Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 227
Offentligt
2033571_0001.png
Kortlægning af det tværsektorielle
samarbejde i de danske infohuse
- En afdækning med særligt fokus på kommuners og politiets fælles opfattelse af
infohusets samarbejdsstruktur, procedurer samt udfordringer og behov
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren
Indhold
Indledning og baggrund ..................................................................................................................................... 2
Metode ...................................................................................................................................................... 3
Resultater fra kortlægningen ............................................................................................................................ 3
Det tværsektorielle samarbejde .................................................................................................................... 3
Bekymringshenvendelse................................................................................................................................ 4
Modtagelse af henvendelser i
Infohus Kommune
..................................................................................... 4
Den indledende vurdering af henvendelsen ............................................................................................. 5
Udfordringer og behov .................................................................................................................................. 6
Organisering i
Infohus Netværk
................................................................................................................. 6
Klare retningslinjer og systematik ............................................................................................................. 7
Deling og registrering af oplysninger......................................................................................................... 8
Kommunernes prioritering og sammentænkning med andre forebyggelsesindsatser ............................ 8
Rolle og kendskab ...................................................................................................................................... 8
Opsamling og perspektivering ........................................................................................................................... 9
1
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren
2033571_0003.png
Indledning og baggrund
De danske infohuse til forebyggelse af ekstremisme er et politikredsbaseret samarbejde mellem kommune
og politi. Infohusene har til formål dels at fungere som et videndelingsforum, hvor udfordringer og metoder
vedrørende forebyggelse af ekstremisme drøftes, og dels som en samarbejdsform, hvor enkeltsager udre-
des og håndteres i samarbejde mellem politi og kommune. Dette betyder i praksis at det tværsektorielle
samarbejde i landets infohuse er struktureret i to samarbejdsfora.
Det første er et overordnet forum kaldet
Infohus Netværk,
bestående af tovholdere fra hhv. politikredsen
og de kommuner, som er placeret i kredsen. Der er således et
Infohus Netværk
i hver af landets 12 politi-
kredse. Fra kommunerne er tovholderen ofte medarbejdere fra SSP-samarbejdet (skole, sociale myndighe-
der og politi), fordi dette samarbejde i forvejen er etableret til at forebygge kriminalitet blandt børn og
unge.
Infohus Netværk
fungerer således som det tværsektorielle netværksforum, hvor tovholdere fra kom-
muner og politiet mødes. Her er der ikke lovhjemmel til at drøfte enkeltsager, og derfor drøftes, beriges og/
eller udredes bekymringshenvendelser ikke i dette
forum.
Det andet forum er
Infohus Kommune,
hvor politiet
sammen med den enkelte kommune, har ansvar for
bekymringshenvendelser, herunder at modtage, hånd-
tere, udrede og visitere konkrete bekymringer. Dette
samarbejdsforum, som er lokalt forankret i landets 98
kommuner, er forbeholdt de myndighedsområder, som
har relevans for at dele oplysninger og berige den re-
spektive bekymringshenvendelse efter Retsplejeloven §
115.
Infohus Netværk
Netværksmøder i
regi af politi og
kommuner i
politikredsen
Infohus
Kommune
Håndtering af
bekymringshen-
vendelser i
kommunen
Over de seneste år har infohusene oplevet et stigende antal bekymringshenvendelser, som de skal reagere
på. Det har øget forventningerne til deres kapacitet, ressourcer og rolle samt skabt et behov for at få sy-
stematiseret og ensartet de gældende arbejdsgange til at vurdere og håndtere bekymringshenvendelser.
Af den nationale handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering fra okto-
ber 2016 fremgår det, at der skal udføres en række kortlægninger af indsatsen og samarbejdet i kommuner
og infohuse.
