REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 147: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet), fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 147
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. januar 2019

Strafferetskontoret

Martin Bank Nutzhorn

Jensen

2018-731-0031

981915

Lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder

for efterforskning af kriminalitet på internettet)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som

ændret senest ved […], foretages følgende ændringer:

§ 29 a, stk. 3,

ændres »polititjenestemand« til: »ansat i politiet«, og »po-

lititjenestemandens« ændres til: »dennes«.

§ 754 a, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »6 år eller derover«: », eller en over-

trædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2, § 290, stk. 1, af lovgivningen

om euforiserende stoffer eller af lovgivningen om våben og eksplosivstof-

fer, i det omfang overtrædelsen begås ved brug af internettet«.

§ 754 b, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »polititjenestemænd« til: »ansatte i poli-

tiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer«.

§ 837, stk. 3,

ændres »Polititjenestemænd« til: »Ansatte i politiet«.

§ 856, stk. 5,

ændres »polititjenestemand« til: »ansat i politiet«.

§ 856, stk. 8,

ændres »polititjenestemand, der har udført foranstaltnin-

ger« til: »ansat i politiet, der har udført foranstaltninger«, og efter »hemme-

ligholdelsen af« indsættes: »den ansattes eller«.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 147: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet), fra justitsministeren

§2

Loven træder i kraft den [X. X. 2019].

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

2. Udvidelse af politiets adgang til at anvende agenter i forbindelse med

politiets efterforskning af kriminalitet på internettet

2.1.

2.2.

2.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Anvendelsesområde

Børnepornografi

Hæleri

Narkotika

Våben

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.3.4.

2.3.5.

Ansatte i politiet der må udføre agentvirksomhed

3.1.

3.2.

3.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgere

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslås det at udvide politiets adgang til at anvende

agenter i efterforskningen af visse former for kriminalitet på internettet, så

politiet bliver bedre i stand til at identificere gerningsmænd, der gemmer sig

bag falske profiler mv.

Samtidig foreslås det at udvide kredsen af de personer, der kan varetage så-

dan agentvirksomhed, med henblik på at sikre, at politiets ressourcer anven-

des mest effektivt.

Samfundet har siden internettets opfindelse og udbredelse været i rivende

udvikling, og mange borgere bruger i dag internettet til onlinehandel.

Desværre har man også udnyttet denne udvikling i de kriminelle miljøer,

hvor der er sket en stigning i den kriminalitet, der foregår på internettet.

Noget af denne kriminalitet udøves åbenlyst på internettet, herunder salg af

hælervarer, narkotika og våben, mens anden kriminalitet såsom pædofile ak-

tiviteter ofte finder sted på det såkaldte mørke internet (dark web). Dette er

en betegnelse for et netværk, som kræver særlig software for at få adgang

til. Netværket gør det herefter muligt for brugerne at skjule både deres hand-

linger og identiteter og er dermed særdeles velegnet for kriminelle, der så-

ledes ønsker at skjule ulovlige aktiviteter.

Som følge af den teknologiske udvikling er der øgede udfordringer forbun-

det med at opklare kriminalitet på internettet. Gerningsmændene har såle-

des mulighed for at anvende bl.a. falske profiler, der gør det svært at finde

frem til dem, ligesom de kan benytte særligt beskyttede fora, som kan være

vanskelige at trænge ind i.

Der er på den baggrund et samfundsmæssigt behov for at give politiet nye

redskaber til at bekæmpe både den åbenlyse og skjulte kriminalitet på inter-

nettet.

2. Udvidelse af politiets adgang til at anvende agenter i forbindelse

med politiets efterforskning af kriminalitet på internettet

2.1. Gældende ret

Retsplejelovens kapitel 68 om afhøringer og særlige efterforskningsskridt

indeholder nærmere regler om politiets brug af agenter som led i efterforsk-

ningen af lovovertrædelser. Ved agentvirksomhed forstås efter § 754 a, stk.

