REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 121
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. december 2018

Formueretskontoret

Malene Lejbach

2018-702-0015

922750

UDKAST

Forslag til

lov om ændring af offererstatningsloven

(Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.)

§1

I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1209 af 18. november 2014, som ændret ved § 14 i lov nr. 285 af 29.

marts 2017 og § 4 i lov nr. 140 af 28. februar 2018, foretages følgende æn-

dringer:

§ 9

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Uanset at lovens øvrige betingelser ikke er opfyldt, kan der ydes er-

statning og godtgørelse for krav indtil 3.500 kr., hvis forholdet er omfattet

af § 1, og kravet er fremsat rettidigt, jf. § 13. Beløbet reguleres efter reg-

lerne i § 15 i lov om erstatningsansvar. Erstatning og godtgørelse efter 1.

pkt. er betinget af, at skadelidte fremsætter sit samlede krav vedrørende

samme lovovertrædelse, i det omfang skadelidte er bekendt med kravets ek-

sistens på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Efter § 10 indsættes:

»§

10 a.

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om erstat-

ning og godtgørelse skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning,

som Civilstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).«

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Efter § 11 b indsættes:

»§

11 c.

Nævnet træffer ikke afgørelse, før straffesagen mod skadevolderen

er afgjort ved endelig dom, eller efterforskningen er indstillet. Afgørelsen

udsættes endvidere med henblik på at konstatere, om skaden dækkes fra an-

den side, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2.

Uanset at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, kan nævnet træffe

afgørelse, hvis forholdene taler for det.«

§ 13, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3. Hvis nævnet tidligere har behandlet krav om erstatning eller godt-

gørelse fra en ansøger, kan nævnet ikke behandle en ansøgning om yderli-

gere erstatning eller godtgørelse fra samme ansøger vedrørende samme lo-

vovertrædelse, hvis det nye krav fremsættes, mere end 2 år efter at ansøge-

ren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmindre der forelig-

ger særlige grunde.«

§ 14

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Nævnet kan indhente en udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen

af méngraden og erhvervsevnetabet.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Efter 14 indsættes:

»§

14 a.

Nævnet kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i ind-

komstregisteret til brug for behandlingen af ansøgninger i medfør af denne

lov.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Hurtig tilkendelse af krav med en værdi på under 3.500 kr.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Lovforslagets udformning

2.2. Indførelse af obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om erstatning og

godtgørelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Lovforslagets udformning

2.3. Afgørelse om erstatning, før straffesagen mod skadevolderen er afgjort ved en-

delig dom

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Lovforslagets udformning

2.4. Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold udskydes til regres hos poli-

tiet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Lovforslagets udformning

2.5. Frist for fremsættelse af yderligere krav om erstatning eller godtgørelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.5.3. Lovforslagets udformning

2.6. Udtalelse om méngrad og erhvervsevnetab

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.3. Lovforslagets udformning

2.7. Indførelse af adgang til eIndkomst

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

2.7.3. Lovforslagets udformning

3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det følger af regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere trygt Dan-

mark” (november 2016), at regeringen ønsker at sætte fokus på ofre for for-

brydelser og øge retfærdigheden for den enkelte. Regeringen har i forlæn-

gelse heraf bl.a. med retfærdighedsudspillet pr. 1. april 2018 gennemført en

række tiltag, som skal sikre større retfærdighed for ofre for seksuelle over-

greb. Godtgørelsesniveauet for alle seksuelle krænkelser blev i den forbin-

delse forhøjet markant.

Staten yder erstatning og godtgørelse til personer, der har været udsat for en

straffelovsovertrædelse her i landet, uanset om gerningsmanden kan straf-

fes for overtrædelsen. Sager om erstatning og godtgørelse fra staten behand-

les af Erstatningsnævnet. I det omfang der ydes erstatning eller godtgørelse,

indtræder staten i skadelidtes krav mod skadevolderen.

Sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet har over en længere periode væ-

ret meget utilfredsstillende. Det er efter Justitsministeriets opfattelse helt af-

gørende for et offer for en forbrydelse, at en sag om erstatning og/eller godt-

gørelse behandles hurtigt, så offeret kan komme videre med sit liv.

Justitsministeriet igangsatte derfor i foråret 2018 en analyse af offererstat-

ningsområdet med henblik på en markant nedbringelse af de lange sagsbe-

handlingstider på området. I analysen, der blev afsluttet i oktober 2018, pe-

ges der på en række anbefalinger til, hvordan sagsbehandlingstiderne kan

nedbringes til gavn for ofrene.

Lovforslaget udmønter en række af anbefalingerne og indeholder desuden i

overensstemmelse med regeringens generelle fokus på ofre forslag, der skal

medvirke til at sikre en bedre retstilstand for ofre for forbrydelser.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Hurtig tilkendelse af krav med en værdi på under 3.500 kr.

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (offerer-

statningsloven) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der

forvoldes ved overtrædelse af bl.a. straffeloven, jf. lovens § 1. Ved afgørel-

ser om erstatning finder dansk rets almindelige regler om skadevolderens

erstatningsansvar, herunder om nedsættelse eller bortfald af erstatning på

grund af skadelidtes eller afdødes medvirken til skaden eller accept af risi-

koen for skade, tilsvarende anvendelse, jf. § 6 a.

Der ydes som udgangspunkt ikke erstatning for tingsskade, medmindre der

er tale om skade på tøj og andre personlige ejendele, herunder mindre kon-

tantbeløb, som skadelidte havde på sig, da personskaden blev forvoldt, jf.

lovens § 1, stk. 2, eller skaden forvoldes af en skadevolder anbragt på en

dansk institution, jf. § 3.

Der ydes ikke erstatning, i det omfang skaden godtgøres af skadevolderen

eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af vir-

kelig skadeserstatning, jf. lovens § 7, stk. 1.

Det er som udgangspunkt en betingelse for at få erstatning og godtgørelse

efter offererstatningsloven, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden

72 timer, samt at der under en eventuel straffesag mod skadevolderen ned-

lægges påstand om erstatning, jf. § 10, stk. 1. Visse forbrydelser, herunder

en lang række seksualforbrydelser, er undtaget fra kravet om anmeldelse in-

den 72 timer, jf. § 10, stk. 2.

Hensynet bag offererstatningsordningen er at hjælpe ofre for forbrydelser,

som efter de almindelige erstatningsregler har vanskeligt ved at få erstat-

ning fra gerningsmanden, idet gerningsmanden i de fleste tilfælde ikke er i

stand til at betale erstatningen, ligesom erstatningsansvaret normalt ikke

dækkes af en ansvarsforsikring, jf. Folketingstidende 1975-76, Tillæg A,

spalte 2490.

2.1.1.2. Afgørelse om erstatning træffes af Erstatningsnævnet, jf. lovens §

11, stk. 1. Efter § 11, stk. 6, bemyndiges justitsministeren til at fastsætte

nævnets forretningsorden og regler om indgivelse af ansøgning. Bemyndi-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

gelsen er bl.a. udnyttet ved bekendtgørelse nr. 824 af 26. juni 2013 om for-

retningsorden for Erstatningsnævnet (herefter forretningsordenen).

Det følger af forretningsordenenes § 1, stk. 3, at nævnet bistås af et sekreta-

riat, som stilles til rådighed af Justitsministeriet, jf. § 4, stk. 1. Sekretariatet

sørger bl.a. for sagernes forberedelse, herunder udarbejdelse af sagsrefera-

ter med indstillinger til sagernes afgørelse, jf. § 4, stk. 2. Efter forretnings-

ordenens § 8, stk. 1, er det sekretariatschefen eller den, sekretariatschefen

bemyndiger hertil, der afgør, hvilke oplysninger der skal indhentes til brug

ved sekretariatets forberedelse af sagerne, herunder om der skal indhentes

sygehusjournaler, om skadelidte skal opfordres til at lade sig undersøge af

en læge, og om der skal indhentes en udtalelse i sagen fra Arbejdsskadesty-

relsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring).

Hvis skadelidtes krav på erstatning og godtgørelse fra skadevolderen er af-

gjort ved dom, yder nævnet som hovedregel erstatning og godtgørelse med

det beløb, som er fastsat ved dommen, jf. offererstatningslovens § 11 a, stk.

1. Det gælder dog ikke, hvis skadevolderen under sagen må anses for at have

anerkendt kravet eller dets størrelse, jf. stk. 2. Det indebærer, at Erstat-

ningsnævnet ikke er bundet af dommen i de tilfælde, hvor skadevolderen

ikke gør indsigelse mod påstanden, idet dommen i så fald vil blive afsagt i

overensstemmelse med skadelidtes påstand, uden at retten foretager en

egentlig prøvelse af kravet, jf. side 71 i betænkning nr. 1019/1984 om rets-

krav på erstatning til ofre for forbrydelser.

I det omfang der ydes erstatning eller godtgørelse, indtræder staten i skade-

lidtes krav mod skadevolderen, jf. lovens § 17. Samtidig med sagens afgø-

relse sender nævnet en kopi af afgørelsen til politiet i den politikreds, hvor

anmeldelsen af lovovertrædelsen har fundet sted, så vidt muligt med en vej-

ledende indstilling om, hvorvidt der bør gøres regres mod skadevolderen, jf.

forretningsordenens § 12.

2.1.1.3. En ansøgning om erstatning skal som udgangspunkt indgives til Er-

statningsnævnet senest to år efter, at lovovertrædelsen er begået, medmin-

dre der foreligger særlige grunde, jf. offererstatningslovens § 13, stk. 1. Hvis

der er afsagt dom i sagen, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor dommen er

endelig, jf. stk. 2, 1. pkt. Har politiet efterforsket sagen, uden at der efterføl-

gende er rejst en straffesag, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor politiet

træffer afgørelse om indstilling af efterforskningen, jf. stk. 2, 2. pkt.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

I sager, hvor nævnet tidligere har behandlet erstatningskrav fra en ansøger

vedrørende en lovovertrædelse, kan nævnet ikke behandle et nyt krav fra

samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse, der fremsættes, mere

end 2 år efter at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav,

medmindre der foreligger særlige grunde, jf. stk. 3.

2.1.1.4. Efter lovens § 9 a kan en erstatning for tingsskade ikke overstige

50.000 kr. (132.000 kr. i 2018-niveau). Beløbet reguleres efter reglerne i §

15 i erstatningsansvarsloven. Der gælder ikke en tilsvarende øvre grænse

for erstatning og godtgørelse for personskade.

Endelig kan justitsministeren i medfør af lovens § 9, stk. 1, fastsætte regler

om, at krav under et bestemt beløb ikke erstattes. Denne hjemmel er ikke

udnyttet.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.2.1. Der er i analysen peget på, at der indgives en del ansøgninger til Er-

statningsnævnet, hvor der fremsættes krav med en værdi på under 3.500 kr.

Disse sager behandles på samme måde som sager med større krav, og der

stilles således samme krav til bl.a. dokumentation, hvilket gør sagsbehand-

lingstiden lang.

I analysen foreslås det derfor, at krav på under 3.500 kr. tilkendes skadelidte

alene på baggrund af en vurdering af, om der er tale om erstatning og/eller

godtgørelse for en personskade som følge af en straffelovsovertrædelse be-

gået i Danmark, jf. lovens § 1, og at kravet er fremsat rettidigt, jf. lovens §

13. Der vil således ikke skulle indhentes dokumentation for kravets stør-

relse, ligesom der ikke stilles krav om opfyldelse af lovens øvrige betingel-

ser for at få erstatning og godtgørelse, herunder at forbrydelsen er anmeldt

inden 72 timer, og at der skal være nedlagt påstand om erstatning i forbin-

delse med en eventuel straffesag.

Ifølge analysen er der i sager om erstatningskrav med en værdi på under

3.500 kr. en gennemsnitlig ventetid på 143,2 dage. Indførelse af en hurtig

tilkendelse af krav med en værdi under 3.500 kr. forventes ifølge analysen

at nedbringe den gennemsnitlige ventetid med 34,7 dage pr. sag.

