REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 206
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Marts 2019

Forvaltningsretskontoret

Jakob Liebetrau

2018-769-0171

990314

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

FORVALTNINGENS ANVENDELSE AF

TVANGSINDGREB OG OPLYSNINGS-

PLIGTER

UDEN FOR STRAFFERETSPLEJEN

MARTS 2019

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .............................................................................................3

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler ................................4

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte forvalt-

ningsområder.....................................................................................6

3.1. Indledning ................................................................................6

3.2. Beskæftigelsesministeriet ........................................................6

3.3. Erhvervsministeriet ...............................................................10

3.4. Miljø- og Fødevareministeriet ..............................................11

3.5. Skatteministeriet....................................................................13

3.6. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslo-

vens anvendelse i praksis ......................................................15

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2018 med hjemmel til at

gennemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedslo-

ven.....................................................................................................16

4.1. Generelt ..................................................................................16

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende be-

stemmelser..............................................................................17

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gæl-

dende bestemmelser...............................................................19

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser..................25

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at

foretage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerheds-

loven ........................................................................................25

5. Sammenfatning ..................................................................................27

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

1. Indledning

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssikkerhedsloven)

blev der gennemført en samlet regulering af en række spørgsmål, som ved-

rører tilfælde, hvor en forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for

strafferetsplejen at foretage visse former for tvangsindgreb uden forudgå-

ende retskendelse, herunder navnlig såkaldte kontrol- og tilsynsbesøg.

Loven regulerer endvidere visse spørgsmål, der kan opstå i tilfælde, hvor

borgere og virksomheder er forpligtede til at meddele oplysninger til en for-

valtningsmyndighed. Loven trådte i kraft den 1. januar 2005.

Loven bygger på betænkning nr. 1428/2003 udarbejdet af Retssikkerheds-

kommissionen, der blev nedsat af justitsministeren i februar 2002.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet efter lovens

ikrafttræden årligt vil udarbejde en redegørelse til Folketinget om forvalt-

ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet af loven.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde en omtale af eventuel ny lovgivning, der

vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb

uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af praksis

med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. For-

målet er at styrke den offentlige interesse og debat om borgernes retssikker-

hed, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3107. Justitsministeriet af-

gav den seneste redegørelse til Folketinget den 15. marts 2018.

Af redegørelsen fra 2018 fremgår det, at det samlet set er Justitsministeriets

opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven ge-

nerelt har givet anledning til væsentlige problemer i praksis i 2016, hverken

i forhold til de virksomheder mv., hvor der udføres kontrolbesøg, eller i for-

hold til myndighedernes tilrettelæggelse og udførelse af kontrolbesøg mv.

Herudover indeholder redegørelsen fra 2018 en oversigt over bestemmelser

i lovgivningen, der er vedtaget i 2017, og som giver forvaltningsmyndighe-

der adgang til at gennemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikker-

hedsloven. Af denne oversigt fremgår, at der i 2017 blev vedtaget i alt 46

bestemmelser vedrørende forvaltningens adgang til at gennemføre

tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven. Justitsministeriet har derud-

over i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende redegørelse kunnet

konstatere, at der i 2017 blev vedtaget i alt yderligere tre bestemmelser, der

giver offentlige myndigheder adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet

af retssikkerhedsloven, som desværre ikke blev medtaget i redegørelsen fra

2018.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

Den foreliggende redegørelse indeholder – efter en kort oversigt over rets-

sikkerhedslovens regler i pkt. 2 – en omtale af praksis i 2017 på udvalgte

områder med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af loven, jf.

pkt. 3. Redegørelsens pkt. 4 indeholder en omtale af ny lovgivning vedtaget

i 2018, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage

tvangsindgreb omfattet af loven, og pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

Ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 blev retssikkerhedsloven ændret, således at

lovens regler om tvangsindgreb fra den 1. januar 2008 også gælder i tilfælde,

hvor der efter lovgivningen stilles krav om forudgående retskendelse. Bag-

grunden for denne lovændring var, at de hensyn, der ligger bag retssikker-

hedslovens kapitel 2 og 3, også gør sig gældende for så vidt angår tvangsind-

greb, som foretages efter indhentet retskendelse.

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler

Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangsmåde, som for-

valtningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af et tvangsindgreb,

som er omfattet af loven (kapitel 2). Det er bl.a. fastsat, at tvangsindgreb

kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstræk-

kelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet

(§ 2). Det er også bestemt, at en række af forvaltningslovens regler – bl.a.

reglerne om inhabilitet, partsaktindsigt, begrundelse og klagevejledning –

gælder ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven (§ 3). Der er

endvidere fastsat en pligt til under visse omstændigheder at gøre notat om

indholdet af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om iværk-

sættelse af et tvangsindgreb (§ 4).

Herudover er det fastsat, at myndigheden skal underrette parten forud for

gennemførelsen af et tvangsindgreb omfattet af loven (§ 5, stk. 1). Under-

retningen skal ske skriftligt senest 14 dage inden tvangsindgrebet gennem-

føres, og skal indeholde oplysninger om tid og sted for indgrebet, retten til

at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8, ho-

vedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige grundlag for indgre-

bet, jf. § 24 i forvaltningsloven (§ 5, stk. 2). Parten kan herefter gøre indsi-

gelse mod beslutningen inden for en frist fastsat af myndigheden. Fasthol-

des beslutningen, skal dette inden eller senest samtidig med gennemførel-

sen af tvangsindgrebet begrundes skriftligt over for parten, jf. § 24 i forvalt-

ningsloven (§ 5, stk. 3).

Reglerne om underretning kan fraviges helt eller delvist i en række tilfælde.

Det gælder, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville for-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

spildes, hvis forudgående underretning skulle gives (§ 5, stk. 4, nr. 1), hvis

hensynet til parten selv taler for det, eller partens rettigheder findes at burde

vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser (§ 5,

stk. 4, nr. 2), hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske el-

ler udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (§ 5, stk. 4, nr.

3), hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets sær-

lige karakter er påkrævet (§ 5, stk. 4, nr. 4), eller hvis forudgående under-

retning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig (§ 5, stk. 4, nr.

5).

Loven indeholder desuden regler om pligt for myndigheden til at forevise

legitimation i forbindelse med gennemførelsen af et tvangsindgreb (§ 6),

pligt til at udvise størst mulig skånsomhed under et tvangsindgrebs gennem-

førelse (§ 7) samt pligt til i en række tilfælde at udfærdige rapport om udfø-

relsen af et tvangsindgreb (§ 8).

Loven indeholder endvidere regler om forholdet til strafferetsplejen ved

gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven (kapitel 3). Det er såle-

des fastsat, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund

mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsind-

greb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om

det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reg-

lerne i retsplejeloven om strafferetsplejen (§ 9, stk. 1). Det gælder dog ikke,

hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysnin-

ger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf (§

9, stk. 2). De nævnte regler finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen

rettes et tvangsindgreb mod andre end den mistænkte (§ 9, stk. 3). Den

mistænkte kan under nærmere bestemte betingelser meddele samtykke til

fravigelse af reglerne i § 9, stk. 1 og 3 (§ 9, stk. 4).

Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke at inkriminere

sig selv mv. (§ 10). Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis der er konkret mi-

stanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovover-

trædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen mv.

om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den

mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges til-

vejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovover-

trædelse (§ 10, stk. 1).

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte forvalt-

ningsområder

3.1. Indledning

Det er som nævnt forudsat i forarbejderne til retssikkerhedsloven, at den år-

lige retssikkerhedsredegørelse skal indeholde en omtale af praksis på ud-

valgte områder med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af

loven.

Redegørelsen indeholder en beskrivelse af praksis inden for følgende mini-

steriers områder: Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og

Fødevareministeriet og Skatteministeriet. Justitsministeriet har anmodet

disse ministerier om oplysninger vedrørende de enkelte kontrolmyndighe-

der inden for ministeriernes forvaltningsområder.

De nævnte ministerier er udvalgt på baggrund af, at der foretages et betyde-

ligt antal kontrolbesøg mv. inden for disse ministeriers områder, og at der

er tale om kontrolbesøg mv. inden for meget forskellige forvaltningsområ-

der. Endvidere er det anført i Retsudvalgets betænkning af 27. maj 2004

over lovforslag nr. L 96 (folketingsåret 2003-04), at der i redegørelsen skal

indgå de erfaringer med lovens anvendelse, som en række forvaltningsmyn-

digheder – herunder Arbejdstilsynet, miljømyndighederne og skattemyndig-

hederne – vil indhøste i tiden efter lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet har bl.a. anmodet myndighederne oplyse antallet af kon-

trolbesøg omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1

(om husundersøgelser eller undersøgelse eller beslaglæggelse af breve eller

andre papirer, som blev foretaget i september, oktober eller november

2017). Myndighederne er blevet bedt om at vælge den måned, der giver det

mest repræsentative billede af myndighedens kontrolvirksomhed.

Pkt. 3.2-3.5 nedenfor indeholder en omtale af praksis inden for de nævnte

ministeriers områder i 2017. Pkt. 3.6 indeholder på baggrund heraf Justits-

ministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens anvendelse i prak-

sis.

3.2. Beskæftigelsesministeriet

3.2.1.

