Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 559
Offentligt
NOTAT til Folketingets Europaudvalg
Til:
CC:
Fra:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
2018 - 13258
Fiskeripolitisk kontor
Dato:
03. maj 2019
Udenrigsministeriet
Emne: Storbritanniens forslag til fiskeriregulering i 5 naturbeskyttede områder i Nordsøen i
henhold til habitatdirektivet og havstrategidirektivet.
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resumé
Storbritannien har fremsat forslag til fiskeriregulering i den britiske del af Nordsøen for beskyttelse af
bundhabitater i forhold til fiskeri med bundslæbende redskaber som led i deres udmøntning af habitatdirektivets
bestemmelser om opnåelse af en gunstig bevaringsstatus for sandbanker og revstrukturer såvel som havstrategidi-
rektivets bestemmelser om beskyttelse af havbundens integritet. Forslagene lægger op til et forbud mod brug af
bundslæbende redskaber og for not og vodfiskeri i nogle områder med rev. I medfør af grundforordningen
1380/2013 om den fælles fiskeripolitik skal forslag til fiskeriforanstaltninger, som medlemsstaterne tager initi-
ativ til med henblik på overholdelse af forpligtelserne i EU’s miljølovgivning, koordineres regionalt og fremsendes
i form af en fælles henstilling til Kommissionen. Danmark og en række andre medlemsstater har fiskerirettighe-
der i områderne og har deltaget i den regionale proces med færdiggørelse af forslag til fiskeriregulering, som vil
blive sendt til Kommissionen via Scheveningen samarbejdet
1
i form af fælles henstillinger. Efterfølgende kan hen-
stillingerne vedtages som delegerede retsakter. Fremsendelse til Kommissionen forventes at ske i løbet af løbet af
2019, når de berørte medlemsstater har godkendt de fælles henstillinger. Regeringen kan støtte den fælles henstil-
ling. Regeringen kan ligeledes støtte, at Rådet ikke gør indsigelser mod udstedelsen af de konkrete delegerede rets-
akter og vil 8 dage fra oversendelse af nærværende notat, lægge dette til grund.
2. Baggrund
Grundforordningen om den fælles fiskeripolitik, særligt artikel 18, lægger op til et udvidet regio-
nalt samarbejde mellem medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse inden for
rammerne af den fælles fiskeripolitik. De pågældende medlemsstater kan med hjemmel i artikel
11 og 18 fremsende en fælles henstilling om en fiskeriregulering til Kommissionen. Kommissio-
nen kan på baggrund af den fælles henstilling vedtage en endelig fiskeriregulering.
Forslaget om regulering af fiskeri britisk del af Nordsøen sskal vedtages af Kommissionen med
hjemmel i den nye grundforordning, særligt artikel 11, stk. 2, og artikel 18 som en delegeret
retsakt. Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke
gør indsigelse inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måne-
1
Scheveningengruppen består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, det vil sige Danmark, Sverige, Stor-
britannien, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Frankrig. Kommissionen deltager ad hoc.