Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 114
Offentligt
UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE
FORMER FOR KRIMINALITET
Offerundersøgelserne 2005-2017
Af
Anne-Julie Boesen Pedersen,
Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig
December 2018
Justitsministeriet * Københavns Universitet
Det Kriminalpræventive Råd * Rigspolitiet
ISBN 978-87-93469-25-9
ISSN 2245-8425
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Indhold
1.
2.
OVERSIGT OG SAMMENFATNING ................................................................................................................. 4
INDLEDNING ......................................................................................................................................................... 9
2.1
2.2
2.3
3.
U
NDERSØGELSENS DATA OG METODE
................................................................................................................ 9
O
M STATISTISK SIGNIFIKANS
............................................................................................................................ 15
O
M REGRESSIONSANALYSER
............................................................................................................................ 16
TYVERI ................................................................................................................................................................. 18
3.1
T
YVERI
2005-2017 .......................................................................................................................................... 21
3.2
K
ARAKTERISTIKA VED OFRENE
........................................................................................................................ 23
3.3
T
YVERIETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING
.................................................................................................... 24
3.4
Ø
KONOMISK MØRKETAL FOR TYVERI
............................................................................................................... 29
3.5
I
NDBRUD I PRIVATE HJEM
................................................................................................................................. 31
3.6
F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TYVERI OG INDBRUD
........................................ 35
3.6.1
Udsathed for tyveri ................................................................................................................................. 35
3.6.2
Udsathed for indbrud ............................................................................................................................. 36
4.
HÆRVÆRK .......................................................................................................................................................... 38
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
H
ÆRVÆRK
2005-2017 ..................................................................................................................................... 40
K
ARAKTERISTIKA VED OFRENE
........................................................................................................................ 42
H
ÆRVÆRKETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING
............................................................................................... 44
Ø
KONOMISK MØRKETAL FOR HÆRVÆRK
.......................................................................................................... 46
F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR HÆRVÆRK
........................................................ 48
5.
VOLD ..................................................................................................................................................................... 50
5.1
V
OLD
1995-1996
OG
2005-2017 ...................................................................................................................... 55
5.2
K
ARAKTERISTIKA VED OFRENE
........................................................................................................................ 58
5.3
V
OLDENS GROVHED OG ALVORLIGHED
............................................................................................................ 61
5.4
V
OLDENS ART
.................................................................................................................................................. 65
5.5
V
OLDENS TIDSMÆSSIGE FORDELING
................................................................................................................ 67
5.6
A
LKOHOL OG STOFFER
..................................................................................................................................... 69
5.7
N
ÆRMERE OM POLITIANMELDELSE AF VOLD
.................................................................................................... 70
5.8
Å
RSAGER TIL VOLD
.......................................................................................................................................... 75
5.9
V
OLD SOM HADFORBRYDELSE
......................................................................................................................... 76
5.10 P
ARTNERVOLD
................................................................................................................................................. 78
5.10.1
Karakteristika ved ofre for partnervold .................................................................................................. 79
5.10.2
Alvorlighedsgraden af partnervold......................................................................................................... 80
5.10.3
Karakteren af partnervold ...................................................................................................................... 83
5.11 F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR VOLD
................................................................ 85
5.11.1
Udsathed for partnervold ....................................................................................................................... 85
5.11.2
Udsathed for vold på offentlige steder.................................................................................................... 86
5.11.3
Udsathed for vold på arbejdspladsen, uddannelsesinstitution m.v. ........................................................ 87
5.11.4
Udsathed for vold i det hele taget ........................................................................................................... 88
5.11.5
Udsathed for vold
–
samlet set ............................................................................................................... 89
2
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
6.
TVANGSSAMLEJE ............................................................................................................................................. 90
6.1
O
FRE OG GERNINGSMÆND
............................................................................................................................... 93
6.2
G
ERNINGSSITUATIONEN
................................................................................................................................... 95
6.3
T
VANGSSAMLEJETS GROVHED OG ALVORLIGHED
............................................................................................ 96
6.4
A
NMELDELSE TIL POLITIET
.............................................................................................................................. 98
6.5
F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TVANGSSAMLEJE
............................................ 100
6.5.1
Udsathed for tvangssamleje.................................................................................................................. 100
6.5.2
Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt. .................................................. 101
6.5.3
Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke er ofret bekendt. .......................................... 102
7.
DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLING ........................................................................................ 103
7.1
7.2
7.3
7.4
K
RIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL
1986................................................................................................ 103
K
RIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL
2017................................................................................................ 104
K
RIMINALITETEN
2017 .................................................................................................................................. 106
F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR KRIMINALITET
................................................ 108
8.
BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET ................................................ 110
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
8.7
D
EMOGRAFI OG ANGST FOR KRIMINALITET
2017 ........................................................................................... 110
U
DSATHED OG ANGST FOR KRIMINALITET
...................................................................................................... 111
U
DVIKLINGEN I ANGST FOR KRIMINALITET
.................................................................................................... 112
F
ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR ANGST FOR KRIMINALITET
............................................................... 113
D
EN SAMFUNDSMÆSSIGE BEKYMRING FOR KRIMINALITET
............................................................................ 115
D
EMOGRAFI OG SAMFUNDSMÆSSIG BEKYMRING FOR KRIMINALITET
2017 .................................................... 118
U
DSATHED OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET
............................................................................................. 118
9.
10.
11.
LITTERATUR .................................................................................................................................................... 120
SPØRGESKEMA ................................................................................................................................................ 123
BILAGSTABELLER .......................................................................................................................................... 139
3
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0004.png
1.
OVERSIGT OG SAMMENFATNING
De første landsdækkende offerundersøgelser af danskernes udsathed for kriminalitet blev gennemført
i begyndelsen af 1970-erne. Siden 2005 er der årligt gennemført landsdækkende, repræsentative un-
dersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold. Fra 2008 blev disse
offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for tvangssamleje.
1
Det er disse undersø-
gelser, der er i centrum i denne rapport, hvor der også
–
når det er muligt
–
sammenlignes med tidli-
gere, tilsvarende undersøgelser.
Foreløbige resultater vedrørende udvalgte hovedtendenser fra offerundersøgelserne 2005-2017 er ud-
kommet tidligere i år (Pedersen, Kyvsgaard & Balvig 2018), mens mere omfattende analyser følger i
denne rapport. De overordnede resultater fra disse analyser kan sammenfattes på følgende måde:
Tyveri
10 pct. angav i 2017 at have været udsat for tyveri inden for det seneste år, hvilket både er signifikant
færre end i 2016 og signifikant færre end den samlede andel udsatte i perioden 2005-2016.
Anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri har været nogenlunde konstant i de fleste år siden 2005, dog
udviser den en faldende tendens de senere år. Blandt de adspurgte i 2017 var det 55 pct. af tyveriof-
rene, der havde anmeldt forholdet til politiet, eller hvor politiet havde fået kundskab om forholdet på
anden måde. Denne andel er ikke signifikant forskellig fra andelen i 2016, men er signifikant lavere
end andelen for perioden 2005-2016 samlet set. Anmeldelsestilbøjeligheden ses at være mindre blandt
unge, mænd, at stige i takt med værdien af det stjålne samt større blandt personer, der har en tyveri-
forsikring.
Undersøgelsen viser, at risikoen for at blive udsat for tyveri er relativ høj for personer mellem 25 og
39 år, for personer med en årlig indkomst på over 550.000 kr., for enlige med børn, for studerende,
for personer med anden etnisk herkomst end dansk, for dem, der hyppigt er hjemmefra om aftenen,
for dem, der ofte går ud for at more sig, og for dem, der er indehaver af butik eller virksomhed.
Pensionister og personer i et parforhold uden børn har derimod en mindre risiko end andre for at blive
udsat for tyveri.
Omfanget af indbrudstyveri er behandlet selvstændigt fra og med offerundersøgelsen fra 2012. I 2017
angav 2,9 pct. af danskerne i alderen 16-74 år, at de havde været udsat for indbrud i deres private
hjem det seneste år. Denne andel er ikke signifikant forskellig fra årene 2012-2016.
1
Røveri indgår i tidligere år som en del af offerundersøgelsen, men udgik i 2015, da det viste sig, at besvarelsen af
spørgsmålet kom til at omfatte mange andre former for kriminalitet end røveri.
4
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
De samlede økonomiske omkostninger ved indbrud lå på omtrent 2,0 mia. kr. i 2017, og i gennemsnit
blev der stjålet for omkring 20.700 kr.
Anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrud stiger i takt med værdien af det stjålne, hvilket ligeledes er
tilfældet for tyveri generelt. Samlet set er anmeldelsestilbøjeligheden dog højere for indbrud end for
tyveri generelt.
Risikoen for at blive udsat for indbrud er relativ høj for personer med en indkomst på under 100.000
kr. eller en indkomst på mindst 550.000 kr. samt for personer, der mindst én gang ugentligt er hjem-
mefra om aftenen. Unge mellem 16 og 24 år samt personer uden børn, både enlige og par, har derimod
en mindre risiko end andre for at blive udsat for indbrud.
Hærværk
4 pct. angav i 2017 at have været udsat for hærværk inden for det seneste år. Risikoen for at blive
udsat for hærværk har i de sidste ni år ligget på nogenlunde samme niveau, der på sin side er signifi-
kant lavere end i de tidligere år.
Anmeldelsestilbøjeligheden vedrørende hærværk svarer i 2017 til den, der er set i de tidligere år, og
ses at være mindre blandt personer under 40 år, mænd, at stige i takt med værdien af det ødelagte
samt større blandt personer, der har en forsikring.
Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for hærværk er relativ høj for mænd, for
personer i alderen 25-39 år, for studerende samt for personer, der minimum én gang ugentligt går ud
for at feste eller more sig. Omvendt er risikoen for at blive udsat for hærværk lavere for pensionister,
end for øvrige i og udenfor arbejdsmarkedet.
Vold
I 2017 angav 1,5 pct. at de havde været udsat for vold inden for det seneste år. Denne andel adskiller
sig ikke signifikant fra hverken 2016 eller fra perioden 2005-2016 som helhed. I et længere tidsper-
spektiv har der dog været en generel nedadgående tendens i risikoen for at blive udsat for vold. Det
er særligt blandt de unge, at risikoen for at blive udsat for vold er mindsket. Ved fortolkning af ud-
viklingen skal man især være opmærksom på, at der kan være sket ændringer i, hvad befolkningen
oplever og opfatter som vold. Det er påvist, at der over et længere tidsforløb er sket ændring heri,
således at relativt flere af de faktisk forekommende fysiske overgreb i dag opleves og opfattes som
”vold”.
5
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Fra midt i 1990’erne til midt i
0’erne
er der sket en stigning i andelen, der udsættes for vold på et
arbejds- eller uddannelsessted. Andelen, der udsættes for værtshusvold, er i samme periode blevet
mindre, mens andelen, der udsættes for vold på gaden, er steget. I øvrigt er der ikke sket store foran-
dringer fra midten af 1990’erne
til i dag med hensyn til arten af gerningssted.
Flere af indikatorerne på voldens grovhed udviser fluktuationer, men ikke entydige udviklingsten-
denser, i perioden 2005-2017. Sammenlignet med det forudgående år er der i 2017 hverken sket sig-
nifikante ændringer i den oplevede alvorlighedsgrad eller i andelen af ofre, der vurderer voldsepiso-
den som værende en kriminel handling.
Anmeldelsestilbøjeligheden for vold har varieret inden for de seneste 13 år uden en entydig udvik-
lingstendens. I 2017 ses der ingen signifikant ændring i anmeldelsestilbøjeligheden i forhold til det
forudgående år.
Mere end hvert tiende offer for vold angiver, at forbrydelsen mod dem helt sikkert eller måske var
betinget af racisme, mens omkring halvt så mange angiver, at volden mod dem helt sikkert eller måske
skyldtes homo- eller transfobi.
Specielt om partnervold
Af det samlede antal voldsofre angiver lidt mere end hver tyvende, at volden var begået af en nuvæ-
rende eller tidligere partner, og det er i ni ud af ti tilfælde kvinder, der har været udsat herfor. Part-
nervolden er karakteriseret ved, at den oftere fører til skader, at den oftere opfattes som meget alvor-
lig, og at reviktimiseringsandelen er større end for de øvrige voldsofre.
Hvem udsættes for vold?
Undersøgelsen peger på, at risikoen for at blive udsat for vold er relativt høj for mænd, for de 16-39-
årige, for enlige med og uden børn, for arbejdsløse, faglærte og ufaglærte, for personer med anden
etnisk herkomst end dansk, for dem, der ofte er hjemmefra om aftenen, samt for dem, der ejer butik
eller virksomhed. Modsat er risikoen for at blive udsat for vold reduceret for personer, der tjener
100.000 kr. eller mere, samt for pensionister.
Der er gennemført analyser vedrørende forhold, der hænger sammen med risikoen for at blive udsat
for henholdsvis partnervold, vold på offentlige steder og vold på arbejdspladsen. Disse analyser teg-
ner lidt forskellige profiler af personer, der har en øget risiko for at blive udsat for disse former for
vold.
6
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Tvangssamleje
Andelen af de adspurgte kvinder, der i 2017 angiver, at de har været udsat for tvangssamleje eller
forsøg herpå inden for det seneste år, er på 0,4 pct., mens andelen, der oplyser at have været udsat
herfor inden for de seneste 5 år, er 1,8 pct. Det er en større andel end den gennemsnitlige andel i de
tidligere år. Det svarer det til ca. 5.400 kvinder pr. år. Med sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale
om mellem 4.600 og 6.200 ofre for tvangssamleje pr. år. I cirka halvdelen af disse tilfælde drejer det
sig om forsøg på tvangssamleje.
Ved fortolkning af udviklingen skal man især være opmærksom på, at der ligesom ved vold kan være
sket ændringer i, hvad kvinder oplever og opfatter som tvangssamleje.
Ofrene for tvangssamleje er gennemgående meget unge, idet mere end halvdelen er under 25 år. Om-
trent to tredjedele af tvangssamlejerne er foregået i en privat bolig, mens en femtedel er foregået
udendørs på et offentligt tilgængeligt sted.
Knap fire ud af ti gerningsmænd er en nuværende eller tidligere partner, hvilket kan være med til at
forklare den relativt lave anmeldelsesprocent, idet kun godt hvert fjerde tvangssamleje er anmeldt til
politiet. Næsten halvdelen af dem, der ikke anmelder, begrunder det med, at de ikke syntes, der var
grund til det, at de ikke anså hændelsen for at være kriminel, at de ikke troede, det ville hjælpe noget,
eller at de bare ikke havde lyst til at anmelde det.
Der er gennemført tre analyser med henblik på at undersøge, hvilke forhold der påvirker risikoen for
at blive udsat for tvangssamleje; en analyse af den generelle udsathed for tvangssamleje, udsathed for
tvangssamleje af en kendt gerningsmand og udsathed for tvangssamleje af en ukendt gerningsmand.
Alle analyser viser, at ung alder samt det at være studerende eller arbejdsløs øger risikoen for at blive
udsat for tvangssamleje.
Samlet kriminalitet (tyveri, hærværk og/eller vold)
I 2017 angav 14 pct., at de havde været udsat for enten vold, tyveri og/eller hærværk det seneste år,
hvilket er lidt lavere end i 2016, hvor andelen lå på 15 pct.
Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for kriminalitet (tyveri, hærværk og/eller
vold) er relativ høj for mænd, personer mellem 25 og 39 år, for enlige med eller uden børn, for stu-
derende, for personer med anden etnisk herkomst end dansk, for dem, der går ud om aftenen relativt
ofre, for dem, der ofte går ud for at feste eller more sig, samt for dem, der ejer butik eller virksomhed.
Pensionister har derimod en reduceret risiko for at blive udsat for kriminalitet.
7
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0008.png
Angst og bekymring for kriminalitet
I 2017 var det 14 pct., der angav, at de næsten hele tiden eller ofte tænkte på risikoen for selv at blive
udsat for kriminalitet. Denne andel adskiller sig ikke signifikant fra det forudgående år, og der er
ingen klare udviklingstendenser set over hele perioden i hverken opadgående eller nedadgående ret-
ning. Angst for kriminalitet hænger sammen med, om personen har været udsat for kriminalitet, og
med køn, idet flere kvinder end mænd er angste. Blandt personer i alderen 25-39 år er der derimod
færre angste end blandt dem i andre aldersgrupper. Det samme gælder for personer med en indkomst
på 100.000 kr. eller derover, personer der hyppigt er ude om aftenen, samt for personer, der ofte er
ude for at feste eller more sig. Modsat er det at være arbejdsløs, pensionist, selvstændig, faglært eller
ufaglært arbejder forbundet med en øget personlig bekymring for kriminalitet. Personer med anden
etnisk baggrund end dansk er ligeledes mere angste for kriminalitet, end personer med dansk bag-
grund er, og par uden børn er mere angste sammenlignet med øvrige familietyper.
Opsummerende tal
I tabelform kan de vigtigste tal for udsathed for kriminalitet i den aktuelt gennemførte undersøgelse
sammenlignet med tidligere tilsvarende undersøgelser sammenfattes på følgende måde:
Tabel 1.1. Oversigt over udviklingen i danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet, an-
meldelsestilbøjelighed og angst for kriminalitet frem til 2017.
Første sammenlignelige
måling foretaget år
Andel udsat for tyveri, hærværk og/el-
ler vold
Andel udsat for tyveri
Anmeldelsestilbøjelighed for tyveri
Andel udsat for indbrud
Anmeldelsestilbøjelighed for indbrud
Andel udsat for hærværk
Anmeldelsestilbøjelighed for hær-
værk
Andel udsat for vold
Anmeldelsestilbøjelighed for vold
Andel kvinder udsat for tvangssam-
leje eller forsøg herpå inden for de
sidste 5 år
Anmeldelsestilbøjelighed for tvangs-
samleje
Angst for kriminalitet
1976 (18 pct.)
–
1987 (25 %)
1972 (13 %)
1972 (62 %)
2012 (3 %)
2012 (87 %)
1972 (7 %)
1972 (32 %)
(1971) / 1987 (3 %)
1971 (19 %)
Udvikling fra første
måling til 2017*
–
–
–
0
–
–
+
–
+
2017
16 %
10 %
55 %
3%
79 %
4%
44 %
2%
48 %
1 %^
25 %^
14 %
* Tegnforklaring: + = signifikant stigning, 0 = uændret,
–
= signifikant fald.
^ Tallene er et gennemsnit for 2008-17, idet det årlige antal ofre for tvangssamlejer er meget lille og dermed forbundet med relativ stor
statistisk usikkerhed.
8
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
2.
INDLEDNING
I forlængelse af en handlingsplan fra regeringen vedrørende bekæmpelse af vold (Bekæmpelse
af
vold,
1993) blev der gennemført en voldsofferundersøgelse i 1995 og 1996 (Balvig, 1996; 1998).
Med henblik på fortsat at bidrage til belysning af voldsudviklingen blev der i 2004 taget initiativ til
at gentage voldsofferundersøgelsen. Offerundersøgelsen blev samtidig udvidet, så den fra og med
2005 også inkluderer spørgsmål om udsathed for tyveri og for hærværk samt spørgsmål om angst for
kriminalitet. Fra og med 2008 er der endvidere månedligt spurgt om udsathed for voldtægt (tvangs-
samleje). Fra og med 2009 indeholder undersøgelsen spørgsmål vedrørende de adspurgtes livsstil og
økonomiske forhold, og fra 2014 er der tilføjet oplysninger om de adspurgtes herkomst. Fra 2015
indeholder undersøgelsen desuden et spørgsmål om den adspurgtes generelle bekymring for vold og
kriminalitet i samfundet.
Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og Rigspo-
litiet og er gennemført i et samarbejde med Københavns Universitet.
2.1 Undersøgelsens data og metode
En ikke ubetydelig del af den kriminalitet, der forekommer i samfundet, anmeldes ikke til politiet og
kommer heller ikke til politiets kundskab på anden vis. Man kalder denne ikke-politiregistrerede kri-
minalitet for den skjulte kriminalitet eller kriminalitetens mørketal. Gennemførelse af offerundersø-
gelser er en af de få muligheder, man har for at skønne dels over den faktisk forekommende krimina-
litet i samfundet og dels mørketallets størrelse. I offerundersøgelser udspørges befolkningen via web-
baserede spørgeskemaer eller telefoniske interviews, om de har været udsat for forskellige former for
kriminalitet. I bekræftende fald spørges, om det er blevet anmeldt, eller om politiet har fået nys om
forholdet på anden vis; en oplysning som muliggør estimeringer af mørketallet.
Offerundersøgelser kan yde et bidrag til beskrivelse og forståelse af vold og anden kriminalitet i sam-
fundet og mørketallets størrelse, men også kun et bidrag. Der er således en række problemer forbundet
med gennemførelse af denne form for undersøgelser. Disse problemer betyder, at oplysningerne bli-
ver forbundet med en vis usikkerhed og en række begrænsninger, som bør tages i betragtning, når
tallene fortolkes og forklares. Blandt de vigtigste er:
* Det er befolkningens
oplevelse,
der aflæses. Denne oplevelse er ikke nødvendigvis i overensstem-
melse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Forskellige mennesker har givetvis forskellige
opfattelser af, hvad tvangssamleje eller vold er (jf. f.eks. Balvig, 1978), og disse opfattelser kan ændre
sig over tid. Et skub i en skolegård kan i én tidsperiode blive oplevet som drilleri, i en anden som
9
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
mobning og i en tredje som vold. Konsekvensen heraf er blandt andet, at forskellige måder at spørge
og formulere spørgsmålene på udløser forskellige svar og giver forskellige hyppigheder (Balvig 1995;
Kyvsgaard 2015). Man må derfor være særdeles opmærksom på den anvendte spørgsmålsformulering
og på, at konstaterede forskelle mellem selv ensartet gennemførte undersøgelser over tid kan bero på
ændrede opfattelser af, hvad vold og andre former for kriminalitet er.
* Det er aldrig hele befolkningen, der udspørges. Der er f.eks. altid en nedre aldersgrænse og ofte
også en øvre. Den nedre aldersgrænse betyder typisk, at undersøgelser kun i ringe grad eller slet ikke
kommer til at omfatte vold eller anden kriminalitet mod mindre børn.
* Det er alene et mindre udsnit af den del af befolkningen, undersøgelsen omfatter, der udspørges.
Det betyder, at tallene er forbundet med statistisk stikprøveusikkerhed.
* Nogle af de former for kriminalitet, der spørges om
–
vold og tvangssamleje
–
er relativt sjældne
hændelser. Det betyder, at stikprøveudvalget helst skal være meget stort for nærmere at kunne analy-
sere de hændelser, der berettes om. Med stigende udvalgsstørrelse øges imidlertid også omkostnin-
gerne og andre praktiske problemer med at gennemføre undersøgelsen, således at det kan være svært
at realisere det undersøgelsesmæssigt mest ideelle.
* Der er forskellige måder at finde frem til dem, man ønsker skal indgå i undersøgelsen. Disse måder
har hver deres fordele og ulemper. En af mulighederne er et fuldstændigt tilfældigt udvalg (lodtræk-
ningsprincip) baseret på CPR-registret.
* Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er med i det endelige udvalg. Der er nogen, det ikke
lykkes at træffe, og andre, der ikke ønsker at deltage. Der er en betydelig risiko for, at de, man ikke
får med, udgør et skævt udsnit af alle, og at tallene derfor forvrides i den ene eller den anden retning.
Dette kompenseres der dog i hvert fald i nogen grad for ved vægtning af besvarelserne, jf. senere.
* Der er forskellige måder at udspørge på. De fire standardmetoder er det personlige interview, tele-
foninterviewet, postspørgeskemaet og internetspørgeskemaet. Hver af disse metoder har deres fordele
og ulemper, f.eks. med hensyn til svarvillighed (se det følgende punkt).
* Der kan være et problem med svarvillighed. Der kan være nogen, der ikke ønsker at berette i et
spørgeskema eller over for en interviewer om den kriminalitet, de har været udsat for. Denne svarvil-
lighed kan tænkes at variere med forskellige omstændigheder ved kriminaliteten. F.eks. kan der være
grund til at tro, at svaruvillighed er et større problem ved kortlægning af partnervold end ved kort-
lægning af “tasketyverier” udført af fremmede
i gademiljøet.
10
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
* Der kan være hukommelsesproblemer. Også kriminalitet glemmes i en eller anden udstrækning,
igen formentlig afhængig af dens karakter, tid siden hændelsen, og hvem man i øvrigt er m.v. Hu-
kommelsesfaktorens indvirkning på undersøgelsens resultater begrænses ved alene at spørge om hæn-
delser inden for en forholdsvis kort periode forud for interviewet.
* Ved introduktion af en afgrænset tidsperiode, hvori kriminaliteten søges kortlagt, introduceres det
såkaldte teleskoperingsproblem, dvs. at man ganske vist husker selve hændelsen, men fejlhusker tids-
punktet. Man taler om fremadteleskopering for de tilfælde, som reelt er sket forud for tidsperioden,
og bagudteleskopering for de tilfælde, man ikke beretter om, fordi man fejlagtigt tidsmæssigt placerer
dem uden for tidsperioden. Problemet er, at bagudteleskopering og fremadteleskopering ikke nød-
vendigvis går lige op i sidste ende, hverken antalsmæssigt eller med hensyn til type af hændelse (f.eks.
med hensyn til alvorlighed, anmeldelse/ikke-anmeldelse m.v.).
* Der er forskel på ofre (personer) og episoder (handlinger). Mennesker risikerer at blive udsat for
kriminalitet mere end én gang inden for den tidsperiode, der spørges til. Offerundersøgelserne er ikke
altid velegnede til at udsige noget om alle de episoder, der har fundet sted, idet det forudsætter, at de
udspurgte spørges detaljeret om hver hændelse (f.eks. om anmeldelse, ikke-anmeldelse).
* Der kan endelig også opstå fejl i forbindelse med registrering af svar, databehandling m.v.
Den aktuelle offerundersøgelse er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgel-
ser. Omnibusundersøgelser er undersøgelser, hvori der samles flere emner.
De personer, der er omfattet af omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Danmarks Statistiks
CPR-register, således at de udgør et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolkningen på 16-74 år. Dan-
marks Statistik sender digitalt en invitation til at deltage i undersøgelsen. I denne invitation indgår et
link til webbesvarelse. Der sendes efterfølgende, både digitalt og med papirpost, remindere om del-
tagelse i undersøgelsen. Har personen efter disse remindere fortsat ikke udfyldt spørgeskemaet, tager
Danmarks Statistik kontakt telefonisk (typisk op til fem gange) med henblik på at gennemføre under-
søgelsen som telefoninterview.
De månedlige bruttostikprøver har varieret lidt i størrelsen gennem årene. Således er de månedlige
bruttostikprøver i 2016 mellem 1.700 og 1.850 personer, mens bruttostikprøverne i 2017 varierer
mellem 1.700 og 2.000 personer. Herfra ekskluderes de, der viser sig at være emigreret eller døde,
eller som over for Danmarks Statistik har givet udtryk for, at de ikke ønsker at blive ringet op med
henblik på at deltage i undersøgelser, jf. senere. Den resterende del udgør nettostikprøven. Denne er
11
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0012.png
på cirka 1.500 personer hver måned fra 2005-2015, mens den i 2016 og 2017 er lidt større, nemlig i
gennemsnit cirka 1.700 personer i 2016 og 1.750 personer i 2017. Der er hverken tegn på vækst eller
fald i nettostikprøvens størrelse i forhold til bruttostikprøven.
Det betyder, at der i hvert af årene fra 2005-2015 er cirka 18.000 personer, der er blevet anmodet om
at deltage i undersøgelsen, mens nettostikprøven i 2016 udgøres af 20.441 personer og i 2017 udgøres
af 21.169, jf. tabel 2.1. Sammenlagt drejer det sig om 242.238 personer. Heraf har 150.295 valgt at
deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 62 pct. I hele perioden ligger svarprocenten
mellem 55 og 65
–
med den laveste svarprocent i 2017.
Tabel 2.1. Stikprøvestørrelse, antal besvarelser og svarprocent fordelt efter år, 2005-2017. Pct.
Nettostikprøve
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2005-2017
18.238
17.996
17.796
17.947
18.268
18.442
18.185
18.251
17.750
18.910
18.845
20.441
21.169
242.238
Antal besvarelser
11.668
11.588
11.653
11.716
11.521
11.585
11.745
11.568
10.446
11.441
11.492
12.162
11.710
150.295
Svarprocent
64 %
64 %
65 %
65 %
63 %
63 %
65 %
63 %
59 %
61 %
61 %
59 %
55 %
62 %
Fra juli 2010 blev det muligt at besvare spørgeskemaet via internettet. Flere har med tiden anvendt
denne mulighed frem for telefoninterviews. Over hele perioden har halvdelen af respondenterne be-
svaret spørgeskemaet via internettet, mens de resterende har besvaret via telefoninterviews. Der viser
sig at være en skævhed i, hvem der deltager i internetundersøgelserne frem for de telefoniske inter-
views, men det er overraskende nok de ældre respondenter, der i højere grad udfylder internetspør-
geskemaerne, end det er de unge. Denne forskel er statistisk signifikant.
12
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0013.png
Indførelsen af internetbaseret spørgeskemaundersøgelse indebærer imidlertid ikke en systematisk
skævhed i svarprocent og heller ikke i bortfald i relation til alder. De unge deltager nemlig i højere
grad end de ældre i undersøgelsen telefonisk.
Årsagen til, at nogle ikke har deltaget i undersøgelsen, fremgår af tabel 2.2. I en stor del af tilfældene
–
31 pct.
–
skyldes det, at personen ikke har kunnet træffes til trods for, at de som beskrevet ovenfor
bliver forsøgt kontaktet via flere breve og telefoniske henvendelser. En anden hyppig årsag til ikke at
deltage er manglende telefonnummer (29 pct.). Selv om Danmarks Statistik skriftligt henvender sig i
de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde et telefonnummer til personen/husstanden via en mekanisk
og manuel telefonnummersøgning, så er det kun en mindre del af disse tilfælde, der fører til, at per-
sonen reagerer på henvendelsen. Der er også en del, der har nægtet at deltage i undersøgelsen, nemlig
knap en tiendedel af samtlige adspurgte, svarende til næsten en fjerdedel af bortfaldet. For den reste-
rende del af bortfaldet er der ikke angivet en specifik årsag til, at undersøgelsen ikke er gennemført.
Tabel 2.2. Årsager til bortfald, 2005-2017.
Antal
Manglende telefonnummer
Nægtet at deltage
Ikke truffet
Anden bortfaldsårsag
Uoplyst
I alt
27.093
21.774
28.193
14.373
510
91.943
Procent
29 %
24 %
31 %
16 %
1%
100 %
Procent af hele stikprøven
11 %
9%
12 %
6%
0,2 %
38 %
Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver enkelt af de personer, der indgår i under-
søgelsen, for hermed at tage højde for eventuelle skævheder i materialet. I løbet af undersøgelsespe-
rioden har personvægtene været udarbejdet på lidt varierende typer af oplysninger, blandt andet for-
anlediget af indførslen af den såkaldte forskerbeskyttelsesordning, se mere herom i Pedersen, Kyvs-
gaard & Balvig 2017. De aktuelle personvægte er baseret på oplysninger om personernes køn, alder,
familietype, indkomst (familiens), socioøkonomisk klassificering, region (5 områder), etnicitet og
uddannelse. Variationen i personvægtene er større med de nyeste vægte til sammenligning med før
2017: Mens de tidligere vægte i to tredjedele af tilfældene var på mellem 0,75 og 1,25, altså ganske
tæt på tallet 1, drejer det sig om knap halvdelen af tilfældene (48 pct.) med de nyeste vægte.
Det er tidligere undersøgt om ændring i vægtningen influerer på sammenligneligheden over årene.
Resultaterne herfra viser meget små og ikke signifikante forskelle, der ydermere ikke peger i en be-
stemt retning. Dette tyder således på, at indførelsen af nye vægte ikke påvirker mulighederne for at
13
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0014.png
sammenligne med tidligere offerundersøgelser. Det har dog medført, at der er blevet en større forskel
mellem de vægtede og de uvægtede frekvenser.
Af tabel 2.3 kan man se, hvor mange af de interviewede der har været udsat for de forskellige former
for kriminalitet afhængig af, om tallene er vægtede eller ej.
Tabel 2.3. Antal ofre for henholdsvis vold, trusler om vold, tyveri, og hærværk 2005-2017 samt
tvangssamleje 2008-17. Vægtede og uvægtede tal.
2005-2017
Uvægtet
Vold
Trusler om vold
Tyveri
Hærværk
Tvangssamleje (siden 2008)*
1.989
4.526
8.343
3.878
Vægtet
2.387
4.963
8.791
4.149
749
575
* Antal kvinder udsat for tvangssamleje inden for 5 år før interviewet.
Som det ses, er der flere, der har været udsat for de forskellige former for kriminalitet i det vægtede
materiale end i det uvægtede. Dette indikerer, at der eksisterer en generel tendens til, at det er van-
skeligere at opnå besvarelser fra mennesker, der har været udsat for kriminalitet, end med mennesker,
der ikke har været udsat for kriminalitet.
Spørgsmål om udsathed for vold og trusler om vold er indgået i alle undersøgelser i alle årene, mens
spørgsmål om udsathed for tyveri og hærværk frem til midten af 2010 alene har været omfattet af
undersøgelserne i marts og september måned, dog også april måned i 2006 samt i juli og december
måned 2009. Fra juli 2010 til december 2013 er der spurgt om udsathed for tyveri og hærværk i alle
interviewene. Siden januar 2014 spørges kun hver anden måned ind til udsathed for tyveri og hær-
værk. Fra og med 2008 indgår yderligere spørgsmål om tvangssamleje i alle de månedlige interview.
Fra 2009 er antallet af baggrundsvariable forøget således, at de også omfatter spørgsmål om indkomst,
samt besiddelse af bil, båd og sommerhus. Herudover indgår spørgsmål om livsstil, idet de interview-
ede spørges om, hvor ofte de går ud, mødes med andre mennesker osv. Fra og med 2010 foreligger
der desuden oplysninger om respondentens familietype. Fra 2012 er der inkluderet nye spørgsmål
med henblik på at kunne fastslå omfanget af indbrud. Endeligt indgår fra 2014 også oplysninger om
respondentens herkomst.
14
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
2.2 Om statistisk signifikans
For at vurdere, om en forskel i resultater mellem f.eks. offerundersøgelser fra forskellige år må be-
tragtes som et tilfældigt udsving eller som en reel forskel, anvendes sædvanlige tests for statistisk
signifikans. Disse indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at de fundne forskelle
beror på tilfældigheder frem for at afspejle reelle forandringer, skal være mindre end 5 pct., før for-
skellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette bliver resultatet af testen, afhænger naturligvis af, hvor
stor en forskel der er mellem resultaterne, men det afhænger i høj grad også af antallet af observatio-
ner, der ligger til grund for beregningerne. Er der vældig mange observationer, skal forskellen mellem
resultaterne ikke være særlig stor for at være statistisk signifikant. Og omvendt forholder det sig, hvis
antallet af observationer er ringe.
I den periode, hvor der hver måned blev spurgt om udsathed for tyveri og hærværk, jf. det tidligere,
har der således kun skullet små ændringer til i andel udsatte, før ændringen er statistisk signifikant.
Det gælder især tyveri, idet det er den form for kriminalitet, flest udsættes for. For forbrydelser som
vold og tvangssamleje, hvor antallet af ofre er lille, er det straks vanskeligere at påvise signifikante
forskelle. Såfremt analyserne ydermere angår en delpopulation, f.eks. alene dem der har været udsat
for partnervold, bliver det
–
selv ved meget store forskelle mellem resultater fra forskellige år
–
næ-
sten umuligt at opnå statistisk signifikans.
Man skal være opmærksom på, at der heri ligger, at graden af statistisk signifikans ikke er identisk
med forandringens størrelse. En lille procentvis ændring af et hyppigt forekommende fænomen kan
være statistisk signifikant, mens det på samme tid ikke er tilfældet for selv en betragtelig procentvis
ændring af et sjældent forekommende fænomen.
I rapporten angives, når resultaterne er statistisk signifikante. Når dette
ikke
er angivet, er de viste
forskelle altså ikke med sikkerhed udtryk for reelle forskelle. Såfremt de årlige målinger tyder på
konsekvente forandringer, udtrykkes dette i rapporten som en
tendens,
idet der så kan være grund til
at antage, at der er tale om reelle forskelle, som blot er baseret på for få observationer til at blive
signifikante.
For alle de undersøgte kriminalitetsformer beregnes det årlige antal ofre med angivelse af statistiske
sikkerhedsintervaller. Når forskelle mellem årene er statistisk signifikante, vil disse sikkerhedsinter-
valler
almindeligvis
ikke overlappe, men det
kan
forekomme, hvis forskellen kun lige netop er stati-
stisk signifikant. Om baggrunden herfor henvises til litteratur om statistisk signifikans.
15
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0016.png
2.3 Om regressionsanalyser
Fra og med februar 2009 omfatter offerundersøgelsen som nævnt spørgsmål om livsstil, personlige
forhold som indkomst, erhverv m.v. samt ejerskab af eller rådighed over forskellige goder. Ydermere
foreligger der fra og med 2010 oplysninger om respondentens familietype, og fra 2014 også oplys-
ninger, der specificerer respondentens herkomst. Det giver mulighed for at undersøge, om der er en
sammenhæng mellem disse forhold og udsathed for de forskellige kriminalitetsformer.
Til brug herfor anvendes
regressionsanalyser,
der gør det muligt at se på
”betydningen” af
alle de
undersøgte forhold på én gang for herved at konstatere, hvad der reelt har sammenhæng med udsat-
heden for de forskellige former for kriminalitet. Sådanne analyser er gennemført på baggrund af data
fra januar 2014 til december 2017 for dermed at kunne inkludere respondentens herkomst i regressi-
onsanalyserne. I regressionsanalyserne for henholdsvis tvangssamleje, udsathed for partnervold samt
udsathed for vold på arbejdsplads og uddannelsesinstitution har dette dog ikke været muligt grundet
et meget begrænset antal udsatte. Disse regressionsanalyser er derfor gennemført på baggrund af data
fra januar 2010
2
til december 2017, og respondentens herkomst indgår ikke i disse analyser.
De
socioøkonomiske forhold,
der findes oplysninger om, og som indgår i analyserne, er beskæftigelse,
indkomst, familietype, og om man ejer mere end én bil, har et sommerhus og/eller en båd/et skib,
samt om man ejer en butik eller en virksomhed. De
demografiske variable
–
alder, køn og herkomst
–
indgår også. Herudover er følgende
livsstilsfaktorer
inddraget: Hvor ofte man går ud om aftenen
generelt, samt hvor ofte man går ud om aftenen for at more sig og feste. Disse to minder om hinanden,
men der er stor forskel på, om man blot er væk hjemmefra, eller om man går ud for at gå i teatret eller
for at more sig med venner på en bar.
Samtlige variable er blevet analyseret som såkaldt binære variable (variable med to værdier). Eksem-
pelvis er familietype blevet delt op i fem binære variable
–
én for hvert udfald
–
ligesom indkomst-
variablen er blevet til fem binære, så der er en for hvert indkomstinterval. I de udførte regressions-
analyser skal hver af de variabelkategorier, der inkluderes i slutmodellen, ses i forhold til de øvrige
ekskluderede kategorier inden for samme variabel. Er det eksempelvis alene det laveste indkomstin-
terval, der indgår i en slutmodel, skal denne kategoris sammenhæng med den pågældende kriminali-
tetsform ses i forhold til øvrige indkomstintervaller.
Til at afgøre, om en variabel skal inkluderes i den endelige model eller ej (det endelige analyseresul-
tat), beregnes variablens signifikansniveau, også kaldet p-værdien. Hvis p-værdien er lig med eller
2
Siden 2009 indeholder undersøgelsen de fleste livsstils- og personlige spørgsmål, men enkelte relevante spørgsmål
indgår kun fra 2010, hvorfor disse regressionsanalyser foretages fra 2010 og frem.
16
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
under 5 pct., er sammenhængen statistisk signifikant. Dette betyder, at vi med mindst 95 pct. sikker-
hed kan sige, at den sammenhæng, modellen viser, ikke er tilfældig.
I regressionsanalyserne er der anvendt
baglæns modelsøgning,
hvilket betyder, at de insignifikante
variable er blevet udeladt fra de fortsatte analyser én ad gangen startende med den mest insignifikante,
indtil der kun er signifikante variable tilbage.
Når det drejer sig om, hvilken retning og størrelsesorden en sammenhæng har, anvendes variablenes
odds ratio-værdi
(OR) i modellerne. Hvis OR-værdien for en variabel er lig 1,0, så hverken øges eller
mindskes sandsynligheden for at blive udsat for den pågældende form for kriminalitet til sammenlig-
ning med de øvrige variable i samme kategori. Hvis den derimod er signifikant over 1,0, er der tale
om en øget sandsynlighed, mens denne er mindsket, hvis OR-værdien er signifikant under 1,0. Hvis
OR er enten 0,5 eller 2,0, betyder det, at sandsynligheden for at blive udsat for den pågældende form
for kriminalitet er henholdsvis halveret eller fordoblet.
17
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0018.png
3.
TYVERI
Talmæssigt er det tyverierne, der betyder mest i kriminalstatistikken i Danmark. Omkring otte ud af
ti politiregistrerede straffelovsovertrædelser drejer sig om tyveri.
Figur 3.1. Antal tyverier der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kund-
skab i Danmark, 1960-2017.
3
500000
450000
400000
350000
300000
250000
200000
150000
100000
50000
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Antallet af politiregistrerede tyverier begyndte at stige i 1960’erne og nåede et toppunkt i slutningen
af 1980’erne. Fra slutningen af 1980’erne til midt i 1990’erne stagnerede antallet af anmeldte tyverier,
og fra omkring 1995 og den følgende halve snes år skete der et fald, jf. figur 3.1. I 2007 vendte
udviklingen igen, og antallet af anmeldte tyverier steg. Siden 2010 er antallet af anmeldte tyverier på
ny faldet og var i 2017 på sit laveste niveau i de sidste 41 år.
Figur 3.2 viser befolkningens udsathed for tyveri. Den første undersøgelse af, hvor stor en del af
befolkningen der har været udsat for tyveri inden for de seneste 12 måneder forud for interviewtids-
punktet, blev foretaget i 1972. Undersøgelsen viste, at det drejede sig om 13 pct., altså et sted mellem
hver syvende og hver ottende dansker. Procentandelen, der har været udsat for tyveri, steg herefter
frem til årtusindeskiftet, hvorefter tendensen generelt har været faldende.
3
Figuren inkluderer anmeldelser vedrørende både tyveri og indbrud, se forklaring i fodnote 8.
18
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0019.png
Figur 3.2 Ofre for tyveri, 1960-2017, pct. af befolkningen.