2.1.2.2. Efter Justitsministeriets opfattelse har det afgørende betydning for

et offer for en forbrydelse, at der hurtigt træffes afgørelse om erstatning og

godtgørelse, så offeret kan lægge sagen bag sig og komme videre med sit

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

liv. Der er derfor et markant behov for at få nedbragt sagsbehandlingstiden

i Erstatningsnævnet.

Heroverfor står hensynet til, at indførelse af regler om, at sagsbehandlingen,

når det gælder mindre krav, alene skal sikre, at kravet er omfattet af offerer-

statningslovens § 1 og er fremsat rettidigt efter § 13, indebærer en risiko for,

at der vil blive udbetalt erstatning og godtgørelse i sager, selv om der efter

lovens øvrige betingelser ikke er grundlag herfor. Derudover må det anta-

ges, at nogle ansøgere vil søge om erstatning og godtgørelse på op til 3.500

kr., selv om der alene ville kunne dokumenteres krav for et lavere beløb. En-

delig vil den foreslåede ordning kunne begrænse statens mulighed for at

opnå regres, i det omfang kravet ikke kan dokumenteres.

Det bemærkes imidlertid, at i det omfang ansøgeren har afgivet urigtige op-

lysninger eller fortiet omstændigheder af betydning for erstatningen, kan be-

løb, som er modtaget med urette, kræves tilbagebetalt, jf. offererstatnings-

lovens § 18, stk. 1, ligesom det efter omstændighederne kan være strafbart

efter f.eks. straffelovens § 163. Der kan ligeledes kræves tilbagebetaling i

tilfælde af, at skaden senere godtgøres af skadevolderen eller dækkes af for-

sikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstat-

ning, jf. offererstatningslovens § 18, stk. 2.

2.1.2.3. Det er Justitsministeriets vurdering, at hensynet til en hurtigere

sagsbehandling til gavn for ofrene vejer tungere end risikoen for, at der i

nogle tilfælde udbetales erstatning og godtgørelse, som der ikke ville være

grundlag for, hvis kravet skulle vurderes efter lovens almindelige betingel-

ser.

I lyset af, at forslaget om at indføre en hurtigere tilkendelse af krav med en

værdi på under 3.500 kr. vil kunne nedbringe sagsbehandlingstiden for disse

sager med næsten 25 pct., samtidig med at forslaget vil frigøre ressourcer til

behandling af andre ansøgninger og dermed ligeledes nedbringe sagsbe-

handlingstiden generelt, bør forslaget efter Justitsministeriets opfattelse

imødekommes.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at tilkendelse af erstatning og/eller

godtgørelse i disse sager bør være betinget af, at skadelidte fremsætter samt-

lige af sine krav vedrørende samme lovovertrædelse, som skadelidte er be-

kendt med på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen. Det bør således

ikke være muligt for skadelidte at dele sit krav op i flere krav under beløbs-

grænsen på 3.500 kr. for derved at undgå at skulle fremsætte dokumentation

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

for kravet eller opfylde lovens øvrige betingelser. For så vidt angår krav,

som skadelidte først senere bliver bekendt med, fordi skaden først viser sig

på et senere tidspunkt, bør de almindelige frister i § 13, stk. 3, finde anven-

delse.

Hvis skadelidte senere fremsætter et nyt krav, som skadelidte var bekendt

med på tidspunktet for indgivelse af den første ansøgning, og som dermed

skulle have været fremsat på det tidspunkt, og skadelidtes samlede krav her-

efter overstiger 3.500 kr., skal nævnet foretage en fuld prøvelse af hele kra-

vet. Det skal således vurderes, om lovens almindelige betingelser er opfyldt

for det samlede krav. Hvis det i den forbindelse viser sig, at skadelidte ikke

havde krav på den udbetalte erstatning og/eller godtgørelse, kan der kræves

tilbagebetaling efter reglerne i lovens § 18, stk. 1. Har den skadelidte deri-

mod krav på yderligere erstatning og/eller godtgørelse, vil nævnet skulle ud-

betale differencen.

Det bemærkes, at en forvaltningsmyndighed efter forvaltningslovens § 7 i

fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter hen-

vendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Erstat-

ningsnævnets sekretariat vil i medfør heraf have pligt til at yde vejledning

og bistand til personer, der søger om erstatning. Hvis der søges om erstat-

ning og/eller godtgørelse for krav med en værdi indtil 3.500 kr., og det er

helt åbenbart for sekretariatet, at den pågældende har yderligere krav, vil se-

kretariatet således have pligt til at vejlede den skadelidte herom med hen-

blik på, at den skadelidte kan fremsætte sit fulde krav.

2.1.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i lovens § 9, stk. 2, hvorefter der,

uanset at lovens øvrige betingelser ikke er opfyldt, kan ydes erstatning for

krav indtil 3.500 kr., hvis kravet er omfattet af lovens § 1 og er fremsat ret-

tidigt efter lovens § 13.

Sagsbehandlingen vil således i disse sager skulle sikre, at ansøger har lidt

en personskade forvoldt ved overtrædelse af straffeloven eller tilholdsloven.

Det er endvidere en forudsætning, at kravet fremsættes senest 2 år efter lo-

vovertrædelsen henholdsvis 2 år efter endelig dom eller politiets indstilling

af efterforskningen, jf. offererstatningslovens § 13, stk. 1 og 2. I tilfælde af

at samme ansøger senere fremsætter yderligere krav vedrørende den samme

lovovertrædelse, som skadelidte ikke var bekendt med ved indgivelse af an-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

søgningen, og det samlede beløb herefter overstiger 3.500 kr., vil den nye

ansøgning skulle behandles efter lovens almindelige regler. Yderligere krav

skal ligeledes fremsættes inden for fristerne fastsat i lovens § 13.

Det forudsættes, at Erstatningsnævnet i sager, hvor der søges om erstatning

og/eller godtgørelse for indtil 3.500 kr., som udgangspunkt vil yde erstat-

ning og godtgørelse efter den foreslåede § 9, stk. 2, medmindre det er helt

åbenbart, at skadelidte efter lovens almindelige betingelser ikke har krav

herpå. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis skadelidtes krav må anses

for bortfaldet som følge af egen skyld, jf. lovens § 6 a.

Med henblik på at sikre, at beløbet ikke stagnerer på 2019-niveau, foreslås

det endvidere, at beløbet reguleres i overensstemmelse med reglerne i er-

statningsansvarslovens § 15. Det indebærer, at beløbet reguleres årligt pr. 1.

januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrun-

des til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Reguleringen sker på grund-

lag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Endelig foreslås det, at erstatning og godtgørelse efter pkt. 1 er betinget af,

at skadelidte fremsætter sit samlede krav vedrørende samme lovovertræ-

delse. Formålet er at sikre, at skadelidte ikke deler sit krav op med henblik

på at fremsætte flere krav under beløbsgrænsen for derved hurtigt at kunne

få tilkendt erstatning og/eller godtgørelse for krav, der ikke opfylder lovens

øvrige betingelser. Betingelsen gælder imidlertid alene for krav, som skade-

lidte er bekendt med på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen. Krav,

som skadelidte først senere bliver bekendt med, fordi skaden først viser sig

på et senere tidspunkt, skal således fremsættes inden for fristerne i § 13, stk.

3. I det omfang skadelidte senere fremsætter krav, som skulle have været

fremsat tidligere, skal nævnet foretage en fuld prøvelse af hele kravet, her-

under af det allerede udbetalte krav. Hvis det i den forbindelse viser sig, at

skadelidte ikke havde krav på den allerede udbetalte erstatning og/eller

godtgørelse, kan der kræves tilbagebetaling efter reglerne i lovens § 18, stk.

1. Har den skadelidte derimod krav på yderligere erstatning og/eller godt-

gørelse, udbetaler nævnet differencen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Indførelse af obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om

erstatning og godtgørelse

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

2.2.1. Gældende ret

Som anført i pkt. 2.1.1.2 træffes afgørelse om erstatning af Erstatningsnæv-

net, jf. offererstatningslovens § 11, stk. 1. Som det ligeledes fremgår, har ju-

stitsministeren ved forretningsordenen udnyttet bemyndigelsen til at fast-

sætte regler om indgivelse af ansøgning.

Det følger således af forretningsordenens § 5, at en ansøgning om erstatning

skal indgives skriftligt enten ved udfyldelse af nævnets ansøgningsskema

eller ved udarbejdelse af anden tilsvarende erstatningsansøgning med de op-

lysninger, som er nævnt i skemaet. Ansøgningen skal indleveres til politiet

i den politikreds, hvor anmeldelsen af lovovertrædelsen har fundet sted,

hvorefter politiet videresender ansøgningen til Erstatningsnævnet med poli-

tiets relevante akter, herunder politirapporter, lægelige oplysninger, tiltale-

frafald, påtaleopgivelse og lignende samt eventuel erstatningsopgørelse, jf.

§ 6, stk. 1, i forretningsordenen. Det er Erstatningsnævnets sekretariat, der

forbereder sagerne, jf. forretningsordenens § 8, stk. 2.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.2.1. Når en ansøgning om erstatning og/eller godtgørelse indgives til Er-

statningsnævnet, foretager nævnets sekretariat en manuel behandling af an-

søgningen ved at indtaste oplysningerne fra ansøgningen i sekretariatets

sagsbehandlingssystem.

I analysen peges på, at den nuværende ansøgningsproces medfører flere ar-

bejdsgange med indtastning og ajourføring af oplysninger. Derudover mod-

tages oplysninger fra både borgeren og anklagemyndigheden, og oplysnin-

gernes kvalitet og omfang kan variere meget. Erstatningsnævnets sekreta-

riat bruger derfor tid på at indhente relevante og tilstrækkelige oplysninger

til brug for sagens behandling. Hertil kommer, at borgerne ikke kan følge

sagens gang, og sekretariatet bruger derfor tid på at orientere om status for

sagerne.

2.2.2.2. Ifølge analysen vil indførelse af en digital selvbetjeningsløsning

kunne bidrage til at sikre kvaliteten og omfanget af de oplysninger, som sen-

des til sekretariatet til brug for behandlingen af en sag. Derudover vil en di-

gital løsning indebære, at borgerne i et vidt omfang kan følge med i sagens

forløb og herigennem kan orientere sig om deres sag.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

2.2.2.3. Med henblik på at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehand-

ling bør der efter Justitsministeriets opfattelse skabes mulighed for at ind-

føre obligatorisk brug af digital selvbetjening ved indgivelse af ansøgning

om erstatning og godtgørelse. Indførelse af en digital selvbetjeningsløsning

forventes at medføre, at ansøgninger om erstatning og godtgørelse i langt

højere grad end i dag vil indeholde de nødvendige oplysninger, samt at bor-

geren på sagsportalen vil kunne få indblik i sagens forløb, hvilket samlet set

vil lette administrationen hos Erstatningsnævnets sekretariat.

Indførelse af obligatorisk digital selvbetjening på dette område findes i øv-

rigt at være i overensstemmelse med den fælles offentlige digitaliserings-

strategi, som bl.a. indebærer, at skriftlig kommunikation mellem borgere og

det offentlige som udgangspunkt skal overgå til digital kommunikation, og

at det er hensigten, at digital selvbetjening skal være den primære kommu-

nikationskanal ved indgivelse af ansøgninger og anmeldelser mv. til offent-

lige myndigheder.

2.2.3. Lovforslagets udformning

Et krav om obligatorisk brug af digital selvbetjening ved indgivelse af an-

søgninger er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangs-

punkt om, at der er frihed for borgeren til at henvende sig til offentlige myn-

digheder på den måde, som borgeren ønsker, og en sådan ordning antages

derfor at kræve en klar hjemmel.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at der indsættes hjemmel til, at ju-

stitsministeren kan fastsætte regler om obligatorisk brug af digital selvbe-

tjening ved indgivelse af ansøgning om erstatning og godtgørelse. Den di-

gitale løsning, som skal anvendes, vil skulle stilles til rådighed af Civilsty-

relsen.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere reg-

ler for brugen af den digitale selvbetjening i lighed med, hvad der kendes

fra andre ordninger om obligatorisk digital selvbetjening, som er indført på

forskellige forvaltningsområder. Som eksempel på sådanne ordninger hen-

vises til lov nr. 710 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven (Vidneu-

delukkelse for patentrådgivere, obligatorisk digital selvbetjening ved ansøg-

ning om fri proces m.v.).

