REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af værgemålsloven, lov om valg til Folketinget, lov om tinglysning og lov om Det Centrale Personregister (Valgret til personer under værgemål samt forvaltning af tortgodtgørelse tilkendt personer under værgemål), fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 14
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. oktober 2018

Insolvensretskontoret

Uffe Kritte Nielsen

2018-7720-0018

875336

Forslag

til

Lov om ændring af værgemålsloven, lov om valg til Folketinget, lov

om tinglysning og lov om Det Centrale Personregister

(Valgret til personer under værgemål samt forvaltning af tortgodtgørelse

tilkendt personer under værgemål)

§1

I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007, som

ændret senest ved § 10 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, foretages følgende æn-

dringer:

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Fratagelsen af den retlige handleevne kan begrænses til at angå bestemte

aktiver eller anliggender.«

§ 6, stk. 2,

indsættes efter » Den, der er frataget handleevnen,«: »jf. stk.

1, 1. pkt., « og som

2. pkt.

indsættes: »Den, der delvist er frataget handleev-

nen, jf. stk. 1, 2. pkt., er myndig, men kan ikke forpligte sig ved retshandler

eller råde over sin formue i det omfang, det er bestemt.«

§ 35, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »som justitsministeren fastsætter«: »,

jf. dog stk. 4«.

§ 35

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Stk. 2, nr. 2, finder ikke anvendelse på godtgørelse for tort tilkendt

en person under værgemål.«

I §

40, nr. 1,

ændres »umyndighed« til: »værgemål«.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af værgemålsloven, lov om valg til Folketinget, lov om tinglysning og lov om Det Centrale Personregister (Valgret til personer under værgemål samt forvaltning af tortgodtgørelse tilkendt personer under værgemål), fra justitsministeren

Efter § 46 indsættes:

»§

46 a.

Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på aftaler,

som en person, der delvist er frataget den retlige handleevne, jf. § 6, stk. 1,

2. pkt., har indgået, i det omfang aftalen er omfattet af fratagelsen.«

§2

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8. december

2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 242 af 24. marts 2018 og § 27 i lov nr.

503 af 23. maj 2018, foretages følgende ændring:

§ 1

ændres »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,

jf. værgemålslovens § 6« til: »umyndig«.

§3

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014,

som ændret ved § 15 i lov nr. 573 af 4. maj 2015, § 2 i lov nr. 580 af 4. maj

2015, § 1 i lov nr. 1721 af 27. december 2016, § 3 i lov nr. 80 af 24. januar

2017 og § 4 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, foretages følgende ændringer:

§ 48

ændres » umyndige« til: »person, der er frataget den retlige hand-

leevne«.

§ 48, stk. 2,

indsættes efter » ejendommen«: », i det omfang den faste

ejendom er omfattet af fratagelsen af den retlige handleevne«.

§4

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni

2017, som ændret ved § 25 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 1 i lov nr. 747

af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

bilag 1

til loven indsættes efter »værgemålslovens § 6,«: »stk. 1, 1. el-

ler 2. pkt.,«.

§5

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

§6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens §§ 1 og 4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis

i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Valgret til personer under værgemål

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Valgret til Folketinget

2.1.1.2. Generelt om værgemål

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og analyse af værgemålsreglerne

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.4. Behandling af sager efter den foreslåede ordning

2.2. Forvaltning af tortgodtgørelse tilkendt personer under værgemål

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har for det første til formål at indføre en ny mulighed for del-

vis fratagelse af en persons retlige handleevne, hvilket bl.a. vil indebære, at

personen bevarer valgretten til folketingsvalg.

Det er således regeringens opfattelse, at demokratiske principper taler for,

at kredsen af personer med valgret til et folkevalgt organ bør være så bred

som mulig. Regeringen ønsker, at flest mulige inden for rammerne af grund-

loven skal have valgret til landsdækkende valg i Danmark – også personer

under værgemål.

I den seneste tid har der i den forbindelse været fokus på, at personer under

værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ikke har valgret til fol-

ketingsvalg, jf. således bl.a. beslutningsforslag nr. B 71 af 8. februar 2018

om, at færre personer under værgemål fratages stemmeretten til folketings-

valg på grund af handicap. Disse personer har allerede i dag valgret til kom-

munale og regionale valg samt til Europa-Parlamentsvalg.

I lyset heraf har Justitsministeriet analyseret reglerne på området med det

formål at undersøge mulighederne for, at færre personer, der er under vær-

gemål, mister stemmeretten til folketingsvalg, jf. Justitsministeriets analyse

af 3. oktober 2018 oversendt til Folketinget den 16. oktober 2018.

På baggrund af analysen foreslår regeringen med nærværende lovforslag at

indføre en ny ordning med mulighed for delvis fratagelse af en persons ret-

lige handleevne. Det vil bl.a. indebære, at personen bevarer valgretten til

folketingsvalg i modsætning til den nuværende – og eneste – mulighed for

handleevnefratagelse, der gælder for alle anliggender mv. Valgret til folke-

tingsvalg giver derudover valgret til folkeafstemninger.

Det er samtidig regeringens opfattelse, at en ny, supplerende mulighed for

delvis fratagelse af den retlige handleevne også vil give yderligere fleksibi-

litet i værgemålssystemet. Den foreslåede ordning kan således bidrage til, at

værgemål i videre omfang end i dag kan skræddersys og begrænses til lige

netop det, der er nødvendigt for at beskytte den pågældende person – og om-

vendt bidrage til, at personen i videre omfang end i dag får mulighed for at

bevare rådigheden over sin formue mv.

Lovforslaget har for det andet til formål at indføre et krav om, at tortgodt-

gørelse – uanset beløbets størrelse – tilkendt en person under værgemål skal

indsættes i en forvaltningsafdeling og således ikke kan forvaltes af værgen.

Forslaget herom skal ses i lyset af, at der er set eksempler på, at en værge

for en person under 18 år uberettiget har brugt midler, som den mindreårige

har fået tilkendt i tortgodtgørelse for seksuelt misbrug.

Efter regeringens opfattelse er det således samfundets opgave at sikre, at

personer under værgemål, der har fået tilkendt en tortgodtgørelse efter et

seksuelt overgreb mv., ikke udsættes for et yderligere svigt ved, at tortgodt-

gørelsen uberettiget bruges af en forælder eller en værge.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Valgret til personer under værgemål

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Valgret til Folketinget

Betingelserne for valgret (stemmeret) til Folketinget findes i grundlovens §

29 og § 1 i lov om valg til Folketinget.

Ifølge grundlovens § 29, stk. 1, har enhver, som har dansk indfødsret, fast

bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder valgret til

Folketinget, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes

ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betrag-

tes som fattighjælp, medfører tab af valgret.

Efter forarbejderne til grundlovens § 29 må det antages, at det er urådighe-

den over formuen (som en konsekvens af umyndiggørelsen), der førte til, at

man i grundloven knyttede tab af valgretten til umyndiggørelse. Grund-

lovens § 29 indebærer dermed, at i alle tilfælde, hvor en person er frataget

den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 – jf. nærmere herom ne-

denfor under pkt. 2.1.1.2 – fortaber den pågældende valgretten til Folketin-

get. Der er således efter grundloven ikke mulighed for at give personer, der

er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, valgret til fol-

ketingsvalg.

Denne forståelse af grundlovens § 29 blev tiltrådt af Højesteret ved dom af

18. januar 2018.

Det fremgår tilsvarende af § 1 i lov om valg til Folketinget, at valgret til Fol-

ketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år, og har fast

bopæl i riget, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse

af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

I forbindelse med affattelsen af bestemmelsen blev det lagt til grund, at

grundlovens § 29 indebærer, at en person under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, fortaber valgretten.

Det følger desuden af § 96 i lov om valg til Folketinget, at enhver, der har

valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, har ret til at deltage i fol-

keafstemninger. Valgret til Folketinget er således en af betingelserne for val-

gret til folkeafstemninger.

2.1.1.2. Generelt om værgemål

Værgemålsloven indeholder tre former for værgemål for voksne. Værgemål

efter § 5 er lovens grundordning. Efter § 5, stk. 1, kan der iværksættes vær-

gemål for en person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens,

eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket hel-

bred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for

det. Der kan desuden efter § 5, stk. 2, iværksættes værgemål for en person,

der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at vare-

tage sine økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er

behov for det i stedet for samværgemål efter § 7.

Det fremgår af § 5, stk. 3, at værgemålet kan begrænses til at angå økono-

miske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender, samt at det også

kan begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige

anliggender. Værgemålslovens § 5 giver således mulighed for individuelle

værgemålsordninger, der kan tilpasses den pågældendes behov.

