Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 594
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
20. februar 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 594
Vil ministeren oversende en redegørelse til belysning af sammenhængen mellem eutro-
fiering af vandmiljøet og frigivelse af klimagassen metan herfra, og herunder besvare føl-
gende spørgsmål:
– Hvor mange tons metan (sumpgas) frigives årligt fra danske søer og danske farvan-
de? Hvad er klimaeffekten heraf (CO2ækvivalenter), og hvordan indgår det i rapporte-
ringen og reguleringen af klimagasser?
– Hvor stor en andel af denne metan (sumpgas) fra danske søer og danske farvande
skyldes menneskeskabt eutrofiering gennem tilførsel af næringsstoffer og organisk
stof (NPO)?
– Hvor stor en andel af den frigivne metan skyldes eutrofiering, der kan tilskrives land-
brugets forurening med NPO?
– Hvad vil klimaeffekten være af gennemførelse af Danmarks forpligtelser i Vandram-
medirektivet og fuld opnåelse af miljømålet om god økologisk vandkvalitet senest i
2027?
– Hvor mange tons metan (CO2ækvivalenter) udledtes som antropogen sumpgas fra
vandmiljøet i 1. og 2. vandplanperiode? Hvor stor en andel heraf kan tilskrives land-
bruget?
– Hvad betyder de stigende vandtemperaturer siden 1970erne for udledning af sump-
gas fra vandmiljøet, og hvad vil betydningen være frem til 2027, og indtil menneske-
skabt eutrofiering ikke længere forekommer?
– Hvad kan ministeren oplyse om regeringens planer for den 3. vandplanperiode, her-
under hvor meget vil miljømålene målt i tons reduceret fosfor og kvælstof skulle redu-
ceres yderligere i lyset af de stigende vandtemperaturer siden 1970erne og andre æn-
dringer som følge af klimaforandringerne for at nå miljømålenes kvantitative målsæt-
ninger, som definerer det samlede miljømål for god vandkvalitet?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
1/1