Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2001558_0001.png
GADEJURISTEN
Vær eda s ej A, . • DK-
Frederiksberg C • Tlf. 33 3
5 • Fax 33 3
• ko takt@gadejuriste .dk •
.gadejuriste .dk
Til justitsminister Søren Pape Poulsen
og medlemmer af Folketingets Retsudvalg
11. januar 2019
Vedr.: Fortsatte problemer med reglen om advarsel til udsatte stofbrugere
Folketinget vedtog i 2007 en ændring af lov om euforiserende stoffer, der betyder, at der ikke skal gives
bødestraf for narkotikabesiddelse til eget brug, hvis sociale forhold taler for det og besiddelsen er et udslag
af stærk stofafhængighed. I stedet skal der gives en advarsel (den gives i praksis som et tiltalefrafald).
Rationalet bag er åbenbart. Svært udsatte stofbrugere har ikke mulighed for at betale de ganske høje bøder.
Dertil kommer, at konfiskation af brugerdoser fra svært stofafhængige personer alene fører til øget illegal
stofhandel, som indebærer øget følgekriminalitet til sikring af finansiering af det for dem nødvendige.
Der synes imidlertid at have været alvorlige problemer med at få lovændringen til at slå igennem i praksis
Det har derfor været nødvendigt at indskærpe reglens betydning flere gange, senest af justitsministeren i
2016. Alligevel ser vi i Gadejuristen fortsat, at personer tilhørende målgruppen får bøder, og en ny opgørelse
fra Rigsadvokaten viser, at brugen af advarsler tilmed er faldet drastisk. Vi ser os derfor nødsaget til at
opfordre justitsministeren og Retsudvalget til at gøre det fornødne til at sikre, at den lovgivning, som
Folketinget har vedtaget, faktisk udmøntes i overensstemmelse med den politiske hensigt i praksis.
Baggrund vedrørende advarselsreglen
Den særlige advarselsregel fremgår direkte i ordlyden i strafbestemmelsen i lov om euforiserende stoffer,
men formuleringen i loven forstås formentlig bedst under ledsagelse af en smule forhistorie.
I 2004 blev den såkaldte nultolerancepolitik gennemført, og det blev i den forbindelse skrevet ind i lovens §
3, stk. 1, at
”Advarsel ka i al i delighed ikke eddeles.”
Det medførte sammen med en opprioritering af
politiets indsats en kraftig stigning i antallet af sager om besiddelse af små mængder narkotika til eget brug.
Det var på denne baggrund, at følgende undtagelse blev indført i 2007:
” ed i dre so iale forhold taler for
at meddele en advarsel og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere
og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.”
Af justitsminister Lene Espersens (K) lovforslag (nr. L201A,
fremsat i samling 2006/07) fremgik det klart, at formålet med tilføjelsen var at undtage udsatte stofbrugere
fra bødestraf, og at reglen derfor også skulle gælde i gentagelsestilfælde.
Det præciseres i lovforarbejderne, at de sociale forhold i almindelighed vil tale for en advarsel,
”hvis de
pågældende f.eks. modtager kontanthjælp eller førtidspension og ikke har anden indkomst eller en opsparing
af e vis størrelse.”
Om stofbrugets karakter fremgår det, at der
”ka
eddeles advarsel til perso er, so
igennem år har opbygget en så stærk afhængighed af hårde stoffer, f.eks. heroin, kokain og amfetamin, at
de ruger disse stoffer dagligt.”
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 141: Henvendelse af 11/1-19 fra Gadejuristen vedr. fortsatte problemer med reglen om advarsel til udsatte stofbrugere
2001558_0002.png
I Rigsadvokatens meddelelse om narkotika, som politiet og anklagemyndigheden som udgangspunkt skal
følge, er det udførligt forklaret, hvordan den særlige advarselsregel skal anvendes. Heri findes endda et
pædagogisk
flowchart,
der skal bruges i sager om besiddelse til eget brug, så de afgøres korrekt.