Der er på baggrund heraf gennemført tre kortlægninger:
•
Kortlægning af den lokale forebyggelsesindsats på kommunalt niveau, som er udført af Rambøll. Her er
der lavet gennemgang og analyser af bekymringshenvendelser i kommunerne, anvendte metoder og
foranstaltninger samt den interne arbejdsgang og organisering i det kommunale samarbejde. Denne
kortlægning er offentliggjort i april 2018.
Kortlægning af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde. Denne er foretaget af Justits-
ministeriets Forskningskontor, og er udført ved at interviewe de 12 politikredstovholdere i infohusene
og herunder afdække politiets rolle og arbejde samt deres sagsgange.
Kortlægning af det tværsektorielle samarbejde i landets infohuse er foretaget af Nationalt Center for
Forebyggelse af Ekstremisme. Denne kortlægning har haft til formål at analysere det tværsektorielle
2
•
•
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren
samarbejde, herunder den fælles opfattelse af infohusets samarbejdsstruktur, procedure samt udfor-
dringer og behov.
De tre kortlægninger tegner tilsammen et billede af forebyggelsesindsatsen i landets kommuner og politi-
kredse og herunder det tværgående myndighedssamarbejde i infohusene. Denne viden skal jf. den nationa-
le handlingsplan, anvendes i en koordineret og vidensbaseret forebyggelsesindsats, som skal understøtte
og styrke infohussamarbejdet.
Nærværende dokument omhandler kortlægning 3, om det tværsektorielle samarbejde i landets infohuse. I
de resterende afsnit præsenteres kortlægningens resultater samt hvordan disse resultater kan perspektive-
res til øvrige relevante initiativer, som Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme udvikler og under-
støtter.
Metode
Kortlægningen af det tværsektorielle samarbejde i infohusene er fokuseret omkring følgende fire temaer:
•
•
•
•
Det tværsektorielle samarbejde
Bekymringshenvendelser
Udfordringer, behov og ressourcer
Rolle og kendskab
Disse fire temaer vil ligeledes fungere som struktur for nedenstående afsnit om resultater.
Empirien til kortlægningen er indsamlet på 12 workshops, afholdt af Rambøll. På de 12 workshops deltog
de enkelte infohus-netværk, bestående af infohus-tovholdere fra politi og kommuner i politikredsen, samt
den tilknyttede tovholder fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.
De 12 workshops blev afholdt med det formål, at indhente empiri dels til kortlægningen og dels til udviklin-
gen af det fælles værktøj til vurdering og visitering af sager om ekstremisme. Ovenstående tematikker og
underspørgsmål har således været integreret i den procesfacilitering, som Rambøll anvendte til at afdække
infohusenes organisering, sagsgange og procedurer.
Det skal tages i betragtning, at empirien er indsamlet i sommeren 2017. Det betyder, at de styrker og ud-
fordringer, som beskrives i de følgende afsnit, allerede kan være i proces med at blive understøttet eller
ændret, gennem igangværende forebyggelsesindsatser. Dette beskrives mere i det afsluttende afsnit om
perspektivering.
Resultater fra kortlægningen
Det tværsektorielle samarbejde
Infohus Netværk
er efter udsagn fra workshop-deltagerne centreret om at informere om nye tiltag samt til
vidensdeling og erfaringsudveksling, så alle tovholdere kan deltage og holde sig opdateret på viden om
forebyggelse af ekstremisme, også selvom den enkelte kommune på tidspunktet for mødet ikke har aktuel-
le bekymringer. Her drøfter deltagerne relevante problematikker fra politikredsen, eksempelvis om der er
kommet nye grupperinger til området, som der er eller bør være en opmærksomhed på. Dette suppleres
3
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren
ofte af faglige og vidensunderstøttende oplæg fra fx Politiets Efterretningstjeneste, Nationalt Center for
Forebyggelse af Ekstremisme, Nationalt Forebyggelses Center ved Rigspolitiet, Kriminalforsorgen, Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet.