50
40
30
20
13 13 13
10
13 14
15
14
16
16
17
14
15
17
13 12 12 12 12 12
11 11
11
11
10 10 10
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Den stigningstendens, offerundersøgelserne viser vedrørende tyveri i hovedparten af den sidste fjer-
dedel af 1900-tallet, er langt svagere og varer ved i længere tid, end tilfældet er for de politianmeldte
tyverier. Helt eller delvist kan denne forskel bero på, at der er sket ændringer i, hvor mange gange de
enkelte ofre har været udsat. I samsvar hermed viser det sig, at det gennemsnitlige antal gange, de
enkelte ofre har været udsat, steg fra 1970’erne til 1980’erne (fra et niveau omkring 1,2-1,4 til et
niveau omkring 1,6-1,7). I undersøgelserne fra 2005-2017 er niveauet 1,4-1,9. At der fra 1970’erne
og frem til i hvert fald engang i 1980’erne har været tale om en stigning i befolkningens udsathed for
tyveri, bekræftes endvidere af fire indbyrdes sammenlignelige tyveriofferundersøgelser foretaget af
AIM (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af forskellige spørgeperioder m.v. er disse undersø-
gelser ikke sammenlignelige med den serie undersøgelser, der er omfattet af figur 3.2 og indgår derfor
ikke heri. AIM fandt i sine fire undersøgelser, foretaget i årene 1976, 1980, 1982 og 1984, følgende
procenter for, hvor mange der havde været udsat for tyveri: 7, 11, 13 og 11. To undersøgelser foretaget
af Observa i henholdsvis 1979 og 1984 viste en stigning fra 6 til 8 pct. med hensyn til, hvor mange
der inden for de sidste 12 måneder forud for interviewtidspunktet havde lidt skade som følge af for-
brydelser begået mod person/ejendom (tyveri, lomme-/tasketyveri, hærværk, bedrageri m.v.) (Ob-
serva og Morgenavisen Jyllandsposten, 30. april 1979 og 13. maj 1984).
Den senere opbremsning i udviklingen fremgår af to offerundersøgelser foretaget i henholdsvis 1988
og 1993 af Vilstrup Markedsanalyse. Her er det belyst, hvorvidt de interviewede har været udsat for
forskellige former for tyveri inden for de seneste to år forud for interviewtidspunktet. For cykel- og
knallerttyverier viser offerprocenterne sig at være henholdsvis 14 og 11, for biltyveri 3 og 2, for
tasketyveri el.lign. 5 og 3, for tyveri fra bil 7 og 4, for indbrud i bolig 5 og 5 og for indbrud i som-
19
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0020.png
merhus el.lign. 2 og 3 (Vilstrup og Politiken, 18. december 1988 og 23. januar 1994). Det mest be-
mærkelsesværdige er, at den stigning, der er sket i de politianmeldte tyverier fra 2006 til 2009
–
en
stigning på 18 pct.
–
ikke genfindes i, hvor mange der udsættes for tyveri. Det er for hvert af årene
11-12 pct.
Selv om flere af hovedtendenserne fra 1972 til 2017 synes at pege i samme retning for antallet af
politiregistrerede tyverier som for befolkningens rapporterede udsathed for tyveri, så ses der et mar-
kant større fald i de politiregistrerede tyverier fra 2009-17 end for befolkningens rapporterede udsat-
hed. Der er muligvis sket en forskydning mellem tyverier mod private og ikke-private ofre. Forskellen
kan antagelig også forklares med ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden, idet der kan ses en faldende
tendens de seneste år, jf. figur 3.3. I denne tabel vedrører anmeldelsestilbøjeligheden både de sager,
som ofret selv har anmeldt til politiet og de sager, som politiet har fået kundskab om på anden vis.
Det bemærkes, at anmeldelsesprocenten i 2005-2017 angår andelen af de tyveritilfælde, som ofrene
senest har været udsat for (inden for det seneste år), der er blevet anmeldt til politiet eller kommet til
politiets kundskab på anden vis. Omvendt er anmeldelsesprocenten for 1972 beregnet ud fra, om
mindst ét tyveritilfælde (der er fundet sted inden for det seneste år) er kommet til politiet kundskab
gennem anmeldelse eller på anden måde. Den reelle procentforskel mellem disse målinger er som
følge heraf nogle få procentpoint mindre end den viste.
Resultaterne i figur 3.3 dækker over to modsatrettede tendenser
–
mens der i perioden fra 2005-2017
ses signifikante fald i andelen af ofre, der selv har anmeldt sagen til politiet, vokser andelen af sager,
som politiet har fået kundskab om på anden vis end gennem anmeldelse fra ofret.
Figur 3.3. Procent af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået
kundskab om forholdet på anden vis, 1960-2017.
100
80
62 62 64 64 64
60
66 67
60
62
6765 696568
64
63
5960
63
58 57 55
40
20
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
20
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0021.png
3.1 Tyveri 2005-2017
Figur 3.4 viser i lighed med figur 3.2 udviklingen i procentandelen af befolkningen, der har været
udsat for tyveri inden for det seneste år, men figur 3.4 er alene baseret på den ensartede sekvens af
offerundersøgelser, der er gennemført siden 2005, og figuren inkluderer desuden sikkerhedsinterval-
ler.
Figur 3.4 Ofre for tyveri, 2005-2017, pct. af befolkningen.
25
20
15
13
12
11
12
11
12
12
12
11
10
10
11
10
10
5
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
I tabel 3.1 er der givet en mere detaljeret beskrivelse af, hvor stor en andel af de 16-74-årige der har
været udsat for tyveri i årene 2005 til 2017. I 2017 er andelen, der har været udsat for tyveri, signifi-
kant lavere end i 2016 og ligeledes signifikant lavere end i perioden som helhed. Det ses også af
tabellen, at antallet af ofre varierer mellem 406.000 og 507.000, og at de laveste antal er at finde i
2015 og i 2017.
Ved fortolkningen af antallet af ofre for tyveri skal man være opmærksom på, at et tyveri ofte har
flere ofre. F.eks. vil ét indbrudstyveri i en bolig ofte blive oplevet og “registreret” af
alle beboerne.
Man
taler om en “husstandseffekt”, som indebærer, at der vil være færre husstande end individer, der
har været udsat for tyveri.
21
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0022.png
Tabel 3.1. Ofre for tyveri, 2005-2017, andel og antal.
Andel
ofre
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
13 %
12 %
11 %
12 %
11 %
12 %
12 %
12 %
11 %
10 %
10 %
11 %
10 %
95 %
sikkerhedsinterval
(11,4-14,3)
(11,1-13,6)
(9,8-12,6)
(10,3-13,2)
(9,6-11,6)
(11,2-12,6)
(11,5-12,7)
(11,3-12,5)
(10,1-11,4)
(9,6-11,2)
(8,8-10,3)
(10,0-11,6)
(9,0-10,5)
Antal
ofre
507.000
489.000
446.000
474.000
431.000
485.000
498.000
492.000
447.000
431.000
406.000
453.000
411.000
95 %
sikkerhedsinterval
(448.000-566.000)
(441.000-537.000)
(391.000-502.000)
(416.000-532.000)
(391.000-470.000)
(456.000- 515.000)
(474.000-522.000)
(466.000-518.000)
(422.000-472.000)
(400.000-465.000)
(373.000-438.000)
(423.000-490.000)
(380.000-445.000)
Uvægtet antal ofre
i stikprøve
237
329
222
210
377
893
1366
1285
1151
573
534
595
542
Hovedparten af de personer, der har været udsat for tyveri, har alene været udsat én gang i løbet af et
år, jf. tabel 3.2. Meget få
–
to til ni pct. af ofrene
–
har været udsat for tyveri mere end tre gange inden
for det seneste år. I gennemsnit har tyveriofrene været udsat for tyveri 1,4-1,9 gange årligt. Gennem-
snittet for 2017 er ikke signifikant forskelligt fra gennemsnittet for perioden som helhed.
Tabel 3.2. Tyveriofre fordelt efter antal gange udsat inden for seneste år samt det samlede år-
lige antal tyveritilfælde i gennemsnit, 2005-2017, pct.
Udsat kun én
gang
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
71 %
73 %
78 %
74 %
82 %
72 %
69 %
72 %
73 %
73 %
68 %
65 %
66 %
Udsat to-tre
gange
26 %
24 %
20 %
23 %
15 %
24 %
26 %
23 %
22 %
22 %
25 %
26 %
28 %
Udsat mere end
tre gange
3%
3%
2%
3%
3%
4%
5%
5%
5%
6%
7%
9%
7%
Antal gange udsat, gennemsnit
1,4
1,5
1,4
1,5
1,5
1,5
1,6
1,5
1,6
1,7
1,7
1,9
1,7
22
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0023.png
3.2 Karakteristika ved ofrene
Med undtagelse af 2015 og 2016 har der kun været små og ikke statistisk signifikante forskelle mel-
lem mænd og kvinders risiko for at blive udsat for tyveri, jf. tabel 3.3. Dette gælder også 2017.
Tabel 3.3. Tyveriofre fordelt efter køn, 2005-2017, pct.
Mænd
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
15 %
12 %
12 %
11 %
11 %
13 %
13 %
13 %
11 %
11 %
11 %
12 %
10 %
Kvinder
11 %
13 %
10 %
12 %
10 %
11 %
11 %
11 %
10 %
10 %
8%
9%
9%
Alle
13 %
12 %
11 %
12 %
11 %
12 %
12 %
12 %
11 %
10 %
10 %
11 %
10 %
Af figur 3.5 fremgår, at risikoen for at blive udsat for tyveri i de fleste år har været størst i den yngste
aldersgruppe, og at risikoen gradvist aftager med stigende alder. For de 16-24-årige er der en faldende
tendens siden 2005-06. Idet unges tyverier ofte er rettet mod andre unge, underbygger tendensen den
generelle tendens til fald i ungdomskriminalitet, som er påvist i andre undersøgelser og kortlægnin-
ger.
23
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0024.png
Figur 3.5. Tyveriofre fordelt efter alder, 2005-2017, pct.
4
25
20
15
10
5
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
16-24 år
25-39 år
2012
2013
40-74 år
2014
2015
2016
2017
3.3 Tyveriets genstand og skadevirkning
Spørgsmålet om, hvilken form for tyveri ofrene har været udsat for, belyses i tabel 3.4. Taske- og
lommetyverier forekommer relativt hyppigt, svarende til næsten hvert fjerde af tyverierne. Også re-
lativt mange af tyverierne var enten cykeltyveri (21 pct.) eller tyveri i hjemmet (19 pct.). Derimod er
det relativt sjældent, at nogen får stjålet motorcykel, knallert eller båd, hvilket givetvis især er betinget
af, at få har disse ejendele.
’Biltyverier’
omfatter formodentlig også en del tilfælde, hvor der er stjålet
ejendele fra en bil. Over halvdelen af dem, der har været udsat herfor, angiver således et tab på under
1.000 kr., hvilket indikerer, at mange respondenter oplyser om tyveri fra bil og ikke om tyveri af selve
bilen.
I de tilfælde, hvor ofrene
har angivet, at de fik stjålet ’andet’,
drejer det sig ofte om penge, kreditkort
eller elektronisk udstyr og i en del af tilfældene også om tøj eller genstande fra bil. De øvrige former
for ejendele, kategorien ’andet’ omfatter,
er meget forskelligartede, lige fra værktøj til smykker.
4
Se også bilagstabel 3.1, hvor alle procentandele fremgår.
24
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0025.png
Tabel 3.4. Tyverier fordelt efter gerningssted eller type af transportmiddel, 2017, pct.
Andel
Bil
Motorcykel
Knallert
Cykel
Båd/skib
Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor
Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl
Noget fra/på min arbejdsplads
Noget fra mit sommerhus/fritidshus
Noget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)
Andet
I alt
8%
1%
1%
21 %
0,4 %
19 %
6%
6%
2%
24 %
12 %
100 %
Den form for mulig skadevirkning, man umiddelbart forbinder med tyveri, er af materiel og økono-
misk art. Det er her vigtigt at sondre mellem de umiddelbare og de langsigtede omkostninger eller
skader, idet en betydelig del af de umiddelbare skader restitueres gennem, at det stjålne eller ødelagte
helt eller delvist genfindes eller erstattes. I offerundersøgelsen er alene de umiddelbare økonomiske
skader belyst, jf. tabel 3.5. Tabellen viser, at det gennemsnitlige tab såvel pr. tyveritilfælde som pr.
indbygger i 2017 lå på et niveau, der er lavere end niveauet i de tidligere år, dog bortset fra år 2015,
hvor omkostningerne ved tyveri også lå relativt lavt.
5
Det bemærkes, at der knytter sig en betydelig
usikkerhed til disse gennemsnitsberegninger, og de forholdsvist store variationer mellem årene må
derfor tages med forbehold.
Det skal påpeges, at biltyverier indgår med bilens fulde værdi i denne beregning. Størstedelen af de
stjålne biler genfindes imidlertid forholdsvis hurtigt og returneres til ejerne (i mere eller mindre op-
rindelig tilstand).
5
En undersøgelse af de enkelte år viser, at der i nogle af de tidligere år var enkelte tyveritilfælde på meget høje beløb,
hvilket øger gennemsnittet betragteligt. Når beløb over 100.000 kr. bliver fjernet for alle år, viser beregningen fortsat et
fald i 2017, som dog er mindre end det, tabellen angiver: Ved denne beregning er det gennemsnitlige tab pr. tyveritilfælde
6.200 kr. i 2016, mens det mindskes til 5.200 kr. i 2017.
25
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0026.png
Tabel 3.5. Tyverier fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, 2005-2017.
Gennemsnitligt tab pr. tyveritilfælde
(kr.)
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
13.300
12.600
11.400
14.500
15.400
12.000
14.300
12.400
11.500
13.400
8.600
14.200
9.400
Gennemsnitligt tab pr. indbygger 16-
74 år (kr.)
1.700
1.500
1.200
1.700
1.600
1.400
1.700
1.400
1.200
1.400
800
1.500
900
Hvor stor en del af det stjålne, ofret fik tilbage eller erstattet, fremgår af tabel 3.6. Der ses ikke nogen
signifikant forskel i andelen, der har fået det stjålne retur, fordelt efter, om ofret har søgt erstatning
eller ej. 15 pct. af dem, der havde søgt erstatning, fik det hele ubeskåret tilbage, og det samme gjaldt
for 18 pct. af dem, der ikke havde søgt erstatning. For så vidt angår andelen, der fik hel eller delvis
erstatning, er denne ikke overraskende større blandt dem, der har søgt erstatning. 16 pct. af de erstat-
ningssøgende fik hverken det stjålne retur eller erstatning, og dette gælder hele 76 pct. af dem, der
ikke har søgt erstatning.
Af alle dem, der var udsat for tyveri, har 40 pct. søgt erstatning.
Tabel 3.6. Tyveriofre fordelt efter, om de fik det stjålne tilbage eller erstattet, set i forhold til
om ofrene har søgt erstatning eller ej, 2017, pct.
Har søgt erstat-
ning
Har ikke søgt er-
statning
Alle
Fik det stjålne tilbage
Fik noget tilbage og/eller erstatning (hel eller
delvis) for resten
Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel
eller delvis)
Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatning
I alt
15 %
23 %
46 %
16 %
100 %
18 %
7%
17 %
13 %
19 %
51 %
100 %
–
76 %
100 %
26
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0027.png
At 51 pct. af ofrene ikke har fået noget tilbage og heller ingen erstatning, skal ses i sammenhæng
med, at en meget stor del af tyverierne har medført ret beskedne økonomiske tab, idet godt 40 pct. af
tyverierne drejer sig om en umiddelbar økonomisk skade på mindre end 500 kr. Hvorvidt ofret har
fået noget tilbage, hænger klart sammen med værdien af det stjålne, jf. tabel 3.7. For tab af værdier
under 3.000 kr. er det 39 pct. der har fået noget af det stjålne tilbage, og herefter stiger denne andel i
takt med værdien af det stjålne. Ved tab på mere end 10.000 kr. er andelen 82 pct.
Tabel 3.7. Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, set i forhold til om of-
rene genvandt det stjålne/fik erstatning, 2017, pct.
Tyveriofret fik noget tilbage
0 - 499 kr.
500 - 2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
10.000 kr. eller mere
I alt
39 %
39 %
40 %
63 %
82 %
49 %
Tyveriofret fik intet tilbage
61 %
61 %
60 %
37 %
18 %
51 %
Som det også fremgår af dette kapitels indledning, var det i 2017 55 pct. af ofrene for tyveri, der
havde anmeldt hændelsen til politiet, eller hvor politiet havde fået kundskab om forholdet på anden
vis, jf. figur 3.3. Denne andel er signifikant lavere end for perioden som helhed.
Alle offerundersøgelserne viser, at anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri stiger med alderen.
6
Det var
også tilfældet i 2017, jf. figur 3.6. Det bemærkes, at figuren udelukkende inkluderer de tyverier, som
ofret selv har anmeldt til politiet, hvorfor tyveritilfælde, som politiet har fået kundskab om på anden
vis end gennem anmeldelse, ikke er inkluderet i figuren.
6
Også når der i en regressionsanalyse tages højde for andre forhold, ses, at anmeldelsestilbøjeligheden stiger med alderen.
27
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0028.png
Figur 3.6. Andelen af tyverier, der er blevet politianmeldt, fordelt efter ofrets alder, 2005-2017,
pct.
7
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
25-39 år
2012
40-74 år
2013
2014
2015
2016
2017
16-24 år
At anmeldelsestilbøjeligheden stiger med alderen kan hænge sammen med, at værdien af det stjålne
generelt er lavere for de 16-24-årige ofre end for ofre i de øvrige aldersgrupper, jf. figur 3.7. De unges
incitament for at anmelde er dermed ikke så stor.
Figur 3.7. Tyveriofre fordelt efter alder og de umiddelbare økonomiske skader, 2017, pct.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
0 - 499 kr.
500 - 2.999 kr.
16-24 år
3.000 - 4.999 kr.
25-39 år
5.000 - 9.999 kr.
40-74 år
10.000 eller mere
7
8
5
28
23
17
13
10
10
11
15
23
44
41
45
7
De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 3.2.
28
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0029.png
3.4 Økonomisk mørketal for tyveri
Det unikke ved offerundersøgelser er, at de kan give os et indblik i mørketallet, dvs. den andel af
kriminaliteten, som ikke anmeldes og registreres hos politiet. Dette er allerede berørt gennem angi-
velser af, hvor mange af ofrene der har anmeldt, og hvor mange der ikke har anmeldt. I tillæg til disse
offerorienterede og handlingsorienterede mørketal muliggør aflæsningen af de umiddelbare økono-
miske skader, at vi tillige kan beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor en del af den samlede
mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres.
Der er en stærk og klart statistisk signifikant sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjelighed og det
umiddelbare økonomiske tab ved et tyveri: Jo større beløb, der er stjålet for, desto højere anmeldel-
sesprocent, jf. figur 3.8. Af dem, der har fået stjålet værdier for mindre end 500 kr., anmelder 30 pct.
tyveriet, mens 57 pct. har anmeldt, når det stjålne beløber sig til mellem 3.000 og 4.999 kr. I sager,
hvor skaden overstiger 10.000 kr., har knap ni ud af ti anmeldt tyveriet.
Figur 3.8. Procent af tyveriofre der har anmeldt tyveriet til politiet fordelt efter, hvor meget
der er stjålet for, 2017, pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
30
20
10
0
0 - 499 kr.
500 - 2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
10.000 eller mere
42
57
74
89
Tages der udgangspunkt i de tyverier, som ikke er anmeldt, og som politiet heller ikke har fået kund-
skab om på anden vis, angår knap ni tidendedele af disse værdier for mindre end 3.000 kr., jf. også
bilagstabel 3.3. Det økonomiske mørketal, altså den økonomiske andel af tyverier der ikke anmeldes
til politiet, kan på denne baggrund beregnes til 8 pct. Denne andel svarer i 2017 til det, der er set de
tidligere år.
29
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0030.png
Tyverier kan naturligvis være belastende for den enkelte, men set i den store samfundsmæssige sam-
menhæng må man på baggrund af disse beregninger konkludere, at det økonomiske mørketal på ty-
veriområdet er et forholdsvis beskedent problem.
Hvorvidt ofret har anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet eller ej, er også undersøgt. I alt har 41 pct.
af ofrene anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet, 15 pct. har ikke anmeldt tyveriet, fordi de ikke er
tyveriforsikrede, mens 43 pct. ikke har gjort det, selv om de er forsikrede. For sidstnævnte gruppe er
årsagen ofte, at de ikke tror, at de ville få erstatning, jf. bilagstabel 3.4.
Der er ligeledes en sammenhæng mellem beløbet, der er stjålet for, og om ofret har anmeldt tyveriet
til forsikringsselskabet. Over en tredjedel af de tyverier, der er anmeldt, angår tilfælde, hvor der er
stjålet for beløb over 10.000 kr., se også bilagstabel 3.5. Omvendt vedrører over halvdelen af alle
tyverier, som ikke er anmeldt, beløb på mindre end 500 kr.
Der er desuden gennemført en regressionsanalyse vedrørende anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri.
Det bemærkes, at de karakteristika, der fremhæves, angår den person, der i undersøgelsen har oplyst
om anmeldelsen af tyveriet. Reelt kan der være flere personer, der er ofre for samme tyveri, idet det
kan have rettet sig mod en husstand med flere personer eller en genstand med flere ejere.
Resultatet af de regressionsanalyser, der vedrører
anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri
i årene 2009
til 2017, og som er baseret på en række baggrundsvariable, er anført i bilagstabel 3.6 og 3.7 (start- og
slutmodel)
8
. Slutmodellen viser, at
køn, alder, værdien af det stjålne
samt
hvorvidt man har forsikring
eller ej
hver for sig har sammenhæng med anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri:
At mænd er signifikant mindre tilbøjelige til at anmelde tyveri end kvinder.
At personer på 25 år eller derover er mere tilbøjelige til at anmelde tyveri end de unge mel-
lem 16 og 24 år.
At anmeldelsestilbøjeligheden stiger i takt med værdien af det stjålne.
At personer, der har en tyveriforsikring, i højere grad anmelder tyveriet til politiet end perso-
ner, der ikke har en forsikring.
8
Regressionsanalyserne omfatter perioden siden 2009, fordi der i dette år blev inkluderet spørgsmål om personindkomst
og forsikring i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3 om regressionsanalyser.
30
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0031.png
3.5 Indbrud i private hjem
Siden 2012 er de 16-74-åriges udsathed for indbrud undersøgt særskilt. Ved indbrud forstås, at ger-
ningspersonen uden tilladelse forsøger at opnå eller opnår adgang til privat hjem med henblik på
tyveri. Andre tyverier fra hjemmet eller tyveri fra eksempelvis garager, parkerede biler, lofts- eller
kælderrum, sommerhuse o.l. er ikke omfattet af denne definition af indbrud.
9
Fra 2014 er spørgsmål om udsathed for tyveri og indbrud stillet hver anden måned i omnibusunder-
søgelsen, mens de er stillet hver måned i de forudgående år. Eftersom andelen af personer, der har
været udsat for indbrud, begrænser sig til omkring 3 pct., er der fra og med 2014 tale om relativt få
observationer, hvilket skaber en større statistisk usikkerhed i forhold til de tidligere år. Det betyder,
at der skal større forskelle til mellem årene, for at forskellene er statistisk signifikante.
Samlet set har 2,9 pct. af de adspurgte i 2017 angivet, at de har været udsat for indbrud eller forsøg
herpå seneste år, jf. tabel 3.8.
Tabel 3.8. Ofre for indbrud i alderen 16-74 år, 2012-2017, andel og antal.
Andel
udsatte
2012
2013
2014
2015
2016
2017
3,1 %
2,8 %
3,5 %
3,0 %
3,6 %
2,9 %
95 % sikkerheds-in-
terval
(2,8 % - 3,4 %)
(2,5 % - 3,1 %)
(3,1 % - 4,0 %)
(2,5 % - 3,4 %)
(3,1 % - 4,0 %)
(2,5 % - 3,4 %)
Antal ofre
127.000
118.000
147.000
128.000
149.000
126.000
95 % sikkerheds-in-
terval
(114.000-140.000)
(105.000-131.000)
(127.000-166.000)
(107.000-144.000)
(130.000-170.000)
(106.000-144.000)
Uvægtet antal
ofre i stikprøven
365
340
212
182
204
178
Tidligere, internationale offerundersøgelser, der dog ikke er fuldstændigt sammenlignelige med
denne undersøgelse, har fundet et tilsvarende omfang af indbrud i Danmark
–
3,1 pct. i en undersø-
gelse vedrørende år 2000 og 2,7 pct. for år 2005 (jf. van Dijk et al. 2007, s. 66 og s. 237). At 2,9 pct.
af befolkningen i undersøgelsen fra 2017 var udsat for indbrud eller forsøg herpå svarer til mellem
I offerundersøgelserne inden 2012 indgår indbrud i opgørelserne over tyveri. På baggrund af de tillægsspørgsmål, der
siden er inkluderet i undersøgelsen, viser det sig, at en overvejende del af tyverierne fra respondenternes bolig er sket via
indbrud. 86 pct. af de respondenter, der angiver at have fået stjålet genstande fra deres bopæl, svarer således, at der var
tale om indbrud. For at sikre sammenlignelighed med tidligere år og undgå databrud er disse tilfælde af indbrud indeholdt
i beregningerne vedrørende tyveri, hvorfor der vil være et overlap mellem kategorierne tyveri og indbrud. Herudover er
de respondenter, som ikke har rapporteret tyverier fra deres bolig, blevet spurgt særskilt om, hvorvidt de har været udsat
for indbrud eller forsøg herpå i deres hjem.
9
31
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0032.png
106.000 og 144.000 danskere i alderen 16-74 år. Ved en tilnærmelsesvis beregning i forhold til hus-
stande svarer det til, at 63.000 husstande har været udsat for indbrud. I 2017 blev der politianmeldt
ca. 29.000 indbrud i beboelser.
Tabel 3.9. Ofre for indbrud fordelt efter familietype, 2012-2017, pct.
Familietype
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Par med børn
Anden familietype
I alt
Andel ofre blandt familie type
3,8 %
4,7 %
3,4 %
4,6 %
3,2 %
4,1 %
Fordeling af ofre
22 %
6%
17 %
51 %
4%
100 %
Udsatheden for indbrud varierer noget, og der er en signifikant forskel mellem familietyperne, jf. tabel
3.9. Ses der samlet på perioden 2012-2017, er familier med børn, såvel par som enlige, signifikant oftere
udsat end andre familietyper.
Dette kan skyldes, at familier med børn oftere end familier uden børn
bor i et hus, der i højere grad end lejligheder udsættes for indbrud. En nylig undersøgelse af indbruds-
niveauet i Danmark til sammenligning med Sverige, Tyskland, Holland og England/Wales peger så-
ledes på, at niveauet af indbrud ligger noget højere i Danmark i forhold til de øvrige lande, og at noget
af forklaringen herpå er, at der i Danmark findes relativt mange enfamilieshuse, særligt parcelhuse,
hvor indbrudsrisikoen er større, end tilfældet er for lejligheder og rækkehuse (Kruize & Sorensen
2017).
Indbrud sigter ikke mod bestemte personer, men mod boliger, som så i forskellig grad kan være at-
traktive for indbrud. Nogle kan være attraktive, fordi de er lette at trænge ind i, mens andre er attrak-
tive, fordi de signalerer mulighed for stort udbytte. I denne sammenhæng kan det bemærkes, at de,
der tjener 550.000 kr. eller mere årligt, er signifikant mere udsatte for indbrud end de lavere ind-
komstgrupper. Dette resultat er baseret på hele perioden 2012-2017, jf. bilagstabel 3.8.
32
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0033.png
Tabel 3.10. Økonomiske skader i forbindelse med indbrud og i forbindelse med simpelt tyveri,
2012-2017.
10
2012
Økonomiske skader ved indbrud, i
alt. (mia. kr.)
-
Medregnet husstandseffekt
(mia. kr.)
Økonomiske skader ved simpelt
tyveri, i alt (mia. kr.)
Økonomiske skader ved indbrud
som andel af skader fra alle tyve-
rier
- Medregnet husstandseffekt
Gennemsnitligt tab pr. indbrud
(kr.)
Gennemsnitligt tab pr. simpelt ty-
veri (kr.)
4,1
2013
3,0
1,5
2014
2,3
1,1
2015
2,4
1,1
2016
3,2
1,6
2017
2,0
1,0
3,2
3,0
3,4
2,0
3,2
1,7
56 %
-
48 %
32 %
34 %
18 %
70 %
33 %
51 %
25 %
54 %
27 %
33.600
7.700
27.000
7.900
20.000
11.400
23.300
6.200
25.500
9.100
20.700
5.400
I tabel 3.10 er de økonomiske skader i forbindelse med indbrud beregnet, både med og uden hus-
standseffekt, hvor der tages hensyn til, at der bor flere personer i samme husstand.
11
Disse tal er
sammenlignet med skaderne fra simpelt tyveri, dvs. den del af tyveritilfældene, som ikke inkluderer
tyveri i privat bolig. Det ses her, at der i 2017 blev stjålet for 1,0 mia. kr. i forbindelse med indbrud,
hvilket betyder, at de udgør godt en fjerdedel af de samlede tyveriskader, jf. tabel 3.5. I dette beløb
er der taget hensyn til en husstandseffekt. Langt færre bliver ofre for indbrud end for simpelt tyveri,
men de økonomiske skadevirkninger er to til fire gange højere ved et gennemsnitligt indbrud end ved
simpelt tyveri.
12
Tabel 3.11. Anmeldelsesprocent fordelt efter indbrud og indbrudsforsøg, 2012-2017, pct.
13
2014
Procent af indbrud anmeldt til politiet
Procent af indbrudsforsøg meldt til politiet
Procent af alle indbrud og indbrudsforsøg meldt til politiet
10
2015
88 %
58 %
81 %
2016
87 %
50 %
78 %
2017
84 %
58 %
79 %
91 %
63 %
83 %
Disse resultater er behæftet med væsentlig usikkerhed, da få respondenter, der har oplevet meget omfattende økonomi-
ske skadesvirkninger af et indbrud eller et simpelt tyveri, hæver det samlede gennemsnit for det pågældende år betragte-
ligt.
11
Husstandseffekten er beregnet ved, at det samlede tab for indbrud er divideret med det gennemsnitlige antal beboere
pr. husstand.
12
Nogle af de ’simple tyverier’ kan dog være indbrud i sommerhuse eller andre steder,
jf. fodnote 9.
13
Data for 2012 og 2013 er ikke inkluderet i tabellen, da det reelt kun er muligt at se, om der blev stjålet noget eller ej.
Således er det i disse år ikke muligt at skelne mellem indbrudsforsøg og reelle indbrud, hvor der blot ikke er blevet stjålet
noget af værdi. I tabellen er de angivne procenter for år 2014 endvidere blevet opdateret i forhold til tidligere udgaver af
rapporten.
33
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0034.png
Anmeldelsestilbøjeligheden er ligeledes betydeligt højere ved indbrud, end tilfældet er for tyveri ge-
nerelt. Af tabel 3.11 fremgår, at godt otte ud af ti fuldbyrdede indbrud enten anmeldes til politiet af
ofret selv eller kommet til politiets kundskab på anden vis. Selv hvis der alene er tale om et indbruds-
forsøg, anmeldes det i mere end halvdelen af tilfældene. Der kan fra 2012 til 2017 ses et fald i andelen
af indbrud, der anmeldes, eller som kommer til politiets kundskab på anden vis. Dette fald skyldes,
at signifikant færre af ofrene selv har valgt at anmelde indbruddet til politiet. Derimod ses der ingen
signifikante ændringer i den andel af indbrud, som politiet får kendskab til på anden vis end gennem
anmeldelse.
Af figur 3.9 ses forholdet mellem anmeldelsestilbøjeligheden og værdien af det stjålne ved indbrud-
det. Det ses, at anmeldelsestilbøjeligheden for indbrud, der har medført selv relativt små økonomiske
tab, er ganske høj. Knap otte ud af ti indbrud med økonomiske skader på mellem 500 kr. og 4.999 kr.
er blevet anmeldt til politiet, og mere end ni ud af ti indbrud med økonomiske skader på mindst 5.000
kr. er blevet anmeldt.
Figur 3.9. Ofre for indbrud der har anmeldt indbrudstyveriet til politiet fordelt efter, hvor
meget der er stjålet for, 2012-2017, pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0 - 499 kr.
500 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
10.000 kr. eller mere
59
77
94
96
Den høje anmeldelsestilbøjelighed ved indbrud betyder, at det økonomiske mørketal i forbindelse
med indbrud er lavt. De 16 pct. af de fuldbyrdede indbrud, der ikke anmeldes, og som politiet ikke
får kendskab til på anden vis, svarer således i økonomisk værdi til 1 pct. af det stjålne. Det er dermed
kun en meget lille del af de økonomiske skader i forbindelse med indbrud, som politiet ikke får kend-
skab til.
34
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0035.png
Tabel 3.12. Ofre for indbrud fordelt efter om de fik erstatning i forbindelse med indbrud og
efter, om de anmeldte det til forsikringsselskabet eller ej, 2012-2017.
Anmeldt
Jeg fik det hele ubeskåret tilbage
Jeg fik noget tilbage og/eller erstatning (hel eller
delvis) for resten
Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller
delvis)
Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatning
I alt
18 %
24 %
51 %
8%
100 %
Ikke anmeldt
13 %
7%
-
80 %
100 %
Af tabel 3.12 fremgår, at langt størstedelen af dem, der i 2012-2017 anmeldte indbrudstyveriet til
forsikringsselskabet, fik hel eller delvis erstatning herfor eller genvandt det stjålne. Kun 8 pct. af de
ofre for indbrud, der havde anmeldt til forsikringsselskabet, fik hverken erstatning eller det stjålne
tilbage, hvorimod det gælder hele 80 pct. af de ikke-anmeldte indbrud.
Ud af alle indbrud i 2017 blev 65 pct. anmeldt til forsikringsselskabet.
3.6 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for tyveri og indbrud
Der er gennemført en regressionsanalyse vedrørende risikoen for at blive udsat for tyveri og en ved-
rørende risikoen for at blive udsat for indbrud. Det bemærkes, at de karakteristika, der fremhæves,
angår den person, der i undersøgelsen har oplyst om tyveriet eller indbruddet. Reelt kan der være flere
personer, der er ofre for samme tyveri eller indbrud, idet det kan have rettet sig mod en husstand med
flere personer eller en genstand med flere ejere.
3.6.1 Udsathed for tyveri
Resultatet af de regressionsanalyser, der vedrører
udsathed for tyveri
i årene 2014 til 2017, og som er
baseret på en række baggrundsvariable, er anført i bilagstabel 3.9 og 3.10 (start- og slutmodel). Samlet
set blev 10,8 pct. af befolkningen årligt udsat for tyveri i 2014-17.
14
Slutmodellen viser, at
alder, indkomst, familietype, beskæftigelse, etnicitet, hvor tit man er hjemme-
fra, hvor tit man går ud for at feste eller more sig,
samt
ejerskab af butik eller virksomhed
hver for
sig har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for tyveri:
14
Regressionsanalyserne omfatter perioden siden 2014, fordi der i dette år blev inkluderet et spørgsmål om etnicitet i
offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3 om regressionsanalyser.
35
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0036.png
De 25-39-årige har større risiko for at blive udsat for tyveri end personer i aldersgrupperne
16-24 år og 40-74 år.
Personer med en indkomst på mindst 550.000 kr. har en forøget risiko for at blive udsat for
tyveri sammenlignet med personer med lavere indkomster.
Par uden børn har en lavere sandsynlighed for at blive udsat for tyveri sammenlignet med
enlige og andre familietyper.
15
Enlige med børn har derimod en større risiko for at blive udsat
for tyveri sammenlignet med par og andre familietyper.
Pensionister har mindre sandsynlighed for at blive udsat for tyveri end personer i arbejde eller
med anden status. Omvendt har studerende forøget risiko for at blive udsat for tyveri sam-
menlignet med andre beskæftigelsesgrupper.
Personer med anden etnisk herkomst end dansk har større sandsynlighed for at blive udsat for
tyveri sammenlignet med personer, der er af dansk oprindelse.
Går man ud minimum én gang ugentligt for at feste og more sig med sine venner, er der større
risiko for tyveri. Ligeledes er risikoen for tyveri større, hvis man i øvrigt er hjemmefra om
aftenen i løbet af ugen.
Slutteligt viser analysen, at der er større risiko for, at man bliver udsat for tyveri, hvis man
ejer en butik eller virksomhed, end hvis man ikke er indehaver heraf.
3.6.2 Udsathed for indbrud
Resultatet af en regressionsanalyse vedrørende udsathed for indbrud er angivet i bilagstabel 3.11 og
3.12 (start- og slutmodel). Analysen er baseret på oplysninger siden 2014. Samlet set var 3,5 pct. af
befolkningen i 2014-2017 udsat for indbrud.
Tabellen viser, at
alder, indkomst, familietype
og
hvor tit man er hjemmefra
hver for sig har en sam-
menhæng med risikoen for at blive udsat for indbrud:
15
Kategorien ”andre familietyper” anvendes ofte af respondenten, når denne person ikke kan se
sig selv i kategorierne
”enlig med/uden børn” eller ”par med/uden børn”. Personer, der angiver, at de befinder sig i en anden familietype, er
oftest unge mellem 16 og 24 år, og som har angivet, at de bor sammen med andre frem for alene eller sammen med
familie. Det kan eksempelvis være et søskendepar, der bor sammen. Desuden angiver en højere andel personer med anden
etnisk baggrund end dansk, at de tilhører en anden familietype.
36
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0037.png
De 16-24-årige har lavere risiko for at blive udsat for indbrud end personer i de ældre alders-
grupper.
Personer med en indkomst mellem 100.000 kr. og 550.000 kr. har en mindre risiko for at blive
udsat for indbrud sammenlignet med personer med en lavere eller højere indkomst.
Enlige uden børn og par uden børn har en mindre risiko for at blive udsat for indbrud end
øvrige familietyper.
16
Går man minimum én gang ugentligt ud om aftenen, er der større risiko for at blive udsat for
indbrud.
Indbrudstyve vil givetvis foretrække at begå indbrud i tomme hjem, hvilket kan forklare, hvorfor
risikoen for indbrud bliver større, hvis man mindst én gang om ugen er ude om aftenen.
Resultaterne skal også ses i sammenhæng med, at de fleste af de benyttede baggrundsvariable angiver
karakteristika ved de udsatte
individer,
mens det givetvis i høj grad er forhold ved
boligen
eller
bo-
ligområdet,
som er udslagsgivende for risikoen for indbrud, herunder bevoksning omkring boligen,
flugtveje, brug af porttelefoner, nærhed til nabobebyggelse og lignende.
16
Dette kan skyldes, at indbrud oftere er rettet mod huse end mod lejligheder.
37
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0038.png
4.
HÆRVÆRK
Udviklingen i politiregistreret hærværk har det til fælles med tyveriudviklingen, at der i en periode
har været tale om en meget kraftig stigning i politianmeldte tilfælde. For hærværk indtræffer stignin-
gen imidlertid senere, end tilfældet er for tyverier, og den sker under en kortere periode, fra midt i
1970’erne til midt i 1980’erne. Til gengæld er den kraftigere. I midten af 1980’erne nåede man op på
omkring 40.000 politianmeldte hærværkstilfælde årligt, og dette niveau holdt sig frem til 2009, jf.
figur 4.1. Efter 2009 er der sket et markant fald i antal anmeldte hærværkstilfælde. I 2017 blev der
anmeldt omtrent 23.300 tilfælde af hærværk.
Figur 4.1. Hærværk der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab
i Danmark, 1960-2017.
50000
45000
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Offerundersøgelserne viser, at der sker tæt ved en fordobling af befolkningens risiko for at blive udsat
for hærværk fra begyndelsen af 1970’erne og frem til 1980’erne
–
fra 7 til 13 pct. udsatte i løbet af et
år, jf. figur 4.2. Denne stigning er statistisk signifikant. At der fra 1970’erne og frem til i hvert fald
engang i 1980’erne har været tale om en vækst i befolkningens risiko for at blive udsat for hærværk,
bekræftes endvidere af de fire indbyrdes sammenlignelige undersøgelser foretaget af AIM, som tid-
ligere er omtalt i forbindelse med tyveri (Balvig & Høigård 1988, s. 140). På grund af forskellig
referenceperiode m.v. er undersøgelserne ikke sammenlignelige med den serie undersøgelser, der er
vist i figur 4.2, og indgår derfor ikke i figuren. AIM fandt i sine fire undersøgelser fra 1976, 1980,
1982 og 1984 følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for hærværk: 1, 4, 3, 3.
38
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0039.png
Figur 4.2. Ofre for hærværk, 1960-2017, pct. af befolkningen.
100
80
60
40
20
7
0
1960
1965
1970
1975
1980
13
13
12
10
8
7 97
2000
877 9 66
5
555444
2005
2010
2015
1985
1990
1995
Fra midten af 1980’erne skiller vandene sig med hensyn til udviklingen i de politiregistrerede hær-
værkstilfælde og befolkningens faktiske udsathed for hærværk. Sidstnævnte udviser nemlig en klart
faldende tendens fra 13 til 7-9 pct. omkring årtusindskiftet. Dette niveau holdt sig frem til 2008, mens
det de sidste ni år har været signifikant lavere
–
på 4-6 pct. Den faldende tendens i omfanget af hær-
værk de allerseneste år ses således såvel i de politianmeldte hærværkstilfælde som i andelen af per-
soner, der har oplevet sig udsat for hærværk.
Figur 4.3. Ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kund-
skab om forholdet på anden vis, 1960-2017, pct.
100
80
60
45
40
20
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
32
26
39 40
47
50 51 47
4642 4641 4742 44
40
41
39
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0040.png
Den forskellige udvikling
fra midten af 1980’erne frem til de seneste år i de
politiregistrerede og det
faktiske antal hærværkstilfælde synes i nogen udstrækning at kunne forklares ved ændringer i anmel-
delsestilbøjelighed for hærværk, jf. figur 4.3. Ved den første undersøgelse af anmeldelsestilbøjelig-
heden, foretaget i 1972, var det 32 pct. af dem, der havde været udsat for hærværk, der havde anmeldt
det til politiet. I årene efter 2005 svinger denne andel fra 40 til 50 pct. Som ved tyveri (se bemærk-
ningerne der) er den reelle forskel mellem anmeldelsesprocenterne i de første undersøgelser sammen-
holdt med de senere reelt lidt større end det, tallene umiddelbart udviser.
Anmeldelsesprocenten i 2017 adskiller sig ikke signifikant fra den, der er set i den forudgående peri-
ode. Det bemærkes, at der i perioden 2005-2017 er sket et signifikant fald i andelen af hærværksofre,
der selv anmelder forholdet til politiet, mens andelen af tilfælde, som politiet har fået kundskab om
på anden vis, samtidig er vokset.
4.1 Hærværk 2005-2017
Figur 4.4 viser andelen af befolkningen, som har været udsat for hærværk inden for det seneste år i
perioden 2005-2017. Der ses en nedadgående tendens siden 2005. Andelen, der har været udsat for
hærværk, var signifikant højere i perioden fra 2005 til 2008 end i de efterfølgende år, og 2017 ligger
signifikant under periodens gennemsnit.
Figur 4.4. Ofre for hærværk, 2005-2017, pct.
