Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 56
Offentligt
1952202_0001.png
Til høringsparter, jf. høringsliste
J.nr. 2018-15-30-00108
Ref. henol/chrli
Den 11. oktober 2018
Høring over forslag til dyrevelfærdslov
Fødevarestyrelsen sender hermed forslag til dyrevelfærdslov i høring. Lovudkastet er
sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte liste.
Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest
fredag den 16. november 2018.
Høringssvar bedes sendt til [email protected] med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
og
med angivelse af journalnummer 2018-15-30-00108.
Eventuelle spørgsmål kan i høringsfasen telefonisk rettes på telefon 72 27 69 00 til
følgende personer: Birte Broberg (om dyrevelfærd), Henriette Oldager (om
dyrevelfærd), Jørgen Kruhl Jensen (om kontrol) og Jan Bay-Smidt (om transport).
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på høringsportalen. Ved afgivelse
afhøringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvar, herunder afsenders navn
og mailadresse.
Lovudkastet forventes fremsat februar II 2019. Miljø- og fødevareministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Lovforslagets formål
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en forenkling af lovgivningsstrukturen på
dyrevelfærdsområdet og derved gøre lovgivningen mere overskuelig og brugervenlig i
praksis. Samtidig muliggør en bredere anvendelse af bemyndigelser, at reglerne
hurtigere kan tilpasses udviklingen på området, især i forhold til anerkendte praktiske
erfaringer og forskningsresultater.
Baggrund
I efteråret 2016 blev der nedsat en ekstern ekspertgruppe vedrørende modernisering
af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet med henblik på udarbejdelse af et forslag til
en fremtidig regelstruktur på dyrevelfærdsområdet. Ekspertgruppens arbejde foregik i
kontekst af ministeriets arbejde om den samlede lovstruktur
–
kaldet Lovkompas II
–
hvor et eksternt ekspertpanel var nedsat til at vurdere Miljø- og Fødevareministeriets
forslag til en model for en fremtidig struktur for miljø- og fødevarelovgivningen.
Lovforslaget har taget udgangspunkt i henholdsvis ekspertpanelets deludtalelse
vedrørende en fremtidig lovstuktur på dyrevelfærdsområdet fra september 2016 og
ekspertgruppens udtalelse om forslag til en struktur fordyrevelfærdslovgivningen fra
maj 2017.
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600
Glostrup
Tlf. 72 27 69 00
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 56: Lovudkast: Udkast til lovforslag til dyrevelfærdslov
Lovforslagets indhold
Lovforslaget er en rammelov for langt størstedelen af dyrevelfærdslovgivningen. Lov
om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. er ikke medtaget i
lovarbejdet, men vil blive sammenskrevet på et senere tidspunkt. Lovforslaget
indebærer, at en række dyreartsspecifikke love på området ophæves, og med hjemmel
i den nye dyrevelfærdslov, vil der blive fastsat en række dyreartsspecifikke
bekendtgørelser, som indeholder de materielle bestemmelser fra de artsspecifikke
love. Dette indebærer, at de artsspecifikke regler fremover mere fleksibelt kan ændres,
når der er behov for det, f.eks. på baggrund af ny viden.
Foruden de dyreartsspecifikke velfærdslove ophæves lov om forbud mod hold af ræve
og forbuddet indarbejdes i dyrevelfærdsloven. Endvidere ophæves lov om forbud mod
slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af
drægtighedsperioden og lov om forbud mod markedsføring m.v. samt indførsel og
udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte, idet der i stedet indsættes
bemyndigelser i den nye dyrevelfærdslov til at fastsætte regler herom. Det samlede
antal love på dyrevelfærdsområdet foreslås hermed reduceret fra 14 til 3 love. Det
drejer sig således om den overordnede dyrevelfærdslov med tilhørende
bekendtgørelser, en lov om forsøgsdyr og kloning samt hundeloven.
Det bemærkes, at lov om hold af heste (hesteloven) udover bestemmelser om
dyrevelfærdsforhold for heste ligeledes indeholder enkelte bestemmelser om lovpligtig
ansvarsforsikring og objektivt erstatningsansvar for løsgående heste. Selvom
bestemmelserne ikke har til formål at varetage dyrevelfærdsmæssige eller dyreetiske
hensyn foreslås disse - på grund af bestemmelsernes beskedne antal og hensynet til
overskueligheden i lovstrukturen
–
overført til dyrevelfærdsloven sammen med de
øvrige dyrevelfærdsrelaterede bestemmelser i hesteloven. Lov om hunde (hundeloven)
foreslås opretholdt som en særskilt lov, da loven hovedsageligt regulerer andre forhold
end dyrevelfærd, bl.a. lovpligtig ansvarsforsikring og objektivt erstatningsansvar,
forbud mod hold af særlige hunderacer. Miljø- og Fødevareministeriet finder det
samtidig hensigtsmæssigt, at de enkelte bestemmelser i hundeloven, der relaterer sig
til dyrevelfærd, flyttes til dyrevelfærdsloven og i tilhørende bekendtgørelse med
hjemmel i dyrevelfærdsloven.