Selvom ejerskabet for
Infohus Netværk
er fælles, har polititovholderen ofte den koordinerende funktion og
er ansvarlig for afholdelse af møderne. Selve mødekadencen varierer i de 12 fora fra alt mellem hvert kvar-
tal og til hvert halve år. Det italesættes i den forbindelse som en fordel, at der indkaldes rettidigt til møder
eller planlægges projekter i god tid.
Infohus Kommune
Selve udredningen af bekymringshenvendelser sker i
Infohus Kommune.
Dette samarbejdsforum er forbe-
holdt de myndighedsområder, som har relevans for at dele oplysninger og berige den respektive bekym-
ringshenvendelse efter Retsplejeloven § 115.
Ved modtagelse af en bekymring behandles henvendelsen i samarbejde mellem den kommunale tovholder,
polititovholderen fra politikredsen, måske lokalpolitiet samt øvrige relevante myndigheder, der kan bidrage
med viden om den person, som bekymringen retter sig mod.
Nedenstående er en oversigt over hvilke myndigheder, der kan være relevante at inddrage i arbejdet med
bekymringshenvendelser i
Infohus Kommune:
•
•
•
•
•
•
Socialforvaltning (under 18 år)
Socialforvaltning (over 18 år)
Beskæftigelse og uddannelse
Lokalpoliti
Psykiatri – mest kommunal men til tider også regional
Kriminalforsorgen
Strukturen omkring det tværsektorielle samarbejde i
Infohus Kommune
har i høj grad været tilpasset den
kommunale og lokale kontekst, hvilket har taget afsæt i lokale erfaringer, men også begrundes i, at der har
manglet en fælles ramme for infohussamarbejdet. Dette bevirker blandt andet mindre forskelle i praksis
omkring modtagelse og behandling af bekymringshenvendelser, samt praksis omkring deling og registrering
af information i relation til Retsplejelovens § 115, som
Infohus Kommune
er organiseret under. På tidspunk-
tet for empiriindsamlingen (sommer 2017) er det således ikke ens blandt
Infohus Kommune,
hvem der ind-
drages og hvornår.
Bekymringshenvendelse
Modtagelse af henvendelser i
Infohus Kommune
Bekymringshenvendelser modtages oftest telefonisk, og enkelte gange via mail eller gennem personlig kon-
takt. I kommunerne er det primært SSP-tovholderen, som modtager bekymringen. Enkelte steder er det
opdelt således, at SSP-tovholderen er fast kontaktperson, når det vedrører personer under 18 år, mens
jobcentret modtager henvendelser om personer over 18 år.
Nedenstående liste eksemplificerer, hvor bekymringshenvendelserne kommer fra:
4
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Folkeskole (lære, UU-vejleder, pædagog)
Ungdomsuddannelser og VUC
Frivillige i foreninger, eksempelvis Idrætsforeninger
Politi og via politiets døgnrapporter
Borger- og integrationscenter
Kommunale sagsbehandlere
Kriminalforsorgen
Forældre og pårørende
Naboer
Asylcentre
Psykiatrien
Privatpersoner
Via de sociale medier
Boligsociale samarbejder
Den indledende vurdering af henvendelsen
Processen med vurdering af bekymringshenvendelser er beskrevet i fællesskab af de kommunale tovholde-
re og polititovholdere, som var til stede ved de afholdte workshops. Generelt er de meget ens på tværs af
de 12 politikredse, men der er enkelte forskelle, hvilket fremhæves samme med relevante ligheder neden-
for.
En forskel er, hvem der foretager den første vurdering af en indkommen bekymring. Følgende fire tilgange
kan analyseres frem fra empirien i de 12 workshops blandt politikredsene og tilhørende kommuner:
•
•
•
•
I nogle kommuner foretages den indledende vurdering internt i kommunen uden involvering af andre
myndigheder.
I andre kommuner foretages vurderingen på et koordineringsmøde mellem kommune og lokalpoliti på
et ordinært SSP-møde.
