REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Lovudkast - udkast til lov om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning og anvendelse af telekommunikation med billede), fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 135
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. januar 2019

Strafferetskontoret

Bjarke Gano

2018-730-0290

971061

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning og anvendelse af

telekommunikation med billede i retsmøder)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 1719 af 27. december 2018, foretages føl-

gende ændringer:

§ 748 a, stk. 3,

indsættes efter »hvis«: »betingelserne i stk. 2 er op-

fyldt.«, og

nr. 1-3

ophæves.

§ 785, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »kapitel 66 og« til: »kapitel 66,«, og efter

»§ 746, stk. 1,« indsættes: »og § 748 a, stk. 2,«.

§ 855, stk. 3, nr. 3,

indsættes efter »konfiskation«: », udvisning«.

§ 855, stk. 3, nr. 4,

indsættes efter »konfiskation«: », udvisning«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2019.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse i straffesager, hvor der

foretages forkyndelse af indkaldelse for tiltalte, jf. retsplejelovens § 844,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 135: Lovudkast - udkast til lov om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning og anvendelse af telekommunikation med billede), fra justitsministeren

stk. 2, før lovens ikrafttræden. Sådanne straffesager behandles efter de hidtil

gældende regler.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Anvendelse af telekommunikation med billede

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Langvarige straffesager er et stort problem for ofrene, som kan have van-

skeligt ved at komme videre med deres liv, og det er samtidig et problem

for borgernes tillid til retssystemet. Det er derfor afgørende, at straffesager

kommer hurtigt gennem retssystemet.

Det opleves i praksis som et væsentligt problem, at straffesager mod udlæn-

dinge, hvor der er nedlagt påstand om udvisning, ikke kan gennemføres,

hvis tiltalte udebliver fra hovedforhandlingen. Det skyldes, at det i dag er en

betingelse for at gennemføre en straffesag, hvor der er spørgsmål om udvis-

ning, at udlændingen er til stede i retten. Ved at udeblive fra retsmødet kan

udlændinge forhale straffesagen og derved undgå at få den straf og den ud-

visning med tilhørende indrejseforbud, som den pågældende har udsigt til

at blive idømt.

Formålet med lovforslaget er at udvide mulighederne for at fremme straf-

fesager til dom, uden at den tiltalte er til stede under sagen (udeblivelses-

dom), i sager, hvor der er spørgsmål om udvisning. Herved vil mange ud-

satte sager, som også belaster effektiviteten i straffesagskæden, kunne und-

gås.

Lovforslaget har endvidere til formål at øge muligheden for at bruge tele-

kommunikation med billede. Det foreslås således, at betingelserne for, at

anklageren kan deltage i retsmøder ved anvendelse af telekommunikation

med billede, skal være de samme, som der gælder for forsvareren.

Endvidere foreslås det præciseret i retsplejeloven, at advokater, der er be-

skikket i sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. – på samme

måde som en forsvarer – kan deltage i retsmøder ved anvendelse af tele-

kommunikation med billede, hvis retten finder det forsvarligt.

Den del af lovforslaget fremsættes som led i implementeringen af en anbe-

faling, der er udformet efter gennemførelsen af en række analyser internt i

Justitsministeriets koncern for at identificere muligheder for at udbrede an-

vendelsen af videokonferencer til retshandlinger.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Anvendelse af telekommunikation med billede

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.

Det følger af retsplejelovens § 748, stk. 1, 1. pkt., at den sigtede i en

straffesag så vidt muligt underrettes om retsmøder og har adgang til at over-

være dem.

Dette gælder dog ifølge retsplejelovens § 748, stk. 1, 2. pkt., ikke retsmø-

der, der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgående kendelse om

foretagelse af foranstaltninger i retsplejelovens kapitel 69-74, herunder ind-

greb i meddelelseshemmeligheden, jf. pkt. 2.1.1.3 nedenfor. Uden for disse

tilfælde kan retten endvidere efter anmodning bestemme, at der ikke skal gi-

ves sigtede underretning om et retsmødes afholdelse, jf. retsplejelovens §

748, stk. 5, 1. led.

Sigtedes forsvarer underrettes desuden om alle retsmøder og er berettiget til

at overvære dem, jf. retsplejelovens § 748, stk. 2. Er det ikke muligt at give

forsvareren meddelelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan op-

sættes. Det gælder dog ikke retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå

rettens forudgående kendelse om foretagelse af foranstaltninger i retspleje-

lovens kapitel 69-74, hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikker-

hed eller til sagens opklaring eller til tredjemand undtagelsesvis gør det på-

krævet at fravige reglen om underretning af forsvareren. Forsvareren må kun

med rettens samtykke videregive oplysninger, han har modtaget i retsmø-

det. Forsvareren er desuden berettiget til at fremsætte bemærkninger og kort

at få disse tilført protokollen, jf. retsplejelovens § 748, stk. 3.

2.1.1.2.

Det er retsplejelovens udgangspunkt, at retsmøder afholdes i retten

med fremmøde af straffesagens aktører, f.eks. de sigtede (de tiltalte), dom-

mere, forsvarere og anklagere. Retsplejeloven giver dog også mulighed for,

at retsmøder kan afholdes ved hjælp af telekommunikation med billede.

Reglerne herom fremgår af retsplejelovens § 748 a.

Det fremgår af retsplejelovens § 748 a, stk. 1, at retten kan tillade, at sigtede

deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med billede,

hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig. Skal sigtede afgive

forklaring, finder retsplejelovens § 192 (om reglerne for vidneforklaring ved

hjælp af telekommunikation med billede) tilsvarende anvendelse. En even-

tuel forsvarer skal deltage i retsmødet på samme sted som sigtede, medmin-

dre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i stedet møder frem i ret-

ten.

Retsplejelovens § 748 a finder ikke anvendelse i forbindelse med grundlovs-

forhør og retsmøder om opretholdelse af anholdelse efter retsplejelovens §

760, stk. 2, og § 764, stk. 2, jf. retsplejelovens § 748 a, stk. 1, sidste pkt.

Der gælder i øvrigt særlige regler om afholdelse af retsmøder ved hjælp af

telekommunikation med billede i forbindelse med sager om forlængelse af

en frist for varetægtsfængsling. Disse regler fremgår af retsplejelovens § 748

For så vidt angår retsmøder, hvor den sigtede ikke deltager, kan retten til-

lade, at forsvareren deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommuni-

kation med billede, hvis det er forsvarligt, jf. retsplejelovens § 748 a, stk. 2.

Retten kan desuden tillade, at anklageren deltager i et retsmøde ved anven-

delse af telekommunikation med billede, hvis sigtede ikke deltager i rets-

mødet, anklagerens deltagelse ved anvendelse af telekommunikation med

billede er forsvarlig, og der i øvrigt foreligger særlige grunde (f.eks. at an-

klageren har lang rejseafstand og transporttid til retten, at anklageren har

måttet træde til med kort varsel, eller at retsmødet forventes at være meget

kortvarigt), jf. retsplejelovens § 748 a, stk. 3.

