Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 186
Offentligt
2018385_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. januar 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Joachim Slott Sørensen
2017-629-0123
922144
NOTITS
om domme mv. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
og udtalelser fra FN’s komitéer mod Danmark i 2018
1. Indledning
Danmark har tiltrådt en række individuelle klageadgange til internationale
organer, herunder klageadgangen til Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol (herefter ”Menneskerettighedsdomstolen”) samt til flere FN-ko-
mitéer.
Europarådets Ministerkomité har i anbefaling CM/Rec(2008)2 om effektive
nationale procedurer for fuldbyrdelse af domme afsagt af Menneskerettig-
hedsdomstolen bl.a. anbefalet, at medlemsstaterne orienterer deres nationale
parlamenter om opfyldelsen af domme afsagt af Menneskerettighedsdom-
stolen i sager mod medlemsstaten.
Justitsministeriet udarbejder på denne baggrund årligt nærværende notits
om domme mv. afsagt af Menneskerettighedsdomstolen.
Med henblik på at give et samlet overblik over domme og udtalelser mod
Danmark fra internationale organer omfatter notitsen endvidere udtalelser
fra relevante FN-komitéer.
2. Domme, afviste sager og verserende sager ved Menneskerettigheds-
domstolen i 2018
Menneskerettighedsdomstolen har både afsagt domme, afvist sager samt
haft verserende sager mod Danmark i 2018. Danmark har endvidere inter-
veneret som tredjepart i sager mod andre medlemsstater.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Notits om domme m.v. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og udtalelser fra FN’s komitéer mod Danmark i 2018
2.1 Domme
Menneskerettighedsdomstolen afsagde i 2018 tre domme i sager mod Dan-
mark. Alle tre domme er endelige.
Den ene sag,
S. V. og A. mod Danmark
(sag 35553/12, 36678/12 og
36711/12) vedrørte, om politiets administrative frihedsberøvelser af de tre
klagere i henhold til politiloven var i strid med Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions (herefter ”EMRK”) artikel 5 om retten til frihed og
personlig sikkerhed. Sagen angik et principielt spørgsmål om fortolkningen
af EMRK og blev behandlet af Menneskerettighedsdomstolens Storkam-
mer.
Domstolen konkluderede ved dom af 22. oktober 2018, at Danmark ikke
havde krænket EMRK artikel 5. Menneskerettighedsdomstolen fandt, at fri-
hedsberøvelserne kunne henføres under EMRK artikel 5, stk. 1, litra c, hvil-
ket var udtryk for en ændring i forhold til Domstolens hidtidige praksis,
hvorefter præventive frihedsberøvelser ikke var omfattet af bestemmelsen.
Med praksisændringen omfattes administrative frihedsberøvelser med rent
præventive formål nu af artikel 5, stk. 1, litra c, og kan foretages, når en
række retssikkerhedsgarantier er opfyldt. Domstolen begrundede bl.a. prak-
sisændringen med, at der i flere medlemsstater er udfordringer forbundet
med fodboldhooligans og voldudøvelse ved andre store begivenheder.
Den anden sag,
Levakovic mod Danmark
(sag 7841/14), vedrørte, om det
var i strid med EMRK artikel 8 om retten til privatliv og familieliv at udvise
klager på grund af begået kriminalitet, når klageren havde boet størstedelen
af sit liv i Danmark og havde begrænset tilknytning til sit hjemland.
Menneskerettighedsdomstolen fandt ved dom af 23. oktober 2018, at Dan-
mark ikke havde krænket EMRK artikel 8. Domstolen begrundede det bl.a.
med, at de nationale domstole havde foretaget en rimelig afvejning af de
forskellige hensyn i sagen, herunder den pågældendes kriminalitetshistorik.
Domstolen bemærkede i den forbindelse, at der skal tungtvejende grunde til
at tilsidesætte de nationale myndigheders vurdering i de tilfælde, hvor de
nationale myndigheder har foretaget en grundig afvejning i overensstem-
melse med Domstolens praksis.
Den tredje sag,
Assem Hassan Ali mod Danmark
(sag 25593/14), vedrørte
ligeledes, om det var i strid med EMRK artikel 8 om retten til privatliv og
familieliv at udvise en klager på grund af begået kriminalitet.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Notits om domme m.v. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og udtalelser fra FN’s komitéer mod Danmark i 2018
Menneskerettighedsdomstolen fandt ved dom af 23. oktober 2018, at Dan-
mark ikke havde krænket EMRK artikel 8. Domstolen begrundede det bl.a.
med, at de nationale domstole havde foretaget en rimelig afvejning af de
forskellige hensyn i sagen, herunder at klagerens børns interesser ikke blev
påvirket i en grad, der kunne opveje hensynet til forebyggelse af kriminali-
tet.