20
15
10
8
7
7
9
5
5
6
6
5
5
5
4
4
4
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
De 4 pct., der i 2017 oplyste, at de havde været udsat for hærværk inden for det seneste år, svarer til
mellem 163.000 og 208.000 personer. I tabel 4.1 gengives mere detaljerede oplysninger om andelen
af udsatte i perioden 2005-2017. Med hensyn til de beregnede tal for antallet af hærværksofre bør
40
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0041.png
man erindre sig, at disse
–
som ved tyveri (se afsnit 3.1)
–
kan være
påvirket af den såkaldte “hus-
standseffekt.”
Tabel 4.1. Ofre for hærværk, 2005-2017, andel og antal.
Andel
udsatte
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
8%
7%
7%
9%
5%
6%
6%
5%
5%
5%
4%
4%
4%
95 % sikkerheds-
interval
(6,9-9,3)
(6,1-8,0)
(5,5-7,7)
(7,6-10,1)
(4,5-5,9)
(5,2-6,2)
(5,6-6,5)
(4,4-5,2)
(4,3-5,0)
(4,1-5,1)
(3,9-5,0)
(3,9-5,0)
(3,8-4,9)
Antal
ofre
318.000
279.000
265.000
355.000
211.000
234.000
249.000
199.000
194.000
191.000
187.000
189.000
186.000
95 % sikkerheds-
interval
(270.000-366.000)
(242.000-316.000)
(221.000-308.000)
(304.000-405.000)
(182.000-240.000)
(213.000-255.000)
(232.000- 267.000)
(184.000-216.000)
(178.000-210.000)
(168.000-213.000)
(164.000-209.000)
(168.000-212.000)
(163.000-208.000)
Uvægtet antal
ofre i stikprøve
149
186
124
152
188
435
662
513
506
251
243
244
225
De fleste af de personer, der har været udsat for hærværk, har været udsat for det én gang i løbet af
det seneste år forud for udspørgningstidspunktet, jf. tabel 4.2. Det ses også af tabellen, at det er et
fåtal, der har været udsat mere end tre gange.
41
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0042.png
Tabel 4.2. Ofre for hærværk fordelt efter antal gange, de har været udsat, samt det gennem-
snitlige antal hærværkstilfælde pr. år, 2005-2017, pct. og antal.
Udsat kun 1 gang
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
77 %
79 %
76 %
75 %
74 %
66 %
70 %
74 %
75 %
75 %
75 %
72 %
78 %
Udsat 2-3 gange
18 %
17 %
21 %
22 %
20 %
30 %
25 %
23 %
22 %
22 %
21 %
24 %
19 %
Udsat mere end 3
gange
5%
4%
2%
4%
6%
4%
6%
4%
3%
4%
4%
4%
3%
Antal gange ud-
sat, gennemsnit
1,5
1,4
1,3
1,5
1,5
1,6
1,7
1,5
1,4
1,4
1,5
1,5
1,3
Andelen af respondenter, der er blevet udsat for hærværk mere end én gang, er i 2017 ikke signifikant
anderledes end i de foregående år. Tilsvarende er det gennemsnitlige antal gange, ofrene har været
udsat for hærværk, ikke signifikant anderledes end gennemsnittet for hele undersøgelsesperioden.
4.2 Karakteristika ved ofrene
Tabel 4.3 viser mænds og kvinders risiko for at blive udsat for hærværk. For perioden 2005-2017
som helhed er mænd signifikant oftere udsat end kvinder. I 2017 ses der dog ingen statistisk signifi-
kant forskel i mænd og kvinders udsathed. Når der er variation i, om der kan observeres kønsforskelle,
kan det skyldes, at en væsentlig del af hærværket
–
som ved tyveri
–
retter sig mod fælles ejendele
som f.eks. bolig og bil.
42
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0043.png
Tabel 4.3. Ofre for hærværk fordelt efter køn, 2005-2017, pct.
Mænd
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
8%
8%
7%
10 %
6%
6%
7%
5%
5%
5%
5%
5%
5%
Kvinder
8%
6%
6%
8%
5%
5%
6%
5%
4%
4%
4%
4%
4%
Alle
8%
7%
7%
9%
5%
6%
6%
5%
5%
5%
4%
4%
4%
I de fleste undersøgelsesår har den ældre aldersgruppe (de 40-74-årige) haft mindre risiko for at blive
udsat for hærværk end de yngre, jf. figur 4.5. Også i perioden 2009-17, hvor det generelt er færre, der
har været udsat for hærværk, er det gruppen af 40-74-årige, der er mindst udsat. Med hensyn til ud-
viklingen i udsatheden for hærværk er det imidlertid den yngste gruppe, der har oplevet det største
fald i sandsynligheden for at blive udsat for hærværk. Hvor det i perioden 2005-08 var 11 pct. af de
16-24-årige, der havde været udsat for hærværk, var det i 2009-17 knap 6 pct. Om end ikke i samme
grad som ved vold og især tyveri er også unges hærværk ofte rettet mod andre unge, og tendensen
underbygger derfor den generelle tendens til et fald i ungdomskriminaliteten, ligesom vi så det ved
tyverikapitlet, og som man i øvrigt har erfaret i andre undersøgelser og kortlægninger (Balvig 2006;
Kyvsgaard 2018).
43
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0044.png
Figur 4.5. Ofre for hærværk fordelt efter alder, 2005-2017, pct.
17
20
15
13
10
10
9
6
5
9
8
6
7
5
14
10
7
6
4
5
7
7
5
7 7
5
6
5
4
5
4
7
5
4
5
6
6
5 5
4
4
6 5
4
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
25-39 år
2012
2013
2014
2015
2016
2017
16-24 år
40-74 år
4.3 Hærværkets genstand og skadevirkning
Der er også i offerundersøgelserne spurgt til, hvilke ejendele ofret fik ødelagt ved hærværket, jf. tabel
4.4.
Tabel 4.4. De ejendele hærværket har rettet sig imod, 2017, pct.
Andel
Bil
Motorcykel
Knallert
Cykel
Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor
Båd/skib
Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl
Min arbejdsplads
Mit sommerhus/fritidshus
Andet
I alt
57 %
1%
1%
13 %
12 %
0,2 %
6%
2%
2%
6%
100 %
17
De enkelte procentandele fremgår af bilagstabel 4.1.
44
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0045.png
Det ses, at de ødelagte eller beskadigede genstande i 2017 i 57 pct. af tilfældene angik ofrets bil.
Desuden vedrørte en del af ødelæggelserne
–
13 pct.
–
cykler, mens det i 12 pct. af tilfældene er gået
ud over ofrets bopæl. Der er mellem aldersgrupperne store forskelle på, hvilke ejendele hærværket
har rettet sig imod. Mens det for de 25-74-årige i 63 pct. af tilfældene var rettet mod ofrets bil, var
dette kun gældende for 36 pct. af de hærværkstilfælde, som de 16-24-årige var udsat for. Omvendt er
en signifikant større andel af de hærværkstilfælde, som de unge mellem 16 og 24 år er udsat for, rettet
mod ofrets cykel, nemlig i 34 pct. af tilfældene mod kun 8 pct. af dem, som de ældre aldersgrupper
er udsat for.
De umiddelbare økonomiske omkostninger ved hærværk fremgår af tabel 4.5. Den gennemsnitlige
økonomiske omkostning pr. hærværkstilfælde har i perioden beløbet sig til mellem 5.400 kr. og 8.200
kr.
18
Udregnet i 2005-priser var det umiddelbare skadesbeløb i 2017 6.000 kr. per hærværkstilfælde.
Tabel 4.5. De umiddelbare økonomiske skader ved hærværk, 2005-2017.
Gennemsnitlig skade pr. hærværkstil-
fælde, kr.
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
5.800
5.700
7.100
7.900
8.200
6.400
7.800
7.500
5.400
7.900
6.700
6.000
7.200
Gennemsnitlig skade pr. indbygger,
16-74 år, kr.
400
300
400
700
400
300
400
300
200
300
300
200
300
Af tabel 4.6 fremgår, at tre femtedele af hærværksofrene ikke fik erstatning for det ødelagte. Hver
femte fik fuld erstatning, mens der i syv pct. af tilfældene ikke var sket nogen skade.
Ligesom i tabel 3.5 vedrører de gennemsnitlige omkostninger her alene det seneste hærværkstilfælde, idet der ikke
foreligger oplysninger om de økonomiske omkostninger ved eventuelt yderligere hærværkstilfælde i løbet af året.
18
45
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0046.png
Tabel 4.6. Ofre for hærværk fordelt efter om de fik det ødelagte erstattet, 2017, pct.
Andel
Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg
Jeg fik fuld erstatning
Jeg fik delvis erstatning
Jeg fik ingen erstatning
I alt
7%
20 %
13 %
60 %
100 %
I 2017 var det 44 pct. af ofrene for hærværk, der havde anmeldt hændelsen til politiet, eller hvor
politiet havde fået kundskab om forholdet på anden vis. Denne andel er ikke signifikant forskellig fra
perioden 2005-2016, hvor anmeldelsesprocenten i gennemsnit var på 44 pct.
Ses der over hele undersøgelsesperioden udelukkende på de ofre for hærværk, der selv har valgt at
anmelde forholdet til politiet, er kvinder lidt mere tilbøjelige til at anmelde hærværk end mænd. Dette
var dog ikke tilfældet for 2017, hvor der omvendt ses en tendens til, at mænd, i lidt højere grad end
kvinder, anmeldte det hærværk, som de var udsat for, til politiet.
Med hensyn til alder er der en generel tendens til, at den ældste aldersgruppe har en større anmeldel-
sestilbøjelighed end den yngre. I 2017 har den ældste aldersgruppe (40-74 år) en signifikant højere
anmeldelsestilbøjelighed end både den yngste aldersgruppe (16-24 år) og den mellemste aldersgruppe
(25-39 år), se også bilagstabel 4.2. Dette er formodentligt også relateret til de økonomiske omkost-
ninger pr. hærværkstilfælde, som er markant højere for de 40-74-årige end for de yngre aldersgrupper.
I 2017 beløb de gennemsnitlige omkostninger pr. hærværkstilfælde sig til 9.100 kr. for ofre mellem
40 og 74 år mod henholdsvis 6.500 kr. for de 25-39-årige og 2.800 kr. for de unge mellem 16 og 24
år.
4.4 Økonomisk mørketal for hærværk
Som for tyveri og indbrud er det muligt for hærværk at beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor
en del af den samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres. Det viser sig,
at det økonomiske mørketal for hærværk er betragteligt større end for tyveri og indbrud, nemlig på
23 pct. i 2017. Det svarer til, at knap hver fjerde krone, der ødelægges for, ikke anmeldes til politiet.
Denne forskel mellem de økonomiske mørketal beror formentlig først og fremmest på forskelle i,
hvad der er forsikret, og at skaderne ved hærværk generelt er mindre end ved tyveri og indbrud,
hvorfor en selvrisiko hyppigere vil mindske incitamentet til at anmelde. Muligheden for at få det tabte
eller skaden dækket af forsikringen har meget stor betydning for anmeldelsestilbøjeligheden.
46
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0047.png
Det er da også først og fremmest de større hærværkssager, som ofrene anmelder til politiet, jf. figur
4.6. Blandt dem, der ved hærværket fik ødelagt for mindre end 500 kr., har 14 pct. af ofrene i 2012-
17 anmeldt det til politiet, og herefter stiger anmeldelsestilbøjeligheden nogenlunde proportionalt
med værdien af det beskadigede; jo mere der er ødelagt for, desto højere er anmeldelsestilbøjelighe-
den.
Figur 4.6 Ofre for hærværk der har anmeldt hærværket til politiet fordelt efter, hvor meget
der er ødelagt for, 2012-17, pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0 - 499 kr
500 - 2.999 kr
3.000 - 4.999 kr
5.000 - 9.999 kr.
10.000 kr. eller mere
14
28
49
49
66
Blandt de hærværkstilfælde, der fra 2012 til 2017 ikke er anmeldt, eller kommet til politiets kundskab
på anden vis, angår 69 pct. hændelser, hvor der er ødelagt for mindre end 3.000 kr., se bilagstabel
4.3. Omvendt har godt halvdelen af de personer, som selv har anmeldt hærværket til politiet, fået
ødelagt for mindst 5.000 kr.
I 2017 har 39 pct. af ofrene anmeldt hærværket til deres forsikringsselskab, jf. bilagstabel 4.4. Af de
øvrige ofre, som også er forsikrede, har de fleste ikke anmeldt det til forsikringsselskabet, fordi de
har vurderet, at skaden næppe ville blive dækket af deres forsikring.
Hvorvidt ofrene har anmeldt hærværket til forsikringsselskabet hænger sammen med, hvor stort et
beløb de har fået ødelagt for, se bilagstabel 4.5. Af dem, der har anmeldt til forsikringsselskabet, har
knap tre fjerdedele fået ødelagt for 3.000 kr. eller mere, mens tilsvarende gælder for mindre end hver
tredje blandt dem, der ikke har anmeldt.
Der er gennemført en regressionsanalyse vedrørende anmeldelsestilbøjeligheden for hærværk. Det
bemærkes, at de karakteristika, der fremhæves, angår den person, der i undersøgelsen har oplyst om
47
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
anmeldelsen af hærværk. Reelt kan der være flere personer, der er ofre for samme hærværkstilfælde,
idet det kan have rettet sig mod en husstand med flere personer eller en genstand med flere ejere.
Resultatet af de regressionsanalyser, der vedrører
anmeldelsestilbøjeligheden for hærværk
i årene
2009 til 2017, og som er baseret på en række baggrundsvariable, er anført i bilagstabel 4.6 og 4.7
(start- og slutmodel). Slutmodellen viser, at
køn, alder, værdien af det ødelagte
samt
hvorvidt man
har forsikring eller ej
hver for sig har sammenhæng med anmeldelsestilbøjeligheden for hærværk.
Analysen viser:
At mænd er signifikant mindre tilbøjelige til at anmelde hærværk end kvinder.
At personer på 40 år eller derover er mere tilbøjelige til at anmelde hærværk end de yngre
aldersgrupper.
At anmeldelsestilbøjeligheden stiger i takt med værdien af det ødelagte.
At personer, der har en forsikring, i højere grad anmelder hærværket til politiet end perso-
ner, der ikke har en forsikring.
4.5 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for hærværk
Resultatet af de regressionsanalyser, der vedrører
udsathed for hærværk,
og som er baseret på en
række baggrundsoplysninger, er anført i bilagstabel 4.8 og 4.9 (start- og slutmodel). I årene 2014-
2017 var i gennemsnit 4,6 pct. af befolkningen årligt udsat for hærværk. Det bemærkes, at de karak-
teristika, der fremhæves, angår den person, der i undersøgelsen har oplyst om hærværket. Reelt kan
der være flere personer, der er ofre for samme hærværkstilfælde, idet det kan have rettet sig mod en
husstand med flere personer.
Af slutmodellen fremgår det, at
køn, alder, beskæftigelse
samt
hvor tit man går ud for at feste eller
more sig
hver for sig har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for hærværk:
Mænd har større risiko for at blive udsat for hærværk end kvinder.
De 25-39-årige har større risiko for at blive udsat for hærværk end både de yngre og ældre
aldersgrupper.
Studerende har større sandsynlighed for at blive udsat for hærværk end øvrige beskæftigel-
sesgrupper. Omvendt har pensionsister lavere sandsynlighed for at blive udsat herfor.
48
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Går man ud minimum én gang ugentligt for at feste og more sig med sine venner, er der større
risiko for at blive udsat for hærværk, end hvis man ikke gør det.
Såfremt undersøgelsen omfattede oplysninger om boligens art (hus eller lejlighed), ville det sandsyn-
ligvis også være relateret til risikoen for hærværk.
49
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0050.png
5.
VOLD
Udviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de politiregistrerede ty-
verier og andre straffelovsovertrædelser under ét fra 1960 og frem til midten af 1980’erne. Forholds-
mæssigt er stigningstaksten også næsten den samme, omkring en firedobling. Fra sidst i 1980’erne
og frem til 2007 er udviklingen i den politiregistrerede vold unik. Den hverken falder som tyverierne
eller stagnerer som hærværkstilfældene, men stiger. I en kort periode i den sidste halvdel af 1990’erne
ser det ud som om, udviklingen bremses op, men som helhed er der tale om en stigning frem til 2007.
Fra 2007 til 2015 er der sket et fald på 17 pct., men fra 2015 til 2017 stiger den politiregistrerede vold
igen ret markant, med 27 pct. I en analyse, der omhandler stigningen i den registrerede vold fra 2015
til 2016, peges på, at noget af væksten formentlig beror på en øget anmeldelsestilbøjelighed, særligt
for så vidt angår vold på arbejdspladsen og vold mod børn, mens en
–
formentlig
–
mindre del kan
skyldes ændret registreringspraksis hos politiet. Samtidig påpeges i denne analyse, at der også kan
være tale om en reel vækst i udsatheden for vold (Kyvsgaard 2017).
Figur 5.1. Vold* der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab i
Danmark, 1960-2017.
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
* Vedrører anmeldelser efter straffelovens § 237 og §§ 244-246.
Antallet af fuldbyrdede drab er ringe og påvirker som følge deraf ikke den samlede voldsopgørelse i
figur 5.1. Derfor er udviklingen i antallet af fuldbyrdede manddrab vist separat i figur 5.2. Af indly-
sende grunde indgår drab ikke i offerundersøgelserne, men drabstallet er den form for vold, der på-
kalder sig den største samfundsmæssige interesse, og drabstallet anses ofte for en vigtig indikator for
den ”reelle” eller ”faktiske” udvikling i den (alvorlige)
vold i samfundet. Det sidste halve århundrede
har antallet af fuldbyrdede drab ligget mellem 20 og 80, med store årlige udsving. Der er en stigende
50
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0051.png
tendens fra midt i 1960’erne
til omkring 1980. Herefter følger en periode præget af stagnation, om
end de årlige udsving er betydelige. Siden midten af 1990’erne har drabstallet udvist en faldende
tendens, dog fortsat med markante årlige udsving.
19
Figur 5.2. Forsætlige drab der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kund-
skab i Danmark, 1960-2017.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Muligheden for at følge udviklingen via voldsofferundersøgelser forudsætter, at undersøgelsernes
population, spørgsmålsformulering m.v. er ensartet, således at deres resultater er sammenlignelige,
jf. også afsnit 2.1 (se også Kyvsgaard 2015). Den første voldsofferundersøgelse blev foretaget alle-
rede i 1971, men der foreligger først direkte sammenlignelige tal fra og med offerundersøgelsen fra
1987.
I alt er der i perioden fra 1987 til 2017 foretaget 22 sammenlignelige voldsofferundersøgelser. Alle
viser de, at 1-3 pct. årligt udsættes for vold. Vold er et så relativt sjældent fænomen, at det er nødven-
digt at se på decimalerne for at vurdere udviklingen mere præcist.
Fra den første voldsofferundersøgelse blev foretaget i 1971 og frem til 1986-87 er der sandsynligvis
sket en stigning i den faktiske vold på tilsvarende måde, som vi har konstateret, at der skete en stig-
En gennemgang af politiregistrerede drab 2008-2011 har vist, at det reelle antal drab antagelig er lidt mindre end det
registrerede (Justitsministeriets Forskningskontor 2014).
19
51
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
ning i tyveri og hærværk. Der foreligger for denne periode tidsserier for tre forskellige sæt af volds-
offerundersøgelser (Balvig & Høigård 1988, s. 140). De er ikke indbyrdes sammenlignelige, og de
kan som nævnt heller ikke sammenlignes med de undersøgelser, der er foretaget efter 1986, men de
udviser alle en stigende tendens. Gallup foretog undersøgelser i 1971, 1974 og 1977 og fandt i disse
tre undersøgelser følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for vold eller trusler om
vold: 4, 7 og 6 pct. Observa foretog undersøgelser i 1979 og 1984 og fandt følgende procenter: 4 og
6 pct. AIM foretog undersøgelser i
1980, 1982, 1984 og 1986 og fandt: 5, 6, 8 og 11 pct. Af AIM’s
undersøgelser fremgår det endvidere, at det ikke kun er trusler og mildere voldsformer, der synes at
have været stigende fra 1980 til 1986, men også mere alvorlige former for vold, eksempelvis vold der
har krævet lægebehandling (Andersen 1985c
og 1987). Tre undersøgelser af udsatheden for ”kriminel
vold” inden for det seneste halve år forud for interviewtidspunktet viste 0,6 pct. udsatte i 1980, 0,5
pct. i 1982 og 0,9 pct. i 1984 (Andersen 1987).
For perioden efter 1986-87 foreligger der resultater fra to voldsofferundersøgelser, som er indbyrdes
sammenlignelige, men ikke direkte sammenlignelige med de undersøgelser, hvis resultater er præ-
senteret i 5.3. Den ene undersøgelse blev foretaget i 1991. Den viste, at 8 pct. havde været udsat for
en eller flere former for fysiske overgreb det seneste år forud for interviewtidspunktet (Christensen
& Koch-Nielsen 1992). Den anden blev foretaget ni år senere i 2000. Her havde 5 pct. været udsat
for fysiske overgreb (Kjøller & Rasmussen 2002). Forskellen er statistisk signifikant og tyder altså
på, at der fra 1991 til 2000 er sket et fald i risikoen for at blive udsat for fysiske overgreb. Faldet er
stærkest for mænd. En af de interessante forklaringer, som sammenstilling af udviklingen på basis af
disse to undersøgelser med voldsofferundersøgelsen fra 2017 (og dens forgængere) peger på, er, at
der kan være sket et reelt fald i risikoen for fysisk aggression samtidig med, at flere og flere af disse
fysiske
aggressioner opleves og defineres som vold. Denne mulige ”voldeliggørelse” af fysiske ag-
gressioner er behandlet mere udførligt andetsteds (jf. bl.a. Balvig 1997; 2000a; 2000b).
52
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0053.png
Figur 5.3. Ofre for vold, 1987-2017, pct. af befolkningen med angivelse af 95 pct. sikkerheds-
interval.
10
9
8
7
6
5
3,2 2,9
4
3
2
1
0
1987
1990
1995
2000
2005
2010
2015
1,7 1,7
2,0
2,0
1,8 1,6 1,8
1,4 1,4
1,6 1,5
1,4 1,3 1,3
2,7
2,6
2,3 2,7
1,7 1,5
Det kunne se ud som om, at volden i de sidste tre årtier har udviklet sig i bølger: Først en faldende
tendens fra 1987-91 til 1995-96, så en stigning frem til årtusindeskiftet efterfulgt af et fald frem til
2015. I 2016 ses atter en mindre
–
og kortvarig
–
stigning, mens niveauet i 2017 svarer til det, der er
set i mange af de tidligere år, jf. figur 5.3. Selv om der er statistisk signifikante forskelle mellem nogle
af disse bevægelser, er det dog vigtigt at påpege, at de statistiske sikkerhedsintervaller ligger meget
tæt på hinanden. I betragtning af, at undersøgelserne er gennemført af forskellige organisationer med
forskellige udvælgelsesmetoder og afgrænsninger af, hvem der er interviewet, er det sikreste, der kan
siges, at der i hvert fald ikke er sket en stigning i voldsudsatheden over perioden fra 1987 til 2017,
men at der muligvis er tale om et fald.
I tabel 5.1 er anført de præcise værdier af de beregnede sikkerhedsintervaller for udsatheden for vold,
som også danner basis for figur 5.3.
53
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0054.png
Tabel 5.1. Ofre for vold, 1987-2017, pct. af befolkningen med angivelse af 95 % sikkerhedsin-
tervaller.
År
1987
1991
1995
1996
1998
2000
2001
2002
2003
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Øvre grænse
3,3 %
3,2 %
1,9 %
1,9 %
2,9 %
4,3 %
3,9 %
3,1 %
3,5 %
2,0 %
1,9 %
2,1 %
2,3 %
1,6 %
1,6 %
1,9 %
1,8 %
1,6 %
1,5 %
1,5 %
1,9 %
1,8 %
Nedre grænse
2,1 %
2,0 %
1,5 %
1,4 %
1,1 %
2,1 %
1,9 %
1,5 %
1,9 %
1,5 %
1,4 %
1,6 %
1,8 %
1,2 %
1,2 %
1,4 %
1,3 %
1,2 %
1,1 %
1,1 %
1,4 %
1,3 %
Middel
2,7 %
2,6 %
1,7 %
1,7 %
2,0 %
3,2 %
2,9 %
2,3 %
2,7 %
1,8 %
1,6 %
1,8 %
2,0 %
1,4 %
1,4 %
1,6 %
1,5 %
1,4 %
1,3 %
1,3 %
1,7 %
1,5 %
Som nævnt har anmeldelsestilbøjeligheden en stor betydning for omfanget af den
politiregistrerede
vold. Af figur 5.4 fremgår, at der har været en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold, fra ca.
hvert femte offer i 1971 til nærmere halvdelen de seneste år. For en nærmere analyse af ændringerne
i anmeldelsestilbøjeligheden for vold henvises til rapporten “Man anmelder da vold” (Balvig & Kyvs-
gaard 2009). Som ved tyveri og hærværk forholder det sig tillige således, at udviklingen, som vist i
figur 5.4, på grund af forskelle i opgørelsesmetoden snarere underdriver end overdriver den reelle
øgning, der er sket i befolkningens anmeldelsestilbøjelighed siden 1970’erne. Den med 1971 direkte
sammenlignelige anmeldelsesprocent er således nogle procentpoint højere.
54
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0055.png
I perioden 2005-2017 ses fluktuationer i andelen, der selv politianmelder den vold, som de har været
udsat for, og i andelen af sager, som politiet har fået kundskab om på anden vis end gennem anmel-
delse. Der er dog ingen entydige tendenser til hverken fald eller stigning i disse andele.
Figur 5.4. Andel af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået
kundskab om hændelsen på anden vis, 1970-2017, pct.
100
80
60
35
19
38
44
35 39
43
47
46
40
17
17
4948
4747
46 42
4140
39 39
20
0
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
5.1 Vold 1995-1996 og 2005-2017
I det følgende ses nærmere på de direkte sammenlignelige undersøgelser fra henholdsvis 1995-96 og
2005-2017 med henblik på at belyse mulige ændringer i voldens karakter m.v. set over en længere
periode.
Tabel 5.2 viser andelene af udsatte for måleperioderne inklusive henholdsvis det uvægtede antal og
det estimerede antal ofre samt beregningernes sikkerhedsintervaller. I 2017 blev 1,5 pct. udsat for
vold, svarende til 66.000 ofre. Inkluderes sikkerhedsintervaller ligger voldsofferandelen mellem 1,3
pct. og 1,8 pct., hvilket svarer til mellem 57.000 og 76.000 ofre.
55
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0056.png
Tabel 5.2. Ofre for vold, 1995-96 og 2005-2017, pct. af befolkningen og estimeret antal.
Andel udsat
for vold
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
1,7 %
1,7 %
1,8 %
1,6 %
1,8 %
2,0 %
1,4 %
1,4 %
1,6 %
1,5 %
1,4 %
1,3 %
1,3 %
1,7 %
1,5 %
95 % sikker-
hedsintervaller
(1,5-1,9)
(1,4-1,9)
(1,5-2,0)
(1,4-1,9)
(1,6-2,1)
(1,8-2,3)
(1,2-1,6)
(1,2-1,6)
(1,4-1,9)
(1,3-1,8)
(1,2-1,6)
(1,1-1,5)
(1,1-1,5)
(1,4-1,9)
(1,3-1,8)
Antal ofre
66.000
60.000
69.000
65.000
73.000
82.000
55.000
58.000
67.000
64.000
59.000
55.000
56.000
71.000
66.000
95% sikker-
hedsintervaller
(57.000-74.000)
(52.000-69.000)
(60.000-79.000)
(56.000-74.000)
(64.000-83.000)
(71.000-92.000)
(46.000-64.000)
(50.000-67.000)
(58.000-76.000)
(55.000- 73.000)
(50.000- 68.000)
(46.000-63.000)
(47.000-65.000)
(60.000-79.000)
(57.000-76.000)
Uvægtet antal
ofre i stikprøve
223
182
177
166
174
191
129
152
157
145
142
117
153
166
139
For så vidt angår antallet af voldshandlinger, adskiller dette sig fra antallet af voldsofre ved at være
afhængigt af, hvor stor en del af ofrene der udsættes mere end én gang.
”Voldsofferrecidivet”,
der
angiver den
andel af befolkningen,
der udsættes for vold mere end én gang i løbet af et år, varierer
årene imellem, jf. figur 5.5. Inden for de seneste otte år ses dog en tendens til, at andelen, der har
været udsat for vold flere gange i løbet af det seneste år, er større end i de forudgående år, hvilket
betyder, at voldsofferrecidivet relativt set vedrører en større
andel af voldsofrene.
I 1995 og 1996 var
det henholdsvis 26 pct. og 31 pct. af voldsofrene, der havde været udsat for vold mere end én gang i
løbet af de seneste 12 måneder, og i perioden 2005-2009 varierede denne andel mellem 25 pct. og 35
pct. af voldsofrene. I de seneste otte år, 2010-17, har den tilsvarende andel gennemgående ligget på
et signifikant højere niveau, nemlig på 35-45 pct. Denne udvikling afspejler sig også i det gennem-
snitlige antal voldshandlinger per offer, som i perioden 1995-96 var 1,8 og 2,0 voldshandlinger, mens
det i 2010-2017 var steget til 2,3-2,9 voldshandlinger pr. voldsoffer.
20
Forskellen er statistisk signifi-
kant. Det er vanskeligt at beregne et præcist antal voldshandlinger, dels fordi antallet af voldsofre er
lille, dels fordi gruppen, der udsættes mange gange, er endnu mindre. For nogen kan det endvidere
være vanskeligt at angive et præcist antal gange. En forsigtig beregning
–
hvor der tages højde for
Såfremt en person
har svaret, at vedkommende ’mange gange’ har været udsat for vold, er antallet sat til 20. Tilsvarende
er det maksimale antal gange, en person kan være udsat for vold i løbet af et år, sat til 20.
20
56
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0057.png
udviklingen i andelen af befolkningen, der udsættes for vold, og i det gennemsnitlige antal volds-
handlinger per offer
–
tyder ikke på en klar udviklingstendens i hverken opadgående eller nedadgå-
ende retning.
Figur 5.5. Ofre for vold fordelt efter antal gange de har oplevet sig udsat for vold inden for det
seneste år, 1995-96 og 2005-2017, pct.
21
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
1 gang
2 gange
Mere end 2 gange
Det antal mennesker, der har været udsat for vold flere gange, er betydeligt større, end man skulle
forvente ud fra tilfældighedens love. Der findes således forhold
–
f.eks. arbejde, livsstil, familiesitu-
ation
–
som i særlig grad disponerer for gentagne gange at blive udsat for vold. Der er tale om en
ganske lille gruppe, men denne gruppe er af stor betydning for det samlede voldsbillede: Set over
hele måleperioden var 0,2-0,4 pct. af befolkningen udsat for vold tre eller flere gange i en 12 måneders
periode, jf. bilagstabel 5.2. I perioderne 1995-96 og 2005-09 svarede dette til mellem 9-16 pct. af
voldsofrene, men denne lille gruppe var belastet med henholdsvis 45 og 46 pct. af voldsepisoderne. I
2010-17 udgjorde den belastede gruppe 19-25 pct. af voldsofrene og var udsat for 62 pct. af volds-
episoderne.
22
Forskellen mellem disse perioder er statistisk signifikant.
Det er væsentligt at bemærke sig, at den ændring i forholdet mellem ofre udsat én gang og ofre udsat
flere gange, som illustreret i figur 5.5, først og fremmest beror på et fald i den andel af befolkningen,
som har været udsat for vold én gang, frem for på en vækst i den andel af befolkningen, der har været
udsat for det mere end én gang.
Se bilagstabel 5.1 for procentandele.
En tilsvarende tendens til, at personer, der har været udsat én gang for vold, har en stærkt forøget risiko for hurtigt igen
at blive udsat for vold, blev konstateret allerede i de første voldsofferundersøgelser i Danmark (Wolf, 1972), og lignende
resultater er fundet i andre lande.
22
21
57
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0058.png
Forebyggelsesmæssigt betyder det blandt andet, at den strategi, der tilsigter at mindske befolkningens
risiko for at blive udsat for vold, er anderledes end den strategi, der tilsigter at mindske antallet af
voldsepisoder i samfundet. Ved den første strategi er det mest rationelt at sætte engangsofrene i fokus,
fordi disse repræsenterer de fleste ofre. Ved den anden strategi er det derimod mest rationelt at sætte
flergangsofrene i fokus, fordi disse udsættes for de fleste voldsepisoder. I denne strategi bliver det et
centralt diskussionspunkt, hvordan man
–
det være sig politiet, ofrene selv, netværket omkring ofrene
eller andre
–
kan udnytte den viden, der foreligger i en given voldssituation, til at forebygge, at den
involverede person bliver offer igen.
Ovenstående er vigtigt at gøre opmærksom på som baggrund for den følgende beskrivelse, der pri-
mært er offerorienteret: Det er en beskrivelse af forskellige karakteristika ved de voldsepisoder, som
ofrene har været udsat for. Hvis ofrene har været udsat flere gange, drejer beskrivelsen sig om det
sidst oplevede tilfælde.
5.2 Karakteristika ved ofrene
Over årene er der sket ændringer i, hvem der, ifølge ofrene, begår vold, og hvem der udsættes for
den. Mænds voldsrisiko har i hele perioden været større end kvinders, jf. figur 5.6. Overhyppigheden
blandt mændene varierer fra at være en sjettedel mere udsatte end kvinder til at være dobbelt så stor.
De årlige forskydninger mellem kønnenes voldsrisiko viser imidlertid ikke en entydig udviklingsten-
dens.
Figur 5.6. Ofre for vold fordelt efter køn, 1995-96, 2005-2017, pct. af befolkningsgruppen
23
5
4
3
2
1
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
Mand
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Kvinde
23
Procentandele fremgår af bilagstabel 5.3.
58
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0059.png
Anskues volden ud fra
gerningspersonens
køn, er kønsfordelingen langt mere skæv, jf. figur 5.7. Det
er i overvejende grad mænd, der optræder som gerningspersoner, idet ofrene i omtrent ni ud af ti
tilfælde har stået over for en mand. I 2017 var 9 pct. af gerningspersonerne kvinder, hvilket svarer til
andelen i mange af de tidligere år.
Figur 5.7. Ofre for vold og gerningspersoner fordelt efter køn, 1995-96 og 2005-2017, pct.
24
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Mand offer
Kvinde offer
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009 2010 2011
Gerningsperson
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Figur 5.8 viser det fra mange undersøgelser kendte billede, at risikoen for at blive udsat for vold er
størst i
de unge år og frem til midt i 20’erne, hvorefter den falder med stigende alder.
Forskellene er
statistisk signifikante. I 2017 var det 3,0 pct. af de 16-24-årige, 2,3 pct. af de 25-39-årige og 0,9 pct.
af de 40-74-årige, som var udsat for vold (se bilagstabel 5.5).
For de 16-19-årige var voldsrisikoen i 2014-2017
25
den laveste i hele den undersøgte periode, dvs.
siden 1995. Det samme gør sig gældende for de 20-24-årige i perioden 2015 til 2017. Disse tendenser
underbygger således også
–
idet unges kriminalitet ofte retter sig mod andre unge
–
det markante fald,
der i nyere tid er sket i ungdomskriminaliteten og som andre kortlægninger og undersøgelser, har
påvist.
24
25
I bilagstabel 5.4 er procenterne for de enkelte andele angivet.
Forskellen mellem 2014, 2015, 2016 og 2017 er ikke statistisk signifikant.
59
Kvinde
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0060.png
Figur 5.8. Ofre for vold fordelt efter alder, 1995-96 og 2005-2017, pct. af aldersgruppen
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
25-39 år
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
16-24 år
40-74 år
Figur 5.9 anskueliggør, at forskellen mellem mænd og kvinders udsathed er størst i de unge år, hvor-
efter den aftager. For aldersgruppen på 40 år og derover er der ingen forskel mellem kønnenes udsat-
hed, mens der er omtrent dobbelt så mange mænd som kvinder under 25 år, der udsættes for vold.
Siden 2011 er denne forskel dog mindsket.
Figur 5.9. Ofre for vold fordelt efter køn og alder, 1995-96 og 2005-2017, pct. af befolknings-
gruppen
26
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
25-39 år
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
16-24 år
40-74 år
26
I bilagstabel 5.6 er procenterne for de enkelte andele angivet.
60
Kvinde
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0061.png
For så vidt angår fordelingen af gerningspersonernes alder
–
sådan som ofrene har vurderet denne
–
er der ikke sket de store forandringer, se bilagstabel 5.7.
5.3 Voldens grovhed og alvorlighed
Spørgsmålet om voldens alvorlighedsgrad er en særdeles kompleks problemstilling, fordi den kan
måles og vurderes i forhold til en række forskellige indikatorer. I offerundersøgelsen er der sat fokus
på fire af dem: Forekomsten af fysiske skader, anvendelse af våben/redskab, antal gerningspersoner
og den oplevede alvorlighedsgrad. Sidstnævnte er kun målt siden 2005, hvorfor det på dette område
ikke er muligt at sammenligne med 1995-96.
Andelen af voldsepisoder, der har ført til synlige skader eller mærker, har fluktueret noget uden ty-
delige forandringer eller tendenser i perioden. Andelen af ofre, der har fået synlige skader adskiller
sig i 2017 ikke signifikant fra niveauet i 2016 eller fra perioden som helhed, jf. figur 5.10.
Figur 5.10. Andel voldsofre hvor volden medførte synlige skader, 1995-96 og 2005-2017, pct.
2728
100
80
60
57
53
51
55
57
49
49
48
51
54
53
54
43
47
46
40
20
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
De oplevede fysiske skader, der forekommer, er opdelt efter, om de er mindre eller mere alvorlige.
Med mindre alvorlige skader forstås blå mærker, buler, hævelser, rifter o. lign., mens mere alvorlige
skader omfatter åbne sår, flækket læbe, næseblod, skader på hals og hoved m.v. Der er nogen variation
mellem årene med hensyn til andel skader af mere alvorlig karakter, hvilket antagelig skyldes, at der
Svarkategorierne til dette spørgsmål er justeret i mindre omfang i 2013. Denne mindre ændring synes ikke at have haft
indvirkning på resultaterne.
28
Se også bilagstabel 5.8, der viser en opgørelse af andelen af befolkningen, som har været udsat for vold, der har medført
synlige skader, og som ligeledes inkluderer sikkerhedsintervaller.
27
61
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0062.png
i 2013 blev foretaget en teknisk ændring af svarkategorierne til spørgsmålet om skadens alvor.
29
Sam-
tidig skal nævnes, at en rapport, der er baseret på voldsofres kontakt til sygehuse, viser, at skademøn-
stret har været meget ensartet i perioden 2006-13, og at der ikke er tegn på, at skaderne er blevet mere
alvorlige i perioden (Juel & Laursen 2014). Andelen, der har været udsat for henholdsvis ingen, min-
dre alvorlige eller mere alvorlige skader, ændres ikke statistisk signifikant i 2017.
Tabel 5.3. Alvoren af de skader ofret er blevet påført i forbindelse med vold, 2005-2017, pct.
Ingen skader
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
49 %
45 %
44 %
51 %
51 %
53 %
51 %
47 %
47 %
49 %
57 %
55 %
57 %
Mindre alvorlige skader
34 %
36 %
35 %
29 %
23 %
35 %
30 %
26 %
42 %
43 %
29 %
33 %
31 %
Mere alvorlige skader
17 %
19 %
21 %
20 %
25 %
13 %
19 %
28 %
11 %
8%
13 %
12 %
12 %
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Under halvdelen af de skadede ofre (43 pct.)
–
svarende til hver femte af alle voldsofre
–
var udsat
for skader, der krævede besøg hos lægen. Godt halvdelen af de ofre, der besøgte lægen i forbindelse
med skaderne, modtog også lægelig behandling, mens lægen i de resterende tilfælde ikke foretog sig
yderligere end at konstatere, hvad der var sket.
Ved de fleste voldsepisoder er der ikke anvendt nogen form for våben eller redskaber. Udviklingen i
andel voldssager med brug af våben/redskab går i lidt skiftende retning. I 1995-96 var det henholdsvis
11 pct. og 14 pct. af voldstilfældene, hvor der blev anvendt våben/redskab, mens der samlet set i
perioden 2005-2017 er tale om en signifikant højere andel (18 pct.). Variationen de enkelte år imellem
er dog relativ stor
–
8-25 pct.
–
hvilket
formentlig især skyldes ”de små tals lov”. Datagrundlaget er
29
Tidligere var svarkategorien til dette spørgsmål helt åbent, og svarene blev under analysearbejdet samlet i ni kategorier.
Et par eksempler på kategorier er ’mærker eller hævelser, såsom blåt øje, buler eller lignende’, ’høre-,
syns- eller tand-
skader’ og ’brækkede legemsdele eller brud på kraniet.’
Siden 2013 har intervieweren skullet inddele respondentens svar
i de ni kategorier under interviewet.
62
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0063.png
af meget begrænset størrelse og følgelig behæftet med mange og store talmæssige udsving. Knap
hvert syvende af alle voldstilfælde blev i 2017 begået med våben/redskab, hvilket ikke afviger signi-
fikant fra måleperioden som helhed.
Ses der på typer af våben eller redskaber, der i perioderne 1995-1996 og 2005-2017, er anvendt i de
enkelte voldstilfælde, er skydevåben det mindst anvendte, mens kniv og slagvåben forekommer i lidt
flere tilfælde. Mest anvendt er dog andre våben eller redskaber end de ovenfor nævnte. Generelt er
der ikke store forskelle mellem årene i typen af våben eller redskaber, der er anvendt, og de variatio-
ner, der er, afspejler meget små tal, som let kan ændre sig fra år til år. Der ses da heller ingen udvik-
lingstendenser, som kan fastslås med statistisk sikkerhed.
Den tredje indikator for voldens alvorlighed er antallet af gerningspersoner. Godt en tredjedel af
voldsofrene har i den undersøgte periode været konfronteret med to eller flere gerningspersoner. Som
det fremgår af figur 5.11, har andelen dog varieret fra år til år. I 2017 er denne andel på 37 pct., hvilket
er helt svarende til gennemsnittet for perioden, se også bilagstabel 5.9.
Figur 5.11. Antal aktive gerningspersoner, 1995-96 og 2005-2017, pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
1 person
2 personer
3 eller flere personer
Den fjerde indikator på voldens alvorlighedsgrad, der er anvendt i undersøgelserne, er, hvor alvorligt
ofret har
oplevet
voldsepisoden. Dette spørgsmål, og et beslægtet spørgsmål om opfattelsen af volds-
handlingen som kriminel eller ej, er som nævnt ikke med i undersøgelserne fra 1995-96, hvorfor det
alene er muligt at se på udviklingen i de senere 13 år.
63
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0064.png
Tabel 5.4. Ofrets oplevelse af alvoren af voldsepisoden, 2005-2017, pct.