Personer, der er under værgemål efter § 5, er myndige, medmindre de tillige

er frataget handleevnen efter § 6. En person under værgemål efter lovens §

5 kan således indgå retshandler på egen hånd, og de kan stemme til folke-

tingsvalg.

Værgemålslovens § 6 giver retten mulighed for at fratage en person den ret-

lige handleevne, hvis den pågældende er under værgemål efter lovens § 5,

der omfatter økonomiske forhold. Det er yderligere en betingelse for frata-

gelse af den retlige handleevne efter § 6, at dette er nødvendigt for at hin-

dre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomi-

ske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økono-

misk udnyttelse.

Det fremgår desuden af værgemålslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at fratagelsen

af den retlige handleevne ikke kan begrænses til at angå bestemte aktiver el-

ler anliggender. Værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter §

6 omfatter således hele formuen.

Det fremgår af lovens § 6, stk. 2, at den, der er frataget handleevnen, er

umyndig og ikke selv kan forpligte sig ved retshandler eller råde over sin

formue, medmindre andet er bestemt.

Ifølge værgemålslovens § 8, skal værgemål fastsættes efter det mindste mid-

dels princip. Det indebærer bl.a., at der ikke kan ske fratagelse af den ret-

lige handleevne efter § 6, hvis den pågældendes interesser i tilstrækkeligt

omfang kan tilgodeses ved værgemål efter § 5.

Fratagelse af den retlige handleevne værner et beskyttelsesbehov for en sår-

bar persongruppe. I betænkning nr. 1247/1993 om værgemål afgivet af

Myndighedsudvalget nævnes især personer, der enten er så aktive, at der er

behov for at hindre deres egne dispositioner, eller fordi der er et behov for

at beskytte personen imod udnyttelse (fra familiemedlemmer, bekendte el-

ler andre). Personer, der har et beskyttelsesbehov i forhold til egne disposi-

tioner beskrives desuden i betænkningen som personer, der ”færdes uden

for hjemmet eller institutionen og har tilstrækkelig handlekraft til at give sig

i kast med større køb eller risikofyldte aftaler og har sådan en fremtræden,

at forretningsfolk og andre aftaleparter ikke fatter mistanke til, at noget er

galt.” Formålet er således at undgå, at den pågældende indgår aftaler, der

medfører et økonomisk tab, eller lader sig udnytte af andre mennesker. Der

kan også være behov for at forhindre den pågældendes dispositioner, hvis

de vil foretage retshandler, som kolliderer med værgens dispositioner.

2.1.1.3. Registrering af handleevnefratagelse

Beskyttelsen af personer under værgemål ligger i, at aftaler indgået på egen

hånd af en person, der har fået frataget den retlige handleevne, som hoved-

regel er ugyldige, jf. værgemålslovens § 6, stk. 2.

Det er imidlertid en forudsætning for denne beskyttelse, at alle har mulig-

hed for at vide, om en person, der ønsker at indgå aftale med dem, er frata-

get den retlige handleevne. Det opnås ved, at en afgørelse om fratagelsen af

den retlige handleevne tinglyses, jf. værgemålslovens § 6, stk. 3, og tinglys-

ningslovens § 48, stk. 1. Hvis den, der er frataget den retlige handleevne,

ejer fast ejendom, skal afgørelsen tillige tinglyses på ejendommen, jf. ting-

lysningslovens § 48, stk. 2.

Tinglysning er en forudsætning for, at afgørelsen om fratagelse af den ret-

lige handleevne er beskyttet og opnår retsvirkning over for aftaler, der i god

tro indgås med den umyndige.

Oplysninger om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne regi-

streres tillige i Det Centrale Personregister (CPR).

Det fremgår således af § 4 i lov om Det Centrale Personregister, at enhver

med et personnummer tildelt efter lovens § 3, stk. 1, registreres i CPR med

de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven. Af bilag 1, nr. 16, fremgår,

at dataindholdet i CPR, jf. § 4, bl.a. er eventuelle værgemålsoplysninger.

Det omfatter oplysning om, at personen er under værgemål med fratagelse

af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, samt værgens navn og

dennes adresse.

Oplysningerne herom indgår i det udtræk, der fra CPR genereres til brug for

udarbejdelse af valglister til valg til Folketinget.

Herudover videregives oplysninger herom til offentlige myndigheder og pri-

vate efter CPR-lovens nærmere bestemmelser herom. Efter CPR-lovens ka-

pitel 8 kan oplysninger, herunder oplysninger om værgemål med fratagelse

af den retlige handleevne, fra CPR videregives til offentlige myndigheder i

nærmere bestemt omfang. For så vidt angår videregivelse til private kan

Økonomi- og Indenrigsministeriet efter CPR-lovens kapitel 10 videregive

nærmere bestemte oplysninger fra CPR, herunder oplysninger om værge-

mål med fratagelse af den retlige handleevne, til private om en større af-

grænset kreds af personer, og efter CPR-lovens kapitel 12 kan kommunal-

bestyrelserne videregive nærmere bestemte enkeltoplysninger m.v., herun-

der oplysninger om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, til

private.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og analyse af værgemåls-

reglerne

Som nævnt ovenfor under pkt. 1, taler demokratiske principper efter rege-

ringens opfattelse for, at kredsen af personer med valgret til et folkevalgt or-

gan bør være så bred som mulig. Regeringen ønsker, at flest mulige inden

for rammerne af grundloven skal have valgret til landsdækkende valg i Dan-

mark – også personer under værgemål.

I den seneste tid har der været fokus på, at personer under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne ikke har valgret til folketingsvalg, jf. så-

ledes bl.a. beslutningsforslag nr. B 71 af 8. februar 2018 om, at færre perso-

ner under værgemål fratages stemmeretten til folketingsvalg på grund af

handicap. Disse personer har allerede i dag valgret til kommunale og regio-

nale valg samt til Europa-Parlamentsvalg.

I lyset heraf har Justitsministeriet analyseret reglerne på området med det

formål at undersøge mulighederne for, at færre personer, der er under vær-

gemål, mister stemmeretten til folketingsvalg, jf. Justitsministeriets analyse

af 3. oktober 2018 oversendt til Folketinget den 16. oktober 2018.

Det fremgår af analysens pkt. 2.4, at så længe der er en persongruppe, som

i henhold til lovgivningen har fået frakendt rådigheden over deres formue,

bevirker grundlovens § 29, at disse personer ikke kan have valgret til folke-

tingsvalg.

Det vil således kræve en ændring af grundloven, hvis fratagelse af den ret-

lige handleevne ikke skal medføre fortabelse af valgretten.

Grundlovens § 29 er imidlertid ikke til hinder for, at værgemålsreglerne æn-

dres eller ophæves, så alle eller nogle af dem, der i dag er frataget den ret-

lige handleevne, igen helt eller delvis får rådighed over deres formue.

En sådan ordning må imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse ikke be-

virke, at de personer, der har behov for den beskyttelse, der ligger i en hand-

leevnefratagelse, sættes i en position, hvor de reelt udsættes for risiko for

økonomisk udnyttelse eller for anden fare for, at deres formue forringes.

Hertil bemærkes, at de omkring 1.900 personer, der er frataget den retlige

handleevne, udgør en særlig sårbar befolkningsgruppe.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være en væsentlig svækkelse af

beskyttelsen af disse personer, hvis muligheden for fratagelse af den retlige

handleevne helt ophæves. Disse personer ville herefter ikke være afskåret

fra at indgå retshandler og påtage sig økonomiske forpligtelser, som de ikke

kan overskue konsekvenserne af, hvorved de risikerer at udsætte deres for-

mue for fare. De pågældende ville desuden kunne risikere at blive udnyttet

økonomisk.

Justitsministeriet kan dermed ikke anbefale, at muligheden for fratagelse af

den retlige handleevne helt afskaffes. Der henvises til pkt. 3.3.3 i Justitsmi-

nisteriets analyse af 3. oktober 2018.

Justitsministeriet har i analysen desuden overvejet en ordning, hvor frata-

gelsen af den retlige handleevne kan begrænses til at omfatte bestemte akti-

ver eller anliggender. Der henvises til analysens pkt. 3.3.4.

Der er intet retligt til hinder for, at der indføres en sådan ordning, der giver

mulighed for en delvis fratagelse af den retlige handleevne. Sådanne ord-

ninger findes allerede i Norge og Sverige, jf. nærmere analysens pkt. 3.3.4.

