REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om tv-overvågning (Politiets overtagelse af tv-overvågning og udvidelse af adgangen til tv-overvågning)

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 122
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. december 2018

Databeskyttelseskontoret

Christian Birkmose Eri-

chsen

2017-790-0062

958853

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven og lov om tv-overvågning

(Politiets overtagelse af tv-overvågning og udvidelse af adgangen til tv-

overvågning)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, som

ændret ved lov nr. 1679 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 1680 af 26. de-

cember 2017 og lov nr. 130 af 27. februar 2018, foretages følgende ændrin-

ger:

overskriften

til

kapitel 71

ændres »og blokering af hjemmesider« til:

», blokering af hjemmesider og overtagelse af tv-overvågning«.

Efter § 791 d indsættes i

kapitel 71:

»§

791 e.

Politiet kan fra andre myndigheder eller private overtage tv-

overvågning i et område, hvis der er afgørende grunde til det med henblik

på at forebygge, at der begås en lovovertrædelse, der efter loven kan straf-

fes med fængsel i 6 år eller derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af

straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre fare for menneskers

liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

Stk. 2.

Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, såfremt det efter

indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som ind-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om tv-overvågning (Politiets overtagelse af tv-overvågning og udvidelse af adgangen til tv-overvågning)

grebet må antages at forvolde den eller de personer, som indgrebet rammer,

ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 3.

Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I kendelsen anfø-

res det område, som indgrebet angår, og de konkrete omstændigheder i sa-

gen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen

kan til enhver tid omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden for hvil-

ket indgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlænges. Forlængelsen sker

ved kendelse.

Stk. 4.

Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse

skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet. I så

fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets

iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om ind-

grebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, samt i bekræftende fald

for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6. pkt. Burde indgrebet efter rettens

opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give meddelelse herom til

Justitsministeriet.

Stk. 5.

Det påhviler den, der har rådighed over tv-overvågning, at bistå

politiet med at overtage tv-overvågning. Bestemmelsen i § 178 finder til-

svarende anvendelse på den, som uden lovlig grund undlader at yde bistand

efter 1. pkt.

Stk. 6.

Politiet kan overtage tv-overvågning med magt, herunder skaffe

sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen kan overtages.

Stk. 7.

Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb sker efter reg-

lerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til den, der har rådighed

over den tv-overvågning, der har været overtaget. I øvrigt finder reglerne i

§§ 784, 785 og 791 tilsvarende anvendelse.«

§2

I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007

som ændret ved lov nr. 713 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 422 af 10. maj

2011, § 1 i lov nr. 736 af 25. juni 2014, § 5 i lov nr. 1728 af 27. december

2016 og § 1 i lov nr. 506 af 23. maj 2018, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »Bestemmelsen i § 1«: », stk. 1,«.

§ 2, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »hotel- og restaurationsvirksomheder«:

», engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer,«.

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a,

indsættes efter »egne indgange«: », hvorved for-

stås ind- og udgangspartier, bagindgange eller lignende,«.

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a,

indsættes efter »og facader«: », hvorved forstås

ydervægge, ydermure, butiksvinduer eller lignende,«.

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra b,

ændres »direkte« til: »umiddelbar«.

§ 2

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning

give private tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt om-

fang, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. En tilladelse

kan gives for 5 år ad gangen og kan, hvor det skønnes relevant, være under-

lagt vilkår. Optagelser må alene videregives til politiet.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 4 c, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »nødvendigt af hensyn til«: »en indgi-

vet anmeldelse om strafbart forhold,«.

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 2 kan ved kon-

gelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændrin-

ger, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Tv-overvågningsloven

2.1.2. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

2.1.3. Retsplejeloven

2.1.4. Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af perso-

noplysninger

2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.1. Politiets overtagelse af tv-overvågning

2.2.2. Klarere rammer for tv-overvågning

2.2.3. Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private

2.2.4. Udvidelse af muligheden for at opbevare optagelser

2.3. Lovforslagets udformning

2.3.1. Politiets overtagelse af tv-overvågning

2.3.2. Klarere rammer for tv-overvågning

2.3.3. Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private

2.3.4. Udvidelse af muligheden for at opbevare optagelser

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1.

Formålet med lovforslagets del om ændring af retsplejeloven er at give

politiet adgang til at overtage andre myndigheders og privates tv-overvåg-

ning i ekstraordinære situationer for at forebygge særligt alvorlige forbry-

delser, eksempelvis terrorangreb, bandeopgør mv.

Offentlige myndigheder foretager eller kan foretage tv-overvågning en

række steder. For eksempel har kommunerne mulighed for at foretage tv-

overvågning med henblik på at fremme trygheden i områder i nær tilknyt-

ning til visse udsatte boligområder, som samtidig tv-overvåges af boligor-

ganisationer eller lignende på grund af væsentlige hensyn til kriminalitets-

bekæmpelse.

Endvidere foretager mange trafikselskaber tv-overvågning af offentlige

transportmidler, tog- og metrostationer og færgelejer. Desuden er der bu-

tikscentre, som har opsat tv-overvågning, og der findes også tv-overvågning

i visse idrætsparker og på visse koncertsteder.

Det er ofte essentielt i forbindelse med politiets, herunder Politiets Efterret-

ningstjenestes (PET), afværgelse af særligt alvorlige forbrydelser, at politiet

hurtigst muligt kan danne sig et overblik over en mulig gerningsmands eller

gerningsmænds færden. I den forbindelse vil hurtig adgang til tv-overvåg-

ning ofte være et relevant redskab i forhold til at finde oplysninger om mu-

lige gerningsmænds færden.

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en ny bestemmelse i retspleje-

loven, som giver politiet mulighed for i ekstraordinære situationer at over-

tage og benytte relevant tv-overvågning hos andre offentlige myndigheder,

trafikselskaber, butikscentre, fodboldstadioner, boligorganisationer mv.

med henblik på at forebygge alvorlige forbrydelser, hvor menneskeliv eller

betydelige samfundsværdier kan bringes i fare.

1.2.

Justitsministeren har i november 2018 lanceret udspillet ”Tryghed for

butiksejere – en målrettet indsats mod gentagen og organiseret butiksty-

veri”. Med udspillet sættes der ind over for butikstyveri med en række nye

og målrettede initiativer.

Ét af initiativerne vedrører ’Hot spots – målrettet politiindsats mod butiks-

tyveri’. I medfør af initiativet iværksætter politiet næste år en særlig indsats

de steder, som er særligt plaget af butikstyveri. Konkret vil politiet på lands-

plan udvælge 5-10 såkaldte ”hot spots”, hvor der er udfordringer med bu-

tikstyverier.

I de særlige ”hot spots” vil politiet have fokus på at forebygge butikstyveri,

sikre målrettet patruljering og en hurtig og effektiv politiindsats, når der bli-

ver begået et butikstyveri. Ordningen vil blive udviklet i samarbejde med

brancheorganisationerne på området og vil blive evalueret ved udgangen af

2019.

Ét af de øvrige initiativer i udspillet omhandler ’Mindre bureaukrati’. Som

led i dette initiativ vil politiet næste år lave en ny digital anmeldelsesplat-

form klar, så butikstyveri fremover kan anmeldes digitalt. Platformen vil

samtidig sikre, at de nødvendige oplysninger om tyveriet indhentes allerede

i forbindelse med anmeldelsen, så de erhvervsdrivende ikke skal bruge tid

på at fremskaffe informationer ad flere omgange. Den digitale selvbetje-

ningsløsning forventes at være klar i første halvdel af 2019.

Som led i initiativet ’Mindre bureaukrati’ fremsættes derudover også dette

lovforslag, der indeholder ændringer af tv-overvågningsloven.

Det foreslås for det

første

som led i dette initiativ, at der vil ske en præcise-

ring af reglerne i tv-overvågningsloven for, hvornår private må foretage tv-

overvågning, herunder hvornår erhvervsdrivende må sætte overvågning op

omkring deres butik. Efter de gældende regler kan det være svært at vur-

dere, i hvilke tilfælde det er lovligt, og hvornår det ikke er lovligt. Det ud-

fordrer også en effektiv håndhævelse af loven. Lovforslaget vil sikre, at det

vil blive væsentligt lettere at finde ud af.

Det foreslås for det

andet,

at der sker en udvidelse af mulighederne for,

hvilke erhvervsdrivende der lovligt kan tv-overvåge i visse situationer.

Herudover ønsker regeringen at understøtte politiets evne til – i samarbejde

med private – at kunne imødegå sikkerhedstrusler f.eks. som led i en terr-

ortrussel rettet mod religiøse bygninger eller opholdssteder. Det foreslås

derfor for det

tredje,

at der indføres en adgang for politiet til i særlige til-

fælde at meddele tilladelse til, at private kan foretage tv-overvågning.

Endelig foreslås for det

fjerde,

at muligheden for at opbevare visse optagel-

ser med personoplysninger i længere tid end de 30 dage, der følger af tv-

overvågningsloven, udvides i tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til

en indgivet anmeldelse om strafbart forhold.

Derudover bemærkes det, at der med aftalen om finansloven for 2019 er af-

sat en pulje til politikredsene på 2,0 mio. kr. i 2019 til videoovervågning af

frit tilgængelige steder, hvor der er behov for en særlig tryghedsskabende

indsats.

Det blev endvidere med aftalen om finansloven for 2018 besluttet at øge

brugen af videoovervågning i områder, hvor der er behov for en særlig tryg-

hedsskabende indsats. Konkret blev der afsat en pulje til politiet på 3 mio.

kr. i 2018 2. mio. kr. årligt i 2019-2020 og 1 mio. kr. årligt fra 2021 og frem

til indkøb og efterfølgende drift og vedligehold af ca. 100 videokameraer.

Udvælgelsen af, hvor kameraerne skal sættes op, er sket i regi af kredsrå-

dene. Det indebærer, at udvælgelsen er sket i samarbejde med de relevante

kommuner, dog således at den endelige beslutning om etablering af video-

overvågning er truffet af politiet på baggrund af en konkret politifaglig vur-

dering.

Herudover har justitsministeren i oktober 2018 lanceret udspillet ’Nærhed

og tryghed’ med 14 initiativer, der skal sikre, at politiet kommer endnu tæt-

tere på borgerne. Otte af initiativerne vedrører det nære og lokale politi og

skal særligt bidrage til at øge politiets synlighed i lokalsamfundene, så bor-

gerne i højere grad oplever, at politiet er nært. Et af disse otte initiativer går

på, at der skal ske en evaluering af erfaringerne med kredsråd.

Kredsrådene blev oprettet i forbindelse med politireformen i 2007 og er et

forum, hvor politiet og kommunerne i fællesskab kan drøfte konkrete udfor-

dringer i lokalområdet. Det følger således af retsplejelovens § 112, stk. 3, at

ethvert medlem af kredsrådet kan forlange, at spørgsmål af fælles interesse

for politiet og kommunerne i politikredsen drøftes i rådet. Det følger endvi-

dere af retsplejelovens § 112, stk. 4, at kredsrådet kan afgive udtalelse om

spørgsmål vedrørende politikredsens almindelige organisation og tilrette-

læggelse af politiets virksomhed. Kredsrådet kan henstille til politidirektø-

ren, at politiet for et begrænset tidsrum særlig skal lægge vægt på løsningen

af bestemte opgaver med hensyn til opretholdelsen af sikkerhed, fred og or-

den i politikredsen.

Justitsministeriet, Rigspolitiet og Kommunernes Landsforening iværksætter

i samarbejde inden udgangen af 1. halvår 2019 en evaluering af kredsrå-

dene. Evalueringen har til formål at afdække, hvordan kredsrådene anven-

des på nuværende tidspunkt, om ordningen fungerer, som den var tiltænkt,

og om der er mulighed for at få et større udbytte af samarbejdet mellem

kommunerne og politikredsene end i dag.

Justitsministeriet vurderer, at der med lovforslaget er fundet den rette ba-

lance for tv-overvågning i det offentlige rum, herunder hvad angår kommu-

ners adgang til at foretage tv-overvågning. Dette skal ses i lyset af aftalen

om finansloven for 2019 og iværksættelsen af evalueringen af kredsrådene

som led i udspillet om ’Nærhed og tryghed’. Derudover skal det ses i lyset

af de allerede eksisterende muligheder for kommunerne for at foretage tv-

overvågning i det offentlige rum. Kommunerne har således i dag allerede

mulighed for under visse betingelser at foretage tv-overvågning i nær til-

knytning til boligorganisationer mv. samt mulighed for under visse betin-

gelser at yde økonomisk tilskud til tv-overvågning, der foretages af boligor-

ganisationer mv. Endelig har kommunerne i dag også mulighed for at fore-

tage tv-overvågning af visse ejendomme og værdier i frit tilgængelige om-

råder.

Endelig vil Justitsministeriet i samarbejde med Datatilsynet opdatere den

tidligere gældende pjece om tv-overvågning fra marts 2008. Pjecen vil bl.a.

indeholde vejledning om tv-overvågning af arbejdspladser samt vejledning

om forholdet mellem databeskyttelseslovgivningen og tv-overvågningslo-

ven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Tv-overvågningsloven

2.1.1.1.

Udtrykket »tv-overvågning« er i tv-overvågningslovens § 1, stk. 2,

defineret som vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning

ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiap-

parat eller lignende apparat. Tv-overvågning i lovens forstand omfatter både

tilfælde, hvor overvågningen er forbundet med optagelse af billeder på vi-

deobånd, film eller lignende, og tilfælde, hvor sådan billedoptagelse ikke

finder sted, og hvor overvågningen alene har karakter af en umiddelbar iagt-

tagelse på tv-skærm eller lignende.

Efter tv-overvågningsloven må

private

ikke foretage tv-overvågning af

gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel,

jf. lovens § 1, stk. 1.

For så vidt angår den nævnte stedlige afgrænsning af forbuddet i lovens § 1,

stk. 1, følger det af tv-overvågningslovens forarbejder, at afgrænsningen

svarer til definitionen af »vej« i (den nu ophævede) normalpolitivedtægts §

2 (»enhver offentlig eller privat gade, plads, vej, bro, tunnel, passage, sti,

trappe eller lignende areal, der benyttes til almindelig færdsel af en eller

flere færdselsarter«), jf. Folketingstidende 1981-82 (2. samling), Tillæg A,

side 3835 (se nu ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 2). Også praksis efter

færdselslovens § 1 (»vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere

færdselsarter«) er ifølge forarbejderne vejledende for afgrænsningen.

Tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, indeholder en række undtagelser

til lovens generelle forbud mod privates tv-overvågning af områder, som be-

nyttes til almindelig færdsel.

For det

første

er tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdæk-

kede butikscentre og lignende områder, hvor der drives erhvervsvirksom-

hed, undtaget fra forbuddet, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Det gælder dog kun, hvis

overvågningen foretages af den, som har rådighed over området.

For det

andet

er tv-overvågning af pengeautomater, vekselautomater og

pengetransportbiler undtaget fra forbuddet, hvis overvågningen foretages af

den, der har rådighed over automaten eller køretøjet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2.

Overvågningen må kun være rettet mod personer, som befinder sig i umid-

delbar nærhed af automaten eller køretøjet.

For det

tredje

gælder forbuddet i lovens § 1 ikke tv-overvågning, der fore-

tages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurations-

virksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg,

af egne indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til

egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes

som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen

er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, jf. lovens § 2, stk.

1, nr. 3.

For det

fjerde

er tv-overvågning, hvor billederne ikke bliver optaget/lagret,

undtaget fra forbuddet, når overvågningen foretages som led i overvågning

af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende, jf. § 2, stk. 1, nr. 4.

I modsætning til de tre første undtagelser er det her kun tilladt at tv-over-

våge på sådan måde, at billederne vises »live« f.eks. på en eller flere skærme

i et overvågningsrum.

2.1.1.2.

Om baggrunden for lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og hensynene bag frem-

går det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvormed bestem-

melserne blev indført, at de i lovforslaget foreslåede regler bygger på tv-

overvågningsudvalgets betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning, jf.

Folketingstidende 2006-07, A, L 162 som fremsat, side 5378.

