REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 216: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 216
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. marts 2019

Sikkerhedskontoret

Michael Hadberg

2019-731-0043

1039415

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,

udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Fin-

land, Island, Norge og Sverige

(Ændring af revisionsbestemmelse)

§1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleve-

ringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,

Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af

finansiering af terrorisme, gennemførelse FN’s Sikkerhedsråds resolution

nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.),

som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 og senest ved lov nr.

716 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

§ 8

ændres »2018-19« til: »2019-20«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 216: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det påhviler justitsministeren i folketingsåret 2018-19 at fremsætte lovfor-

slag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, der fastsætter en pligt for

teleudbyderne til at registrere og opbevare (logge) oplysninger om tele- og

internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare for-

hold, jf. § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af retsplejeloven mv.,

som senest ændret ved lov nr. 716 af 8. juni 2018.

Retsplejelovens § 786, stk. 4, udgør – sammen med bekendtgørelse nr. 988

af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og

elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplys-

ninger om teletrafik, som ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014

(logningsbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i bestemmelsen –

de gældende logningsregler. Logningsreglerne indebærer overordnet set, at

en række oplysninger om tele- og internetkommunikation skal registreres

og opbevares hos teleudbyderne, således at politiet, herunder Politiets Efter-

retningstjeneste (PET), til brug for efterforskning og retsforfølgning af straf-

bare forhold kan indhente nærmere specificerede oplysninger, som de har

brug for i konkrete sager. Det er en betingelse for politiets indhentelse af op-

lysninger, at oplysningerne i hvert enkelt tilfælde indhentes i overensstem-

melse med retsplejelovens almindelige regler om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden og edition. Det forudsætter som udgangspunkt, at rettens

kendelse opnås forud for indhentelsen. De almindelige regler i retspleje-

loven om tvangsindgreb gælder også for PET, jf. PET-lovens § 6.

Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven og visse andre

lov (Ændring af revisionsbestemmelse) udskød Folketinget revisionen af

logningsreglerne til samlingen 2018-19.

Baggrunden for udskydelsen var, at det efter Justitsministeriets opfattelse

var afgørende, at udformningen af nye logningsregler skete på et fuldt op-

lyst grundlag, og at udlægningen af EU-Domstolens dom af 21. december

2016 (Tele2-dommen) skete i fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-

Kommissionen. Justitsministeriet afventede derfor, at Kommissionen fær-

diggjorde arbejdet med fælles retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne

kan fastsætte nationale logningsregler i lyset af Tele2-dommen. Kommis-

sionen havde ved fremsættelsen af forslaget til lov nr. 716 af 8. juni 2018

senest tilkendegivet, at retningslinjerne ville foreligge i løbet af 2018.

I slutningen af 2018 havde Kommissionen endnu ikke udstedt retnings-

linjerne, og Justitsministeriet indledte derfor en proces med henblik på at fo-

retage en revision af de danske logningsregler. I den forbindelse har Justits-

ministeriet bl.a. drøftet spørgsmålet om nye logningsregler med den danske

telebranche.

Den svenske regering har den 28. februar 2019 sendt et lovforslag om nye

logningsregler i høring hos Lagrådet, som er sidste høringsinstans, inden et

lovforslag kan fremsættes for Riksdagen. Det er efter Justitsministeriets op-

fattelse væsentligt, at man fra dansk side følger processen med de nye sven-

ske logningsregler, inden der fremsættes et lovforslag om en revision af de

danske logningsregler. Det skyldes navnlig, at det bl.a. var de svenske reg-

ler, der var baggrunden for EU-Domstolens dom i Tele2-sagen. Det er sær-

ligt vigtigt, at regeringen – inden der fremsættes lovforslag om en revision

af de danske logningsregler – får mulighed for grundigt at undersøge, hvor-

dan den svenske regering – inden for rammerne af EU-retten – håndterer de

problemstillinger, som Tele2-dommen medfører i forhold til bekæmpelse af

alvorlig kriminalitet og terror.

Det foreslås på den baggrund, at revisionen af logningsreglerne udskydes til

folketingsåret 2019-20.

2. Gældende ret

2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr. 378 af 6. juni

2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov

om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gen-

nemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terro-

risme, gennemførelse af

FN�½s

Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001)

samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke

I). Bestemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-

letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-

ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af straf-

bare forhold. Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministe-

ren og energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler

herom.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002 (bemærkningerne

til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 som fremsat den 13. december 2001,

jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 879), at retsplej-

elovens § 786, stk. 4, indebærer en pligt for udbydere af telenet og teletje-

nester til at registrere både tele- og internetkommunikation.