Det fremgår desuden af analysen, at en person under værgemål, der alene

delvist fratages rådigheden over sin formue, efter Justitsministeriets opfat-

telse ikke er ”umyndiggjort” i grundlovens forstand og dermed kan bevare

sin valgret til Folketinget.

Som det fremgår af analysen, pkt. 3.3.4, har Justitsministeriet endvidere væ-

ret i dialog med en række organisationer, der varetager interesser for bl.a.

personer med psykiske funktionsnedsættelser og pårørende.

Der peges fra organisationerne på, at fratagelsen af den retlige handleevne

tjener et vigtigt formål, som ikke fuldt ud vil kunne opnås gennem et vær-

gemål uden fratagelse af den retlige handleevne.

Organisationerne peger imidlertid på, at den ønskede beskyttelse i et vist

omfang vil kunne opnås ved en delvis fratagelse af den retlige handleevne.

Der peges bl.a. på, at det for en række personer har været nødvendigt at fra-

tage dem den retlige handleevne, da de ellers indgår bestemte aftaler, som

de ikke kan overskue de økonomiske konsekvenser af. Det kan eksempelvis

være, at den pågældende gentagne gange har købt elektronik mv. på afbeta-

ling eller optaget dyre lån som f.eks. kviklån.

Der peges således fra flere organisationer på, at det ville være tilstrækkelig

beskyttelse, at de pågældende fratages evnen til at forpligte sig i forhold til

nærmere bestemte aftaletyper, herunder f.eks. kreditkøb eller lån.

Det tilføjes – som det også fremgår af analysens pkt. 3.3.4 – at Justitsmini-

steriets myndighedsudvalg i betænkning nr. 1247/1993 overvejede, om der

var behov for delvis fratagelse af den retlige handleevne, således at der

kunne gennemføres individuelle ordninger. Det blev dengang afvist af ud-

valget med henvisning til, at hensynet til omverdenen talte for en ”alt eller

intetordning”. Udvalget fandt, at en medkontrahent skal være klar over, om

en delvis fratagelse rammer netop den aftale, parterne er i færd med at indgå.

Justitsministeriet har på ny overvejet, om de hensyn, der begrundede, at

Myndighedsudvalget i betænkning nr. 1247/1993 afviste muligheden for

delvis fratagelse af den retlige handleevne, fortsat foreligger.

Efter Justitsministeriets opfattelse taler de hensyn, der tidligere lå til grund

for, at der ikke skulle være mulighed for delvis fratagelse af den retlige

handleevne, ikke længere afgørende imod en sådan ordning. Det skyldes, at

den teknologiske udvikling har gjort det lettere for en medkontrahent at un-

dersøge og konstatere, om en eventuel aftalepart er under værgemål med hel

eller delvis fratagelse af den retlige handleevne, herunder omfanget af en

delvis fratagelse af den retlige handleevne, jf. nærmere analysens pkt. 3.3.4.

Oplysninger om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne regi-

streres således i tinglysningssystemet, hvor erhvervsdrivende har mulighed

for digitalt opslag. Oplysninger om værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne registreres endvidere i CPR, hvorfra oplysningerne kan tilgås

ved opslag og andre former for dataleverancer. En ordning med delvis fra-

tagelse af den retlige handleevne skal ligeledes kunne registreres i de nævnte

registre med tilstrækkelig klarhed til, at en medkontrahent vil kunne vur-

dere, om en aftale, som er ved at blive indgået med en person, der delvist er

frataget den retlige handleevne, er omfattet af fratagelsen.

Det er samlet set Justitsministeriets opfattelse, at en mulighed for delvis fra-

tagelse af den retlige handleevne vil medføre en større grad af fleksibilitet i

værgemålssystemet. En mulighed for delvis fratagelse af den retlige hand-

leevne kan således bevirke, at værgemål i videre omfang end i dag kan

skræddersys og begrænses til lige netop det, der er nødvendigt for at be-

skytte den pågældende person – og omvendt bidrage til, at personen i videre

omfang end i dag får mulighed for at bevare rådigheden over sin formue mv.

Det er derudover Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede model vil

kunne give valgret til en del af de personer, der i dag er udelukket fra at

stemme til folketingsvalg som følge af, at de er frataget den retlige handle-

evne. Valgret til folketingsvalg vil samtidig medføre valgret til folkeafstem-

ninger.

De personer, der ud fra en konkret vurdering vil nyde tilstrækkelig beskyt-

telse af en delvis fratagelse af den retlige handleevne, vil således fremover

få mulighed for at stemme til bl.a. folketingsvalg. De personer, der i dag er

frataget den retlige handleevne efter den gældende ordning, vil fortsat være

omfattet af denne ordning, indtil dette måtte blive ændret af Statsforvaltnin-

gen eller retten, jf. herom neden for pkt. 2.1.4.

Der vil fortsat være personer, der har behov for, at fratagelsen af den retlige

handleevne omfatter samtlige anliggender og således ikke begrænses. For

disse personer vil der ikke være tilstrækkelig beskyttelse i den foreslåede

ordning med delvis handleevnefratagelse. De vil dermed fortsat skulle være

under værgemål med (fuld) fratagelse af den retlige handleevne efter de ek-

sisterende regler i værgemålslovens § 6, bl.a. med den konsekvens, at de

fortsat er frataget valgretten.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Justitsministeriet foreslår, at der indføres mulighed for delvis fratagelse af

den retlige handleevne.

Nærmere bestemt foreslår ministeriet, at fratagelsen af den retlige handle-

evne skal kunne begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til værgemålslovens § 6, stk.

1, 2. pkt.), og bemærkningerne hertil.

Det foreslås således, at fratagelsen skal kunne angå dispositioner over be-

stemte aktiver, eksempelvis fast ejendom, biler eller værdifuldt løsøre.

Fratagelsen skal også kunne begrænses til nærmere bestemte anliggender.

Det kan eksempelvis være køb på kredit eller optagelse af lån, herunder

kviklån. Det kan desuden være en begrænsning i forhold til aftaler af en be-

stemt økonomisk værdi. Ved en beløbsmæssig begrænsning vil den pågæl-

dende eksempelvis ikke kunne forpligte sig ved køb af varer eller tjenestey-

delser, hvis værdien overstiger eksempelvis 2.000 kr. Beløbet fastsættes i

forhold til den pågældendes økonomiske forhold.

Ved en afgørelse om værgemål med delvis fratagelse af den retlige handle-

evne vil der således skulle tages stilling til, hvilken eller hvilke aktiver eller

anliggender, fratagelsen skal vedrøre. Dette vil give mulighed for at skræd-

dersy individuelle ordninger og give den pågældende nøjagtig den beskyt-

telse, der er brug for. Samtidig bevarer den pågældende en del af sin økono-

miske frihed og dermed valgretten.

De grundlæggende betingelser for fratagelse af den retlige handleevne æn-

dres ikke. Det vil således fortsat være en betingelse – også for delvis frata-

gelse af den retlige handleevne – at personen er under værgemål efter lovens

§ 5, der omfatter økonomiske forhold. Det vil også fortsat være en betin-

gelse, at handleevnefratagelsen – hvad enten fratagelsen skal omfatte alle

eller kun visse anliggender mv. – er nødvendig for at hindre, at den pågæl-

dende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for

fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse, jf.

således værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., der ikke foreslås ændret.

For at kunne yde den samme beskyttelse som et værgemål med (fuld) frata-

gelse af den retlige handleevne må retsvirkningen af en delvis handleevne-

fratagelse derudover være den samme som hidtil, så langt fratagelsen stræk-

ker. Det foreslås derfor, at aftaler indgået af en person, der delvist er frata-

get den retlige handleevne, er ugyldige, hvis den konkrete aftale er omfattet

af fratagelsen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til værge-

målslovens § 6, stk. 2, 2. pkt.), samt lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til vær-

gemålslovens § 46 a), og bemærkningerne hertil.

Afgørelsen om en delvis handleevnefratagelse må ligeledes skulle registre-

res i tinglysningssystemet og CPR på samme måde som afgørelser om fra-

tagelse af den retlige handleevne efter den gældende ordning. Det foreslås

på den baggrund, at der i værgemålsloven, lov om tinglysning og i lov om

Det Centrale Personregister foretages de fornødne justeringer. Der henvises

til lovforslagets § 1, nr. 5, samt §§ 3 og 4 og bemærkningerne hertil.

