Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 55
Offentligt
1951828_0001.png
NOTAT
Ref. CLJ/PKA
Den 8. oktober 2018
Høringsnotat
vedrørende
Udkast til Danmarks Nationale Skovprogram
Indledning
Miljø-
og Fødevareministeriets udkast til nyt Nationalt Skovprogram (i det følgende ”udkastet”) har
været i offentlig høring i perioden 9. februar 2018 til og med den 6. april 2018. Det blev sendt i høring
hos en bred kreds af myndigheder, organisationer og foreninger og lagt på høringsportalen sammen
med et høringsbrev og et fakta-ark, der angiver udkastets langsigtede mål, struktur og pejlemærker.
Udkastet blev præsenteret og drøftet på et møde i skovrådet den 5. marts 2018. Alle interessenter har
gennem hele høringsperioden haft mulighed for at stille opklarende spørgsmål til udkastet.
Miljøstyrelsen har modtaget 25 høringssvar fra:
CO-industri, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk
Ornitologisk Forening (DOF), Dansk Skovforening (DS), Dansk Træforening (DT), Danske Land og
Strandjagt (DLS), Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E), Danske Træindustrier (DTI)
sammen med Træ- og Møbelindustrien (TMI), Friluftsrådet (FR), FSC Danmark, Jordbrugs-
akademikerne (JA), Københavns Universitet (KU), Landbrug & Fødevarer (LF), Lilian Nielsen (LN),
Martin Einfeldt (ME), Michael Lønstrøm (ML), Naturbeskyttelse.dk, WWF Denmark (WWF), Ældre
Sagen, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Erhvervsministeriet, Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ældresagen, Erhvervsministeriet, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen
Uddannelses- og Forskningsministeriet havde ingen bemærkninger til indholdet.
I det følgende gennemgås høringssvarene i hovedtræk, struktureret efter kapiteloverskrifter og
pejlemærker. Hvor flere interessenter har fremsat enslydende bemærkninger er disse ofte præsenteret
samlet. Ønskes detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, kan de findes på dette link:
Høringsportalen.
Flere interessenter har udtrykt ønske om en styrket målsætning for at varetage hensyn til biodiversitet
både kvantitativt i form af arealdække og kvalitativt i form af driftsformer. Heroverfor står, at andre
interessenter har fremhævet den eksisterende balance i udkastet mellem benyttelse og beskyttelse som
værende god, og at der også har været udtrykt bekymringer for virkningerne af mangel på dansk råtræ
(som afledt effekt af udlæg af skov til biodiversitetsformål). I det endelige skovprogram omtales nye
udlæg i medfør af Aftale om naturpakke, som har givet anledning til en justering af udkastets
langsigtede mål for natur og biologisk mangfoldighed.
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Orientering om et nyt nationalt skovprogram, fra miljø- og fødevareministeren
1951828_0002.png
Om det nationale skovprogram
DS, DT, JA, FR, DN, DOF og L&F har udtrykt tilfredshed med den overordnede beskrivelse af
skovenes samfundsmæssige funktioner.
DN fremhæver, at beskrivelsen udgør et godt fundament for at arbejde videre på at implementere en
ambitiøs skovpolitik.
DS, DT, JA, og L&F fremhæver, at programmet udstikker en god balance mellem beskyttelse og
benyttelse, idet DT og L&F særligt fremhæver vigtigheden i, at skovene bidrager til hhv. grøn
omstilling og holdbar produktion af træ og træprodukter.
WWF finder, at beskrivelsen bør belyse, om de danske savværkers opkøb af dansk træ er stigende eller
faldende, og hvordan de er fordelt på træ fra statsskove og private skove. WWF efterlyser tillige tekst
om den direkte beskæftigelse i skovbruget, udviklingstendenser og afhængigheden af dansk træ.
DT, DS og FR bakker op om visionen. FR udtrykker glæde over dens rummelighed, herunder at den
inkluderer både rekreative og naturmæssige værdier, mens DS særligt fremhæver fokus på pladsen til
forskellighed. DN efterlyser en tydeligere fremhævelse i visionen af, hvorfor skovene er vigtige for
Danmark.
Lilian Nielsen finder, at skovprogrammet mangler en klar definition af begrebet bæredygtighed.
DOF og Martin Einfeldt efterlyser klarere handlingsanvisninger for vejen frem mod de strategiske
pejlemærker. Samtidig efterlyser DOF og DS omtale af skovprogrammets finansiering. JA finder det
trist, at skovprogrammet
lanceres ”med det udgangspunkt, at det ikke må koste noget”.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Visionen er fastholdt uændret, men den indledende tekst er justeret, så den yderligere fremhæver
skovenes betydning. Samtidig er der tilføjet yderligere tekst om danske savværkers træforbrug og
beskæftigelsen i skov- og træsektoren, figurer er opdateret og en ny figur tilføjet.
Skovprogrammet fokuserer særligt på
”bæredygtig skovdrift”
og refererer til en definition, som er
vedtaget i det mellemstatslige europæiske skovsamarbejde, Forest Europe (se side 5).
MFVM er enig i at udkastet til nationalt skovprogram ikke tydeligt forklarer vejen frem mod de
strategiske pejlemærker samt finansiering. I skovprogrammet medtages derfor uddybende tekst
herom, herunder at kun handlinger med kendt finansieringsgrundlag er medtaget, mens
pejlemærkerne rækker længere som ønsket retning for kommende initiativer.
Mere skov og mindre global opvarmning
PEJLEMÆRKE: Øge Danmarks skovareal og øge den samfundsmæssige nytte af nye skove;
MÅL: Skovlandskaber dækker 20-25 pct. af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede.
DT, TMI og DTI, DME, DIF, FR og DN bakker op om pejlemærket og sigtelinjen i det langsigtede mål.
DN støtter tanken i skovlandskaber for at skabe et mere varieret landskab med økologisk sammenhæng
mellem forskellige trædækkede og lysåbne naturtyper. Foreningen finder dog ikke, at en sådan tilgang bør
”bruges til at udvande målet, så arealet med skov holdes på et lavere niveau end oprindeligt tænkt”, og
føjer
til, at foreningens eget mål er 20 % ”skov” i 2050 og 25 % i 2090. Det anføres samtidig, at dette
kræver en øget skovetablering end de seneste ca. 15 års indsats.
