REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Revideret samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. marts 2019

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 195
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. februar 2019

EU-retskontoret

Anna Munksgaard Juul

Holm

2019-3051-0021

1021025

Revideret samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets

ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. marts 2019

Side:

3-5

Punkt 4:

Overordnet debat om EU’s bekæm-

pelse af terrorisme

Politisk drøftelse

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om harmoniserede

regler for udpegning af retlige repræ-

sentanter med henblik på indsamling

af bevismateriale i straffesager

Generel indstilling

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om beskyttelse af

personer, der indberetter overtrædel-

ser af EU-lovgivningen

Statusorientering

Forhandlingsmandat til en aftale

mellem EU og USA om adgang til

e-beviser

Politisk drøftelse

6-13

Punkt 5:

14-29

Punkt 6:

30-32

Punkt 7:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Revideret samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. marts 2019

33-35

Punkt 8:

Anden tillægsprotokol til Europarå-

dets Budapestkonvention

Politisk drøftelse

Rådets forordning (EU) 2017/1939

af 12. oktober 2017 om gennemfø-

relse af et forstærket samarbejde om

oprettelse af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed (EPPO)

Statusorientering

Forslag til forordning om oprettelse

af programmet for rettigheder og

værdier.

Sagen forventes sat på dagsorden

på et snarligt rådsmøde med hen-

blik på vedtagelse.

Forbedring af den demokratiske

modstandsdygtighed: sikring af frie

og retfærdige valg og bekæmpelse af

desinformation

Statusorientering

36-38

Punkt 9:

39-45

Punkt 10:

46-50

Punkt 11:

Ændringer i dokumentet i forhold til samlenotatet oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 21. februar 2019 er markeret med streg i venstre mar-

gin.

Dagsordenspunkt 4: Overordnet debat om EU’s bekæmpelse af terro-

risme

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 7.-8. marts 2019 forventes det, at Kommissionen vil gøre

generel status i forhold til sikkerhedsunionen og bl.a. opfordre til at styrke

samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Kommissionen vil sand-

synligvis inddrage anbefalinger fra Europa-Parlamentets Særlige Udvalg

om Terrorisme. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen

har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

er man overordnet positiv over for tiltag, der kan styrke samarbejdet i EU

på terrorbekæmpelsesområdet. Fra dansk side lægges der vægt på, at klas-

sificerede oplysninger skal behandles særskilt og i overensstemmelse med

national lovgivning og national sikkerhed.

2. Baggrund

Den 6. juli 2017 nedsatte Europa-Parlamentet et særligt udvalg om terro-

risme, der fik til opgave at adressere de praktiske og retlige udfordringer,

der ses i kampen mod terrorisme – med særligt fokus på samarbejde og in-

formationsdeling.

Det Særlige Udvalg om Terrorisme udgav sin endelige rapport den 13.

november 2018. Rapporten indeholder 227 anbefalinger til tiltag og initiati-

ver, der kan medvirke til at overkomme de identificerede praktiske og ret-

lige udfordringer og styrke kampen mod terrorisme i EU.

Rapporten blev vedtaget af Europa-Parlamentet ved resolution den 12. de-

cember 2018.

Anbefalingerne vedrører en lang række emner, herunder bl.a. terrortruslen,

forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering, samarbejde og udveksling af

oplysninger, terrorfinansiering og EU’s ydre grænser.

I forhold til samarbejde og udveksling af oplysninger anbefaler udvalget

bl.a., at medlemsstaterne udvikler den nødvendige retlige ramme for en

fremtidig tilgang med ”udveksling af oplysninger som standard”, når det

drejer sig om udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede oplysninger med

andre medlemsstater og relevante EU-agenturer og -organer. Sådanne op-

lysninger skal ifølge udvalget som den klare hovedregel udveksles, og der

bør kun kunne afstås fra at udveksle oplysninger i særlige tilfælde, hvor vi-

deregivelse af oplysninger ville bringe igangværende efterforskning eller en

persons sikkerhed i fare.

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet den 7.-8. marts 2019 vil gøre

generel status på terrorbekæmpelsesområdet og opfordre til at styrke sam-

arbejdet i EU. Kommissionen vil sandsynligvis inddrage anbefalingerne fra

Det Særlige Udvalg om Terrorisme i drøftelserne.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen ønsker en drøftelse af, hvilke tiltag der kan

styrke EU’s indsats på terrorbekæmpelsesområdet. Det forventes, at Kom-

missionen overordnet bl.a. vil opfordre til at styrke samarbejdet i EU på terr-

orbekæmpelsesområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udvekslingen af synspunkter medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Udvekslingen af synspunkter medfører ikke i sig selv statsfinansielle, sam-

funds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. februar 2019 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

Det bemærkes, at rapporten fra Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om

Terrorisme generelt er blevet positivt modtaget af medlemsstaterne, men at

flere medlemsstater har forholdt sig kritisk til bl.a. udvalgets anbefalinger

om standardiseret udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede oplysninger.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig opfordringer til at styrke sam-

arbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Fra dansk side støtter man ini-

tiativer, der kan medvirke til at styrke informationsudvekslingen mellem

medlemsstaternes myndigheder med henblik på at forebygge og bekæmpe

terrorisme, herunder at øge medlemslandenes bidrag til Europol-databaser,

og på at sikre Europol adgang til relevante EU-databaser. Fra dansk side er

der dog fokus på, at klassificerede oplysninger skal behandles særskilt og i

overensstemmelse med national lovgivning og national sikkerhed. Derfor

kan man fra dansk side ikke støtte eventuelle forslag, der måtte pålægge EU-

medlemsstaterne obligatorisk og/eller automatisk udveksling af sådanne op-

lysninger med EU, herunder Europol. Regeringen kan derfor ikke støtte an-

befalingen om standardiseret udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede

oplysninger, der fremgår i rapporten fra Det Særlige Udvalg om Terrorisme.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter

med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 226 endelig

1. Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er sat på dagsorde-

nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 med

henblik på en generel indstilling. Forslaget har overordnet til formål at lette

indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i straf-

fesager. Derudover har direktivforslaget til formål at reducere hindringer

for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser. Forslaget vurde-

res at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Direktivforslaget

forventes at nødvendiggøre ændringer i dansk lovgivning. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdnin-

ger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet positiv over for forsla-

get, og der er fra dansk side blevet lagt vægt på, hvilken betydning forsla-

get vil have for Danmark, herunder for danske myndigheder, tjenesteudby-

dere og forbrugere samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige med-

lemsstater.

2. Baggrund

Kommissionen har den 17. april 2018 fremsat en pakke bestående af a) et

forordningsforslag om europæiske editions- og sikringskendelser om elek-

tronisk bevismateriale i straffesager og b) et direktivforslag om harmonise-

rede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsam-

ling af bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater, samt den europæiske efterforskningsken-

delse. Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Der blev opnået generel indstilling til forordningsforslaget på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2018.

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-

rende kryptering og e-beviser. Emnet har siden været drøftet på en række

rådsmøder

siden

2015.

Direktivforslaget er modtaget i dansk sprogversion den 25. maj 2018.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget har til formål at forpligte medlemslandene til at forpligte

udbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder tjenester i EU, til at

udpege en retlig repræsentant, som skal modtage, overholde og håndhæve

afgørelser fra kompetente myndigheder om indsamling af bevismateriale i

straffesager på vegne af den pågældende tjenesteudbyder. Der vil eksempel-

vis kunne være tale om de kendelser om udlevering og sikring af elektro-

nisk bevismateriale, der indføres med det samtidigt fremsatte forordnings-

forslag, men der kan også være tale om rent nationale anmodninger eller an-

modninger baseret på den europæiske efterforskningskendelse eller i med-

før af reglerne om retshjælp.

Det afgørende for, om en tjenesteudbyder ”udbyder tjenester i EU”, er, om

tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en el-

ler flere medlemsstater at anvende sine tjenester. Den blotte tilgængelighed

af tjenesten er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor også krav om en ”væ-

sentlig tilknytning” til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne stilles til

rådighed, hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momenter. En

sådan væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis tjenesteudbyde-

ren er etableret i EU.

For tjenesteudbydere uden for EU vil det være afgørende for, om kravet om

væsentligt tilknytning er opfyldt, om der er et betydeligt antal brugere i en

eller flere medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen målretter sine tjene-

ster

mod

en eller flere medlemsstater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne

på det nationale sprog eller ved at udbyde apps i lokale ”app-butikker”.

Forslaget finder ikke anvendelse for tjenesteudbydere, der er etableret i en

enkelt medlemsstat og alene udbyder tjenester på denne medlemsstats om-

råde. Danske virksomheder, der alene udbyder tjenester i Danmark, vil så-

ledes ikke blive forpligtet efter direktivet.

Udbydere af følgende typer af tjenester er omfattet af forslaget:

Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2,

stk. 4, i direktivet om en europæisk kodeks for elektronisk kom-

munikation.

Informationssamfundets tjenester som defineret i artikel 1, stk.

1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535,

som gør det muligt for brugerne at kommunikere

med hinanden, eller som giver mulighed for behandling eller

lagring af data

på vegne af de brugere, som tjenesten udbydes

til.

Internetdomænenavns- og IP-nummereringstjenester såsom ud-

bydere af IP-adresser, domænenavnsadministratorer, domæne-

navnsregistratorer og hermed forbundne privatlivs- og proxytje-

nester.

En udbyder af sådanne tjenester, som udbyder sine tjenester i EU, jf. det

ovenfor beskrevne, vil skulle udpege mindst én retlig repræsentant inden for

EU. Repræsentanten vil skulle udpeges i en af de medlemsstater, hvor tje-

nesteudbyderen udbyder sine ydelser eller er etableret.