Det forudsættes således, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse ek-

sempelvis vil blive fastsat nærmere regler om, at ansøgninger, som ikke ind-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

gives ved digital selvbetjening, afvises af Erstatningsnævnet, og regler om,

hvornår nævnet kan dispensere fra kravet om anvendelse af digital selvbe-

tjening.

Reglerne om dispensation forudsættes navnlig at ville skulle tage højde for

de situationer, hvor en person som følge af særlige forhold, f.eks. et fysisk

eller psykisk handicap eller manglende it-kompetencer, ikke kan eller må

forventes at kunne anvende en digital selvbetjeningsløsning. Erstat-

ningsnævnet vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der foreligger

sådanne særlige forhold i hvert enkelt tilfælde, hvor en person anmoder om

dispensation. Erstatningsnævnet vil i givet fald skulle informere vedkom-

mende om mulighederne for at indgive ansøgningen på anden vis eller om

muligheden for at lade andre ansøge via fuldmagt.

Det forudsættes desuden, at der vil skulle fastsættes regler om, at Erstat-

ningsnævnet i andre ekstraordinære situationer vil kunne beslutte at be-

handle en ansøgning, som ikke er indgivet via den digitale selvbetjening.

Hermed sigtes til situationer, hvor det eksempelvis som følge af omstændig-

hederne ved ansøgningen, herunder beskaffenhed eller omfanget af materi-

alet i ansøgningen, eller Erstatningsnævnets forhold efter en konkret vurde-

ring findes mest hensigtsmæssigt af fravige kravet om digital selvbetjening.

Endelig forudsættes det, at Civilstyrelsen i overensstemmelse med reglerne

i databeskyttelsesforordningen, som trådte i kraft den 25. maj 2018, vil være

forpligtet til at stille en sikker digital løsning til rådighed.

Der er ikke ved den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om ob-

ligatorisk brug af digital selvbetjening hjemmel til at fravige grundlæggende

forvaltningsretlige regler eller principper om eksempelvis notatpligt, myn-

dighedernes vejledningspligt, pligt til at oplyse en sag tilstrækkeligt,

adgang til partsrepræsentation mv.

Efter forvaltningslovens § 7 skal en forvaltningsmyndighed i fornødent om-

fang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om

spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Den foreslåede bemyndi-

gelse til at fastsætte regler om obligatorisk brug af digital selvbetjening æn-

drer ikke denne pligt. Erstatningsnævnets sekretariat vil således have pligt

til at informere om, at ansøgninger om erstatning og godtgørelse skal indgi-

ves til Erstatningsnævnet på en bestemt måde, og til som hidtil i fornødent

omfang at yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse til

Erstatningsnævnets sekretariat herom. Det vil i den forbindelse påhvile se-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

kretariatet at hjælpe borgere, der ikke har mulighed for at kommunikere di-

gitalt, herunder vejlede om mulighederne for dispensation.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Afgørelse om erstatning, før straffesagen mod skadevolderen er af-

gjort ved endelig dom

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Efter § 10, stk. 1, i forretningsordenen, træffer Erstatningsnævnet

ikke afgørelse, før straffesagen mod skadevolderen er afgjort ved endelig

dom, eller efterforskningen er indstillet. Afgørelsen udsættes endvidere med

henblik på at konstatere, om skaden dækkes fra anden side, jf. lovens § 7,

stk. 1. Uanset at betingelserne i forretningsordenens § 10, stk. 1, ikke er op-

fyldt, kan nævnet træffe afgørelse, hvis forholdene taler for det, jf. forret-

ningsordenens § 10, stk. 2.

Som det fremgår af pkt. 2.2.1.1 skal en ansøgning om erstatning og godtgø-

relse indleveres til politiet i den politikreds, hvor anmeldelsen af lovover-

trædelsen har fundet sted, hvorefter politiet videresender ansøgningen til Er-

statningsnævnet med de fornødne akter, jf. § 6, stk. 1, i forretningsordenen.

Er den sag, der begrunder erstatningskravet, fortsat under behandling hos

politiet, anklagemyndigheden eller ved domstolene, indsender politiet først

ansøgningen til nævnet ved sagens afslutning. Sagen kan dog indsendes, in-

den den er færdigbehandlet hos politiet, anklagemyndigheden eller ved

domstolene, hvis forholdene taler for det, jf. § 6, stk. 2.

2.3.1.2. Efter Erstatningsnævnets praksis træffer nævnet kun i sjældne til-

fælde afgørelse, selv om straffesagen mod skadevolderen ikke er afgjort ved

endelig dom, eller efterforskningen ikke er indstillet. Det kan eksempelvis

ske, hvis gerningsmanden ikke kan findes, og der er tale om en meget alvor-

lig lovovertrædelse, typisk drab, hvor der af hensyn til de efterladte kan være

et særligt behov for at tage stilling til erstatningskrav som for eksempel be-

gravelsesudgifter.

Hvis der er nogen form for tvivl om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse

af straffeloven, om der foreligger objektive straffrihedsgrunde, eller om der

kan være grundlag for nedsættelse af erstatningen på grund af egen skyld,

vil nævnet i alle tilfælde afvente den endelige dom, uanset hvor alvorlig en

forbrydelse, der er tale om.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Nævnets praksis skal ses i lyset af, at nævnet som anført i pkt. 2.1.1.2 i de

tilfælde, hvor skadelidtes krav om erstatning og godtgørelse er afgjort ved

dom, som hovedregel yder erstatning og godtgørelse i overensstemmelse

med dommen, jf. offererstatningslovens § 11 a, stk. 1.

2.3.1.3. Som et eksempel på, hvornår nævnet træffer afgørelse, selv om sa-

gen ikke er endeligt afsluttet ved domstolene, kan nævnes Erstatningsnæv-

nets sag nr. 14-520-03889 som beskrevet i Erstatningsnævnets Årsberetning

2014, side 11. I den pågældende sag havde ansøgeren været udsat for et

drabsforsøg, idet han af to skadevoldere blev stukket adskillige gange med

knive, hvorved han pådrog sig skader på lever, nyre og mavesæk. Da næv-

net modtog ansøgningen om erstatning, var straffesagen anket til landsret-

ten af skadevolderne med påstand om frifindelse. Der forelå således endnu

ikke endelig dom i straffesagen. Nævnet fandt i sagen grundlag for at dis-

pensere fra forretningsordenens § 10, stk. 1, i medfør af bestemmelsens stk.

2, og udbetalte erstatning, før der blev afsagt endelig dom i sagen. Nævnet

lagde ved afgørelsen herom vægt på, at der – henset til ansøgers skader –

ikke var tvivl om, at han havde været udsat for en overtrædelse af straffe-

loven, at ansøger havde været udsat for et voldsomt overfald, og at ansøger

var økonomisk presset, idet han som følge af overfaldet havde været nødt til

at flytte, da han var sikkerhedstruet på grund af sin vidneforklaring i retten.

Som et andet eksempel kan nævnes en sag, hvor en mand, der var mødt i

retten som advokat under en samværssag, under retsmødet blev skudt og

dræbt af barnets morfar. Afdødes hustru og tre børn blev i byretten hver til-

kendt efterladtegodtgørelse på 130.000 kr. Erstatningsnævnet behandlede

sagen i medfør af forretningsordenens § 10, stk. 2, selv om sagen var anket

til landsretten, og nævnet tilkendte 100.000 kr. á conto i godtgørelse til hver

af de efterladte. Både landsretten og Højesteret stadfæstede byrettens afgø-

relse om godtgørelse på 130.000 kr. til hver af de efterladte, og nævnet til-

kendte herefter yderligere 30.000 kr. til hver, jf. nævnets sag nr. 15-520-

08449, 15-520-08450, 15-520-08451 og 15-520-08452, som beskrevet i Er-

statningsnævnets årsberetning 2017, side 42-43.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.2.1. Som det fremgår af pkt. 2.3.1.2 ovenfor, anvender Erstatningsnæv-

net kun i sjældne tilfælde muligheden for at træffe afgørelse efter forret-

ningsordenens § 10, stk. 2. Baggrunden herfor er bl.a., at nævnet som ud-

gangspunkt er bundet af dommen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Efter Justitsministeriets opfattelse, er det af afgørende betydning for et of-

fer, at der så hurtigt som muligt træffes afgørelse om og udbetales erstatning

og/eller godtgørelse, så offeret kan lægge forbrydelsen bag sig og komme

videre med sit liv. Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at der kan være

behov for at udvide muligheden for at træffe afgørelse om erstatning og

godtgørelse, selv om straffesagen mod skadevolderen endnu ikke er afgjort

ved endelig dom, eller efterforskningen ikke er indstillet. Det kan eksem-

pelvis være tilfældet i sager, hvor lovovertrædelsen er begået af flere ger-

ningsmænd, men hvor det kun er straffesagen mod den ene gerningsmand,

der er endeligt afgjort, mens straffesagen mod den anden eller de øvrige ger-

ningsmænd endnu ikke er endeligt afgjort. I disse tilfælde bør hensynet til

offeret efter Justitsministeriets opfattelse tale for, at der træffes afgørelse om

erstatning og godtgørelse, selv om straffesagen mod samtlige gernings-

mænd endnu ikke er afgjort ved endelig dom.

Erstatningsnævnet skal således foretage en konkret afvejning af, om der i

det konkrete tilfælde af hensyn til offeret er grundlag for ikke at afvente den

endelige dom eller indstilling af efterforskningen. Der kan i den forbindelse

f.eks. lægges vægt på ansøgerens alder, at ansøgeren er økonomisk trængt

mv. Hvis skadelidte ved dommen tilkendes et højere beløb, end det nævnet

har udbetalt, bør nævnet efterfølgende udbetale differencen, jf. også den

ovenfor omtalte sag fra Erstatningsnævnet (sag nr. 15-520-08449, 15-520-

08450, 15-520-08451 og 15-520-08452, som beskrevet i Erstatningsnæv-

nets årsberetning 2017, side 42-43). Hvis nævnet tilkender skadelidte et hø-

jere beløb end det, der tilkendes skadelidte ved en efterfølgende dom, kan

nævnet kun kræve tilbagebetaling, i det omfang betingelserne i offererstat-

ningslovens § 18 er opfyldt.

2.3.3. Lovforslagets udformning

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i §

11 c, hvoraf det følger, at nævnet ikke træffer afgørelse, før straffesagen

mod skadevolderen er afgjort ved endelig dom, eller efterforskningen er

indstillet. Afgørelsen udsættes endvidere med henblik på at konstatere, om

skaden dækkes fra anden side, jf. offererstatningslovens § 7, jf. nærmere

herom nedenfor under pkt. 2.4. Af det foreslåede stk. 2 fremgår det, at næv-

net, uanset at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, kan træffe afgørelse, hvis

forholdene taler for det.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Bestemmelsen er efter sin ordlyd en videreførelse af forretningsordenens §

10. Det forudsættes imidlertid, at Erstatningsnævnet fremover i videre om-

fang vil anvende muligheden for at træffe afgørelse om erstatning og godt-

gørelse, selv om straffesagen mod skadevolderen ikke er afgjort ved ende-

lig dom, når hensynet til offeret taler herfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.4. Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold udskydes til re-

gres hos politiet

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Efter offererstatningslovens § 7, stk. 1, ydes der ikke erstatning, i

det omfang skaden godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikring-

sydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning.

For så vidt angår første del af bestemmelsen, hvorefter skaden godtgøres af

skadevolderen, er der tale om tilfælde, hvor skadelidte opnår erstatning fra

skadevolderen selv, såvel som tilfælde, hvor skaden dækkes af skadevolders

ansvarsforsikring, jf. side 119 i betænkning nr. 1383/2000 om revision af

erstatningsansvarsloven m.v.