Tv-overvågningsudvalget anførte i betænkningen om tv-overvågning en

række betragtninger om de bagvedliggende hensyn bag en udvidelse af ad-

gangen til tv-overvågning, herunder i forhold til privates adgang til at kunne

tv-overvåge egne indgange og facader samt arealer i direkte tilknytning her-

til, jf. betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning, side 135 ff.

Udvalget fandt, at i det omfang en tv-overvågning er effektiv, kan den såle-

des i større eller mindre omfang bidrage til at forebygge og opklare krimi-

nalitet, herunder også grove forbrydelser som f.eks. røverier.

Udvalget fremhævede endvidere, at tv-overvågning ikke alene har til formål

at beskytte økonomiske værdier for de virksomheder mv., som etablerer

overvågningen, men også tilsigter at beskytte bl.a. ansatte og kunder mod

fysiske overgreb i form af f.eks. røveri eller anden grov kriminalitet. Over-

vågningen har ligeledes til formål at beskytte de personer, som tilfældigt

overværer kriminalitet. Udvalget anførte endvidere, at det kan have store

menneskelige konsekvenser for personer, som udsættes for kriminalitet, og

at dette gælder, selv om de pågældende personer ikke direkte lider fysisk

overlast ved gerningen. Således er forholdet f.eks. det, at mange personer,

som udsættes for røveri, invalideres arbejdsmæssigt, socialt og psykisk af

hændelsen uanset selv langvarige behandlingsforløb.

Af betænkningen fremgår det herudover, at udvalget bl.a. på baggrund af

ovenstående fandt, at afvejningen af hensynet til privatlivets fred over for

ønsket om at kunne forebygge og opklare mest mulig kriminalitet kan be-

grunde enkelte lempelser i adgangen til at foretage tv-overvågning, således

at tv-overvågning i kriminalitetsbekæmpende øjemed kan finde sted i et vist

øget omfang.

For så vidt angår fastlæggelsen af området for tv-overvågning fremgår det

af betænkningen, at udvalget lagde megen vægt på, at det er så klart som

muligt, hvor der kan tv-overvåges, idet det herved har betydning, at der er

tale om frit tilgængelige områder. Udvalget tillagde det vægt, dels at der er

en afgrænsning, således at konsekvensen ikke bliver, at meget store dele af

det frit tilgængelige område tv-overvåges, dels at afgrænsningen er baseret

på hensynet til kriminalitetsbekæmpelse. Udvalget tillagde også disse mo-

menter betydning for afgrænsningen af, hvem der kan foretage overvågning.

I forhold til afgrænsningen af, hvem der skal kunne foretage denne tv-over-

vågning, fremgår det af betænkningen, at udvalget lagde vægt på, at formå-

let er kriminalitetsbekæmpelse, og at der derfor må tages hensyn til, hvilke

erhvervsdrivende der har det største behov for at kunne gennemføre denne

form for overvågning.

2.1.1.3.

Om det nærmere område, som kan tv-overvåges i medfør af tv-over-

vågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,

litra a

(egne indgange og facader), frem-

går det af forarbejderne til bestemmelsen, at området i vidt omfang svarer

til det område, der kan tv-overvåges

uden billedoptagelse

efter den dagæl-

dende bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2, nr. 3, som nu er § 2, stk. 1,

nr. 4.

Det fremgår dog videre, at anvendelsesområdet for den nugældende bestem-

melse i § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, imidlertid er snævrere, idet der ikke vil kunne

foretages tv-overvågning med billedoptagelse af egne indhegninger, jf. Fol-

ketingstidende 2006-07, A, L 162 som fremsat, side 5405.

I forhold til området, der kan tv-overvåges i medfør af lovens § 2, stk. 1, nr.

4 (uden billedoptagelse), følger det alene af Straffelovrådets udtalelse om

tv-overvågning, som forarbejderne til bestemmelsen henviser til, at det ef-

ter Straffelovrådets opfattelse ikke kan give anledning til væsentlige betæn-

keligheder, at butiksindehavere m.v. uden tilladelse kan foretage tv-over-

vågning i det i bestemmelsen nævnte omfang, idet der er tale om snævert

afgrænsede udsnit af de offentligt tilgængelige områder, hvortil kommer, at

der her alene er tale om overvågning, som ikke er forbundet med optagelse

af billeder, jf. Folketingstidende 1981-82 (1. samling), A, bilag til L 151

som fremsat, spalte 3855.

Om det område, der kan tv-overvåges i medfør af lovens § 2, stk. 1, nr. 3,

litra a, er det anført i den juridiske teori, at overvågningen skal omfatte et så

begrænset område som muligt. Det er i den forbindelse anført, at det kun

bør være personer, der befinder sig i umiddelbar nærhed af indgangen eller

facaden, som bliver overvåget, ligesom at kameraerne skal opstilles således,

at denne begrænsning respekteres, idet det vil afhænge af en bedømmelse af

de specifikke lokale forhold, på hvilken måde det sikres, at overvågningen

har denne begrænsede karakter, og om det konkret må accepteres som uund-

gåeligt, at overvågningen omfatter en del af det offentlige rum. Sidstnævnte

er en undtagelse, og i det hele taget må det pointeres, at et større udsnit af

det offentlige rum ikke kan overvåges med hjemmel i denne bestemmelse.

Det er dog også anført i teorien, at afgrænsningen af egne indgange og fa-

cader ikke har særlig betydning ved § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, idet også area-

ler i direkte tilknytning til egne indgange og facader kan overvåges efter

denne bestemmelse, når arealerne anvendes eller kan anvendes som ad-

gangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, og overvågningen er klart

nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

2.1.1.4.

Om det nærmere område, som kan tv-overvåges i medfør af tv-over-

vågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,

litra b

(arealer, som ligger i direkte tilknyt-

ning til egne indgange og facader), fremgår nedenstående betragtninger af

forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, A, L 162

som fremsat, side 5405 ff.

Ved fastlæggelsen af, hvad der nærmere skal forstås ved arealer, der natur-

ligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til

egne indgange, må der lægges vægt på, om der er tale om arealer, som i for-

hold til forretningsstedets indgange er placeret således, at arealerne natur-

ligt anvendes eller kan anvendes ved rekognoscering og anden forberedelse

af kriminalitet rettet mod forretningsstedet (f.eks. ved en bankrøvers forud-

gående iagttagelser af en bank), ved selve udførelsen af en kriminel hand-

ling med særlig tilknytning til forretningsstedet (f.eks. ved vold foran ind-

gangen til en restauration eller et diskotek) eller ved den umiddelbare flugt

mv. efter begået kriminalitet (f.eks. ved, at en indbrudstyvs eller røvers

flugtbil holder på en parkeringsplads umiddelbart uden for forretningsste-

det).

I hvilken udstrækning arealer uden for et forretningssted vil være omfattet

af det netop anførte må afhænge af de lokale forhold. Det er dog som også

anført af udvalget klart, at der i sagens natur skal være tale om arealer, der

ligger tæt på egne indgange mv.

I den forbindelse forudsættes det, at der ved bestemmelsens anvendelse i al-

mindelighed kan gås ud fra, at fortovsarealer og andre tilsvarende gangare-

aler uden for det pågældende forretningssteds indgange, herunder bagind-

gange, og facader vil være omfattet. Hvis forretningsstedet ligger ud til en

gågade, må gågade-arealet foran forretningsstedet i almindelighed kunne

anses for omfattet.

Hvis forretningsstedet ligger ud til en åben plads (et butikstorv eller lig-

nende), kan den del af pladsen, der ligger inden for en kort afstand fra for-

retningsstedets indgange og facader, være omfattet. Den præcise afgræns-

ning må som anført bero på de konkrete forhold, men det er forudsat i for-

arbejderne, at der i

almindelighed

vil være tale om et område, der højst kan

strække sig

ca. 10-15 meter

fra forretningsstedets indgange og facader. I til-

fælde, hvor forretningsstedet ligger umiddelbart ud til en parkeringsplads,

forudsættes det på tilsvarende måde, at arealet kan omfatte et område inden

for en kort afstand fra forretningsstedets indgange og facader. Det gælder,

hvad enten der er tale om et særligt indrettet parkeringsområde eller om, at

der f.eks. kan ske parkering i kanten af en vej foran forretningsstedet.

Kravet om arealernes direkte tilknytning til forretningsstedet vil i alminde-

lighed ikke være opfyldt, når det drejer sig om fortovsarealer mv., der i for-

hold til det pågældende forretningssteds egne indgange og facader ligger på

modsatte side af en vej eller gågade. Afhængigt af de konkrete forhold vil

fortovsarealer og lignende, der ligger foran naboejendomme, kunne være

omfattet, idet kravet om, at arealerne skal ligge i direkte tilknytning til egne

indgange og facader, dog i almindelighed vil medføre, at der alene kan være

tale om fortovsarealer mv. i få meters afstand fra egne indgange og facader.

For at kunne tv-overvåge arealer af den anførte karakter er det efter den fo-

reslåede bestemmelse en betingelse, at det er klart nødvendigt af hensyn til

kriminalitetsbekæmpelse. Det indebærer, at den erhvervsdrivende må fore-

tage en konkret vurdering af, hvorvidt et hensyn til at forebygge og opklare

kriminalitet gør det klart nødvendigt at foretage tv-overvågning af de area-

ler, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader.

Afgørende vil således være, om det hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, der

begrunder den omtalte adgang til at tv-overvåge egne indgange og facader,

gør det klart nødvendigt også at foretage tv-overvågning af direkte tilknyt-

tede arealer.

Det anførte betyder eksempelvis, at pengeinstitutter har adgang til at tv-

overvåge fortovsarealer mv., idet det er en almindelig erfaring, at arealer,

der ligger i direkte tilknytning til et pengeinstitut, ofte anvendes til rekog-

noscering forud for røverier, og at en røvers maskering/afmaskering kan fo-

regå ude på f.eks. fortovet (og ikke i indgangen til eller inden for i pengein-

stituttets lokaler).

I en række andre tilfælde end det nævnte eksempel med pengeinstitutter vil

det kunne bero på nærmere erfaringer for kriminalitet rettet mod lokale om-

råder eller bestemte brancher mv., om hensynet til kriminalitetsbekæmpelse

gør det klart nødvendigt også at tv-overvåge arealer, der ligger i direkte til-

knytning til egne indgange og facader.

Forslaget om tv-overvågning af arealer i direkte tilknytning til egne ind-

gange og facader, når det er klart nødvendigt med henblik på kriminalitets-

bekæmpelse, indebærer, at der efter bestemmelsen ikke kan foretages tv-

overvågning f.eks. med henblik på at opgøre antallet af dagligt forbipasse-

rende eller af andre grunde, der ikke vedrører kriminalitetsbekæmpelse.

Det må som nævnt i sidste ende bero på en konkret vurdering af de lokale

forhold, i hvilken udstrækning de omtalte betingelser for tv-overvågning af

arealer i direkte tilknytning til egne indgange og facader kan anses for op-

fyldt. Bestemmelsen indeholder således ikke nogen fuldstændig præcis af-

grænsning ved angivelse af en absolut grænse i form af f.eks. et bestemt an-

tal meter. Imidlertid er det som omtalt klart, at der skal være tale om area-

ler, der ligger tæt på egne indgange mv., og at tv-overvågningen skal ske på

baggrund af en vurdering af, om det hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, der

begrunder adgangen til at tv-overvåge egne indgange og facader, gør det

klart nødvendigt også at foretage tv-overvågning af direkte tilknyttede are-

aler.

2.1.1.5.

Foruden ovennævnte undtagelser til tv-overvågningslovens gene-

relle forbud mod privates tv-overvågning af områder, som benyttes til al-

mindelig færdsel, har boligorganisationer og foreninger mv., der repræsen-

terer husstandene i et boligområde, efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2,

mulighed for efter tilladelse fra politidirektøren at foretage tv-overvåning af

det pågældende boligområde og af arealer, som ligger i direkte tilknytning

hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæm-

pelse.

Det beror på en samlet vurdering af forholdene i det pågældende område,

om tv-overvågningen kan anses for væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-

kæmpelse. I den forbindelse skal der bl.a. lægges vægt på oplysninger om

karakteren og omfanget af det pågældende boligområdes kriminalitetspro-

blemer mv. Er der alene tale om helt enkeltstående eller bagatelagtig krimi-

nalitet, eller er der tale om kriminalitet, som ligger lang tid tilbage, kan der

ikke gives tilladelse til tv-overvågning.

Politiets tilladelse er tidsbegrænset, således at der alene gives mulighed for

at foretage tv-overvågning i en vis periode, hvorefter tilladelsen i givet fald

kan forlænges for en ny periode. Den vurdering og de hensyn til kriminali-

tetsbekæmpelse mv., som begrunder tv-overvågningen, kan således ændre

sig over tid. En tilladelse kan højst gives for 5 år ad gangen.

Tv-overvågningen skal som udgangspunkt rettes mod selve det område, som

boligorganisationen mv. ejer eller har rådighed over – f.eks. (dele af) veje,

stier, fortove og andre gangarealer, opholdspladser, parkeringsarealer samt

uaflåste porte, kældre og opgange. Ansøger f.eks. en grundejerforening om

tilladelse til tv-overvågning af en privat fællesvej, skal tv-overvågningen li-

geledes som udgangspunkt rettes mod de vejarealer, som grundejerforenin-

gen eller dens medlemmer selv ejer.

Der kan endvidere efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, gives tilladelse

til tv-overvågning af arealer, som ligger i direkte tilknytning til boligområ-

det. Der skal herved lægges vægt på, om tv-overvågning også af disse til-

stødende arealer konkret må anses for væsentlig for at kunne nå målet med

tv-overvågningen af boligområdet. Der sigtes hermed til afgrænsede area-

ler, som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, og hvor særlige

bygningsmæssige forhold gør sig gældende. Det kan f.eks. være en kommu-

nal vej langs et boligkompleks.

Hvis der er tale om tv-overvågning af et privatejet areal, som ligger i umid-

delbar tilknytning til boligområdet, f.eks. en parkeringsplads, en vej eller et

stisystem, som tilhører en anden privat person eller virksomhed, er det en

forudsætning for at få tilladelse til at foretage tv-overvågning af det pågæl-

dende areal, at boligorganisationen mv. har samtykke fra den, der ejer det

pågældende areal. Er det pågældende areal statsligt eller kommunalt ejet, er

det ikke nødvendigt at indhente et sådant samtykke.

Det er ikke en forudsætning for at opnå tilladelse til at tv-overvåge et areal,

som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, at boligorganisationen

mv. tillige foretager overvågning af arealer i selve boligområdet.

2.1.1.6.

Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, kan politidirektøren efter

ansøgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-overvågning

af anlæggets indgange, facader, indhegninger mv. og af arealer, som ligger

i direkte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kri-

minalitetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.

2.1.1.7.

Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, kan justitsministeren fast-

sætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager

om tilladelse efter stk. 2 og 3.

Behandling af personoplysninger i forbindelse med privates tv-overvågning

af gade, vej, plads eller lignende, som benyttes til almindelig færdsel, er end-

videre omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

jf. nærmere herom nedenfor under punkt 2.1.2.

2.1.1.8.

Tv-overvågningsloven regulerer ikke privates adgang til at tv-over-

våge

andre områder

end gade, vej, plads eller lignende, som benyttes til al-

mindelig færdsel.

Sådan tv-overvågning kan dog være omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gen og skal i så fald opfylde forordningens almindelige krav om bl.a. sag-

lighed og proportionalitet, jf. nærmere herom nedenfor under punkt 2.1.2.

Uberettiget tv-overvågning af ikke frit tilgængelige steder straffes med bøde

eller fængsel indtil 6 måneder, jf. straffelovens § 264 a.

2.1.1.9.

Tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-overvågning af

områder, som benyttes til almindelig færdsel, omfatter ikke offentlige myn-

digheders tv-overvågning.

I tv-overvågningsloven er der dog bestemmelser, der gælder for kommuners

adgang til at foretage tv-overvågning, jf. herom nedenfor i dette punkt samt

punkt 2.1.1.10, ligesom loven også indeholder øvrige bestemmelser, der

gælder for offentlige myndigheder.