Den retlige repræsentant kan være en fysisk eller juridisk person, herunder

tredjemand. Tjenesteudbyderen vil også kunne udpege et eksisterende for-

retningssted, herunder en juridisk enhed, et agentur, et kontor eller hoved-

sædet.

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at hvis en tjenesteudbyder

er forpligtet til at udpege en retlig repræsentant, og hvis tjenesteudbyderen

udbyder sine tjenester i en medlemsstat, der deltager det retlige samarbejde

på det strafferetlige område (instrumenter vedtaget i henhold til TEUF af-

snit V, kapitel 4), skal tjenesteudbyderen udpege mindst én retlig repræsen-

tant i en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde i straffesager.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at Danmark som følge af retsforbe-

holdet (samt i et vist omfang også Irland og Storbritannien) ikke i alle til-

fælde vil være bundet af den retsakt (f.eks. den europæiske efterforsknings-

kendelse), som ligger til grund for anmodningen til den retlige repræsentant.

Dette medfører, at en retlig repræsentant udpeget i

Danmark (eller i

an-

den

medlemsstat, der ikke deltager i et eller flere af de relevante samarbejds-

instrumenter), ikke vil kunne varetage sit hverv fuldt ud, idet vedkommende

ikke vil kunne

modtage

en kendelse i henhold til det instrument, som med-

lemsstaten ikke deltager i.

For Danmark vil denne bestemmelse i praksis medføre, at en dansk tjene-

steudbyder omfattet af direktivet, der udbyder tjenester i et andet EU-land

end Danmark, ikke vil kunne udpege sin retlige repræsentant i Danmark,

fordi Danmark som følge af retsforbeholdet ikke i alle tilfælde vil være bun-

det af de retsakter, der ligger til grund for anmodningen. Den danske virk-

somhed vil således skulle udpege sin retlige repræsentant i en medlemsstat,

der deltager i det EU-retlige samarbejde på det strafferetlige område.

Tjenesteudbyderne skal oplyse den centrale myndighed i den medlemsstat,

hvori den retlige repræsentant udpeges, om udpegningen og kontaktoplys-

ninger på den pågældende retlige repræsentant, samt om det eller de sprog,

der kan rettes henvendelse til repræsentanten på. Har en tjenesteudbyder ud-

peget flere retlige repræsentanter, skal tjenesteudbyderen desuden oplyse

om de kriterier, som tjenesteudbyderen har fastsat skal gælde for fordelin-

gen mellem repræsentanterne ved fremsendelsen af henvendelser. Medlem-

slandenes myndigheder vil kunne afvige fra disse kriterier i behørigt begrun-

dede tilfælde. Tjenesteudbyderen skal gøre oplysningerne offentligt tilgæn-

gelige og orientere om eventuelle ændringer.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af nationale regler sikre bl.a., at

så-

vel

den retlige repræsentant

som tjenesteudbyderen

kan gøres ansvarlige for

manglende opfyldelse af de forpligtelser, der udspringer af den retlige

ramme, som gælder ved repræsentantens modtagelse af afgørelser og ken-

delser.

Medlemsstaterne skal bl.a. også indføre sanktioner for tjenesteudbyderens

overtrædelse af nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet,

herunder hvis en tjenesteudbyder ikke udpeger en retlig repræsentant i over-

ensstemmelse med direktivet eller ikke forsyner repræsentanten med de

nødvendige beføjelser og ressourcer til generelt at kunne efterkomme de

kompetente myndigheders afgørelser. Straffen for ikke at efterkomme en

konkret afgørelse, såsom en kendelse i en konkret sag, vil derimod skulle

følge af andre instrumenter, såsom det samtidigt fremsatte forordningsfor-

slag, eller af national ret.

Direktivforslaget indfører endvidere en række andre forpligtelser for de en-

kelte medlemsstater med henblik på sikring af direktivets effektivitet.

Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser om mekanismer ved-

rørende koordination mellem de centrale myndigheder i medlemsstaterne,

gennemførelse, evaluering og ikrafttræden.

Der henvises for en nærmere gennemgang af forordnings- og direktivfor-

slagene om e-beviser, herunder i forhold til retssikkerhed og forholdet til

det danske retsforbehold, til justitsministerens besvarelse af 29. januar 2019

af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende direktivfor-

slaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at forslaget omfatter tjenesteudbydere, der udby-

der deres tjenester i EU, uanset hvor de er etableret,

dvs.

både i og

uden

for

EU.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at det i mangel af en fælles EU-

tilgang er sandsynligt, at ukoordinerede nationale løsninger i forhold til

modtagelse, overholdelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indsamling af

bevismateriale i straffesager vil føre til en fragmentering og skabe et klude-

tæppe af forskellige og potentielt konfliktende nationale forpligtelser for de

tjenesteudbydere, der driver virksomhed på flere markeder. Kommissionen

har anført, at dette hæmmer leveringen af tjenesteydelser i hele EU.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange samt de mange interessenter

vurderer Kommissionen således, at det er mest hensigtsmæssigt med lov-

givning på EU-niveau for at kunne adressere problemerne.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der findes ikke i dansk ret regler om tjenesteudbyderes udpegning af en ret-

lig repræsentant med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager.

Er der tale om et efterforskningsskridt i Danmark, som foretages af dansk

politi, f.eks. en editionskendelse til en dansk tjenesteudbyder, vil der kunne

rettes direkte henvendelse til den danske tjenesteudbyder.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at en vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for til-

pasning af dansk lovgivning.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Det vurderes

endvidere,

at en vedtagelse af direktivforslaget vil have kon-

sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vil være forbundet med, at

danske virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal udpege en retlig re-

præsentant, der skal være bosiddende eller etableret i en anden medlemsstat

end Danmark og besvare anmodninger fra andre medlemsstaters retslige

myndigheder vedrørende udlevering af bevismateriale i straffesager.

nærmere økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil skulle afklares nær-

mere i forbindelse med gennemførelsen af direktivet i dansk ret.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 20. februar 2019.

Kommissionens forslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettig-

heder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-

neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-

styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-

slagene.

IT-politisk forening, Erhvervsstyrelsen og Dansk Erhverv har afgivet hø-

ringssvar med bemærkninger til begge forslag.

Der henvises til det oversendte reviderede grund- og nærhedsnotat af 29. ja-

nuar 2019.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget, der

har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager og at reducere hin-

dringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser i EU.

Danmark er således positivt indstillet over for, at direktivet indebærer, at

danske virksomheder omfattet af direktivet, der udbyder tjenesteydelser i

andre medlemsstater, fremadrettet ikke vil blive mødt med forskellige krav

vedrørende udpegning af retlige repræsentanter i de forskellige medlems-

stater. Der vil f.eks. ikke fremadrettet kunne stilles krav om, at danske virk-

somheder udpeger repræsentanter i alle de medlemsstater, hvori virksom-

hederne udbyder tjenesteydelser.

Direktivforslaget vil

imidlertid

medføre visse konsekvenser for Danmark,

jf. pkt. 7. Fra dansk side

har der under forhandlingerne været lagt

vægt på,

hvilken betydning

forordnings- og direktivforslaget

vil have for Danmark,

herunder for danske myndigheder, forbrugere og tjenesteudbydere, samt for

det fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater,

herunder særligt

set i lyset af, at forordningsforslaget om europæiske editions- og sikrings-

kendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager ikke finder anven-

delse for eller i Danmark.

Kommissionen har i den forbindelse uformelt tilkendegivet over for regerin-

gen, at kendelser efter forordningen som udgangspunkt – på samme måde

som for tjenesteydere fra lande uden for EU – tillige vil omfatte bevismate-

riale, der er lagret i Danmark. Det indebærer imidlertid samtidig, at en re-

præsentant for en dansk tjenesteudbyder omfattet af direktivet, der udbyder

tjenester i et andet EU-land end Danmark, vil have de samme rettigheder

som repræsentanter for tjenesteydere fra lande uden for EU i forhold til

håndteringen af editions- og sikringskendelser efter forordningen, herunder

forordningens regler om håndtering af de situationer, hvor der måtte gælde

særlige nationale regler for udlevering af bevismateriale.

Regeringen vil frem mod rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-

8. marts 2019 søge at få Kommissionens skriftlige bekræftelse af ovenstå-

ende forståelse af forordningens anvendelse over for danske virksomheder.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

5. oktober

2018 til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den

11.-12. oktober

2018.

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lov-

givningen

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 218 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen har den 23.

april 2018 præsenteret forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der

indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen Forslaget følger bl.a. op på

Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om at fremsætte et hori-

sontalt lovforslag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af whistleblowere

i EU i både den offentlige og den private sektor. Forslagets formål er helt

overordnet at styrke håndhævelsen af EU-lovgivningen gennem fastsættelse

af fælles minimumsstandarder, der skal sikre effektiv beskyttelse mod re-

pressalier over for whistleblowere på en række specifikke områder, hvor

overtrædelser angives at kunne medføre alvorlig skade på offentlighedens

interesse. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Det foreliggende direktivforslag vil have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes endvidere at have økono-

miske og administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget. Regeringen støtter overordnet forslagets

formål. Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar

2019, hvor der blev givet mandat til, at regeringen kunne støtte, at det ru-

mænske formandskab indledte forhandlinger med Europa-Parlamentet. Der

blev lagt vægt på, at man fra dansk side i forhandlingerne vil arbejde for,

at den omvendte bevisbyrde modificeres, at arbejdsmarkedets parters auto-

nomi respekteres, at forslaget bliver mere fleksibelt, at tvivlsspørgsmål i for-

hold til sammenhængen med anden eksisterende sektorlovgivning afklares,

og at grænsen for hvilke private virksomheder, der omfattes af forslaget,

hæves markant fra de 50 ansatte, der følger af det foreliggende forslag. Der

har fundet trilogforhandlinger sted den 29. januar, den 13. februar og den

4. marts 2019. I regi af Rådet har der været afholdt et arbejdsgruppemøde

den 13. februar 2019. Der er desuden afholdt en række attachémøder den

6., 19., 21. og 26. februar 2019. Sagen skal drøftes på rådsmødet den 7.-8.

marts 2019, hvor der vil blive aflagt statusrapport i forhold til fremdriften i

forhandlingerne.