For så vidt angår registreringen i CPR er det af hensyn til udarbejdelsen af

valglister i forbindelse med valg til Folketinget nødvendigt, at der sker en

forskellig registrering afhængig af, om der er tale om fratagelse af den ret-

lige handleevne efter den gældende ordning eller delvis fratagelse efter den

foreslåede ordning. Det skyldes, at fratagelsen efter den gældende ordning

medfører, at den pågældende mister valgretten ved valg til Folketinget,

mens den pågældende bevarer valgretten efter den foreslåede ordning, hvor

der kun er tale om delvis fratagelse af den retlige handleevne.

Det tilføjes, at betingelserne for valgret til Folketinget i § 1 i lov om valg til

Folketinget er knyttet op på fratagelse af den retlige handleevne som ude-

lukkelsesgrund. Det foreslås derfor, at bestemmelsen justeres som konse-

kvens af forslaget om mulighed for delvis fratagelse af den retlige handle-

evne, som således ikke medfører umyndighed og dermed heller ikke med-

fører tab af valgretten. Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne

hertil.

Den foreslåede ændring af værgemålsloven vil forudsætte, at der foretages

en række konsekvensændringer af værgemålsbekendtgørelsen.

Der er ikke i øvrigt ved lovforslaget tilsigtet nogen ændring af retsvirknin-

gen af værgemål, fratagelse af den retlige handleevne eller gældende ret i

øvrigt.

Det bemærkes, at der flere steder i lovgivningen – herunder selvfølgelig især

i værgemålsloven i øvrigt – henvises til fratagelse af den retlige handleevne,

jf. værgemålslovens § 6. I disse tilfælde vil der således fremover være tale

om en henvisning til begge typer fratagelse af retlig handleevne – den eksi-

sterende mulighed for handleevnefratagelse, der gælder for alle anliggender

mv., og den nye mulighed for delvis handleevnefratagelse. Det gælder f.eks.

i forhold til §§ 8-9 om ændring og ophævelse af værgemål samt kapitel 3

om behandlingen af sager, jf. nærmere nedenfor under pkt. 2.1.4.

2.1.4. Behandling af sager efter den foreslåede ordning

Som netop anført – jf. ovenfor under pkt. 2.1.3 – vil der de steder i lovgiv-

ningen, hvor der henvises til fratagelse af den retlige handleevne, jf. § 6,

fremover være tale om en henvisning til begge typer fratagelse af retlig

handleevne – den nuværende mulighed for handleevnefratagelse, der gæl-

der for alle anliggender mv., og den nye mulighed for delvis fratagelse af

den retlige handleevne.

I forhold til behandlingen af de nye sager om delvis fratagelse af den retlige

handleevne fremgår det i den forbindelse af værgemålslovens § 13, stk. 3,

at retten træffer afgørelse om fratagelse af handleevne efter § 6.

Henvisningen til § 6 medfører således, at alle sager, hvor der vil være tale

om fratagelse af den retlige handleevne, skal behandles af domstolene. Det

gælder for det første i de tilfælde, hvor der skal etableres et værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne for en person, der ikke hidtil har været

under værgemål, også selv om der alene skal være tale om en delvis frata-

gelse af den retlige handleevne. Retten skal tillige – også ligesom hidtil –

behandle sager, hvor et værgemål efter lovens § 5 skal suppleres med en fra-

tagelse af den retlige handleevne, også selv om der alene bliver tale om en

delvis fratagelse af den retlige handleevne.

Er der derimod tale om, at en fratagelse af den retlige handleevne, der om-

fatter samtlige anliggender mv., skal ændres til et mindre indgribende vær-

gemål, jf. lovens § 9 – herunder ændres til en delvis fratagelse af den retlige

handleevne – kan afgørelse herom træffes af Statsforvaltningen i overens-

stemmelse med lovens § 13, stk. 1 og 2. Findes det betænkeligt at behandle

sagen administrativt, må Statsforvaltningen imidlertid henvise sagen til ret-

ten, jf. lovens § 13, stk. 2 og 3. Det bemærkes, at de personer, der i dag er

frataget den retlige handleevne efter den gældende ordning, fortsat vil være

omfattet af denne ordning, indtil dette måtte blive ændret af Statsforvaltnin-

gen eller retten.

Er der tale om helt at ophæve et værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne, jf. lovens § 10 – hvad enten fratagelsen omfatter alle eller kun

en del anliggender mv. – kan ophævelsen som hidtil foretages af Statsfor-

valtningen eller retten i overensstemmelse med lovens § 13.

Er der endelig tale om, at en delvis fratagelse af den retlige handleevne skal

ændres, således at den pågældende skal have frataget den retlige handleevne

i samtlige anliggender mv., følger det af lovens § 9 og § 13, stk. 3, at afgø-

relsen herom må træffes af retten.

Som det fremgår, er der ikke tilsigtet nogen ændring af de gældende regler

om sagsbehandling mv.

2.2. Forvaltning af tortgodtgørelse tilkendt personer under værgemål

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Det følger af værgemålslovens § 1, stk. 1, at børn og unge under 18

år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. In-

dehaverne af forældremyndigheden er efter lovens § 2 værger for den min-

dreårige og handler på dennes vegne. Et værgemål omfatter som udgangs-

punkt også økonomiske anliggender, jf. § 1, stk. 3.

Derudover kan der efter værgemålslovens §§ 5-7 iværksættes værgemål for

en voksen person, enten i form af et almindeligt økonomisk og/eller person-

ligt værgemål, fratagelse af den retlige handleevne eller samværgemål. Ef-

ter værgemålslovens § 8, stk. 2, kan et værgemål tidsbegrænses, hvis tilstan-

den er midlertidig, eller der af andre grunde er særlig anledning hertil. Hvis

ændrede forhold giver anledning til det, skal en afgørelse om værgemål æn-

dres til et mindre eller mere indgribende værgemål, jf. lovens § 9, stk. 1.

Derudover følger det af § 10, at et værgemål skal ophæves, hvis betingel-

serne ikke længere er opfyldt.

En værge skal efter værgemålslovens § 25, stk. 1, sørge for, at formuen til-

hørende personen under værgemål bevares og giver rimeligt udbytte. Det

følger imidlertid af § 25, stk. 2, 2. pkt., at forældre som værger kan anvende

barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under hensynta-

gen til deres og barnets stilling, jf. forældreansvarslovens § 2, stk. 3. Hvis

indtægterne ikke er tilstrækkelige, kan værgen under hensyn til værgemå-

lets karakter bruge af formuen i passende omfang med Statsforvaltningens

godkendelse efter værgemålslovens § 39, jf. lovens § 25, stk. 2, 3. pkt.

Udgangspunktet er, at midler tilhørende en person under værgemål admini-

streres i en godkendt forvaltningsafdeling. For så vidt angår mindreårige un-

der værgemål er formålet at sikre, at midlerne kan udbetales ubeskåret, når

den unge bliver myndig, jf. side 271 i betænkning nr. 1247/1993 om værge-

mål (herefter betænkningen).

I overensstemmelse hermed følger det af værgemålslovens § 35, stk. 1, at

kontante midler, aktier, obligationer, pantebreve og andre værdipapirer om-

fattet af et værgemål skal bestyres i en forvaltningsafdeling knyttet til et pen-

geinstitut, som justitsministeren har godkendt hertil. Værgen skal sørge for,

at midler omfattet af stk. 1 indleveres til en forvaltningsafdeling, og kan ikke

kvittere for modtagelsen heraf, jf. stk. 3.

Efter lovens § 35, stk. 2, nr. 1 og 2, forvalter værgen selv faste ejendomme,

løsøre, fordringer på naturalydelser og andre aktiviteter, der ikke bestyres i

en forvaltningsafdeling, ligesom beløb under en størrelse fastsat af justits-

ministeren forvaltes af værgen selv. Dette beløb er ved § 33, stk. 1, i be-

kendtgørelse nr. 1444 af 13. december 2013 om værgemål (værgemålsbe-

kendtgørelsen) fastsat til 75.000 kr. Midler på 75.000 kr. eller derover skal

således bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, mens værgen selv for-

valter midler under 75.000 kr. Midler under 75.000 kr. skal ligeledes besty-

res i en forvaltningsafdeling, hvis der i forvejen bestyres midler der, eller

midlerne må antages senere at blive bragt op på 75.000 kr. eller derover, jf.

værgemålsbekendtgørelsens § 33, stk. 2.

Det indgik i overvejelserne om at lade værgen forvalte midler under en be-

stemt beløbsgrænse bl.a., at der for så vidt angår børn og unge gælder en

formodning for, at forældre handler i deres børns interesser, også når det

gælder administration af en eventuel formue, jf. betænkningens side 275.