Retsplejerådet vurderede i 2001, at anklagemyndigheden ikke havde det

store behov for at give møde i retsmøder ved hjælp af telekommunikation,

selv om anklagere jævnligt skulle møde ved retten i en anden by. Anklage-

myndigheden kunne således – i modsætning til forsvareren, der som ud-

gangspunkt er én bestemt person – repræsenteres af flere forskellige perso-

ner. På den baggrund blev det foreslået, at anklagerens mulighed for at del-

tage i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med billede skulle

være mere begrænset end forsvarerens. Der henvises til Retsplejerådets be-

tænkning nr. 1401/2001 om reform af den civile retspleje I, side 530, som

dannede grundlag for bestemmelsen.

2.1.1.3.

Som det fremgår af pkt. 2.1.1.1, skal der ikke gives sigtede under-

retning om retsmøder i f.eks. sager om indgreb i meddelelseshemmelighe-

den (retsplejelovens kapitel 71). Disse retsmøder afholdes således som ho-

vedregel uden sigtedes kendskab.

I retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1-6, beskrives de enkelte indgreb i med-

delelseshemmeligheden, som politiet kan foretage (telefonaflytning, anden

aflytning, teleoplysning, udvidet teleoplysning, brevåbning og brevstands-

ning). I retsplejelovenes §§ 781 og 782 beskrives betingelserne for at fore-

tage indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Et indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse, jf. rets-

plejelovens § 783, stk. 1. I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvil-

ket indgrebet kan foretages. Tidsrummet skal være så kort som muligt og

må ikke overstige 4 uger, jf. retsplejelovens § 783, stk. 3. Tidsrummet, in-

den for hvilket indgrebet kan foretages, kan forlænges med højst 4 uger ad

gangen. Forlængelsen sker ved kendelse, jf. retsplejelovens § 783, stk. 3, 3.

pkt.

Ved afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden skal der gives

underretning om indgrebet, jf. retsplejelovens § 788, stk. 1. Underretningen

gives af den byret, der har truffet afgørelse om indgrebet, jf. retsplejelovens

§ 788, stk. 3. Underretning kan dog undlades eller udsættes i et nærmere

fastsat tidsrum, der kan forlænges ved senere beslutning, hvis det vil være

til skade for efterforskningen eller til skade for efterforskningen i en anden

verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan danne grundlag

for et indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det samme gælder, såfremt

hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforsk-

ningsmetoder eller omstændighederne i øvrigt taler imod underretning, jf. §

788, stk. 4.

Det følger af retsplejelovens § 784, at inden retten træffer afgørelse om et

indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal der beskikkes en advokat for

den, som indgrebet vedrører, og at advokaten skal have lejlighed til at ud-

tale sig. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens kapitler 12

eller 13 (landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed

og sikkerhed, forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndig-

heder, terrorisme mv.) beskikkes advokaten fra en særlige kreds af advoka-

ter, der af justitsministeren er antaget for hver landsrets område.

Den beskikkede advokat skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er

berettiget til at overvære disse samt at gøre sig bekendt med det materiale,

som politiet har tilvejebragt, jf. retsplejelovens § 785, stk. 1. Advokaten er

endvidere berettiget til at få udleveret en genpart af materialet. Finder poli-

tiet, at materialet er af særlig fortrolig karakter, og at genpart heraf derfor

ikke bør udleveres, skal spørgsmålet herom på begæring af advokaten af po-

litiet indbringes for retten til afgørelse. Advokaten må ikke give de mod-

tagne oplysninger videre til andre eller uden politiets samtykke sætte sig i

forbindelse med den, over for hvem indgrebet er begæret foretaget. Den be-

skikkede advokat må ikke give møde ved anden advokat eller ved fuldmæg-

tig.

Det følger af retsplejelovens § 785, stk. 2, at bestemmelserne om beskik-

kede forsvarere i kapitel 66 og § 746, stk. 1 (om rettens afgørelse af tvistig-

heder, herunder begæringer fra forsvareren om yderligere efterforsknings-

skridt), samt bestemmelserne i kapitel 91 om sagsomkostninger finder til-

svarende anvendelse på den beskikkede advokat. Retten kan bestemme, at

den beskikkede advokat ikke senere under sagen kan virke som forsvarer

for nogen sigtet.

En række bestemmelser i retsplejeloven henviser til § 785, stk. 2, i forbin-

delse med andre indgreb mv., herunder begrænsning af forsvarerens og sig-

tedes ret til aktindsigt (§ 729 c, stk. 5), observation med fjernbetjent eller

automatisk virkende kamera mv. og observation ved hjælp af apparat, der

anvendes i en bolig eller et husrum (§ 791 a, stk. 2 og 3, jf. stk. 8), dataaf-

læsning (§ 791 b, stk. 4), forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekom-

munikation (§ 791 c, stk. 5), hemmelig ransagning (§ 799, stk. 2), hemme-

lig beslaglæggelse (§ 807 e, stk. 2) og midlertidig beslaglæggelse i sager om

hvidvask og finansiering af terrorisme (§ 807 f, stk. 4).

Det følger heraf, at bestemmelserne om beskikkede forsvarere i retspleje-

lovens kapitel 66 og § 746, stk. 1, samt bestemmelserne i kapitel 91 om

sagsomkostninger, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med disse

indgreb mv.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.2.1.

Gennemførelse af retsmøder ved hjælp af telekommunikation kan

bl.a. reducere ressourceforbruget i forbindelse med transport til retten. Sam-

tidig har den tekniske udvikling medført, at både opløsningen og hastighe-

den af videoforbindelser i dag normalt er af en sådan kvalitet, at retsmøder,

der gennemføres ved hjælp af telekommunikation med billede, i mange hen-

seender opleves at være på højde med afholdelse af retsmøder (dvs. ved fy-

sisk fremmøde i retten). Det gælder særligt for retsmøder af kortere varig-

hed, hvor den sigtede ikke giver møde.

Justitsministeriet finder, at anvendelsen af telekommunikation med billede

i forbindelse med retsmøder af disse grunde bør udbredes. Derfor har Ju-

stitsministeriet afsøgt mulighederne herfor.

2.1.2.2.

Justitsministeriet gennemførte i første kvartal 2018 en række interne

analyser i Justitsministeriets koncern for at identificere muligheder for at

udbrede anvendelsen af telekommunikation med billede. I den forbindelse

blev det bl.a. foreslået at udbrede mulighederne for anvendelse af telekom-

munikation i forbindelse med sager om indgreb i meddelelseshemmelighe-

den.

Retsmøder om indgreb i meddelelseshemmeligheden er sædvanligvis af

kortere varighed og gennemføres uden den sigtedes tilstedeværelse. Derfor

er det Justitsministeriets vurdering, at sådanne retsmøder generelt er egnet

til at blive gennemført ved hjælp af telekommunikation med billede. Det

gælder både retsmøder, hvor der skal tages stilling til igangsættelse af et ind-

greb i meddelelseshemmeligheden og retsmøder, hvor der behandles

spørgsmål om forlængelse af fristen for et sådant indgreb eller om afslut-

ning af et indgreb i meddelelseshemmeligheden. Retten skal dog i det kon-

krete tilfælde vurdere, om anvendelse af telekommunikation med billede er

forsvarligt.

Forinden retten træffer afgørelse om et indgreb i meddelelseshemmelighe-

den, skal der beskikkes en advokat for den, indgrebet angår. Den beskik-

kede advokat skal have lejlighed til at udtale sig, skal underrettes om alle

retsmøder i sagen og er berettiget til at overvære retsmøderne.