Baggrund

EU-institutionerne og interesserede parter har opfordret til øget beskyttelse

af whistleblowere på EU-plan.

Europa-Parlamentet har i sin beslutning af 24. oktober 2017 om legitime til-

tag til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse,

og i sin beslutning af 20. januar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyt-

telsen af EU’s finansielle interesser opfordret Kommissionen til at frem-

lægge et horisontalt lovforslag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af

whistleblowere både i den offentlige og private sektor i medlemsstaternes

og i EU’s institutioner.

I Rådets konklusioner af 11. oktober 2016 om gennemsigtighed på skatteo-

mrådet har Rådet anerkendt vigtigheden af beskyttelse af whistleblowere og

opfordret Kommissionen til at undersøge mulighederne for fremtidige tiltag

på EU-plan.

I Kommissionens meddelelse fra 2016 ”EU-retten: Bedre resultater gennem

bedre anvendelse” fremgår, at håndhævelsen af EU-retten fortsat er en ud-

fordring, og at Kommissionen har til hensigt at sætte ”et stærkere fokus på

håndhævelse for at tjene den almene interesse”. Det fremgår endvidere, at

problemet, f.eks. i forbindelse med bilemissionstests, vandforurening og

transportsikkerhed, ofte ikke er mangel på EU-lovgivning, men snarere, at

EU-lovgivningen ikke anvendes effektivt.

Kommissionen har på baggrund heraf den 23. april 2018 fremsat forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der ind-

beretter overtrædelser af EU-lovgivningen. Forslaget er den 18. maj 2018

oversendt til Rådet i en dansk sprogversion.

Efter det rumænske formandskab på mødet i Coreper den 25. januar 2019

indhentede mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet,

er der den 29. januar, den 13. februar og den 4. marts 2019 afholdt politi-

ske trilogmøder. I regi af Rådet har der været afholdt et arbejdsgruppemøde

den 13. februar 2019. Der er desuden afholdt en række attachémøder den

6., 19., 21. og 26. februar 2019.

Sagen skal drøftes på rådsmødet den 7.-8. marts 2019, hvor der vil blive af-

lagt statusrapport i forhold til fremdriften i forhandlingerne.

Formål og indhold

En øget beskyttelse af whistleblowere på EU-plan kan ifølge Kommissio-

nen medvirke til at kunne afsløre og hindre overtrædelser af EU-lovgivnin-

gen, som ellers ville forblive skjult, og dermed bidrage til at forebygge ska-

der mod offentlighedens interesser. En øget whistlelowerbeskyttelse kan

ifølge Kommissionen endvidere bidrage til at sikre retten til ytringsfrihed

og mediefrihed.

Kommissionen bemærker, at den nugældende beskyttelse af whistleblowere

i de forskellige EU-lande er uensartet. Det anføres, at manglende beskyt-

telse af whistleblowere i en medlemsstat kan have en negativ indvirkning på

EU's politikker i den pågældende medlemsstat, men at det også kan have af-

smittende virkninger i andre medlemsstater. Endvidere bemærkes det, at be-

skyttelse af whistleblowere på EU-plan kun findes i særlige sektorer og i

forskelligt omfang, og at der derfor i mange situationer er manglende mu-

ligheder for at forebygge og afsløre overtrædelser af EU-retten, hvilket kan

forårsage alvorlig skade på offentlighedens interesser.

Direktivforslagets formål er således overordnet at styrke håndhævelsen af

EU-lovgivningen gennem fastsættelse af fælles minimumsstandarder, der

skal sikre en effektiv beskyttelse mod repressalier over for whistleblowere.

Beskyttelsen skal gælde for indberetninger om overtrædelser inden for en

række områder, hvor overtrædelser kan forårsage alvorlige skader på offent-

lighedens interesser.

Den følgende gennemgang af forslagets indhold er baseret på udkast til de

kompromistekster, som formandskabet har fremlagt henholdsvis den 14. ja-

nuar 2019 og 18. januar 2019

samt formandskabets seneste udkast til fire-

kolonnedokument af 8. februar 2019, hvor en række af formandskabets kom-

promisforslag er indarbejdet.

Den endelige kompromistekst vil kunne inde-

holde ændringer i forhold hertil.

3.1. Hjemmel og lovgivningsprocedure

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 16, 43(2), 50, 53(1), 91, 100, 114,

168(4), 169, 192(1) og 325(4).

Artikel 16 omhandler lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Ar-

tikel 43 omhandler lovgivning om den fælles ordning for markederne for

landbrugsvarer. Artikel 50 omhandler lovgivning om gennemførelsen af

etableringsfriheden. Artikel 53 omhandler lovgivning om bl.a. gensidig an-

erkendelse af eksamensbeviser, certifikater mv. med henblik på at lette ad-

gangen til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed. Artikel 91 og artikel

100 omhandler lovgivning på transportområdet. Artikel 114 omhandler lov-

givning om det indre markeds oprettelse og funktion. Artikel 168 omhand-

ler lovgivning om beskyttelse og forbedring af folkesundheden. Artikel 169

omhandler lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Artikel 192 omhandler lov-

givning på miljøområdet. Artikel 325 omhandler lovgivning til bekæmpelse

af svig med EU’s finansielle interesser.

Direktivforslaget er endvidere fremsat med hjemmel i Traktaten om Opret-

telse af det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom), særligt artikel 31

om udarbejdelse af grundlæggende normer til beskyttelse af befolkningens

og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende

stråling.

Direktivforslaget er ikke omfattet af det danske retsforbehold.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, dvs. med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3.2. Anvendelsesområde og betingelser for beskyttelse

Direktivet foreslås at finde anvendelse på overtrædelser af EU-lovgivnin-

gen inden for følgende områder: Offentlige indkøb, finansielle tjenesteydel-

ser og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, pro-

duktsikkerhed, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse, strålebeskyttelse og

nuklear sikkerhed, fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og -velfærd,

folkesundhed, forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred og

personoplysninger og sikkerhed i forbindelse med netværks- og informa-

tionssystemer. Direktivet foreslås ligeledes at finde anvendelse på overtræ-

delser til skade for EU's finansielle interesser, samt overtrædelser relateret

til det indre marked, herunder overtrædelser af konkurrence- og statsstøtte-

regler samt overtrædelser af selskabsskatteregler, hvis formål er at opnå en

skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de relevante sel-

skabsskatteretlige regler.

Direktivforslaget omfatter personer, der arbejder i den private eller offent-

lige sektor. De omfattede personer er nærmere defineret som arbejdstagere

og selvstændige forstået i overensstemmelse med TEUF, herunder tjeneste-

mænd, aktionærer og personer, der tilhører ledelsesorganet hos en virksom-

hed, herunder ikke-ledende medlemmer, samt frivillige og

lønnede og

uløn-

nede praktikanter, personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontra-

henter, underleverandører og leverandører. Direktivet foreslås endvidere at

finde anvendelse på personer, der indberetter om oplysninger opnået gen-

nem et arbejdsmæssigt forhold, der siden er bragt til ende, samt på perso-

ner, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt i tilfælde, hvor

oplysninger om en overtrædelse er erhvervet i løbet af ansættelsesprocessen

eller andre førkontraktretlige forhandlinger.

Direktivforslaget fastsætter visse betingelser for, at indberettende personer

kan ydes beskyttelse i henhold til direktivet. Efter forslaget kræves således,

at de indberettende personer skal have rimelig grund til at antage, at de ind-

berettede oplysninger er korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at de

indberettede oplysninger er omfattet af direktivets anvendelsesområde. End-

videre kræves ifølge forslaget, at indberettende personer som udgangspunkt

har brugt interne indberetningskanaler, inden eksterne indberetningskanaler

anvendes, og at der som udgangspunkt anvendes interne og/eller eksterne

indberetningskanaler inden der sker offentliggørelse af oplysninger. Såfremt

en indberettende person efterfølgende ophører med at have rimelig grund til

at tro, at de indberettede oplysninger var korrekte, skal denne i god tid ind-

give de nye oplysninger for at kvalificere sig til beskyttelse.

3.3. Intern indberetning og opfølgning på indberetninger

Direktivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til – efter

samråd med arbejdsmarkedets parter, hvis det er relevant – at sikre, at der i

den offentlige og private sektor etableres interne indberetningskanaler og

procedurer for modtagelse af og opfølgning på indberetninger.

Alle private virksomheder med mere end 50 ansatte er omfattet af forplig-

telsen til at oprette interne kanaler. Tærsklen gælder dog ikke for virksom-

heder, der opererer i henhold til EU-lovgivningen vedrørende finansielle tje-

nesteydelser, forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Alle offentlige myndigheder (dvs. både kommunale, regionale og statslige)

er endvidere som udgangspunkt omfattet af forpligtelsen til at oprette in-

terne kanaler, idet kommuner med færre end 10.000 indbyggere eller myn-

digheder med færre end 50 ansatte dog kan undtages fra forpligtelsen, lige-

som interne kanaler kan deles mellem kommuner.

