Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 172
Offentligt
2011440_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. februar 2019
Politikontoret
Simon Eriksen
2018-0040-0032
980194
Vedrørende beslutningsforslag nr. B 123 om illegal handel med cigaret-
ter.
Dansk Folkeparti fremsatte den 23. marts 2018 beslutningsforslag nr. B 123
om illegal handel med cigaretter. Folketinget vedtog den 4. juni 2018 be-
slutningsforslaget, som pålægger regeringen at gennemføre nedenstående
tiltag, der skal træde i kraft den 1. januar 2019:
1) Skærpelse af straffen for illegal handel med cigaretter, herunder som
minimum at politiet kan udstede en straksbøde i beslaglæggelsesøje-
blikket, selv om politiet og SKAT efterfølgende behandler sagen,
2) Politiet skal foretage en specifik registrering af sager om illegale ci-
garetter i politiets sagsstyringssystem (POLSAS),
3) Oprettelse af en taskforce, der kan efterforske området med fokus på
organiseret kriminalitet og evaluering af myndighedsindsatsen.
Justitsministeriet kan oplyse, at politiet er gået i gang med implementerin-
gen af de dele af beslutningsforslaget, der omhandler registrering af sager
om illegale cigaretter og oprettelse af en taskforce. Politiet har således etab-
leret en ny indretning af IT-registreringen af sager vedrørende illegal handel
med cigaretter i form af en søgenøgle i politiets sagsstyringssystem POL-
SAS, så politiet fremover bedre kan identificere sager på området. Rigspo-
litiet har ligeledes i regi af det samarbejde, der er med Toldstyrelsen, opret-
tet taskforcen, der skal sikre en effektiv indsats for at bekæmpe cigaret-
smugling. Taskforcen afholder inden for kort tid sit første møde.
Beslutningsforslaget vil imidlertid ikke kunne gennemføres for så vidt angår
straksbøder i beslaglæggelsesøjeblikket. Hvis politiet (eller Skattestyrelsen)
skal kunne pålægge en bøde og opkræve betaling på stedet, er der således
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 172: Orienteringsbrev vedr. B 123 (om skærpelse af straffen i sager om illegal handel med cigaretter og bedre muligheder for politiet til at udføre en styrket kontrolindsats), fra justitsministeren
tale om såkaldte administrative bøder. Sådanne bøder giver imidlertid an-
ledning til væsentlige betænkeligheder i forhold til grundlovens § 3 om mag-
tens tredeling, da det i disse tilfælde vil være den udøvende magt
dvs.
myndighederne
og ikke den dømmende magt
dvs. domstolene
som
pålægger en bøde. Regeringen mener på den baggrund ikke, at der bør frem-
sættes et lovforslag, som indfører administrative bøder.
Der findes imidlertid allerede andre sanktioner i dansk ret, som kan minde
om administrative bøder. Det gælder bl.a. administrative bødeforelæg. Ad-
ministrative bødeforelæg anvendes i mange tilfælde, herunder i sager om
indsmugling af cigaretter, og betyder, at en sigtet
som erkender sit straf-
ansvar, og som accepterer at betale bøden
kan undgå at skulle igennem en
almindelig straffesag. Hvis den sigtede ikke accepterer bødeforelægget, skal
sagen indbringes for domstolene, som tager stilling til spørgsmålet om straf-
ansvar og i givet fald idømmer en bøde.
Justitsministeriet arbejder derfor i samarbejde med Skatteministeriet på at
finde en alternativ løsning, der i overensstemmelse med beslutningsforsla-
get vil medføre en skærpelse på området uden at give anledning til forfat-
ningsretlige betænkeligheder.
Justitsministeriet skal beklage, at Folketinget ikke inden udgangen af 2018
blev orienteret om status for gennemførelsen af tiltagene i beslutningsfor-
slaget, herunder at tiltaget om straksbøder giver væsentlige betænkeligheder
i forhold til grundloven, og at skærpelsen derfor vil blive gennemført på
anden vis.
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
2