Retsplejelovens § 748 a, stk. 2, som ikke foreslås ændret, giver mulighed

for, at retten kan tillade, at forsvareren deltager i et retsmøde ved anvendelse

af telekommunikation med billede, hvis det er forsvarligt, og sigtede ikke

deltager i retsmødet.

En advokat, der er beskikket i forbindelse med en sag om indgreb i meddel-

elseshemmeligheden, er imidlertid ikke forsvarer for den sigtede. Retten kan

tilmed bestemme, at advokaten ikke senere under sagen kan virke som for-

svarer for nogen sigtet. Den beskikkede advokat udfører dog en funktion,

som kan sammenlignes med den funktion, en forsvarer varetager. Den be-

skikkede advokat har således bl.a. til opgave at varetage den mistænktes

(sigtedes) interesser. Endvidere har advokaten en række af de samme befø-

jelser som en forsvarer.

Den nuværende ordlyd af retsplejelovens § 748 a, stk. 2, kan give anledning

til tvivl om, hvorvidt bestemmelsen om telekommunikation med billede om-

fatter advokater, der er beskikkede i sager om indgreb i meddelelseshemme-

ligheden efter retsplejelovens § 784, stk. 1.

På den baggrund foreslås det, at det præciseres i retsplejelovens § 785, stk.

2, at reglerne om telekommunikation med billede finder anvendelse på så-

danne advokater i sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden. Dette har

til formål at tydeliggøre, at reglerne om telekommunikation med billede fin-

der anvendelse på advokaterne, således at der ikke er tvivl om, at de kan del-

tage i retsmøder ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis ret-

ten finder det forsvarligt.

Som det fremgår af pkt. 2.1.1.3 ovenfor, henviser en række bestemmelser i

retsplejeloven til § 785, stk. 2, i forbindelse med andre indgreb mv., herun-

der begrænsning af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt (§ 729 c, stk.

5), observation med fjernbetjent eller automatisk virkende kamera mv. og

observation ved hjælp af apparat, der anvendes i en bolig eller et husrum (§

791 a, stk. 2 og 3, jf. stk. 8), dataaflæsning (§ 791 b, stk. 4), forstyrrelse el-

ler afbrydelse af radio- eller telekommunikation (§ 791 c, stk. 5), hemmelig

ransagning (§ 799, stk. 2), hemmelig beslaglæggelse (§ 807 e, stk. 2) og

midlertidig beslaglæggelse i sager om hvidvask og finansiering af terro-

risme (§ 807 f, stk. 4).

Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 785, stk. 2, vil derfor betyde, at

advokater, der er beskikket i forbindelse med foretagelse af de ovennævnte

indgreb mv. – på samme måde som beskikkede advokater i sager om ind-

greb i meddelelseshemmeligheden – vil have mulighed for at deltage i rets-

møder ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis retten finder

det forsvarligt.

Justitsministeriet finder, at retsmøder om de pågældende indgreb mv. gene-

relt er af en karakter, hvor anvendelse af telekommunikation med billede er

formålstjenligt. Det vil dog også i disse tilfælde være op til retten at beslutte,

om anvendelse af telekommunikation med billede konkret er forsvarligt.

2.1.2.3.

Justitsministeriet har endvidere på baggrund af de nævnte analyser

fundet anledning til at se på reglerne om anklagerens deltagelse i retsmøder

ved anvendelse af telekommunikation med billede.

Som det fremgår af pkt. 2.1.1.2 ovenfor, er anklagerens mulighed for at del-

tage i retsmøder ved anvendelse af telekommunikation med billede mere be-

grænset end forsvarerens. En sådan deltagelse kræver således for anklage-

rens vedkommende – ud over kravet om, at det er forsvarligt, og at sigtede

ikke deltager i retsmødet (som også gælder i relation til forsvarere) – at der

i øvrigt foreligger særlige grunde.

Denne forskel blev i bestemmelsens forarbejder begrundet med, at anklage-

myndigheden – i modsætning til forsvareren, som kun kan møde ved én be-

stemt person – kunne møde ved forskellige personer. Der var derfor ifølge

forarbejderne ikke det store behov for, at anklagemyndigheden kunne del-

tage i retsmøder ved hjælp af telekommunikation med billede.

Justitsministeriet finder, at der ikke er grundlag for at opretholde denne for-

skel i forhold til anklagerens og forsvarerens deltagelse i retsmøder ved an-

vendelse af telekommunikation med billede.

Den yderligere betingelse, som kun gælder for anklagere (kravet om, at der

i øvrigt skal foreligge særlige grunde) kan således medføre en øget ressour-

ceanvendelse ved anklagemyndigheden, f.eks. som følge af transporttid til

retten, som kunne være undgået, hvis anklagemyndigheden havde mulighed

for at deltage i retsmøder ved anvendelse af telekommunikation med billede

under samme betingelser som forsvareren.

Herudover taler hensynet til at give mulighed for specialisering i anklage-

myndigheden for, at visse sager eller sagsområder behandles af bestemte an-

klagere. For disse sager og områder vil det praktiske behov for at kunne give

møde ved en bestemt anklager således svare til forsvarerens.

Af disse grunde finder Justitsministeriet, at anklagere skal kunne deltage i

retsmøder ved hjælp af telekommunikation med billede under de samme be-

tingelser som forsvarere. Det vil således fortsat være en betingelse, at sig-

tede ikke deltager i retsmødet, og at anklagerens deltagelse ved anvendelse

af telekommunikation med billede er forsvarlig.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en henvisning i retsplejelovens § 785, stk. 2,

til reglerne om forsvarerens adgang til at deltage ved hjælp af telekommu-

nikation med billede i retsmøder, hvor den sigtede ikke deltager, jf. retsplej-

elovens § 748 a, stk. 2.

Dermed præciseres det, at den beskikkede advokat kan deltage i et retsmøde

om indgreb i meddelelseshemmeligheden ved anvendelse af telekommuni-

kation med billede, hvis retten finder det forsvarligt.

Præciseringen har endvidere den afledte betydning, at advokater, der er be-

skikket i sager om begrænsning af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt

(§ 729 c, stk. 5), observation med fjernbetjent eller automatisk virkende ka-

mera mv. og observation ved hjælp af apparat, der anvendes i en bolig eller

et husrum (§ 791 a, stk. 2 og 3, jf. stk. 8), dataaflæsning (§ 791 b, stk. 4),

forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation (§ 791 c, stk.

5), hemmelig ransagning (§ 799, stk. 2), hemmelig beslaglæggelse (§ 807 e,

stk. 2) og midlertidig beslaglæggelse i sager om hvidvask og finansiering af

terrorisme (§ 807 f, stk. 4) kan deltage i retsmøder om disse indgreb mv. ved

anvendelse af telekommunikation med billede, hvis retten finder det forsvar-

ligt. Det skyldes, at de nævnte regler, som ikke foreslås ændret, henviser til

retsplejelovens § 785, stk. 2, som dermed finder tilsvarende anvendelse i

forbindelse med disse indgreb mv.

Det foreslås endvidere, at retsplejelovens § 748 a, stk. 3, ændres, således at

retten kan tillade, at anklageren deltager i et retsmøde ved anvendelse af

telekommunikation med billede, hvis betingelserne i § 748 a, stk. 2, som

ikke foreslås ændret, er opfyldt.