En tredje tilgang er, at den kommunale infohustovholder kontakter polititovholderen med det samme
om en bekymring, og de foretager den indledende vurdering i fællesskab.
En helt fjerde mulighed er, at den kommunale tovholder sender bekymringen direkte videre til politi-
tovholderen, hvor politiet alene foretager den indledende vurdering.
En lighed for behandlingen af bekymringshenvendelser på tværs af kommunerne er, at hvis bekymringen
opretholdes efter den indledende vurdering - men der ikke er en overhængende sikkerhedsrisiko – kvalifi-
ceres bekymringshenvendelserne yderligere i
Infohus Kommune.
Hertil inddrages relevante myndigheder fx
øvrige forvaltninger, skole, klub, psykiatri, politi, kriminalforsorgen med henblik på at få en bred faglig vur-
dering af borgernes situation.
Endnu en lighed er, at der fra kommuner og politi er stor opmærksomhed på at håndtere bekymringer pro-
fessionelt, idet der både skal ske en afvejning af det sikkerhedsmæssige aspekt ved bekymringen, og samti-
dig vurderes de sociale og forebyggende tiltag, som kan iværksættes overfor personen. Derfor er der konti-
nuerligt fokus på, at samarbejdet mellem kommune, politi og øvrige myndigheder i
Infohus Kommune
fun-
5
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren
gerer så godt som muligt, og at der ikke skabes flaskehalse ved behandlingen af bekymringshenvendelser,
når eksempelvis øvrige myndighedsområder skal inddrages og berige henvendelsen.
Det fremhæves flere gange blandt deltagerne på de afholdte workshops, at bekymringssamtaler med per-
sonen og/ eller personens familie ofte er det bedste værktøj til at berige eller afklare, om der er tale om en
bekymring for ekstremisme. Der er en fælles opfattelse af, at det skaber en god og tillidsfuld relation til det
menneske, som der er en bekymring for, og at ”vi
skal ikke snakke meget OM dem, før vi har snakket MED
dem”.
Af hensyn til sikkerhed beskrives det på de afholdte workshops, at det ofte er politiet, som alene tager be-
kymringssamtalen, mens det andre steder er i et samarbejde mellem politi og socialforvaltning eller SSP-
medarbejder. Det afgøres alt efter personen og graden af bekymring samt fx hvem, der har den bedste
relation.
En anden forskel i behandlingen af bekymringshenvendelser vedrører opfølgning i
Infohus Kommune
efter
den endelige udredning og eventulle igangsættelse af en indsats. Fra de 12 workshops fremgår det, at der i
nogle kommuner er en fast aftale om opfølgning – eksempelvis hver anden uge, eller hver tredje måned –
mens det i andre kommuner foregår på ad hoc-basis. Enkelte steder fremhæves opfølgning under eller ef-
ter en indsats, ikke som del af processen med håndteringen af en bekymringshenvendelse i
Infohuse Kom-
mune.
Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke foregår en opfølgning, men at det måske ikke ansku-
es som del af arbejdet i det
Infohus Kommune,
og i stedet er del af kommunes almene forpligtigelser.
Udfordringer og behov
De fleste kommuner oplever, at det eksisterende samarbejde i infohusene fungerer rigtig godt. Det gode
samarbejde er baseret på tillid og respekt, hvilket ofte hænger sammen med, at tovholderne fra politi og
kommune kender hinanden og hinandens kompetencer. Som et opmærksomhedspunkt fremhæves det på
de afholdte workshops, at det især er det uformelle samarbejde, som fungerer godt.
På baggrund af analysen af den indsamlede empiri fra de 12 workshops, kan følgende udfordringer frem-
hæves.