Lovforslaget er som udgangspunkt en strukturændring af lovgivningen på
dyrevelfærdsområdet, men indeholder dog enkelte materielle ændringer samt visse
sproglige tilpasninger. Følgende ændringer kan fremhæves:
Dyreetiske hensyn
Den gældende lov indeholder ikke en egentlig formålsbestemmelse. Lovforslagets § 1
angiver, at lovens formål er at varetage dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at
præcisere, at lovforslaget ikke alene finder anvendelse på dyrevelfærdsmæssige
forhold, som indebærer smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe for
dyrene, men også tager sigte på forhold, som ikke i sig selv er til risiko for dyrenes
velfærd, men hvor der af etiske årsager findes at være behov for fastsættelse af regler.
Det medfører, at det vil blive muligt at udstede bekendtgørelser i medfør af
lovforslaget, der primært tager hensyn til dyreetik uden, at der er tale om beskyttelse
af dyrenes velfærd.
Ophævelse af dyreværnslovens § 4, stk. 2
Det fremgår af dyreværnslovens § 4, stk. 2, at regler for dyr i landbruget vedrørende
opholdsrum, opholdsarealer og inventar, som er af indgribende betydning, skal
fastsættes ved lov, medmindre der er tale om en forpligtelse af international karakter.
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 56: Lovudkast: Udkast til lovforslag til dyrevelfærdslov
En ophævelse af dette lovkrav i dyreværnslovens § 4, stk. 2, anses for en forudsætning
for den foreslåede nye struktur på dyrevelfærdsområdet, idet det foreslås, at der med
hjemmel i dyrevelfærdsloven udstedes en artsspecifik bekendtgørelse for hver af de
dyrearter, der på nuværende tidspunkt er reguleret af love.
Det kan i den forbindelse bemærkes, at interessentinddragelsen på
dyrevelfærdsområdet er meget væsentlig, herunder inddragelse af landbrugets
organisationer i forbindelse med regelændringer, der kan have indgribende betydning
for landbruget. Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor, at en ophævelse af
lovkravet i dyreværnslovens § 4, stk. 2, forudsætter en fortsat inddragelse af
landbrugets organisationer i lovgivningsprocessen, herunder på et tidligt tidspunkt i
processen, som suppleres af en praksis for orientering af Folketinget i forbindelse med
høring over ny eller ændret lovgivning (administrative forskrifter) af indgribende
karakter. Det fremgår således af lovforslagets § 19, stk. 2, at landbrugets
organisationer, der særligt berøres af reglerne, skal inddrages, hvis reglerne vil være af
indgribende betydning for landbruget, og fastsættelse af reglerne ikke beror på en
forpligtelse af international karakter. Det fastsættes endvidere, at inddragelsen af
organisationerne skal ske forud for udarbejdelse af forslag til regler. Herudover
videreføres regler, der tillige sikrer inddragelse af dyreværnsorganisationer og andre
interessenter, herunder med anvendelse af analyseredskaberne for erhvervsregulering,
jf. lovforslagets § 61.
Aflivning ved drukning, samt aflivning af skadedyr
Dyreværnslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., om forbud mod aflivning af dyr ved drukning
gælder alle dyr uanset art. Det er imidlertid ikke fundet hensigtsmæssigt at lade et
kommende forbud gælde alle dyrearter, da der for en række laverestående dyrearters
vedkommende, f.eks. insekter og snegle, ikke synes at være videnskabelig
dokumentation for, at disse føler smerte og lidelse ved drukning. Den foreslåede § 26,
stk. 2, bemyndiger således ministeren til at fastsætte regler om aflivning, herunder
slagtning, af dyr, ligesom ministeren kan fastsætte regler om forbud mod visse former
for aflivning. Forbud mod aflivning af dyr ved drukning kan herefter fastsættes i en
bekendtgørelse og målrettes de relevante dyrearter.
Lovforslagets § 26 har også betydning for aflivning af skadedyr som led i
skadedyrsbekæmpelse. Det er ikke muligt entydigt at definere skadedyr, da
betegnelsen anvendes om en betydelig og varierende mængde dyrearter, og da
betegnelsen i høj grad er tidsbestemt og varierer efter samfundsudviklingen i lyset af,
hvilke dyr der aktuelt kan være til skade for især for menneskers og dyrs sundhed m.v.