Retstilstanden er desuden bekræftet ved domstolene i den trykte dom U.2010.79V, hvor der med direkte
henvisning til lovændringen fra 2007 blev givet advarsel for besiddelse af 1,37 gram heroin og 3,87 gram
hash. Der bør således ikke være juridisk tvivl om, hvordan reglen skal anvendes i praksis. Hvis betingelserne
er opfyldt,
skal
der gives advarsel.
1
Problemerne med implementeringen
Efter lovændringen trådte i kraft d. 1. juli 2007, så vi i Gadejuristen en række eksempler på, at personer i
lovens målgruppe fik bøder for besiddelse til eget brug. I 2008 henvendte vi os derfor til både Rigsadvokaten
og til Retsudvalget. Henvendelserne førte til en indskærpelse fra Rigsadvokaten i Fagudvalget om
Særlovskriminalitet, hvor samtlige politikredse var repræsenteret, og affødte også en række spørgsmål til
justitsministeren fra Retsudvalget. Det blev i justitsministerens svar til udvalget tilkendegivet, at politiet anså
reglerne om advarsel for overholdt, men at man ikke kunne garantere, at der ikke var enkelte eksempler på
sager, hvor der kunne være meddelt en advarsel, men alligevel var udstedt bøde.
Problemstillingen blev siden nærmere undersøgt af forskere fra Center for Rusmiddelforskning, der i 2013
udgav rapporten
Håndhævelse af narkotikalovgivningen vedr. besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug
efter 2004.
Undersøgelsen blev gennemført med støtte fra Justitsministeriets Forskningspulje og er
tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.
2
I rapporten blev det konkluderet, at der i 2008 ikke blev
anvendt advarsler i det omfang, som lovgivningen giver mulighed for. I forbindelse med undersøgelsen
gennemførte forskerne interviews med beredskabsbetjente og specialpatruljebetjente. Selvom disse
interviews blev gennemført i 2011 og 2012, og dermed adskillige år efter lovændringen, kendte ingen af disse
betjente til muligheden for, endsige pligten til, at give advarsler af sociale hensyn.
Den 8. februar 2016 afholdt Gadejuristen en konference på Christiansborg.
3
Blandt talerne var Esben
Houborg, der er en af forskerne bag undersøgelsen fra 2013. På konferencen præsenterede han en ny
opgørelse, der tydede på et fald i brugen af advarsel, og at reglen således blev brugt i endnu mindre omfang
end i 2008. De nye tal blev desuden omtalt i dagspressen.
4
I forlængelse heraf blev brugen af advarsel taget op på et samråd i Retsudvalget d. 24. februar 2016. På
samrådet fortalte justitsministeren, at oplysninger fra politiet indikerede, at advarselsreglen kun anvendes i
begrænset omfang, i hvert fald udenfor København. Ministeren oplyste på den baggrund, at Rigsadvokaten
igen ville henlede politikredsenes opmærksomhed på reglen. Det gjorde Rigsadvokaten pr. brev d. 11. marts
2016.
5
Trods de adskillige indskærpelser fra centralt hold, ser vi i Gadejuristen fortsat eksempler på, at personer i
målgruppen for advarsel stadig gives bøder. Vi har derfor forsøgt selv at få et bedre indblik i praksis på
området. I den forbindelse modtog vi i oktober 2018 en opgørelse fra Rigsadvokaten over antallet af sager
om besiddelse af narkotika til eget brug, der de senere år er blevet afgjort med advarsel (tiltalefrafald).
6
Opgørelsen fra Rigsadvokaten viser for det første, at der generelt er tale om meget få sager, der afsluttes
med advarsel, og at antallet i øvrigt er næsten halveret siden samrådet i februar 2016, hvor justitsministeren
fortalte, at reglen kun blev anvendt i begrænset omfang. I 2015 var der således 96 sager, der blev afsluttet
med en advarsel. I 2017 var det faldet til 50 advarsler. I København alene er antallet af advarsler faldet til
mindre end en tredjedel fra 70 advarsler i 2015 til blot 21 advarsler i 2017.
Der har ifølge tal fra Rigsadvokaten også været en mindre nedgang i det totale antal sager om stofbesiddelse
til eget brug i perioden 2015-2017. Da dette fald imidlertid kun er på ca. 13 pct., synes det ikke at kunne
forklare det store fald i brugen af advarsler.