Derudover blev der henvist til, at erstatningsansvarsreglen i værgemålslo-

vens § 31 samt muligheden for at ifalde strafansvar for uberettiget brug af

midler tilhørende personen under værgemål giver en vis sikkerhed for akti-

vernes bevarelse, jf. betænkningens side 290. Erstatningsansvarsreglen i

lovens § 31 indebærer, at en værge, der tilsidesætter sine forpligtelser, er er-

statningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der for-

voldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.

Uanset om midlerne bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling eller for-

valtes af værgen selv, skal værgen have Statsforvaltningens godkendelse til

at bruge af formuen, jf. værgemålslovens § 39. Når der er tale om midler,

der bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal forvaltningsafdelingen

påse, at udbetaling af formuen eller dele deraf kun sker efter godkendelse

fra Statsforvaltningen, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 51. Civilstyrelsen

fører tilsyn med forvaltningsafdelingerne, jf. bekendtgørelsens § 55.

Hvis værgen selv forvalter midler, der ikke skal bestyres i en godkendt for-

valtningsafdeling, skal værgen føre regnskab over denne del af formuen, jf.

bekendtgørelsens § 13, stk. 1. Statsforvaltningen kan til enhver tid pålægge

en værge at indsende regnskab, hvis der skønnes at være særlig grund der-

til, jf. bekendtgørelsens § 17.

2.2.1.2. Dansk erstatningsret bygger på et grundlæggende princip om, at der

alene kan kræves erstatning, hvis der som følge af en skade pådrages et øko-

nomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde fastsat regler om godtgørelse

for ikke-økonomisk skade. En ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved,

at vurderingen af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier som li-

delse, tort, ubehag mv., hvor der ikke uden videre kan opstilles en objektiv

økonomisk målestok for skadens omfang og tabets størrelse.

2.2.1.4. Erstatningsansvarslovens § 26 indeholder bl.a. regler om tortgodt-

gørelse. Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal den, der er ansvar-

lig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person,

betale den forurettede godtgørelse for tort. Tort er en krænkelse af selv- og

æresfølelsen, det vil sige en persons opfattelse af eget værd og omdømme,

jf. side 65 i Straffelovrådets betænkning nr. 601/1971 om privatlivets fred.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen er

begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmel-

ser i straffelovens kapitel 23 (forbrydelser i familieforhold, f.eks. incest) el-

ler kapitel 24 (seksualforbrydelser, f.eks. voldtægt), herunder at krænkelsen

er begået over for en person under 18 år, jf. erstatningsansvarslovens § 26,

stk. 2.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.2.1. Uanset at der er god grund til at antage, at de fleste forældre vareta-

ger deres børns interesser, også når det gælder økonomiske anliggender, er

der set eksempler på, at en værge for en person under 18 år uberettiget har

brugt midler, som den mindreårige har fået tilkendt i tortgodtgørelse for

seksuelt misbrug. Midlerne har i disse tilfælde været under 75.000 kr. og har

dermed været under beløbsgrænsen for, hvornår midler omfattet af et vær-

gemål skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, jf. værgemålslovens

§ 35, stk. 2, nr. 2, og værgemålsbekendtgørelsens § 33, stk. 1.

Ved vurderingen af, hvorvidt midler bør bestyres i en forvaltningsafdeling

eller forvaltes af værgen selv, skal der således foretages en afvejning af på

den ene side hensynet til de børn og unge, hvis forældre ikke kan admini-

strere penge tilhørende den mindreårige, og på den anden side hensynet til

de forældre og værger, som lever op til deres ansvar og forpligtelser over

for barnet eller den unge, og hvor det kan skabe unødigt besvær for foræl-

drene at skulle anbringe midler i en godkendt forvaltningsafdeling fremfor

at kunne forvalte dem selv. Hertil kommer, at det er væsentligt, at der i sam-

fundet generelt er tillid til, at f.eks. forældre varetager deres børns interes-

ser – også med hensyn til økonomi.

2.2.2.2. Når der er tale om tortgodtgørelse, der ydes for krænkelse af selv-

og æresfølelsen i forbindelse med seksuelle overgreb m.v., er det Justitsmi-

nisteriets opfattelse, at hensynet til de børn, hvis forældre ikke er i stand til

at varetage deres interesser, vejer tungest. Samtidig har tortgodtgørelse en

sådan personlig karakter, at det som udgangspunkt alene bør være den foru-

rettede, der har fået tilkendt godtgørelsen, der kan råde over den. Tortgodt-

gørelse bør således uanset størrelsen som udgangspunkt bevares, indtil den

mindreårige bliver myndig og selv kan bestemme over midlerne. Det er Ju-

stitsministeriets vurdering, at de samme hensyn gør sig gældende, når der er

tale om voksne under værgemål. Tortgodtgørelse bør dermed også i disse

tilfælde – uanset beløbets størrelse – som udgangspunkt bevares, indtil vær-

gemålet ophører.

Justitsministeriet finder ikke, at der foreligger samme begrundelse for at

stille krav om, at erstatning og andre former for godtgørelse for ikke-øko-

nomisk skade end tortgodtgørelse skal bestyres i en godkendt forvaltnings-

afdeling uanset beløbets størrelse. Baggrunden herfor er, at der ofte vil være

behov for at anvende sådanne midler umiddelbart efter udbetalingen, f.eks.

til genopretning af en skade.

Det er på baggrund af ovenstående Justitsministeriets opfattelse, at der bør

indføres et krav om, at tortgodtgørelse tilkendt en person under værgemål

skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, uanset beløbets størrelse.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse samfundets opgave at sikre, at per-

soner under værgemål, der har været udsat for overgreb, ikke skal udsættes

for et yderligere svigt ved, at den tortgodtgørelse, der er blevet tilkendt, ube-

rettiget bruges af værgen.

Værgen vil i alle tilfælde kunne søge om Statsforvaltningens godkendelse

til at bruge af formuen, jf. værgemålslovens § 39, men der gælder i forhold

til børn og unge under værgemål en restriktiv praksis på området. Den re-

striktive praksis er dels begrundet i, at forældre som værger har forsørgel-

sespligt over for deres børn, og at de derfor som udgangspunkt selv skal af-

holde udgifterne til forsørgelse. Hertil kommer, at det må være samfundets

interesse og forpligtelse at sørge for, at det, der tildeles en mindreårig i f.eks.

erstatning, kan udbetales ubeskåret, når den pågældende bliver myndig. Der

gælder ikke en lige så restriktiv praksis ved voksne under værgemål, idet

der her kan være tale om en anden situation, afhængigt af den pågældendes

alder, helbred og særlige behov samt formuens størrelse, jf. betænkningen

side 309.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4, at bestemmelsen om, at beløb under

75.000 kr. forvaltes af værgen, ikke skal gælde for tortgodtgørelse tilkendt

en person under værgemål. Det indebærer, at sådanne godtgørelser – uanset

beløbets størrelse – vil skulle indsættes i en forvaltningsafdeling og således

ikke vil kunne forvaltes af værgen. Det gælder både, når der er tale om vær-

gemål for mindreårige, jf. værgemålslovens § 1, og voksne under værgemål,

jf. værgemålslovens §§ 5-7.

Den foreslåede ændring vil forudsætte, at der foretages en række konse-

kvensændringer af værgemålsbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Indførelsen af mulighed for at overgå til en ny værgemålsform med delvis

fratagelse af en persons retlige handleevne, hvilket bl.a. vil indebære, at per-

sonen bevarer valgretten til folketingsvalg, vurderes at ville medføre mer-

udgifter for Statsforvaltningen og domstolene.

Merudgifterne skyldes, at det må forventes, at en del af de ca. 1.900 perso-

ner, som i dag er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,

vil ansøge om fremover delvist at være frataget handleevnen. Merudgifterne

er således til Statsforvaltningens og domstolenes behandling af disse for-

ventede, ekstraordinære ansøgninger. Merudgifterne vil blive afholdt inden

for Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Tortgodtgørelse tilkendt en person under værgemål vil fremover – uanset

beløbets størrelse – skulle bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling og vil

således ikke kunne forvaltes af værgen selv. Lovforslaget vil derfor med-

føre visse negative administrative og økonomiske konsekvenser for bor-

gerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. oktober 2018 til den 13.

november 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Advo-

katsamfundet, Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns

Vilkår, Copenhagen Business School, Danmarks Statistik, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplys-

nings Samråd, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Kredit

Råd, Dansk Revisorforening, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske

Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Se-

niorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DESA Dansk Erhvervs-

sammenslutning, Det Centrale Handicapråd, DI – ITEK, Digitaliserings-

styrelsen, DIT – Dansk IT, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-

brugerklagenævnet, Foreningen af speciallæger, Foreningen Danske Re-

visorer, Foreningen af Faste Værger i Danmark, Foreningen af Statsfor-

valtningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring Pension, Forældre-

nes Landsforening – FOLA, FSR-danske revisorer, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen,

IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede, Institut for Menneskerettig-

heder, IT-politisk forening, ITU/DemTech, KL, Kommunale Tjeneste-

mænd og Overenskomstansatte, Kommunalteknisk Chefforening, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske

Fakultet), Landsforeningen af menighedsråd, Landsforeningen for Børn og

Forældre, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lægeforeningen, Netvær-

ket af Ungdomsråd (NAU), Parkinsonforeningen, Praktiserende Lægers

Organisation, Prosa, Pårørendegruppen for svage ældre, Red Barnet,

Retslægerådet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Rådet for Digital Sikkerhed, Sammenslutningen af Unge med

Handicap, Sjældne Diagnoser, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Statsforvaltningen, Teknologirådet, Udbetaling Danmark, ULF Udvik-

lingshæmmedes Landsforbund, Valgnævnet, Ældreforum, Ældresagen,

Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk In-

stitut).