Herudover gælder for offentlige myndigheder forvaltningsrettens alminde-

lige sagsbehandlingsregler og normer for god forvaltningsskik, herunder

bl.a. pligten til kun at varetage saglige hensyn i forbindelse med myndig-

hedsudøvelsen. Endvidere er offentlige myndigheder underlagt et alminde-

ligt proportionalitetsprincip.

For offentlige myndigheders behandling af personoplysninger, herunder i

forbindelse med tv-overvågning, finder databeskyttelsesforordningens og

databeskyttelseslovens regler endvidere anvendelse, herunder i forbindelse

med tv-overvågning, jf. nærmere herom nedenfor under punkt 2.1.2. Poli-

tiet kan, i det omfang det er sagligt og proportionalt, foretage tv-overvåg-

ning af frit tilgængelige steder eksempelvis med henblik på forebyggelse og

bekæmpelse af kriminalitet, jf. også nedenfor under punkt 2.1.4 om lov om

retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Særligt for kommuners vedkommende er det blevet anset for tvivlsomt, om

der med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan foretages tv-overvåg-

ning af frit tilgængelige områder som f.eks. gågader, stisystemer og parke-

ringspladser alene med det formål at øge befolkningens tryghed, jf. bl.a. be-

mærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og

lov om behandling af personoplysninger, jf. Folketingstidende 2016-17, A,

L 73 som fremsat, side 26. Dette anses som udgangspunkt for en politimæs-

sig opgave. Der må derfor være andre hensyn, der alene eller sammen med

hensynet til kriminalitetsforebyggelse, kan begrunde tv-overvågning, jf. be-

tænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning, side 162.

På den baggrund blev tv-overvågningslovens § 2 a indsat ved lov nr. 422 af

10. maj 2011 om udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner.

Efter denne bestemmelse kan kommunerne efter drøftelse med politidirek-

tøren med henblik på at fremme trygheden foretage tv-overvågning af of-

fentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig

færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges i

medfør af lovens § 2, stk. 2. Det er en betingelse for en kommunes tv-over-

vågning efter denne bestemmelse, at det pågældende areal, der benyttes til

almindelig færdsel, er offentligt og ligger i nær tilknytning til et område, der

allerede tv-overvåges af en boligorganisation mv. i henhold til en tilladelse

fra politiet, ligesom det er forudsat, at kommunen kun kan foretage tv-over-

vågning i medfør af bestemmelsen, hvis der må formodes at være en vis tæt-

tere sammenhæng mellem på den ene side de kriminalitetsproblemer, der er

i det pågældende boligområde, og på den anden side en utryghedsskabende

adfærd på nærtliggende offentlige arealer uden for boligområdet.

2.1.1.10.

Tv-overvågningsloven indeholder ud over de ovenfor beskrevne

bestemmelser en bestemmelse i § 4 c, stk. 1, om, hvornår billed- og lydop-

tagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvåg-

ning i kriminalitetsforebyggende øjemed, må videregives.

Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, at sådanne billed- og lyd-

optagelser kun må videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykke-

lige samtykke, videregivelsen følger af lov eller videregivelsen sker til po-

litiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale om en viderefø-

relse af den dagældende bestemmelse i persondatalovens § 26 a, stk. 1, jf.

Folketingstidende 2017-18, A, L 205 som fremsat, side 13.

For så vidt angår billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der opta-

ges i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,

følger det af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, at sådanne optagelser som

udgangspunkt skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget,

medmindre optagelserne kan opbevares i et længere tidsrum i medfør af tv-

overvågningslovens § 4 c, stk. 5.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale om en viderefø-

relse af den dagældende bestemmelse i persondatalovens § 26, stk. 2.

Det fremgår videre heraf, at med bestemmelsen fraviges med hensyn til bil-

led- og lydoptagelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i krimi-

nalitetsforebyggende øjemed, den almindelige regel i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter indsamlede oplysninger ikke

må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den regi-

strerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de for-

mål, hvortil oplysningerne behandles, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L

205 som fremsat, side 16 f. Databeskyttelsesforordningens artikel 5 omtales

nærmere nedenfor under punkt 2.1.2.

Det fremgår derudover af forarbejderne, at bestemmelsen i alle tilfælde gi-

ver ret til opbevaring af optagelser i 30 dage, men samtidig tilsiger almin-

delige databeskyttelseshensyn, at der sker sletning på et tidligere tidspunkt,

hvis vedkommende dataansvarlige vurderer, at der ikke er behov for yderli-

gere opbevaring.

Efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, kan optagelser opbevares i et læn-

gere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til den

dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af oplysnin-

gerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbevaring nød-

vendig af hensyn til en konkret tvist, skal den dataansvarlige inden for den

frist, der er angivet i stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på an-

modning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18,

A, L 205 som fremsat, side 17 f., at der med bestemmelsen er tale om en vi-

dereførelse af persondatalovens § 26 a, stk. 3.

Det følger videre, at der ifølge bestemmelsen kan ske opbevaring af de på-

gældende optagelser ud over den i stk. 4 indeholdte frist, hvis opbevaringen

er nødvendig for den dataansvarliges behandling af en konkret tvist, f.eks.

en sag om bortvisning af en medarbejder, eller af hensyn til videregivelse i

kriminalitetsforebyggende øjemed efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2.

Bestemmelsen giver adgang til at opbevare oplysninger om den, som tvisten

vedrører, men derimod ikke til opbevaring af optagelser af andre personer,

som ikke har relation til den pågældende tvist. Opbevaring af såkaldt »over-

skudsinformation« skal den dataansvarlige undgå ved i videst muligt om-

fang at anonymisere de pågældende oplysninger.

Beslutter en dataansvarlig at opbevare optagelser i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 4 c, stk. 5, på grund af en tvist, skal den, som tvisten ved-

rører, underrettes om det snarest muligt og inden udløb af 30 dages fristen.

Fremsættes der anmodning herom, skal vedkommende desuden have udle-

veret en kopi af optagelsen. Den kopi, som udleveres, forudsættes forinden

anonymiseret i det ovenfor nævnte omfang.

Det fremgår herudover af forarbejderne, at der som noget nyt i forhold til

persondatalovens § 26 a, stk. 3, foreslås indført, at optagelser af formodede

gerningspersoner på samme måde som for optagelser, der er nødvendige til

brug for en konkret tvist, skal kunne opbevares længere end 30 dage i det

omfang, det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af

billed- og lydoptagelser i kriminalitetsforebyggende øjemed efter bestem-

melsen i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2. Til forskel fra sager om kon-

krete tvister stilles der i sidstnævnte tilfælde imidlertid ikke krav om udle-

vering af kopi af optagelsen til den eller de formodede gerningspersoner.

Opbevares optagelser af formodede gerningspersoner i medfør af § 4 c, stk.

5, gælder udgangspunktet om underretning til den registrerede efter databe-

skyttelsesforordningens artikel 14. Dog må det antages, at underretning i al-

mindelighed kan undtages efter databeskyttelsesforordningens artikel 14,

stk. 5, da underretning i de fleste tilfælde må antages at være umulig eller

kræve en uforholdsmæssig stor indsats, eller efter § 22 i databeskyttelseslo-

ven på grund af afgørende hensyn til private interesser eller offentlige inter-

esser, herunder forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning

af strafbare handlinger.

Det fremgår derudover, at bestemmelsen i § 4 c, stk. 5, ikke regulerer

spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan foretages tv-overvågning med bil-

led- og lydoptagelse.

2.1.2. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

2.1.2.1.

Fra den 25. maj 2018 finder reglerne i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databe-

skyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordnin-

gen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel-

sesloven) anvendelse.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af auto-

matisk (elektronisk) databehandling, og på anden ikke-automatisk behand-

ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Særligt for så vidt angår tv-overvågning fremgår det af databeskyttelseslo-

vens § 2, stk. 4, at loven og forordningen endvidere gælder for enhver form

for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.

Private og offentlige myndigheder skal således ved behandling af personop-

lysninger i forbindelse med tv-overvågning iagttage reglerne i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder dog ikke for

behandling af personoplysninger omfattet af lov om retshåndhævende myn-

digheders behandling af personoplysninger, jf. forordningens artikel 2, stk.

2, litra d. Forordningen og loven gælder heller ikke for behandling af perso-

noplysninger, som foretages af en fysisk person som led i rent personlige el-

ler familiemæssige aktiviteter, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra c.

I databeskyttelsesforordningen findes de relevante bestemmelser om, hvor-

når almindelige personoplysninger må behandles, herunder indsamles og vi-

deregives, i forordningens artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af perso-

noplysninger kun er lovlig, hvis den registrerede har givet samtykke til be-

handlingen af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf.

litra a, hvis behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt,

som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foran-

staltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse

af en kontrakt, jf. litra b, hvis behandling er nødvendig for at overholde en

retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c, hvis behand-

ling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk per-

sons vitale interesser, jf. litra d, hvis behandling er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. li-

tra e, eller hvis behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en

tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes

interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver

beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den regi-

strerede er et barn, jf. litra f.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 suppleres af databeskyttelseslovens

§ 6.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt at

opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anven-

delsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling

på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne rettet mod private i tv-over-

vågningsloven er omfattet af det nationale råderum i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 2 og 3. Det gælder bl.a. i forhold til tv-overvågnings-

lovens § 4 c, stk. 1, vedrørende videregivelse af billed- og lydoptagelser med

personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i krimina-

litetsforebyggende, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 205 som fremsat,

side 10. Behandling af personoplysninger i sådanne tilfælde

skal

således ske

efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, jf. nærmere om denne bestemmelse

ovenfor under punkt 2.1.1., men de øvrige bestemmelser i databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven skal dog fortsat iagttages i den for-

bindelse.

Herudover indeholder databeskyttelsesforordningen bestemmelser om be-

handling af følsomme personoplysninger i artikel 9. Det følger af artikel 9,

stk. 1, at behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse,

politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt til-

hørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det

formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller

oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle oriente-

ring er forbudt. Det følger dog af artikel 9, stk. 2, at forbuddet mod behand-

ling af følsomme personoplysninger i stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis et

af de i stk. 2, litra a-j, nævnte forhold gør sig gældende. Behandling kan

f.eks. ske, hvis behandling er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gø-

res gældende eller forsvares, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, eller

hvis behandling er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser

på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rime-

ligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af

retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger

til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser,

jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Databeskyttelsesforordningens artikel 9 suppleres af databeskyttelseslovens

§ 7.

Databeskyttelsesforordningen indeholder endvidere i dennes artikel 10 en

bestemmelse om, hvornår behandling af personoplysninger vedrørende

straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltnin-

ger må foretages. Det følger heraf, at behandling af sådanne personoplys-

ninger på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 1, kun må foretages un-

der kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garan-

tier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Det følger herudover,

at ethvert omfattende register over straffedomme kun må føres under kon-

trol af en offentlig myndighed.

Databeskyttelsesforordningens artikel 10 suppleres af databeskyttelseslo-

vens § 8, der angiver, hvornår personoplysninger om strafbare forhold må

behandles. Det følger f.eks. af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der for

offentlige myndigheder ikke må behandles oplysninger om strafbare for-

hold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opga-

ver. Det følger herudover af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 1. led, at pri-

vate må behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis den registrerede

har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Behandling kan desuden ske, hvis

det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse

klart overstiger hensynet til den registrerede, jf. lovens § 8, stk. 3, 2. led.

Endelig skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 altid

iagttages. Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlig-

hed, rimelighed og gennemsigtighed), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, li-

tra a. Endvidere skal personoplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne

og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er ufore-

nelig med disse formål (formålsbegrænsning), jf. forordningens artikel 5,

stk. 1, litra b. Herudover skal personoplysninger være tilstrækkelige, rele-

vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil

de behandles (dataminimering), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

For så vidt angår princippet om dataminimering i forordningens artikel 5,

stk. 1, litra c, og opbevaring af billed- og lydoptagelser med personoplys-

ninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyg-

gende øjemed, kan der henvises til punkt 2.1.1. ovenfor, hvori tv-overvåg-

ningslovens § 4 c, stk. 4, beskrives.

2.1.2.2.

For offentlige myndigheders, herunder kommuners, tv-overvågning

gælder det særlige, at disse ud over databeskyttelseslovgivningen er under-

lagt forvaltningsrettens almindelige sagsbehandlingsregler og normer for

god forvaltningsskik, herunder bl.a. pligten til kun at varetage saglige hen-

syn i forbindelse med myndighedsudøvelsen, ligesom at de er underlagt et

almindeligt proportionalitetsprincip, jf. også ovenfor under punkt 2.1.1.

Herom anførte tv-overvågningsudvalget bl.a., jf. betænkning nr. 1483 om

tv-overvågning, side 161, at i hvilket omfang, en påtænkt tv-overvågning er

saglig og proportional, beror først og fremmest på bestemmelserne i person-

datalovens § 5, stk. 1-3. Det kan herved tillægges betydning, om overvåg-

ningen er en naturlig opgave for kommunen, og om andre fremgangsmåder,

der er potentielt mindre integritetskrænkende, med rimelighed i stedet for

vil kunne finde anvendelse. Ved vurderingen af om persondatalovens regler

er overholdt, vil det kunne tages i betragtning, om overvågningen er i over-

ensstemmelse med de forvaltningsretlige principper om saglighed og pro-

portionalitet.

Tv-overvågningsudvalgets betragtninger ovenfor må fortsat anses for væ-

rende gældende ret efter databeskyttelseslovgivningen. Det skal i den for-

bindelse bemærkes, at databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra

a-c, jf. nærmere herom ovenfor under punkt 2.1.2., ikke medfører ændrin-

ger i forhold til, hvad der var gældende ret efter de dagældende bestemmel-

ser i persondatalovens § 5, stk. 1-3, jf. betænkning nr. 1565 om databeskyt-

telsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del I – bind

1, side 101.

Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at Datatilsynet har behandlet en lang

række konkrete sager vedrørende offentlige myndigheders tv-overvågning

og i den forbindelse har fastlagt, hvilke rammer persondataloven efter Da-

tatilsynets opfattelse satte herfor.

Datatilsynets hidtidige praksis på området kan beskrives sådan, at offentlige

myndigheder, herunder kommuner, – ved siden af tv-overvågningsloven –

kan foretage tv-overvågning af eksempelvis skoler, daginstitutioner, råd-

huse, busser, servicekasser, uddannelsescentre, museer, kunsthaller, fritids-

og ungdomsklubber, biblioteker, væresteder, plejecentre, ældrecentre, fri-

tidscentre, idrætshaller, sports- og træningscentre, svømmehaller, idrætspar-

ker og stadioner samt kommunale arbejdsområder bl.a. materielgårde, med

henblik på at forebygge tyveri, hærværk og graffiti. Formålet vil her typisk

være at beskytte myndighedens ejendom og værdier. Et sagligt formål med

tv-overvågningen kan også være at øge sikkerheden for personalet.

I forbindelse med tv-overvågning af de nævnte lokaliteter kan overvågnin-

gen også omfatte bygningernes facader og indgange.

Frit tilgængelige steder med almindelig færdsel, f.eks. gågade-arealer, veje,

pladser og parkområder, kan derimod ikke omfattes af den overvågning,

som almindelige offentlige myndigheder, herunder kommuner, kan iværk-

sætte med henblik på at beskytte ejendom og værdier.

I forhold til værdifulde (f.eks. kommunalt ejede) genstande, eksempelvis en

skulptur i et frit tilgængeligt område, kan det imidlertid være nødvendigt at

foretage tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed. En sådan

overvågning har Datatilsynet accepteret under forudsætning af, at andre

mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og at overvåg-

ning af arealer i direkte tilknytning til den værdifulde genstand så vidt mu-

ligt undgås eller i hvert fald begrænses mest muligt. Heri ligger, at antallet

af kameraer begrænses, og at kameraerne fokuseres på genstanden.

Det har tidligere været anført, at det mest nærliggende må anses for en po-

litimæssig opgave at foretage tv-overvågning i tilfælde, hvor der findes an-

ledning til, at en offentlig myndighed foretager en sådan overvågning på frit

tilgængelige steder med et generelt kriminalitetsforebyggende formål.

