REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 218
Offentligt

Statsrevisorerne 2018-19

Beretning nr. 13 Beretning om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Offentligt

Marts 2019

— 13/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Kriminalforsorgens

indsats over for

dømte i og uden for

fængslerne

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

13/2018

Beretning om

Kriminalforsorgens

indsats over for dømte

i og uden for fængslerne

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2019

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i august 2019.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-606-7

ISBN pdf 978-87-7434-607-4

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Kriminalforsorgens indsats over for

dømte i og uden for fængslerne

Ifølge straffuldbyrdelsesloven skal Kriminalforsorgen sikre, at dømte

straffes i overensstemmelse med dommen og lovgivningen, og støtte de

dømte til en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal frihedsbe-

røve de

ubetinget dømte,

der afsoner i fængsler og arresthuse, give dem

beskæftigelse og gennemføre en forebyggende indsats. Kriminalforsorgen

skal endvidere føre tilsyn med, at de

betinget dømte,

fodlænkeafsonere og

prøveløsladte overholder de vilkår, som er knyttet til deres straf, og gøre

en indsats for at forebygge, at de dømte ikke falder tilbage til kriminalitet.

Endelig skal Kriminalforsorgen indberette de dømte, hvis de ikke over-

holder deres vilkår. Der var i 2018 afsat 3,5 mia. kr. til Kriminalforsorgen.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Justitsministe-

riet ikke har sikret en tilfredsstillende fuldbyrdelse af straffe til døm-

te i og uden for fængslerne. Det påvirker retsfølelsen i samfundet ne-

gativt, at en betydelig del af straffene ikke er fuldbyrdet rettidigt og

med den kontrol og konsekvens, som er forudsat i domme, lovgivning

og tilsynsregler.

Statsrevisorerne finder, at Kriminalforsorgens tilsyn med betinget

dømte, afsonere med fodlænke og prøveløsladte har været utilfreds-

stillende.

Statsrevisorerne finder endvidere, at Kriminalforsorgens beskæftigel-

sesindsats og kriminalpræventive indsats over for ubetinget dømte,

der afsoner i fængsler og arresthuse, har været ikke helt tilfredsstil-

lende.

15. marts 2019

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes kritik er bl.a. baseret på:

•

At Kriminalforsorgen for over halvdelen af de betinget dømte, som

blev indberettet, ikke iværksætter tilsyn og samfundstjeneste hurtigt

nok. Endvidere er kontrollen med dømtes og fodlænkeafsoneres over-

holdelse af strafvilkår ikke tilstrækkelig, indberetninger herom er ikke

konsekvent, og støtte og vejledning til dømte med fodlænke er meget

begrænset.

At Kriminalforsorgen for halvdelen af de prøveløsladte, som blev ind-

berettet, ikke har iværksat tilsyn til tiden og i overensstemmelse med

tilsynsreglerne.

At Kriminalforsorgen i Frihed, der bl.a. fører tilsyn med betinget døm-

te, har en uensartet praksis for indberetning af vilkårsovertrædelser,

hvilket kan være i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip.

At Kriminalforsorgen stort set har sikret, at afsonere i fængslerne er

beskæftigede. Kriminalforsorgen har imidlertid ikke viden om, hvor-

vidt beskæftigelsesindsatsen bidrager til, at de indsatte ikke falder til-

bage til kriminalitet. Endvidere har Kriminalforsorgen ikke i alle til-

fælde igangsat kriminalpræventive indsatser, der svarer til de behov,

som Kriminalforsorgen selv har vurderet, at afsonerne har.

•

Statsrevisorerne finder det relevant, at Kriminalforsorgen har iværksat et

tilsynsprojekt, der bl.a. skal undersøge, om Kriminalforsorgen reagerer

ensartet og hensigtsmæssigt på vilkårsovertrædelser, og om der er behov

for præcisering af reglerne.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 3

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 6

2. Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte .................................................................. 9

2�½1. Tilsyn .................................................................................................................................................... 10

2�½2. Samfundstjeneste .......................................................................................................................... 15

2�½3. Kriminalforsorgens overvågning af tilsynet med betinget dømte ............................ 18

3. Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte ....................... 20

3�½1. Tilsyn med fodlænkeafsonere .................................................................................................. 21

3�½2. Tilsyn med prøveløsladte ............................................................................................................ 26

3�½3. Kriminalforsorgens overvågning af tilsynet med fodlænkeafsonere og

prøveløsladte .................................................................................................................................... 28

4. Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende

indsatser i fængsler og arrester ........................................................................................... 30

4�½1. Beskæftigelsesindsatsen ............................................................................................................ 31

4�½2. Kriminalitetsforebyggende indsatser .................................................................................... 33

4�½3. Kriminalforsorgens opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og de

kriminalitetsforebyggende indsatser .................................................................................... 39

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 42

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 46

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og

afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk.

2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf.

§ 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Mette Frederiksen: oktober 2014 - juni 2015

Søren Pind: juni 2015 - november 2016

Søren Pape Poulsen: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet, hvis

bemærkninger er afspejlet i beretningen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

betinget dom

er en afgø-

relse, hvor den dømte er fun-

det skyldig, men ikke skal af-

sone sin straf, medmindre den

dømte overtræder nogle vil-

kår, som fastlægges ved dom-

men.

ubetinget dom

er en afgø-

relse, hvor den dømte friheds-

berøves og skal afsone i fæng-

sel eller i en anden institution.

Hvis længden på en ubetinget

dom er 6 måneder eller der-

under, og hvis den dømte le-

ver op til en række kriterier,

kan den dømte afsone i sit

hjem med fodlænke.

1. Denne beretning handler om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden

for fængslerne. Undersøgelsen omfatter betinget dømte samt ubetinget dømte, der

afsoner i fængsler, arrester eller med fodlænke, eller som er prøveløsladt. Justitsmi-

nisteriet har det overordnede ansvar for fuldbyrdelsen af straffe, og opgaven vareta-

ges af Kriminalforsorgen.

2. Når Kriminalforsorgen fuldbyrder straffe, skal de både sikre, at dømte udstår deres

straf, og gøre, hvad de kan for at forebygge yderligere kriminalitet. For betinget døm-

te, fodlænkeafsonere og prøveløsladte er det Kriminalforsorgens opgave at føre til-

syn med de dømte. Tilsynet omfatter både kontrol med, at de dømte overholder de

vilkår, der er knyttet til deres dom, afsoning eller prøveløsladelse, og støtte til de

dømte med henblik på at forebygge, at de falder tilbage til kriminalitet. For ubetinget

dømte, som afsoner i fængsler eller arrester, er det – ud over en lang række opgaver,

der knytter sig til frihedsberøvelse og sikkerhed – Kriminalforsorgens opgave at give

afsonerne beskæftigelse og kriminalitetsforebyggende indsatser.

3. Det er væsentligt at undersøge Kriminalforsorgens fuldbyrdelse af straffe. På den

ene side er det væsentligt for retsfølelsen i samfundet, at dømte straffes i overens-

stemmelse med dommen og lovgivningen på området. På den anden side er det væ-

sentligt, at dømte støttes til en kriminalitetsfri tilværelse, så færrest muligt begår kri-

minalitet. Ud over de menneskelige omkostninger er der således store samfunds-

mæssige udgifter forbundet med kriminalitet, herunder udgifter til opklaring, doms-

fældelse og eventuel afsoning. Ca. 25 % af dem, der løslades fra Kriminalforsorgen,

bliver dømt for ny kriminalitet inden for 2 år.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet har sikret, at Kri-

minalforsorgen fører et tilfredsstillende tilsyn med betinget dømte, afsonere med

fodlænke og prøveløsladte samt sikrer beskæftigelse og kriminalitetsforebyggende

indsatser til afsonerne i fængsler og arrester. Vi besvarer følgende spørgsmål i beret-

ningen:

•

Vilkår

Vilkår er knyttet til betingede

domme, prøveløsladelser og

tilladelser til afsoning med

fodlænke. Nogle vilkår er givet

ved lov som fx, at en dømt, der

afsoner med fodlænke, ikke

må indtage alkohol. Andre vil-

kår fastsættes enten af retten

eller Kriminalforsorgen i for-

bindelse med den enkelte

dom, fx vilkår om tilsyn, sam-

fundstjeneste eller misbrugs-

behandling.

Er Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte tilfredsstillende?

Er Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte tilfredsstil-

lende?

•

Er Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende ind-

sats over for afsonere i fængsler og arrester tilfredsstillende?

5. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i juni 2018.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Introduktion og konklusion

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriet ikke har sikret en tilfredsstillende indsats

over for dømte i og uden for fængslerne.

For betinget dømte, afsonere med fodlænke og prøveløsladte består straffuldbyrdelsen

i at føre tilsyn med, at de dømte overholder deres vilkår, og i at støtte dem til at få en

kriminalitetsfri tilværelse. Desuden skal Kriminalforsorgen indberette de dømte, hvis

de vurderer, at de dømte ikke overholder deres vilkår.

Samfundstjeneste

Samfundstjeneste består i at

udføre ulønnet arbejde i en of-

fentlig eller almennyttig insti-

tution i et af retten fastsat ti-

metal og i en af retten fastsat

periode.

Rigsrevisionen vurderer, at Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte og fodlæn-

keafsonere ikke er tilfredsstillende. For det første iværksætter Kriminalforsorgen ikke

tilsynet og samfundstjenesten hurtigt nok for over halvdelen af de dømte. For det an-

det kontrollerer Kriminalforsorgen ikke hovedparten af dømte med samfundstjeneste

og afsonere med fodlænke i det omfang, de skal. For det tredje reagerer Kriminalfor-

sorgen efter Rigsrevisionens vurdering ikke i alle tilfælde konsekvent, når de dømte

overtræder deres vilkår. Derudover yder Kriminalforsorgen kun i meget begrænset

omfang løbende støtte og vejledning til afsonere med fodlænke.

Konsekvensen af den manglende kontrol er, at en betydelig del af straffene ikke bliver

fuldbyrdet med den hurtighed, kontrol og konsekvens, som er forudsat i dommene og

tilsynsreglerne.

Kriminalforsorgen i

Frihed

Kriminalforsorgen i Frihed

(KiF) er en samlet betegnelse

for de 13 afdelinger i Kriminal-

forsorgen, som fører tilsyn

med bl.a. betinget dømte, fod-

lænkeafsonere og prøveløs-

ladte.

Derudover indikerer undersøgelsen, at der er forskel på KiF-afdelingernes tilsyns- og

kontrolpraksis, hvilket kan medføre, at nogle betinget dømte, fodlænkeafsonere og

prøveløsladte bliver indberettet for vilkårsovertrædelser, som andre, der har over-

trådt de samme vilkår, ikke gør. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Kriminalforsorgen

analyserer, om forskellene er i overensstemmelse med det forvaltningsretlige ligheds-

princip.

Med hensyn til de prøveløsladte vurderer Rigsrevisionen, at Kriminalforsorgens tilsyn

ikke er helt tilfredsstillende. Dette skyldes, at Kriminalforsorgen ikke får etableret til-

synet rettidigt for halvdelen af de prøveløsladte. Desuden får Kriminalforsorgen ikke

iværksat samfundstjenesten før løsladelsen, som de skal ifølge tilsynsreglerne, ligesom

de heller ikke får iværksat vilkår om misbrugsbehandling umiddelbart efter løsladel-

sen, som de skal.

Kriminalforsorgen er bekendt med, at der er behov for at sikre, at sagsbehandlingen

er i overensstemmelse med gældende regler, og at Kriminalforsorgen reagerer ensar-

tet over for de dømte. Kriminalforsorgen besluttede derfor primo 2018 at igangsætte

et projekt om sagsbehandling og tilsyn i KiF med opstart i begyndelsen af 2019.

For indsatte i fængsler og arrester består straffuldbyrdelsen bl.a. i at sikre fuld beskæf-

tigelse og i at støtte de indsatte, så de kan leve en kriminalitetsfri tilværelse. Rigsrevisio-

nen vurderer, at Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggen-

de indsats over for afsonere i fængsler og arrester ikke er helt tilfredsstillende.

Beskæftigelse

Kriminalforsorgen har en bred

definition af beskæftigelse,

der dækker uddannelse, pro-

duktionsvirksomhed, rengø-

ring, misbrugsbehandling,

kognitiv terapi mv.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Introduktion og konklusion |

Kriminalforsorgen sikrer stort set, at de indsatte i fængslerne er fuldt beskæftigede,

men ved ikke, om den beskæftigelse, de enkelte indsatte får, imødekommer de pågæl-

dendes behov, hvis de skal undgå at falde tilbage til kriminalitet. Desuden udarbejder

Kriminalforsorgen ikke for alle indsatte i fængslerne afsoningsplaner med vurderinger

af de indsattes kriminogene behov, ligesom de heller ikke for alle indsatte når at igang-

sætte de kriminalitetsforebyggende indsatser, de selv har vurderet, de indsatte har be-

hov for, før de bliver løsladt. Konsekvensen er, at en betydelig del af de indsatte ikke

bliver påvirket og kompetenceudviklet til en kriminalitetsfri tilværelse i den grad, de

kunne være blevet, mens de sidder i fængsel.

Kriminogene behov

Den indsattes kriminogene be-

hov er de behov, der skal imø-

dekommes med henblik på at

reducere risikoen for, at den

indsatte falder tilbage til kri-

minalitet.

1.2. Baggrund

6. Denne undersøgelse handler om, hvordan Kriminalforsorgen fuldbyrder straffe.

Undersøgelsen omfatter Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte, afsonere

med fodlænke og prøveløsladte samt dele af straffuldbyrdelsen for dømte, der afso-

ner deres straf i fængsler eller arrester, jf. figur 1.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Introduktion og konklusion

Figur 1

Afsoning og tilsyn for ubetinget og betinget dømte i Kriminalforsorgen

DOM

STRAFFULDBYRDELSE

I FÆNGSEL MV.

STRAFFULDBYRDELSE

UDEN FOR FÆNGSEL

Den prøveløsladte

er i tilsyn hos KiF

1.583 tilsyn oprettet i 2017

Den dømte afsoner i fængsel

eller arrest

7.481 tilgåede domme i 2017

UBETINGET

Fodlænkeafsoneren

er i tilsyn hos KiF

2.088 afsoninger med fodlænke

iværksat i 2017

BETINGET

Den betinget dømte

er i tilsyn hos KiF

6.138 tilsyn oprettet i 2017, heraf 4.396

med vilkår om samfundstjeneste

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Kriminalforsorgens

Statistikberetning 2017.

Figur 1 viser, hvordan Kriminalforsorgen fuldbyrder straffe over for henholdsvis ube-

tinget og betinget dømte.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Introduktion og konklusion |

7. Et af de langsigtede mål for Kriminalforsorgen er at reducere kriminelles tilbagefald

til kriminalitet (recidiv) for alle strafformer så meget som muligt. Der er dog betydelig

forskel på tilbagefaldet til kriminalitet for de forskellige typer afsonere. Af de fæng-

selsdømte, som blev løsladt i 2015, fik 33 % en ny dom inden for 2 år. For fodlænkeaf-

sonere var det 22 % som fik en ny dom, mens det for betinget dømte med vilkår om

samfundstjeneste var 17 %.

Dette afspejler ifølge Kriminalforsorgen først og fremmest, at de personer, der afso-

ner i fængslerne, er hårdere belastede. Således har 75 % tidligere været i fængsel,

har været anbragt uden for hjemmet, og 69

er ikke nået videre i uddannelses-

systemet, efter de har forladt folkeskolen. Omvendt er målgruppen for de alternative

strafformer i form af fodlænkeafsoning og samfundstjeneste de mindst belastede

lovovertrædere. Altså lovovertrædere, som har begået mindre alvorlig kriminalitet,

har gode sociale forhold, har et arbejde eller er i uddannelse, og har en passende bo-

lig. Dertil kommer, at indførelsen af de alternative strafformer ifølge Kriminalforsorgen

har medført, at den gruppe dømte, som afsoner i fængsel, består af en mere og mere

socialt og kriminelt belastet gruppe.

Der er også stor forskel på enhedsomkostningerne for de forskellige strafformer. I

2018 var enhedsomkostningerne for afsoning i et lukket fængsel 1.975 kr. pr. dag og

for afsoning i et åbent fængsel 1.389 kr. pr. dag. Til sammenligning var enhedsom-

kostningerne for afsoning med fodlænke 412 kr. pr. dag.

8. Reglerne for Kriminalforsorgens straffuldbyrdelse er fastlagt i straffuldbyrdelseslo-

ven og udmøntet i en række bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Kriminalfor-

sorgens opgaver i forbindelse med tilsynet med de betinget dømte, fodlænkeafsone-

re og prøveløsladte er at etablere tilsynet, at kontrollere, at de dømte overholder de

vilkår, som er knyttet til dommen/prøveløsladelsen, og at indberette de dømte, hvis

ikke de overholder vilkårene. Derudover skal Kriminalforsorgen vejlede og støtte den

dømte til en kriminalitetsfri tilværelse. Boks 1 viser et eksempel på en betinget dom.

Boks 1

Eksempel på en betinget dom

Tiltalte straffes med fængsel i 3 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

•

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

•

Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.

•

Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, i

denne periode undergive sig behandling mod misbrug af stoffer eller alkohol.

