Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 557
Offentligt
2053088_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 2. maj 2019
Sagsnummer: 2019-172
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0002.png
EU og Internationalt
Den 1. maj 2019
MFVM 815
________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
________________________________________________________________
1.
1.
2.
3.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for
støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles
landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-
get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013
Politisk drøftelse
KOM(2018)392
side 3
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-
ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 1306/2013
Politisk drøftelse
KOM(2018)393
side 28
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-
dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og føde-
varer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og
beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr.
228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ-
der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til
fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
Politisk drøftelse
KOM(2018)394
side 37
Kommissionens meddelelse
”En ren planet for alle” –
En europæisk strategisk og
langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneu-
tral økonomi
Udveksling af synspunkter
KOM(2018)773
side 45
2.
4.
5.
6.
3.
7.
8.
4.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
5.
International handel og landbrug
- Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
6.
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på
Den Europæiske Unions vegne på det 18. møde mellem parterne i konventionen
om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES
COP18)
- Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på
vedtagelse
KOM(2019)146
side 58
7.
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på
Den Europæiske Unions vegne i Den Internationale Søfartsorganisations Komité til
beskyttelse af Havmiljøet for så vidt angår vedtagelsen af ændringer til bilag II til
den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe
- Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på
vedtagelse
KOM(2019)159
side 63
side 51
9.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0004.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
Den 14. maj 2019
1.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under
den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garanti-
fond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1307/2013
KOM(2018)392
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte
og landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. For-
ordningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013
om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte
til udvikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for
landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorpro-
grammer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse
af de interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desu-
den et obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte
støtte fra større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forsla-
get videreføre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for
klima- og miljøtiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge
landmænd. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 med
henblik på politisk drøftelse.
Baggrund
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler
for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden
2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 med henblik på politisk
drøftelse.
Formål og indhold
Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om
direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0005.png
vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemssta-
ternes mulige interventioner og rammerne herfor.
Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af
landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle
målsætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbe-
skyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætnin-
ger suppleres af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem
viden, innovation og digitalisering. I tilknytning til de generelle målsætninger, introducerer forslaget
ni specifikke mål, som skal forfølges. Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overhol-
delse af regler til fokus på resultater og øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at
levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrati-
ve byrder for støttemodtagerne. Med den såkaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den
fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen
af medlemsstaternes administration og opnåelse af resultater.
Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de på-
tænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internati-
onale forpligtelser.
Strategisk plan for landbrugspolitikken
Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-2027.
Planerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både
landdistriktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordnin-
gen.
Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne
gælder blandt andet i forhold til følgende:
Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse
og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal
godkende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang
årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag
til ændringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.
Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af
en
SWOT-analyse
og en
ex ante-evaluering.
En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold,
der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og
interventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede ef-
fekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende
direktivimplementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen ud-
arbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger.
Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, med-
lemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også li-
gesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmålene
og årlige delmål.
Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der
skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø-
4
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0006.png
relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles
kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataind-
samling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i im-
plementeringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer
svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet
der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.
Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udar-
bejdelsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et
overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis af-
giver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske
plan fremsendes til Kommissionen.
Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram.
Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af mål-
sætninger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske
plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:
Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på
at øge fødevareforsyningssikkerheden
Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-
logi og digitalisering
Forbedre landmændenes position i værdikæden
Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi
Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel
vand, jord og luft
Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-
skaber
Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter
Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder
bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)
Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, her-
under kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.
I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger,
hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil
derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning
om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere,
at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenk-
ling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne.
Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljere-
de krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan ud
over indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med mere
fleksibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.
Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere
grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende
forordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtte-
ordninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver under-
5
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
kendt (en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den
nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemod-
tagere eksempelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i for-
slaget, hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i
stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certi-
ficeringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.
Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en
række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen-
nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor-
manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato-
rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem-
føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige
milepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund resultatindikatorer (aggregere-
de outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesteringer). Som
noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig
resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes util-
strækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refusion for
udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nærmere
beskrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugs-
politik.
Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand-
og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil
dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.
Konditionalitet
Der indføres en såkaldt
”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den
fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende
støtteordninger udover den direkte indkomststøtte til interventioner, som går videre end kravene om-
fattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført
under EU-retten
eller national ret, den såkaldte ”baseline” for de yderligere indsatser, der gennemfø-
res med landdistriktsstøtte, direkte landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte
under søjle II til miljø, klima og andre formål samt miljø- og klimastøtte under søjle I skal ligge ud
over konditionalitetens krav. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionalite-
ten.
Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-
melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direk-
tivkrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god land-
brugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restrik-
tionerne indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gen-
nemfører EU’s direktiv om integreret plante-beskyttelse
(IPM). På vandmiljøområdet udvides konditi-
onaliteten, så den omfatter Vandrammedirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af
fosfor til vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til
udarbejdelse af markkort, afgrødeplanlægning og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsin-
strument for næringsstoffer), som kan supplere nationale IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som
ofte ikke anvender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til klima og biodiversitet følger der krav
om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer samt pløjeforbud
af permanent græs i Natura 2000 og forbud mod barjord i årets mest følsomme perioder. På dyre-
6
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
sundhedsområdet foreslår Kommissionen, at konditionalitetskravene om indberetning af dyresyg-
domsudbrud udvides til også at omfatte mund- og klovesyge og bluetongue.
Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en
ændret form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs samt opret-
holdelse af en andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer.
Bedriftsrådgivningstjeneste
Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal
sikre en ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til
denne tjeneste skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.
Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimen-
sion i landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser,
som gælder for landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bæ-
redygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring,
støtte innovation og digitale teknologier i erhvervet.
Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er invol-
veret i interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgiv-
ningstjeneste.
Direkte støtte (søjle I)
Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen
specifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grøn-
ne betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af
søjle I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes
per støtteberettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af
medlemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder
støtte på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser
grundbetalingsordningen og den grønne betaling.
I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar
mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne
mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver
gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten de-
gressivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000 kr.) per bedrift per år. Der skal ske en reduk-
tion med mindst 25 % for beløb mellem
60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med
mindst 50 % for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst
75 % for beløb mellem 90.000 € (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.), og støtten
over
100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal med-
lemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt afløn-
ning af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som
overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede”
beløb), skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad
der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventi-
oner vedrørende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de
overføres til finansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskri-
ves i medlemsstaternes strategiske planer.
7
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
Betalingsrettigheder
Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med
at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-
vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.
I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enhedsvær-
di, hvor medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gennem-
snitsværdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes for
ansøgningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grønning.
Omfordelingsstøtte
For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at
medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-
lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det
maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten
per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.
Støtte til unge landbrugere
Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne
under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten
vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisind-
komststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 % af den direkte støtte til
unge landbrugere
enten til støtte via søjle I eller II.
Miljø- og klimastøtte i søjle I
Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø- og klimaordninger”
under den direkte støtte, der giver
mulighed for etårige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan
gives for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fastlag-
te aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan inddra-
ges i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra
men være konsistente med miljø-, klima-
og andre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basisind-
komststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.
Koblet støtte
Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø,
proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø,
fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør,
cikorie, frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anven-
des til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal
ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte
på 10 % af den samlede direkte støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yder-
ligere 2 %, hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives
dog mulighed for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2
%.
Landdistriktsudvikling (Søjle II)
Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:
a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,
b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,
8
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0010.png
c)
d)
e)
f)
g)
h)
Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,
Investeringer,
Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,
Risikostyringsinstrumenter,
Samarbejde,
Vidensoverførsel og information.
Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimaven-
ligt landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller
opretholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre
driftsmæssige forpligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige
muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med
henblik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varig-
hed på 5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed
eller årlig forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den
første indledende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af
støttesatser er stort set uændrede.
I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for
helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke
begrænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.
I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-
direktiverne1 eller vandrammedirektivet (til vandoplandene), vil der være mulighed for helt eller del-
vist at kompensere land- og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de om-
rådespecifikke begrænsninger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan
alene ydes for tiltag, der går videre end de relevante GLM-normer og fastlagte betingelser for opret-
holdelse af landbrugsarealer. Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene
ydes for tiltag, som går ud over konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen, med undtagel-
se af SMR 1 (vandrammedirektivet). Der kan ydes årlige betalinger per hektar.
Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle
som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),
der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden
ydes støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der
skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsord-
ninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter
samt vidensoverførsel og information.
Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle for-
hold), og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.
Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag
for landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række
støttebetingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte un-
der ordningerne.
1
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-
vet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
9
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-
ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne
og det nationale landdistriktsnetværk.
Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfon-
den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for
den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).
Sektorstøtte
En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bli-
ver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.
Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren
De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås
videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bære-
dygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny mål-
sætning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers
driftsfonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-
7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og
transnationale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal
andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forhol-
det mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de
fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under
driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er
mindst 10 %. Derudover foreslås det, at minimum 5 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal
være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktions-
metoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.
Biavl, vin, oliven og humle
Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om
programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 % fra 36
mio. € om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark
ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for
EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og
spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst
udgøre 5 % af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen omfat-
ter Grækenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.
Andre produkter
Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemfø-
relse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for
producentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af pro-
duktion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det
foreslås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til
sådan støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 % af en producentorganisations samlede mar-
kedsførte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 % af de faktiske afholdte udgif-
ter.
10
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
Finansielle forhold
Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende
bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30
% af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I
opgørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der
skal også fortsat anvendes minimum 5 % af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper
(LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2 % af
midlerne under søjle I til målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen
i landdistrikterne”. Midlerne
kan anvendes under søjle I eller søjle II eller fordeles på forskellige ind-
satser under de to søjler.
Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden
vil udgøre 43 % for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 % national medfinansiering),
hvilket vil være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil
der blive fastsat en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet
lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø-
og klimaindsatser på 80 %, som nu udgør 75 %.
Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i
årene 2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsvaren-
de vil der være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte
støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der
kan endvidere overføres yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne
anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til
landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.
Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op-
gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til
direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespe-
cifikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 %, mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle
I og søjle II vil skulle indgå med vægten 100 %.
Performancebonus
Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for
landbrugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan
blive frigivet til medlemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for
opnåelse af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen
vil blive endeligt tildelt i regnskabsåret 2027.
Forskning
Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-
slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-
og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kom-
missionen en forøgelse på 300 % i forhold til i dag.
Formandskabets ændringsforslag
De væsentligste ændringsforslag fra det tidligere østrigske og det nuværende rumænske formandskab
er følgende:
-
Modellen for resultatmåling ændres til en såkaldt "trappemodel", hvor tærskelværdien for afvigel-
se mellem mål og observerede milepæle er 45 % i begyndelsen af perioden og derefter gradvist fal-
der til 35 %.
11
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0013.png
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Det er uklart, om der er tale om årlige milepæle.
Kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat afsnit om de
elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne.
Det foreslås, at medlemsstaterne indenfor bedriftsrådgivning kan vælge at anvende eksisterende
rådgivningssystemer, og at disse både kan være offentlige og private.
Der foreslås nogle få lempelser af GLM-kravene, herunder lidt større fleksibilitet til national ud-
møntning og en generel undtagelse for små bedrifter i forhold til GLM-kravene.
Der foreslås øget subsidiaritet på en række områder. Definitionen af ”ægte landmand” gøres frivil-
lig for medlemsstaterne, og medlemsstaterne får mere fleksibilitet i forhold til kravene til unge
landmænd. Det foreslås, at det er frivilligt for medlemsstaterne, hvorvidt de vil fratrække lønom-
kostninger fra loftet fra direkte støtte pr. bedrift, og om medlemsstaterne vil gøre brug af omforde-
ling af direkte støtte fra store til små og mellemstore bedrifter. Medlemsstater, som anvender nati-
onale risikostyringsinstrumenter, som opfylder deres behov, kan beslutte ikke at have risikosty-
ringsinstrumenter i deres strategiske plan. Endelig foreslås det, at kravet om et webbaseret værk-
tøj til gødningsplanlægning flyttes fra konditionalitet til bedriftsrådgivningssystemet.
Det foreslås, at medlemsstaterne også får mulighed for at udjævne værdien af og afskaffe beta-
lingsrettighederne i løbet af den kommende reformperiode.
I det reviderede tekstforslag er bestemmelserne om en performancebonus og tildeling af perfor-
mancebonussen slettet med forbehold for, at dette kan indgå i drøftelserne om den nye flerårige
finansielle ramme.
Det foreslås, at vejledende finansielle tildelinger ikke skal forhindre medlemsstater i at anvende
midler til andre interventioner end dem, som midlerne oprindelig er tildelt til, forudsat at det er i
overensstemmelse med de gældende finansieringsregler i forordningen.
Det foreslås, at enhedsomkostninger kan variere for alle interventioner, herunder også investe-
ringsstøtteordninger.
Det foreslås, at medlemsstaterne på ethvert tidspunkt kan ændre (og anvende) elementer i deres
strategiske plan, der vedrører interventioner under landdistriktsudvikling, som ikke medfører æn-
dringer i de fastsatte mål for resultatindikatorer og tilhørende delmål.
På dyresundhedsområdet foreslår formandskabet, at GLM kravene om indberetning af dyresyg-
domsudbrud under konditionalitet ikke udvides til også at omfatte mund- og klovsyge og blueton-
gue, som Kommissionen havde forslået.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 med henblik på politisk
drøftelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.
Landbrugsudvalgets samlede udtalelse
Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har den 2. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse.
Der foreligger endnu ikke et samlet dokument med udtalelsen, hvorfor nedenstående bygger på fore-
løbige udmeldinger om udvalgets udtalelse.
Udvalget lægger op til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar
2022.
På capping foreslås et loft over
den direkte støtte efter 100.000 €, hvor støtte til eco-schemes,
unge
landbrugere og 50 % af lønomkostningerne fratrækkes før capping. Landbrugsudvalget har med udta-
lelsen lagt op til, at mindst 60 % af de nationale konvolutter skal allokeres til basisindkomstsstøtten og
den komplementære omfordelingsstøtte, der er fastsat til minimum 5 %. Mindst 20 % af den direkte
12
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0014.png
støtte (søjle I) skal øremærkes til eco-schemes, og maksimum 10 % under søjle I kan anvendes til kob-
let støtte, hertil ekstra 2 % til proteinafgrøder. Der skal anvendes mindst 2 % af de nationale konvolut-
ter til unge land brugere, der kan understøttes yderligere af landdistriktstiltag (søjle II).
Udvalget støtter obligatoriske eco-schemes, der skal udbydes af medlemsstaten men er frivillige for
landbrugeren, og giver mulighed for at belønne landbrugere for tiltag, der er gavnlige for miljøet, lige
som udvalget tilføjer dyrevelfærd som formål med eco-schemes. Man ønsker en blødere konditionali-
tet, der giver mere fleksibilitet til medlemsstaten til for eksempel at designe eco-schemes, der skal gå
videre end reglerne i konditionaliteten. Til gengæld foreslås en liste over eco-schemes, som medlems-
staten skal udbyde, som for eksempel støtte til biodiversitet (ikke-produktive arealer) og tiltag på kul-
stofrige jorde, ligesom Kommissionen skal udvide denne liste med andre eco-schemes, som skal være
valgfrie for medlemsstaterne. Listen med konkrete eco-schemes, som medlemsstaterne skal udbyde
afspejler elementer i konditionaliteten, som ændres/fjernes af udvalget.
Udvalget ønsker også, at mindst 30 % af midlerne under landdistriktspolitikken (søjle II) øremærkes
til klima- og miljøtiltag, men at støtte ydet til områder med naturlige begrænsninger (for eksempel
bjerge og øer) delvist skal kunne medregnes som miljø- og klimatiltag. Der udover ønskes det, at mi-
nimum 30 % skal gå til investeringer og risikostyringsværktøjer. Udvalget ønsker, at der højst kan
overføres op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II, og at disse anvendes til klima- og miljøtiltag til
landbrugere. Modsat Kommissionens forslag skal det kun være muligt at overføre 5 % fra søjle II til
søjle I, der skal allokeres til eco-schemes, idet visse medlemsstater dog skal kunne overføre yderligere
10 %. På tiltag under søjle II fastsætter udvalget maksimale støtteniveauer, hvilket ellers var fjernet i
Kommissionens forslag.
Til definitionen af ”ægte landbruger” ønsker Landbrugsudvalget, at man binder landbrugsaktivitet
sammen med idéen om at opretholde familielandbrugsmodellen. Derudover støtter udvalget, at med-
lemsstaten skal have mulighed for at definere begrebet videre.
Der vil ikke være tid til en plenarafstemning inden valget til Europa-Parlamentet, og det er derfor uvist
om det nye Europa-Parlament vil arbejde videre på basis af Landbrugsudvalgets udtalelse af 2. april
2019.
Miljøudvalget og Budgetudvalgets udtalelser
Europa-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevarer er udpeget som et tilknyttet udvalg.
Miljøudvalget har i februar 2019 fremlagt en samlet udtalelse til landbrugsudvalget. Udtalelsen
indeholder blandt andet forslag om at begrænse udformningen af eco-schemes til en liste over praksis-
ser, som medlemsstaterne så kan vælge ud fra. Dette kan minde om den nuværende liste over tiltag
under det grønne krav om miljøfokusområder. Endvidere er blandt andet foreslået, at 30 % af den
direkte støtte øremærkes til eco-schemes. Det foreslås endvidere, at der ikke skal kunne overføres mid-
ler fra søjle II til I. I udtalelsen fra Budgetudvalget nævnes blandt andet, at EU´s landbrugspolitik skal
forblive en fælles EU-politik, som skal finansieres på tilstrækkelig vis.
Udtalelserne fra Miljø- og Budgetudvalget er indgået i Landbrugsudvalgets videre arbejde forud for
deres udtalelse af 2. april 2019.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
13
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni
2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den
Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-
støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser
for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
Konsekvenser
Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser
samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Der er be-
hov for nærmere analyse af forslaget for at kunne vurdere konsekvenserne.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til
strategiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal
etableres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nu-
værende tidspunkt.
Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende
flerårige budget, som blev præsenteret 2. maj 2018. Den kommende aftale om EU’s
flerårige budget,
der indgås af Det Europæiske Råd, fastlægger den overordnede årlige fordeling af midler til den fælles
landbrugspolitiks søjle I og II og fordelingen mellem medlemsstaterne, herunder delvist konvergens af
direkte støtte mellem medlemsstaterne. Af forslagets bilag 7 fremgår det, at medlemsstater, hvis gen-
nemsnitlige støtteniveau ligger under 90 % af EU-gennemsnittet, får lukket 50 % af differencen frem
mod 2027. Alle medlemsstater bidrager ligeligt til finansieringen af denne omfordeling.
Ud af en samlet budgetkategori for bæredygtig udvikling på ca. 337 mia. € for perioden 2021-2027
(2018-priser)
reserveres godt 254 mia. € til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kom-
mer 70 mia. € til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. € til fiskeri og ca. 5 mia. € til miljø og klima. I
faste priser svarer det til en reduktion af budgetkategorien på ca. 21 % i forhold til perioden 2014-2020
inklusiv Storbritannien. Kommissionen har oplyst, at hvis der regnes i løbende priser, og Storbritanni-
ens andel af budgettet i 2014-2020 fratrækkes, er der tale om en reduktion på ca. 5 %. For Danmark
reduceres
på linje med de andre medlemsstater
den direkte støtte med 3,9 % fra 2020-2021 og
fastholdes herefter i løbende priser. Budgetforslaget indebærer endvidere, at den danske konvolut til
landdistriktsudvikling i løbende priser reduceres med 15,6 % i perioden 2021-2027 sammenlignet med
perioden 2014-2020.
Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag. Der tages forbehold for, at
de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ændre sig. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil således
i høj grad blive påvirket af udkommet af forhandlingerne om EU's samlede finansielle ramme, og be-
slutninger om øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom udformningen af konditionalite-
ten for udbetaling af grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsindkomststøtten samt eco-schemes.
Herudover skal Danmark nationalt træffe beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne på op til 15 % af
den årlige konvolut for søjle I.
På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 % af
den direkte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255
14
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0016.png
mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker her-
til, at det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. pr. ha. Herefter ligger støtten fast frem
til 2027. Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:
Tabel 1 Den danske tildeling på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:
Mio.
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Løbende priser
880,4
846,1
846,1
846,1
846,1
846,1
Faste 2018-priser
2
846,2
797,3
781,7
766,4
751,3
736,6
2026
846,1
722,2
2027
846,1
708,0
IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved capping af den direkte støtte. I analysen viser
IFRO, hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen påvirker deres
støtte i 2021 med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kommissionens
budgetforslag (jf. tabel 1).
Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134
bedrifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det berør-
te areal er på 113.561 ha, hvilket svarer til omkring 4 % af det danske støtteberettigede landbrugsareal.
IFRO bemærker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres lønom-
kostninger er lavere end andre sektorers.
Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det
betyde, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De
berørte 3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 ha svarende til ca. halvdelen af Danmarks
landbrugsareal.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den
nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal imple-
menteres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at land-
brugspolitikken skal levere flere konkrete resultater indenfor miljø og klima, og at dette skal tilrette-
lægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver
mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangs-
punkt i forholdene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlems-
landene at tilbyde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1,
hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund posi-
tivt indstillet overfor den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en
måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissi-
onens ønske om, at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæ-
isk plan, og at dette skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget
vigtigt, at det sikres, at EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede
konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles
for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny tek-
nologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en
mærkbar forandring for den enkelte landmand.
2
I beregningen af faste 2018-priser er der antaget en inflation på 2 %
15
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det
afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale
krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at
have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.
De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 % i
faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende
periode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles høje-
re krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er
det heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til
primært en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er mar-
kant lavere. Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt
afgørende, at Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-
2027.
Angående de
strategiske planer for landbrugspolitikken
bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-
slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes
at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det
er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves
som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er
derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive
ikke
mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det bety-
der, at Landbrug & Fødevarer for det første mener, at medlemslandene for hver ordning konkret skal
begrunde, hvordan man har sikret den mest enkle regulering; dernæst skal bemærkninger fra land-
mændenes organisationer til implementering af nye regler vedlægges, når medlemslandene indsender
deres strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal alle strategiske planer oversæt-
tes til alle EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at blive inspireret af en
mere enkel implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig god-
kendelsesproces fra EU’s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske
landmænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne
sikrer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at
medlemslandene kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig re-
sultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende ud-
betaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den
forbindelse også afgørende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som
landbrugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategi-
ske planer, at medlemslandene overordnet set bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en
flerårig periode. Her er det afgørende, at medlemslandene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke
tiltag, blot fordi de har været anvendt historisk, men derimod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen
bedst muligt i forhold til at nå målsætningerne uanset, at det medfører udsving mellem årene.
I forhold til den
grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet støt-
te)
bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som en
decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte af-
skaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at anvende
den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug & Fø-
devarer mener, at det sender et forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for ”ind-
komststøtte”, da
Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmændene i
Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbindelse
16
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
mener Landbrug & Fødevarer, at det skal sikres, at minimum 60 % af søjle 1 gives til den grundlæg-
gende indkomststøtte.
Vedrørende
konditionalitet,
noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være
betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav
samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte
krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,
at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kon-
tekst. Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager ud-
gangspunkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå over-
implementering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at
krav, der stilles om betingelse for at modtage den grundlæggende indkomststøtte, skal være enslyden-
de og gældende for alle europæiske landmænd. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i lande
som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at få
indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er
færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter
en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæ-
redygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionali-
tet og en ekstra indsats herudover, der kan honoreres i de såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete
implementering er af stor betydning.
Vedrørende
økologi
savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forsla-
get. Der er i det nuværende
regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green
by definition”. Der savnes et lignende signal omkring økologisk produktion i det nye forslag.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
intern udjævning
med tilfredshed at det med forslaget
fortsat er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående
omfordelingsstøtten
mener
Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelings-
støtte.
I forhold til støtte
til unge landmænd
finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til
at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den
nuværende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu an-
vender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst
muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for land-
brugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed
fastholdes og komplementerer indsatsen under EU’s landbrugspolitik.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
frivilligt ”eco-scheme”,
at det er meget interessant med
en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at
man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om, hvil-
ke rammer der gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug
& Fødevarer ønsker, at incita-
mentsbetalingen bliver så høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal
det være muligt at opkræve og målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske
områder. Endelig skal det være muligt at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder alle-
rede eksisterende ordninger. Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Dan-
mark, der i en lang årrække er gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder
og stilles ringere end landmænd i mindre effektive lande. Det bør derfor være muligt dels at støtte
nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte nye krav, der følger af en fælles EU-
regulering.
17
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
I forhold til
støttelofter
noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft
på ca. 750.000 DKK (100.000 €), og at der skal ske en gradvis støttereduktion for beløb over 450.000
DKK (60.000€) –
såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det
være muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug &
Fødevarer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som euro-
pæiske landmænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder
efterleves både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget
bureaukratisk og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra
administrativ byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde
for danske landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at
begrænse støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtte-
loft kunne vælge en begrænset degressivitet.
Angående
koblet støtte
ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,
og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til
markederne for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have
brug for koblet støtte
herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forsla-
get lægges der op til et loft på koblet støtte på 10 % dog med mulighed for ekstra 2 % til proteinafgrø-
der. Landbrug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af koblet
støtte i en række af EU’s lande i tilstrækkelig
grad.
Vedrørende
kontrol og sanktioner
bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye
muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,
men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at
der ikke bliver tale om 100 % screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er
også vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne
følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig
er det også vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelagti-
ge afvigelser fra reglerne. Der skal være
mere fokus på ”vejledning og korrektion” i stede for den nuvæ-
rende fokus på ”kontrol og sanktion”.
I forhold til
definitioner
m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante
ændringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national
udmøntning af definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten
skal målrettes mod ”reelle landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op om dette. Det sker for at
sikre, at EU’s
landbrugsstøtte målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion. Det
er dog afgørende, at en definition ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig ind-
komst fra andre kilder. Landbrug & Fødevarer mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbeta-
les til for eksempel offentlige myndigheder, udefra kommende kapitalinteresser med et andet hoved-
fokus end landbrug, samt fonde hvis primære interesse er naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbin-
delse vigtigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentlig admi-
nistrativ byrde.
Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de
kommende regler for EU’s landbrugspolitik arbejdes for en større fleksibilitet,
i hvordan EU-reglerne
definerer det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten
ikke reduceres, såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiver-
sitetstiltag på bedriften, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m
2
nøjagtighed. Dette kan
give både forenkling og skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at
18
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0020.png
sikre, at støtten understøtter en landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle land-
mænd.
Angående en
forenklet ordning for mindre landbrug
noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-
onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at
definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug
samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.
Vedrørende
landdistriktspolitikken
påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store
træk fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering.
Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde,
og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd,
der gør noget på bedriften for for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at
der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsik-
ringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at dette
skal være obligatorisk, men at det skal overlades til medlemslandene at vurdere, hvorvidt dette bør
prioriteres i den nationale plan. Endelig bør den nationale medfinansieringssats for miljø-, klima- og
naturtiltag ændres fra de foreslåede 80 % til den generelle sats på 43 %.
For så vidt angår
markedsforvaltning
noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser
af EU’s markedsforvaltning, som ikke
umiddelbart giver anledning til kommentarer. Landbrug & Fø-
devarer vil dog
som for resten af forslaget
forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte
forslag er gennemanalyseret.
I forhold til
performancebonus
påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af
Landdistriktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at
denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
ikrafttrædelse,
at det er planen, at den nye landbrugspo-
litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til
planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der
giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-
dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til formandskabets ændringsforslag, at organisationen stil-
ler sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske
planer, idet det er en af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg primo april 2019 har
vedtaget et ændringsforslag, der betyder, at der skal ske en fuld intern udjævning af betalingsrettighe-
dernes værdi over en syvåring periode. Landbrug & Fødevarer advarer kraftigt mod ændringsforslaget.
Det skyldes først og fremmest på grund af de mulige store negative økonomiske konsekvenser for en
række bedrifter, der på nuværende tidspunkt har betalingsrettigheder med en højere værdi. Det gælder
blandt andet en lang række mælke- og slagtekalveproducenter, der risikerer at få deres økonomiske
situation forringet til et niveau, hvor en fortsat overlevelse kan være på spil. Landbrug & Fødevarer
opfordrer derfor til at arbejde for, at Kommissionens forslag på dette område fastholdes.
I forhold til Kommissionens forslag til de såkaldte eco schemes vil Landbrug & Fødevarer gerne
understrege, at det skal sikres, at der er der sammenhæng mellem de landmænd, der finansierer et eco
scheme gennem en reduktion i indkomststøtten, og de landmænd, der kan udnytte de forskellige ord-
19
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0021.png
ninger under et eco scheme. Det betyder med andre ord, at eco schemes skal bestå af forskellige ord-
ninger, der er mulige og relevante at søge for de samme landmænd, der har finansieret dem. Eco
schemes må ikke blive en kilde til omfordelinger mellem landmænd.
Endelig bemærker Landbrug & Fødevarer, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægger op
til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar 2022. Det er i den
forbindelse vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der i god tid opnås overblik over ordninger, budget og
konsekvenser for støttemodtagerne i eventuelle overgangsår.
Økologisk Landsforening
mener, at det er vigtigt, at der sker et skifte i EU’s landbrugspolitik, hvor
passiv støtte gradvis erstattes med betaling for fælles goder som for eksempel betaling til naturelemen-
ter, naturpleje og naturtiltag i landbrugsdriften, afgræsning, forbud mod pesticider, lavere N-forbrug
end tilladt via reglerne, kulstofopbyggende dyrkningspraksis, stier i landbrugslandet etc. Økologisk
Landsforening mener med det udgangspunkt, at det er forkert at lade de direkte betalinger udgøre
hovedparten i søjle I, som der lægges til i EU-Kommissionens forslag. Dog fremgår det ikke, hvad der
forstås med ”hovedparten”, er det
meget over halvdelen, eller er det godt og vel halvdelen?
Økologisk Landsforening mener, at basisindkomststøtten i den foranstående CAP-periode kan ligge på
50 % af betalinger fra søjle I, således at de resterende 50 % er afsat til grønne top ups. Basisindkomsts-
støtten kan gradvis nedsættes i efterfølgende CAP-perioder. Ovenstående giver de bedste forudsætnin-
ger for at sikre både landbrugets og miljøets interesse, hvor miljø både dækker over naturkvantitet,
kvalitet, vandmiljø og klima. Uden dette skifte vil der fortsat være pres på naturen i landbrugslandska-
bet, og konflikten mellem landbrug og natur vil være opretholdt.
Modellen vil også gøre det muligt at give konventionelle og økologiske landmænd lige vilkår, idet det
dermed er muligt at undlade at afsætte særlige midler til økologiske arealstøtteordninger. Det vil sige,
at økologi ikke skal have en særbevilling.
I forlængelse af dette, så mener Økologisk Landsforening, at det er forkert at opretholde økologiske
arealstøtteordninger og miljøtiltag i søjle II. Hvis det bliver, som der er redegjort for i notatet, så vil
den nye reform af den fælles landbrugspolitik ikke være den modernisering af EU’s landbrugspolitik,
som der er behov for, og som der kunne blive tale om, hvis midlerne i søjle I i højere grad disponeres
til grønne top ups, mens søjle II afsættes til udvikling og demonstrationsaktiviteter, uddannelse, in-
formation og markedsfremme mm. Økologisk Landsforening noterer, at det foreslås, at der kan over-
føres 15 % til miljø- og klimamål udover overførsel til andre søjle II formål, men Danmark bør over-
ordnet arbejde for, at miljøordningerne fremadrettet betales som grønne top ups fra søjle I. Det er
midlerne i søjle I, der sikrer lige muligheder for alle landmænd på tværs af EU, og en national beslut-
ning om at flytte midler fra landbruget (søjle I) til miljøet (pt. søjle II) fastholder skellet mellem land-
brug og miljø.
Økologisk Landsforening vil i øvrigt gerne foreslå, at dyrevelfærd via ekstensivering af dyreholdet i
form af mere plads og krav om adgang til udearealer fremmes via top up-modellen.
EU’s landbrugspo-
litik bør ikke fremme intensiveret husdyrproduktion, hvor landbrugsdyr lukkes inde i staldene. Økolo-
gisk Landsforening er bekymret for, at det kan blive en afledt effekt af EU-midler til klimateknologi.
Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at der er en målsætning om, at 40 % af landbrugsbudgettet
bidrager til klimamålsætninger. Det er positivt, men det bør styrkes ved det forslag foreningen har om,
at mindst 50 % af søjle I udbetalingerne gives til grønne top-ups. Kommissionens forslag indeholder et
forslag om vægtning, som Økologisk Landsforening finder angribelig, idet vægtningen betyder, at beta-
ling til udvalgte interventioner tæller som klimabetalinger uanset deres faktiske anvendelse.
20
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 % af midlerne under
søjle I skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i
landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et
forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som
skal understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i land-
distrikterne.
Økologisk Landsforening vil gerne fraråde, at der gives mulighed for at etablere investeringsstøtteord-
ninger til materielle investeringer. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen.
Det er derimod godt og vigtigt, at der er mulighed for investering i vådområdeområdeprojekter. Det vil
også være væsentligt, at der kan gives tilskud til samarbejdsprojekter, information og vidensoverførsel.
Tilskud til samarbejdsprojekter kan være en væsentlig måde at få store sammenhængende naturarea-
ler. Det er vigtigere end at prioritere nationale midler til jordfordeling, idet sammenhængende natur
ikke behøves forudsætte, at arealerne ligger under samme ejer.
Økologisk Landsforening har suppleret ovenstående med følgende oversigt over nogle af de vigtigste
punkter for foreningen.
Det er meget vigtigt for Økologisk Landsforening, at medlemslandene forpligtes på at afsætte en vis
andel af søjle I på Eco-schemes. Helt konkret foreslår Økologisk Landsforening mindst 50 %. Det er
vanskeligt at forestille sig, at der er lande, der vil give Eco-schemes høj prioritet, hvis der er andre
medlemslande, der prioriterer at fortsætte med passiv produktionsstøtte i videst muligt omfang. Øko-
logisk Landsforening forudser derfor, at reformen kun får begrænset effekt, hvis der ikke træffes be-
slutning om en minimumsbudgetramme i søjle I til Eco-schemes. Undlader man at fastsætte en mini-
mumsbudgetramme, så kan det føre til konkurrenceforvridning mellem landene, da landmændene fra
lande, hvor søjle I midler er prioriteret til Eco-schemes konkurrerer mod landmænd, der har modtaget
støtte til at producere fødevarer.
Økologisk Landsforening fraråder, at man både har grønne støtteordninger i søjle I og i søjle II. Det
skaber bureaukrati og kompleksitet og er derved en unødig barriere for at få mere grønt for EU's land-
brugspenge ifølge Økologisk Landsforening. Kompleksiteten og barrieren opstår, når der skal tilveje-
bringes sikkerhed for, at der er tydeligt forskel mellem grønne tiltag i søjle I og II. Det er allerede et
problem i den eksisterende politik med grønning ifølge Økologisk Landsforening, og det problem vil
fortsætte i den næste budgetperiode, hvis de grønne tiltag ikke samles i søjle I. Søjle II bør af hensyn til
forenkling forbeholdes finansiering af faglig udvikling, uddannelse og information, herunder markeds-
fremme.
Økologisk Landsforening finder det af meget stor betydning, at handlinger under Eco-schemes kan
belønnes med en incitamentsbetaling og ikke kun kompensere udgifter. Leverancer på natur og miljø,
lavere klimaaftryk fra landbruget og beskyttelse af drikkevandet og særlige hensyn i husdyrproduktio-
nen forudsætter, at landmanden får en betaling for disse tiltag, hvis de skal være et reelt alternativt
valg til yderligere produktion af fødevarer, der har en egen markedsværdi. Det er derfor af meget stor
betydning, at det også er den måde, artikel 28 (6) litra a) skal læses: ”6. Støtten til økoordningerne
ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar og ydes enten: (a) som betalinger ud over
grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i underafdeling 2 i denne afdeling …"
Økologisk Landsforening er helt uforstående overfor, at det kun er tilladt at give incitamentsbetaling
til grønne tiltag finansieret med midler fra søjle I. Det bør ændres, såfremt den endelige landbrugspoli-
tik kommer til at indeholde grønne tiltag i begge søjler. Grønne tiltag i søjle II må lige nu forudses at
21
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
være mere vidtgående og have endnu større samfundsværdi, eftersom de er flerårige. Samtidigt er
netop behovet for også at sikre en egentlig incitamentsbetaling for søjle II tiltag én meget vigtig årsag
til, at alle grønne tiltag skal samles i søjle I ifølge Økologisk Landsforening. Der er behov for konkret
betaling, hvis de skal være et reelt alternativ til yderligere intensivering.
Angående indretningen af Eco-schemes, så er det Økologisk Landsforenings indstilling, at:
i. Eco-schemes skal anvendes til at betale for tiltag, der går videre end generel regulering, idet man
ikke ifølge Økologisk Landsforening betaler borgere og virksomheder for at overholde lovgivning,
men i stedet betaler for, at de går videre end at overholde lovgivningen.
ii. Der skal ifølge Økologisk Landsforening ikke være en selvstændig foranstaltning til økologi. Økolo-
gi kan være i lige konkurrence med konventionelle landbrugere, men hvis der mangler midler, så
skal de ansøgere, der søger på mange foranstaltninger have højere prioritet end dem, der søger på
få foranstaltninger.
iii. Økologer kan evt. have højere prioritet, fordi de allerede er inde i et kontrolsystem, som kan hånd-
tere kontrollen af foranstaltningerne.
iv. Foranstaltninger i Eco-schemes forventes mindst at indeholde betaling for div. kulstofbindende
praksis i jorden som efterafgrøder, vedvarende græs og afgræsningsmarker, træer, buske, stopning
af dræn, jord ud af omdrift, agroforestry; forbud mod plantebeskyttelsesmidler ud over de, der er
tilladte i økologi; afgræsning af naturarealer; etablering af naturelementer særligt, hvis de ikke må
nedlægges igen; ekstensive husdyrbrugssystemer.
Økologisk Landsforening lægger meget vægt på, at Danmark arbejder målrettet for at få en accept af
den såkaldte ”bruttoarealmodel” som beskrevet af Miljø-
og Fødevareministeriet. Det vil skabe en vig-
tig forenkling og fjerne presset på, at naturelementer i landbrugslandskabet, da disses eksistens ikke
vil føre til en støttenedsættelse.
Det foruroliger Økologisk Landsforening, at beskyttelse af vådområder og tørvejorde er omfattet af
konditionalitet. Der er et stort antal kulstofrige jorde i drift i dag, og det vil være et stort indgreb for
landbruget, hvis landmændene ikke kan få betaling for at ophøre med at have dem under plov og stop-
pe drænene. Det er derfor vigtigt, at disse jorde kan indgå i eco-scheme aftaler og søjle II aftaler, hvis
miljø- og klimaaftaler forsat finansieres fra begge søjler.
Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er et stort behov for at tilvejebringe muligheder
for at have træer på landbrugsjorden. Det udnyttes i såkaldte skovlandbrugssystemer. Under den nu-
værende politik periode, kan der plantes træer under lavskovsordningen. Men lavskovsordningen har
indbyggede kriterier som i visse sammenhænge gør den mindre attraktiv. Trætallet skal kunne sættes
ned, beplantningen skal kunne indrettes, så den fungerer hensigtsmæssigt sammen med husdyrhold,
det skal være muligt at plante træer, der indgår som foder.
Økologisk Landsforening mener også, at det skal være muligt at kunne opretholde betaling fra den
fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler planter skov på sin jord. I dag kan land-
brugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med statsstøtte.
For så vidt angår manglende resultatopfyldelse og performance bonus, så er det vigtig for Økologisk
Landsforening, at den enkelte landmand ikke risikerer et tilbagebetalingskrav eller forsinket udbeta-
ling som følge af, at landet ikke har opfyldt sine egne resultatmål. En performanceudbetaling bør også
komme landmændene til gode. Pengene i den europæiske landbrugspolitik bør prioriteres til at betale
for ønsket adfærd i landbruget fremfor til administrative systemer i ministeriet.
22
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0024.png
Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det haster med at omlægge systemet fra passiv pro-
duktionsstøtte til betaling for fælles goder. Jo længere tid, denne omlægning udskydes, jo mere svinder
opbakningen blandt EU's borgere til overhovedet at have et EU-budget til landbruget. Økologisk
Landsforening mener i forlængelse af dette ikke, at der er overensstemmelse mellem det første mål af
de 9 målsætninger, der er listet, der skal være opfyldt i de nationale strategiske planer for landbrugs-
politikken:” Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med
henblik på at øge fødevareforsyningssikkerheden ” og EU's borgernes holdning til landbrugspolitikken.
EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent
drikkevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af
resultaterne af den offentlige høring som kommissionen publicerede
i juli 2017 om ”modernisering og
forenkling af EU's landbrugspolitik”. Der er i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget,
men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj priori-
tet. Erhvervet har udviklet sig og nu er det de fælles goder, der skal have høj prioritet ifølge Økologisk
Landsforening. I forlængelse af dette, så skal det også sikres at en overførsel af midler fra søjle II til
søjle I kun kan tilføres budgettet for eco-schemes. Midlerne skal ikke kunne tilføres basisstøtten.
Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles
for at opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organi-
sationen løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".
Angående
strategiske planer og eco-schemes
anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken
går væk fra en ’one size fits all’-tilgang
og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan
udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og
kulturer. Det Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive
mere målrettet og effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd
bemærker dog, at det kan blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstræk-
keligt ambitiøse overordnede målsætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt for-
mår at fastholde disse krav over for alle medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny perfor-
manceramme for overvågning, monitorering, afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel
fremdrift og målopfyldelse fremfor, at der blot iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger.
Ifølge Det Økologiske Råd er der store krav til, at Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet
og fremdrift over for de enkelte medlemslande. For det tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-
schemes giver mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for
omfang og effekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistriktsordningerne risikerer ifølge Det
Økologiske Råd at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder, således at det ikke bli-
ver mere enkelt, som det ellers var hensigten.
Angående
budgettet og basisindkomststøtten
bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder
et stort set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat
fald i faste priser grundet inflationen og et større fald i søjle II end i søjle I. Dermed følger udspillet til
budgettet udviklingen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede
budget er faldet fra 40 % til 30 % af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende periode.
Det Økologiske Råd bifalder en fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som
landmændene får til en driftsform, som er i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betin-
gelse af at landmændene overholder gældende lov. Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i
jordpriserne, og dermed går støtten til jordejerne fremfor dem, der dyrker markerne. Det Økologiske
Råd bemærker, at over en tredjedel af danske marker er forpagtede. Det Økologiske Råd finder det
paradoksalt, at den direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke nødvendigvis er landman-
den, der dyrker jorden, som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den fælles landbrugspoli-
23
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0025.png
tik er uegnet til uddeling af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til de sociale fon-
de, som er bedre egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økologiske Råd
mener derfor, at støtten i søjle I bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.
Det Økologiske Råd støtter
capping,
idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordrifts-
fordele, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den
foreslåede model for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er
administrativt tungt og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del
bedrifter vil blive splittet op for at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Dan-
mark en strukturudvikling, hvor "familiebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig
driftsform. I mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske
små. Der er store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og
socialt ifølge Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige, og derfor er det uomtvi-
steligt, at et støtteregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser vil fremme strukturudviklingen og
afviklingen af de mindre brug.
Angående
fleksibilitet
mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistrikts-
støtten til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i
EU. Det kan ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige
lande i EU. Samtidigt kan det vanskeliggøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket
er nødvendigt for, at Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og
forpligtelser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre med-
lemslande vil se en overførsel fra direkte støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvrid-
ning og vil argumentere for, at Danmark skal bevare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor
mener Det Økologiske Råd, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun
bliver mulighed for at vælge overførsel af penge til søjle II.
Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår
helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet
af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra
EU. Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt
afgørende, at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke
stilles ringere i relation til EU-støtte end andre europæiske juletræsproducenter.
De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion
svarende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og
Belgien frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.
Op mod 90 % af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et
merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under
produktionsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarke-
derne i Europa.
Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt frihol-
des for nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducen-
ter, hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.
Sagen har været drøftet på et møde § 2-udvalget (landbrug) den 26. september 2018, hvor følgende
blev bemærket:
24
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0026.png
Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med
store reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke
er rimeligt, at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug &
Fødevarer er stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på
andre faktorer, herunder det samlede støtteniveau under søjle I og II.
Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter (” capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelser-
ne kan det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på
linje med modellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten
går til ægte landbrugere.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal
kunne kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er
nødvendigt for at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne
understøtte ambitiøse nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mel-
lem søjle I og II, herunder den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.
Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt
fortsætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling.
Danske Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er
afsat relativt få midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Mange medlemsstater er kritiske over for den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af
niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere
vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er
imod omfordelingen.
Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet
indenfor rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke
lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-
dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,
ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes
af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under
konditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk
i søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.
Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-
ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange
medlemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne be-
tydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte
med nuværende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens
mange medlemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.
Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre
sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for
støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre former
for sammenslutninger end producentorgani-
sationer for eksempel kooperativer.
25
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstru-
menter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til
at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav.
Kritikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delege-
rede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategi-
ske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af ba-
sisretsakten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.
Medlemsstaterne er generelt positive overfor formandskabets reviderede tekstforslag og mener, at det
udgør et godt grundlag for de videre drøftelser. Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små
bedrifter i forhold til GLM-krav, mens nogle få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde dis-
se krav. Der er bred opbakning til forslaget om, at performancevurderingen sker hvert andet år, men
visse medlemsstater ønsker, at der alene skal være en midtvejs- og slutevaluering af performance.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber for-
handlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for MFF-
forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.
Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem
medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle
medlemsstater, som Kommissionen har foreslået. Derudover er det væsentligt, at en eventuel omfor-
deling ikke alene omfatter støtte i søjle I, men sker ud fra en samlet betragtning af medlemsstaternes
støtteniveau i begge søjler.
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem
et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fort-
sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om en resultatbaseret tilgang til landbrugspolitikken frem
for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen finder ikke Kommissionens for-
slag tilstrækkelig ambitiøst i den sammenhæng og arbejder for en reel fleksibilitet for medlemsstaterne
til at skabe synergi og tilpasse og målrette landbrugspolitikken til lokale forhold.
Regeringen arbejder for, at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og ens
rammevilkår for små, mellemstore og store bedrifter. Regeringen arbejder derfor for, at støttelofter
(”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.
Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte
EU-målsætninger inden for miljø og klima. Regeringen arbejder for en målrettet og incitamentsbaseret
tilgang til den grønne arkitektur, herunder fælles krav for alle landmænd og mulighed for at anvende
landbrugsbudgettet til væsentlige frivillige og obligatoriske indsatser på natur-, miljø- og klimaområ-
det. Til gengæld for en fælles, mere præcis og enkel støttebaseline, som giver bedre mulighed for at
give incitamenter og kompensere målrettede indsatser, er regeringen åben over for en øremærkning af
en del af den direkte støtte til miljø- og klimaordninger i tillæg til den øremærkning, der allerede er til
det grønne område under søjle II.
26
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0028.png
Endelig arbejder regeringen for en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og ad-
ministration blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og en mere
omkostningseffektiv kontrol. Regeringen arbejder i forlængelse heraf for enklere regler, som i øget
omfang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima, og i den forbindelse arbejder rege-
ringen for, at reglerne for støtteberettigede arealer forenkles i form af bruttoarealmodellen, så land-
brugerne gives incitament til at bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres marker.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts
2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17.
januar 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat
oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. februar 2018.
27
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0029.png
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2017 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
2.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
KOM (2018) 393
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027. Forslaget afløser Europa-
Parlamentets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om
finansiering af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvalt-
ningssystem herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt
regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Sagen er på dagsordenen for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 med henblik på politisk drøftelse.
Baggrund
Kommissionens forslag KOM(2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-
ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede
forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 14. maj 2019 med henblik på politisk
drøftelse.
Formål og indhold
Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den
horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem-
melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles
landbrugspolitik.
Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for
medlemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certifi-
ceringsorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslut-
ning.
28
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer
Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at
medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de
tiltag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugs-
støtte, markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.
Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem
Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe-
tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifi-
ceringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal
attestere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne
ledelsesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige
overvågning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som
medlemsstaten skal udarbejde.
Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),
kan ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter
den dato, hvor forordningen træder i kraft.
Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring
om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige
revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at di-
rektøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i
overensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæ-
ring om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af
den årlige gennemførelsesrapport.
Finansiering af udgifter
Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft
ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede
udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forven-
tes ikke at blive anvendt hvert år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000
kr.), for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.
Der oprettes en landbrugsreserve på minimum 400 mio.
€ (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til
intervention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reser-
ve kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som
noget nyt bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver
brugt i det første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til
støttemodtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kom-
mende år. Ubrugte midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til
den nye landbrugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via
uforbrugte midler indenfor landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.
Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske
29
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke
overskrider den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.
Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et ak-
krediteret betalingsorgan.
Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens ud-
gifter
Suspensioner
Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere
refusion af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion,
hvis medlemsstaten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Su-
spensioner vil blive ophævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måne-
der.
Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel
mellem de anmeldte udgifter og det rapporterede output for en ordning (> 50 %). Medlemsstaten har
mindst 30 dage til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan
enten ophæves, eller den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer senest 15.
oktober. Kommissionen skal vurdere den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de
faktisk anmeldte udgifter for hver foranstaltning og de relevante outputindikatorer i den strategiske
plan for landbrugspolitikken samt eventuelle justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal
således være et match mellem anmeldte udgifter og leveret output.
Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens fler-
årige resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted,
hvis der er en afvigelse (> 25 %) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for samme
indikator. Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resul-
tatmål i den strategiske plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv hand-
lingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resul-
tatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet
op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten indenfor det pågældende udgiftsom-
råde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen ophæves,
når målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent (reduktion, jf. også nedenfor), hvis
situationen ikke er genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugspolitikken.
Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlems-
statens forvaltningssystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv handlings-
plan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen, kan Kom-
missionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL) proporti-
onalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mulighed
for at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse udløse
krav om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og dette
kan føre til en underkendelse.
Reduktioner
Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemsstater-
ne, såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output (for
hektarer eller antal projekter). En suspension fra en tidligere performanceafstemning som følge af en
30
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
diskrepans på mere end 50 % kan ligeledes gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke
retter op på misforholdet mellem udgifter og output. På samme måde kan suspension som følge af
manglende fremgang mod milepælene ved performancegennemgangen i sidste ende gøres til en per-
manent reduktion, hvis medlemsstaten ikke gennemfører den pålagte handlingsplan tilfredsstillende.
Underkendelser
Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan
der i sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskre-
vet i forordningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.
Én revision
Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.
Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i
stedet for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes admini-
stration af de forskellige støtteordninger.
Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere,
om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output,
der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som kræ-
vet, og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.
I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere overfor støt-
temodtagere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemod-
tagere. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere
disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strate-
giske plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificering-
sorganet at kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske
plan for landbrugspolitikken og overordnede EU-regler.
Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)
Medlemsstaterne skal indenfor rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi-
nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget
nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kon-
trol- og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afslø-
res og berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale.
Integreret forvaltnings- og kontrolsystem
Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til
anvendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret
arealmonitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssyste-
met i overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i
systemet, skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlings-
plan for disse foranstaltninger.
Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til
Kommissionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltnin-
ger.
31
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0033.png
Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater
og målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal
kunne ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.
Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet
Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret
landbrugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende
strategiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverens-
stemmelse om kontrol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem,
der sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå
effektiviteten af kontrolsystemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos
støttemodtagerne. Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder
indenfor konditionaliteten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske
kontrol.
Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 % af støttemodtagerne inden for den
pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bliver
valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af tilfæl-
dig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.
Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den
manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten
støttemodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.
Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at
den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over-
holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen
i form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 % af det totale beløb, der er søgt støtte til.
Formandskabets ændringsforslag
Formandskabets ændringsforslag genindfører blandt andet bestemmelsen om, at medlemsstaterne
skal begrænse antallet af godkendte betalingsorganer under hensyn til deres forfatningsmæssige be-
stemmelser, ligesom det er gældende i den nuværende forordning. Formandskabet foreslår også i de-
res ændringsforslag, at der etableres en overgangsperiode for medlemsstater, før arealmonitorerings-
systemet skal anvendes i den kommende reformperiode. Endvidere foreslås det, at deadline for ind-
sendelse af de årlige kvalitetsrapporter rykkes fra 15. februar til 1. marts. Formandskabet forslår, at
grænsen
for hvilke landmænd omfattes af finansiel disciplin genindføres og bliver 2.000 €/år. Afslut-
tende foreslås det, at små bedrifter under en vis hektargrænse undtages sanktioner for ikke-
overholdelse af SMR-kravene (de lovgivningsbestemte forvaltningskrav).
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 14. maj 2019 med henblik på politisk
drøftelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.
Landbrugsudvalgets udtalelse
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 8. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til
forslaget til den horisontale forordning. Der foreligger endnu ikke et samlet dokument med udtalelsen,
hvorfor nedenstående bygger på foreløbige udmeldinger om udvalgets udtalelse.
32
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0034.png
Generelt støtter udvalget den performancebaserede tilgang. Udtalelsen indeholder desuden forslag
om, at krisereserven skal finansieres uden for landbrugsbudgettet. Der skal i første omgang afsættes
400 mio. € til krisereserven,
og ubrugte midler fra foregående år skal overføres til reserven, indtil der
nås en maximal beholdning på 1,5 mia. €. Derudover understreges det, at den finansielle disciplin kun
skal anvendes som en sidste mulighed, og at der fortsat bør være en minimumsgrænse
på 2.000 € per
landbruger, således at en eventuel anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd, som mod-
tager mere end 2.000 € pr. år.
Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon-
ditionalitet, bør støtten reduceres med 10 %. Hvis der har været tale om en bevidst handling bør det
koste 15 %. Udtalelsen lægger også op til at støtte skiftet til en resultatbaseret tilgang, baseret på natio-
nale strategiske planer, samt at afrapportering heraf til Kommissionen skal ske hvert andet år, og ikke
på årlig basis som Kommissionen har foreslået.
Der vil ikke være tid til en plenarafstemning inden valget til Europa-Parlamentet, og det er derfor uvist
om det nye Europa-Parlament vil arbejde videre på basis af Landbrugsudvalgets udtalelse af 8. april
2019.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni
2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den
Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-
støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser
for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
Konsekvenser
Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
ventes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt
konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Eksempelvis vil
reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete imple-
menteringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne
om konditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil for-
slaget kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin
og reglerne om landbrugsreserven.
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven
kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstræk-
keligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.
Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning
for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse
33
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forord-
ningen på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den
fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini-
strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne
for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og
korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden
når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.
Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem
for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal
være én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvor-
dan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves
konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål,
der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges
op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I
denne forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette
område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og
at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i til-
fælde, hvor medlemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske
plan. Ligeledes bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for
støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den
udbetalte støtte.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt
op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det
fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 %, og principperne for
varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt
fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt
er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i vars-
lingssystemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et
maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give
støttereduktioner på mindre end 3 %.
Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier til at gøre både reguleringen
og administrationen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Udfordringen med den geospa-
tiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst pro-
blemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af et
areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i frem-
tiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og monitore-
ring er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der ikke
spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og meget
små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 %
screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det bør til enhver tid være muligt for
landmanden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er
fremkommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk
kontrolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fø-
devarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at
landmanden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde.
34
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0036.png
Landbrug & Fødevarer bemærker afslutningsvis, at det er meget positivt, at landbrugsreserven
der
erstatter den tidligere krisereserve
fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte
midler overføres til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsre-
serven kan retableres ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som
landbrugsreserven skal bruges til at hjælpe, der kommer til at betale.
Økologisk Landsforening fremhæver betydningen af, at Danmark arbejder for at få det danske forslag
om en bruttoarealmodel igennem. Ifølge Økologisk Landsforening vil det skabe stor forenkling for
både forvaltningen af arealstøtteordningerne og for landmændene. Det vil være til gavn for natur og
biodiversitet i landbrugslandskabet, idet en bruttoarealmodel giver mindre incitamentet til at fjerne
småbiotoper fra landbrugsfladen. Det er ifølge Økologisk Landsforening positivt, at den nuværende
model med grønningskrav ophører og erstattes af eco-schemes. Det antages, at bruttoarealmodellen vil
spille en rolle for hvordan der kan køre en enkel kontrol af eco-schemes tiltag. Det vil ifølge Økologisk
Landsforening være væsentligt for forenklingen, at alle grønne areal tiltag samles i søjle I. Økologisk
Landsforening mener, at der også skal være mulighed for at understøtte en ekstensiv husdyrprodukti-
on. Denne må i de fleste tilfælde ifølge Økologisk Landsforening forventes at være knyttet sammen
med anvendelse af udearealer. Af den årsag så bør den også lægges i søjle I, hvor forenkling blandt
andet sikres via introduktion af bruttoarealmodellen.
Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at det er af meget stor betydning, at der kan opnås are-
alstøtte til arealer, uanset om de er bevokset med træer og buske, idet denne vegetation både medvir-
ker til at skabe en C-binding på arealerne og i veddet, og vegetationen gør arealerne mere egnede til
husdyr. Det er forkert at udelukke arealer fra støtte som følge af, at de er bevokset med træer, da ad-
gang til egnede afgræsningsmarker og hønsegårde er en integreret del af husdyrproduktionen. Ligele-
des er det ifølge Økologisk Landsforening væsentligt for udviklingen af et klimapositivt landbrug, at
det kan indrettes med skovlandbrug, uden at det udløser stort bureaukrati. Der er behov for at ændre
syn på, hvad der opfattes som landbrugsmæssig drift, idet træer skal ses som en integreret del af land-
brugssystemet. Det kan være i form af skovlandbrugssystemer eller træer, der anvendes til foder. In-
troduktionen af bruttoarealmodellen vil imødekomme behovet, alternativt er der behov for at definere
arealkoder til skovlandbrug. Økologisk Landsforening peger også på, at det skal være tilladt at plante
skov for egne midler. Efter gældende EU-regler og i forslaget er det kun areal, hvor der er plantet skov
med statsstøtte, der opretholder adgangen til landbrugstilskud. Tilplantning med skov er et vigtigt
klimatiltag. Økologisk Landsforening mener ikke EU's landbrugspolitik bør stå i vejen for dette. For så
vidt angår konditionalitet, så har Økologisk Landsforening vanskeligt ved at se, at der er stor forskel til
de nuværende krydsoverensstemmelseskrav.