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommu- Ingen

ner og regioner

Negative konsekvenser/

merudgifter

Indførelsen af mulighed for at

overgå til en ny værgemålsform

med delvis fratagelse af en persons

retlige handleevne, vurderes at ville

medføre merudgifter for Statsfor-

valtningen og domstolene, der vil

blive afholdt inden for Justitsmini-

steriets eksisterende økonomiske

rammer.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kom- Ingen

muner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervsli- Ingen

vet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen

Ingen

Tortgodtgørelse tilkendt en person

under værgemål vil fremover –

uanset beløbets størrelse – skulle

bestyres i en godkendt forvalt-

ningsafdeling og vil således ikke

kunne forvaltes af værgen selv.

Lovforslaget vil derfor medføre

visse negative administrative og

økonomiske konsekvenser for bor-

gerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 6, stk. 1)

Efter værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan der i forbindelse med værge-

mål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, ske fratagelse af den retlige

handleevne, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende ud-

sætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for

at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse.

Efter bestemmelsens 2. pkt., kan fratagelsen af den retlige handleevne ikke

begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender. Handleevne frata-

gelse efter § 6 er dermed en ”alt eller intet” ordning, der omfatter retlige dis-

positioner.

Det foreslås med ændringen af

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

at der som noget nyt ind-

føres mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne. Det er såle-

des hensigten, at værgemål med handleevnefratagelse kan begrænses til at

omfatte bestemte aktiver eller anliggender.

Det foreslås således at gøre muligheden for fratagelse af den retlige handle-

evne mere fleksibel, således at værgemål i videre omfang end i dag vil kunne

skræddersys og begrænses til lige netop det, der er nødvendigt for at be-

skytte den pågældende person – og omvendt bidrage til, at personen i videre

omfang end i dag får mulighed for at bevare rådigheden over sin formue mv.

Det foreslås nærmere bestemt, at fratagelsen f.eks. skal kunne angå disposi-

tioner over bestemte aktiver, eksempelvis fast ejendom, biler eller værdi-

fuldt løsøre.

Fratagelsen skal også kunne begrænses til nærmere bestemte anliggender.

Det kan eksempelvis være køb på kredit eller optagelse af lån, herunder

kviklån. Det kan desuden være en begrænsning i forhold til aftaler af en be-

stemt økonomisk værdi. Ved en beløbsmæssig begrænsning vil den pågæl-

dende eksempelvis ikke kunne forpligte sig ved køb af varer eller tjenestey-

delser, hvis værdien overstiger eksempelvis 2.000 kr. Beløbet fastsættes i

forhold til den pågældendes økonomiske forhold.

Det vil fortsat være muligt, at fratagelsen skal omfatte samtlige anliggender

mv., hvis værgemål med delvis handleevnefratagelse ikke ville være til-

strækkeligt.

De grundlæggende betingelser for delvis fratagelse af den retlige handle-

evne vil være de samme betingelser, som i dag gælder for fratagelse af den

retlige handleevne. Det vil sige, at der skal være tale om et værgemål efter

værgemålslovens § 5, der omfatter økonomiske forhold, og fratagelsen skal

være nødvendig for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, ind-

komst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt,

eller for at hindre økonomisk udnyttelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2 (§ 6, stk. 2)

Efter værgemålslovens § 6, stk. 2, er den, der er frataget den retlige handle-

evne, umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over

sin formue, medmindre andet er bestemt.

Bestemmelsen vedrører retsvirkningerne af fratagelse af den retlige handle-

evne.

Forslaget til ændring af værgemålslovens § 6, stk. 2, skal ses i sammenhæng

med, at der som noget nyt foreslås indført mulighed for delvis fratagelse af

den retlige handleevne, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås på den baggrund, at værgemålslovens § 6, stk. 2, ændres såle-

des, at det fremgår af bestemmelsen, at personer, der delvist er frataget den

retlige handleevne, er myndige.

Det foreslås desuden, at retsvirkningen af en delvis fratagelse af den retlige

handleevne er, at den pågældende ikke kan forpligte sig ved retshandler el-

ler råde over sin formue i det omfang, det er bestemt.

Er der således tale om et anliggende, der er omfattet af den delvise frata-

gelse af handleevnen, vil retsvirkningen være det samme som efter den gæl-

dende ordning.

En person, der delvist er frataget den retlige handleevne vil derimod kunne

forpligte sig ved retshandler og råde over sin formue i det omfang handlin-

gerne ikke er omfattet af fratagelsen eller i øvrigt begrænset på anden måde.

Der er ikke herudover tilsigtet nogen ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3 (§ 35, stk. 2, nr. 2)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et

nyt stk. 4 i lovens § 35, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter

tortgodtgørelse tilkendt en person under værgemål vil skulle bestyres i en

godkendt forvaltningsafdeling og ikke vil kunne forvaltes af værgen selv

uanset beløbets størrelse.

Til nr. 4 (§ 35, stk. 4)

Efter værgemålslovens § 35, stk. 1, skal kontante midler, aktier, obligatio-

ner, pantebreve og andre værdipapirer omfattet af et værgemål bestyres i en

forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut, som justitsministeren har

godkendt hertil. Værgen forvalter efter stk. 2, nr. 1 og 2, selv faste ejen-

domme, løsøre, fordringer på naturalydelser og andre aktiviteter, der ikke

bestyres i en forvaltningsafdeling, samt beløb under en størrelse fastsat af

justitsministeren. Beløbsgrænsen er fastsat til 75.000 kr., jf. værgemålsbe-

kendtgørelsens § 33, stk. 1.

Godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, tilkendt en per-

son under værgemål vil således skulle forvaltes af værgen, hvis godtgørel-

sen er under 75.000 kr., mens en tortgodtgørelse på 75.000 kr. eller derover

vil skulle bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling.

Det foreslås, at værgemålslovens § 35, stk. 1, nr. 2, ikke skal gælde for tort-

godtgørelse tilkendt en person under værgemål. Midler tilkendt en person

under værgemål i tortgodtgørelse vil således ikke skulle forvaltes af vær-

gen, uanset om godtgørelsen er over eller under 75.000 kr. Det gælder både,

når der er tale om værgemål for mindreårige, jf. værgemålslovens § 1, og

voksne under værgemål, jf. værgemålslovens §§ 5-7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 5 (§ 40, nr. 1)

Værgemålslovens § 40 indeholder en række bemyndigelser til justitsmini-

steren til at fastsætte administrative regler om anbringelse og forvaltningen

af den formue tilhørende en person under værgemål. Efter § 40, nr. 1, kan

justitsministeren fastsætte regler om værgens pligt til ved værgemålets be-

gyndelse at udarbejde en fortegnelse over aktiver og passiver og om regi-

strering, notering og tinglysning af ”umyndighed”.

Forslaget til ændring af værgemålslovens § 40, nr. 1, skal ses i sammen-

hæng med, at der som noget nyt foreslås indført muligheden for at begrænse

handleevnefratagelsen til at angå bestemte aktiver eller anliggender (lovfor-

slagets § 1, nr. 1). Personer under værgemål med delvis fratagelse af den

retlige handleevne er myndige. Imidlertid er det en forudsætning for beskyt-

telsen af den person, der er under værgemål med delvis fratagelse af den ret-

lige handleevne, at afgørelsen tinglyses. Tinglysning giver medkontrahen-

ter mulighed for at vide, om en person, der ønsker at indgå aftale med dem,

er frataget den retlige handleevne i forhold til den konkrete aftale. Det fore-

slås på den baggrund, at værgemålslovens § 40, nr. 1 ændres således, at ju-

stitsministeren kan fastsætte regler om registrering, notering og tinglysning

af ”værgemål”.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 6 (§ 46 a)

Værgemålslovens kapitel 7 omhandler ugyldige aftaler og finder efter gæl-

dende ret anvendelse på aftaler indgået af umyndige – herunder både min-

dreårige og personer under værgemål med fratagelse af den retlige handle-

evne efter værgemålslovens § 6.

