Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 763
Offentligt
Udkast til beretning fra Miljø- og Fødevareudvalget om skovloven
Forslag
Et <>tal
af edle
er e DF, … i udvalget
foreslår, at der sker en ændring af
administrationen
af
skovlovens regler, så det bliver lettere at ophæve fredskovspligten mod udlæggelsen af
vederlagsareal i situationer, hvor der ikke er særlige forhold, der taler afgørende imod dette.
Baggrund
–
historien bag skovloven
Op gennem 1700-tallet blev træforsyningen i Danmark mere og mere katastrofal med udpræget
træmangel, og resulterede i at skovarealet i slutningen af perioden var nede på ca. 3% af landets
samlede areal.
Gennem 16- og 1700-tallet fremsattes der flere forskellige forordninger og resolutioner, der skulle
komme træmanglen til livs, men ingen af dem førte til en sikring af de danske skove.
En væsentlig grund til dette var, at der var forskellige ejere til henholdsvis overskoven,
underskoven og til græsningsrettighederne. Dette forhindrede, at skoven kunne udvikle sig og
producere træ, da husdyrene samtidig afgræssede arealerne.
I 1805 kom det reelle vendepunkt: Fredskovsforordningen. Formålet med fredskovsforordningen
var dels at øge skovarealet dels at sikre træproduktionen.
Forordningen påbød udskiftning af
rettighederne til skovene for på den måde at beskytte de arealer, der i fremtiden skulle være
forbeholdt de træproducerende skovarealer.
Begrebet fredskov betyder ikke, at skovene er fredet i naturbeskyttelseslovens forstand via en
fredningskendelse. Fredskov betyder kun, at arealerne er reserverede til skov i fremtiden.
Hovedprincipperne i fredskovsforordningen fra 1805 er videreført i alle senere skovlove, der dog
er justeret bl.a. i forhold til ændringerne i samfundets ønsker og krav til skovene samt i forbindelse
med implementeringen af forskellige EU-direktiver.
Skovloven er gældende for al fredskov i Danmark, hvilket vil sige 80-90% af skovarealet.
Skovlovgivningen er gået fra hovedsagelig at være en lov, der videreførte og beskyttede
produktionsinteresserne til i nyere lovgivning
også samtidigt
at skulle varetage andre interesser
gennem skovdriften, herunder de biodiversitetsmæssige værdier og hensynene til friluftslivet.
Såfremt der er meddelt tilladelse til etablering af særlige anlæg i fredskov hvor fredskovspligten
bevares, fx anlæg af en cykelsti, bør der
–
afhængig af formålet med stien
–
samtidig kunne gives
tilladelse til de faciliteter, der måtte være normale for denne anvendelse. Eksempelvis belysning
og asfaltering i tilfælde af etablering af en skolesti. Tilsvarende hensyn gælder jo i dag ved
etablering af særlige anlæg til mountainbikeryttere.
Baggrund for forslaget
Den umiddelbare trussel mod skovarealets størrelse er ikke længere aktuel i Danmark, hvorfor
<>tallet
foreslår, at der anlægges en mere fleksibel holdning til fredskovspligten
–
herunder især
dens ophævelse på mindre arealer uden særlige værdier. Således bør man ikke for enhver pris
kræve ethvert fredskovspligtigt areal opretholdt, så længe skovarealet og potentialet fortsat