7
1
2
Vedlagt som bilag 1
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2013/Haandhaevelse%20af%20narkotikalovgivningen_august_2013.pdf
3
Narkotikapolitisk konference, 8. februar 2016, Fællessalen, Christiansborg:
http://www.gadejuristen.dk/narkotikapolitik-2016
4
https://www.information.dk/indland/2016/02/undersoegelse-politiet-straffer-stadig-stofbrugere-unoedvendigt-haardt
5
Vedlagt som bilag 2
6
Vedlagt som bilag 3
7
Vedlagt som bilag 4
Side 2 af 4
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 141: Henvendelse af 11/1-19 fra Gadejuristen vedr. fortsatte problemer med reglen om advarsel til udsatte stofbrugere
Med justitsministerens tilkendegivelse om den hidtidige praksis og den klare indskærpelse i 2016 havde vi i
Gadejuristen forventet en stigning i brugen af advarsel. Det store fald forekommer derfor meget
bekymrende, da det fremstår overvejende sandsynligt, at der
–
i strid med loven og Folketingets hensigt
–
gives flere bøder og færre advarsler til målgruppen af svært udsatte stofbrugere.
Det skal i øvrigt bemærkes, at i næsten alle besiddelsessager, hvor den sigtede har været i målgruppen og
har modtaget retshjælp fra Gadejuristen, er sagen blevet afgjort med advarsel efter vores henvendelse til
politiet eller anklagemyndigheden. Kun helt undtagelsesvist har vi ikke formået at få genoptaget sagen,
selvom sagens oplysninger klart indikerer, at den er afgjort forkert.
Mulige årsager
I Gadejuristen frygter vi, at den primære årsag til de fortsatte problemer er, at de betjente, der behandler
sagerne i første række ikke kender reglen. Det baserer vi på vores indblik i sager om besiddelse af narkotika
til eget brug, både fra konkret retshjælp og fra sager, som vi har fået aktindsigt i på andet grundlag.
Politirapporterne indeholder sjældent de oplysninger om den sigtedes personlige forhold, der er nødvendige
for at afgøre om der skal gives advarsel. Vi ser også sager, hvor der er klare indikationer for, at sagen bør
afsluttes med en advarsel, men hvor den alligevel er forfulgt med bødeforelæg uden nærmere forklaring. Det
gælder også ift. sager, der er rejst af betjente, der arbejder med narkotikaområdet som speciale.
Dertil kommer, at politibetjente i almindelighed ikke kan antages at have de sundheds- eller socialfaglige
forudsætninger, der er nødvendige for at kunne vurdere om en person er stærkt stofafhængig. Dette er i sig
selv et problem, da det netop forudsættes i lovforarbejderne, at politiet har et godt kendskab til den
persongruppe, der skal have advarsel i stedet for bøde. Dette er måske tilfældet for de lokalbetjente, der har
deres daglige gang i det relevante nærområde, men det er ikke realistisk at formode, at eksempelvis betjente
i almindelig patruljetjeneste og beredskab har det fornødne kendskab til hver enkelt i målgruppen.
Det har ganske alvorlige konsekvenser, hvis politiet på gaden ikke kender advarselsreglen, ikke kan
identificere målgruppen pga. fraværet af specialfaglige kompetencer eller ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt.
Bødeforelægget udsendes i praksis ofte uden en anklagers bistand. Og selv i de tilfælde, hvor sagen
gennemgås af en anklager, vil afgørelsen næppe blive anderledes, hvis politirapporten ikke indeholder nogen
oplysninger om de relevante personlige forhold.
Det er Gadejuristens opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med kravene til politiets efterforskning i
retsplejeloven og i rigsadvokatmeddelelsen, hvis der udstedes bødeforelæg for besiddelse af narkotika til
eget brug, uden at de personlige forhold er afdækket og advarsel er overvejet. Det gælder ikke mindst, når
der er indikationer for, at den pågældende kan være i målgruppen for advarsel, eksempelvis som følge af
stoffets art eller forklaringen givet til politiet. Alligevel synes det at være den almindelige praksis at
bødeforelægget udstedes, selvom advarsel ikke har været overvejet.