I direktivforslaget fastsættes nærmere krav til de interne indberetningskana-

ler og procedurer til opfølgning af indberetninger. Det kræves navnlig, at

indberetningskanaler indrettes og anvendes på en sådan måde, at fortrolig-

heden af identiteten af den indberettende person garanteres. Det kræves

også, at der udpeges en person eller afdeling, der omhyggeligt skal følge op

på indberetninger og underrette den indberettende person inden for en rime-

lig frist om denne opfølgning. Andre personer, såsom arbejdstagerrepræsen-

tanter, kan endvidere udpeges til fortrolige rådgivere. Endvidere kræves, at

der gives klare og lettilgængelige oplysninger om indberetningsprocedu-

rerne, herunder om ekstern indberetning. Endelig kræves det, at indberet-

ninger kan modtages skriftligt i elektronisk format eller papirformat og/el-

ler mundtligt via telefon eller efter anmodning ved fysiske møder inden for

en rimelig frist.

3.4. Ekstern indberetning og opfølgning på indberetning

Direktivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at etab-

lere eksterne indberetningskanaler. Medlemsstaterne skal ifølge forslaget

udpege kompetente myndigheder, der skal etablere uafhængige og selvstæn-

dige eksterne indberetningskanaler, som sikrer fortroligheden i forbindelse

med modtagelse og behandling af oplysninger fra den indberettende person,

følger op på indberetninger inden for en rimelig frist, og i tilfælde, hvor det

er relevant, sender indberetninger til de kompetente EU-organer mv.

I direktivforslaget fastsættes – ligesom til interne indberetningskanaler –

nærmere krav til de eksterne indberetningskanaler og procedurer til opfølg-

ning på indberetninger, herunder med hensyn til formen for modtagelse af

indberetning og frister for opfølgning. Endvidere fastsætter direktivforsla-

get krav om, at de kompetente myndigheder har særligt uddannede medar-

bejdere til varetagelse af forskellige funktioner i forbindelse med håndtering

af indberetninger.

Herudover indeholder direktivforslaget bl.a. nærmere regler om, at de kom-

petente myndigheder har pligt til offentliggørelse af en række oplysninger

om indberetningsordningen, registrering af indberetninger og regelmæssig

gennemgang af procedurer for modtagelse af og opfølgning på indberetnin-

ger.

3.5. Beskyttelse af indberettende og de af indberetningerne berørte personer

Ifølge direktivforslaget skal medlemsstaterne som udgangspunkt sikre den

indberettende persons identitet. Det fremgår desuden af direktivforslaget, at

EU's regler om beskyttelse af personoplysninger (forordning (EU)

2016/679, direktiv (EU) 2016/680) finder anvendelse på enhver behandling

af personoplysninger i henhold til direktivet, og at enhver udveksling eller

videregivelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse med forordning

(EU) 2018/1725.

Ifølge dirketivforslaget skal medlemsstaterne forbyde enhver form for re-

pressalier over for indberettende personer, herunder bl.a. suspension, mid-

lertidig fritstillelse, afskedigelse, degradering, overførsel af opgaver, for-

flytning, negativ bedømmelse af præstationer og disciplinære sanktioner.

Endvidere skal medlemsstanterne ifølge forslaget træffe en række yderli-

gere foranstaltninger med henblik på at sikre beskyttelsen af indberettende

personer. Medlemstaterne skal således bl.a. sikre følgende:



Let tilgængelig og gratis information og rådgivning om procedurer

og retsmidler vedrørende beskyttelse mod repressalier.

Fritagelse for ansvar for overtrædelse af en eventuel tavshedspligt,

som gælder i henhold til kontrakt eller lovgivning ved videregi-

velse af oplysninger, til indberettende personer.

Omvendt bevisbyrde i retssager, således at arbejdsgiveren skal be-

vise, at repressalier over for en indberettende person ikke er en kon-

sekvens af indberetningen.

Adgang til afhjælpende foranstaltninger til den indberettende per-

son mod repressalier, herunder foreløbige retsmidler, indtil retssa-

gen er afgjort i overensstemmelse med de nationale regler.

Sikring af, at indberettende personer under retssager, der føres mod

personer uden for arbejdsrelateret kontekst, f.eks. i sager om

injurier, krænkelse af ophavsret eller brud på tavshedspligt, som

forsvar kan påberåbe sig at have udført en indberetning eller of-

fentliggørelse i overensstemmelse med direktivet.



Medlemsstaterne skal ifølge direktivetforslaget også sikre, at de berørte per-

soner, herunder dem, der er berørt af indberetningerne, fuldt ud skal nyde

godt af deres rettigheder i henhold til EU's Charter om grundlæggende ret-

tigheder, bl.a. princippet om uskyldsformodning, retten til effektive retsmid-

ler og til en retfærdig rettergang samt retten til et forsvar, ligesom de berørte

personeres identitet skal beskyttes af kompetente myndigheder, så længe un-

dersøgelsen pågår.

Herudover skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre effektive, forholds-

mæssige og afskrækkende sanktioner over for fysiske eller juridiske perso-

ner, der hindrer eller forsøger at hindre en indberetning, udfører repressalier

mod en indberettende person, anlægger retssag til skade for den indberet-

tende person, tilsidesætter forpligtelsen til at bevare fortroligheden af ind-

berettende personers identitet eller udfører ondsindet og bedragerisk whist-

leblower-aktivitet.

3.6. Afsluttende bestemmelser

Ifølge direktivforslagets afsluttende bestemmelser har medlemsstaterne

mulighed for at indføre eller opretholde gunstigere nationale regler om be-

skyttelse af indberettende personer.

De afsluttende bestemmelser indeholder i øvrigt nærmere regler om bl.a.

ikrafttræden, gennemførelse og evaluering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har vedtaget en betænkning om forslaget den 20.

november 2018. I betænkningen foreslås en række ændringer til forslaget,

herunder foreslås et bredere anvendelsesområde og en mere fleksibel tilgang

til anvendelsen af interne og eksterne kanaler i forhold til Kommissionens

forslag. Desuden er fagforeningernes rolle blevet styrket med udvalgets for-

slag.

Den 30. november 2018 vedtog udvalget desuden at indlede trilogforhand-

linger med Rådet og Kommissionen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at direktivfor-

slagets formål med at styrke håndhævelsen af visse områder af EU-lovgiv-

ningen gennem whistleblowerbeskyttelse ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes ved, at medlemsstaterne handler alene og ukoordineret.

Kun et lovgivningsmæssigt tiltag på EU-plan kan ifølge Kommissionen for-

bedre håndhævelsen af EU-lovgivningen ved at sikre minimumsstandarder

for harmonisering af bestemmelserne om beskyttelse af whistleblowere.

Endvidere kan kun en indsats på EU-plan ifølge Kommissionen sikre sam-

menhæng og tilpasning af de eksisterende regler i sektorspecifikke EU-

retsakter.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Whistleblowerordninger i den offentlige sektor

De ordninger i den offentlige forvaltning, der traditionelt betegnes som whi-

stleblowerordninger, er helt overordnet karakteriseret ved, at der med hen-

blik på at forhindre repressalier over for personer, der gør opmærksom på

ulovligheder eller grovere uregelmæssigheder, er oprettet en særlig enhed,

der kan modtage og behandle anonyme indberetninger fra sådanne perso-

ner.

Der gælder i dansk ret ingen generel lovgivning om whistleblowerordnin-

ger i den offentlige forvaltning.

Der er imidlertid oprettet enkelte specifikke lovregulerede whistleblower-

ordninger i offentlige tilsynsmyndigheder. Dette gælder bl.a. i Finanstilsy-

net, Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen.

Herudover er der på administrativt grundlag oprettet whistleblowerordnin-

ger hos en række myndigheder, hvor indberetningen indgives til den myn-

dighed, som indberetningen handler om. Dette gælder bl.a. flere kommuner,

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

ATP, Energinet.dk og DSB.

Det bemærkes, at Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistle-

blowerordninger i betænkning nr. 1553/2015 vurderede behovet for en lov-

regulering af whistleblowerordninger. Udvalget kunne ikke anbefale en så-

dan lovregulering. Under henvisning til navnlig de store forskelle på myn-

digheder i den offentlige forvaltning, fandt Udvalget det mere hensigtsmæs-

sigt, at vurderingen af behovet for whistleblowerordninger – og den nær-

mere udformning af den enkelte ordning – foretages myndighed for myn-

dighed.

Selvom der ikke eksisterer en generel lovregulering af whistleblowerord-

ninger i det offentlige, har offentligt ansatte i vidt omfang ret til at videre-

give oplysninger om ulovlig forvaltning mv., ligesom offentligt ansatte i

vidt omfang er beskyttet mod ansættelsesretlige sanktioner ved retmæssig

videregivelse af sådanne oplysninger. Disse regler, der er nærmere beskre-

vet i pkt. 6.1.1. og pkt. 6.1.2. nedenfor, gælder således uafhængigt af lovre-

gulerede eller administrativt fastsatte whistleblowerordninger.

6.1.1. Offentligt ansattes meddeleret

Offentligt ansatte har generelt en såkaldt meddeleret, hvilket betyder, at de

i et vist omfang har ret til at videregive oplysninger til pressen og andre ek-

sterne parter i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvaltning

og anden uredelighed i den offentlige forvaltning, herunder åbenbart mis-

brug af offentlige midler.

Meddeleretten for offentligt ansatte skal ses i sammenhæng med offentligt

ansatte ytringsfrihed. Offentligt ansatte har således ret til at udtale sig til

pressen eller andre eksterne parter på egne vegne om forhold, der vedrører

ulovlig forvaltning, hvis udtalelserne falder inden for grænserne af deres yt-

ringsfrihed, jf. grundlovens § 77, Den Europæiske Menneskerettighedskon-

ventions artikel 10 og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder artikel

11.

