REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Henvendelse af 19. oktober 2018 fra Mikael Hertig om forslag om, at der laves nye retsregler om borgernes ret til at optage og formidle lyd og billeder fra møder i forvaltningen

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 16
Offentligt

Ret til at optage fra møder med det

offentlige?

Anbefaling

Af Mikael Hertig *

Cand. scient. pol., gadejurist i Sønderborg

Mikael Hertig Møder med det offenlige MH-notat 1001 Oktober 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Henvendelse af 19. oktober 2018 fra Mikael Hertig om forslag om, at der laves nye retsregler om borgernes ret til at optage og formidle lyd og billeder fra møder i forvaltningen

Jeg foreslår, at folketingets retsudvalg og justitsministeren undersøger muligheden for at få skaffet

klarere regler om borgernes ret til at optage og formidle optagelser fra møder med myndighed og

forvaltning.Næsten ingen myndigheder har en klar politik vedrørende lyd- eller videoptagelser fra

møder. Mon ikke, det ville være en god idé at lave en generel regel, fx som en nye bestemmelser

tilknyttet relevante love (offentlighedsloven, forvaltningsloven)?

Det kræver en begrundelse og en henvisning til en regel, når myndigheden meddeler afslag til en

borger, der beder om lov til at optage et møde, som borgeren selv er part i. Det tyder en

Ombudsmands vejledning fra 2004 på.

(https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/05-578/)

Bestemmelserne om notatpligt og meroffentlighed i offentlighedslovens § 13 og § 14 indeholder ingen

hjemmel for justitsministeren til at udstede en bekendtgørelse, der klargør de generelle regler

yderligere.

§ 13. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den

pågældende myndighed m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt

med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger,

der er af betydning for sagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af

oplysningerne eller vurderingerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller

vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

§ 14. Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt

overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre

omfang, end hvad der følger af §§ 23-35. Der kan gives aktindsigt i videre omfang,

medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om

tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også i forbindelse med behandlingen af en anmodning om

aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som indgår i sager, der er undtaget fra

aktindsigt efter §§ 19-21.

Han foreslog ikke dengang nogen ny generel lovbestemmelse, men opfordrede de enkelte

myndigheder til selv at lave regler på området, så afslag eller tilladelser kunne begrundes ordentligt.

Et hurtigt check viser, at der næsten ikke er udstedt lokale myndighedsregler.

Med hjemmel i disse bestemmelser er der pligt til at skrive referater fra møder i forvaltningen, hvor

borgeren deltager. Parten har adgang til disse referater efter forvaltningslovens bestemmelser om

partsoffentlighed. Men det er ret oplagt, at hverken partens ret til selv at tage notater eller optage lyd

eller billeder kan ses hjemlet i disse paragraffer.

Interessen koncentrerer sig om borgerens ret til at optage møder, hvor borgeren selv er part og

muligvis kan føle sig under pres – fx i forbindelse kontanthjælpsmodtageres møder med jobcentre.

Mikael Hertig Møder med det offenlige MH-notat 1001 Oktober 2018

Da mange borgere allerede optager fra møder, de deltager i, bør det gennem generelle regler

fastlægges, hvornår og hvordan det er tilladt at optage fra møder, og hvordan optagelser må bruges,

herunder omfanget af retten til offentliggørelse generelt og hensynet til beskyttelse af billeder og

stemmer fra genkendelige medarbejdere.

Ombudsmandens vejledning synes at bygge på forvaltningens notatpligt og saglighedsforpligtelse.

Dette kan opleves som en idealtype, der efter nogles mening skulle kunne overflødiggøre borgerens

behov for selv at sikre sig dokumentation. Min erfaring som partsrepræsentant viser dog, at det

enkelte mødes forløb indeholder enkeltheder, der enten ikke vurderes ens eller udelades i

forvaltningens referater. Hvor der er modstående interesser, opstår der let misforståelser.

Misforståelserne er nemmere at udrydde, hvis der foreligger ordentlig dokumentation.

Ombudsmanden advarede imod, at borgeren skulle kunne forfalske sådanne optagelser og bruge dem

til varetagelsen af sin sag. At dette ret simpelt for eksempel kunne imødegås ved, at forvaltningen selv

sørgede for at optage fra møder, er naturligvis en anden sag. Det peger i retning af et regelsæt, der

indeholder to bestemmelser.

Den ene bestemmelse vedrører retten til at optage myndigheders offentlige møder og at offentliggøre

møderne i deres helhed eller dele deraf. Herunder udfærdigelse af regler for, hvordan fraklip og andre

former for manipulation skal markeres.

Den anden handler om borgerens ret til at optage fra møder, hun deltager i som part. Optagelser fra

sådanne møder kan indgå i behandling af vedkommendes sag og i forbindelse med klager. Der bør der

tages stilling til begrænsningerne i eventuel offentliggørelse i henhold til forvaltningslovens og

persondataforordningens bestemmelser. Samtidig kunne man eventuelt drøfte forvaltningens egen ret

til optagelser og distribution af disse, samt igen fraklip og billedmanipulation.

Jeg foreslår derfor, at folketingets retsudvalg og justitsministeren undersøger muligheden for at

udforme regler om borgernes ret til at optage og formidle optagelser fra møder med myndighed og

forvaltning.

Mikael Hertig Møder med det offenlige MH-notat 1001 Oktober 2018