Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 170
Offentligt
2010676_0001.png
Justitsministeriet foreslår nye
begrænsninger for whistleblowing
Oluf Jørgensen, jurist og offentlighedsrådgiver,
forskningschef emeritus Danmarks Medie og Journalisthøjskole
Justitsministeriet vil begrænse offentligt ansattes ytringsfrihed væsentligt ved ændringer i ministeriets vejledning. Det
aktuelle forslag vil begrænse retten til at videregive ikke-fortrolige oplysninger, ansatte har kendskab til fra deres
arbejde. Denne del af ytringsfriheden betegnes i vejledningen som meddeleret. Justitsministeriet har 9. januar sendt
forslaget i høring med en svarfrist på 4 uger. Høringsbrevet er kun stilet til Folketingets Ombudsmand, Kommunernes
Landsforening, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen, FTF, LO, DJØF og Akademikerne.
Den nuværende vejlednings kapitel 9 handler primært om offentligt ansattes meddeleret om ulovlige og uredelige
forhold hos myndigheden. To sætninger viser, at kapitlet forudsætter et almindeligt princip om offentligt ansattes ret til
at videregive ikke-fortrolige oplysninger. Disse sætninger er fjernet i forslaget til ny vejledning:
Offentligt ansatte kan som udgangspunkt frit videregive ikke-fortrolige oplysninger til pressen eller andre eksterne
parter. Det gælder også i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden uredelighed i den
offentlige forvaltning, herunder åbenbart misbrug af offentlige midler.
Forslag til ny formulering af vejledningens kapitel 9:
http://www.aabenhedstinget.dk/wp-
content/uploads/2019/01/Udkast-til-et-revideret-kapitel-9-i-vejledning-om-offentligt-ansattes-yt-.pdf
Nuværende vejledning:
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2016/vejledning_om_offentligt_ansatt
es_ytringsfrihed.pdf
Ytringsfrihed med grænser
Offentligt ansattes ytringsfrihed handler om ansattes ret til på egne vegne
–
som borgere i samfundet
–
at bidrage til den
offentlige debat med synspunkter og oplysninger.
Lovregler om tavshedspligt, injurier og beskyttelse af privatliv begrænser naturligvis ytringsfriheden. Offentlig ansatte
skal desuden afstå fra at fremsætte åbenbart urigtige oplysninger eller bruge en urimelig grov form om forhold inden for
deres arbejdsområde.
Ellers har offentligt ansatte i dag ret til at bruge ytringsfriheden på egne vegne til kritik og videregivelse af oplysninger.
Hensynet til myndigheders interne beslutningsproces og funktionsevne betyder dog, at ytringsfriheden er begrænset for
centralt placerede medarbejdere, der medvirker eller har medvirket i beslutningsprocessen.
Ledelser kan ikke pålægge andre begrænsninger i ytringsfriheden. Det fremgår både af Justitsministeriets nuværende
vejledning og af ombudsmandens guide for offentligt ansattes ytringsfrihed.
Link til ombudsmandens guide:
http://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/specifikke_sagsomraader/offentligt_ansattes_ytringsfrihed/
Mange ansatte har ikke mod til at stå åbent frem. Det er derfor vigtigt, at ytringsfrihed også giver ret til at videregive
oplysninger anonymt. Offentlige forvaltninger er underlagt et grundlæggende princip om saglig forvaltning. Det antages
derfor, at ledelser i forvaltninger ikke kan igangsætte interne undersøgelser for at finde kilden til ikke-fortrolige
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 170: Henvendelse af 4/2-19 fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole vedr. offentligt ansattes ytringsfrihed
oplysninger, der er videregivet anonymt til pressen (betænkning 1472/2006 om ytringsfrihed og meddeleret for
offentligt ansatte side 119).
Nye begrænsninger
Justitsministeriets forslag begrænser ikke retten til at videregive oplysninger på egne vegne om mulig eller konstateret
ulovlig forvaltning og uredelighed. Forslaget tilføjer et helt nyt afsnit om videregivelse af oplysninger om andre
forhold, og det vil betyde væsentlige begrænsninger i ytringsfriheden.
Justitsministeriet foreslår, at ytringsfriheden skal afhænge af en konkret vurdering, selv om oplysningerne ikke er
fortrolige. Ved den konkrete afvejning skal lægges vægt på formålet med videregivelsen og modstående hensyn bl.a.
om videregivelsen kan have negative konsekvenser for myndigheden.
De nye begrænsninger vil gælde uanset videregivelse sker mundtligt eller ved udlevering af interne dokumenter, åbent
eller anonymt.