Dermed vil der gælde de samme betingelser for, at anklageren kan deltage i

et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med billede, som der gæl-

der i relation til forsvarere. Det yderligere krav, som der på nuværende tids-

punkt kun gælder for anklagere, hvorefter der i øvrigt skal foreligge særlige

grunde for, at anklageren skal kunne deltage i et retsmøde ved anvendelse

af telekommunikation med billede, foreslås således ophævet.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1 og 2.

2.2. Udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1.

En tiltalt skal, medmindre andet er bestemt i loven, personligt være

til stede i retten under hele hovedforhandlingen i en straffesag, indtil sagen

er optaget til dom, jf. retsplejelovens § 853, 1. pkt.

Udebliver tiltalte uden oplyst lovligt forfald (dvs. uden gyldig grund, f.eks.

sygdom, der gør tiltalte ude af stand til at give møde i retten), kan den på-

gældende fremstilles for retten under anvendelse af tvang. Retten kan afsige

anholdelsesbeslutning, hvis det af indkaldelsen til hovedforhandlingen

fremgår, at tiltalte skal møde personligt og i udeblivelsestilfælde må forven-

tes at blive anholdt.

Udebliver tiltalte ved begyndelsen eller i løbet af hovedforhandlingen i en

straffesag, og kan den pågældende ikke straks bringes til stede, udsættes sa-

gen, medmindre retten beslutter at fremme hovedforhandlingen helt eller

delvist, jf. retsplejelovens § 855, stk. 1.

Er tiltalte udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald,

kan retten i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 2, bestemme, at der skal

ske afhøring af vidner og skønsmænd, der er mødt, hvis retten finder, at dette

er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af afhøringen vil

være til væsentlig ulempe for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse

af sagen. Afhøring kan dog kun ske, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.

En hovedforhandling skal på anklagemyndighedens begæring i visse situa-

tioner fremmes til dom i tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr.

1-5. Efter bestemmelsen skal en hovedforhandling således, hvis anklage-

myndigheden fremsætter begæring herom, og retten ikke finder tiltaltes til-

stedeværelse nødvendig, fremmes til dom i tiltaltes fravær,

1) når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den pågæl-

dende,

2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt retten

uden tilladelse,

3) når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 1 år

eller derunder, konfiskation, rettighedsfrakendelse eller erstatning, og til-

talte har givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen,

4) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder

eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning,

eller

5) når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt vil føre til tiltal-

tes frifindelse.

En hovedforhandling, hvor tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget

fængsel i 6 måneder eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfraken-

delse eller erstatning (§ 855, stk. 3, nr. 4), kan dog kun fremmes i tiltaltes

fravær, hvis tiltalte enten har samtykket heri, eller hvis tiltalte har været lov-

ligt indkaldt til hovedforhandlingen, og det af indkaldelsen fremgår, at ude-

blivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de

forhold, som tiltalen angår, jf. § 855, stk. 4.

Det er forudsat med retsplejelovens § 855, stk. 3, at der skal afsiges udebli-

velsesdomme i samtlige sager, hvor reglerne giver mulighed for det, jf. lov-

forslag nr. L 105 af 14. december 2016 om ændring af retsplejeloven, lov

om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og

-tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kom-

munikation i straffesager m.v.) (Folketingstidende 2016-17, A, L 105 som

fremsat, pkt. 2.4.2 og 2.4.3).

Hvis der er spørgsmål om udvisning af en udlænding, vil en sag ikke kunne

fremmes til dom i tiltaltes fravær i de situationer, der er nævnt i § 855, stk.

3, nr. 3 og 4. Det skyldes, at udvisning ikke er nævnt i bestemmelserne som

en af de andre retsfølger end straf, som der kan tages stilling i en udeblivel-

sesdom. For så vidt angår nr. 3 er det bl.a. fastslået ved en dom fra Vestre

Landsret, som er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015, side 1455, hvor

anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at udvisning kunne sidestilles

med en rettighedsfrakendelse. For så vidt angår nr. 4 er det fastslået ved en

dom fra Østre Landsret, som er gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2016,

side 1458.

Det må derimod antages at være muligt at fremme en sag med spørgsmål

om udvisning til dom i tiltaltes fravær i de situationer, der er nævnt rets-

plejelovens § 855, stk. 3, nr. 1 og 2, da disse bestemmelser ikke indeholder

begrænsninger med hensyn til, hvilke andre retsfølger der kan tages stilling

til under sagen.

2.2.1.2.

Efter retsplejelovens § 219 a, stk. 5, meddeles tiltalte en udskrift af

dommen, når den er afsagt. Hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3, nr. 1-5, er

fremmet til dom i tiltaltes fravær, skal udskriften forkyndes for den tiltalte.

Er sagen fremmet i tiltaltes fravær i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, skal for-

kyndelse af udskriften ske for tiltalte personlig, medmindre tilsigelsen (dvs.

indkaldelsen til hovedforhandlingen) har været forkyndt for denne person-

lig.

Efter § 219 a, stk. 6, vejledes den tiltalte om adgangen til at anke dommen.

Vejledningen gives ved dommens afsigelse, hvis tiltalte er til stede, og el-

lers ved den efterfølgende meddelelse eller forkyndelse, jf. stk. 5.

Den tiltalte kan anke en dom, når vedkommende har givet møde i byretten

og er idømt 1) mere end 20 dagbøder, 2) en bøde på over 6.000 kr., 3) kon-

fiskation af genstande af tilsvarende værdi eller 4) andre offentligretlige føl-

ger, som f.eks. rettighedsfrakendelse eller udvisning, jf. § 902, stk. 2.

Hvis sagen er fremmet til dom i tiltaltes fravær i medfør af § 855, stk. 3,

nr. 4, kan tiltalte anke, selv om tiltalte ikke har givet møde i byretten, hvis

betingelserne i stk. 2 i øvrigt er opfyldt, jf. § 902, stk. 3.

Ankefristen er 14 dage og regnes som udgangspunkt fra dommens afsigelse,

jf. retsplejelovens § 904, stk. 1. Hvis dommen skal forkyndes efter § 219 a,

stk. 5, regnes tiltaltes ankefrist fra forkyndelsen, jf. § 904, stk. 2. Da udebli-

velsesdomme efter § 855, stk. 3, nr. 1-5, som anført, i alle tilfælde skal for-

kyndes, regnes tiltaltes ankefrist på 14 dage således i denne type sager fra

dagen for forkyndelsen.

Er en udebleven tiltalt blevet domfældt, uden at anke efter ovennævnte reg-

ler kan finde sted, kan den domfældte i stedet efter retsplejelovens § 987,

stk. 1, begære sagen genoptaget til ny forhandling, når den pågældende

godtgør at have haft lovligt forfald og ved ham utilregnelige omstændighe-

der har været forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke

rettidigt er kommet til domfældtes kundskab. Begæringen herom fremsæt-

tes over for den ret, som har afsagt dom i sagen, inden sådan frist som be-

stemt i § 904, jf. § 910 – dvs. en 14 dages frist.

For så vidt angår sager fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, er det sær-

ligt fastsat i § 987, stk. 3, at den domfældte har en ubetinget adgang til at

kræve genoptagelse, hvis bl.a. sagen ikke kan ankes efter retsplejelovens §

902, stk. 2, jf. stk. 3. Begæringen herom må fremsættes over for den ret, som

har afsagt dom i sagen, inden 14 dage fra dommens forkyndelse efter § 219

a, stk. 5. Retten kan undtagelsesvis genoptage sagen, hvis begæring indgi-

ves senere, men inden 1 år efter dommens forkyndelse.