Bestemmelsen i § 44 vedrører aftaler, som en umyndig har indgået på egen

hånd uden at være berettiget dertil. Den anden part kan i disse tilfælde træde

tilbage fra aftalen, medmindre den forinden er godkendt eller bindende op-

fyldt. Tilbagetrædelse kan meddeles til den umyndige.

Vidste den anden part, at aftalen blev indgået med en umyndig, og havde

den anden part ikke grund til at tro, at denne havde hjemmel til at indgå af-

talen, kan parten dog først træde tilbage efter udløbet af den frist, som ved

aftalens indgåelse blev fastsat til at indhente godkendelse, eller som med ri-

melighed måtte forudsættes at medgå hertil, jf. bestemmelsens stk. 2.

Herudover følger det af bestemmelsens stk. 3, at så længe den umyndige op-

fylder en aftale om personligt arbejde, kan den anden part ikke træde tilbage

fra aftalen.

Retsvirkningerne af, at en aftale erklæres ugyldig efter § 44 findes i lovens

§ 45. Af bestemmelsens stk. 1 følger det, at hvis en aftale bliver ugyldig

efter § 44, fordi den ene part er umyndig, skal parterne tilbagelevere, hvad

de har modtaget, eller, hvis dette ikke er muligt, erstatte dets værdi. Den

umyndige skal dog kun yde erstatning i det omfang, det modtagne skønnes

at være kommet denne til nytte.

Har den umyndige givet urigtige oplysninger om sin berettigelse til at indgå

en aftale og derved forledt den anden part til at indgå aftalen, kan det, uan-

set om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang det findes

rimeligt, pålægges den umyndige at erstatte det tab, som aftalen har med-

ført, jf. bestemmelsens stk. 2.

Har den umyndige ved aftalens indgåelse gjort sig skyldig i strafbart for-

hold, gælder de almindelige erstatningsregler, jf. stk. 3.

Forslaget indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse i kapitel 7, hvoref-

ter bestemmelserne i kapitel 7 finder tilsvarende anvendelse på aftaler, som

en person, der delvist er frataget den retlige handleevne, har indgået, i det

omfang aftalen er omfattet af handleevnefratagelsen.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 46 a

skal ses i sammenhæng med, at der

som noget nyt foreslås indført mulighed for delvis handleevnefratagelse, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1. Forslaget er således en konsekvens heraf.

Der er ikke ved forslaget tilsigtet nogen ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 1)

Det følger af § 1 i lov om valg til Folketinget, at valgret til Folketinget har

enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget,

medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres således at det fremgår, at valgret til

Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast

bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig.

Forslaget er en konsekvens af, at der som noget nyt indføres mulighed for

delvis fratagelse af den retlige handleevne, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Per-

soner, der alene er frataget den retlige handleevne delvist, er fortsat myn-

dige og kan dermed bevare valgretten til Folketinget.

Der er ikke i øvrigt ved forslaget tilsigtet nogen ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 48, stk. 1)

Det følger af tinglysningslovens § 48, stk. 1, at afgørelser om fratagelse af

den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 skal tinglyses for at opnå

beskyttelse over for aftaler, der i god tro indgås med den umyndige.

Det foreslås, at afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter vær-

gemålslovens § 6 skal tinglyses for at opnå beskyttelse over for aftaler, der

i god tro indgås med den person, der er frataget den retlige handleevne.

Forslaget er en konsekvens af, at der som noget nyt indføres mulighed for

delvis fratagelse af den retlige handleevne, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Per-

soner, der alene er frataget den retlige handleevne delvist, er fortsat myn-

dige.

Tinglysning skal således være en betingelse for ugyldighed, hvad enten der

er tale om fratagelse af den retlige handleevne efter den eksisterende ord-

ning eller delvis fratagelse af handleevnen efter den foreslåede ordning.

Der er ikke i øvrigt ved forslaget tilsigtet nogen ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2 (§ 48, stk. 2)

Det følger af tinglysningslovens § 48, stk. 2, at hvis den person, der er fra-

taget den retlige handleevne, ejer en fast ejendom, skal afgørelsen om frata-

gelsen af den retlige handleevne tillige tinglyses på ejendommen.

Det foreslås med tilføjelsen til § 48, stk. 2, at tinglysning alene skal ske i det

omfang fratagelsen af den retlige handleevne omfatter dispositioner over

den faste ejendom.

Forslaget er en konsekvens af, at der som noget nyt indføres mulighed for

delvis fratagelse af den retlige handleevne, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der er ikke i øvrigt ved forslaget tilsigtet nogen ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 4

Til nr. 1 (Bilag 1 til loven)

Det følger af § 4 i lov om Det Centrale Personregister, at enhver med et per-

sonnummer tildelt efter lovens § 3, stk. 1, registreres i CPRmed de oplys-

ninger, der er anført i bilag 1 til loven.

Af bilag 1, nr. 16, fremgår, at dataindholdet i CPR, jf. § 4, bl.a. er eventu-

elle værgemålsoplysninger. Det omfatter oplysning om, at personen er un-

der værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens

§ 6, samt værgens navn og dennes adresse.

Disse oplysninger anvendes først og fremmest i forbindelse med udtræk til

brug for udarbejdelse af valglister til valg til Folketinget, men herudover

også af bl.a. erhvervsdrivende, der vil kontrollere, om en person, de er ved

at indgå aftale med, er frataget den retlige handleevne.

Det foreslås, at nr. 16 i bilag 1 til loven ændres, således at det er muligt at

registrere, om der er tale om fratagelse af den retlige handleevne efter den

eksisterende ordning i værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., eller delvis fra-

tagelse af den retlige handleevne efter den foreslåede ordning i § 6, stk. 1,

2. pkt.

De oplysninger, der vil være tilgængelige i CPR, er – ligesom i dag – oplys-

ninger om, at der består et værgemål med fratagelse af den retlige handle-

evne. Det vil desuden fremgå, om der alene er tale om delvis fratagelse af

den retlige handleevne. En nærmere specifikation af afgrænsningen af en

delvis fratagelse af den retlige handleevne kan findes ved et opslag i ting-

lysningssystemet. Det bemærkes, at tinglysning er afgørende for, om afgø-

relsen om fratagelse af den retlige handleevne er beskyttet over for aftaler,

der i god tro indgås med den person, der er frataget den retlige handleevne,

jf. lovforslagets § 3, nr. 1 (forslag til tinglysningslovens § 48, stk. 1).

Forslaget er en konsekvens af, at der som noget nyt indføres mulighed for

delvis fratagelse af den retlige handleevne, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der er ikke i øvrigt ved forslaget tilsigtet nogen ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

CPR-systemet vil pr. 1. januar 2019 kunne håndtere udtræk til brug for ud-

arbejdelse af valglister til valg til Folketinget.

De tekniske tilpasninger af CPR-systemet, som muliggør videregivelse af

oplysninger fra CPR om karakteren af registrerede værgemål, det vil sige

hvorvidt der er tale om fratagelse af den retlige handleevne efter den eksi-

sterende ordning eller alene om delvis fratagelse efter den foreslåede ord-

ning, vil først forventeligt være implementeret i CPR-systemet i 1. halvår af

2019. Tilsvarende gælder udstillingen af oplysninger herom på den registe-

rindsigt, som enhver registreret kan få i oplysninger, der er registreret om

den pågældende i CPR. Tilsvarende gælder attestationer efter CPR-lovens §

46.

Til § 6

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed. Det fo-

reslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens §§ 1

og 4 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har pr. 29. juli 2018 overtaget lovgivningskompetencen på det

personretlige område, og det foreslås på den baggrund, at lovforslagets § 1

ikke skal gælde for Færøerne. Justitsministeriet har henledt Færøernes

Landsstyres opmærksomhed på den foreslåede ændring af værgemålsloven.

Værgemålsloven er ikke sat i kraft i Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger. Det foreslås på den baggrund, at lovens § 1 ved kongelig

anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændrin-

ger, som de grønlandske forhold tilsiger. Justitsministeriet drøfter løbende

med de grønlandske myndigheder, hvilke lovgivningssager for Grønland

der skal prioriteres på Justitsministeriets område.