Ifølge forslaget vil det
normalt
være berettiget at videregive oplysninger, der kan kræves udleveret efter
offentlighedsloven eller anden lovgivning. En vigtig sætning tilføjes:
Derimod vil afvejning kunne stille sig anderledes,
hvis oplysningerne alene kan udleveres som led i såkaldt meroffentlighed, det vil sige, hvor myndigheden ikke har pligt
til at udlevere oplysningerne, hvis nogen beder om det, men kan vælge at udlevere dem.
Når offentlighedslovens undtagelser også bliver pejlemærker for begrænsninger i ytringsfriheden, vil ansatte risikere
fyring, hvis de videregiver ikke-fortrolige oplysninger. Med sådanne ændringer vil chefer få ret til at foretage
undersøgelser for at afsløre anonyme kilder.
Forslaget til nye begrænsninger omfatter alle ansatte både i centraladministrationer og på gulvet f.eks. politi, lærere og
sundhedspersonale.
Offentlighedslovens undtagelser
Offentlighedsloven har brede undtagelser for interne dokumenter, forberedelse af lovgivning, ministerbetjening og
udveksling af dokumenter mellem ministerier og folketingsmedlemmer. Andre folketingsmedlemmer end de særligt
indviede kan også få afslag på aktindsigt.
Disse undtagelser handler om ikke-fortrolige oplysninger. Færdige, faglige vurderinger af et forslags konsekvenser kan
f.eks. hemmeligholdes uden tidsbegrænsning, når de er udarbejdet til ministerrådgivning, selv om de indgår som
grundlag for et fremsat lovforslag eller offentliggjort redegørelse, plan eller lignende (§ 29, stk.1, pkt. 2).
Offentlighedslovens undtagelser gør det nemmere for ministerier og regeringen at præsentere forslag på en spin-præget
måde.
Med ændringen af offentlighedsloven i 2013 blev det også nemt at undtage oplysninger om priser på indkøb og
leverancer til offentlige myndigheder, hvis chefer hos en forvaltning og en leverandør har en fælles interesse i at undgå
offentlighed (§ 30, nr. 2). Denne undtagelse fra aktindsigt blev væsentligt udvidet uden politisk opmærksomhed ved en
lille
passus i lovforslagets bemærkninger om “klar formodning” for skade ved offentlighed. Offentlighedsloven fik
endvidere en undtagelse for kalenderoplysninger f.eks. om møder med lobbyister (§ 22).
Eksempler
Offentlighedslovens brede undtagelser begrænser muligheder for at bruge aktindsigt til demokratisk kontrol og debat.
Desto mere afhængig er samfundsudviklingen af, at whistleblowing kan sørge for vigtige informationer til
offentligheden og politikere. Det vil Justitsministeriet også have begrænset.
Nogle eksempler på oplysninger/dokumenter, der kan undtages efter offentlighedsloven og dermed må forventes at
være omfattet af Justitsministeriets forslag til nye begrænsninger for whistleblowing:
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 170: Henvendelse af 4/2-19 fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole vedr. offentligt ansattes ytringsfrihed
–
færdige faglige vurderinger udarbejdet til ministerrådgivning, der ikke er videregivet til folketingsmedlemmer, der
skal træffe beslutning i en forligskreds eller i Folketinget,
–
signaler fra en ledelse om at vente med aktindsigt til beslutning er truffet,
–
spinpræget offentliggørelse af et forslag uden fremlæggelse af faglig dokumentation,
–
møde mellem politisk chef og lobbyist,
–
udspil fra en ledelse om ændringer i organisering eller nedprioritering af opgaver,
–
et dyrt indkøb, hvor chefer for forvaltning og leverandørfirma er enige om, at offentlighed om prisen vil skade,
–
en ledelses afvisning af intern kritik om faglig uforsvarlig praksis,
–
en ledelses afvisning af et internt forslag om mere effektiv organisering af arbejdsopgaver,
–
skjulte vennetjenester, hvor chefer hjælper hinanden med at få godkendt ansættelse af familie,
–
interne meldinger fra en ledelse om, at nogle opgaver skal varetages af eksterne leverandører f.eks. konsulentfirmaer
frem for at styrke den faglige kapacitet hos forvaltningen.
Deling af viden og erfaringer
Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at offentligt ansatte deler deres viden i den offentlige debat. Offentligt
ansattes deltagelse i debatten er ikke kun af betydning for den enkelte ansatte. Den er mindst lige så vigtig for
samfundet, fordi offentligt ansatte
–
i kraft af deres særlige viden og erfaring inden for deres fagområder
–
kan være
med til at højne det faglige niveau i den offentlige debat.
Dette citat er fra forordet til Justitsministeriets nuværende vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, der i 2016
blev underskrevet af daværende justitsminister.
Der må skrives et nyt forord til vejledningen, hvis forslaget til ændringer bliver godkendt af justitsministeren.