Kilde:

Rigsrevisionens sagsgennemgang.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Introduktion og konklusion

Ændring af dommen

Retten kan enten ændre dom-

men til ubetinget, så den døm-

te skal afsone i fængsel eller

med fodlænke, eller ændre vil-

kårene for den betingede dom.

Hvis en betinget dømt ikke overholder vilkårene i dommen, kan Kriminalforsorgen

indberette vedkommende til anklagemyndigheden med henblik på, at den dømtes

sag kommer for retten, som afgør, om dommen skal ændres. For prøveløsladte og

fodlænkeafsonere er det Kriminalforsorgen selv, der afgør, om overtrædelse af vilkår

skal føre til henholdsvis genindsættelse eller tilbagekaldelse af tilladelse til at afsone

med fodlænke.

Kriminalforsorgens opgaver i forhold til indsatte i fængsler og arrester er i henhold til

straffuldbyrdelsesloven bl.a. at give de indsatte beskæftigelse og kriminalitetsforbyg-

gende indsatser, der skal bidrage til, at de kan få en kriminalitetsfri tilværelse.

Flerårsaftalerne

Flerårsaftalerne indgår som

en del af bevillingsforudsæt-

ningerne, da de er beskrevet i

finansloven.

Derudover understreger flerårsaftalerne for 2013-2016 og for 2018-2021 vigtigheden

af at reducere recidiv, dels ved hjælp af et markant løft af uddannelses- og beskæfti-

gelsesindsatsen i fængslerne, dels ved at målrette resurserne til de indsatte, som kan

og vil et liv uden kriminalitet. Til dette formål introducerede Kriminalforsorgen i 2015

risiko- og behovsvurderinger af indsatte i fængsler og dømte i tilsyn samt afsonings-

planer for indsatte i fængslerne.

9. Kriminalforsorgen har de senere år været igennem en større reorganisering og be-

står af et direktorat, 4 områdekontorer samt 24 institutioner, som samler landets ca.

67 afsonings- og 13 tilsynssteder.

10. Der blev i 2018 afsat næsten 3,5 mia. kr. til Kriminalforsorgen.

Risiko- og behovsvurde-

ring

Risiko- og behovsvurderinger-

ne har til formål at målrette

indsatserne til de indsatte, der

har størst risiko for at begå ny

kriminalitet, og at målrette

indsatsen til de af de indsattes

behov, som har sammenhæng

med kriminalitet.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

11. Undersøgelsens revisionskriterier tager udgangspunkt i straffuldbyrdelsesloven og

dertilhørende bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

12. I kapitel 2 og 3 undersøger vi Kriminalforsorgens tilsyn med dømte og afsonere

uden for fængslerne. I kapitel 2 undersøger vi tilsynet med de betinget dømte, hvis vil-

kår fastsættes af retten, og i kapitel 3 undersøger vi tilsynet med fodlænkeafsonere

og prøveløsladte, hvis vilkår fastsættes af Kriminalforsorgen.

I begge kapitler undersøger vi, om tilsynet er tilfredsstillende. Med et tilfredsstillende

tilsyn mener vi, om Kriminalforsorgen overholder krav og frister i tilsynsreglerne, og

om afdelingernes praksis – af hensyn til retssikkerheden – er tilstrækkeligt ensartet.

Derudover vurderer vi, hvor det er relevant, om afdelingerne reagerer tilstrækkeligt

konsekvent, når de dømte overtræder deres vilkår. Det gør vi ved at beregne, hvor

lang tid der går, fra de dømte overtræder vilkår, til Kriminalforsorgen indberetter dem.

Vi lægger til grund, at det er Kriminalforsorgens opgave at efterleve lovgivningen på

de områder, hvor der er klare krav. På de områder, hvor der er lagt op til et fagligt

skøn, lægger vi til grund, at det er Kriminalforsorgens opgave at holde øje med, at af-

delingernes praksis er tilstrækkeligt ensartet. Er dette ikke tilfældet, bør Kriminalfor-

sorgen indskærpe, hvordan praksis bør være, og understøtte det ved hjælp af ret-

ningslinjer og dialog mv.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Introduktion og konklusion |

13. I kapitel 4 undersøger vi, om Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og deres

kriminalitetsforebyggende indsatser over for indsatte i fængsler og arrester er til-

fredsstillende. Med tilfredsstillende mener vi, at Kriminalforsorgen efterlever lovgiv-

ningen og initiativerne i flerårsaftalerne, da disse er en del af bevillingsforudsætnin-

gerne. Vi lægger desuden til grund, at Kriminalforsorgen tilrettelægger sin styring og

opfølgning, så de kan vurdere, om de indsatte får de indsatser, Kriminalforsorgen selv

har vurderet, de har behov for med henblik på at reducere tilbagefald til kriminalitet.

Metode

14. Undersøgelsen bygger på gennemgang af personsager, dataanalyse, interviews

med ledelse og medarbejdere i fængsler, arrester og KiF-afdelinger samt brevveks-

ling og gennemgang af materiale fra Kriminalforsorgen.

Undersøgelsens kapitel 2 og 3 om betinget dømte, afsonere med fodlænke og prøve-

løsladte bygger på en gennemgang af materiale fra personsager og interviews med 8

af de 13 KiF-afdelinger.

Vi har gennemgået sager om:

209 indberettede betinget dømte, svarende til 53

af alle betinget dømte, der

blev indberettet i 1. halvår 2018

•

23 indberettede sager om prøveløsladte, svarende til alle de prøveløsladte, der

blev indberettet i 1. halvår 2018

•

143 sager om fodlænkeafsonere, svarende til alle de fodlænkeafsonere, hvor Kri-

minalforsorgen i 1. halvdel 2018 vurderede, at tilladelsen til at afsone med fodlæn-

ke skulle tilbagekaldes.

15. Undersøgelsen omfatter således ikke de dømte, der har overholdt deres vilkår i

forbindelse med dommen eller afsoningen og har været under tilsyn eller har afsonet

som planlagt. Når vi har valgt at belyse Kriminalforsorgens tilsynspraksis ud fra ind-

berettede sager, skyldes det, at disse sager giver det mest fyldestgørende billede af,

hvordan Kriminalforsorgen reagerer og sanktionerer ved vilkårsovertrædelser, da

det, der karakteriserer indberettede dømte, netop er, at de har overtrådt deres vilkår.

Vores metode indebærer, at nogle resultater er relevante og generaliserbare for alle

sager, inkl. dem, der ikke er indberettet, mens andre resultater kun vil være det for de

indberettede sager. Vi tager hensyn til dette, når vi vurderer konsekvenserne af Kri-

minalforsorgens praksis.

Idet vi afgrænser undersøgelsen til indberettede sager, undersøger vi ikke, om Krimi-

nalforsorgen burde have indberettet flere, end de har gjort. Da tilsynsreglerne overla-

der et betydeligt fagligt skøn til Kriminalforsorgens sagsbehandlere, ville Rigsrevisio-

nen under alle omstændigheder ikke være i stand til at foretage en sådan vurdering.

•

De gennemgåede sager

De gennemgåede sager er

fordelt på 12 af de 13 KiF-afde-

linger, idet 1 afdeling ikke hav-

de indberettet nogen eller til-

bagekaldt nogen tilladelser til

at afsone med fodlænke i 1.

halvår 2018.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Introduktion og konklusion

16. Undersøgelsens kapitel 4 bygger på 2 datasæt fra Kriminalforsorgen om hen-

holdsvis afsoningsplaner og beskæftigelse. Datasættet om afsoningsplaner omfatter

planer for alle løsladte i 1. halvår 2018. Dette datasæt har vi bl.a. brugt til at undersøge,

om Kriminalforsorgen har givet alle dømte i målgruppen en afsoningsplan, samt om

Kriminalforsorgen har igangsat de indsatser, de har vurderet, at den dømte har brug

for med henblik på at forebygge tilbagefald til kriminalitet. Datasættet om beskæfti-

gelse omfatter antallet af timer, der er brugt på de forskellige beskæftigelsesaktivite-

ter i fængsler og arrester i 1. halvår 2018. Dette datasæt har vi bl.a. brugt til at under-

søge graden af beskæftigelse i fængsler og arrester samt de indsattes arbejdstid for-

delt på forskellige typer af beskæftigelsesaktiviteter.

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 1.

Afgrænsning

Kriminalforsorgens

organisering

Med den nye organisering i

Kriminalforsorgen er direkto-

ratet ansvarlig for den over-

ordnerede strategiske styring

og koordinering på tværs af

hele Kriminalforsorgen, mens

de 4 områdekontorer er an-

svarlige for styring, control-

ling, kvalitetssikring, priorite-

ring og koordinering af områ-

dets indsatser og resurser.

17. Undersøgelsen omhandler primært perioden fra 2015, hvor den nye organisering

af Kriminalforsorgen trådte i kraft, til og med 1. halvår 2018. Dataanalysen og sags-

gennemgangen omfatter dog alene dømte, som enten blev løsladt fra fængsler og ar-

rester eller indberettet af Kriminalforsorgen i 1. halvår 2018.

Kriminalforsorgen har til opgave at føre tilsyn med fodlænkeafsonere og dømte, der

har en betinget dom med vilkår om tilsyn. Undersøgelsen af Kriminalforsorgens tilsyn

i kapitel 2 og 3 omfatter, jf. figur 1, tilsynet med betinget dømte, fodlænkeafsonere og

prøveløsladte.

Undersøgelsen af Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte

omfatter ikke Kriminalforsorgens arbejde med at vurdere, om de dømte, der anmo-

der om det, er egnede til at afsone med fodlænke eller til at blive prøveløsladt. Under-

søgelsen omfatter heller ikke Kriminalforsorgens afgørelser i forbindelse med tilba-

gekaldelse af tilladelser til at afsone med fodlænke og deres afgørelser om eventuel

genindsættelse af prøveløsladte.

Undersøgelsen af Kriminalforsorgens indsats over for afsonere i fængsler og arrester

i kapitel 4 omfatter kun de aktiviteter, der foregår i Kriminalforsorgens fængsler og

arrester for at beskæftige de indsatte eller for at forebygge kriminalitet. Dermed af-

grænser undersøgelsen sig bl.a. fra Kriminalforsorgens koordinering med kommuner-

ne i forbindelse med indsættelse og løsladelse af afsonere samt de frihedsberøvende

og disciplinære foranstaltninger, der finder sted i fængslerne. Undersøgelsen om-

handler også kun afsonere i arrester og fængsler og ikke varetægtsfængslede.

Endelig omfatter undersøgelsen ikke Kriminalforsorgens indsats over for udvisnings-

dømte, behandlingsdømte samt indsatte i pensioner og i institutioner for frihedsberø-

vede asylansøgere.

18. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte |

2. Kriminalforsorgens

tilsyn med betinget dømte

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte ikke er til-

fredsstillende.

Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen for de betinget dømte, der bliver indberet-

tet, i mange tilfælde ikke overholder de lovbundne frister i forbindelse med tilsynet og

samfundstjenesten. Derudover vurderer Rigsrevisionen, at Kriminalforsorgen ikke i al-

le tilfælde reagerer tilstrækkeligt konsekvent, når de betinget dømte overtræder deres

vilkår, idet der går for lang tid, før Kriminalforsorgen indberetter de betinget dømte.

Undersøgelsen viser desuden, at afdelingernes praksis med hensyn til indkaldelse til

tilsynsmøder og indberetning er forskellig, hvilket kan medføre, at nogle betinget døm-

te bliver indberettet for vilkårsovertrædelser, som andre, der har overtrådt samme vil-

kår, ikke gør. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Kriminalforsorgen analyserer, om af-

delingernes praksis er i overensstemmelse med det forvaltningsretlige lighedsprincip.

Rigsrevisionen finder det heller ikke tilfredsstillende, at Kriminalforsorgen kun i me-

get begrænset omfang har foretaget en løbende overvågning af sit tilsyn med betinget

dømte, da det er væsentligt, at straffene fuldbyrdes med den hurtighed, kontrol og

konsekvens, som er forudsat i tilsynsreglerne og dommene.

Kriminalforsorgen har oplyst, at de primo 2018 besluttede at igangsætte et tilsynspro-

jekt med opstart i begyndelsen af 2019, der skal undersøge, om Kriminalforsorgen rea-

gerer ensartet og hensigtsmæssigt på vilkårsovertrædelser, samt styrke den løbende

overvågning af området. I den forbindelse vil Kriminalforsorgen også vurdere, om der

er behov for at præcisere reglerne.

19. Dette kapitel handler om Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte. Kriminal-

forsorgen skal føre tilsyn med alle betinget dømte med vilkår om tilsyn. De fleste be-

tinget dømte har også vilkår om samfundstjeneste, og for disse dømte skal Kriminal-

forsorgen både føre et generelt tilsyn og sikre, at samfundstjenesten iværksættes og

afvikles.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte

Langt de fleste betinget døm-

te bliver ikke indberettet, men

afslutter tilsynet ved tilsyns-

periodens udløb. Kriminalfor-

sorgen har ikke en opgørelse

af, hvor mange dømte der ud-

går af tilsynet ved tilsynsperio-

dens udløb.

Først viser vi undersøgelsens resultater om det generelle tilsyn med de betinget døm-

te. Dernæst viser vi resultaterne om iværksættelsen og gennemførelsen af samfunds-

tjeneste. Afslutningsvist viser vi resultaterne om Kriminalforsorgens overvågning af

sit tilsyn med betinget dømte samt etableringen og iværksættelsen af samfundstje-

neste.

20. Figur 2 viser forløbet, fra retten afsiger en betinget dom, til tilsynsperioden udlø-

ber, og den dømte afslutter sit tilsyn eller bliver indberettet.

Figur 2

Forløbet for en betinget dømt

Retten afsiger en betinget

dom med vilkår om tilsyn

og eventuelle særvilkår

om fx samfundstjeneste

eller misbrugsbehandling.

Tilsynet afsluttes ved udløbet

af tilsynsperioden.

KiF modtager

domsudskriftet.

KiF fører tilsyn med den

betinget dømte, herunder

med eventuelle særvilkår.

KiF vurderer, at den betinget dømte

ikke overholder rettens vilkår, og

indberetter klienten til anklage-

myndigheden.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Særvilkår

Den dømte kan ud over det al-

mindelige vilkår om tilsyn

have særvilkår, fx om mis-

brugsbehandling eller sam-

fundstjeneste. Særvilkår kan

være ubetingede eller betin-

gede af, at Kriminalforsorgen i

forbindelse med tilsynet skøn-

ner, at de skal udløses.

Det fremgår af figur 2, at det er retten, der dømmer den betinget dømte til tilsyn (med

eventuelle særvilkår), og at KiF, hvis de vurderer, at den dømte skal indberettes, ind-

beretter den dømte til anklagemyndigheden, som afgør, om sagen skal indbringes for

retten med henblik på ændring af dommen.

2.1. Tilsyn

21. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte er tilfredsstil-

lende, herunder om Kriminalforsorgen overholder krav og frister i tilsynsreglerne, og

om afdelingernes praksis er ensartet. Endvidere har vi – i de tilfælde, hvor det er rele-

vant – vurderet, om Kriminalforsorgen reagerer konsekvent, når betinget dømte over-

træder deres vilkår.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af personsager for de 209 betinget dømte,

som blev indberettet til anklagemyndigheden i 1. halvår 2018. Dette svarer til 53 % af

alle de betinget dømte, som Kriminalforsorgen indberettede i perioden.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte |

22. Kriminalforsorgen skal gennemføre tilsynet i overensstemmelse med de regler,

der findes i straffuldbyrdelsesloven samt tilsynscirkulæret, tilsynsbekendtgørelsen

og tilsynsvejledningen. Reglerne omfatter en række krav og frister i forbindelse med

etableringen og genetableringen af tilsynet. Derudover omfatter tilsynsreglerne befø-

jelsen til at indberette den dømte i en række tilfælde, som Kriminalforsorgen kan gøre

brug af, hvis de finder, det tjener det overordnede formål om at begrænse den døm-

tes tilbagefald til kriminalitet. Tilsynsreglerne overlader dermed Kriminalforsorgen et

vist skøn til at vurdere, om den betinget dømte skal indberettes, hvis vedkommende

ikke overholder sine vilkår.

Ifølge Kriminalforsorgen hænger dette sammen med, at det er nødvendigt at foretage

en konkret og individuel vurdering af, om vilkårsovertrædelserne skyldes manglende

evne eller manglende vilje til at overholde tilsynet og/eller særvilkårene. Manglende

overholdelse af vilkår kan således ifølge Kriminalforsorgen være af mere ordensmæs-

sig karakter eller undskyldelig uden at kompromittere formålet med den betingede

dom eller de fastsatte vilkår og skal i sådanne tilfælde ikke medføre indberetning. I

praksis er det således sjældent, at indberetning af betinget dømte sker på baggrund

af en enkelt vilkårsovertrædelse.