Det foreslås, at lovforslagets § 2 ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne

og Grønland. Det skyldes, at de foreslåede ændringer – uanset at lov om

valg til Folketinget formelt gælder for Færøerne og Grønland – ikke vil finde

anvendelse for Færøerne og Grønland.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det

formueretlige område, og spørgsmålet om tinglysning er for Grønlands ved-

kommende reguleret ved lov for Grønland om pant af 10. maj 1967. Det fo-

reslås på den baggrund, at lovforslagets § 3 ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland.

De færøske folkeregistre tilhører de færøske særanliggender, og det foreslås

på den baggrund, at lovforslagets § 4 ikke skal gælde for Færøerne.

Lov om Det Centrale Personregister er ved kongelig anordning nr. 1198 af

29. november 2006 sat i kraft for Grønland og er ændret ved kongelig an-

ordning nr. 681 af 6. juni 2016 og kongelig anordning nr. 449 af 23. maj

2016. Det foreslås på den baggrund, at lovens § 4 ved kongelig anordning

kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I værgemålsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1015 af 20. august

2007, som ændret senest ved § 10 i

lov nr. 550 af 30. maj 2017, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 6.

I forbindelse med værgemål ef-

ter

5, der omfatter økonomiske

forhold, kan den retlige handleevne

fratages, hvis dette

er nødvendigt for at hindre, at den

pågældende udsætter sin formue,

indkomst eller andre økonomiske

interesser for fare for at forringes

væsentligt, eller for at hindre øko-

nomisk udnyttelse. Fratagelsen

af den retlige handleevne kan ikke

begrænses til at angå bestemte

aktiver eller anliggender.

Stk. 2.

Den, der er frataget handle-

evnen, er umyndig og kan ikke

selv forpligte sig ved retshandler el-

ler råde over sin formue,

medmindre andet er bestemt.

Stk. 3.

---

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

affattes såle-

des:

»Fratagelsen af den retlige handle-

evne kan begrænses til at angå be-

stemte aktiver eller anliggender.«

§ 6, stk. 2,

indsættes efter » Den,

der er frataget handleevnen,«: »jf.

stk. 1, 1. pkt., « og indsættes som 2.

pkt.: »Den, der delvist er frataget

handleevnen, jf. stk. 1, 2. pkt., er

myndig, men kan ikke forpligte sig

ved retshandler eller råde over sin

formue i det omfang, det er be-

stemt. «

§ 35.

---

Stk. 2.

Værgen forvalter

1) faste ejendomme, løsøre, for-

dringer på naturalydelser og andre

aktiviteter, der ikke bestyres i en

forvaltningsafdeling efter stk. 1, og

2) beløb under en størrelse, som ju-

§ 35, stk. 2, nr. 2,

indsættes ef-

stitsministeren fastsætter.

ter »som justitsministeren fastsæt-

Stk. 3. ---

ter«: », jf. dog stk. 4«.

§ 35

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Stk. 2, nr. 2, finder ikke an-

vendelse på godtgørelse for tort til-

kendt en person under værgemål.«

§ 40.

Justitsministeren kan fast-

sætte regler om

1) værgens pligt til ved værgemå-

I §

40, nr. 1,

ændres »umyndig-

hed« til: »værgemål«.

lets begyndelse at udarbejde

en fortegnelse over aktiver og pas-

siver og om

registrering, notering og tinglys-

ning af umyndighed,

2) --

§ 44.

Har en umyndig indgået en

aftale på egen hånd uden at være

berettiget dertil, kan den anden part

træde tilbage fra aftalen, medmin-

dre den forinden er godkendt eller

bindende opfyldt. Tilbagetrædelse

kan meddeles til den umyndige.

Stk. 2.

Vidste den anden part, at af-

talen blev indgået med en umyndig,

og havde den anden part ikke grund

til at tro, at denne havde hjemmel til

at indgå aftalen, kan parten dog

først træde tilbage efter udløbet af

den frist, som ved aftalens indgå-

else blev fastsat til at indhente god-

kendelse, eller som med rimelighed

måtte forudsættes at medgå hertil.

Stk. 3.

Så længe den umyndige op-

fylder en aftale om personligt ar-

bejde, kan den anden part ikke

træde tilbage fra aftalen.

§ 45.

Bliver en aftale ugyldig efter

§ 44, fordi den ene part er umyndig,

skal parterne tilbagelevere, hvad de

har modtaget, eller, hvis dette ikke

er muligt, erstatte dets værdi. Den

umyndige skal dog kun yde erstat-

ning i det omfang, det modtagne

skønnes at være kommet denne til

nytte.

Stk. 2.

Har den umyndige givet

urigtige oplysninger om sin beretti-

gelse til at indgå en aftale og derved

forledt den anden part til at indgå

aftalen, kan det, uanset om nogen

opfyldelse af aftalen har fundet

sted, i det omfang det findes rime-

ligt, pålægges den umyndige at er-

statte det tab, som aftalen har med-

ført.

Stk. 3.

Har den umyndige ved afta-

lens indgåelse gjort sig skyldig i

strafbart forhold, gælder de almin-

delige erstatningsregler.

§ 46.

En aftale er ikke bindende,

hvis det må antages, at den er ind-

gået af en person, der på grund af

sindssygdom, herunder svær de-

mens, hæmmet psykisk udvikling,

forbigående sindsforvirring eller en

lignende tilstand, manglede

evnen til at handle fornuftmæssigt.

Stk. 2.

Ved opgøret mellem par-

terne gælder § 45, stk. 1.

Stk. 3.

Var den anden part i god tro,

kan der, uanset om nogen

opfyldelse af aftalen har fundet

sted, i det omfang det findes

rimeligt, tillægges parten erstatning

for det tab, som aftalen har

medført.

Efter

§ 46

indsættes:

»§

46 a.

Reglerne i dette kapitel fin-

der tilsvarende anvendelse på afta-

ler, som en person, der delvist er

frataget den retlige handleevne, jf.

§ 6, stk. 1, 2. pkt., har indgået, i det

omfang aftalen er omfattet af frata-

gelsen.«

§2

I lov om valg til Folketinget, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8.

december 2017, som ændret ved §

1 i lov nr. 242 af 24. marts 2018

og § 27 i lov nr. 503 af 23. maj

2018, foretages følgende ændring:

§ 1.

Valgret til Folketinget har en-

hver, som har dansk indfødsret, er

fyldt 18 år og har fast bopæl i ri-

get, medmindre vedkommende er

under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne, jf. værge-

målslovens § 6.

§ 1

ændres »under værgemål

med fratagelse af den retlige hand-

leevne« til: »umyndig«.

§3

I lov om tinglysning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1075 af 30. sep-

tember 2014, som ændret ved § 15

i lov nr. 573 af 4. maj 2015, § 2 i

lov nr. 580 af 4. maj 2015, § 1 i

lov nr. 1721 af 27. december 2016,

§ 3 i lov nr. 80 af 24. januar 2017

og § 4 I lov nr. 550 af 30. maj

2017, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 48.

Afgørelser om fratagelse af

den retlige handleevne efter værge-

målslovens § 6 skal tinglyses for at

opnå beskyttelse over for aftaler,

§ 48

ændres » umyndige« til:

der i god tro indgås med den umyn- »person, der er frataget den retlige

dige.

handleevne«.

Stk. 2.

Ejer den, der er frataget den

retlige handleevne, fast ejendom,

skal afgørelsen tillige tinglyses på

§ 48, stk. 2,

indsættes efter »

ejendommen.

ejendommen«: », i det omfang den

faste ejendom er omfattet af frata-

gelsen af den retlige handleevne«.

§4

I lov om Det Centrale Personregi-

ster, jf. lovbekendtgørelse nr. 646

af 2. juni 2017, som ændret ved §

25 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og

§ 1 i lov nr. 747 af 8. juni 2018,

foretages følgende ændring:

16) Eventuelle værgemålsoplysnin-

ger: Oplysning om, at personen er

under værgemål med fratagelse af

bilag 1

til loven indsættes efter

den retlige handleevne, jf. værge- » værgemålslovens § 6,«: »stk. 1,

målslovens § 6, samt værgens navn 1. eller 2. pkt.,«.

og dennes adresse.

§5

Loven træder i kraft den 1. januar

2019.

§6

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig

anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne med de ændrin-

ger, som de færøske forhold tilsi-

ger.

Stk. 3.

Lovens §§ 1 og 4 kan ved

kongelig anordning sættes helt eller

delvis i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske for-

hold tilsiger.