KU/IGN foreslår, at der arbejdes videre med, hvordan skovlandskaber kortlægges og opgøres.
WWF finder ikke, at der er behov for mere statsejet, plantet skov i Danmark, og NBS finder, at der ikke
mangler skov i det hele taget; begge ser et behov for mere plads til vild natur.
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Orientering om et nyt nationalt skovprogram, fra miljø- og fødevareministeren
1951828_0003.png
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Udkastets langsigtede mål viderefører i praksis målet fra det tidligere skovprogram fra 2002. Det var
fastlagt i den daværende regerings bæredygtighedsstrategi fra samme år og har siden ligget til grund
for skiftende regeringers tilkendegivelser om mål for skovrejsning. Målet er derfor fastholdt, og der er
tilføjet en handling om videre arbejde med at kunne beskrive og opgøre skovlandskaber.
Statslig skovrejsning foretages med henblik på flersidige formål, herunder ikke mindst af hensyn til
bynært friluftsliv og sikring af grundvand, men også på langt sigt biodiversiteten. Statslig
skovrejsning bidrager også til at optage CO2 og dermed mindske den globale opvarmning. Teksten
om statslig skovrejsning præciserer, at indsatsen anført under handlinger er fokuseret mod bynær
skovrejsning, og er i øvrigt fastholdt.
PEJLEMÆRKE: Øge optag og lagre af kulstof i skove og træprodukter gennem bæredygtig drift
L&F finder det positivt, at skovprogrammet fremhæver skovenes rolle i klimasammenhæng og har optag
og lagring af kulstof som pejlemærke.
DN finder,
at regeringen bør sætte nogle ”meget klare og ambitiøse mål for, hvordan skovene skal spille
deres helt afgørende
rolle for klimaet uden at skade bidiversitet eller andre vigtige samfundsværdier”.
JA efterlyser en tydeligere markering af skovens rolle og betydning i forhold til at modvirke
klimaforandringer, blandt andet gennem kulstoflagring (i skoven) og ved at levere byggematerialer, der er
fremstillet på en klimavenlig måde og som kan erstatte stål og beton.
DS efterlyser en tættere kobling mellem pejlemærket om øget optag af kulstof og pejlemærket om
anvendelse af træ (under afsnittet Bæredygtig produktion). Foreningen peger desuden på en mulig kobling
mellem øget optag af kulstof og anvendelse af mere klimatilpassede skovdyrkningssystemer, og efterlyser
en handling herom orienteret mod forskning og information.
DME finder, at der i kommunikationen med borgere og politikere bør lægges vægt på dyrkede skoves
positive bidrag til at forbedre klimaet.
WWF finder, at der ikke er videnskabeligt belæg for at plante skove, i stedet for at bevare skov, når det
handler om klimatiltag. Det anføres, at forskningen ikke underbygger, at træprodukter fra plantede skove
er bedre til at lagre CO2 end træ, der forbliver i skove.
FR foreslår, at der indføres et selvstændigt mål for bynær skovrejsning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
MFVM finder det mest hensigtsmæssigt, at eventuelle klimamål på skovområdet ses og udvikles i
sammenhæng med mere overordnede klimamål i Danmark, herunder målsætningen om en netto-nul-
udledning senest i 2050.
Det er i tekstafsnittet blevet uddybet, at pejlemærkerne for kulstofoptag og for anvendelse af træ skal ses
i sammenhæng og at de gensidigt kan understøtte hinanden. Det er dog fundet mest hensigtsmæssigt
fortsat at holde dem adskilt som pejlemærker, da de dækker to forskellige tematiske elementer med hvert
sit overordnede sigte.
Det er vurderingen, at teksten på det eksisterende videnskabelige grundlag giver et tilstrækkeligt
nuanceret billede af mulige klimaeffekter af forskellige tiltag i skov, herunder lagring af CO2 i skove
versus i træprodukter og afhængigheden af tidsfaktoren. Det anerkendes, at der er tale om et
kompliceret område, hvor der løbende udvikles ny viden. Der er tilføjet en handling, hvor sådan viden
efterspørges.
Der er under kapitlet Robuste og sunde skove tilføjet en handling, hvor der efterspørges forskning og
information om mulighederne for at kombinere hensyn til klimatilpasning med hensyn til at øge optag
og lager af kulstof.
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Orientering om et nyt nationalt skovprogram, fra miljø- og fødevareministeren
1951828_0004.png
Det er præciseret under handlinger, at det angivne minimumsopkøb af 750 ha landbrugsjord til ny
statsskov vil være bynær.
Endelig er teksten opdateret, hvor relevant, med omtale af energiaftalen fra juni 2018, herunder
målsætningen om en netto-nul-udledning i EU og Danmark senest i 2050.
Bæredygtig produktion
PEJLEMÆRKE: Klare rammevilkår for produktion af træ og andre goder
DS finder, at rammevilkår ikke alene bør være klare, men også gode. Foreningen foreslår, at pejlemærket
om rammevilkår ændres til: ”Gode og klare rammevilkår, som understøtter et bæredygtigt og effektivt
skovbrug”.
L&F fremhæver vigtigheden i en økonomisk holdbar produktion af træ og træprodukter i Danmark, og
foreslår øget fokus i pejlemærket på rammevilkår, der fremmer et rationelt og konkurrencedygtigt
skovbrugserhverv i Danmark.
DS foreslår endvidere øget fokus på vidensformidling om mulighederne for en bæredygtig forøgelse af
produktionen fra danske skove.
DME ser positivt på ønsker om at ”øge den bæredygtige træproduktion i Danmark og sikre,
at vilkårene er
på plads for de danske skovejere”.
TM ønsker mere fokus på fremme af klimaeffektive kulturmetoder med højt plantetal, ammetræer og
vækstkraftige bestandstræer.
DN støtter udvikling af højere træproduktion med bæredygtige midler, men udtrykker samtidig betænkelig
ved øget fokus på nåletræ.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
MFVM bakker op om gode og klare rammevilkår for bæredygtig produktion, men ønsker ikke at brede
det ud til ”skovbrug”
i bredere forstand, da kapitlets emne er produktion. Effektivitet anses som et
element i bæredygtig produktion. Pejlemærket er i det endelige skovprogram ændret i overensstemmelse
hermed.