Efter Datatilsynets tidligere praksis har politiet i overensstemmelse hermed

mulighed for at tv-overvåge på frit tilgængelige steder med henblik på at

forebygge og opklare kriminalitet, herunder med henblik på terrorbekæm-

pelse. Det samme gælder for enkelte andre offentlige myndigheder, der va-

retager samfundsmæssige opgaver af f.eks. sikkerhedsmæssig karakter.

Tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed af trafikknudepunkter,

f.eks. større vejkryds, rundkørsler, trafikpladser eller lignende områder, som

er frit tilgængelige steder med almindelig færdsel, kan dog i lyset heraf ikke

iværksættes i kommunalt regi. Det samme gælder gå-gadearealer, pladser

og parkområder, der ligeledes er frit tilgængelige steder med almindelig

færdsel.

Denne hidtidige praksis fra Datatilsynet må fortsat anses for at være gæl-

dende ret i forhold til offentlige myndigheders, herunder kommuners, tv-

overvågning efter databeskyttelseslovgivningen. Der er dog den modifika-

tion hertil, at der nu i tv-overvågningslovens § 2 a er indført en bestemmelse

om, at kommunerne med henblik på at fremme trygheden kan foretage tv-

overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyt-

tes til almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, der

tv-overvåges i medfør af lovens § 2, stk. 2, jf. nærmere herom ovenfor un-

der punkt 2.1.1.

2.1.3. Retsplejeloven

2.1.3.1.

Politiets tv-overvågning af steder, der ikke er frit tilgængelige, skal

ske efter reglerne i retsplejelovens § 791 a om observation. Denne bestem-

melse angår fotografering eller iagttagelse ved hjælp af kikkert eller andet

apparat af personer, og bestemmelsen omfatter dermed bl.a. tv-overvågning,

der som nævnt er defineret som vedvarende eller regelmæssigt gentagen

personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-

kamera, fotografiapparat eller lignende apparat.

Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 1 og 2, at politiet som udgangs-

punkt kan foretage tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted, såfremt

indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen,

og efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan med-

føre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.

Tv-overvågning af boliger og andre husrum er dog efter retsplejelovens

§ 791 a, stk. 3, underlagt strengere betingelser. Der skal således være be-

stemte grunde til at antage, at bevis i sagen kan opnås ved indgrebet, og ind-

grebet skal antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.

Endvidere skal efterforskningen angå en lovovertrædelse, der efter loven

kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af

straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 124,

stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 193, stk. 1, § 266 eller § 281 eller en overtræ-

delse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5. Endelig skal efterforsknin-

gen vedrøre en lovovertrædelse, som har medført eller som kan medføre fare

for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

Tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted, som den, der angiver at være

forurettet ved lovovertrædelsen, har rådighed over, er ifølge retsplejelovens

§ 791 a, stk. 4, ikke omfattet af de beskrevne regler, såfremt den pågældende

meddeler skriftligt samtykke til tv-overvågning. Det betyder, at når der fo-

religger sådant samtykke, gælder retsplejelovens materielle og processuelle

regler om observation ikke, og politiet kan i så fald foretage tv-overvågning,

i det omfang det er sagligt og proportionalt.

Retsplejelovens § 791 a, stk. 7, fastslår, at observation – og derunder tv-

overvågning – ikke må foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sa-

gens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at

forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 782, stk. 2, at tv-

overvågning ikke må foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse

med personer, der efter retsplejelovens § 170 er udelukket fra at afgive for-

klaring som vidne.

Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 783, at politiets tv-

overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted som udgangspunkt sker efter

rettens kendelse, men at politiet dog kan træffe beslutning om at foretage

indgrebet, såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse

skulle afventes. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 ti-

mer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten.

I rettens kendelse fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan fo-

retages, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 783, stk. 3. Dette tids-

rum skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet

kan ved kendelse forlænges med højst 4 uger ad gangen.

Inden retten træffer afgørelse om tv-overvågning, skal der beskikkes en ad-

vokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed til

at udtale sig, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 784.

Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 788, stk. 1, og stk.

2, nr. 2, at der efter afslutningen af en tv-overvågning af et ikke frit tilgæn-

geligt sted som udgangspunkt skal gives meddelelse til den, der har rådig-

hed over det pågældende sted. Retten kan dog under nærmere angivne be-

tingelser efter begæring fra politiet beslutte, at underretning skal undlades

eller udsættes, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 788, stk. 4.

Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 789, at hvis politiet

ved en tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted får oplysning om en

lovovertrædelse, der ikke kunne danne grundlag for indgrebet (tilfældig-

hedsfund), kan politiet anvende oplysningen som led i efterforskningen af

den pågældende lovovertrædelse, men som udgangspunkt ikke anvende op-

lysningen som bevis i retten. Retten kan dog bestemme, at oplysningen kan

anvende som bevis i retten, såfremt andre efterforskningsskridt ikke vil være

egnede til at sikre bevis i sagen, sagen angår en lovovertrædelse, der efter

loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og retten i øv-

rigt finder det ubetænkeligt.

Endelig følger det af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 791, at op-

tagelser mv. af det, der ved en tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted

er kommet til politiets kendskab, som udgangspunkt skal tilintetgøres, hvis

der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede

grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives. Er materialet fort-

sat af efterforskningsmæssig betydning, kan tilintetgørelse undlades eller

udsættes i et nærmere fastsat tidsrum. Politiet indbringer spørgsmålet herom

for retten, der, inden der træffes afgørelse, skal give den beskikkede advo-

kat lejlighed til at udtale sig. Er der tale om materiale, der er tilvejebragt

som led i efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12, §§ 111-

115 og 118, ligger kompetencen til at beslutte at undlade eller udsætte tilin-

tetgørelse hos politiet.

2.1.3.2.

Ifølge retsplejelovens § 801, stk. 1, kan der efter reglerne i lovens

kapitel 74 bl.a. foretages beslaglæggelse til sikring af bevismidler.

Efter retsplejelovens § 803 kan genstande, som en person, der ikke er

mistænkt, har rådighed over, beslaglægges som led i efterforskningen af en

lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, bl.a. hvis der er grund til

at antage, at genstanden bl.a. kan tjene som bevis. En genstand kan tjene

som bevis, ikke blot hvis den kan tænkes at indgå som en del af anklage-

myndighedens bevisførelse i retten, men også hvis den (kun) skal anvendes

til oplysning af sagen i forbindelse med politiets efterforskning. Det er ikke

nødvendigt, at der er rettet mistanke mod en bestemt person, hvis der er for-

modning om, at en strafbar handling er begået, og den pågældende ting kan

have betydning som bevis.

Endvidere kan der bl.a. efter retsplejelovens § 804, stk. 1, som led i efter-

forskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, med-

deles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere

genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som den

pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis.

Desuden følger det af retsplejelovens § 805, stk. 1, at beslaglæggelse ikke

må foretages, og pålæg om edition ikke må meddeles, såfremt indgrebet står

i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgre-

bet kan antages at medføre.

Efter retsplejelovens § 806, stk. 1, træffes afgørelse om beslaglæggelse og

om pålæg om edition efter politiets begæring.

Ifølge retsplejelovens § 806, stk. 2, træffes afgørelsen af retten ved kendelse.

Endvidere følger det af bestemmelsen, at der i kendelsen skal anføres de

konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for

indgrebet er opfyldt, og at kendelsen til enhver tid kan omgøres.

Efter retsplejelovens § 806, stk. 4, kan politiet imidlertid træffe beslutning

om beslaglæggelse og om edition, såfremt indgrebets øjemed ville forspil-

des, hvis retskendelse skulle afventes. Hvis den, indgrebet retter sig mod,

fremsætter anmodning om forelæggelse af sagen for retten, skal politiet sna-

rest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved ken-

delse afgør, om indgrebet kan godkendes. Inden retten træffer afgørelse, skal

der efter § 806, stk. 6, være givet den, som indgrebet retter sig mod, adgang

til at udtale sig.

Ifølge retsplejelovens § 807, stk. 1, iværksætter politiet beslaglæggelse. Fo-

retages beslaglæggelse på grundlag af en retskendelse, skal denne på begæ-

ring forevises for den, som indgrebet retter sig imod. Foretages beslaglæg-

gelsen efter § 806, stk. 4, skal politiet vejlede den pågældende om adgangen

til at få spørgsmålet indbragt for retten.

Ifølge retsplejelovens § 807, stk. 2, foranlediger politiet ved henvendelse til

den, som indgrebet retter sig imod, at en kendelse om edition opfyldes. Ret-

tens kendelse skal på begæring forevises den pågældende. Afviser den på-

gældende uden lovlig grund at efterkomme pålægget, kan retten træffe be-

slutning om anvendelse af de i § 178 nævnte tvangsmidler (dvs. bøde,

tvangsbøder, forvaring mv.). Politiet kan derimod ikke gennemtvinge et på-

læg om edition ved umiddelbar magtanvendelse, men vil i nogle tilfælde

kunne opnå samme resultat ved en beslaglæggelse.

Efter retsplejelovens § 807 e, stk. 1, kan retten ved kendelse træffe beslut-

ning om, at der foretages beslaglæggelse, uden at den mistænkte eller andre

gøres bekendt hermed (hemmelig beslaglæggelse), hvis det er af afgørende

betydning for efterforskningen.

I rettens kendelse fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan fo-

retages, og dette tidsrum skal være så kort som muligt og må ikke overstige

4 uger, men kan ved kendelse forlænges med højst 4 uger ad gangen jf.

§ 783, stk. 3, jf. § 807 e, stk. 2.

Vil indgrebets øjemed forspildes, hvis retskendelse skal afventes, kan poli-

tiet træffe beslutning om at foretage indgrebet, og i givet fald skal politiet

senest 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten, jf.

§ 783, stk. 4, jf. § 807 e, stk. 2. Efter bestemmelsen afgør retten ved ken-

delse, om indgrebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes, og i be-

kræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1, 2.-3. pkt., og stk. 3. Burde ind-

grebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddel-

else herom til Justitsministeriet.

Efter retsplejelovens § 784, stk. 1, jf. § 807 e, stk. 2, skal der beskikkes en

advokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed

til at udtale sig.

Ifølge retsplejelovens § 788, stk. 1, jf. § 807 e, stk. 2, skal der efter afslut-

ningen af det hemmelige indgreb gives underretning herom. Dog følger det

af § 788, stk. 4, at underretning kan undlades eller udsættes af retten på be-

gæring fra politiet, hvis underretning vil være til skade for efterforskningen

mv.

2.1.4. Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per-

sonoplysninger

Behandling af personoplysninger for politiet og andre retshåndhævende

myndigheder til retshåndhævelsesformål er generelt reguleret i lov om rets-

håndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhæ-

velsesloven). Loven finder dog ikke anvendelse på PET.

Med retshåndhævelsesformål forstås forebyggelse, efterforskning, afsløring

eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferet-

lige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod

den offentlige sikkerhed.

Retshåndhævelseslovens § 4 indeholder en række grundlæggende princip-

per for den dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder om indsam-

ling, ajourføring og opbevaring mv. Behandling af oplysninger skal bl.a. ske

i overensstemmelse med »god databehandlingsskik« og under hensyn til op-

lysningernes karakter, jf. § 4, stk. 1. Dette indebærer, at behandlingen skal

være rimelig og lovlig. Indsamling af oplysninger må endvidere kun ske til

udtrykkeligt angivne og saglige retshåndhævelsesformål, og senere behand-

ling af oplysningerne må ikke være uforenelige med disse formål, jf. § 4,

stk. 2.

Det vil eksempelvis være i strid med saglighedskravet, hvis politiet gennem-

ser optagelser fra en tv-overvågning, uden at dette har et sagligt retshånd-

hævelsesformål.

Efter § 4, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante og til-

strækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de

formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysnin-

gerne senere behandles.

Retshåndhævelseslovens §§ 9 og 10 indeholder en række bestemmelser om,

hvornår indsamling, registrering, videregivelse og anden behandling af per-

sonoplysninger må ske (behandlingsbetingelser). Behandling af personop-

lysninger i forbindelse med tv-overvågning kan derfor kun ske, hvis disse

betingelser er opfyldt.

Efter retshåndhævelseslovens § 9 kan behandling af ikke-følsomme perso-

noplysninger (dvs. alle andre oplysninger end følsomme oplysninger omfat-

tet af lovens § 10) ske, når behandlingen er nødvendig for at forebygge, ef-

terforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde straf-

feretlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler

mod den offentlige sikkerhed.

Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 1, gælder et almindeligt forbud mod

behandling af oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs

eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, geneti-

ske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk

person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksu-

elle forhold eller seksuelle orientering.

Efter § 10, stk. 2, må sådanne oplysninger dog behandles, når det er strengt

nødvendigt og sker af hensyn til retshåndhævelsesformål, herunder for at

beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser, el-

ler hvis behandlingen vedrører oplysninger, som tydeligvis er offentliggjort

af den registrerede.

PET’s behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning

er reguleret af PET-loven samt almindelige forvaltningsretlige principper.

Af PET-lovens § 6 a fremgår bl.a., at oplysninger skal behandles i overens-

stemmelse med god databehandlingsskik. Behandling af oplysninger skal

ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke

være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der

alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for

uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke

omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil op-

lysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behand-

les. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages

fornøden ajourføring af oplysningerne. Der skal endvidere foretages den

fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende

oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal sna-

rest muligt slettes eller berigtiges.

Oplysninger, som behandles, må ikke opbevares på en måde, der giver mu-

lighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der

er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning for an-

dre myndigheder end retshåndhævende myndigheder er reguleret af databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.1. Politiets overtagelse af tv-overvågning

Offentlige myndigheder foretager eller kan foretage tv-overvågning en

række steder. For eksempel har kommunerne mulighed for at foretage tv-

overvågning med henblik på at fremme trygheden i områder i nær tilknyt-

ning til visse udsatte boligområder, som samtidig tv-overvåges af boligor-

ganisationer eller lignende på grund af væsentlige hensyn til kriminalitets-

bekæmpelse.

Endvidere foretager mange trafikselskaber tv-overvågning af offentlige

transportmidler, tog- og metrostationer og færgelejer. Desuden er der bu-

tikscentre, som har opsat tv-overvågning, og der findes også tv-overvågning

i visse idrætsparker og på visse koncertsteder.

Det er ofte essentielt i forbindelse med politiets, herunder PET’s, afværgelse

af særligt alvorlige forbrydelser – eksempelvis terrorhændelser – at politiet

hurtigst muligt kan danne sig et overblik over en mulig gerningsmands eller

gerningsmænds færden. I den forbindelse vil hurtig adgang til tv-overvåg-

ning ofte være et relevant redskab i forhold til at finde oplysninger om mu-

lige gerningsmænds færden.

Det kan således være af stor betydning for politiets mulighed for at løse sine

opgaver med at afværge og efterforske særligt alvorlige forbrydelser at få

adgang til at benytte tv-overvågning, som er etableret af andre offentlige

myndigheder og private selskaber, foreninger mv.

Det kan eksempelvis være tilfældet i en situation, hvor politiet er kommet i

besiddelse af oplysninger om, at en eller flere gerningsmænd har til hensigt

at begå et terrorangreb. Det kan også være tilfældet i en situation, hvor en

eller flere gerningsmænd allerede har udført et angreb. I begge situationer

vil det være nødvendigt hurtigt at få udfundet og pågrebet gerningsmænd,

enten inden angrebet bliver udført eller med henblik på retsforfølgelse og

afværgelse af eventuelle yderligere angreb.

Til det formål vil en adgang til at benytte relevant tv-overvågning kunne

være af afgørende betydning. Dette gælder særligt i pludseligt opståede si-

tuationer, hvor andre sporingsmetoder og efterforskningstiltag mv. ikke er

lige så anvendelige til i tide at tilvejebringe de nødvendige oplysninger.

Erfaringerne har vist vigtigheden af at have adgang til tv-overvågning. I for-

bindelse med terrorangrebet i København i februar 2015 var det bl.a. anven-

delse af tv-overvågning i et boligområde, der gjorde det muligt for politiet

at kortlægge en del af den formodede gerningsmands færden.