Hvis der er tale om fortrolige oplysninger, følger det af straffelovens § 152

e, at oplysningerne kun vil kunne videregives, hvis den ansatte er forpligtet

til at videregive dem, eller hvis det sker til varetagelse af åbenbar almen in-

teresse eller eget eller andres tarv. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis

den ansatte videregiver oplysninger om konstaterede ulovligheder inden for

den offentlige forvaltning.

Herudover har offentligt ansatte i meget vidt omfang ret – og i visse tilfælde

også pligt – til at underrette internt om ulovlige eller fagligt uforsvarlige for-

hold (intern meddeleret).

Det antages desuden, at offentligt ansatte har ret til at rette henvendelse til

relevante eksterne tilsynsorganer, herunder Folketingets Ombudsmand eller

Rigsrevisionen, i tilfælde af klare ulovligheder.

Der kan ikke stilles krav om, at den offentligt ansatte har foretaget en for-

udgående intern underretning om ulovligheder eller uforsvarlige forhold,

hvis underretningen ikke kan forventes at få noget resultat. I sådanne til-

fælde kan den offentligt ansatte således gå direkte til f.eks. pressen, Folke-

tingets ombudsmand eller Rigsrevisionen.

Offentligt ansatte, der henvender sig til en myndighed om f.eks. ulovlig for-

valtning, kan ikke forvente, at deres identitet ikke kommer til andres kend-

skab, hvis identiteten fremgår af sagen. Det skyldes, at denne type oplysnin-

ger som udgangspunkt vil være omfattet af retten til aktindsigt.

6.1.2. Beskyttelse af offentligt ansatte mod efterfølgende ansættelsesretlige

konsekvenser

Der findes ikke i dansk ret en særlig regulering af spørgsmålet om beskyt-

telse af offentligt ansatte whistleblowere. En sådan beskyttelse kan imidler-

tid udledes af de almindlige ansættelsesregler, der gælder for offentligt an-

satte.

Det følger heraf, at ved offentligt ansattes retmæssige videregivelse af op-

lysninger kan ansættelsesmyndigheden ikke anvende ansvarsreaktioner,

herunder disciplinæransvar, straf eller misligholdelsesbeføjelser, over for

den ansatte. Det er således en betingelse for anvendelse heraf, at den ansatte

har handlet i strid med de regler og normer, der gælder i henhold til ansæt-

telsesforholdet.

Ved retmæssig videregivelse af oplysninger vil myndighedens anvendelse

af skønsmæssige negative ledelsesreaktioner tilsvarende være uberettiget

som følge af almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder

navnlig kravet om saglighed og proportionalitet. Efter gældende praksis kan

der dog være tilfælde, hvor følgevirkningerne af en retmæssig videregivelse

– f.eks. samarbejdsvanskeligheder – kan være så alvorlige, at de kan danne

grundlag for negative ledelsesreaktioner.

Hvis en ansættelsesmyndighed uberettiget har afskediget en ansat, sanktio-

neres dette efter gældende praksis med erstatning, godtgørelse eller økono-

misk kompensation.

6.2. Whistleblowerordninger i den private sektor

Der gælder ingen generel ansættelsesretlig lovgivning om whistleblowerbe-

skyttelse af privatansatte. En række love kan være relevante i forbindelse

med en ansættelsesretlig bedømmelse af privatansattes ytringer.

Efter funktionærlovens § 2 b kan en funktionær, der har været ansat i mindst

et år, tilkendes en godtgørelse for usaglig opsigelse.

Herudover vil det f.eks. kunne være i strid med lov om forbud mod forskels-

behandling på arbejdsmarkedet, hvis en ansat f.eks. afskediges som følge af

at have ytret sig politisk.

Mange kollektive overenskomster og aftaler indeholder et forbud mod us-

aglig afskedigelse, der ligner funktionærlovens. Desuden kan kollektive

overenskomster og aftaler indeholde mere specifikke bestemmelser af be-

tydning for beskyttelsen af privatansattes ytringsfrihed.

Whistleblowerordninger er allerede blevet indført i en række sektorspeci-

fikke EU-instrumenter på områder som f.eks. finansielle tjenesteydelser,

transportsikkerhed og miljøbeskyttelse, som er gennemført i dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget vil have lovgivningsmæssige konsekven-

ser, idet der ikke i dansk ret eksisterer en generel regulering af whistle-

blowerordninger, herunder beskyttelse af whistleblowere, gældende for

både den offentlige og den private sektor. Det vurderes imidlertid umiddel-

bart, at der i direktivforslaget er et vist rum for, at det implementeres i dansk

ret ved kollektive overenskomster.

Hvis forslaget vedtages i sin foreliggende form kan det ikke afvises, at der

vil være behov for tilpasning af eksisterende sektorlovgivning om whistle-

blowerbeskyttelse, der er gennemført i dansk ret som følge af EU-retlig re-

gulering.

Økonomiske og administrative konsekvenser

7.2.1. Direktivforslaget vurderes i sin nuværende form at have ikke ubety-

delige statsfinansielle konsekvenser, idet det indebærer, at der hos et stort

antal offentlige myndigheder skal etableres interne indberetningskanaler.

Det er endvidere vurderingen, at direktivforslaget vil have økonomiske kon-

sekvenser for regionale og kommunale myndigheder. Der skal ligeledes ud-

peges kompetente myndigheder, som skal etablere eksterne indberetnings-

kanaler.

En nærmere vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser

for det offentlige kan ikke foretages på det foreliggende grundlag og vil

blive foretaget, når forslagets endelige anvendelsesområde og udformning

kendes.

7.2.2. Det foreliggende direktivforslag vurderes endvidere at have erhverv-

søkonomiske konsekvenser. Kravet om etablering af procedure for intern

indberetning og opfølgning på indberetninger vedrørende overtrædelser om-

fattet af forslaget for alle mellemstore og store virksomheder forventes sam-

let at kunne medføre administrative og økonomiske byrder for danske virk-

somheder på over 4 mio. kr. årligt.

En nærmere vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet kan ikke foretages på det foreliggende grundlag og vil blive

foretaget, når forslagets endelige anvendelsesområde og udformning ken-

des.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. februar 2019.

Forslaget har i perioden fra den 28. maj 2018 til den 25. juni 2018 været i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juri-

disk Institut), Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty

International Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsretten,

ATP-huset, Autobranchens Handels- og Industriforening, BAT-Kartellet,

Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Cepos, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Fiskerifore-

ning, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Journalisthøjskole, Danmarks

Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Eks-

portforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Inkas-

soBrancheforening, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Kredit Råd,

Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater,

Danske Dagblades Forening, Danske Insolvensadvokater, Danske Medier,

Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, De Frie Funktionærer,

Den særlige klageret, Det Faglige Hus, DJØF, Fagligt Fælles Forbund (3F),

Finans og Leasing, Finansforbundet, FinansDanmark, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM),

Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer, FTF,

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Jobtryghed, Justitia,

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes

Landsforening, Kooperationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening

(KA), Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet), Landbrug og Fødevarer, Landsdækkende Banker,

Landsorganisationen Danmark (LO), Lederne, Lejernes Landsorganisation,

Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Garantifond, Nationalbanken, Of-

fentligt Ansattes Organisationer, Politiforbundet, Realkreditforeningen, Re-

alkreditrådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Syddansk Uni-

versitet (Juridisk Institut), Transparancy International Danmark, Veron

(Whistleblowerorganisationen i Danmark).

Der er modtaget høringssvar fra: Akademikernes Centralorganisation,

Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Medier, Danske Regioner, Finans

Danmark, Finans Forbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FTF,

Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Landsor-

ganisationen Danmark (LO), Lederne og Transparancy International Dan-

mark (TI-DK).

Høringsparterne har i vidt omfang givet udtryk for at være positivt indstil-

let over for direktivforslaget og de bagvedliggende formål.

Flere høringsparter finder imidlertid overordnet, at forslaget er for vidtgå-

ende, og at der ikke er behov for en generel EU-regulering af whistleblower-

ordninger. Det bemærkes, at det i stedet bør overlades til de enkelte virk-

somheder og myndigheder at vurdere det konkrete behov for etablering af

whistleblowerordninger.

Desuden ser flere høringsparter med bekymring på de betydelige økonomi-

ske og administrative byrder, der er forbundet med forslaget.

Høringssvar er oversendt til Folketingets Europaudvalg.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været forhandlet i Rådets Arbejdsgruppe vedrørende Grund-

læggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Per-

soner (FREMP). Forslaget er generelt blevet positivt modtaget af medlem-

slandene, og der forventes at være opbakning til forslaget. Under forhand-

lingerne har navnlig den trinvise opdeling af indberetningskanaler, forsla-

gets samspil med andre sektorspecifikke retsakter samt forslagets rets-

grundlag givet anledning til drøftelse blandt medlemslandene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet forslagets formål om at sikre overholdelse af

EU-lovgivningen og beskyttelsen af personer, der indberetter overtrædelser

heraf. For regeringen er det en prioritet at støtte tiltag, der har til formål at

bekæmpe svig med EU’s midler.

Regeringen har under forhandlingerne arbejdet for at mindske byrderne for

erhvervslivet.

Der har fra regeringens side været fokus på, at arbejdsmarkedets parters au-

tonomi respekteres. I overensstemmelse med den danske arbejdsmarkeds-

model finder regeringen, at regulering af beskyttelse af whistleblowere mod

repressalier bedst forestås af arbejdsmarkedets parter i kollektive

overenskomster. Derfor har regeringen arbejdet for, at et direktiv på dette

område i videst muligt omfang søges implementeret i dansk ret ved kollek-

tive overenskomster.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 18.

juni 2018.