Meget alvorlig
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
30 %
27 %
25 %
27 %
42 %
23 %
30 %
24 %
19 %
21 %
19 %
23 %
24 %
Ret alvorlig
27 %
30 %
33 %
40 %
23 %
34 %
34 %
36 %
34 %
36 %
33 %
38 %
33 %
Ikke særlig alvorlig
44 %
43 %
42 %
33 %
35 %
43 %
36 %
40 %
47 %
43 %
48 %
39 %
43 %
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Tabel 5.4 viser, at der ikke er klare udviklingstendenser i andelen, der oplever volden som meget
alvorlig.
Tabel 5.5. Ofrets vurdering af, hvorvidt voldsepisoden var en kriminel handling eller ej, 2005-
2017, pct.
En kriminel handling
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
55 %
59 %
63 %
58 %
56 %
55 %
58 %
56 %
44 %
47 %
50 %
55 %
53 %
En forkert, men ikke kri-
minel handling
23 %
24 %
18 %
26 %
28 %
26 %
17 %
28 %
34 %
33 %
33 %
27 %
29 %
Bare noget der sker
22 %
17 %
19 %
15 %
17 %
19 %
25 %
16 %
22 %
20 %
17 %
18 %
17 %
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
64
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0065.png
I de fleste år er det mere end halvdelen af ofrene, der ikke er i tvivl om, at der var tale om en kriminel
handling, jf. tabel 5.5. I år 2013-15 er denne andel signifikant lavere end de tidligere år, men i 2016
og 2017 ses en tendens til, at denne andel stiger igen. Der er dog ikke tale om signifikante ændringer.
Cirka en fjerdedel af ofrene anser det, de har været udsat for,
som en ”forkert, men ikke kriminel”
handling. Denne vurdering forekommer særlig hyppigt i tilfælde, hvor gerningspersonen er nuvæ-
rende ægtefælle, kæreste eller samlever, ven, bekendt eller en person, der står i et afhængighedsfor-
hold til ofret, f.eks. patienter eller klienter. Knap
en femtedel af ofrene anser voldsepisoden for ”bare
noget der sker”, og denne vurdering er særlig udbredt i de tilfælde, hvor gerningspersonen indgår i et
afhængighedsforhold til ofret.
5.4 Voldens art
Vold kan inddeles på mange måder og efter mange forskellige kriterier: Gadevold, værtshusvold,
partnervold, ungdomsvold osv. I dette afsnit gives der et overblik over voldens art, og om der er sket
ændringer gennem årene.
Figur: 5.12. Andelen af ofre for vold der kendte gerningspersonen, 1995-1996 og 2005-2017,
pct.
70
60
50
41
40
30
20
10
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
36
37
35
33
35
34
37
35
35
34
40
35
29
34
En majoritet af ofrene for vold kendte ikke på forhånd gerningspersonen. Det er sandsynligt, at det
moderne samfund som sådan i langt højere grad er præget af “fjernhedsvold” (hvor offer og gernings-
person ikke kender hinanden) end det traditionelle samfund, men som figur 5.12 viser, er situationen
ret uændret i den undersøgte periode. I 2017 er andelen af ofre, der kendte gerningspersonen, ikke
signifikant forskellig fra hverken perioden som helhed eller det forudgående år. En undersøgelse, som
65
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0066.png
er baseret på skadestuernes registrering af patienter med voldsskader, viser, at for kvinders vedkom-
mende er skaderne oftere forårsaget af en samlever eller en bekendt til sammenligning med mandlige
ofre, hvor der modsat oftere er tale om, at volden er forårsaget af en fremmed (Rambøll 2017).
I 2017 angik 7 pct. af alle voldtilfælde enten partnere eller familiemedlemmer, jf. bilagstabel 5.10,
hvilket ikke er en signifikant forandring i forhold til det forudgående år.
Med hensyn til gerningssted blev det i voldsofferundersøgelsen fra 1995-96 understreget, at vold, der
sker i tilknytning til arbejde, udgør en væsentlig del af volden. Denne form for vold blev betegnet
som “den nye voldsproblematik” i erkendelse
af, at tidligere voldsofferundersøgelser (Wolf 1972;
Andersen 1985a og 1987; Christensen & Koch-Nielsen 1992) havde tildelt arbejdsdimensionen en
langt mere tilbagetrukken placering i det samlede voldsbillede. Fra 1995-96 til 2005-06 voksede an-
delen af vold, der var i tilknytning til arbejds- eller uddannelsessted, yderligere, jf. figur 5.13. Efter
2006 synes stigningen at have toppet, og der ses herefter ret store årlige variationer. I 2017 var det 20
pct. af dem, der havde været udsat for vold, der var blevet udsat for det på deres arbejds- eller uddan-
nelsessted, og denne andel adskiller sig ikke signifikant fra de andre år i måleperioden efter årtusin-
deskiftet.
Figur 5.13. Gerningsstedet 1995-1996 og 2005-2017, pct.
30
70
60
50
40
30
20
10
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Privat bolig
Arbejde /uddannelse
Værtshus, bodega m.v.
Offentligt sted
Andet sted
Siden 2009 har offerundersøgelsen indeholdt et særligt spørgsmål til dem, der har været udsat for
vold på arbejdet, idet der er spurgt om, hvilken type arbejde de har. I hele perioden fra 2009-17 har
66 pct. af de ofre, der har været udsat for vold på deres arbejdsplads, oplyst at arbejde med særligt
30
Alle procentandele fremgår af bilagstabel 5.11.
66
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0067.png
vanskelige klienter såsom demente, psykisk syge, udsatte unge m.v. 4 pct. af ofrene havde kontrol-
eller overvågningsarbejde, eksempelvis som politibetjent eller dørmand, mens 4 pct. arbejdede inden
for persontransport. 11 pct. oplyste om andre former for risikobetonet arbejde. Sammenlagt ser mere
end otte ud af ti (86 pct.) af ofrene for vold på arbejdspladsen ud til at have et arbejde, der indebærer
en særlig risiko.
Værtshusvolden er blevet relativt sjældnere i den undersøgte periode
i forhold til midten af 1990’erne:
I 1995-96 var det samlet set 24 pct. af volden, der foregik på et værtshus m.v., mens niveauet i 2005-
2016 typisk lå på 10-15 pct., hvilket er signifikant lavere. I 2017 var det kun 6 pct. af volden, der
forgik på værtshus eller lignende, hvilket er den laveste andel i hele undersøgelsesperioden.
Den største andel af voldsofrene udsættes for vold på et offentligt tilgængelig sted, typisk gader,
transportmidler, parker, pladser m.v., idet det i de fleste år angår cirka 40-50 pct. af ofrene. Denne
andel har udviklet sig i bølger over undersøgelsesperioden, og var i 2017 på 54 pct., hvilket er signi-
fikant højere end for perioden 2005-2016.
Endelig kan nævnes, at det i alle årene er færre end hvert femte offer, der har været udsat for volden
i en privat bolig. Der er ingen tendenser til hverken vækst eller fald i denne andel.
Mens kvinder ofte udsættes for vold i eget eller andres hjem, er det typiske gerningssted
–
for så vidt
angår mandlige voldsofre
–
offentligt tilgængelige steder.
Gerningsstedet for den vold, de unge mellem 16 og 24 år er udsat for, adskiller sig på flere områder
fra det generelle billede, der er beskrevet ovenfor. Tydeligst er det, at de unge mellem 16 og 24 år i
langt mindre grad end de ældre aldersgrupper er udsat for vold i tilknytning til arbejde/uddannelse.
31
Således udgør denne type vold 13 pct. af alle voldstilfælde for de 16-24-årige i 2017, hvorimod denne
andel er 23 pct. for de 25-74-årige. Modsat er de unge i højere grad end de ældre udsat for værtshus-
vold eller vold på offentlige steder, idet dette gælder henholdsvis 9 pct. og 57 pct. af alle voldsepiso-
der blandt til 16-24-årige i 2017, mens andelene for de 25-74-årige er henholdsvis 5 pct. og 51 pct.
5.5 Voldens tidsmæssige fordeling
Selv om vold kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt, findes der tidspunkter eller perioder,
den især er koncentreret omkring. Det er de tidspunkter og perioder, hvor flest har fri fra arbejde,
hvor flest går i byen, og hvor der drikkes mest alkohol. Der er derimod ingen måneder, der markerer
31
Kategorien arbejde/uddannelse er en samlet kategori.
67
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0068.png
sig som markant “farligst” eller “fredeligst”. Tidligere
undersøgelser (Balvig m.fl. 1985b; Døllner
1991; Balvig 1997) viser en vis ophobning af vold i december, dvs. i jule(frokost)måneden. Dette
mønster er imidlertid ikke tydeligt i de nyere voldsofferundersøgelser. Anderledes skævt fordelt er
volden set over et
ugeforløb,
jf. figur 5.14. Alene fredage og lørdage tegner for over halvdelen af
volden.
Figur 5.14. Vold fordelt efter ugedag, 2017, pct.
32
35
31
30
25
20
20
16
15
13
10
7
5
6
7
0
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Også set over døgnets 24 timer er skævdelingen markant, jf. figur 5.15. Generelt for hele perioden
gælder, at den mest ufredelige fjerdedel af døgnet er mellem midnat og klokken 6 om morgenen, hvor
mere end 40 pct. af den samlede vold har fundet sted. I 2015-2017 er der dog en signifikant mindre
andel af volden, der foregår i dette tidsrum, mens andelen, der foregår om aftenen frem til midnat,
modsat er større end i de tidligere år. Den relativt fredeligste fjerdedel af døgnet er fra kl. 6 om mor-
genen og frem til kl. 12, hvor godt en tiendedel af den samlede vold foregår.
32
I 17 pct. af voldstilfældene husker ofrene kun, hvorvidt hændelsen foregik i hverdage eller weekenden. Disse besvarel-
ser spredes ud på de forskellige dage i de to kategorier. Tidligere (dvs. før 2012) har disse besvarelser været fordelt ligeligt
inden for hverdagens og weekendens ugedage, mens de nu fordeles, så det afspejler den eksisterende fordeling mellem
dagene, hvilket forklarer mindre variationer i forhold til tidligere resultater. Derudover husker 10 pct. slet ikke, hvilken
ugedag der var tale om. Disse er ikke indregnet her.
68
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0069.png
Figur 5.15. Vold fordelt efter det tidspunkt på døgnet, hvor den har fundet sted, 1995-1996 og
2005-2017, pct.
60
50
40
30
20
10
0
kl 0:00 indtil 6:00
1995
1996
2005
2006
kl 6:00 indtil kl 12:00
2007
2008
2009
2010
kl 12:00 indtil kl 18:00
2011
2012
2013
2014
kl 18:00 indtil kl 24:00
2015
2016
2017
Voldens tidsmæssige fordeling varierer noget aldersgrupperne imellem, hvilket givetvis er sammen-
hængende med, at også voldens art gør det, jf. tidligere. I 2017 foregik godt halvdelen (53 pct.) af de
voldsepisoder, de 16-24-årige var udsat for, mellem midnat og kl. 6 om morgenen, mens denne andel
er signifikant lavere (19 pct.) for de 25-74-årige.
5.6 Alkohol og stoffer
Der er en stærk sammenhæng mellem voldsudøvelse og alkoholindtagelse. Hvorvidt der er tale om
en egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald i hvilken grad, er et kompliceret spørgsmål, som ligger
uden for nærværende fremstillings rammer at gå ind på.
Offerundersøgelserne bekræfter alkoholens fremtrædende rolle i voldssammenhæng. I 2017 angav
32 pct. af ofrene, at gerningspersonerne var påvirkede af alkohol, jf. bilagstabel 5.12. I godt hvert
syvende tilfælde mente ofrene, at gerningspersonen var stærkt påvirket af alkohol. Selv om vi ikke
ved, hvor mange mennesker, der på et givet tidspunkt er (meget) påvirket af alkohol, repræsenterer
disse tal utvivlsomt en kraftig forhøjet hyppighed.
Fra 1995-96 til 2005-2017 er der sket en bemærkelsesværdig udvikling med hensyn til gerningsper-
sonernes påvirkning af andet end alkohol, dvs. narkotika, medicin el.lign. I 1995-96 var 8 pct. af
gerningspersonerne, ifølge ofrene, påvirket af andet end alkohol. I 2005-2017 har denne andel ligget
klart højere, typisk på 12-20 pct. Forskellen mellem de to perioder er signifikant.
69
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Offerundersøgelsen understreger på den anden side også, at vold langt fra udelukkende er et spørgs-
mål om alkohol (eller andre stoffer): I 2017 var knap halvdelen af gerningspersonerne (48 pct.) såle-
des, ifølge ofrene, hverken påvirket af alkohol eller andre stoffer.
Hovedparten af ofrene (64 pct.) angav i 2017, at de ikke selv var påvirket af alkohol el.lign. Enkelte
ofre, 2 pct., angav at have været påvirket af andre stoffer end alkohol. Andelen af påvirkede ofre (36
pct.), det være sig af alkohol eller andet, var signifikant mindre end andelen af gerningspersoner, der
ifølge ofrene var påvirkede (52 pct.).
Set i forhold til de nævnte aldersrelaterede forskelle i voldens art er det ikke uventet, at der særligt
for de unge mellem 16 og 24 år er en stærk sammenhæng mellem indtagelse af alkohol og voldsud-
sathed. I 2017 angav 64 pct. af ofrene mellem 16 og 24 år selv at have været påvirket af alkohol, da
voldsepisoden fandt sted. Dette er en signifikant højere andel end for de ældre aldersgrupper, hvor 22
pct. af de 25-74-årige angiver, at de selv var påvirkede af alkohol ved voldsepisoden. Samtidigt vur-
derede de 16-24-årige ofre, at gerningspersonerne i 38 pct. af hændelserne var påvirkede af alkohol,
mens de 25-74-årige ofre vurderede, at dette gjorde sig gældende for 29 pct. af gerningspersonerne.
Denne forskel er dog ikke statistisk signifikant.
Der er, ikke overraskende, en signifikant større andel af de voldstilfælde, hvor ofret var påvirket af
alkohol, som er foregået på barer og værtshuse, i forhold til andelen af tilfælde, hvor ofret ikke var
påvirket. Omvendt var en relativ lille del af dem, der udsættes for vold i eget hjem, på arbejdspladsen
eller i offentlige transportmidler, påvirkede af alkohol eller andet.
I 58 pct. af alle voldssituationer i 2017 har der været tale om, at enten gerningspersonen, ofret eller
begge parter var påvirkede af alkohol eller andre stoffer, jf. bilagstabel 5.13. I løbet af den undersøgte
periode er denne andel mindsket.
5.7 Nærmere om politianmeldelse af vold
Anmeldelsestilbøjeligheden opgøres almindeligvis ved at undersøge, hvor mange der anmeldte hæn-
delsen til politiet, sidste gang de var udsat for vold. Metodens begrænsning er naturligvis, at vi ikke
får oplysning om, hvorvidt de, der har været udsat flere gange, er lige tilbøjelige til at anmelde alle
voldsepisoder til politiet. Da der til og med 2008 foreligger oplysninger om de tre seneste voldstil-
fælde i undersøgelsen, er det undersøgt, hvad dette betyder. Der viser sig at være en lidt mindre an-
meldelsestilbøjelighed for alle tre seneste tilfælde end for alene seneste tilfælde. Samtidig viser der
sig dog at være en helt ensartet udviklingstendens for de to målingsmetoder. Eftersom det først og
fremmest er udviklingstendensen, der er i fokus her, er det besluttet alene at inkludere oplysninger
om anmeldelsesprocenten ved seneste voldsepisode. Det bemærkes, at anmeldelse i dette tilfælde
70
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0071.png
også inkluderer forhold, som ofret ikke selv har anmeldt, men hvor det er tilkendegivet, at politiet har
fået kendskab om forholdet på anden vis (f.eks. ved at andre end ofret har anmeldt, eller at politiet
selv har opdaget forholdet). Som det er fremgået af det tidligere, er der totalt set sket en signifikant
stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold fra midt
i 1990’erne til
perioden fra 2005 til 2017 sam-
let set. Anmeldelsestilbøjeligheden i 2017 afviger ikke signifikant fra perioden 2005-2016 eller fra
året forinden, jf. figur 5.16.
Figur 5.16. Anmeldelsesprocenten opgjort på baggrund af seneste voldstilfælde, 1995-96 og
2005-2017, pct.
70
60
47
50
35
40
30
20
10
0
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
38
43
46
41
40
47
47
46
39
42
38
49
48
Selvom anmeldelsestilbøjeligheden samlet set har ligget forholdsvist stabilt siden 2005, ses der æn-
dringer i anmeldelsestilbøjeligheden for særligt de unge mellem 16 og 24 år. I 2016 og 2017 var det
således henholdsvis 45 pct. og 51 pct. af voldsepisoderne rettet mod de 16-24-årige, der blev anmeldt
til politiet af den unge selv. Disse andele er signifikant højere end anmeldelsestilbøjeligheden for
denne aldersgruppe i årene fra 2005-2015, som var 33 pct.
Af tabel 5.6 fremgår det, at anmeldelsestilbøjeligheden er signifikant højere for voldsepisoder, der
har medført synlige skader, hvor 45 pct. af ofrene selv anmelder volden til politiet, end for de episo-
der, der ikke har medført synlige skader, hvor denne andel er 26 pct. Betragtes hele undersøgelsespe-
rioden, er det endvidere væsentligt, at stigningen i anmeldelsestilbøjeligheden efter 1995-96 angår
såvel vold, der har medført fysiske skader, som vold, hvor dette ikke er tilfældet.
71
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0072.png
Tabel 5.6. Anmeldelsesprocent i forhold til synlige skader ved vold, 2013-2017.
Skader
Ja, jeg har anmeldt til politiet
Nej, men politiet fik viden om det på anden måde
Nej
I alt
45 %
8%
47 %
100 %
Ikke skader
26 %
10 %
64 %
100 %
Oplevelsen af voldsepisodens alvorlighed kan være afgørende for anmeldelsestilbøjeligheden. Af ta-
bel 5.7 ses da også en klar sammenhæng mellem vurderingen af voldsepisoden og tilbøjeligheden til
at anmelde. Det bemærkes, at tabel 5.7 udelukkende inkluderer de tilfælde, hvor ofret selv har anmeldt
voldsepisoden til politiet. I perioden 2013-2017 var det 55 pct. af de ofre, der fandt episoden
”meget
alvorlig”,
der foretog en anmeldelse mod 39 pct. af dem, der fandt episoden
”ret
alvorlig” og 21 pct.
af dem, der
”ikke
fandt episoden særligt alvorlig”. I hele perioden fra 2005-2017 ses der fluktuationer
i disse andele, men ingen tydelige udviklingstendenser. I 2017 ses der heller ingen signifikante æn-
dringer i forhold til tidligere år, idet 55 pct. blandt dem, der fandt episoden
”meget alvorlig”,
44 pct.
blandt dem, der fandt episoden
”ret alvorlig”,
og 22 pct. blandt
dem, der ”ikke fandt episoden særligt
alvorlig”, foretog en anmeldelse.
Tabel 5.7. Anmeldelsestilbøjelighed i forhold til hvor alvorlig voldsepisoden anses at være,
2013-2017, pct.
Meget alvorlig
2013-2017
55 %
Ret alvorlig
39 %
Ikke særlig alvorlig
21 %
Som man kunne forvente, er der også en nær sammenhæng mellem vurderingen af, om en handling
opleves som “kriminel”, og om den
anmeldes, jf. tabel 5.8. Denne tendens ses også i 2017. I 2017 var
det 54 pct. af de episoder, der betragtes som kriminelle, som ofret anmeldte til politiet. Dette afviger
ikke signifikant fra perioden som helhed. Samtidig anmeldte ofret 15 pct. af de episoder, der blev
anset som forkerte, men ikke kriminelle, mens knap hver femte af de voldsepisoder, som blev anset
som ”bare noget der sker”
blev anmeldt af ofret selv. Anmeldelsesprocenten blandt de ofre, der vur-
derer, at voldsepisoden var ”forkert, men ikke kriminel” eller ”bare noget, der sker” varierer markant
i løbet af perioden, dog uden klare udviklingstendenser.
72
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0073.png
Tabel 5.8. Anmeldelsestilbøjelighed i forhold til om voldsepisoden anses for at være en kriminel
handling eller ej, 2013-2017, pct.
En kriminel handling
2013-2017
53 %
En forkert, men ikke
kriminel handling
15 %
Bare noget der sker
19 %
De, der ikke har anmeldt voldsepisoden til politiet, er blevet spurgt om begrundelsen for ikke at gøre
det. Oplysninger herom vedrørende 2013-17 fremgår af tabel 5.9, som viser, at knap hver femte ikke
anmeldte, fordi de fandt voldsepisoden for bagatelagtig at gå til politiet med. 13 pct. angav, at de ikke
har anmeldt, fordi de så volden som en risiko ved deres arbejde. 15 pct. angav, at de ikke har anmeldt,
da det ikke nytter noget, mens 9 pct. oplyste, at hensynet til gerningspersonen var væsentligere, typisk
fordi der var tale om et familiemedlem, en kollega, en nær ven, eller at gerningspersonen var psykisk
ustabil. 5 pct. angav, at de ikke kunne give sikre oplysninger til politiet, mens 7 pct. angav, at kon-
flikten blev løst gennem mægling, eller at parterne selv løste konflikten. En femtedel havde en anden
grund til ikke at anmelde.
Tabel 5.9. Voldsofres grunde til ikke at anmelde voldsepisoden til politiet, 2013-17, pct.
Andel
For lidt at anmelde
Arbejdsrisiko
Konflikten løst ved mægling/selvforsvar
Hensyn til gerningsperson
For besværligt
Kunne ikke give sikre oplysninger til politiet
Frygt for repressalier
Anmeldt til anden myndighed
Nytter ikke
Selv skyld i volden
Anden grund
Politiet fik kendskab til det først
I alt
17 %
13 %
7%
9%
4%
5%
4%
4%
15 %
2%
20 %
2%
100 %
I de tilfælde, hvor volden er anmeldt, har politiet ifølge ofret i 2017 i knap halvdelen af gangene fået
fat i den formodede gerningsperson.
Der er desuden gennemført en regressionsanalyse vedrørende anmeldelsestilbøjeligheden for vold.
73
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Resultatet af de regressionsanalyser, der vedrører
anmeldelsestilbøjeligheden for vold
i årene 2005 til
2017, og som er baseret på en række baggrundsvariable, er anført i bilagstabel 5.14 og 5.15 (start- og
slutmodel). Slutmodellen viser, at
kendskabet til gerningspersonen, synlige skader som følge af vol-
den, anvendelsen af våben/redskab, påvirkning af alkohol eller stoffer, hændelsens alvorlighed
samt
hvorvidt hændelsen vurderes som kriminel
hver for sig har sammenhæng med anmeldelsestilbøjelig-
heden for vold:
At ofre, der kendte gerningspersonen, er signifikant mindre tilbøjelige til at anmelde volden
end dem, der ikke kendte gerningspersonen.
At ofre, der fik synlige skader af volden, er signifikant mere tilbøjelige til at anmelde volden
end personer, der ikke fik synlige skader.
At personer, der blev udsat for vold, hvor der blev anvendt våben/redskab, er signifikant
mere tilbøjelige til at anmelde end andre.
At ofre, der var påvirkede af alkohol eller stoffer på gerningstidspunktet, er signifikant min-
dre tilbøjelige end andre til at anmelde hændelsen.
At personer, der finder hændelsen meget eller ret alvorlig, er mere tilbøjelige til at anmelde
end andre.
At personer, der finder handlingen kriminel, er mere tilbøjelige til at anmelde, end personer,
der ikke finder handlingen kriminel.
74
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0075.png
5.8 Årsager til vold
Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet spørgsmål vedrørende de mulige årsager til volden.
Spørgsmålene bygger på ofrets opfattelse af, hvad den oplevede vold skyldtes.
Et af spørgsmålene angår ofrets opfattelse af hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat for vold.
Knap hvert fjerde offer mente, at den væsentligste årsag var,
at “gerningspersonen var psykisk syg
eller ude af kontrol”, jf. tabel 5.10.
En væsentlig del
–
45 pct.
–
af dem, der angav denne årsag til
volden, havde været udsat for vold på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. En anden hyppig
angiven årsag var uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold, idet 17 pct. af ofrene oplyste,
at dette var årsagen. Her er det godt hvert tiende tilfælde, som foregik på arbejdsplads eller institution,
mens hvert tredje tilfælde havde fundet sted på et offentligt tilgængeligt sted og godt hvert fjerde i en
privat bolig. Der er ikke markante forskelle mellem årene i angivelse af årsagen til volden.
Tabel 5.10. Ofrets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold, vedkommende har væ-
ret udsat for, 2008-17, pct.
Andel
Uenighed, skænderi der udviklede sig
Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre
Misundelse
Jalousi
Røveri (ville have noget jeg havde)
Seksuelt motiveret
Regulært overfald der ikke havde noget med mig at gøre
Skulle vise sig
Den eller de følte nok, det var mig, der startede
Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende
Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol
Andet
Ved ikke
I alt
17 %
7%
2%
5%
7%
2%
7%
7%
1%
4%
24 %
14 %
3%
100 %
Mænd og kvinder angiver temmelig forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold. Kvindelige
ofre er således langt mere tilbøjelige end mandlige til at anføre, at volden var seksuelt motiveret,
skyldtes jalousi, eller at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol. Mænd er væsentligt
mere tilbøjelige til at mene, at volden skyldtes hævn eller vrede, at gerningspersonen havde opfattet
ham som provokerende, at personen skulle vise sig, eller at der var tale om et regulært overfald, som
75
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0076.png
ikke havde noget med ofret at gøre. Disse afvigelser er alle statistisk signifikante. Mænd og kvinder
er omtrent lige tilbøjelige til at mene, at volden mod dem skyldtes enten uenigheder/skænderier, rø-
veri, misundelse eller andet.
5.9 Vold som hadforbrydelse
Det er i offerundersøgelserne siden 2008 forsøgt belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som
en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe, som ofret tilhører
eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden
–
efter ofrets opfattelse
–
er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering (i det følgende: Homo-
eller transfobi). Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk eller religiøst
motiveret vold, men disse former er der ikke spurgt til i offerundersøgelserne.
Tabel 5.11. Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var motiveret af
racisme, 2008-17, andel og antal.
33
Andel af ofre
Ja, helt sikkert
7%
Antal ofre i befolk-
ningen årligt
4.300
(3.600-5.000)
(5,7-8,1)
Ja, måske
7%
4.300
(3.600-5.000)
(84,6-87,9)
Nej
I alt
86 %
100 %
53.900
(52.900-55.900)
62.500
100 %
1457
1278
94
95 % -sikkerhedsinterval
(5,7-8,1)
85
Antal ofre i
data, uvægtet
Af tabel 5.11 fremgår det, at 7 pct. af voldsofrene mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret
af racisme. Dette svarer cirka til, at mellem 3.600 og 5.000 mennesker mellem 16 og 74 år årligt
udsættes for racistisk motiveret vold. Samme andel angiver, at volden
måske
var motiveret af racisme.
Som det fremgår af tabellen, er beregningerne baseret på meget få observationer, og af denne grund
er resultaterne behæftet med betydelig usikkerhed. Signifikant flere mandlige end kvindelige ofre
angiver, at voldsepisoden har eller måske har været motiveret af racisme. Ydermere angiver en sig-
nifikant lavere andel af de 16-24-årige voldsofre, sammenlignet med de 25-74-årige ofre, at den vold,
som de var udsat for, var motiveret af racisme.
Antallet af ofre i denne og de nedenstående
tabeller er beregnet eksklusive de respondenter, der svarer ”ved ikke”,
hvilket drejer sig om omtrent 1 pct. af respondenterne. Da denne andel varierer en smule, vil kategorien ”Antal ofre i
befolkningen, i alt” variere fra tabel til tabel.
33
76
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0077.png
Af tabel 5.12 fremgår det, at voldsforbrydelser, der menes at være motiveret af ofrets seksuelle ori-
entering, er signifikant sjældnere end dem, der menes at skyldes racisme
–
halvt så mange ofre angi-
ver, at volden mod dem skyldtes homo- eller transfobi. Dette svarer til, at mellem 1.500 og 2.500
personer mellem 16 og 74 år årligt udsættes for vold grundet deres seksuelle orientering. Omtrent
samme andel har angivet, at volden
måske
skyldtes deres seksuelle orientering. Også i dette tilfælde,
skal der gøres opmærksom på de meget små tal, som betyder, at resultaterne er behæftet med betyde-
lig usikkerhed.
En kortlægning fra Rigspolitiet samt undersøgelser fra Finland,
34
Sverige og Norge peger ligeledes
på, at forbrydelser motiveret af racisme/fremmedfjendskhed er det mest udbredte motiv (Rigspolitiet
2018, Brå 2018, Politidirektoratet 2018). Modsat tilfældet for racisme er der signifikant flere kvinder
end mænd, der mener, at voldsepisoden har eller måske har været motiveret af ofrets seksuelle orien-
tering.
Tabel 5.12. Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var motiveret af
homo- eller transfobi, 2008-17, andel og antal.
Andel af ofre
Ja, helt sikkert
3%
Antal ofre i be-
folkningen årligt
2.000
(1.500-2.500)
(2,3-3,9)
Ja, måske
3%
1.900
(1.400-2.400)
(92,6-94,9)
Nej
I alt
94 %
100 %
58.400
(57.700-59.200)
62.300
100 %
1454
1365
44
95 % -sikkerhedsin-
terval
(2,4-4,0)
45
Antal ofre i data,
uvægtet
Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadforbrydelser er hverken lavere eller højere end for øvrige
voldsofre.
35
36 pct. af ofre for vold motiveret af homo- eller transfobi har selv anmeldt volden, mens
tilsvarende gælder for 40 pct. af ofre for vold motiveret af racisme og 36 pct. blandt voldsofre generelt
i den samme periode (2008-2017).
En årsrapport om hadforbrydelser findes på finsk på www.polamk.fi/julkaisut
35
Ved denne beregning af anmeldelsestilbøjelighed for ofre for hadforbrydelser er alene inkluderet personer, der har
svaret ’ja, helt sikkert’ til spørgsmålet om, hvorvidt de oplevede,
at volden var motiveret af racisme eller homo- eller
transfobi. Desuden omfatter beregningen alene tilfælde, hvor offeret selv har anmeldt, og ikke tilfælde, hvor hændelsen
er kommet til politiets kendskab på anden vis.
34
77
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0078.png
5.10 Partnervold
I dette afsnit vil omfanget, alvorlighedsgraden og karakteren af partnervold blive belyst. Tidligere
lignende begreber har været ”hustruvold”, altså vold mod kvinder
inden for ægteskab. I engelskspro-
get litteratur har begrebet ”domestic violence” også været benyttet, og
her har der således været fo-
kuseret på vold i hjemmet. Partnervold dækker over vold mod mænd og kvinder udøvet af en nuvæ-
rende eller tidligere partner, uanset gerningsstedet.
Definitionen af begrebet ”vold” er her –
ligesom tilfældet er i resten af rapporten
–
overladt til re-
spondenten selv. I andre undersøgelser af partnervold er begrebet ofte defineret på forhånd. I Lige-
stillingsministeriets undersøgelse spørges ind til forekomsten af bestemte typer af voldshandlinger
(Helweg-Larsen 2012). Definitionsforhold er givetvis med til at skabe en forskel i det målte omfang
af partnervold (se også diskussion i Kyvsgaard 2015).
Det bemærkes, at voldsofrene kun er blevet bedt om at identificere gerningspersonen til den seneste
voldshændelse, hvorfor man ikke kan være sikker på, at de ofre for partnervold, der er blevet udsat
for vold flere gange, i alle tilfælde er blevet det i en partnerrelation, ligesom noget af den vold, de
øvrige voldsofre har oplevet ud over det seneste tilfælde, kan være begået af en partner.
I tabel 5.13 angives, hvor stor en del af de samlede voldsofre der har været udsat for partnervold,
baseret på samtlige offerundersøgelser foretaget i årene 2005-2017.
Tabel 5.13. Omfanget af partnervold, 2005-2017.
Andel
Andel af voldsofre udsat for partnervold
Andel af befolkningen udsat for partnervold
Antal udsatte årligt
95 % - sikkerhedsintervaller
6%
0,1 %
3.500
(3.000-4.200)
Det ses af tabellen, at godt hvert tyvende voldsoffer har været udsat for partnervold. Tallet svarer til,
at 0,1 pct. af befolkningen eller mellem 3.000 og 4.200 personer i alderen 16-74 år årligt udsættes for
partnervold. I undersøgelsesmaterialet er det i perioden 2005-2017 i alt kun 103 personer, der angiver
at have været udsat for partnervold
36
. Konklusionerne i det følgende er derfor baseret på et yderst
spinkelt talmateriale og følgelig behæftet med stor usikkerhed. Da ofre for partnervold oftere er udsat
mere end én gang i løbet af et år, jf. det senere, vil partnervolden udgøre en større andel af det samlede
antal
voldstilfælde.
36
Der er her tale om det uvægtede antal ofre i stikprøven.
78
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0079.png
Det er undersøgt, om der er sket forandringer over årene med hensyn til andelen, der har været udsat
for partnervold. Det viser sig ikke at være tilfældet, heller ikke for så vidt angår 2017 i forhold til
tidligere år.
5.10.1
Karakteristika ved ofre for partnervold
Partnervold begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder
–
i 90 pct. af de rapporterede tilfælde i denne
undersøgelse var ofret en kvinde. Andre nordiske undersøgelser har vist, at kønsfordelingen blandt
ofre for partnervold varierer meget, alt efter undersøgelsens kontekst samt hvilke spørgsmål der stil-
les. I undersøgelser, der angår alvorligere vold, er udsatheden størst blandt kvinder, mens mænd og
kvinder synes at være omtrent lige udsatte i undersøgelser, hvor der fokuseres på vold i mere bred
forstand i forbindelse med konflikter i parforholdet. Disse variationer afspejler også, at der er forskel
i typen og alvorlighedsgraden af den partnervold, som henholdsvis mænd og kvinder udsættes for
–
kvinder udsættes oftere for gentagen vold og for vold, som oftere kræver behandling efterfølgende
(Brå 2009:12; Brå 2014:8). Dette er dog ikke muligt at undersøge nærmere i denne undersøgelse på
grund af materialets størrelse.
Tabel 5.14 Ofre for partnervold og øvrige voldsofre fordelt efter alder, 2005-2017, pct.
Ofre for partnervold
16-24 år
25-39 år
40-74 år
I alt
28 %
40 %
32 %
100 %
Øvrige voldsofre
40 %
28 %
32 %
100 %
I tabel 5.14 ses aldersfordelingen blandt ofre for partnervold og øvrig vold. Hvor de 25-39-årige udgør
den mindste andel af ofrene for ikke-partnervold, er de blandt ofrene for partnervold den største
gruppe og udgør 40 pct.
Med hensyn til familietype viser undersøgelsen, at blandt ofre for partnervold udgør enlige uden børn
43 pct. og enlige med børn 31 pct.
37
Personer, der lever i parforhold med børn, udgør 16 pct. af disse
ofre, personer i parforhold uden børn 6 pct. og personer i andre familietyper
38
4 pct. Enlige med og
uden børn udgør dermed størsteparten af ofre for partnervold. Her vil der være tale om en del tilfælde,
37
38
Gruppen af
”enlige”
omfatter ugifte, fraskilte, enker, enkemænd og opløste partnerskaber.
Kategorien ”andre familietyper” anvendes ofte af respondenten, når denne person ikke kan se sig selv i kategorierne
”enlig med/uden børn” eller ”par med/uden børn”. Personer, der angiver, at de befinder sig i en anden familietype, er
oftest unge mellem 16 og 24 år, og som har angivet, at de bor sammen med andre frem for alene eller sammen med
familie. Det kan eksempelvis være et søskendepar, der bor sammen. Desuden angiver en højere andel personer med anden
etnisk baggrund end dansk, at de tilhører en anden familietype.
79
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0080.png
hvor personen er blevet enlig, efter partnervolden fandt sted. De angivne svar vedrørende voldshæn-
delser angår de seneste 12 måneder forud for deltagelsen i undersøgelsen, mens familietype registre-
res på tidspunktet for undersøgelsen.
I blandt andet en finsk undersøgelse, der også er baseret på offerdata, findes der forskelle i udsathed
mellem de forskellige socioøkonomiske grupper, idet de økonomisk mest trængte er overrepræsente-
ret i forhold til udsathed for partnervold, herunder særligt den alvorlige vold (Salmi & Danielsson
2014). Et tilsvarende mønster er ikke fundet i den danske offerundersøgelse, idet der ikke er signifi-
kante forskelle i andel udsatte for partnervold for de forskellige indkomstgrupper.
5.10.2
Alvorlighedsgraden af partnervold
Hvorvidt alvorlighedsgraden for partnervold adskiller sig fra de øvrige voldstilfælde undersøges via
de fire samme parametre, som tidligere anvendt: Forekomsten af skader, forekomsten af våben/red-
skab, antallet af gerningspersoner og ofrets oplevelse af hændelsen.
Tabel 5.15. Andelen af voldsofre, der fik synlige skader, fordelt efter om der var tale om part-
nervold eller anden vold, 2005-2017. Pct.
Ofre for partnervold
Synlige skader
Ikke synlige skader
I alt
71 %
29 %
100 %
Øvrige voldsofre
49 %
51 %
100 %
Af tabel 5.15 ses det, at en markant og signifikant større andel af ofrene for partnervold fik synlige
skader. Mens det gjaldt for halvdelen af de øvrige ofre, gjorde det sig gældende for knap tre fjerdedele
af ofrene for partnervold. Blandt de personer, der fik synlige skader, var der for begge grupper en
næsten lige stor andel
–
46 pct. for ofre udsat for partnervold og 42 pct. for øvrige voldsofre
–
der
måtte have lægebehandling.
Der er ikke nogen signifikant forskel i andelen af ofre for henholdsvis partnervold og anden vold, der
oplevede at blive udsat for eller truet med våben eller redskab under voldsepisoden, jf. tabel 5.16.
Datamaterialet er for spinkelt til analyser vedrørende eventuelle forskelle i arten af det anvendte vå-
ben/redskab.
80
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0081.png
Tabel 5.16 Andelen af ofre for partnervold og ofre for øvrig vold, der oplevede at blive udsat
for eller truet med vold med våben eller redskab, 2005-2017. Pct.
Ofre for partnervold
Anvendt våben/redskab
Ikke anvendt våben/redskab
I alt
20 %
80 %
100 %
Øvrige voldsofre
18 %
82 %
100 %
Det fremgår af tabel 5.17, at langt størstedelen af partnervolden er begået af en enkelt person. Kun i
ca. hvert tiende tilfælde er der tale om to eller flere gerningspersoner. Dette står i modsætning til de
øvrige voldsofre, hvor 40 pct. af ofrene har stået over for mere end én gerningsperson.
Tabel 5.17. Andelen af ofre for partnervold og ofre for øvrig vold fordelt efter antallet af ger-
ningsmænd. 2005-2017. Pct.
Ofre for partnervold
1 gerningsperson
2 gerningspersoner
3 eller flere gerningspersoner
I alt
91 %
7%
2%
100 %
Øvrige voldsofre
60 %
15 %
25 %
100 %
Ofrenes vurdering af hændelsen viser også tydelige forskelle mellem dem, der har været udsat for
partnervold, og øvrige voldsofre, jf. tabel 5.18. Hele 50 pct. af ofrene for partnervold vurderer, at der
var tale om en meget alvorlig hændelse, mod 24 pct. af de øvrige ofre. Kun 15 pct. af ofrene for
partnervold mener, at hændelsen ikke var særlig alvorlig, mod 43 pct. af de øvrige ofre.
Tabel 5.18. Ofrenes vurdering af hændelsens alvorlighed, fordelt efter om der var tale om part-
nervold eller anden vold. 2005-2017. Pct.
Ofre for partnervold
Meget alvorlig
Ret alvorlig
Ikke særlig alvorlig
I alt
50 %
36 %
15 %
100 %
Øvrige voldsofre
24 %
33 %
43 %
100 %
En lignende, men knap så kraftig, tendens kan ses i tabel 5.19, der viser, hvor stor en andel af de to
offergrupper, der mener, at hændelsen var kriminel. Her er der signifikant forskel på, hvorvidt det
bliver opfattet som ”bare
noget der
sker”. Det mener 7
pct. af ofrene for partnervold mod 20 pct. af
de øvrige voldsofre. Samtidig er ofre for partnervold signifikant oftere af den overbevisning, at volds-
handlingen er forkert, men ikke kriminel sammenlignet med øvrige voldsofre.
81
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0082.png
Tabel 5.19. Ofrenes vurdering af hvorvidt hændelsen var kriminel, fordelt efter om der var tale
om partnervold eller anden vold. 2005-2017. Pct.
Ofre for partnervold
En kriminel handling
En forkert, men ikke kriminel
handling
Bare noget der sker
I alt
59 %
34 %
7%
100 %
Øvrige voldsofre
55 %
26 %
20 %
100 %
Udover de ovenstående faktorer, der karakteriserer alvorlighedsgraden, er også antallet af gange, of-
rene har været udsat for vold, belyst. Som nævnt indledningsvis, er voldsofrene kun blevet bedt om
at identificere gerningspersonen til den seneste voldshændelse, hvilket betyder, at man ikke kan være
sikker på, at de ofre for partnervold, der er blevet udsat for vold flere gange, i alle tilfælde er blevet
det i en partnerrelation.
Tabel 5.20 viser, at ofre for partnervold langt oftere end øvrige voldsofre allerede tidligere har været
udsat for vold inden for det seneste år. Knap hver fjerde af ofrene for partnervold har været udsat for
vold to gange, og mere end en tredjedel har været udsat for vold mindst tre gange inden for det seneste
år. De tilsvarende andele for øvrige voldsofre er henholdsvis 17 og 17 pct. Som fremhævet er det
usikkert, om der i alle tilfælde er tale om partnervold, men andre undersøgelser har vist, at reviktimi-
seringsrisikoen er særlig høj i forbindelse med partnervold (Balvig 1998).
Tabel 5.20. Antal gange det enkelte offer har oplevet sig udsat for vold, fordelt efter om der var
tale om partnervold eller anden vold. 2005-2017. Pct.
Ofre for partnervold
1 gang
2 gange
3 eller flere gange
I alt
42 %
22 %
36 %
100 %
Øvrige voldsofre
66 %
17 %
17 %
100 %
På en del parametre synes partnervold således at være mere alvorlig end den øvrige vold. En større
andel af volden fører til synlige skader, flere vurderer volden som alvorlig og som noget, der ikke
bare sker, og en større andel udsættes mere end én gang. Omvendt synes der ikke at være forskel på
andelen af hændelser med våben/redskabsanvendelse, og andelen af hændelser med flere gernings-
personer er forudsigeligt nok relativt lille ved partnervold.
Det er sandsynligt, at de nævnte forskelle ikke kun skyldes, at partnervold generelt er grovere, men
også at der er bias i rapportering af partnervold. I andre undersøgelser ses, at ofre for partnervold i
82
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0083.png
højere grad oplyser om den grove vold, mens mindre grov vold inden for parforhold ofte ikke betrag-
tes som vold eller kriminalitet, men blot som en del af en konflikt (Brå 2009:12).
