MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 591: Grundnotat om BAT

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 591
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 4. juni 2019

Sagsnummer: 2019-172

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til beslutning om

konklusioner vedrørende bedste tilgængelige teknik (BAT- konklusioner) for affaldsforbrændingsanlæg i

hen-hold til direktiv 2010/75/EU af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om industrielle emissioner

(komitésag).

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Artikel 75 Komitéen den 17. juni 2019.

Forslaget vurderes at medføre en forbedring af beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.

Regeringen agter på den baggrund at støtte det foreliggende forslag til BAT-konklusioner for affaldsforbræn-

dingsanlæg.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 591: Grundnotat om BAT - Affaldsforbrænding, Komitésag

Den 4. juni 2019

MFVM 833

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedste

tilgængelige teknik (BAT- konklusioner) for affaldsforbrændingsanlæg i hen-

hold til direktiv 2010/75/EU af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om in-

dustrielle emissioner (komitesag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedste tilgængelige

teknik (BAT-konklusioner) for affaldsforbrændingsanlæg (komitésag). Formålet med forslaget om

BAT-konklusionerne for affaldsforbrændingsanlæg er at forebygge og bekæmpe forureningen fra

større, forurenende virksomheder omfattet af Direktivet om Industrielle Emissioner (IE-direktivet)

ved at anvende de bedste tilgængelige teknikker (BAT). Udover affaldsforbrændingsanlæg omfattes

samtidig håndtering af affaldsforbrændingsslagge af forslaget. Forslaget forventes sat til afstem-

ning på mødet i Artikel 75 Komitéen den 17. juni 2019. Der er 26 danske affaldsforbrændingsanlæg,

der berøres af forslaget. Herudover er der 3 virksomheder, der på en række anlæg behandler al af-

faldsforbrændingsslagge i Danmark. De potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser for de 26

affaldsforbrændingsanlæg estimeres at være på ca. 170 mio. kr. over 30 år. Der vurderes umiddel-

bart at være afledte statsfinansielle konsekvenser i form af provenutab på ca. 6 mio. kr. over 30 år.

Forslaget vurderes at medføre en forbedring af beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Regeringen

agter på den baggrund at støtte det foreliggende forslag til BAT-konklusioner for affaldsforbræn-

dingsanlæg.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedste tilgængelige

teknik (BAT- konklusioner) for affaldsforbrændingsanlæg i henhold til direktiv 2010/75/EU af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv om industrielle emissioner (komitesag). BAT konklusionerne om-

fatter forbrændingsanlæg, der forbrænder mere end 10 tons farligt affald pr. dag og forbrændingsan-

læg, der forbrænder mere end 3 tons ikke-farligt affald i timen. Herudover omfatter BAT-konklusioner

anlæg, der behandler og håndterer større mængder af affaldsforbrændingsslagge.

Forslaget til BAT konklusioner er fremsat med hjemmel i artikel 13 i Europaparlamentets og Rådets

direktiv 75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet).

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 591: Grundnotat om BAT - Affaldsforbrænding, Komitésag

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Kommissionens IED Artikel 75 Komité. Afgiver

Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komi-

téen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommis-

sionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan

forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan

Kommissionen vedtage forslaget/inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller in-

den for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal

en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget

med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget

ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Artikel 75 Komitéen den 17. juni 2019.

Formål og indhold

I direktivet for industrielle emissioner stilles der krav om, at forurenende virksomheder omfattet af

direktivet skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende de bedste tilgængelige teknikker

(BAT). BAT er udtryk for de bedste tilgængelige teknikker for en bestemt sektor og omfatter den måde,

hvorpå anlægget konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og i den sidste ende lukkes ned på.

BAT-konklusioner fastlægger blandt andet teknikker til reduktion af emissioner, samt opnåelige emis-

sionsniveauer for udledninger til luft og vand, baseret på repræsentative anlæg. BAT skal sikre et så

højt miljøbeskyttelsesniveau som muligt, medens der samtidig tages hensyn til hvad der er teknisk og

økonomisk gennemførligt for den relevante sektor.

Når der i medfør af direktivet er vedtaget BAT-konklusioner, er disse efter offentliggørelse i EU-

tidende umiddelbart bindende for medlemsstaterne. Miljømyndighederne er herefter forpligtet til at

lægge BAT-konklusionerne til grund når der skal gives miljøgodkendelser af industrielle anlæg. Myn-

dighederne er ligeledes forpligtiget til at revidere miljøgodkendelser på eksisterende anlæg således, at

virksomhederne lever op til kravene fastsat i BAT-konklusionerne inden for fire år fra BAT-

konklusionens ikrafttrædelse og får således direkte betydning for virksomhederne.

Forslaget til BAT-konklusioner for affaldsforbrændingsanlæg omfatter følgende anlæg, der er opført på

direktivets bilag 1 over omfattede industrielle aktiviteter.