Det bemærkes, at det i pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get er forudsat, at udbyderne alene skal logge oplysninger om trafikdata og

ikke om selve indholdet af kommunikationen.

De nærmere regler om logning, herunder hvilke oplysninger udbyderne skal

logge, fremgår af logningsbekendtgørelsen, jf. nærmere herom pkt. 2.3.

De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal udlevere oplysnin-

gerne til politiet, fremgår af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i

meddelelseshemmeligheden og edition. Det betyder bl.a., at udlevering af

oplysningerne i hvert enkelt tilfælde kræver, at der indhentes en retsken-

delse.

2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4

I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4, blev det fast-

sat, at bestemmelsen senere skulle revideres.

Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle justitsministeren således i fol-

ketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om revision af retsplejelovens § 786,

stk. 4. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3.1.3.3 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 35 som fremsat den 13. decem-

ber 2001, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 854),

at en ordning med pligtmæssig logning af oplysninger om teletrafik til brug

for efterforskning og retsforfølgning var en nyskabelse, og at Justitsministe-

riet fandt det hensigtsmæssigt at evaluere ordningen nogle år efter dens

iværksættelse.

Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen udskudt til folketings-

året 2009-10. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 10.2 i

de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 217 som fremsat den 31.

marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-2006, Tillæg A, side 7217), at der i

2006 endnu ikke forelå nogen erfaringer med anvendelsen af retsplejelovens

§ 786, stk. 4, som – sammen med logningsbekendtgørelsen – først blev sat

i kraft den 15. september 2007. Logningsbekendtgørelsens regler gennem-

førte bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts

2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilveje-

bringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester

eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv

2002/58/EF (logningsdirektivet).

Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2011-12, således at bl.a. resultatet af en evaluering af logningsdirektivet i

EU-regi kunne indgå i overvejelserne i forbindelse med revisionen. Justits-

ministeriet var endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville være hen-

sigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med logningsreglerne med hen-

blik på at vurdere behovet for eventuelle ændringer. Der henvises til lovens

forarbejder (pkt. 4 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende

2009-10, A, lovforslag nr. L 180 som fremsat den 24. marts 2010, side 7).

Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2012-13. Revisionen blev oprindeligt foreslået udskudt til folketingsåret

2013-14 under hensyn til, at Kommissionen i tilknytning til offentliggørel-

sen af en evalueringsrapport om logningsdirektivet havde bebudet et forslag

til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Under behandlingen af lov-

forslaget i Folketinget blev revisionsbestemmelsen imidlertid ændret, idet et

flertal i Folketinget ønskede at fremrykke revisionen til folketingsåret 2012-

13. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige bemærknin-

ger, jf. Folketingstidende 2011-12, A, lovforslag nr. L 53 som fremsat den

14. december 2011, side 4, og Retsudvalgets betænkning af 31. maj 2012,

B, side 3).

Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2014-15. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 5 i de almin-

delige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2012-2013, A, lovforslag nr. L

142 som fremsat den 6. februar 2013, side 5), at Kommissionens tidligere

bebudede forslag til revision af logningsdirektivet nu først forventedes

fremsat i løbet af 2013 eller eventuelt 2014. Justitsministeriet tilkendegav

endvidere i forbindelse med behandlingen af forslaget, at reglerne om log-

ning af oplysninger om internettrafik (sessionslogning) efter ministeriets op-

fattelse burde revideres i folketingsåret 2014-15, uanset om revisionen af

logningsdirektivet måtte blive yderligere forsinket med den konsekvens, at

de logningsregler, der byggede på direktivet, ikke kunne revideres i det på-

gældende folketingsår, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 14 (L 142) fra Fol-

ketingets Retsudvalg.

Der blev i folketingsåret 2014-15 fremsat lovforslag om at udskyde revisio-

nen til folketingsåret 2015-16. Baggrunden herfor var ifølge forslaget (pkt.

4 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. sam-

ling), A, lovforslag nr. L 193 som fremsat den 29. april 2015, side 5) at af-

vente en afklaring af, om – og i givet fald hvornår – Kommissionen ville

fremsætte forslag om nye EU-regler på området efter EU-Domstolens dom

af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights

Ireland Ltd. Lovforslaget nåede dog ikke at blive vedtaget på grund af ud-

skrivelsen af folketingsvalg den 27. maj 2015.