1, at politiet som led i efterforskningen af en lovovertrædelse foranlediger,

at der tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at til-

skynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse.

Efter retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 1 og 2, må agentvirksomhed kun

finde sted, hvis der foreligger en begrundet mistanke om, at lovovertrædel-

sen er ved at blive begået eller forsøgt, og efterforskningsskridtet må anta-

ges at være af afgørende betydning for efterforskningen. Desuden er det ef-

ter § 754 a, stk. 1, nr. 3, et krav, at efterforskningen angår en lovovertræ-

delse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.

Bestemmelsen i § 754 b, stk. 1, regulerer den såkaldte øvre grænse for

agentvirksomhed, dvs. grænsen for hvilke foranstaltninger, der – selv med

rettens godkendelse – må foretages af polititjenestemænd. I almindelighed

omtales denne øvre grænse som provokationsforbuddet. Brugen af agenter

må således ikke bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller

grovhed.

Det følger desuden af retsplejelovens § 754 c, stk. 1 og 2, at iværksættelse

af agentvirksomhed efter § 754 a som udgangspunkt kræver, at der forud

herfor er indhentet kendelse fra retten, medmindre foranstaltningernes øje-

med ville forspildes, såfremt en retskendelse skulle afventes. Er dette tilfæl-

det, kan politiet træffe beslutning om at iværksætte agentvirksomhed uden

forudgående indhentelse af retskendelse, jf. § 754 c, stk. 3, 1. pkt. Sagen

skal herefter snarest muligt og senest inden 24 timer fra foranstaltningernes

iværksættelse forelægges af politiet for retten, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Reglerne om agentvirksomhed blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 319

af 4. juni 1986. Det fremsatte lovforslag byggede på strafferetsplejeudval-

gets betænkning nr. 1023 af 1984 om politiets indgreb i meddelelseshem-

meligheden og anvendelse af agenter.

Med betænkningen foreslog strafferetsplejeudvalget, at der i retsplejeloven

blev indført en mulighed for, at politiet kan anvende agenter som led i efter-

forskningen af kriminalitet af en vis art.

Således blev det bl.a. foreslået, at politiet skulle kunne udføre agentvirk-

somhed som led i efterforskning af en lovovertrædelse, når der forelå en

særlig bestyrket mistanke om, at lovovertrædelsen var ved at blive begået

eller forsøgt, og når andre efterforskningsskridt ikke ville være egnede til at

sikre bevis i sagen.

Med reglerne tilsigtedes en regulering af et område af den såkaldte aktive

efterforskning, der iværksættes på et tidligere tidspunkt end den traditionelle

efterforskning, som først iværksættes efter, at forbrydelsen er begået. Man

havde i den forbindelse særligt narkotikakriminalitet for øje, selvom regler-

nes anvendelsesområde ikke er begrænset til denne form for kriminalitet, jf.

betænkningen s. 125-129 og Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 348-

349.

Under behandlingen af lovforslaget fremsatte et flertal i Folketinget tre æn-

dringsforslag, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg B, sp. 1555-1564. Sær-

ligt kan det fremhæves, at flertallet foreslog, at der i § 754 a som endnu en

betingelse for politiets anvendelse af agenter blev anført, at efterforsknin-

gen skulle angå en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover. Forslaget var et udtryk for flertallets opfattelse

af, at agentvirksomhed er et vidtgående efterforskningsskridt, der kun bør

anvendes ved den alvorligste kriminalitet. I samme retning foreslog flertal-

let, at der som udgangspunkt skulle være en forudgående domstolskontrol.

Med disse ændringsforslag blev lovforslaget vedtaget.

Begrebet agentvirksomhed blev ikke nærmere afgrænset med lovforslaget,

men henset til ordvalget i § 754 a må det anses som forudsat, at politiets ad-

færd for at være omfattet af begrebet agentvirksomhed i objektiv henseende

skal falde ind under straffelovens § 23 om medvirken. Herudover kræves

det også, at der er udvist en særlig aktivitet fra politiets side.