2.2 Afviste sager
Menneskerettighedsdomstolen traf i 2018 fire beslutninger om afvisning i
sager mod Danmark efter EMRK artikel 35 om kriterier for antagelse af en
sag til behandling i realiteten.
Den ene sag,
Roj TV A/S mod Danmark
(sag 24683/14), vedrørte, om det
var i strid med EMRK artikel 10 om retten til ytringsfrihed at idømme bø-
destraf og fratage sendetilladelsen fra en tv-station (Roj TV) for at have
sendt udsendelser, der støttede den kurdiske organisation PKK’s opfordring
til terror.
Menneskerettighedsdomstolen afviste den 24. maj 2018 klagen med henvis-
ning til, at Roj TV ikke kunne påberåbe sig beskyttelsen i EMRK artikel 10,
da tv-stationen havde forsøgt at udnytte denne ret til at opnå mål, der strider
mod konventionens værdier ved at opfordre til vold og støtte terrorhandlin-
ger. Dette strider imod EMRK artikel 17, der indeholder et forbud mod mis-
brug af rettigheder.
Den anden sag,
Malver mod Danmark
(sag 56619/15), vedrørte det spørgs-
mål, om tvangsindlæggelse af klageren og myndighedernes forsinkede ind-
bringelse af klagerens klage for de nationale domstole var i strid med EMRK
artikel 3 om forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behand-
ling eller straf, EMRK artikel 5 om retten til frihed og sikkerhed og EMRK
artikel 8 om retten til privatliv og familieliv.
Menneskerettighedsdomstolen afviste den 29. maj 2018 sagen som åbenbart
grundløs. Domstolen begrundede det bl.a. med, at der var intet, der tydede
på, at indgrebet havde været vilkårligt eller uproportionalt.
Den tredje sag,
Yurdaer mod Danmark
(sag 42517/15), vedrørte, om udvis-
ning af en tyrkisk statsborger på grund af narkokriminalitet var i strid med
EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv, når klageren
havde boet størstedelen af sit liv i Danmark og havde børn i landet.
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Notits om domme m.v. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og udtalelser fra FN’s komitéer mod Danmark i 2018
Menneskerettighedsdomstolen afviste den 13. december 2018 sagen med
henvisning til, at de danske domstole havde foretaget en grundig afvejning
af de modstående hensyn og inddraget de relevante kriterier fra Domstolens
praksis. Domstolen bemærkede endvidere, at indgrebet var proportionalt og
udtryk for en rimelig afvejning af hensynet til klageren og hensynet til fore-
byggelse af kriminalitet.
Den fjerde sag,
Mohammad mod Danmark
(sag 16711/15), vedrørte, om ud-
visning af en algerisk statsborger på grund af begået kriminalitet var i strid
med EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv, når kla-
geren havde begrænset tilknytning til hjemlandet.
Menneskerettighedsdomstolen afviste 13. december 2018 sagen som åben-
bart grundløs. Domstolen begrundede det bl.a. med, at de nationale dom-
stole havde foretaget en grundig afvejning af de relevante kriterier fra Dom-
stolens praksis, og at indgrebet var proportionalt.
2.3 Verserende sager
Ved udgangen af 2018 verserede der i alt tre sager ved Menneskerettigheds-
domstolen, hvori Danmark enten er anmodet om eller har afgivet retlige be-
mærkninger.
Den ene sag,
Savran mod Danmark
(sag 57467/15), vedrører, om det er i
strid med EMRK artikel 3 om forbud mod tortur, umenneskelig eller ned-
værdigende behandling eller straf og EMRK artikel 8 om retten til respekt
for privat- og familieliv at udvise klager på grund af begået kriminalitet, når
klageren har boet størstedelen af sit liv i Danmark og angiver ikke at kunne
modtage behandling i hjemlandet for sin psykiske lidelse. Danmark afgav
supplerende processkrift den 11. oktober 2018.