Bortskaffer eller nyttiggør affald ved affaldsforbrænding eller affaldsmedforbrænding:

- For ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time.

- For farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag.

Bortskaffer eller nyttiggør farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og som om-

fatter behandling af slagge og bundaske fra affaldsforbrænding.

Bortskaffer ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, og som omfatter be-

handling af slagge og bundaske fra affaldsforbrænding.

Nyttiggør eller nyttiggør og bortskaffer ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75

tons/dag, og som omfatter behandling af slagge og bundaske fra affaldsforbrænding.



Der er 26 danske affaldsforbrændingsanlæg, med i alt 43 forbrændingslinjer, der er omfattet af direk-

tivet om industrielle emissioner, herunder særligt Kapitel 5, som fastsætter særbestemmelser og græn-

seværdier for luftemissioner fra affaldsforbrændingsanlæg. Disse særbestemmelser er en videreførelse

af det tidligere affaldsforbrændingsdirektiv (2000/76/EU), som afløstes af direktivet om industrielle

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 591: Grundnotat om BAT - Affaldsforbrænding, Komitésag

emissioner (2010/75/EU). Direktivet om industrielle emissioner afløste det tidligere IPPC-direktiv

(96/61/EU).

Der er 22 af disse anlæg, som hovedsageligt forbrænder almindeligt forbrændingsegnet affald, 2 virk-

somheder, som kun brænder farligt affald, og 2 virksomheder, der udelukkende forbrænder slam.

Alle 26 affaldsforbrændingsanlæg overholder i dag direktivets emissionsgrænseværdier.

I 2006 blev der af Kommissionen udarbejdet et BAT-referencedokument (BREF) for affaldsforbræn-

dingsanlæg og slaggesorteringsanlæg med beskrivelse af de bedst tilgængelige teknikker for branchen.

Enkelte virksomheder på baggrund af denne BREF fået skærpede krav til udledning og til overvågning

af emissioner, hvilket er sket med baggrund i etablering af nye forbrændingslinjer og i forbindelse med

revurdering af anlæggets miljøgodkendelse.

Branchen har derfor mange års erfaring med direktivfastsat regulering af emissioner, samt drift og

inddragelse af BAT.

Forslaget indeholder en række skærpelser i forhold til IE-direktivet. Forslaget forventes således at

medføre en mindre reduktion af udledningen af NOx, NH3, SO2, støv, HCL, HF samt metallerne Pb,

Cd, Tl, As, Cr , Cu, Ni, Mn og V. Forslaget forventes også at give en større kontrol med og større reduk-

tion af udledningen af Hg samt dioxiner, furaner, dioxinlignende PCBer og på anlæg, der forbrænder

affald indeholdende brom, også en reduktion af bromerede dioxiner. Der vil komme øget kontrol med

udledning af det kræftfremkaldene stof benz(a)pyren.

Generelt er det virksomheder med flere små ældre anlægslinjer, som ikke er blevet revurderet eller

godkendt siden ca. 2005, der bliver hårdest ramt af BAT-konklusionerne. Udgifter til nyinvesteringer

og drift er generelt de samme uafhængig af anlægslinjens størrelse og alder, mens indtægter fra varme,

el og affald generelt er større fra store og moderne anlægslinjer. Dertil har nye anlægslinjer og anlægs-

linjer, der er revurderet efter 2010, allerede afholdt udgifter til installering af nye målere og til bedre

renseforanstaltninger, således at de drifter med lavere emissioner end de kommende emissionsgræn-

ser.

Fire anlæg ud af de 26 anlæg skal investere i NO

-rensning for at kunne overholde det foreslåede emis-

sionsniveau for NOx. Herudover kan et enkelt anlæg få udgifter til installering af renseforanstaltninger

for emissioner af svovldioxid og HCL (saltsyre).

BAT-konklusionerne fastsætter også skærpede krav til overvågning og prøvetagning af luftemissioner-

ne fra anlægget. Der stilles yderligere krav til monitering i form af både kontinuerte målinger og lang-

tidsprøvetagning på luftemissioner og spildevand. Særligt er der stillet forslag om monitering for kvik-

sølv, ammoniak samt dioxiner og furaner inklusiv dioxinlignende PCB.

Kontinuert måling for kviksølv var allerede inkluderet i BREFen fra 2006, hvorfor 9 ud af 43 danske

forbrændingslinjer og mange europæiske affaldsforbrændingsanlæg allerede har installeret målere for

kviksølv. De resterende 34 forbrændingslinjer forventes derfor i overensstemmelse med BAT-

konklusionerne at få fastsat krav herom.

Der skal gennemføres langtidsprøvetagning af udledningen af dioxiner og furaner, samt dioxinlignen-

de PCB. Såfremt anlægget har en lav og stabil udledning kan dette undlades. Det vurderes, at fire an-

læg ikke vil få pålagt krav om langtidsprøvetagning, mens 15 anlæg med samlet 22 forbrændingslinjer

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 591: Grundnotat om BAT - Affaldsforbrænding, Komitésag

ikke har stabile og lave udledninger. Disse 22 linjer kan derfor blive mødt med krav om etablering af

prøvetagningsudstyr, der muliggør langtidsprøvetagning.

Ingen af de hårdest ramte anlæg har oplyst, at BAT-konklusionerne vil gøre det problematisk at for-

sætte driften.

Udover affaldsforbrændingsanlæg er større affaldsbehandlingsanlæg, der sorterer og behandler slagge

omfattet af direktivet og af forslaget til BAT-konklusioner. Der er tre større aktører på det danske mar-

ked, der modtager og behandler slagge fra affaldsforbrændingsanlæggene. Slaggesorteringsanlæg er i

dag reguleret af nationale standardvilkår og vil ikke blive mødt med nye skrappere krav.

BAT-konklusionerne vil gælde for omkring 500 affaldsforbrændingsanlæg i Europa og vil få betydelig

gavnlig effekt på de samlede emissioner af forurenende stoffer og samtidig på en forbedret energiud-

nyttelse af affaldsvarmen.

Den miljømæssige påvirkning fra affaldsforbrændingsanlæg sker primært via luftemissioner, produk-

tion af flyveaske og slagge. Genanvendelse af slagge er reguleret i Danmark med væsentlige begræns-

ninger i anvendelse af slagge for at forebygge forurening af jord og grundvand.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-

gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Direktivet for industrielle emissioner er gennemført ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven og jord-

forureningsloven, samt ændringer med virkning fra 7. januar 2013 i bekendtgørelsen om godkendelse

af listevirksomheder, bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenede emissioner fra store fy-

ringsanlæg, bekendtgørelse om visse luftforurenende stoffer fra fyringsanlæg på havet, samt for de

omhandlende forbrændingsanlæg i bekendtgørelse om anlæg til forbrænding af affald.

For slaggesorteringsanlæg er der herudover fastsat standardvilkår for miljøgodkendelse i bekendtgø-

relse om standardvilkår for godkendelse af listevirksomhed.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Beslutningen om BAT-konklusionerne tilføjes bilag 7 i Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 1317 af

20/11/2018 om godkendelse af listevirksomheder). Efter offentliggørelsen skal myndighederne tage

højde for BAT konklusionerne ved miljøgodkendelser og revurderinger af miljøgodkendelser for af-

faldsbehandlingsanlæg omfattet af BAT-konklusionerne. Miljømyndighederne skal revurdere miljø-

godkendelserne for affaldsbehandlingsanlæggene på baggrund af BAT-konklusionerne, og de ajourfør-

te vilkår skal være overholdt på anlæggene senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne

i EU-Tidende.

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder

af standardvilkårene for slaggesorteringsanlæg, der i dag fremgår af bekendtgørelse nr. 1474 af

12/12/2017 om standardvilkår for listevirksomhed.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 591: Grundnotat om BAT - Affaldsforbrænding, Komitésag

Økonomiske konsekvenser

Miljømyndighederne skal revurdere miljøgodkendelserne for de omfattede anlæg senest 4 år efter

vedtagelsen af konklusionerne. Kommunerne er allerede kompenseret for dette merarbejde i forbin-

delse med implementeringen af direktivet for industrielle emissioner, hvorfor der ikke er statsfinan-

sielle konsekvenser forbundet hermed.

Der forventes afledte statsfinansielle konsekvenser i form at provenutab for så vidt angår afgifter på

NOx og SO2, estimeret til samlet set 6 mio. kr. over 30 år.

Der er foretaget beregninger af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af de foreslåede emissionsni-

veauer, hvor der grundet de mange anlægslinjer, som allerede overholder disse, kun medtages om-

kostninger til målinger samt de omkostninger til investering i ny renseteknologi og drift heraf, som få

anlægslinjer vil have, da de ellers ikke forventes at kunne leve op til de foreslåede emissionsniveauer.

Nutidsværdien af de erhvervsøkonomiske omkostninger for de 26 virksomheder, som beregningen

omfatter, estimeres til at være på ca. 175 mio. kr. over 30 år. Virksomhederne forventes dog at opnå en

reduktion i deres afgiftsbetaling i forhold til NOx og SO2 på ca. 6 mio. kr. Dermed forventes en samlet

erhvervsøkonomisk omkostning på knap 170 mio. kr. frem mod 2048, eller 10 mio. kr. årligt (annui-

tet). Af de 170 mio. kr. udgør omkring 101 mio. kr. over 30 år udgifter til den løbende drift, herunder til

den løbende måling og kontrol med udledningerne, hvilket svarer til samlet omkring 6 mio. kr. pr. år

og de resterende samlet ca. 67 mio. kr. over 30 år, svarende til samlet 4 mio. kr. årligt, relaterer sig til

investeringsomkostningerne til ny måleteknologi for kviksølv, ammoniak og dioxiner, samt for ny ren-

seteknologi på enkelte anlæg.