Uden for reglerne om agentvirksomhed falder således former for efterforsk-

ning, der ikke består i en sådan aktivitet, f.eks. skygning af en bestemt per-

son, overvågning af bestemte adresser og andre former for observation af

mistænkte eller holden øje med kriminelle miljøer, jf. Folketingstidende

1985-86, tillæg A, sp. 349. Tilfælde, hvor politiet foranlediger, at nogen el-

ler noget bliver genstand for en lovovertrædelse (lokkedue-situationen), fal-

der ligeledes uden for reglerne om agentvirksomhed, hvis den pågældende

person kun er offer og derfor ikke udøver en aktivitet, der er omfattet af

straffelovens § 23 om medvirken, jf. betænkningen s. 160 og Folketingsti-

dende 1985-86, tillæg A, sp. 350.

Uden for reglerne om agentvirksomhed falder endvidere de tilfælde af infil-

tration, hvor en person efter aftale med politiet søger kontakt i et kriminelt

miljø for at kunne give politiet oplysninger. Dette gælder også, selvom den

pågældende deltager i kriminalitet for at gøre sig troværdig i miljøet. Hvis

den pågældende imidlertid griber ind i selve den lovovertrædelse, som ef-

terforskningen angår, kan der dog være tale om agentvirksomhed. I den for-

bindelse skal det bemærkes, at reglerne om agentvirksomhed gælder, hvor

der er sammenfald mellem den lovovertrædelse, der efterforskes, og den lo-

vovertrædelse, som agenten øver indflydelse på. Dette er i lovteksten ud-

trykt som et krav om, at den lovovertrædelse, som agentens handlinger skal

øve indflydelse på, skal være den samme, som efterforskningen vedrører, jf.

betænkningen s. 160.

Ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 blev agentreglerne revideret med henblik

på at gøre reglerne mere anvendelige i praksis. Bl.a. blev mistankekravet i

retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 1, lempet fra ”særlig bestyrket minstanke”

til ”begrundet mistanke”, og bestemmelsen fik med enkelte undtagelser dens

nuværende form. Strafferammekravet på minimum 6 år og kravet om for-

udgående domstolsprøvelse blev fastholdt.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Internettet udgør i dag en stor og vigtig del af de fleste menneskers hverdag.

Samtidig har udviklingen og udbredelsen af internettet medført en række

nye udfordringer for politiet, når det kommer til efterforskning af visse for-

mer for kriminalitet, hvor internettet bruges som bindeled mellem krimi-

nelle. Ofte anvender de kriminelle falske profiler på Facebook eller andre

internetfora, ligesom det såkaldte mørke internet (dark web) har gjort det

vanskeligt for politiet at finde frem til gerningsmændene.

Det er Rigspolitiets vurdering, at en udvidet adgang til at anvende agenter i

forbindelse med politiets efterforskningsvirksomhed på internettet kan bi-

drage til en mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet, der begås på internet-

tet.

På grund af strafferammekravet på 6 år, som findes i retsplejelovens § 754

a, stk. 1, nr. 3, er politiet i dag afskåret fra at anvende agentreglerne på visse

former for kriminalitet på internettet vedrørende udbredelse og besiddelse

mv. af børnepornografi, hæleri samt narkotika- eller våbensalg.

I den forbindelse skal det bemærkes, at det ved indførelsen af agentreglerne

i 1986 var grundtanken, at reglerne skulle udformes i lyset af samtidens ud-

fordringer med at bekæmpe moderne kriminalitet, som det særligt sås inden

for narkotikaområdet. Siden 1986 har samfundet imidlertid undergået en ri-

vende udvikling, herunder ikke mindst hvad angår internettet og kriminel-

les brug heraf. Ændringen af agentreglerne i 2003 adresserede ikke disse

forandringer, og samtidig må det konstateres, at udviklingen i kriminelles

brug af internettet er fortsat siden 2003.