Sagen har desuden været drøftet i Folketingets Europaudvalg den 25. ja-

nuar 2019, hvor udvalget gav regeringen mandat til at tilslutte sig, at det

rumænske formandskab kunne indlede forhandlinger med Europa-Parla-

mentet, og at der i forhandlingerne lægges vægt på, at den omvendte bevis-

byrde modificeres, at arbejdsmarkedets parters autonomi respekteres, at

forslaget bliver mere fleksibelt, at tvivlspørgsmål i forhold til sammenhæn-

gen med anden eksisterende sektorlovgivning afklares, og at grænsen for

hvilke private virksomheder, der omfattes af forslaget, hæves markant fra

de 50 ansatte, der følger af det foreliggende forslag.

Dagsordenspunkt 7: Forhandlingsmandat til en aftale mellem EU og

USA om adgang til e-beviser

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2019) 70 endelig

1. Resumé

Sagen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet, men en eventuel aftale

mellem EU og USA vil muligvis være omfattet af retsforbeholdet. Kommis-

sionen har fremlagt en henstilling til en rådsafgørelse om bemyndigelse til

at indlede forhandlinger om en eventuel aftale mellem EU og USA om ad-

gang til e-beviser. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 7.-8. marts 2019 med henblik på en politisk drøftelse. Det

er endnu uvist, hvad denne drøftelse kommer til at omhandle. Spørgsmålet

om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæs-

sige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Adgang til elektronisk bevismateriale, som ikke er offentligt tilgængeligt,

spiller en stor rolle i efterforskningen af grænseoverskridende kriminalitet,

og der fremsættes derfor løbende et stort antal anmodninger om gensidig

retshjælp vedrørende udlevering af elektronisk bevismateriale.

En af de vigtigste modtagere af anmodninger om gensidig retshjælp fra EU's

medlemsstater vedrørende adgang til elektronisk bevismateriale er USA,

hvor de største tjenesteudbydere har deres hovedkvarterer.

Der eksisterer allerede en aftale mellem EU og USA om gensidig retshjælp,

men håndteringen af anmodninger om adgang til elektroniske bevismidler

kan efter denne aftale være langsommelig og unødigt ressourcekrævende.

Som en alternativ kanal har der derfor udviklet sig et samarbejde, hvor EU-

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder retter direkte kontakt til

de amerikanske tjenesteudbydere. Samarbejdet sker imidtertid på frivillig

basis og vedrører som udgangspunkt alene såkaldt ikkeindholdsdata, idet

amerikanske lovgivning som udgangspunkt udelukker tjenesteyderne fra at

udlevere indholdsdata på frivillig basis.

Kommissionen har på den baggrund den 5. februar 2019 fremlagt en hen-

stilling til rådsafgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med

henblik på indgåelse af en aftale mellem EU og USA om grænseoverskri-

dende adgang til elektronisk bevismateriale inden for strafferetligt samar-

bejde. Det fremgår bl.a. af henstillingen, at der med aftalen stræbes efter at

fastsætte fælles regler og imødegå lovkonflikter i forbindelse med pålæg

vedrørende indholdsdata og ikkeindholdsdata, at tillade direkte overførsel

af elektronisk bevismateriale på et gensidigt grundlag fra en tjenesteudby-

der til en anmodende myndighed og at sikre respekt for grundlæggende ret-

tigheder.

Det er forventningen, at henstillingen skal drøftes på teknisk niveau i en rå-

dsarbejdsgruppe i begyndelsen af marts 2019.

Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 7.-8. marts 2019 med henblik

på politisk drøftelse. Formandskabet har imidlertid ikke på nuværende tids-

punkt oplyst, hvad man ønsker at drøfte.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. februar 2019 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for, at der arbejdes for en

smidiggørelse af samarbejdet i forhold til adgangen til elektronisk bevisma-

teriale i form af en aftale mellem EU og USA.

Regeringen er imidlertid særligt opmærksom på, hvordan en sådan aftale

udformes i forhold til anvendelsen over for danske tjenesteudbydere, herun-

der om aftalen helt eller delvist vil blive omfattet af retsforbeholdet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg er dog tidligere på mødet den 30. november

2018 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december

2018 blevet orienteret om status for Kommissionens fremlæggelse af et for-

handlingsmandat.

Dagsordenspunkt 8: Anden tillægsprotokol til Europarådets Budapest-

konvention

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2019) 71 endelig

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for rå-

dsmødet den 7. – 8. marts 2019 med henblik på politisk drøftelse. Det er

endnu uvist, hvad denne drøftelse kommer til at omhandle. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser.

Baggrund

Europarådets Komité for Cyberkriminalitet har nedsat en arbejdsgruppe, der

siden september 2017 har arbejdet med udarbejdelse af udkast til 2. tillægs-

protokol til Budapestkonventionen.

Budapestkonventionen er den første internationale konvention om krimina-

litet begået via internettet og andre computernetværk. Konventionen vedrø-

rer bl.a. ophavsretskrænkelser, computerrelateret svindel, børnepornografi

og krænkelser mod netværkssikkerhed.

Formålet med udarbejdelsen af tillægsprotokollen er at styrke og effektivi-

sere retshjælpssamarbejdet mellem medlemsstaterne til Budapestkonventio-

nen.

Det bemærkes, at tillægsprotokollen skal anses som et supplement til andre

allerede eksisterende internationale instrumenter på retshjælpsområdet.

Hensigten er således, at tillægsprotokollen skal dække de områder, som ikke

er nærmere adresseret i disse instrumenter.

Siden september 2017 har der været afholdt en række samlinger i arbejds-

gruppen, hvor man har drøftet konkrete tekstforslag til den nye tillægspro-

tokol. Der er på nuværende tidspunkt kun foreløbigt vedtaget mindre bety-

delige tekstdele, som bl.a. vedrører, hvilket sprog anmodninger om rets-

hjælp skal skrives på.

Det forventes, at forhandlingerne om tillægsprotokollen er afsluttet til sep-

tember 2019.

Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 7.-8. marts 2019 med henblik

på politisk drøftelse. Formandskabet har imidlertid ikke på nuværende tids-

punkt oplyst, hvad man ønsker at drøfte.

Fra Kommissionens side er der fokus på, at tillægsprotokollen vil kunne på-

virke EU's retlige samarbejde i straffesager. Kommissionen ønsker derfor et

forhandlingsmandat til at deltage i forhandlingerne for at sikre, at der er

overensstemmelse mellem tillægsprotokollen og EU-lovgivningen.

Det skal i den forbindelse blandt andet sikres, at tillægsprotokollen er kom-

patibel med Kommissionens forslag til reguleringen af e-beviser, som be-

står af henholdsvis et forordningsforslag og et direktivforslag. Forslagene,

som pt. forhandles i EU-regi, har overordnet til formål at lette indsamlingen

af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i straffesager. Deru-

dover har direktivforslaget til formål at reducere hindringer for tjenesteud-

bydernes frie udveksling af tjenesteydelser. Det bemærkes, at forordnings-

forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Det skal endvidere sikres, at tillægsprotokollen er kompatibel med en even-

tuel bilateral aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang til

e-bevismateriale. Spørgsmålet om indgåelse af en sådan aftale er også på

dagsordenen for rådsmødet den 7.-8. marts 2019 til en politisk drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. februar 2019 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vides endnu ikke, hvad drøftelserne på rådsmødet kommer til at om-

handle.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet set positivt indstillet over for, at der udar-

bejdes en 2. tillægsprotokol til Europarådets Budapestkonvention.

Selvom Danmark på grund af retsforbeholdet ikke vil deltage fuldt ud i

eventuel EU-regulering på området, er man også indstillet på, at tillægspro-

tokollen kan være kompatibel med anden EU-regulering.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december

2018.

Dagsordenspunkt 9: Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober

2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. marts 2019 forventes det, at der gøres status over gen-

nemførelsen af forordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO). Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser eller rejser spørgsmål i relation til nærhedsprincippet. Det for-

ventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til efterretning.

Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i artikel 86 i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) et forordningsforslag

om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. oktober 2017.

Det er alene

medlemsstater, som vil deltage i samarbejdet om EPPO som

led i et såkaldt forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 26. januar

2018 i Sofia, Bulgarien blev EPPO’s samarbejde med andre institutio-

ner/agenturer, herunder Europol, Eurojust og Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF), drøftet. Det blev endvidere tilkendegivet, at

EPPO’s samarbejde med ikke-deltagende medlemsstater ville blive under-

søgt nærmere.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 blev der

gjort status over arbejdet med gennemførelsen af forordningen, herunder

status for udarbejdelsen af ansættelsesprocedurer for EPPO’s personale og

forventet tidspunkt for udnævnelse af chefanklageren. I relation til samar-

bejdet mellem EPPO og OLAF oplyste Kommissionen, at Kommissionen i

april 2018 forventede at fremsætte forslag til et revideret retsgrundlag for

OLAF, hvilket bl.a. skal sikre imod uhensigtsmæssige overlap i funktioner

og opgaver (forslaget blev fremsat den 23. maj 2018). Det blev afslutnings-

vist gentaget, at EPPO gerne skal være aktiv inden udgangen af 2020.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018, den 11.-12.

oktober 2018

og den 6.-7. december 2018

blev der på ny gjort status for gen-

nemførslen af forordningen. Kommissionen gentog i den forbindelse ambi-

tionen om, at EPPO forventes at være i drift i 2020.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 er det for-

ventningen, at der på ny vil blive gjort status over arbejdet med gennemfø-

relsen af forordningen.