Økologisk Landsforening er forbeholden overfor at reservere midler til krisesituationer. Det vil optage
en stor del af budgettet og bidrager ikke til den rette risikostyring i landbruget. Det skal have høj prio-
ritet at vedtage en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust overfor klimaud-
sving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde
med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige overfor tørke og overfor tunge regnfald og
storme.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne efterspørger generelt mere information om sammenhængen mellem den strategiske
plan, tilpasninger af planen, revision og risiko for suspensioner og underkendelser, samt hvorledes
sanktioner fremover skal fastlægges af medlemsstaterne. Den øgede mulighed for satellitbaseret kon-
trol frem for fysisk kontrol hilses generelt velkommen. I forhold til den nye landbrugsreserve støttes
den af en række lande. Flere lande bifalder muligheden for at overføre reserven til næste år velkom-
35
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0037.png
ment som forenkling, og nogle medlemsstater er positive overfor, at bundgrænsen ved anvendelse af
finansiel disciplin fjernes, mens andre lande
ofte med mange mindre landbrug
ønsker bundgræn-
sen uændret. Endelig mener en række medlemsstater, at ikke-brugte midler i 2020 skal føres tilbage til
de landmænd, der året før bidrog til, at reserven blev dannet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber for-
handlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for MFF-
forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren
styrkes gennem et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og
hvor der er fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkono-
mien.
Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på
overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder for en forudsigelighed i administrationen af den
resultatbaserede tilgang, hvor kriterier for godkendelse af planer og resultater er klare og tager højde
for blandt andet naturlige udsving i landbrugsdriften.
Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte
EU-målsætninger indenfor miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af
EU’s medlemsstater.
Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i med-
lemsstaterne og byder i den forbindelse forenklingen af administration af landbrugsreserven
velkommen. Regeringen støtter, at ubrugte midler i landbrugsreserven fremover overføres til det efter-
følgende år, da det giver en betydelig forenkling. Regeringen arbejder for, at landbrugsreserven finan-
sieres af alle landmænd, der kan modtage midler fra landbrugsreserven. Regeringen ønsker endvidere
et loft for reservens størrelse.
Endvidere arbejder regeringen for en forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og admi-
nistration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering af støttearealer
og en mere omkostningseffektiv kontrol.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15. april 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17.
januar 2019.
36
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0038.png
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-
notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. februar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
3.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for
landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugs-
produkter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsenta-
tion, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-
produkter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet
i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på
landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
KOM (2018) 394
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019. Æn-
dringer er markeret i marginen.
37
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0039.png
Resumé
Kommissionen har den 1. juni 2018 offentliggjort sit forslag til en ændring af den fælles markeds-
ordning for landbrugsprodukter for perioden 2021-2027, som foretager ændringer i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation,
mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og forordnin-
gerne om foranstaltninger på landbrugsområdet for EU’s fjernområder
og de Ægæiske Øer.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 med henblik på poli-
tisk drøftelse.
Baggrund
Kommissionens forslag KOM(2018)394 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om oprettelse
af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsord-
ninger for landbrugsprodukter og fødevarer, forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse,
præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og
forordning (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-
råder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 og (EU) nr. 229/2013 om særlige for-
anstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles
landbrugspolitik for perioden 2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 med henblik på politisk
drøftelse.
Formål og indhold
Den gældende fælles markedsordning for landbrugsprodukter fastsætter regler under den fælles land-
brugspolitik i EU for blandt andet markedsunderstøttende tiltag som for eksempel opkøb til interven-
tion, muligheden for at yde støtte til privat oplagring, eksportrestitutioner, handelsnormer, herunder
vin og geografiske betegnelser for vin, samt regler for etablering af producentorganisationer, støtte til
producentorganisationer for frugt og grønt, støtte til skolemælk og skolefrugt, samt muligheden for
ekstraordinære tiltag ved for eksempel tab af forbrugertillid eller dyresygdomme.
Forslaget indeholder en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslaget omfatter også ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter
og fødevarer samt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om
definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromati-
serede vinprodukter.
Forslaget opretholder i det store hele den eksisterende fælles markedsordning, idet nogle støtteord-
ninger, som forudsætter nationale gennemførelsesplaner, overflyttes til en ny forordning om strategi-
ske planer for landbrugspolitikken. Dette gælder støtteordninger vedrørende producentorganisationer
for frugt og grønt, biavl, olivenolie, vin og humle. Denne overflytning er nærmere beskrevet i notatet
om den nye forordning om strategiske planer for landbrugspolitikken.
38
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
Ordningen med støtte til uddeling af skolefrugt og skolemælk vil forblive i den fælles markedsordning.
Bestemmelserne om støtte til uddeling af frugt og grønt og mælk og mejeriprodukter i skoler er ikke
væsentligt ændrede.
Ydermere indgår en afskaffelse af eksportrestitutioner (eksportstøtte). Kommissionen foreslår således
en ophævelse af reglerne om eksportstøtte i forlængelse af WTO-aftale herom.
Derudover foreslås bestemmelserne om sukker ophævet i det omfang, de vedrører det nu ophørte sy-
stem for sukkerkvoter. Produktionen af sukker skal dog fortsat være baseret på aftaler mellem avlerne
og sukkerproducenterne
Kommissionens forslag fastsætter regler om kontrol af handelsnormer, herunder at vin med beskyttet
geografisk betegnelse og vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse overføres til forordningen om den
fælles markedsordning som en konsekvens af, at den specifikke forordning om finansiering, forvalt-
ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik forventes foreslået ophævet og afløst af en ny for-
ordning.
Reglerne om intervention og privat oplagring foreslås uændrede. Bestemmelserne om mulighed for
særlige kriseforanstaltninger foreslås ikke ændret. Det skal bemærkes, at den såkaldte krisefond, som
indgår i forslag til den horisontale forordning (forslag om forordning om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik) foreslås tilpasset, så der bliver mulighed for at overføre
ubrugte midler til efterfølgende år. Dette er også beskrevet i et notat om forslaget til den horisontale
forordning.
Forslaget indeholder en række forslag vedrørende vinsektoren. Desuden foreslås en mindre udvidelse
for de berørte medlemslande (ikke Danmark) til at forøge arealet, hvortil der kan gives plantningsret-
tigheder til vin. Forslaget indeholder en lempelse af reglerne om, hvilke sorter der må anvendes til
vinproduktion med henblik på bedre at kunne anvende sorter med en højere resistens mod sygdomme.
Herunder foreslås, at kravet om, at vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) kun kan produce-
res på sorter af arten
Vitus vinifere,
ophæves.
Der vil desuden blive indført en definition på produkterne de-alkoholiseret vin og delvist de-
alkoholiseret vin. Yderligere vil Kommissionen foreslås bemyndiget til at etablere en databank med
data fra prøver indsamlet af medlemsstaterne med henblik på at forbedre indsatsen mod svindel med
oprindelsen af vin. Endvidere har det tidligere østrigske og nuværende rumænske formandskab har
efter opfordringer fra en række delegationer foreslået en obligatorisk mærkning af vin med nærings-
indhold og ingrediensliste.
Med forslaget foretages en række ændringer i reglerne om procedurerne for registrering af beskyttede
oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) for vin, som er reguleret i
forordning (EU) nr. 1308/2013, samt i procedurerne for registrering af beskyttede oprindelsesbeteg-
nelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanteret traditionelle specialiteter (GTS)
for fødevarer og landbrugsprodukter, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1151/2012. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at beskyttelsen af beskyttede regi-
strerede betegnelser også omfatter varer i transit og varer, der sælges via internettet.
Endeligt foreslås det, at aromatiserede vinprodukter samt andre alkoholholdige drikkevarer tilføjes til
bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, der er listen over produkter
udenfor Traktatens bilag 1, men som falder under forordningens anvendelsesområde.
39
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0041.png
Det østrigske og efterfølgende det rumænske formandskab har udarbejdet reviderede udgaver af for-
slaget til brug for den videre forhandling. På vinområdet genindfører formandskabet blandt andet
forbuddet mod anvendelse af 6 sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissionen el-
lers havde foreslået ophævet, og det foreslås, at der indføres krav om mærkning af vin med nærings
indhold og ingrediensliste, hvor næringsindhold kun angives som energiindhold og oplysninger om
ingrediensliste kan gives ved link til elektroniske medier.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 med henblik på politisk
drøftelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 1. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til
forslaget til den horisontale forordning. Der foreligger endnu ikke et samlet dokument med udtalelsen,
hvorfor nedenstående bygger på foreløbige udmeldinger om udvalgets udtalelse.
I ændringsforslaget foreslås udvidede muligheder for offentlig intervention, som skal omfatte flere
sektorer herunder svinekød, får (lammekød) og hvidt sukker og at grænseværdierne for, hvornår inter-
ventionsopkøb udløses, justeres i forhold til inflation. Det foreslås, at der etableres handelsnormer for
oksekød, fårekød, svinekød samt for mælk og mejeriprodukter, samt at dyrevelfærd også kan indgå
som et krav omfattet af handelsnormerne. Derudover ønskes det, at producentorganisationer mv. kan
regulere udbuddet af alle produkter med beskyttet geografisk oprindelse og ikke kun ost, vin og skinke.
Det foreslås desuden, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold og ingrediensliste,
der kan være en henvisning til en hjemmeside eller lignende, hvor ingredienslisten fremgår.
Endvidere er Udvalget imod at tillade anvendelse af 6 sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion,
som Kommissionen ellers havde foreslået tilladt.
Endvidere ønsker man at styrke landmændenes position i fødevarekæden blandt andet via styrket
samarbejde inden for sektorerne. Endelig foreslås det, at der under krisebestemmelserne indføjes en
ny bestemmelse, der giver mulighed for at yde støtte til frivillig reduktion af produktionen. Der ønskes
i den forbindelse mulighed for, at produktionsbegrænsning kan gøres obligatorisk, hvis frivillig reduk-
tion er utilstrækkeligt. Ligeledes ønskes det, at Kommissionen for perioden 2021-2027 udarbejder en
aktionsplan for håndtering af kriser. Endelig foreslår Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, at plan-
tebaserede produkter ikke må bære betegnelser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” m.fl. Udvalget ønsker en
klarere definition af, hvad der er henholdsvis kød- eller plantebaserede produkter.
Der vil ikke være tid til en plenarafstemning inden valget til Europa-Parlamentet, og det er derfor
uvist om det nye Europa-Parlament vil arbejde videre på basis af Landbrugsudvalgets udtalelse af 1.
april 2019.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-
bruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Lov om fødevarer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016 med den ændring, der følger af § 62 i lov nr. 1715 af 27.
december 2016.
40
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0042.png
Konsekvenser
Forslaget ventes ikke at få erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser
ud over de statsfinansielle. Der forventes heller ikke konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget
bortset fra budgetrammen til uddeling i uddannelsesinstitutioner, og der forventes heller ikke konse-
kvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Statsfinansielle konsekvenser
Den samlede årlige budgetramme til uddeling i uddannelsesinstitutioner af frugt, grønt, mælk og me-
jeriprodukter er reduceret
fra 250 mio. € i den gældende forordning med knap 12 % til 220,8 mio. €,
da budgettet er nedsat med et beløb svarende til den britiske andel. Forholdet mellem tildeling til hen-
holdsvis skolefrugt og skolemælk er fortsat 60 % til skolefrugt og 40 % til skolemælk. For Danmark
indebærer det, at den budgetmæssige tildeling vil falde fra 4,7 mio. € til 4,3 mio. € ud fra tal fra
2017/2018.
Med forslaget nedsættes støtte til landbrugsaktiviteter i EU’s fjernområder (de franske oversøiske de-
partementer, Azorerne og Madeira) samt støtten til de Ægæiske Øer på lige fod med øvrige dele af
budgettet med 3,9 % ved sammenligning af 2020 og 2021.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-
underudvalg. Der er kommet følgende høringssvar:
Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at store dele af den eksisterende markedsordning videreføres i
Kommissionens forslag, og at ændringerne primært vedrører overflytning af bestemmelser til andre
retsakter, herunder bestemmelserne om støtteordninger til producentorganisationer for frugt og grønt,
der overflyttes til forordningen om strategiske planer for landbrugspolitikken.
I forhold til forslagets øvrige ændringer vurderer Landbrug & Fødevarer disse som konsekvenser af
politikområder, man allerede er nået til enighed om tidligere. Eksempelvis er forslaget om afskaffelse
af eksportrestitution en følge af ministerbeslutningen indgået på WTO-ministerkonferencen i Nairobi i
2015 om udfasning af land brugseksportstøtte, og Landbrug og Fødevarer støtter denne globale afvik-
ling af eksportstøtten. Samtidig er det vigtigt, at det sikres, at andre af EU’s handelspartnere sikrer
tilsvarende afvikling af deres egne eksportstøtteordninger i overensstemmelse med WTO.
I forhold til sikkerhedsnettets bestemmelser for mejeriprodukter bakker Landbrug & Fødevarer op om
de eksisterende ordninger for intervention og privatoplagring. Landbrug & Fødevarer foreslår desu-
den, at det under perioder med ubalance imellem priserne på smør og skummetmælkspulver skal være
muligt for Kommissionen at basere opkøbsprisen på en kombination af skummetmælkspulver og
smør. Dette med henblik på at sikre, at sikkerhedsnettet fungerer effektivt i perioder, hvor der er be-
hov for at lægge en bund i markedet, og samtidigt at sikkerhedsnettet ikke aktiveres i perioder, hvor
der ikke er brug for det.
Landbrug & Fødevarer støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om at give mulighed for opkøb til
intervention for grise- og fjerkrækød set i lyset af Brexit og truende husdyrsygdomme såsom afrikansk
svinepest og ved udbrud af fugleinfluenza. I tilfælde af et hårdt Brexit eller et stort sygdomsudbrud, vil
opkøb til intervention kunne lægge en bund i markedet for henholdsvis grise- og fjerkrækød. Som det
gælder for opkøb af mejeriprodukter, bør Kommissionen have beføjelser til stramt at styre interventi-
onsmekanismen, således der ikke skabes mulighed for spekulation til produktion til interventionsop-
køb.
41
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0043.png
Det bemærkes videre, at Landbrug & Fødevarer ikke støtter udvidelse af muligheden for udbudsregu-
lering. Ligeledes skal krisebestemmelserne ikke udvides til, at finansiere frivillig reduktion af produk-
tionen. Der skal således ikke være mulighed for obligatorisk produktionsbegrænsning, da det til sta-
dighed selv bør være markedet, der regulerer. Således er Landbrug & Fødevarer meget uenige med
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg på dette punkt.
Landbrug & Fødevarer kan ikke støtte, at der arbejdes for, at ”kriseforanstaltninger også kan omfatte
forebyggende indsatser ved for eksempel plante-
og dyresygdomme”, idet det ikke er klart, hvad det får
af konsekvenser for de tilbageværende midler til at håndtere de almindelige krisesituationer, der måtte
opstå i løbet af et år. Såfremt der vil blive arbejdet for sådanne forebyggende indsatser, må det forud-
sættes, at der afsættes yderligere midler hertil. Det er helt afgørende, at der i den nye 7-årige MFF er
minimum samme niveau af midler til almindelig krisehåndtering som p.t.
Landbrug & Fødevarer støtter ikke Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer på land-
brugsvarer.
Økologisk Landsforening vil ikke gå ind i de tekniske detaljer i forhold til markedsordningen for land-
brugsprodukter, men i stedet gøre opmærksom på, at foreningen mener, at der er behov for en mar-
kant omstilling af EU's landbrugspolitik, som indebærer, at mindst 50 % af budgettet omstilles fra
passiv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Økologisk Landsforening gør opmærksom på
dette, eftersom det må forudses at påvirke, hvilke markedsordninger der er plads til, og hvordan de
indrettes. Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det haster med at omlægge systemet fra
passiv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Jo længere tid denne omlægning udskydes, jo
mere svinder opbakningen blandt EU's borgere til overhovedet at have et EU-budget til landbruget.
EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent
drikkevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af
resultaterne af den offentlige høring som Kommissionen publicerede i juli 2017 om ”modernisering og
forenkling af EU's landbrugspolitik”. Der er i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget,
men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj priori-
tet. Erhvervet har udviklet sig, nu er det de fælles goder, der skal have høj prioritet.
De Samvirkende Købmænd er imod Europa-Parlamentets forslag om at etablere handelsnormer for
oksekød, svinekød, mælk og mejeriprodukter. De Samvirkende Købmænd bemærker, at de handels-
normer man kender fra andre varegrupper kun er til besvær
særligt hvis handelsnormerne eksem-
pelvis indeholder mærkningsregler, som ikke er koordineret med de horisontale mærkningsregler. De
Samvirkende Købmænd finder ikke, at der er behov for mere lovgivning på området, og at de nævnte
varegrupper allerede er omfattet af meget detaljeret lovgivning, herunder også mærkningsregler.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Overordnet er holdningerne til forslaget blandt andre medlemsstater positive, men nogle medlemssta-
ter er afvisende overfor, at budgettet for skoleordningerne nedsættes med den britiske andel, idet de
ønsker den del, som Storbritannien ikke udnytter for indeværende, bliver fordelt mellem de øvrige
medlemsstater. For så vidt angår de dele af forordning 1308/2013, der ikke foreslås ændret, vil nogle
medlemsstater foreslå, at reglerne for intervention bliver ændret således, at opkøb til intervention til
fast pris afskaffes. Andre medlemsstater ønsker, at de såkaldte referencetærskler (prisniveauer for
intervention) bliver opdateret, hvilket i praksis vil betyde en forhøjelse og dermed intervention ved
højere markedspriser. Endelig er de berørte medlemsstater utilfredse med nedsættelse af støtte til
EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer.
42
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
I forhold til forslagene om ændringer i regler for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser er
disse overvejende positivt modtaget. For så vidt angår forslaget vedrørende vinsektoren er en række
medlemsstater skeptiske over for forslaget om lempelse af hvilke sorter, der må anvendes til vinpro-
duktion. Endelig har visse medlemsstater på linje med forslag fra Europa-Parlamentets Landbrugsud-
valg foreslået, at der indføres krav om mærkning med næringsindhold og ingrediensliste, men at op-
lysningerne i ingredienslisten kan gives off-label for eksempel ved link til en hjemmeside, hvor oplys-
ningerne er tilgængelige.
Der synes fortsat at være et flertal for at opretholde forbuddet mod visse sorter til vinproduktion, mens
der formodentlig vil være accept af, at krydsninger mellem
Vitis vinifera
og andre vitis-arter kan an-
vendes til produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber for-
handlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for MFF-
forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor med mindre grad af markedsregulering, interventioner og over-
flødige handelsnormer. I den sammenhæng støtter regeringen fuldt ud en afskaffelse af eksportstøtte,
og ser gerne øget markedsorientering af intervention, som bidrager til at sikre, at der ikke sker opkøb
til fast pris i en periode med en ellers god markedssituation.
Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungerende indre marked og fort-
sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling.
Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på
overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffek-
tiv og enkel administration i medlemsstaterne.
Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte
EU-målsætninger indenfor miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af
EU’s medlemsstater.
I forbindelse med plante- og dyresygdomme som eksempelvis afrikansk svinepest og fugleinfluenza vil
regeringen arbejde for, at kriseforanstaltninger ikke kun fokuserer på kompensation og støtte til den
enkelte landbrugere, men også kan omfatte mere generelle sygdomsforebyggende tiltag.
Regeringen er positiv overfor forslaget i relation til vinsektoren og arbejder således for, at reglerne på
vinområdet liberaliseres, så det i højere grad er op til producenterne at træffe beslutning om, hvilke
sorter de ønsker at anvende.