Rigspolitiet har identificeret en række kriminalitetsformer, der hyppigt fo-

rekommer på internettet, og som typisk er vanskelige for politiet at efterfor-

ske inden for rammerne af de gældende agentregler. Fælles for disse krimi-

nalitetsformer er navnlig, at de har en strafferamme på fængsel under 6 år

og dermed falder uden for agentreglerne, medmindre der er tale om særligt

grove og alvorlige tilfælde. Det drejer sig om udbredelse og besiddelse mv.

af børnepornografi samt salg af hælervarer, narkotika og våben på internet-

tet.

Det er Rigspolitiets vurdering, at disse udfordringer kan imødegås ved en

udvidelse af anvendelsesområdet for agentvirksomhed.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at man ved en modernisering af de nu-

værende agentregler skal være opmærksom på en række omstændigheder

omkring brugen af agenter i politiets efterforskning. De går dels på de risici

med hensyn til politiets integritet, der generelt er forbundet med, at politiet

aktivt træder ind i og deltager i et kriminelt handlingsforløb, dels på den

konkrete risiko for, at politiet bevirker en forøgelse af lovovertrædelsens

omfang eller grovhed.

Omvendt må det sikres, at kriminelle ikke længere skal kunne ”gemme sig

bag internettets facade”. Det er krænkende for samfundets borgere og den

almindelige retsfølelse, hvis der foregår åbenlyse ulovlige aktiviteter på in-

ternettet, uden at politiet har effektive redskaber til at håndtere dette.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at adgangen til at an-

vende agentreglerne skal udvides til sager om udbredelse og besiddelse mv.

af børnepornografi samt salg af hælervarer, narkotika og våben på internet-

tet.

Forslaget skal adressere udfordringerne med, at internettet anvendes som

platform til et bredt udsnit af kriminalitet. Internetkriminalitet i form af be-

siddelse eller udbredelse af børnepornografi samt salg af hælervarer, narko-

tika og våben må anses for i særlig grad at være krænkende for retsfølelsen

og som sådan egnet til at være omfattet af agentreglerne.

Hvad angår børnepornografi, er der tale om udbredelse og besiddelse mv. af

materiale, der udspringer af ofte grove seksualforbrydelser mod børn. En

styrket adgang til at efterforske og retsforfølge børnepornografi kan derfor

have en begrænsende effekt på efterspørgslen efter børnepornografi, og der-

med også på fysiske overgreb, som begås med henblik på bl.a. at optage og

udbrede børnepornografisk materiale.

Ligeledes er der tale om kriminalitet, som er rettet mod en specielt sårbar

gruppe. Børn er som følge af deres umodenhed ikke i stand til – på samme

måde som andre persongrupper – at beskytte sig selv imod at blive udsat for

kriminalitet, hvorfor der er et stærkt beskyttelsesmæssigt hensyn i forhold

til børns personlige integritet.

Rigspolitiet har oplyst, at fælles for salg af hælervarer, narkotika og våben

er, at personer tilknyttet rocker- og bandemiljøet i vidt omfang står bag

netop disse former for kriminalitet, og at internettet er en vigtig facilitator

for udøvelsen af disse kriminalitetsformer. Kriminalitetsformerne udgør så-

ledes en væsentlig del af bandemedlemmers indtægtsgrundlag.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Anvendelsesområde

Det foreslås, at retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, ændres, således at poli-

tiet gives mulighed for at anvende agenter som led i efterforskningen af

overtrædelser af lovgivning om børnepornografi (straffelovens § 235, stk. 1

og 2), hæleri (straffelovens § 290, stk. 1), narkotika (lovgivningen om eu-

foriserende stoffer) og våben (lovgivningen om våben og eksplosivstoffer).

Dermed udvides politiets adgang til at anvende agenter i forhold til de gæl-

dende regler, hvor politiet i dag alene kan anvende hemmelige agenter i ef-

terforskningen af lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover. Fælles for de opregnede bestemmelser og love,

der foreslås omfattet af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, er således, at de

alle har en strafferamme på fængsel under 6 år. Det bemærkes, at lovforsla-

get ikke ændrer på de øvrige betingelser for politiets iværksættelse af

agentvirksomhed, herunder kravet om retskendelse, jf. retsplejelovens § 754

c, stk. 1.