På grund af den forenklede bødesagsproces vil sagen af retten blive behandlet som en tilståelsessag uden
retsmøde, medmindre den sigtede gør indsigelse. Eftersom advarselsreglen netop er målrettet en særlig
udsat målgruppe, der sjældent vil kunne formå på egen hånd at gøre indsigelse, og som sjældent overhovedet
vil være bekendt med det konkrete bødeforelæg, eftersom de kan være hjemløse og af den grund ikke
modtage post, være fritaget for e-Boks eller blot ikke i stand til at åbne og/eller læse post, vil der ofte i praksis
blot blive dømt efter politiets sigtelse og sagsoplysning. Det skal i den forbindelse nævnes, at der heller ikke
synes at blive givet vejledning til den sigtede om muligheden for at få en advarsel.
Vi kender dog til enkelte eksempler på, at den sigtede har formået at gøre indsigelse og kræve retsmøde,
men alligevel bliver dømt i byretten, og først i landsretten får sagen afgjort korrekt med advarsel. Der er
således en betydelig risiko for den enkeltes retssikkerhed, hvis sagen ikke har været behandlet korrekt af
politiet og anklagemyndigheden. Dertil kommer den helt unødige belastning af domstolene knyttet hertil.
Anbefalinger
Denne advarselsregel kan, ligesom de særlige regler i områder omkring stofindtagelsesrum, hvor politiet ikke
skal indlede efterforskning mod brugerne, betragtes som velmente politiske forsøg på at lave en målrettet
og afgrænset afkriminalisering af de mest udsatte stofbrugeres besiddelse af (mindre mængder) stoffer, de
Side 3 af 4
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 141: Henvendelse af 11/1-19 fra Gadejuristen vedr. fortsatte problemer med reglen om advarsel til udsatte stofbrugere
2001558_0004.png
er afhængige af. Gadejuristen er selvsagt positiv overfor en sådan intention med disse lempelser, men de
synes ikke at komme de udsatte stofbrugere til gode i praksis.
Gadejuristens helt overordnede anbefaling er en generel afkriminalisering af besiddelse af narkotika til eget
brug. Gerne efter en model som den portugisiske, som Retsudvalget selv har stiftet bekendtskab med på sin
narkotikapolitiske studietur dertil i 2014. Retsudvalgets opmærksomhed henledes i den forbindelse på, at
blandt andet Norge aktuelt undersøger mulighederne for et lignende skift fra en strafbaseret til en
sundhedsbaseret indsats, når det gælder brugerne selv.
Der kan derudover gives følgende konkrete anbefalinger i forhold til implementeringen af den advarselsregel,
som Folketinget vedtog i 2007:
1. Der stoppes helt for udsendelse af bødeforelæg i sager om besiddelse af narkotika til eget brug, hvor
det ikke udtrykkeligt af politirapporten fremgår, at de relevante forhold i overensstemmelse med
rigsadvokatmeddelelsen er tilstrækkeligt afdækket og afgørelse med en advarsel er overvejet (og
afvist).
2. Der iværksættes i alle politikredse undervisning om advarselsreglen til politibetjente der har
almindeligt patrulje- og gadearbejde. Da sager om besiddelse af stof til eget brug ofte opstår i
forbindelse med andet politiarbejde, kan undervisningen ikke afgrænses til betjente i
specialenhederne.
3. Der tilføjes til vejledningen, der udsendes med et bødeforelæg i sager om besiddelse af narkotika til
eget brug, at sådanne sager kan afsluttes med en advarsel (inklusive en forklaring af betingelserne).
Det bør også fremgå af den tilsvarende vejledning på politiets hjemmeside.
8
4. Der foretages en gennemgang af tidligere sager og der omgøres i de tilfælde, hvor der ikke i
politirapporten er grundlag for at afvise, at sagen skulle have været afsluttet med en advarsel.
Spørgsmål til denne henvendelse er velkomne og kan rettes til Filip Soos på telefon 31 44 11 03 eller på mail
til [email protected].
Gadejuristen
Nanna W. Gotfredsen
Filip Soos
Med venlig hilsen
8
https://politi.dk/hvis-du-har-faaet-en-boede
Side 4 af 4