Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 207
Offentligt
2029017_0001.png
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. februar 2019
Koncernstyringskontoret
Nikolaj Rævdal
2019-0032/01-0041
1000713
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 250 (Alm. del), som Folketin-
gets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 31. januar
2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Søren Pape Poulsen
/
Morten Eidner
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 207: Kopi af svar på, hvor mange tolke og oversættere der har gennemgået rekrutteringsprocessen, og hvor mange der er i gang med at blive godkendt, samt om det er leverandørens og Rigspolitiets forventning, at leverandøren pr. 1. april 2019 vil være fuldt ud klar til at overtage den beskrevne, omfattende tolkeopgave, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 250 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
”Vil ministeren, i lyset af, at ca. 450 af de mest benyttede og er-
farne tolke på Rigspolitiets tolkeliste har tilkendegivet, at de
ikke vil deltage i samarbejdet med myndighederne under den
nye rammeaftale om levering af fremmedsprogstolkning, bl.a.
som konsekvens af en reduktion af honoraret for skriftlig over-
sættelse med over 60 pct., redegøre nærmere for, hvad der lig-
ger til grund for den vurdering fra Rigspolitiet, som ministeren
nævner i svaret på BEU alm. del- spørgsmål 175, om at ramme-
aftalen samlet set vil øge kvaliteten af tolkeydelserne, når en så
stor del af de mest benyttede, uddannede og erfarne tolke ikke
længere ønsker at fortsætte samarbejdet med myndighederne
under den nye rammeaftale?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at rekrutteringen af
tolke ifølge leverandøren forløber planmæssigt. Det er leveran-
dørens umiddelbare vurdering, at der, baseret på den statistik der
er til rådighed fra politiet og de øvrige myndigheder, er brug for
ca. 600-650 tolke og oversættere på forskellige geografiske lo-
kationer i Danmark.
Leverandøren har oplyst, at rekrutteringsprocessen blev igang-
sat i januar 2019, og at der den 15. februar 2019 var 596 tolke i
gang med rekrutteringsprocessen.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der i dag er optaget ca.
1.800 tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt. Rigspolitiet har igen-
nem nogen tid ikke optaget tolke inden for en række sprog til
trods for henvendelser fra tolke, der har ønsket at blive optaget
på oversigten. Dette skyldes, at der ikke har været behov for
yderligere tolke inden for de pågældende sprog. Det er således
Rigspolitiets vurdering, at der er et betydeligt uudnyttet rekrut-
teringsgrundlag.
Det er ifølge aftalen leverandørens opgave løbende at vurdere
behovet for tolke og tilpasse antallet af tolke og oversættere i
overensstemmelse hermed. Rigspolitiet vil i forbindelse med
den løbende opfølgning på rammeaftalen kontrollere, at leve-
randøren overholder kravene om at sikre, der er nok tolke på af-
talen til opfylde myndighedernes samlede behov for tolke- og
oversættelsesydelser.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 207: Kopi af svar på, hvor mange tolke og oversættere der har gennemgået rekrutteringsprocessen, og hvor mange der er i gang med at blive godkendt, samt om det er leverandørens og Rigspolitiets forventning, at leverandøren pr. 1. april 2019 vil være fuldt ud klar til at overtage den beskrevne, omfattende tolkeopgave, fra justitsministeren
Det er leverandørens vurdering, at der ved driftsstart den 1. april
2019 vil være et tilstrækkeligt antal tolke til, at leverandøren kan
opfylde leveringsforpligtelsen under rammeaftalen. Herudover
følger Rigspolitiet fremdriften i rekrutteringen tæt, ligesom
Rigspolitiet gennem tilsyn vil sikre, at leverandøren, EasyTrans-
late A/S, lever op til de fastsatte vilkår i rammeaftalen.
Herudover kan Rigspolitiet oplyse, at alle tolke som fremadret-
tet skal arbejde inden for aftalen, skal gennemgå en rekrutte-
ringsproces for at sikre den nødvendige kvalitet. Rekrutterings-
processen, som den er defineret i rammeaftalen, indeholder
mundtlige, skriftlige og tolkeetiske tests. Herudover skal tolken
sikkerhedsgodkendes af PET. Processen har til formål at sikre
et højere kvalitetsniveau for den samlede gruppe af tolke, som
er til rådighed under rammeaftalen. Med gennemførelse af rek-
rutteringsprocessen af den enkelte tolk sikres det, at tolke under
aftalen har et grundlæggende niveau, både sprogligt og tolke-
fagligt. Leverandøren på aftalen er forpligtet til at dokumentere
dette over for Rigspolitiet, og Rigspolitiet fører tilsyn med om
leverandøren overholder disse krav i både implementeringspe-
rioden og den efterfølgende kontraktperiode.
Det er Rigspolitiets vurdering, at denne nye rekrutteringsproces
vil bidrage til at højne kvalitetsniveauet af det samlede tolke-
korps under aftalen sammenlignet med den nuværende ordning.
Endvidere er det Rigspolitiets vurdering, at det reducerede antal
af tolke på aftalen i forhold til den nuværende ordning betyder,
at den enkelte tolk tolker oftere, hvilket vil øge den enkelte tolks
erfaringsniveau og dermed bidrage til en bedre kvalitet.
Rammeaftalen giver endvidere mulighed for at udnytte de tek-
nologiske fordele, der er ved at benytte en bookingportal til
booking af tolke, hvorved det blandt andet bliver nemmere at
booke den rette tolk til den rette opgave. Aftalen giver ligeledes
mulighed for at benytte f.eks. videotolkning, således at afstan-
den mellem tolk og tolkebruger ikke er afgørende for kvaliteten
af den tolkning, der gennemføres. Videotolkning er især brug-
bart ved de sprog, hvor der er få tolke til rådighed i hele landet,
eller hvor opgavens karakter muliggør, at der benyttes video-
tolkning.”
Herudover kan Justitsministeriet henvise til besvarelsen af 11. januar 2019
af spørgsmål 248 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg og besvarelsen af 18. februar 2019 af spørgsmål 362 fra Folketingets
Retsudvalg vedrørende den nye rammeaftale for tolke- og oversættelsesy-
delser på Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets om-
råde.
3