REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Orienteringsnotat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-708/18, TK mod Asociaţia de Proprietari bloc M5A Scara A, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 197
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. februar 2019

Databeskyttelseskontoret

Christian Birkmose Eri-

chsen

2019-793-0016

1017010

Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-708/18, TK mod

Asociaţia

de Proprietari bloc M5A Scara A.

1. Indledning

Tribunalul

Bucureşti

(Byretten i Bukarest) i Rumænien har i en sag om vi-

deoovervågning af fællesarealer i en boligblok og gyldigheden af rumænsk

lovgivning desangående forelagt EU-Domstolen fire præjudicielle spørgs-

mål om bl.a. fortolkningen af direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger (herefter data-

beskyttelsesdirektivet), der nu er ophævet ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (ge-

nerel forordning om databeskyttelse) (herefter databeskyttelsesforordnin-

gen)), der anvendes fra den 25. maj 2018, jf. forordningens artikel 99, stk.

Af disse spørgsmål er navnlig det første spørgsmål af dansk interesse, idet

det vedrører, om artikel 8 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder samt artikel 7, litra f, i databeskyttelsesdirektivet skal

fortolkes således, at reglerne er til hinder for en national ordning som den i

hovedsagen omhandlede, hvorefter videoovervågning uden den registrere-

des samtykke kan anvendes dels for at tilvejebringe sikkerhed for og beskyt-

telse af personer, genstande og værdier, dels for at forfølge legitime interes-

ser.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Orienteringsnotat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-708/18, TK mod Asociaţia de Proprietari bloc M5A Scara A, fra justitsministeren

2. Sagens faktiske omstændigheder

I den konkrete nationale sag har sagsøgeren, TK, anlagt retssag mod sin bo-

ligforening,

Asociaţia

de Proprietari bloc M5A Scara A, med påstand om,

at sagsøgte har krænket hans ret til privatlivets fred, og denne krænkelse

skal ophøre.

I den konkrete sag havde boligforeningen installeret et videoovervågnings-

system i boligblokken. I den forbindelse gav bl.a. sagsøgeren samtykke til

installation af videoovervågningssystemet. Sagsøgeren trak efterfølgende

sit samtykke til installation af overvågningssystemet tilbage. Sagsøgte næg-

tede dog at afinstallere videooptagelsessystemet.

Sagsøgeren har i sagen gjort gældende, at hans ret til privatlivets fred er ble-

vet krænket. Sagsøgte har gjort gældende at have installeret videokamera-

erne i god tro, på en gennemsigtig måde og med gode intentioner for at opnå

den mest muligt effektive beskyttelse af lokalerne i boligblokken. Sagsøgte

har i forlængelse heraf gjort gældende, at der med tiden var indtruffet tal-

rige episoder, som gav sagsøgte anledning til at træffe strengere foranstalt-

ninger for at beskytte ejendommen mod forbrydelser.

3. Den danske interesse i sagen

Regeringen afgiver indlæg i sagen, da den kan rejse principielle spørgsmål

i forhold til medlemsstaternes nationale råderum efter databeskyttelsesfor-

ordningen. Selvom sagen vedrører databeskyttelsesdirektivet, er der et væ-

sentligt overlap mellem de to EU-retsakter, herunder særligt mellem data-

beskyttelsesdirektivets artikel 7, som sagen vedrører, og databeskyttelses-

forordningens artikel 6, som begge angår fastlæggelsen af, hvornår behand-

ling af personoplysninger er lovlig. EU-Domstolen har da også i dom af 20.

december 2017 i sag C-434/16, Nowak, udtalt sig om forholdet til databe-

skyttelsesforordningen, selvom den pågældende præjudicielle sag vedrørte

databeskyttelsesdirektivet.

Danmark har inden for rammen af databeskyttelsesdirektivet fastsat en

række nationale særregler om lovlig behandling af personoplysninger. Disse

særregler er efterfølgende i en lang række tilfælde opretholdt efter databe-

skyttelsesforordningens muligheder herfor, ligesom der også er fastsat en

række nye nationale særregler vedrørende behandling af personoplysninger

efter databeskyttelsesforordningen. Der kan som eksempel på sådanne na-

tionale særregler henvises til bl.a. sundhedsloven, lov om Udbetaling Dan-

mark, lov om finansiel virksomhed og lov om tv-overvågning.

Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål kan få betydning for,

hvilke muligheder medlemsstaterne har for at kunne fastsætte nationale sær-

regler om behandling af personoplysninger, herunder i lov om tv-overvåg-

ning. Domstolens afgørelse kan således f.eks. få betydning for ordningen

for tv-overvågning i Danmark, hvorefter private efter tv-overvågningsloven

som udgangspunkt

ikke

må tv-overvåge på f.eks. gader og veje, som benyt-

tes til almindelig færdsel,

medmindre

der i loven på generel vis er givet mu-

lighed for at tv-overvåge, såsom tilfældet f.eks. er med tv-overvågning foran

detailbutikkers facader eller ved pengeautomater. Domstolens afgørelse kan

medføre, at private aktører, såsom butikker og boligorganisationer mv., må

tv-overvåge i det offentlige rum ud fra en konkret vurdering fra sag til sag –

med den forskelligartede praksis for brug af overvågningskameraer det i øv-

rigt vil medføre på offentligt tilgængelige steder.

Regeringens synspunkter i sagen

Regeringen vil i sagen argumentere for, at medlemsstaterne, som i medfør

af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, kan opretholde eller

indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, der bl.a. handler om at

fastlægge, hvornår en behandling af personoplysninger er nødvendig for

”udførelse af en opgave i samfundets interesse”, har et betydeligt nationalt

råderum i denne forbindelse.

Der vil i den forbindelse blive argumenteret for, at det nationale råderum for

særregler om behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesforord-

ningen har den rækkevidde, som det bl.a. er kommet til udtryk i betænkning

nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – og de gældende retlige rammer

for dansk lovgivning.

Regeringen ønsker, at det – rent teknisk – slås fast, at national særlovgiv-

ning, der tidligere blev fastsat for at præcisere dagældende artikel 7, litra f,

i databeskyttelsesdirektivet må kunne rummes inden for den nugældende

databeskyttelsesforordnings artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. artikel 6, stk. 2

og 3, og tidligere også har kunnet rummes inden for andre bestemmelser i

artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, jf. direktivets artikel 5.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det første spørgsmål, der

er forelagt EU-Domstolen, skal besvares således, at det ikke kan udelukkes,

at den omhandlede nationale lovgivning kan rummes inden for artikel 7, li-

tra c eller e, i databeskyttelsesdirektivet og nu databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra c eller e, uanset at det vurderes, at den omhand-

lede nationale lovgivning ikke kan rummes inden for artikel 7, litra f, i da-

tabeskyttelsesdirektivet.