PEJLEMÆRKE: Øge efterspørgsel efter og udbud af dokumenterbart bæredygtigt træ
DS, DT, TMI og DTI, DME, DOF, DN, L&F samt JA støtter pejlemærket.
DS foreslår pejlemærket udvidet til at omfatte øget brug af træ i varige produkter. Foreningen henviser til,
at pejlemærket derved supplerer pejlemærket i afsnittet om mere skov om at øge lagre af kulstof i blandt
andet træprodukter.
DS, DT, TMI og DTI foreslår som en supplerende handling en særlig indsats for fremme af anvendelsen af
træ i byggeri, fx via et ”træbyggeprogram”.
DN fremhæver, at træ til energiforsyning ikke bør baseres på afbrænding, samt at papirforbruget skal
nedbringes til et minimum.
DOF fremhæver som positive elementer i udkastet forslaget om at revidere og opdatere vejledningen om
sikring af bæredygtigt træ i offentlige aftaler, at fremme kendskabet til mulighederne for at bruge
dokumenteret bæredygtigt træ i byggeri gennem relevante fora og netværk samt at efterspørge forskning
og udvikling om bæredygtig produktion og anvendelse af træ. DOF er ikke enig i sigtet om tættere
plantninger i skovrejsning med tilskud mhp. biomasseproduktion og anfører, at dette strider mod
hensynet om mere naturnære skovdrift, hvor der er flere træarter i forskellige aldre og plads til lysninger.
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Orientering om et nyt nationalt skovprogram, fra miljø- og fødevareministeren
1951828_0005.png
Kommentarer om dokumentation og certificering er samlet under nedenstående pejlemærke om
standarder for bæredygtigt træ.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
MFVM finder det positivt med den øgede fokus på bæredygtighed i byggeri.
Det er MFVM’s vurdering, at
det strategiske pejlemærke og de i udkastet anførte handlinger på en passende måde støtter op om dette.
Baggrundsafsnittet er dog udvidet lidt med yderligere omtale af indsatser og træets potentiale i byggeri.
PEJLEMÆRKE:
Ensartede og operationelle standarder for ”bæredygtigt træ”
DS finder det uklart, hvordan arbejde med at
”understøtte udviklingen af
systemer og modeller, der
tilvejebringer tilstrækkeligt grundlag for at dokumentere bæredygtigt træ på en omkostningseffektiv
måde”
tænkes at påvirke eksisterende certificeringssystemer. Foreningen anfører, at certificering er en
anerkendt måde at dokumentere bæredygtig skovdrift, men fremhæver samtidig, at det kan være en stor
omkostning at blive certificeret, særligt for mindre skove. Foreningen peger på, at en genindførelse af
tilskud til grønne driftsplaner og herunder identifikation af nøglebiotoper, vil være en god hjælp til at
forberede skove til certificering og bidrage til at opfylde pejlemærket. Foreningen finder endvidere, at det
vil være optimalt, hvis Danmark arbejder for, at processen omkring nye EU krav til bæredygtig biomasse
til energi eller nye initiativer på EU-området, ikke skaber en ny og ekstra dokumentationsbyrde for
skovejerne.
JA efterlyser mere konkrete ambitioner om certificeret træproduktion og skovbrug efter internationalt
godkendte bæredygtighedsprincipper, herunder som middel til at bidrage til beskyttelse af natur og
biodiversitet andre steder i verden.
DME er enig i sigtet om at arbejde på ensartede og operationelle standarder for bæredygtigt træ. DME
finder, at det med de nuværende certificeringsordninger er en stor udfordring, både økonomisk og
administrativt, for små og mellemstore skove at blive certificeret. DME foreslår, at en risikobasseret
tilgang til dokumentation for bæredygtighed skal kunne nyde større fremme ikke kun for energitræ, men
også for produktion af tømmer, kævler og andre af skovens produkter. DME foreslår handlinger til dette
formål, dels om at videreudvikle værktøjer til at gøre den risikobasserede tilgang til bæredygtighed bedre
og mere ensartet, herunder ift. sikring af nøglebiotoper og biodiversitet, dels om minimumuddannelse af
de personer, der står for produktion af bæredygtigt træ.
WWF finder, at certificeringsordninger spiller en vigtig rolle i skovbevarelsen og i forhold til at sikre, at
træet kan spores fra skov til produkt. WWF fremhæver, at dette giver kunderne mulighed for at vælge
produkter fra skove, der forvaltes økonomisk, socialt og miljømæssigt forsvarligt. WWF finder samtidig, at
der er stor forskel på forskellige ordninger, og at FSC er det eneste troværdige skovcertificeringssystem,
der sikrer miljømæssig og socialt ansvarlig forvaltning af skovene. WWF foreslår på den baggrund, at der
differentieres mellem FSC og øvrige certificerings-ordninger i relation til statens fremme af bæredygtige
indkøb af skovprodukter samt i ”fremtidige og tiltrængte” indsatser for fremme af skovcertificering hos det
private skovbrug. WWF foreslår til det formål, at private skovejere motiveres til omstilling til FSC-
produktion og at finansieringen sker ved overførsel af midler tiltænkt skovrejsning på statslige arealer.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Sigtelinjen om ensartethed i udkastet er tiltænkt
”kriterier” for bæredygtigt træ
i myndighedskrav og
frivillige vejledninger mv., ikke nødvendigvis i eksisterende certificeringsordningers og systemers
individuelle standarder. MFVM har ikke fundet anledning til differentiering mellem ordninger, der
på lige fod er anerkendt som tilstrækkelige garanter for bæredygtigt træ i regler og vejledning for
sikring af bæredygtigt træ i staten, men præciseret, at sigtelinjen er robuste kriterier for bæredygtigt
træ. MFVM har samtidig præciseret øvrige dele af teksten i hele dette afsnit. Teksten er samtidig
opdateret ift. forhandlingerne om nye EU-regler for vedvarende energi, herunder
bæredygtighedskriterier for biomasse, og der er tilføjet tekst og nye handlinger vedrørende
energiaftalen fra juni 2018 og om omkostningseffektivitet og risikovurdering.
PEJLEMÆRKE: Fortsætte med at omstille til naturnær skovdrift
5
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Orientering om et nyt nationalt skovprogram, fra miljø- og fødevareministeren
1951828_0006.png
DS ønsker metodefrihed til at understøtte bæredygtig skovdrift og finder ikke, at omstilling til mere
naturnær skovdrift bør være et pejlemærke for det private skovbrug. Hvis pejlemærket fastholdes foreslår
DS en
alternativ formulering: ”Omstillingen til en mere naturnær skovdrift i statens skove skal fortsætte og
videreudvikles”.
TMI og DTI finder, at der i skovprogrammet fejlagtigt fokuseres ensidigt på naturnær skovdrift i
statsskovene, som model til efterfølgelse for kommunale og private skovejere. Det anføres, at de foreløbige
resultater fra Naturstyrelsen næppe er tilstrækkeligt til at kunne fungere som dokumentation for en
økonomisk bæredygtig model, og henstiller til, at skovprogrammet fokuserer mere på forskning i
omstilling til naturnær skovdrift, hvor både Naturstyrelsens erfaringer samt private indenlandske og
udenlandske erfaringer inddrages. Samtidig anføres det, at naturnær skovdrift er mindre produktiv og
dermed ikke er fuldt ud i stand til at udnytte potentialet for at optage CO2 fra atmosfæren. TMI og DTI
finder at skovprogrammet i højere grad bør fokusere på produktive og dermed klimavenlige driftsformer
med hurtigvoksende træarter i kulturer med højt plantetal, ammetræer og vækstkraftige bestandstræer, og
at der i skovprogrammet indføres mål for at nye skove bliver etableret med netop denne driftsform.
KU/IGN henleder opmærksomheden på "Handlingsplan for naturnær drift i statsskovene", hvori der
oplistes områder med behov for yderligere viden for at kvalificere beslutningerne og indsatsen for fremme
af naturnær skovdrift. KU/IGN anfører, at det er vanskeligt at finde midler til denne opgave og finder at
denne hensigtserklæring bør indføjes i skovprogrammet på en mere forpligtende måde.
DOF anfører, at ønsket om at indplante mere rødgran synes at være et væsentligt skridt tilbage mod en
industriel og ensidig tankegang, der ligger fjernt fra målet med en flersidig og naturnær skovdrift.
Foreningen finder, at dette i det mindste i statsskovene ikke længere bør være hensigten, og at evt. mere
rødgran i statsskovene af hensyn til efterspørgsel, bør ske ved indplantning i blandede bevoksninger og
ikke i renafdrifter, så der tages hensyn til biodiversiteten og rekreative interesser. Foreningen støtter
udkastets forslag til handling om at efterspørge forskning i naturnær skovdrift og formidle praktiske
erfaringer hermed.
WWF bakker op om en fortsat omstilling af alle skove til naturnær skovdrift, men finder, at
skovprogrammet bør anerkende, at naturnær skovdrift ikke er omkostningseffektiv for så vidt angår
biodiversitet. WWF finder, at der i forhold til biodiversitet i stedet bør fokuseres på biodiversitetsskov.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
MFVM anser en øget brug af naturnære skovdriftsprincipper som et godt middel til at sikre en
langsigtet, bæredygtig udvikling af Danmarks skove. Det vil blandt andet kunne bidrage til at sikre mere
robuste, sunde og klimatilpassede skove og hænger derfor også sammen med pejlemærket herom.
Samtidig anerkendes, at omstilling til og videreudvikling af mere naturnære skovdriftsprincipper er en
langsigtet proces, som vil have gavn af løbende opsamling af viden og erfaringer samt formidling
herom. I det lys er det fundet hensigtsmæssigt at justere pejlemærket så videreudvikling indgår direkte
heri.
MFVM finder det hensigtsmæssigt at fastholde, at også en øget andel af rødgran kan indtænkes i mulige
fremtidige scenarier for naturnær skovdrift. Derigennem vil der løbende kunne opsamles, videreudvikles
og formidles erfaringer med drift i rødgran i blandede bevoksninger fremfor i ensaldrende
monokulturer. Rødgran opfattes af flere naturvidenskabelige forskere som hjemmehørende, og en række
sjældne og truede arter er knyttet til rødgran. Ved en målrettet anvendelse kan rødgran bidrage til
biodiversiteten samtidig med at den kan udvikles til træ af høj kvalitet i et naturnært skovdriftssystem.
Teksten om rødgran er på den baggrund fastholdt. Det er samtidig tilføjet, at scenarier for øget
hensyntagen til biodiversitet også kan indgå i videreudviklingen af den naturnære skovdrift.
Tværgående bemærkning
KU/IGN finder alle fire pejlemærker væsentlige og peger på områder, hvor øget forskning vil kunne
understøtte dem. Det gælder bl.a. nye anvendelsesmuligheder for træ og muligheden for at kombinere
sådanne med kulstoflagring, analyse og dokumentation af træstrømme, herunder livscyklusanalyser, samt
udvikling af skovrejsningsmetoder baseret på naturlig tilgroning og forceret succession.
6
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Orientering om et nyt nationalt skovprogram, fra miljø- og fødevareministeren
1951828_0007.png
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Der er tilføjet en handling om at efterspørge forskning og rådgivning om dette.
Mere biodiversitet
PEJLEMÆRKE: Bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed på særlige lokaliteter
DN, DOF, WWF, FR, L&F og TMI og DTI udtrykker opbakning til pejlemærket. Dog anfører DOF, at der er
et generelt behov for at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed.
DN, DOF, WWF, FSC og Michael Lønstrøm efterlyser, at der gennemføres en registrering af naturværdier i
private skove svarende til § 25-registering i de offentlige skove. FSC begrunder ønsket med, at en sådan
kortlægning vil billiggøre og lette skovejeres arbejde med at blive certificeret.
DN foreslår som konkret handling at kontakte de skovejere, hvis 20-årige aftaler om ekstensiv skovdrift nu
er udløbet, for at indgå nye aftaler med dem om fx urørt skov. Foreningen foreslår desuden en 2020-
artsanalyse for alle skove.