Inden for Beskæftigelsesministeriets område udføres kontrolbesøg

mv., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering samt Arbejdstilsynet. De oplysninger, som Justitsministe-

riet har modtaget fra Beskæftigelsesministeriet, kan sammenfattes således:

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

Antal kontrolbesøg

Måned

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

(lufthavnstilsyn)

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

(virksomhedskontrol)

Arbejdstilsynet

I alt

Hele 2017

Uvarslede

Varslede

I alt

Antal

politianmeldel-

ser

i hele 2017

Hele 2017

November

2017

1.261

729

1.990

1.115

2 3

1.115

3.2.2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har oplyst, at styrelsen i

2016 ikke har udført kontrolbesøg mv., der er omfattet af reglerne i retssik-

kerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har hjemmel til at gennemføre

lufthavnskontroller i medfør af § 91 b i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.,

men har ikke benyttet muligheden i 2017.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har desuden hjemmel til at

gennemføre virksomhedskontroller i medfør af § 91 a i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v., men styrelsen har ikke anvendt virksomhedskontroller

i forbindelse med tilsynsindsatsen i 2017.

3.2.3.

Arbejdstilsynet

har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg er foretaget

efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter forudgående underret-

ning om gennemførelse af en beslutning om iværksættelse af et tvangsind-

Opgørelsen er ikke præcis, da Arbejdstilsynet ikke foretager en systematisk registrering af tilsyns-

besøg, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1. For at tilnærme opgørelsen til § 1, stk. 1

(husundersøgelser) er tilsyn på byggepladser og steder, hvor udenlandske virksomheder arbejder, der

som oftest også vil være byggepladser, frasorteret. Opgørelsen omfatter antal tilsyn, der er gennem-

ført på produktionsenheder. Hvis der er lavet flere forskellige tilsyn på samme virksomhed, eller hvis

der indgår flere tilsyn i et tilsynsforløb, så tæller det som flere tilsyn. Tilsyn, hvor tilsynsførende er

kørt forgæves, tæller ikke med.

Arbejdstilsynet foretog i 2017 934 politianmeldelser for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen,

170 politianmeldelser for manglende overholdelse af anmelderreglerne til Registret for Udenlandske

Tjenesteydere (RUT) i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., samt 11 politianmeldelser for

overtrædelse af rygeloven.

rbejdstilsynet har siden 2002 efter arbejdsmiljøloven haft mulighed for at udstede administrative

bødeforelæg og dermed afslutte straffesager uden at politianmelde den pågældende virksomhed. An-

tallet af administrative bødeforelæg for arbejdsmiljøovertrædelser udgjorde 97 i 2017. Arbejdstilsy-

net har endvidere siden 1. juli 2013 haft mulighed for efter lov om udstationering af lønmodtagere

m.v. at afgøre klare og ukomplicerede RUT-sager med et administrativt bødeforlæg for RUT-over-

trædelser. Antallet af administrative bødeforelæg for RUT-overtrædelser udgør 277 i 2017. Det op-

gjorte tal i skemaet indeholder ikke antallet af administrative bødeforlæg.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

greb kan undlades, hvis øjemedet med tvangsindgrebet ellers ville forspil-

des.

Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at det ikke kan udelukkes, at der er sket

anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,

nr. 4, hvorefter forudgående underretning om gennemførelse af en beslut-

ning om iværksættelse af et tvangsindgreb kan undlades, hvis øjeblikkelig

gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er på-

krævet. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor der er behov for at standse

en bestemt arbejdsproces eller lignende, hvor øjeblikkelig gennemførelse af

tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter påkræver, at tilsynet gen-

nemføres uden forudgående underretning.

Arbejdstilsynet har derudover oplyst, at opgørelsesmetoden for kontrolbe-

søg er ændret i forhold til tidligere, da der så vidt muligt er fratrukket til-

synsbesøg, der er foretaget på midlertidige og skiftende arbejdssteder, der

ikke er omfattet af reglerne i retssikkerhedsloven om husundersøgelser.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at Arbejdstilsynet ikke foretager en sy-

stematisk registrering i sit elektroniske sagsbehandlingssystem (ATIS) af,

hvor mange af de hhv. varslede og uvarslede tilsynsbesøg, der giver anled-

ning til indsigelser fra virksomhedernes side. Arbejdstilsynet kan således

ikke give et præcist svar på, hvor mange gange det under et tilsynsbesøg er

forekommet, at virksomheden har fremsat indsigelser eller indvendinger

imod Arbejdstilsynets tilstedeværelse på virksomheden.

Arbejdstilsynet har oplyst, at virksomhederne derimod har mulighed for via

en myndighedsklage at tilkendegive deres utilfredshed med Arbejdstilsynets

anvendelse af tvangsindgreb efter retssikkerhedsloven eller anden utilfreds-

hed med den eller de tilsynsførendes ageren på selve tilsynsbesøget. Ar-

bejdstilsynet har derfor gennemgået myndighedsklager vedrørende besøg

foretaget i 2017 og har i den forbindelse fundet 15 sager, hvor en virksom-

hed har haft sådanne indvendinger.

Arbejdstilsynet har oplyst, at de varslede kontrolbesøg har givet anledning

til samlet syv klagesager vedrørende Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse.

Klagesagerne gik bl.a. ud på, at et tilsynsbesøg ifølge en virksomhed mun-

dede ud i et uforståeligt påbud, at en virksomhed klagede over en tilsyns-

chefs adfærd i forbindelse med telefonisk kontakt efter et tilsynsbesøg, at en

kommune klagede over en tilsynsførendes adfærd under et besøg, at en virk-

somhed fandt, at Arbejdstilsynet havde et unødigt negativt fokus i forbin-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

delse med et tilsynsbesøg, at tidsplanen for besøget ikke blev overholdt, og

at høringsmaterialet var svært at forholde sig til, at en virksomhed fandt, at

Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkeligt omfang havde vejledt om ledelsens mu-

lighed for at deltage i gruppesamtaler med ansatte, som blev gennemført på

tilsynsbesøg, at en virksomhed fandt, at Arbejdstilsynet beskæftigede sig

med ikke relevante emner på et tilsynsbesøg, og at en virksomhed fandt, at

den tilsynsførende på besøget var kommet med usaglige politiske holdnin-

ger.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg har givet

anledning til samlet otte klagesager vedrørende Arbejdstilsynets myndig-

hedsudøvelse. Klagesagerne gik bl.a. ud på, at en virksomhed dels klagede

over Arbejdstilsynets adgang til at gennemføre besøg på virksomheden, som

var arbejdsmiljøcertificeret, og dels de tilsynsførendes adfærd ved tilsynet,

at en virksomhed klagede over en tilsynsførendes adfærd under et tilsyns-

besøg (arrogance, manglende forståelse for arbejdet og manglende brug af

påbudte sikkerhedsbriller), at en virksomhed frabad sig, at fremtidige besøg

blev gennemført af en bestemt tilsynsførende, og at virksomheden var util-

freds med den tilsynsførendes opførsel, at Arbejdstilsynets tilsynsførende

på et besøg ikke havde vist interesse for de arbejdsmiljøforhold, som virk-

somheden havde forbedret, at den tilsynsførende ikke havde tilstrækkelige

faglige kompetencer i forhold til det pågældende tilsynsbesøg, at den til-

synsførendes adfærd på tilsynsbesøget var unødigt aggressiv, at virksomhe-

den fandt det utilfredsstillende, at ledelsen ikke var tilstrækkeligt vejledt om

ledelsens mulighed for deltagelse i en gruppesamtale med ansatte i virksom-

heden, at en virksomhedsindehaver ringede til Arbejdstilsynet efter samme

dag at have nægtet to tilsynsførende fra Arbejdstilsynet at gennemføre et

kontrolbesøg på virksomheden. Under samtalen med en tilsynschef tilken-

degav indehaveren bl.a., at han ikke ønskede Arbejdstilsynets besøg, at én

af de tilsynsførende truede med politi og bøder, at han følte sig forfulgt, at

det ikke var berettiget, at Arbejdstilsynet besøgte virksomheden så ofte, som

tilfældet var, og at det var helt ude af proportioner, at to tilsynsførende

deltog i tilsynet.

Arbejdstilsynet har herudover oplyst, at der i ingen af de sager, hvor Ar-

bejdstilsynet har foretaget politianmeldelse i 2017, er opstået spørgsmål om

gennemførelse af tvangsindgreb omfattet af loven eller spørgsmål om an-

vendelse af pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning.

Det er Arbejdstilsynets erfaring, at anvendelsen af retssikkerhedslovens reg-

ler i øvrigt ikke har givet anledning til problemer i praksis ved gennemfø-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

relse af kontrolbesøg i virksomhederne eller i forbindelse med politianmel-

delser.

3.3. Erhvervsministeriet

3.3.1.

Inden for Erhvervsministeriets område har Justitsministeriet anmodet

om oplysninger vedrørende den kontrolvirksomhed, som foretages af Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen inden for konkurrenceområdet. De oplys-

ninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Erhvervsministeriet, kan

sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Uvars-

lede

Måned

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

September,

oktober

november

Varslede

I alt

Antal

politianmeldelser

i hele 2017

3.3.2.

Erhvervsministeriet har oplyst, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen ikke foretog kontrolundersøgelser omfattet af reglerne i retssikkerheds-

lovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1, i hverken september, oktober eller november

2017.

Erhvervsministeriet har endvidere oplyst, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen i hele 2017 foretog politianmeldelse i fire sager, hvor der var gen-

nemført eller opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb, som er

omfattet af loven. Styrelsen havde i perioden ingen politianmeldte sager,

hvor der var anvendt eller opstået spørgsmål om anvendelse af en pligt til at

meddele oplysninger til den offentlige forvaltning.

Erhvervsministeriet har yderligere bemærket, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen er opmærksom på, at retssikkerhedsloven indebærer en arbejds-

deling mellem forvaltningen og politiet. Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen er derfor i tæt og løbende dialog med Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet med henblik på at afklare, hvilken myn-

dighed der i den enkelte sag er kompetent til at foretage den relevante sags-

oplysning og efterforskning.

3.4. Miljø- og Fødevareministeriet

3.4.1.

Inden for Miljø- og Fødevareministeriets område udføres kontrolbe-

søg mv., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af kommuner, regioner, Fø-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

devarestyrelsen, Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsen

og Miljøstyrelsen.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Miljø- og Fødeva-

reministeriet, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Måned

Kommuner

Regioner

Fødevarestyrelsen

Miljøstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

Valgfri repræsenta-

tiv måned i 2017

Valgfri repræsenta-

tiv måned i 2017

Oktober 2017

September/Novem-

ber 2017

September 2017

Uvarslede

589

7.491

1.068

Varslede

1.824

285

I alt

2.413

7.517

1.353

619

Antal politianmeldel-

ser i 2017

Naturstyrelsen

I alt

November 2017

9.195

2.253

11.448

1.101

3.4.2.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at

kommunerne

frit kan

vælge, hvilken repræsentativ måned kommunen indberetter til ministeriet.

Kommunerne har til Miljø- og Fødevareministeriet indberettet at have fore-

taget de uvarslede kontrolbesøg med hjemmel

primært

i undtagelsesbestem-

melsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (om at forspilde øjemedet).

Herefter er bestemmelsens nr. 2 (om hensynet til parten eller partens rettig-

heder), nr. 4 (om øjeblikkelig gennemførelse grundet forholdets særlige ka-

rakter) og nr. 5 (om umulighed eller uforholdsmæssige vanskelighed ved

forudgående underretning) også anvendt af visse kommuner.

Kommunerne har oplyst, at de indsigelser, der typisk forekom i 2017, kun

vedrørte de varslede kontrolbesøg, hvor indsigelsen primært er begrundet i,

at datoerne og de konkrete tidspunkter for de varslede tilsyn passer dårligt,

bl.a. grundet særligt svære høstbetingelser i 2017, sygdom m.v.

Tidligere hed Landbrugsstyrelsen NaturErhvervstyrelsen og dernæst Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, indtil fi-

skeriet blev ressortoverført til ministeren for fiskeri og ligestilling og nordisk samarbejde jf. Kgl. resolution af

7. august 2017.

En række statslige myndigheder (SKAT, Forsvarsministeriet og Søfartsstyrelsen) førte også i 2016 tilsyn med

visse af Miljø- og Fødevareministeriets regler. Tilsyn udført af disse myndigheder er ikke medtaget, medmin-

dre Miljø- og Fødevareministeriet har foretaget politianmeldelser på baggrund af disse tilsyn. Politianmeldel-

ser foretaget på baggrund af oplysninger fra andre myndigheder, som de pågældende myndigheder har fået i

forbindelse med tilsyn efter anden lovgivning, er heller ikke medtaget.

90 kommuner har bidraget til redegørelsen.

5 regioner har bidraget til redegørelsen.

Det er forskelligt, om Miljøstyrelsens kontorer har anvendt september eller november som mest repræsentative

måned.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven har

kommunerne i øvrigt tilkendegivet, at de overordnet set ikke oplever pro-

blemer i forhold til anvendelsen af retssikkerhedsloven.

3.4.3.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der i

regionerne

forekom-

mer både varslede og uvarslede tilsyn på miljøområdet (jordforureningslo-

ven og råstofloven). De fleste opgaver på miljøområdet består af udendørs

tilsyn, der derfor ikke kræver varsling efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at regionerne overordnet ikke har

problemer med anvendelsen af lovens bestemmelser og, at regionerne i øv-

rigt ikke har bemærkninger til den praktiske anvendelse af retssikkerheds-

loven.

3.4.4.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at de uvarslede kontrolbe-

søg

på ministeriets område

er foretaget af henholdsvis Miljøstyrelsen, Na-

turstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen (tidligere Land-

brugs- og Fiskeristyrelsen) med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,

nr. 1, hvorefter øjemedet med tvangsindgrebet ville forspildes, hvis forud-

gående underretning skulle gives, og tillige i nogle sager efter lovens § 5,

stk. 4, nr. 3, der giver adgang uden forudgående underretning, hvis det er

nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske

interesser, herunder forholdet til EU.

Miljø- og Fødevareministeriet har desuden oplyst, at hverken varslede eller

uvarslede kontrolbesøg foretaget af Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Land-

brugsstyrelsen eller Fødevarestyrelsen har givet anledning til indvendinger.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven i for-

bindelse med Miljø- og Fødevareministeriets egne kontrolbesøg kan Miljø-

og Fødevareministeriet oplyse, at Fødevarestyrelsen i lighed med foregå-

ende år anfører, at flere virksomheder har udtrykt, at de finder udlevering af

retssikkerhedsblanketten og information om deres rettigheder flere gange

om året unødvendig. Virksomhederne vil hellere i gang med kontrolbesø-

get. De tilsynsførende i Fødevarestyrelsen udtrykker samme holdning til ud-

levering af retssikkerhedsblanketten og spørger, om ikke man kunne nøjes

med at skrive reglerne til virksomheden én gang i forbindelse med dens re-

gistrering hos Fødevarestyrelsen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

Miljøstyrelsen har bemærket, at man ikke oplever problemer. Tværtimod

har styrelsens enhed for Pesticider og Biocider f.eks. oplyst, at kontrolbesø-

gene blev udført med stor forståelse fra de besøgte virksomheders side.

Endelig har Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at Naturstyrelsen og

Landbrugsstyrelsen ikke har oplevet problemer med den praktiske anven-

delse af retssikkerhedslovens regler.

3.5. Skatteministeriet

3.5.1.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Skattemini-

steriet

, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Måned

Skat-

testyrel-

sen

Toldsty-

relsen

Motor-

styrelsen

Spille-

myndig-

heden

I alt

November

2017

November

2017

November

2017

September

2017

Uvarslede

179

Varslede

153

I alt

332

Antal politianmel-

delser

i hele 2017

Ikke oplyst, se nær-

mere pkt. 3.5.2.

Ikke oplyst, se nær-

mere pkt. 3.5.2.

Ikke oplyst, se nær-

mere pkt. 3.5.2.

142

293

476

199

675

142 for spillemyn-

digheden.

Se pkt. 3.5.2. for øv-

rige myndigheder

3.5.2.

Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen, Toldstyrelsen og Mo-

torstyrelsen har opgjort antallet af sager, der er afsluttet i november måned

2017, og Spillemyndigheden har opgjort antal kontrolbesøg i september

2017, hvor der under sagens behandling har været foretaget tvangsindgreb

efter kapitel 2, jf. § 1, stk. 1, i retssikkerhedsloven.

Skatteministeriet har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg er gennemført

med anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk.

9 SKAT er er 1. juli 2018 opdelt i forskellige styrelser, så der er indhentet bidrag fra Skattestyrelsen (skat, moms

og afgifter), Toldstyrelsen (told), Motorstyrelsen (registreringsafgift), Vurderingsstyrelsen (ejendomsvurde-

ring/ejendomsskat) og Spillemyndigheden (spilletilladelser). Skattestyrelsens straffesagsenhed behandler alle sa-

ger om skatte-, told- og afgiftsunddragelser, hvor der er hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg, mens

Spillemyndigheden i sager om ulovligt spil (manglende tilladelse) skal videresende sagen til politiet. Der er såle-

des for Spillemyndighedens vedkommende en direkte sammenhæng mellem et kontrolbesøg og en politianmel-

delse, hvilket ikke er tilfældet for de andre styrelser.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

4, nr. 1, hvorefter øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville for-

spildes, hvis forudgående underretning skulle gives. Visse tvangsindgreb,

der sker på baggrund af EU-regler, foretages uvarslet efter retssikkerheds-

lovens § 5, stk. 4, nr. 3, hvorefter forudgående underretning kan undlades,

hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsø-

konomiske interesser, herunder forholdet til EU.

Skatteministeriet har herudover oplyst, at kontrolbesøg i forbindelse med

såkaldt udbetalingskontrol af negativ moms normalt gennemføres med et

kortere varsel end det lovpligtige varsel på 14 dage. Varslingsfristen afkor-

tes, da virksomheden har krav på udbetaling inden tre uger fra tidspunktet

for rettidig angivelse. Ved udbetaling efter tre ugers-fristens udløb skal

Skatteministeriet forrente beløbet. Det forkortede varsel sker med anven-

delse af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 2, hvorefter forudgående under-

retning blandt andet kan undlades, hvis partens rettigheder findes at burde

vige for afgørende hensyn til offentlige interesser.

Der er ikke registreret nogen indsigelser eller indvendinger i forbindelse

med sagerne med varslede og uvarslede kontrolbesøg i Skattestyrelsen,

Toldstyrelsen og Motorstyrelsen. Spillemyndigheden har registreret to ind-

vendinger, som bestod af forespørgsler vedrørende kontrolbesøget.

Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen, Toldstyrelsen og Motorsty-

relsen ikke foretager registrering af, om et tvangsindgreb har givet anled-

ning til politianmeldelse, ligesom der ikke sker særskilt registrering af på-

læg om oplysningspligt. Et dækkende billede af antal straffesager kan illu-

streres af antallet af tiltalebegæringer til politiet i sager vedrørende overtræ-

delse af skatte-, afgifts- og toldlovgivningen, hvor frihedsstraf kan komme

på tale, antallet af administrative bødeforelæg og sager, der er afsluttet af

anklagemyndigheden enten med påtaleopgivelse eller bødeforelæg. Skatte-

ministeriet har sammenfattende opgjort antallet for 2017 således:

Tiltalebegæringer

Administrative bødeforlæg

Afsluttet ved anklagemyndighed

I alt

758

1.511

529

2.798

Vurderingsstyrelsen kan til brug for værdiansættelse af en ejendom foretage

besigtigelse uden retskendelse på en ejendom, idet der dog kræves retsken-

Samlet antal tiltalebegæringer, dvs. også sager, hvor den sigtede ikke vil vedtage bøden i et administrativt bø-

deforelæg.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

delse, hvis besigtigelsen skal omfatte selve husets indretning. De fleste be-

sigtigelser foregår uden for ejendommen og er derfor ikke omfattet af rets-

sikkerhedslovens § 1, stk. 1. Vurderingsstyrelsen foretager ikke optælling

af antal besigtigelser, der er omfattet af retssikkerhedsloven. Dette forven-

tes dog at kunne ske fra 1. januar 2019. Vurderingsstyrelsen har haft en ind-

sigelse i efteråret 2017 vedrørende besigtigelse af en ejendom, hvor hændel-

sen blev beklaget og reglerne for besigtigelse præciseret over for styrelsens

medarbejdere.

Skatteministeriet har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af retssik-

kerhedsloven ikke giver ministeriet anledning til bemærkninger.

3.6. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens an-

vendelse i praksis

3.6.1.

De ministerier, hvorfra Justitsministeriet har modtaget oplysninger

om praktiske erfaringer med retssikkerhedsloven, foretager tilsammen et

meget betydeligt antal tvangsindgreb, der er omfattet af loven.

Generelt set er der ikke i de høringssvar, som Justitsministeriet har modta-

get, rejst væsentlige spørgsmål i forhold til den praktiske anvendelse af rets-

sikkerhedsloven. Ud af det samlede talmateriale er det kun sket i ganske få

tilfælde, at virksomheder har fremsat indsigelse eller er kommet med ind-

vendinger i forhold til varslede eller uvarslede kontrolbesøg.

Som det fremgår af pkt. 3.2-3.5 ovenfor, synes den praktiske anvendelse af

retssikkerhedsloven ikke generelt at give anledning til vanskeligheder.

3.6.2.

For så vidt angår det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg,

som navnlig gennemføres inden for fødevareområdet, kan Justitsministeriet

henholde sig til det, som er anført herom i de tidligere retssikkerhedsrede-

gørelser (jf. bl.a. redegørelse nr. R9 af 25. februar 2015, side 7). Her anfø-

res bl.a. følgende:

”Som nærmere redegjort for […] ovenfor kan forudgående underretning bl.a. undlades,

hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ellers ville forspildes, jf. retssik-

kerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1.

Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestemmelse fremgår det af lovforsla-

gets bemærkninger og justitsministerens besvarelse af spørgsmål 10 og 11 af 9. januar

2004 fra Folketingets Retsudvalg (L 96 – bilag 24), at den ikke kun finder anvendelse,

hvis det ud fra de konkrete omstændigheder skønnes, at formålet med et kontrolbesøg

ellers ville være forspildt. Bestemmelsen finder således også anvendelse i tilfælde, hvor

det generelt må antages, at øjemedet med kontrollen ville blive forspildt, hvis den på-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

gældende borger eller virksomhed var ”advaret” forinden. Hermed sigtes der bl.a. til til-

fælde, hvor et kontrolbesøg mv. efter sin generelle karakter vil gå ud på at kontrollere

et ”øjebliksbillede”, f.eks. hygiejnetilstanden i en restaurant eller i en fødevarevirksom-

hed.

Særligt med hensyn til fødevareområdet bemærkes, at det under behandlingen af lov-

forslag nr. L 96 blev forudsat, at der også efter gennemførelsen af loven vil kunne fore-

tages et stort antal uvarslede kontrolbesøg mv. Fødevareministeriet oplyste i den for-

bindelse, at ca. 18 pct. af de kontrolbesøg, som Fødevareministeriet årligt udfører, var

anmeldt forinden, og at ca. 82 pct. ikke var anmeldt. Det blev tilkendegivet, at Føde-

vareministeriet efter gennemførelsen af retssikkerhedsloven grundlæggende ville have

samme muligheder for at udøve kontrol som hidtil, og det blev under behandlingen af

lovforslaget oplyst, at der ikke kunne forventes at blive tale om nogen nævneværdig

stigning i antallet af forhåndsanmeldte tilsyn. Der kan i den forbindelse også henvises

til, at kontrolbesøgene på fødevareområdet som følge af de gældende EU-regler som

altovervejende hovedregel skal foretages uanmeldt. Som nævnt giver retssikkerhedslo-

vens § 5, stk. 4, nr. 3, hjemmel til at undlade forudgående underretning, hvis det er nød-

vendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, her-

under forholdet til EU.”

På den baggrund giver det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg

ikke Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

3.6.3.

Det oplyste om antallet af politianmeldelser, der er foretaget af de ads-

purgte myndigheder, giver ikke Justitsministeriet anledning til bemærknin-

ger.

3.6.4.

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justits-

ministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikker-

hedsloven generelt har givet anledning til problemer i den periode, som mi-

nisteriernes høringssvar angår.

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2018 med hjemmel til at gen-

nemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

4.1. Generelt

Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænke-

lighed tilstræber Justitsministeriet i forbindelse med den lovtekniske gen-

nemgang af lovforslag at sikre, at der ikke unødigt medtages bestemmelser,

der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat

ejendom.

I den forbindelse kan der henvises til Justitsministeriets vejledning om lov-

kvalitet fra 2017, pkt. 3.2.1.4., hvor det bl.a. er anført, at det i hvert enkelt

tilfælde nøje må overvejes, om det overhovedet er nødvendigt – med eller

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

uden retskendelse – at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat

ejendom, herunder om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger

kan anses for tilstrækkelige. Endvidere er det anført, at hvis der er behov for

en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt, f.eks. ved at

der alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes

udenfor. Endelig fremgår det af vejledningen og § 11 i Statsministeriets cir-

kulære nr. 159 af 16. september 1998, at der i bemærkningerne til en sådan

bestemmelse bør gives en begrundelse for, hvorfor bestemmelsen er nød-

vendig, ligesom der bør gives en udførlig angivelse af bestemmelsens an-

vendelsesområde.

Justitsministeriet har anmodet samtlige ministerier om at oplyse, hvorvidt

der i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2018 er gennemført lov-

givning vedrørende forvaltningens adgang til at foretage tvangsindgreb om-

fattet af retssikkerhedsloven. Gennemgangen i pkt. 4.2-4.5 nedenfor bygger

på de oplysninger, som Justitsministeriet i forlængelse heraf har modtaget

fra ministerierne. Pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende bestemmelser

Der er i 2018 vedtaget 3 bestemmelser

, som viderefører hidtidige tilsva-

rende bestemmelser.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 22, stk. 3, i lov nr. 73 af 13. december 2018 om erhvervsfremme,

hvorefter erhvervsmini-

steren mod behørig legitimation uden retskendelse til brug for den i stk. 1 nævnte kontrol

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende redegørelse har Justitsministeriet kunnet konsta-

tere, at der i 2017 blev vedtaget to bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende bestemmel-

ser, der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af retssikker-

hedsloven, som desværre ikke blev medtaget i den tilsvarende oversigt i redegørelse fra marts

2018.

Ved lov nr. 1535 af 19. december 2017, skattekontrolloven,

som trådte i kraft den 1. januar 2019,

blev der foretaget en præcisering af, at det af en kontrolbestemmelse skulle fremgå, om en udgå-

ende kontrol med henblik på gennemgang af regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter

var til brug for den erhvervsdrivendes egen skatteansættelse eller skulle anvendes til krydsrevi-

sion. Der var tale om en ny hovedlov. Efter § 6, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. okto-

ber 2013, i den hidtil gældende skattekontrollov kunne told- og skatteforvaltningen foretage gen-

nemgang af regnskabsmateriale mv. hos den erhvervsdrivende til brug for skatteligning. Udtryk-

ket skatteligning dækkede både over den erhvervsdrivendes egen skatteansættelse og andres skat-

teansættelse. Formålet med kontrollen er nu blevet præciseret ved opdeling af bestemmelsen i §

54 om udgående kontrol til brug for den erhvervsdrivendes egen skatteansættelse og § 57, stk. 2,

om udgående kontrol hos en erhvervsdrivende til brug for krydsrevision.

Ved lov nr. 1536 af 19. december 2017, skatteindberetningsloven,

som trådte i kraft 1. januar 2019,

blev § 6 A, stk. 2, 2.-5. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 videreført, som gi-

ver skatteforvaltningen hjemmel til hos den indberetningspligtige på stedet at gennemgå grundla-

get for de indberettede oplysninger.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

og tilsyn kan få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og transportmid-

ler, og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnska-

ber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data. Be-

stemmelsen er en videreførelse af den gældende § 19, stk. 3, i lov om erhvervsfremme og

regional udvikling. Hensynene bag bestemmelsen er, at ministeren kan få adgang til en

virksomheds eller en sammenslutnings lokaler og transportmidler i tilsyns- og kontroløje-

med. Det kan f.eks. være i forhold til at kunne kontrollere fysiske aktivers tilstedeværelse,

som der er ydet støtte til.

§ 18, stk. 2, i lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

(strålebeskyttelsesloven),

medfører, at Sundhedsstyrelsen hos den, der er forpligtet efter §

2 – (den, der ejer, lejer, leaser eller låner eller i øvrigt har råderet over radioaktivt stof eller

er ansvarlig for et område med ioniserende stråling, den, der er ansvarlig for brug af en strå-

lekilde, og den, der lader sine arbejdstagere deltage i brug af strålekilder eller lader sine ar-

bejdstagere udsætte for ioniserende stråling) – til enhver tid og uden retskendelse mod be-

hørig legitimation kan forlange adgang til strålekilder, anlæg, udstyr, registre, protokoller,

sikrings- og beredskabsplaner, kvalitetssikringssystemer og tilhørende dokumentation, her-

under dokumentation i form af medicinske behandlingsdata og resultater af undersøgelser

mv., og på stedet foretage fotografiske eller andre dokumenterende tiltag. Sundhedsstyrel-

sen kan som led i tilsynet forlange relevante oplysninger og materiale af enhver udleveret

af personer, der er forpligtede efter § 2. Loven blev vedtaget den 9. januar 2018 med ikraft-

træden den 6. februar 2018. Indførelsen af § 18, stk. 2, er en videreførelse af gældende ret

om Sundhedsstyrelsens adgang til kontrolundersøgelser, herunder tilhørende dokumenta-

tion, der tidligere fulgte af administrativt fastsatte regler i medfør af lov om brugen af rønt-

genstråler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 29. november 2011, og lov nr. 94 af 31.

marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer. Disse regler er samtidig ophævet. Bestem-

melsen er endvidere et led i dokumentationen implementeringen af strålebeskyttelsesdirek-

tivets

artikel 76, stk. 1, litra b, hvorefter tilsynsmyndigheden skal tildeles juridiske befø-

jelser og menneskelige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at opfylde dens

forpligtelse. Det fremgår således af lovens bemærkninger - med henblik på implementering

af direktivets artikel 76, stk. 1, litra b, hvorefter tilsynsmyndigheden skal tildeles de nød-

vendige juridiske beføjelser – at det foreslås, at gældende ret og praksis vedrørende Sund-

hedsstyrelsens mulighed for at gennemføre kontrolundersøgelser og Sundhedsstyrelsens

adgang til oplysninger videreføres. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at bestem-

melsen giver Sundhedsstyrelsen hjemmel til at foretage periodiske kontrolundersøgelser el-

ler kontrolundersøgelser som led i en tilfældig udtaget stikprøvekontrol. Herudover vil

Sundhedsstyrelsen kunne gennemføre kontrolundersøgelser, som er foranlediget af, at

Sundhedsstyrelsen eksempelvis på baggrund af oplysninger, som Sundhedsstyrelsen ser på

internettet, f.eks. en virksomheds hjemmeside, hvor denne reklamerer med anvendelse af

strålingsgeneratorer, har en fornemmelse af, at virksomheden muligvis ikke opfylder de re-

levante regler på området, for eksempel, at der kan være tale om brug af en strålekilde, uden

at der foreligger en tilladelse herfor.

§ 68 g, stk. 2, jf. lov nr. 1521 af 18. december 2018 om supplerende bestemmelser til for-

ordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven).

Det følger af den tidligere energimærkningslovs § 18, stk. 2, at tilsynsmyndigheden (trans-

Rådets direktiv 2013/59/EURATOM af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnor-

mer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af

direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

port-, bygnings- eller boligministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil), hvis

det er nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang

til leverandørens eller forhandlerens erhvervslokaler med henblik på at kunne udtage mo-

tordrevne køretøjer til måling og kontrol af, om forskrevne oplysninger om energiforbrug

m.v. er korrekte. Det fremgår af forarbejder til bestemmelsen, at kravet om adgang er be-

grænset til erhvervslokaler, dvs. lokaler til lager, udstillingsbrug m.v., hvortil det skønnes

nødvendigt at kræve adgang. Adgang skal som regel aftales med virksomheden på forhånd,

og der kan således alene kræves uanmeldt adgang, hvis det skønnes nødvendigt for en ef-

fektiv gennemførelse af kontrol. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at adgang til er-

hvervslokaler for at udtage motordrevne køretøjer uden retskendelse vurderes at være den

eneste effektive måde at gennemføre en stikprøvevis kontrol. Endelig fremgår det af forar-

bejderne, at bestemmelsen ikke giver hjemmel til at foretage efterforskning af strafbare for-

hold, hvilke efter de almindelige principper herom skal overlades til politiet. Energimærk-

ningslovens § 18, stk. 2, videreføres uændret i færdselsloven i den foreslåede bestemmelse

i § 68 g, stk. 2. Der foreslås ikke med videreførelsen i færdselsloven materielle ændringer

til bestemmelsen.

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende be-

stemmelser

Der er i 2018 vedtaget 16

bestemmelser

, som har til formål at udvide an-

vendelsesområdet for allerede gældende bestemmelser om forvaltningens

adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

Lov nr. 700 af 8. juni 2018 om ændring af lov om arbejdsmiljø,

indebærer, at § 76, stk. 6

og 7, pr. 1. juli 2018 blev ændret, således at Arbejdstilsynets medarbejdere som led i tilsy-

nets udøvelse kan tale med ansatte, uden at andre er til stede. Hertil at Arbejdstilsynets

medarbejdere som led i tilsynets udøvelse kan gennemføre gruppesamtaler med ansatte, når

det er arbejdsmiljøfagligt begrundet. Under gruppesamtaler med ansatte har arbejdsgive-

ren, dennes repræsentant, eller en person, som arbejdsgiveren har udpeget hertil, ret til at

være til stede, medmindre Arbejdstilsynets medarbejdere vurderer, at der er risiko for, at

formålet med gruppesamtalen derved forspildes. I nogle situationer kan det være vanske-

ligt for Arbejdstilsynet at få de relevante oplysninger fra ansatte frem, når arbejdsgiveren

Det skal bemærkes, at såfremt flere bestemmelser udgør en variation af samme kontrolbemyndi-

gelse, er hver bestemmelse talt med som en selvstændig bestemmelse. Dette gør sig bl.a. gældende

for § 64 i lov om social service, som ændret ved lov nr. 1760 af 27. december 2018 ændring af lov

om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (L 85).

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende redegørelse har Justitsministeriet kunnet konsta-

tere, at der i 2017 blev vedtaget én bestemmelse, der udvider anvendelsesområdet for en gældende

bestemmelse, der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af rets-

sikkerhedsloven, som ikke blev medtaget i den tilsvarende oversigt i redegørelse fra marts 2018.

I medfør af § 3, stk. 3, nr. 6, i lov om våben og eksplosivstoffer, havde justitsministeren eller den, mi-

nisteren bemyndigede dertil, hvis det blev skønnet nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitima-

tion uden retskendelse adgang til kontrol af lokaler, hvor de i lovens § 9, stk. 2, nævnte skyttefore-

ninger opbevarede våben. Lovens § 3, stk. 3, nr. 6, blev udvidet ved lov nr. 1681 af 26. december

2017, som trådte i kraft den 1. januar 2018, således at adgangen til at foretage kontrol også omfatter

de lokaler, hvor skytteforeninger besidder eller anvender våben. Bestemmelsen blev bl.a. udvidet i

lyset af politidrabet i Albertslund i december 2016, som blev begået med en pistol, som var stjålet fra

en skytteforening.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

er til stede. Det kan derfor være nødvendigt, at Arbejdstilsynet har adgang til at tale med

de ansatte, uden at arbejdsgiveren er til stede. Formålet med samtalen kan således i nogle

tilfælde forspildes, hvis arbejdsgiver er til stede, f.eks. hvis Arbejdstilsynets tilsynsførende

har en indikation af, at der kan være tale om problemer i det psykiske arbejdsmiljø, hvor

det kan være vanskeligt at få de relevante oplysninger frem, når ledelsen er til stede ved

samtalen, eller der er forhold, der indikerer, at arbejdsgiver kan være en del af et arbejds-

miljøproblem. I lyset af Arbejdstilsynets praksis med kun at gennemføre gruppesamtaler,

hvis arbejdsgiver ikke modsætter sig det, var der behov for at indsætte en udtrykkelig lov-

hjemmel for Arbejdstilsynets adgang til at gennemføre gruppesamtaler med ansatte og her-

under fastsætte, under hvilke betingelser arbejdsgiver eller en person, som arbejdsgiver har

udpeget, kan være til stede under gruppesamtalen. Intentionen med lovforslaget er således

at skabe denne hjemmel samt fastlægge rammerne for arbejdsgivers ret til at være til stede

under gruppesamtaler med ansatte.

§ 64 i lov om social service, som ændret ved lov nr. 1720 af 27. december 2018 om æn-

dring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om

socialtilsyn (L 85).

L 85 udmønter sammen med lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-

litet, som er en ny hovedlov (L 84), ”Aftale om reform af indsatsen mod ungdomskrimi-

nalitet”. Med hovedloven oprettes et nyt ungdomskriminalitetsnævn, der overtager kompe-

tencen fra kommunalbestyrelsen eller kommunens børn og unge-udvalg til at træffe en

række afgørelser. Udvidelsen af servicelovens § 64 om fuldbyrdelse af visse afgørelser,

som beskrevet nedenfor, skal bl.a. ses i lyset af dette. Servicelovens § 64, stk. 1, ændres så-

ledes, at kommunalbestyrelsens ansvar for at fuldbyrde visse afgørelser efter serviceloven

udvides til også at omfatte afgørelser truffet af ungdomskriminalitetsnævnet efter § 12, §

13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, og § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det in-

debærer, at anvendelsesområdet for kommunens beføjelser efter servicelovens § 64, stk. 2,

udvides til også at omfatte disse afgørelser. Kommunen får således efter § 64, stk. 2, 1. pkt.,

mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til forældremyndighedsindehavers

bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn med henblik på at fuldbyrde

de afgørelser, der er nævnt i servicelovens § 64, stk. 1. Ændringerne skal ses i lyset af ho-

vedloven (L 84) samt ændringerne af servicelovens § 57 b, der bl.a. udvider anvendelses-

området og målgruppen for pålæg til børn og unge og forpligter kommunen til straks, når

det er relevant, at underrette politiet og anmode om bistand til kommunens udøvelse af be-

føjelser efter servicelovens § 64, stk. 2, når barnet eller den unge ikke overholder et børne-

og ungepålæg. Servicelovens § 64, stk. 3, udvides, så kommunalbestyrelsen kan træffe af-

gørelse om, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til

forældremyndighedsindehaverens bolig, rum eller gemmer, ikke blot når det sker som led

i en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, men også når det sker som led i en

ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og når

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Ændringerne af servicelovens § 64, stk. 1-3, inde-

bærer, at anvendelsesområdet for servicelovens § 64, stk. 4, om politiets bistand udvides

tilsvarende. Det fremgår af forarbejderne, at formålet med ændringerne bl.a. er at sikre, at

kommunalbestyrelsen har samme adgang til at fuldbyrde afgørelser truffet af ungdomskri-

minalitetsnævnet efter den ny hovedlov, som ved afgørelser truffet efter serviceloven.

Lov nr. 221 af 20. marts 2018 om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud

mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærm-

ningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger).

Lovændringen giver hjemmel til at fo-

retage en række indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med nedsat psykisk

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

funktionsevne, der er anbragt i en boform med sikrede afdelinger på baggrund af en straf-

feretlig afgørelse. Indgrebsmulighederne supplerer indgrebsmulighederne i servicelovens

kapitel 24 a. Lovændringen giver mulighed for undersøgelse af den anbragte person, jf. ser-

vicelovens § 137 h, stk. 3, mulighed for åbning og kontrol af post til den anbragte, jf. ser-

vicelovens § 137 h, stk. 4, mulighed for undersøgelse og opbevaring af effekter for besø-

gende, jf. servicelovens § 137 h, stk. 7. Indgrebsmulighederne omfatter udelukkende bo-

former med sikrede afdelinger, dvs. på nuværende tidspunkt alene Kofoedsminde. Hensy-

net bag lovændringerne er et ønske om at opretholde ordenen og sikkerheden i boformer

med sikrede afdelinger samt at forebygge ny kriminalitet.

§ 16, stk. 4 og 5, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lov nr. 1720 af 27.

december 2018 om ændring af lov om social service, lov om ændring voksenansvar for an-

bragte børn og unge og lov om socialtilsyn (L 85).

Med L 85 præciseres det i § 16, stk. 4, i

lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, at der ved undersøgelser af barnets eller

den unges person efter § 16, stk. 1 eller 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

må foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Personalet kan endvi-

dere kræve, at barnet eller den unge tager sit overtøj, hovedbeklædning og sko af. Bestem-

melsen medfører ingen ændringer i adgangen for personalet til at undersøge anbragte børn

og unge på opholdssteder og døgninstitutioner, herunder åbne og delvis lukkede døgninsti-

tutioner og afdelinger. Der indføres hjemmel til, som led i undersøgelse af barnets eller den

unges person, at foretage kropsvisitation i form af undersøgelse af kroppens overflader og

gennemsøgning af tøj over for anbragte børn og unge på sikrede døgninstitutioner og sær-

ligt sikrede døgninstitutioner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, når betingelserne herfor

er opfyldt, jf. § 16, stk. 5, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Det fremgår af

forarbejderne, at formålet med ordningen er at styrke indsatsen mod indsmugling af våben

og euforiserende stoffer på de sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. Det

fremgår endvidere af forarbejderne, at ordningen vurderes egnet til at varetage de omtalte

hensyn og ikke går videre end nødvendigt. Det forudsættes, at ordningen administreres un-

der iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-

stemmelsesretten, jf. § 7 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, herunder bl.a.

proportionalitetsprincipper og mindsteindgrebsprincippet.

§ 26, stk. 2 og 3, i lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling

indeholder hjem-

mel til, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger til brug for Finanstilsynets virksomhed,

og at Finanstilsynets kan foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser uden retskendelse hos

virksomheder omfattet af loven. Der er tale om en ny hovedlov. Bestemmelsen er en udvi-

delse af den forudgående § 47 i lov om forsikringsformidling, der alene indeholdt en hjem-

mel til, at Finanstilsynet kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsy-

nets virksomhed. Bestemmelsen gennemfører artikel 31, stk. 6, i forsikringsdistributions-

direktivet.

Stk. 2

indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legi-

timation uden retskendelse kan få adgang til virksomheder omfattet af loven, med henblik

på indhentning af oplysninger til brug for Finanstilsynets virksomhed, herunder ved inspek-

tioner. Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i til-

synsmæssigt øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den

finansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse. Det frem-

går af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at Finanstilsynet som udgangspunkt

udelukkende har adgang til forretningslokaler og således ikke til private boliger. I tilfælde,

hvor en virksomhed er af så begrænset størrelse, at virksomhedens forretningslokale befin-

der sig i et privat hjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

bestemmelse. Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de

særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte nægte at give Finanstilsynet de oplysninger,

som er nødvendige til brug for tilsynsvirksomheden, samt tilfælde hvor en virksomhed på

anden vis modvirker en inspektion. Finanstilsynet har mulighed for at foretage inspektion

uden forudgående varsling. Denne hjemmel skal alene anvendes af Finanstilsynet efter et

almindeligt proportionalitetsprincip. Det vil sige i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at

formålet med inspektionen ville blive forspildt, hvis inspektionen blev varslet.

Stk. 3

inde-

holder hjemmel til, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-

delse kan få adgang til en leverandør eller underleverandør til virksomheder omfattet af lov

om forsikringsformidling med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede

aktivitet. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at hjemlen etableres

med henblik på at sikre, at Finanstilsynets tilsynsmuligheder lever op til internationale stan-

darder. Udgangspunktet er, at adgang til de nævnte leverandører og underleverandører skal

varsles på forhånd i det omfang, det er muligt. Bestemmelsen anvendes i situationer, hvor

det ikke er muligt for Finanstilsynet at få adgang til de nødvendige oplysninger gennem

outsourcingvirksomheden. Finanstilsynets fysiske adgang til leverandørens lokaler skal

indgå som et krav i den outsourcingkontrakt, som indgås mellem outsourcingvirksomhe-

den og leverandøren. Indeholder en outsourcingkontrakt ikke kravet om Finanstilsynets fy-

siske adgang til leverandørens virksomhed, kan Finanstilsynet kræve, at den outsourcede

aktivitet fremover enten varetages af outsourcingvirksomheden selv eller outsources til en

anden leverandør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist. Det vil ved out-

sourcing til udlandet være vigtigt, at der i kontrakten mellem outsourcingvirksomheden og

leverandøren er adgang for Finanstilsynet til at få alle de nødvendige oplysninger. Ved out-

sourcing til en leverandør eller underleverandør i udlandet, vil Finanstilsynet have mulig-

hed for at anmode den kompetente myndighed i det pågældende land om at indhente op-

lysningerne. Finanstilsynets adgang til oplysninger hos leverandører henholdsvis underle-

verandører skal kun omfatte disses forretningslokaler og kun de opgaver, som leverandø-

ren eller underleverandøren varetager i henhold til en outsourcingkontrakt med out-

sourcingvirksomheden.

§ 29, stk. 2, i lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesloven)

indebærer, at Datatilsynets medlemmer og personale

mod behørig legitimation til enhver tid uden retskendelse har adgang til alle lokaler, hvor-

fra en behandling af personoplysninger foretages. Politiet yder om fornødent bistand her-

til. Der er tale om en ny lov, som den 25. maj 2018 trådte i stedet for den hidtil gældende

lov om behandling af personoplysninger (persondataloven). Bestemmelsen svarer delvist

til persondatalovens § 62, stk. 2-4, hvorefter Datatilsynet således alene havde en begræn-

set inspektionsbeføjelse, nemlig til de typer behandling af personoplysninger, som var un-

dergivet et krav om forudgående tilladelse, eller som blev foretaget i forbindelse med tv-

overvågning. Den nye bestemmelse giver på baggrund af databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 58, stk. 1, litra f, en udvidet adgang til lokaler hos private, da forordningen ikke giver

mulighed for at fastsætte bestemmelser om begrænsning af inspektionsbeføjelser svarende

til persondatalovens § 62, stk. 3.

§ 19 f, i lov om ændring af lov om kystbeskyttelse mv. (lov nr. 720 af 8. juni 2018),

indebæ-

rer, at myndighederne efter loven uden retskendelse har ret til adgang til offentlige og pri-

vate ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af loven, herunder

for at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokalite-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

ter, der helt eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. Legitimation skal forevises efter anmod-

ning. Politiet yder hvis nødvendigt bistand til at udnytte adgangsretten. Hjemlen er indsat

idet det er vurderet hensigtsmæssigt, at der i kystbeskyttelsesloven er indsat en adgangsre-

gel efter samme model som i den miljøretlige lovgivning om de afgørelser, som efter æn-

dringen af kystbeskyttelsesloven, erstattes af en samlet tilladelse efter kystbeskyttelseslo-

ven. Adgangshjemlen tænkes særligt brugt i forbindelse med f.eks. myndighedernes tilsyn

efter loven.

§ 19 h i lov om ændring af lov om kystbeskyttelse mv. (lov nr. 720 af 8. juni 2018)

inde-

bærer, at ejere af omliggende arealer skal tåle, at arealerne benyttes i nødvendigt omfang i

forbindelse med forundersøgelser, tilsyn, vedligeholdelsesarbejder og andre foranstaltnin-

ger i forbindelse med kystbeskyttelse. Personer, der benytter arealer i forbindelse med disse

opgaver, skal efter anmodning vise legitimation og redegøre for formålet med tilstedevæ-

relsen. Bestemmelsen gælder ligeledes forundersøgelser og tilsyn vedrørende de i § 16 a

nævnte anlæg, indretninger m.v. Bestemmelsen erstatter den tidligere § 14 i kystbeskyttel-

sesloven. Anvendelsesområdet er dog udvidet i § 19 h, idet terrænændringer er kommet ind

i § 16 a, stk. 3. Tidligere var terrænændringer en del af lovens § 16, men ikke en kystbe-

skyttelsesforanstaltning, hvorfor bestemmelsen i § 14 ikke gjaldt for disse forhold.

§ 20 a i lov nr. 620 af 8. juni 2016 om kliniske forsøg med lægemidler, jf. lov nr. 726 af 8.

juni 2018 om ændring af lov om kliniske forsøg med lægemidler og lov om videnskabsetisk

behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

indebærer, at inspektører fra an-

dre EU- eller EØS-lande efter anmodning, i det omfang det er nødvendigt for at gennem-

føre kontrol af et klinisk forsøg, har adgang til at inspicere forsøgssteder, hvor der i Dan-

mark udføres eller er udført et klinisk forsøg med lægemidler. Formålet med bestemmel-

sen er, at udenlandske myndigheder skal have en nem adgang til at vurdere, om forsøgs-

data er troværdige. Bestemmelsen supplerer artikel 10, stk. 8, i gennemførelsesforordning

nr. 556/2017/EU af 24. marts 2017 om de nærmere bestemmelser om inspektionsprocedu-

rerne for god klinisk praksis i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

536/2014/EU. I gennemførelsesforordningens artikel 10 fastlægges inspektørernes beføjel-

ser, og i artiklens stk. 8 fastsættes, at medlemsstaterne fastlægger de retlige og administra-

tive rammer til sikring af, at inspektører fra andre medlemsstater efter anmodning og i re-

levant omfang har adgang til forsøgssteder, lokaler hos enheder, der har forbindelse til det

kliniske forsøg, samt til relaterede data. De udenlandske inspektører har med bestemmel-

sen fået samme adgang, som de danske inspektører har efter § 20, stk. 1, i lov om kliniske

forsøg. Efter denne bestemmelse har Lægemiddelstyrelsens repræsentanter mod behørig le-

gitimation og uden retskendelse adgang til virksomheder, sygehuse, klinikker og andre ste-

der, der er en del af forsøgets gennemførelse. Lægemiddelinspektører fra andre EU/EØS-

lande kunne før indførelsen af § 20 a foretage inspektion af kliniske forsøg i Danmark, når

forsøgspersonerne i det danske forsøg havde givet fuldmagt hertil. Det bemærkes, at dan-

ske lægemiddelinspektører ligeledes kan inspicere forsøgssteder for kliniske lægemiddel-

forsøg i andre EU/EØS-lande, når der er behov for at vurdere, om forsøgsdata er trovær-

dige. Dette vil særligt være til brug for Lægemiddelstyrelsens vurdering af ansøgninger om

markedsføringstilladelser i henhold til lægemiddellovens § 8.

Lovforslag L 45 om forslag til lov om ændring af jernbanelov (Master til brug for mobil –

og internetdækning i tog).

Med ændring af § 38, stk. 1, i jernbanelov er der sket en udvi-

delse af anvendelsesområdet for transport-, bygnings- og boligministerens adgang til pri-

vat ejendom mod behørig legitimation og uden retskendelse med henblik på at foretage

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser af udendørsa-

realer. Udvidelsen sikrer, at Banedanmark kan foretage de nødvendige forundersøgelser for

at vurdere egnetheden m.v. af en masteplacering i forbindelse med etablering af master og

dertilhørende tekniske anlæg til brug for mobil- og internetdækning i tog i tilknytning til

nye eller eksisterende jernbaneanlæg.

Lovforslag L 46 om forslag til lov om ændring af lov om en City-ring og lov om Metrosel-

skabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Udvikling af området ved Ny Ellebjerg

Station).

Det fremgår af § 5 p, stk. 1, i lovforslaget, at § 12 a, i lov om en Cityring, foreslås

at finde tilsvarende anvendelse i forhold til den del af udviklingen af området ved Ny El-

lebjerg Station, som vedrører planlægning og byggemodning af udviklingsområdet. Dette

indebærer, at transport-, bygnings- og boligministeren kan delegere sine beføjelser efter

jernbanelovens § 38 til Metroselskabet I/S til at foretage undersøgelser på private ejen-

domme uden forudgående retskendelse. Metroselskabet I/S får således med bestemmelsen

mulighed for at foretage arkæologiske forundersøgelser, jordbundsundersøgelser, opmålin-

ger, afmærkninger og andre undersøgelser af udendørs arealer i forbindelse med udvik-

lingsprojektet uden retskendelse, hvilket er en fravigelse af kravet om forudgående retsken-

delse efter grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. Metro-selskabet I/S skal give eje-

ren af de arealer, der skal undersøges m.v., skriftlig underretning senest 14 dage inden gen-

nemførelsen af undersøgelserne, dog 28 dage forinden, hvis der er tale om arkæologiske

forundersøgelser. Metroselskabet I/S skal i givet fald yde ejeren af de arealer, hvor der er

foretaget undersøgelser m.v., erstatning for den skade, som ejeren måtte blive påført i an-

ledning af undersøgelserne.

§ 117 i fiskeriloven, som ændret ved lov nr. 1734 af 27. december 2018 om ændring af fi-

skeriloven (Indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri).

Med ændringen er § 117 ble-

vet udvidet, så fiskerikontrollen ved kontrol af lofterne for ejerskab af fiskekvoteandele vil

være berettiget til hos ejere eller medejere af kvoteandele, mod behørig legitimation og

uden retskendelse, at efterse enhver form for dokumentation vedrørende økonomiske mel-

lemværender med andre ejere eller medejere af kvoteandele, der er relevante for opgørel-

sen af den pågældende fysiske eller juridiske persons samlede ejerskabet af fiskekvotean-

dele. Kontrolmyndigheden er ligeledes berettiget til at få adgang til ethvert forretningslo-

kale, hvor sådant materiale opbevares. Formålet med bestemmelsen er at sikre en effektiv

kontrol, og bestemmelsen er et supplement til den generelle pligt for ejere og medejere af

fiskekvoteandele til at indberette oplysninger om økonomiske mellemværender, som vil

styrke mulighederne for at kontrollere, om der anvendes mellemmænd til at omgå reglerne

om kvotekoncentration. Bestemmelsen giver mulighed for at udføre kontrolbesøg, hvor rig-

tigheden af de indberettede oplysninger efterprøves. Desuden er det muligt at kontrollere,

om der eksisterer økonomiske mellemværender af relevans for opgørelsen af det samlede

ejerskab ud over, hvad der er indberettet af ejere og medejere af kvoteandele, herunder også

indirekte mellemværender via en eller flere mellemmænd. Det vurderes, at der vil være et

særligt behov for adgang til kontrol uden retskendelse over for ejere eller medejere af kvote-

andele, mens samme behov ikke vurderes at ville være til stede over for andre personer

eller selskaber. Behovet kan dels opstå i forbindelse med rutinemæssig kontrol af indberet-

tede oplysninger om økonomiske mellemværender, dels i forbindelse med en antagelse om,

at der ikke er sket den lovpligtige indberetning af disse oplysninger. Den rutinemæssige

kontrol forventes at ville udgøre langt hovedparten af alle kontrolbesøg.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser

Der er i 2018 ikke vedtaget nogen bestemmelser, hvorved forvaltningsmyn-

digheders adgang til at foretage tvangsindgreb er blevet ophævet.

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at fore-

tage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

Der er i 2018 vedtaget i alt 4 bestemmelser, som giver den offentlige for-

valtning en egentlig ny adgang til at foretage tvangsindgreb, der er omfattet

af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 150 a, stk. 2, i serviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018,

medfører,

at Styrelsen for Patientsikkerhed til enhver tid som led i tilsynet med den personlige hjælp,

omsorg og pleje, som ydes på registreringspligtige kommunale og private enheder (pleje-

centre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder – dog ikke enheder, hvor hjælpen og

støtten til borgerne i enheden i væsentligt omfang omfatter støtte efter servicelovens § 85)

efter loven, mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til alle registrerings-

pligtige enheder omfattet af tilsynet. Bestemmelsen, der blev indsat ved

lov nr. 560 af 29.

maj 2018

og trådte i kraft den 1. juli 2018, ophæves igen den 31. december 2021. Det frem-

går af lovens bemærkninger, at indførelsen af § 150 a, stk. 2, vurderes at være nødvendig

for at sikre et effektivt tilsyn med området. Formålet med at få adgang til den enkelte en-

hed er at give tilsynet mulighed for at få et generelt overblik over f.eks. et plejecenters fa-

ciliteter, retningslinjer og dokumentation for den personlige hjælp, omsorg og pleje, der til-

bydes i enheden. Det vil ikke være muligt at føre et tilstrækkeligt tilsyn alene ud fra de op-

lysninger, som enhederne skal levere efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed

efter bestemmelsen i § 150 a, stk. 1. Ved tilsynsbesøgene har Styrelsen for Patientsikker-

hed mulighed for at se, hvordan forholdene faktisk er på de registreringspligtige enheder

og derved verificere de oplysninger, de har modtaget. Derudover vil Styrelsen for Patient-

sikkerhed have mulighed for at se på de forhold, der ikke fremgår af de oplysninger, som

styrelsen anmoder om, herunder mulighed for at tale med beboere, medarbejdere og ledelse

om deres oplevelser og observationer i forhold til den personlige hjælp, omsorg og pleje.