Ved lov nr. 640 af 8. juni 2016 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2016-17. Baggrunden herfor var, at et eksternt konsulentfirma havde fore-

taget beregninger vedrørende en række anbefalinger, som Rigspolitiet var

fremkommet med til brug for revisionen, som pegede på, at omstillingsom-

kostninger for udbyderne ved at følge anbefalingerne var i omegnen af en

milliard kr. Det oversteg efter Justitsministeriets opfattelse grænsen for det

acceptable. Samtidig havde Justitsministeriet indledt en dialog med en

række store udbydere og interesseorganisationer inden for tele- og internet-

branchen, og ministeriet fandt det hensigtsmæssigt at fortsætte denne dia-

log, før revisionen blev foretaget. Der henvises til lovens forarbejder (pkt.

2.2 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2015-16, A, lov-

forslag nr. L 183 som fremsat den 27. april 2016, side 4).

Ved lov nr. 673 af 8. juni 2017 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2017-18. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3 i de almin-

delige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2016-17, A, lovforslag nr. L 191

som fremsat den 26. april 2017, side 6-7) navnlig,

Justitsministeriet var

ved at udrede, hvordan de danske logningsregler kunne tilpasses i lyset af

EU-Domstolens dom i Tele2-sagen, jf. pkt. 2.4 nedenfor,

et centralt ele-

ment i den udredning var en dialog med de andre EU-lande, og

EU-Kom-

missionen havde tilkendegivet at ville udarbejde retningslinjer for, hvordan

medlemsstaterne kunne fastsætte nationale logningsregler i lyset af dommen

i Tele2-sagen.

Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2018-19. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3 i de almin-

delige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2017-18, A, lovforslag nr. L 218

som fremsat den 11. april 2018, side 5-6), at det efter Justitsministeriets op-

fattelse var afgørende, at udformningen af nye logningsregler skete på et

fuldt oplyst grundlag, og at udlægningen af Tele2-dommens konsekvenser

skete i fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen. Den fæl-

les proces var vigtig for at sikre, at de nye regler holdes inden for EU-ret-

tens rammer, og at politiet, herunder PET, samtidig har de redskaber, der

skal til for at bekæmpe alvorlig kriminalitet. Endvidere ville en fælles til-

gang i EU efter Justitsministeriets opfattelse være med til at sikre, at tele-

branchen ikke pålagdes unødige byrder.

2.3. Logningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske

kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er

udstedt med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendtgørelsen

trådte i kraft den 15. september 2007.

Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014,

hvorved reglerne om logning af oplysninger om såkaldt sessionslogning

(logning af en række forbindelsesoplysninger om internettrafik) blev ophæ-

vet.

Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal foretage registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i

deres net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efter-

forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Udtrykket »udbyder« skal forstås i overensstemmelse med samme udtryk i

lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenesters (teleloven) § 2, nr. 1.

Det betyder, at alle parter, der på kommercielt grundlag stiller kommunika-

tionsnet eller -tjenester til rådighed for slutbrugere, skal foretage registre-

ring og opbevaring af en række oplysninger. Logningsforpligtelsen påhviler

således alene de kommercielle udbydere af kommunikationsnet mv., hvor-

for bl.a. en række offentlige myndigheder og institutioner ikke er omfattet

heraf. Det gælder bl.a. biblioteker, hospitaler, universiteter og folkeskoler,

der på ikke-kommercielt grundlag stiller net eller tjenester til rådighed for

eksterne parter (lånere, patienter, studerende mv.).

Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transport af radio- og

tv-programmer og for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger

og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for forenin-

gen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.

Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registrere en række nær-

mere angivne oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS-

og MMS-kommunikation. Det gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende

og det opkaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens start og afslut-

ning, og – for så vidt angår mobiltelefoni – den eller de celler og placerin-

gen af de tilhørende master, mobiltelefonen er forbundet til på kommunika-

tionstidspunktet, samt oplysninger om anonyme tjenester (taletidskort). Op-

lysningerne giver dermed mulighed for, at politiet kan fastslå, hvem der har

kommunikeret med hvem, hvornår de har kommunikeret, og hvor de be-

fandt sig på tidspunktet for kommunikationen.

Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registrere visse nærmere

angivne oplysninger om en brugers adgang til internettet. Det gælder bl.a.

tidspunktet for kommunikationens start og afslutning og oplysninger om

den tildelte brugeridentitet (IP-adresse) på det pågældende tidspunkt.

Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registrere en række nær-

mere angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og internet-

telefonitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende

e-mailadresser.

Udbyderne skal i ingen tilfælde registrere eller opbevare indholdet af kom-

munikation, hverken i forbindelse med telekommunikation, brug af inter-

nettet eller brug af udbyderens egne kommunikationstjenester.

Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal

oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne, jf. log-

ningsbekendtgørelsens § 7.

Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og opbevaring af de i

§§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med udbyderen på dennes vegne fo-

retages af en anden udbyder eller af en tredjemand.

De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbekendtgørelsens

§ 9.

Manglende iagttagelse af logningspligten efter bekendtgørelsen straffes

med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.

2.4. EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-

203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl. (om de britiske og svenske log-

ningsregler)

I EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i Tele2-sagen udtalte Domsto-

len bl.a., at artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyt-

telse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (e-data-

beskyttelsesdirektivet), sammenholdt med artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52,

stk. 1, i EU’s charter om grundlæggende rettigheder (Chartret), skal fortol-

kes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der

med henblik på bekæmpelse af kriminalitet fastsætter en

generel og udiffe-

rentieret

lagring af

samtlige

trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende

samtlige

abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med

samtlige

mid-

ler til elektronisk kommunikation (præmis 112).

EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at en sådan national lovgivning,

der navnlig ikke er begrænset til en lagring, som er rettet mod data vedrø-

rende et tidsrum og/eller et geografisk område og/eller en personkreds, der-

for overskrider det strengt nødvendige og ikke kan anses for at være begrun-

det i et demokratisk samfund, således som det er påkrævet i henhold til ar-

tikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirektivet sammenholdt med Chartrets

artikel 7 (ret til respekt for privatliv og familieliv), 8 (ret til beskyttelse af

personoplysninger) og 11 (ret til ytrings- og informationsfrihed) (præmis

106 og 107).

Endvidere udtalte EU-Domstolen, at e-databeskyttelsesdirektivets artikel

15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 derimod ikke er til

hinder for, at en medlemsstat vedtager en lovgivning, der som en forebyg-

gende foranstaltning muliggør en målrettet lagring af trafikdata og lokalise-

ringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, forudsat at lag-

ringen af disse data begrænses til det strengt nødvendige for så vidt angår

kategorierne af data, der skal lagres, de omhandlede kommunikationsmid-

ler, de berørte personer og den fastsatte varighed af lagringen (præmis 108).

EU-Domstolen udtalte, at en sådan national lovgivning for det første skal

fastsætte klare og præcise regler, der regulerer rækkevidden og anvendelsen

af en sådan foranstaltning om lagring af data, og som opstiller en række

mindstekrav, således at de personer, hvis data er blevet lagret, råder over til-

strækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte deres person-

lige oplysninger mod risikoen for misbrug. Lovgivningen skal navnlig an-

give, under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser der i forebyg-

gende øjemed kan vedtages en foranstaltning om lagring af data, hvorved

det sikres, at en sådan foranstaltning begrænses til det strengt nødvendige

(præmis 109).

Endvidere udtalte EU-Domstolen, at en national lovgivning, der med hen-

blik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov

kriminalitet gør det muligt i forebyggende øjemed at lagre trafikdata og lo-

kaliseringsdata, skal opfylde objektive kriterier, som fastlægger et forhold

mellem de data, der skal lagres, og det forfulgte mål. Navnlig skal sådanne

betingelser i praksis være af en sådan art, at de faktisk kan afgrænse omfan-

get af foranstaltningen og følgelig den berørte personkreds (præmis 110).

For så vidt angår afgrænsningen af en sådan foranstaltning udtalte EU-Dom-

stolen, at den nationale lovgivning skal være baseret på objektive forhold,

der gør det muligt at fokusere målrettet på en personkreds, hvis data kan af-

sløre en forbindelse, i det mindste indirekte, til grov kriminalitet, bidrage til

bekæmpelse af grov kriminalitet på den ene eller den anden måde eller for-

hindre en alvorlig fare for den offentlige sikkerhed. En sådan afgrænsning

kan endvidere sikres gennem et geografisk kriterium, når de kompetente na-

tionale myndigheder på grundlag af objektive forhold finder, at der i et eller

flere geografiske områder er en forhøjet risiko for, at sådan kriminalitet bli-

ver planlagt eller begået (præmis 111).

3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning