Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 111
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
22. oktober 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 111
Statsrevisorerne har påtalt, at forvaltningen af tilskud på fiskeriområdet under EHFF-pro-
grammet har været meget kritisabel. Statsrevisorerne har vurderet, at omfanget af mang-
ler, fejl og uregelmæssigheder i tilskudsforvaltningen har været så stort, at det er udtryk
for en bekymrende og usædvanlig administrationskultur. Rigsrevisionens beretning nr.
1/2018 om tilskud på fiskeriområdet (MOF alm. del – bilag 52) ikke alene dokumenterer
en meget kritisabel forvaltning af fiskeriområdet, men dokumenterer også forhold, der in-
dikerer ulovligheder, som hverken er blevet forebygget eller opdaget. Ansvaret for at for-
valte tilskud under EHFF-programmet blev ved en ressortændring i august 2017 flyttet fra
Miljø- og Fødevareministeriet til Udenrigsministeriet. Inden ressortændringen blev tilskud-
sforvaltningen forestået af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som også forvalter tilskud til
landbruget. Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der er de samme problemer med Land-
brugsstyrelsens forvaltning af tilskud til landbruget, som der er konstateret på fiskeriområ-
det? Det bør tages i betragtning, at den kritisable forvaltning på fiskeriområdet er sket i
den samme organisation, under den samme ledelse og dermed må være sket under den
samme instruktion som i dag forvalter tilskud på landbrugsområdet.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S).
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
1/1