23. Vores interviews med ledelsen og medarbejdere i 8 KiF-afdelinger viser, at der er

forskel på, hvad afdelingerne lægger vægt på, når de overvejer, om de skal indberette

en betinget dømt. Nogle afdelinger giver udtryk for, at de først overvejer at indberette

en dømt, når de er blevet helt overbeviste om, at de ikke længere kan motivere ved-

kommende til at deltage i tilsynet og/eller overholde sine vilkår, fordi tvivlen altid bør

komme den dømte til gode. Andre afdelinger støtter sig mere op ad fristoverholdelse

og tenderer mere til at indberette, når den dømte ikke har overholdt fristerne et vist

antal gange. Der er altså forskel på, hvordan afdelingerne forvalter deres faglige skøn,

og hvor meget de tager hensyn til de betinget dømtes konkrete forhold, når de skal

vurdere, om en dømt skal indberettes.

Indgang til en KiF-afdeling.

Foto:

Klaus Holsting

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte

Etablering af tilsynet

Indkaldelse til

tilsynssamtale

Kriminalforsorgen skal inden

for de første 2 måneder ind-

kalde den dømte til tilsyns-

samtale mindst hver 2. uge.

Hvor ofte de skal indkalde

derefter, afhænger af Krimi-

nalforsorgens vurdering af

den dømtes risiko og behov i

forhold til at undgå tilbagefald

til kriminalitet.

Udeblivelse fra

tilsynssamtale

24. Tilsynet etableres, første gang den dømte møder op hos Kriminalforsorgen. Ved

dette møde skal Kriminalforsorgen vejlede den dømte om de rettigheder og pligter,

som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, og om følgerne, hvis vedkommende

ikke overholder vilkårene. Ifølge tilsynsreglerne skal tilsynet etableres senest 14 dage

efter, at Kriminalforsorgen har modtaget domsudskriftet.

25. Rigsrevisionen har undersøgt følgende i sagerne:

•

Kriminalforsorgen indkaldte

177 ud af de 209 betinget

dømte rettidigt. Ud af de 177

mødte 105 ikke op til 1. tilsyns-

samtale.

om det lykkedes Kriminalforsorgen at etablere tilsynet for de dømte, før de blev

indberettet

•

om tilsynet blev etableret rettidigt

•

hvor lang tid der gik, fra den dømte senest udeblev fra tilsynssamtalen, til Krimi-

nalforsorgen indberettede vedkommende

•

hvor lang tid der gik, før den dømte blev indberettet i de tilfælde, hvor tilsynet al-

drig blev etableret.

26. Sagsgennemgangen viser, at det lykkedes Kriminalforsorgen at etablere tilsynet

for 88

af de dømte, som blev indberettet, mens tilsynet aldrig blev etableret for

af dem. Gennemgangen viser desuden, at der er stor forskel mellem afdelinger-

ne. I nogle afdelinger blev alle tilsyn etableret, i andre var det mere end 30

der ikke

blev etableret.

Sagsgennemgangen viser endvidere, at tilsynet ikke blev etableret inden for 14 dage

efter modtagelse af domsudskriftet for 54

af de betinget dømte. Boks 2 viser et ek-

sempel fra gennemgangen på et forløb, hvor det ikke lykkes Kriminalforsorgen at

etablere tilsynet rettidigt.

Boks 2

Eksempel på Kriminalforsorgens tilsyn med en betinget dømt, hvor det ikke lykkes at

etablere tilsynet rettidigt

•

KiF modtager domsudskrift vedrørende en betinget dom. Dommen lyder på fængsel i 3 måneder, og at straffen ikke skal

•

fuldbyrdes, hvis den dømte overholder betingelserne om 1) ikke at begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år og 2) at være

under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

KiF indkalder samme dag pr. brev den dømte til 1. tilsynssamtale, som skal finde sted 9 dage senere.

Den dømte udebliver fra tilsynssamtalen, og KiF sender med brev en ny indkaldelse til et møde, som skal finde sted 6

dage senere.

Den dømte udebliver fra tilsynssamtalen. KiF afleverer et brev på den dømtes adresse med en indskærpelse af den

dømtes vilkår om tilsyn og en indkaldelse til et møde, som skal finde sted 9 dage senere.

Den dømte møder til 1. tilsynssamtale 24 dage efter, KiF modtog domsudskriftet, hvorved KiF etablerer tilsynet med den

dømte.

Kilde:

Rigsrevisionens sagsgennemgang.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte |

I én afdeling nåede Kriminalforsorgen at etablere tilsynet rettidigt for 63

af de be-

tinget dømte, i en anden afdeling nåede de kun at etablere tilsynet rettidigt for 31

de betinget dømte. En så markant forskel indikerer, at der er forskel på, hvor hurtigt

de forskellige afdelinger indkalder til nye møder, når den dømte er udeblevet, og hvor

lang tid i forvejen de indkalder til møderne. Dette billede blev bekræftet ved vores in-

terviews med de 8 afdelinger. I nogle afdelinger anses det fx for en legitim begrundel-

se for at overskride fristerne i lovgivningen, at medarbejderen i KiF ikke har plads i ka-

lenderen på grund af andre aftaler eller ferie, mens andre KiF-afdelinger har proce-

durer til at sikre, at samtalerne bliver afholdt under alle omstændigheder.

I de tilfælde, hvor det lykkedes at etablere tilsynet, viser sagsgennemgangen, at der i

gennemsnit gik 51 dage, fra den dømte senest udeblev fra tilsynssamtalen, til Krimi-

nalforsorgen indberettede den dømte til anklagemyndigheden. I de tilfælde, hvor det

ikke lykkedes at etablere tilsynet, viser gennemgangen, at der i gennemsnit gik 92

dage, fra Kriminalforsorgen modtog domsudskriftet, til de indberettede den dømte til

anklagemyndigheden.

Reaktioner ved vilkårsovertrædelser

27. Hvis den dømte overtræder sine vilkår, fx ved at udeblive fra tilsynsmøde, sam-

fundstjeneste eller misbrugsbehandling, skal Kriminalforsorgen ved brev pålægge

den dømte at tage personlig kontakt til Kriminalforsorgen snarest og give skriftligt

pålæg, hvis den dømte ikke reagerer på brevet. Ved gentagen vilkårsovertrædelse

skal Kriminalforsorgen afgive indberetning, hvis der tidligere er givet pålæg for en til-

svarende vilkårsovertrædelse. Endelig skal det af indberetningen fremgå, hvilke for-

anstaltninger Kriminalforsorgen har truffet, og om den dømte har tilsidesat pålæg.

28. Vi har undersøgt:

•

Pålæg/vilkårs-

indskærpelse

Et pålæg eller en vilkårsind-

skærpelse er en mundtlig eller

skriftlig advarsel til den dømte

om, at vedkommende skal

overholde sine vilkår for ikke

at blive indberettet.

om Kriminalforsorgen har givet den dømte pålæg forud for indberetningen

om Kriminalforsorgen har dokumenteret det præcist, når de har givet den dømte

pålæg.

29. Sagsgennemgangen viser, at 16

af de betinget dømte slet ikke fik pålæg, før de

blev indberettet. Kriminalforsorgen har dermed ikke for alle de betinget dømte, der

blev indberettet, efterlevet tilsynsreglernes krav om, at de skal pålægge den dømte

at tage personlig kontakt eller give skriftlig vilkårsindskærpelse, hvis vedkommende

unddrager sig tilsynet eller overtræder særvilkår. Gennemgangen viser desuden, at

det ikke er muligt at vurdere, om Kriminalforsorgen har givet de dømte pålæg i hen-

hold til tilsynsreglerne, da der ikke er gjort tydeligt notat i sagerne, om i hvilken form

og hvor mange gange Kriminalforsorgen har givet pålæg eller vilkårsindskærpelser.

30. Kriminalforsorgen har oplyst, at afdelingernes uensartede sprogbrug og doku-

mentation af brugen af pålæg og vilkårsindskærpelser vil indgå i et kommende til-

synsprojekt.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte

Risikoen for kriminalitet

Anholdelse eller

varetægtsfængsling

Hvis Kriminalforsorgen vil

genetablere tilsynet, men den

dømte har brudt kontakten,

kan de bede politiet anholde

eller varetægtsfængsle ved-

kommende, så de kan give

den dømte pålæg om at over-

holde sine vilkår.

31. Hvis den dømte har overtrådt sine vilkår, og Kriminalforsorgen samtidig vurderer,

at der som følge af vilkårsovertrædelsen er nærliggende risiko for, at den dømte be-

går kriminalitet, skal Kriminalforsorgen omgående indberette den dømte eller anmo-

de politiet om anholdelse eller varetægtsfængsling. Det er op til Kriminalforsorgen at

vurdere, om der er tale om en nærliggende risiko for kriminalitet, og det er fx ikke

præciseret i lovgivningen, om sigtelser skal føre til indberetning, anholdelse eller va-

retægtsfængsling i de tilfælde, hvor den dømte har overtrådt sine øvrige vilkår.

Da en sigtelse efter Rigsrevisionens vurdering må betragtes som en indikation på, at

der er en nærliggende risiko for kriminalitet, har vi valgt at beregne, hvor lang tid der

går, fra Kriminalforsorgen bliver bekendt med, at de betinget dømte både har over-

trådt vilkår og er blevet sigtet, til Kriminalforsorgen indberetter dem.

Det er politiets pligt snarest at

underrette Kriminalforsorgen,

når en person, som efter de

for politiet foreliggende oplys-

ninger er undergivet tilsyn af

Kriminalforsorgen, sigtes for

overtrædelse af straffeloven

eller andet strafbart forhold,

som ventes at ville medføre

frihedsstraf.

32. Sagsgennemgangen viser, at Kriminalforsorgen blev bekendt med, at 22 af de be-

tinget dømte både havde overtrådt deres vilkår og var blevet sigtet. Gennemgangen

viser desuden, at der for de i alt 22 dømte i gennemsnit gik 85 dage, fra Kriminalfor-

sorgen blev bekendt med sigtelsen, til Kriminalforsorgen indberettede de betinget

dømte. Heriblandt var der 2 tilfælde, hvor Kriminalforsorgen indberettede den dømte

med det samme.

Vores interviews har desuden vist, at en afdeling slet ikke mener sig i stand til at vur-

dere risikoen, heller ikke på baggrund af eventuelle sigtelser, før den dømte er blevet

dømt på ny.

Resultater

Undersøgelsen viser, at tilsynet for godt halvdelen af de betinget dømte, der blev ind-

berettet, ikke blev etableret rettidigt, og at der er betydelig forskel på, om KiF-afde-

lingerne lykkedes med at etablere tilsynet, før de indberettede de dømte. Konse-

kvensen af, at nogle afdelinger er mindre aktive og succesfulde i forhold til at få etab-

leret og genetableret tilsynet end andre, er, at nogle betinget dømte har større risiko

for at blive indberettet end andre.

I de tilfælde, hvor det lykkedes at etablere tilsynet, gik der i gennemsnit 51 dage, fra

den dømte senest udeblev fra tilsynssamtalen, til Kriminalforsorgen indberettede

den dømte til anklagemyndigheden.

Desuden viser undersøgelsen, at der i gennemsnit gik 92 dage, fra Kriminalforsorgen

modtog domsudskriftet, til de indberettede de betinget dømte, der aldrig fik etableret

deres tilsyn. Rigsrevisionen vurderer, at dette er lang tid i betragtning af, at den døm-

te i løbet af de første 2 måneder burde have deltaget i tilsynssamtaler ca. hver 2. uge,

og at der er krav om, at Kriminalforsorgen skal indberette den dømte senest 1 måned

efter gentagne vilkårsovertrædelser.

Endvidere viser undersøgelsen, at Kriminalforsorgen for 16

af de betinget dømte

ikke giver pålæg, som de skal i henhold til tilsynsreglerne, når de dømte overtræder

deres vilkår. Konsekvensen af at undlade at give pålæg er, at de dømte ikke får

samme advarsler og dermed muligheder for at rette ind, før Kriminalforsorgen skri-

der til indberetning.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte |

Endelig viser undersøgelsen, at Kriminalforsorgen i langt de fleste tilfælde ikke omgå-

ende indberettede dømte, som var blevet sigtet og havde overtrådt øvrige vilkår. Så-

ledes gik der i gennemsnit 85 dage, fra de var blevet sigtet og havde overtrådt vilkår,

til Kriminalforsorgen indberettede dem. Rigsrevisionen finder, at det er lang tid, og at

det bør give Kriminalforsorgen anledning til at overveje, om deres indberetningsprak-

sis som følge af risikoen for kriminalitet er hensigtsmæssig. Desuden anbefaler Rigs-

revisionen, at Kriminalforsorgen overvejer at præcisere over for KiF-afdelingerne,

hvad de skal lægge til grund for vurderingen af, om der er risiko for, at den dømte be-

går kriminalitet.

2.2. Samfundstjeneste

33. Ud af de 209 betinget dømte havde 159 vilkår om samfundstjeneste. Samfunds-

tjeneste består i at udføre ulønnet arbejde i en offentlig eller almennyttig institution i

et af retten fastsat timetal og i en af retten fastsat periode. Samfundstjeneste er iføl-

ge Kriminalforsorgen et godt alternativ til fængselsstraf, fordi den dømte kan bevare

sit arbejde eller passe sin uddannelse og være sammen med sin familie samtidig med,

at den dømte undgår at blive påvirket af mere hærdede indsatte i fængslerne. Desuden

er det en billigere løsning for samfundet end fængselsstraf.

34. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgen overholder krav og frister i tilsynsreglerne

i forbindelse med iværksættelsen af samfundstjenesten og i forbindelse med den lø-

bende kontrol med, at den dømte får afviklet samfundstjenesten. Desuden har vi un-

dersøgt, om afdelingerne har en ensartet praksis i forhold til, hvor mange chancer de

giver betinget dømte med vilkår om samfundstjeneste.

Iværksættelse

35. Ifølge tilsynsreglerne skal aftalerne om samfundstjeneste være indgået senest 20

dage efter, at Kriminalforsorgen har modtaget domsudskriftet.

36. Vi har undersøgt:

•

om Kriminalforsorgen rettidigt fik indgået aftale med et arbejdssted om afvikling

af samfundstjeneste

•

hvor lang tid der gik, fra den dømte senest udeblev fra samfundstjeneste, til Krimi-

nalforsorgen indberettede vedkommende

•

hvor lang tid der gik, fra Kriminalforsorgen modtog domsudskriftet, til den dømte

blev indberettet i de sager, hvor den dømte aldrig mødte op til afviklingen af sam-

fundstjenesten.

37. Sagsgennemgangen viser, at Kriminalforsorgen for 68

af de betinget dømte ik-

ke fik indgået en aftale om afviklingen af samfundstjenesten inden for 20-dages fris-

ten. Dette skal ses i lyset af, at en stor del af de dømte ikke mødte op til 1. tilsynssam-

tale, hvorfor Kriminalforsorgen ikke fik kontakt til den dømte tidsnok til at kunne iværk-

sætte samfundstjenesten inden for 20 dage.

Det er vigtigt, at samfundstje-

nesten kommer hurtigt i gang,

så den dømte kan nå at afvikle

den inden for den tid, retten

har afsat (længstetiden).

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte

Derudover viser gennemgangen, at der i gennemsnit gik 35 dage, fra den dømte se-

nest udeblev fra samfundstjeneste, til Kriminalforsorgen indberettede vedkommen-

de. Endelig viser sagsgennemgangen, at der gik 99 dage, fra Kriminalforsorgen mod-

tog domsudskriftet, til den dømte blev indberettet, i de tilfælde hvor den dømte aldrig

mødte op til afviklingen af samfundstjenesten.

Løbende kontrol

38. Ifølge tilsynsreglerne skal Kriminalforsorgen aflægge kontrolbesøg på samfunds-

tjenestestedet gennemsnitligt hver 4. gang, den dømte udfører samfundstjeneste,

dog mindst 1 gang om måneden, samt foretage kontrolopringninger hyppigt. Vi har

undersøgt:

•

om Kriminalforsorgen har aflagt kontrolbesøg mindst 1 gang om måneden

•

hvor ofte Kriminalforsorgen har foretaget kontrolopringninger.

Forvaltningsrevision

Kriminalforsorgens forvalt-

ningsrevisioner er stikprøve-

baserede undersøgelser af

deres egen sagsbehandling

med det formål at sikre ensar-

tethed og kvalitet i forbindelse

med deres afgørelser og for-

valtning. Kriminalforsorgen

har udført forvaltningsrevisio-

ner om bl.a. samfundstjene-

stedomme og tilladelser til at

afsone med fodlænke.

39. Sagsgennemgangen viser, at 81

af de dømte med samfundstjeneste ikke mod-

tog kontrolbesøg mindst 1 gang om måneden.

Gennemgangen viser endvidere, at Kriminalforsorgen i højere grad kontakter sam-

fundstjenestestedet via kontrolopringninger e.l., idet de gennemsnitligt foretog 1-2

kontrolopringninger pr. måned.

Resultaterne understøttes af Kriminalforsorgens forvaltningsrevision om samfunds-

tjenestedomme, der bl.a. viste, at der var gennemgående problemer med at overhol-

de reglerne vedrørende 20-dages fristen og uanmeldte kontrolbesøg på samfunds-

tjenestestedet.

Antallet af chancer

Længstetid

Retten fastsætter i forbindel-

se med dommen en længste-

tid, som samfundstjenesteti-

merne skal afvikles inden for.