WWF kritiserer at indsatser for biodiversitet ikke er baseret på forskningsmæssig viden og savner en
løbende monitering og evaluering af indsatserne for biodiversitet i skovene. I samme spor foreslår
KU/IGN, at Naturpakken og dens implementering følges op med en dokumentation og overvågning.
JA mener, at et mål om biologisk mangfoldighed bedst kan opnås ved hensigtsmæssige indgreb i den
dyrkede skov, men fremhæver ligesom DS, at det kan tage lang tid før effekten i skoven vil kunne ses, da
skovene reagerer langsomt.
DS savner omtale af, at der arbejdes med en ændring af betalingsmodellen til private for at udlægge urørt
skov og skov med en begrænset træproduktion.
L&F anerkender, at indsatser for biodiversitet i private skove skal ske på baggrund af frivillighed og mod
kompensation.
Michael Lønstrøm anbefaler, at Naturstyrelsen ansætter biologer i arbejdet med at implementere
biodiversitetsudpegningerne og sikre plejetiltag for arter i en ugunstig bevaringsstatus. Han anbefaler
desuden, at Naturstyrelsen skal kunne hjemtage afgræsningsopgaver for at undgå konflikter fx om ulve
med private forpagtere.
NBS foreslår en række konkrete tiltag, herunder at der kommer flere store planteædere i offentlige skove
og at hugsten i statslige skove med biodiversitetsformål bortfalder i løbet af 10-50 år.
Flere høringssvar vedrører finansieringen af tiltag til at fremme biodiversiteten på særlige arealer, og JA
anfører, at der er behov for målrettede og adfærdsfremmende tilskud for private skovejere. DN kritiserer,
at der ikke afsættes midler nok til biodiversitetsformål på Finansloven og WWF forslår en omprioritering,
så midlerne afsat til Naturstyrelsens Livstræprojekt i stedet finansierer en generel fredning af alle træer
over 100 år i biodiversitetsskove udpeget efter Naturpakken.
I flere høringssvar foreslås forskellige former for finansiering via skatter eller skattefritagelse som
incitament, og således ser DOF, Michael Lønstrøm og NBS gerne fritagelse fra forskellige arealbaserede
skatter for arealer, der udlægges til urørt skov og biodiversitetsskov, og NBS forslår en ekstra
personbeskatning til formålet. Endelig påpeger Michael Lønstrøm, at Naturstyrelsen ikke har økonomiske
rammer til at tage de nødvendige hensyn til biodiversitet, og at der bør tilføres flere midler.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
De to pejlemærker i kapitlet om mere biodiversitet er opstillet for at understrege, at biodiversiteten dels
kan styrkes ved konkrete målrettede tiltag, dels ved at der tages hensyn til natur og biodiversitet i den
almindelige skovdrift. MFVM synes, det er hensigtsmæssigt at fastholde to-delingen og begge
pejlemærker.
7
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Orientering om et nyt nationalt skovprogram, fra miljø- og fødevareministeren
1951828_0008.png
Kortlægning af naturmæssig særlig værdifuld skov (§ 25-registrering) er gennemført for alle offentlige
skove, og som en del af projektet er der udviklet en nøgle til identifikation af områderne. Nøglen ligger
frit tilgængeligt på Miljøstyrelsens hjemmeside, og kan anvendes af skovejere, der ønsker at gennemføre
en tilsvarende registrering. Der er ikke aktuelle planer om at gennemføre registreringen i private skove.
Forslaget om at kontakte skovejere, hvis tidligere aftaler om ekstensiv skovdrift nu er udløbet, for at
opfordre til at ansøge om nye aftaler om fx urørt skov vurderes at være administrativt tungt. I dag
indgår de på lige fod med andre ansøgere.
Naturstyrelsen har i forbindelse med udpegningen af skov til biodiversitetsformål bl.a. benyttet
viden om arterne og har konsulteret relevante forskningsmiljøer. Viden om arterne vil også blive
benyttet til at målrette plejeindsatserne. Desuden har en række forskere udarbejdet nogle
overordnede anbefalinger for den fremtidige forvaltning af skove til biodiversitetsformål.
Anbefalingerne vil indgå i Naturstyrelsens udarbejdelse af overordnede retningslinjer for
forvaltningen af skove til biodiversitetsformål.
Naturstyrelsen beskæftiger personer med en bred vifte af kompetencer, herunder biologer,
forstudannede, naturforvaltere, jurister, økonomer mv. og har et solidt fagligt grundlag til at
gennemføre de beslutninger, der vedtages politisk.
Naturstyrelsens arealforvaltning har et flersidigt formål herunder bl.a. friluftsliv og naturbeskyttelse.
De økonomiske rammer for forvaltningen af statens arealer er politisk fastlagt. Naturstyrelsen sikrer en
afbalanceret allokering af de afsatte midler til de forskellige formål.
Ud over at være et naturhensyn i produktionsskoven tjener Livstræprojektet til flere formål, herunder
ikke mindst som et formidlingstiltag om de levesteder der findes på og i træerne. I forbindelse med den
politiske beslutning om naturpakken er det fastlagt, at dele af finansieringen af udlægningen af skove til
biodiversitetsformål skal ske via udtag af træprodukter, inden de overgår til urørt skov. Hugsten
tilrettelægges, så den benyttes til at skabe variation, lysninger og skovrande i de udpegede skove.
Som foreslået af DS tilføjes i skovprogrammet, at der arbejdes på at ændre betalingsmodellen for privat
urørt skov, så der potentielt set kan indgås flere aftaler om privat urørt skov.
Forslag fra KU/IGN om monitering og evaluering af indsatserne for biodiversitet i skovene, særligt
Naturpakkens indsatser synes hensigtsmæssigt og tilføjes.
PEJLEMÆRKE: Fremme generelle naturhensyn i skovdriften.
DS ønsker en genoptagelse af tilskudsordningen til private skovejere til at registrere naturværdier i
skovene som et grundlag for frivillige aftaler, og FSC finder, at tilskud til grønne driftsplaner bør
genindføres for at reducere omkostningerne for skovejere til at blive certificeret.
DS, L&F og TMI og DTI finder at naturnær skovdrift ikke bør fremhæves, men beskrives som én af mange
metoder.