Regeringen er ligeledes positiv over for ændringer i procedurer i forbindelse med registrering af be-
skyttede betegnelser, men finder, at reglerne om transit bør svare til reglerne i forordning nr.
2017/1001 om EU varemærker.
43
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0045.png
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts
2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17.
januar 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-
notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. februar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
44
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0046.png
4.
Kommissionens meddelelse ”En ren planet for alle” –
En europæisk strategisk
og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og kli-
maneutral økonomi
KOM(2018)773
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Europa-Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om et udspil til en
europæisk strategisk langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klima-
neutral økonomi. Kommissionens udspil har til hensigt at sætte en retning og skabe en vision for,
hvordan EU på lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen. Udspillet skal
samtidig fungere som et analytisk grundlag for fremtidige politiske drøftelser ved at fremvise for-
skellige scenarier for EU frem mod 2050. Kommissionen lægger op til, at udspillet skal danne ram-
men for den langsigtede lavemissionsstrategi, som EU skal levere til FN’s rammekonvention om kli-
maforandringer, UNFCCC, i henhold til Parisaftalen senest i 2020. Meddelelsen har ingen lovgiv-
ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Regeringen hilser Kommissionens meddelelse vel-
kommen. Klimaforskningen viser, at verden skal nå en balance mellem udledninger og optag af
drivhusgasser i midten af århundredet, hvis man fortsat skal have en mulighed for at nå Parisafta-
lens langsigtede temperaturmål. Derfor vil regeringen arbejde for, at Danmark og EU når netto-
nuludledning senest i 2050. Regeringen finder, at det er vigtigt, at EU er med til at lede vejen og vi-
ser, at udviklingen mod et klimaneutralt samfund går hånd i hånd med en konkurrencedygtig
økonomi, der understøtter vækst og beskæftigelse. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 14. maj 2019 med henblik på udveksling af synspunkter.
Baggrund
Det Europæiske Råd opfordrede den 22. marts 2018 Europa-Kommissionen til senest i første kvartal
2019 under hensyntagen til de nationale planer at fremlægge et forslag til en strategi for langsigtet
reduktion af drivhusgasemissioner i EU i overensstemmelse med Parisaftalen.
Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om et udspil til en europæisk
strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral øko-
nomi.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 med henblik på ud-
veksling af synspunkter.
Formål og indhold
Kommissionens meddelelse sætter retning og skaber en vision for, hvordan EU på lang sigt skal gen-
nemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen og nå netto-nuludledning i 2050. Meddelelsen er
ledsaget af en dybdegående analyse. Meddelelsen har til hensigt at sætte rammen for den langsigtede
lavemissionsstrategi, som EU skal levere til FN’s rammekonvention om klimaforandring, UNFCCC, i
henhold til Parisaftalen senest i 2020.
Udspillets vision er, at EU skal nå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2050 (være klimaneutral). Det
vil sige, at EU ikke skal udlede flere drivhusgasser, end der optages i 2050. Det fremhæves i udspillet,
at EU står overfor en stor opgave, som dog samtidig rummer store muligheder for en retfærdig og om-
45
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0047.png
kostningseffektiv omstilling til gavn for EU’s borgere, virksomheder og økonomi som helhed. Udspillet
indeholder syv strategiske byggesten for EU’s vej til en klimaneutral økonomi:
1. Maksimering af fordelene ved energieffektivitet, herunder energineutrale bygninger
2. Maksimering af anvendelsen af vedvarende energi og af elektricitet til fuldt ud at dekarbonisere
Europas energiforsyning
3. Udnyttelse af ren, sikker og forbundet mobilitet
4. En konkurrencedygtig EU-industri og den cirkulære økonomi som vigtig katalysator for reduktion
af drivhusgasemissionerne
5. Udvikling af en passende intelligent netværksinfrastruktur og sammenkoblinger
6. Fuld udnyttelse af bioøkonomiens fordele og etablering af vigtige kulstofdræn
7. Håndtering af de resterende CO
2
-emissioner med CO
2
-opsamling og -lagring.
”En ren planet for alle”
rummer samtidig et analytisk grundlag for fremtidige politiske drøftelser, der
hviler på otte scenarier frem mod 2050. De otte scenarier
tager alle udgangspunkt i, at EU’s allerede
vedtagne politikker og mål frem mod 2030 indfries, hvilket omfatter en revision af EU's emissions-
handelssystem, nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner, lovgivning til bevaring af EU's
land- og skovbiomasse, de aftalte 2030-mål om energieffektivitet og vedvarende energi såvel som den
foreslåede lovgivning om forbedring af CO2-effektiviteten for biler og lastvogne. Med disse politikker
og mål forventes reduktioner af drivhusgasemissionerne på omkring 45 pct. inden 2030 og omkring
60 pct. inden 2050.
Der tages i scenarierne frem mod 2050 udgangspunkt i eksisterende og i nogle tilfælde nye løsninger
og teknologier, der skal anvendes i større skala og optimeres. Scenarierne har derudover hver sin
vægtning af de syv strategiske byggesten og forskellige investeringsbehov.
I de første fem scenarier reduceres drivhusgasudledningerne med ca. 80 pct. i 2050 i forhold til
1990-niveauet med sigte på at holde temperaturstigningerne under 2 grader i henhold til Parisaf-
talen.
Det sjette scenarie reducerer drivhusgasudledningerne med 90 pct. i 2050.
De sidste to scenarier sigter på at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader med målsæt-
ning om netto-nuludledning i 2050. Disse to baseres ligeledes på kendte og i nogle tilfælde nye
teknologier samt videreudvikling af teknologiske løsninger, der kræver opskalering samt fokus på
forskning og udvikling.
Af meddelelsen fremgår det, at alle scenarierne har det til fælles, at de kræver ambitiøse politiske tiltag
og konkrete løsninger, markante offentlige og private investeringer og et massivt fokus på forskning og
udvikling af lav- og nulemissionsløsninger. Kommissionen vurderer dog samtidig, at det vil kunne
medføre økonomisk vækst i EU, forbedre konkurrenceevnen for europæiske virksomheder og dermed
bidrage til jobs og en retfærdig omstilling for EU’s borgere.
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 forventes formandskabet at lægge op til drøftelse
af meddelelsen i relation til landbrug.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
46
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0048.png
Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, administrative, statsfinansielle eller erhvervsøko-
nomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil
det skulle vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), EU Miljøspecialudvalget samt specialud-
valget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget i alt 10 høringssvar.
Dansk Energi støtter regeringens ambition om et klimaneutralt EU i 2050 og finder det positivt, at
Kommissionen fremhæver elektrificering som den primære driver i energisystemet. Der er dog plads
til forbedring i forhold til konkrete løsninger herfor, hvorfor Dansk Energi foreslår en elektrificerings-
strategi fra Kommissionen. Dansk Energi finder det bemærkelsesværdigt, at der i de otte scenarier ikke
er en nævneværdig forskel på reduktion af drivhusgasser i 2020-2030, hvilket vurderes at skyldes
konservative antagelser og datagrundlag i sammenligning med faktisk udmeldte markedspriser og
data i Energistyrelsens teknologikatalog. De seneste udbud af vind og sol har vist et stort potentiale for
yderligere reduktioner før 2030, hvis der strammes op i EU's kvotehandelssystem. Dansk Energi op-
fordrer regeringen til at bakke op om blandt andet Sverige og Holland, som ønsker at øge EU's CO
2
-
reduktionsmål i 2030 til 55 pct. Dansk Energi opfordrer desuden regeringen til at tage aktiv del i drøf-
telserne om etableringen af et CO
2
-prisgulv på tværs af et stort antal europæiske lande, og bringe det i
spil i forbindelse med de kommende drøftelser om, hvordan 2050 strategien kan implementeres, så
der kan skabes tillid til, at markedet vil levere en CO
2
-pris, der på sigt gør vedvarende energi til en
bedre investering end fossil energi. Dansk Energi bakker desuden op om regeringens fokus på en for-
bedring af Kommissionens praksis omkring modellering af energisystemet
med særlig fokus på en
mere dynamisk proces, der i højere grad fanger den seneste udvikling på fx priser og performance af
VE-anlæg. Dansk Energi støtter ligeledes Kommissionens fokus på at øge energieffektiviteten på tværs
af Europa og finder, at gevinsten af energieffektiviseringer kan øges yderligere, hvis der i højere grad
foretages en vurdering af, hvor og hvilke energibesparelser har den største klimaeffekt.
Dansk Industri (DI) er meget tilfreds med EU-Kommissionens udspil og den omfattende modelanaly-
se. DI har sammen med DI’s nordiske søsterorganisationer fremlagt et fælles positionspapir med an-
befaling om, at EU forfølger et langsigtet mål om klimaneutralitet i 2050 med tiltag, der understøtter
udvikling af en omkostningseffektiv og markedsbaseret grøn økonomi. DI noterer med tilfredshed, at
vedvarende energi og energieffektivisering i alle scenarier vil få en markant større rolle i EU’s energi-
system. Et markedsbaseret europæisk grundlag for klimaindsatsen med velfungerende el- og gasmar-
keder vil bidrage til at gøre teknologierne endnu mere konkurrencedygtige og bidrage til at gøre den
danske indsats endnu mere omkostningseffektiv. DI opfordrer regeringen til at arbejde aktivt for at
sikre bedst muligt samarbejde på tværs af medlemslandene mellem de mange aktører, der implemen-
terer de politiske målsætninger. DI mener dertil også, at der fokuseres endnu mere på energieffektivi-
sering og at få integreret bygningsmassen.
Landbrug & Fødevarer (L&F) er positive over for, at EU-Kommissionen lægger op til, at man på EU-
niveau ønsker at være klimaneutrale i 2050. L&F mener, Danmark ikke kan gå enegang i den grønne
omstilling, da der er brug for massive investeringer og internationale løsninger for at opnå klimaneu-
tralitet i 2050. L&F foreslår, at der designes en separat landsektorsøjle for hele EU for at understøtte
en klimaeffektiv landbrugssektor i EU, hvor EU’s landbrugssektor får et fælles reduktionsmål, frem for
47
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0049.png
den nuværende arkitektur med forskellige nationale og konkurrenceforvridende reduktionsmål. En
sådan arkitektur vil bidrage til at sprede viden og klimaeffektiv teknologi på tværs af EU-lande og faci-
litere større investeringer i udvikling af viden, praksisser og teknologi, som skal være med til at opnå et
klimaneutralt samfund.
L&F mener, at den kommende reform af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP)
kan være et vigtigt middel til at opnå drivhusgasreduktioner i landbruget. Det gælder specielt ved brug
af de såkaldte ’eco-schemes’, som kunne være i form af et certificeret program
for klimaeffektiv land-
brugsproduktion, der kunne give den enkelte landmand en incitamentsbetaling.
Landbrug & Fødevarer supplerer med at bemærke, at verdens befolkningstal stiger til 10 milliarder i
2050, hvilket fører til en stigning i efterspørgslen af fødevarer, herunder både animalske såvel som
vegetabilske produkter. Landbrugssektoren skal derfor i fremtiden blive i stand til at producere føde-
varer endnu mere klimavenligt. Derfor hilser Landbrug & Fødevarer EU-Kommissionens store fokus
på forskning i klimatiltag på tværs af sektorer velkommen. Der er behov for markante investeringer,
hvis EU skal være klima-neutralt i 2050. Landbrug & Fødevarer er endvidere glade for EU-
Kommissionens anerkendelse af landbrugets bidrag til vedvarende energi. Landbrug & Fødevarer op-
fordrer til, at landbruget får godskrevet klimaeffekten af dets produktion og anvendelse af vedvarende
energi.
Dansk Byggeri er positiv over udspillet. Dansk Byggeri finder det særligt positivt, at energieffektivitet i
alle strategiens scenarier spiller en nøglerolle. Derfor opfordrer Dansk Byggeri regeringen til at indtage
en nøglerolle, når klimastrategiens vision skal realiseres, så visionen kan blive til konkret handling via
regulering i de enkelte lande. Dansk Byggeri opfordrer til, at den danske regering arbejder for, at der i
EU fastsættes bindende mål for energieffektivisering mod 2050.
Dansk Skovforening er overordnet set tilfreds med udspillet grundet den tydelige indtænkning af skove
og træprodukter, mens der savnes en inkludering og ligestilling af forgasningsgas med biogas i udspil-
lets beskrivende afsnit af de syv primære strategiske byggesten på vejen til en kulstofneutral økonomi.
Dansk Skovforening mener, at træs forgasningsgas på lige fod med biogas kan være et kortsigtet alter-
nativ til langdistancetransport og på den lidt længere bane indgå i et effektivt samspil med et stigende
antal vindmøller og solceller til fremstilling af e-brændstoffer ved hjælp af elektrolyse. Både natur-,
bio-, og forgasningsgas kan i samspil med brint bruges til at fremstille fremtidens e-brændstoffer.
Danske Maritime er enig i, at der skal iværksættes mere ambitiøse tiltag for at nå Parisaftalens tempe-
raturmål, og selv om søtransport er den mest energieffektive og mindst klimabelastende transport-
form, skal skibsfartens nuværende CO
2
-udslip nedbringes betydeligt. Dansk Maritime lægger vægt på
indgåelse af internationale aftaler vedr. reduktion af skibsfartens CO
2
-udledninger, da skibsfarten er
global. Aftalerne bør som udgangspunkt indgås i FN’s
søfartsorganisation, IMO. Derudover skal der
sættes ind over en bred front med hensyn til udvikling af forskellige nye teknologier, løsninger og
brændsler samt videreudvikling af eksisterende løsninger. Det gælder fx alternative brændsler baseret
på affaldsplast, biobrændsler og brint fremstillet fra gas eller ved spaltning af vand, metanol og andre
alkoholer, som alle forventes at få en rolle indtil mere bæredygtige løsninger for skibsfarten er udvik-
let.
Danske Rederier
hilser EU’s lavemissionsstrategi velkommen
som et væsentligt bidrag til, at EU kan
understøtte udviklingen af ny teknologi, fremtidssikre industrier, og en fair, omkostningseffektiv om-
stilling til en CO
2
-neutral fremtid. Givet skibsfartens globale karakter lægger Danske Rederier afgø-
rende vægt på, at nationale og regionale bestræbelser på klimaområdet i relation til skibsfart til enhver
tid sker i synergi med igangværende arbejde i FN’s søfartsorganisation, IMO. Regional regulering er
hverken til gavn for industrien eller klimaet, da regionale initiativer ikke favner hele verdensflåden.
Kun international, flagneutral regulering kan effektivt reducere CO
2
-emissionerne fra skibsfart. Dan-
48
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0050.png
ske Rederier betoner IMO’s strategi fra 2018 for at reducere skibsfartens udledninger som central,
samt at man deltager aktivt i den konkrete udformning af tiltag, der skal sikre CO
2
-
reduktionsstrategiens målopfyldelse. Det betones, at opgaven kræver en massiv forsknings- og udvik-
lingsindsats, og at Danske Rederier i særlig grad vil engagere sig i udviklingen af alternative brænd-
stoffer og fremdrivningsformer.
Velux hilser den nye strategi velkommen og støtter ambitionen om at opnå et lavemissionssamfund.
Der eksisterer et stort uudnyttet potentiale i forhold til energieffektivitet, herunder især renovering af
bygninger. Holistiske parametre som et sundt indeklima bør indtænkes, der bl.a. kommer samfundet
til gode i forhold til forbedret sundhed. EU’s indsats bør være omkostningseffektiv, langsigtet, tekno-
logineutral, sikre involvering af globale aktører med væsentligt højere andele af de globale CO
2
-
emissioner og fokusere på korrekt og rettidig gennemførelse af den aftalte lovgivning. Velux vil under-
strege vigtigheden af de nationale energi- og klimaplaner, som forelægges Kommissionen i udgangen
af 2018, hvor bygningers bidrag bør være hjørnestenen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke uddybende kendskab til andres medlemsstaters holdninger. Kommissionens med-
delelse er blevet drøftet på Det Europæiske Råd i marts 2019 med henblik på at give vejledning om den
overordnede retning og politiske prioriteter. En gruppe af medlemsstater, herunder Danmark, arbej-
dede for, at EU skulle sætte retning mod klimaneutralitet senest i 2050 på linje med Parisaftalens 1,5-
gradersmålsætning, mens en anden gruppe medlemsstater mente, at det var for tidligt i processen til at
fastsætte en sådan målsætning. Det Europæiske Råd skal drøfte sagen igen i juni 2019.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens udspil. Klimaforskningen viser, at verden
skal nå en balance mellem udledninger og optag af drivhusgasser i midten af århundredet, hvis det
skal være muligt at holde de globale temperaturer inden for Parisaftalens mål. Derfor finder regerin-
gen det vigtigt, at EU fastlægger et mål om at nå netto-nuludledning senest i 2050. Regeringen finder,
at EU skal lede vejen og vise, at udviklingen af et klimaneutralt samfund går hånd i hånd med en kon-
kurrencedygtig økonomi, der understøtter vækst og beskæftigelse, så parterne til Parisaftalen følger
med.
Regeringen vil i arbejdet mod netto-nuludledning af drivhusgasser arbejde for at reducere omkostnin-
gerne ved klimaindsatser i alle sektorer af økonomien. Dette skal gøres gennem forskning, udvikling og
demonstration af innovative og omkostningseffektive teknologier og løsninger samt europæiske poli-
tikker, der kan tilskynde til innovation, industrialisering og konkurrence og derigennem reducere om-
kostningerne. EU’s langsigtede strategi skal desuden identificere synergier med andre økonomiske og
miljømæssige mål og tiltag samt sætte retning for et markant skift i finansieringsstrømmene mod lav-
og nulemissionsteknologier gennem innovative forretnings- og finansieringsmodeller.
Regeringen vil arbejde for, at EU, som en del af en langsigtet klimaindsats, går i spidsen for at fremme
en missionsorienteret forsknings- og innovationsindsats. Denne bør bl.a. støtte udvikling af nye tekno-
logier og identificere innovative løsninger, der er nødvendige for at kunne nå den overordnede mål-
sætning om netto-nuludledning, samt reducere omkostningerne af klimatiltag.
Regeringen vil arbejde for en tilpasningsdygtig, fleksibel politisk ramme, der gør det muligt for EU
løbende at tilpasse politikker en uforudsigelig fremtid. Regeringen vil arbejde for, at EU’s modeller
baseres på åbne, gennemsigtige og regelmæssigt opdaterede data, og at omkostningerne ved klimafor-
andringerne belyses nærmere. Regeringen vil desuden arbejde for, at EU ’s langsigtede strategi adres-
serer såvel samfundsøkonomiske omkostninger ved EU’s klimaindsats, omkostningerne
ved ikke at
49
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
imødegå klimaforandringerne som potentialer og udfordringer i forhold til at indfri andre globale og
europæiske mål.
Regeringen vil arbejde for, at der fastlægges en ramme for, hvordan overgangen til et energisystem
fuldt baseret på vedvarende energi kan ske på en omkostningseffektiv måde. Nøgleelementer skal være
en effektiv pris på CO2-udledninger, der kan anspore investeringer som den centrale drivkraft for en
markedsdrevet udnyttelse af vedvarende energi og udfasning af fossile brændstoffer i hele Europa.
Regeringen ønsker desuden et mere effektivt indre energimarked, en integreret energiinfrastruktur,
regionalt samarbejde og integration af markeder i hele EU, og et fortsat fokus på energieffektivitet i
produkter, bygninger, transport og industri.