Ved forhold hos den dømte, fx

sygdomsforløb, kan Kriminal-

forsorgen administrativt for-

længe længstetiden.

40. Vi har undersøgt KiF-afdelingernes praksis i forhold til, hvor mange chancer de

giver de betinget dømte. I den forbindelse har vi undersøgt, i hvilket omfang afdelin-

gerne giver de dømte mulighed for at skifte samfundstjenestested i løbet af afviklin-

gen, og i hvilket omfang de forlænger længstetiden.

41. Sagsgennemgangen viser, at alle afdelinger benyttede sig af muligheden for at

skifte samfundstjenestested for nogle af de dømte, men at der er stor forskel på, hvor

ofte de skiftede samfundstjenestested i de forskellige afdelinger. I én afdeling skifte-

de 1 ud af 10 dømte samfundstjenestested, i en anden afdeling skiftede 7 ud af 10 døm-

te samfundstjenestested.

Der er ikke retningslinjer for, hvor mange samfundstjenestesteder de dømte må tilby-

des, før det eventuelt manglende samarbejde eller andre forhold skal føre til indbe-

retning, men flere afdelinger har i forbindelse med vores interviews givet udtryk for,

at de finder det rimeligt at prøve 2 eller 3 samfundstjenestesteder, før de konklude-

rer, at det ikke er muligt at gennemføre samfundstjenesten.

42. Sagsgennemgangen viser endvidere, at Kriminalforsorgen for 30

af de betinget

dømte med samfundstjeneste har forlænget længstetiden, men at det varierer me-

get, om de gør brug af muligheden. I én af afdelingerne har de slet ikke brugt mulighe-

den, i andre har de gjort det i forbindelse med 6 ud af 10 dømte.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte |

Boks 3 viser et eksempel fra sagsgennemgangen, hvor den dømte både skifter sam-

fundstjenestested og får forlænget længstetiden.

Boks 3

Eksempel på Kriminalforsorgens tilsyn med en betinget dømt, der har vilkår om sam-

fundstjeneste

•

Den dømte skal udføre 120 timers samfundstjeneste inden for en længstetid på 8 måneder.

•

Aftale med samfundstjenestested indgås 1 måned og 11 dage efter modtagelse af domsudskriftet.

•

Den dømte melder sig syg de første 5 gange, hvorefter samfundstjenestestedet ikke længere ønsker at have den dømte i

•

samfundstjeneste.

Der indgås aftale med et nyt samfundstjenestested.

Den dømte møder og afvikler timer 1 gang, melder sig syg de næste 3 gange og udebliver den 4. gang, hvorefter dette

samfundstjenestested også afbryder samarbejdet.

Den dømte bliver mundtligt vilkårsindskærpet ved en tilsynssamtale, hvor den dømte giver udtryk for, at der efter en kao-

tisk periode i livet er ved at komme styr på tingene.

KiF forlænger længstetiden med 2 måneder, og der indgås aftale med et 3. samfundstjenestested.

Den dømte møder igen ustabilt, indtil 3. samfundstjenestested også afbryder samarbejdet.

KiF indberetter den dømte 255 dage efter modtagelse af domsudskriftet med henvisning til, at den dømte ikke har været

i stand til at møde stabilt i samfundstjeneste som følge af kaotiske personlige forhold og manglende motivation. Før ind-

beretningen når den dømte at afvikle 57 timer og 45 minutter af samfundstjenesten.

Kilde:

Rigsrevisionens sagsgennemgang.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen ikke fik etableret samfundstjenesten retti-

digt for 68 % af de betinget dømte med vilkår om samfundstjeneste, som blev indbe-

rettet.

I de tilfælde, hvor samfundstjenesten blev iværksat, gik der i gennemsnit 35 dage, fra

den dømte senest udeblev fra samfundstjeneste, til Kriminalforsorgen indberettede

den dømte til anklagemyndigheden. I de sager, hvor den dømte aldrig mødte op til af-

viklingen af samfundstjenesten, gik der i gennemsnit 99 dage, fra Kriminalforsorgen

modtog domsudskriftet, til den dømte blev indberettet. Rigsrevisionen vurderer, at

det er lang tid i betragtning af, at der er krav om, at samfundstjenesten skal iværk-

sættes 20 dage efter, Kriminalforsorgen har modtaget domsudskriftet, og at Krimi-

nalforsorgen skal indberette den dømte efter gentagen vilkårsovertrædelse, hvis der

tidligere er givet pålæg.

Desuden viser undersøgelsen, at Kriminalforsorgen foretager betydeligt færre kon-

trolbesøg på samfundstjenestestedet, end de skal ifølge tilsynsreglerne. Konsekven-

sen af den mangelfulde kontrol er, at betinget dømte, som overtræder vilkåret om

samfundstjeneste, enten ikke bliver indberettet eller bliver indberettet senere, end

de burde i sådanne tilfælde.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte

Endelig viser undersøgelsen, at der er forskel på, hvor mange chancer de dømte får i

form af muligheden for at skifte samfundstjenestested og forlænge længstetiden,

hvilket medfører, at nogle dømte får bedre muligheder for at afvikle deres samfunds-

tjeneste og dermed undgå indberetning end andre.

2.3. Kriminalforsorgens overvågning af tilsynet med be-

tinget dømte

43. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgen for perioden 2015 til juli 2018 – i forbindel-

se med den løbende overvågning eller med undersøgelser – har holdt øje med, om til-

synet med betinget dømte lever op til lovkravene, og om Kriminalforsorgens praksis

er ensartet.

Den løbende overvågning

Indikatorer vedrørende

betinget dømte

•

antal tilsyn

•

antal samfundstjeneste-

44. Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen i resultatkontrakterne for 2016, 2017

og 2018 i begrænset omfang har opstillet mål for Kriminalforsorgens opgaver over for

betinget dømte. Målene vedrører sagsbehandlingstider og koordineringen med kom-

munerne, men ikke efterlevelsen af tilsynsreglerne eller forvaltningen af tilsynet.

Derudover viser undersøgelsen, at Kriminalforsorgen siden efteråret 2016 har fulgt

en række indikatorer vedrørende antal tilsyn og samfundstjenestedomme. Kriminal-

forsorgen har dog oplyst, at det først er med indførelsen af indikatorerne i den løben-

de rapportering til koncernledelsen i august 2017, at koncernledelsen regelmæssigt

og systematisk drøfter nøgletallene.

Endelig viser undersøgelsen, at Kriminalforsorgen udarbejder og offentliggør en årlig

statistikberetning, der belyser forskellige dele af virksomheden. Statistikken indehol-

der en enkelt opgørelse vedrørende betinget dømte, nemlig antallet af iværksatte til-

syn.

Undersøgelsen viser altså, at Kriminalforsorgen ikke løbende har fulgt op på, om de

efterlever tilsynsreglerne og gennemfører et ensartet tilsyn med betinget dømte.

Kriminalforsorgens undersøgelser af tilsynet med betinget dømte

domme

•

udvalgte sagsbehandlings-

tider.

Kriminalforsorgens

koncernledelse

Kriminalforsorgens koncern-

ledelse består ud over direk-

tøren af 4 områdedirektører

samt centerdirektørerne og

udviklingschefen fra direkto-

ratet.

45. Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen har gennemført en række undersøgel-

ser af samfundstjenesteområdet, efter at der i april 2017 kom fokus på ufuldbyrdede

samfundstjenestedomme. Kriminalforsorgens undersøgelser viser, at 2

af alle

domme med vilkår om samfundstjeneste fra perioden primo 2016 til medio 2017 ikke

blev fuldbyrdet inden for længstetiden, og at retten ikke kunne ændre dommene, for-

di længstetiden for afviklingen af samfundstjenestedommen var overskredet. Den

manglende fuldbyrdelse skyldtes i 4 tilfælde forhold hos den dømte, i 77 tilfælde fejl

hos Kriminalforsorgen, i 42 tilfælde fejl hos anklagemyndigheden og i 13 tilfælde fejl

hos både Kriminalforsorgen og anklagemyndigheden.

Derudover har Kriminalforsorgen gennemført en forvaltningsrevision af samfundstje-

nesteområdet, som omfatter i alt 80 samfundstjenestesager fra 2. halvår 2017, jf. pkt.

39.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte |

Endelig har et af områdekontorerne gennemført en mindre revision af 4 KiF-afdelin-

gers forvaltning af tilsynssager med ubetingede vilkår, jf. boks 4.

Boks 4

Resultater fra et af områdekontorernes revision af 4 KiF-afdelingers tilsyn

•

KiF afholdt tilsynssamtaler i overensstemmelse med tilsynsreglerne for mellem 10

og 90

af de dømte.

•

KiF iværksatte rettidigt samfundstjeneste eller misbrugsbehandling for mellem 30 % og 90 % af de dømte.

•

KiF gennemførte den løbende kontrol med betinget dømte i samfundstjeneste eller misbrugsbehandling for mellem 20 %

og 90 % af de dømte.

•

KiF overholdt reglerne om reaktioner ved vilkårsovertrædelser for mellem 17

og 100

af de dømte.

Kilde:

Kriminalforsorgen.

46. Kriminalforsorgen har oplyst, at de efterfølgende har indskærpet reglerne og ud-

arbejdet nogle få nye procedurer. Derudover har Kriminalforsorgen oplyst, at de pri-

mo 2018 besluttede, at de i begyndelsen af 2019 ville igangsætte et delprojekt under

flerårsaftaleprojektet om KiFs sagsbehandling i forbindelse med vilkårsovertrædel-

ser for at sikre, at KiF reagerer ensartet og hensigtsmæssigt på vilkårsovertrædelser i

overensstemmelse med reglerne på området. Som et led heri vil Kriminalforsorgen

sørge for, at der fremover tilvejebringes et sammenhængende datagrundlag i forhold

til alle relevante aspekter af Kriminalforsorgens tilsynsopgave, som skal registreres i

ledelsesinformationssystemet og indgå i den løbende rapportering til ledelsen. Ende-

lig vil Kriminalforsorgen vurdere, om der er behov for at præcisere de gældende reg-

ler, så rammerne for tilsynet bliver mere klare, ligesom de vil se nærmere på, hvordan

reglerne kan formidles til medarbejderne på en måde, der sikrer, at ensartede sager

mødes med samme reaktion og i overensstemmelse med gældende regler og praksis

i forbindelse med fristoverholdelse.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen ikke løbende har fulgt op på, om de efter-

levede tilsynsreglerne, og om de forvaltede reglerne tilstrækkeligt ensartet. Undersø-

gelsen viser desuden, at Kriminalforsorgen, efter de blev opmærksomme på, at en

række samfundstjenestedomme ikke var blevet fuldbyrdet, har gennemført en ræk-

ke undersøgelser, der viser, at Kriminalforsorgen i stort omfang ikke overholder til-

synsreglerne, både hvad angår etablering af tilsyn, iværksættelsen af samfundstjene-

stedomme og reaktioner ved vilkårsovertrædelser.

Kriminalforsorgen har oplyst, at de primo 2018 besluttede at igangsætte et projekt

med opstart i begyndelsen af 2019 for at undersøge, om Kriminalforsorgen reagerer

ensartet og hensigtsmæssigt på vilkårsovertrædelser, og for at styrke den løbende

overvågning af området. I den forbindelse vil Kriminalforsorgen også vurdere, om der

er behov for at præcisere reglerne.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte

3. Kriminalforsorgens til-

syn med fodlænkeafsonere

og prøveløsladte

Delkonklusion

Fodlænke

En fodlænke er en rem med

en elektronisk sender, som

sættes fast om anklen på den

dømte. Senderen kommuni-

kerer med en boks i hjemmet,

som sender en alarm til Krimi-

nalforsorgen, hvis afsoneren

ikke er i hjemmet på fastlagte

tidspunkter.

Rigsrevisionen vurderer, at Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere ikke er

tilfredsstillende.

For de fodlænkeafsonere, som Kriminalforsorgen vurderede skulle have tilbagekaldt

deres tilladelse til at afsone med fodlænke, gennemfører Kriminalforsorgen således ik-

ke den kontrol, de skal ifølge straffuldbyrdelsesloven. Dels gennemfører Kriminalfor-

sorgen ikke de kontrolbesøg, de skal, for 23 % af afsonerne, dels foretager Kriminalfor-

sorgen ikke de kontrolopringninger til afsonerens arbejdsplads, som de skal, for 93 %

af afsonerne. Kriminalforsorgen tager heller ikke de prøver, de skal, for at kontrollere,

om afsonerne har indtaget alkohol. Undersøgelsen viser desuden, at der er forskel på

KiF-afdelingernes praksis, og at nogle afdelinger foretager langt mindre kontrol, end

de skal.

Undersøgelsen viser også, at Kriminalforsorgens indsats for at støtte og vejlede fodlæn-

keafsonere med henblik på at forbedre deres muligheder for at leve en kriminalitetsfri

tilværelse er sparsom og ikke dokumenteres, så Kriminalforsorgen kan følge op på det.

Konsekvensen af den mangelfulde kontrol og støtte er, at der er risiko for, at fodlæn-

keafsonerne får tilbagekaldt deres tilladelse til at afsone med fodlænke, senere end de

burde, eller at Kriminalforsorgen har overset muligheder for at gribe ind og hjælpe

den dømte på ret kurs, hvis noget er ved at gå galt under afsoningen.

Rigsrevisionen finder det desuden ikke tilfredsstillende, at Kriminalforsorgen kun i

meget begrænset omfang har foretaget en løbende overvågning af sit tilsyn med fod-

lænkeafsonere, da det er væsentligt, at straffene fuldbyrdes med den hurtighed, kon-

trol og konsekvens, som er forudsat i tilsynsreglerne og dommene.

Kriminalforsorgen har oplyst, at det igangsatte projekt om sagsbehandling i forbindel-

se med vilkårsovertrædelser også vil få betydning for sagsbehandlingen, dokumentatio-

nen, datagrundlaget og opfølgningen på fodlænkeområdet.

Rigsrevisionen vurderer, at Kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte ikke er helt

tilfredsstillende.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte |

Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen i de fleste tilfælde får etableret tilsynet for

prøveløsladte, men at det for næsten halvdelen sker for sent. Derudover viser under-

søgelsen, at Kriminalforsorgen ikke får iværksat samfundstjenesten før løsladelse, som

de skal ifølge tilsynsreglerne, og at de heller ikke får iværksat vilkår om misbrugsbe-

handling umiddelbart efter løsladelsen, som de skal.

47. Dette kapitel handler om Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og om

deres tilsyn med prøveløsladte.

3.1. Tilsyn med fodlænkeafsonere

48. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere er tilfreds-

stillende, herunder om Kriminalforsorgen efterlever straffuldbyrdelsesloven og til-

synsreglerne, og om Kriminalforsorgen reagerer konsekvent, når fodlænkeafsonere

overtræder deres vilkår.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af personsager vedrørende 143 afsonere

med fodlænke, hvilket svarer til 100 % af de fodlænkeafsonere, som KiF i 1. halvår

2018 vurderede skulle have tilbagekaldt deres tilladelse til at afsone med fodlænke.

49. Ved fængselsstraffe på 6 måneder og derunder kan den dømte under visse be-

tingelser afsone med fodlænke i hjemmet. Afsoning med fodlænke har de fordele, at

afsoneren kan bevare sin beskæftigelse, indtægt, bolig og kontakt til familie, hvilket

har stor betydning for at skabe et liv uden kriminalitet. Samtidig er det en langt billi-

gere afsoningsform end afsoning i fængsel.

Vilkår for afsoning med

fodlænke

De lovbestemte vilkår for af-

soning med fodlænke er, at

den dømte:

•

ikke begår strafbart forhold

•

kun forlader sin bopæl in-

•

den for de af Kriminalfor-

sorgen fastsatte tidsrum

kun forlader sin bopæl for

at deltage i aktiviteter, som

Kriminalforsorgen har god-

kendt

ikke indtager alkohol, eufo-

riserende stoffer mv.

ikke helt eller delvist udebli-

ver fra sit arbejde, uddan-

nelse e.l.

efterkommer pålæg om

deltagelse i programvirk-

somhed

undergiver sig Kriminalfor-

sorgens tilsyn og kontrol,

herunder elektronisk kon-

trol

holder Kriminalforsorgen

underrettet om forhold af

betydning for straffuldbyr-

delsen.

Fodlænke på ankel.

Foto:

Jens Thaysen/Ritzau Scanpix

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte

Tilladelsen til at afsone med fodlænke gives på betingelse af, at den dømtes bolig- og

beskæftigelsesforhold egner sig til at afsone med fodlænke og at personer over 18 år,

der har samme bopæl, giver deres samtykke. Kriminalforsorgen foretager til brug for

afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelserne for at afsone med fodlænke, en

nærmere undersøgelse af den dømtes personlige forhold, herunder boligforhold, be-

skæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand.

For at indskrænke afsonerens bevægelsesfrihed i stort set samme omfang som ved

afsoning i fængsel skal afsoneren overholde en række vilkår. Ud over de lovbestemte

vilkår kan Kriminalforsorgen i forbindelse med tilladelsen pålægge afsoneren særvil-

kår om fx misbrugsbehandling.

Figur 3 viser forløbet, fra retten afsiger en dom på 6 måneder eller derunder til endt

strafudståelse/prøveløsladelse, eller til afsoneren indsættes i fængsel.