5.10.3
Karakteren af partnervold
Det ses af tabel 5.21, at i knap en tredjedel af tilfældene er gerningspersonen ofrets nuværende partner.
Knap halvdelen af voldstilfældene begås af en person, der på gerningstidspunktet var ofrets partner,
men som ikke er det længere, mens volden i godt en femtedel af tilfældene begås af en på gernings-
tidspunktet forhenværende partner. Der synes således at være en ganske stor del af ofrene, der forlader
et voldeligt forhold.
Tabel 5.21. Ofre for partnervold fordelt efter ofrets relation til gerningspersonen, 2005-2017.
Pct.
Andel
Nuværende partner
En nu forhenværende partner
Forhenværende partner
I alt
31 %
48 %
21 %
100 %
Langt størstedelen af partnervolden begås i private hjem, jf. tabel 5.22. Således foregår mere end tre
fjerdedele af volden i ofrets egen bolig, og alt i alt er 84 pct. af voldstilfældene foregået i private
boliger. Dette adskiller sig markant fra øvrig vold, hvor kun 12 pct. begås i private boliger.
Tabel 5.22. Ofre for partnervold og øvrig vold fordelt efter gerningssted, 2005-2017. Pct.
Ofre for partnervold
Egen bolig
Voldsudøverens bolig
Anden privat bolig
Offentligt tilgængeligt sted som
gade, park, vej.
Øvrige steder
I alt
76 %
5%
4%
8%
8%
100 %
Øvrige voldsofre
6%
1%
5%
40 %
48 %
100 %
Det er en signifikant større andel af partnervolden end af den øvrige vold, der foregår på hverdage,
dvs. fra mandag til torsdag. Det drejer sig om henholdsvis 45 og 34 pct.
Betragtes tidsrummet for, hvornår volden begås, er der en signifikant mindre andel af partnervolden
end af den øvrige vold, der foregår i de sene nattetimer (i perioden 2005-2017 finder 25 pct. af part-
nervolden versus 40 pct. af den øvrige vold sted fra kl. 24 og inden kl. 6).
83
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0084.png
Tabel 5.23. Ofre for partnervold og anden vold fordelt efter gerningsperson og offers påvirk-
ning af alkohol eller andet, 2005-2017. Pct.
Partnervold
Gerningsperson
Påvirket af alkohol
Påvirket af andet
Ikke påvirket
I alt
42 %
7%
52 %
100 %
Offer
20 %
0%
80 %
100 %
Øvrig vold
Gerningsperson
45 %
15 %
40 %
100 %
Offer
40 %
1%
59 %
100 %
Der er ikke tydelige forskelle med hensyn til, hvorvidt gerningspersonerne til partnervold i forhold
til andre gerningspersoner har været påvirket af alkohol eller andet i gerningssituationen, jf. tabel
5.23. For ofrenes vedkommende er der derimod betydelig forskel i andelen, der var påvirket af alko-
hol. En femtedel af ofrene for partnervold var påvirkede af alkohol, mens dette gør sig gældende for
signifikant flere, nemlig 40 pct. af de øvrige voldsofre. Ingen eller kun meget få af ofrene
–
henholds-
vis 0 pct. og 1 pct.
–
angiver at have været påvirket af andet.
Tabel 5.24. Anmeldelse af partnervold og øvrig vold. 2005-2017. Pct.
Ofre for partnervold
Ja, jeg har anmeldt til politiet
Nej, men politiet fik at vide om
det på anden måde
Nej
I alt
30 %
10 %
60 %
100 %
Øvrige voldsofre
38 %
7%
55 %
100 %
Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem anmeldelsestilbøjeligheden hos ofre for partnervold
og øvrige ofre, jf. tabel 5.24. Det er således henholdsvis 60 og 55 pct. af volden, der ikke er anmeldt
til politiet. Her skal man dog erindre sig, at den rapporterede partnervold på flere parametre har en
gennemgående højere alvorlighedsgrad, hvilket som vist generelt er forbundet med en højere anmel-
delsestilbøjelighed. Da anmeldelsesprocenten ikke er højere ved partnervold end ved øvrige voldstil-
fælde, kunne det tyde på, at den mindre alvorlige partnervold anmeldes sjældnere end den mindre
alvorlige vold i øvrigt.
84
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0085.png
5.11 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for vold
Med henblik på en mere samlet vurdering af forhold, der påvirker risikoen for at blive udsat for vold,
er der gennemført følgende fire regressionsanalyser: Vedrørende risikoen for at blive udsat for part-
nervold, risikoen for at blive udsat for vold på offentlige steder, risikoen for at blive udsat for vold på
arbejdsplads/uddannelsesinstitution samt risikoen for overhovedet at blive udsat for vold. Analyserne
for partnervold og vold på arbejdsplads/uddannelsesinstitution vedrører perioden 2010-17, mens ana-
lyserne for vold på offentlige steder og vold i det hele taget vedrører perioden 2014-17
39
5.11.1
Udsathed for partnervold
Resultaterne af regressionsanalysen vedrørende udsathed for partnervold er anført i bilagstabel 5.16
og 5.17 (start- og slutmodel).
40
Samlet set var 0,1 pct. af befolkningen i perioden 2010-17 årligt udsat
for partnervold. Det relativt lille antal ofre for partnervold betyder, at det kan være vanskeligt med
sikkerhed at pege på forhold, der er relateret til denne risiko. Resultaterne er dermed forbundet med
en vis usikkerhed.
Af slutmodellen fremgår det, at
køn, alder, familietype,
samt
om man hyppigt går ud om aftenen
har
sammenhæng med risikoen for at blive udsat for partnervold.
Kvinder har en større risiko end mænd for at blive udsat for partnervold.
Aldersgrupperne under 40 er mere udsatte for partnervold end personer, der er ældre.
Enlige med og uden børn er (eller har været, hvis det er begået af en nu forhenværende partner)
mere udsatte for partnervold end personer i parforhold. Ligeledes er personer, der tilhører
andre familietyper
41
mere udsatte end andre.
Personer, der ugentligt eller oftere er hjemmefra om aftenen, har mindre risiko for at blive
udsat for partnervold end øvrige.
39
Det beror som tidligere påpeget på, at der siden 2014 er inkluderet spørgsmål om herkomst i offerundersøgelsen, hvorfor
regressionerne for udsathed for vold på offentlige steder og udsathed for vold i det hele taget kun ser på perioden 2014-
17. I regressionsanalyserne for udsathed for vold på arbejdsplads/uddannelsesinstitution samt partnervold er dette dog
ikke muligt pga. et meget begrænset antal udsatte. Derfor er disse analyser lavet på baggrund af perioden 2010-17, dog
uden at inkludere herkomst. Se i øvrigt afsnit 2.3.
40
Det bemærkes, at beskæftigelse ikke inkluderes i startmodellen, da beregningerne for partnervold bygger på et for-
holdsvist spinkelt datagrundlag, hvor det ikke statistisk er muligt at inkludere mange variable.
41
Kategorien ”andre familietyper” anvendes ofte af respondenten, når denne person ikke kan se sig selv i kategorierne
”enlig med/uden børn” eller ”par med/uden børn”. Personer, der angiver, at de befinder sig i en anden familietype, er
oftest unge mellem 16 og 24 år, og som har angivet, at de bor sammen med andre frem for alene eller sammen med
familie. Det kan eksempelvis være et søskendepar, der bor sammen. Desuden angiver en højere andel personer med anden
etnisk baggrund end dansk, at de tilhører en anden familietype.
85
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0086.png
Af analysen ses, at risikoen er stærk forøget for enlige, særligt enlige med børn. Derudover er det især
kvinder, helt unge personer og arbejdsløse, der er udsatte for partnervold.
5.11.2
Udsathed for vold på offentlige steder
Resultaterne af regressionsanalysen vedrørende udsathed for vold på offentlige steder er anført i bi-
lagstabel 5.18 og 5.19 (start-
og slutmodel). Begrebet ’offentlige steder’ dækker her over vold på
værtshus og café mv., gader og veje, offentlige transportmidler samt andre steder, der er offentligt
tilgængelige. Samlet set var 0,8 pct. af befolkningen årligt udsat for vold på et offentligt sted i perio-
den 2014-16.
Af slutmodellen fremgår, at
køn, alder, indkomst, familietype, beskæftigelse, om man hyppigt går ud
om aftenen
samt
om man ejer butik eller virksomhed
har betydning for udsatheden for vold på offent-
ligt sted.
Mænd er mere udsatte for vold på offentlige steder end kvinder.
Aldersgrupperne under 40 år har en større sandsynlighed for at blive udsat for vold på offent-
lige steder, end ældre personer har.
Personer med en årlig indkomst på mindst 100.000 kr. har en mindre sandsynlighed for at
blive udsat for vold på offentlige steder end personer, der har en lavere indkomst.
Enlige, både med og uden børn, samt par uden børn er mere udsatte for vold på offentlige
steder end personer i parforhold med børn eller andre familietyper.
42
Arbejdsløse er mere udsatte for vold på offentlige steder end øvrige grupper i og uden for
arbejdsstyrken. Omvendt er pensionister mindre udsatte.
De, der relativt hyppigt går ud om aftenen, er mere udsatte for vold på offentlige steder end
dem, der gør det sjældnere.
De, der ejer butik eller virksomhed, er mere udsatte for vold på offentlige steder end dem, der
ikke ejer butik eller virksomhed.
Risikoen for at blive udsat for vold på offentlige steder er særligt forøget for de 16-24-årige og for
mænd.
42
Kategorien ”andre familietyper” anvendes ofte af respondenten, når denne person ikke kan se sig selv i kategorierne
”enlig med/uden børn” eller ”par med/uden børn”. Personer, der angiver, at de befinder sig i en anden familietype, er
oftest unge mellem 16 og 24 år, og som har angivet, at de bor sammen med andre frem for alene eller sammen med
familie. Det kan eksempelvis være et søskendepar, der bor sammen. Desuden angiver en højere andel personer med anden
etnisk baggrund end dansk, at de tilhører en anden familietype.
86
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
5.11.3
Udsathed for vold på arbejdspladsen, uddannelsesinstitution m.v.
Resultaterne af regressionsanalysen vedrørende risikoen for at blive udsat for vold på en arbejdsplads,
uddannelsesinstitution m.v. er anført i bilagstabel 5.20 og 5.21 (start- og slutmodel). Samlet set var
0,3 pct. af befolkningen i perioden 2010-17 årligt udsat for vold på arbejdsplads, uddannelsesinstitu-
tion m.v. I lighed med ovennævnte regressionsanalyse om partnervold betyder det relativt lille antal
udsatte, at der er en vis usikkerhed med hensyn til resultaterne.
Det ses af slutmodellen, at
køn, indkomst og beskæftigelse
har sammenhæng med udsathed for vold
på arbejdspladsen.
Kvinder er mere udsatte for vold på arbejdspladsen end mænd.
Personer, der tjener mellem 240.000 og 550.000 kr. årligt, har større sandsynlighed for at blive
udsat for vold på arbejdspladsen end de øvrige indkomstgrupper.
Pensionister og arbejdsløse er, ikke overraskende, mindre udsatte for vold på arbejdspladsen
end de øvrige beskæftigelsesgrupper. Selvstændige er ligeledes mindre udsatte for vold på
arbejdspladsen end de øvrige beskæftigelsesgrupper.
At udsatheden for vold på arbejdspladsen hænger meget nøje sammen med, hvorvidt man er i arbejde
og dermed har en arbejdsplads, kan jo ikke være overraskende. Selvstændige er ligeledes mindre
udsatte end andre beskæftigelsesgrupper.
Det ses også, at mænd er markant mindre udsatte for vold på arbejdet end kvinder, hvilket står i
kontrast til kønsfordelingen blandt voldsofre generelt. Kvindernes udsathed for vold på arbejdsplad-
sen skal ses i sammenhæng med, at arbejdsmarkedet er relativt kønsopdelt, og at det, som omtalt
tidligere, netop ofte er inden for plejesektoren, der er domineret af kvinder, at udsatheden for vold er
særligt stor, jf. figur 5.13 og den efterfølgende tekst. Det ses endvidere, at personer, der tjener mellem
240.000 og 550.000 kr. årligt, har en stærkt forøget risiko for at blive udsat for vold på arbejdspladsen
set i forhold til de, der tjener mere eller mindre.
87
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
5.11.4
Udsathed for vold i det hele taget
Resultaterne af regressionsanalyser vedrørende
udsathed for vold
er anført i bilagstabel 5.22 og 5.23
(start- og slutmodel). Samlet set var 1,4 pct. af befolkningen årligt udsat for vold i 2014-17.
Af slutmodellen fremgår, at
køn, alder, indkomst, familietype, beskæftigelse, etnicitet, om man hyp-
pigt går ud om aftenen
samt
ejerskab af butik eller virksomhed
har sammenhæng med risikoen for at
blive udsat for vold.
Mænd er mere udsatte for vold end kvinder.
Aldersgrupperne under 40 år har en større sandsynlighed for at blive udsat for vold, end de
ældre har.
Personer med en årlig indkomst på mindst 100.000 kr. har mindre sandsynlighed for at blive
udsat for vold end personer med en lavere indkomst.
Enlige har en forhøjet sandsynlighed for at blive udsat for vold sammenlignet med øvrige
familietyper.
Arbejdsløse, faglærte og ufaglærte har større sandsynlighed for at blive udsat for vold end
øvrige grupper i og uden for arbejdsstyrken. Omvendt har pensionister en mindre risiko for at
blive udsat for vold sammenlignet med de øvrige grupper i og uden for arbejdsstyrken.
Personer med anden etnisk herkomst end dansk har større sandsynlighed for at blive udsat for
vold sammenlignet med personer med dansk herkomst.
Personer, der går ud om aftenen mindst én gang ugentligt, har større risiko for at blive udsat
for vold sammenlignet med personer, der går ud sjældnere.
Ejer man en butik eller virksomhed har man en forøget risiko for at blive udsat for vold.
Det er særligt de helt unge i alderen 16-24 år, som er i risiko for at blive udsat for vold. Tilsvarende
gælder for enlige med børn samt arbejdsløse. Yderligere fremgår det, at personer med meget høj
indkomst har en stærkt reduceret risiko sammenlignet med andre grupper.
88
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
5.11.5
Udsathed for vold
–
samlet set
Ser man samlet på de fire gennemførte regressionsanalyser, fremgår det, at unge generelt er mere
udsatte for vold, dog ikke vold på arbejdsplads eller uddannelsesinstitution.
Tilsvarende viser analyserne, at mænd generelt er mere udsatte for vold end kvinder. Dog er kvinder
mere udsatte, når det kommer til vold på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutioner. Kvinder er
ligeledes mere udsatte for partnervold end mænd.
Personer i parforhold er generelt set
–
med undtagelse af vold på arbejdsplads eller uddannelsesinsti-
tution
–
mindre udsatte end enlige.
Udsatheden for vold på offentlige steder er ikke overraskende påvirket af, hvor tit man går ud om
aftenen.
Det ses i analyserne, at personer med en indkomst på 550.000 eller derover generelt har en nedsat
sandsynlighed for at blive udsat for vold. Dog udgør lavere indkomster ikke en risikofaktor, når det
gælder partnervold.
89
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0090.png
6.
TVANGSSAMLEJE
Af figur 6.1 ses udviklingen i politianmeldte voldtægter.
Fra midten af 1980’erne og indtil
de seneste
år har antallet ligget mellem knap 400 og 600 tilfælde.
43
Siden 2015 er der sket en markant stigning
i antallet af politianmeldte voldtægter, fra 480 i 2015 til 944 i 2017. Denne markante stigning skal
ses i lyset af, at Rigsrevisionen i 2015 udgav en beretning om politiets henlæggelse af straffesager,
herunder brugen af
’undersøgelsessager’
på sædelighedsområdet. Det foranledigede, at Rigspolitiet
og Rigsadvokaten iværksatte initiativer med henblik på at sikre klare retningslinjer for politiets brug
af
’undersøgelsessager’,
hvilket har indebåret, at der siden slutningen af 2015 stort set ikke længere
er sager, der registreres som en undersøgelsessag, men som en anmeldelse og tælles derfor med i
anmeldelsesstatistikken. Desuden har politiet i 2017 iværksat en anmeldelseskampagne på voldtægts-
området.
Figur 6.1. Politianmeldte voldtægter, 1960-2017.
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Offerundersøgelsen omfatter fra og med 2008 spørgsmål til de adspurgte kvinder om udsathed for
tvangssamleje.
44
Spørgsmålet lyder: “Kan
du fortælle mig, om du inden for de seneste fem år har
været udsat for, at en mand ved brug af vold eller trusler om vold har forsøgt at tvinge dig til eller
rent faktisk har tvunget dig til samleje?”
Her er valgt at anvende termen ‘tvangssamleje’ om det,
I 2013 blev definitionen af voldtægt ændret, således at den i dag også omfatter samleje med børn under 12 år. Her er
dog
–
i lighed med Danmarks Statistiks afgrænsning
–
anvendt den tidligere definition, der
–
ud over voldtægt, som svarer
til den nuværende § 216, stk. 1 og den nuværende § 225, jf. § 216
–
også omfatter ulovlig tilsnigelse til samleje (§ 221).
44
At det alene er kvinder, der er stillet spørgsmålene om tvangssamleje, skyldes ikke en antagelse om, at mænd ikke kan
udsættes for tvangssamleje, men at fænomenet har et væsentligt mindre omfang, hvorfor det er svært at kortlægge ved
brug af surveymetoden.
43
90
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0091.png
kvinderne angiver at have været udsat for, idet det er usikkert, i hvilket omfang der er tale om voldtægt
i juridisk forstand.
Et spørgsmål om tvangssamleje er også indgået i tidligere danske offerundersøgelser, men da spørgs-
målene i disse undersøgelser samt undersøgelseskonteksten ikke uden videre er sammenlignelige, vil
der kun i begrænset omfang blive sammenlignet med tidligere undersøgelser.
45
På spørgsmålet om udsathed for tvangssamleje inden for de seneste fem år er det i gennemsnit for
alle årene 2008-17 1,3 pct. af kvinderne, der svarer bekræftende herpå. Det svarer til, at cirka 26.900
kvinder tilkendegiver, at de inden for de seneste fem år har været udsat for tvangssamleje eller forsøg
herpå. Andelen varierer noget over årene: 0,7 pct. i 2008, 1,0 pct. i 2009, 0,9 pct. i 2010, 1,3 pct. i
2011, 0,9 pct. i 2012, 1,2 pct. i 2013, 1,4 pct. i 2014, 1,9 pct. i 2015, 2,0 pct. i 2016 og 1,8 pct. i 2017
angav at have været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for de seneste fem år. Andelen
af udsatte i 2017 er signifikant højere end gennemsnittet for den undersøgte periode, men på samme
niveau som undersøgelserne i 2015 og 2016. Det skal bemærkes, at udregningerne er baseret på meget
få observationer, hvilket betyder, at udsving let kan forekomme.
Udviklingen i omfanget af tvangssamlejer fra 2008 til 2013 følger ikke udviklingen i de politiregi-
strerede voldtægter, snarere tværtimod. Mens der har været et ganske stort fald i de politiregistrerede
voldtægter fra 2008 til 2013, er tendensen i samme år vækst i de offerrapporterede
–
dette på trods af
en ret konstant anmeldelsestilbøjelighed, jf. senere. Dette understreger, at de hændelser, der rappor-
teres til offerundersøgelsen, kan være af en anden art end dem, politiet kategoriserer som voldtægt.
46
Dog ses der fra 2014-2017 en stigning i såvel politiregistrerede som offerrapporterede voldtæg-
ter/tvangssamlejer.
Som følge af fremadteleskopering hos respondenterne kan antallet af ofre gennem de seneste fem år
være misvisende, hvorfor der også er set på, hvor mange der har været udsat inden for det seneste år
forud for interviewtidspunktet. Ved et 1-års perspektiv frem for et 5-års perspektiv er risikoen for
fremadteleskopering mindre. Gennemsnitligt for perioden er 0,3 pct. af kvinderne blevet udsat for
tvangssamleje inden for det seneste år, hvilket er på samme niveau som i 2016. Den gennemsnitlige
procentandel svarer til cirka 5.400 kvinder pr. år. Med sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale om
mindst 4.600 og højest 6.200 ofre for tvangssamleje pr. år.
Der henvises til omtalen heraf i rapporten “Vold og overgreb mod kvinder” (Balvig & Kyvsgaard 2006c), som er
tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.
46
Også andre forhold kan dog indvirke på udviklingen i de politiregistrerede anmeldelser, herunder politiets brug af
’undersøgelsessager’.
45
91
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Det skal dog kraftigt understreges, at tallene er baseret på meget få observationer. I undersøgelses-
materialet er det i alt 749 kvindelige respondenter i perioden 2008 til 2017, som angiver at have været
udsat for tvangssamleje inden for de seneste fem år. Heraf angiver 149 respondenter, at det skete
inden for de seneste 12 måneder. Konklusionerne i det følgende er derfor baseret på et spinkelt ma-
teriale og følgelig behæftet med betydelig usikkerhed.
Ved fortolkning af udviklingen skal man være særligt opmærksom på, at der kan være
–
og givetvis
også er
–
sket ændringer i, hvad kvinderne oplever og opfatter som tvangssamleje. Dette bekræftes
dels af ældre forskning og dels af de ændrede tendenser, der også de seneste år har kunnet ses vedrø-
rende de hændelser, der her omtales som tvangssamlejer, jf. senere.
I 1969 blev et udsnit af befolkningen stillet følgende spørgsmål: ”En kvinde og en
mand mødes på
en restauration. Manden inviterer kvinden med hjem. Han siger, at han venter nogle gæster til fest. I
lejligheden sætter de sig i sofaen og kysser og krammer hinanden. Da manden prøver at trække kvin-
dens trusser af, afviser hun ham. Han giver hende nogle lussinger og gennemfører samlejet. Kan dette
efter Deres mening betegnes som voldtægt?” I 1969 var det 13 pct., der svarede bekræftende herpå
(9 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne). I en tilsvarende undersøgelse i 1978 var andelen, der
svarede bekræftende, vokset til 53 pct. (46 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne), og i den seneste
undersøgelse, som er foretaget i 2013, var den vokset til 95 pct. (96 pct. af mændene og 94 pct. af
kvinderne) (Balvig, 2015 s. 18-19). Det er således grund til at antage, at flere og flere af de seksuelle
overgreb med tiden opleves og opfattes som voldtægt.
Ser man på udviklingen siden 2008, hvor spørgsmålet om tvangssamleje som nævnt blev inkluderet
i offerundersøgelsen, ses der ingen entydige ændringer i andelen, der karakteriserer hændelsen som
”meget alvorlig”. Derimod
ses en tendens til, at andelen af ofre, der karakteriserer tvangssamlejet
som ”ikke særligt alvorlig”
øger
i forhold til ”ret alvorligt”.
Dette resultat kunne pege på, at der mu-
ligvis er sket forandringer i alvorligheden af de hændelser, de adspurgte rapporterer om, når der spør-
ges til udsathed for tvangssamleje. Tendensen indikerer, at der også inden for en ganske kort årrække
kan være sket forandringer i opfattelsen af, hvad der forstås ved et tvangssamleje. Hvis det er tilfældet,
vil det naturligvis også have betydning for, hvordan antallet af ofre for tvangssamlejer udvikler sig
over tid. Dog skal det i denne sammenhæng samtidig understreges, at der på trods af fluktuationer
mellem de enkelte undersøgelsesår ikke er entydige udviklingstendenser i ofrets opfattelse af, om
hændelsen var en kriminel handling, om det var en forkert, men ikke kriminel handling, eller om
handlingen efter deres opfattelse skal karakteriseres som ”bare noget
der sker”. Tilsvarende gør sig
gældende for ofrenes vurdering af, i hvilken grad hændelsen har påvirket dem og deres liv.
92
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0093.png
De gennemførte analyser, hvis resultater gengives i det følgende, omfatter alle, der har været udsat
for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for den seneste femårige periode, blandt de interviewede i
årene fra 2008 til 2017.
Begrebet ‘tvangssamleje’ dækker
her både fuldbyrdet tvangssamleje og for-
søg herpå. For godt halvdelen
–
53 pct.
–
af de kvinder, der angiver, at de har været udsat for tvangs-
samleje, drejer det sig om forsøg, mens der i de resterende tilfælde er tale om fuldbyrdet tvangssam-
leje.
Størstedelen af ofrene
–
57 pct.
–
er blevet udsat for tvangssamleje én gang i løbet af en fem års
periode, mens 25 pct. er blevet udsat 2-3 gange og 18 pct. 4 gange eller flere.
6.1 Ofre og gerningsmænd
Ofrene for tvangssamleje er relativt unge, idet mere end en fjerdedel var 18 år eller yngre på ger-
ningstidspunktet, mere end halvdelen var 24 år eller yngre, og mere end tre fjerdedele var højst 35 år.
Bemærk at der i offerundersøgelserne er en nedre aldersgrænse på 16 blandt respondenterne, der
spørges til udsathed inden for en fem års periode. Det yngste offer var 11 år, mens det ældste var 68
år. Kun få af ofrene var over 50 år. Gennemsnitsalderen for ofrene på gerningstidspunktet var 27 år.
Forholdet mellem ofrenes og gerningsmandens alder fremgår af tabel 6.1. Der er en tydelig sammen-
hæng, idet de yngre gerningsmænd primært har tvunget eller forsøgt at tvinge yngre kvinder til sam-
leje, mens det for ældre gerningsmænd typisk drejer sig om mere modne kvinder.
Tabel 6.1. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets og
gerningsmandens alder, 2008-17, pct.
Gerningsmandens alder
Ofrets alder
Indtil 24 år
25-39 år
Over 39 år
I alt
15-24 år
28 %
2%
0,4 %
30 %
25-39 år
24 %
17 %
3%
44 %
Over 39 år
3%
7%
15 %
25 %
I alt
56 %
26 %
18 %
100 %
93
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0094.png
Tabel 6.2. Offerrapporterede tvangssamlejer inden for den seneste femårige periode fordelt
efter ofrets kendskab og relation til gerningsmanden, 2008-17, pct.
Andel
Ukendt
Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste
En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Tvangssamleje begået inden forholdets ophør
En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Tvangssamleje begået efter forholdets ophør
Andet familiemedlem
En (tidligere) ven/kammerat
Bekendt > 24 timer
Bekendt < 24 timer
En man lige havde mødt på værtshus eller lign.
En man lige havde mødt gennem Internettet
En ofret var i et afhængighedsforhold til (f.eks. chef, lærer, læge, taxachauffør el.lign.)
Anden person
I alt
30 %
7%
24 %
7%
1%
11 %
10 %
1%
1%
1%
1%
5%
100 %
I knap hvert tredje tilfælde kendte ofret ikke gerningsmanden, jf. tabel 6.2. I de fleste af de øvrige
tilfælde
–
knap to ud af fem
–
var gerningsmanden en nuværende eller tidligere partner, og langt de
fleste af disse tvangssamlejer er begået under samlivet. Det er bemærkelsesværdigt, at kun en relativ
lille del af tvangssamlejerne i offerundersøgelsen har karakter af at være kontakttvangssamlejer, idet
kun nogle få procent angiver, at gerningsmanden var én, de lige havde mødt eller havde kendt under
24 timer.
47
Sandsynligvis er der dog nogle af de ofre, der har været udsat for denne form for tvangs-
samleje, der har svaret nej til et indledende spørgsmål i spørgeskemaet om, hvorvidt de kendte per-
sonen.
I undersøgelsen er der også spurgt, om samme gerningsmand tidligere har truet kvinden med eller
faktisk gennemført tvangssamleje. Det er sket for 30 pct. af ofrene, og det er
–
som det kan forventes
–
først og fremmest tilfældet for dem, hvor gerningsmanden er eller har været en partner.
47
Kontakttvangssamleje er et begreb, der dækker over tvangssamlejer begået i forbindelse med en kortvarig social rela-
tion, f.eks. hvor offer og gerningsmand har mødt hinanden i byen, været på date o.l. Det engelske udtryk for fænomenet
er ’date rape’.
94
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0095.png
6.2 Gerningssituationen
36 pct. af tvangssamlejerne er foregået i ofrets bolig, herunder fælles bolig, jf. tabel 6.3, og knap hvert
fjerde er foregået i gerningsmandens bolig. Yderligere er 7 pct. af tvangssamlejerne foregået i anden
privat bolig, hvilket indebærer, at det sammenlagt er omtrent to tredjedele af tvangssamlejerne, der
er foregået i en privat bolig. Godt hvert sjette er foregået udendørs på et offentligt tilgængeligt sted
som en gade eller en park.
Tabel 6.3. Offerrapporterede tvangssamlejer inden for den seneste femårige periode fordelt
efter gerningsstedets art, 2008-17, pct.
Andel
Egen bolig
Gerningsmandens bolig
Anden privat bolig
På arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitution
På værtshus, cafe, bodega m.m.
Offentligt tilgængeligt sted såsom gade, park m.v.
Offentligt transportmiddel
Andet offentligt tilgængeligt sted
Udlandet
Andet
I alt
36 %
23 %
7%
4%
3%
16 %
1%
3%
3%
4%
100 %
Der er yderligere spurgt, om hændelsen er sket i forbindelse med en privatfest eller en tur i byen,
hvilket knap hver tredje af ofrene har svaret ja til.
Tidsmæssigt er 71 pct. af tvangssamlejerne foregået torsdag til lørdag, og 43 pct. af dem er foregået
om aftenen fra kl. 18 indtil kl. 24.
48
Tabel 6.4 viser andelen af henholdsvis ofre og gerningsmænd, der var påvirkede i gerningsøjeblikket.
Dette er baseret på ofrenes opfattelse, og ifølge dem var gerningsmændene hyppigere påvirkede end
ofrene selv. I øvrigt ses af tabellen, at den hyppigste situation er den, hvor hverken offer eller ger-
ningsmand var påvirkede. Dernæst følger situationen, hvor begge parter var påvirkede af alkohol.
48
De 10 pct. af ofrene, der
har svaret ’ved ikke’ eller
har nægtet at svare, er ikke med i beregningen.
95
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0096.png
Tabel 6.4. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter andel
ofre og gerningsmænd påvirket af alkohol eller andet, 2008-17, pct.
49
Gerningsmand
Påvirket af alkohol
Påvirket af alkohol
25 %
0,3 %
18 %
43 %
Påvirket af andet
3%
1%
5%
8%
Ikke påvirket
5%
0,7 %
43 %
49 %
I alt
33 %
2%
65 %
100 %
Offer
Påvirket af andet
Ikke påvirket
I alt
6.3 Tvangssamlejets grovhed og alvorlighed
Næsten halvdelen af ofrene har fået synlige skader eller mærker som følge af tvangssamlejet, og 34
pct. af disse ofre er efterfølgende blevet lægebehandlet for skaderne, jf. tabel 6.5. Skaderne bestod
typisk af blå mærker eller hudafskrabninger, men i enkelte tilfælde var der tale om brækkede ribben,
en brækket arm eller øjenskader.
Tabel 6.5. Ofre for tvangssamlejer inden for den seneste femårige periode fordelt efter andel
med skader og lægebehandling, 2008-17.
Ja
Synlige skader eller mærker
49 %
Nej
51 %
I alt
100 %
I 8 pct. af de offerrapporterede tvangssamlejer er der anvendt våben eller redskab, enten direkte eller
til at true med. Det drejer sig i langt de fleste tilfælde om ting som flasker eller sten, men i nogle
tilfælde er der også blevet anvendt kniv. Slag- eller skydevåben forekommer betydeligt sjældnere. 77
pct. af alle kvinder, der har været udsat for et tvangssamleje, hvor der har været anvendt våben eller
redskab, har følt sig i livsfare under tvangssamlejet. Tilsvarende gør sig gældende for hvert fjerde
offer for tvangssamleje generelt.
Der er endvidere spurgt, om ofret mener, at der er anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller andet,
som gjorde, at ofret ikke vidste, hvad der foregik. 4 pct. af ofrene er helt sikre på, at det er tilfældet,
mens yderligere 5 pct. siger, at det måske var tilfældet. Brug af bedøvelsesmiddel omtales oftere ved
forsøg end ved fuldbyrdet tvangssamleje.
Der er en del tilfælde, hvor ofret ikke har en klar opfattelse af, om gerningsmanden har været påvirket eller ej, og også
enkelte tilfælde, hvor ofret ikke ved eller ikke har svaret på, om hun selv var påvirket (i alt mere end 10 pct. af besvarel-
serne). Disse er ikke inkluderet i tabellen, da det slører billedet, men det er vigtigt at være opmærksom på, når der i
forvejen er tale om få respondenter.
49
96
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0097.png
Med hensyn til gruppetvangssamlejer angår disse fem pct. af alle tvangssamlejer, mens der i de rest-
ende 95 pct. af tvangssamlejerne er tale om én gerningsmand.
Tabel 6.6. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets
vurdering af hændelsens alvorlighed, 2008-17, pct.
Andel
Meget alvorlig
Ret alvorlig
Ikke særlig alvorlig
I alt
36 %
43 %
21 %
100 %
I de fleste tilfælde vurderes tvangssamlejet som meget eller ret alvorligt, jf. tabel 6.6, mens godt en
femtedel ser hændelsen som ikke særlig alvorlig. Som nævnt tidligere, ses det, at andelen, der finder
hændelsen mindre alvorlig, vokset i løbet af den undersøgte periode, således at denne andel er signi-
fikant højere i 2015 til 2017 set i forhold til perioden 2008 til 2014. Tvangssamleje, hvor våben eller
redskab er anvendt, betragtes meget hyppigere end andre tvangssamlejer som meget alvorligt. Denne
forskel er signifikant. Desuden ses en tendens til, at de tvangssamlejer, der vurderes som værende af
mindre alvorlig karakter, hyppigere er begået af en kendt gerningsmand. Denne forskel er dog ikke
signifikant.
Tabel 6.7. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets
vurdering af hændelsen som kriminel eller ej, 2008-17, pct.
Andel
En kriminel handling
En forkert, men ikke kriminel handling
Bare noget der sker
I alt
52 %
41 %
7%
100 %
Godt halvdelen af ofrene (52 pct.) mener, at hændelsen var kriminel, jf. tabel 6.7. Denne vurdering
er signifikant mere udbredt blandt ofre for tvangssamlejer, hvor der har været anvendt våben eller
redskab, end blandt andre ofre. Blandt de ofre, der vurderede handlingen som kriminel, var det 61
pct., der kendte gerningsmanden, mod 80
pct. af de personer, der vurderede handlingen som ”forkert,
men ikke kriminel.” Også denne forskel er signifikant. Ofrets relation til gerningspersonen har således
sammenhæng til vurderingen af hændelsen.
Knap en femtedel af ofrene vurderer, at hændelsen har påvirket dem i meget høj grad, mens næsten
en tredjedel synes, det har påvirket dem i temmelig høj grad eller en del, jf. tabel 6.8. Knap hver tredje
føler sig påvirket i ringe grad, mens knap en femtedel mener, at det slet ikke har påvirket dem. Godt
97
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0098.png
ni ud af ti af de ofre, der har følt sig i livsfare, er i en eller anden grad blevet påvirket af tvangssam-
lejehændelsen, og 56 pct. af dem, der har været udsat for væbnet tvangssamleje eller forsøg herpå, er
i meget høj grad eller temmelig høj grad påvirkede af hændelsen.
Tabel 6.8. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets
vurdering af om hændelsen har påvirket dem og deres liv, 2008-17, pct.
Andel
Påvirket i meget høj grad
Påvirket i temmelig høj grad
Påvirket en del
Påvirket i ringe grad
Slet ikke påvirket
I alt
19 %
13 %
18 %
32 %
19 %
100 %
6.4 Anmeldelse til politiet
Mens den øvrige offerrapporterede kriminalitet i en stor del af tilfældene er anmeldt til politiet, er det
betydeligt sjældnere tilfældet med tvangssamleje. Det er kun lidt mere end hvert fjerde tvangssamleje,
som ofret har anmeldt til politiet, eller som politiet har fået kendskab til på anden vis. I en del tilfælde
–
3 pct. af det samlede antal
–
er det ikke kvinden selv, der har anmeldt sagen til politiet. Der er ikke
markante forskelle årene imellem med hensyn til anmeldestilbøjeligheden.
Det bemærkes, at med hensyn til den del af tvangssamlejerne, som kvindernes anser for at være kri-
minelle, er hændelsen i 35 pct. af tilfældene anmeldt til politiet af ofret selv. Som forventet er det
også oftest de tilfælde af tvangssamleje, der opleves som mest alvorlige, der anmeldes til politiet. I
hvor høj grad tvangssamlejehændelsen har påvirket ofrets liv efterfølgende, er ligeledes relateret til
anmeldelsestilbøjeligheden, således at ofre, der har været meget påvirkede af hændelsen, også i højere
grad anmelder hændelsen til politiet.
Der er en klar statistisk sammenhæng mellem, hvorvidt ofret kendte gerningspersonen eller ej, og om
ofret har anmeldt tvangssamlejet til politiet. Der er en større tilbøjelighed til at anmelde tvangssam-
lejet, hvis det er en gerningsmand, ofret ikke kender. Således anmelder 35 pct. af ofrene de tvangs-
samlejetilfælde eller forsøg herpå, hvor gerningsmanden ikke er kendt af ofret, mens dette kun gælder
i 17 pct. af de tilfælde, hvor ofret kender gerningsmanden.
Der er ikke statistisk signifikant forskel i anmeldelsestilbøjeligheden for henholdsvis fuldbyrdede
tvangssamlejer og forsøg på tvangssamleje, idet 23 pct. af forsøgene er anmeldt af ofret selv, mod 20
pct. af de fuldbyrdede tvangssamlejer. Derimod kommer en signifikant større andel af forsøgene, set
98
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0099.png
i forhold til de fuldbyrdede tvangssamlejer, til politiets kendskab på anden vis end gennem anmel-
delse fra ofret selv.
Tabel 6.9. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter grunde
til ikke at anmelde tvangssamlejet til politiet, 2008-17, pct.
Andel
Syntes ikke, der var grund til det/mente ikke, det var noget kriminelt
Troede ikke, det ville hjælpe eller havde ikke lyst
Var bange eller blev truet
Det var en kæreste, partner, ven eller kunne gå ud over børnene
Følte skyld, skam eller lagde selv op til det
Andet
I alt
25 %
22 %
11 %
15 %
11 %
17 %
100 %
Til spørgsmålet om, hvorfor tvangssamlejet ikke er anmeldt til politiet, svarer 25 pct. af kvinderne,
at de ikke syntes, der var grund til det, og/eller at de ikke mente, det var noget kriminelt, jf. tabel 6.9.
Mere end hver femte svarer, at det ikke ville hjælpe at anmelde, og/eller at de ikke havde lyst til det.
11 pct. begrundede den manglende anmeldelse med, at de var bange eller blev truet, mens 15 pct.
begrundede det med, at tvangssamlejet var begået af en kæreste, partner eller ven, eller med, at det
kunne gå udover egne eller voldtægtsmandens børn. Godt hver tiende af kvinderne undlod anmel-
delse, fordi de følte skyld eller skam eller mente, de selv havde lagt op til det. 17 pct. har angivet
andre årsager til ikke at anmelde hændelsen, eksempelvis at ofret ikke havde overskud til at anmelde
det, havde fået hjælp på anden vis til at håndtere hændelsen, følte sig for chokeret over hændelsen
eller selv ønskede at håndtere situationen uden at indblande politiet.
I de sager, som politiet har fået kendskab til, enten via anmeldelse eller på anden vis, er det, ifølge
ofret, ikke altid, politiet får fat i gerningsmanden. 44 pct. af de ofre, hvor sagen er anmeldt til politiet,
har oplevet, at gerningsmanden blev pågrebet, mens 56 pct. ikke har.
At mange kvinder ikke har anmeldt tvangssamlejet til politiet betyder ikke nødvendigvis, at kvinderne
ikke har talt med nogen om hændelsen. En ud af ti kvinder har ikke talt med nogen som helst om
hændelsen, men de fleste kvinder
–
53 pct.
–
har talt med deres familie om det skete, ligesom de fleste
–
78 pct.
–
har talt med venner og bekendte om det. I 23 pct. af tilfældene har kvinderne også talt med
nogen på deres arbejdsplads om hændelsen. Sammenholdes dette med tidligere undersøgelser, tyder
det på, at det er blevet mere almindeligt, at kvinder taler med andre om hændelsen.
99
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0100.png
14 pct. har haft kontakt til krisecentre eller lignende steder i forlængelse af det skete, og 37 pct. har
været hos læge, psykolog og/eller psykiater. Endelig er der nogle
–
19 pct.
–
som har haft kontakt
med andre myndigheder end politiet, eksempelvis det sociale system, som følge af det skete.
6.5 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for tvangssamleje
I dette afsnit refereres slutresultatet fra tre regressionsanalyser vedrørende henholdsvis den generelle
risiko for at blive udsat for tvangssamleje, risikoen for at blive udsat for tvangssamleje af nogen, ofret
kender,
samt risikoen for at blive udsat for tvangssamleje af en gerningsperson, der
ikke er ofret
bekendt.
Alle analyser gælder perioden 2010-17.
50
Det skal for alle disse regressionsanalyser
–
men
særligt de to sidste
–
bemærkes, at antallet af ofre i datamaterialet er relativt beskedent, hvilket med-
fører betydelig statistisk usikkerhed.
6.5.1 Udsathed for tvangssamleje
Resultaterne fra de gennemførte regressionsanalyser vedrørende
udsathed for tvangssamleje
frem-
går af bilagstabel 6.1 og 6.2 (start- og slutmodel). I alt har 1,4 pct. af de adspurgte kvinder angivet,
at de havde været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for de sidste fem år.
Det ses, at
alder, familietype
samt
beskæftigelse,
har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for
tvangssamleje.
De 16-24-årige såvel som de 25-39-årige kvinder er i væsentligt større omfang end kvinder,
der er 40 år eller ældre, i risiko for at blive udsat for tvangssamleje.
Kvinder, der lever i et parforhold og har børn, er mindre udsat end øvrige familietyper. Modsat
har især enlige kvinder større risiko for at blive udsat for tvangssamleje, men vi ved ikke, i
hvilket omfang disse kvinder først er blevet enlige
efter
at tvangssamlejet fandt sted.
Slutteligt viser undersøgelsen, at arbejdsløse og studerende har en større risiko for at blive
udsat for tvangssamleje end øvrige beskæftigelsesgrupper, mens pensionister har væsentlig
mindre sandsynlighed for at blive udsat for tvangssamleje.
Det er især de helt unge kvinder, som har en meget forhøjet risiko for at blive udsat for tvangssamleje
sammenlignet med ældre kvinder. Tilsvarende er også risikoen for enlige kvinder og arbejdsløse me-
get forhøjet. Muligvis er de to sidstnævnte i en eller anden udstrækning en konsekvens af den effekt,
50
Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2010, hvor der blev inkluderet spørgsmål om livsstil og socio-
økonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3. I regressionsanalyserne for tvangssamleje indgår ikke
spørgsmål vedr. ofrets etnicitet, da dette spørgsmål først blev inkluderet i offerundersøgelsen i 2014. Det er for tvangs-
samleje ikke muligt at begrænse regressionsanalyserne til perioden fra 2014 grundet et relativt beskedent antal ofre i
datamaterialet.