Formål og indhold

Oprettelsen af EPPO har til formål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle

interesser mod strafbare handlinger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da sagen

omhandler en allerede vedtaget forordning.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er således om-

fattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. februar 2019 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at

sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-

myndighed og EPPO.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december

2018.

Dagsordenspunkt 10: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og

værdier

KOM(2018) 383 endelig

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen har den 30. maj

2018 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om op-

rettelse af programmet for rettigheder og værdier. Det fremgår af forslaget,

at det foreslåede program forudsættes anvendt i perioden 2021-2027 og har

til formål at beskytte og fremme de rettigheder og værdier, der er forankret

i EU’s traktater og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Forsla-

get vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil

have statsfinansielle konsekvenser via EU's budget. Kommissionen lægger i

forslaget op til et udgiftsniveau på 641,7 mio. euro (løbende priser). Dan-

mark finansierer ca. 2 pct. af EU's udgifter, svarende til en dansk finansie-

ringsandel på ca. 12,8 mio. EUR (løbende priser), svarende til ca. 96 mio.

kr. Budgetmæssige aspekter afhænger af den samlede aftale om EU’s næste

flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden 2021–2027. På det forelig-

gende grundlag vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Der ses ikke at være offentlige tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdning til forslaget. Fra dansk side er man positivt

indstillet over for Kommissionens forslag til forordningen om oprettelse af

programmet for rettigheder og værdier, idet det dog bemærkes, at forslaget

ikke må foregribe de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansi-

elle ramme, hvor regeringens hovedprioritet for disse forhandlinger er at

realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI.

Sagen er endnu ikke på dagsordenen for et rådsmøde og forelægges for Eu-

ropaudvalget til tidlig orientering.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 30. maj 2018 forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og vær-

dier.

Forslaget er fremsat i lyset af, at der under EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for perioden 2021–2027 vedtages en række programmer for konkrete

politikområder i samme periode.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 16, stk. 2, TEUF artikel

19, stk. 2, TEUF artikel 21, stk. 2, TEUF artikel 24, TEUF artikel 167, stk.

5, og TEUF artikel 168. Forslaget skal behandles efter den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294, dvs. med Europa-Parlamentet som

medlovgiver.

Sagen er endnu ikke på dagsordenen for et rådsmøde. På Coreper-møde den

19. december 2018 blev der opnået enighed om en delvis generel indstilling

med henblik på at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet. Den

delvise generelle indstilling omfatter ikke spørgsmål af budgetmæssig eller

horisontal karakter, idet de indgår i forhandlingerne om den flerårige finan-

sielle ramme for 2021-2027. Der blev indledt trilogforhandlinger den 22.

januar 2019.

3. Forslagets indhold

Gennemgangen af forslaget er baseret på formandskabets kompromistekst i

trilogforhandlingerne. Den endelige forordningstekst vil kunne indeholde

ændringer i forhold hertil.

3.1. Programmet for medborgerskab, ligestilling, rettigheder og værdier

Med forordningsforslaget oprettes programmet for medborgerskab, ligestil-

ling, rettigheder og værdier. Programmet samler to eksisterende finansie-

ringsprogrammer, nemlig programmet for rettigheder, ligestilling og uni-

onsborgerskab og programmet Europa for Borgerne. Der fastsættes mål for

programmet, et indikativt budget for perioden 2021–2027, former for EU-

finansiering og regler for ydelsen heraf.

Det fremgår af kompromisteksten, at det nye program har til formål at be-

skytte og fremme de rettigheder og værdier, der er forankret i EU’s trakta-

ter og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, herunder demokrati,

retsstatsprincippet og fundamentale rettigheder navnlig ved at støtte aktive

lokale, regionale og nationale civilsamfundsorganisationer og ved at

fremme civil og demokratisk deltagelse med henblik på at bevare og fremme

åbne, rettighedsbaserede, demokratiske, lige og inklusive samfund.

Programmet har i dets nuværende form som specifikke mål at fremme ret-

tigheder, ligebehandling, ligestilling, herunder kønsligestilling, og fremme

integrering af køns- og ligebehandlingsaspekter (ligestilling, rettigheder og

kønsligestilling-leddet), fremme borgernes engagement og deltagelse i Uni-

onens demokratiske liv (medborgerskab og deltagelse-leddet) og at be-

kæmpe vold, herunder kønsbetinget vold (Daphne-leddet).

Det er endvidere blevet foreslået af Europa-Parlamentet, at programmet in-

den for medborgerskab og deltagelse-leddet skal sigte på at sætte fokus på

unionsværdier ved at fremme en mere demokratisk Union og beskytte og

øge viden om rettigheder og værdier i traktaterne ved at støtte civilsam-

fundsorganisationer til at fremme og kultivere disse rettigheder og derved

bidrage til en fælles kultur for respekt for retsstatsprincippet, gennemsigtig-

hed og god regeringsførelse.

Der lægges endvidere med forslaget op til, at medlemsstaterne kan oprette

et nationalt kontaktpunkt for programmet, som yder vejledning, praktisk in-

formation og hjælp til ansøgere, interessenter og støttemodtagere til pro-

grammet.

I forslaget lægges der op til et udgiftsniveau for programmet for perioden

2021–2027 på 641,7 mio. euro. Udgiftsniveauet for programmet forhandles

som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme

for 2021-2027, som blev offentliggjort den 2. maj 2018. Tilskud inden for

rammerne af programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med fi-

nansforordningens bestemmelser (Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende

Unionens almindelige budget).

3.2. Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier

Det fremgår af Kommissionens forslag, at programmet for rettigheder og

værdier sammen med Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om oprettelse af programmet for retlige anliggender

(KOM(2018) 384 endelig) vil indgå i en ny Fond for Retfærdighed, Rettig-

heder og Værdier, der skal hjælpe med at bevare et åbent, demokratisk, plu-

ralistisk og inkluderende samfund i EU og bidrage til at styrke borgernes

stilling. Den nye fond oprettes inden for rammerne af EU’s budget.

Justitsministeriet har udarbejdet et selvstændigt grund- og nærhedsnotat

vedrørende programmet for retlige anliggender

, der er omfattet af retsfor-

beholdet.

4. Europa-Parlamentet

Forslaget har været behandlet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Ret-

lige og Indre Anliggender.

Europa-Parlamentet har den 17. december 2018 vedtaget en betænkning om

forslaget og har den 17. januar 2019 vedtaget en ændringstekst til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at de foreslåede finansieringsforanstaltninger er

koncentreret om mål, som ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlems-

staterne alene, og hvor EU’s deltagelse kan tilføre merværdi. Kommissio-

nen har herudover bl.a. anført, at fremme og beskyttelse af værdier kræver

tværnationale samarbejdsmekanismer og muligheder for at skabe netværk,

og at medlemsstaterne typisk ikke kan opnå dette på egen hånd.

Forslaget vurderes – af de af Kommissionen anførte grunde – at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU's budget. Kommis-

sionen lægger i forslaget op til et udgiftsniveau på 641,7 mio. euro (løbende

Fremsendt til Folketingets Europaudvalg ved brev af 5. juli 2018.

priser). Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU's udgifter, svarende til en dansk

finansieringsandel på ca. 12,8 mio. EUR (svarende til ca. 96 mio. kroner) i

løbende priser. Danske myndigheder og organisationer har i lighed med tid-

ligere finansielle programmer mulighed for at søge og opnå støtte under pro-

grammet.

Udgiftsniveauet for programmet for rettigheder og værdier forhandles som

led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for

2021-2027, som blev offentliggjort den 2. maj 2018.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. februar 2019.

Kommissionens forslag har i perioden fra den 2. juli til den 10. august 2018

været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, Amnesty International, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Dag-

højskoleforeningen, Danmarks Firmaidrætsforbund, Danmarks Idræts-For-

bund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater,

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk

Ungdoms Fællesråd, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Han-

dicaporganisationer, Danske Regioner (tidl. Amtsrådsforeningen i Dan-

mark), Danske Universiteter – Rektorkollegiet, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Spejderkorps,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Europabevægelsen,

Europa-Nævnet, Finansrådet, Folkebevægelsen mod EU, Folkeuniversi-

tetsnævnet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Frederiksberg Kommune, Fritid & Samfund, Fri-

tidssamrådet i Danmark, Frivilligrådet, Handelshøjskolen i København

(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for

Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kriminalpolitisk For-

ening (KRIM), Kulturelle Samråd i Danmark, Kulturhusene i Danmark,

Kulturministeriets Rektorer (KUR), Københavns Kommune, Københavns

Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i

Danmark, Politiforbundet, Realkreditrådet, Rektorkollegiet for de kunstne-

riske og kulturelle uddannelser (RKU), Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, Slots- og Kulturstyrelsen, SMV Danmark, Syddansk Uni-

versitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Universitet (Juridisk Institut), Uddannelsesforbundet.

Der er modtaget høringssvar fra: Amatørernes Kunst & Kultur Samråd,

Daghøjskoleforeningen, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Europabevægel-

sen, Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturhusene i Danmark.

Høringsparterne er i vidt omfang positivt stillet over for forordningsforsla-

get og de bagvedliggende formål.

Flere af høringsparterne finder det positivt, at der sker en forenkling af de

administrative procedurer.

Europabevægelsen

opfordrer til, at EU’s pro-

grammer forenkles samtidig med, at eksisterende tiltag videreudvikles.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Daghøjskoleforeningen

ser positivt på

den store betydning, civilsamfundet tillægges i forslaget, og bemærker, at

også folkeoplysende organisationer og uafhængige institutioner bør støttes.

Europabevægelsen

opfordrer til, at civilsamfundet inddrages i kommende

og eksisterende programmer, og at befolkningen involveres i arbejdet med

at styrke bevidstheden om EU’s værdier.