Langt de fleste fodlænkeafso-

nere får ikke tilbagekaldt de-

res tilladelse til at afsone med

fodlænke. I 1. halvår 2018 blev

944 fodlænkeafsonere løsladt

på prøve eller efter at have

udstået hele straffen.

Figur 3

Forløbet for en afsoner med fodlænke

Retten afsiger

en dom på 6

måneder eller

derunder.

Den dømte

ansøger KiF om

tilladelse til at

afsone med

fodlænke.

KiF giver ikke

tilladelse til at

afsone med

fodlænke, og den

dømte skal

afsone i fængsel.

KiF fører tilsyn

med fodlænke-

afsoneren.

KiF giver tilladelse

til at afsone med

fodlænke. Af-

soningen påbe-

gyndes, når fod-

lænken er sat på.

Tilsynet afsluttes ved endt

strafudståelse eller ved

prøveløsladelse.

KiF vurderer, at afsoneren ikke

overholder vilkårene for afsoning

med fodlænke, og indsætter

afsoneren i fængsel. KiF vurderer,

om tilladelsen til afsoning med

fodlænke skal trækkes tillbage.

Den dømte afsoner herefter

resten af straffen i fængsel.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 3, at det er KiF, der, hvis dommen er 6 måneder eller derunder,

og den dømte ansøger om at afsone med fodlænke, vurderer, om den dømte er egnet

til fodlænkeafsoning. Hvis KiF vurderer, at fodlænkeafsoneren ikke overholder vilkå-

rene eller ikke længere opfylder betingelserne for fodlænkeafsoning og derfor skal

have tilladelsen til at afsone med fodlænke tilbagekaldt, indsættes afsoneren midler-

tidigt i fængsel eller arrest, indtil KiF har behandlet spørgsmålet om tilbagekaldelse.

Kontrol

50. Det påhviler Kriminalforsorgen at føre kontrol med, at den dømte overholder de

vilkår, der gælder for straffuldbyrdelsen, jf. boks 5.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte |

Boks 5

Kriminalforsorgen skal som led i kontrollen med fodlænkeafso-

nere

•

foretage mindst 1-3 uanmeldte kontrolbesøg om ugen på bopælen

foretage mindst én kontrolopringning om ugen til arbejdsplads, uddannelsessted e.l.

sikre at afsoneren aflægger udåndingsprøver ved hvert kontrolbesøg

støtte og vejlede den dømte med henblik på at forbedre den dømtes muligheder for at

leve en kriminalitetsfri tilværelse, bl.a. via programvirksomhed.

Kriminalforsorgen skal endvi-

dere iværksætte eventuelle

vilkår om behandling umiddel-

bart efter iværksættelsen af

strafudståelsen samt sikre, at

de afsonere, der har vilkår om

regelmæssige urinprøver, af-

lægger urinprøve i forbindelse

med kontrolbesøg.

Rigsrevisionen har dog ikke

undersøgt iværksættelsen af

vilkår for de i alt 32 fodlænke-

afsonere i undersøgelsen, som

havde vilkår om misbrugsbe-

handling, og de 52 fodlænke-

afsonere, som havde vilkår

om regelmæssige urinprøver.

Kilde:

Straffuldbyrdelsesloven og bekendtgørelse nr. 873 af 25. juni 2018.

Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgen gennemfører den lovpligtige kontrol med fod-

lænkeafsonere.

Kontrolbesøg på bopælen

51. Ifølge bekendtgørelsen skal Kriminalforsorgen afgøre hyppigheden af de uanmeld-

te kontrolbesøg på afsonerens bopæl efter en konkret vurdering. Kriminalforsorgen

skal dog mindst udføre 1-3 uanmeldte kontrolbesøg om ugen på den dømtes bopæl.

Formålet med kontrolbesøgene er at kontrollere det elektroniske udstyr, og at den

dømte overholder vilkårene.

52. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgen har aflagt mindst ét kontrolbesøg om

ugen.

53. Sagsgennemgangen viser, at 23 % af fodlænkeafsonerne modtog kontrolbesøg

mindre end én gang om ugen. Derudover er der eksempler på, at der er gået meget

lang tid imellem kontrolbesøgene. I ét tilfælde gik der fx næsten en måned, fra afso-

neren fik fodlænken på til 1. kontrolbesøg, og i en anden sag gik der 17 dage imellem

kontrolbesøgene, på trods af at Kriminalforsorgen i mellemtiden fik besked om, at af-

soneren havde været anholdt og ikke passede sin beskæftigelse.

Kontrol på arbejdspladsen

54. Ifølge bekendtgørelsen skal Kriminalforsorgen foretage mindst én kontrolopring-

ning til den dømtes arbejdsplads, uddannelsesinstitution e.l. om ugen for at kontrol-

lere, om fodlænkeafsoneren møder op på sin arbejdsplads, og påse, at den pågæl-

dende overholder de øvrige vilkår for at afsone med fodlænke.

55. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgen foretager kontrolopkald (eller på anden

vis kontrollerer, om fodlænkeafsoneren er på arbejdspladsen, uddannelsesstedet e.l.)

mindst én gang om ugen. I nogle tilfælde kontakter arbejdspladsen selv Kriminalfor-

sorgen. Disse kontakter indgår også i vores optælling.

56. Sagsgennemgangen viser, at Kriminalforsorgen for 93 % af de fodlænkeafsonere,

som var i beskæftigelse, ikke mindst én gang om ugen kontrollerede, om fodlænkeaf-

soneren var på sin arbejdsplads e.l. For 40 % af de fodlænkeafsonere, som nåede at

afsone mindst 1 uge, kontrollerede Kriminalforsorgen slet ikke, om fodlænkeafsone-

ren var mødt op på arbejdspladsen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte

Årsager til tilbage-

kaldelse

De hyppigste årsager til, at til-

ladelsen til at afsone med fod-

lænke blev tilbagekaldt i 1.

halvår 2018, var:

•

at afsoneren indtog alkohol

•

at afsoneren indtog hash/

Udåndingsprøver

57. Der må ikke indtages alkohol under afsoning med fodlænke. Derfor skal Kriminal-

forsorgen ifølge vejledningen normalt sikre at afsoneren aflægger udåndingsprøver

ved alle kontrolbesøg på bopælen mv., som giver en indikation af alkoholpromillen i

blodet. Kriminalforsorgen kan dog undlade at tage udåndingsprøver, hvis afsoneren

for ganske nylig har aflagt en prøve, og der i øvrigt ikke er indikationer på nødvendig-

heden heraf. Ligeledes kan Kriminalforsorgen undtagelsesvist efter en konkret vur-

dering undlade at tilbagekalde en tilladelse til at afsone med fodlænke, selv om der er

indtaget en mindre mængde alkohol.

58. Vi har undersøgt, i hvilket omfang Kriminalforsorgen foretager udåndingsprøver

ved hvert kontrolbesøg.

59. Sagsgennemgangen viser, at Kriminalforsorgen for 21 % af fodlænkeafsonerne ik-

ke har foretaget udåndingsprøver ved hvert kontrolbesøg. Da overtrædelse af vilkå-

ret om alkohol er den hyppigste årsag til, at Kriminalforsorgen trækker tilladelsen til

at afsone med fodlænke tilbage, vurderer Rigsrevisionen, at det er sandsynligt, at fle-

re fodlænkeafsonere skulle have tilbagekaldt deres tilladelse (tidligere), hvis Krimi-

nalforsorgen havde gennemført de udåndingsprøver, de skal i henhold til loven. Boks

6 viser et eksempel fra sagsgennemgangen på Kriminalforsorgens tilsyn med en fod-

lænkeafsoner, der indberettes på grund af alkohol.

stoffer

•

at afsoneren begik straf-

bart forhold

•

at afsoneren forlod bopæ-

len uden for de fastsatte

tidsrum

•

at afsoneren modarbejdede

tilsynet (fx ved at tage fod-

lænken af eller nægte at åb-

ne døren).

Boks 6

Eksempel på Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere

•

Afsoneren påbegynder afsoningen af en dom på 35 dage. Ved påbegyndelsen, dvs. når KiF sætter fodlænken på afso-

neren, foretager de en udåndingsprøve, som viser en promille på 0,00, og en urinprøve, som er negativ.

•

2 dage efter kommer KiF på uanmeldt kontrolbesøg og noterer, at der intet er at bemærke.

•

6 dage efter kommer KiF igen på uanmeldt kontrolbesøg. Her viser udåndingstesten en promille på 0,64. Afsoneren er-

kender selv at have drukket øl.

•

KiF overfører afsoneren til et arresthus i alt 8 dage efter påbegyndt afsoning.

Kilde:

Rigsrevisionens sagsgennemgang.

Tilsyn og støtte til en kriminalitetsfri tilværelse

60. Kriminalforsorgen skal i henhold til lovgrundlaget støtte og vejlede den dømte

med henblik på at forbedre den dømtes muligheder for at leve en kriminalitetsfri til-

værelse, herunder vejlede og bistå den dømte med hensyn til den pågældendes ar-

bejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og personlige forhold.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte |

I den forbindelse skal Kriminalforsorgen sikre, at fodlænkeafsonere i løbet af afsonin-

gen deltager i et program (også kaldet programvirksomhed), der skønnes egnet til at

forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse,

medmindre Kriminalforsorgen skønner, at vedkommende ikke har behov for at delta-

ge eller ikke er i stand til det.

61. Vi har undersøgt, i hvilket omfang Kriminalforsorgen støtter og vejleder afsonere

med fodlænke, og om de indkalder dem til programvirksomhed.

62. Sagsgennemgangen viser få eksempler på, at Kriminalforsorgen yder støtte og

vejledning. I ét tilfælde er Kriminalforsorgen, på kommunens foranledning, særligt op-

mærksom på familiens trivsel, og i et andet tilfælde giver Kriminalforsorgen ekstraor-

dinært afsoneren en tilsynssamtale, hvor sagsbehandleren kommer på besøg, går

med til lægen og gør en indsats for, at afsoneren kan få sygepleje. Omvendt viser un-

dersøgelsen også, at Kriminalforsorgen i en anden sag afviser at deltage i et møde

med et misbrugscenter, selv om afsoneren flere gange beder dem deltage i et fælles

møde med afsoneren.

Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at deres tilsyn med fodlænkeafsonere

adskiller sig fra tilsynet med fx en betinget dømt, da tilsynet med en fodlænkeafsoner

som udgangspunkt afvikles i forbindelse med besøg på bopælen.

Hvis fodlænkeafsoneren har vilkår om deltagelse i programvirksomhed, skal Krimi-

nalforsorgen iværksætte vilkåret umiddelbart efter strafudståelsen er påbegyndt.

Sagsgennemgangen viser, at 56 % af de i alt 61 fodlænkeafsonere, der havde vilkår

om at deltage i programvirksomhed, ikke var blevet indkaldt til programvirksomhed,

selv om de havde udstået mindst halvdelen af deres afsoning.

Programvirksomhed for

fodlænkeafsonere

Programvirksomhed for fod-

lænkeafsonere består typisk

af endagskurser med undervi-

sere fra politiet, misbrugsbe-

handlingsstederne, tidligere

afsonere, læger eller psykolo-

ger.

Resultater

Undersøgelsen viser, at den kontrol, Kriminalforsorgen foretager med fodlænkeafso-

nere, ikke lever op til straffuldbyrdelsesloven. For knap 23 % af de fodlænkeafsonere,

som Kriminalforsorgen vurderede skulle have tilbagekaldt deres tilladelse til at afso-

ne med fodlænke, foretog Kriminalforsorgen ikke de kontrolbesøg, de skulle, og for

93 % af de fodlænkeafsonere, der var i beskæftigelse, foretog Kriminalforsorgen ikke

de kontrolopringninger, de skulle. Derudover foretog Kriminalforsorgen ikke for 21 %

af fodlænkeafsonerne udåndingsprøver ved hvert kontrolbesøg. Konsekvensen af

den mangelfulde kontrol er, at der er risiko for, at Kriminalforsorgen overser vilkårs-

overtrædelser, som burde have ført til, at tilladelsen til at afsone med fodlænke blev

tilbagekaldt.

Undersøgelsen viser endvidere, at Kriminalforsorgens indsats for at støtte og vejlede

fodlænkeafsonere med henblik på at forbedre deres muligheder for at leve en krimi-

nalitetsfri tilværelse er sparsom og ikke registreres, så Kriminalforsorgen kan følge

op på det.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte

3.2. Tilsyn med prøveløsladte

Betingelser for prøveløs-

ladelse

Betingelserne for prøveløsla-

delse er, at:

•

den dømtes forhold ikke

gør løsladelsen utilrådelig

•

den løsladte er sikret pas-

63. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte er tilfredsstil-

lende, herunder om Kriminalforsorgen efterlever straffuldbyrdelsesloven og tilsyns-

reglerne, om tilsynet er ensartet, og om Kriminalforsorgen reagerer konsekvent, når

prøveløsladte overtræder deres vilkår. Undersøgelsen bygger på de 23 prøveløslad-

te, der blev indberettet i 1. halvår 2018, svarende til 100 % af de indberettede.

64. Både indsatte i fængslerne og fodlænkeafsonere kan blive prøveløsladt, når de

har afsonet ⅔ af deres straf, hvis de opfylder en række betingelser. Figur 4 viser for-

løbet, fra en prøveløsladt ansøger om prøveløsladelse, til tilsynet med den prøveløs-

ladte afsluttes, eller den prøveløsladte indberettes og eventuelt genindsættes.

sende ophold og arbejde el-

ler andet underhold

•

den løsladte erklærer at vil-

le overholde vilkårene for

prøveløsladelsen.

Figur 4

Forløbet for en prøveløsladt

Retten afsiger

en dom, som den

dømte afsoner i

fængsel, arrest

eller med fod-

lænke.

Områdekontoret

vurderer, at en

indsat kan prøve-

løslades. Dette

sker typisk, efter

⅔ af straffen er

afsonet.

Tilsynet afsluttes ved udløbet

af tilsynsperioden.

KiF fører tilsyn

med den

prøveløsladte.

KiF indberetter den prøveløsladte til

områdekontoret, fordi den

prøveløsladte ikke overholder

vilkårene for prøveløsladelsen.

Områdekontoret vurderer herefter,

om vedkommende skal i fængsel igen.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Langt de fleste prøveløsladte

bliver ikke indberettet, men

afslutter tilsynet ved tilsyns-

periodens udløb. Kriminalfor-

sorgen har ikke en opgørelse

af, hvor mange der udgår af

tilsynet ved udløbet af tilsyns-

perioden.

Som det fremgår af figur 4, er det områdekontoret, der vurderer, om den indsatte kan

prøveløslades, og afgør, om den prøveløsladte skal genindsættes, hvis KiF vurderer,

at vedkommende ikke overholder sine vilkår.

Etablering af tilsynet

65. Ifølge tilsynsreglerne skal Kriminalforsorgen etablere tilsynet senest 1 uge efter

løsladelsen fra fængslet.

66. Vi har undersøgt:

•

om det lykkedes Kriminalforsorgen at etablere tilsynet

om tilsynet blev etableret rettidigt.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte |

67. Sagsgennemgangen viser, at det lykkedes Kriminalforsorgen at etablere tilsynet

for 22 af de 23 prøveløsladte. Derudover viser gennemgangen, at Kriminalforsorgen

for knap halvdelen af de prøveløsladte, hvor tilsynet blev etableret, ikke etablerede

det inden for 1 uge. I gennemsnit gik der 12 dage fra løsladelsen, til tilsynet blev etable-

ret.

Det er vigtigt, at tilsynet bliver etableret, så Kriminalforsorgen i hele prøveløsladel-

sesperioden har tilstrækkelig viden om, hvorvidt den prøveløsladte overholder sine

vilkår, men også fordi Kriminalforsorgen skal sikre, at den prøveløsladte kommer i

gang med eventuelle særvilkår som samfundstjeneste og misbrugsbehandling.

Iværksættelse af misbrugsbehandling og samfundstjeneste

68. Det fremgår af tilsynsbekendtgørelsen, at ubetingede særvilkår om behandling,

ophold i bestemt institution mv. skal iværksættes umiddelbart efter det første møde,

medmindre de allerede er iværksat. Med hensyn til samfundstjeneste skal Kriminal-

forsorgen sikre, at der bliver indgået aftale med et samfundstjenestested før løsla-

delsen, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Ud af de 23 prøveløsladte havde 12 ubetingede vilkår om misbrugsbehandling. Her

viser undersøgelsen, at 6 af de prøveløsladte kom i gang med behandlingen, mens 6

aldrig kom i gang. 2 prøveløsladte havde vilkår om samfundstjeneste, og begge nå-

ede at komme i gang med at afvikle samfundstjenesten, før de blev indberettet.

69. Vi har undersøgt:

om Kriminalforsorgen fik iværksat de prøveløsladtes vilkår om misbrugsbehand-

ling umiddelbart efter det første møde

•

om Kriminalforsorgen sikrede, at der blev indgået aftale med et samfundstjene-

stested før løsladelsen

•

hvor lang tid der gik fra prøveløsladelsen, til den prøveløsladte blev indberettet i

de sager, hvor den prøveløsladte aldrig kom i gang med misbrugsbehandlingen.

