Notat om myndighedsblokeringer
Baggrund
Blokeringer af ulovlige sider på internettet har vist sig som et ganske effektivt redskab til at begrænse
adgangen til, og dermed udbuddet af ulovligt, rettighedskrænkende materiale med et fald på 75 % i besøg
til en blokeret side. Blokeringsværktøjet bliver i stigende grad udfordret af antallet af ulovlige sider, og af
den kreativitet, der lægges for dagen i form adresseskift og andre tekniske omgåelser.
Blokeringer er et gennemtestet værktøj, men kan i dag alene pålægges efter domstolsbehandling. I forhold
til en effektiv brug af blokeringer indebærer det en omstændig proces, og i forhold til retssikkerhed er det
ikke nødvendigt.
Kravet om domstolsbehandling belaster domstolene og medvirker til en langstrakt sagsbehandling, som
generelt mindsker effekten af blokeringer, og som er kritisk fx i forhold til blokering af ulovlig streaming via
nye typer af tjenester som eksempelvis live-streaming af sportsbegivenheder, hvor det er afgørende, at der
kan skrides hurtigt ind for, at blokeringen har effekt.
Derfor er en effektivisering af blokeringsværktøjet i form af administrative myndighedsblokeringer kommet
på dagsordenen:
-
-
-
I flere EU-lande som Grækenland, Spanien, Portugal, Italien, Belgien og England, er administrative
blokeringer enten indført eller påtænkes indført.
1
I en række Meddelelser og Henstillinger fra EU-Kommissionen i 2017-18 fremgår det, at Kommissionen
mener, at administrative blokeringer er en mulighed, der er i overensstemmelse med EU-retten.
2
Senest har Danmark, med ”Anbefaling 11” fra
Vækstteam for kreative erhverv,
direkte peget på et ”behov
for, at myndigheder får mulighed for at blokere hjemmesider på administrativt grundlag”.
3
Udmøntning
Myndighedsblokeringer vil betyde, at en sagkyndig myndighed, som i Danmark fx kan være den IP-
Taskforce, der er nedsat til at håndtere IP-kriminalitet hos Bagmandspolitiet (SØIK), kan pålægge
Fx UK Intellectual Property Office (2018):
UK Government response to the call for views regarding illicit IPTV streaming devices:
‘…we will consider the evidence for and potential impact of administrative site blocking (as opposed to requiring a High Court injunction
in every case), as well as identifying the mechanisms through which administrative site blocking could be introduced’.
2
I
Meddelelse om Bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet. Større ansvar for
onlineplatforme
(september 2017) peger Kommissionen på, at
nationale myndigheder, dvs. ikke alene domstolene, aktivt skal medvirke til hurtigt og effektivt at bremse for adgang til ulovligt indhold. Dvs. det
siges eksplicit, at det ikke bør være påkrævet med en domstolsafgørelse:
I overensstemmelse med EU-lovgivning og/eller national lovgivning kan
nationale domstole og i visse tilfælde de kompetente myndigheder udstede bindende pålæg eller administrative afgørelser rettet til onlineplatforme,
der forpligter dem til at fjerne eller hindre adgang til ulovligt indhold
3
Et internationalt førende vækstmiljø for kreative erhverv. Anbefalinger fra Vækstteam for kreative erhverv til regeringen.
Hovedrapport
oktober 2018:
https://em.dk/media/12113/131118_kreative_erhverv_hovedrapport_pdfa.pdf
1
1