Det følger af forsikringsaftalelovens § 18, stk. 1, at en skadevolder ikke vil

have et krav mod sit forsikringsselskab, hvis skadevolderen forsætligt har

forvoldt skaden. Hvis skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed og er dæk-

ket af en ansvarsforsikring, hæfter selskabet dog fuldt ud.

Forsikringsdækningen bortfalder imidlertid ikke i de tilfælde, hvor skade-

volder er under 14 år eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigå-

ende sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle

fornuftsmæssigt, jf. forsikringsaftalelovens § 19, stk. 1, medmindre andet

fremgår udtrykkeligt af forsikringsaftalen. Det gælder ligeledes, når den

skadevoldende handling foretages for at afværge skade på person eller ejen-

dom under sådanne omstændigheder, at handlingen må anses som forsvar-

lig, jf. stk. 2.

Skaden kan endvidere være dækket andre lovpligtige ansvarsforsikringer

hos skadevolder, herunder en ansvarsforsikring for motorkøretøj eller hund,

ligesom skaden kan være dækket af skadevolders arbejdsgivers ansvarsfor-

sikring.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Herudover kan skaden være dækket af skadelidtes egen forsikring. Det er

særligt relevant ved skader på f.eks. skadelidtes tøj mv., som ofte vil være

dækket af en indboforsikring, og udgifter til f.eks. tandlægebehandling, som

ofte vil være dækket af skadelidtes ulykkesforsikring, jf. side 119 i betænk-

ning nr. 1383/2000 om revision af erstatningsansvarsloven m.v. Skadelidte

er forpligtet til at søge erstatningen dækket af sin forsikring, før der søges

om offererstatning fra Erstatningsnævnet. Herudover finder de almindelige

udmålingsregler i erstatningsansvarsloven anvendelse, og der skal således

ikke i videre omfang end efter reglerne i erstatningsansvarsloven foretages

fradrag i erstatningen for ydelser, som tilfalder skadelidte i anledning af ska-

den, jf. side 94 i betænkning nr. 1383/2000 om revision af erstatnings-

ansvarsloven m.v.

2.4.1.2. Som anført i pkt. 2.3.1.1 træffer Erstatningsnævnet ikke afgørelse,

før straffesagen mod skadevolderen er afgjort ved endelig dom, eller efter-

forskningen er indstillet, jf. § 10, stk. 1, i forretningsordenen. Afgørelsen

udsættes endvidere med henblik på at konstatere, om skaden dækkes fra an-

den side, jf. lovens § 7, stk. 1. Uanset at betingelserne i forretningsordenens

§ 10, stk. 1, ikke er opfyldt, kan nævnet træffe afgørelse, hvis forholdene ta-

ler for det, jf. forretningsordenens § 10, stk. 2.

2.4.1.3. Reglerne har i praksis den betydning, at Erstatningsnævnet ved

modtagelse af nye ansøgninger forholder sig til, om den oplyste skadevol-

der er under 14 år, eller om der i øvrigt er oplysninger, som giver anledning

til at formode, at skadevolder er omfattet af undtagelsen i forsikringsaftale-

lovens § 19 om forsikringsdækning ved forsætligt forvoldte skader. Hvis

skadevolder er under 14 år eller må formodes at være omfattet af person-

gruppen omtalt i forsikringsaftalelovens § 19, anmoder nævnet som ud-

gangspunkt politiet om at undersøge, om skadevolderen har en ansvarsfor-

sikring. Hvis det er tilfældet, henviser nævnet den skadelidte til at rette hen-

vendelse til skadevolders ansvarsforsikringsselskab.

Hvis det efterfølgende må lægges til grund, at skadevolderen ikke er omfat-

tet af en forsikring, behandler nævnet sagen på ny, jf. Erstatningsnævnets

beretning 2017, side 17.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.2.1. Det er anført i analysen, at Erstatningsnævnet har en del sager, hvor

skadevolder er omfattet af straffelovens §§ 16 eller 69, og at ventetiden i

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

disse sager er ca. 220 dage pr. sag. Endvidere fremgår det, at det er tidskræ-

vende at få afsøgt, om skadevolder har en forsikring, der dækker det kon-

krete forhold. Baggrunden herfor er, at sekretariatet ikke har direkte kontakt

med skadevolder, der ikke er part i sagen, hvorfor spørgsmålet om forsik-

ringsdækning må søges afklaret med hjælp fra bl.a. politiet. Endelig er det

usædvanligt, at skadevoldere, der er omfattet af straffelovens §§ 16 eller 69,

har en forsikring, der dækker den konkrete strafbare handling.

I analysen foreslås det derfor, at Erstatningsnævnet ved behandlingen af en

sag ikke skal undersøge skadevolders forsikringsforhold vedrørende frivil-

ligt tegnede private forsikringer, og at der træffes afgørelse om erstatning

og godtgørelse, uden at nævnet først undersøger, om skaden kan dækkes af

skadevolders forsikring i tilfælde, hvor skadevolderen er under 14 år eller

er omfattet af straffelovens §§ 16 eller 69. Det foreslås samtidig, at under-

søgelsen heraf i stedet skal foretages af politiet i forbindelse med, at politiet

vurderer mulighederne for regres mod skadevolder efter indstilling fra Er-

statningsnævnet, jf. forretningsordenens § 12.

2.4.2.2. Henset til den lange sagsbehandlingstid i sager, hvor skadevolder er

under 14 år eller er omfattet af straffelovens §§ 16 eller 69, samt at skade-

volderen i en del af disse tilfælde sjældent vil være dækket af en forsikring,

er det Justitsministeriets opfattelse, at hensynet til en hurtigere sagsbehand-

ling til gavn for offeret taler for, at Erstatningsnævnet ikke skal udsætte sa-

gens afgørelse for at afsøge skadevolders forsikringsforhold. Erstat-

ningsnævnet bør således træffe afgørelse om erstatning og godtgørelse uden

først at have konstateret, om skaden i sådanne tilfælde kan dækkes af ska-

devolders forsikring.

For så vidt angår skadevolders lovpligtige ansvarsforsikringer, skadelidtes

egen forsikring eller øvrige ydelser, der har karakter af virkelig skadeser-

statning, finder Justitsministeriet, at Erstatningsnævnet fortsat bør vurdere

muligheden for at få kravet dækket herigennem, inden der udbetales erstat-

ning eller godtgørelse. Baggrunden for denne forskel er, at Erstatningsnæv-

net er i kontakt med skadelidte og derved har en væsentligt lettere adgang

til oplysninger om skadelidtes forsikringsforhold mv., ligesom skadelidte

må anses for at have en større interesse i at bidrage til sagens oplysning.

2.4.2.3. I tilfælde af at Erstatningsnævnet efter at have truffet afgørelse om

udbetaling af erstatning og godtgørelse bliver bekendt med, at skaden dæk-

kes af skadevolder, forsikringsydelser eller andre lignende ydelser, vil Er-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

statningsnævnet kunne kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt, i det omfang

beløbet dækkes af forsikringen, jf. offererstatningslovens § 18, stk. 2.

2.4.3. Lovforslagets udformning

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i §

11 c, hvoraf det følger, at nævnet ikke træffer afgørelse, før straffesagen

mod skadevolderen er afgjort ved endelig dom, eller efterforskningen er

indstillet. Afgørelsen udsættes endvidere med henblik på at konstatere, om

skaden dækkes fra anden side, jf. offererstatningslovens § 7. Af det foreslå-

ede stk. 2 fremgår det, at nævnet uanset betingelserne i stk. 1 ikke er op-

fyldt, kan træffe afgørelse, hvis forholdene taler for det.

Bestemmelsen er efter sin ordlyd en videreførelse af forretningsordenens §

10. Forslaget indebærer imidlertid, at Erstatningsnævnet fremover vil skulle

træffe afgørelse uden først at undersøge, om skaden dækkes af skadevolders

forsikringsforhold i sager, hvor skadevolder er under 14 år eller er omfattet

af straffelovens §§ 16 eller 69. Det forudsættes samtidig, at politiet i forbin-

delse med vurderingen af mulighederne for regres vil foretage en undersø-

gelse af skadevolders forsikringsforhold. Erstatningsnævnet forudsættes

fortsat at afvente undersøgelsen af skadevolders lovpligtige ansvarsforsik-

ringer, skadelidtes forsikringsforhold mv.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.5. Frist for fremsættelse af yderligere krav om erstatning eller godt-

gørelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Efter offererstatningslovens § 13, stk. 1, kan Erstatningsnævnet ikke

behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen

er begået, medmindre der foreligger særlige grunde. Det følger imidlertid af

stk. 2, at hvis der i sagen er afsagt dom, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor

dommen er endelig. I sager, hvor politiet har efterforsket sagen, uden at der

efterfølgende er rejst straffesag, regnes fristen fra tidspunktet for politiets

afgørelse om indstilling af efterforskningen.

Det følger af stk. 3, at nævnet ikke kan behandle en ansøgning, hvis nævnet

tidligere har behandlet et erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende

samme lovovertrædelse, og det nye krav fremsættes, mere end 2 år efter at

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmindre der

foreligger særlige grunde.

Reglerne i stk. 2 og 3 blev indsat ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 for at af-

spejle Erstatningsnævnets praksis, hvorefter den toårige frist blev regnet fra

endelig dom eller det tidspunkt, hvor efterforskningen blev indstillet, jf. Fol-

ketingstidende 2010-11, A, L 134 som fremsat, pkt. 4.3.2. Der var således

tale om en lovfastsættelse af nævnets praksis.

Bestemmelsens stk. 3 finder anvendelse i de tilfælde, hvor ansøgeren på et

tidligere tidspunkt og inden for 2 år efter lovovertrædelsen, endelig dom el-

ler afsluttet efterforskning, jf. stk. 1 og 2, har søgt om erstatning eller godt-

gørelse og senere ansøger om yderligere erstatning eller godtgørelse for den

samme lovovertrædelse. I disse tilfælde skal kravet fremsættes senest 2 år

efter, at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav. Det af-

gørende er således, hvornår ansøgeren har eller burde have indset, at den på-

gældende havde et yderligere krav, og det er dermed uden betydning, hvor

lang tid der er gået siden lovovertrædelsen, endelig dom eller indstillet ef-

terforskning.

Fristen i stk. 3 finder efter Erstatningsnævnets faste praksis endvidere an-

vendelse i de tilfælde, hvor nævnet anmoder om (yderligere) dokumentation

for et fremsat krav. I de tilfælde, hvor der ikke er indsendt (tilstrækkelig)

dokumentation for et fremsat krav, og nævnet derfor anmoder ansøgeren

herom, skal dokumentationen således i overensstemmelse med § 13, stk. 3,

indsendes til nævnet inden for 2 år.

2.5.1.2. Det bemærkes, at de almindelige forældelsesregler ikke finder an-

vendelse parallelt med offererstatningslovens § 13, jf. Folketingstidende

2006-07, A, L 165 som fremsat, pkt. 3.2.2.10 og Højesterets dom af 19. ok-

tober 2017 i sag 298/2016. Det indebærer, at de almindelige forældelsesfri-

ster i forældelseslovens § 3, herunder den absolutte forældelsesfrist, og

søgsmålsfristen i forældelseslovens § 21, stk. 2, ikke finder anvendelse i of-

fererstatningssager.

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er Justitsministeriets opfattelse, at formuleringen af offererstatningslo-

vens § 13, stk. 3, og bemærkningerne hertil giver anledning til tvivl om be-

stemmelsens anvendelsesområde, ligesom der i praksis har været tvivl om,

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

hvorvidt de almindelige forældelsesfrister finder anvendelse ved siden af de

særlige frister i offererstatningsloven.