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Daghøjskoleforeningen

Kulturhusene i

Danmark

bemærker, at synergi med andre finansieringsprogrammer, såsom

Erasmus+ og Et Kreativt Europa, bør videreføres og styrkes.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Daghøjskoleforeningen

opfordrer til, at

programmet også dækker aktiviteter med et mere strategisk sigte og ikke

kun aktiviteter med konkrete formål.

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd

bemærker omvendt, at programmet muligvis dækker for bredt, og at pro-

grammet fortsat skal kunne søges til kulturelle projekter.

Endelig opfordrer

Europabevægelsen

til, at Kommissionen i forbindelse

med programmet undersøger behovet for en ekstra indsats i forhold til at op-

lyse om fælleseuropæiske værdier og rettigheder i medlemslande, hvor

ideen om åbne, demokratiske samfund udfordres.

Høringssvar er oversendt til Folketinget ved brev af 29. januar 2019.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget af medlemslandene, og der

forventes at være opbakning til forslaget. Under forhandlingerne har navn-

lig de støtteberettigende formål givet anledning til drøftelse blandt medlem-

slandene.

Forhandlingerne om forslaget forventes ikke endeligt afsluttede, før der er

truffet beslutning om udgiftsniveauet som led i EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF).

Forslaget har været forhandlet i Rådets Ad Hoc Arbejdsgruppe vedrørende

Finansielle Instrumenter (MFF) (Rettigheder og Værdier).

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for Kommissionens forslag til

forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier, for så

vidt angår dens virke.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende programmet for rettig-

heder og værdier ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finan-

sielle ramme (MFF) for perioden 2021–2027, idet regeringens hovedpriori-

tet er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg ved

brev af 5. juli 2018 og revideret grund- og nærhedsnotat er fremsendt ved

brev af 29. januar 2019.

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 11: Forbedring af den demokratiske modstandsdyg-

tighed: sikring af frie og retfærdige valg og bekæmpelse af desinforma-

tion

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 637 endelig

Resumé

Dagsordenspunktet om sikring af frie og retfærdige valg, herunder imøde-

gåelse af desinformation er sat på den del af dagsordenen, som indeholder

de ikke-lovgivningsmæssige aktiviteter. Det forventes, at der vil være tale

om en orientering fra formandskabet om opfølgning af Kommissionens med-

delelse om sikring af frie og retfærdige europæiske valg, som blev fremlagt

den 12. september 2018. I meddelelsen anbefaler Kommissionen en række

initiativer, der bl.a. skal beskytte det kommende valg til Europa-Parlamen-

tet, som finder sted i perioden den 24.-26. maj 2019. Regeringen finder det

positivt, at Kommissionen har fokus på alle aspekter i forhold til at sikre frie

og retfærdige valg til Europa-Parlamentet, herunder persondatabeskyt-

telse, cybersikkerhed og imødegåelse af desinformation mv. Forslagene lig-

ger generelt i god forlængelse af Danmarks handlingsplan mod udenlandsk

påvirkning af kommende danske valg.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 12. september 2018 en meddelelse om sikring

af frie og retfærdige valg til Europa-Parlamentet gennem en række tiltag.

Meddelelsen lægger op til bl.a. øget fokus på overholdelse af persondata-

reglerne, sikring af cybersikkerhed og imødegåelse af desinformation. Ud-

møntningen af meddelelsen er siden blevet drøftet i Bruxelles, hvilket har

resulteret i rådskonklusioner, som blev vedtaget af Rådet (generelle anlig-

gender) den 19. februar 2019. Det forventes, at Rådet (retlige og indre an-

liggender) vil få en orientering fra formandskabet om arbejdet med opfølg-

ningen af meddelelsen.

Formål og indhold

Drøftelserne om opfølgning af Kommissionens meddelelse har fokuseret på

følgende områder:

3.1 Imødegå desinformation

EU-Kommissionens og EU’s Høje Repræsentants fælles handlingsplan mod

desinformation blev offentliggjort den 5. december 2018. Handlingsplanen

blev budt velkommen af det Europæiske Råd den 14. december 2018, som

vedtog rådskonklusioner, hvoraf det bl.a. fremhæves, at desinformation er

en akut og strategisk udfordring for vores demokratiske systemer. Der læg-

ges op til, at der aflægges rapport om handlingsplanens implementering til

Det Europæiske Råd i marts 2019. Desuden har desinformation været drøf-

tet på Rådet (almindelige anliggender) den 8. januar 2019 samt på udenrigs-

rådet 21. januar 2019. Handlingsplanen indbefatter bl.a. konkrete foranstalt-

ninger til at håndtere desinformation, bl.a. oprettelsen af et system til hurtig

varsling og tæt overvågning af gennemførelsen af adfærdskodeksen, der er

undertegnet af onlineplatformene.

3.2 Etablere et valgnetværk

Kommissionen anbefalede i sin meddelelse, at samarbejdet mellem med-

lemslandene på området blev styrket. I opfølgning heraf er etableret et valg-

netværk mellem medlemslandene, der skal fremme samarbejdet mellem

medlemslandene på området for at sikre, at valgene bliver frie og retfær-

dige. Netværket holdt sit første møde den 21. januar 2019.

3.3 Styrke finansieringsregler for de europæiske partier og anvende databe-

skyttelsesforordningen

De politiske partier er hovedaktører i valgene. For at sikre lige vilkår er det

vigtigt at sikre, at ingen kan opnå fordele gennem en ulovlig praksis, som

overtræder databeskyttelsesreglerne. Kommissionen opfordrer derfor med-

lemslandene til på nationalt plan at anvende sanktioner over for partier og

fonde i nødvendigt omfang.

Kommissionen har desuden fremsat forslag om ændring af forordningen om

statut for og finansiering af de europæiske politiske partier og europæiske

politiske fonde, da man ønsker at tilvejebringe hjemmel til økonomiske

sanktioner i tilfælde af misbrug, hvor de europæiske politiske partier og

fonde er involverede. Der er opnået enighed om ændringerne til forordnin-

gen i trilogforhandlingerne, og det forventes, at Europa-Parlamentet vil give

sin endelige godkendelse af teksten på plenarforsamlingen i marts. Dermed

vil den reviderede forordning kunne træde i kraft inden Europa-Parla-

mentsvalget.

3.4 Styrke det eksterne samarbejde om bekæmpelse af hybride trusler og cy-

bersikkerhed i relation til valg

Arbejdet med at styrke EU’s interne cybersikkerhed samt det eksterne sam-

arbejde om at imødegå cyber- og hybride trusler er fortsat, særligt gennem

udmøntning af elementerne i EU’s ambitiøse cyberpakke fra september

2017. Det er bl.a. sket gennem 1) en ny forordning, som styrker mandatet

for EU’s net- og informationssikkerhedsagentur (ENISA) samt etablerer en

fælleseuropæisk ramme for cybersikkerhedscertificering af IKT-produkter

og –tjenester; 2) et forordningsforslag om oprettelse af et europæisk kom-

petencecenter for cybersikkerhed og et netværk af nationale koordinations-

centre, som fortsat er under forhandling; samt 3) styrket EU-cyberdiplomati

i form af en ”diplomatisk værktøjskasse” for fælles svar på cyberangreb,

øget EU-engagement i de internationale drøftelser om normer for staters ad-

færd i cyberspace samt forstærket fokus på cyber-kapacitetsopbygning af

tredjelande.

Herudover kan arbejdet i det europæiske center for imødegåelse af hybride

trusler i Helsinki fremhæves. Centret blev oprettet i oktober 2017 og har til

opgave at bistå EU, NATO og medlemslandene med analyser og anbefalin-

ger ift. håndtering af hybride trusler. Som et element i Forsvarsforliget 2018-

23 tilsluttede Danmark sig centret i 2018.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke udtalelser eller andre tilkendegivelser fra Europa-Parla-

mentet.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring hos alle danske partier, som er opstil-

lingsberettigede til Folketinget og/eller Europa-Parlamentet og i Specialud-

valget for relationer mellem EU’s institutioner.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelsen har vist generel opbakning til meddelelsen og opfølgningen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt meddelelsen og opfølgningen, herunder råds-

konklusionerne, som ligger i god forlængelse af regeringens handlingsplan

om styrkelse af valg i Danmark mod påvirkningskampagner, der blev of-

fentliggjort den 7. september 2018. I handlingsplanen præsenteres en række

initiativer, som ikke er begrænset til at gælde i forhold til folketingsvalg,

men som også vil have en effekt i forhold til valg til Europa-Parlamentet.

Det følger bl.a. af handlingsplanen, at der skal ske et styrket myndigheds-

samarbejde i forhold til truslen fra påvirkningskampagner, og at selve valg-

handlingen skal sikres. Der skal endvidere ske rådgivning af politiske par-

tier i forhold til truslen om påvirkning og risikoen for cyberangreb og være

en tættere dialog med både de etablerede medier og de sociale medier om

mulige samarbejder for at øge befolkningens opmærksomhed i forhold til

truslen fra påvirkningskampagner.

Regeringen har som opfølgning på handlingsplanen fremsat et lovforslag

den 14. november 2018, som skal gøre det klart, at det er strafbart at hjælpe

eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke inden for det

danske statsområde ved udøvelse af en påvirkningsvirksomhed med henblik

på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse. Deru-

dover følger det af lovforslaget, at det er en strafskærpelsesgrund, hvis på-

virkningsvirksomheden udøves i forbindelse med et valg, herunder i forbin-

delse med valg til Europa-Parlamentet. Lovforslaget forventes at være gen-

stand for 3. behandling den 14. marts 2019.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalgt forud for

Rådet (retlige og indre anliggender) den 5. oktober 2018.