Det er endvidere erfaringen, at personer, der begår særligt alvorlige forbry-

delser, ofte befinder sig i områder, eksempelvis visse boligområder, hvor de

er vanskelige at opspore. Ved at benytte allerede eksisterende tv-overvåg-

ning vil politiet hurtigere kunne finde en formodet gerningsmand og samti-

dig operere i det skjulte, hvilket kan være afgørende i sådanne områder.

Der kan også være tale om områder, hvor der befinder sig store menneske-

mængder, f.eks. togstationer, butikscentre, fodboldstadioner eller koncert-

steder. Her vil menneskemængden kunne vanskeliggøre opsporingen af en

formodet gerningsmand. Ved at benytte tv-overvågning vil politiet hurtigere

kunne overskue en menneskemængde og finde en bestemt person. Sådanne

steder ses i øvrigt på baggrund af erfaringer fra udlandet at være oplagte

terrormål.

Endvidere kan en formodet gerningsmand befinde sig i transportmidler så-

som bil, bus, tog eller metro. Ved at benytte tv-overvågning vil politiet hurti-

gere kunne lokalisere, om den relevante person f.eks. befinder sig i et be-

stemt offentligt transportmiddel eller kører på en bestemt vejstrækning eller

bro i bil.

Desuden findes der en række steder, hvor politiet efter en konkret vurdering

fører skærpet tilsyn. Det er typisk steder, der efter PET’s vurdering kan være

særligt udsatte for eventuelle angreb. Skulle et sådant angreb være nært fo-

restående eller finde sted, vil benyttelsen af nærliggende tv-overvågning

kunne være af stor betydning for identifikation af en formodet gernings-

mand.

Reglerne om edition giver politiet mulighed for under visse betingelser at

pålægge andre myndigheder og private at udlevere lagrede optagelser af tv-

overvågning. Endvidere kan politiet under visse betingelser beslaglægge så-

danne optagelser. Edition og beslaglæggelse kan i hastende tilfælde beslut-

tes af politiet med mulighed for efterfølgende domstolsprøvelse. Retspleje-

loven sikrer dermed allerede i dag, at politiet i nødvendigt omfang hurtigt

kan få adgang til lagrede optagelser af tv-overvågning.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan der imidlertid også være behov for,

at politiet får en fremadrettet adgang til andre myndigheders eller privates

tv-overvågning, sådan at politiet løbende kan benytte tv-overvågningen. Der

bør derfor indføres en ny bestemmelse herom i retsplejeloven.

Politiets overtagelse af andre myndigheders eller privates tv-overvågning

kan efter omstændighederne udgøre et væsentligt indgreb både i forhold til

myndighedens eller den privates behov for under udførelsen af sine opga-

ver eller virksomhed selv at have adgang til tv-overvågningen og i forhold

til de personer, som tv-overvåges. For at opfylde formålet vil der desuden

kunne være behov for at overtage tv-overvågningen i forholdsvis store om-

råder, eksempelvis en hel bydel, sådan at indgrebet potentielt kan berøre ad-

skillige tv-overvågninger og mange mennesker.

Politiets adgang til at overtage tv-overvågning bør på denne baggrund efter

Justitsministeriets opfattelse være begrænset til ekstraordinære situationer,

hvor der er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge alvorlig

kriminalitet, som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for

betydelige samfundsværdier.

Indgrebet bør være begrænset til et kort tidsrum, som fastsættes af retten ved

kendelse. Tidsrummet bør kunne forlænges ved en ny retskendelse. I ha-

stende tilfælde bør politiet kunne iværksætte indgrebet uden at afvente ret-

skendelse, men således at sagen forelægges for retten inden 24 timer. Under

rettens behandling bør der medvirke en beskikket advokat, som varetager

interesserne for både den, der har rådighed over tv-overvågningen, og dem,

der tv-overvåges.

Den, der har rådighed over tv-overvågningen, bør have pligt til at bistå po-

litiet med at overtage tv-overvågningen.

Det vil efter omstændighederne være af stor betydning for politiet, at over-

tagelse og benyttelse af en anden myndigheds eller en privats tv-overvåg-

ning så vidt muligt kan hemmeligholdes. I forbindelse med en terrortrussel

vil det eksempelvis ofte være af afgørende betydning, at eventuelle opera-

tioner hemmeligholdes, samt at så få som muligt får kendskab til de indgreb,

politiet foretager. Ved indhentning af materiale fra eksterne parter udvides

kredsen med kendskab til politiets operationer, hvilket bl.a. kan kompromit-

tere politiets muligheder for at afværge et terrorangreb.

Politiet bør bl.a. på den baggrund også have mulighed for selv med magt at

overtage tv-overvågningen og herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvor-

fra tv-overvågningen kan overtages.

2.2.2. Klarere rammer for privates tv-overvågning

Mange private, herunder erhvervsdrivende, foretager tv-overvågning i dag.

Tv-overvågningen sker både af områder, som ikke benyttes til almindelig

færdsel, såvel som af områder, der benyttes til almindelig færdsel.

Private, der ønsker at foretage tv-overvågning af områder, der benyttes til

almindelig færdsel, oplever dog ofte i praksis, at det kan være vanskeligt at

vurdere, om en påtænkt tv-overvågning vil være i overensstemmelse med

reglerne i tv-overvågningsloven eller ej.

Det har i praksis også ofte vist sig vanskeligt at vurdere lovligheden af tv-

overvågning i forbindelse med håndhævelsen af reglerne i tv-overvågnings-

loven.

Det er vigtigt at tvivl om, hvor der må, og hvor der ikke må, foretages tv-

overvågning undgås i videst muligt omfang. Dette gælder både i forhold til

dem, som ønsker at foretage tv-overvågning, såvel som for dem, der skal

håndhæve reglerne. Det gælder endvidere af hensyn til det enkelte individ,

der ikke skal tv-overvåges ud over, hvad der er lovligt.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der således et behov for at præcisere

reglerne for tv-overvågning, således at der skabes klarere rammer for, hvor-

når private lovligt kan foretages tv-overvågning af egne indgange og faca-

der. Derudover er der efter Justitsministeriets opfattelse et behov for, at der

skabes klarere rammer for, hvornår private kan tv-overvåge arealer, som lig-

ger i tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes el-

ler kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når

overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der endvidere og i forlængelse af oven-

stående et behov for, at der foretages mindre tilpasninger af tv-overvåg-

ningsloven, herunder lovtekniske ændringer.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.2. nedenfor vedrørende lovforslagets

udformning.

2.2.3. Udvidelse af adgangen til at foretage tv-overvågning for

private

2.2.3.1.

Af tv-overvågningsloven fremgår i dag en udtømmende opregning

af, hvilke private virksomhedstyper der lovligt må foretage tv-overvågning

(der er forbundet med optagelse af billeder) af egne indgange og facader

samt arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil.

Den nugældende udtømmende opregning bygger på, at formålet er krimina-

litetsbekæmpelse, og at der derfor må tages hensyn til, hvilke erhvervsdri-

vende der har det største behov for at kunne gennemføre denne form for

overvågning.

Tv-overvågning generelt set har som også anført af tv-overvågningsudval-

get, jf. herom ovenfor under punkt 2.1.1., ikke alene til formål at beskytte

økonomiske værdier for de virksomheder mv., som etablerer overvågnin-

gen, men tilsigter også at beskytte bl.a. ansatte og kunder mod fysiske over-

greb i form af f.eks. røveri eller anden grov kriminalitet. Overvågningen har

ligeledes til formål at beskytte de personer, som tilfældigt overværer krimi-

nalitet.

Engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, vil på

samme måde som butikker, hvorfra der foregår detailsalg, ligge inde med

en mængde varer, der har en økonomisk værdi. Derudover vil sådanne en-

grosvirksomheder på samme måde som butikker, hvorfra der foregår de-

tailsalg, også have en række ansatte samt kunder, der kommer ind i virk-

somheden fra det offentlige rum og fra områder, som benyttes til alminde-

lig færdsel, og som køber eller får udleveret varer fra virksomheden.

Det er på den baggrund vanskeligt at argumentere for, hvordan en butik,

hvorfra der foregår detailsalg, har et særligt behov for at kunne gennemføre

tv-overvågning af egne indgange og facader samt arealer, som ligger i di-

rekte tilknytning hertil, af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, mens en en-

grosvirksomhed, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, der i prin-

cippet kan sælge de samme varer som den førnævnte butik, men som har et

andet kundegrundlag, ikke har en sådan mulighed.

På den baggrund er der derfor efter Justitsministeriets opfattelse et behov

for, at engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer,

i samme grad som de i tv-overvågningsloven opregnede virksomhedstyper

har mulighed for at foretage tv-overvågning af egne indgange og facader

samt arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil.

2.2.3.2.

I tv-overvågningsloven er der i dag alene en begrænset kreds af pri-

vate, der er undtaget fra forbuddet mod tv-overvågning af områder, som be-

nyttes til almindelig færdsel, ligesom en sådan tv-overvågning er stedligt af-

grænset til de specifikke områder, som angives i loven, jf. også ovenfor un-

der punkt 2.1.1.

Med henblik på at understøtte samfundets beredskab mod mere alvorlige

sikkerhedstrusler er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for, at mu-

lighederne for privates tv-overvågning i visse tilfælde udvides.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse således behov for, at der i tv-over-

vågningsloven indsættes en bestemmelse, der giver mulighed for, at private

efter ansøgning til politiet i særlige tilfælde kan gives tilladelse til at fore-

tage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det er nødvendigt for at

imødegå en sikkerhedstrussel.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.3. nedenfor vedrørende lovforslagets

udformning.

2.2.4. Udvidelse af muligheden for at opbevare optagelser

Efter tv-overvågningsloven skal billed- og lydoptagelser med personoplys-

ninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyg-

gende øjemed, som udgangspunkt slettes, senest 30 dage efter at optagel-

serne er foretaget.

Der er dog mulighed for at opbevare sådanne optagelser i et længere tids-

rum, hvis det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af

en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i kriminalitetsforebyg-

gende øjemed efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2, jf. tv-overvågnings-

lovens § 4 c, stk. 5.

Der er derimod ikke mulighed for at opbevare sådanne optagelser i et læn-

gere tidsrum, hvis optagelserne dokumenterer et formodet strafbart forhold,

og et sådant strafbart forhold er anmeldt til politiet, men hvor det ikke har

været muligt at overdrage optagelserne til politiet inden for 30 dage.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan denne retstilstand medføre en række

uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis, hvor private på den ene side skal

slette optagelser inden for 30 dage, men hvor de på den anden side ønsker

at bistå politiet i forbindelse med opklaring af strafbare forhold ved at bi-

drage med bevismateriale i form af optagelser, der er optaget i forbindelse

med tv-overvågning.

For at sikre at ovennævnte uhensigtsmæssige konsekvenser undgås, er der

efter Justitsministeriets opfattelse behov for, at muligheden for at opbevare

optagelser ud over 30 dage i tv-overvågningsloven udvides.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.4. nedenfor vedrørende lovforslagets

udformning.

2.3. Lovforslagets udformning

2.3.1. Politiets overtagelse af tv-overvågning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens kapitel 71, som

giver politiet mulighed for at overtage tv-overvågning i et område, hvis der

er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge, at der begås en lo-

vovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover

eller udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og

som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige

samfundsværdier.

Forslaget indebærer, at politiet vil kunne overtage og benytte tv-overvåg-

ning uden samtykke fra den offentlige myndighed eller private, der råder

over den pågældende tv-overvågning.

Det foreslås, at indgrebet som udgangspunkt skal ske efter retskendelse,

men at politiet dog i hastende tilfælde kan iværksætte indgrebet uden at af-

vente retskendelse, men således at politiet i så fald forelægger sagen for ret-

ten snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse.

Det foreslås, at den, der har rådighed over en tv-overvågning, skal have pligt

til at bistå politiet med at overtage den pågældende tv-overvågning. Det fo-

reslås endvidere, at der ved manglende opfyldelse af pligten kan anvendes

samme tvangsmidler som over for modvillige vidner.

Det foreslås, at politiet i nødvendigt omfang kan overtage tv-overvågning

med magt, herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen

kan overtages.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til retsplejelovens § 791 e),

og bemærkningerne hertil.

2.3.2. Klarere rammer for tv-overvågning

Det foreslås, at det i tv-overvågningsloven præciseres, hvad der forstås ved

egne indgange og facader i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,

litra a.

Forslaget indebærer, at det vil blive tydeligere, hvad der forstås ved de før-

nævnte områder, således at det bliver lettere at gennemskue for alle, der skal

administrere efter reglerne, hvornår private må foretage tv-overvågning (der

er forbundet med optagelse af billeder) heraf.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 3-4, og bemærknin-

gerne hertil.

Herudover ønsker Justitsministeriet at tydeliggøre, hvilket område som kan

tv-overvåges i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,

litra b.

Forslaget indebærer, at det vil blive tydeligere, hvornår private kan tv-over-

våge arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne indgange og faca-

der.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærknin-

gerne hertil.

Det foreslås herudover med lovforslaget, at det i tv-overvågningsloven ty-

deliggøres, hvilken bestemmelse, som undtagelserne til forbuddet mod pri-

vates tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyt-

tes til almindelig færdsel, relaterer sig til.

Forslaget er af teknisk karakter og indebærer ikke en ændring af gældende

ret, idet der alene vil være tale om en præcisering af lovteksten.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærknin-

gerne hertil.

2.3.3. Udvidelse af adgangen til at foretage tv-overvågning for

private

Det foreslås, at opregningen i tv-overvågningsloven af, hvilke private der

kan foretage tv-overvågning (der er forbundet med optagelse af billeder) af

egne indgange og facader og arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne

indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som ad-

gangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen er klart

nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, udvides, således at en-

grosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, tilføjes.

Forslaget indebærer, at engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og ud-

levering af varer, i samme grad som de i tv-overvågningsloven nævnte virk-

somhedstyper, får mulighed for at tv-overvåge egne indgange og facader

samt arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at private efter ansøgning til politiet i særlige til-

fælde kan gives tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt

omfang, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. Det fo-

reslås, at en tilladelse kan gives for 5 år ad gangen og, hvor det skønnes re-

levant, kan være underlagt vilkår. Det foreslås endvidere udtrykkeligt fast-

sat, at optagelser, der omfattes af den foreslåede bestemmelse, alene må vi-

deregives til politiet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.3.4. Udvidelse af muligheden for at opbevare optagelser

Det foreslås, at bestemmelsen i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, udvi-

des, således at der gives mulighed for, at billed- og lydoptagelser med per-

sonoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminali-

tetsforebyggende øjemed, kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i

lovens § 4 c, stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmel-

delse om strafbart forhold.

Forslaget vil indebære, at der i tilfælde, hvor et formodet strafbart forhold

er dokumenteret ved en optagelse, og som er anmeldt til politiet i overens-

stemmelse med retsplejelovens § 742, men hvor det ikke har været muligt

at overdrage optagelsen til politiet inden for den frist, der er angivet i tv-

overvågningslovens § 4 c, stk. 4, vil der kunne ske opbevaring heraf i et læn-

gere tidsrum, end hvad der følger af denne frist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven

Som det fremgår ovenfor under punkt 2.1.2., gælder databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven for behandling af personoplysninger, der

helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på

anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil

blive indeholdt i et register. Af databeskyttelseslovens § 2, stk. 4, følger det,

at databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen gælder for enhver

form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.

Som også nævnt ovenfor under punkt 2.1.2. er der efter databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 2 og 3, mulighed for at opretholde og indføre mere

specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med arti-

kel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for-

pligtelse eller i samfundets interesse. Derudover gælder der særlige regler i

databeskyttelsesforordningens artikel 10 og databeskyttelseslovens § 8 for

så vidt angår behandling af personoplysninger om strafbare forhold.

Med lovforslaget indføres der nationale særregler for behandling af ikke-

følsomme personoplysninger og personoplysninger vedrørende strafbare

forhold.

Det vurderes, at der er mulighed for at indføre de med lovforslaget foreslå-

ede bestemmelser i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og

dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger. Vurde-

ringen af lovforslaget har taget udgangspunkt i de kriterier, som fremgår af

betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – og de retlige ram-

mer for dansk lovgivning i forhold til indførelse af nye nationale særregler

for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, jf. betænkning nr.