Den anden sag,
Hansen mod Danmark
(sag 51072/15), vedrører, om det er
i strid med EMRK artikel 5 om retten til frihed og sikkerhed, at klager, der
er idømt forvaring, ikke senere er blevet undersøgt af en ekstern psykolog
med henblik på en vurdering af, om beslutningen om at sætte klager i for-
varing kan ændres, når klager har anmodet herom. Danmark afgav supple-
rende processkrift den 25. januar 2019.
Den tredje sag,
M.A. mod Danmark
(sag 6697/18), vedrører det spørgsmål,
om det er i strid med EMRK artikel 8 om retten til privatliv og familieliv og
forbuddet mod diskrimination i EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel
8, at give klagerens kone afslag på familiesammenføring under henvisning
4
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Notits om domme m.v. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og udtalelser fra FN’s komitéer mod Danmark i 2018
til, at klager på ansøgningstidspunktet havde haft opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 3 (om midlertidig beskyttelsesstatus) i under tre år.
Danmark afgav hovedprocesskrift den 15. januar 2019.
2.4 Tredjepartsintervention
Ved udgangen af 2018 verserede der i alt tre sager ved Menneskerettigheds-
domstolen, hvori Danmark efter EMRK artikel 36 har afgivet tredjepartsind-
læg.
Den første sag,
Christensen mod Rusland
(sag 39417/17), vedrører, om den
danske klagers anholdelse og efterfølgende varetægtsfængsling udgør en
krænkelse af EMRK artikel 9 om retten til religionsfrihed alene eller sam-
menholdt med forbuddet mod diskrimination i EMRK artikel 14 og EMRK
artikel 5, stk. 3, om retten til frihed og sikkerhed.
Danmark afgav den 10. april 2018 tredjepartsindlæg, da klager er dansk
statsborger. Tredjepartsindlægget vedrører spørgsmålet om krænkelse af
EMRK artikel 5, stk. 3.
Den anden sag,
M.N. m.fl. mod Belgium
(sag 3599/18), vedrører, om det var
berettiget af de belgiske myndigheder at afvise klagers anmodning om be-
søgsvisum til Belgien under henvisning til, at forholdet ikke er omfattet af
konventionens territoriale anvendelsesområde efter EMRK artikel 1. Kla-
gerne, en syrisk familie fra Aleppo, der var taget til Beirut, havde anmodet
de belgiske myndigheder om at få udstedt et besøgsvisum til Belgien med
henblik på at kunne søge asyl dér.
Danmark afgav den 18. juli 2018 tredjepartsindlæg, hvori der bl.a. argumen-
teres for, at konventionens territoriale anvendelsesområde hovedsageligt er
inden for europæisk territorium, og at det ikke bør være muligt at blive om-
fattet af EMRK’s anvendelsesområde ved at henvende sig på en ambassade.
Menneskerettighedsdomstolen oplyste den 22. november 2018, at sagen på
grund af dens principielle karakter vil blive behandlet af Storkammeret.
Den tredje sag,
Strand Lobben m.fl. mod Norge
(sag 37283/13), vedrører,
om tvangsfjernelse og senere tvangsadoption af et barn fra den biologiske
mor til plejeforældrene er i strid med EMRK artikel 8 om retten til privatliv
og familieliv.
Danmark afgav den 19. juli 2018 tredjepartsindlæg, hvori det bl.a. blev an-
ført, at Menneskerettighedsdomstolen i henhold til København-erklæringen
5
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Notits om domme m.v. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og udtalelser fra FN’s komitéer mod Danmark i 2018
ikke bør foretage en selvstændig vurdering, når de nationale domstole har
foretaget en rimelig afvejning af de forskellige hensyn i sagen.
3. FN’s Komitéers udtalelser i klagesager mod Danmark i 2018
Danmark har tiltrådt den individuelle klageadgang til FN’s Menneskerettig-
hedskomité, FN’s Handicapkomité, FN’s Torturkomité, FN’s Kvindeko-
mité, FN’s Racediskriminationskomité og FN’s Børnekomité.
Komitéernes udtalelser er ikke retligt bindende for Danmark.
I det følgende redegøres der for komitéernes udtalelser i klagesager mod
Danmark i 2018. Det bemærkes, at redegørelsen ikke omfatter sager, som
er blevet lukket eller afvist, fordi komitéerne af formelle eller indholdsmæs-
sige grunde har fundet klagerne grundløse.
3.1 FN’s Menneskerettighedskomité
FN’s Menneskerettighedskomité fremkom med fem udtalelser i klagesager
mod Danmark i 2018. I tre af sagerne udtalte FN’s Menneskerettighedsko-
mité kritik af Danmark.