70. Sagsgennemgangen viser, at der i gennemsnit gik 16 dage fra løsladelsen, til de

prøveløsladte, der havde vilkår om misbrugsbehandling, kom i gang med behandlin-

gen.

Derudover viser gennemgangen, at Kriminalforsorgen ikke havde sikret, at sam-

fundstjenesten blev iværksat før løsladelsen for de 2 prøveløsladte, der havde vilkår

om samfundstjeneste.

Reaktioner ved vilkårsovertrædelser

•

71. Der er ikke så præcise krav til Kriminalforsorgens reaktioner, hvis den prøveløs-

ladte overtræder sine vilkår, som der er for betinget dømte.

Sagsgennemgangen viser, at der for de 6 prøveløsladte med ubetingede særvilkår

om misbrugsbehandling, som ikke kom i gang med misbrugsbehandlingen, gik mel-

lem 41 og 355 dage fra prøveløsladelsen, til de blev indberettet. Derudover viser gen-

nemgangen, at der i gennemsnit gik 57 dage fra den prøveløsladtes seneste udebli-

velse fra tilsyn til indberetning.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte

Boks 7 viser et eksempel på et tilsynsforløb for en prøveløsladt.

Boks 7

Eksempel på tilsynet med en prøveløsladt

•

Den dømte prøveløslades med vilkår om, at han i en periode fra 2 år efter løsladelsen ikke begår strafbart forhold, og at

han undergives tilsyn i 6 måneder.

•

4 dage efter prøveløsladelsen møder han til 1. tilsynssamtale i KiF, hvor tilsynet etableres. Herefter laves der aftaler om

tilsynssamtaler med ham 16 gange, hvor han kun møder 4 gange. Efter 12 udeblivelser får han en skriftlig indskærpelse,

men udebliver fortsat.

•

Den prøveløsladte får i alt 3 sigtelser, før han indberettes. Den første får han 21 dage efter prøveløsladelsen, og de 2 an-

dre får han 39 dage efter prøveløsladelsen og efter, at han er begyndt at udeblive fra tilsynssamtalerne.

•

KiF indberetter den prøveløsladte til områdekontoret 140 dage efter prøveløsladelsen og 101 dage efter de 2 seneste

sigtelser.

•

KiF begrunder indberetningen som følger: Det har været et meget ustabilt tilsynsforløb. Den prøveløsladte har været

indkaldt til 17 samtaler. Har sygemeldt sig eller er udeblevet 12 gange. Han ses ikke at have hverken vilje, evne eller mo-

tivation til at overholde vilkår om tilsyn, ligesom det ikke vurderes, at han på nogen måde profiterer af tilsyn. Der er nye

sigtelser i prøve- og tilsynstiden, og man kan være bekymret for yderligere recidiv.

Kilde:

Rigsrevisionens sagsgennemgang.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen i langt de fleste tilfælde etablerede tilsynet

med de prøveløsladte, som siden blev indberettet, men at Kriminalforsorgen ikke

etablerede tilsynet rettidigt for knap halvdelen af dem.

Desuden viser undersøgelsen, at der i gennemsnit gik 16 dage før Kriminalforsorgen

iværksatte misbrugsbehandlingen, selv om dette skal ske umiddelbart efter løsladel-

sen. Kriminalforsorgen fik heller ikke iværksat samfundstjenesten før løsladelsen,

som de skal ifølge tilsynsreglerne.

3.3. Kriminalforsorgens overvågning af tilsynet med

fodlænkeafsonere og prøveløsladte

72. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgen i perioden 2015 - medio 2018 – i forbin-

delse med den løbende overvågning eller med undersøgelser – har holdt øje med, om

tilsynet med fodlænkeafsonere og prøveløsladte lever op til lovkravene, og om Krimi-

nalforsorgens praksis er tilstrækkeligt ensartet.

Ventekø

Ventekø afspejler, hvor man-

ge personer der afventer plads

til, at de kan afsone deres

dom i fængsel eller med fod-

lænke.

Den løbende overvågning

73. Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen i sine resultatkontrakter i 2016 opstil-

lede mål vedrørende ventekø for fodlænkeafsonere og i 2018 opstillede mål for sags-

behandlingstid for fodlænkeafsonere. Kriminalforsorgen har imidlertid ikke opstillet

mål for, om de lever op til straffuldbyrdelsesloven og tilsynsreglerne.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte |

74. Derudover viser undersøgelsen, at Kriminalforsorgen siden slutningen af 2016 i

nøgletalsrapporter har fulgt udviklingen i antal afslag på prøveløsladelser og sagsbe-

handlingstider for prøveløsladte, og at de for fodlænkeafsonere har fulgt udviklingen i

ventekø, antal tilladelser og antal dage fra tilladelse til iværksættelse af fodlænkeaf-

soningen. Derudover har koncernledelsen siden januar 2018 fulgt en række indikato-

rer vedrørende Kriminalforsorgens afgørelser og sagsbehandlingstider i forbindelse

med fodlænkeafsonere.

75. Undersøgelsen viser altså, at Kriminalforsorgen ikke i perioden 2015 - medio 2018

har holdt øje med, om Kriminalforsorgen levede op til tilsynsreglerne, og at de heller

ikke har gennemført nogen undersøgelser af efterlevelsen af tilsynsreglerne i forbin-

delse med prøveløsladte.

Kriminalforsorgen opgør dog hvert år i sin statistikberetning, hvor mange prøveløs-

ladte der bliver genindsat for at udstå deres reststraf, og hvor mange tilladelser til af-

soning med fodlænke der bliver tilbagekaldt, hvilket efter Rigsrevisionens vurdering

bidrager til at give et billede af, hvordan Kriminalforsorgen forvalter sit tilsyn.

76. Kriminalforsorgen har oplyst, at tilsynsprojektet vedrørende de betinget dømte

også vil få betydning for fodlænkeområdet med hensyn til sagsbehandling og doku-

mentation i forhold til tilsyn og kontrol, opfølgning og ledelsesfokus, sammenhængen-

de datagrundlag samt tekniske løsninger i forbindelse med kontrollen.

Indikatorer vedrørende

afsonere med fodlænke

•

ansøgningsprocenten til

fodlænke i forhold til antal

udsendte informations-

breve om fodlænke

•

antal afslag på prøveløsla-

delse ved ⅔ af straftiden

•

afslag på fodlænkesager

•

tid, fra ansøgningen er mod-

taget til iværksættelse af

straffen for fodlænkeafso-

nere.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen ikke har fulgt op på, om de efterlevede lov-

kravene og forvaltede reglerne tilstrækkeligt ensartet. Kriminalforsorgen har siden

efteråret 2016 fulgt en række nøgletal om fodlænkeafsonere og prøveløsladte, men

tallene omhandler ikke efterlevelsen af straffuldbyrdelsesloven og tilsynsreglerne.

Kriminalforsorgen har oplyst, at det igangsatte projekt om sagsbehandling i forbin-

delse med vilkårsovertrædelser vedrørende betinget dømte også vil få betydning for

fodlænkeområdet, herunder for sagsbehandlingen, dokumentationen, datagrundla-

get og tekniske løsninger i forbindelse med kontrollen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester

4. Kriminalforsorgens

beskæftigelsesindsats og

kriminalitetsforebyggende

indsatser i fængsler og

arrester

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitets-

forebyggende indsatser i fængsler og arrester ikke er helt tilfredsstillende.

I forhold til indsatte i fængsler lever Kriminalforsorgen med en beskæftigelsesgrad på

97 % næsten op til kravet om, at alle indsatte skal være fuldt beskæftiget, mens dette

ikke i samme grad gør sig gældende for de dømte, der afsoner i arrester, hvor beskæf-

tigelsesgraden er 80 %. Kriminalforsorgen tager imidlertid i deres tilrettelæggelse af

indsatsen ikke systematisk udgangspunkt i deres egen vurdering af de indsattes krimi-

nogene behov, når de tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen for de enkelte indsatte.

Undersøgelsen viser desuden, at 12 % af de indsatte i fængslerne ikke fik udarbejdet en

afsoningsplan, før de blev løsladt. Konsekvensen heraf er, at Kriminalforsorgen for en

betydelig del af de indsatte ikke har et ordentligt grundlag for at tilrettelægge en mål-

rettet indsats under afsoningen med henblik på at undgå, at de pågældende falder til-

bage til kriminalitet. Derudover fik 24 % af de indsatte, der havde fået afsoningspla-

ner, slet ikke igangsat nogen af de kriminalitetsforebyggende indsatser, Kriminalfor-

sorgen havde vurderet, de havde behov for, før de blev løsladt. Kriminalforsorgen har

i den forbindelse oplyst, at de indsatte også får kriminalitetsforebyggende indsatser,

der ikke fremgår af afsoningsplanerne, og at det ikke er alle indsatser i afsoningspla-

nerne, der nødvendigvis kan og skal igangsættes under afsoningen.

Rigsrevisionen finder, at Kriminalforsorgens styring af beskæftigelsesindsatsen og de

kriminalitetsforebyggende indsatser i fængslerne ikke er tilstrækkeligt målrettet, og at

en bedre styring vil kunne bidrage til det overordnede formål om, at færre begår kri-

minalitet. Med henblik på at forbedre opfølgningen er Kriminalforsorgen i gang med at

implementere et nyt registreringssystem, der skal tilvejebringe data om, hvordan de

enkelte indsatte er beskæftiget.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester |

77. Dette kapitel handler om Kriminalforsorgens indsats for at påvirke de indsatte i

fængsler og arrester til et liv uden kriminalitet, dels via de beskæftigelsesaktiviteter,

Kriminalforsorgen tilbyder de indsatte, dels via de kriminalitetsforebyggende indsat-

ser, som Kriminalforsorgen igangsætter som opfølgning på sin risiko- og behovsvur-

dering af de indsatte.

4.1. Beskæftigelsesindsatsen

78. Det fremgår af straffuldbyrdelsesloven, at Kriminalforsorgen skal sørge for, at alle

indsatte under afsoningen i fængsler og arrester er fuldt beskæftiget svarende til de

til enhver tid gældende normer på arbejdsmarkedet.

79. Vi har undersøgt, om de indsatte i fængsler og arrester er fuldt beskæftiget, og

hvilke aktiviteter de indsatte er beskæftiget med.

Undersøgelsen bygger på dataudtræk vedrørende afsoningsplaner for alle indsatte i

fængsler, der blev løsladt i løbet af 1. halvår 2018, og på dataudtræk vedrørende be-

skæftigelsen i fængsler og arrester i 1. halvår 2018.

Beskæftigelsesgrad

80. Undersøgelsen viser, at beskæftigelsesgraden for indsatte i fængsler og afsonere

i arrester samlet set er 94 %. I arresterne er afsonerne beskæftiget i 80 % af deres

samlede normtid, mens indsatte i fængslerne er beskæftiget i 97 % af normtiden.

81. Hvis Kriminalforsorgen ikke kan tilbyde beskæftigelse, skal de indsatte have ud-

betalt et vederlag. I 1. halvår 2018 udbetalte Kriminalforsorgen vederlag for manglen-

de beskæftigelse for i alt 1,87 mio. kr., hvilket svarer til godt 180.000 timer.

82. Kriminalforsorgen har oplyst, at de er enige i, at beskæftigelsesgraden for ind-

satte i arrester kan forbedres, og at de i forbindelse med et projekt på baggrund af

den seneste flerårsaftale er i gang med at udvikle en række beskæftigelsestilbud til

arresterne. Kriminalforsorgen er derudover i færd med at etablere et stort arresthus i

nærheden af København og regner i den forbindelse med at kunne udnytte stordrifts-

fordele, så de kan tilbyde flere beskæftigelsesmuligheder til de indsatte.

Beskæftigelsesaktiviteter

De indsattes normtid er 37 ti-

mer om ugen.

En beskæftigelsesgrad på

100

svarer til, at alle indsat-

te er beskæftiget 37 timer om

ugen med én eller flere af de

aktiviteter, Kriminalforsorgen

definerer som beskæftigelse.

Arbejde eller anden god-

kendt aktivitet

83. Kriminalforsorgen har en bred definition af beskæftigelse. Beskæftigelse dækker

således både kategorierne arbejde eller anden godkendt aktivitet, produktionsvirk-

somhed, uddannelse, misbrugsbehandling, programvirksomhed, sygdom og fravær

samt kategorien manglende arbejde.

Arbejde eller anden godkendt

aktivitet omfatter ud over be-

skæftigelse i form af arbejde

eller uddannelse fx pasning af

eget barn eller talsmandsvirk-

somhed.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester

Eksempel på beskæftigelse i fængsel.

Foto:

Klaus Holsting

84. Figur 5 viser, hvordan de indsattes samlede arbejdstid fordeler sig på beskæftigel-

sesaktiviteter.

Figur 5

Indsattes arbejdstid fordelt på beskæftigelsesaktiviteter for 1. halvår

2018

Manglende arbejde

Sygdom og fravær

16 %

Programvirksomhed

Misbrugsbehandling

Arbejde eller

anden godkendt aktivitet

33 %

Uddannelse

12 %

Produktionsvirksomhed

23 %

Note: Tallene er afrundet og summerer derfor ikke til 100 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester |

Det fremgår af figur 5, at i alt 68 % af de indsattes arbejdstid bliver brugt på arbejde,

produktionsvirksomhed eller uddannelse. 33 % af det samlede antal timer går til ar-

bejde eller anden godkendt aktivitet, 23 % af timerne til produktionsvirksomhed, fx

værkstedsarbejde som tømrer eller snedker, og 12 % af timerne til uddannelse af de

indsatte. Derudover bliver 8 % anvendt til misbrugsbehandling og 1 % til programvirk-

somhed.

De indsatte kan godt være beskæftiget med flere aktiviteter i løbet af en uge eller i lø-

bet af deres afsoning. Fx kan en indsat arbejde på et værksted og samtidig være til-

knyttet programvirksomhed, som typisk kun varer få timer om ugen.

Programvirksomhed i

fængsler og arrester

Programvirksomhed i fængs-

ler og arrester dækker over

kognitive programmer, som

giver de indsatte nye færdig-

heder i deres adfærd og om-

gang med andre mennesker.

Det kan fx dreje sig om hånd-

tering af vrede eller tackling af

hverdagsproblemer uden kri-

minel adfærd.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen stort set lever op til beskæftigelseskravet i

straffuldbyrdelsesloven for afsonere i fængslerne, men at de i mindre grad lever op til

det for afsonere i arresterne. Undersøgelsen viser også, at ca. 68 % af de indsattes

arbejdstid bliver brugt på arbejde, produktionsvirksomhed eller uddannelse.

4.2. Kriminalitetsforebyggende indsatser

85. I forbindelse med flerårsaftalen 2013-2016 blev det besluttet, at Kriminalforsor-

gens kriminalitetsforebyggende indsatser skulle nytænkes, så de fik større effekt på

tilbagefaldet til kriminalitet. Til det formål begyndte Kriminalforsorgen i 2015 at im-

plementere et risiko- og behovsvurderingsredskab kaldet LS/RNR, jf. boks 8.

Boks 8

Risiko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR

LS/RNR anvendes til at identificere de indsatser, som den indsatte har behov for med

henblik på at reducere risikoen for tilbagefald til kriminalitet.

LS (Level of Service) henviser til graden af støtte og hjælp, som den dømte har behov

for, og RNR (Risk, Need, Responsitivity) er en vurdering af den dømtes risiko- og be-

hovsniveau samt modtagelighed for påvirkning. Redskabet giver Kriminalforsorgen et

billede af, hvor stor risiko der er for, at den dømte begår ny kriminalitet, hvilke krimino-

gene behov der bør arbejdes med for at mindske risikoen for dette, og hvor meget støtte

der skal til for at hjælpe den dømte i denne proces.

Redskabet er baseret på kriminologisk forskning, der viser, at jo mere de kriminalitets-

forebyggende indsatser lever op til ovenstående principper, jo større effekt vil der være

i forhold til at mindske risikoen for ny kriminalitet.

Kilde:

Kriminalforsorgens LS/RNR-håndbog.

Målgruppen for LS/RNR

Målgruppen for LS/RNR om-

fatter primært indsatte, som

har mindst 28 afsoningsdage

tilbage, når de ankommer til

fængslet.

Hvis den indsatte ikke er i

målgruppen for LS/RNR, skal

afsoningsplanen udfyldes

med udgangspunkt i en almin-

delig socialfaglig vurdering

baseret på øvrige oplysninger

opnået i løbet af modtagelses-

proceduren.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester

Kriminalforsorgen begyndte derudover at udarbejde afsoningsplaner for alle ind-

satte, der afsoner mere end 7 dage, jf. boks 9.

Boks 9

Eksempel på en afsoningsplan

Prioritet

Kriminogene behov

uddannelse

fritidsaktiviteter

misbrug

omgangskreds

antisocialt mønster

Status ved løsladelse

igangsat

afventer

igangsat

afventer

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Kriminalforsorgens klientsystem.

De kriminogene behov relate-

rer sig til:

•

beskæftigelse

•

antisocialt mønster

•

prokriminel holdning/tænk-

ning

•

omgangskreds

•

misbrugsbehandling

•

familie/parforhold

•

uddannelse

•

fritidsaktiviteter.

