Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 76
Offentligt
1954522_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 16. oktober 2018
Sagsnummer: 2018-320
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesrets-
akt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandling af sanitære produkter i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag).
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 25. oktober 2018.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet regeringen vil arbejde for, at det tydeliggøres, at
risikoen for arbejdstagere skal reduceres.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Grundnotat om godkendelse af chromtrioxide, komitésag
1954522_0002.png
Den 12. oktober 2018
MFVM 670
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af chromtrioxid til overfladebehandling af sanitære produkter i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet chromtrioxid til overfladebehandling af sanitære produkter i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver den tyske virksomhed
Hansgrohe SE tilladelse til efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, fortsat at anvende
stoffet i en periode på 12 år
fra ”solnedgangsdatoen” den
21. september 2017. Forslaget forventes sat
til afstemning i REACH-komiteen den 25. oktober 2018. Forslaget vurderes ikke at have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke
beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt pro-
blematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes
egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der
ikke findes alternativer. Ansøgeren har desuden demonstreret, at de foreslåede risikohåndterings-
foranstaltninger er tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet,
og den beregnede maksimale koncentration i arbejdsmiljøet er lavere end Arbejdstilsynets grænse-
værdi. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet regeringen vil arbejde for, at det
tydeliggøres, at risikoen for arbejdstagere skal reduceres.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
chromtrioxid til overfladebehandling af sanitære produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Grundnotat om godkendelse af chromtrioxide, komitésag
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
at forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er
kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødven-
dige. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 25. oktober 2018.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig
med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,
og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er
økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal
de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om
og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøko-
nomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes
efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Hansgrohe SE fra Tyskland om fortsat an-
vendelse af op til 40 tons om året af chromtrioxid:
1.
Til anvendelse som proceskemikalie ved forbehandling (ætsning) før overfladebehandlingen af
sanitære produkter.
2. Til anvendelse til overfladebehandling (forkromning) af sanitære produkter. Forkromningen sikrer
lang holdbarhed og er både funktionel (beskytter mod rust) og dekorativ (spejl-overflade og
chrom-farvning).
Hansgrohe SE fremsendte den 15. november 2016 ansøgning om godkendelse af chromtrioxid til
ovennævnte anvendelser. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været
behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og socio-
økonomisk vurdering, SEAC, som den 21. august 2017 har afgivet følgende udtalelser:
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Grundnotat om godkendelse af chromtrioxide, komitésag
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de
risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er
passende og effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle
befolkning via miljøet under forudsætning af overholdelse af disse samt gennemførsel af
målinger af udledning til miljøet.
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har desuden
konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for
menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
o
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 12 år fra solnedgangsdatoen frem til
den 21. september 2029 for de beskrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risiko-
håndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet. Derudover er det en
forudsætning for godkendelsen, at ansøgeren gennemfører overvågning af udledning til miljøet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU forvaltningsbeføjelser i alle-
rede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget
skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da stoffet ikke
genfindes i færdige produkter.
I det konkrete tilfælde drejer det sig om en virksomheds specifikke anvendelse af stoffet til overflade-
behandling af sanitære produkter i en årlig mængde på 40 tons, hvor det er dokumenteret, at der ikke
findes alternativer for ansøgeren, som er økonomisk gennemførlige. På baggrund af ansøgningen har
Kemikalieagenturets risikovurderingskomité, RAC, konkluderet, at de beskrevne risikohåndteringsfor-
anstaltninger er tilstrækkelige og effektive til begrænsning af risici for arbejdstagere og den generelle
befolkning via miljøet. Kemikalieagenturets socioøkonomiske komité, SEAC, har desuden konkluderet,
at de socioøkonomiske fordele opvejer risici for arbejdstagere. SEAC har på baggrund af ansøgerens
oplysninger om analyser og forskning vedrørende alternativer foreslået, at godkendelsen gives for en
periode på 12 år, hvilket Kommissionen har fulgt. Herudover stilles der desuden krav om evaluering af
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Grundnotat om godkendelse af chromtrioxide, komitésag
effektiviteten af risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold med henblik på yderligere
begrænsning af arbejdstagernes udsættelse for stoffet samt udledning til miljøet.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget, og der er ikke modtaget bemærknin-
ger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemsstater, som vil støtte forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
Regeringen agter at støtte forslaget, idet der tages udgangspunkt i, at ansøgeren skal overholde de
generelle krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og
miljøkrav. Herudover er den beregnede maksimale koncentration i luften i arbejdsmiljøet (kortvarigt
op til 0,1 µg/m
3
) lavere end Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdsmiljøet (5 µg/m
3
). Regeringen
finder dog, at risikoen for arbejdstagere bør kunne reduceres, og at der derfor skal arbejdes for skær-
pede krav med henblik på beskyttelse af arbejdstagere.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4