1565, del I – bind 1, side 168 ff.

I den forbindelse bemærkes det, at for så vidt angår lovforslagets bestem-

melser og behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger i medfør

heraf, er det vurderingen, at der er hjemmel hertil i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandling af personoplysninger efter

lovforslaget vil være nødvendig af hensyn til opgaver i samfundets inter-

esse, jf. betænkning nr. 1565, del I – bind 1, side 169.

Det bemærkes om databeskyttelsesforordningens råderum for nationale be-

stemmelser om behandling af personoplysninger, at sådanne nationale be-

stemmelser om, hvornår man må og ikke må behandle oplysninger, kan –

som tilfældet er med dette lovforslag – rette sig mod private aktører.

Se i den forbindelse f.eks. ordlyden af databeskyttelsesforordningens artikel

55, der vedrører tilsynsmyndighedens kompetence. Det følger således af da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 55, stk. 2, 1. pkt., at hvis behandling fo-

retages af offentlige myndigheder eller af private organer, der handler på

grundlag af artikel 6, stk. 1, litra c) eller e), er tilsynsmyndigheden i den på-

gældende medlemsstat kompetent. Se også betænkning nr. 1565, del I – bind

1, side 159f. og 162f.

For så vidt angår lovforslaget og behandlingen af personoplysninger om

strafbare forhold i medfør heraf og overensstemmelse med databeskyttel-

sesforordningens artikel 10, er det vurderingen, at lovforslaget vil udgøre

hjemmel i national ret til behandling af personoplysningerne. Med lovfor-

slaget vil der endvidere gives passende garantier for registreredes rettighe-

der og frihedsrettigheder.

Foruden det ovenstående skal det endvidere bemærkes, at lovforslaget vil

gå forud for reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6 og 8, jf. databeskyttel-

seslovens § 1, stk. 3.

Herudover skal det bemærkes, at de grundlæggende principper i forordnin-

gens artikel 5 altid skal iagttages i forbindelse med behandling af personop-

lysninger.

Det vurderes, at lovforslaget kan indføres inden for rammerne af databe-

skyttelsesforordningens artikel 5, jf. betænkning nr. 1565, del I – bind 1,

side 170.

Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige bestemmelser i databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven også skal iagttages, når personop-

lysninger behandles efter lovforslagets bestemmelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Med lovforslaget indføres der en hjemmel til, at politiet i ekstraordinære si-

tuationer kan overtage tv-overvågning for at forebygge særligt alvorlige for-

brydelser.

Såfremt der skal foretages mindre tilpasninger af politiets, herunder PET’s,

it-systemer med henblik på, at politiet i praksis kan drage størst mulig for-

del af den foreslåede adgang til at overtage tv-overvågning, vil de begræn-

sede udgifter hertil i givet fald blive afholdt inden for politiets og PET’s ek-

sisterende økonomiske rammer.

I forhold til den foreslåede ændring af tv-overvågningsloven vil eventuelle

begrænsede merudgifter forbundet med politiets administrationen af ansøg-

ninger om tilladelse til i særlige tilfælde at foretage tv-overvågning i nær-

mere bestemt omfang, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerheds-

trussel vil blive afholdt inden for politiets eksisterende økonomiske rammer.

Den øgede adgang for private til i visse tilfælde at foretage tv-overvågning

indebærer en begrænset udvidelse af de fysiske og juridiske personer, som

vil kunne indsamle og behandle personoplysninger i forbindelse med tv-

overvågning. Eventuelle begrænsede merudgifter i forbindelse med Datatil-

synets tilsyn med disse fysiske og juridiske personer vil blive afholdt inden

for Datatilsynets eksisterende økonomiske rammer.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet af betydning.

Principperne for agil erhvervsrettet lovgivning vurderes ikke at være rele-

vante for lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Der henvises til bemærkningerne ovenfor under punkt 3, hvorefter det er Ju-

stitsministeriets vurdering, at de foreslåede ændringer af tv-overvågnings-

loven kan indføres inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2018 til den

[xxx] 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL – Dan-

marks Almene Boliger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Copenhagen

Business School (CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik og Filo-

sofi, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Universitet – DTU Diplom

– Center for Diplomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Taxi Råd, Dan-

ske Advokater, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Udlejere, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommer-

forening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes

Landsorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsfor-

valtningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands

Selvstyre, Handelshøjskolen – Århus Universitet, HK, HORESTA, Højeste-

ret, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Ju-

stitia, KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Liberale Erhvervs Råd,

Politidirektørforeningen, Politiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige byretter, samt-

lige kommuner, samtlige ministerier, samtlige regioner, SikkerhedsBran-

chen, Syddansk Universitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og

Handelsretten, Trafikselskaberne i Danmark, Vestre Landsret, Østre Lands-

ret, Aalborg Universitet – Juridisk Institut – Det Samfundsfaglige Fakultet,

Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet – Juridisk Institut.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Økonomiske

konse- Ingen af betydning

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Eventuelle begræn-

sede udgifter til til-

pasning af politiets it-

systemer vil blive af-

holdt inden for poli-

tiets eksisterende

økonomiske rammer.

Eventuelle begræn-

sede merudgifter for-

bundet med politiets

administrationen af

ansøgninger om tilla-

delse til i særlige til-

fælde at foretage tv-

overvågning i nær-

mere bestemt om-

fang, når det er nød-

vendigt for at imø-

degå en sikkerheds-

trussel vil blive af-

holdt inden for poli-

tiets eksisterende

økonomiske rammer.

Den øgede adgang for

private til i visse til-

fælde at foretage tv-

overvågning indebæ-

rer en begrænset udvi-

Implementeringskonse- Ingen

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for borgerne

delse af de fysiske og

juridiske

personer,

som vil kunne ind-

samle og behandle

personoplysninger i

forbindelse med tv-

overvågning. Eventu-

elle begrænsede mer-

udgifter i forbindelse

med Datatilsynets til-

syn med disse fysiske

og juridiske personer

vil blive afholdt inden

for Datatilsynets eksi-

sterende økonomiske

rammer.

Såfremt der skal fore-

tages mindre tilpas-

ninger af politiets,

herunder PET’s, it-

systemer med henblik

på, at politiet i praksis

kan drage størst mulig

fordel af den foreslå-

ede adgang til at over-

tage tv-overvågning,

vil de begrænsede ud-

gifter hertil i givet

fald blive afholdt in-

den for politiets og

PET’s eksisterende

økonomiske rammer.

Ingen af betydning

Ingen

Miljømæssige

kvenser

konse- Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Det er Justitsministeriets vurdering, at de fore-

slåede ændringer af tv-overvågningsloven kan

indføres inden for rammerne af databeskyttel-

sesforordningen.

Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-

retlige aspekter.

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af erhvervs-

rettet

EU-regulering

/Går videre end mini-

mumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af overskriften til kapitel 71 i retsplejeloven, at dette kapitel i dag

vedrører indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning,

forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation og blokering

af hjemmesider.

Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til også at omfatte overtagelse af

tv-overvågning.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte

en ny bestemmelse om overtagelse af tv-overvågning i kapitel 71 i retspleje-

loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Overskriften vil herefter omhandle indgreb i meddelelseshemmeligheden,

observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller tele-

kommunikation, blokering af hjemmesider og overtagelse af tv-overvåg-

ning.

Til nr. 2

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejeloven om politiets

overtagelse af tv-overvågning.

Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen perso-

novervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera,

fotografiapparat eller lignende apparat, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om tv-

overvågning.

Den foreslåede bestemmelse gælder, uanset om tv-overvågningen er omfat-

tet af tv-overvågningsloven.

Det foreslås, at politiet fra andre myndigheder og private under nærmere an-

givne betingelser kan overtage tv-overvågning i et område.

Det betyder, at politiet, når betingelserne er opfyldt, kan få – og om nødven-

digt selv skaffe sig – adgang til at se, transmittere og optage billeder fra tv-

overvågning, som andre myndigheder eller private har rådighed over.

Denne adgang gælder fra indgrebets iværksættelse. Såfremt politiet har be-

hov for at se eller få kopi af lagrede optagelser af tv-overvågning fra før ind-

grebets iværksættelse, kan det, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, ske ef-

ter reglerne om edition og beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 (der

ikke foreslås ændret).

Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har overtaget tv-

overvågning, har politiet valgfrihed med hensyn til, i hvilket omfang poli-

tiet vil benytte det overtagne udstyr til at se, transmittere og optage billeder,

og i hvilket omfang politiet anvender eget udstyr hertil. Hvis politiet ønsker

det, og det er teknisk muligt, kan politiets adgang til at se, transmittere og

optage billeder også ske ved fjernadgang. Politiets overtagelse af tv-over-

vågning giver også politiet adgang til at ændre f.eks. kameravinkel eller

zoom, i det omfang det er teknisk muligt.

Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har overtaget tv-

overvågning, får politiet også råderetten over de optagelser fra tv-overvåg-

ningen, der sker, efter at politiet har overtaget tv-overvågningen. Politiet har

derfor også adgang til – efter eventuelt at have kopieret sådanne optagelser

til politiets eget udstyr – at slette optagelserne fra det overtagne udstyr, før

indgrebet afsluttes og rådigheden over udstyret gives tilbage.

Det foreslås i

stk. 1

som betingelse for overtagelse af tv-overvågning i et

område, at der er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge, at

der vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af straffe-

lovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre fare for menneskers liv eller

velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

Det er således en betingelse for at overtage tv-overvågning efter den fore-

slåede bestemmelse, at der er afgørende grunde til det med henblik på at

forebygge f.eks. terrorhandlinger. Dette indebærer, at der skal være en væ-

sentlig forøget risiko for, at der vil blive begået f.eks. en terrorhandling. Det

vil afhænge af en konkret, samlet vurdering, om der foreligger en væsentlig

forøget risiko. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor der foreligger konkrete

oplysninger om, at et terrorangreb er nært forestående.

Endvidere vil bestemmelsen i helt særlige tilfælde kunne anvendes, hvor der

ikke foreligger sådanne konkrete oplysninger, men hvor der er tale om en

begivenhed, som efter en generel vurdering kan indebære en væsentlig for-

øget risiko for f.eks. terrorangreb. Der kan bl.a. være tale om besøg af sær-

ligt udsatte udenlandske statsoverhoveder mv., som f.eks. skal optræde of-

fentligt i forbindelse med taler til offentligheden, og hvor politiet finder, at

den fornødne beskyttelse alene kan etableres ved midlertidigt at overtage tv-

overvågning i et område.

Den foreslåede bestemmelse tager navnlig sigte på at forebygge terror, men

bestemmelsen er ikke begrænset hertil. Når betingelserne for at iværksætte

indgrebet i øvrigt er opfyldt, kan politiet overtage tv-overvågning i et om-

råde med henblik på at forebygge anden alvorlig kriminalitet. Det kan f.eks.

være retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler

mv., gidsels- og kidnapningssituationer eller banderelaterede skyderier.

Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor f.eks. et terrorangreb

allerede har fundet sted, og hvor der er afgørende grunde til at overtage tv-

overvågning i et område med henblik på at forebygge yderligere angreb. Det

vil efter omstændighederne også kunne omfatte tv-overvågning i havne,

lufthavne og ved grænseovergange med henblik på at hindre en formodet

gerningsmands flugt til udlandet.

Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor der f.eks. har været et

banderelateret skyderi, og hvor der er afgørende grunde til at overtage tv-

overvågning i et område med henblik på at forebygge eksempelvis hævnan-

greb.

Det er endvidere en betingelse for indgrebet, at lovovertrædelsen kan med-

føre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsvær-

dier. Adgangen til at foretage indgreb i form af overtagelse af tv-overvåg-

ning vil således være begrænset til helt særlige situationer.

De beskrevne betingelser angår politiets overtagelse af tv-overvågning. Be-

stemmelsen regulerer ikke – og er ikke til hinder for – at politiet efter aftale

med den, der har rådighed over tv-overvågningen, forbereder en mulig se-

nere overtagelse af tv-overvågning ved på et tidligere tidspunkt at træffe tek-

niske foranstaltninger, som kan gøre en senere overtagelse af tv-overvåg-

ning i medfør af den foreslåede bestemmelse mere effektiv. Sådanne forbe-

redende tekniske foranstaltninger vil i givet fald skulle ske i overensstem-

melse med relevante regler om databeskyttelse, herunder om behandlings-

sikkerhed.

Stk. 2

indeholder en almindelig proportionalitetsregel. Indgrebet må således

ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den

krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages af forvolde den eller de

personer, som indgrebet rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Efter

stk. 3, 1. pkt.,

ligger kompetencen til at træffe bestemmelse om over-

tagelse af tv-overvågning hos retten.

I en kendelse, der tillader overtagelse af tv-overvågning, skal det angives,

hvilket område indgrebet angår, jf. stk. 3,

2. pkt.

Den nærmere afgrænsning

af området vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, og områ-

det for den konkrete overtagelse af tv-overvågning må fastlægges på bag-

grund af de forhold, som begrunder vurderingen af, at der f.eks. er en væ-

sentlig forøget risiko for et terrorangreb. Udstrækningen af det pågældende

område skal – i overensstemmelse med almindelige principper om propor-

tionalitet – være så begrænset som muligt.

Endvidere skal det i kendelsen anføres, hvilke konkrete omstændigheder i

sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. lige-

ledes stk. 3, 2. pkt.

I kendelsen skal endvidere fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgre-

bet kan foretages, jf. stk. 3,

4. pkt.

Tidsrummet skal – i overensstemmelse

med almindelige principper om proportionalitet – være så kort som muligt.

Medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, vil der som ud-

gangspunkt ikke være grundlag for at fastsætte et længere tidsrum end 48 ti-

mer. Tidsrummet kan imidlertid forlænges ved en ny kendelse, jf. stk. 3,

og 6. pkt.

En kendelse om overtagelse af tv-overvågning kan til enhver tid omgøres,

jf. stk. 3,

3. pkt.

Efter

stk. 4

kan politiet træffe en foreløbig beslutning om at overtage tv-

overvågning, hvis indgrebets øjemed ville forspildes ved at afvente en ret-

skendelse (beslutning på øjemedet). Dette kan f.eks. være relevant, hvor po-

litiet har behov for øjeblikkelig at overtage tv-overvågning i et område, ek-

sempelvis fordi politiet med kort varsel har fået oplysninger om et forestå-

ende terrorangreb, eller fordi et terrorangreb allerede er iværksat. I så fald

skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværk-

sættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgre-

bet kan godkendes, og om det kan opretholdes, samt i bekræftende fald for

hvilket tidsrum. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været fo-

retaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.

Efter

stk. 5, 1. pkt.,

påhviler det den, der har rådighed over tv-overvågning,

at bistå politiet med at overtage tv-overvågning.

Når retten har afsagt kendelse efter stk. 3, eller politiet har truffet beslutning

på øjemedet efter stk. 4, om overtagelse af tv-overvågning i et område, på-

hviler det således dem, der har rådighed over tv-overvågning i det pågæl-

dende område, efter anmodning fra politiet at bistå med, at politiet overta-

ger tv-overvågning.

Rådighed over tv-overvågning omfatter i denne sammenhæng både retlig og

faktisk rådighed. Politiet har således bl.a. valgfrihed mellem at søge bistand

til at overtage tv-overvågning hos den, der er dataansvarlig for tv-overvåg-

ningen, og hos en eventuel databehandler. Politiet kan således også vælge

at henvende sig direkte til f.eks. en it-serviceleverandør eller et sikkerheds-

firma, der har den faktiske rådighed over tv-overvågningen, herunder ved

fysisk eller elektronisk at kunne tilgå tv-overvågningen, med henblik på at

få udleveret oplysninger, der sætter politiet i stand til at overtage tv-over-

vågningen.

Afhængig af de nærmere omstændigheder kan det bl.a. omfatte at give po-

litiet adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen kan tilgås, at give politiet

adgang til at benytte det udstyr, der anvendes ved tv-overvågningen, og at

give politiet adgang til at koble politiets udstyr til tv-overvågningen, herun-

der ved fjernadgang. Det kan også omfatte at bistå politiet med at få slettet

optagelser af tv-overvågning, som er sket, mens politiet havde overtaget tv-

overvågningen, fra det overtagne udstyr, før rådigheden over udstyret gives

tilbage.