Organisering i
Infohus Netværk
Formålet med
Infohus Netværk,
hvor kommunale og politiets tovholdere mødes regelmæssigt, er at skabe
tillid og kendskab mellem kommuner og politiet samt at dele viden og erfaringer om forebyggelse af eks-
tremisme generelt. En udfordring som italesættes er, at ikke alle kommuner oplever at have behov for at
deltage i netværksmøderne, og at nogle kommuner synes at være mere erfarne i arbejdet med bekymrin-
ger om ekstremisme, sammenlignet med andre. Det skaber en forskel i engagement fra de forskellige
kommuner, samt forskellige forventninger til, hvordan netværket skal fungere. Noget af det, der fremme
kommunernes deltagelse i infohuset, kan ifølge deltagerne være, hvis kommunen har et asylcenter eller
hvis kommunen har oplevet at have personer, som er eller har været udrejst til konfliktzoner. For andre
kommuner kan deltagelse vurderes som mindre relevant i forhold til at løse nogle af kommunens andre og
mere presserende udfordringer.
Årsagerne hertil er mangfoldige og kan skyldes, at man som kommune ikke oplever at have problemer med
ekstremisme sammenlignet med andre kommuner i politikredsen. Omvendt betyder det, at når der disku-
6
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren
teres problematikker, kan det foregå med afsæt i de kommuner, som har mange bekymringshenvendelser,
hvilket kan sætte dagsordenen for drøftelserne på møderne.
I de større kommuner ses det derudover, at samarbejdet primært foregår imellem de største kommuner og
politiet. Dette kan have som konsekvens, at de mindre kommuner ikke bliver del af
Infohus Netværk,
og
derfor Ikke tager del i den fælles vidensdeling og kompetenceudvikling samt mangler et forum, hvor der
kan opbygges tillid og kendskab til andre kommuner og politi. Der vil altid være lokale forskelle og opfattel-
ser af forebyggelsesindsatsen, og i relation til ovenstående italesættes det på workshoppene, at der arbej-
des løbende på at aktivere og inddrage de mindre kommuner. Dette gøres for at undgå en skævvridning i
videns- og erfaringsudvekslingen, og undgå blinde pletter ved bekymringer. Desuden er den tillid, som ska-
bes ved at mødes planmæssigt, med til at understøtte det gode samarbejde.
I nogle kommuner har man taget konsekvensen af den manglende oplevelse af behovet for deltagelse i
Infohus Netværk,
og besluttet at tovholderne udvides til myndighedspersoner og/eller ledere fra de rele-
vante kommunale forvaltninger. Formålet er at skabe bedre prioritering og forståelse i kommunen, samt
sikre at der sidder personer med i
Infohus Netværk,
som har mandat til at tage beslutninger. Dette efter-
spørges også fra kommuner og politi ift.
Infohus Kommune,
at der sidder medarbejdere, som har et vist
mandat til at kunne tage beslutninger, eksempelvis i forbindelse med igangsættelsen af forebyggende ind-
satser. Hensigten med
Infohus Netværk
er dog oprindeligt forbeholdt vidensdeling, opmærksomhedspunk-
ter og at styrke samarbejdet mellem kommunale- og politi-tovholdere, således at dem, der modtager viden
og erfaringsdeling, også er dem, som anvender dette i udredningen af bekymringshenvendelsen i egen
kommune. Hvis det derfor er ledere fra relevante kommunale forvaltninger, som deltager i
Infohus Net-
værk,
er det nødvendigt med en struktureret og systematisk overlevering fra leder til
Infohus Kommune,
så
de medarbejdere, der vurderer og visiterer bekymringer, er lige så godt klædt på, som hvis de selv havde
siddet med i
Infohus Netværk.
Ovenstående udfordringerne peger på, at der er behov for at styrke infohusene gennem fælles rammer og
struktur. Dette kom til udtryk i de afholdte workshops, at eftersom der ikke er en fælles ramme for hverken
Infohus Netværk
eller
Infohus Kommune,
har kommuner og politikredse tilpasset deres arbejde til den loka-
le kontekst. Hele området omkring forebyggelse af ekstremisme er konstant under udvikling, hvorfor også
infohusene stadig arbejder med at finde de bedste måder til at dele viden og erfaringer i netværket samt
hvordan man bedst behandler en bekymringshenvendelse for ekstremisme lokalt.