Hvis den domfældte udebliver under den nye hovedforhandling i en genop-

taget sag, hæver retten ved kendelse sagen, og den afsagte dom bliver stå-

ende ved magt, jf. § 987, stk. 4.

Udeblivelsesdomme er i lighed med andre typer straffedomme som ud-

gangspunkt endelige og kan fuldbyrdes, når ankefristen på 14 dage, der ved

udeblivelsesdomme som anført regnes fra forkyndelsen af dommen, er ud-

løbet, jf. § 999, stk. 1.

2.2.1.3.

Udvisning ved dom sker i medfør af udlændingelovens §§ 22-24.

Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9

år, og udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller §

8, stk. 1 eller 2 (asyl og beskyttelsesstatus), som har haft lovligt ophold her

i landet i mere end de sidste 8 år, kan – uanset straffens længde – udvises,

hvis de idømmes ubetinget frihedsstraf for nærmere bestemte overtrædelser

af navnlig straffeloven. I andre tilfælde kan de pågældende udlændinge ud-

vises ved ubetinget straf af mindst 3 års fængsel, ved mindst 1 års fængsel

for flere strafbare forhold eller hvis den pågældende tidligere har fået en

ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens § 22, nr. 1-3.

Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5

år, kan udvises i de i § 22 nævnte tilfælde, og hvis de idømmes ubetinget

straf af mindst 1 års fængsel eller af mindst 6 måneders fængsel for flere

strafbare forhold, eller de idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders

fængsel, hvis de tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf, jf. udlændinge-

lovens § 23, nr. 2-4.

Efter udlændingelovens § 24 kan andre udlændinge – dvs. udlændinge, som

ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år – ud over

de i §§ 22 og 23 nævnte tilfælde – udvises, hvis de idømmes betinget eller

ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens § 24, nr. 2.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises

efter bl.a. §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b, hvorefter udlændinge,

som er omfattet af EU-reglerne, kun kan udvises, hvis det er i overensstem-

melse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af

retten til fri bevægelighed.

En udlænding, som er udvist ved dom, skal som det klare udgangspunkt ud-

rejse straks efter tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital el-

ler forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til am-

bulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra

tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har væ-

ret til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse, jf. udlændinge-

lovens § 33, stk. 9.

Hvis den pågældende udlænding ikke udrejser frivilligt i overensstemmelse

med fristen, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. udlændingelovens § 30,

stk. 2.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en dom, kendelse eller beslut-

ning, hvorved en udlænding udvises, at udlændingens visum og opholdstil-

ladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse

og opholde sig her i landet (indrejseforbud).

Efter udlændingelovens § 32, stk. 2, meddeles indrejseforbud i forbindelse

med udvisning ved dom på grund af strafbart forhold, jf. udlændingelovens

§§ 22-24, for 4 år ved betinget frihedsstraf eller ubetinget frihedsstraf af ikke

over 3 måneder (nr. 1), for 6 år ved ubetinget frihedsstraf af mere end 3 må-

neder, men ikke over 1 år (nr. 2), for 12 år ved ubetinget fængselsstraf af

mere end 1 år, men ikke over 2 år (nr. 3) og for bestandig ved ubetinget

fængselsstraf af mere end 1 år 6 måneder, men ikke over 2 år, medmindre

der alene findes grundlag for at meddele indrejseforbud for 12 år (nr. 4). In-

drejseforbud meddeles for bestandig ved ubetinget fængselsstraf af mere

end 2 år (nr. 5).

Indrejseforbud ved udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 4-8, § 23, nr.

1, jf. § 22, nr. 4-8, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8 (udvisning ved visse kon-

kret oplistede lovovertrædelser), og udvisning ved dom af en udlænding,

som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6

måneder, meddeles for mindst 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.

Der vil efter udlændingelovens § 32, stk. 5, kunne meddeles indrejseforbud

af kortere varighed end fastsat i § 32, stk. 2 og 3, hvis det betyder, at der

dermed kan ske udvisning i en sag, hvor dette ellers med sikkerhed ville

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Hvis et indrejsefor-

bud af kortere varighed vil betyde, at der kan ske udvisning, hvor dette el-

lers med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, vil

varigheden af indrejseforbuddet i alle tilfælde skulle afkortes, så der i videst

muligt omfang udvises, når dette ikke med sikkerhed er i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser.

Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændin-

gen en skriftlig og begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om stra-

fansvaret ved overtrædelse heraf, jf. udlændingelovens § 32, stk. 6.

Et indrejseforbud regnes fra det tidspunkt, hvor indrejseforbuddet efter ud-

lændingelovens § 32, stk. 1, 3. pkt., har gyldighed, dvs. fra udrejsen eller

udsendelsen.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.2.1.

Som det fremgår under pkt. 2.2.1.1, er det ikke muligt at fremme

straffesager til dom i tiltaltes fravær efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3

og 4, hvis der ud over straf nedlægges påstand om udvisning.

Dette har den praktiske betydning, at straffesager mod udlændinge (f.eks.

omrejsende kriminelle), som ofte udebliver fra retsmøder i Danmark, hvis

de ikke er varetægtsfængslede, i mange tilfælde ikke kan fremmes til dom,

når den pågældende skal udvises af Danmark. Når den pågældende således

ikke møder op i retten i Danmark, vil sagen i stedet skulle udsættes med

henblik på, at pågældende kommer til stede ved et nyt retsmøde.

Den omhandlede type udsatte sager medfører et ressourceforbrug hos både

politi og domstole i forbindelse med berammelse, forkyndelse, afholdelse af

retsmøder mv., som ofte ikke fører til, at sagen bliver afgjort. En sag kan så-

ledes være berammet flere gange for så hver gang at blive udsat på ny, fordi

den pågældende udlænding fortsat ikke møder op.

Rigsadvokaten har – efter drøftelser med de regionale statsadvokaturer og

flere politikredse – over for Justitsministeriet tilkendegivet, at det udgør et

væsentligt problem i forhold til at fremme straffesager mod udlændinge med

fornødne hurtighed, at der efter de gældende regler ikke er mulighed for at

udvise udlændinge ved en udeblivelsesdom.

Adgangen til at varetægtsfængsle udlændinge, der har udsigt til at blive ud-

vist, og til at få udleveret udlændinge fra deres hjemland, giver i vist om-

fang politiet mulighed for at sikre, at udlændinge er til stede i Danmark un-

der hovedforhandlingen af straffesagen, hvormed det kan undgås, at sagen

gentagne gange skal udsættes. Rigsadvokaten vurderer imidlertid, at disse

muligheder ikke er tilstrækkelige i forhold til at imødegå problemstillingen

med udlændinge, der udebliver fra retsmøder i Danmark. Udlevering fra ud-

lændingens hjemland er i øvrigt ofte en ressourcekrævende proces for myn-

dighederne sammenholdt med muligheden for at fremme sagen efter § 855,

stk. 3.