DOF lægger vægt på, at omstilling til naturnær skovdrift er helt central i bestræbelserne på at øge den
biologiske mangfoldighed. DOF ønsker desuden, at kravet til de offentlige skove om bæredygtig
træproduktion bør kunne fraviges, så offentlige skove vil kunne drives udelukkende med f.eks.
biodiversitetsformål.
DOF og WWF savner klare mål og foreslår, at der i statens skove fastsættes mål for dødt ved, udbredelse af
vådområder, naturligt udviklede skovbryn, konkrete arters tilstedeværelse og skovnaturtypernes tilstand.
Foreningerne kritiserer endvidere Naturstyrelsens Livstræprojekt som dyrt og uden reelt bidrag til
yderligere beskyttelse, da statens skove er FSC-certificeret og dermed forpligtet til, at der skal udpeges 5
træer til henfald pr. ha.
8
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Orientering om et nyt nationalt skovprogram, fra miljø- og fødevareministeren
1951828_0009.png
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Tilskud til grøn driftsplan havde til formål at fremme omstillingen til bæredygtig skovdrift og kunne
søges af private skovejere. Sidste ansøgningsår var 2016, og der er ikke aktuelle planer om eller
finansiering til at genindføre denne tilskudsmulighed.
For bemærkninger om omstilling til naturnær skovdrift henvises til pejlemærket i kapitlet om
Bæredygtig produktion.
For statsskovene fastslår den nuværende skovlov, at der skal varetages en række flersidige hensyn
herunder særligt hensyn til den biologiske mangfoldighed og friluftslivet m.fl. Forvaltning af
statsskovene bidrager endvidere til en bæredygtig træproduktion, men bl.a. via Naturpakken er der
udtaget 22.800 ha. til urørt og anden biodiversitetsskov. I statsskove omfattet af naturnær skovdrift
er iværksat en række tiltag og retningslinjer som over tid øger andelen af dødt ved og naturlig
hydrologi. En forskningsbaseret prognose viser, at over en trægeneration forventes andelen af dødt
ved at stige til mindst 27 m3 pr. ha i Naturstyrelsens skove. Desuden kan Naturstyrelsen
dokumentere, at skovene er blevet vådere i bl.a. Gribskov via en målrettet indsats. Mærkning af
livstræer i Naturstyrelsens skove styrker dokumentationen for udpegningen og har et
formidlingsmæssigt og uddannelsesmæssigt sigte. Omkostningerne til projektet vurderes til at være
væsentlig lavere end anslået af WWF.
Retningslinjerne for driften af statens skov- og naturarealer ændres ikke i udkastet, ligesom
prioriteringen af Livstræprojektet fastholdes.
MÅL: Det er skovprogrammets mål, at 10 pct. af det samlede skovareal inden 2040 har natur og
biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål
DN, DOF, NBS, WWF, Michael Lønstrøm og Lilian Nielsen finder at 10 pct. målsætningen er for lav og
henviser til
Københavns Universitets rapport “Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove” (2016),
som
har analyseret behovet for urørt skov for at opfylde internationale forpligtelser på biodiversitetsområdet.
På den baggrund foreslås betydelige yderligere udlæg af urørt skov både i privat og offentlig skov.
Flere henviser til, at målet er uambitiøst, idet det allerede var formuleret i skovprogrammet fra 2002.
DS, FR, L&F bakker op om målet, mens TMI og DTI er bekymrede for, at træ- og møbelindustrien bliver
ramt økonomisk og at både samfund og virksomheder, som følge deraf vil gå glip af væsentlige gevinster
på grund af mangel på dansk råtræ.
COI anfører, at tidsrammen for Naturpakkens målopfyldelse er uambitiøs, og at skovprogrammet ikke har
nye initiativer om biodiversitet, og derfor bør overvejes på ny.
DN foreslår, at der opsættes 10-årigt delmål og konkrete handlinger til at understøtte målet. DN mener, at
målet om at 20 pct. af Naturstyrelsen skovarealer skal have biodiversitet som det primære formål er
utilstrækkeligt, og begrunder det med, at målet vil være opfyldt med implementeringen af Naturpakken.
DOF kritiserer, at de anførte handlingsforslag til at opfylde 10-pct målet ikke er nye initiativer og at
handlingen om at analysere Naturstyrelsens skove for at kortlægge hvilke arter og naturtyper, der spiller
en særlig rolle for biodiversiteten, stort set allerede er udført.
DN, WWF, NBS og Michael Lønstrøm kritiserer opgørelsen af, hvad der kan medregnes i 10 pct.-
målsætningen og er uenig i de kriterier og bindinger, der ligger til grund herfor, idet de anses for alt for
lempelige.
Michael Lønstrøm kritiserer formuleringen i udkastet:
”I skovene findes også arealer, hvor natur og
biologisk mangfoldighed må antages at være det primære driftsformål uden nødvendigvis at være
underlagt konkrete arealbindinger. Det kunne fx være uensaldrende naturskov og arealer, der drives efter
gamle driftsformer. Omfanget af disse arealer er ikke opgjort.”,
og begrunder det med, at udkastet kun bør
indeholde konkret viden om omfanget af givne arealer.
9
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Orientering om et nyt nationalt skovprogram, fra miljø- og fødevareministeren
1951828_0010.png
TMI og DTI udtrykker bekymring for tilskudsordninger til udlægning af eksisterende private skove til
biodiversitetsformål og ønsker, at der vil ske en tæt opfølgning på dette mål, samt at ordningerne udfases,
når 10 pct. målet er nået.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Udkastets mål om, at 10 pct. af det samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed
som det primære driftsformål, har tråde tilbage til Naturskovsstrategien fra 1992, og indgik som et mål i
skovprogrammet fra 2002.