Klare retningslinjer og systematik
Fra kommunernes side efterspørges som udgangspunkt en bedre kommunikation mellem ministerier, info-
huse, politi etc., for i højere grad at få ensrettet og systematiseret, hvem der gør hvad, samt få nogle klare
og tydelige rollebeskrivelser. Denne udfordring beskrives i sammenhængende med, at der ikke har eksiste-
ret faste rammer for hverken
Infohus Netværk
eller
Infohus Kommune,
hvorfor det i de enkelte kommuner
og politikredse er formet efter lokale behov. Dette har været en god og konstruktiv måde indledningsvist at
rammesætte samarbejdet, men der er nu efterspørgsel og behov for tydeligere rammer.
I den sammenhæng fremhæves det også i empiren, at der er behov for mere opfølgning og evaluering på
de beslutninger og handlinger, der foretages i
Infohus Kommune,
samt bedre sparring, når bekymringshen-
vendelser skal vurderes. Dette synes at hænge sammen med behovet for at lære af tidligere erfaringer, og
understøttes af et ønske om større erfaringsudveksling på tværs af infohuse.
7
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren
Deling og registrering af oplysninger
Der er stor opmærksomhed på udfordringer vedr. deling og registrering af oplysninger både ved udrednin-
gen af bekymringshenvendelser i
Infohus Kommune,
men også i
Infohus Netværk.
Ifølge kommunerne er der generelt behov for klarere retningslinjer om udveksling af personlige oplysninger
på tværs af myndigheder i forbindelse med forebyggelse af ekstremisme, herunder hvordan retsplejelovens
§ 115 kan og skal benyttes, samt hvornår der skal politianmeldes eller igangsættes en foranstaltning efter fx
serviceloven eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Følgende punkter er de fremhævede
behov,
som kom frem i analysen af empirien fra de 12 workshops.
Kommunernes prioritering og sammentænkning med andre forebyggelsesindsatser
Fra flere kommuner fremhæves behovet for at forebyggelse af ekstremisme rammesættes i regi af kom-
munernes andre forebyggelsesinitiativer. Årsagen hertil er oplevelsen af, at personer i en radikaliserings-
proces ofte udviser samme bekymringstegn som ved mistrivsel og udsathed, og at det i udredningen af
bekymringshenvendelserne ofte er sociale forhold, som er afsæt/push-faktor for tiltrækningen af ekstremi-
stiske miljøer og/ eller ideologier. Bekymringer om ekstremisme opleves derfor ikke som et arbejdsområde,
der kan ses adskilt fra eksempelvis forebyggelse af kriminalitet, mistrivsel eller social udsathed. Denne kob-
ling fremhæves desuden af en række kommuner med det formål at undgå at forebyggelse af ekstremisme
underprioriteres, og for at undgå at forudsætningerne for at udføre opgaverne rækker ud over medarbej-
dernes arbejdsbeskrivelse.
Den gode overgang
Enkelte kommuner fremhæver et behov for at have en opmærksomhed på den gode overgang. Erfaringen
fra nogle kommuner samt fra andre sociale områder er, at personer er meget sårbare i eksempelvis over-
gangen fra systemer under og over 18 år, eller mellem de sociale myndigheder og et uddannelses eller be-
skæftigelsestilbud. Dette kan føre til en mere negativ livsførelse og måske en mere intensiv radikaliserings-
proces. Fra workshopdeltagerne fremgår det, at den fremadskridende og kontinuerligt mere strukturerede
tilgang i
Infohus Kommune
samt kendskabet på tværs af kommuner og politi i
Infohus Netværket
understøt-
ter gode løsninger og overgange mellem myndigheder.