2.2.2.2.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at de nuvæ-

rende regler for adgangen at fremme en straffesag til dom i tiltaltes fravær

indebærer, at en tiltalt udlænding kan forhale en straffesag og derved undgå

at få den straf og den udvisning med tilhørende indrejseforbud, som den på-

gældende har udsigt til at blive idømt. De udsatte sager belaster endvidere

effektiviteten i straffesagskæden, idet politi og domstole i denne type sager

bruger ressourcer på berammelse, forkyndelse, afholdelse af retsmøder mv.,

som ofte ikke fører til, at sagen bliver afgjort.

Det er afgørende, at kriminelle hurtigt mærker konsekvensen af deres hand-

linger. Samtidig er det også vigtigt, at straffesager gennemføres hurtigst mu-

ligt af hensyn til, at ofre for forbrydelser kan komme videre med deres liv.

Derudover skal myndighederne så vidt muligt ikke bruge ressourcer på be-

rammelse, forkyndelse, afholdelse af retsmøder mv., som ikke fører til, at

sagen bliver afgjort, fordi den tiltalte ikke møder op i retten.

Justitsministeriet finder derfor, at der bør indføres mulighed for, at sager af

den i retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte art kan fremmes til

dom uden tiltaltes tilstedeværelse, selv om der i sagen er spørgsmål om ud-

visning.

Indførelse af en mulighed for at udvise udlændinge i forbindelse med ude-

blivelsesdomme vil således forbedre mulighederne for at sætte hurtigere og

mere effektivt ind over for udlændinge, der kommer til Danmark og begår

kriminalitet, ligesom ændringen vil medvirke til øget effektivitet i straf-

fesagskæden.

En sådan lovændring er efter Justitsministeriets opfattelse ikke forbundet

med retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Efter retsplejelovens § 855,

stk. 3, nr. 3 og 4, kan der allerede idømmes ubetingede fængselsstraffe på

op til henholdsvis et halvt og et helt års fængsel, uden at tiltalte er til stede,

jf. pkt. 2.2.1.1 ovenfor. I sager, hvor udlændinge idømmes fængselsstraffe i

det nævnte niveau, vil det ofte være klart, at der skal ske udvisning, navnlig

når der tale om udlændinge uden nogen relevant tilknytning til Danmark,

som f.eks. omrejsende kriminelle.

Justitsministeriet henviser i den forbindelse også til, at der med lovforslaget

ikke lægges op til at ændre ved, at en straffesag ikke kan fremmes efter rets-

plejelovens § 855, stk. 3, hvis tiltaltes tilstedeværelse er nødvendig, herun-

der for at retten på betryggende vis kan tage stilling til spørgsmålet om ud-

visning af den tiltalte. Derudover vil den tiltalte, i en 14 dages periode fra

dommen forkyndes for vedkommende, have mulighed for at anke dommen

eller at få sagen genoptaget.

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1.

Det foreslås at udvide mulighederne for at fremme en sag til dom i

tiltaltes fravær efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4, til også at om-

fatte tilfælde, hvor der i sagen er spørgsmål om udvisning.

Det foreslås at ændre retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, således, at udvis-

ning indsættes i bestemmelsen som en af de retsfølger, der kan tages stilling

til under sagen. En hovedforhandling i en straffesag vil herefter, hvis ankla-

gemyndigheden fremsætter begæring herom, og retten ikke finder tiltaltes

tilstedeværelse nødvendig, skulle fremmes til dom i tiltaltes fravær, når der

under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 1 år eller der-

under, konfiskation, udvisning, rettighedsfrakendelse eller erstatning, og til-

talte har givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen.

En straffesag mod en tiltalt udlænding, der har udsigt til at blive idømt en

fængselsstraf i 1 år eller derunder samt udvisning, og som har givet

samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen, vil således med lovfor-

slaget kunne fremmes til dom, uden at den tiltalte er til stede under sagen.

Der foreslås endvidere at ændre retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, således,

at udvisning indsættes i bestemmelsen som en af de retsfølger, der kan ta-

ges stilling til under sagen. En hovedforhandling i en straffesag vil herefter,

hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, og retten ikke finder

tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, skulle fremmes til dom i tiltaltes fravær,

når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder el-

ler andre retsfølger end konfiskation, udvisning, førerretsfrakendelse eller

erstatning.

En straffesag mod en tiltalt udlænding, der har udsigt til at blive idømt en

fængselsstraf på 6 måneder eller derunder samt udvisning, vil således med

lovforslaget kunne fremmes til dom, uden at den tiltalte er tilstede under sa-

gen. Dette gælder, uanset om den tiltalte har givet samtykke til gennemfø-

relse af hovedforhandlingen. Hvis tiltalte ikke har givet samtykke hertil, er

det dog en betingelse for at fremme sagen, at den tiltalte har været lovligt

indkaldt til hovedforhandlingen, og at det af indkaldelsen fremgår, at ude-

blivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de

forhold, som tiltalen angår, jf. § 855, stk. 4, som ikke foreslås ændret med

lovforslaget.

2.2.3.2.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i an-

vendelsesområdet for retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4.

Det vil således fortsat gælde, at der skal afsiges udeblivelsesdomme i samt-

lige sager, hvor reglerne giver mulighed for det, jf. nærmere herom i lovfor-

slag nr. L 105 af 14. december 2016 om ændring af retsplejeloven, lov om

fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kom-

munikation i straffesager m.v.) (Folketingstidende 2016-17, A, L 105 som

fremsat, pkt. 2.4.2 og 2.4.3).

En hovedforhandling vil således skulle fremmes, hvis sagen trods tiltaltes

udeblivelse er tilstrækkeligt oplyst. Det forhold, at en forklaring fra den til-

talte kan være af betydning ved vurderingen af skyldsspørgsmålet og stra-

fudmålingen, herunder fremadrettet også spørgsmålet om udvisning, kan

derfor ikke i sig selv medføre, at sagen udsættes. Der skal derfor fortsat være

konkrete grunde i den enkelte sag til, at tiltaltes tilstedeværelse under ho-

vedforhandlingen vurderes at være nødvendig, jf. § 855, stk. 3, og retten

skal fortsat angive de konkrete grunde til i retsbogen.

Det forhold, at en udlænding ikke har bidraget med oplysninger om sin til-

knytning til Danmark – f.eks. i forbindelse med en afhøring efter udlændin-

gelovens § 26 – vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at retten kan und-

lade at fremme sagen til dom.

Hvis retten derimod finder, at der er konkrete grunde til, at tiltaltes tilstede-

værelse under hovedforhandlingen er nødvendig, kan retten beslutte, at sa-

gen ikke kan fremmes til dom i tiltaltes fravær. Det vil kunne tænkes at være

tilfældet, hvis der mangler oplysninger om varigheden af udlændingens lov-

lige ophold eller andre relevante oplysninger om personlige forhold, som

vurderes at være afgørende i relation til spørgsmålet om udvisning.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har til formål at udvide mulighederne for at fremme straffesa-

ger til dom, uden at den tiltalte er til stede under sagen, i sager, hvor der er

spørgsmål om udvisning. Dette skønnes at kunne medføre en forbedring af

effektiviteten i straffesagskæden og medvirke til en hurtigere behandling af

disse straffesager. Det skyldes, at de sager, der er omfattet af lovforslaget,

som udgangspunkt ikke længere vil skulle udsættes, hvis den tiltalte udebli-

ver. Som følge af det øgede antal sager, som vil kunne fremmes til dom i til-

taltes fravær og uden dennes samtykke, vil det indebære et øget behov for

forkyndelse af dommen. Det vurderes imidlertid ikke, at dette vil medføre

merudgifter for det offentlige af betydning.