Hvis det er nødvendigt, at den, der har rådighed over tv-overvågningen, så

vidt muligt ikke bliver bekendt med politiets overtagelse af tv-overvågnin-

gen, behøver politiet ikke at gå frem efter det foreslåede stk. 5, man kan selv

med magt overtage tv-overvågningen, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 6.

Efter stk. 5,

2. pkt.,

finder retsplejelovens § 178 tilsvarende anvendelse på

den, som uden lovlig grund undlader at yde bistand efter det foreslåede stk.

5, 1. pkt.

Forslaget indebærer, at såfremt den, der har rådighed over tv-overvågning,

undlader efter anmodning at yde bistand til iværksættelse af en kendelse ef-

ter stk. 3 eller en beslutning på øjemedet efter stk. 4 om politiets overtagelse

af tv-overvågning, kan retten anvende de tvangsmidler, som fremgår af

§ 178, over for den pågældende. Retten kan f.eks. pålægge den pågældende

en bøde, jf. § 178, stk. 1, nr. 1.

Efter

stk. 6

kan politiet overtage tv-overvågning med magt, herunder skaffe

sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen kan overtages.

Det foreslåede stk. 6 gør det klart, at politiet ud over at gå frem efter stk. 5

og anmode om bistand til overtagelsen af tv-overvågning også selv kan

overtage tv-overvågningen, herunder med anvendelse af den fornødne magt.

Politiets anvendelse af magt skal i givet fald ske i overensstemmelse med

reglerne i politilovens kapitel 4. Politiets magtanvendelse skal således være

nødvendig og forsvarlig og må alene ske med midler og i en udstrækning,

der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet, jf. politi-

lovens § 16. Det skal indgå i vurderingen af forsvarligheden, om magtan-

vendelsen indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til skade, og

magt skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og såle-

des at eventuelle skader begrænses til et minimum.

Når retten har afsagt kendelse efter stk. 3, eller politiet har truffet beslutning

på øjemedet efter stk. 4, om overtagelse af tv-overvågning i et område, kan

politiet således om nødvendigt med magt overtage tv-overvågning i det på-

gældende område. Politiet kan herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvor-

fra tv-overvågningen kan overtages.

Det foreslåede stk. 6 angår for det første tilfælde, hvor politiet efter det fo-

reslåede stk. 5 forgæves har anmodet den, der har rådighed over tv-overvåg-

ningen, om at bistå med overtagelsen af tv-overvågningen. Dette gælder,

både når den pågældende nægter at bistå politiet eller ikke svarer inden for

rimelig tid set i forhold til indgrebets betydning, og når en ydet bistand til

politiet er utilstrækkelig.

Det foreslåede stk. 6 angår for det andet tilfælde, hvor politiet fravælger at

søge sådan bistand, fordi hensynet til efterforskningen eller til beskyttelse

af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller omstæn-

dighederne i øvrigt taler for, at den, der har rådighed over tv-overvågnin-

gen, så vidt muligt ikke bliver bekendt med politiets overtagelse af tv-over-

vågningen.

Overtagelse med magt efter den foreslåede bestemmelse kan ske på det sted,

hvor udstyr til tv-overvågning befinder sig, og politiet kan i den forbindelse

i nødvendigt omfang skaffe sig adgang til relevante lokaler. Afhængig af de

nærmere omstændigheder og tekniske muligheder kan en overtagelse med

magt bl.a. omfatte politiets anvendelse af udstyr til tv-overvågning, indgreb

i sådant udstyr, herunder tilkobling af politiets udstyr, og etablering af fjer-

nadgang til udstyr til tv-overvågning.

Hvis det er teknisk muligt, kan overtagelse med magt efter den foreslåede

bestemmelse også ske ved, at politiet ved fjernadgang tilgår tv-overvågnin-

gen.

Når politiet efter det foreslåede stk. 6 med magt overtager tv-overvågning,

skal det som nævnt ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, jf. po-

litilovens § 16, stk. 2.

Overtagelsen skal således ske med mindst mulig skade på eksempelvis ud-

styr og adgangsveje og med mindst mulig forstyrrelse af den almindelige

drift hos den, der har rådighed over tv-overvågningen.

Efter

stk. 7, 1. og 2. pkt.,

skal den, der har rådighed over tv-overvågning, der

har været overtaget, som udgangspunkt underrettes om indgrebet, når ind-

grebet er afsluttet, jf. henvisningen til retsplejelovens § 788, stk. 1.

Der skal derimod ikke efter den foreslåede bestemmelse ske underretning af

dem, der har været genstand for tv-overvågning fra politiets side i den peri-

ode, hvor politiet havde overtaget tv-overvågning. Er det nødvendigt for, at

en sådan person kan varetage sine interesser, skal den pågældende underret-

tes i medfør af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per-

sonoplysninger § 13, stk. 2, medmindre underretning kan udsættes, begræn-

ses eller undlades efter denne lovs § 14.

Underretningen til den, der har rådighed over tv-overvågning, der har været

overtaget, skal gives af den byret, der har truffet afgørelse efter det foreslå-

ede stk. 3 (forudgående kendelse) eller det foreslåede stk. 4 (efterfølgende

afgørelse om politiets beslutning på øjemedet), jf. henvisningen til retsplej-

elovens § 788, stk. 3. Underretning skal gives snarest muligt, såfremt poli-

tiet ikke senest 14 dage efter udløbet af det tidsrum, for hvilket indgrebet

har været tilladt, har fremsat begæring om undladelse af eller udskydelse af

underretning, jf. herom nedenfor. Kopi af underretningen skal sendes til den

advokat, der efter stk. 7, 3. pkt., jf. § 784, stk. 1, har været beskikket for den,

som indgrebet vedrører.

Retten kan dog efter begæring fra politiet beslutte, at underretning skal und-

lades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, hvis underretning vil være

til skade for efterforskningen eller til skade for efterforskningen i en anden

verserende sag, som efter loven giver grundlag for overtagelse af tv-over-

vågning, eller hvis hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om poli-

tiets efterforskningsmetoder eller omstændighederne i øvrigt taler imod un-

derretning, jf. henvisningen til retsplejelovens § 788, stk. 4. Den advokat,

der efter stk. 7, 3. pkt., jf. § 784, stk. 1, har været beskikket for den, som

indgrebet vedrører, skal have lejlighed til at udtale sig, inden retten træffer

beslutning om undladelse af eller udsættelse med underretningen.

Efter stk. 7,

3. pkt.,

finder reglerne i retsplejelovens §§ 784, 785 og 791 i

øvrigt tilsvarende anvendelse på overtagelse af tv-overvågning.

Henvisningen til retsplejelovens § 784 indebærer, at inden retten træffer af-

gørelse efter stk. 3 eller 4, skal der beskikkes en advokat for den, som ind-

grebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig, jf. § 784,

stk. 1, 1. pkt. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens kapi-

tel 12 eller 13, skal advokaten beskikkes fra den særlige kreds af advokater,

der er nævnt i § 784, stk. 2.

Den beskikkede advokat skal varetage interesserne både for dem, der har rå-

dighed over tv-overvågning i det område, som indgrebet vedrører, og for

dem, der bliver genstand for tv-overvågning fra politiets side, når politiet

overtager tv-overvågning i det pågældende område.

Retsplejelovens § 785, stk. 1, indeholder regler om den beskikkede advo-

kats indkaldelse til og deltagelse i retsmøder og adgang til politiets materi-

ale i sagen. Advokaten må ikke uden politiets samtykke sætte sig i forbin-

delse med den, over for hvem indgrebet er begæret foretaget.

Retsplejelovens § 785, stk. 2, gør reglerne om beskikkede forsvarere i kapi-

tel 66 og § 746, stk. 1, om rettens afgørelse af tvistigheder tilsvarende an-

vendelige på den beskikkede advokat. Retten kan bestemme, at den beskik-

kede advokat ikke senere under sagen kan virke som forsvarer for nogen

sigtet.

Retsplejelovens § 791 angår tilintetgørelse af det materiale, der ved indgre-

bet er kommet til politiets kendskab.

Henvisningen til retsplejelovens § 791 indebærer, at optagelser og anden

gengivelse af tv-overvågning i den periode, hvor politiet har overtaget tv-

overvågningen i et område efter stk. 1, som udgangspunkt skal tilintetgøres,

hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dan-

nede grundlag for overtagelsen af tv-overvågning. Politiet skal underrette

den advokat, der efter stk. 7, 3. pkt., jf. § 784, stk. 1, har været beskikket for

den, som indgrebet vedrører, når tilintetgørelse har fundet sted.

Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning, kan tilintetgørelse

undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum. Politiet indbringer

spørgsmålet herom for retten, der, inden der træffes afgørelse, skal give den

beskikkede advokat lejlighed til at udtale sig. Indbringelse for retten og hø-

ring af den beskikkede advokat skal dog ikke ske, når materialet er tilveje-

bragt som led i efterforskningen af overtrædelser af straffelovens kapitel 12,

§§ 111-115 og 118.

Endvidere skal politiet tilintetgøre materiale, som tilvejebringes ved overta-

gelse af tv-overvågning, og som viser sig ikke at have efterforskningsmæs-

sig betydning.

Den foreslåede bestemmelse holder sig inden for rammerne af lov om rets-

håndhævende myndigheders behandling af personoplysninger og indebærer

således ikke en fravigelse fra denne lovs principper og betingelser for be-

handling af personoplysninger.

De personoplysninger, som politiet indsamler fra den overtagne tv-overvåg-

ning, kan således i overensstemmelse med disse principper og betingelser

bl.a. behandles med henblik på at forebygge, efterforske og retsforfølge

strafbare handlinger. Optagelser fra den overtagne tv-overvågning vil såle-

des eksempelvis kunne anvendes til yderligere efterforskning eller som be-

vis under en straffesag. Dette gælder også, når overtagelsen af tv-overvåg-

ningen er ophørt.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke PET’s adgang til i medfør af PET-

loven at indhente oplysninger fra andre myndigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, at bestemmelsen i lovens §

1 ikke gælder i de tilfælde, der nævnes i § 2, stk. 1, nr. 1-4.

Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at det er bestemmelsen i

lovens § 1, stk. 1, der ikke finder anvendelse i de i § 2, stk. 1, nr. 1-4 opreg-

nede tilfælde.

Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1,

at bestemmelsen i § 1, stk. 1, ikke gælder i de tilfælde, der er nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 1-4.

Forslaget er af teknisk karakter og indebærer ikke en ændring af gældende

ret, idet der alene vil være tale om en præcisering af lovteksten.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 2

Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, at bestemmelsen i

lovens § 1 ikke gælder i forhold til tv-overvågning, der foretages af penge-

institutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder

samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne ind-

gange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne ind-

gange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som ad-

gangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen er klart

nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides, således at engrosvirksomheder,

hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, indsættes i bestemmelsens

opregning af, hvilke private der kan foretage tv-overvågning (der er forbun-

det med optagelse af billeder) af de i bestemmelsen nævnte områder.

Det vil efter dette forslag isoleret set således fremgå af tv-overvågningslo-

vens § 2, stk. 1, nr. 3, at bestemmelsen i lovens § 1 ikke gælder i forhold til

tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer,

hotel- og restaurationsvirksomheder, engrosvirksomheder, hvorfra der fore-

går salg og udlevering af varer, samt butikscentre og butikker, hvorfra der

foregår detailsalg, af egne indgange og facader samt arealer, som ligger i di-

rekte tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes el-

ler kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når

overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, jf.

dog også lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil bevirke, at engrosvirksomheder, hvorfra der

foregår salg og udlevering af varer, i samme grad som de i bestemmelsen

øvrigt nævnte private aktører kan foretage tv-overvågning af de i bestem-

melsen nævnte områder. Dette af hensyn til, at engrosvirksomheder, hvor-

fra der foregår salg og udlevering af varer, er i en sammenlignelig situation

med disse øvrige private aktører, herunder særligt i forhold til butikker,

hvorfra der foregår detailsalg.

Med udtrykket »engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udleve-

ring af varer« forstås i bestemmelsens forstand virksomheder, hvorfra der

foregår engrossalg, hvormed forstås salg og udlevering af varer til andre

virksomheder eller erhvervsdrivende. Engrosvirksomheder, hvorfra der fo-

regår salg og udlevering af varer, skal altså afsondres fra butikker, hvorfra

der foregår detailsalg, der sælger til forbrugere.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 3

Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, at bestemmel-

sen i § 1 ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksom-

heder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscen-

tre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange og facader.

Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, hvad der nærmere forstås

ved »egne indgange«. Det foreslås i den forbindelse, at det af bestemmelsen

fremgår, at der kan være tale om ind- og udgangspartier, bagindgange eller

lignende.

Det vil efter dette forslag isoleret set således fremgå af tv-overvågningslo-

vens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, at bestemmelsen i § 1 ikke gælder tv-overvåg-

ning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og

restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der fore-

går detailsalg, af egne indgange, hvorved forstås ind- og udgangspartier,

bagindgange eller lignende, og facader, jf. dog også lovforslagets § 2, nr. 2

og 4, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til at undgå tvivl om-

kring bestemmelsens anvendelsesområde.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 4

Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, at bestemmel-

sen i § 1 ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksom-

heder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscen-

tre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange og facader.

Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, hvad der nærmere forstås

ved »facader«. Det foreslås i den forbindelse, at det af bestemmelsen frem-

går, at der kan være tale om ydervægge, ydermure, butiksvinduer eller lig-

nende.

Det vil efter dette forslag isoleret set således fremgå af tv-overvågningslo-

vens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, at bestemmelsen i § 1 ikke gælder tv-overvåg-

ning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og

restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der fore-

går detailsalg, af egne indgange og facader, hvorved forstås ydervægge,

ydermure, butiksvinduer eller lignende, jf. dog også lovforslagets § 2, nr. 2

og 3, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til at undgå tvivl om-

kring bestemmelsens anvendelsesområde.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 5

Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, at bestemmel-

sen i § 1 ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksom-

heder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscen-

tre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af arealer som ligger i direkte

tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan

anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når over-

vågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Det følger af gældende ret, jf. punkt 2.1.1. ovenfor, at den præcise afgræns-

ning af det område, som kan tv-overvåges i medfør af bestemmelsen, må

bero på de konkrete forhold, men at der i

almindelighed

vil være tale om et

område, der højst kan strække sig

ca. 10-15 meter

fra forretningsstedets ind-

gange og facader.

Det foreslås, at det fremgår af bestemmelsen i tv-overvågningslovens § 2,

stk. 1, nr. 3, litra b, at de arealer, som kan tv-overvåges i medfør heraf, lig-

ger i

umiddelbar

tilknytning til egne indgange og facader frem for at ligge i

direkte

tilknytning hertil, hvilket fremgår af bestemmelsen i dag.

Den foreslåede ændring af bestemmelse skal ses i lyset af, at det ønskes ty-

deliggjort, hvilket område som kan tv-overvåges i medfør af bestemmelsen.

Med den foreslåede ændring er det derfor forudsat, at det område, som kan

tv-overvåges i medfør af bestemmelsen i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1,

nr. 3, litra b, normalt vil være op til 15 meter fra egne indgange og facader.

Med forslaget er der herudover ikke forudsat en ændring af gældende ret, jf.

punkt 2.1.1. ovenfor. Den præcise afgrænsning af det område, som må tv-

overvåges, må derfor – som det også er tilfældet i dag – bero på en konkret

vurdering af de lokale forhold i det enkelte tilfælde.

Forslaget betyder, at når der er tale om tv-overvågning, som er klart nød-

vendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, så kan der i medfør af be-

stemmelsen i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, – afhængigt af

de lokale forhold – tv-overvåges arealer, der ligger tæt på og således op til

15 meter fra egne indgange og facader, herunder af arealer, som ligger foran

naboejendomme, igen efter en konkret vurdering af de lokale forhold.

Til nr. 6

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i tv-overvågningsloven om, at

private efter ansøgning til politiet i særlige tilfælde kan gives tilladelse til at

foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det er nødvendigt

for at imødegå en sikkerhedstrussel. Det foreslås, at en tilladelse kan gives

for 5 år ad gangen og, hvor det skønnes relevant, kan være underlagt vilkår.

