Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 1
Offentligt
Justitsministeren
Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og lov om
folkeskolen (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, varetægtssurro-
gat m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at forbedre kriminalforsorgens adgang til oplysninger om indsatte i
fængsler og arresthuse og gennemføre mere hensigtsmæssige regler om erstatning, undervisning
og brug af strafcelle over for mindreårige. Herudover skal lovforslaget gøre det muligt for kri-
minalforsorgen at varetage nye opgaver i forbindelse med arrestanttransport. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2018-2021 mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra
november 2017.
Ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at give politiet mulighed for at udpege særligt kriminalitets- og utryg-
hedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsområder i en periode skærpes mar-
kant. Desuden kriminaliseres, at forældre sender deres børn på genopdragelsesrejser, som ud-
sætter barnets sundhed og udvikling for alvorlig fare. Der foreslås også en ændring af pasloven,
så det i videst muligt omfang er muligt at inddrage barnets pas, hvis barnet er ved at blive sendt
på genopdragelsesrejse i strid med lovgivningen. Endelig indebærer lovforslaget, at straffen for
ledende medarbejderes pligtforsømmelse skærpes. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens
strategi
”Èt Danmark uden parallelsamfund –
ingen
ghettoer i 2030” fra marts 2018.
Ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvars-
advokater og advokattilsyn) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skærpe reguleringen af Advokatrådets tilsyn med advokater, her-
under ved at stille klarere krav til, hvordan tilsynet udføres. Det foreslås desuden at give Advo-
katrådet adgang til oplysninger om advokater fra en række offentlige myndigheder, ligesom der
oprettes en whistleblower-ordning ved rådet. Endvidere styrkes Advokatnævnets disciplinære
sanktionsmuligheder over for advokater, der groft tilsidesætter deres pligter. Herudover foreslås
der indført et forbud mod, at forsvarsadvokater må uddele gaver til deres klienter i en straffesag
eller disses nærtstående, ligesom der foreslås en ændring af straffuldbyrdelsesloven med henblik
på at give justitsministeren bemyndigelse til at forbyde tøj og andre genstande, der reklamerer
for forsvarsadvokater, i kriminalforsorgens institutioner.
Ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Anbringelse af for-
varingsdømte m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at skabe hjemmel til, at personer, der efter kriminalloven er
dømt eller overført til anbringelse i forvaring i Danmark, kan overføres til den lukkede afdeling
ved den nye anstalt i Nuuk, hvis de ønsker dette. Samtidig har lovforslaget til formål at ophæve
de bestemmelser i kriminalloven og den grønlandske retsplejelov, der giver mulighed for at an-
bringe forvaringsdømte og tilbageholdte i Danmark.
1
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19
Ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarslo-
ven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at styrke det strafferetlige værn mod krænkelser af privatlivets fred
og mod ærekrænkelser, herunder ved at gennemføre en generel modernisering af straffelovens
bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundla-
get fra november 2016.
Ændring af retsplejeloven og straffeloven (Tilfældighedsfund som bevis i sager om op-
løsning af en forening m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at fastslå, at materiale, som politiet i medfør af retsplejeloven har
indsamlet ved ransagning eller indgreb i meddelelseshemmeligheden som led i efterforskningen
af et strafbart forhold, kan anvendes som bevis i retten under en sag om opløsning af en forening
i medfør af grundlovens § 78.
Ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Udvidelse af statslige myndigheders
adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til at klage over
advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager
om medmoderskab m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at udvide adgangen til, at statslige myndigheder kan møde i retten
ved egne ansatte. Det foreslås desuden at give mulighed for tilkendelse af sagsomkostninger til
statslige myndigheder, når de møder i retten ved egne ansatte. Endvidere foreslås det at indføre
adgang til, at advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige af vedkommende retspræsi-
dent kan påklages. Derudover foreslås det, at sager om medmoderskab skal fritages for retsaf-
gift. Lovforslaget forventes endelig at indeholde forskellige andre ændringer af retsplejelovens
regler om behandlingen af civile sager.
Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Okt II)
Med lovforslaget oprettes
og reguleres
et nyt ungdomskriminalitetsnævn og en ny ungekri-
minalforsorg, som sammen med kommunen skal sørge for, at den unge gennemfører den straks-
reaktion og det forbedringsforløb, som han eller hun er pålagt af Ungdomskriminalitetsnævnet.
Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra november 2016 og aftalen om en re-
form af indsatsen mod ungdomskriminalitet mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra juni 2018.
Ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Gennemførelse af ini-
tiativer mod fodbolduroligheder) (Okt II)
Formålet med lovforslaget er at begrænse uroligheder ved fodboldkampe. Med lovforslaget læg-
ges der op til at gennemføre de initiativer, som udspringer af Justitsministeriets drøftelser med
Divisionsforeningen, Dansk Boldspil-Union, Danske Fodbold Fanklubber og Rigspolitiet, og
som kræver lovgivning. Med lovforslaget forbedres bl.a. politiets adgang til at meddele generel
karantæne i tilfælde, hvor maskeringsforbuddet er overtrådt. Herudover gives der bl.a. politiet
mulighed for ved visse fodboldkampe at stille krav om, at arrangørerne udarbejder særskilte
beredskabsplaner.
Ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Delvis lovliggørelse af peberspray) (Okt
II)
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19
Formålet med lovforslaget er at indføre en tilladelsesordning, således at personer, der har et
særligt behov, kan få politiets tilladelse til at bære peberspray. Derudover foreslås det, at det skal
være lovligt at besidde og bære peberspray i eget hjem. Med forslaget lægges endvidere op til at
skærpe straffen for ulovlig besiddelse af peberspray for personer, der er tidligere straffet med
en frihedsstraf for f.eks. vold eller trusler.
Ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og
lov om socialtilsyn (Udvidet anvendelse af unge- og forældrepålæg, ensretning af ind-
satsen for anbragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikkerheden på delvist
lukkede og sikrede døgninstitutioner) (Okt II)
Formålet med lovforslaget er at styrke anvendelsen af unge- og forældrepålæg og udvide mål-
gruppen for ungepålæg, at ensrette indsatsen for anbragte kriminalitetstruede unge og at styrke
sikkerheden på delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner. Lovforslaget er en opfølgning på
regeringsgrundlaget fra november 2016 og aftalen om en reform af indsatsen mod ungdomskri-
minalitet mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Social-
demokratiet og Dansk Folkeparti fra juni 2018.
Folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til tre for-
ordninger om Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne ind- og udrejsekon-
trol, politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (Nov I)
Beslutningsforslaget har til formål at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks
vegne i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon Trak-
taten, på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig de tre forslag til forordninger til et nyt retsgrund-
lag for Schengeninformationssystemet på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol,
politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold. Forslagene sigter på at udvikle og forbedre det eksisterende informationssy-
stem, herunder med nye indberetningsmuligheder og kategorier af data.
Lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-
loven) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at skabe en samlet retlig ramme for myndighedernes indsamling
af de oplysninger om flypassagerer (PNR-oplysninger), som luftfartsselskaberne er i besiddelse
af om deres passagerer, og at give politiet effektiv adgang til PNR-oplysninger til brug for be-
kæmpelse af grov kriminalitet. Lovforslaget etablerer rammerne for en eventuel dansk tilknyt-
ning til PNR-direktivet.
Ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod
personer i offentlig tjeneste eller hverv) (Nov I)
Med forslaget lægges der op til at hæve strafniveauet for trusler mod personer i offentlig tjeneste
eller hverv med en tredjedel. Bødeniveauet for chikane mod personer i offentlig tjeneste eller
hverv og straffen for hærværk, når overtrædelsen er begået mod en person i offentlig tjeneste
eller hverv, hæves også med en tredjedel. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om strafskær-
pelser for chikane, trusler og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv mellem alle
Folketingets partier på nær Enhedslisten fra maj 2018.
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19
Ændring af straffeloven (Ulovlig påvirkningsvirksomhed) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at præcisere straffelovens § 108, så det bliver klart, at det er straf-
bart at hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke inden for den dan-
ske stats område ved udøvelse af påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutnings-
tagning eller den almene meningsdannelse.
Ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidelse af politiets mulighed for at sprede
et opløb ved brug af optisk følge) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at udvide politiets mulighed for at sprede et opløb ved brug af såkaldt
”optisk følge”,
hvor en gruppe omsluttes og ekskorteres væk fra opløbsstedet af politiet, uden
at dette betragtes som administrativ frihedsberøvelse efter politilovens § 9.
Ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og visse foreninger (Indsamlinger
blandt juridiske personer, testamentariske dispositioner m.v.) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at skabe større sikkerhed for, at indsamlede midler går til det for-
mål, der er angivet for indsamlingen, og at også indsamlinger foretaget blandt juridiske personer
omfattes af loven, herunder af Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol. Samtidig har forslaget til
formål at skabe bedre mulighed for, at ikke-erhvervsdrivende fonde kan anvende arv, der tilfal-
der en fond, til uddeling i overensstemmelse med fondens formål.
Ændring af værgemålsloven (Valgret til Folketinget for personer under værgemål
m.v.) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre tiltag med henblik på, at flere personer, der i dag
har mistet stemmeretten som følge af værgemål, kan stemme til folketingsvalg.
Ændring af straffeloven (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at indføre en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i straffe-
loven.
Ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Indførelse af registreringsordning for
sikkerhedsveste samt afgiftsfritagelse for salutkanoner) (Dec I)
Hovedformålet med lovforslaget er at styrke indsatsen mod rocker- bandekriminalitet ved at
indføre en registreringsordning for sikkerhedsveste (skud- og stiksikre veste). Med lovforslaget
indføres ligeledes hjemmel til at straffe overtrædelser af registreringspligten med bøde, ligesom
der lægges op til frihedsstraf for personer, der tidligere er straffet med en frihedstraf for eksem-
pelvis vold eller trusler. Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om at fritage våbentilladel-
ser til salutkanoner for afgift.
Ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Seksualforbrydelser
m.v.) (Dec I)
4
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre en generel revision af kriminallovens regler om
seksualforbrydelser og tager navnlig udgangspunkt i de ændringer, der blev gennemført af den
danske straffelov ved lov nr. 633 fra juni 2013.