100
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
tvangssamlejet har haft. Mens selve det at blive udsat for tvangssamleje ligger i fortiden, er beskæf-
tigelse noget, der måles ved interviewtidspunktet. Nogle respondenter er måske blevet påvirket så
meget af hændelsen, at de har måttet opgive deres job. Undersøgelser af voldtægt viser dog også, at
kvinder, der på en eller anden måde befinder sig i en udsat situation, har en forøget risiko, så det
seksuelle overgreb kommer til at fungere som en dobbeltbelastning (Balvig & Kyvsgaard, 2006c).
6.5.2 Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt.
I bilagstabellerne 6.3 og 6.4 er resultaterne af en regressionsanalyse af
udsatheden for tvangssamleje,
hvor gerningsmanden er ofret bekendt
angivet (start- og slutmodel). Her medregnes tilfælde, hvor
gerningsmanden enten er partner, ekspartner, et familiemedlem eller en (eventuelt tidligere) ven eller
bekendt. Således medregnes ikke tilfælde, hvor gerningsmanden enten er totalt ukendt, eller hvor
ofret og gerningsmanden kun lige har mødt hinanden. I alt angav 0,8 pct. af de adspurgte kvinder, at
de havde været udsat for tvangssamleje begået af en kendt gerningsmand inden for de sidste fem år.
Det ses af slutmodellen, at der er en sammenhæng mellem
ofrets alder, familietype, beskæftigelse,
samt
hvor tit man går ud om aftenen
og udsatheden for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret
bekendt.
Kvinder, der er under 40 år, er mere udsatte end kvinder, der er ældre.
Kvinder, der lever i parforhold med børn, har en mindre risiko for at blive udsat for tvangs-
samleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt, sammenlignet med øvrige familietyper.
Arbejdsløse og studerende har en forøget risiko, for at blive udsat for tvangssamleje, hvor
gerningsmanden er ofret bekendt, mens pensionister har en mindsket risiko sammenlignet
med andre beskæftigelsesgrupper.
Kvinder, der relativt hyppigt går ud om aftenen, har en lavere sandsynlighed for at blive udsat
for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt.
Ligesom for den generelle udsathed for tvangssamleje er risikoen for at blive udsat for tvangssamleje
af én, ofret kender, særligt øget for helt unge kvinder (under 25 år). Ligeledes er risikoen stærkt
forøget blandt arbejdsløse i forhold til øvrige beskæftigelsesgrupper.
Kvinder i parforhold med børn har omvendt en betydeligt mindre risiko end enlige kvinder, kvinder
i parforhold uden børn og kvinder i andre familietyper. I lyset af, at en stor del af tvangssamlejer med
kendte gerningsmænd begås af kærester og ægtemænd, er det umiddelbart bemærkelsesværdigt, at
risikoen herfor er større blandt enlige kvinder, men det har sikkert i en vis udstrækning sin baggrund
101
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
i, at samlivet senere er ophørt. Kvinder, der udsættes for tvangssamleje af den mand, de stadig er gift
med, vil måske være mindre tilbøjelige til at berette herom.
At det mindsker risikoen for at blive udsat for tvangssamleje af en bekendt, hvis man hyppigt er ude
om aftenen, kan virke påfaldende. Dette skal givetvis ses i sammenhæng med, at de fleste tilfælde af
tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt, foregår i ofrets eller gerningsmandens bolig.
6.5.3 Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke er ofret bekendt.
I bilagstabellerne 6.5 og 6.6 er resultaterne af en regressionsanalyse for
udsatheden for tvangssamleje,
hvor ofret ikke kender gerningsmanden eller kun har kendt denne i kort tid
angivet (start- og slutmo-
del). Her medregnes alle de tilfælde, der ikke indgår i regressionsanalysen i afsnit 6.5.2, dvs. tvangs-
samlejer, hvor gerningsmanden er ukendt, en
’korttidsrelation’,
en person i et afhængighedsforhold
(eksempelvis en chef, en læge, en betjent eller en taxachauffør) eller øvrige gerningsmænd. I alt angav
0,6 pct. af de adspurgte kvinder, at de havde været udsat for en sådan hændelse inden for de sidste
fem år.
Det ses af slutmodellen, at der er en sammenhæng mellem
ofrets alder, indkomst, familietype
samt
beskæftigelse
og udsatheden for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke var ofret bekendt.
Kvinder under 40 år er mere udsatte end ældre kvinder.
Personer med en årlig indkomst på mellem 325.000 og 550.000 kr. er mindre udsatte end
personer, der tjener mindre eller mere.
Kvinder uden børn er mere udsatte end øvrige familietyper.
Kvinder, der er arbejdsløse eller studerende, har en forøget risiko sammenlignet med beskæf-
tigede og kvinder uden for arbejdsmarkedet. Omvendt er kvindelige pensionister mindre ud-
satte end de øvrige beskæftigelsesgrupper.
Ligesom for de øvrige typer tvangssamleje er de helt unge kvinder (under 25 år) meget mere udsatte
end de ældre. Ligeledes viser også denne analyse, at det at være arbejdsløs er en faktor, der øger
risikoen markant, mens det at være pensionist reducerer risikoen markant.
102
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0103.png
7.
DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLING
I det følgende skal der ses på udviklingen i tyverier, hærværk og vold samlet. Tvangssamleje indgår
ikke i denne analyse, da tidligere offerundersøgelser typisk alene har omfattet de tre nævnte former
for kriminalitet.
7.1 Kriminalitetsudviklingen frem til 1986
1986 var et mærkeår i kriminalitetens historie i Danmark. Da årsopgørelsen fra Rigspolitichefen for
dette år blev offentliggjort (i marts måned 1987), måtte man således notere sig, at antallet af anmeldte
straffelovsovertrædelser oversteg en halv million. Helt præcist var der i 1986 registreret 512.850 an-
meldelser for overtrædelse af straffeloven. I et tilbageblik kunne man konstatere, at der var tale om
ikke mindre end en femdobling i forhold til situationen i begyndelsen af 1960’erne, jf. figur 7.1, og
når man spejlede sig i Interpols internationale kriminalstatistikker, fremstod Danmark
–
med 1 an-
meldt straffelovsovertrædelse for hver 10 indbyggere
–
nu som et af de mest kriminalitetsbelastede
samfund i verden. Samtidig viste analyser foretaget af Institut for Konjunkturanalyse, at vold og kri-
minalitet bekymrede to ud af tre danskere meget (Thulstrup m.fl. 2005 s. 80; se også figur 9.2).
Figur 7.1. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til po-
litiets kundskab i Danmark, 1960-1986.
600000
500000
400000
300000
200000
100000
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Væksten i kriminaliteten i det forudgående tiår, fra 1976 til 1986, havde været langt stærkere end det
tidligere tiår
–
1966 til 1976
–
der igen havde oplevet en stærkere vækst end fra 1956 til 1966. Denne
tilsyneladende katastrofekurs og katastrofeplacering for kriminaliteten i Danmark inspirerede flere til
103
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
at kigge fremad: Hvordan ville det se ud ved årtusindeskiftet? I dag ved vi, hvordan det kom til at gå,
men dengang var man henvist til at spå.
Således spåede den daværende rigspolitichef, at antallet af straffelovsovertrædelser i år 2000 ville
være steget til mere end én million om året, altså en fordobling i forhold til 1986. Også to kultursoci-
ologer foretog en række fremskrivninger af kriminalitetens udvikling fra 1986 til år 2000, blandt
andet en fremskrivning baseret på den forudsætning, at den gennemsnitlige stigningstakst fra 1960 til
1986 ville fortsætte (Blum & Porsager 1987). Samlet betød denne fremskrivning, ligesom Rigspoli-
tichefens, en fordobling af de anmeldte straffelovsovertrædelser.
Fra kriminologisk hold blev der udarbejdet en konsekvensanalyse. Denne analyserede de mulige kon-
sekvenser af ændringer i befolkningens størrelse, befolkningens alderssammensætning og samfundets
urbaniseringsgrad
–
forhold som hidtil havde vist sig at have stærk sammenhæng med kriminalitets-
niveauet (Balvig 1985a; 1987). Denne konsekvensanalyse førte til et meget anderledes resultat end
de to vækstbaserede fremskrivninger, idet dens bud på udviklingen var, at der i år 2000 ikke ville
være flere anmeldte straffelovsovertrædelser end i 1986, snarere noget færre (omkring 490.000).
7.2 Kriminalitetsudviklingen frem til 2017
Det faktisk antal anmeldte straffelovsovertrædelser i 2000 blev 504.250, et lille fald på 2 pct. i forhold
til 1986. Perioden fra 1986 viste sig således at blive en periode med en meget anderledes kriminali-
tetsprofil end perioden fra midt i 1960’erne til midt i 1980’erne. Den stadige vækst blev afløst af først
stagnation og senere et fald i de anmeldte straffelovsovertrædelser. Som det ses af figur 7.2, stagne-
rede antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i perioden fra midt i 1980’erne til midt i 1990’erne
på et niveau med mellem 500.000 og 550.000 årlige anmeldelser, hvorefter der fra midt i
1990’erne
og frem til 2006 var en faldende tendens. Fra 2007 til 2009 steg antallet af anmeldte straffelovsover-
trædelser på ny
–
en stigning på 16 pct. Fra 2009 til 2017 er der samlet set sket et fald på 20 pct. Med
undtagelse af år 2000 har antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i alle årene i det nye årtusinde
været under en halv million.
104
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0105.png
Figur 7.2. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til po-
litiets kundskab, 1960-2017.
600000
500000
400000
300000
200000
100000
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
I 1987 blev der for første gang gennemført en undersøgelse af, hvorvidt danskerne inden for det se-
neste år forud for interviewtidspunktet havde været udsat for tyveri, hærværk og/eller vold. Som det
er fremgået af det tidligere, er der før 1987 foretaget andre offerundersøgelser
–
den første i 1971
–
men i 1987 var det første gang, man i samme undersøgelse spurgte om udsatheden for tre af de mest
typiske og talrige traditionelle straffelovsovertrædelser
–
tyveri, hærværk og vold.
51
Undersøgelsen i 1987 viste, at en fjerdedel af befolkningen
–
25 pct.
–
i løbet af et år blev udsat for
tyveri, hærværk og/eller vold. Siden da er denne undersøgelse gentaget flere gange, jf. figur 7.3.
Fra 1987 til 2002 holdt den årlige andel, der havde været udsat for kriminalitet, sig på omkring de 25
pct., mens tendensen siden 2002 har været et fald. Niveauet i de seneste år ligger således markant
under tidligere tiders relativt høje niveau og afspejler den faldende tendens i udsathed for kriminali-
tet.
52
51
52
For en estimering af situationen forud for 1987 baseret på offerundersøgelserne 1971-1986, se Balvig, 2015, s. 7.
Inklusive de estimerede hyppigheder for perioden 1971-86, jf. Balvig, 2015, s. 7.
105
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0106.png
Figur 7.3. Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk inden
for det seneste år forud for interviewtidspunktet, 1960-2017. Pct.
100
80
60
40
25
20
26
24
26
24
23 24
19
20 1720 1718 15 14
16 16
14 15
14
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
At der forud for 1986-87
–
således som udviklingen i de politiregistrerede straffelovsovertrædelser
tyder på
–
kan være sket en stigning i danskernes samlede udsathed for kriminalitet, sandsynliggøres
af en serie offerundersøgelser foretaget af AIM. Her er befolkningen blevet spurgt, om de ”… inden
for det
sidste halve års tid har været udsat for nogen form for kriminalitet”. Den første undersøgelse
blev foretaget i 1976, hvor 9 pct. tilkendegav, at de havde været udsat for kriminalitet. I de tre føl-
gende undersøgelser, alle fra 1980’erne, var procenterne henholdsvis 14 (1980), 15 (1982) og 14
(1984) (Andersen 1985b).
7.3 Kriminaliteten 2017
Som angivet i figur 7.3, har 14 pct. af de adspurgte 16-74-årige i befolkningen i 2017 oplyst, at de i
løbet af de seneste 12 måneder forud for undersøgelsen har været udsat for tyveri, vold og/eller hær-
værk. I absolutte tal svarer det til 595.000 mennesker (mellem 557.000 og 633.000 med sikkerheds-
intervaller).
Af de 595.000 personer, der har været ofre for kriminalitet, har 36 pct. været det mere end én gang i
løbet af det seneste år forud for undersøgelsen. Denne reviktimiseringsandel angår langt flere, end
man skulle forvente, hvis kriminaliteten ramte tilfældigt. Den forøgede risiko for reviktimisering gør
sig gældende såvel med hensyn til risikoen for at blive udsat for en anden type forbrydelse som for at
blive udsat for samme type forbrydelse flere gange.
106
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0107.png
Selv om der er en overrisiko for at blive udsat for andre typer af forbrydelser, når man er blevet udsat
for én, er det dog langt de fleste af ofrene, der i løbet af et år alene udsættes for
enten
tyveri
eller
hærværk
eller
vold, nemlig 82 pct. af ofrene.
Godt otte ud af ti af ofrene
udsættes altså ”kun” for én type kriminalitet, mens en væsentlig andel –
jf. ovenstående
–
udsættes flere gange for den samme. For de, der udsættes for flere typer af krimi-
nalitet, er den
mest udbredte ”kombination” tyveri
og hærværk. Man kan forestille sig, at det her ofte
drejer sig om to sider af samme kriminelle handling eller det samme forløb, eksempelvis et indbrud.
Figur 7.4. Procentvis risiko for i løbet af et år at blive udsat for en forbrydelse afhængig af,
hvor mange gange man tidligere er blevet udsat for den samme forbrydelse, 2017, pct.
100
80
68
60
49
37
40
33
22
7
3
0
Hvis ikke tidligere udsat,
udsat én gang
Hvis udsat én gang, udsat igen Hvis udsat to gange, udsat
igen
Tyveri
Hærværk
Vold
1
38
37
37
70
20
Hvis udsat tre gange, udsat
igen
Det fremgår af figur 7.4, at reviktimiseringsrisikoen er stor for alle tre former for kriminalitet. Risi-
koen for at blive udsat for vold i løbet af et år er 1,5 pct., men hvis man har været udsat én gang, er
der 37 procents risiko for, at man udsættes for vold igen inden for de samme 12 måneder. Har man
været udsat to gange, er risikoen for, at man udsættes igen, 68 pct., og har man været udsat tre gange,
er risikoen for på ny at blive udsat 70 pct.
Risikoen for at blive udsat for kriminalitet er størst for de 16-24-årige, mens de ældre aldersgrupper
i mindre grad udsættes for kriminalitet. Blandt de 16-24-årige drejer det sig om 18 pct., der er blevet
udsat for kriminalitet i løbet af det forudgående år, mens det er 17 pct. af de 25-39-årige og 12 pct. af
de 40-74-årige, jf. tabel 7.1.
107
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0108.png
Tabel 7.1. Ofre for kriminalitet fordelt efter køn og alder, 2017, pct.
Mænd
16-24 år
25-39 år
40-74 år
I alt
18 %
19 %
12 %
15 %
Kvinder
18 %
13 %
11 %
13 %
Alle
18 %
17 %
12 %
14 %
I 2017 blev 15 pct. af mændene udsat for kriminalitet over for 13 pct. kvinderne, jf. tabel 7.1, og
denne forskel er statistisk signifikant. Bortset fra 2014, har der også tidligere år været en signifikant
mindre andel af kvinder end mænd, der har været udsat for kriminalitet. Risikoen for reviktimisering
er den samme for mænd og for kvinder
–
såvel i 2017 som i de tidligere år.
Sammenlagt er det 48 pct. af ofrene, der har anmeldt mindst én af de former for kriminalitet, de har
været udsat for, til politiet, eller som politiet
–
ifølge ofret
–
på anden vis har fået nys om. Anmeldel-
sestilbøjeligheden stiger med alderen, jf. tabel 7.2. Hvor 32 pct. af de 16-24-årige selv har anmeldt
forholdet til politiet, er det 37 pct. af de 25-39-årige og 50 pct. af de 40-74-årige. Anmeldelsestilbø-
jeligheden i den ældste aldersgruppe er statistisk signifikant højere end for de 16-39-årige.
Tabel 7.2. Ofre for kriminalitet fordelt efter aldersgrupper og anmeldelse til politiet, 2017, pct.
Ja, jeg har anmeldt til
politiet
16-24 år
25-39 år
40-74 år
Alle
32 %
37 %
50 %
42 %
Nej, men politiet fik vi-
den om det på anden
måde
5%
4%
6%
5%
Nej
63 %
59 %
44 %
52 %
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
7.4 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for kriminalitet
Resultaterne af en række regressionsanalyser vedrørende
udsathed for kriminalitet
fremgår af bilag-
stabel 7.1 og 7.2 (start- og slutmodel). I årene 2014-17 var 15,3 pct. udsat for enten vold, tyveri eller
hærværk inden for det seneste år.
53
Slutmodellen viser, at følgende variable bidrager til at forklare risikoen for at blive udsat for krimi-
nalitet:
køn, alder, familietype, beskæftigelse, etnicitet, hvor tit man går ud om aftenen, hvor tit man
går ud for at feste eller more sig,
og
ejerskab af butik eller virksomhed.
53
Regressionsanalysen omfatter alene perioden siden 2014, hvor der blev inkluderet spørgsmål vedr. etnicitet i offerun-
dersøgelsen.
108
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Konkret viser tabellen følgende om risikoen for at blive udsat for kriminalitet:
Mænd er mere udsatte for kriminalitet end kvinder.
De 25-39-årige er mere udsatte end personer, der yngre og ældre.
Enlige med og uden børn har større risiko for at blive udsat for kriminalitet sammenlignet med
øvrige familietyper.
Pensionister er mindre udsatte end arbejdsløse og personer i beskæftigelse, mens studerende
er mere udsatte.
Personer af anden etnisk herkomst end dansk er mere udsatte end personer af dansk herkomst.
De, der går ud om aftenen relativt ofte, er mere udsatte end dem, der gør det sjældnere.
De, der går ud for at more sig og feste mindst én gang ugentligt, er mere udsatte end dem, der
gør det sjældnere.
De, der har en butik eller en virksomhed, er mere udsatte for kriminalitet end andre.
109
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0110.png
8.
BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FOR
KRIMINALITET
Ved gennemgangen af de enkelte former for kriminalitet er det omtalt, i hvilket omfang kriminaliteten
har medført fysiske eller økonomiske skader, og
–
i forhold til tvangssamleje
–
hvorvidt hændelsen
har haft betydning for ofrets liv. Det er imidlertid også af interesse at vide, hvor stor en del af befolk-
ningen der er bekymrede eller angste for kriminalitet, uanset om de har været udsat for kriminalitet
eller ej, og hvordan udviklingen i bekymringen og angsten er.
8.1 Demografi og angst for kriminalitet 2017
Spørgsmålet om angst for kriminalitet er belyst i undersøgelsen ved, at de interviewede er blevet
spurgt, om deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet er noget, de ofte tænker på. De,
der svarer, at de næsten hele tiden eller ofte tænker på denne risiko, er dem, der traditionelt og også i
det følgende anses for at være angste for kriminalitet. I 2017 drejede det sig om 14 pct.
Tabel 8.1. Svarpersoner fordelt efter køn og efter, i hvilket omfang de tænker på deres person-
lige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2017, pct.
Mand
Næsten hele tiden
Ofte
Af og til
Sjældent
Aldrig
Alle
2%
9%
24 %
43 %
22 %
100 %
Kvinde
3%
15 %
34 %
38 %
10 %
100 %
Alle
2%
12 %
29 %
41 %
16 %
100 %
Der er en klar signifikant forskel mellem andelen af mænd og kvinder, som er angste for kriminalitet,
idet det drejer sig om 18 pct. af kvinderne over for 11 pct. af mændene, jf. tabel 8.1. Hvor det kun er
10 pct. af kvinderne, der siger, at de aldrig er bange for at blive udsat for kriminalitet, er det 22 pct.
af mændene.
110
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0111.png
Tabel 8.2. Svarpersoner fordelt efter alder og efter, i hvilket omfang de tænker på deres per-
sonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2017, pct.
16-24 år
Næsten hele tiden
Ofte
Af og til
Sjældent
Aldrig
Alle
3%
13 %
24 %
40 %
20 %
100 %
25-39 år
2%
12 %
27 %
43 %
17 %
100 %
40-74 år
2%
12 %
31 %
40 %
15 %
100 %
Alle
2%
12 %
29 %
41 %
16 %
100 %
Af tabel 8.2 fremgår det, at forskellene mellem aldersgrupperne ikke er særligt store med hensyn til
angst for kriminalitet. Dog er der en statistisk signifikant højere andel af dem mellem 16 og 39 år, der
sjældent eller aldrig er bekymret for kriminalitet, set i forhold til den ældste aldersgruppe.
8.2 Udsathed og angst for kriminalitet
De, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, tænker generelt mere på risikoen for
på ny at blive udsat for kriminalitet, end andre gør, jf. tabel 8.3. Mens 13 pct. af dem, der ikke har
været udsat for kriminalitet, næsten hele tiden eller ofte tænker på denne risiko, drejer det sig om 24
pct. af dem, der har været udsat for kriminalitet, hvilket er en signifikant højere andel. Det skal dog
understreges, at det på det foreliggende grundlag ikke kan vides, i hvilken udstrækning sammenhæn-
gen eventuelt (også) går den anden vej: At det især er de mennesker, der med mere eller mindre god
grund er ængstelige for at blive udsat for kriminalitet, som faktisk udsættes.
Tabel 8.3. Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og efter, i hvilket omfang de
tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2017, pct.
Ikke udsat
Næsten hele tiden
Ofte
Af og til
Sjældent
Aldrig
Alle
2%
11 %
28 %
43 %
17 %
100 %
Udsat
4%
20 %
34 %
33 %
10 %
100 %
Alle
2%
12 %
29 %
41 %
16 %
100 %
Det er undersøgt, om forskellen mellem de udsattes og de ikke udsattes grad af ængstelighed varierer
i forhold til arten af den kriminalitet, de har været udsat for. Det viser sig ikke at være tilfældet, da
alle, der har været udsat for en af de forskellige former for kriminalitet, signifikant hyppigere er angste
sammenlignet med dem, der ikke har været udsat for disse forbrydelser.
111
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0112.png
8.3 Udviklingen i angst for kriminalitet
Figur 8.1. viser udviklingen i befolkningens angst for kriminalitet. De tre første målinger, der er fo-
retaget i Danmark
– det var i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne –
viste, at 15-19 pct. var æng-
stelige, dvs. tænkte ofte eller næsten hele tiden på risikoen for at blive udsat for kriminalitet. I perio-
den fra 1987 til 2017 har andelen af ængstelige danskere ligget på et signifikant lavere niveau, idet
det ved langt de fleste målinger er mellem 10 og 13 pct. af den voksne befolkning, der har angivet at
være angste for at blive udsat for kriminalitet.
54
Figur 8.1. Procent af befolkningen der næsten hele tiden eller ofte tænker på deres personlige
risiko for at blive udsat for kriminalitet, 1975-2017. Pct.
100
80
60
40
18
19
12
11 13
19
12 12
13 14 14
12 1310 10 1312
1110 10 12 11
20
15
0
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
I 2017 var andelen, der ofte eller næsten hele tiden tænker på risikoen for at blive udsat for krimina-
litet, som nævnt 14 pct. Det samme var tilfældet i 2016. I forhold til de fleste af de tidligere år er der
tale om et statistisk signifikant højere niveau af angste.
54
Stigningen i 2008 er antagelig relateret til dels nogle sociale uroligheder og dels den ’rockerkrig’, der startede det år. I
2008 blev respondenterne kun spurgt om angst for kriminalitet to gange årligt
–
netop på tidspunkter i forlængelse af de
nævnte hændelser. Siden da er spørgsmålet om angst for kriminalitet indgået i alle månedlige undersøgelser.
112
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0113.png
Tabel 8.5. Respondenter fordelt efter år og bekymring for personligt at blive udsat for krimi-
nalitet, 2005-2017, pct.
Næsten
hele tiden
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2%
1%
2%
3%
3%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
Ofte
11 %
11 %
10 %
16 %
10 %
9%
8%
8%
11 %
10 %
9%
11 %
12 %
Af og til
26 %
21 %
20 %
24 %
18 %
17 %
18 %
18 %
24 %
24 %
25 %
29 %
29 %
Sjældent
40 %
40 %
39 %
35 %
34 %
34 %
35 %
35 %
39 %
40 %
42 %
40 %
41 %
Aldrig
22 %
27 %
29 %
22 %
36 %
37 %
37 %
37 %
25 %
24 %
22 %
17 %
16 %
Alle
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Tabel 8.5 viser udviklingen de seneste 13 år. Det fremgår, at andelen, der i 2017 næsten hele tiden
eller aldrig bekymrede sig om deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, var 14 pct.,
mens andelen, der sjældent eller aldrig bekymrede sig om denne risiko, var 57 pct. Disse andele ad-
skiller sig ikke signifikant fra det forudgående år, og der er ingen klare udviklingstendenser set over
hele perioden i hverken opadgående eller nedadgående retning.
8.4 Forhold der påvirker risikoen for angst for kriminalitet
Resultaterne af en regressionsanalyse af, hvad der har sammenhæng med angst for at blive udsat for
kriminalitet, er gengivet i bilagstabel 8.1 og 8.2 (start- og slutmodel). Samlet var det 11,5 pct. af
befolkningen, som i årene 2014-17
55
angav at de ”ofte” eller ”næsten hele tiden”
tænker på risikoen
for at blive udsat for kriminalitet.
Af slutmodellen fremgår det, at
køn, alder, indkomst, familietype, beskæftigelse, herkomst, hvor tit
man er hjemmefra om aftenen, hvor tit man går ud for at feste eller more sig,
samt
om man har været
udsat for kriminalitet inden for det seneste år,
er relateret til angsten for at blive udsat for kriminalitet:
55
Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2014, hvor der blev inkluderet spørgsmål om etnicitet i offerun-
dersøgelsen.
113
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Mænd er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet end kvinder.
Personer i aldersgruppen 25-39 år er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet end de
øvrige aldersgrupper.
Personer med en indkomst på 100.000 kr. eller derover er mindre angste end dem med lavere
indkomster.
Par uden børn er mere angste end enlige og andre familietyper.
Arbejdsløse, pensionister, selvstændige erhvervsdrivende, faglærte og ufaglærte er mere ang-
ste for kriminalitet end de øvrige beskæftigelsesgrupper.
Personer af anden herkomst end dansk er mere angste for kriminalitet end personer af dansk
herkomst.
De, der ugentligt eller oftere er hjemmefra om aftenen, er mindre angste for at blive udsat for
kriminalitet end dem, der sjældnere er det.
De, der ugentligt eller oftere går ud for at feste eller more sig, er mindre angste for at blive
udsat for kriminalitet, end personer der sjældnere går ud.
De, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, er mere angste for at blive
udsat herfor end dem, der ikke har været udsat for kriminalitet.
Analysen viser, at angsten for kriminalitet i særlig grad påvirkes af personens køn, høj indkomst, og
af, hvorvidt personen har været udsat for kriminalitet.
Det er umiddelbart bemærkelsesværdigt, at de, der ofte går ud om aftenen, er mindre angste end dem,
der ikke gør det, da disse også er mere udsatte end andre. Omvendt kan netop angsten vel netop
formodes at få en del mennesker til at afholde sig fra at gå ud.
114
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0115.png
8.5 Den samfundsmæssige bekymring for kriminalitet
I 1985 påbegyndte Institut for Konjunktur-Analyse en måling af danskernes bekymringer og inklu-
derede heri et spørgsmål, der lyder: Hvor meget bekymrer du dig for vold og kriminalitet i samfundet?
Målingen, der blev foretaget fire gange årligt, er senere overtaget af andre analyseinstitutter.
56
Frem
til midten af år 2000 omfattede hver måling 600 respondenter, men siden da cirka 1.100 pr. måling,
hvilket vil sige omkring 4.400 respondenter på årsbasis.
Da disse målinger ikke længere gennemføres af analyseinstitutter på en måde, der er sammenlignelig
med de tidligere, blev det i 2015 besluttet at lade spørgsmålet indgå i omnibusundersøgelsen. Den
indgik første gang i oktober 2015 og er siden indgået i hver af de månedlige undersøgelser. Spørgs-
målet er altså stillet i samtlige måneder i 2017, hvilket betyder, at i alt ca. 11.700 personer har besvaret
spørgsmålet om bekymring for kriminalitet i 2017.
Det er vigtigt at påpege, at resultaterne fra år 2015-2017 næppe er direkte sammenlignelige med
tidligere års resultater, da udvælgelsen af respondenter, vægtning af bortfald samt konteksten for
spørgsmålet er anderledes end i de tidligere undersøgelser.
57
Det er dog sikret, at spørgsmålet stilles
adskilt fra spørgsmålet om angst for kriminalitet, jf. afsnittet ovenfor, samt adskilt fra spørgsmål om
udsathed for kriminalitet. Selve spørgsmålets formulering og konstruktionen er den samme som i
tidligere år.
Figur 8.2 viser de samlede resultater inklusive sikkerhedsintervaller fra de enkelte år. I 2015 ses den
hidtil laveste andel af personer, der er meget bekymret for vold og kriminalitet (18 pct.). Dette meget
lavere niveau end i de foregående år kan hænge sammen med den omtalte ændring i indsamling af
data og bør derfor tolkes med forbehold. I 2017 er andelen, der er bekymret for vold og kriminalitet
20 pct., hvilket ikke er signifikant forskelligt fra andelen i 2016.
I 2009 gik Institut for Konjunktur-Analyse sammen med Catinét og blev til Canitét-IFKA. I juli 2010 overtog Voxmeter
denne analysevirksomhed.
57
I de tidligere undersøgelser blev respondenterne stillet en lang række spørgsmål om bekymring for forskellige sam-
fundsmæssige forhold, såsom forurening og arbejdsløshed.
56
115
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0116.png
Figur 8.2. Andel, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, 1985-2017. Samlede resulta-
ter for de enkelte år, med sikkerhedsintervaller.
58
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
64 65
68
63 63 61
59
67
72
69
63 62
57 56 55
54
43 44
37 37 35
36 39 38
31
29
32 31
29
26
18
21 20
Kilde: Institut for Konjunktur-Analyse/Catinét/Voxmeter samt offerundersøgelsen.
Det er også værd at fokusere på den anden ende af skalaen, nemlig andelen der siger, at de slet ikke
bekymrer sig for vold og kriminalitet. Denne svarkategori var slet ikke inkluderet i analyseinstitut-
ternes undersøgelser de første år, antagelig fordi man ikke anså den for at være nødvendig. I 1990
kom svarmuligheden med, og det viste sig da også i starten kun at være ganske få, som sagde, at de
slet ikke bekymrede sig for vold og kriminalitet i samfundet, jf. figur 8.3. Først i slutningen af
1990’erne kom denne andel op på omkring 5 pct. og voksede derefter til
mere end 10 pct. i 2003. I
2014 var andelen vokset til hele 21 pct. Med de nye målinger i 2015-2017 er andelen af personer, der
slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet, faldet til mellem 11 og 15 pct. Også dette resultat må
tages med forbehold, jf. de omtalte problematikker vedrørende ændringen i dataindsamlingen i 2015.
Samlet set tyder denne og den ovennævnte afvigelse i forhold til resultaterne fra de tidligere under-
søgelser af befolkningens bekymring for vold og kriminalitet på, at de respondenter, der indgår i
Danmarks Statistiks undersøgelse, er mere moderate i deres angivelser af deres bekymringer. Dette
kan som nævnt både bero på selve stikprøvens udvælgelse og konteksten for spørgsmålet.
58
Værdierne er fra og med 2015 markeret med grå for at indikere usammenligneligheden med tidligere år, jf. den omtalte
problematik omkring dataindsamlingen.
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
116
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0117.png
Figur 8.3. Andel, der slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet, 1990-2017. Samlede re-
sultater for de enkelte år, med sikkerhedsintervaller.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
4
3
5
3
2
2
2
3
9
6
6
6
9
12 11 12
19
16
12 11 11 13
15 16
21
15
12 11
Af andelen, der slet ikke er bekymrede for kriminalitet i samfundet, oplyser 57 pct., at de heller aldrig
bekymrer sig for deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, jf. tabel 8.6. 42 pct. af dem,
der er meget bekymret for kriminalitet i samfundet, er også angst for personligt at blive udsat for
kriminalitet.
Tabel 8.6. Svarpersoner fordelt efter i hvilket omfang de tænker på deres personlige risiko for
at blive udsat for kriminalitet og efter deres bekymring for kriminalitet i samfundet, 2017, pct.
Bekymring for
kriminalitet i
samfundet
Meget bekymret
En del bekymret
Kun lidt bekymret
Slet ikke bekymret
I alt
Personlig risiko for at blive udsat for kriminalitet
Næsten hele
tiden
9%
1%
0%
1%
2%
Ofte
33 %
14 %
3%
1%
12 %
Af og til
33 %
45 %
21 %
4%
29 %
Sjældent
18 %
34 %
60 %
37 %
41 %
Aldrig
7%
6%
16 %
57 %
16 %
Alle
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
117
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0118.png
8.6 Demografi og samfundsmæssig bekymring for kriminalitet 2017
Den kønsmæssige fordeling af den samfundsmæssige bekymring for kriminalitet ligner fordelingen
for den personlige angst for at blive udsat for kriminalitet. En signifikant højere andel af kvinder (23
pct.) end af mænd (17 pct.) er meget bekymrede for vold og kriminalitet i samfundet, jf. tabel 8.7.
Mens knap hver sjette mand slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet, gør det samme sig kun
gældende for godt hver tyvende kvinde.
Tabel 8.7. Svarpersoner fordelt efter køn og efter, i hvilket omfang de er bekymrede for vold
og kriminalitet i samfundet, 2017, pct.
Mand
Meget bekymret
En del bekymret
Kun lidt bekymret
Slet ikke bekymret
I alt
17 %
27 %
39 %
17 %
100 %
Kvinde
23 %
34 %
37 %
6%
100 %
I alt
20 %
30 %
38 %
11 %
100 %
Aldersmæssigt ses en tendens til, at man er mindre bekymret, jo yngre man er. En signifikant større
andel af de 40-74-årige er meget bekymrede for kriminalitet i samfundet, end tilfældet er for den
yngste gruppe på 16-24 år.
Tabel 8.8. Svarpersoner fordelt efter alder og efter, i hvilket omfang de er bekymrede for vold
for kriminalitet i samfundet, 2017, pct.
16-24 år
Meget bekymret
En del bekymret
Kun lidt bekymret
Slet ikke bekymret
Alle
11 %
24 %
46 %
19 %
100 %
25-39 år
17 %
27 %
42 %
14 %
100 %
40-74 år
24 %
34 %
34 %
8%
100 %
I alt
20 %
30 %
38 %
11 %
100 %
8.7 Udsathed og bekymring for kriminalitet
Blandt dem, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, er en relativ stor andel be-
kymret for vold og kriminalitet i samfundet, jf. tabel 8.9. Mens 18 pct. af dem, der ikke har været
udsat for kriminalitet, er meget bekymrede for kriminalitet, drejer det sig om 26 pct. af dem, der har
været udsat for kriminalitet.
118
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0119.png
Tabel 8.9. Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og efter, i hvilket omfang de er
bekymrede for vold og kriminalitet i samfundet, 2017, pct.
Ikke udsat
Meget bekymret
En del bekymret
Kun lidt bekymret
Slet ikke bekymret
Alle
18 %
30 %
40 %
12 %
100 %
Udsat
26 %
31 %
34 %
8%
100 %
I alt
20 %
30 %
39 %
11 %
100 %
119
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
9.
LITTERATUR
Andersen, Ole Ejnar (1985a):
Ofre for vold og overfald, 2. halvår 1980, 1982 og 1984.
AIM Media-
og Sociale Undersøgelser, (stencil).
Andersen, Ole Ejnar (1985b):
Kriminalitetsrisikoen var i 1984 25 % - og mindst blandt de ældre,
AIM-NYT.
Andersen, Ole Ejnar (1985c):
Ofre for vold og overfald i Danmark 1971-1984,
Forskningsrapport nr.
27, Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forskningsgruppe.
Andersen, Ole Ejnar (1887):
Ofre for vold og overfald,
2. halvår 1986. AIM Media- og Sociale Un-
dersøgelser, (stencil).
Balvig, Flemming (1978):
Angst for kriminalitet. Lov-og-orden tendenser i en dansk provinsby.
Kø-
benhavn: Gyldendal.
Balvig, Flemming (1985a):
Befolkningssammensætningen og den fremtidige kriminalitetsudvikling,
i
Rapport fra 27. nordiske forskerseminar i Ljusterö, Sverige, Nordisk Samarbejdsråd for
Kriminologi, s. 41-88.
Balvig, Flemming m.fl. (1985b):
Gadevold.
København: Det Kriminalpræventive Råd.
Balvig, Flemming (1987):
Den tyvagtige dansker. Brudstykker af kriminalitetens udvikling gennem
tre århundreder, fra 1725 til 2025.
København: Borgens Forlag.
Balvig, Flemming (1995): Ungdom oplever
mere vold! En oversigt over danske voldsofferundersø-
gelser 1970-94.
København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Balvig, Flemming (1997):
En rundrejse i voldens nutidshistorie.
København: Det Kriminalpræven-
tive Råd.
Balvig, Flemming (1998):
Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet. Oversigt over resultater fra
voldsofferundersøgelsen 1995/96.
København: Information fra Rigspolitichefen, Rigs-
politichefens trykkeri.
Balvig, Flemming (2000a):
Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning.
Bind II: USA og Danmark. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Balvig, Flemming (2000b): Det
voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning.
Bind I: Fortid og nutid. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Balvig, Flemming (2006):
Den ungdom!
København: Det Kriminalpræventive Råd.
Balvig, Flemming (2015):
Kriminalitetsudviklingen.
København: Det Kriminalpræventive Råd.
Balvig, Flemming, Lars Holmberg og Maria Pi Højlund Nielsen (2011):
Verdens bedste politi. Poli-
tireformen i Danmark 2007-2011.
København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2006a):
Danskernes udsathed for kriminalitet, 1987 til 2005.
København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive
Råd/Rigspolitichefen. Ikke længere tilgængelig.
120
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2006b):
Volden i Danmark 1995 og 2005.
København: Kø-
benhavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen.
Ikke længere tilgængelig.
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2006c):
Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport ved-
rørende deltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS).
Køben-
havn: Københavns Universitet/Justitsministeriets Forskningsenhed.
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2007):
Danskernes udsathed for kriminalitet 2005/2006.
Kø-
benhavn:
Københavns
Universitet/Justitsministeriet/Det
Kriminalpræventive
Råd/Rigspolitichefen. Ikke længere tilgængelig.
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2008):
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.
Offerundersøgelserne 2005-2007.
København: Københavns Universitet/Justitsministe-
riet/ Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen. Ikke længere tilgængelig.
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2009):
Man anmelder da vold.
Københavns Universi-
tet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitiet.
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2009):
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.
Offerundersøgelserne 2005-2008.
København: Københavns Universitet/Justitsministe-
riet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen.
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2010):
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.
Offerundersøgelserne 2005-2009 med delvis opdatering for 2010.
København: Køben-
havns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen.
Blum, Jacques og Michael Porsager (1987):
Det andet Danmark.
Social Årbog 87/88. København:
Politikens Forlag.
Brå (2009): Våld mot kvinnor och män i nära relationer. Rapport 2009:12.
Brå (2014): Brott i nära relationer. En nationell kartläggning. Rapport 2014:8.
Brå (2018): Självrapporteradutsatthet för hatbrott. Analys utifrån Nationella trygghetsundersöknin-
gen 2006–2017. Rapport 2018:10.
Christensen, Else og Inger Koch-Nielsen (1992):
Vold ude og hjemme. En undersøgelse af fysisk vold
mod kvinder og mænd.
København: Socialforskningsinstituttet, Rapport 92:4.
Danielsson, Petri, Venla, Salmi (2014):
“Intimate
partner violence victimization and household fi-
nancial
strain”,
Journal of Scandinavian Studies,
vol. 15 no. 2, 159-66.
Døllner, Leise (1991):
Gadevold - overfald eller sammenfald?
København: Kriminalistisk Institut,
Københavns Universitet.
Juel, Knud og Laursen, Bjarne (2014):
Vold I Danmark belyst ud fra voldsofrets kontakt til sygehuse.
København: Statens Institut for Folkesundhed.
Justitsministeriets Forskningskontor (2016):
Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2006-2015
–
med separate opgørelser for kommuner og politikredse.
Justitsministeriet.
Justitsministeriets Forskningskontor (2014):
Drab i Danmark
2008-2011. Justitsministeriet.
121
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Justitsministeriets Forskningskontor (2013):
Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2012
–
med separate opgørelser for kommuner og politikredse.
Justitsministeriet.
Justitsministeriets Forskningskontor (2012):
Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet
2002-2011.
Justitsministeriet.
Kjøller, Mette og Niels Kr. Rasmussen (2002):
Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen
siden 1987.
København: Statens Institut for Folkesundhed.
Kruize, Peter, David W.M. Sorensen og David Dreyer Lassen (2008):
Vold mod offentligt ansatte.
Odense: Syddansk Universitetsforlag og Rockwoolfonden.
Kruize, Peter (2015):
Internetkriminalitet 2014. Offerundersøgelse om identitetstyveri, bedrageri, af-
presning og chikane i cyberspace.
Købehavn: Det Kriminalpræventive Råd.
Kruize, Peter og David W. M. Sorensen (2017):
Det danske indbrudsniveau set fra et internationalt
perspektiv.
København: Det Kriminalpræventive Råd.
Kyvsgaard, Britta (2015):
”Jo større jo bedre?”
i
Kriminalistiske Pejlinger - Festskrift til Flemming
Balvig.
København: Jurist- og økonomforbundets forlag.
Kyvsgaard, Britta (2017):
Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler.
København: Justitsministe-
riet.
Kyvsgaard, Britta (2018):
Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2006-2017.
København:
Justitsministeriet.
Politidirektoratet (2018):
Hatkriminalitet. Anmeldelser 2017.
Rambøll (2017):
Vold i Danmark 2016
–
Belyst ved tal fra skadestuerne.
Rambøll.
Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) (2018):
Hadforbrydelser i 2017. Politiets årsrap-
port vedrørende hadforbrydelser.
Rigspolitiet.
Sorensen, David WM. (2005):
The Journey to Danish Residential Burglary: Distributions and Cor-
relates Of Crime Trips Made by Convicted Danish Offenders.
København: Københavns
Universitet.
Thulstrup, Jørn m.fl. (2005):
Danskerne 2006 … derfor holder opsvinget.
København: Institut for
Konjunktur-Analyse.
Van Dijk, Jan, John van Kesteren og Paul Smit (2007):
Criminal Victimisation in International
Perspective: Key findings from the 2004-2005 ICVS and EU ICS.
Wolf, Preben (1972):
Vold i Danmark og Finland 1970/71.
En sammenligning af voldsofre. Projekt
Noxa. Forskningsrapport nr. 1 til Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (stencil).
122
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
10.