Regeringen vil arbejde for, at EU fokuserer på at udnytte vedvarende energi optimalt ved at koble sek-
torer til et mere integreret energisystem. Dette vil kræve et strategisk skifte i retning af den bedst mu-
lige anvendelse af vedvarende energi ved at elektrificere, sikre fleksibilitet på markedet samt koble
sektorer til et smartere og mere integreret energisystem. Regeringen vil også arbejde for at øge omfan-
get af EU's kvotehandelssystem for at skabe et ensartet prissignal på tværs af sektorer og gøre klima-
indsatsen mere omkostningseffektiv.
Regeringen vil arbejde for, at EU's langsigtede strategi skal danne grundlag for en målrettet indsats for
at mindske udledningerne fra industrien gennem forskning og udvikling af ny teknologi samt øget
ressourceeffektivitet gennem cirkulær økonomi.
Regeringen vil arbejde for, at EU skal fremskynde udbredelsen af nulemissionsteknologi inden for
vejtransport. Regeringen mener derfor, at EU bør fokusere på stærke CO2-krav på EU-plan, og at der
skal udarbejdes en tidsplan for udfasning af nye benzin- og dieseldrevne biler i EU. Der bør derudover
fokuseres på at støtte udviklingen af teknologier og forskning for mere energieffektive transportformer
samt i emissionsreduktioner inden for luftfart, søtransport og tung transport. Regeringen vil dertil
arbejde for at sikre en effektiv international ramme for reduktion af luftfartsemissioner i FN’s interna-
tionale luftfartsorganisation, ICAO. Grundet skibsfartens globale karakter finder regeringen det cen-
tralt, at regulering m.v. af drivhusgasudledninger skal ske i
FN’s internationale søfartsorganisation
IMO. Regeringen vil opfordre IMO til at følge op på sin ambition om at stoppe drivhusgasemissioner
fra international skibsfart så hurtigt som muligt og reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner
med mindst 50 pct. i 2050 i forhold til 2008.
Regeringen vil arbejde for et styrket fokus på forskning, udvikling og demonstration af nye løsninger
til at styrke landbrugets klimaindsats samt en fælles tilgang til landbrugets udledninger, der kan un-
derstøtte, at landbruget på tværs af hele EU reducerer udledningen af drivhusgasser og øger kulstofop-
taget. Den fælles tilgang bør samtidig understøtte, at der sikres hensyntagen til erhvervets muligheder
for effektiv produktion og konkurrenceevne. Fælles tiltag og rammer for landbruget på klimaområdet
på tværs af EU kan understøtte innovation i nye omkostningseffektive løsninger, bidrage til reduktion
af landbrugets drivhusgasudledninger i hele EU og imødegå risikoen for konkurrenceforvridning mel-
lem landbrugssektorerne i EU-landene.
Regeringen vil derudover arbejde for, at EU undersøger behovet og mulighederne for CO2-optag og
løsninger for negative udledninger. Regeringen vil samtidig arbejde for, at EU udvikler og øger incita-
mentet både for naturlige og teknologiske løsninger til at øge optag og lagring af CO2, da netto-
nuludledning vil kræve optag og lagring i stor skala. Regeringen vil arbejde for, at de potentielle kon-
sekvenser for andre mål, herunder for fødevareproduktion, arealanvendelse og biodiversitet analyse-
res. Regeringen ønsker desuden, at der udvikles et effektivt regnskabssystem understøttet af måling,
rapportering og verifikation samt langsigtede incitamenter til øget optag og lagring af CO2 i jordbund,
50
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0052.png
skov og træprodukter samt geologisk lagring. Regeringen vil ligeledes arbejde for, at der udvikles
rammer for at skabe forretningsmodeller, der tilskynder til optag af CO2 i stor skala. Regeringen øn-
sker, at optag og lagring af kulstof understøttes af forskning, udvikling og demonstration, og at anven-
delse af biomasse undersøges nærmere med henblik på at sikre incitamenter til en klimavenlig anven-
delse af biomasse, der er kompatibel med at nå netto-nuludledning.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 15. april 2019, hvor sagen dog blev taget af dagsordenen af formandskabet.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2019 til orientering forud
for rådsmøde (energi) den 4. marts 2019 og rådsmøde (miljø) den 5. marts 2019, jf. samlenotater over-
sendt den 21. februar 2019.
Derudover har sagen været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 7. december 2018 til
orientering (energi-, forsynings- og klimaministeren) samt den 8. februar 2019 til orientering (er-
hvervsministeren).
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 2. januar 2019.
5.
International handel og landbrug
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18.januar 2018.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen vil på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
orientere om status for EU’s
regionale og bilaterale handelsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på land-
brugsområdet. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 med
henblik på orientering og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Kommissionen vil på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
orientere om status for EU’s
regionale og bilaterale handelsaftaler og
–forhandlinger
samt multilaterale forhandlinger på land-
brugsområdet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019 med henblik på infor-
mation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Igangværende frihandelsforhandlinger
Forhandlingerne mellem EU og Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) fortsætter med
henblik på at indgå en omfattende, ambitiøs og balanceret aftale. Spørgsmålet om liberalisering af
handlen med landbrugsvarer er et centralt element i forhandlingerne. Seneste forhandlingsrunde
fandt sted i Buenos Aires 11.-15. marts 2019 og var den første efter indsættelse af en ny brasiliansk
regering.
EU og Mexico påbegyndte i juni 2016 forhandlingerne om en modernisering af den eksisterende fri-
handelsaftale fra 2000. Den 21. april 2018 indgik EU og Mexico en politisk principaftale om moderni-
51
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0053.png
sering af aftalen. Principaftalen skal udmøntes i en konkret aftale. Frihandelsaftalen er vigtig, da Mexi-
co udgør et stort marked. Med moderniseringen af aftalen har man sikret yderligere liberalisering af
handelen med varer og tjenesteydelser, reduktion af ikke-toldmæssige handelshindringer m.m. samt
investeringsbeskyttelse som kendt fra handelsaftalen med Canada (CETA).
EU og Chile indledte i november 2017 forhandlinger om modernisering af handelsaftalen (med blandt
andet investeringsbeskyttelse) i den eksisterende associeringsaftale mellem parterne. Forhandlingerne
går godt, og under den seneste forhandlingsrunde har parterne udvekslet toldtilbud.
Forhandlingerne med henholdsvis Australien og New Zealand blev igangsat i sommeren 2018, og der
er nu afviklet 3 forhandlingsrunder med begge lande. Det er endnu for tidligt at vurdere tidshorisonten
for afslutningen af forhandlingerne.
Forhandlinger om en regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN
3
-landene blev igangsat i 2007,
men mangel på fremskridt gjorde, at man besluttede i første omgang at søge handelsliberalisering
gennem bilaterale frihandelsaftaler med de enkelte ASEAN-lande. Ambitionen er, at disse aftaler på
sigt kan udgøre byggesten til en egentlig EU-ASEAN frihandelsaftale.
EU’s bilaterale forhandlinger
med de enkelte ASEAN-lande er baseret på de oprindelige forhandlingsdirektiver for ASEAN-
forhandlingerne.
I det bilaterale forhandlingsspor indledte EU og Filippinerne i 2017 forhandlinger om en frihandelsaf-
tale. Ambitionen er en ambitiøs og omfattende aftale. Filippinerne er blandt de største aftagere af
landbrugsprodukter fra EU, så en frihandelsaftale vil potentielt være til fordel for EU’s landbrugssek-
tor. En i efteråret 2017 planlagt forhandlingsrunde blev udsat af Kommissionen på grund af den nega-
tive udvikling i menneskerettighedssituationen i landet. EU indledte i 2016 desuden forhandlinger
med Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil indebære fordele for landbrugssekto-
ren i EU. Der er afholdt syv forhandlingsrunder. Fra dansk side arbejdes sammen med ligesindede EU-
lande for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af råvarer, især palmeolie. Tidligere
indledte frihandelsforhandlinger med Malaysia blev sat i bero i 2012 efter malaysisk ønske. Rådet op-
fordrede på sit møde den 11. december 2017 Kommissionen til at undersøge mulighederne for genop-
tagelse af frihandelsforhandlinger med Thailand, der blev indledt i 2013, men sat i bero efter militær-
kuppet i 2014.
I forhold til USA blev det på et møde 25. juli 2018 mellem den amerikanske præsident og formanden
for Kommissionen aftalt at indlede forhandlinger om handelsliberaliseringer. Den amerikanske rege-
ring meddelte i januar 2019 formelt Kongressen målsætningen om at indlede forhandlinger med EU.
Tilsvarende vedtog Rådet to forhandlingsdirektiver den 15. april 2019 om henholdsvis en toldliberali-
seringsaftale på industrivarer og en aftale om overensstemmelsesvurderinger. Det står imidlertid sam-
tidig klart, at det kan blive meget svært at nå til forhandlingsresultater. Velkendte følsomme spørgsmål
omfatter biltold, fødevaresikkerhed, adgang til EU’s landbrugsmarked og
adgang til amerikanske of-
fentlige indkøb m.m.
Sideløbende er WTO-tvisterne mellem USA/Boeing og EU/Airbus igen blevet aktuelle. USA og EU har
i mere end et årti været engageret i de to sideløbende tvistbilæggelsessager angående statsstøtte til
hjemlige flyproducenter.
Sagerne er de største i WTO’s historie.
WTO har fastslået, at både USA og EU
ulovligt har anvendt industrisubsidier til henholdsvis Boeing og Airbus. To voldgiftspaneler i WTO er
3
Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vi-
etnam.
52
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0054.png
ved at fastsætte, hvor meget parterne kan detaljere for i form af øgede toldsatser på bestemte varer.
Kommissionen forventer og arbejder for, at tvisterne kan løses politisk, så toldforøgelser undgås. Hvis
det mod forventning ikke lykkes at nå til enighed om en politisk løsning, vil de forhøjede amerikanske
toldsatser kunne træde i kraft efter september 2019. Den danske mejerisektor ser ud til potentielt at
kunne blive ramt i denne forbindelse. Eventuelle forhøjede EU-toldsatser vil kunne træde i kraft i for-
året 2020.
Kommissionen fremsatte den 21. december 2016 udkast til forhandlingsdirektiv om eventuelle for-
handlinger med Tyrkiet om en modernisering af den eksisterende EU-Tyrkiet toldunion med det for-
mål at forbedre rammevilkårene for handel og investeringer mellem EU og Tyrkiet. I lyset af den nega-
tive politiske udvikling i Tyrkiet og det belastede forhold mellem Tyrkiet og flere EU-lande ligger den
interne proces i EU pt. stille.
Blandt de nordafrikanske lande forhandler Kommissionen
DCFTA’er (Deep and Comprehensive
Free
Trade Agreement) med Tunesien, Marokko og Egypten. Forhandlingerne med Marokko har stået i
stampe siden 2015, men det forventes, at nye forhandlingsrunder påbegyndes snarest. Kommissionen
har forhandlet en større aftale med Tunesien siden 2015, og 4. forhandlingsrunde finder sted i slut
april 2019. Forhandlingerne med Egypten står stille, da der fra egyptisk side pt. er begrænset interesse.
Færdigforhandlede frihandelsaftaler
Efter næsten fem års forhandlinger blev frihandelsaftalen mellem EU og Japan underskrevet i juli
2018. I december samme år stemte både EU-Parlamentet og det japanske parlament aftalen igennem.
Aftalen er trådt i kraft den 1. februar 2019.
Det er EU’s hidtil største frihandelsaftale, og der er tale om
den største åbning af det japanske marked nogensinde. Aftalen sikrer attraktiv markedsadgang for
bl.a. svinekød og mejeriprodukter. Japan liberaliserer 91 % af importværdien fra EU ved aftalens
ikrafttrædelse, stigende til 99 % efter fuld indfasning (15 år). Den resterende ene procent er primært
landbrugsprodukter, hvor der vil ske delvis liberalisering gennem toldreduktioner og kvoter. Ca. 87 %
af importværdien af EU’s landbrugs-
og fødevareeksport vil være liberaliseret, når aftalen er fuldt ind-
faset. EU liberaliserer 75 % af importværdien fra Japan ved aftalens ikrafttrædelse, stigende til næsten
100 % efter fuld indfasning. Udover toldafviklingen har der fra EU’s side været fokus på ophævelse af
tekniske handelshindringer, og der er eksempelvis opnået gode resultater vedrørende godkendelses-
procedurer for fødevaretilsætningsstoffer.
Frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) trådte i foreløbig anvendelse den 21. september 2017.
Endelig ikrafttræden af aftalen kræver national ratifikation i hver enkelt EU-medlemsstat. Folketinget
tilsluttede sig dansk ratifikation den 1. juni 2017. Aftalen indebærer en afvikling af ca. 99 % af alle told-
linjer på begge sider ved aftalens fulde indfasning. Aftalen medfører blandt andet øget markedsadgang
for canadisk okse- og svinekød i EU, mens EU omvendt opnår en bedre markedsadgang i Canada for
blandt andet mejeriprodukter. Relateret til dette accepterer Canada fremadrettet at yde beskyttelse af
et bredt udsnit af EU’s prioriterede geografiske indikationer på fødevareområdet. Der er efterfølgende
opnået enighed mellem EU og Canada om reciprocitet i håndteringen
af henholdsvis EU’s ostekvoter
på det canadiske marked og Canadas kødkvoter på det europæiske marked, således at begge kvoter
administreres efter et licensbaseret system.
53
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0055.png
Den første frihandelsaftale i den nye generation af EU’s frihandelsaftaler blev indgået
med Sydkorea.
Aftalen trådte i kraft i juli 2011 og er desuden EU’s første handelsaftale med et asiatisk land. Aftalen
medførte afvikling af næsten alle toldsatser frem til 1. juli 2016 og har ført til en meget væsentlig stig-
ning i samhandelen med varer og tjenesteydelser samt investeringer.
EU og Singapore afsluttede i december 2012 de politiske forhandlinger om en frihandelsaftale. Aftalen
har været genstand for en sag ved EU-Domstolen på grund af uenighed om kompetencefordelingen
mellem EU og medlemsstaterne. I sin udtalelse af 16. maj 2017 slog EU-domstolen fast, at EU ikke kan
indgå denne aftale alene uden medlemsstaternes medvirken. Dette skyldes, at aftalen indeholder to
elementer, der er delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, nemlig ordningen for tvistbilæg-
gelse mellem investor og stat samt porteføljeinvesteringer. Kommissionen har på det grundlag stillet
forslag om underskrivelse og indgåelse af to separate aftaler, henholdsvis en handelsaftale og en inve-
steringsbeskyttelsesaftale (IPA). Begge aftaler blev underskrevet i oktober 2018. Frihandelsaftalen blev
godkendt af Europa-Parlamentet i februar 2019 og ventes at træde i kraft i andet halvår 2019.
EU og Vietnam afsluttede i december 2015 forhandlingerne om en omfattende frihandels- og investe-
ringsaftale. Aftalen er efterfølgende blevet opdelt i en frihandelsaftale og en investeringsbeskyttelsesaf-
tale, jf. principperne i EU-Domstolens
udtalelse om EU’s aftale med Singapore,
og afventer behandling
i Rådet og Europa-Parlamentet inden ikrafttrædelse. Aftalen fjerner blandt andet tolden på stort set
alle varer, herunder landbrugsvarer. Samtidig åbnes det vietnamesiske marked for europæiske ser-
viceudbydere på en række områder. Aftalen skal generelt sikre ens spilleregler for europæiske og viet-
namesiske virksomheder. Endelig indeholder aftalen bestemmelser, der skal sikre forsvarlige sociale
og miljømæssige standarder.
Endvidere forhandles om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA’er), som også har et udviklingsmæs-
sigt sigte, med forskellige grupperinger af AVS-lande (udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stilleha-
vet). Her har EU færdigforhandlet og underskrevet en regional aftale med en række vestafrikanske
lande. Kun Nigeria mangler at underskrive.
EPA’en med
SADC (South African Development Commu-
nity), herunder Sydafrika, er trådt foreløbigt i kraft, efter at den blev underskrevet i juni 2016 og god-
kendt af Europa-Parlamentet september 2016. Forhandlingerne med EAC (East African Community
Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda) blev afsluttet i oktober 2014 og er underskrevet af EU
samt Kenya og Rwanda, mens øvrige EAC-lande fortsat mangler at underskrive. Hertil kommer, at der
tidligere er indgået aftaler med Eastern and Southern Africa (ESA) omfattende Comorerne, Madaga-
skar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe, som trådte foreløbigt i kraft i 2012. I Centralafrika er der
indtil videre indgået aftale med Cameroun, som trådte foreløbigt i kraft i august 2014. Herudover er
EPA’er med AVS-lande
i Caribien (CARIFORUM) og Stillehavet (PACIFIC) allerede iværksat.
WTO-forhandlingerne
Uenigheder blandt WTO’s medlemmer kombineret med den aktuelle handelskonflikt mellem USA og
Kina lægger pres på det multilaterale handelssystem. Uenighederne blandt WTO’s medlemmer hand-
ler om en række fundamentale forhold, herunder bl.a. hvilke emner forhandlingssporet bør koncentre-
re sig om, og om og hvordan tvistbilæggelsessystemet bør reformeres. USA blokerer fortsat for nye
dommerudnævnelser til appelorganet, men sideløbende med kritikken benytter USA fortsat tvistbi-
læggelsessystemet til at anlægge nye sager mod især Kina. I erkendelse af, at mange af de handelspoli-
tiske udfordringer, herunder ikke mindst centrale aspekter af kinesisk handelsadfærd, ikke kan hånd-
teres inden for WTO’s
nuværende regelsæt, har EU og en række øvrige WTO-medlemmer iværksat
drøftelser om modernisering af WTO. EU har i den forbindelse fremlagt forslag om henholdsvis mo-
dernisering af tvistbilæggelsessystemet samt efterlevelse af regler om notifikation og transparens.
54
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0056.png
Ved ministerkonferencen i Buenos Aires i 2017 blev der på landbrugsområdet hverken opnået enighed
om en egentlig aftale eller om et arbejdsprogram, der vil kunne
målrette arbejdet frem imod WTO’s
næste ministerkonference i 2020.
Både WTO’s landbrugsaftale samt tidligere ministererklæringer
indeholder politiske mandater og retningslinjer, der gør det muligt at fortsætte arbejdet på landbrugs-
området, men den videre proces ville alt andet lige have været lettere med en klar politisk opbakning i
Buenos Aires. Næste ministerkonference finder sted i juli 2020 i Astana, Kasakhstan.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel 218
godkende frihandelsaftaler.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag.
Konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke
i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye
handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærk-
ninger:
Landbrug & Fødevarer
støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af
frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er
ifølge Landbrug & Fødevarer
afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark og i Europa.
Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at der hurtigst muligt
forhandles gode rammer for det fortsatte handelssamarbejde med Storbritannien, så der sikres en
fortsat uhindret adgang til det britiske marked; at den aktive EU-handelspolitik fortsættes med det
formål at skabe nye markedsmuligheder ved at forhandle nye ambitiøse handels aftaler særligt i køl-
vandet på usikkerheden omkring Brexit. Vækstmarkeder som blandt andet Kina og Indien rummer et
stort potentiale og bør prioriteres i forhold til nye handelsaftaler; at sikre en fuld og transparent im-
plementering af allerede indgåede handelsaftaler og at aftalerne ikke misbruges. Aftalerne bør for så
vidt angår markedsadgang til EU indeholde klare krav i forhold til centrale områder, som påfører pro-
duktionen i EU særlige omkostninger, såsom blandt andet fødevaresikkerhed og dyrevelfærd; at WTO
fortsat prioriteres og om muligt moderniseres til i endnu højere grad at kunne opretholde gensidige
regler for samhandel. EU bør aktivt søge løsninger multilateralt for at sikre et fremtidsdueligt WTO.