Ved internettet forstås i dette lovforslag databaseret kommunikation, uanset

om kommunikationen sker gennem brug af computer, mobiltelefon eller an-

det elektronisk kommunikationsudstyr.

De lovbestemmelser og love, der foreslås omfattet af § 754 a, stk. 1, nr. 3,

er beskrevet nærmere i det følgende.

2.3.2. Børnepornografi

Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve agentvirksomhed i sa-

ger om efterforskning af en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2,

om udbredelse og besiddelse af pornografisk materiale af personer under 18

år, hvis overtrædelsen begås ved brug af internettet.

Straffelovens § 235, stk. 1 og 2, vedrører udbredelse og besiddelse af por-

nografisk materiale af personer under 18 år. Strafferammen for overtrædelse

af bestemmelsens stk. 1 er bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt

skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år, mens strafferammen for

overtrædelse af stk. 2 er bøde eller fængsel indtil 1 år.

Med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1, i den foreslåede ændring af

retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, sigtes der således alene efter at ramme

tilfælde, hvor strafferammen er fængsel indtil 2 år, idet overtrædelser af be-

stemmelsen under særligt skærpende omstændigheder allerede vil være om-

fattet af de gældende regler om agentvirksomhed.

Formålet med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1 og 2, er at give po-

litiet mulighed for at benytte agenter i efterforskningen af sager om børne-

pornografi med henblik på f.eks. at indgå i en videre dialog med gernings-

mændene på internettet.

Rigspolitiet vurderer, at udvidelsen af agentreglerne til at gælde sager om

børnepornografi vil være et stort løft for efterforskningen heraf, fordi det vil

kunne medvirke til en hurtigere identifikation af gerningsmænd, hvorved

flere overgreb vil kunne forhindres eller opklares.

Politiet får med den foreslåede ordning ikke mulighed for at anvende agen-

ter til at udveksle eller på anden måde videredistribuere børnepornografisk

materiale. Dette skyldes, at politiet ikke må risikere at bidrage til en kræn-

kelse eller fortsat krænkelse af et barn, samt det forhold, at politiet ikke vil

kunne føre kontrol med eventuel videredistribuering af sådant børneporno-

grafisk materiale. Politiet må således heller ikke udveksle børnepornogra-

fisk materiale i de tilfælde, hvor gerningsmanden kræver dette for at politiet

overhovedet kan komme til at indgå i en dialog med denne person.

2.3.3. Hæleri

Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve agentvirksomhed i sa-

ger om efterforskning af en overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, om

hæleri, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.

Straffelovens § 290, stk. 1, omhandler hæleri, hvor strafferammen er

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Hæleri af særligt grov beskaffenhed er re-

guleret i bestemmelsens stk. 2, hvorefter strafferammen er fængsel indtil 6

år. Sådanne tilfælde er således allerede omfattet af de gældende regler om

agentvirksomhed.

Den foreslåede ordning er ikke tiltænkt anvendt ved helt bagatelagtige over-

trædelser, hvor salget vedrører hælervarer af meget lav økonomisk værdi.

Politiet vil i sådanne tilfælde ikke være forpligtet til at anvende agentreg-

lerne i den foreslåede ordning.

Desuden skal politiet sikre sig, at købet ikke i realiteten bliver en bestilling

af nye indbrud. Det må således fremstå klart af sammenhængen, at hæleren

allerede har den udbudte vare i sin besiddelse. Det kan f.eks. sikres ved, at

politiet forinden købet af den udbudte vare stiller krav til sælgeren om, at

varen skal kunne leveres med det samme, eller at sælgeren skal sende sup-

plerende billedmateriale af varen under nærmere instruktion fra politiet.

2.3.4. Narkotika

Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve agentvirksomhed i sa-

ger om efterforskning af en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende

stoffer, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.