Justitsministeriet finder derfor, at der er behov for at nyaffatte bestemmel-

sen med henblik på at præcisere, at en ansøger, der tidligere har fået behand-

let et erstatningskrav hos Erstatningsnævnet, skal fremsætte eventuelle

yderligere krav vedrørende den samme lovovertrædelse, inden for 2 år efter

at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav. Det afgørende

er således, hvornår ansøgeren har eller burde have indset, at den pågældende

havde et yderligere krav, og det er dermed uden betydning, hvor lang tid der

er gået siden lovovertrædelsen, endelig dom eller afsluttet efterforskning.

Det er ligeledes uden betydning, hvor lang tid der er gået siden fremsættel-

sen af det oprindelige krav.

Det bør ligeledes præciseres, at fristen i § 13, stk. 3, efter Erstatningsnæv-

nets faste praksis også finder anvendelse, når nævnet anmoder om (ydereli-

gere) dokumentation for et fremsat et krav.

2.5.3. Lovforslagets udformning

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at nyaffatte offererstatningslovens

§ 13, stk. 3, således at det præciseres, at en ansøger, der tidligere har fået

behandlet et erstatningskrav hos nævnet, skal fremsætte eventuelle yderli-

gere krav vedrørende den samme lovovertrædelse, inden for 2 år efter at an-

søgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav. Bestemmelsen fin-

der tilsvarende anvendelse, når nævnet anmoder om (yderligere) dokumen-

tation for et fremsat krav. Det indebærer, at dokumentationen i disse tilfælde

skal indsendes til nævnet inden for 2 år.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.6. Udtalelse om méngrad og erhvervsevnetab

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 10, at skadelidte såvel som ska-

devolder kan indhente en udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen af mén-

graden og erhvervsevnetabet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (heref-

ter AES). Udtalelsen er alene vejledende.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Det følger tilsvarende af § 8, stk. 1, nr. 3, i forretningsordenen, at Erstat-

ningsnævnets sekretariat kan indhente en sådan udtalelse til brug for sekre-

tariatets behandling af en offererstatningssag. I praksis forelægges en sag

for AES af Erstatningsnævnets sekretariat, når nævnet på baggrund af sa-

gens lægelige og/eller økonomiske oplysninger finder det sandsynliggjort,

at ansøgeren har fået et varigt mén på 5 pct. eller derover og/eller et erhverv-

sevnetab på 15 pct. eller derover som følge af tilskadekomsten.

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.2.1. Der er i analysen peget på, at der er en meget lang gennemløbstid i

sager, hvor Erstatningsnævnets sekretariat forelægger spørgsmål om er-

hvervsevnetab og/eller méngrad for AES. Hovedårsagen til dette er, at sags-

behandlingstiderne i AES er lange, og sagerne ligger derfor længe og ven-

ter, inden de kan blive afgjort.

På den baggrund foreslås det i analysen, at Erstatningsnævnets sekretariat

indgår en aftale med Patienterstatningen om, at Patienterstatningen frem-

over kan udarbejde vejledende udtalelser om erhvervsevnetab og méngrad i

offererstatningssager.

Analysens forslag forudsætter, at Erstatningsnævnet efter indgåelse af aftale

med Patienterstatningen kan vælge at henvise en sag til enten AES eller Pa-

tienterstatningen afhængigt af, hvem der kan tilbyde den hurtigste sagsbe-

handling af den konkrete sag. Det forudsættes endvidere, at Patienterstat-

ningen som en del af aftalen forpligter sig til at prioritere vurderingen af er-

hvervsevnetab og méngrad i offererstatningssager på linje med tilsvarende

vurderinger i patienterstatningssager. Formålet er at forebygge, at offerer-

statningssager nedprioriteres til fordel for patienterstatningssager.

Det fremgår af analysen, at forslagets effekt på den samlede gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for alle Erstatningsnævnets sager er begrænset, da der er

tale om forholdsvis få sager. I de sager, hvor der indhentes en udtalelse fra

AES om méngrad og/eller erhvervsevnetab, er der imidlertid ofte tale om

meget alvorlige skader og dermed vidtgående varige følger for den skade-

lidte, og forslaget vil derfor have væsentlig betydning for de konkrete ofre,

der er omfattet af denne gruppe. Det er forventningen, at indhentelse af en

udtalelse fra Patienterstatningen i stedet for AES vil medføre en halvering i

tidsforbruget for vurdering af méngrad og erhvervsevnetab, idet tidsforbru-

get for vurderingen af méngrad forventes at kunne reduceres fra 360 til 180

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

dage, mens tidsforbruget for vurderingen af erhvervsevnetab forventes at

kunne reduceres fra 750 til 360 dage.

2.6.2.2. Vurderingen af, om skadelidtes følger efter en straffelovsovertræ-

delse bliver varige, kan i de fleste tilfælde først ske efter et år eller mere, og

den endelige vurdering af de varige følgers omfang, særligt i forhold til et

tab af erhvervsevne, kan tage adskillige år. Netop af den grund er det efter

Justitsministeriets opfattelse helt uacceptabelt, at ofre for en forbrydelse, der

har haft så alvorlige konsekvenser, at offeret får varige skader, derudover

skal vente i op til flere år på at få udbetalt erstatning og godtgørelse. Offe-

ret har særligt i disse sager behov for en hurtig afklaring, så personen kan

komme videre med sit liv.

Justitsministeriet finder derfor, at analysens forslag bør gennemføres, såle-

des at Erstatningsnævnets sekretariat får mulighed for at indhente vejle-

dende udtalelser om erhvervsevnetab og/eller méngrad hos andre end AES,

hvis dette kan føre til en hurtigere afgørelse for borgeren.

Justitsministeriet finder imidlertid ikke, at forslaget bør begrænses til Pa-

tienterstatningen og AES. Hvis der er en anden aktør, der kan udarbejde en

udtalelse om erhvervsevnetab og/eller méngrad af samme kvalitet og kan

tilbyde en kortere sagsbehandlingstid til gavn for ofrene, bør der efter Ju-

stitsministeriets opfattelse ikke være noget til hinder for, at Erstatningsnæv-

net indgår en aftale herom med denne aktør. Det bør imidlertid alene ske ef-

ter nærmere undersøgelser og aftale, idet det er forudsat som en del af afta-

len med Patienterstatningen, at Patienterstatningen forpligter sig til at prio-

ritere offererstatningssager på lige fod med patienterstatningssager. Erstat-

ningsnævnet bør således sikre sig, at der er en tilsvarende prioritering af sa-

gen hos en anden aktør.

2.6.2.3. Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget foretages ændringer i

erstatningsansvarslovens § 10. Offeret vil således fortsat have mulighed for

selv indhente en udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen af méngraden

og erhvervsevnetabet fra AES. I tilfælde af, at offeret efter erstatnings-

ansvarslovens § 10 indhenter en udtalelse fra AES, og Erstatningsnævnet

indhenter en udtalelse fra f.eks. Patienterstatningen, og vurderingerne i de

to udtalelser adskiller sig fra hinanden, må nævnet vurdere, hvilken udta-

lelse der skal lægges til grund i den konkrete sag. Det bemærkes i den for-

bindelse, at udtalelserne alene er vejledende.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

2.6.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at der indsættes en ny bestemmelse i

offererstatningslovens § 14, stk. 2, om, at Erstatningsnævnet kan indhente

en udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen af méngraden og erhvervsev-

netabet. Med lovforslaget er muligheden for indhentelse af en udtalelse ikke

begrænset til Patienterstatningen eller AES. Det betyder, at nævnet efter

nærmere aftale vil kunne indhente udtalelsen fra andre aktører, der vurderes

at kunne levere udtalelsen hurtigere.

Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.7. Indførelse af adgang til eIndkomst

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1. I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om erstatning og

godtgørelse efter offererstatningsloven skal Erstatningsnævnet bl.a. tage

stilling til, om der skal ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhverv-

sevnetab og i givet fald, hvor meget der skal ydes i erstatning.

I medfør af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, ydes erstatning for tabt ar-

bejdsfortjeneste, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Der ydes er-

statning for hele den indtægt, som skadelidte kan dokumentere at ville have

haft i den periode, hvor skadelidte som følge af skaden er uarbejdsdygtig,

jf. side 26 og 97-98 i betænkning nr. 976/1983 om udmåling af erstatning

ved personskade og tab af forsørger.

Hvis en personskade har medført varig nedsættelse af skadelidtes evne til at

skaffe sig indtægt ved arbejde, har skadelidte krav på erstatning for tab af

erhvervsevne, jf. erstatningsansvarslovens § 5, stk. 1. Skadelidtes erhverv-

sevnetab udregnes i procent, jf. erstatningsansvarslovens § 5, stk. 2. Erstat-

ningen fastsættes til et kapitalbeløb, der udgør skadelidtes årsløn ganget

med erhvervsevnetabsprocenten og herefter ganget med 10. Som årsløn reg-

nes som udgangspunkt skadelidtes samlede erhvervsindtægt i det år, der går

forud for datoen for skadens indtræden, jf. erstatningsansvarslovens § 7, stk.

For at Erstatningsnævnet kan tage stilling til, hvor meget der skal tilkendes

i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og/eller erhvervsevnetab, skal nævnet

således bl.a. indhente oplysninger om ansøgerens faktiske indkomst i den

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

periode, der søges om erstatning for (tabt arbejdsfortjeneste) og for doku-

menteret indkomst i tidligere år (erhvervsevnetab). I dag indhentes disse op-

lysninger hos ansøgeren selv med hjemmel i offererstatningslovens § 14.

Offererstatningslovens § 14, stk. 1, regulerer nævnets adgang til at indhente

oplysninger, der er nødvendige for sagens oplysning, herunder sygehusjour-

naler eller udskrifter heraf. Som anført i pkt. 2.1.1.2 er det nævnets sekreta-

riat, der indhenter oplysningerne til brug for sagen, jf. forretningsordenens

§ 8, stk. 1.

2.7.1.2. Indkomstregisteret er et fælles offentligt register med oplysninger

om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang. Registeret administreres

af Skatteforvaltningen. Indkomstregisteret blev indført med lov nr. lov nr.

403 af 8. maj 2006 (herefter benævnt indkomstregisterloven). I bemærknin-

gerne til lovforslaget anføres om baggrunden for at oprette registeret bl.a.,

at det ofte er forbundet med administrativt besvær for både myndigheder,

borgere og virksomheder at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger om

borgernes indkomst. Samme oplysninger gives ofte til flere forskellige myn-

digheder. Formålet med indkomstregisteret er derfor at skabe grundlag for

regelforenklinger og at effektivisere administrationen.

Det fremgår af indkomstregisterlovens § 7, at kommunale og statslige myn-

digheder, arbejdsløshedskasser og andre kan få terminaladgang til indkom-

stregisteret i det omfang, de pågældende i henhold til anden lovgivning kan

få en sådan adgang. I overensstemmelse hermed anføres det i bemærknin-

gerne til indkomstregisterloven, at spørgsmålet om terminaladgang for of-

fentlige myndigheder mv. til registeret skal reguleres gennem udtrykkelige

bestemmelser i den relevante særlovgivning. Terminaladgang forudsætter

endvidere, at der indgås en aftale med den dataansvarlige (Skatteforvaltnin-

gen) om adgangen til registeret.

I bemærkningerne til et følgelovforslag (lov nr. 404 af 8. maj 2006 om æn-

dring af forskellige love) til lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregi-

ster anføres det, at der ikke i forbindelse med terminaladgangen er tilsigtet

nogen fravigelse af den dagældende persondatalovs regler. De relevante

myndigheder vil derfor alene få adgang til oplysninger i indkomstregisteret

i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt. Det

anføres i den forbindelse, at adgangen teknisk kan begrænses til oplysnin-

ger, som det er nødvendigt for myndighederne mv. at få adgang til.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Det fremhæves endvidere i bemærkningerne til indkomstregisterloven, at

indsamling af data skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og

senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål, jf. den dagæl-

dende persondatalovs § 5, stk. 2. Etableringen af terminaladgang til ind-

komstregisteret vil således forudsætte, at en sådan adgang ikke er uforene-

lig med formålene med adgangen til indkomstregisteret.