Den samfundsøkonomiske miljøgevinst ved mindsket udledning af ammoniak, NO

og svovldioxid er

beregnet til 6 mio. kr. over 30 år, svarende til en gevinst på 0,4 mio. kr. årligt. Det har ikke været mu-

ligt at kvantificere eller værdisætte emissionerne af dioxiner, furaner, PCB og kviksølv. Selv mindre

reduktioner i udledning af disse stoffer vil dog kunne medføre markante miljømæssige gevinster. Ge-

vinsten ved nedsættelse af udledning af de farlige POP-stoffer dioxiner, furaner, dioxinlignende PCB

og tungmetallet kviksølv indgår altså ikke i beregningerne, hvorfor det kun er gevinsten ved nedsættel-

se af emissioner af NH3, SO2, HCL og HF og NOx, som i sammenligning med ovenstående har mindre

betydning i forhold til de reducerede mængder. De grænseoverskridende gevinster er heller ikke kvan-

tificeret.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget forventes

således at medføre en mindre reduktion af udledningen af NOx, NH3, SO2, støv, HCL, HF samt metal-

lerne Pb, Cd, Tl, As, Cr , Cu, Ni, Mn og V. Herudover forventes at forøget kontrol med og skrappere

krav emissioner af de farlige prioriterede stoffer, såsom dioxiner, furaner og dioxinlignede PCB vil

kunne sikre, at driften af anlæggene optimeres, således at de hverken spredes til miljøet eller findes i

unødvendigt høje koncentrationer i restprodukterne fra røggasrensningen. Indsatsen vil være i tråd

med POP-forordningen. Herudover skønnes det, at forøget kontrol med og reduktion af emissioner fra

kviksølv fra affaldsforbrændingsanlæg vil have positiv betydning for reduktion af den samlede udled-

ning af kviksølv i Danmark. Nedbringelse af kviksølvemissionen vil være i overensstemmelse med Mil-

jøstyrelsens strategi for risikohåndtering af kviksølv og kviksølvforbindelser.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 591: Grundnotat om BAT - Affaldsforbrænding, Komitésag

Høring

Forslaget til BAT-konklusioner er løbende blevet fulgt af et partnerskab nedsat af Miljøstyrelsen. Part-

nerskabet har været bredt sammensat af repræsentanter fra affaldsforbrændingsanlæggene, branche-

organisationer, leverandører af måleudstyr, ovnanlæg og renseanlæg, konsulenter, akkrediterede prø-

vetagere, slaggesorteringsanlæg, affaldseksportører samt DN. Der har desuden været deltagelse fra en

enkelt kommune og Energistyrelsen. Partnerskabet har løbende deltaget i møder om BAT-

konklusionerne og har haft mulighed for at kommentere på forslaget, herunder bidrage med vurderin-

ger af konsekvenser. Partnerskabet har udtrykt tilfredshed med processen og er generelt positive i

forhold til resultatet af arbejdet. Ingen af de hårdest ramte anlæg har oplyst, at BAT-konklusionerne vil

gøre det problematisk at fortsætte driften.

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at BAT-konklusionerne ingen umiddelbar effekt har på

beskyttelse af natur og miljø. Danmarks Naturfredningsforening mener, at effekten af affaldsforbræn-

ding på natur og miljø er primært afhængig af mængden af affald, der bliver brændt, hvorfor BAT-

konklusionerne burde omfatte nedlukning (udfasning) af affaldsforbrændingsanlæg. Danmarks Natur-

fredningsforening mener, at arbejdet i den tekniske arbejdsgruppe har taget et snævert hensyn til af-

faldsforbrændingsindustriens overlevelse. Danmarks Naturfredningsforening kan ikke støtte BAT-

konklusionerne.

Dansk Industri er overordnet enig i forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vurderes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemsstater, som støtter forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv overfor, at der udarbejdes BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg base-

ret på et solidt vidensgrundlag, som sikrer proportionalitet mellem krav og miljøeffekter, samt at der i

EU arbejdes for at sikre ensartede krav til udledninger på tværs af medlemsstaterne. Regeringen kan

støtte det foreliggende forslag til BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg. Hvis der foreslås

ændringer af forslaget, som ikke har økonomiske omkostninger for danske anlæg eller staten, og som

kun har begrænsede negative miljøeffekter, kan regeringen støtte disse. Regeringen agter på den bag-

grund at støtte det foreliggende forslag til BAT-konklusioner for affaldsforbrændingsanlæg.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.