SPØRGESKEMA
I hvilken grad er du bekymret for vold og kriminalitet i samfundet? (Spørgsmål fra 2015)
1 Meget bekymret
2 En del bekymret
3 Kun lidt bekymret
4 slet ikke bekymret
Har du i hovedparten af det forløbne år været i besiddelse af eller rådet over (flere kan "afkryd-
ses"):
1 Ingen bil
2 En - og kun en - bil
3 To eller flere biler
4 Ingen cykel
5 En - og kun en
–
cykel
6 To eller flere cykler
7 Knallert/scooter
8 Motorcykel
9 Båd/skib
10 Sommerhus/fritidshus
11 Ubeboet rum ved bolig (garage, pulterrum, kælder o.lign.)
12 Butik/forretning/virksomhed
13 Intet af det nævnte
Hvor ofte går du ud, dvs. er ikke hjemme, om aftenen?
1 De fleste aftener i ugens løb
2 3-4 aftener om ugen
3 1-2 aftenen om ugen
4 Ikke hver uge
Hvor ofte mødes du med andre mennesker, venner eller bekendte for at feste eller more dig? Her
tænkes både på samvær, der foregår i byen, hjemme hos venner eller bekendte eller hos dig selv.
1 Typisk flere gange om ugen
2 Typisk én gang om ugen
3 1-3 gange om måneden
4 Nogle gange i løbet af et halvt år
5 Sjældnere
6 Stort set aldrig
Hvor ofte er dette med risikoen for at blive offer for kriminalitet, det vil sige at blive overfaldet, udsat
for tyveri hærværk eller lignende, noget du tænker på?
1 Næsten hele tiden
2 Ofte
3 Af og til
4 Sjældent
5 Aldrig
123
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Forekomsten af vold diskuteres meget for tiden. Har du indenfor de sidste 12 måneder været udsat
for vold eller trusler, som var så alvorlige, at du blev bange?
1 Ja, både vold og trusler
2 Ja, vold
3 Ja, trusler
4 Nej
Hvor mange gange har du været udsat for vold i de sidste 12 måneder?
Antal: __
Sidste gang du var udsat for vold, førte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?
1 Ja
2 Nej
Hvilke skader eller mærker medførte volden?
1 Mærker eller hævelser såsom blåt øje, buler og lignende
2 Rifter eller flænger i huden, blodudtrækninger eller skramme
3 Sår, snitsår, ar, ydre blødninger eller brændemærker
4 Indre blødninger
5 Forstuvning, fibersprængning, hjernerystelse eller trykkede ribben
6 Brækkede legemsdele eller brud på kraniet
7 Høre-, syns- eller tandskader
8 Andre skader hoved, nakke eller hals
9 Andet
Hvilket andet?:______________________________________________
Har du været hos læge eller på skadestuen som følge af volden?
1 Ja
2 Nej
Blev du behandlet for dine skader eller konstaterede lægen alene, hvad der var sket?
1 Ja, blev behandlet for mine skader
2 Nej, lægen konstaterede alene hvad der var sket
Hvor foregik volden?
1 Egen bolig
2 Voldsudøverens bolig
3 Anden privat bolig
4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.
5 På værtshus, cafe, bodega m.m.
6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov
7 Offentligt transportmiddel
8 Andet offentligt tilgængeligt sted
9 Udlandet
10 Andet
Angiv hvor?: ________________________________________________
124
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Hvor mange personer deltog aktivt i volden imod dig?
1 1 person
2 2 personer
3 3 personer
4 4 personer
5 5 personer eller flere
Var det under udførelse af dit arbejde?
1 Ja
2 Nej
Hvad tror du er hovedgrunden til, at du blev udsat for det?
Svarkategorierne læses ikke op, medmindre det er en hjælp
1 Uenighed, skænderi der udviklede sig
2 Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre
3 Misundelse
4 Jalousi
5 Røveri (ville have noget jeg havde)
6 Seksuelt motiveret
7 Regulært 'overfald' der ikke havde noget med mig at gøre (men ikke røveri, tvungen sex)
8 Skulle vise sig
9 Den eller de følte nok, det var mig, der startede
10 Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende
11 Personen var psykisk syg eller ude af kontrol (f.eks. pga. alkohol, piller el.lign.)
12 Andet
Hvilken anden grund?: _______________________________________
Hvornår skete det?
1 Januar
2 Februar
3 Marts
4 April
5 Maj
6 Juni
7 Juli
8 August
9 September
10 Oktober
11 November
12 December
Hvilken ugedag skete det på?
1 Mandag
2 Tirsdag
3 Onsdag
4 Torsdag
5 Fredag
6 Lørdag
7 Søndag
8 Hverdag
9 Weekend
125
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Hvilket tidspunkt på døgnet skete det?
1 Kl. 06
–
Morgen
2 Kl. 07
–
Morgen
3 Kl. 08
–
Morgen
4 Kl. 09
–
Morgen
5 Kl. 10
–
Formiddag
6 Kl. 11
–
Formiddag
7 Kl. 12
–
Midt på dagen
8 Kl. 13
–
Eftermiddag
9 Kl. 14
–
Eftermiddag
10 Kl. 15
–
Eftermiddag
11 Kl. 16
–
Eftermiddag
12 Kl. 17
–
Eftermiddag
13 Kl. 18
–
Aften
14 Kl. 19
–
Aften
15 Kl. 20
–
Aften
16 Kl. 21
–
Aften
17 Kl. 22
–
Aften
18 Kl. 23
–
Aften
19 Kl. 24
–
Midnat
20 Kl. 01
–
Nat
21 Kl. 02
–
Nat
22 Kl. 03
–
Nat
23 Kl. 04
–
Nat
24 Kl. 05
–
Nat
Var du påvirket af alkohol eller andet?
1 Ja, lidt påvirket af alkohol
2 Ja, meget påvirket af alkohol
3 Ja, påvirket af alkohol
4 ja, Påvirket af andet
5 Nej
Kan du give en nærmere beskrivelse af voldsudøveren/den mest aktive i volden - var det en mand
eller en kvinde?
1 Mand
2 Kvinde
Hvor gammel var denne person?
1 Under 15 år
2 15-24 år
3 25-39 år
4 40-64 år
5 65 år og derover
Kendte du denne person?
1 Ja
2 Nej, overhovedet ikke
126
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Hvem var det?
1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste
2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets op-
hør
3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør
4 Barn/barnebarn/stedbarn
5 Forældre/bedsteforældre
6 Andet familiemedlem
7 (Tidligere) ven/kammerat
8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer
9 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer
10 Person i afhængighedsforhold
11 Anden person
Var personen påvirket af alkohol eller andet?
1 Ja, lidt påvirket af alkohol
2 Ja, meget påvirket af alkohol
3 Ja, påvirket af alkohol
4 ja, Påvirket af andet
5 Nej
Blev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet?
1 Ja
2 Nej
Blev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli
2009)
1 Brugt mod mig
2 Alene truet med det
3 Begge dele (både truet og brugt)
Blev der anvendt skydevåben?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt kniv?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)
1 Ja
2 Nej
127
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0128.png
Alt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Var
den..:?
1 Meget alvorlig
2 Ret alvorlig
3 Ikke særlig alvorlig
Synes du hændelsen var..:
1 En kriminel handling
2 En forkert, men ikke kriminel handling
3 Bare noget der sker
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?
Med racistisk menes, at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?
Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi ger-
ningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
Har du anmeldt volden til politiet?
1 Ja
2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde
3 Nej
Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?: _________________________________
Fik politiet fat i voldsudøveren?
1 Ja
2 Nej
Hvor mange gange har du været udsat for trusler i de sidste 12 måneder?
Antal: __
Sidste gang du var udsat for trusler, var det under udførelse af dit arbejde?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt våben/redskaber da du blev udsat for trusler?
1 Ja
2 Nej
Blev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli
2009)
1 Brugt mod mig
2 Alene truet med det
3 Begge dele (både truet og brugt)
128
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Blev der anvendt skydevåben?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt kniv?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)
1 Ja
2 Nej
Alt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Var
den..:?
1 Meget alvorlig
2 Ret alvorlig
3 Ikke særlig alvorlig
Synes du hændelsen var..:
1 En kriminel handling
2 En forkert, men ikke kriminel handling
3 Bare noget der sker
Har du anmeldt truslerne til politiet?
1 Ja
2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde
3 Nej
Hvorfor har du ikke anmeldt truslerne til politiet?: ________________________
Fik politiet fat i den eller dem der fremsatte truslerne?
(INTERVIEWER: Mindst 1 af dem der fremsatte truslerne)
1 Ja
2 Nej
Er der - så vidt du ved - inden for de sidste 12 måneder nogen, der har stjålet eller forsøgt at stjæle
penge eller ting, som tilhørte dig?
1 Ja
2 Nej
[Til intervieweren: Hvis nej til ovenstående]
Jeg vil gerne høre specifikt om indbrud i private hjem: Er der
–
så vidt du ved
–
inden for de sidste
12 måneder nogen, der har brudt ind eller forsøgt at bryde ind i dit hjem? Her tænkes kun på dine
stuer osv., men ikke på udhus, garage, loft og kælder.
1 Ja
2 Nej
129
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0130.png
Hvor mange gange har du været udsat for det?
Antal: __
Anmeldte du tyveriet til politiet?
[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]
1 Ja
2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde
3 Nej
Omtrent hvor meget blev der stjålet for?
[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne. Ingenting - kun et
forsøg på tyveri]
Beløb: ______
[Til dem, der har sagt ja til tyveri]
Hvilke af dine ejendele blev udsat for tyveri eller forsøg på tyveri (sidste gang)?
1 Intet. Det var kun forsøg
2 Bil
3 Motorcykel
4 Knallert
5 Cykel
6 Båd/skib
7 Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor
8 Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl
9 Noget fra/på min arbejdsplads
10 Noget fra mit sommerhus/fritidshus
11 Noget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)
12 Andet
Hvilket andet?:______________________________________________
[Til intervieweren: Hvis ovenstående svar er 7]
Skete tyveriet eller forsøget herpå ved, at der blev brudt ind i dit hjem, eller var det gæster eller
andre, som var blevet lukke ind, der gjorde det?
1 Det skete ved indbrud eller forsøg herpå
2 Det var gæster/nogen der var lukket ind
Drejede det sig om et forsøg på at bryde ind i dit hjem? (Der hvor du bor, og ikke i dit udhus, ga-
rage, loft eller kælder)
1 Ja
2 Nej
[Til intervieweren: Hvis flere tyverier og svaret på ovenstående ikke er 7]
Er der nogen af de andre tyverier (eller: ’det andet’ hvis alene 2), du har været udsat for
inden for de
seneste 12 måneder, der skete ved, at der blev brudt ind i eller forsøgt at bryde i dit hjem?
1 Ja
2 Nej
[Til intervieweren: hvis man har haft indbrud i eget hjem sidst eller i et af de evt. tidligere indbrud]
Omtrent hvor meget blev der stjålet for ved indbruddet?
Beløb: ______
130
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Anmeldte du det til forsikringsselskab? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)
1 Ja
2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det
3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning
4 Nej, for jeg har en tyveriforsikring
Fik du det stjålne tilbage eller erstattet? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)
1 Jeg fik det hele ubeskåret tilbage
2 Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis) for resten (Stilles kun hvis ja på ovenstå-
ende spørgsmål)
3 Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis) (Stilles kun hvis ja på ovenstående
spørgsmål)
4 Jeg fik intet tilbage og heller ikke erstatning (Stilles kun hvis ja på ovenstående spørgsmål)
5 Jeg fik noget tilbage (Stilles kun hvis Nej på ovenstående spørgsmål)
6 Jeg fik ikke noget tilbage eller nogen erstatning (Stilles kun hvis Nej på ovenstående
spørgsmål)
Har du været udsat for hærværk f.eks. rudeknusning, at dine bildæk er blevet skåret op eller at an-
dre ting er blevet ødelagt indenfor de seneste 12 måneder?
1 Ja
2 Nej
Hvor mange gange har du været udsat for det?
Antal: __
Omtrent hvor meget beløb skaderne ved hærværket sig til?
[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]
Beløb: ______
Anmeldte du skaderne til politiet?
[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]
1 Ja
2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde
3 Nej
Hvilke af dine ejendele blev udsat for hærværk (sidste gang)?
1 Bil
2 Motorcykel
3 Knallert
4 Cykel
5 Båd/skib
6 Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor
7 Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl
8 Min arbejdsplads
9 Mit sommerhus/fritidshus
10 Andet
Hvilket andet?:______________________________________________
131
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0132.png
Anmeldte du det til forsikringsselskab?
1 Ja
2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det
3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning
4 Nej, for jeg har en forsikring, der dækker hærværk.
Fik du det ødelagte erstattet?
1 Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg
2 Jeg fik fuld erstatning
3 Jeg fif delvis erstatning
4 Jeg fik ingen erstatning
Nu vil jeg gerne spørge dig om nogle andre ubehagelige oplevelser, du måske har haft. Kan du for-
tælle mig, om du inden for DE SENESTE 5 ÅR har været udsat for at en mand ved brug af vold el-
ler trusler om vold har FORSØGT at tvinge dig til eller RENT FAKTISK har tvunget dig til samleje?
Forsøg på og tvungne samlejer fra kærester, ægtefæller og andre seksuelle partnere tæller
også med.
1 Ja
2 Nej
Hvor mange gange inden for de sidste 5 år har du været udsat for den slags?
Antal: __
Hvornår skete det?
1 Inden for de seneste 12 måneder
2 Mellem 1 år og 2 år siden
3 Mellem 2 år og 3 år siden
4 Mere end 3 år siden
Var det et forsøg eller blev du rent faktisk tvunget til samleje?
1 Forsøg på samleje
2 Tvunget til samleje
Førte den vold, du har været ude for, til synlige mærker eller skader på kroppen?
1 Ja
2 Nej
Hvilke skader eller mærker medførte det? (beskriv): _________
Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?
1 Ja
2 Nej
Følte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?
1 Ja
2 Nej
132
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Hvor foregik det?
1 Egen bolig
2 I hans bolig
3 Anden privat bolig
4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.
5 På værtshus, cafe, bodega m.m.
6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov
7 Offentligt transportmiddel
8 Andet offentligt tilgængeligt sted
9 Udlandet
10 Andet. Angiv hvor?: ________________________________________________
Var der flere end én, der tvang dig?
1 Ja
2 Nej
Hvor mange personer tvang dig?
1 2 personer
2 3 personer
3 4 personer
4 5 personer eller flere
Skete det til en fest eller i forbindelse med en fest? 'I forbindelse med' betyder at det kan være sket
på vej til og fra, men også efter at være fulgt hjem eller med hjem el.lign.)
1 Ja, til eller i forbindelse med en privat fest
2 Ja, til eller i forbindelse med en tur i byen (restaurant, værtshus, diskotek el.lign.)
3 Nej
Hvilken måned sket det?
1 Januar
2 Februar
3 Marts
4 April
5 Maj
6 Juni
7 Juli
8 August
9 September
10 Oktober
11 November
12 December
Hvilken ugedag skete det på?
1 Mandag
2 Tirsdag
3 Onsdag
4 Torsdag
5 Fredag
6 Lørdag
7 Søndag
8 Hverdag
9 Weekend
133
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Hvilket tidspunkt på døgnet skete det?
1 Kl. 06
–
Morgen
2 Kl. 07
–
Morgen
3 Kl. 08
–
Morgen
4 Kl. 09
–
Morgen
5 Kl. 10
–
Formiddag
6 Kl. 11
–
Formiddag
7 Kl. 12
–
Midt på dagen
8 Kl. 13
–
Eftermiddag
9 Kl. 14
–
Eftermiddag
10 Kl. 15
–
Eftermiddag
11 Kl. 16
–
Eftermiddag
12 Kl. 17
–
Eftermiddag
13 Kl. 18
–
Aften
14 Kl. 19
–
Aften
15 Kl. 20
–
Aften
16 Kl. 21
–
Aften
17 Kl. 22
–
Aften
18 Kl. 23
–
Aften
19 Kl. 24
–
Midnat
20 Kl. 01
–
Nat
21 Kl. 02
–
Nat
22 Kl. 03
–
Nat
23 Kl. 04
–
Nat
24 Kl. 05
–
Nat
Var du påvirket af alkohol eller andet?
1 Ja, lidt påvirket af alkohol
2 Ja, meget påvirket af alkohol
3 Ja, påvirket af alkohol
4 ja, Påvirket af andet
5 Nej
Har den (eller de) der gjorde det, gjort det samme mod dig før?
1 Nej, aldrig
2 Ja, en enkelt gang
3 Ja, to gange
4 Ja, tre eller flere gange
Tror du, at det var tilfældigt, at det lige var dig, det gik udover?
1 Ja, fuldstændig tilfældigt
2 Ikke fuldstændig tilfældigt, men kunne også have været en anden
3 Nej, ikke tilfældigt at det lige var/blev mig
134
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Kan du give en nærmere beskrivelse af ham der gjorde det (den mest aktive)
Hvor gammel var denne person?
1 Under 15 år
2 15-24 år
3 25-39 år
4 40-64 år
5 65 år og derover
Omtrent hvor gammel var du selv, da det skete?
Alder: __________
Kendte du denne person?
1 Ja
2 Nej, overhovedet ikke
Du svarede, at du ikke kendte personen. Betyder det, at I slet ikke har haft kontakt eller samvær
forud for selve overgrebet?
1 Ja, vi har ikke haft kontakt
2 Nej, vi har haft kontakt
Hvor længe varede jeres kontakt eller samvær forud for selve overgrebet? Skriv antal timer:
Timer:_____________
Hvordan mødte I hinanden?
1 På et værtshus, til en fest el. lign.
2 Gennem internettet/dating app
3 Et offentligt tilgængeligt sted (gade, vej, plads, torv, park el. lign.)
4 Andet sted
Hvilket andet sted?
Angiv svar:_____________
Hvem var det?
1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste
2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets op-
hør
3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør
4 Barn/barnebarn/stedbarn
5 Forældre/bedsteforældre
6 Andet familiemedlem
7 (Tidligere) ven/kammerat
8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer
9 En, som man netop har mødt på et værtshus, til en fest el.lign.
10 En, som man netop har mødt gennem internettet
11 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer
12 Person i afhængighedsforhold (fx plejebarn, patient el.lign.)
13 Person man selv var i et afhængighedsforhold til (fx chef, lærer, læge, politimand, taxa-
chauffør el.lign.)
14 Anden person
135
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Var personen påvirket af alkohol eller andet?
1 Ja, lidt påvirket af alkohol
2 Ja, meget påvirket af alkohol
3 Ja, påvirket af alkohol
4 ja, Påvirket af andet
5 Nej
Blev du slået eller sparket eller blev der anvendt anden form for fysisk vold mod dig?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål indtil juni 2009)
1 Ja, anvendt
2 Ja, truet med
3 Nej
Blev du truet med våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål fra juli 2009)
1 Ja, jeg blev truet med våben/redskab - men det blev ved truslen
2 Våben/redskab blev direkte brugt imod mig
3 Nej
Var det skydevåben, der blev anvendt?
1 Ja
2 Nej
Var det kniv?
1 Ja
2 Nej
Var det slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)
1 Ja
2 Nej
Var det andre våben eller redskaber såsom flasker, sten, møbler el.lign.?
1 Ja
2 Nej
Blev der anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller andet som gjorde, at du ikke vidst, hvad der
foregik, eller ikke kunne forsvare dig?
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
Alt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Var
den..:?
1 Meget alvorlig
2 Ret alvorlig
3 Ikke særlig alvorlig
136
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
Synes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med dig selv og dit liv i dag?
1 Ja, i meget høj grad
2 I temmelig høj grad
3 En del
4 Lidt, en lille grad
5 Slet ikke
Synes du hændelsen var..:
1 En kriminel handling
2 En forkert, men ikke kriminel handling
3 Bare noget der sker
Har du anmeldt det til politiet?
1 Ja
2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde
3 Nej
Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?
Vigtigt at dette bliver nøje beskrevet: ________________
Fik politiet fat i ham der gjorde det?
1 Ja
2 Nej
Har du været til undersøgelse på et center for voldtægtsofre eller tilsvarende center?
1 Ja
2 Nej
Har du fortalt om det skete til andre:
Til familie?
1 Ja
2 Nej
Til venner/bekendte?
1 Ja
2 Nej
Til nogen på min arbejdsplads/studie?
1 Ja
2 Nej
Til krisecentre el.lign?
1 Ja
2 Nej
Til læger/behandlere/psykologer/psykiatere (ikke krisecentre)?
1 Ja
2 Nej
137
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0138.png
Til myndigheder/autoriteter uden for politiet, fx skolelærer, socialrådgiver el.lign.?
1 Ja
2 Nej
Har du fortalt det til nogen andre i det hele taget?
1 Nej Ingen
2 Ja, men ingen af de nævnte
Hvad er hovedgrunden til, at du ikke har fortalt det til nogen?
1 Det var ikke så alvorligt
2 Følte skyld/skam/flov/pinligt
3 Bange for hævn/angst
4 For at beskytte ham der gjorde det
5 Ingen ville tro mig
6 Andet
Hvilken anden grund?: _______________________________________
Var der nogen der opdagede det eller fortalte du det til nogen umiddelbart efter, at det var sket?
1 Ja, nogen opdagede det/fortalte det umiddelbart efter (inden for 24 timer) til nogen?
2 Nej, fortalte det første senere eller det blev først opdaget af andre senere (mere end 24 ti-
mer efter)
Hvad var det for et arbejde du havde, da du blev udsat for vold eller trusler om vold (eller voldtægt)
under udførelse af dit arbejde?
1 Arbejder med særligt belastede klienter (fx demente, unge på døgninstitution, psykisk syge)
2 Har kontrol-/overvågningsarbejde (fx politibetjent, dørvogter, p-vagt, billetkontrollør)
3 Arbejder med transport af mennesker (fx buschauffør, taxachauffør)
4 Har anden form for risikobetonet arbejde:
Hvilket?:_____________________________
5 Har ikke et særligt risikobetonet arbejde:
Hvilket?:_____________________________
138
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0139.png
11.
BILAGSTABELLER
Bilagstabel 3.1. Tyveriofre fordelt efter alder, 2005-2017. pct.
16-24 år
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
21 %
24 %
15 %
16 %
14 %
17 %
17 %
18 %
16 %
16 %
12 %
12 %
12 %
25-39 år
14 %
14 %
12 %
14 %
14 %
14 %
14 %
14 %
12 %
10 %
11 %
14 %
11 %
40-74 år
10 %
9%
10 %
10 %
8%
10 %
10 %
9%
9%
9%
8%
9%
9%
Alle
13 %
12 %
11 %
12 %
11 %
12 %
12 %
12 %
11 %
10 %
10 %
11 %
10 %
Bilagstabel 3.2. Andelen af tyverier, der er blevet politianmeldt, fordelt efter alder, 2005-2017, pct.
16-24 år
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
53 %
48 %
45 %
32 %
51 %
45 %
52 %
52 %
51 %
42 %
44 %
48 %
35 %
25-39 år
62 %
63 %
67 %
65 %
70 %
64 %
67 %
62 %
55 %
60 %
60 %
53 %
48 %
40-74 år
75 %
72 %
64 %
72 %
71 %
71 %
69 %
67 %
62 %
64 %
62 %
59 %
59 %
Alle
66 %
63 %
62 %
62 %
67 %
63 %
64 %
62 %
58 %
58 %
58 %
55 %
51 %
139
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0140.png
Bilagstabel 3.3. Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader ved de tyverier danskere
mellem 16 og 74 år har været udsat for samt efter om tyveriet er anmeldt eller ej, 2017, pct.
Anmeldt i alt
0 - 499 kr.
500 - 2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
Over 10.000 kr.
I alt
28 %
19 %
7%
17 %
29 %
100 %
Anmeldt af ofret
selv
25 %
19 %
8%
17 %
31 %
100 %
Ikke-anmeldt
59 %
28 %
6%
5%
2%
100 %
Alle
42 %
23 %
7%
12 %
17 %
100 %
Bilagstabel 3.4. Tyveriofre fordelt efter evt. anmeldelse til forsikringsselskab, 2017, pct.
Andel
Ja
Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det
Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning
Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring
I alt
41 %
12 %
31 %
15 %
100 %
Bilagstabel 3.5. Tyverier fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader ved tyverierne samt efter,
om de er anmeldt og ikke anmeldt til et forsikringsselskab, 2017, pct.
Anmeldt til forsikringen
0 - 499 kr.
500
–
2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
Over 10.000 kr.
I alt
18 %
18 %
8%
20 %
37 %
100 %
Ikke anmeldt til forsikringen
57 %
28 %
6%
6%
4%
100 %
Alle
41 %
23 %
7%
12 %
17 %
100 %
140
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0141.png
Bilagstabel 3.6. Resultat af regressionsanalyse vedrørende anmeldelsestilbøjelighed for tyveri, 2009-
17 (n=6.135). Startmodel.
Andel
ofre,
som
har an-
meldt
hæn-
delsen,
i pct.
61,2 %
63,9 %
67,1 %
60,1 %
67,1 %
68 %
71,1 %
50,2 %
69,6 %
80,9 %
92 %
67,2 %
95 pct. konfidensin-
terval for OR
Parameterestimat
Signifikansniveau
OR
Nedre
Øvre
Variabel
Mænd
25-39 år
Over 39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på
mere end 550.000
Stjålet for værdi af 499-
2.999 kr.
Stjålet for værdi af
3.000-4.999 kr.
Stjålet for værdi af
5.000-9.999 kr.
Stjålet for værdi af
10.000 kr. eller mere
Har eller har ikke for-
sikring
-0,309
0,164
0,114
0,045
0,140
0,199
0,186
0,796
1,574
2,235
3,127
1,282
0,000
0,001
0,000
0,641
0,220
0,067
0,165
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,734
1,178
1,121
1,046
1,150
1,220
1,205
2,217
4,825
9,347
22,806
3,605
0,650
1,071
1,054
0,865
0,920
0,986
0,926
1,908
3,958
7,630
18,387
2,988
0,830
1,297
1,193
1,265
1,439
1,508
1,566
2,575
5,880
11,452
28,287
4,349
Bilagstabel 3.7. Resultat af regressionsanalyse vedrørende anmeldelsestilbøjelighed for tyveri, 2009-
17 (n=6.135). Slutmodel.
Variabel
Andel ofre,
som har an-
meldt hæn-
delsen, i pct.
61,2 %
63,9 %
67,1 %
50,2 %
69,6 %
80,9 %
92 %
67,2 %
Parameterestimat
Signifikansniveau
OR
95 pct. konfidensin-
terval for OR
Nedre
-0,289
0,209
0,148
0,797
1,578
2,243
3,138
1,307
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,749
1,232
1,160
2,218
4,845
9,420
23,058
3,693
0,665
1,132
1,102
1,910
3,976
7,694
18,597
3,066
Øvre
0,845
1,340
1,221
2,576
5,903
11,533
28,588
4,449
Mænd
25-39 år
Over 39 år
Stjålet for værdi
af 499-2.999 kr.
Stjålet for værdi
af 3.000-4.999 kr.
Stjålet for værdi
af 5.000-9.999 kr.
Stjålet for værdi
af 10.000 kr. eller
mere
Har eller har ikke
forsikring
141
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0142.png
Bilagstabel 3.8. Ofre for indbrud fordelt efter indkomst, 2012-2017, pct.
Indkomst
0-99.999 kr.
100.000-239.999 kr.
240.000-324.999 kr.
325.000-549.999 kr.
550.000 kr. eller mere
I alt
Andel ofre i indkomstgruppen
5,0 %
4,0 %
3,8 %
4,4 %
6,1 %
4,5 %
Fordeling af ofre
19 %
23 %
15 %
28 %
14 %
100 %
Bilagstabel 3.9. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tyveri, 2014-17 (n=16.958). Startmodel.
Variabel
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på 100.000-
239.999
Har en indkomst på 240.000-
324.999
Har en indkomst på 325.000-
549.999
Har en indkomst på mere end
550.000
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Uden for arbejdsmarkedet i
øvrigt
Anden herkomst end dansk
Er ugentligt eller oftere hjem-
mefra om aftenen
Går ugentligt eller oftere ud
for at more sig
Ejerskab over to biler, som-
merhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
Andel ofre
i pct.
11,3 %
14,2 %
12,7 %
10,2 %
9,9 %
10,1 %
12,6 %
11,7 %
14,0 %
8,9 %
12,7 %
15,8 %
10,0 %
6,5 %
15,8 %
9,6 %
9,8 %
11,1 %
12,5 %
12,6 %
12,8 %
10,4 %
15,8 %
Parameter-
estimat
0,069
0,041
0,103
0,031
0,021
-0,013
0,151
0,084
0,269
-0,175
0,041
0,348
-0,039
-0,413
0,103
-0,123
-0,094
0,040
0,151
0,221
0,150
-0,074
0,450
Signifikansni-
veau
0,192
0,705
0,001
0,715
0,836
0,891
0,188
0,211
0,014
0,021
0,711
0,001
0,716
0,000
0,395
0,158
0,390
0,855
0,055
0,000
0,009
0,265
0,000
OR
1,071
1,041
1,108
1,031
1,021
0,987
1,163
1,087
1,308
0,839
1,042
1,416
0,961
0,662
1,108
0,884
0,910
1,041
1,162
1,247
1,161
0,929
1,568
95 pct. konfidensin-
terval for OR
Nedre
0,966
0,844
1,041
0,875
0,839
0,814
0,929
0,953
1,057
0,723
0,837
1,144
0,777
0,535
0,874
0,746
0,735
0,676
0,997
1,116
1,037
0,816
1,309
Øvre
1,188
1,284
1,180
1,216
1,243
1,196
1,455
1,240
1,620
0,974
1,297
1,753
1,189
0,819
1,405
1,049
1,128
1,603
1,356
1,394
1,300
1,058
1,880
142
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0143.png
Bilagstabel 3.10. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tyveri, 2014-17 (n=16.958). Slutmo-
del.
Variabel
25-39 år
Har en indkomst
på mere end
550.000
Enlig med børn
Par uden børn
Studerende
Pensionist
Anden herkomst
end dansk
Er ugentligt eller
oftere hjemmefra
om aftenen
Går ugentligt eller
oftere ud for at
more sig
Ejer butik eller
virksomhed
Andel ofre i
pct.
12,7 %
12,6 %
14,0 %
8,9 %
15,8 %
6,5 %
12,5 %
12,6 %
Parameter-
estimat
0,100
0,160
0,234
-0,206
0,429
-0,350
0,159
0,230
Signifikans-
niveau
0,000
0,040
0,024
0,003
0,000
0,000
0,038
0,000
OR
1,105
1,173
1,263
0,814
1,535
0,705
1,172
1,259
95 pct. konfidensin-
terval for OR
Nedre
1,045
1,007
1,031
0,708
1,342
0,589
1,009
1,128
Øvre
1,169
1,366
1,549
0,934
1,756
0,843
1,362
1,405
12,8 %
15,8 %
0,163
0,498
0,004
0,000
1,177
1,646
1,054
1,429
1,315
1,897
143
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0144.png
Bilagstabel 3.11. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for indbrud, 2014-17 (n=16.984). Start-
model.
Variabel
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på
mere end 550.000
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig er-
hvervsdrivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Uden for erhverv i
øvrigt
Anden herkomst end
dansk
Er ugentligt eller of-
tere hjemmefra om
aftenen
Går ugentligt eller of-
tere ud for at more
sig
Ejerskab over to bi-
ler, sommerhus
og/eller båd
Ejer butik eller virk-
somhed
Andel ofre
i pct.
3,6 %
3,3 %
3,6 %
3,1 %
2,7 %
3,5 %
4,7 %
3,0 %
4,2 %
2,7 %
3,7 %
3,7 %
3,4 %
3,5 %
4,4 %
2,9 %
3,0 %
3,0 %
4,1 %
3,8 %
Parameteresti-
mat
0,036
-0,278
0,018
-0,304
-0,391
-0,159
0,050
-0,329
0,082
-0,411
-0,116
0,163
0,118
0,216
0,053
-0,154
-0,045
-0,305
0,186
0,203
Signifikans-
niveau
0,687
0,162
0,747
0,035
0,022
0,322
0,786
0,005
0,659
0,001
0,546
0,412
0,514
0,180
0,802
0,304
0,810
0,463
0,155
0,030
OR
1,036
0,757
1,018
0,738
0,676
0,853
1,052
0,719
1,085
0,663
0,890
1,177
1,125
1,241
1,055
0,857
0,956
0,737
1,205
1,225
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
0,871
0,513
0,914
0,555
0,483
0,623
0,730
0,572
0,754
0,516
0,610
0,797
0,790
0,905
0,696
0,639
0,664
0,326
0,932
1,020
Øvre
1,233
1,118
1,133
0,979
0,946
1,169
1,514
0,906
1,562
0,853
1,299
1,739
1,600
1,702
1,598
1,150
1,378
1,665
1,558
1,471
3,6 %
0,039
0,688
1,040
0,860
1,256
3,8 %
4,3 %
0,017
0,126
0,874
0,440
1,017
1,134
0,825
0,824
1,253
1,560
144
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0145.png
Bilagstabel 3.12. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for indbrud, 2014-17 (n=16.984). Slutmo-
del.
Variabel
16-24 år
Har en indkomst
på 100.000-
239.999
Har en indkomst
på 240.000-
324.999
Har en indkomst
på 325.000-
549.999
Enlig uden børn
Par uden børn
Er ugentligt eller
oftere hjemmefra
om aftenen
Andel ofre i
pct.
3,3 %
3,1 %
Parameter-
estimat
-0,266
-0,297
Signifikansni-
veau
0,048
0,012
OR
0,766
0,743
95 pct. konfidensin-
terval for OR
Nedre
0,588
0,589
Øvre
0,998
0,938
2,7 %
-0,481
0,000
0,618
0,472
0,810
3,5 %
3,0 %
2,7 %
3,8 %
-0,255
-0,307
-0,381
0,215
0,020
0,004
0,002
0,012
0,775
0,736
0,683
1,240
0,625
0,596
0,536
1,048
0,961
0,908
0,871
1,468
Bilagstabel 4.1. Ofre for hærværk fordelt efter alder, 2005-2017, pct.
16-24 år
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
13 %
9%
10 %
14 %
4%
7%
7%
6%
5%
5%
5%
5%
6%
25-39 år
9%
8%
7%
10 %
6%
7%
7%
5%
6%
7%
6%
5%
5%
40-74 år
6%
6%
5%
7%
5%
5%
5%
4%
4%
4%
4%
4%
4%
Alle
8%
7%
7%
9%
5%
6%
6%
5%
5%
5%
4%
4%
4%
145
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0146.png
Bilagstabel 4.2. Andelen af hærværk, der er blevet politianmeldt af ofret selv, fordelt efter alder,
2005-2017, pct.
16-24 år
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
30 %
54 %
52 %
24 %
31 %
29 %
36 %
29 %
24 %
39 %
32 %
24 %
28 %
25-39 år
48 %
34 %
38 %
52 %
35 %
43 %
40 %
34 %
31 %
35 %
34 %
32 %
26 %
40-74 år
53 %
55 %
54 %
50 %
48 %
51 %
46 %
43 %
43 %
48 %
43 %
40 %
49 %
Alle
47 %
49 %
48 %
45 %
42 %
44 %
42 %
38 %
35 %
42 %
38 %
35 %
38 %
Bilagstabel 4.3. Andelen af hærværk, der er anmeldt og ikke anmeldt til politiet, fordelt efter de umid-
delbare økonomiske skader, 2012-2017, pct.
Anmeldt i alt
0 - 499 kr.
500 - 2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
Over 10.000 kr.
I alt
8%
27 %
16 %
19 %
31 %
100 %
Anmeldt af ofret
selv
6%
27 %
16 %
19 %
32 %
100 %
Ikke-anmeldt
25 %
44 %
10 %
11 %
9%
100 %
Alle
18 %
37 %
13 %
15 %
18 %
100 %
Bilagstabel 4.4. Ofre for hærværk fordelt efter om hærværket er anmeldt til et forsikringsselskab,
2017, pct.
Andel
Ja
Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det
Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning
Nej, for jeg har ikke en forsikring
I alt
39 %
11 %
35 %
14 %
100 %
146
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0147.png
Bilagstabel 4.5. Ofre for hærværk fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader ved hærværk og
efter, om hærværket er anmeldt eller ikke anmeldt til forsikringen, 2012-2017, pct.
Anmeldt til forsikringen
0 - 499 kr.
500 - 2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
10.000 kr. eller mere
Alle
4%
23 %
16 %
21 %
36 %
100 %
Ikke anmeldt til forsikringen
26 %
45 %
10 %
10 %
8%
100 %
Alle
18 %
37 %
13 %
15 %
18 %
100 %
Bilagstabel 4.6. Resultat af regressionsanalyse vedrørende anmeldelsestilbøjelighed for hærværk,
2009-17 (n=2.458). Startmodel.
Andel
ofre,
som
har an-
meldt
hæn-
delsen,
i pct.
35,7 %
35,6 %
46,5 %
36,7 %
39,8 %
44,6 %
47,5 %
30,9 %
50,5 %
51,1 %
67,8 %
43,7 %
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Parameterestimat
Signifikansniveau
OR
Nedre
Øvre
Variabel
Mænd
25-39 år
Over 39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på
mere end 550.000
Hærværk beløbet til
499-2.999 kr.
Hærværk beløbet til
3.000-4.999 kr.
Hærværk beløbet til
5.000-9.999 kr.
Hærværk beløbet til
10.000 kr. eller mere
Har eller har ikke for-
sikring
-0,556
0,005
0,093
-0,052
-0,125
0,071
0,049
1,245
1,992
2,015
2,718
0,807
0,000
0,950
0,061
0,748
0,475
0,671
0,802
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,574
1,005
1,098
0,949
0,883
1,073
1,050
3,473
7,331
7,500
15,144
2,242
0,480
0,862
0,996
0,691
0,627
0,774
0,719
2,488
5,031
5,179
10,561
1,689
0,686
1,171
1,210
1,305
1,243
1,489
1,533
4,848
10,682
10,860
21,714
2,976
147
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0148.png
Bilagstabel 4.7. Resultat af regressionsanalyse vedrørende anmeldelsestilbøjelighed for hærværk,
2009-17 (n=2.458). Slutmodel.
Variabel
Andel ofre,
som har
anmeldt
hændelsen,
i pct.
35,7 %
46,5 %
30,9 %
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Parameterestimat
Signifikansniveau
OR
Nedre
-0,535
0,095
1,241
0,000
0,001
0,000
0,586
1,100
3,459
0,492
1,037
2,482
Øvre
0,698
1,166
4,820
Mænd
Over 39 år
Hærværk belø-
bet til 499-2.999
kr.
Hærværk belø-
bet til 3.000-
4.999 kr.
Hærværk belø-
bet til 5.000-
9.999 kr.
Hærværk belø-
bet til 10.000 kr.
eller mere
Har eller har
ikke forsikring
50,5 %
2,000
0,000
7,391
5,088
10,737
51,1 %
2,023
0,000
7,560
5,235
10,918
67,8 %
43,7 %
2,724
0,812
0,000
0,000
15,245
2,253
10,664
1,700
21,792
2,985
148
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0149.png
Bilagstabel 4.8. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for hærværk, 2014-17 (n=16.978). Start-
model.
Variabel
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på
mere end 550.000
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervs-
drivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Uden for arbejdsmar-
kedet i øvrigt
Anden herkomst end
dansk
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Går ugentligt eller of-
tere ud for at more
sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller
båd
Ejer butik eller virk-
somhed
Andel ofre i
pct.
5,3 %
5,2 %
6,0 %
4,0 %
4,5 %
4,7 %
5,6 %
4,7 %
5,5 %
5,1 %
4,8 %
6,1 %
4,2 %
2,8 %
5,8 %
4,8 %
4,5 %
3,8 %
5,2 %
5,0 %
5,3 %
Parameter-
estimat
0,278
0,022
0,165
-0,036
0,152
0,168
0,337
0,104
0,292
0,223
0,050
0,379
0,055
-0,309
0,096
0,035
0,004
-0,064
0,087
-0,006
0,167
Signifikans-
niveau
0,000
0,889
0,000
0,780
0,306
0,248
0,046
0,304
0,076
0,030
0,771
0,018
0,729
0,054
0,604
0,773
0,981
0,859
0,451
0,947
0,048
OR
1,321
1,022
1,179
0,965
1,164
1,182
1,401
1,109
1,339
1,250
1,051
1,461
1,057
0,734
1,101
1,036
1,004
0,938
1,091
0,994
1,182
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
1,131
0,748
1,078
0,751
0,870
0,890
1,006
0,910
0,970
1,021
0,752
1,067
0,773
0,536
0,765
0,816
0,739
0,465
0,870
0,845
1,001
Øvre
1,541
1,397
1,290
1,240
1,556
1,571
1,950
1,351
1,848
1,531
1,470
2,000
1,446
1,005
1,585
1,314
1,363
1,895
1,370
1,170
1,395
4,4 %
5,7 %
-0,096
0,181
0,320
0,204
0,908
1,198
0,751
0,906
1,098
1,584
149
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0150.png
Bilagstabel 4.9. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for hærværk, 2014-17 (n=16.978). Slutmo-
del.
Variabel
Mænd
25-39 år
Studerende
Pensionist
Går ugentligt eller of-
tere ud for at more sig
Andel ofre i
pct.
5,3 %
6,0 %
6,1 %
2,8 %
5,3 %
Parameter-
estimat
0,316
0,159
0,248
-0,410
0,186
Signifikans-
niveau
0,000
0,000
0,013
0,002
0,015
OR
1,372
1,172
1,282
0,664
1,205
95 pct. konfidensin-
terval for OR
Nedre
1,184
1,083
1,053
0,511
1,038
Øvre
1,591
1,269
1,561
0,861
1,399
Bilagstabel 5.1. Antal gange 16-74-årige i Danmark har oplevet sig udsat for vold inden for det sene-
ste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96, 2005-2017, pct.
59
Antal gange
udsat
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
1995-2017
1 gang
74 %
69 %
66 %
65 %
75 %
72 %
71 %
61 %
62 %
60 %
64 %
55 %
62 %
59 %
63 %
66 %
2 gange
15 %
16 %
20 %
21 %
12 %
19 %
13 %
20 %
19 %
18 %
15 %
21 %
14 %
18 %
12 %
17 %
Mere end 2
gange
11 %
15 %
14 %
14 %
13 %
9%
16 %
19 %
19 %
21 %
20 %
23 %
22 %
22 %
25 %
17 %
Alle
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Gennemsnitligt an-
tal gange udsat pr.
voldsoffer
1,8
2,0
2,0
2,2
1,7
1,8
1,9
2,5
2,4
2,6
2,3
2,4
2,9
2,5
2,5
2,2
Ved beregning af gennemsnittet er det maksimale antal årlige voldstilfælde sat til 20. Det indebærer, at personer, der
har svaret ”mange gange” og lignende, registreres
ligeledes med 20 tilfælde af vold.
59
150
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0151.png
Bilagstabel 5.2. Procent af befolkningen, der har oplevet sig udsat for vold det seneste år forud for
interviewtidspunktet, 2005-2017, pct.