Reglerne om behandling af personoplysninger findes i dag i henholdsvis Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/676 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (herefter data-

beskyttelsesforordningen) og i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende

bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger (herefter databeskyttelsesloven). Efter artikel 5, stk. 1, litra b, i

forordningen skal de oplysninger, som behandles, indsamles til udtrykkeligt

angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er

uforenelig med disse formål. Af artikel 5, stk. 1, litra c, fremgår det, at per-

sonoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der

er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles, jf. endvidere af-

snit 2.7.1.4 nedenfor. Etablering af terminaladgang til indkomstregisteret vil

således forudsætte, at en sådan adgang ikke er uforenlig med formålene med

adgangen til indkomstregisteret, og at der kun gives adgang til personoplys-

ninger, der er nødvendige i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Det skal aftales med Skatteforvaltningen som dataansvarlig myndighed for

indkomstregistreret, hvilke oplysninger de enkelte myndigheder mv. må

modtage. Indgåelsen af aftalerne vil ske under iagttagelse af reglerne i data-

beskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Som dataansvarlig for indkomstregistreret skal Skatteforvaltningen sikre

sig, at Skatteforvaltningen har hjemmel i databeskyttelsesloven og databe-

skyttelsesforordningen til at videregive oplysningerne til den enkelte myn-

dighed i form af en terminaladgang. Som dataansvarlig for indsamlingen af

oplysninger skal den enkelte myndighed, der ønsker terminaladgang til ind-

komstregistreret, sikre sig, at myndigheden har hjemmel i databeskyttelses-

loven og databeskyttelsesforordningen til at indsamle oplysningerne.

Det anføres endvidere i bemærkningerne til lovforslaget om et indkomstre-

gister, at told- og skatteforvaltningen (nu Skatteforvaltningen) skal indgå af-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

tale med de enkelte myndigheder om omfanget af dataleverancer, herunder

om hvilke data og hvilken type af adgang myndigheden ønsker.

2.7.1.3. Forvaltningsmyndigheders adgang til at indhente oplysninger og vi-

deregive oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed er bl.a. reguleret

af bestemmelserne i forvaltningslovens §§ 28-32. Forvaltningslovens § 28

regulerer spørgsmålet om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed må

videregive personoplysninger og andre oplysninger af fortrolig karakter til

en anden forvaltningsmyndighed.

Forvaltningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., henviser for så vidt angår manuel vi-

deregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed til

reglerne i §§ 6-8, § 10 og § 11, stk. 1, i databeskyttelsesloven samt artikel

5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og

artikel 77, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Henvisningen indebærer,

at videregivelse af personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder i

Danmark er reguleret af de anførte bestemmelser i henholdsvis loven og for-

ordningen. I forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., henvises til, at databe-

skyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen gælder i sin helhed ved be-

handling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af

automatisk databehandling, medmindre videregivelsen er reguleret af lov

om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Elektronisk såvel som manuel videregivelse af personoplysninger til en an-

den forvaltningsmyndighed er således reguleret af databeskyttelsesloven og

databeskyttelsesforordningen samt i visse tilfælde retshåndhævelsesloven.

Det følger af forvaltningslovens § 29, stk. 1, at i sager, der rejses ved ansøg-

ning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra

andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Be-

stemmelsen gælder dog bl.a. ikke, hvis andet følger af lov eller bestemmel-

ser fastsat i henhold til lov, jf. § 29, stk. 2, nr. 2.

2.7.1.4. Behandling af personoplysninger, herunder udveksling af personop-

lysninger mellem Skatteforvaltningen og offentlige myndigheder, er regu-

leret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af

personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk

databehandling, og på ikke-automatisk behandling af personoplysninger,

der er eller vil blive indeholdt i et register.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, kan behandling, herunder videregi-

velse, af ikke-følsomme personoplysninger (dvs. alle andre personoplysnin-

ger end følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9) finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Reglen i artikel 6 omfat-

ter både adgangen til at behandle fortrolige og ikke-fortrolige personoplys-

ninger.

Ifølge artikel 6, stk. 1, litra e, kan personoplysninger bl.a. behandles (herun-

der indsamles og videregives), hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Af forordningens artikel 6, stk. 2, fremgår det, at medlemsstaterne kan op-

retholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anven-

delsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på over-

holdelse af stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til be-

handling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling,

herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i

forordningens kapitel IX (artikel 85-91).

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der fastsætter

nærmere betingelser for at anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget for be-

handling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-retten eller af

medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i forlængelse af ar-

tikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en uddybning af, hvordan de be-

stemmelser, som indføres efter artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne

kan opretholde eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.

Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at opretholde og

indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbin-

delse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund

af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Der er i databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastsat en række grundlæg-

gende principper for behandling af personoplysninger. Det følger heraf bl.a.,

at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig

måde i forhold til den registrerede, samt at personoplysninger skal indsam-

les til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

på en måde, der er uforenelig med disse formål, jf. stk. 1, litra a og b. End-

videre skal personoplysninger være tilstrækkelige, relevante og begrænset

til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles, jf.

litra c.

Oplysninger om en persons private indkomst- og formueforhold vil som ud-

gangspunkt være oplysninger af almindelig fortrolig karakter omfattet af ar-

tikel 6, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 68 som fremsat, side 170, be-

mærkningerne til § 2.

2.7.1.5. Hvis det til brug for Erstatningsnævnets sekretariats behandling af

en ansøgning om erstatning eller godtgørelse efter offererstatningsloven er

nødvendigt at indhente oplysninger fra en anden myndighed om en persons

indkomstforhold, vil den pågældende myndighed i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, være berettiget til at

videregive oplysningerne til sekretariatet. Samtidig vil Erstatningsnævnets

sekretariats indsamling af oplysninger om en persons indkomstforhold fra

en anden myndighed være i overensstemmelse med databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet oplysningerne er nødvendige for sekre-

tariatets behandling af ansøgningen.

Det følger endvidere af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det omfang en

forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal

myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive

oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller

for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Den, der virker inden for

den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige op-

lysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes op-

gaver, jf. forvaltningslovens § 32.

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser

2.7.2.1. I analysen fremhæves det, at Erstatningsnævnet i sager, hvor der sø-

ges om tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab, skal indhente oplysnin-

ger om ansøgerens faktiske indkomst i perioden, der søges om erstatning

for. Informationen er ofte ikke vedlagt ansøgningen og skal dermed efter-

følgende indhentes fra ansøgeren, hvilket forlænger sagsbehandlingstiden.

Det foreslås derfor, at Erstatningsnævnet får adgang til selv at trække disse

oplysninger direkte i indkomstregisteret (eIndkomst).

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Det er ligeledes Justitsministeriets vurdering, at det vil kunne nedbringe

sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet, hvis nævnet får mulighed for at

indhente de nødvendige indkomstoplysninger til brug for sagens behand-

ling.

2.7.2.2. Henset til, at nævnets sager er ansøgningssager, og at statslige myn-

digheders adgang til indkomstregisteret kræver udtrykkelig lovhjemmel i

den relevante særlovgivning, finder Justitsministeriet, at der i offererstat-

ningsloven bør etableres den nødvendige hjemmel for Erstatningsnævnet til

at indhente relevante oplysninger fra indkomstregisteret.

2.7.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, at indsætte en ny bestemmelse i

offererstatningslovens § 14 a, hvorefter Erstatningsnævnet kan få terminal-

adgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for be-

handlingen af ansøgninger om erstatning og godtgørelse.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 14 a, er det

Justitsministeriets vurdering, at denne bestemmelse kan fastsættes inden for

rammerne af forordningens artikel 6.

I de tilfælde, hvor der søges om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og/el-

ler erhvervsevnetab, vil ansøgerens indkomstoplysninger være nødvendige

for, at Erstatningsnævnet kan træffe afgørelse i sagen. Erstatningsnævnets

sekretariats adgang til at indhente oplysninger i indkomstregisteret til brug

for behandlingen af en ansøgning om erstatning og/eller godtgørelse må her-

efter anses for at ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra e. Det er imidlertid en forudsætning, at oplysnin-

ger om en ansøgers indkomstforhold er nødvendige til brug for vurderingen

af ansøgningen, og at der ikke indhentes flere oplysninger end nødvendigt,

jf. også forvaltningslovens § 32 og databeskyttelsesforordningens artikel 5,

stk. 1, litra c.

Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger i indkomstregistreret til

Erstatningsnævnets sekretariat må desuden anses for at ske i overensstem-

melse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet oplys-

ningerne videregives som et nødvendigt led i myndighedsudøvelsen. Det be-

mærkes i den forbindelse, at Skatteforvaltningens overholdelse af artikel 5,

stk. 1, litra c, hvorefter der ikke må videregives flere oplysninger end nød-

vendigt, bl.a. sikres ved, at der indgås en aftale med Erstatningsnævnet om

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

adgang til indkomstregistreret. Aftalen skal sikre, at Erstatningsnævnet

alene gives adgang til de personoplysninger, som er nødvendige til brug for

Erstatningsnævnets vurdering af ansøgningen.

Det bemærkes i øvrigt, at det af databeskyttelsesforordningens artikel 14,

stk. 1, fremgår, at den dataansvarlige, hvis personoplysninger ikke er ind-

samlet hos den registrerede, giver den registrerede de oplysninger, der føl-

ger af bestemmelsens litra a-f.

Den foreslåede bestemmelse i offererstatningslovens § 14 a, hvorefter Er-

statningsnævnet kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i ind-

komstregistret til brug for behandlingen af ansøgninger om erstatning og

godtgørelse, vil således betyde, at Erstatningsnævnet i forbindelse med ind-

samlingen af ansøgerens indkomstoplysninger i terminalregistreret skal

iagttage reglerne om oplysningspligt, når personoplysninger ikke er indsam-

let hos den registrerede, jf. artikel 14.

Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre udgifter for Civilstyrelsen til etablering af digital

løsning til ansøgning om erstatning og godtgørelse samt til etablering af ter-

minaladgang til indkomstregisteret. Udgifterne hertil afholdes inden for Ci-

vilstyrelsens eksisterende ramme.

Lovforslaget vil endvidere medføre merudgifter på op til ca. 1,9 mio. kr. år-

ligt til erstatning og godtgørelse som følge af, at der sker hurtig tilkendelse

af krav med en værdi på indtil 3.500 kr.

De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre merudgifter af be-

tydning.

Det er forventningen, at udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse til

at indføre en digital ansøgningsløsning vil medføre, at ansøgninger om er-

statning og godtgørelse i langt højere grad end i dag vil indeholde de nød-

vendige oplysninger. Løsningen forventes dermed at lette administrationen

hos Civilstyrelsen og gøre sagsbehandlingen mere effektiv.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Heroverfor står, at Civilstyrelsen vil skulle stille en digital løsning til rådig-

hed fra det tidspunkt, hvor den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte reg-

ler om obligatorisk brug af digital selvbetjening udnyttes.

Forslaget forventes derfor at medføre visse implementeringskonsekvenser

for Civilstyrelsen.

Ved de foreslåede ændringer om indførelse af adgang til eIndkomst sikres

det, at Erstatningsnævnet får en hurtig og effektiv adgang til de nødvendige

oplysninger. Ændringerne indebærer herved en mindre administrativ lettelse

for Erstatningsnævnets sekretariat.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet mv. Det er endvidere Justitsministeriets vurdering,

at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lov-

forslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil have begrænsede negative administrative konsekvenser for

borgerne, der skal anvende den digitale sagsportal. Omvendt vil løsningen

samtidig i et vist omfang give borgeren mulighed for at følge sagens forløb.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2018 til den 25.

januar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Universitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Advokatsamfundet, Børnerå-

det, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Seksuelle Overgreb,

Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet), Center for Voldtægtsofre (Århus

Universitetshospital), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Dan-

ner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advo-

kater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det

Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grøn-

land, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Ju-

stitia, KL, Kvinderådet, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Landsforeningen (KRIM), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-

foreningen for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen SIND, Landsorgani-

sationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle

overgreb, Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark, Patienterstatnin-

gen, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Socialpædagoger-

nes Landsforbund og Syddansk Universitet (Juridisk Institut).