Samarbejdet med psykiatrien
Fra størstedelen af kommunerne er der et italesat behov for et bedre og mere systematisk samarbejde med
psykiatrien, de sociale myndigheder og politiet, i det såkaldte PSP-samarbejde på både kommunalt og regi-
onalt niveau. Dette skal sammentænkes med både
Infohus Kommune
og
Infohus Netværk,
da erfaringen fra
både kommuner og politi er, at en del af borgerne, hvor der er bekymring om ekstremisme, kan have psyki-
ske problemer.
Rolle og kendskab
Fra deltagerne på de 12 workshops beskrives det, at kendskabet til infohusene ikke opfattes som tilstræk-
keligt udbredt. For de mindre kommuner gælder det i høj grad, at de fagpersoner, som har daglig kontakt
med unge og vokse i fx ungdomsklubber, jobcentre samt frivillige organisationer, ikke ved hvor, hvordan
eller hvornår, de kan henvende sig.
En del kommuner har derfor udarbejdet materiale til at udbrede kendskabet til infohusene, og samtidig
styrke relevante fagpersoner og faggruppers viden om handleveje ved bekymringer og viden om ekstre-
8
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren
misme samt radikaliseringsprocesser. Nogle kommuner har udviklet konkrete handlingsplaner via midler og
konsulentbistand fra projekter i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme eller af egen drift. Andre
kommuner har udviklet beredskabsplaner og såkaldte actioncards i samarbejde med politiet, som er til-
gængelige for relevante fagpersoner. En kommune fremhæver, at de med deres actioncards adresserer fire
situationer vedr. udrejse til konfliktzoner og beskriver, hvem skal gøre hvad.
Eftersom kendskabet til infohuset og hvor man henvender sig med sin bekymring, ikke er hverdagsviden
blandt fagpersoner, som til dagligt arbejder med unge og voksne, har enkelte kommuner og politiet desu-
den afholdt opmærksomhedsoplæg om forebyggelsesindsatsen og håndtering af bekymringshenvendelser.
Dette har ofte været i samarbejde med Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og Politiets Efter-
retningstjeneste.
Opsamling og perspektivering
Overordnet tegner kortlægningen et positiv billede af det tværsektorielle samarbejde i infohusene. Fore-
byggelse af ekstremisme er i høj grad tænkt i ind eksisterende kriminalpræventive samarbejder med afsæt i
SSP-samarbejdet, og med afsæt i kommunernes og/ eller politikredsenes lokale forhold. I takt med stigende
fokus og flere henvendelser, har man fra kommuner og politi haft behov for at systematisere og strukturere
den forebyggende indsats i landets infohuse, herunder et klarer billede af roller og ansvar. Der efterspør-
ges generelt tydeligere rammer, herunder en ensartet samarbejdsstruktur for infohusene samt en ensrettet
vurderingspraksis ift. bekymringshenvendelser.
Som beskrevet i indledningen er der med den nationale handlingsplan allerede igangsat en række forebyg-
gelsesinitiativer, som har været under udvikling parallelt med at denne kortlægning er udarbejdet. Dertil
kommer at forbedringer af det tværsektorielle samarbejde, allerede har formet de indsatser og projekter,
som Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme løbende har igangsat som løsninger på identificere-
de udfordringer og behov. Der er således igangsat en proces med at udvikle den danske model til forebyg-
gelse af ekstremisme, som historisk har afsæt i gode erfaringer fra den kriminalpræventive praksis og den
socialfaglige helhedsorienterede indsats. De lokale erfaringer skal således omsættes til en mere strukture-
ret ramme fra centralt hold, med fokus på en ensartet samarbejdsstruktur og et fælles sprog til at håndtere
bekymringer.