Skovprogrammet opgør de skovtyper, der skal kunne medregnes, og der gøres samtidig status for disse
skovtyper. De arealer, der kan medregnes i 10 pct.-målet har en juridisk binding, der har til formål at
styrke biodiversiteten. Der vil være et spænd i naturkvaliteten fra fx store arealer med naturlig skov, der
har ligget urørt længe og indeholder meget store gamle træer, meget dødt ved og naturlige vandstands-
forhold til fx arealer, hvor der kan foregå en vis træproduktion under udvidede hensyn til natur og
biodiversitet. Status for arealer, der kunne medregnes i 10 pct. målet i 2016, er i det endelige
skovprogram opgjort til ca. 58.000 ha, inklusive de arealer, der i Naturpakken blev opgjort som
eksisterende udlæg til urørt skov og anden biodiversitetsskov. Denne status svarer til godt 9 pct. af
Danmarks skovareal i 2016. En oversigt og et kort over skov, der er omfattet af beskyttelse af hensyn til
biodiversiteten er under udarbejdelse. Heraf vil grundlaget for statusopgørelsen fremgå. Det endelige
skovprogram henviser hertil. De nye udlæg af urørt skov og anden biodiversitetsskov, som Aftale om
Naturpakke har muliggjort, og som i dag er endeligt udpeget på de arealer, der administreres af
Naturstyrelsen, vil i et vist omfang overlappe med arealer, der allerede indgår i status. Selvom det
præcise overlap endnu ikke er
opgjort, er det MFVM’s vurdering, at de nye udlæg,
der er muliggjort med
naturpakken, vil bringe det samlede areal, der kan medregnes i 10 pct. målet, over 10 pct. På den
baggrund er 10 pct. målet i det endelige skovprogram justeret til, at minimum 10 pct. af Danmarks
samlede skovareal frem mod 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.
Det endelige skovprogram afspejler desuden ønsket om at udvide Natura 2000 områderne i skove og
naturområder.
Friluftsliv og kulturværdier
PEJLEMÆRKE: Fastholde og udvikle skov som et velfærdsgode, hvor befolkningen sikres muligheder for
friluftsliv og naturoplevelser
DIF og FR, DN, DME, DOF, DS, KU/IGN og WWF udtrykker anerkendelse og opbakning til pejlemærket,
dog mener DS at pejlemærket kan læses som om, der ikke er muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i
øjeblikket og foreslår det ændret til:
Fastholde og udvikle skov som et velfærdsgode, hvor befolkningen
fortsat sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser.
FR og DIF er positiv overfor handlingerne i kapitlet og ønsker, at krav om offentlig adgang indføres som
vilkår for tilskud til privat skovrejsning.
FR savner en handling om at udvikle og drive publikumsfaciliteter i statsskovene. Rådet fremhæver
behovet for at udvikle og fastholde en god rekreativ infrastruktur i skov med biodiversitetsformål, så
publikum har mulighed for at opleve skovene og deres biologiske mangfoldighed.. Endelig ser FR frem til
en revision af friluftsstrategier for skov og andre naturområder, der forvaltes af Naturstyrelsen, og
anbefaler Naturstyrelsen at inddrage skovbrugerrådene og interessenterne i den forbindelse.
DIF fremhæver samarbejdet mellem private og offentlige skove, kommuner, foreninger m.fl. og, stiller
sig til rådighed med sine specialforbund for at udvikle flere tilbud. Forbundet foreslår tiltag for
hesteryttere, der bliver mere og mere afhængige af skovene i takt med at markveje nedlægges.
10
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Orientering om et nyt nationalt skovprogram, fra miljø- og fødevareministeren
1951828_0011.png
DN påpeger, at bynære skove bør friholdes for byggeri og ser et behov for mere konkrete mål og
handlinger for at få flere danskere ud i skoven og naturen i øvrigt, herunder en målrettet satsning på
mere bynær skov og bedre adgang til bynære skove.
DOF savner en tilkendegivelse af problemer og konflikter mellem friluftslivet og skovens biodiversitet
(særligt fuglelivet), og mener, at problemet vil stige markant, hvis der ikke sættes ind med klare og
skarpe retningslinjer omkring friluftslivets brug af statsskovene.
DME udtrykker støtte til udviklingen af udeskoler. DME ønsker mere fokus på at give befolkningen en
forståelse af, at der sker en produktion af træ og biomasse i de danske skove og foreslår at der i
udeskolen skabes kendskab omkring produktionsskovens cyklus samt om skovens produkter, og hvad
skovens produkter bruges til.
DS foreslår, at der udvikles en app eller lignede, der kan give brugerne information om ejerskabet af
skoven og de tilhørende adgangsmuligheder og begrunder det med, at det vil give bedre oplevelser og
reducere misforståelser af adgangsregler. Foreningen foreslår en justering af tekst, om at der gennem
statsligt ejerskab af ny skov ”sikres” offentligheden adgang. Foreningen foreslår i stedet, at offentligheden
derved
sikres ”en øget adgang”.
KU/IGN bemærker, at der er muligheder for at forbedre grundlaget for beslutninger og målsætninger
vedrørende skovens rekreative værdi ved at udnytte skovstatikkens data til at analysere status og
udvikling i de bynære skove som bruges mest til dagligdags rekreation/friluftsliv. KU/IGN finder
desuden at det vil være vigtigt at følge udviklingen i skovenes betydning for danskernes friluftsliv, og
prioritere gennemførelse af undersøgelser der er sammenlignelige med de tidligere skov-
friluftslivsundersøgelser fra 1976/77, 1993/94 og 2007/08, således at trends kan følges.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Pejlemærket indledes med ordet "fastholde", og det vurderes ikke at være nødvendigt som foreslået
af DS, at indsætte ordet "fortsat". Pejlemærket opretholdes uændret.
Borgernes ret til at færdes i skov og natur er fastsat i Naturbeskyttelsesloven, og her er der foretaget
en generel afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. Eventuelle ændringer ville i givet fald ske ved
inddragelse af relevante interessenter. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at ændre
teksten i skovprogrammet. Den generelle omtale af statslig skov og private skov er justeret, så den i
bredere forstand beskriver forskelle i vilkår for privatejet og offentligt ejet skov.
Forslaget om at udvikle en app, der giver brugerne information om ejerskabet af skovene og de
tilhørende adgangsregler er der ikke fundet finansiering til, og forslaget er derfor ikke indarbejdet.
Naturstyrelsen har fokus på at sikre den basale infrastruktur og formidling af mulighederne i de
statslige skove. Naturstyrelsen vil i forvaltningen af de statsejede arealer, der udlægges til
biodiversitetsskov sikre friluftslivets adgang og muligheder. Forstyrrelser i skoven skal ses i denne
sammenhæng, og Naturstyrelsen har blandt andet udarbejdet en redetræspolitik, hvori skovenes
beskyttelse og benyttelse balanceres i forhold til fuglene.