Lovforslaget har endvidere til formål at øge mulighederne for at anvende

telekommunikation med billede ved at give mulighed for, at anklageren kan

deltage i retsmøder ved anvendelse af telekommunikation med billede un-

der de samme betingelser, som der gælder for forsvarere. Det foreslås end-

videre præciseret, at advokater, der er beskikket i sager om indgreb i med-

delelseshemmeligheden mv., kan deltage i et retsmøde ved hjælp af tele-

kommunikation med billede, hvis retten finder det forsvarligt. Det skønnes,

at disse ændringer alene vil medføre en begrænset stigning i antallet af sa-

ger, hvor telekommunikation med billede anvendes, og ændringen vurderes

på den baggrund ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser

for det offentlige af betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. januar 2019 til den 11. fe-

bruar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-

det, Amnesty International, Danske Advokater, Danske Regioner, Det Kri-

minalpræventive Råd, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,

Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen

KRIM, Landsforeningen LEV og Retspolitisk Forening.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Økonomiske

konse- Forslaget vurderes at

kvenser for stat, kom- medføre en forbedring

muner og regioner

af effektiviteten i

straffesagskæden og

medvirke til hurtigere

sagsbehandling ved

anklagemyndigheden

og domstole.

Administrative konse- Ingen

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for borgerne

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Ingen af betydning.

Ingen

Miljømæssige

kvenser

konse- Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper

for implementering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end mini-

mumskrav

i EU-regulering (sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 748 a, stk. 3, at retten kan tillade, at ankla-

geren deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med bil-

lede, hvis sigtede ikke deltager i retsmødet (nr. 1), anklagerens deltagelse

ved anvendelse af telekommunikation med billede er forsvarlig (nr. 2), og

der i øvrigt foreligger særlige grunde (nr. 3).

Det foreslås, at der i §

748 a, stk. 3,

foretages en henvisning til, at betingel-

serne i § 748 a, stk. 2, skal være opfyldt. Det foreslås endvidere, at nr. 1-3

ophæves.

Det indebærer, at bestemmelsen ændres, således at retten kan tillade, at an-

klageren kan deltage i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation,

hvis betingelserne i § 748 a, stk. 2, er opfyldt, dvs. at deltagelse ved hjælp

af en sådan telekommunikation er forsvarligt, og at sigtede ikke deltager i

retsmødet. Dermed ophæves kravet om, at der i øvrigt skal foreligge særlige

grunde for, at anklageren kan deltage i et retsmøde ved anvendelse af tele-

kommunikation med billede, jf. nuværende § 748 a, stk. 3, nr. 3. Betingel-

serne i den nuværende § 748 a, stk. 3, nr. 1 og 2, ophæves, men videreføres

i kraft af henvisningen til de tilsvarende betingelser i § 748 a, stk. 2.

Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens

anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af retsplejelovens § 785, stk. 1, at en advokat, der er beskikket i

en sag om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens § 784,

stk. 1, skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at over-

være disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har

tilvejebragt. Advokaten er endvidere berettiget til at få udleveret en genpart

af materialet. Finder politiet, at materialet er af særlig fortrolig karakter, og

at genpart heraf derfor ikke bør udleveres, skal spørgsmålet herom på begæ-

ring af advokaten af politiet indbringes for retten til afgørelse. Advokaten

må ikke give de modtagne oplysninger videre til andre eller uden politiets

samtykke sætte sig i forbindelse med den, over for hvem indgrebet er begæ-

ret foretaget. Den beskikkede advokat må ikke give møde ved anden advo-

kat eller ved fuldmægtig.

Det følger af retsplejelovens § 785, stk. 2, at bestemmelserne om beskik-

kede forsvarere i kapitel 66 og § 746, stk. 1 (om rettens afgørelse af tvistig-

heder, herunder begæringer fra forsvareren om yderligere efterforsknings-

skridt), samt bestemmelserne i kapitel 91 om sagsomkostninger finder til-

svarende anvendelse på den beskikkede advokat. Retten kan bestemme, at

den beskikkede advokat ikke senere under sagen kan virke som forsvarer

for nogen sigtet.

Det foreslås, at der i retsplejelovens

§ 785, stk. 2,

indsættes en henvisning

til retsplejelovens § 748 a, stk. 2, om reglerne om forsvarerens adgang til at

deltage i retsmøder ved hjælp af telekommunikation med billede, hvis ret-

ten finder det forsvarligt, og den sigtede ikke deltager. Med den foreslåede

ændring præciseres det, at retten kan bestemme, at den beskikkede advokat

– på samme måde som en forsvarer – kan deltage i et retsmøde om indgreb

i meddelelseshemmeligheden ved anvendelse af telekommunikation med

billede, hvis retten finder det forsvarligt.

Det følger af retsplejelovens § 748 a, stk. 2, at retten kan tillade, at forsva-

reren deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med bil-

lede, hvis det er forsvarligt, og sigtede ikke deltager i retsmødet. En advo-

kat, der er beskikket i medfør af retsplejelovens § 785, stk. 1, er ikke forsva-

rer for den sigtede, men den pågældende advokat udfører opgaver, som har

lighed med de opgaver, som en forsvarer varetager. Derfor giver den nuvæ-

rende ordlyd af retsplejelovens § 748 a, stk. 2, anledning til tvivl om, hvor-

vidt bestemmelsen om telekommunikation med billede omfatter advokater,

der er beskikkede i sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden. Der

henvises til pkt. 2.1.2.2 ovenfor.

Formålet er således at give en øget mulighed for afholdelse af telekommu-

nikation med billede. Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for ek-

sisterende ordninger ved nogle retter, hvor flere retsmøder om indgreb i

meddelelseshemmeligheden (og andre straffeprocessuelle indgreb) afholdes

i umiddelbar forlængelse af hinanden, og den samme dommer, anklager og

beskikkede advokat deltager i retten (vagtordninger). Den foreslåede be-

stemmelse giver dog mulighed for, at også disse ordninger fremover vil

kunne foregå via telekommunikation med billede, hvis betingelserne herfor

er opfyldt.

Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens

anvendelsesområde.

Det bemærkes, at en række bestemmelser i retsplejeloven henviser til § 785,

stk. 2, i forbindelse med andre indgreb mv., herunder begrænsning af for-

svarerens og sigtedes ret til aktindsigt (§ 729 c, stk. 5), observation med fjer-

nbetjent eller automatisk virkende kamera mv. og observation ved hjælp af

apparat, der anvendes i en bolig eller et husrum (§ 791 a, stk. 2 og 3, jf. stk.

8), dataaflæsning (§ 791 b, stk. 4), forstyrrelse eller afbrydelse af radio- el-

ler telekommunikation (§ 791 c, stk. 5), hemmelig ransagning (§ 799, stk.

2), hemmelig beslaglæggelse (§ 807 e, stk. 2) og midlertidig beslaglæggelse

i sager om hvidvask og finansiering af terrorisme (§ 807 f, stk. 4).