For at skabe en national og overordnet strukturering af infohussamarbejdet, som efterspørges fra infohu-
senes side, og som er identificeret fra nationalt regi, er Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, i
samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste og Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter ved at ud-
vikle en samarbejdsmodel for infohusene. Denne model skal understøtte praksis i
Infohus Netværk
og
Info-
hus Kommune,
herunder det tværgående myndigheds-samarbejde og håndteringen af bekymringshenven-
delser. Dette skal ske ved at strukturere organisering, sagsgange og rolle- og ansvarsfordeling i info-husene
samt koblingen til de kriminalpræventive samarbejder i Kriminalforsorgen (KSP) og psykiatrien (PSP).
For at systematisere og styrke samarbejdet omkring håndteringen af bekymringshenvendelser i Infohus-
Kommune har Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme i samarbejde med Nationalt Forebyggel-
sescenter ved Rigspolitiet samt Politiets Efterretningstjeneste udviklet et fælles værktøj til vurdering og
visitering af henvendelser om bekymringer for ekstremisme, som skal danne grundlag for en fælles syste-
matik for behandling af henvendelser i infohus-kommune. Dette værktøj skal bruges til at afveje det sikker-
hedsmæssige aspekt, og samtidig til at vurdere hvilke sociale og forebyggende tiltag, der skal iværksættes
9
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren
med afsæt i et fælles sprog. Værktøjet vil også systematisere samarbejdet blandt de myndigheder, der er
involveret i forebyggelsesindsatsen, herunder kommuner, politi og de tværgående kriminalpræventive
myndighedssamarbejder i SSP, PSP og KSP.
For at understøtte kommunernes forebyggende arbejde og i højere grad udbrede kendskabet til infohus-
samarbejdet, hvilket fremhæves som en væsentlig udfordring i kortlægningen, er Nationalt Center for Fo-
rebyggelse af Ekstremisme i gang med at udarbejde en håndbog til kommunerne om forebyggelse af eks-
tremisme. Håndbogen giver indblik i den organisatoriske struktur, infohussamarbejdet, det lovmæssige
grundlag for relevante forebyggelsesindsatser og den kommunale tilrettelæggelse af det tværfaglige sam-
arbejde. Denne håndbog skal ses i sammenhæng med det rådgivningstilbud, som også er en del af den na-
tionale handlingsplan, og hvor kommuner kan modtage rådgivning og støtte fra Nationalt Center for Fore-
byggelse af Ekstremisme i udarbejdelsen af kommunale handlingsplaner for forebyggelse af ekstremisme.
Formålet med en handlingsplan er at styrke samarbejdet på tværs af forvaltninger og sektorer i den enkelte
kommune, og understøtte i at sammentænke dette område med andre forebyggelsesindsatser for en mere
helhedsorienteret strategi. Med en handlingsplan kan man desuden få beskrevet de kommunale arbejds-
gange og ansvarsområder, hvilket også kan understøtte en opfølgning på enten bekymringen eller den ef-
terfølgende indsats.
Som et sidste opmærksomhedspunkt fra kortlægningen er udfordringer med deling og registrering af op-
lysninger. Til at løse dette og skabe nationale retningslinjer for anvendelsen af relevant jura vedr. Retspleje-
lovens § 115, persondataloven etc. udarbejder Justitsministeriet en vejledning om offentlige myndigheders
muligheder for at udveksle oplysninger som led i indsatsen med at forebygge ekstremisme.
Fra nationalt hold har der kontinuerligt været fokus på at understøtte det tværsektorielle samarbejde.
Ovenstående beskrivelse af kortlægningens resultater samt perspektiveringen til allerede igangsatte fore-
byggelsesindsatser, skulle gerne bidrage til at belyse, at der kontinuerligt har været fokus på at understøtte
det tværsektorielle samarbejde i infohusene. Dette er sket samtidig med at feltet omkring forebyggelse af
ekstremisme er modnet, og i langt højere grad er blevet vidensbaseret. Denne udviklingsproces følges og
understøttes kontinuerligt af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme i samarbejde med landets
infohuse, Nationalt Forebyggelsescenter ved Rigspolitiet samt Politiets Efterretningstjeneste.
10