Aflivning af skadedyr bør ske ud fra grundnormen i forslagets § 26, stk. 1, hvorefter
dyret skal aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Hensynet til effektivitet i
skadedyrsbekæmpelsen vil imidlertid i praksis ofte veje tungere end hensynet til
skadedyret.
Når der henvises til skadedyrsbegrebets diffuse og dynamiske omfang, er det Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse, at der kan opstå behov for at kunne fastsætte
nærmere regler for aflivning af skadedyr. Dette giver det foreslåede § 26, stk. 2,
mulighed for, idet der således vil kunne fastsættes regler, hvis der f.eks. opstår behov
for hurtigt at kunne fastsætte regler for at imødegå et pludseligt opstået problem eller
for at forbyde en dyrevelfærdsmæssigt betænkelig metode, når en ny og bedre metode
er udviklet og praktisk anvendelig.
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 56: Lovudkast: Udkast til lovforslag til dyrevelfærdslov
1952202_0004.png
Forbud mod dyrekampe
Lov om hunde (hundeloven) indeholder i § 6 d forbud for en ejer eller besidder mod at
lade en hund deltage i hundekampe. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at det er
forbudt at afholde hundekampe.
Dyreværnsloven indeholder ikke et eksplicit forbud mod dyrekampe. Det er Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse, at det ikke er forsvarligt at lade dyr, uanset art,
deltage i dyrekampe. Med lovforslaget udvides hundelovens forbud, således at
forbuddet ikke alene retter sig mod hunde, men mod alle dyr. Det foreslås således i
lovforslagets § 7, at det er forbudt at lade dyr deltage i dyrekampe. Endvidere foreslås
det, at det skal være forbudt at afholde dyrekampe.
Det fastsættes endvidere i lovforslagets § 62, stk. 5, at
forsøg
på at overtræde
forbuddet mod at lade dyr deltage i dyrekampe eller på at afholde dyrekampe kan
straffes.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det på tilsvarende måde bør kunne
straffes, hvis der kan konstateres forsøg på at overtræde forbuddet mod at anvende
levende dyr som mål ved øvelses- og kapskydninger. Dette forbud fremgår også af den
gældende dyreværnslov, men
forsøg
på overtrædelse har i den gældende lovgivning
ikke været strafbelagt.
Hold af udegående dyr
Det fremgår af lovforslagets § 20, stk.1, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om udendørs hold af landbrugsdyr og heste, herunder om mulighed for skygge og
adgang til stald eller læskur. Det fremgår endvidere af lovforslagets § 20, stk. 2, at
ministeren kan fastsætte regler om, at landbrugsdyr og heste af bestemte racer og
krydsninger heraf kan holdes ude døgnet rundt i vinterperioden og i perioder med
vinterlignende vejr, uden adgang til læskur eller bygning, hvis de naturgivne forhold
betinger det. Bemyndigelsen er ny og indebærer, at ministeren i første omgang i
bekendtgørelsesform kan fastsætte regler, der svarer til gældende regler i lov om
malkekvæg og afkom af malkekvæg, og til gældende regler i lov om hold af heste.
Bemyndigelserne er dog udvidet til at omfatte alle landbrugsdyr, hvis praktiske
erfaringer eller ny videnskabelig viden viser behov for at fastsætte regler for andre
landbrugsdyr end malkekvæg og afkom af malkekvæg eller heste.
Det bemærkes, at dyreværnslovens grundlæggende bestemmelse om, at dyr skal sikres
mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov, videreføres med lovforslaget.
Forbud mod hold og fremvisning af visse dyr i cirkus
Ifølge dyreværnslovens § 17, stk. 4, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler
om hold og fremvisning af dyr i cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder,
herunder om forbud mod hold og fremvisning af visse dyrearter. Bemyndigelsen er
udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus
m.v.
1
Efter bekendtgørelsen tillades hold og fremvisning i cirkus m.v. af en række
domesticerede dyrearter samt tre vilde dyrearter: Elefanter, søløver og zebraer.
Den 23. marts 2018 blev der fremsat et forslag til folketingsbeslutning om forbud mod
vilde dyr i cirkus (B 126). Forslagsstillerne ønsker, at der inden udgangen af 2018 skal
indføres et forbud mod brug af vilde dyr i cirkus. Regeringen støttede ved 1.
behandling intentionerne bag forslaget og er enig i, at der bør indføres et forbud mod
hold og fremvisning i cirkus af elefanter, søløver og zebraer, som er de tre vilde
pattedyrearter, der tillades holdt og fremvist i cirkus i Danmark. Regeringen kunne
1
Bekendtgørelse nr. 1494 af 10. december 2015 om hold og fremvisning af dyr cirkus m.v.