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Negative

konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Lovforslaget vil medføre

udgifter for Civilstyrel-

sen til etablering af digi-

tal løsning til ansøgning

om erstatning og godtgø-

relse samt til etablering af

terminaladgang til ind-

komstregisteret. Udgif-

terne hertil afholdes in-

den for Civilstyrelsens

eksisterende ramme.

Lovforslaget vil endvi-

dere medføre merudgifter

på op til ca. 1,9 mio. kr.

årligt til erstatning og

godtgørelse som følge af,

at der sker hurtig tilken-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Implementeringskon- Ingen

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for bor-

gerne

Ingen

delse af krav med en

værdi på indtil 3.500 kr.

Forslaget om en digital

selvbetjeningsløsning

forventes at medføre

visse implementerings-

konsekvenser for Ci-

vilstyrelsen, når hjemlen

udnyttes.

Ingen

Lovforslaget får be-

grænsede administra-

tive konsekvenser for

borgerne, der skal an-

vende den digitale sags-

portal. Omvendt vil løs-

ningen samtidig i et vist

omfang give borgeren

mulighed for at følge

sagens forløb.

Miljømæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-ret- Ingen EU-retlige aspekter

ten

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af er-

hvervsrettet EU-regu-

lering/Overimple-

mentering af EU-ret-

lige minimumsfor-

pligtelser

Nej

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (offererstatnings-

loven) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldes

ved overtrædelse af bl.a. straffeloven, jf. lovens § 1. I visse tilfælde ydes

også erstatning for tingsskade.

Det følger af offererstatningslovens § 9, stk. 1, at justitsministeren kan fast-

sætte regler om, at krav under et bestemt beløb ikke erstattes. Denne hjem-

mel er ikke udnyttet.

Med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne til gavn for ofrene fo-

reslås det at indsætte en bestemmelse i offererstatningslovens § 9,

stk. 2,

om,

at der kan ydes erstatning og godtgørelse for krav indtil 3.500 kr., hvis kra-

vet er omfattet af lovens § 1 og kravet er fremsat rettidigt efter lovens § 13.

Forslaget indebærer, at der i disse sager ikke vil skulle indhentes dokumen-

tation for kravets størrelse, ligesom der ikke stilles krav om opfyldelse af

lovens øvrige betingelser for at få erstatning og godtgørelse, herunder at for-

brydelsen er anmeldt inden 72 timer, og at der skal være nedlagt påstand om

erstatning i forbindelse med en eventuel straffesag, jf. offererstatningslo-

vens § 10, stk. 1.

Sagsbehandlingen skal således sikre, at ansøger har lidt en personskade for-

voldt ved overtrædelse af straffeloven eller tilholdsloven, jf. offererstat-

ningslovens § 1, stk. 1. Det er endvidere en forudsætning, at kravet frem-

sættes senest 2 år efter lovovertrædelsen henholdsvis 2 år efter endelig dom

eller politiets indstilling af efterforskningen, jf. offererstatningslovens § 13,

stk. 1 og 2.

Hvis samme ansøger senere fremsætter yderligere krav for den samme lo-

vovertrædelse, og det samlede beløb herefter overstiger 3.500 kr., vil den

nye ansøgning skulle behandles efter lovens almindelige regler. Yderligere

krav skal ligeledes fremsættes inden for fristerne fastsat i lovens § 13.

Det foreslås endvidere, at beløbet på 3.500 kr. reguleres i overensstemmelse

med reglerne i erstatningsansvarslovens § 15. Det indebærer, at beløbet re-

guleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter

fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Re-

guleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb

før afrunding.

Endelig foreslås det, at erstatning og godtgørelse efter 1. pkt. er betinget af,

at skadelidte fremsætter sit samlede krav vedrørende samme lovovertræ-

delse, i det omfang skadelidte er bekendt med kravets eksistens på tidspunk-

tet for indgivelse af ansøgningen. Det indebærer, at skadelidte ikke har mu-

lighed for at dele sit krav op og fremsætte flere krav under beløbsgrænsen

for derved hurtigt at kunne få tilkendt erstatning og/eller godtgørelse for

krav, der ikke opfylder lovens almindelige betingelser. Betingelsen gælder

imidlertid alene for krav, som skadelidte er bekendt med på tidspunktet for

indgivelse af ansøgningen. Krav, som skadelidte først senere bliver bekendt

med, fordi skaden først viser sig på et senere tidspunkt, skal således frem-

sættes i overensstemmelse med fristerne i § 13, stk. 3. I det omfang skade-

lidte senere fremsætter krav, som skulle have været fremsat tidligere, skal

nævnet foretage en fuld prøvelse af hele kravet, herunder af det allerede ud-

betalte krav. Hvis det i den forbindelse viser sig, at skadelidte ikke havde

krav på den allerede udbetalte erstatning og/eller godtgørelse, kan der kræ-

ves tilbagebetaling efter reglerne i lovens § 18, stk. 1. Har den skadelidte

derimod krav på yderligere erstatning og/eller godtgørelse, udbetaler næv-

net differencen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 5 i bekendtgørelse nr. 824 af 26. juni 2013 om forretningsorden for

Erstatningsnævnet (herefter forretningsordenen) skal en ansøgning om er-

statning indgives skriftligt enten ved udfyldelse af nævnets ansøgnings-

skema eller ved udarbejdelse af anden tilsvarende erstatningsansøgning med

de oplysninger, som er nævnt i skemaet. Ansøgningen skal indleveres til po-

litiet i den politikreds, hvor anmeldelsen af lovovertrædelsen har fundet

sted, hvorefter politiet videresender ansøgningen til Erstatningsnævnet med

politiets relevante akter, herunder politirapporter, lægelige oplysninger, til-

talefrafald, påtaleopgivelse og lignende samt eventuel erstatningsopgørelse,

jf. § 6, stk. 1, i forretningsordenen.

Det foreslås, at der i offererstatningslovens § 10 a indsættes en bemyndi-

gelse for justitsministeren til at fastsætte regler om, at ansøgning om erstat-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

ning og godtgørelse skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning,

som Civilstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Det forudsættes, at justitsministeren med hjemmel i den foreslåede bemyn-

digelse vil fastsætte nærmere regler om, at indgivelse af ansøgning om er-

statning og godtgørelse skal ske ved anvendelse af den digitale løsning, som

Civilstyrelsen anviser. Det forudsættes endvidere, at der i medfør af den fo-

reslåede bemyndigelse eksempelvis vil blive fastsat nærmere regler om, at

ansøgninger, som ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Erstat-

ningsnævnet, og regler om, hvornår Erstatningsnævnet kan dispensere fra

kravet om anvendelse af digital selvbetjening. Reglerne om dispensation

forudsættes navnlig at ville skulle tage højde for de situationer, hvor en per-

son som følge af særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap el-

ler manglende it-kompetencer, ikke kan eller ikke må forventes at kunne an-

vende en digital selvbetjeningsløsning. Erstatningsnævnet vil skulle fore-

tage en konkret vurdering af, om der foreligger sådanne særlige forhold i

hvert enkelt tilfælde, hvor en person anmoder om dispensation.

Det forudsættes derudover, at der vil skulle fastsættes regler om, at Erstat-

ningsnævnet også i andre ekstraordinære situationer vil kunne undlade at af-

vise en ansøgning om erstatning og godtgørelse, der ikke er indgivet ved di-

gital selvbetjening, hvis det ud fra en samlet vurdering findes at være mest

hensigtsmæssigt.

For så vidt angår personer, som vil blive undtaget fra kravet om anvendelse

af digital selvbetjening, finder de gældende regler i forretningsordenens §§

5 og 6 anvendelse. Det indebærer, at en ansøgning om erstatning og godt-

gørelse skal indgives skriftligt til politiet i den politikreds, hvor anmeldel-

sen af lovovertrædelsen har fundet sted.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 10, stk. 1, i forretningsordenen, træffer Erstatningsnævnet ikke af-

gørelse, før straffesagen mod skadevolderen er afgjort ved endelig dom, el-

ler efterforskningen er indstillet. Afgørelsen udsættes endvidere med hen-

blik på at konstatere, om skaden dækkes fra anden side, jf. lovens § 7, stk.

1. Uanset at betingelserne i forretningsordenens § 10, stk. 1, ikke er opfyldt,

kan nævnet træffe afgørelse, hvis forholdene taler for det, jf. forretningsor-

denens § 10, stk. 2.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Efter offererstatningslovens § 7, stk. 1, ydes der ikke erstatning, i det om-

fang skaden godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser

eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning.

Hvis skaden er forvoldt forsætligt, dækker forsikringen som udgangspunkt

ikke, jf. forsikringsaftalelovens § 18, stk. 1. Forsikringsdækningen bortfal-

der imidlertid ikke i de tilfælde, hvor skadevolder er under 14 år eller på

grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lig-

nende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt, jf. forsik-

ringsaftalelovens § 19, stk. 1. Det gælder ligeledes, når den skadevoldende

handling foretages for at afværge skade på person eller ejendom under så-

danne omstændigheder, at handlingen må anses som forsvarlig, jf. stk. 2.

Efter Erstatningsnævnets praksis træffes der kun i sjældne tilfælde afgø-

relse, selv om straffesagen mod skadevolderen ikke er afgjort ved endelig

dom, eller efterforskningen er indstillet, og det endnu ikke er fastlagt, om

skaden dækkes fra anden side.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i of-

fererstatningslovens § 11 c, hvoraf det af det foreslåede

stk. 1

følger, at næv-

net ikke træffer afgørelse, før straffesagen mod skadevolderen er afgjort ved

endelig dom, eller efterforskningen er indstillet. Afgørelsen udsættes endvi-

dere med henblik på at konstatere, om skaden dækkes fra anden side, jf. of-

fererstatningslovens § 7. Det foreslås i

stk. 2,

at nævnet uanset betingelserne

i stk. 1 ikke er opfyldt, kan træffe afgørelse, hvis forholdene taler for det.

Bestemmelsen er efter sin ordlyd en videreførelse af forretningsordenens §

10.

Med forslaget forudsættes det, at Erstatningsnævnets praksis videreføres,

således at nævnet træffer afgørelse, selv om straffesagen endnu ikke er af-

gjort ved endelig dom i sager, hvor gerningsmanden ikke kan findes, og der

er tale om en meget alvorlig lovovertrædelse, typisk drab, hvor der af hen-

syn til de efterladte kan være et særligt behov for at tage stilling til erstat-

ningskrav som for eksempel begravelsesudgifter.

Det forudsættes imidlertid med forslaget, at Erstatningsnævnets praksis ud-

vides, således at nævnet fremover i videre omfang vil anvende muligheden

for at træffe afgørelse om erstatning og godtgørelse, selv om straffesagen

mod skadevolderen ikke er afgjort ved endelig dom, når hensynet til offeret

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

taler herfor. Det kan eksempelvis være tilfældet i sager, hvor lovovertrædel-

sen er begået af flere gerningsmænd, og hvor straffesagen mod en eller flere

af gerningsmændene er endeligt afgjort, men hvor sagen mod en eller flere

af gerningsmændene endnu ikke er afgjort.

Erstatningsnævnet skal således foretage en konkret afvejning af, om der i

det konkrete tilfælde af hensyn til offeret er grundlag for ikke at afvente den

endelige dom eller indstilling af efterforskningen. Der kan i den forbindelse

f.eks. lægges vægt på ansøgerens alder, at ansøgeren er økonomisk trængt

mv. Hvis skadelidte ved dommen tilkendes et højere beløb, end det nævnet

har udbetalt, bør nævnet efterfølgende udbetale differencen. Hvis nævnet

tilkender skadelidte et højere beløb end det, der tilkendes skadelidte ved en

efterfølgende dom, kan nævnet kun kræve tilbagebetaling, i det omfang be-

tingelserne i offererstatningslovens § 18 er opfyldt.