Af boks 9 fremgår et eksempel på en afsoningsplan for en indsat, som Kriminalfor-

sorgen har vurderet til at have 5 kriminogene behov. Afsoningsplanen viser priorite-

ringen af de kriminogene behov og status ved løsladelsen for igangsættelsen af ind-

satserne under de enkelte behov.

86. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgen:

•

udarbejder afsoningsplaner med kriminogene behov og dertilhørende indsatser

for alle indsatte, og om de får udarbejdet planerne til tiden

•

igangsætter indsatser for de indsatte under afsoningen, der svarer til de krimino-

gene behov, Kriminalforsorgen har afdækket via risiko- og behovsvurderinger

•

tildeler beskæftigelsesaktiviteter til de indsatte med udgangspunkt i deres krimi-

nogene behov.

Udarbejdelse af afsoningsplaner

87. Kriminalforsorgen skal ved hjælp af LS/RNR identificere de dømtes kriminogene

behov, skitsere, hvilke indsatsområder der er mest relevante med henblik på at redu-

cere risikoen for tilbagefald til kriminalitet, og notere disse i en afsoningsplan senest 7

hverdage efter indsættelsen. Når den dømte løslades, skal Kriminalforsorgen notere i

afsoningsplanen, om de indsatte i løbet af indsættelsen har fået indsatser, der svarer

til de indsatsområder, som fremgår af afsoningsplanen.

88. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgen udarbejder afsoningsplaner for alle ind-

satte, og om de gør det rettidigt.

Kriminalforsorgen udarbejder ikke afsoningsplaner for de afsonere, der afsoner i ar-

resterne. Ifølge Kriminalforsorgen skyldes det, at det ikke har været en del af udmønt-

ningen af flerårsaftalen for 2013-2016, at de skulle udarbejde afsoningsplaner for af-

sonere i arrester, hvorfor Kriminalforsorgen heller ikke har fået tilført resurser til at

udbrede afsoningsplaner til arresterne.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester |

89. Figur 6 viser, hvor stor en andel af de indsatte i fængslerne der har fået en afso-

ningsplan inden for 7 hverdage, hvor stor en andel der har fået en afsoningsplan se-

nere end 7 hverdage efter indsættelsen, og hvor stor en andel der slet ikke har fået

nogen afsoningsplan.

Figur 6

Udarbejdelse af afsoningsplaner for indsatte i fængslerne i 1. halvår

2018

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Afsoningsplan udarbejdet inden for 7 hverdage

Afsoningsplan ikke udarbejdet inden for 7 hverdage

Ingen afsoningsplan

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Kriminalforsorgens klientsystem.

Det fremgår af figur 6, at 66 % af de indsatte i fængslerne fik udarbejdet en afsonings-

plan inden for 7 hverdage, og at 22 % fik udarbejdet en afsoningsplan senere end 7

hverdage efter indsættelsen i fængsel. Endvidere fremgår det af figuren, at 12 % af de

indsatte i fængslerne slet ikke fik udarbejdet nogen afsoningsplan.

90. Kriminalforsorgen har oplyst, at Rigsrevisionens resultater giver Kriminalforsor-

gen anledning til at undersøge praksis for udarbejdelsen af afsoningsplaner i fængs-

lerne med henblik på at rette op herpå.

Igangsættelse af indsatser

91. Vi har undersøgt, i hvilket omfang Kriminalforsorgen igangsætter de indsatser, Kri-

minalforsorgen selv har vurderet, at de indsatte har behov for, før de bliver løsladt.

Det har vi gjort ved at undersøge andelen af igangsatte indsatser pr. indsat og ande-

len af igangsatte indsatser pr. kriminogent behov.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester

92. Figur 7 viser andelen af indsatte, der i løbet af deres afsoning får igangsat hen-

holdsvis alle indsatser, nogle indsatser og ingen indsatser under deres afsoning.

Figur 7

Igangsatte indsatser pr. indsat i fængslerne

Ingen indsatser

igangsat

24 %

Alle indsatser

igangsat

35 %

Nogle indsatser

igangsat

41 %

Note: N=1.491.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Kriminalforsorgens klientsystem.

Det fremgår af figur 7, at 35 % af de indsatte får igangsat indsatser under alle de kri-

minogene behov, som Kriminalforsorgen har vurderet, at de har. 41 % får igangsat

nogle af indsatserne under deres afsoning, mens 24 % slet ikke får igangsat nogen af

de indsatser, der skal imødekomme de kriminogene behov, Kriminalforsorgen har

vurderet, at de har.

93. Vi har i forbindelse med vores interviews med personalet i fængslerne fået oplyst,

at årsagerne til, at der ikke bliver iværksat indsatser, der imødekommer de indsattes

kriminogene behov, kan være, at de indsattes domme er for korte til, at fængslerne

kan nå at igangsætte de relevante indsatser, eller at fængslerne ikke har tilbud i det

omfang, de indsatte har behov for. Derudover kan der ifølge Kriminalforsorgen i løbet

af afsoningen vise sig andre behov, fx misbrugsbehandling, som står i vejen for, at de

indsatte kan påbegynde de indsatser, der blev identificeret ved begyndelsen af afso-

ningen. Endelig kan sikkerhedsmæssige forhold, disciplinære foranstaltninger samt

den indsattes motivation og evner forhindre den indsatte i at modtage en given ind-

sats, på trods af at behovet ud fra en risiko- og behovsvurdering er til stede.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester |

Kriminalforsorgen har desuden oplyst, at indsatserne i afsoningsplanen ikke er en ud-

tømmende beskrivelse af de kriminalitetsforebyggende påvirkningsmuligheder un-

der afsoningen. Kriminalforsorgen betragter således også udgang, besøg, fritidsakti-

viteter, selvforplejning og en velstruktureret hverdag med faste mødetider, konse-

kvente reaktioner på uacceptabel adfærd mv. som vigtige elementer i en generel kri-

minalitetsforebyggende indsats.

Endelig har Kriminalforsorgen oplyst, at det ikke er alle indsatserne i afsoningsplaner-

ne, der nødvendigvis skal og kan mødes under afsoningen. Dette skyldes, at Kriminal-

forsorgen også anvender afdækningen af de indsattes kriminogene behov til at be-

vidstgøre de indsatte, så de selv tager ansvar for at komme ud af kriminalitet, og til at

orientere andre myndigheder om de indsattes behov efter løsladelse.

94. Figur 8 viser, hvor stor en andel af indsatserne under de 8 kriminogene behov Kri-

minalforsorgen igangsatte, før de indsatte blev løsladt.

Figur 8

Igangsatte indsatser pr. kriminogent behov

Prokriminel holdning og tænkning

Fritid/fritidsaktiviteter

Antisocialt mønster

Omgangskreds

Familie og parforhold

Beskæftigelse

Misbrugsbehandling

Uddannelse

Note: N=6.131.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Kriminalforsorgens klientsystem.

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester

Det fremgår af figur 8, at Kriminalforsorgen samlet set ikke får igangsat alle de ind-

satser, de har vurderet, at de indsatte har behov for, før de løslades. De kriminogene

behov, som Kriminalforsorgen oftest igangsætter indsatser under, er: uddannelse,

misbrugsbehandling og beskæftigelse. Her får over halvdelen (mellem 56 % og 67 %)

af de indsatte igangsat indsatser (dvs. samtaleforløb, uddannelsesplaner, arbejdspla-

cering og misbrugsbehandling). For indsatte med de kriminogene behov: antisocialt

mønster, fritid og prokriminel holdning og tænkning får under halvdelen (mellem 45 %

og 47 %) af de indsatte igangsat indsatser under afsoning. Disse indsatser omfatter

samtaleforløb, misbrugsbehandling og programvirksomhed. Kriminalforsorgen fik

altså under afsoningen ikke igangsat mellem 33 % og 55 % af de indsatte, de selv har

vurderet, at de indsatte har behov for.

95. Kriminalforsorgen har oplyst, at de er opmærksomme på, at programvirksomhed

udbydes i mindre grad, end det efterspørges, og at dette bl.a. skyldes manglen på

fængselspersonale, som sammen med de skærpede krav til sikkerheden i fængslerne

medfører, at de fængselsbetjente, der er uddannet til at varetage programvirksom-

hedskurser, nu i højere grad skal varetage klassiske sikkerhedsopgaver.

Tildeling af beskæftigelsesaktiviteter

96. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgen systematisk tildeler beskæftigelsesakti-

viteter til de indsatte på baggrund af de kriminogene behov, Kriminalforsorgen selv

har identificeret.

97. Valget af beskæftigelse skal, jf. straffuldbyrdelsesloven, i hvert enkelt tilfælde

træffes på grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold. Der skal i den

forbindelse tages hensyn til den indsattes eget ønske samt vedkommendes mulighe-

der for at opnå arbejde eller uddannelse uden for fængslet. Derudover har Kriminal-

forsorgen oplyst, at de overordnede mål med beskæftigelsen er at undgå, at eksiste-

rende arbejdsevner og færdigheder forringes.

I flerårsaftalerne for 2013-2016 og 2018-2021 er der fokus på, at beskæftigelsesind-

satsen skal målrettes de indsatte, der kan og vil motiveres til et liv uden kriminalitet.

De resocialiserende indsatser skal således målrettes de indsatte, der reelt ønsker at

forlade den kriminelle løbebane, ligesom der skal være mere konsekvens over for de

indsatte, som ikke viser vilje til at komme ud af kriminalitet.

98. Kriminalforsorgen har oplyst, at de så vidt muligt anvender de beskæftigelsesind-

satser, som enten er baseret på evidens eller på almindelig anerkendt viden om, hvad

beskæftigelse bredt forstået kan bidrage med i forhold til at opnå et liv uden krimina-

litet. Ifølge vores interviews med medarbejdere i fængslerne tildeler de dog primært

beskæftigelse til afsonerne på baggrund af, hvilke beskæftigelsesaktiviteter der er

ledige, og ikke på baggrund af LS/RNR-vurderingen. Derudover har Kriminalforsor-

gen oplyst, at de tildeler beskæftigelsesaktiviteter ud fra hensynet om at imøde-

komme de indsattes beskæftigelsespligt og undgå at udbetale vederlag.

Undersøgelsen viser således, at Kriminalforsorgen p.t. ikke tildeler beskæftigelsesak-

tiviteter til de indsatte i fængslerne på baggrund af den vurdering, Kriminalforsorgen

selv har foretaget af de indsattes kriminogene behov.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester |

Kriminalforsorgen har oplyst, at det forhold, at de ikke tildeler beskæftigelsesaktivite-

ter med udgangspunkt i de indsattes individuelle kriminogene behov, ikke er ensbe-

tydende med, at de ikke forsøger at tilrettelægge indsatsen, så der i videst muligt om-

fang er sammenhæng mellem de afdækkede kriminogene behov og de indsatser, der

tilbydes. Kriminalforsorgen har desuden oplyst, at det er deres opfattelse, at deres

beskæftigelsesindsats generelt og overordnet set bidrager til, at de dømte kan leve

en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen, men at udbuddet af beskæftigelse

godt kan blive endnu mere målrettet. Kriminalforsorgen har derfor som led i opfyldel-

sen af flerårsaftalen igangsat et projekt, som skal målrette beskæftigelsesindsatsen.

Resultater

Undersøgelsen viser, at 12 % af dem, der blev løsladt fra fængslerne i 1. halvår 2018 ik-

ke fik udarbejdet en afsoningsplan, og at 22 % ikke fik udarbejdet planen inden for fri-

sten på 7 hverdage.

Undersøgelsen viser også, at 24 % af afsonerne slet ikke fik igangsat nogen af de ind-

satser under deres afsoning, som Kriminalforsorgen selv havde vurderet skulle igang-

sættes for at imødekomme deres kriminogene behov, og at Kriminalforsorgen ikke fik

igangsat mellem 33 % og 55 % af de indsatser, de selv har vurderet, at de indsatte

har behov for.

Endvidere viser undersøgelsen, at Kriminalforsorgen ikke systematisk inddrager de

indsattes kriminogene behov, som de selv har identificeret, når de skal vurdere, hvil-

ke beskæftigelsesaktiviteter, de indsatte skal tildeles. Konsekvensen er, at der er risi-

ko for, at indsatte, der har behov for kriminalitetsforebyggende indsatser og særlige

beskæftigelsesaktiviteter, ikke bliver påvirket og kompetenceudviklet til en kriminali-

tetsfri tilværelse i den grad, de kunne være blevet, mens de sad i fængsel.

4.3. Kriminalforsorgens opfølgning på beskæftigelses-

indsatsen og de kriminalitetsforebyggende indsatser

99. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgen følger op på beskæftigelsesindsatsen og

de kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester, herunder:

•

om de indsatte er fuldt beskæftigede

•

om afsonerne får afsoningsplaner, og om de får dem til tiden

•

om Kriminalforsorgen igangsætter de indsatser, de selv har vurderet, de indsatte

har behov for

•

om de indsattes beskæftigelsesaktiviteter bidrager til at imødekomme de indsat-

tes kriminogene behov.

100. Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen følger, om de indsatte er fuldtidsbe-

skæftigede, og rapporterer det i månedlige rapporter til koncernledelsen. Kriminal-

forsorgen følger endvidere, hvor stor en del af det samlede antal arbejdstimer der bli-

ver brugt på arbejde, undervisning, misbrugsbehandling, programvirksomhed og an-

det (sygdom, fravær og manglende arbejde).

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester

VIVE

VIVE er det nationale forsk-

nings- og analysecenter for

velfærd.

Derudover viser undersøgelsen, at Kriminalforsorgen i sit ledelsesinformationssystem

registrerer, om afsoningsplanerne er oprettet rettidigt, men at resultaterne ikke ind-

går i koncernledelsens løbende opfølgning.

Undersøgelsen viser endvidere, at Kriminalforsorgen ikke sammenholder de data i af-

soningsplanerne vedrørende afsonernes behov, som indtastes ved begyndelsen af af-

soningen, med de data vedrørende igangsættelsen af indsatser, der indtastes ved løs-

ladelsen. Kriminalforsorgen følger dermed ikke systematisk op på, om de igangsæt-

ter de indsatser, som Kriminalforsorgen selv har vurderet, at de enkelte indsatte har

behov for med henblik på at reducere deres risiko for tilbagefald til kriminalitet.

Kriminalforsorgen har oplyst, at de har igangsat flere projekter, som skal følge op på

afsoningsplanerne. Kriminalforsorgen er således i gang med en analyse af, hvordan

modtagelsesproceduren og myndighedssamarbejdet kan styrkes, ligesom VIVE gen-

nemfører en evaluering af etableringen af modtagelsesafsnittene og modtagelses-

procedurerne. Begge undersøgelser forventes færdige i 2019.

Endelig viser undersøgelsen, at Kriminalforsorgen ikke systematisk følger op på, om

de indsattes beskæftigelsesaktiviteter bidrager til at imødekomme de indsattes kri-

minogene behov med henblik på at føre en kriminalitetsfri tilværelse.

PUMA

PUMA står for

Programvirk-

somhed, Uddannelse, Mis-

brugsbehandling og Arbejde

og er Kriminalforsorgens nye

registreringssystem til be-

skæftigelse.

101. Kriminalforsorgen har oplyst, at de er bevidste om, at de i dag endnu ikke på sy-

stematisk vis kan følge med i, om der er et tilstrækkeligt match mellem indsattes

identificerede behov og de indsatser, som beskæftigelsen for den enkelte er sam-

mensat af. Dette skyldes bl.a., at de indsattes beskæftigelsesaktiviteter ikke bliver

opgjort på individniveau og dermed heller ikke kan kobles til de indsattes behovsvur-

dering i afsoningsplanen. Kriminalforsorgen har desuden oplyst, at de er i gang med

at implementere et nyt registreringssystem, PUMA, der skal tilvejebringe data om,

hvordan de enkelte indsatte er beskæftiget, og at de med PUMA forventer at kunne

undersøge matchningen mellem de indsattes behov og de beskæftigelsesaktiviteter,

de tilbydes.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen følger op på, om de samlet set sikrer ind-

satte i fængsler og arrester beskæftigelse på fuld tid, som de skal i henhold til loven.

Kriminalforsorgen har imidlertid endnu ikke data vedrørende beskæftigelsesaktivite-

terne på individniveau og kan derfor ikke koble beskæftigelsen til den systematiske

vurdering af de indsattes kriminogene behov og afsoningsplanen. Kriminalforsorgen

er dog i færd med at implementere et nyt registreringssystem og forventer med det

nye system at kunne undersøge matchningen mellem de indsattes behov og de be-

skæftigelsesaktiviteter, der tilbydes. Kriminalforsorgen følger heller ikke op på, om de

igangsætter de kriminalitetsforebyggende indsatser, som de selv har vurderet, at de

indsatte har behov for med henblik på at undgå tilbagefald til kriminalitet.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende indsatser i fængsler og arrester |

Da Kriminalforsorgen ikke følger, om de igangsætter beskæftigelsesaktiviteter og ind-

satser, der svarer til de indsattes kriminogene behov, kan Kriminalforsorgen heller

ikke på nuværende tidspunkt vurdere, i hvilket omfang de målretter beskæftigelsen

og kriminalitetsforebyggelsen mod de indsatte, der har størst behov.