Generelt bør enhver frihandelsaftale indgået af EU med tredjelande være omfattet af en ”single pock-
et”-tilgang
i WTO-regi, der sikrer, at
EU’s handelsindrømmelser i form af nye eller
større importtarif-
kvoter indgår med fuld effekt i fremtidige WTO-forhandlinger om yderligere liberalisering af den glo-
bale handel.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at den delvist vedtagne TPP-aftale mellem Japan, Canada, Australi-
en, Malaysia, Mexico, Peru, Vietnam, Brunei, Chile, Singapore og New Zealand uden om USA
for-
55
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0057.png
uden en evt. USA-Japan-aftale
lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler ud over
den netop indgåede frihandelsaftale mellem EU og Japan. I denne sammenhæng støtter Landbrug &
Fødevarer en opsplitning af fremtidige handelsaftaler i en handelsrelateret del og en investeringsrela-
teret del, således at færdigforhandlede handelsaftaler sikres en hurtigere ratifikation og anvendelse.
Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, fx i form af
veterinære certifikater, til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler
med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Landbrug & Fødevarer noterer med
tilfredshed, at der er nu blevet åbnet for fersk/frosset grisekød til både Colombia og Chile.
Landbrug & Fødevarer ser gerne at der ved en eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia
arbejdes for nul-told for fersk/kølet svinekød. For eksempel har USA nul-told til Colombia hvilket
sætter EU i en meget svær konkurrencemæssig situation.
I forhold til forhandlingerne med Mercosur støtter Landbrug & Fødevarer overordnet set forsøget på
at indgå en frihandelsaftale. Eksempelvis har mejerisektoren
under forudsætning af at de tekniske
handelshindringer løses
offensive interesser på markedet. Dog er det samtidig vigtigt, at eksempelvis
Brasilien viser reel handlingsvilje, når det handler om at få adgang til det brasilianske marked. Eksem-
pelvis har Landbrug & Fødevarer uden held siden 2011 forsøgt at få adgang til Brasilien for fersk og
frosset grisekød.
Brasilien har en markant eksport til EU af fjerkræ- og oksekød, ca. 450.000 tons fjerkrækød og
150.000 tons oksekød årligt, hvorimod EU ikke har nogen adgang af nævneværdig karakter til Brasili-
en. Enhver fremgang i EU’s forhandlinger med Mercosur bør derfor betinges af reel fremgang i EU’s
adgang til det brasilianske marked. Den danske (og EU’s) fjerkræsektor kan dog ikke støtte, at der
gives yderligere indrømmelser i form af yderligere kvoter for fjerkrækød til EU, da øget markedsad-
gang for Mercosur og særligt Brasilien vil begrænse muligheden for at tildele yderligere fjerkrækvoter i
frihandelsaftaler med andre lande. Dertil kommer, at Brexit ifølge Landbrug & Fødevarer med overve-
jende sandsynlighed vil resultere i, at EU27 vil blive tildelt hele den importkvote på 450.000 tons, der
er tildelt Mercosur (Brasilien), hvoraf ca. 300.000 tons landes direkte i UK. Yderligere lægges der op
til en øgning af importkvoten på fjerkrækød til Mercosur på 90.000 tons i forbindelse med Mercosur-
forhandlingerne, således at den samlede import af brystkød fra fjerkræ vil udgøre over 25 % af det
samlede forbrug i EU. Dette vurderes af Landbrug & Fødevarer ikke
holdbart for stabiliteten på EU’s
marked for fjerkrækød eller for den danske eller EU’s samlede fjerkræsektor.
Vedrørende den aktuelle skandale om fordærvet fjerkrækød importeret til EU fra Brasilien har EU
besluttet at fjerne 20 brasilianske virksomheder fra listen over godkendte eksportører til EU på basis
af en række tests og kontroller på EU’s ydre grænser. Fjerkræsektoren
i Danmark og i EU har længe
bedt Kommissionen om at foretage disse test og støtter op om at indføre disse på permanent basis.
Kommissionen opfordres ligeledes til at udbrede sådanne tests til importen fra andre lande, herunder
særligt Ukraine.
Dele af den eksisterende eksport af irsk oksekød til UK (pt. ca. 250.000 tons per år) skal potentielt
finde nye markeder i EU27, hvis UK fremover indfører åbne kvoter på oksekød. Det vil presse hele det
europæiske kødmarked, hvis lande som Brasilien og Argentina øger deres eksport til UK, og dermed
tvinger en større del af den irske eksport ud på EU27. Forhandlingerne med Mercosur er dermed end
nu et element, der giver usikkerhed til et i forvejen meget ustabilt europæisk oksekødsmarked.
56
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0058.png
Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den konstruktive dialog med USA inden for rammerne af
TTIP-forhandlingerne genoptages. Dialogen må ske på grundlag af videnskabelige standarder af de
forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpeges fra dansk fjerkræssektors
side, at der i forhandlingerne bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtighedsprincip og følsomme sekto-
rer, hvor EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO eller som er særligt økonomisk
konkurrenceudsatte på grund af forskellige lovbestemte produktionsmetoder.
Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-
asien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale bevægelser mod forhandlinger
med Indonesien og Filippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt
andet dansk mejerieksport.
I forhold til de kommende Australien-frihandelsforhandlinger har særligt mejerisektoren udelukkende
offensive interesser. Oksekødssektoren har defensive interesser i forhandlingerne med både Australien
og New Zealand. EU28 importerede i 2018 ca. 15.000 tons oksekød fra Australien og ca. 5000 tons fra
New Zealand. Der eksporteres ikke noget nævneværdigt den anden vej. En reduktion eller fjernelse af
den nuværende told på 12,8 % + et fast beløb pr. 100 kg afhængigt af udskæringen vil presse den euro-
pæiske oksekødssektor, der i forvejen er under stort pres fra usikkerheden omkring Brexit og forhand-
lingerne med Mercosur.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der netop er indgået en politisk aftale om EU-Mexico-
samhandlen, idet den fjerner tolden på en lang række landbrugsprodukter. Eksempelvis har fjerkræ-
sektoren fået en ganske tilfredsstillende aftale på plads om eksport til Mexico, idet der sker en fuld
toldliberalisering af eksporten af maskinsepareret kød til forarbejdningsindustrien fra ikrafttrædelsen
af aftalen, mens der over en årrække indfases en EU-toldkvote på 20.000 tons fjerkrælår. Inden for
grisesektoren er der tilsvarende opnået tilfredsstillende resultater vedr. skinkeimport ind i EU og kam-
eksport ind i Mexico.
Slutteligt bemærker Landbrug & Fødevarer, at i forhold til den eksisterende EU-Ukraine-
frihandelsaftale udnytter Ukraine et utilsigtet hul i aftalen, hvor der anvendes en tariflinje med 0-told
til at eksportere store mængder kyllingebryst (med et vingestykke). Eksporten af dette produkt, der
ikke tidligere har været eksporteret, udgjorde i 2018 60.000 tons. Fjerkrækød blev i forhandlingsfor-
løbet aftalt som en følsom sektor, hvorfor der blev indført to kvoter til Ukraine på hver 20.000 tons.
Anvendelsen af denne utilsigtede bagdør skaber en række problemer, da dette ikke alene kan løses ved
at ændre i teksten til tariflinjen uden ukrainsk accept. Ukraine har bygget en produktion op alene på
eksport under denne tariflinje og synes ikke indstillet på at rette fejlen i aftalen uden en væsentlig ind-
rømmelse. Landbrug & Fødevarer finder det problematisk, at et hul i aftalen udnyttes til at oversvøm-
me det europæiske marked for denne type fjerkrækød og opfordrer til, at der findes en aftaleløsning,
samt at der indføres kontrol og tests af import af disse udskæringer fra Ukraine. Kommissionen har
netop indgået en aftale med de ukrainske myndigheder om at tildele Ukraine en kvote på yderligere
50.000 tons fjerkrækød mod at hullet lukkes. Denne aftale er dog endnu ikke endelig bekræftet eller
ratificeret, hvorfor der stadig vil være behov for nøje at følge situationen.
DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes
som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemssta-
ter) har frihed til at fravælge import af animalske produkter, der ikke mindst lever op til EU’s egne
regler for dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i
særdeleshed transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.
57
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0059.png
Generelle forventninger til andre landes holdninger
En del medlemsstater har fokus på de mulige negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer
som følge af en øget global samhandel med fødevarer. Der er samtidig generelt bred enighed blandt
medlemsstaterne om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden. For så vidt angår WTO er
der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive indsats for at fremme og moderni-
sere det multilaterale handelssystem.
I forbindelse med Rådets vedtagelse af direktiverne med henblik på indledning af forhandlinger med
USA stemte
Frankrig imod med henvisning til USA’s ageren både på det handelspolitiske område og
det klimapolitiske område.
Regeringens generelle holdning
Fra regeringens side vil man tage Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og am-
bitiøse frihandelsaftaler generelt er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at opnå for-
bedret adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og vækst i
Danmark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt danske forbrugere til gode i form af lavere
priser og større udvalg af varer og tjenesteydelser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøde (landbrug og fiske-
ri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. januar 2018.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
6.
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages
på Den Europæiske Unions vegne på det 18. møde mellem parterne i konventio-
nen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CI-
TES COP18)
KOM (2019) 146
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den
Europæiske Unions vegne på det 18. møde mellem parterne i konventionen om international handel
med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES COP18), herunder i forhold til ændringer af kon-
ventionens lister samt forslag til fortolkning og anvendelse af konventionen gennem beslutninger og
resolutioner. Udover de arter, hvor EU er forslags- eller medforslagsstiller, prioriterer EU en viden-
skabelig tilgang til beskyttelse af dyr og planter, der er truede af ikke-bæredygtig international han-
del, at forstærke indsatsen mod ulovlig handel og at sikre troværdighed og transparens i CITES.
Derudover har EU især fokus på tømmer, marine arter, elefanter og ulovlig handel. Desuden er der
fokus på hjemmelsgrundlaget, der har betydning for kompetencefordelingen mellem Kommissionen
og EU’s medlemsstater. Kommissionen lægger i forslaget op til enekompetence, hvorimod et flertal af
medlemsstaterne ønsker delt kompetence. Endelig er der fokus på, at Kommissionen ønsker, at Uni-
onen tager en reservation på COP 18 i forhold til rettidig indarbejdelse af ændringerne vedtaget på
mødet i EU-lovgivning. Forslaget forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser
58
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
for Danmark og gennemførelse af forslaget vil have en neutral påvirkning for beskyttelsesniveauet i
Danmark.
Baggrund
Kommissionen har den 22. marts 2019 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal
indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 18. møde mellem parterne i konventionen om inter-
national handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES COP18), herunder i forhold til
ændringer af konventionens lister samt forslag til fortolkning og anvendelse af konventionen gennem
beslutninger og resolutioner.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1 og artikel 207 sammenholdt med artikel
218, stk. 9.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) trådte i
kraft i 1975 og har til formål at sikre, at international handel med vilde dyr og planter ikke truer disses
overlevelse. Konventionen er global og er tiltrådt af 183 lande samt EU. Der afholdes partskonference
ca. hvert tredje år. Den næste partskonference (COP 18) finder sted den 23. maj - 3. juni 2019 i Colom-
bo, Sri Lanka. Grønland er omfattet af CITES i kraft af Danmarks medlemskab, mens der er taget terri-
torialt forbehold for Færøerne.
I forslaget til rådsbeslutningen fremgår, at EU’s prioritetsområder vil være at have en videnskabelig
tilgang til beskyttelse af dyr og planter, der er truet af ikkebæredygtig international handel, at forstær-
ke indsatsen mod ulovlig handel og at sikre troværdighed og transparens i CITES.
Hvis der er sandsynlighed for, at de foreslåede EU-positioner bliver påvirket af nye videnskabelige
eller tekniske oplysninger, som fremlægges efter vedtagelse af rådsbeslutningen men før eller under
partsmødet, eller hvis der fremsættes nye forslag på partsmødet, hvor der endnu ikke er en fælles EU-
position, lægges der i forslaget til rådsbeslutningen op til at EU's holdning fastlægges ved koordination
på stedet ud fra følgende principper:
- Unionens holdning til forslagene om ændring af listerne baseres på de pågældende arters beva-
ringsstatus. Der tages hensyn til det bidrag, som CITES-kontrol kan give til forbedring af en given
bevaringsstatus; samtidig erkendes betydningen af bevaringsbestræbelserne i de lande, der har
gennemført effektive bevaringsforanstaltninger.
-
Unionen sikrer sig ligeledes, at de beslutninger, der træffes på konferencen, maksimerer CITES’s
effektivitet ved at minimere unødvendige administrative byrder gennem praktisk gennemførlige
og smidige løsninger på gennemførelsesproblemer og ved at sikre, at parternes ressourcer bruges
til at løse problemer af reel bevaringsbetydning.
Unionen bestræber sig på at opnå synergi mellem CITES og andre biodiversitetsrelaterede, multi-
laterale
instrumenter og processer, såsom FN’s bæredygtighedsmål (SDG), Biodiversitetskonven-
tionens (CBD) Aichi-mål samt EU's Biodiversitetsstrategi.
Unionen tilslutter sig, at der sættes skarpere fokus på effektiv håndhævelse af CITES-kontrollen
for at begrænse krybskytteri og illegal handel og for at sikre, at handlen med vilde dyr og planter er
bæredygtig.
-
-
59
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0061.png
For så vidt angår de mest centrale forslag på partsmødets dagsorden, lægges der i forslaget til rådsbe-
slutningen op til følgende fælles holdning:
De 57 ændringsforslag CITES-listerne
Unionens holdning til de fremsatte forslag skal baseres på arternes beskyttelsesstatus og effekten af
handel på den pågældende art. Konventionens kriterier for ændringer af liste I og liste II
4
og oprindel-
seslandes synspunkter bør indgå i beslutningen. Forslag, som er et resultat af Dyre- og Plantekomite-
ernes arbejde eller hvor EU er forslagsstiller eller medforslagsstiller, bør støttes. Desuden bør vurde-
ringen af forslagene foretaget af IUCN/TRAFFIC, og FAO for så vidt angår marine arter, tages i be-
tragtning.
Marine arter
I overensstemmelse med tidligere fastlagt holdning finder EU, at CITES kan benyttes til at regulere
international handel med marine arter, når disse er påvirket af handel og er eller kan trues af udryd-
delse. Konkret er Unionen fortaler for, at tre arter af søpølse optages på liste II, på grund af overudnyt-
telse og omfattende international handel med disse arter.
De seneste år er der opbygget kompetencer i forhold til at implementere CITES i forhold til marine
arter, bl.a. ved hjælp af Unionens finansielle støtte. Unionen støtter
en bedre koordinering mellem
CITES,
regionale fiskeriorganisationer (RFMO’er)
og andre relevante organer, der handler inden for
deres respektive mandater med det formål, at forbedre forvaltningen og øge komplementariteten.
Specifikt støtter Unionen, at en række haj- og rokkearter opføres på konventionens liste II. I forhold til
makrelhaj bør Unionen endelig fastlægge sin holdning under hensyntagen til resultaterne af vurderin-
gerne fra FAO's ekspertrådgivende panel.
Tømmer arter
Den internationale handel med tømmer især fra palisander er øget betragteligt de seneste år, og store
dele af denne handel er ikke bæredygtig og stammer fra ulovlig hugst.
Ved seneste afholdte partsmøde
i 2016 (COP 17) blev en række palisanderarter opført på liste II med henblik på at kunne kontrollere
den internationale handel med disse tropiske træarter. Omfanget af listningen blev defineret i den
nuværende annotation #15.
Unionen finder vigtigt at sikre, at annotation #15 ændres, så der fokuseres på den type af enheder, der
først forekommer i international handel og på at undgå unødige administrative byrder og håndhævel-
sesbyrder. EU bør derfor støtte det ændringsforslag, der blev udarbejdet og var konsensus om på det
70. møde i den stående komité i oktober 2018 i Sochi, Rusland, mens EU fortsat er åben overfor poten-
tielle forbedringer af forslaget, som måtte komme ud af konsultationer med andre parter. I overens-
stemmelse med Unionens forpligtelse til at forbedre kontrol af import af tømmer fra Centralafrika bør
EU også støtte udvidelsen af anvendelsesområdet for den tropiske træart afrormosia, som er på liste II.
Verifikation af lovlig erhvervelse og strategisk vision
Unionen bør støtte tværgående bestræbelser på en mere effektiv regulering af den internationale han-
del med truede dyreliv, herunder den foreslåede resolution om verifikation af lovlig erhvervelse. Ved-
tagelsen på COP 18 af en ny strategisk vision for CITES for årene 2021 til 2030 giver mulighed for at
konsolidere og om nødvendigt præcisere konventionens rolle i den bredere sammenhæng med inter-
national miljøforvaltning, herunder rammen for biodiversitet under biodiversitetskonventionen (CBD)
efter 2020.
4
Liste I omfatter de særligt udryddelsestruede arter, hvor handel generelt er forbudt. Liste II omfatter arter, der
kan blive udryddelsestruede, hvis handel ikke reguleres, så kun bæredygtig handel tillades.
60
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0062.png
Ulovlig handel
Unionens holdning til forslag, der adresserer ulovlig handel, bør være i overensstemmelse med EU's
handlingsplan for ulovlig handel med vilde dyr og planters tre prioriteter, som er, at forhindre ulovlig
handel og dens hovedårsager, at implementere og håndhæve eksisterende regler og bekæmpe organi-
seret kriminalitet mere effektivt, samt at styrke det globale samarbejde mellem eksport-, import- og
transit-lande mod ulovlig handel.
I overensstemmelse med handlingsplanens første prioritet støtter Unionen en bedre beskyttelse gen-
nem CITES af arter, der pt. importeres til EU på ikke bæredygtige niveauer eller ulovligt (særligt han-
del med eksotiske kæledyr). Unionen støtter derfor forslagene om ændring af listningen af forskellige
arter af krybdyr og amfibier, særligt flere arter af gekkoer og salamander.
I overensstemmelse med handlingsplanens anden og tredje prioritet støtter Unionen stærke tiltag, der
sikrer partslandenes implementering af konventionen, herunder klare tidslinjer og overvågningsme-
kanismer (herunder mulige handels sanktioner) overfor lande, der gentagne gange ikke overholder
deres forpligtelser. Dette er især vigtigt ved det krybskytteri og ulovlig handel, der truer elefanter, næ-
sehorn, asiatiske store katte, palisander og skældyr.
Bæredygtig anvendelse
Unionen bør støtte forslag der omhandler bæredygtig anvendelse, levebrød og landlige lokalsamfund, i
det omfang de bidrager til at sikre at relevante oplysninger afspejles i eksisterende processer i overens-
stemmelse med konventionens bestemmelser. Oprettelsen af yderligere processer eller strukturer som
medfører betydelige omkostninger og usikre fordele bør dog undgås.
Krybskytteri mod elefanter og ulovlig handel med elfenben.
De høje niveauer af krybskytteri mod elefanter og ulovlig handel med elfenben er forsat af stor bekym-
ring for EU, og EU's holdning til alle COP 18 dagsordenspunkter vedrørende elefanter bør være at støt-
te tiltag, der adressere disse problemer. Både Unionen og dets medlemsstater har ydet betydelig støtte
til afrikanske lande med henblik på at forbedre bevarelsen af dyrelivet og håndtere ulovlig handel.
Unionen er forsat forpligtet til at understøtte sine afrikanske samarbejdsparter og til at øge indsatsen i
overensstemmelse med EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr.
Unionen bemærker, at der er fremsat flere, delvist modstridende forslag,
som omhandler handel med
elfenben. International handel med elfenben er i øjeblikket ikke muligt under CITES, og Unionen fin-
der ikke, at tiden er inde til at genoptage en sådan handel og støtter derfor ikke sådanne forslag.