Efter lov om euforiserende stoffers § 3, stk. 1 og 3, straffes overtrædelser af

lov om euforiserende stoffer eller forskrifter udfærdiget i medfør af denne

med fængsel indtil 2 år. Dette omfatter ind- og udførsel, salg, køb, udleve-

ring, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af visse opreg-

nede stoffer.

Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i sager om salg af narkotika på

internettet.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke er tiltænkt anvendt

ved helt bagatelagtige overtrædelser. Politiet vil i sådanne tilfælde ikke være

forpligtet til at anvende agentreglerne i den foreslåede ordning.

De grovere narkotikaforbrydelser straffes i medfør af straffelovens § 191

med en strafferamme på fængsel indtil 10 år og i særlige tilfælde fængsel

indtil 16 år, og sådanne tilfælde vil således allerede være omfattet af reg-

lerne om agentvirksomhed.

2.3.5. Våben

Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve agentvirksomhed i sa-

ger om efterforskning af en overtrædelse af lovgivningen om våben og eks-

plosivstoffer, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om våben og eksplosivstoffer, at overtræ-

delse af en række bestemmelser i loven straffes med bøde, fængsel indtil 4

måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Dette

omfatter bl.a. ulovlig indførelse, fremstilling, erhvervelse, besiddelse og

overdragelse af visse former for våben, ammunition og eksplosivstoffer.

Herudover fremgår det af lovens § 10, stk. 3, at der i forskrifter, der udfær-

diges efter loven, kan fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder el-

ler under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Dette er nærmere reguleret i § 59 i bekendtgørelse om våben og ammuni-

tion mv., hvorefter ovenfor nævnte strafferamme gælder i tilfælde af bl.a.

indførelse samt overdragelse eller overladelse til andre af visse genstande

eller stoffer omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1.

Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i forhold til ulovligt salg af vå-

ben mv. på internettet.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke er tiltænkt anvendt

ved helt bagatelagtige overtrædelser. Politiet vil i sådanne tilfælde ikke være

forpligtet til at anvende agentreglerne i den foreslåede ordning.

De grovere våbenlovsovertrædelser straffes i medfør af straffelovens § 192

a, stk. 1, med en strafferamme på fængsel fra 2 år indtil 8 år, og efter stk. 2

med en strafferamme på fængsel indtil 6 år, og sådanne tilfælde vil således

allerede være omfattet af reglerne om agentvirksomhed.

3. Ansatte i politiet der må udføre agentvirksomhed

3.1. Gældende ret

Det fremgår af retsplejelovens § 754 b, stk. 2, at agentvirksomhed som ud-

gangspunkt alene må udføres af polititjenestemænd. Civile personer kan dog

efter aftale med politiet yde bistand til at udføre eller fortsætte den lovover-

trædelse, der efterforskes, når den bistand, der ydes, er yderst beskeden i

forhold til lovovertrædelsen.

Udgangspunktet om, at agentvirksomhed alene må udføres af polititjeneste-

mænd, stammer fra lov nr. 319 af 4. juni 1986, hvorved der blev indført reg-

ler om agentvirksomhed i retsplejeloven, mens undtagelsesmuligheden for

civile personer blev indsat ved lov nr. 436 af 10. juni 2003.

Ændringen blev gennemført med henblik på at sikre, at politiagenter kunne

introduceres i det kriminelle miljø, hvilket i praksis ofte foregår gennem en

civil person, der færdes i miljøet, og som kan formidle kontakten til bag-

mændene, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, s. 6711-6712.

3.2. Justitsministeriets overvejelser

Rigspolitiet har påpeget, at kriminalitet ofte efterforskes af eller med bistand

fra ansatte i politiet med en anden uddannelsesmæssig baggrund end en poli-

timæssig, f.eks. universitetsuddannede analytikere med ekspertise inden for

relevante områder.