Rigsrevisionen, den 8. marts 2019

Lone Strøm

/Niels Kjøller Petersen

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet sikrer, at Kriminal-

forsorgen fører et tilfredsstillende tilsyn med betinget dømte, afsonere med fodlænke

og prøveløsladte samt sikrer beskæftigelse og kriminalitetsforebyggende indsatser

til afsonerne i fængsler og arrester. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

•

Er Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte tilfredsstillende?

•

Er Kriminalforsorgens tilsyn med fodlænkeafsonere og prøveløsladte tilfredsstil-

lende?

•

Er Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalitetsforebyggende ind-

sats over for afsonere i fængsler og arrester tilfredsstillende?

I undersøgelsen indgår Justitsministeriet, herunder Kriminalforsorgen.

Undersøgelsen omhandler perioden fra 1. januar 2015, hvor Kriminalforsorgens nye

organisering med koncernledelse, områdekontorer og partnerskaber samt den nye

modtagelsesprocedure i fængslerne trådte i kraft, og frem til medio 2018.

Undersøgelsen bygger på materiale fra personsager om betinget dømte, prøveløs-

ladte og fodlænkeafsonere samt på Kriminalforsorgens data om beskæftigelse i

fængsler og arrester og data om afsoningsplaner i fængsler fra 1. halvår 2018. Endvi-

dere bygger undersøgelsen på gennemgang af dokumenter samt interviews med le-

dere og personale i fængsler og i KiF-afdelinger.

Væsentlige dokumenter

Undersøgelsen tager afsæt i straffuldbyrdelsesloven og nedenstående bekendtgø-

relser, cirkulærer og vejledninger:

•

bekendtgørelse nr. 1491 af 13. december 2017 af lov om fuldbyrdelse af straf (straf-

fuldbyrdelsesloven)

•

bekendtgørelse nr. 1013 af 09. august 2017om kriminalforsorgens tilsyn med prø-

veløsladte, betinget dømte m.v. (tilsynsbekendtgørelsen)

•

cirkulære nr. 9842 af 04. september 2017 om kriminalforsorgens tilsyn med prø-

veløsladte, betinget dømte m.v. (tilsynscirkulæret)

•

vejledning nr. 9843 af 04. september 2017 om kriminalforsorgens tilsyn med prø-

veløsladte, betinget dømte m.v. (tilsynsvejledningen)

•

bekendtgørelse nr. 590 af 30. april 2015 om kriminalforsorgens reaktioner ved

overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

•

bekendtgørelse nr. 873 af 25. juni 2018 om fuldbyrdelse af straf på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)

•

vejledning nr. 9513 af 26. juni 2018 om fuldbyrdelse af straf på bopælen under in-

tensiv overvågning og kontrol (vejledning om strafudståelse på bopælen)

•

bekendtgørelse nr. 901 af 25. juni 2018 om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminal-

forsorgens institutioner

•

vejledning nr. 9517 af 25. juni 2018 om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalfor-

sorgens institutioner (beskæftigelsesvejledningen).

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Metodisk tilgang |

Vi har derudover gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

flerårsaftaler fra 2013-2016 og 2018-2021

•

håndbøger om modtagelsesprocedurer, LS/RNR og samfundstjeneste

•

Justitsministeriets og Kriminalforsorgens egne rapporter om ledelsesinformation

(månedlige rapporter til koncernledelsen og nøgletalsrapporter) og Statistikbe-

retningen 2017

•

Kriminalforsorgens egne forvaltningsrevisionsundersøgelser og analyser af KiF

•

dokumenter om Kriminalforsorgens styring af beskæftigelsesindsatser og tilsyn.

Gennemgang af personsager

Formålet med vores gennemgang af materiale fra personsager har været at under-

søge, hvordan Kriminalforsorgen reagerer og sanktionerer, hvis betinget dømte, fod-

lænkeafsonere og prøveløsladte overtræder deres vilkår. Til det formål har vi anmo-

det Kriminalforsorgen om materiale fra sager vedrørende betinget dømte og prøve-

løsladte, der er blevet indberettet i 1. halvår 2018, og fra sager vedrørende fodlænke-

afsonere, hvor Kriminalforsorgen i 1. halvår 2018 har vurderet, at tilladelsen til at af-

sone med fodlænke skulle tilbagekaldes. Undersøgelsen omfatter således ikke

dømte og afsonere, der har overholdt deres vilkår i forbindelse med dommen eller af-

soningen og gennemført tilsynet eller afsoningen som planlagt.

Vi har anmodet Kriminalforsorgen om materiale vedrørende:

•

alle personsager om betinget dømte, som Kriminalforsorgen indberettede til an-

klagemyndigheden i 1. halvår 2018, herunder den dømtes seneste dom, person-

journal, handleplan, arbejdstidsskemaer for betinget dømte med vilkår om sam-

fundstjeneste og indberetning til anklagemyndigheden

•

alle prøveløsladte, som Kriminalforsorgen indberettede til områdekontorerne

med henblik på genindsættelse i 1. halvår 2018, herunder den dømtes seneste

dom, prøveløsladelsesresolution, personjournal, seneste handleplan, indberetning

til områdekontoret og områdekontorets afgørelse vedrørende vilkårsovertrædel-

sen og eventuel genindkaldelse

•

alle fodlænkeafsonere, hvor Kriminalforsorgen besluttede at tilbagekalde tilladel-

sen til at afsone med fodlænke i 1. halvår 2018, herunder afsonerens seneste dom,

afgørelse om tilladelse til at afsone med fodlænke, resumé og tilbagekaldelse af

tilladelse til at afsone med fodlænke.

Vi modtog materiale fra i alt 209 sager om betinget dømte og 8 sager om prøveløslad-

te, som var blevet indberettet i 1. halvår 2018. Desuden modtog vi materiale fra 143

sager om fodlænkeafsonere, hvor Kriminalforsorgen i løbet af 1. halvår 2018 havde

oprettet en sag med henblik på eventuel tilbagekaldelse af tilladelsen til at afsone

straffen med fodlænke. Et mindretal af disse har først fået trukket tilladelsen tilbage

efter 1. juli 2018, og der kan blandt de 143 endvidere være fodlænkeafsonere, som

endte med alligevel ikke at få tilbagekaldt tilladelsen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Metodisk tilgang

Kriminalforsorgen oplyste efterfølgende, at de i løbet af indsamlingen af materialet

blev opmærksomme på, at de ikke havde en fuldstændig liste over alle indberettede

sager med prøveløsladte og betinget dømte, og at vi derfor ikke havde modtaget alle

sager. Dette skyldes ifølge Kriminalforsorgen, at de i første omgang modtog ufuld-

stændige datasæt fra deres leverandør. Kriminalforsorgen fremsendte efterfølgende

en liste til os over sager med betinget dømte og prøveløsladte, som deres leverandør

havde identificeret i Kriminalforsorgens klientsystem. Listen indeholdt i alt 392 sager

med betinget dømte og 23 sager med prøveløsladte. Vi valgte på den baggrund at

gennemgå alle sager vedrørende de prøveløsladte, der var blevet indberettet i 1. halv-

år 2018, og har dermed gennemgået 100 % af de indberettede prøveløsladte, 100

af de fodlænkeafsonere, som Kriminalforsorgen vurderede skulle have tilbagekaldt

deres tilladelse til at afsone med fodlænke, og 53 % af de betinget dømte, der blev

indberettet.

Kriminalforsorgen har ikke kunnet oplyse, hvor mange betinget dømte og prøveløs-

ladte der afslutter tilsynet ved tilsynsperiodens udløb. Det har dermed ikke været

muligt at beregne, hvor stor en andel af det samlede antal betinget dømte og prøve-

løsladte der blev indberettet i 1. halvår 2018.

I gennemgangen af sagerne har vi undersøgt, hvordan Kriminalforsorgen som helhed

og de enkelte KiF-afdelinger forvalter tilsynet, herunder om de lever op til krav og fri-

ster i tilsynsreglerne og reagerer konsekvent og ensartet på de dømtes vilkårsover-

trædelser.

Gennemgang af data

Vi har gennemgået Kriminalforsorgens data om afsoningsplaner og data om beskæf-

tigelse.

Data om afsoningsplaner

Datasættet indeholder afsoningsplaner fra alle afsonere i fængsler, der blev løsladt i

1. halvår 2018. Datasættet er udtrukket fra Kriminalforsorgens klientsystem. I afso-

ningsplanerne fremgår for hver indsat: dato for indsættelse, institution, dato for op-

rettelse af afsoningsplan, behovsområder, indsatsområder, status for indsatserne

ved løsladelse og løsladelsesdato.

Datasættet består af data for 1.906 indsatte, herunder 1.491 med afsoningsplan og

415 uden.

Data om beskæftigelse

Datasættet vedrørende beskæftigelse af afsonere i fængsler og arrester indeholder

data fra alle indsatte afsonere i fængsler og arrester i 1. halvår 2018. Datasættet er

udtrukket fra Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Metodisk tilgang |

Interviews

Vi har interviewet personale fra:

•

fængsler og arrester, herunder Jyderup Fængsel, Nyborg Fængsel, Horserød

Fængsel og Vestre Fængsel

•

KiF-afdelinger i Glostrup, Hillerød, Odense, Kolding, Aarhus, Hillerød, Næstved og

København

•

Kriminalforsorgens områdekontorer i Hobro og Ringsted.

Formålet med interviewene i fængsler og arrester har været at opnå viden om udar-

bejdelse af afsoningsplaner og tilrettelæggelse af beskæftigelsen i fængsler og arre-

ster.

Formålet med interviewene i KiF-afdelingerne har været at opnå viden om tilrette-

læggelsen af tilsynet med betinget dømte, prøveløsladte og fodlænkeafsonere. Vi in-

terviewede ledelsen (enhedsleder, enhedschef og institutionsleder) og medarbejdere

(sagsbehandlere) i afdelingerne. Forud for interviewene fremsendte afdelingerne 4

sager til os, som var afsluttet for nylig uden indberetning. Disse sager blev sammen

med de indberettede sager, vi modtog, brugt som udgangspunkt for interviews med

sagsbehandlere om deres praksis. Interviewene i KiF-afdelingerne blev også brugt til

at undersøge forskelle mellem de forskellige KiF-afdelingers forvaltning af tilsynsop-

gaven.

Formålet med interviewene i områdekontorerne har været at opnå viden om styringen

af KiF-afdelingerne og fængslerne.

Vi har også holdt en række møder med Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Endelig havde vi i forundersøgelsen møder med: Rets- og Kriminalpolitisk tænketank

(Forsete), Kriminalforsorgsforeningen, Folketingets Ombudsmand, Hillerød Kommu-

ne og Københavns Kommune.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

Afsoningsplan

Udarbejdes ved indsættelse til afsoning i fængsel eller arrest og indeholder en prioriteret liste over

kriminogene behov og indsatsområder, som er relevante at arbejde med under afsoningen for at

mindske risikoen for ny kriminalitet.

Behandler og fører straffesager ved domstolene efter reglerne i retsplejeloven.

Afgørelse, hvor den dømte er fundet skyldig, men ikke skal afsone sin straf på betingelse af, at den

dømte overholder de vilkår, som retten har fastsat.

Sker ved det 1. tilsynsmøde mellem Kriminalforsorgen og den dømte, hvor Kriminalforsorgen bl.a.

orienterer om dommen, vilkårene og tilsynet.

4-årig politisk aftale, der fastlægger Kriminalforsorgens samlede økonomi for den kommende peri-

ode, og hvor partierne bag aftalen (forligskredsen) beskriver, hvilke områder der skal prioriteres i

perioden, og eventuelt øremærker noget af den samlede bevilling eller giver et bevillingsløft til for-

målet. Aftalen indeholder herudover beslutning om finansiering af aftalen.

Rem med en elektronisk sender, som sættes fast om anklen på den dømte. Senderen kommunike-

rer med en boks i hjemmet, som er i forbindelse med en overvågningscentral hos Kriminalforsor-

gen.

Hvis Kriminalitetsforsorgen skønner, at en prøveløsladt ikke i tilstrækkelig grad overholder de vil-

kår, som er fastsat for prøveløsladelsen, kan Kriminalforsorgen genindsætte vedkommende, så re-

sten af straffen afsones i fængsel.

Hvis Kriminalforsorgen skønner, at en betinget dømt ikke i tilstrækkelig grad overholder de vilkår,

som er fastsat i forbindelse med dommen, skal Kriminalforsorgen afgive en skriftlig indberetning til

anklagemyndigheden med henblik på, at retten skal vurdere, om dommen skal ændres, fx til at den

dømte skal afsone reststraffen i fængsel. I indberetningen beskriver Kriminalforsorgen tilsynsforlø-

bet og argumenterer for, hvorfor de vurderer, at dommen bør ændres.

Samlebetegnelse for de i alt 13 tilsynsafdelinger i Danmark og én på Færøerne, som bl.a. har an-

svaret for at føre tilsyn med betinget dømte og prøveløsladte.

Kriminalforsorgens it-system til sagsbehandling.

Den indsattes kriminogene behov er de behov, der skal imødekommes med henblik på at reducere

risikoen for, at den indsatte falder tilbage til kriminalitet.

Ved dom fastsættes en længstetid, som samfundstjenestetimerne skal afvikles inden for. Ved for-

hold hos den dømte, fx sygdomsforløb, kan Kriminalforsorgen forlænge længstetiden.

Kriminalforsorgen tager stilling til prøveløsladelse, når ⅔ af dommen er afsonet. Prøveløsladelsen

indebærer, at man skal være under tilsyn i Kriminalforsorgen og holde sig fra misbrug. Hvis man

ikke overholder vilkårene, kan man blive genindsat i fængsel til at afsone resten af straffen.

Kriminalforsorgens registreringssystem fra 2017 vedrørende beskæftigelsen af indsatte i fængs-

ler og arrester.

Anklagemyndigheden

Betinget dom

Etablering af tilsyn

Flerårsaftale

Fodlænke

Genindsættelse

Indberetning

KiF

(Kriminalforsorgen i Frihed)

Klientsystem

Kriminogene behov

Længstetid

Prøveløsladelse

PUMA

(Programvirksomhed,

Uddannelse, Misbrugs-

behandling og Arbejde)

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

Ordliste |

Pålæg/vilkårsindskærpelse

Kan gives mundtligt eller skriftligt som en advarsel til en dømt, prøveløsladt eller fodlænkeafsoner

om, at vedkommende skal overholde sine vilkår for ikke at blive indberettet eller (gen)indsat i

fængsel.

Kriminalforsorgen opgør recidiv som andelen af dømte, der, inden for en periode på op til 2 år fra

løsladelse eller endt tilsyn, bliver idømt en ny dom (falder tilbage til kriminalitet).

LS/RNR er den kriminalpræventive model, som Kriminalforsorgen anvender til at foretage risiko-

og behovsvurderinger for de indsatte i fængslerne. Formålet er at identificere, hvilke indsatsområ-

der der skal arbejdes med under afsoning for at mindske risikoen for ny kriminalitet efter løsladel-

se.

Ulønnet arbejde i en offentlig eller almennyttig institution (samfundstjenestested). Betinget dømte

kan idømmes samfundstjeneste af retten, og Kriminalforsorgen kan pålægge prøveløsladte sam-

fundstjeneste som et vilkår for prøveløsladelsen.

Kriminalforsorgens fører tilsyn med betinget dømte, fodlænkeafsonere og prøveløsladte mfl. Krimi-

nalforsorgens tilsynsbegreb dækker både kontrol med og støtte til de dømte.

Tidsbegrænset periode, hvor en betinget dømt ifølge dommen eller en prøveløsladt som betingelse

for prøveløsladelsen skal overholde et vilkår om at være i tilsyn hos Kriminalforsorgen. Perioden

fastsættes oftest til 12-24 måneder.

Afgørelse om, at straffen skal afsones i fængsel e.l. En ubetinget dom kan afsones i hjemmet med

fodlænke, hvis dommen er 6 måneder eller derunder, og den dømte ansøger om det.

Man kan fx blive varetægtsfængslet, hvis man er mistænkt for forhold, der kan give fængselsstraf

på halvandet år eller mere, eller hvis der er høj risiko for, at man vil lægge hindringer i vejen for ef-

terforskningen. Den varetægtsfængslede opholder sig i en arrest.

Afspejler, hvor mange personer der afventer plads til, at de kan afsone deres dom i fængsel eller

med fodlænke.

Vilkår er knyttet til betingede domme, prøveløsladelser og tilladelser til afsoning med fodlænke.

Nogle vilkår er givet ved lov som fx, at en dømt, der afsoner med fodlænke, ikke må indtage alkohol.

Andre vilkår fastsættes ud fra den enkelte sag, fx vilkår om samfundstjeneste og misbrugsbehand-

ling eller om, at en dømt ikke må befinde sig bestemte steder. Særvilkår kan være ubetingede eller

betingede af, at Kriminalforsorgen i forbindelse med tilsynet skønner, at de skal udløses.

Recidiv

Risiko- og behovsvurdering

Samfundstjeneste

Tilsyn

Tilsynsperiode

Ubetinget dom

Varetægtsfængsling

Ventekø

Vilkår/særvilkår