I forhold til indenlandske elfenbensmarkeder bør Unionen fortsat støtte proportionale og effektive
tiltag som er baseret på den bedste tilgængelige viden og er inden for konventionens anvendelsesom-
råde.
Forretningsorden
Unionen mener, at forretningsordenen for partskonferencen ikke må afvige fra konventionens tekst,
herunder artikel XXI, stk. 2-6 vedrørende tiltrædelse. Ethvert forsøg på at tilføje bestemmelser, der vil
ændre på de i konventionen fastsatte betingelserne for Unionens rettigheder som part, bør afvises.
Administrative byrder
CITES’ sekretariats arbejdsbyrde er i de seneste år øget betydeligt, og Unionen bør tage dette i betragt-
ning, når der skal prioriteres ved COP 18 og under det fremtidige budget.
61
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget vedrører opfyldelse af EU’s internationale forpligtelser, vurderes det, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
CITES er gennemført i EU ved Rådets forordning nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af
vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed samt tilhørende kommissionsforordninger. I
Danmark er forordningerne gennemført ved bekendtgørelse nr. 935 af 26. juni 2016 om beskyttelse af
vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 266 af 21.
marts 2019.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. De relevante gennemførsels-
forordninger til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og
planter ved kontrol af handelen hermed vil blive ændret i overensstemmelse med konferencens resul-
tater. Forordningerne er direkte gældende i Danmark og kræver ikke ændring i dansk lovgivning.
Forslaget har ingen væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske, statsfinansielle, eller ad-
ministrative konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.
Gennemførelse af forslaget vil have en neutral påvirkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU,
da de omhandlede arter ikke forekommer i EU. Forslaget vil have en neutral eller positiv påvirkning af
beskyttelsesniveauet i de lande, der berøres af beslutninger taget på partskonferencen.
Grønland er omfattet af CITES i kraft af Danmarks medlemskab, mens der er taget territorialt forbe-
hold for Færøerne. Siden den 8. juli 2015 har EU været selvstændigt medlem, hvilket betyder, at EU i
CITES overtager stemmeretten på vegne af sine 28 medlemsstater, når der er EU-kompetence. Dan-
mark vil fortsat kunne tage territorialt forbehold for Grønland i forbindelse med konkrete listninger af
vilde dyr i CITES, uanset at EU har overtaget stemmeafgivningen. Grønland vil således ikke, imod sin
vilje, blive bundet af EU’s stemmeafgivning i CITES. Grønlands Selvstyre har
vurderet, at der blandt
ændringsforslag til CITES-listerne eller de øvrige resolutions- og beslutningsforslag i forbindelse med
COP18 ikke er forhold af særlig interesse for Grønland.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel støtte i Rådet til den linje, rådsbeslutningerne lægger op til. Der er dog uenighed vedrø-
rende enkelte elementer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at det i EU skal tilstræbes, at der opnås konsensus om de forslag, der drøftes på
partskonferencen. Danmark støtter rådsbeslutningens generelle betragtninger og lægger vægt på, at de
anvendes i beslutningsprocesserne. Desuden finder regeringen, at EU bør have en konsekvent tilgang
til de forskellige forslag. Hvis EU finder, at hvis en art rent videnskabeligt ikke opfylder kriterierne for
62
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0064.png
at være på liste I eller II, bør man ikke stemme for en listning eller oplistning af arten, eller stemme
imod en nedlistning.
Regeringen
lægger vægt på, at man fra EU’s side ikke støtter, at der arbejdes
for at tillade international
handel med elfenben under CITES, da der i de seneste år sket en markant stigning i både krybskytteri
og ulovlig eksport af elfenben.
For at undgå en uforholdsmæssig stor administrativ byrde ved handel med tømmerprodukter arbejder
regeringen for, at det ved en listing af tømmer bør fremgå, at ikke alle produkter af de omhandlede
træsorter vil kræve dokumenter ved grænseoverskridende handel. Indsatsen bør derimod lægges, hvor
der er størst risiko for, at ulovligt træ blandes med lovligt.
Regeringen lægger vægt på, at det foreslåede retsgrundlag for rådsbeslutningen ikke også omfatter
artikel 207 om den fælles handelspolitik, da det giver Kommissionen ene-kompetence på et område,
hvor et flertal af medlemsstaterne ønsker delt kompetence. I stedet arbejder Danmark for, at artikel
192, paragraf 1 (miljøbestemmelsen) og artikel 218, paragraf 9 (bestemmelse om procedure for indgå-
else af internationale aftaler) danner retsgrundlag for rådsbeslutningen, som det også var tilfældet ved
CITES partsmøder i 2010, 2013 og 2016.
Kommissionen har fremsat forslag om, at Unionen tager en reservation på COP 18 i forhold til rettidig
indarbejdelse af ændringerne vedtaget på mødet i EU-lovgivningen. Regeringen lægger vægt på ikke at
støtte dette forslag, da det vil medføre administrative udfordringer i forhold til håndteringen af de
arter, der er omfattet af ændringerne. Desuden kan det skabe en uheldig præcedens for fremtiden og
for andre partslande til konventionen.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7.
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages
på Den Europæiske Unions vegne i Den Internationale Søfartsorganisations
Komité til beskyttelse af Havmiljøet for så vidt angår vedtagelsen af ændringer
til bilag II til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra
skibe
KOM (2019) 159
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der på vegne af EU skal
tages under den 74. samling i FN's Internationale Søfartsorganisations (IMO) Komité til Beskyttelse
af Havmiljøet (MEPC 74) om vedtagelse af ændringer til MARPOL-konventionens bilag II om
lastrester og tankskyllevand, der indeholder flydende persistente produkter med høj viskositet
og/eller et højt smeltepunkt såsom paraffin. MEPC 74 afholdes i London den 13.-17. maj 2019.
Forslaget er forhandlet på baggrund af et stigende problem i særligt Nordeuropa med opskylning af
rester af paraffin på strandene, til stor gene for strandenes brugere. En vedtagelse af forslaget vil få
indvirkning på EU-lovgivningen som følge af anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktio-
ner, for ulovlig forurening og direktiv 2000/59/EF om modtagefaciliteter i havne til skibsaffald og
lastrester fra skibe. Regeringen agter at støtte forslaget, der forventes vedtaget på et kommende
63
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
rådsmøde. Det kan endvidere oplyses, at udover beslutning om et forbud mod udledning af højvisko-
se lastrester fra tankskibe skal den videre proces i forbindelse med et eventuelt forbud mod brug af
tung brændselsolie i Arktis drøftes under MEPC 74.
Baggrund
Kommissionen har den 28. marts 2019 fremsat forslag til den holdning, der på vegne af EU skal tages
på den 74. samling i FN's Internationale Søfartsorganisations (IMO) Komité til Beskyttelse af Havmil-
jøet (MEPC 74) om vedtagelse af ændringer til MARPOL-konventionens bilag II om lastrester og tank-
skyllevand, der indeholder flydende persistente produkter med høj viskositet og/eller et højt smelte-
punkt så som paraffin. MEPC 74 afholdes den 13.-17. maj i London.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 100, 25k. 2, i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9 i
TEUF.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Kommissionen foreslår at EU indtager en positiv holdning overfor ændringen af MARPOL-
konventionens bilag II, som skal sikre at lastrester og tankskyllevand, der indeholder flydende persi-
stente produkter med høj viskositet og/eller et højt smeltepunkt, afleveres til modtagefaciliteter i havn
og ikke længere må udledes til havet.
En revision af EU-Direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe
(2000/59/EF) blev endelig vedtaget på et rådsmøde 9. april 2019. De foreslåede regler om aflevering
af tankrensningsvand blandt andet indeholdende paraffin lignende stoffer med høj viskositet og/eller
et højt smeltepunkt er allerede medtaget i det reviderede direktiv. I henhold til direktivet er havnene
forpligtet til at sikre at skibene kan aflevere deres lastrester, og skibe, der har behov for at komme af
med lastrester, skal selv sørge og betale for afhentning eller betale havnen for at skille sig af med last-
resterne.
Brug og transport af tung brændselsolie (HFO) som skibsbrændstof i Arktis
Det kan endvidere oplyses, at udover beslutning om et forbud mod udledning af højviskose lastrester
fra tankskibe skal den videre proces i forbindelse med et eventuelt forbud mod brug af tung brænd-
selsolie i Arktis drøftes under MEPC 74.
Baggrunden herfor er, at IMO’s miljøkomité i 2017 igangsatte en proces, der skal reducere risikoen
herved. Som de første trin i processen skal miljøkomitéen:
1.
udarbejde forslag til retningslinjer for forebyggelse af risici forbundet med brug og transport af
HFO som skibsbrændstof i Arktis
2. gennemføre en analyse af konsekvenserne for arktiske samfund
3. udarbejde forslag til den konkrete udformning af forbud, baseret på ovenstående analyse.
Den tekniske underkomité PPR (Pollution Prevention and Response) under Miljøkomitéen fastlagde
på deres 6. møde i februar 2019 en metode til brug for konsekvensanalysen for arktiske samfund samt
en vurdering af hvilket instrument under IMO, der ville være passende for et forbud mod HFO i Arktis.
Der arbejdes på den baggrund videre med at afdække de erhvervsøkonomiske, og statsfinansielle kon-
sekvenser for de arktiske samfund. Konkrete forslag til retningslinjer samt til udformning af et eventu-
elt forbud mod brug og transport af HFO i Arktis vurderes tidligst at kunne foreligge i 2020.
64
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
EU er ikke part i MARPOL-konventionen, men har observatørstatus, og da forslaget vedrører to EU-
direktiver og EU’s internationale forpligtigelser vedrørende internationalt samarbejde om beskyttelse
af havmiljøet, vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
MARPOL-Konventionen
Danmark ratificerede MARPOL-konventionens bilag I og II i 1980. Bilaget er implementeret i be-
kendtgørelse nr. 536 af 22/05/2017 om kategorisering, klassifikation, transport samt udtømning af
flydende stoffer, der transporteres i bulk.
Ændring af bilag II til MARPOL-konventionen
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelse af
sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for ulovlig forurening er de internationale standarder
for forurening fra skibe indarbejdet i EU-lovgivningen, og direktivet har til formål at sikre, at personer,
der er ansvarlige for ulovlige udtømninger, pålægges passende sanktioner. Forurenende stoffer define-
res i direktivet som stoffer, der er omfattet af MARPOL-konventionens bilag I og II. Desuden er med-
lemsstaterne i henhold til direktiv 2000/59/EF om modtagefaciliteter i havne til skibsaffald og lastre-
ster fra skibe forpligtede til at sikre, at der i havne stilles modtagefaciliteter til rådighed, som er til-
strækkelige til at imødekomme behovene for de skibe, der normalt anløber havnene, og skibe er i hen-
hold til samme direktiv forpligtede til at aflevere deres skibsaffald, herunder lastrester, i disse facilite-
ter, før de forlader havn, idet det endelige mål er at reducere udtømning af affald fra skibe på havet.
Tankskyllevand som omhandlet i bilag II udgør lastrester i henhold til dette direktiv. I henhold til di-
rektiv 2000/59/EF skal skibe desuden give forhåndsmeddelelse til den næste anløbshavn om eventu-
elt affald og eventuelle lastrester, som det ønsker at levere, samt oplysninger om, hvad der vil blive
beholdt om bord, og om den tilgængelige lagringskapacitet.
Direktiv 2000/59/EF er implementeret i dansk ret ved i bekendtgørelse nr. 1396 af 25/11/2016 om
modtagefaciliteter for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner.
Sanktionsbestemmelserne i Direktiv 2005/35/EF er implementeret i dansk ret ved samme bekendtgø-
relse for så vidt angår modtagefaciliteter.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
De ændringer, der forventes vedtaget på MEPC 74, og hvorved der foretages ændringer af MARPOL-
konventionens bilag II vedrørende lastrester og tankskyllevand, der indeholder flydende persistente
produkter med høj viskositet og/eller et højt smeltepunkt, vil derfor få indvirkning på EU-lovgivningen
som følge af anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF om forurening fra
skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for ulovlig forurening og di-
rektiv 2000/59/EF om modtagefaciliteter i havne til skibsaffald og lastrester fra skibe.
Bekendtgørelse nr. 1396 af 25/11/2016 vil blive ændret i henhold til ændringen i Direktiv 2000/59/EF.
Bekendtgørelse nr. 536 af 22/05/2017 om kategorisering, klassifikation, transport samt udtømning af
flydende stoffer, der transporteres i bulk, vil skulle ændres.
65
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0067.png
Økonomiske konsekvenser
Danske Rederier støtter forslaget og vurderer, at omkostningen for erhvervet til tankrensning efter
transport af højviskose stoffer kan variere væsentlig alt afhængig af et individuelt skibs størrelse og
kommercielle profil. Det vurderes at de øgede omkostninger varierer mellem 0,5
10 mio. kr. årligt
for hvert enkelt rederi alt efter andelen af deres forretninger. fra 0,5
10 mio. kr. årligt. Et enkelt re-
deri har angivet deres ekstra omkostninger til ca. 100 mio. årligt. Beregningerne baseres delvist på, at
der ikke vil være modtagefaciliteter til rådighed, og at det vil tage længere tid at tankrense i havn.
Danske Havne har støttet revisionen af modtagefacilitetsdirektivet og mener ikke, at der vil være pro-
blemer med at leve op til kravet om mulighed for aflevering af tankrensningsvand i de relevante dan-
ske havne.
Kommissionen har i forbindelse med det reviderede direktiv om modtagefaciliteter i havne skønnet de
samlede erhvervsmæssige omkostninger i hele EU til 127 mio. €/år. Dette omfatter et afleveringspå-
bud for alt affald fra skibe, herunder olie, spildevand og driftsaffald.
Der vil være en økonomisk konsekvens for alle rederier i området uanset hvilket flag skibet sejler un-
der, og den foreslåede ændring vil derfor ikke have en konkurrenceforvridende effekt. De øgede om-
kostninger forventes hovedsagelig betalt ved forøgede fragtrater.
En vedtagelse af forslaget forventes at have positive administrative konsekvenser for kommunerne, da
kommunernes nuværende udgifter til rensning af strande vil blive væsentlig formindsket. Forslaget
vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet det
vil reducere mængden af blandt andet paraffin, der skyller op på strandene.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Drivkraft Danmark støtter den foreslåede stramning af MARPOL-konventionen.
Det Økologiske Råd henviser til, at der ikke findes mange undersøgelser af paraffins effekter i havmil-
jøet bortset fra forurening ved opskyl på strande, samt at højmolekylær ren paraffin ikke er toksisk.
Man fremhæver dog, at da der imidlertid er tale om paraffin og "paraffin-lignende stoffer", kan der
potentielt være tale om langvarige virkninger på havets flora og fauna, hvis "paraffinblandingen" inde-
holder toksiske stoffer. Desuden bemærkes, at der også hypotetisk kan tænkes biologisk nedbrydning
af paraffin i miljøet, således at der dannes toksiske metabolitter. Det Økologiske Råd tolker det såle-
des, at der er tale om fremtidig tvungen aflevering af tankskyllevand med indhold af "paraffiner", såle-
des, at der vil blive taget hånd om problemet - i den udstrækning at reglerne håndhæves. Denne ord-
ning kan Det Økologiske Råd støtte, men bemærker, at man savner en redegørelse for eventuel fore-
komst af problematiske stoffer i paraffinblandinger.
Vedrørende tung bunkerolie (HFO) i Arktis fremhæver Det Økologiske Råd, at man af flere grunde
finder et forbud mod tung bunkerolie (HFO) i Arktis vigtigt. Man understreger at det høje svovlind-
hold i HFO kan medfører en stor udledning af partikler herunder sodpartikler (Black carbon), der
blandt andet menes at fremme klimaforandringer. Samtidig kan HFO i tilfælde af udslip, for eksempel
ved kollisioner, skabe særligt store miljøeffekter i det sårbare arktiske miljø. Det Økologiske Råd hen-
viser til, at man med disse argumenter i 2011 forbød tung bunkerolie i Antarktis. Endelig understreges
66
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
2053088_0068.png
det, at svovludledning fra skibe medvirker til dannelse af partikler, som er stærkt sundhedsskadelige
og at IMO har vedtaget skærpede svovlkrav til skibe i særlige beskyttelseszoner, herunder Nordsøen og
Østersøen.
Det Økologiske Råd finder, at der bør fastlægges en klar holdning på linje med andre nordiske lande
fremfor at vurdere konsekvenserne af forbuddet. Det Økologiske Råd understreger endvidere, at man
mener, at hensynet til de arktiske økonomier allerede er varetaget og henviser til, at Grønlands selvsty-
re (Naalakkersuisut) i september 2018 offentliggjorde en analyse, der viser, at det vil være uden øko-
nomisk betydning for befolkningen at forbyde HFO i Arktis.
Danske Maritime bemærker, at man for så vidt angår forslaget om paraffin og lignende forbindelser
kan tilslutte sig forslaget. I forhold til forslaget om et forbud imod brug af HFO i Arktis finder Danske
Maritime, at det bør gøres mere fleksibelt, og udformes således, at for eksempel dobbelte tanke eller
andre sikkerhedsforanstaltning kan accepteres. Danske Maritime lægger vægt på, at et regelsæt bør
sigte imod at løse et problem, ikke at forbyde en adfærd der antages at være årsagen. I forlængelse
heraf bemærkes, at et forbud mod HFO i Arktis ikke nødvendigvis vil ramme andre tunge brændstof-
fer. Derfor mener Danske Maritime at der arbejdes for en løsning, der tillader valg af teknologi med
mulighed for gode løsninger, som kan løse problemet.
Danske Rederier har i forhold til de økonomiske konsekvenser for erhvervet for så vidt angår ændring
af bilag II til MARPOL-konventionen ønsket at præcisere, at de prisvurderinger, der er afspejlet i af-
snittet om økonomiske konsekvenser er baseret på vurderinger for havneanløb både i og udenfor EU.
Danske Rederier bemærker, at man har fulgt forhandlingerne om modtagerfacilitetsdirektivet tæt og
støtter det fuldt ud. Man understreger dog, at direktivet ikke vil løse alle udfordringer i relation til
ændring af bilag II til MARPOL-konventionen, blandt andet fordi relevante havne også befinder sig
udenfor EU. Danske Rederier mener derfor ikke, at koblingen til modtagerfacilitetsdirektivet er oplagt,
når man ser på sagen i et helhedsperspektiv.
I relation til IMO’s
arbejde med HFO som skibsbrændstof i Arktis, vil Danske Rederier gerne præcise-
re, at transport af HFO som last ikke er en del af det arbejde, der pågår i IMO. Det er udelukkende
spørgsmålet om et forbud mod at bruge det som brændstof
og også et forbud mod at opbevare det i
skibenes brændstoftanke.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt stor opbakning til forslaget blandt de nordeuropæiske medlemsstater, som er det om-
råde forslaget dækker.
Regeringens generelle holdning
Regeringen finder ikke, at paraffin og lignende produktrester hører til i havet og på kysterne. Opskyllet
paraffin på de danske strande i hele landet er til gene for miljøet og turismen, og der er store økonomi-
ske konsekvenser forbundet med den efterfølgende oprydning. Danmark støtter derfor forslaget til
ændring af MARPOL-konventionens bilag II idet der samtidig arbejdes for, at ikrafttrædelsen af reg-
lerne sker samtidig med ikrafttrædelsen af de kommende ændringer til EU-direktivet om modtagefaci-
liteter i havne.
Regeringen er umiddelbart positiv overfor arbejdet med et forbud mod tung brændselsolie i Arktis,
idet regeringen samtidig lægger vægt på, at hensynet til arktiske samfund og økonomier inddrages.
67
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 557: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
68