Derfor foreslår Justitsministeriet, at de gældende regler i § 754 b, stk. 2, om,

hvem der kan varetage agentvirksomhed, udvides, således at det ikke kun er

polititjenestemænd, der kan udøve agentvirksomhed, men også andre an-

satte i politiet, der har de fornødne efterforskningsmæssige forudsætninger

herfor.

Dette skal sikre, at politiets personalemæssige ressourcer i forbindelse med

bekæmpelse af kriminalitet anvendes på bedst mulig vis, og at efterforsk-

ning altid varetages af de personer, der er bedst egnede hertil.

3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at retsplejelovens § 754 b, stk. 2, 1. pkt., ændres, således at det

fremover vil fremgå, at ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæs-

sige kvalifikationer kan udføre agentvirksomhed i medfør af § 754 a, stk. 1.

Dette vil gøre det muligt f.eks. at anvende ansatte i politiet med en univer-

sitetsbaggrund, der har særlige kompetencer inden for et bestemt område,

og som kan være relevant at bruge under en efterforskning af kriminalitet

på eksempelvis internettet. Det er således langtfra alle ansatte i politiet, som

med lovforslaget vil kunne udføre agentvirksomhed, idet f.eks. kontor- og

servicemedarbejdere, studentermedhjælpere mv. i politiet ikke vil få adgang

til at udføre agentvirksomhed.

Det bemærkes, at det er en forudsætning for at kunne udføre agentvirksom-

hed, at personerne, der udfører dette efterforskningsarbejde, er ansat i poli-

tiet og endvidere har de rette kompetencer til at udføre sådant efterforsk-

ningsarbejde, uanset om disse måtte være personer med politimæssig eller

anden uddannelsesmæssig baggrund. Der må i hvert enkelt tilfælde foreta-

ges en vurdering af, om den pågældende har de nødvendige forudsætninger

for at kunne udføre agentvirksomhed på en korrekt og hensigtsmæssig

måde.

Det vil bl.a. kunne have betydning, om den pågældende har en politimæssig

baggrund og dermed allerede vil have et uddannelsesmæssigt kendskab til,

hvordan efterforskningsvirksomhed generelt bør gennemføres. Omvendt

ligger der heri også en forventning om, at der må stilles krav om særlig bag-

grund eller viden, når ansatte i politiet uden en politimæssig baggrund skal

foretage agentvirksomhed. Dette kan f.eks. være universitetsuddannede ana-

lytikere med ekspertise i såkaldt ”open source intelligence”.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på de øvrige betingelser for po-

litiets iværksættelse af agentvirksomhed, herunder kravet om retskendelse,

jf. retsplejelovens § 754 c, stk. 1.

I tilknytning til ovenstående foreslås det, at de gældende bestemmelser i

retsplejelovens § 29 a, stk. 3, § 837, stk. 3, og § 856, stk. 5 og 8, konse-

kvensændres som følge af den foreslåede ændring af § 754 b, stk. 2, 1. pkt.

I disse bestemmelser omtales en politiagent således som en polititjeneste-

mand, der har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a. Disse bestem-

melser skal tilpasses, således at det fremover fremgår, at de vedrører ansatte

i politiet, der har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Forslaget om at udvide muligheden for at anvende hemmelige agenter som

led i efterforskningen af overtrædelser af lovgivning om børnepornografi,

hæleri, narkotika og våben vurderes ikke at medføre økonomiske konse-

kvenser af betydning for politiet, idet den udvidede mulighed forudsættes

udnyttet ved anvendelse af eksisterende ressourcer.