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 56: Lovudkast: Udkast til lovforslag til dyrevelfærdslov
1952202_0005.png
dog ikke tilslutte sig forslaget i sin helhed, blandt andet fordi, det ikke er klart, hvad
der skal ske med de vilde dyr, der allerede befinder sig i de cirkus, der er bosiddende i
Danmark.
Der er afgivet beretning over beslutningsforslaget den 13. juni 2018, hvoraf det
fremgår, at et flertal støtter et forbud, idet flertallet dog samtidig finder, at der bør
etableres en overgangsordning for de dyr, der allerede er i cirkus. Samtidig er der
juridiske spørgsmål, herunder om ekspropriation, som skal afklares.
Med den foreslåede § 29, stk. 4, foreslås den gældende bestemmelse præciseret og
ændret således, at bemyndigelsen til ministeren til at kunne fastsætte regler om forbud
mod hold og fremvisning af visse dyr i cirkus m.v. også omfatter elefanter og søløver.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at ændre bekendtgørelse om hold og fremvisning
af dyr i cirkus mv., således at det fremover forbydes at holde og fremvise elefanter,
søløver og zebraer i cirkus.
Det forudsættes, at der i forbindelse med indførelse af et forbud vil blive fastsat
passende overgangsregler for de virksomheder, der i dag driver virksomhed med hold
og fremvisning af visse dyr i henhold til de gældende regler herom, så det sikres, at
forbuddet ikke kommer til at udgøre et ekspropriativt indgreb. Det følger af
grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå
sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det, og det kan kun ske ifølge lov og mod
fuld erstatning. Det må antages, at udøvelse af cirkusvirksomhed med hold og
fremvisning af vissedyr udgør en rettighed, som er beskyttet af grundlovens § 73, og et
forbud mod hold og fremvisning af visse dyrearter i cirkus m.v. vil derfor kunne
indebære et indgreb i en rettighed, der er omfattet af grundlovens ejendomsbegreb.
Vedrørende uddannelseskrav til personer, der beskæftiger sig med pasning af mink
Det fremgår af dyreværnslovens § 7, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om
uddannelseskrav vedrørende dyrevelfærd til andre personer end de besætningsvarlige,
som er beskæftiget med landbrugsmæssigt opdræt af pelsdyr.
Denne bestemmelse videreføres ikke med lovforslaget, idet det med Veterinærforlig III
er aftalt, at uddannelseskravet til andre end den besætningsansvarlige for
landbrugsmæssigt hold af pelsdyr skal ophæves. Bekendtgørelse om uddannelse m.v.
af personer, der er beskæftiget i minkfarme, samt uddannelse af personer, der fører
direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme
2
, ændres i overensstemmelse
hermed.
Bestemmelser om betaling
Der er indsat bestemmelser i lovforslaget, som svarer til de nuværende
tekstanmærkninger til finansloven. Der er således ikke tale om egentlig materielle
ændringer. Finansieringen af dyrevelfærdskontrol bygger - ligesom finansieringen af
fødevarekontrol i henhold til lov om fødevarer og veterinærkontrol i henhold til lov om
hold af dyr - på princippet om brugerbetaling. De gældende bemyndigelser til at
opkræve brugerbetaling bør derfor videreføres, og på grund af den nære tilknytning til
fødevarekontrol og veterinærkontrol bør bestemmelserne opdateres således, at de i alt
væsentligt er udformet som dem, der følger af lov om fødevarer og lov om hold af dyr.
Herved bliver det i en del tilfælde muligt at forenkle gebyropkrævningen ved, at gebyr
for kontrol, der udføres af Fødevarestyrelsen, opkræves alene med lovhjemmel i denne
lov og således overfor brugerne regnskabsmæssigt opgøres samlet.
2
Bekendtgørelse nr. 1510 af 10. december 2015.
5
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 56: Lovudkast: Udkast til lovforslag til dyrevelfærdslov
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Med den foreslåede samling og forenkling af dyrevelfærdslovgivningen opnås en mere
overskuelig lovgivning til gavn for brugerne, der hurtigere og nemmere vil kunne få et
overblik over gældende ret på området. Lovforslaget vurderes på den baggrund at have
positive økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivets brugere af
dyrevelfærdslovgivningen, herunder besætningsejere, dyrlæger og
brancheorganisationer m.v.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører ny eller ændret EU-
regulering. Der vil med lovforslaget ikke ske ændringer i forhold til de allerede
gennemførte EU-regler i dansk lovgivning.
Med venlig hilsen
Henriette Oldager
6