Det er bl.a. et særligt hensyn at varetage i forhold til at kontrollere, at både kommunale og

private enheder, som udfører en offentlig opgave, lever op til deres forpligtelser. Lovfor-

slaget lægger sig på dette punkt endvidere op af de rammer og hensyn, som gælder for det

nuværende risikobaserede tilsyn på sundhedsområdet efter sundhedslovens § 213 a, stk. 2.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at bestemmelsen vil blive administreret i over-

ensstemmelse med retssikkerhedsloven, således at denne lovs processuelle regler skal over-

holdes ved gennemførelsen af tilsynsbesøget. Herudover fremgår det af bemærkningerne,

at det forventes, at adgangen til de registreringspligtige enheder i forbindelse med tilsyn

hovedsageligt vil ske med den pågældende enheds accept. Begrundelsen for at indføre en

bestemmelse om, at tilsynet skal have adgang, er at sikre, at tilsynet også kan få adgang i

de formodentlig få tilfælde, hvor enhedens ledelse ikke frivilligt vil tillade tilsynet adgang.

Begrundelsen for, at tilsynet skal have adgang uden forudgående retskendelse, er, at det

vurderes, at der ikke er forhold, som vil være relevant, at en domstol tager stilling til. Der-

udover fremgår det af bemærkningerne, at uanset om enhederne frivilligt tillader tilsynet

adgang, skal reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

greb og oplysningspligter overholdes. Det er en forudsætning for, at der kan føres tilsyn

med den hjælp, som borgeren modtager i eget hjem, at borgeren meddeler samtykke til, at

tilsynet må komme ind i borgerens hjem. Det samme gør sig gældende, når tilsynet træder

ind i borgerens egen bolig på et plejecenter.

Efter § 2 b, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 med senere ændringer,

har Sikkerheds-

styrelsens repræsentanter til enhver tid uden forevisning af legitimation adgang til forhand-

leres butikslokaler med henblik på at kontrollere overholdelsen af, at der ikke sælges tobak

og alkohol til mindreårige. Sikkerhedsstyrelsen vil ikke skulle indhente retskendelse forud

for et kontrolbesøg. Bestemmelsen blev indsat med lov 1558 af 18. december 2018 og trå-

dte i kraft den 1. januar 2019. Med bestemmelsen vil Sikkerhedsstyrelsen kunne skaffe sig

adgang til detailforhandleres butikslokaler, såfremt det er nødvendigt for at gennemføre

kontrol af, at forbuddet mod salg af tobaksvarer til personer under 18 år, forbuddet mod

salg af

alkoholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til per-

soner under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg,

og forbuddet mod salg af

alko-

holdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover til personer under

18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg, overholdes, samt at butikker, hvor der fore-

går detailsalg, skilter med, at salg af tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer kun kan

finde sted, hvis kunden viser gyldig billedlegitimation, såfremt sælgeren er i tvivl om, at

kunden opfylder aldersgrænserne. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at

Sikkerhedsstyrelsen selv kan tilrettelægge den nærmere kontrolopgave efter en konkret

vurdering. Sikkerhedsstyrelsen vil have mulighed for at gennemføre kontrollen uden fore-

visning af legitimation, hvorved styrelsens repræsentanter kan optræde, så de ikke fremstår

identificerbare for hverken detailforhandlere eller købere. Heri ligger bl.a., at Sikkerheds-

styrelsens repræsentanter i forbindelse med et kontrolbesøg kan undlade at præsentere sig

selv samt undlade at optræde i uniformering eller anden beklædning, der associerer dem

med en tilsynsmyndighed. Sikkerhedsstyrelsen har således efter bestemmelsen mulighed

for at tilrettelægge kontrolopgaverne som en anonym kontrol. Det fremgår endvidere af be-

mærkningerne, at bestemmelsen skal

anvendes i overensstemmelse med retssikkerhedslo-

ven.

Efter sundhedslovens § 211 a, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2. november 2018

med senere ændringer,

har sundhedsministeren eller den myndighed, som sundhedsmini-

steren henlægger sine beføjelser til, til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-

delse adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, fortegnelser, papirer m.v., herun-

der også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der

er nødvendige til brug for kontrol af opgaver vedrørende håndtering af farlige biologiske

stoffer og relaterede materialer, f.eks. poliovirus. Om nødvendigt kan myndigheden an-

mode politiet om at yde bistand ved kontrollen. Bestemmelserne blev indsat ved lov nr.

1554 af 18. december 2018 og træder i kraft den 1. juli 2019. Bestemmelsen i

stk. 5

udtagelse af prøver til kontrolundersøgelser har til hensigt at give mulighed for at kontrol-

lere, hvorvidt der f.eks. er tale om det stof, man fra myndighedens eller virksomhedens side

angiver, eller om en given virksomhed har kontrolbelagt materiale uden at have angivet det.

Ved udtagelse af prøver udtages alene den mængde, som er nødvendig for kontrolundersø-

gelsen. Bestemmelsen i

stk. 6

om adgang til offentlig og privat ejendom m.v. har baggrund

i den farlige karakter af de biologiske stoffer og relaterede materialer, der er omfattet af

loven. Det vurderes at være en forudsætning for at kunne foretage en effektiv kontrol, at

kontrolmyndigheden har ret til at gøre sig bekendt med relevant materiale m.v. Det frem-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

går af bemærkningerne, at tvangsindgreb efter bestemmelsen kun kan anvendes, hvis det

skønnes nødvendigt for løsningen af opgaver i medfør af loven eller bestemmelser fastsat i

medfør af loven, samt at bestemmelsen vil blive administreret i overensstemmelse med rets-

sikkerhedsloven. Der vil derfor som udgangspunkt ske underretning af den berørte virk-

somhed forud for et kontrolbesøg, og det forventes, at adgangen til de faciliteter, der hånd-

terer farlige biologiske stoffer m.v., hovedsageligt vil ske med den pågældende facilitets

accept. Muligheden for uvarslet kontrol forventes derfor kun undtagelsesvis at blive bragt

i anvendelse, f.eks. hvor kontrolmyndigheden vurderer, at der kan være behov for at kon-

trollere, at sikkerheden også iagttages i forbindelse med et uanmeldt besøg.

Efter § 44 e, stk. 3, i lægemiddelloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018 med

senere ændringer,

har miljø- og fødevareministeren til enhver tid mod behørig legitimation

og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmid-

ler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder elektroniske data, for at tilvejebringe oplys-

ninger til brug for kontrol af dyrlægers opsplitning af lægemidler til veterinær brug, som

fastsat i lægemiddelloven eller i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lægemiddelloven.

Om nødvendigt kan myndigheden anmode politiet om at yde bistand ved kontrollen. Be-

stemmelserne blev indsat ved lov nr. 1554 af 18. december 2018 og trådte i kraft den 1. ja-

nuar 2019. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at tilsynsmyndigheden med

indførelse af bestemmelsen får samme mulighed for adgang uden retskendelse, som ved

det eksisterende tilsyn med dyrlæger i dyrlægelovens § 33, samt at det – som ved indførel-

sen af dyrelægelovens § 33 – har været overvejet, om det er muligt at indskrænke bestem-

melsens anvendelsesområde til alene at omfatte forretningslokaliteter. For dyrlægepraksis

gælder det imidlertid, at den erhvervsmæssige del kan være nært forbundet med dyrlægens

private forhold. Den erhvervsmæssige side og den private side udgør her en enhed. Det vil

derfor være en forudsætning for at kunne udføre en effektiv kontrol også at have adgang til

private lokaliteter. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at den vil

blive administreret i overensstemmelse med retssikkerhedsloven. Det indebærer bl.a., at

kontrolmyndigheder som hovedregel skal underrette dyrlægepraksis forud for gennemfø-

relsen af en beslutning om iværksættelse af kontrolbesøg uden retskendelse, men at uvars-

let kontrol kan foretages, hvis f.eks. kontrollens formål forspildes ved forudgående under-

retning.

5. Sammenfatning

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justitsministe-

riets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven

generelt har givet anledning til væsentlige problemer i praksis i 2017, hver-

ken i forhold til de virksomheder mv., hvor der udføres kontrolbesøg, eller

i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og udførelse af kontrolbesøg

mv.

I 2018 er der vedtaget i alt 23 bestemmelser vedrørende forvaltningens ad-

gang til at gennemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven. 4 be-

stemmelser giver forvaltningen en egentlig ny adgang til at gennemføre

tvangsindgreb, 16 af bestemmelserne har haft til formål at udvide anvendel-

sesområdet for allerede gældende bestemmelser om adgang til tvangsind-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse).

greb, mens 3 bestemmelser i det væsentlige har karakter af en videreførelse

af en tidligere bestemmelse. I 2018 er der ikke vedtaget nogen bestemmel-

ser, hvorved forvaltningsmyndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb

er blevet ophævet.

Justitsministeriet vil fortsat med udgangspunkt i princippet i grundlovens §

72 om boligens ukrænkelighed i forbindelse med den lovtekniske gennem-

gang af ministeriers lovforslag tilstræbe, at der ikke unødigt medtages be-

stemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig ad-

gang til privat ejendom.