Naturstyrelsen søger at udvide mulighederne og imødekommende den stigende efterspørgsel via
partnerskaber, samarbejde med frivillige, fonde, kommuner m.fl. Forslag om frivillige samarbejder
om tiltag for hesteryttere vurderes at kunne rummes i handlingen om partnerskaber.
Rammerne og proces for en kommende friluftsstrategi for de arealer, som Naturstyrelsen har
ansvar for at forvalte, er endnu ikke endelig fastlagt.
Alle offentlige skove er pålagt fredskovspligt, og ligeledes er private skove, der rejses med tilskud
omfattet af fredskovspligt. Dermed er disse skove omfattet af skovlovens restriktive regler om
byggeri mv. Eventuelle ændringer af skovloven vil i givet fald ske med inddragelse af relevante
interessenter.
11
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Orientering om et nyt nationalt skovprogram, fra miljø- og fødevareministeren
1951828_0012.png
Forslag fra DME om at udeskolen skaber bedre kendskab til produktionsskoven og træprodukter
tilføjes i udkastet som en opfordring til de eksisterende samarbejdsfora.
KU/IGN's forslag om at gennemføre undersøgelser, der er sammenlignelige med de tidligere skov-
friluftslivsundersøgelser, synes relevante som forskningsemner og tilføjes i udkastet.
PEJLEMÆRKE: Bevare de kulturhistoriske værdier i skovene.
Der er ikke afgivet indholdsmæssige bemærkninger til pejlemærket. Teksten om plejepligt på
beskyttede fortidsminder og beskyttede diger er præciseret i forhold til pligten til rydning af trævækst
og opdateret med oplysning om ny vejledning på området.
Skove beskytter
PEJLEMÆRKE: Fremme skovenes beskyttende funktion af vores vand.
DME, DS og KU/IGN fremhæver skovens positive bidrag til at beskytte grundvandet, idet også
pesticidtilførslen vil mindskes på landbrugsarealer, hvor der sker skovrejsning.
DS mener ikke, at naturnær skovdrift skal fremhæves til beskyttelse af grundvandet og ønsker i stedet,
at skovprogrammet fremhæver netop de aspekter ved den naturnære skovdrift, som er af særlig
betydning for grundvandet.
KU/IGN peger på mulige forskningsemner om integration af land- og skovbrug og hvordan placering
af nye skove bedst kan bidrage til grundvandsbeskyttelse og fremhæver, at skovenes funktioner i
forhold til at sikre mod sandflugt og at skabe læ stadig er relevante.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Reduktion af kvælstoftilførslen til grundvand og kystvande er en prioriteret indsats, og den seneste
revision af tilskudsordningen til skovrejsning har haft dette fokus. Skovrejsning reducerer også
pesticidtilførslen og bidrager dermed til at beskytte drikkevandet. Det tilføjes i udkastet.
Det synes rimeligt at fremhæve den naturnære skovdrift (og certificering af skov) som et eksempel på et
godt virkemiddel til at beskytte grundvand og vandmiljø. Til delvis imødekommelse af DS's kritik tilføjes
hvilke elementer af den naturnære skovdrift, der er særlig vigtige for at beskytte grundvand og
vandmiljø.
KU/IGN's forslag om forskningsemner synes relevante og tilføjes.
PEJLEMÆRKE: Styrke skovenes bidrag til klimatilpasning.
DS ønsker en lidt bredere beskrivelse af, at eksisterende skove også kan bidrage til klimatilpasning og
ønsker fremhævet, at også private skove vil kunne bidrage, samt at der bør arbejdes på at finde
finansiering af private projekter fx i næste landdistriktsprogramperiode.
KU/IGN peger på mulige forskningsemner om strategisk placering af skov, skovhydrologi og
oplandsmodeller samt om skovenes betydning for at give læ og dæmpe sandflugt.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det har ikke været hensigten i udkastet at begrænse indsatsen for klimatilpasning til nye skove eller
offentlige skove. Teksten uddybes og præciseres. KU/IGN's forslag til forskningsemner synes
relevante og tilføjes.
Robuste og sunde skove
PEJLEMÆRKE: Sikre sunde, modstandsdygtige og robuste skove.
12
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Orientering om et nyt nationalt skovprogram, fra miljø- og fødevareministeren
1951828_0013.png
DS ønsker ikke naturnær skovdrift fremhævet som metode til at sikre sunde og robuste skove, men at
det alene nævnes, hvilke principper i driftsformen der bidrager positivt. Desuden ønsker foreningen, at
det beskrives, at der kan blive behov for at introducere klimatilpassede arter. Endelig fremhæves, at
private skove bidrager til at udvikle frø og planter til skovbruget gennem kårede bevoksninger og
forsøgsarealer.
DME ser forskning i og udvikling af praksisnære metoder til at bibeholde og udvikle skove, der trives i
fremtidens klima som et vigtigt grundlag for deres rådgivning
KU/IGN lægger vægt på, at forskningen skal kombinere forstzoologi, forstpatologi og forstgenetik til
praktiske løsninger og mener desuden, at det er relevant at inddrage viden om både hjemmehørende
og ikke-hjemmehørende arters forventede egnethed til fremtiden klima.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er nævnt i udkastet, at det måske kan blive nødvendigt at introducere klimatilpassede arter, og
det synes relevant at omtale den naturnære skovdrift som beskrevet i udkastet. Disse bemærkninger
giver derfor ikke anledning til at ændre teksten. Det tydeliggøres, at også private skove bidrager til
at udvikle frø og planter. Handlingen om at efterspørge forskning og udvikling udvides, så den også
omfatter klimatilpassede kultur- og skovdyrkningsmodeller.
Nationale og internationale rammer
Der er ikke indkommet bemærkninger til dette kapitel.
Skovrådet følger udviklingen
KU/IGN fremhæver Danmarks Skovstatistik og andre overvågningsprogrammer som vigtige værktøjer
for, at Skovrådet kan følge udviklingen i skovene.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
MFVM er enig i KU/IGN’s kommentar.
13