Den foreslåede ændring af § 785, stk. 2, har således den afledte betydning,

at advokater, der er beskikket i de nævnte sager, kan deltage i retsmøder om

disse indgreb mv. ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis

retten finder det forsvarligt, og den sigtede ikke deltager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, at en hovedforhandling,

hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, skal fremmes til

dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødven-

dig, når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 1

år eller derunder, konfiskation, rettighedsfrakendelse eller erstatning, og til-

talte har givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen.

Det foreslås, at der i

§ 855, stk. 3, nr. 3,

foretages en tilføjelse af ordet ”ud-

visning”. Formålet er at ændre bestemmelsen, således at muligheden for at

fremme en sag til dom i tiltaltes fravær, udvides til også at omfatte tilfælde,

hvor der i sagen er spørgsmål om udvisning.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en hovedforhandling i en straffesag,

hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, og retten ikke finder

tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, skal fremmes til dom i tiltaltes fravær,

når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 1 år el-

ler derunder, konfiskation, udvisning, rettighedsfrakendelse eller erstatning,

og tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen.

En straffesag mod en tiltalt udlænding, der har udsigt til at blive idømt en

fængselsstraf på 1 år eller derunder samt udvisning, og som har givet

samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen, vil således med lovfor-

slaget kunne fremmes, uden at den tiltalte er tilstede under sagen.

Den foreslåede ændring omfatter sager, hvor der er ”spørgsmål om udvis-

ning”. Der vil navnlig være spørgsmål om udvisning i sager, hvor anklage-

myndigheden har nedlagt påstand om udvisning ved dom efter udlændinge-

lovens §§ 22-24. Ændringen forudsættes dog også at omfatte tilfælde, hvor

anklagemyndigheden nedlægger påstand om advarsel, jf. udlændingelovens

§ 24 b (tidligere betinget udvisning), eller sager, hvor retten vurderer, at sa-

gen skal afgøres med en sådan advarsel. Dette skyldes, at advarsel kun kan

meddeles en udlænding, hvis der er hjemmel til udvisning i udlændinge-

lovens §§ 22-24, hvorfor der også ved anvendelse af sanktionsformen ad-

varsel vil være spørgsmål om udvisning efter §§ 22-24.

Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens

anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, at en hovedforhandling,

hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, skal fremmes til

dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødven-

dig, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måne-

der eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstat-

ning.

Det foreslås, at der i

§ 855, stk. 3, nr. 4,

foretages en tilføjelse af ordet ”ud-

visning”. Formålet er at ændre bestemmelsen, således at muligheden for at

fremme en sag til dom i tiltaltes fravær, udvides til også at omfatte tilfælde,

hvor der i sagen er spørgsmål om udvisning.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en hovedforhandling i en straffesag,

hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, og retten ikke finder

tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, skal fremmes til dom i tiltaltes fravær,

når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder el-

ler andre retsfølger end konfiskation, udvisning, førerretsfrakendelse eller

erstatning.

En straffesag mod en tiltalt udlænding, der står til fængselsstraf på 6 måne-

der eller derunder samt udvisning, vil således med lovforslaget kunne frem-

mes, uden at den tiltalte er tilstede under sagen. Dette gælder, uanset om den

tiltalte har givet samtykke til at gennemføre hovedforhandlingen.

Efter den foreslåede ændring af § 855, stk. 3, nr. 4, vil sagen kunne omfatte

udvisning ved dom efter §§ 22-24, som er omtalt nærmere i pkt. 2.2.1.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger. Den foreslåede ændring omfatter

også meddelelse af advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b. Der henvises

herom til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Hvis den tiltalte ikke har givet samtykke, er det dog et krav for at fremme

sagen, at den tiltalte har været lovligt indkaldt til hovedforhandlingen, og at

det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan

medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, jf. § 855, stk.

4, som ikke foreslås ændret med lovforslaget.

Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens

anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. maj 2019.

Det foreslås i

stk. 2,

at de ændrede regler i lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, om

afsigelse af udeblivelsesdomme, ikke finder anvendelse i straffesager, hvor

der foretages forkyndelse af indkaldelse for tiltalte, jf. retsplejelovens § 844,

stk. 2, før lovens ikrafttræden. Straffesager, hvor der før lovens ikrafttræden

er foretaget forkyndelse af indkaldelse for tiltalte, færdigbehandles således

efter de hidtil gældende regler.

Foretages der flere forkyndelser af indkaldelser for tiltalte i samme sag, vil

det efter stk. 2 være tidspunktet for den seneste forkyndelse, der er afgø-

rende for, om det er de hidtidige eller de foreslåede nye regler, som skal

finde anvendelse. Hvis der er foretaget forkyndelse af en indkaldelse for til-

talte før lovens ikrafttræden, og der foretages fornyet forkyndelse af en ind-

kaldelse efter lovens ikrafttræden til samme retsmøde eller til et eventuelt

nyt senere retsmøde, vil det derfor være de foreslåede nye regler, som vil

finde anvendelse. Ved at foretage fornyet forkyndelse efter lovens ikrafttræ-

den vil det således være muligt at overføre en sag til behandling efter de fo-

reslåede nye regler.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland. Der gælder således en særlig retsplejelov for henholdsvis Færø-

erne og Grønland.

Bilag 1

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1284 af 14. november

2018, som senest ændret ved § 2 i

lov nr. 1719 af 27. december 2018,

foretages følgende ændringer:

§ 748 a.

---

Stk. 3.

Retten kan tillade, at ankla-

geren deltager i et retsmøde ved

anvendelse af telekommunikation

med billede, hvis

1) sigtede ikke deltager i retsmø-

det,

2) anklagerens deltagelse ved an-

vendelse af telekommunikation

med billede er forsvarlig og

3) der i øvrigt foreligger særlige

grunde.

§ 785.

---

Stk. 2.

Bestemmelserne om beskik-

kede forsvarere i kapitel 66 og §

746, stk. 1, samt bestemmelserne i

kapitel 91 om sagsomkostninger

finder tilsvarende anvendelse på

den beskikkede advokat. Retten

kan bestemme, at den beskikkede

advokat ikke senere under sagen

kan virke som forsvarer for nogen

sigtet.

§ 855.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

En hovedforhandling skal,

hvis anklagemyndigheden frem-

sætter begæring herom, fremmes til

dom i tiltaltes fravær, hvis retten

ikke finder tiltaltes tilstedeværelse

nødvendig,

nr. 1 og 2 ---

§ 748 a, stk. 3,

indsættes efter

”hvis”: ”betingelserne i stk. 2 er

opfyldt.”, og

nr. 1-3

ophæves.

§ 785, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

”kapitel 66 og” til: ”kapitel 66,”,

og efter ”§ 746, stk. 1,” indsættes:

”og § 748 a, stk. 2,”.

3) når der under sagen alene er

spørgsmål om ubetinget fængsels-

straf i 1 år eller derunder, konfiska-

tion, rettighedsfrakendelse eller er-

statning og tiltalte har givet

samtykke til gennemførelse af ho-

vedforhandlingen,

4) når tiltalte ikke idømmes højere

straf end ubetinget fængsel i 6 må-

neder eller andre retsfølger end

konfiskation, førerretsfrakendelse

eller erstatning, eller

nr. 5 ---

Stk. 4.

---

§ 855, stk. 3, nr. 3,

indsættes

efter »konfiskation«: », udvis-

ning«.

§ 855, stk. 3, nr. 4,

indsættes

efter »konfiskation«: », udvis-

ning«.