Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 212
Offentligt
2030561_0001.png
PROGRAM
Temamøde om hadforbrydelser
Ligestillingsudvalget og Retsudvalget afholder onsdag den 27. marts 2019 kl. 14.00-15.30, vær. 1-133, et
åbent temamøde om hadforbrydelser.
Hadforbrydelser
Hadforbrydelser er verbale overgreb, trusler, vold, hærværk, tyveri eller røveri begået mod personer, som
gerningsmanden mener tilhører en bestemt gruppe. Hadforbrydelser begås typisk over for grupper med bl.a.
anden etnisk baggrund, religion eller seksuel orientering. Ofrene opfattes ikke som individer med egen
personlighed. Hadforbrydelser sker ofte uprovokeret og pludseligt, og uden at offeret og gerningsmanden
kender hinanden på forhånd. Forbrydelsen rammer ikke bare den enkelte, men kan sprede utryghed og
usikkerhed blandt alle, som tilhører en udsat gruppe.
Formål og temaer
Formålet med temamødet er at sætte fokus på hadforbrydelser og give udvalgsmedlemmerne større indsigt i
problematikker vedrørende hadforbrydelser samt at få belyst, hvad man fra Folketingets side kan gøre for at
begrænse hadforbrydelser og sikre en målrettet indsat mod hadforbrydelser.
Under temamødet ønsker udvalgene bl.a. følgende spørgsmål belyst:
-
-
-
-
-
Omfanget og karakteren af hadforbrydelser og udviklingen heri
Lovgivning, regler og tiltag mod hadforbrydelser. Hvad er der aktuelt af gråszoner i lovgivningen?
Hvad kan vi lære fra andre lande?
Hvordan kommer vi hadforbrydelser til livs, og hvordan kan vi som samfund forebygge
hadforbrydelser
Hvad kan Folketinget fremadrettet konkret gøre for at begrænse hadforbrydelser og sikre en
målrettet indsat mod hadforbrydelser?
Program
13.30-14.00 Registrering af tilhørere og kaffe/the foran mødelokalet
14.00-14.05 Karina Adsbøl (DF), formand for Ligestillingsudvalget, og ordstyrer
-
Velkommen og introduktion til temamødet
14.05-14.15 Introduktion ved justitsminister Søren Pape Poulsen og oplæg ved Maria Kidmose
Hansen, analytiker, Nationalt Forebyggelsescenter, Rigspolitiet
-
Rigspolitiets moniteringsordning på hadforbrydelsesområdet, udviklingen på
området, samarbejdet med civilsamfundsorganisationer, deltagelse i
internationale mødefora og arbejdsgrupper samt det fremadrettede arbejde på
hadforbrydelsesområdet
14.15-14.25 Maria Ventegodt, ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder
-
Behovet for styrket beskyttelse mod hadforbrydelser i straffeloven med særligt
fokus på de beskyttelsesgrunde, som er beskyttet i diskriminationslovgivning,
men ikke i straffeloven: Kønsidentitet og handicap. Hvad vi ved om behovet for
beskyttelse af disse grunde og beskyttelsen af disse grunde i nordiske lande og
evt. andre europæiske lande?
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Program for Ligestillingsudvalgets og Retsudvalgets åbne temamøde den 27/3-19 om hadforbrydelser
2030561_0002.png
14.25-14.35 Søren Laursen, forperson, LGBT Danmark, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske,
Biseksuelle og Transpersoner
-
Mangler i den retlige regulering og i statistikker, forhold i forbindelse med
anmeldelse og hadforbrydelser i forhold til minoritetsstatus
14.35-14.45 Christina Hviid, forebyggelseschef, Det Kriminalpræventive Råd
-
Hvordan kan vi som samfund blive bedre til at forstå, forebygge og gribe ind over
for hadforbrydelser på flere måder og niveauer? En holistisk forståelse af
forebyggelse og nogle eksempler på forskellige lovende tilgange, som viser,
hvordan hadforbrydelser kan forebygges både tidligt og bredt, men også specifikt
i forhold til ofre og gerningsmænd
14.45-14.55 Qasam Ijaz, bestyrelsesformand CFE (Center for forebyggelse af eksklusion), hvis
projekt, AnmeldHad, siden 2015 har modtaget over 1200 anmeldelser, hvoraf ca. 1/3 har
været potentielle hadforbrydelser og derfor anmeldt videre til politiet
-
AnmeldHads erfaringer med registreringer af potentielle hadforbrydelser og
forslag til, hvordan man fremadrettet kan styrke antallet af registreringer, sådan at
data bliver mere repræsentative. Hvordan kan vi som samfund være med til at
forebygge hadforbrydelser fremadrettet?
14.55-15.25 Spørgsmål fra udvalgene og svar
Det vil i et begrænset omfang blive muligt for tilhørerne at stille spørgsmål eller komme
med korte kommentarer.
15.25-15.30 Peter Skaarup (DF), formand for Retsudvalget
-
Afrunding på temamødet