Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 234
Offentligt
2036559_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. marts 2019
Sikkerhedskontoret
Michael Hadberg
2019-614-0772
1035168
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-
givelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-746/18, H.K.
1. Indledning
Den øverste domstol i Estland (Riigikohus) har i en straffesag mod H.K. fo-
relagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål vedrørende de EU-retlige
rammer for nationale bestemmelser om statslige myndigheders adgang til
trafik-, lokaliserings- og abonnementsdata lagret af kommunikationsvirk-
somheder i medfør af national lovgivning. Af de tre forelagte spørgsmål er
navnlig det første af interesse i en dansk kontekst.
Spørgsmålet angår, om artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF om behand-
ling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektro-
niske kommunikationssektor, sammenholdt med artikel 7, 8, 11 og 52, stk.
1, i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (Chart-
ret), skal fortolkes således, at statslige myndigheders adgang i en straffesag
til data, som gør det muligt at fastslå bl.a. udgangs- og destinationssted, dato,
klokkeslæt og varighed og stedet for anvendelsen af mobilt terminaludstyr
for så vidt angår en sigtets telefon eller mobiltelefonkommunikation, udgør
et så alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i de
nævnte artikler i Chartret, at denne adgang i forbindelse med forebyggelse,
efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager skal begrænses til
bekæmpelse af grov kriminalitet, uanset hvilken periode de lagrede data,
som de statslige myndigheder har adgang til, vedrører.
2. Sagens faktisk omstændigheder
Den tiltalte H.K. blev ved en dom afsagt af de estiske domstole idømt en
fængselsstraf for bl.a. at have begået en række tyverier. I dommen blev der
bl.a. lagt vægt på protokoller, der var blevet udfærdiget af de estiske efter-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Orienteringsnotat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-746/18, H.K., fra justitsministeren
forskningsmyndigheder på grundlag af data, som var blevet udleveret af en
telekommunikationsvirksomhed i forbindelse med efterforskningen. Der
blev i forbindelse med efterforskningen udleveret data om H.K.’s telekom-
munikation i perioder for henholdsvis en dag, ca. en måned og ca. et år.
H.K.’s forsvarer har appelleret dommen til den øverste estiske domstol med
påstand om frifindelse. Forsvareren har gjort gældende, at protokollerne,
som gengiver de data, telekommunikationsvirksomheden udleverede til de
estiske efterforskningsmyndigheder, ikke er lovlige beviser. Forsvareren har
i den forbindelse henvist til, at de bestemmelser, der forpligter telekommu-
nikationsvirksomheden til at lagre de udleverede data, og anvendelsen af
disse data til domfældelse af H.K., er i strid med artikel 15, stk. 1, i direktiv
2002/58/EF, som skal fortolkes i lyset af artikel 7, 8, 11 og 52, stk. 1, i Chart-
ret.
På baggrund heraf har den øverste estiske domstol besluttet at forelægge
EU-Domstolen det ovenfor angivne spørgsmål.
3. Den danske interesse i sagen
Det er regeringens opfattelse, at regeringen bør afgive indlæg i denne sag,
da EU-Domstolens besvarelse af det forelagte spørgsmål vil kunne have be-
tydning for de danske regler om adgang til data lagret af telekommunika-
tionsselskaber i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af straf-
bare forhold.
EU-Domstolens besvarelse af det forelagte spørgsmål vil kunne få indfly-
delse på, hvordan de danske logningsregler kan indrettes i overensstem-
melse med EU-retten på en måde, hvor logning fortsat kan udgøre et cen-
tralt og effektivt efterforskningsredskab.
De danske regler om politiets adgang til oplysninger i forbindelse med straf-
fesager er fastsat i retsplejeloven. Dommen vil derfor navnlig kunne få be-
tydning for, hvordan retsplejelovens regler om adgang til oplysninger, som
teleselskaberne skal opbevare til brug for efterforskning og retsforfølgning
af strafbare forhold i medfør af logningsbekendtgørelsen, vil kunne udfor-
mes i forbindelse med en kommende revision af de danske logningsregler.
Det bemærkes i øvrigt, at der ud over denne sag verserer to yderligere sager
om logning ved EU-Domstolen. Sagerne drejer sig om de EU-retlige ram-
mer for nationale bestemmelser, der forpligter teleudbydere mv. til at lagre
trafik- og lokaliseringsdata (sag C-520/18 Ordre des barreaux francophones
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Orienteringsnotat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-746/18, H.K., fra justitsministeren
2036559_0003.png
et germanophone m.fl. og de forenede sager C-511/18 og C-512/18, La
Quadrature du Net m.fl.). Regeringen har afgivet skriftlige indlæg i begge
sager.
Regeringens synspunkter i sagen
Indledningsvis bemærkes, at EU-Domstolen i dom af 21. december 2016 i
de forenede sager Tele2/Sverige og Watson, C-203/15 og C-698/15 (Store
Afdeling), fastslog, at artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58, sammenholdt
med artikel 7, 8, 11 og artikel 52, stk. 1, i Chartret, er til hinder for en natio-
nal lovgivning, der ikke begrænser nationale myndigheders adgang til lag-
rede data til det formål at bekæmpe grov kriminalitet.
I forlængelse heraf kan det første spørgsmål, som rejses for EU-Domstolen,
ses som et spørgsmål om, hvorvidt lagrede data alene kan udleveres til brug
for efterforskning mv. af grov kriminalitet, selv om der kun opnås adgang
til oplysninger om en begrænset periode (f.eks. en dag).
Regeringen vil argumentere for, at de nærmere regler for myndighedernes
adgang til trafik- og lokaliseringsdata afhænger af, hvilken type data myn-
dighederne ønsker adgang til, jf. også EU-Domstolens dom i sag C-207/16
(Ministerio Fiscal). Der vil således argumenteres for, at nationale myndig-
heders adgang til lokaliseringsdata (oplysninger om
hvor
en telefon har be-
fundet sig på et givent tidspunkt) må anses for at være mindre indgribende
end myndighedernes adgang til andre typer af data, hvorfor der ikke i til-
fælde af adgang til lokaliseringsdata skal gælde et krav om grov kriminali-
tet. Lokaliseringsdata gør det således ikke i sig selv muligt at drage meget
præcise slutninger vedrørende privatlivet for den pågældende person (om-
gangskreds, sociale relationer o.lign.), som omtalt i Tele2-dommens præmis
99.
Reglerne i retsplejeloven om politiets adgang til lagrede data skelner såle-
des også mellem på den ene side bl.a. lokaliseringsdata og på den anden side
kommunikationsdata (oplysninger om
hvem
brugeren af en telefon har kom-
munikeret med på et givent tidspunkt). For at myndighederne kan få adgang
til kommunikationsdata om en mistænkt gælder der således som udgangs-
punkt et krav om en strafferamme på 6 år. Derimod kan lokaliseringsdata
udleveres efter de lempeligere regler i retsplejeloven om edition.
3