Den ene klagesag,
C.L. og Z.L. mod Danmark
(nr. 2753/2016), vedrørte, om
udsendelse af en kinesisk statsborger og dennes søn til Kina var i strid med
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (herefter
”CCPR”) artikel 6 om retten til liv og CCPR artikel 7 om forbud mod tortur
eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Flygtningenævnet fandt, at klagerne kunne udsendes til Kina, bl.a. fordi fa-
deren efter sin udrejse fra Kina ikke var kommet i de kinesiske myndighe-
ders søgelys på en sådan måde, at han ved en tilbagevenden til Kina ville ri-
sikere behandling i strid med CCPR.
I sin udtalelse af 26. marts 2018 udtalte Menneskerettighedskomitéen bl.a.,
at Flygtningenævnets ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af kla-
gernes personlige risiko ved tilbagevenden til Kina. På den baggrund fandt
Menneskerettighedskomitéen, at udsendelsen ville være i strid med CCPR
artikel 7. Menneskerettighedskomitéen tog ikke stilling til CCPR artikel 6
om retten til liv, da CCPR artikel 7 var overtrådt.
Den anden klagesag,
K.H. mod Danmark
(sag 2423/2014), vedrørte, om ud-
sendelse af en iransk statsborger til Iran var i strid med CCPR artikel 6 om
retten til liv og CCPR artikel 7 om forbud mod tortur eller grusom, umen-
neskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Flygtningenævnet fandt
6
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Notits om domme m.v. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og udtalelser fra FN’s komitéer mod Danmark i 2018
under henvisning til, at klageren manglede troværdighed og ikke havde be-
vist risiko for forfølgelse, at klageren kunne udsendes til Iran.
I sin udtalelse af 16. juli 2018 udtalte Menneskerettighedskomitéen bl.a., at
Flygtningenævnet ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af forhol-
dene omkring klagerens konvertering til kristendom. På den baggrund fandt
Menneskerettighedskomitéen, at udsendelsen ville være i strid med CCPR
artikel 6 og CCPR artikel 7.
Den tredje klagesag,
B.A.A. og E.A mod Danmark
(sag 2575/2015), ved-
rørte, om udsendelse af en eritreisk klager og hendes søn til Italien som før-
ste asylland var i strid med CCPR artikel 7 om forbud mod tortur eller gru-
som, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Flygtninge-
nævnet fandt bl.a. under henvisning til, at klageren tidligere havde fået mid-
lertidig opholdstilladelse i Italien, at klagerne kunne udsendes.
I sin udtalelse af 14. december 2018 fandt Menneskerettighedskomitéen
bl.a., at Flygtningenævnet ikke havde taget tilstrækkeligt stilling til klage-
rens personlige omstændigheder og tidligere oplevelser eller foretaget en in-
dividuel vurdering af den reelle og personlige risiko, som klageren og hen-
des søn ville blive udsat for ved en tilbagevenden til Italien. På den bag-
grund fandt Menneskerettighedskomitéen, at udsendelse til Italien ville
være i strid med CCPR artikel 7.
3.2 FN’s Handicapkomité
FN’s Handicapkomité fremkom med en udtalelse i én klagesag mod Dan-
mark i 2018. I sagen udtalte FN’s Handicapkomité kritik af Danmark.
Klagesagen,
I.D. og M.B. mod Danmark
(sag 39/2017), vedrørte det spørgs-
mål, om afslag på familiesammenføring til en handicappet dansk statsbor-
ger og en ukrainsk statsborger, der var gift og havde et barn sammen, var i
strid med FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap
(herefter ”CRPD”) artikel 5 om ligebehandling og CRPD artikel 23 om ret-
ten til respekt for hjem og familie. Udlændingenævnet gav klagerne afslag
på familiesammenføring, fordi den danske statsborger ikke opfyldte kravet
om, at den herboende person ikke tre år forud må have modtaget kontant-
hjælp (krav om selvforsørgelse). Afgørelsen blev stadfæstet af Højesteret,
der påpegede, at klageren havde rimelig mulighed for at opfylde selvforsør-
gelseskravet ved f.eks. fleksjob.