Det foreslås endvidere udtrykkeligt fastsat, at optagelser, der omfattes af den

foreslåede bestemmelse, alene må videregives til politiet.

Tilladelse efter den foreslåede bestemmelse vil skulle gives af den relevante

politikreds. Det forudsættes i den forbindelse, at politikredsen i relevante til-

fælde indhenter PET’s vurdering af, hvorvidt etableringen af tv-overvåg-

ning må anses for formålstjenligt på baggrund af et konkret trusselsbillede.

Kredsen af private, der efter den foreslåede bestemmelse kan opnå tilladelse,

er sammenfaldende med de parter, der er omfattet af forbuddet i tv-overvåg-

ningslovens § 1, stk. 1. Efter den foreslåede bestemmelse vil private enkelt-

personer, juridiske personer samt religiøse sammenslutninger, private insti-

tutioner, foreninger mv. således kunne ansøge politiet om tilladelse til tv-

overvågning.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne ske tv-overvågning af om-

råder, som benyttes til almindelig færdsel, herunder enhver offentlig eller

privat gade, plads, vej, bro, tunnel, passage, sti, trappe eller lignende areal,

der benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

Efter den foreslåede bestemmelse er det en betingelse for politiets tilladelse,

at tv-overvågningen er nødvendig for at imødegå en sikkerhedstrussel. Med

udtrykket »nødvendig for at imødegå en sikkerhedstrussel« sigtes der til, at

politiet ved ansøgningen om at foretage tv-overvågning skal foretage en

samlet vurdering af alle relevante forhold knyttet til den ansøgende parts

forhold og området i øvrigt. I den forbindelse skal der bl.a. lægges vægt på

oplysninger om truslens karakter, herunder om truslen er rettet mod fysiske

personers liv, helbred, velfærd, mod bygninger, infrastruktur eller andet. Det

vil i alle tilfælde være afgørende, om politikredsen – bl.a. på baggrund af

oplysningerne indhentet fra PET – ud fra en samlet politifaglig vurdering

finder etableringen af tv-overvågning nødvendig. Private vil således ikke

have retskrav på, at bestemmelsen bringes i anvendelse, idet politiets tilla-

delse altid vil bero på en konkret politifaglig vurdering. Det forhold at en

privat f.eks. er undergivet politiets beskyttelse eller anses for at være gen-

stand for en sikkerhedstrussel, vil ikke i sig selv indebære, at tilladelse skal

meddeles.

Den foreslåede bestemmelse har således et snævert anvendelsesområde og

vil kun kunne bringes i anvendelse, når der foreligger en sikkerhedstrussel

– f.eks. en konkret terrortrussel rettet mod religiøse bygninger eller opholds-

steder – hvor politiet vurderer, at etableringen af en ekstraordinær tv-over-

vågningsløsning er nødvendig for at imødegå den pågældende trussel. Hen-

set til det snævre anvendelsesområde for den foreslåede bestemmelse og

henset til karakteren af sikkerhedstruslen, der skal være til stede for at bringe

bestemmelsen i anvendelse, forudsættes det, at en sådan ansøgningssag be-

handles hurtigt. Bestemmelsen vil således ikke kunne hjemle etablering af

tv-overvågning i kriminalitetsbekæmpende øjemed, idet en sådan tv-over-

vågning skal etableres i overensstemmelses med lovens øvrige bestemmel-

ser herom. Hertil kommer, at der med kravet om en sikkerhedstrussel alene

sigtes til aktuelle og målrettede sikkerhedstrusler.

Formålet med at etablere tv-overvågning hos den private vil være at under-

støtte, at denne selv kan iværksætte forholdsregler – hvilket i praksis navn-

lig vil være at bringe fysiske personer i sikkerhed, alarmere politiet mv. –

for at beskytte sig mod en sikkerhedstrussel, der materialiserer sig med kort

eller ingen varsel. Gennem en sådan adgang til at benytte tv-overvågning til

at identificere sikkerhedstrusler vil det samlede sikkerhedsberedskab – der i

øvrigt varetages af og i dialog med politiet – kunne varetages mere effek-

tivt. Optagelserne vil alene kunne anvendes til dette sikkerhedsmæssige for-

mål og bestemmelsen afskærer udtrykkeligt den private fra at videregive op-

tagelser til andre end til politiet, herunder PET. Den private er således af-

skåret fra at anvende – herunder videregive – optagelserne til andre formål,

herunder kriminalitetsbekæmpelse mv. Retsplejelovens bestemmelser om

edition mv. finder dog fortsat anvendelse i forhold til privates adgang til op-

tagelserne.

Den foreslåede bestemmelses krav om, at tilladelse kun kan meddeles i nær-

mere bestemt omfang indebærer, at politiet i forbindelse med en tilladelse

vil skulle angive, hvilke områder der lovligt kan tv-overvåges, herunder

eventuelt hvilke tekniske kapaciteter, tv-overvågningsudstyret må have. Til-

ladelsen skal sikre, at det databeskyttelsesretlige proportionalitetsprincip

overholdes, og at der således ikke tv-overvåges i videre omfang end nød-

vendigt. Hvor politiet skønner det relevant, vil der ved meddelelse af tilla-

delse kunne fastsættes nærmere vilkår for tv-overvågningen, herunder om

slettefrist, fysisk adgang til lokaler, hvor overvågningen kan tilgås mv. Vil-

kårene udformes på grundlag af en konkret vurdering, idet der dog i alle til-

fælde bør fastsættes krav, der sikrer, at tv-overvågningen via tekniske for-

anstaltninger mv. ikke overvåger tæt ved private boliger, haver og andre om-

råder, der ikke er offentligt tilgængelige.

Det skal endeligt bemærkes, at det forudsættes, at det er den private selv,

der finansierer tv-overvågningen på baggrund af en meddelt tilladelse, her-

under i forhold til indkøb af udstyr, opsætning heraf mv.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 7

Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, at optagelser kan opbeva-

res i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn

til den dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af op-

lysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbevaring

nødvendig af hensyn til en konkret tvist, skal den dataansvarlige inden for

den frist, der er angivet i stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på

anmodning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.

Det foreslås, at bestemmelsen i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, udvi-

des, således at der gives mulighed for, at billed- og lydoptagelser med per-

sonoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminali-

tetsforebyggende øjemed, også kan opbevares i et længere tidsrum end

nævnt i lovens § 4 c, stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet

anmeldelse om strafbart forhold.

Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5,

at optagelser kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det

er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold, den

dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af oplysnin-

gerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbevaring nød-

vendig af hensyn til en konkret tvist, skal den dataansvarlige inden for den

frist, der er angivet i stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på an-

modning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.

Med udtrykket »nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om straf-

bart forhold« sigtes der navnlig til tilfælde, hvor et formodet strafbart for-

hold er dokumenteret ved optagelserne, og som er anmeldt til politiet i over-

ensstemmelse med retsplejelovens § 742, men hvor det ikke har været mu-

ligt at overdrage optagelserne til politiet inden for den frist, der er angivet i

tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4.

Det forudsættes i den forbindelse, at det kan dokumenteres senest ved udlø-

bet af fristen i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, at der er indgivet anmel-

delse om strafbart forhold til politiet, f.eks. ved en kopi af en kvittering for

anmeldelsen.

Det følger i den forbindelse af straffelovens § 165, at den, der til offentlig

myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke er begået, såvel som den,

der til sådan myndighed indgiver falske klagemål, straffes med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder.

Med den foreslåede bestemmelse stilles der til forskel fra sager om konkrete

tvister ikke krav om udlevering af kopi af optagelsen til den eller de for-

modede gerningspersoner.

Opbevares optagelser af formodede gerningspersoner i medfør af forslaget,

gælder udgangspunktet om underretning til den registrerede efter databe-

skyttelsesforordningens artikel 14. Dog må det antages, at underretning i al-

mindelighed kan undtages efter databeskyttelsesforordningens artikel 14,

stk. 5, da underretning i de fleste tilfælde må antages at være umulig eller

kræve en uforholdsmæssig stor indsats, eller efter § 22 i databeskyttelseslo-

ven på grund af afgørende hensyn til private interesser eller offentlige inter-

esser, herunder forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning

af strafbare handlinger.

Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.4. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Tv-overvågningsloven gælder ikke for hverken Færøerne eller Grønland, jf.

lovens § 7, men kan helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne eller Grøn-

land ved kongelig anordning.

Det bemærkes i den forbindelse, at området privat tv-overvågning, herun-

der lovgivningen om behandling af personoplysninger hos færøske myndig-

heder, er overgået til det færøske landsstyre som et særanliggende.

Det foreslås på den baggrund, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland. Det foreslås derudover, at lovens § 2 ved kongelig anordning kan

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1101 af 22. september

2017, som ændret ved lov nr. 1679

af 26. december 2017, § 2 i lov nr.

1680 af 26. december 2017 og lov

nr. 130 af 27. februar 2018, foreta-

ges følgende ændringer:

overskriften

til

kapitel 71

æn-

dres ”og blokering af hjemmesider”

til: ”, blokering af hjemmesider og

overtagelse af tv-overvågning”.

Kapitel 71

Indgreb i meddelelseshemmelighe-

den, observation, dataaflæsning,

forstyrrelse eller afbrydelse af ra-

dio- eller telekommunikation og

blokering af hjemmesider

Efter § 791 d indsættes i

kapitel

71:

”§ 791 e.

Politiet kan fra andre

myndigheder eller private overtage

tv-overvågning i et område, hvis

der er afgørende grunde til det med

henblik på at forebygge, at der be-

gås en lovovertrædelse, der efter

loven kan straffes med fængsel i 6

år eller derover eller udgør en for-

sætlig overtrædelse af straffelovens

kapitel 12 eller 13, og som kan

medføre fare for menneskers liv el-

ler velfærd eller for betydelige sam-

fundsværdier.

Stk. 2.

Indgreb som nævnt i stk. 1

må ikke foretages, såfremt det efter

indgrebets formål, sagens betyd-

ning og den krænkelse og ulempe,

som indgrebet må antages at for-

volde den eller de personer, som

indgrebet rammer, ville være et

uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 3.

Indgreb efter stk. 1 sker efter

rettens kendelse. I kendelsen anfø-

res det område, som indgrebet an-

går, og de konkrete omstændighe-

der i sagen, hvorpå det støttes, at

betingelserne for indgrebet er op-

fyldt. Kendelsen kan til enhver tid

omgøres. Endvidere fastsættes det

tidsrum, inden for hvilket indgrebet

kan foretages. Tidsrummet kan for-

længes. Forlængelsen sker ved ken-

delse.

Stk. 4.

Såfremt indgrebets øjemed

ville forspildes, dersom retsken-

delse skulle afventes, kan politiet

træffe beslutning om at foretage

indgrebet. I så fald skal politiet sna-

rest muligt og senest inden 24 timer

fra indgrebets iværksættelse fore-

lægge sagen for retten. Retten afgør

ved kendelse, om indgrebet kan

godkendes, og om det kan oprethol-

des, samt i bekræftende fald for

hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-

6. pkt. Burde indgrebet efter rettens

opfattelse ikke have været foreta-

get, skal retten give meddelelse

herom til Justitsministeriet.

Stk. 5.

Det påhviler den, der har rå-

dighed over tv-overvågning, at bi-

stå politiet med at overtage tv-over-

vågning. Bestemmelsen i § 178 fin-

der tilsvarende anvendelse på den,

som uden lovlig grund undlader at

yde bistand efter 1. pkt.

Stk. 6.

Politiet kan overtage tv-

overvågning med magt, herunder

skaffe sig adgang til lokaler, hvor-

fra tv-overvågningen kan overta-

ges.

Stk. 7.

Efterfølgende underretning

om et foretaget indgreb sker efter

reglerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Un-

derretningen gives til den, der har

rådighed over den tv-overvågning,

der har været overtaget. I øvrigt fin-

der reglerne i §§ 784, 785 og 791

tilsvarende anvendelse.”

§2

I lov om tv-overvågning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1190 af 11. okto-

ber 2007 som ændret ved lov nr.

713 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr.

422 af 10. maj 2011, § 1 i lov nr.

736 af 25. juni 2014, § 5 i lov nr.

1728 af 27. december 2016 og § 1 i

lov nr. 506 af 23. maj 2018, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 2.

Bestemmelsen i § 1 gælder

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »Be-

ikke:

stemmelsen i § 1«: », stk. 1,«.

1-4) ---

Stk. 2-4 ---

§ 2.

Bestemmelsen i § 1 gælder

§ 2, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter

ikke:

»hotel- og restaurationsvirksomhe-

1-2) ---

der«: », engrosvirksomheder, hvor-

fra der foregår salg og udlevering af

3) Tv-overvågning, der foretages af varer,«.

pengeinstitutvirksomheder, spille-

kasinoer, hotel- og restaurations-

virksomheder samt butikscentre og

butikker, hvorfra der foregår de-

tailsalg, af

a-b) ---

Stk. 2-4 ---

§ 2.

Bestemmelsen i § 1 gælder

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a,

indsæt-

ikke:

tes efter »egne indgange«: », hvor-

1-2) ---

3) Tv-overvågning, der foreta- ved forstås ind- og udgangspartier,

ges af pengeinstitutvirksomheder, bagindgange eller lignende,«.

spillekasinoer, hotel- og restaura-

tionsvirksomheder samt butikscen-

tre og butikker, hvorfra der foregår

detailsalg, af

a) egne indgange og facader

samt

b) ---

Stk. 2-4 ---

§ 2.

Bestemmelsen i § 1 gælder

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a,

indsæt-

ikke:

tes efter »og facader«: », hvorved

1-2) ---

forstås ydervægge, ydermure, bu-

tiksvinduer eller lignende,«.

3) Tv-overvågning, der foreta-

ges af pengeinstitutvirksomheder,

spillekasinoer, hotel- og restaura-

tionsvirksomheder samt butikscen-

tre og butikker, hvorfra der foregår

detailsalg, af

a) egne indgange og facader

samt

b) ---

Stk. 2-4 ---

§ 2.

Bestemmelsen i § 1 gælder

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra b,

ændres

ikke:

»direkte« til: »umiddelbar«.

1-2) ---

3) Tv-overvågning, der foreta-

ges af pengeinstitutvirksomheder,

spillekasinoer, hotel- og restaura-

tionsvirksomheder samt butikscen-

tre og butikker, hvorfra der foregår

detailsalg, af

a) ---

b) arealer, som ligger i direkte

tilknytning til egne indgange

og facader, og som naturligt

anvendes eller kan anvendes

som adgangs- eller flugtvej i

forhold til egne indgange, når

overvågningen er klart nød-

vendig af hensyn til kriminali-

tetsbekæmpelse.

Stk. 2-4 ---

§ 2.

Stk. 1-2 ---

Stk. 3.

Politiet kan uanset bestem-

melsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning

give ejere af idrætsanlæg tilladelse

til at foretage tv-overvågning af an-

læggets indgange, facader, indheg-

ninger m.v. og af arealer, som lig-

ger i direkte tilknytning hertil, når

overvågningen er væsentlig af hen-

syn til kriminalitetsbekæmpelse.

En tilladelse kan gives for højst 5 år

ad gangen.

Stk. 4. ---

§ 4 c.

Stk. 1-4 ---

§ 2

indsættes efter stk. 3, som

nyt stykke:

»Stk.

Politiet kan uanset be-

stemmelsen i § 1, stk. 1, efter an-

søgning give private tilladelse til at

foretage tv-overvågning i nærmere

bestemt omfang, når det er nødven-

digt for at imødegå en sikkerheds-

trussel. En tilladelse kan gives for 5

år ad gangen og kan, hvor det skøn-

nes relevant, være underlagt vilkår.

Optagelser må alene videregives til

politiet.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 4 c, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes

efter »nødvendigt af hensyn til«:

»en indgivet anmeldelse om straf-

Stk. 5.

Optagelser kan opbevares i bart forhold,«.

et længere tidsrum end nævnt i stk.

4, hvis det er nødvendigt af hensyn

til den dataansvarliges behandling

af en konkret tvist eller behandling

af oplysningerne i kriminalitets-

forebyggende øjemed efter stk. 2.

(…)