Eventuelle merudgifter for anklagemyndighed, kriminalforsorg og domstole

som følge af den udvidede mulighed for politiet til at anvende hemmelige

agenter afholdes inden for myndighedernes eksisterende rammer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vurderes at have mindre retssikkerhedsmæssige konsekvenser

for borgerne, idet der med lovforslaget sker en udvidelse af agentreglerne i

forhold til visse former for kriminalitet på internettet.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. januar 2019 til den 18. fe-

bruar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfun-

det, Amnesty International, Copenhagen Business School, Juridisk Institut,

Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det

Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere

Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben

Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsfor-

eningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen,

Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden

i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,

Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Insti-

tut, Aarhus Universitet, Juridisk Institut.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative konsekven-

ser/mindreudgifter

ser/merudgifter

(

hvis

(

hvis ja, angiv om- ja, angiv omfang/Hvis

fang/Hvis nej, anfør nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske

konse- Ingen af betydning

Ingen af betydning

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskonse- Ingen af betydning

Ingen af betydning

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

Ingen

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Går videre end mini-

mumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 29 a, stk. 3)

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 29 a, stk. 3, lukkes dø-

rene under et retsmøde under en polititjenestemands forklaring efter ankla-

gemyndighedens anmodning herom, når polititjenestemanden har udført

foranstaltninger som nævnt i § 754 a.

Med forslaget ændres

§ 29 a, stk. 3,

således at det kommer til at fremgå, at

muligheden for at lukke døre under et retsmøde i medfør af denne bestem-

melse gælder, når der er tale om en ansat i politiet, som har udført foran-

staltninger som nævnt i § 754 a.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af § 754 b,

stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2 (§ 754 a, stk. 1, nr. 3)

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 754 a, stk. 1, må poli-

tiet ikke som led i efterforskningen af en lovovertrædelse foranledige, at der

tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde

nogen til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen, medmindre der forelig-

ger en begrundet mistanke om, at lovovertrædelsen er ved at blive begået el-

ler forsøgt, jf. nr. 1; efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende

betydning for efterforskningen, jf. nr. 2; og efterforskningen angår en lo-

vovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover,

jf. nr. 3.

Med forslaget ændres

§ 754 a, stk. 1, nr. 3,

således at politiet gives mulig-

hed for at anvende agenter som led i efterforskningen af overtrædelser af

lovgivning om børnepornografi (straffelovens § 235, stk. 1 og 2), hæleri

(straffelovens § 290, stk. 1), narkotika (lovgivningen om euforiserende stof-

fer) og våben (lovgivningen om våben og eksplosivstoffer).

Dermed udvides politiets adgang til at anvende agenter i forhold til de gæl-

dende regler, hvor politiet i dag kan anvende hemmelige agenter i efterforsk-

ningen af lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år

eller derover. Fælles for de opregnede bestemmelser og love, der foreslås

omfattet af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, er således, at de alle har en

strafferamme på fængsel under 6 år.

Ved internettet forstås i dette lovforslag databaseret kommunikation, uanset

om kommunikationen sker gennem brug af computer, mobiltelefon eller an-

det elektronisk kommunikationsudstyr.

For så vidt angår henvisningerne til de ovenfor nævnte bestemmelser gæl-

der følgende:

Efter den foreslåede ordning vil politiet

for det første

kunne udøve

agentvirksomhed i sager om efterforskning af en overtrædelse af straffe-

lovens § 235, stk. 1 og 2, om udbredelse og besiddelse af pornografisk ma-

teriale af personer under 18 år, hvis overtrædelsen begås ved brug af inter-

nettet.

Straffelovens § 235, stk. 1 og 2, vedrører udbredelse og besiddelse af por-

nografisk materiale af personer under 18 år. Strafferammen for overtrædelse

af bestemmelsens stk. 1 er bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt

skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år, mens strafferammen for

overtrædelse af stk. 2 er bøde eller fængsel indtil 1 år.

Med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1, i den foreslåede ændring af

retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, sigtes der således alene efter at ramme

tilfælde, hvor strafferammen er fængsel indtil 2 år, idet overtrædelser af be-

stemmelsen under særligt skærpende omstændigheder allerede vil være om-

fattet af de gældende regler om agentvirksomhed.

Formålet med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1 og 2, er at give po-

litiet mulighed for at benytte hemmelige agenter i efterforskningen af sager

om børnepornografi med henblik på bl.a. at indgå i en videre dialog med

gerningsmændene på internettet.