Med forslaget forudsættes Erstatningsnævnet endvidere fremover at træffe

afgørelse uden først at undersøge, om skaden dækkes af skadevolders for-

sikringsforhold i sager, hvor skadevolderen er under 14 år eller er omfattet

af straffelovens §§ 16 eller 69. Det forudsættes samtidig, at politiet i forbin-

delse med vurderingen af mulighederne for regres vil foretage en undersø-

gelse af skadevolders forsikringsforhold. Erstatningsnævnet forudsættes

fortsat at afvente undersøgelsen af skadevolders lovpligtige ansvarsforsik-

ringer, skadelidtes egne forsikringsforhold mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 4

Efter offererstatningslovens § 13, stk. 1, kan Erstatningsnævnet ikke be-

handle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen er

begået, medmindre der foreligger særlige grunde. Det følger imidlertid af

stk. 2, at hvis der i sagen er afsagt dom, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor

dommen er endelig. Tilsvarende gælder hvis politiet har efterforsket sagen,

uden at der efterfølgende er rejst straffesag, hvor fristen regnes fra tidspunk-

tet for politiets afgørelse om indstilling af efterforskningen.

Det følger af stk. 3, at nævnet ikke kan behandle en ansøgning, hvis nævnet

tidligere har behandlet et erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende

samme lovovertrædelse, og det nye krav fremsættes mere end 2 år efter, at

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmindre der

foreligger særlige grunde.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at nyaffatte offererstatningslovens

§ 13,

stk. 3,

således at det fremgår, at hvis nævnet tidligere har behandlet er-

statningskrav fra en ansøger, kan nævnet ikke behandle en ansøgning om

yderligere erstatning eller godtgørelse fra samme ansøger vedrørende

samme lovovertrædelse, hvis det nye krav fremsættes mere end 2 år efter, at

ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmindre der

foreligger særlige grunde.

Formålet med nyaffattelsen er at præcisere bestemmelsens anvendelsesom-

råde og at skabe klarhed om, at de almindelige forældelsesregler ikke finder

anvendelse ved siden af de særlige frister i offererstatningsloven. I en sag,

hvor en ansøger, der tidligere har fået behandlet et erstatningskrav hos næv-

net, fremsætter yderligere krav vedrørende den samme lovovertrædelse, be-

gynder toårsfristen at løbe på det tidspunkt, hvor ansøgeren indså eller burde

indse eksistensen af dette krav. Det er dermed uden betydning, hvor lang tid

der er gået siden lovovertrædelsen eller endelig dom, ligesom det er uden

betydning, hvornår det oprindelige krav blev fremsat. Samtidig finder be-

stemmelsen i overensstemmelse med nævnets faste praksis ligeledes anven-

delse i tilfælde, hvor nævnet anmoder om (yderligere) dokumentation for et

fremsat krav.

Toårsfristen gælder ikke, hvis der foreligger særlige grunde. Særlige grunde

skal forstås i overensstemmelse med den gældende praksis. Der kan efter

nævnets praksis være grundlag for at dispensere fra toårsfristen, hvis ansø-

geren var mindreårig på det tidspunkt, hvor ansøgeren indså eller burde have

indset eksistensen af det nye krav. Det kan ligeledes være tilfældet, hvis der

f.eks. er tale om en tandskade, som dækkes af skoletandplejen indtil ansø-

geren fylder 18 år, og der derfor først herefter søges om erstatning fra Er-

statningsnævnet. I disse tilfælde kan nævnet således dispensere fra kravet

om, at ansøgning skal indgives senest to år efter, at ansøgeren indså eller

burde indse eksistensen af kravet.

Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af be-

stemmelsen, men alene en præcisering af bestemmelsens indhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Det følger af erstatningsansvarslovens § 10, at skadelidte såvel som skade-

volder kan indhente en udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen af mén-

graden og erhvervsevnetabet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (heref-

ter AES). Udtalelsen er alene vejledende.

Det følger tilsvarende af § 8 i forretningsordenen, at Erstatningsnævnets se-

kretariat kan indhente en sådan udtalelse til brug for sekretariatets behand-

ling af en offererstatningssag.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at der indsættes en ny bestemmelse i

offererstatningslovens § 14,

stk. 2,

om, at Erstatningsnævnet kan indhente

udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen af méngraden og erhvervsevne-

tabet. Forslaget indebærer, at nævnet får mulighed for at indhente udtalel-

sen fra den aktør, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt, herunder fordi

den pågældende vurderes at kunne levere udtalelsen hurtigst.

Der ændres ikke med lovforslaget i erstatningsansvarslovens § 10. Det in-

debærer, at offeret fortsat vil kunne indhente en udtalelse om spørgsmålet

om fastsættelsen af méngraden og erhvervsevnetabet fra AES. I tilfælde af,

at offeret indhenter en sådan udtalelse fra AES, og Erstatningsnævnet ind-

henter en udtalelse fra en anden aktør, og vurderingerne i de to udtalelser

adskiller sig fra hinanden, må nævnet vurdere, hvilken udtalelse der skal

lægges til grund i den konkrete sag. Det bemærkes i den forbindelse, at ud-

talelserne alene er vejledende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, ydes erstatning for tabt arbejds-

fortjeneste, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Der ydes erstat-

ning for hele den indtægt, som skadelidte kan dokumentere at ville have haft

i den periode, hvor skadelidte som følge af skaden er uarbejdsdygtig. Hvis

en personskade har medført varig nedsættelse af skadelidtes evne til at

skaffe sig indtægt ved arbejde, ydes der erstatning for tab af erhvervsevne,

jf. erstatningsansvarslovens § 5, stk. 1. Skadelidtes erhvervsevnetab udreg-

nes i procent, hvor der tages udgangspunkt i skadelidtes årsløn, jf. erstat-

ningsansvarslovens § 5, stk. 2.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Hvis der søges om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og/eller erhvervsev-

netab, skal Erstatningsnævnet til brug for sagens behandling bl.a. indhente

oplysninger om ansøgerens faktiske indkomst i den periode, der søges om

erstatning for (tabt arbejdsfortjeneste) og for dokumenteret indkomst i tidli-

gere år (erhvervsevnetab).

Offererstatningslovens § 14, stk. 1, regulerer nævnets adgang til at indhente

oplysninger til brug for sagens behandling. Oplysninger om ansøgerens ind-

komstforhold indhentes i dag fra ansøgeren selv.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, at der indsættes en ny bestemmelse

i offererstatningslovens § 14 a, som giver hjemmel til, at Erstatningsnævnet

kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistreret

til brug for behandlingen af ansøgninger i medfør af loven.

Nævnet vil med en sådan terminaladgang til de oplysninger i indkomstregi-

steret, der er nødvendige for at kunne udmåle erstatning for tabt arbejds-

fortjeneste og/eller erhvervsevnetab, umiddelbart kunne tilvejebringe de re-

levante oplysninger hurtigt uden at skulle henvende sig til ansøgeren selv.

Det er i den forbindelse en forudsætning, at ansøgeren har fremsat kravet

om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og/eller erhvervsevnetab over for

nævnet.

En adgang til indkomstregisteret for Erstatningsnævnet vil således effekti-

visere sagsgangen i de typer af offererstatningssager, der kræver oplysnin-

ger om indkomstforhold.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Erstatningsnævnet med en sådan

terminaladgang til indkomstregisteret ikke vil være berettiget til at få ad-

gang til andre eller flere oplysninger, end hvad de allerede i dag kan be-

handle i overensstemmelse med databeskyttelseslovens og databeskyttelses-

forordningens almindelige videregivelsesregler, jf. afsnit 2.7.1.

Den foreslåede hjemmel skal udmøntes ved en aftale mellem på den ene side

Skatteforvaltningen og på den anden side Erstatningsnævnet. Ved denne af-

tale om adgangen til registreret skal det bl.a. nærmere fastlægges, hvilke op-

lysninger nævnet skal have adgang til, og hvilken type adgang der skal være

tale om (f.eks. webservice eller online adgang). Denne aftale skal indgås un-

der iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesfor-

ordningen, og Erstatningsnævnet vil kun være berettiget til at få adgang til

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det efter en konkret vurde-

ring er nødvendigt og sagligt.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. maj 2019, jf. dog stk. 2.

Det indebærer, at loven finder anvendelse på afgørelser, der træffes efter

den 1. maj 2019, uanset hvornår ansøgningen er indgivet.

Det foreslås i

stk. 2,

at justitsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunk-

tet for § 1, nr. 2.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvornår en digital løsning vil være

klar til ibrugtagning. Af samme grund vides det derfor heller ikke, hvornår

der bliver behov for – i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforsla-

gets § 1, nr. 2 – administrativt at kunne fastsætte nærmere regler for brugen

af den digitale selvbetjening.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed. Det fo-

reslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved

kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det

strafferetlige område, som også omfatter offererstatningsloven. Lovforsla-

get skal derfor ikke gælde for Færøerne.

For Grønland gælder lov nr. 277 af 26. maj 1976 om erstatning fra staten til

ofre for forbrydelser, som er sat i kraft for Grønland ved kgl. anordning nr.

472 af 25. september 1984 med senere ændringer. Det foreslås derfor, at

lovforslaget ved kongelig anordning helt eller delvist skal kunne sættes i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om erstatning fra staten til ofre

for forbrydelser, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1209 af 18. november

2014, som ændret ved § 14 i lov nr.

285 af 29. marts 2017 og § 4 i lov

nr. 140 af 28. februar 2018, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 9

indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk.

Uanset at lovens øvrige be-

tingelser ikke er opfyldt, kan der

ydes erstatning for krav indtil 3.500

kr., hvis forholdet er omfattet af §

1, og kravet er fremsat rettidigt, jf.

§ 13. Beløbet reguleres efter reg-

lerne i § 15 i lov om erstatnings-

ansvar. Erstatning og godtgørelse

efter 1. pkt. er betinget af, at skade-

lidte fremsætter sit samlede krav

vedrørende samme lovovertræ-

delse, i det omfang skadelidte er be-

kendt med kravets eksistens på tids-

punktet for indgivelse af ansøgnin-

gen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Efter § 10 indsættes:

»§

10 a.

Justitsministeren kan fast-

sætte regler om, at ansøgning om

erstatning og godtgørelse skal ind-

gives ved anvendelse af den digi-

tale løsning, som Civilstyrelsen

stiller til rådighed (digital selvbe-

tjening).«

§ 9.

---

Stk. 2.

---

§ 10.

---

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

§ 11 b.

---

§ 13.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Nævnet kan ikke behandle

en ansøgning, hvis nævnet tidligere

har behandlet erstatningskrav fra

samme ansøger vedrørende samme

lovovertrædelse og det nye krav

fremsættes, mere end 2 år efter at

ansøgeren indså eller burde indse

eksistensen af dette krav, medmin-

dre der foreligger særlige grunde.

§ 14.

---

§ 14

indsættes efter stk. 1 som

Stk. 2-3. ---

nyt stykke:

»Stk.

Nævnet kan indhente en ud-

talelse om spørgsmålet om fastsæt-

telsen af méngraden og erhvervsev-

netabet.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og

Efter 14 indsættes:

»§

14 a.

Nævnet kan få terminalad-

gang til de nødvendige oplysninger

i indkomstregisteret til brug for be-

handlingen af ansøgninger i medfør

af denne lov.«

Efter § 11 b indsættes:

»§

11 c.

Nævnet træffer ikke afgø-

relse, før straffesagen mod skade-

volder er afgjort ved endelig dom,

eller efterforskningen er indstillet.

Afgørelsen udsættes endvidere med

henblik på at konstatere, om skaden

dækkes fra anden side, jf. § 7, stk.

Stk. 2.

Uanset betingelserne i stk. 1

ikke er opfyldt, kan nævnet træffe

afgørelse, hvis forholdene taler for

det.«

§ 13, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3. Nævnet kan ikke behandle

en ansøgning om yderligere erstat-

ning eller godtgørelse fra samme

ansøger vedrørende samme lo-

vovertrædelse, hvis det nye krav

fremsættes, mere end 2 år efter at

ansøgeren indså eller burde indse

eksistensen af dette krav, medmin-

dre der foreligger særlige grunde.«