Ændring af straffeloven (Principper for straffastsættelse med fokus på betydningen af
gerningsmandens kulturelle baggrund) (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre, at en gerningsmands kulturelle baggrund ikke må
tillægges betydning i forbindelse med straffastsættelsen i en straffesag. Det foreslås samtidig, at
den omstændighed, at et strafbart forhold, f.eks. vold mod børn som led i opdragelsen, der kan
siges at være kulturelt betinget, ikke må anses som en formildende omstændighed ved straffens
fastsættelse eller ved vurderingen af, om en straf skal være betinget eller ubetinget.
Ændring af retsplejeloven (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af op-
lysninger om tele- og internettrafik (logning)) (Feb I)
Lovforslaget vil omfatte en revision af reglerne om udbyderes pligt til at foretage registrering og
opbevaring (logning) af oplysninger om tele- og internettrafik til brug for efterforskning og rets-
forfølgning af strafbare forhold. Lovforslaget har til formål at fastsætte regler om logning af
internettrafik og at tage højde for EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede
sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl.
Ændring af lov om undersøgelseskommissioner (Styrket formandskompetence ved
tilrettelæggelsen af undersøgelsen, overførelse af kompetencen til at fastsætte salær
til undersøgelseskommissionen m.v.) (Feb I)
Lovforslaget vil gennemføre de anbefalinger fra Udvalget om Undersøgelseskommissioner, som
kræver lovændringer. Der vil
afhængig af resultatet af udvalgets overvejelser
bl.a. kunne blive
tale om ændringer af visse af lovens kompetencebestemmelser. Lovforslaget forventes navnlig
at lægge op til at overføre kompetencen til at fastsætte salær og godtgørelse til bisiddere fra
justitsministeren til undersøgelseskommissionen og til, at der i højere grad end efter gældende
ret vil kunne lægges vægt på hensynet til sagsbehandlingstiden for undersøgelsen, når undersø-
gelseskommissionen træffer beslutning om, at den valgte bisidder ikke må fungere som sådan,
eller at en beskikkelse af en bisidder skal tilbagekaldes.
Ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kri-
minalitet på internettet) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at styrke politiets muligheder for at efterforske kriminalitet på
internettet ved at udvide adgangen til brug af hemmelige agenter i forhold til visse former for
kriminalitet.
Ændring af straffeloven (Begrænsning af brugen i samfundstjeneste i sager om vold)
(Feb I)
Formålet med lovforslaget er at begrænse brugen af betinget dom med vilkår om samfundstje-
neste i grovere voldssager, så der i disse sager i højere grad idømmes ubetinget fængsel.
Ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (Feb II)
5
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19
Formålet med lovforslaget er at styrke tilsynet med dømte seksualforbryderes overholdelse af
opholdsforbud, boligforbud, besøgsforbud og kontaktforbud meddelt efter straffelovens § 236.
Ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Revision af postlistebestemmelsen
m.v.) (Feb II)
Lovforslaget omhandler bestemmelsen i offentlighedsloven om revision af postlistebestemmel-
sen og er en opfølgning på de politiske forhandlinger om offentlighedsloven.
Ændring af retsplejeloven og lov om tv-overvågning (Politiets overtagelse af tv-over-
vågning i ekstraordinære situationer og udvidelse af adgangen til at foretage tv-over-
vågning for det offentlige og private) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at give politiet adgang til at overtage andre myndigheders og pri-
vates tv-overvågning i ekstraordinære situationer for at forebygge særligt alvorlige forbrydelser,
eksempelvis terrorangreb, bandeopgør m.v. Desuden kan lovforslaget
afhængigt af et igangsat
analysearbejde
gå ud på at udvide adgangen til at foretage tv-overvågning for offentlige myn-
digheder og private virksomheder.
Ændring af offererstatningsloven, retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet og i straffesager m.v.)
(Feb II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de nødvendige lovændringer som opfølgning på
en analyse af Erstatningsnævnets arbejdsprocesser og organisatoriske rammer samt regelgrund-
lag, der forventes afsluttet i løbet af 3. kvartal af 2018. Analysen har til formål at nedbringe
sagsbehandlingstiderne i offererstatningssagerne. Formålet med lovforslaget er desuden at gen-
nemføre forskellige ændringer af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven, der har til formål at
nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager.
Ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af forklaringer i kriminalsager, revi-
sion af reglerne om legemsundersøgelse, normering af Retten i Grønland m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre en fleksibel ordning med adgang til lydoptagelse af
forklaringer afgivet under retsmøder i kriminalsager, at ændre reglerne om legemsindgreb, såle-
des at afgørelser om udtagelse af spytprøver fra en sigtet træffes af politiet og således at udtagelse
af bl.a. spyt- og blodprøver kan ske med henblik på senere identifikation, og at gøre det muligt
at udnævne mere end én fast dommer ved Retten i Grønland.
Redegørelser til Folketinget:
Redegørelse til Folketinget om status over dansk politis situation i forhold til Europol (Okt
II)
Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysninger uden for straf-
feretsplejen (Mar I)
6