Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 532
Offentligt
2011264_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
5. februar 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 532
Ministeren har med brev til Vildtforvaltningsrådet af 16. januar 2019 orienteret rådet om
sin beslutning om forvaltningen af dåvildt. Ministeren oplyser i brevet blandt andet, at ”jeg
har besluttet ikke at følge jeres indstilling om et indføre et arealkrav, da jeg ikke mener, at
sådanne arealkrav er hensigtsmæssige”. Vil ministeren fremsende et notat der redegør
for de faglige, biologiske og forvaltningsmæssige begrundelser for at tilsidesætte indstil-
lingen fra et stort flertal i Vildtforvaltningsrådet, om at indføre arealbegrænsninger i for-
valtningen af hjortevildtet? Ministerens afvisning kommer efter mange års forgæves for-
søg på ad frivillighedens vej og gennem ikke-bindende jagtetiske regler at opnå en øget
bestand af ældre hjorte i bestandene. Vil ministeren i forlængelse heraf besvare neden-
stående spørgsmål?
• Vil ministeren redegøre uddybende for sin faglige vurdering af, at sådanne arealkrav ik-
ke måtte være hensigtsmæssige, i henholdsvis etisk, biologisk og jagtligt henseende?
• Er der enighed i Vildtforvaltningsrådet om, at trofæjagt, herunder udøvet på mindre
arealer, er medvirkende til at ældre hjorte er underrepræsenterede i bestandene?
• Kan adgangen til lovligt at nedlægge et ubegrænset antal ældre hjorte på helt små area-
ler (i henhold til loven kan der drives jagt på arealer ned til 1 ha) være stærkt medvirken-
de til, at der er uforholdsmæssigt få ældre hjorte i bestandene?
• Hvornår nedsatte Vildtforvaltningsrådet den såkaldte ”Nationale hjortevildtgruppe” med
henblik på blandt andet at fremkomme med indstilling om ændret forvaltning af hjortevild-
tet, som kan fremme en naturlig alders- og kønssammensætning af hjortevildtbestande-
ne?
• Har Vildtforvaltningsrådet tidligere afgivet indstillinger om arealkrav i forbindelse med
jagt på kronvildt? Hvilke organisationer var i givet fald for henholdsvis imod et arealkrav?
• Hvor stor en andel af hjortvildt-jægerne respekterer ikke de såkaldt jagtetiske regler og
nedlægger uforholdsmæssigt mange ældre hjorte i forhold til arealets størrelse? Kan det
bekræftes, at langt den overvejende del af hjortevildt-jægerne respekterer de jagtetiske
regler, og at det dermed vil være et meget lille antal jægere, der gennem arealkrav vil bli-
ve tvunget til at overholde de jagtetiske regler?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
1/1