Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2018-19 (1. samling)

Samrådsspørgsmål AÆ

Det Økologiske Råd har gennemført en stikprøvekontrol ved at måle på luft, støv, støj, fugt og røg i 20 vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner af mange forskellige størrelser. I alle målingerne er der fundet skadelige kemikalier, som ellers er forbudt i produkter rettet mod børn, og ultrafine partikler fra stearinlys, mados og bål. Hvordan vil ministrene sikre, at børn i danske daginstitutioner ikke udsættes for kemiske stoffer og partikelforurening, som kan medføre nedsat fertilitet, tidlig pubertet og øget risiko for kræft, hjertesygdomme, blodpropper og luftvejslidelser? Der henvises til artiklerne ”Vuggestuers indeklima er ikke for småbørn” bragt i Politiken den 5. marts 2019 og ”Daginstitutioner er lige så forurenede med ultrafine partikler som en indfaldsvej i myldretiden” bragt på www.dr.dk den 6. marts 2019.
Dato: 06-03-2019
Status: Ikke besvaret
Emne: affald og kemikalier
Dokumentdato: 06-03-2019
Modtaget: 07-03-2019
Omdelt: 07-03-2019

Samrådsspm. om fundet af skadelige kemikalier i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner, til miljø- og fødevareministeren og børne- og socialministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version