7
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Notits om domme m.v. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og udtalelser fra FN’s komitéer mod Danmark i 2018
I sin udtalelse af 31. august 2018 udtalte FN’s Handicapkomité bl.a., at
selvom kontanthjælp blev ydet, uanset om den pågældende havde et handi-
cap eller ej, så var afslaget på familiesammenføring givet på baggrund af
kriterier, der var indirekte diskriminerende for personer med handicap, og
medførte, at klagerne ikke kunne nyde deres ret til familieliv på lige vilkår
med andre. På denne baggrund fandt FN’s Handicapkomité, at afslaget var
i strid med CRPD artikel 5 alene og sammenholdt med CRPD artikel 23.
3.3 FN’s Torturkomité
FN’s Torturkomité fremkom med to udtalelser i klagesager mod Danmark i
2018. FN’s Torturkomité udtalte ikke kritik af Danmark i disse sager.
3.4 FN’s Kvindekomité
FN’s Kvindekomité er fremkommet med fem udtalelser i klagesager mod
Danmark i 2018. FN’s Kvindekomité udtalte ikke kritik af Danmark i disse
sager.
3.5 FN’s Racediskriminationskomité
FN’s Racediskriminationskomité er fremkommet med en udtalelse i én kla-
gesag mod Danmark i 2018. I sagen udtalte FN’s Racediskriminationsko-
mité kritik af Danmark.
Klagesagen,
S.A. mod Danmark
(sag 58/2016), vedrørte, om et jobcenters
forskelsbehandling af klager, der var dansk statsborger, men som fejlagtigt
var blevet bedt om at fremvise en dansk opholdstilladelse, og den efterføl-
gende udmåling af godtgørelse var i strid med FN's Konvention om Afskaf-
felse af Alle Former for Racediskrimination (herefter ”CERD”) artikel 5 om
ligebehandling og forbud mod racediskrimination samt CERD artikel 6 om
effektive retsmidler og ret til passende erstatning. Et jobcenter havde for-
skelsbehandlet klager i forbindelse med en ansøgning om kontanthjælp, og
Ligebehandlingsnævnet havde fundet, at det var i strid med lov om etnisk
ligebehandling og tilkendt klager en godtgørelse på 2.000 kr. Afgørelsen
blev efterfølgende stadfæstet af Retten i Aalborg og Vestre Landsret. Ved
Vestre Landsrets dom blev klager imidlertid pålagt at betale sagens omkost-
ninger med 25.000 kr.
I sin udtalelse af 13. december 2018 udtalte FN’s Racediskriminationsko-
mité bl.a., at idet der, efter det oplyste, ikke var taget truffet foranstaltnin-
ger til at straffe jobcentrets sagsbehandlere, var jobcentrets behandling af
klageren med hensyn til hans rettigheder som dansk statsborger racediskri-
mination i strid med CERD artikel 5. Komitéen udtalte endvidere, at den ud-
8
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 186: Notits om domme m.v. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og udtalelser fra FN’s komitéer mod Danmark i 2018
målte godtgørelse på 2.000 kr. ikke kunne anses for tilstrækkelig effektiv el-
ler rimelig bl.a. i lyset af de generelle leveomkostninger i Danmark og de
sagsomkostninger, klager var blevet pålagt i landsretten. På denne baggrund
fandt komitéen også en krænkelse af CERD artikel 6.
3.6 FN’s Børnekomité
FN’s Børnekomité er fremkommet med to udtalelser i klagesager mod Dan-
mark i 2018. FN’s Børnekomité har i én af sagerne udtalt kritik af Danmark.
Klagesagen,
K.Y.M. mod Danmark
(sag 3/2016), vedrørte, om udsendelse
af en enlig kvinde og hendes datter til Somalia grundet risiko for kvindelig
omskæring var i strid med FN's Konvention om Barnets Rettigheder (heref-
ter ”CRC”) artikel 3 om barnets tarv og CRC artikel 19 om beskyttelse mod
alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller
forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse. Flygtningenævnet
fandt, at klageren kunne udsendes bl.a. under henvisning til baggrundsop-
lysninger om forholdene i Puntland, Somalia, hvor det er muligt for mødre
at undgå, at deres døtre bliver omskåret mod mødrenes vilje.
I sin udtalelse af 25. januar 2018 udtalte FN’s Børnekomité bl.a., at Flygt-
ningenævnet havde undladt at inddrage princippet om barnets tarv ved vur-
deringen af risikoen for, om datteren ville blive udsat for omskæring. Ko-
mitéen udtalte endvidere, at barnets rettigheder ikke kan gøres afhængig af
moderens evne til at modstå socialt pres. På denne baggrund fandt komitéen
en krænkelse af CRC artikel 3 og CRC artikel 19.
9