Antal gange
udsat
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
1 gang
1,1 %
1,0 %
1,4 %
1,5 %
1,0 %
0,9 %
1,0 %
0,9 %
0,9 %
0,7 %
0,8 %
1,0 %
0,9 %
2 gange
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,3 %
0,3 %
0,3 %
0,2 %
0,3 %
0,2 %
Mere end 2 gange
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,2 %
0,3 %
0,3 %
0,3 %
0,3 %
0,4 %
0,4 %
Bilagstabel 5.3. Ofre for vold fordelt efter køn, 1995-96, 2005-2017, pct.
Mand
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2,2 %
2,1 %
2,1 %
2,1 %
2,4 %
2,4 %
1,5 %
1,7 %
2,1 %
2,0 %
1,7 %
1,4 %
1,7 %
2,1 %
1,8 %
Kvinde
1,2 %
1,2 %
1,4 %
1,2 %
1,2 %
1,6 %
1,2 %
1,2 %
1,2 %
1,1 %
1,1 %
1,2 %
1,0 %
1,3 %
1,3 %
151
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0152.png
Bilagstabel 5.4. Kønsfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-96 og 2005-2017, pct.
Gerningsperson
Mand
Mand
1995
Kvinde
Mand
1996
Kvinde
Mand
2005
Kvinde
Mand
2006
Kvinde
Mand
2007
Kvinde
Mand
2008
Kvinde
Mand
2009
Kvinde
Mand
2010
Kvinde
Mand
2011
Kvinde
Mand
2012
Kvinde
Mand
2013
Kvinde
Mand
2014
Kvinde
Mand
2015
Kvinde
2016
Mand
Kvinde
Mand
2017
Kvinde
7%
54 %
5%
57 %
2%
7%
23 %
14 %
34 %
7%
7%
57 %
7%
29 %
4%
47 %
6%
39 %
3%
57 %
7%
32 %
4%
61 %
6%
29 %
2%
59 %
12 %
31 %
2%
57 %
6%
29 %
2%
54 %
7%
38 %
0%
59 %
6%
32 %
2%
66 %
5%
28 %
2%
63 %
8%
30 %
1%
60 %
7%
30 %
1%
64 %
6%
29 %
64 %
Offer
Kvinde
30 %
152
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0153.png
Bilagstabel 5.5. Procent i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat for vold seneste år forud
for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-2017, pct.
60
16-24 år
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
4,6 %
4,9 %
5,2 %
4,8 %
6,3 %
6,1 %
3,4 %
4,1 %
4,0 %
4,2 %
3,9 %
3,2 %
3,0 %
3,0 %
3,0 %
25-39 år
1,7 %
1,7 %
1,8 %
2,0 %
1,9 %
2,4 %
1,8 %
1,1 %
2,0 %
1,6 %
1,5 %
1,4 %
1,5 %
2,1 %
2,3 %
40-74 år
0,8 %
0,7 %
0,9 %
0,7 %
0,8 %
0,9 %
0,7 %
0,9 %
0,9 %
0,8 %
0,7 %
0,8 %
0,8 %
1,1 %
0,9 %
Grundet ændringer i omkodningspraksis varierer de her oplyste procenttal fra 2015 en smule fra de procenttal, der blev
oplyst i rapporten udgivet i september 2016.
60
153
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0154.png
Bilagstabel 5.6. Procent mænd og kvinder i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat for vold
seneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-2017, pct.
16-24 år
Mand
1995
Kvinde
Mand
1996
Kvinde
Mand
2005
Kvinde
Mand
2006
Kvinde
Mand
2007
Kvinde
Mand
2008
Kvinde
Mand
2009
Kvinde
Mand
2010
Kvinde
Mand
2011
Kvinde
Mand
2012
Kvinde
Mand
2013
Kvinde
Mand
2014
Kvinde
Mand
2015
Kvinde
Mand
2016
Kvinde
Mand
2017
Kvinde
2,3 %
1,9 %
0,8 %
2,5 %
3,7 %
1,8 %
2,7 %
0,8 %
1,0 %
2,5 %
3,4 %
1,8 %
2,6 %
0,8 %
1,5 %
3,1 %
4,0 %
1,1 %
2,0 %
0,8 %
0,9 %
2,9 %
3,3 %
1,0 %
1,8 %
0,7 %
0,8 %
2,8 %
4,8 %
1,3 %
2,0 %
0,6 %
0,8 %
1,9 %
5,4 %
1,9 %
2,0 %
0,8 %
1,0 %
2,5 %
6,0 %
1,0 %
2,1 %
0,9 %
0,9 %
2,6 %
5,7 %
1,7 %
1,1 %
0,7 %
0,9 %
3,6 %
4,3 %
2,0 %
1,9 %
1,0 %
0,6 %
3,8 %
8,4 %
1,3 %
2,8 %
0,6 %
0,8 %
2,5 %
8,7 %
1,6 %
2,5 %
0,7 %
1,0 %
3,9 %
7,1 %
1,4 %
2,4 %
0,8 %
0,7 %
2,5 %
6,5 %
1,5 %
2,2 %
0,7 %
1,1 %
2,6 %
7,1 %
1,4 %
1,9 %
0,7 %
0,7 %
6,7 %
25-39 år
1,9 %
40-74 år
0,9 %
154
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0155.png
Bilagstabel 5.7. Aldersfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-96 og 2005-2017, pct.
61
Offer
16-24 år
1995
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
1996
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2005
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2006
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2007
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2008
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2009
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2010
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2011
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2012
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2013
25-39 år
Over 39 år
61
Gerningsperson
Under 24 år
34 %
9%
9%
29 %
12 %
6%
31 %
8%
5%
29 %
12 %
8%
32 %
8%
10 %
31 %
9%
10 %
22 %
15 %
9%
33 %
5%
18 %
27 %
11 %
14 %
30 %
10 %
10 %
24 %
9%
11 %
7%
13 %
15 %
9%
11 %
11 %
12 %
13 %
9%
7%
17 %
9%
10 %
16 %
11 %
7%
10 %
8%
10 %
9%
10 %
12 %
9%
9%
14 %
10 %
8%
25-39 år
62
12 %
20 %
14 %
18 %
18 %
14 %
1%
7%
11 %
3%
8%
8%
2%
4%
7%
1%
6%
8%
3%
3%
8%
2%
4%
12 %
2%
8%
6%
2%
7%
10 %
3%
4%
11 %
Over 39 år
Grundet ændringer i omkodningspraksis varierer de her oplyste procenttal fra 2015 en smule fra de procenttal, der blev
oplyst i forrige års rapport udgivet i september 2016.
62
I 1995-96 er gerningspersonens alder inddelt i to kategorier og kun op til 64 år.
155
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0156.png
16-24 år
2014
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2015
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2016
25-39 år
Over 39 år
16-24 år
2017
25-39 år
Over 39 år
21 %
9%
10 %
28 %
9%
9%
19 %
12 %
12 %
18 %
13 %
7%
13 %
13 %
12 %
5%
17 %
13 %
7%
16 %
14 %
8%
15 %
15 %
2%
3%
13 %
1%
3%
15 %
2%
4%
15 %
3%
8%
11 %
Bilagstabel 5.8. Ofre for vold, der har medført synlige skader, 1995-1996 og 2005-2017, pct. af be-
folkningen og estimeret antal.
År
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Andel
1,0¨%
0,9 %
0,9 %
0,9 %
1,0 %
1,0 %
0,7 %
0,7 %
0,8 %
0,8 %
0,8 %
0,7 %
0,6 %
0,8 %
0,7 %
95% sikker-
hedsintervaller
(0,8-1,1)
(0,7-1,1)
(0,7-1,1)
(0,7-1,1)
(0,9-1,2)
(0,8-1,2)
(0,5-0,8)
(0,5-0,8)
(0,7-1,0)
(0,7-1,0)
(0,6-0,9)
(0,6-0,9)
(0,4-0,7)
(0,6-0,9)
(0,6-0,9)
Antal ofre
38.000
32.000
35.000
34.000
41.000
40.000
27.000
28.000
34.000
34.000
32.000
30.000
24.000
33.000
30.000
95% sikkerheds-
intervaller
(32.000-44.000)
(26.000-38.000)
(28.000-42.000)
(28.000-41.000)
(34.000-49.000)
(33.000-47.000)
(21.000-33.000)
(22.000-34.000)
(27.000-41.000)
(27.000-41.000)
(25.000-38.000)
(23.000-36.000)
(18.000-30.000)
(26.000-39.000)
(23.000-36.000)
Uvægtet antal ofre for
vold, der har medført syn-
lige skader, i stikprøven
128
95
89
88
94
94
63
72
76
75
75
60
57
76
65
156
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0157.png
Bilagstabel 5.9. Antal aktive gerningspersoner, 1995-96 og 2005-2017, pct.
1 person
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
64 %
70 %
68 %
60 %
57 %
56 %
65 %
62 %
55 %
56 %
64 %
69 %
64 %
66 %
63 %
2 personer
16 %
12 %
10 %
17 %
17 %
14 %
12 %
15 %
16 %
19 %
17 %
15 %
14 %
11 %
15 %
3 personer eller flere
20 %
18 %
21 %
23 %
26 %
30 %
24 %
22 %
29 %
26 %
19 %
16 %
22 %
23 %
22 %
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Bilagstabel 5.10. Ofrets kendskab og relation til gerningspersonen, 1995-96 og 2005-2017, pct.
Helt
ukendt
Nuv.
ægte-
fælle/
samle-
ver
Tidl.
ægte-
fælle
/sam-
lever
Barn/
barne-
barn
Anden
familie
Tidl.
/nuv.
ven/
kamme-
rat
Be-
kendt,
kendt >
24 timer
Be-
kendt,
kendt <
24 timer
Pers. i
af-
hæng-
Anden “kendt”
igheds-
forhold
Alle
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
64 %
60 %
63 %
65 %
67 %
65 %
66 %
63 %
65 %
66 %
66 %
60 %
65 %
71 %
66 %
3%
2%
2%
1%
2%
1%
2%
2%
1%
2%
1%
5%
2%
2%
0%
5%
4%
2%
2%
4%
6%
8%
2%
6%
4%
4%
5%
3%
1%
3%
0%
1%
1%
0%
0%
0%
0%
1%
0%
1%
3%
0%
1%
1%
2%
2%
1%
0%
1%
1%
0%
1%
0%
0%
3%
1%
1%
5%
4%
2%
3%
5%
3%
2%
5%
6%
1%
5%
6%
2%
1%
6%
5%
4%
4%
7%
6%
9%
9%
8%
9%
4%
10 %
6%
6%
4%
9%
2%
2%
5%
3%
3%
2%
1%
0%
0%
1%
1%
0%
1%
1%
0%
1%
1%
1%
3%
6%
5%
4%
2%
1%
2%
1%
2%
2%
1%
3%
1%
2%
2%
10 %
12 %
11 %
14 %
9%
12 %
16 %
13 %
13 %
12 %
18 %
11 %
14 %
14 %
15 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
157
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0158.png
Bilagstabel 5.11. Gerningsstedet 1995-96 og 2005-2017, pct.
Privat bolig
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
14 %
17 %
19 %
13 %
19 %
16 %
17 %
14 %
16 %
17 %
14 %
16 %
17 %
15 %
15 %
Arbejde /ud-
dannelse
12 %
19 %
25 %
26 %
18 %
20 %
15 %
23 %
11 %
11 %
25 %
21 %
18 %
20 %
20 %
Værtshus,
bodega m.v.
23 %
26 %
15 %
16 %
12 %
14 %
14 %
10 %
11 %
19 %
15 %
11 %
10 %
9%
6%
Offentligt
sted
42 %
36 %
36 %
42 %
47 %
46 %
50 %
48 %
48 %
49 %
43 %
44 %
48 %
50 %
54 %
Andet sted
8%
2%
5%
3%
4%
3%
3%
5%
14 %
3%
3%
7%
8%
5%
7%
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
158
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0159.png
Bilagstabel 5.12. Procentfordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-
96 og 2005-2017, pct.
63
Meget påvirket
af alkohol
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
Offer
Gerningsperson
10 %
33 %
14 %
41 %
16 %
26 %
10 %
28 %
15 %
31 %
10 %
24 %
12 %
33 %
10 %
32 %
12 %
24 %
11 %
24 %
14 %
28 %
15 %
25 %
7%
16 %
6%
21 %
8%
13 %
Påvirket af
alkohol
33 %
23 %
30 %
21 %
25 %
19 %
23 %
16 %
28 %
20 %
30 %
27 %
26 %
17 %
30 %
15 %
28 %
24 %
27 %
19 %
30 %
19 %
20 %
22 %
24 %
24 %
33 %
18 %
27 %
19 %
Påvirket af
stoffer
2%
8%
1%
8%
0%
22 %
1%
11 %
0%
13 %
1%
16 %
3%
12 %
0%
6%
2%
12 %
1%
15 %
1%
12 %
3%
13 %
4%
14 %
2%
14 %
2%
20 %
Ikke påvirket
56 %
36 %
55 %
30 %
59 %
34 %
65 %
45 %
56 %
37 %
59 %
33 %
59 %
38 %
61 %
47 %
59 %
40 %
61 %
42 %
54 %
40 %
62 %
39 %
65 %
47 %
60 %
47 %
64 %
48 %
Det bemærkes, at andelen af uoplyste og ved ikke-besvarelser ved spørgsmålet om, hvorvidt gerningspersonen var
påvirket eller ej, er relativ høj, 8 pct. Der må naturligvis være en del voldshændelser, hvor det kan være svært at vide
eller vurdere, om gerningspersonen var påvirket.
63
159
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0160.png
Bilagstabel 5.13. Procentfordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-
96 og 2005-2017.
Offer
Gerningsperson
1995
1996
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Påvirket
Påvirket
34 %
43 %
36 %
27 %
38 %
38 %
38 %
33 %
35 %
33 %
37 %
43 %
32 %
31 %
25 %
Påvirket
Ikke påvirket
8%
5%
4%
6%
4%
4%
4%
6%
5%
6%
6%
8%
3%
9%
7%
Ikke påvirket
Påvirket
30 %
27 %
31 %
28 %
25 %
29 %
23 %
20 %
25 %
25 %
23 %
18 %
22 %
21 %
26 %
Ikke påvirket
Ikke påvirket
28 %
26 %
29 %
39 %
33 %
29 %
35 %
41 %
34 %
35 %
34 %
31 %
44 %
39 %
42 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
I alt
160
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0161.png
Bilagstabel 5.14. Resultat af regressionsanalyse vedrørende anmeldelsestilbøjelighed for vold, 2005-
17 (n=1.927). Startmodel.
Variabel
Mænd
25-39 år
Over 39 år
Kendskab til
gerningsperson
Synlige skader
Anvendelse af
våben/redskab
Påvirkning af
alkohol eller
stoffer
Handling vurde-
ret som meget
alvorlig
Handling vurde-
ret som ret al-
vorlig
Handling vurde-
ret som kriminel
Handling vurde-
ret som forkert,
men ikke krimi-
nel
Gerningsperso-
nens køn
Gerningsperso-
nens alder er
25-39 år
Gerningsperso-
nens alder er
over 39 år
Anmeldel-
sesprocent.
38,4 %
38,1 %
40,5 %
31,6 %
43,5 %
56,4 %
32,9 %
Parameteresti-
mat
-0,011
0,065
0,038
-0,313
0,260
0,530
-0,412
Signifikansniveau
0,923
0,304
0,380
0,005
0,010
0,000
0,000
OR
0,989
1,067
1,039
0,731
1,297
1,699
0,663
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
0,796
0,943
0,954
0,587
1,064
1,334
0,532
Øvre
1,229
1,208
1,131
0,911
1,581
2,165
0,825
54,8 %
0,777
0,000
2,175
1,677
2,822
44 %
55 %
0,622
1,423
0,000
0,000
1,862
4,149
1,469
3,068
2,360
5,609
16,5 %
-0,054
0,759
0,947
0,670
1,339
38,6 %
41,2 %
0,221
0,053
0,199
0,335
1,247
1,055
0,890
0,946
1,748
1,175
30,1 %
-0,057
0,262
0,944
0,854
1,044
161
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0162.png
Bilagstabel 5.15. Resultat af regressionsanalyse vedrørende anmeldelsestilbøjelighed for vold, 2005-
17 (n=1.927). Slutmodel.
Variabel
Anmeldel-
sesprocent.
31,6 %
43,5 %
56,4 %
32,9 %
54,8 %
44 %
55 %
Parameter-
estimat
Signifikansniveau
OR
95 pct. konfidensin-
terval for OR
Nedre
Øvre
Kendskab til ger-
ningsperson
Synlige skader
Anvendelse af vå-
ben/redskab
Påvirkning af al-
kohol eller stoffer
Handling vurderet
som meget alvor-
lig
Handling vurderet
som ret alvorlig
Handling vurderet
som kriminel
-0,352
0,259
0,532
-0,423
0,785
0,618
1,475
0,001
0,010
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,703
1,295
1,703
0,655
2,192
1,856
4,370
0,570
1,063
1,339
0,535
1,700
1,472
3,523
0,867
1,578
2,164
0,802
2,826
2,339
5,419
Bilagstabel 5.16. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for partnervold, 2010-17
(n=68.185). Startmodel.
Variabel
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på
550.000 eller mere
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Går ugentligt eller oftere
ud for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Andel ofre
i pct.
0,0 %
0,1 %
0,1 %
0,1 %
0,1 %
0,1 %
0,0 %
0,2 %
0,5 %
0,0 %
0,1 %
0,1 %
0,1 %
0,0 %
Parameter-
estimat
-1,423
0,876
0,637
0,426
-0,300
0,327
-1,192
1,925
2,683
-0,719
1,234
-0,625
-0,006
-0,075
Signifikans-
niveau
0,000
0,060
0,000
0,308
0,584
0,493
0,321
0,000
0,000
0,394
0,083
0,045
0,985
0,860
OR
0,241
2,401
1,890
1,530
0,741
1,387
0,304
6,853
14,636
0,487
3,434
0,535
0,994
0,928
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
0,121
0,964
1,401
0,675
0,253
0,544
0,029
2,933
6,174
0,093
0,852
0,291
0,545
0,405
Øvre
0,479
5,984
2,551
3,470
2,165
3,535
3,191
16,009
34,693
2,546
13,842
0,985
1,813
2,125
162
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0163.png
Ejer butik eller virksom-
hed
0,1 %
0,902
0,039
2,463
1,045
5,804
Bilagstabel 5.17. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for partnervold, 2010-17
(n=68.185). Slutmodel.
Variabel
Mænd
16-24 år
25-39 år
Enlig uden børn
Enlig med børn
Andre familietyper
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Andel
ofre i pct.
0,0 %
0,1 %
0,1 %
0,2 %
0,5 %
0,1 %
0,1 %
Parameter-
estimat
-1,402
0,784
0,633
2,112
2,852
1,409
-0,629
Signifikans-
niveau
0,000
0,050
0,000
0,000
0,000
0,041
0,026
OR
0,246
2,190
1,884
8,265
17,331
4,092
0,533
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
0,125
0,999
1,402
3,945
7,950
1,062
0,307
Øvre
0,483
4,801
2,532
17,316
37,781
15,771
0,926
163
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0164.png
Bilagstabel 5.18. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på offentligt sted 2014-
2017 (n=33.959). Startmodel.
Variabel
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på
550.000 eller mere
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervsdri-
vende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Udenfor arbejdsmarkedet i
øvrigt
Anden herkomst end dansk
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Går ugentligt eller oftere
ud for at more sig
Ejerskab over to biler, som-
merhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
Andel
ofre i
pct.
1,2 %
2,2 %
1,0 %
0,9 %
0,4 %
0,6 %
0,6 %
1,3 %
1,4 %
0,8 %
1,5 %
1,7 %
1,4 %
0,3 %
0,8 %
0,8 %
1,2 %
1,1 %
1,3 %
1,2 %
1,2 %
0,6 %
1,1 %
Parameter-
estimat
0,873
0,853
0,178
-0,433
-1,067
-0,699
-0,651
0,657
0,734
0,425
0,326
-0,085
0,668
-0,595
-0,222
0,255
0,354
0,208
0,288
0,523
0,197
-0,039
0,649
Signifikans-
niveau
0,000
0,000
0,031
0,010
0,000
0,002
0,021
0,000
0,003
0,023
0,176
0,723
0,004
0,077
0,495
0,251
0,148
0,677
0,083
0,000
0,161
0,831
0,002
OR
2,393
2,347
1,195
0,648
0,344
0,497
0,522
1,929
2,084
1,530
1,385
0,918
1,951
0,551
0,801
1,290
1,425
1,232
1,334
1,687
1,218
0,962
1,914
95 pct. konfidensin-
terval for OR
Nedre
1,820
1,553
1,016
0,466
0,208
0,322
0,300
1,409
1,286
1,062
0,864
0,573
1,231
0,285
0,423
0,835
0,881
0,463
0,963
1,266
0,925
0,676
1,277
Øvre
3,146
3,548
1,405
0,902
0,569
0,767
0,907
2,643
3,376
2,206
2,221
1,470
3,093
1,066
1,516
1,993
2,303
3,278
1,847
2,248
1,604
1,370
2,869
164
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0165.png
Bilagstabel 5.19. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på offentligt sted 2014-
2017 (n=33.959). Slutmodel
Variabel
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på
550.000 eller mere
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Arbejdsløs
Pensionist
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Ejer butik eller virksom-
hed
Andel ofre
i pct.
1,2 %
2,2 %
1,0 %
0,9 %
0,4 %
0,6 %
0,6 %
1,3 %
1,4 %
0,8 %
1,4 %
0,3 %
1,2 %
1,1 %
Parameter-
estimat
0,888
0,875
0,206
-0,440
-1,023
-0,723
-0,754
0,603
0,672
0,367
0,635
-0,675
0,590
0,536
Signifikans-
niveau
0,000
0,000
0,011
0,008
0,000
0,000
0,004
0,000
0,004
0,039
0,001
0,030
0,000
0,003
OR
2,431
2,400
1,229
0,644
0,359
0,485
0,470
1,828
1,958
1,444
1,886
0,509
1,803
1,710
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
1,851
1,646
1,048
0,464
0,221
0,327
0,282
1,378
1,232
1,020
1,314
0,276
1,383
1,205
Øvre
3,191
3,498
1,441
0,893
0,584
0,719
0,785
2,425
3,112
2,045
2,708
0,938
2,352
2,426
165
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0166.png
Bilagstabel 5.20. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på arbejdspladsen
2010-2017 (n=68.147). Startmodel.
Variabel
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på
550.000 eller mere
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervs-
drivende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Udenfor erhverv i øvrigt
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Går ugentligt eller oftere
ud for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksom-
hed
Andel ofre
i pct.
0,2 %
0,2 %
0,4 %
0,2 %
0,5 %
0,4 %
0,1 %
0,2 %
0,3 %
0,3 %
0,4 %
0,3 %
0,1 %
0,0 %
0,1 %
0,4 %
0,4 %
0,1 %
0,3 %
0,3 %
0,3 %
0,2 %
Parameter-
estimat
-0,628
0,080
0,113
0,390
1,072
0,991
0,077
0,149
-0,022
0,257
0,678
0,066
-0,930
-2,340
-1,004
-0,010
0,186
-0,505
0,213
-0,269
0,221
-0,037
Signifikans-
niveau
0,000
0,812
0,170
0,241
0,002
0,006
0,871
0,475
0,948
0,179
0,036
0,847
0,024
0,000
0,067
0,960
0,457
0,572
0,181
0,107
0,178
0,902
OR
0,534
1,084
1,120
1,478
2,922
2,695
1,081
1,160
0,978
1,293
1,970
1,068
0,395
0,096
0,367
0,990
1,205
0,603
1,237
0,764
1,248
0,963
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
0,393
0,559
0,952
0,769
1,466
1,334
0,425
0,771
0,508
0,889
1,046
0,547
0,176
0,029
0,125
0,668
0,737
0,105
0,906
0,552
0,904
0,531
Øvre
0,725
2,100
1,317
2,838
5,826
5,441
2,746
1,746
1,886
1,881
3,710
2,087
0,886
0,321
1,074
1,466
1,970
3,478
1,689
1,059
1,722
1,746
166
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0167.png
Bilagstabel 5.21. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på arbejdspladsen,
2010-17 (n=68.147). Slutmodel.
Variabel
Mænd
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervsdri-
vende
Andel ofre
i pct.
0,2 %
0,5 %
0,4 %
0,1 %
0,0 %
0,1 %
Parameter-
estimat
-0,598
0,865
0,764
-0,927
-2,352
-1,059
Signifikans-
niveau
0,000
0,000
0,000
0,015
0,000
0,031
OR
0,550
2,375
2,146
0,396
0,095
0,347
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
0,409
1,630
1,511
0,187
0,030
0,133
Øvre
0,740
3,459
3,049
0,837
0,303
0,906
167
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0168.png
Bilagstabel 5.22. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold, 2014-17 (n=33.959).
Startmodel.
Variabel
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på
550.000 eller mere
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervsdri-
vende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Udenfor erhverv i øvrigt
Anden herkomst end dansk
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Går ugentligt eller oftere
ud for at more sig
Ejerskab over to biler, som-
merhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
Andel ofre
i pct.
1,7 %
3,1 %
1,8 %
1,4 %
1,1 %
1,1 %
0,9 %
2,0 %
3,0 %
1,2 %
2,2 %
2,5 %
2,5 %
0,4 %
1,1 %
1,6 %
2,1 %
1,1 %
2,4 %
1,8 %
1,8 %
1,1 %
1,6 %
Parameter-
estimat
0,357
0,827
0,239
-0,294
-0,492
-0,467
-0,700
0,659
1,036
0,263
0,326
-0,076
0,582
-0,860
-0,306
0,329
0,368
-0,395
0,383
0,260
-0,008
0,158
0,458
Signifikans-
niveau
0,000
0,000
0,000
0,029
0,005
0,006
0,003
0,000
0,000
0,071
0,092
0,683
0,001
0,002
0,256
0,035
0,042
0,412
0,002
0,015
0,942
0,229
0,007
OR
1,429
2,287
1,270
0,745
0,612
0,627
0,496
1,932
2,818
1,301
1,385
0,927
1,790
0,423
0,736
1,389
1,444
0,674
1,467
1,297
0,992
1,171
1,580
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
1,178
1,653
1,130
0,572
0,433
0,449
0,315
1,516
2,015
0,978
0,948
0,642
1,267
0,249
0,434
1,023
1,013
0,262
1,148
1,052
0,805
0,905
1,131
Øvre
1,733
3,165
1,428
0,971
0,863
0,875
0,783
2,463
3,942
1,731
2,025
1,336
2,528
0,721
1,248
1,887
2,059
1,732
1,875
1,600
1,223
1,515
2,209
168
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0169.png
Bilagstabel 5.23. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold, 2014-17 (n=33.959).
Slutmodel.
Variabel
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på
550.000 eller mere
Enlig uden børn
Enlig med børn
Arbejdsløs
Pensionist
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Anden herkomst end
dansk
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Ejer butik eller virksom-
hed
Andel ofre
i pct.
1,7 %
3,1 %
1,8 %
1,4 %
1,1 %
1,1 %
0,9 %
2,0 %
3,0 %
2,5 %
0,4 %
1,6 %
2,1 %
2,4 %
1,8 %
1,6 %
Parameter-
estimat
0,357
0,849
0,247
-0,268
-0,457
-0,414
-0,649
0,506
0,892
0,664
-0,768
0,396
0,436
0,375
0,270
0,387
Signifikans-
niveau
0,000
0,000
0,000
0,045
0,007
0,008
0,003
0,000
0,000
0,000
0,003
0,005
0,005
0,003
0,006
0,009
OR
1,429
2,336
1,281
0,765
0,633
0,661
0,522
1,659
2,441
1,942
0,464
1,486
1,547
1,455
1,310
1,472
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
1,179
1,743
1,142
0,588
0,454
0,487
0,341
1,356
1,789
1,454
0,279
1,127
1,138
1,140
1,079
1,101
Øvre
1,733
3,131
1,437
0,995
0,883
0,897
0,802
2,030
3,330
2,595
0,771
1,961
2,103
1,857
1,590
1,968
169
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0170.png
Bilagstabel 6.1. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, 2010-17
(n=33.069). Startmodel.
Variabel
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervsdri-
vende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Udenfor erhverv i øvrigt
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Går ugentligt eller oftere
ud for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksom-
hed
Andel
ofre i pct.
4,1 %
2,0 %
1,6 %
0,8 %
0,6 %
0,9 %
2,4 %
2,3 %
1,2 %
3,5 %
3,7 %
3,4 %
0,1 %
0,6 %
0,9 %
1,0 %
1,1 %
1,6 %
1,8 %
0,7 %
0,9 %
Parameter-
estimat
1,451
0,585
-0,228
-0,314
-0,471
-0,092
1,369
1,173
0,736
1,128
0,393
1,202
-2,172
-0,343
0,118
-0,037
0,140
0,017
-0,034
-0,115
0,183
Signifikans-
niveau
0,000
0,000
0,068
0,098
0,029
0,759
0,000
0,000
0,000
0,000
0,046
0,000
0,000
0,472
0,571
0,887
0,753
0,881
0,761
0,448
0,485
OR
4,268
1,794
0,796
0,731
0,624
0,913
3,930
3,230
2,087
3,088
1,481
3,327
0,114
0,709
1,126
0,963
1,150
1,017
0,966
0,891
1,201
95 pct. konfidensin-
terval for OR
Nedre
3,013
1,572
0,623
0,504
0,409
0,509
2,975
2,275
1,527
2,124
1,007
2,330
0,038
0,278
0,747
0,576
0,482
0,815
0,775
0,662
0,718
Øvre
6,045
2,048
1,017
1,060
0,952
1,636
5,192
4,587
2,853
4,490
2,177
4,752
0,339
1,808
1,696
1,612
2,741
1,269
1,205
1,200
2,008
170
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0171.png
Bilagstabel 6.2. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje 2010-17
(n=33.069) Slutmodel.
Variabel
16-24 år
25-39 år
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Andel ofre
i pct.
4,1 %
2,0 %
2,4 %
2,3 %
1,2 %
3,5 %
3,7 %
3,4 %
0,1 %
Parameter-
estimat
1,580
0,606
1,364
1,179
0,729
1,155
0,510
1,305
-2,090
Signifikans-
niveau
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
OR
4,857
1,833
3,913
3,251
2,073
3,173
1,665
3,688
0,124
95 pct. konfidensin-
terval for OR
Nedre
3,514
1,611
3,005
2,306
1,522
2,189
1,251
2,874
0,043
Øvre
6,714
2,085
5,096
4,584
2,825
4,600
2,215
4,733
0,358
171
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0172.png
Bilagstabel 6.3. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis gernings-
manden er ofret bekendt 2010-17 (n=33.062). Startmodel.
Variabel
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervsdri-
vende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Udenfor arbejdsmarkedet
i øvrigt
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Går ugentligt eller oftere
ud for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksom-
hed
Andel
ofre i pct.
2,1 %
1,2 %
0,9 %
0,5 %
0,5 %
0,7 %
1,5 %
1,5 %
0,6 %
2,3 %
1,9 %
2,0 %
0,0 %
0,3 %
0,5 %
0,5 %
0,7 %
0,8 %
0,9 %
0,4 %
0,5 %
Parameter-
estimat
1,286
0,575
-0,259
-0,445
-0,538
-0,392
1,743
1,549
0,833
1,619
0,388
1,115
-2,548
-0,568
-0,036
-0,188
0,310
-0,218
-0,118
0,083
0,136
Signifikans-
niveau
0,000
0,000
0,460
0,193
0,129
0,254
0,000
0,000
0,000
0,000
0,128
0,000
0,002
0,381
0,896
0,598
0,565
0,134
0,421
0,665
0,693
OR
3,620
1,777
0,772
0,641
0,584
0,676
5,715
4,708
2,301
5,048
1,475
3,050
0,078
0,567
0,965
0,829
1,363
0,804
0,889
1,087
1,146
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
2,296
1,506
0,388
0,328
0,292
0,344
3,886
2,965
1,477
3,090
0,894
1,942
0,016
0,159
0,566
0,412
0,474
0,604
0,667
0,746
0,582
Øvre
5,707
2,096
1,533
1,252
1,169
1,325
8,405
7,474
3,584
8,248
2,432
4,791
0,386
2,019
1,647
1,665
3,916
1,070
1,184
1,583
2,257
172
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0173.png
Bilagstabel 6.4. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis gernings-
manden er ofret bekendt 2010-17 (n=33.062). Slutmodel.
Variabel
16-24 år
25-39 år
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Andel ofre
i pct.
2,1 %
1,2 %
1,5 %
1,5 %
0,6 %
2,3 %
1,9 %
2,0 %
0,0 %
0,8 %
Parameter-
estimat
1,303
0,567
1,680
1,495
0,794
1,604
0,452
1,144
-2,549
-0,268
Signifikans-
niveau
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,018
0,000
0,001
0,046
OR
3,681
1,763
5,364
4,460
2,213
4,972
1,571
3,141
0,078
0,765
95 pct. konfidensin-
terval for OR
Nedre
2,403
1,500
3,715
2,845
1,426
3,061
1,079
2,277
0,016
0,589
Øvre
5,640
2,073
7,746
6,993
3,435
8,078
2,287
4,332
0,375
0,995
173
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0174.png
Bilagstabel 6.5. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis gernings-
manden ikke er ofret bekendt, 2010-17 (n=33.062). Startmodel.
Variabel
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervsdri-
vende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Uden for erhverv i øvrigt
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Går ugentligt eller oftere
ud for at more sig
Ejerskab over to biler,
sommerhus og/eller båd
Ejer butik eller virksom-
hed
Andel ofre
i pct.
2,0 %
0,8 %
0,6 %
0,3 %
0,1 %
0,2 %
0,9 %
0,7 %
0,6 %
1,2 %
1,7 %
1,4 %
0,0 %
0,2 %
0,3 %
0,5 %
0,4 %
0,7 %
0,8 %
0,2 %
0,4 %
Parameter-
estimat
1,705
0,620
-0,283
-0,372
-0,990
-0,687
0,928
0,564
0,600
0,442
0,492
1,409
-1,558
-0,314
0,236
0,175
-0,025
0,327
0,037
-0,362
0,378
Signifikans-
niveau
0,000
0,000
0,127
0,211
0,012
0,244
0,000
0,055
0,009
0,146
0,124
0,000
0,045
0,693
0,508
0,672
0,975
0,072
0,834
0,152
0,329
OR
5,500
1,859
0,754
0,689
0,372
0,503
2,528
1,758
1,822
1,556
1,636
4,092
0,211
0,730
1,266
1,191
0,976
1,386
1,038
0,696
1,459
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
3,169
1,481
0,524
0,385
0,172
0,158
1,682
0,989
1,163
0,858
0,874
2,254
0,046
0,153
0,630
0,531
0,213
0,972
0,734
0,424
0,683
Øvre
9,546
2,333
1,084
1,235
0,801
1,598
3,800
3,128
2,853
2,824
3,060
7,432
0,965
3,485
2,544
2,671
4,476
1,978
1,468
1,143
3,114
174
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0175.png
Bilagstabel 6.6. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis gernings-
manden ikke er ofret bekendt, 2010-17 (n=33.062). Slutmodel.
Variabel
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
325.000-549.999
Enlig uden børn
Par uden børn
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Andel ofre
i pct.
2,0 %
0,8 %
0,1 %
0,9 %
0,6 %
1,7 %
1,4 %
0,0 %
Parameter-
estimat
1,998
0,669
-0,742
0,794
0,421
0,557
1,405
-1,554
Signifikans-
niveau
0,000
0,000
0,026
0,000
0,037
0,015
0,000
0,038
OR
7,375
1,952
0,476
2,211
1,524
1,746
4,074
0,211
95 pct. konfidensin-
terval for OR
Nedre
4,402
1,563
0,247
1,585
1,026
1,113
2,676
0,049
Øvre
12,356
2,438
0,917
3,086
2,265
2,738
6,202
0,915
175
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0176.png
Bilagstabel 7.1. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for kriminalitet, 2014-17 (n=
16.941). Startmodel.
Variabel
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på 100.000-
239.999
Har en indkomst på 240.000-
324.999
Har en indkomst på 325.000-
549.999
Har en indkomst på 550.000
eller mere
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervsdri-
vende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Uden for erhverv i øvrigt
Anden herkomst end dansk
Er ugentligt eller oftere hjem-
mefra om aftenen
Går ugentligt eller oftere ud
for at more sig
Ejerskab over to biler, som-
merhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
Andel
ofre i pct.
16,3 %
20,5 %
18,3 %
14,3 %
13,8 %
14,3 %
17,0 %
16,4 %
19,5 %
13,5 %
18,0 %
22,2 %
15,3 %
8,8 %
20,2 %
14,6 %
14,7 %
12,0 %
18,2 %
17,2 %
17,8 %
14,3 %
20,7 %
Parameter-
estimat
0,137
0,150
0,132
0,003
-0,015
-0,012
0,139
0,101
0,302
-0,060
0,057
0,335
0,064
-0,439
0,062
-0,019
-0,022
-0,261
0,182
0,138
0,144
-0,088
0,418
Signifikans-
niveau
0,003
0,104
0,000
0,969
0,862
0,884
0,163
0,085
0,002
0,351
0,557
0,000
0,482
0,000
0,569
0,797
0,814
0,216
0,007
0,005
0,004
0,127
0,000
OR
1,146
1,161
1,141
1,003
0,985
0,988
1,149
1,106
1,353
0,942
1,058
1,398
1,067
0,645
1,064
0,981
0,978
0,770
1,200
1,148
1,154
0,916
1,519
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
1,048
0,970
1,081
0,870
0,831
0,837
0,945
0,986
1,122
0,830
0,876
1,162
0,891
0,536
0,860
0,849
0,816
0,510
1,051
1,043
1,047
0,818
1,293
Øvre
1,254
1,391
1,204
1,156
1,167
1,166
1,398
1,240
1,632
1,068
1,279
1,682
1,277
0,776
1,315
1,133
1,173
1,164
1,369
1,264
1,273
1,025
1,784
176
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0177.png
Bilagstabel 7.2. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for kriminalitet, 2014-17
(n=16.941). Slutmodel.
Variabel
Mænd
25-39 år
Enlig uden børn
Enlig med børn
Studerende
Pensionist
Anden herkomst end dansk
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Går ugentligt eller oftere
ud for at more sig
Ejer butik eller virksomhed
Andel ofre
i pct.
16,3 %
18,3 %
16,4 %
19,5 %
22,2 %
8,8 %
18,2 %
17,2 %
17,8 %
20,7 %
Parameter-
estimat
0,151
0,107
0,131
0,324
0,432
-0,473
0,189
0,141
0,156
0,437
Signifikans-
niveau
0,001
0,000
0,010
0,000
0,000
0,000
0,004
0,004
0,002
0,000
OR
1,163
1,113
1,140
1,383
1,541
0,623
1,208
1,151
1,169
1,548
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
1,065
1,061
1,032
1,154
1,372
0,534
1,062
1,047
1,061
1,364
Øvre
1,269
1,169
1,259
1,657
1,730
0,727
1,374
1,266
1,287
1,757
177
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0178.png
Bilagstabel 8.1. Resultat af regressionsanalyse vedrørende angst for kriminalitet, 2014-17
(n=33.961). Startmodel.
Variabel
Mænd
16-24 år
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par uden børn
Andre familietyper
Studerende
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervsdri-
vende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Udenfor erhverv i øvrigt
Anden herkomst end dansk
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Går ugentligt eller oftere
ud for at more sig
Ejerskab over to biler, som-
merhus og/eller båd
Ejer butik eller virksomhed
Udsat for kriminalitet
Andel
angste i
pct.
9,2 %
12,3 %
10,8 %
13,5 %
11,3 %
9,2 %
8,6 %
11,1 %
12,7 %
12,7 %
11,9 %
12,0 %
15,8 %
13,4 %
11,8 %
11,5 %
11,7 %
10,2 %
14,5 %
10,6 %
10,7 %
10,9 %
11,0 %
21,0 %
Parameter-
estimat
-0,459
0,013
-0,042
-0,188
-0,355
-0,462
-0,461
-0,063
0,019
0,110
-0,072
-0,041
0,332
0,262
0,260
0,215
0,178
-0,292
0,202
-0,095
-0,124
0,066
-0,004
0,841
Signifikans-
niveau
0,000
0,868
0,073
0,001
0,000
0,000
0,000
0,183
0,809
0,021
0,381
0,616
0,000
0,000
0,007
0,000
0,016
0,073
0,000
0,014
0,002
0,147
0,953
0,000
OR
0,632
1,013
0,959
0,828
0,701
0,630
0,631
0,939
1,020
1,117
0,930
0,960
1,394
1,300
1,297
1,239
1,195
0,747
1,223
0,909
0,883
1,068
0,996
2,318
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
0,589
0,871
0,917
0,743
0,616
0,553
0,536
0,855
0,871
1,017
0,791
0,817
1,216
1,142
1,075
1,103
1,034
0,542
1,102
0,843
0,816
0,977
0,862
2,102
Øvre
0,679
1,178
1,004
0,923
0,797
0,717
0,742
1,030
1,194
1,227
1,094
1,127
1,596
1,480
1,566
1,393
1,381
1,028
1,358
0,981
0,956
1,167
1,150
2,555
178
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Orientering om "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2017."
1994344_0179.png
Bilagstabel 8.2. Resultat af regressionsanalyse vedrørende angst for kriminalitet, 2014-17
(n=33.961). Slutmodel.
Variabel
Mænd
25-39 år
Har en indkomst på
100.000-239.999
Har en indkomst på
240.000-324.999
Har en indkomst på
325.000-549.999
Har en indkomst på mere
end 550.000
Par uden børn
Arbejdsløs
Pensionist
Selvstændig erhvervsdri-
vende
Faglært arbejder
Ufaglært arbejder
Anden herkomst end dansk
Er ugentligt eller oftere
hjemmefra om aftenen
Går ugentligt eller oftere
ud for at more sig
Udsat for kriminalitet
Andel
angste i
pct.
9,2 %
10,8 %
13,5 %
11,3 %
9,2 %
8,6 %
12,7 %
15,8 %
13,4 %
11,8 %
11,5 %
11,7 %
14,5 %
10,6 %
10,7 %
21,0 %
Parameter-
estimat
-0,462
-0,043
-0,179
-0,326
-0,417
-0,404
0,136
0,345
0,271
0,289
0,235
0,197
0,192
-0,101
-0,131
0,837
Signifikans-
niveau
0,000
0,043
0,001
0,000
0,000
0,000
0,002
0,000
0,000
0,000
0,000
0,004
0,000
0,009
0,001
0,000
OR
0,630
0,958
0,836
0,722
0,659
0,668
1,146
1,412
1,311
1,335
1,265
1,218
1,212
0,904
0,877
2,310
95 pct. konfiden-
sinterval for OR
Nedre
0,587
0,918
0,754
0,643
0,593
0,580
1,051
1,255
1,173
1,151
1,134
1,065
1,093
0,839
0,812
2,095
Øvre
0,676
0,999
0,928
0,810
0,732
0,769
1,249
1,589
1,465
1,547
1,412
1,393
1,345
0,975
0,948
2,546
179