Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 23
Offentligt
1957555_0001.png
Beretning nr.
1
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Retsudvalget den 00. oktober 2018
Udkast
til
Beretning
om
udvalgsbehandling af udkast til bekendtgørelser efter databeskyttelseslovens §
5, stk. 3
1. Indledning
Folketingets Retsudvalg […] afgiver hermed nærværende
beretning med beskrivelse af processen for Retsudvalgets
behandling af udkast til bekendtgørelser, der påtænkes ud‐
stedt med hjemmel i databeskyttelseslovens § 5, stk. 3, jf.
Lov nr. 502 af 23. maj 2018.
Regeringen (V, LA og KF) fremsatte den 25. oktober
2017 et forslag til en ny databeskyttelseslov (L 68), der blev
vedtaget med et flertal den 17. maj 2018. For loven stemte
S, V, LA og KF.
Under udvalgsbehandlingen af lovforslaget (L 68) udar‐
bejdede Socialdemokratiets,
Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folke‐
partis medlemmer af Retsudvalget et fælles
betænkningsbidrag om en særlig ordning, hvorefter ud‐
kast til bekendtgørelser, der påtænkes udstedt med
hjemmel i databeskyttelseslovens § 5, stk. 3, skal sendes
til Retsudvalget og det relevante fagudvalg, som
dermed får mulighed for at udtale sig inden bekendtgø‐
relserne udstedes.
Ordningen indebærer desuden, at en bekendtgørelse, der
påtænkes udstedt med hjemmel i
databeskyttelseslovens § 5, stk. 3, ikke kan udstedes, hvis
et flertal i enten Retsudvalget eller i det relevante
fagudvalg har udtalt sig imod udstedelsen, jf. svar på L
68 – spørgsmål 115 (2017-18).
Ordningen er beskrevet i de politiske bemærkninger i be‐
tænkningen over lovforslag nr. L 68 (2017-18) og præciseret
i svar på L 68 - spørgsmål 115 (2017-18).
Retsudvalget har efterfølgende på en række møder drøf‐
tet, hvordan udvalgsbehandlingen af de udkast til bekendt‐
gørelser, der påtænkes udstedt med hjemmel i databeskyttel‐
seslovens § 5, stk. 3, der modtages fra Justitsministeriet og
det relevante fagministerium, skal tilrettelæggelse. Retsud‐
valget […] er enig om nedenstående fremgangsmåde ved
udvalgsbehandlingen.
2 Udvalgsbehandling
2.1. Varsling af bekendtgørelsesudkast og mødefri pe‐
rioder
Retsudvalget […] finder det vigtigt, at udvalget på et tid‐
ligt tidspunkt har mulighed for at forberede behandlingen af
kommende bekendtgørelsesudkast. Justitsministeriet og de
relevante fagministerier bør derfor regelmæssigt sende en
samlet varsling af kommende bekendtgørelsesudkast til ud‐
valget.
Justitsministeriet og de relevante fagministerier skal i de‐
res planlægning af høringer over og oversendelse af udkast
til bekendtgørelser, der påtænkes udstedt med hjemmel i da‐
tabeskyttelseslovens § 5, stk. 3, tage højde for, at udvalgsbe‐
handling ikke skal finde sted i Folketingets mødefri perio‐
der.
2.2. Oversendelse af bekendtgørelsesudkast samt hø‐
ringssvar og –notat
Retsudvalget […] finder det vigtigt, at der afsættes til‐
strækkelig tid til, at det er muligt at afholde eventuelle sam‐
råd og tekniske og/eller politiske gennemgange samt til at
stille og besvare spørgsmål m.v., og det forudsættes at mini‐
strene ligeledes reserverer den nødvendige tid til dette.
Der skal derfor som minimum afsættes 2 uger til udvalgs‐
behandlingen, fra udvalgene har modtaget udkast til be‐
kendtgørelser samt høringssvar og høringsnotat fra Justits‐
ministeriet og det relevante fagministerium.
Justitsministeriet og/eller det relevante fagministerium
sender udkast til bekendtgørelser samt høringssvar og hø‐
ringsnotat til både Retsudvalget og det relevante fagudvalg.
2.3. Udvalgsbehandling
DokumentId
Journalnummer
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 23: Udkast til beretning om udvalgsbehandling af udkast til bekendtgørelser efter databeskyttelseslovens § 5, stk. 3
1957555_0002.png
2
Udkast til bekendtgørelser, der påtænkes udstedes efter
databeskyttelseslovens § 5, stk. 3, sættes på dagsordenen til
drøftelse på et udvalgsmøde, og der skal være mulighed for
at udvalgene kan behandle udkastene på minimum 2 ud‐
valgsmøder. Udvalget kan evt. fastsætte en tidsplan for ud‐
valgsbehandlingen af udkast til bekendtgørelser.
De dele af udvalgsmøderne, der omhandler behandling af
udkast til bekendtgørelser, skal afholdes som åbne møder
med tv-optagelse, for at skabe så stor åbenhed om udvalgs‐
behandlingen som muligt.
Det bør overvejes om samråd, tekniske og politiske gen‐
nemgange og andre møder med ministerierne m.v. med for‐
del kan afholdes fælles for Retsudvalget og det relevante
fagudvalg.
2.4. Udvalgets stillingtagen
Når Retsudvalget og det relevante fagudvalg er færdige
med udvalgsbehandlingen meddeler hvert udvalg deres stil‐
lingtagen til ministeren, evt. i form af en beretning. Uanset
form vil udvalgenes stillingtagen blive omdelt som bilag og
offentliggjort på Folketingets hjemmeside.
Medlemmerne meddeler deres stillingtagen til bekendt‐
gørelsesudkastet på et udvalgsmøde. Hvis et medlem kan
forudse at den pågældende ikke har mulighed for at deltage i
mødet, kan medlemmet på forhånd skriftligt meddele sin
stillingtagen hertil enten til formanden eller til Retsudval‐
gets sekretariat.
Ved stillingtagen gælder som hovedregel at ”stolene tæl‐
ler”, det vil sige, at et medlem, der er til stede, kan tegne he‐
le sin folketingsgruppes medlemmer i udvalget. Hvis nogen
gør indsigelse mod denne afstemningsform, skal udvalget
foretage afstemning i overensstemmelse med Folketingets
Forretningsordens § 8, stk. 4.
2.5. Udstedelse af bekendtgørelse
En bekendtgørelse kan ikke udstedes efter databeskyttel‐
seslovens § 5, stk. 3, før Retsudvalget og det relevante fag‐
udvalg har afsluttet behandlingen af udkastet og har meddelt
deres stillingtagen til bekendtgørelsesudkastet til den pågæl‐
dende minister.
En bekendtgørelse kan ikke udstedes efter databeskyttel‐
seslovens § 5, stk. 3, hvis der er et flertal imod udstedelsen i
enten Retsudvalget eller i det relevante fagudvalg, jf. svar på
68 – spørgsmål 115 (2017-18).
P.u.v.
Peter Skaarup
Formand