MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 549
Offentligt

Danmarks Havstrategi II

Første del

- Socioøkonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

[Serietype og nummer]

Januar 2018

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet

April 2019

Redaktion: Seniorforsker Berit Hasler

(DCE/Aarhus Universitet) Seniorforsker Marianne

Zandersen (DCE/Aarhus Universitet) Akademisk

medarbejder Louise Martinsen (DCE/Aarhus

Universitet) samt Lektor Rasmus Nielsen (IF-

RO/Københavns Universitet)

ISBN: 978-87-93593-74-9

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Indhold

1.1

1.2

1.3

1.4

2.1

2.2

3.1

3.2

Introduktion

Formål med analysen

Sammenfatning af de vigtigste resultater

De regionale analyser under HELCOM og OSPAR

Tidligere danske analyser

Beskrivelse af tilgange til samfundsøkonomiske analyser i

havstrategidirektivet og geografisk afgrænsning

Tilgange

Geografisk afgrænsning af opgørelserne

Sektorer og indikatorer der indgår i opgørelsen af udnyttelsen af havet

Sektorer

Indikatorer til den socioøkonomiske opgørelse

Opgørelse af den økonomiske og sociale betydning af væsentlige

sektorer

4.1

Systematik for beskrivelse og opgørelse af sektorer/aktiviteter

4.2

Landvinding

4.3

Kystsikring og beskyttelse mod oversvømmelser

4.4

Omstrukturering af havbundens morfologi (opgravning, uddybning, klapning)

4.5

Indvinding af råstoffer (grus, sand, skaller)

4.6

Indvinding af olie og gas

Data

4.7

Vedvarende energiproduktion (vind), samt tilhørende infrastruktur

Data

4.8

Kabelføring af el og kommunikation

4.9

Fangst af fisk og skaldyr

4.10

Fritidsfiskeri/lystfiskeri (rekreativt fiskeri)

Data

4.11

Høst af havplanter

4.12

Jagt og indsamling til andre formål

4.13

Akvakultur - havbrug, herunder infrastruktur

4.14

Transport, inklusive infrastruktur til transportformål (havne)

Skibsfart 36

Data

Infrastruktur til transportformål

4.15

Turist aktiviteter, inklusive infrastruktur til turisme

Kystturisme

Data

4.16

Fritidsaktiviteter/rekreation

Opgørelse af den socioøkonomiske betydning af rekreation langs kysterne

4.17

Forsvar

4.18

Uddannelse og forskning

4.19

Samlet opgørelse af værdien af udnyttelsen af havet

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

5.1

5.2

5.3

5.4

Omkostningerne ved forringelse af havmiljøet

Formål og afgrænsning af opgørelsen af omkostningerne ved forringelse af

havmiljøet

Valg af metodiske tilgange til opgørelsen af omkostningerne

Studier af ikke-markedsomsatte værdier ved havmiljøet

Sammenfattende vurdering af vidensgrundlaget vedr. de ikke-

markedsomsatte værdier der kan kvantificeres

Samlet vurdering af usikkerhed og manglende viden ved opgørelsen af

udnyttelsen af de marine områder og omkostninger ved forringelser

Referencer

Appendiks

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

1. Introduktion

I henhold til havstrategidirektivet Artikel 17(2), skal hvert medlemsland opdatere havstrategien

hvert 6. år, og denne rapport udgør det faglige bidrag til den socioøkonomiske analyse i

Danmarks Havstrategi II.

1.1

Formål med analysen

Denne rapport har til formål at udgøre den socioøkonomiske analyse af havområdernes udnyt-

telse og omkostningerne ved forringelser som input til Danmarks Havstrategi II, i det omfang

dette er muligt af hensyn til data og forudsætninger. Analysen skal bidrage til opfyldelsen af

forpligtigelserne, jf. havstrategidirektivet artikel 8.1.c. og direktivets reviderede ANNEX III,

tabel 2b. Arbejdet med denne rapport er udført som del af IFRO/DCE-konsortiets rammekon-

trakt om samfundsøkonomisk rådgivning under IFRO’s ydelsesaftale med Miljø-

og Fødeva-

reministeriet.

Nærværende socioøkonomiske analyse opfylder de nationale danske vidensbehov enten ved

at opgøre og beskrive værdien af udnyttelsen af de danske havområder samt omkostningerne

ved forringelser eller ved at beskrive de tilfælde, hvor data-grundlag og/eller forudsætningerne

er mangelfulde.

Da der ikke er udarbejdet en baselinefremskrivning, ”Business as Usual”

(BAU), og dette ikke har været en del af kommissoriet for denne opgave, er det ikke muligt at

udføre en egentlig samfundsøkonomisk analyse. I det følgende omtales analyserne derfor

som opgørelser, redegørelser og beskrivelser.

”Udnyttelsen af de danske havområder” omfatter opgørelse af den økonomiske betydning

forskellige marine aktiviteter og sektorer har for samfundet, målt ift. sektorernes bidrag til vær-

ditilvækst, produktionsværdi og beskæftigelse. Vægten ligger på værditilvækst og beskæftigel-

se, idet disse indikatorer kan sammenlignes på tværs af sektorer.

”Omkostninger ved forringelser af havmiljøet” omfatter de omkostninger, der vil være for sam-

fundet, hvis målsætningerne i havstrategidirektivet ikke opnås, målt ved både markeds- og

ikke-markedsomsatte værdier. I rapportens afsnit om disse omkostninger er den tilgængelige

viden beskrevet. Endvidere gennemgås de studier, der i en dansk kontekst kan bruges til at

opgøre de potentielle samfundsøkonomiske omkostninger, hvis målsætningerne i havstrategi-

direktivet ikke opnås.

Opgørelsen følger den aftale, der er truffet mellem Miljøstyrelsen og DCE/IFRO om vidensbe-

hovet. Denne aftale er beskrevet med udgangspunkt i EU-kommissionens vejledning til afrap-

portering for medlemslandene (European Commission, 2017). EU-kommissionens vejledning,

afsnit 3.5 og havstrategidirektivet ANNEX III, tabel 2b, danner således rammen for indholdet af

den socioøkonomiske analyse i Danmarks Havstrategi II. Tabel 2b i EU's vejledning beskriver

EU-kommissionens anbefalinger til hvilke sektorer og aktiviteter, der bør medtages i den so-

cioøkonomiske analyse. Disse sektorer er i stort omfang sammenfaldende med de sektorer,

som indgik i den danske socioøkonomiske analyse fra 2012. Forskellen mellem Basisanalysen

fra 2012 og nærværende analyse er, at der er anvendt andre indikatorer til opgørelsen af vær-

dien af de marine aktiviteter og sektorer i denne opdaterede socioøkonomiske analyse, idet

valget af indikatorer følger EU's vejledning. Disse indikatorer er også anvendt i havkonventio-

nerne HELCOM og OSPAR’s økonomiske og sociale analyser og anbefalinger (HELCOM

I rapporten anvendes begreberne socioøkonomisk og samfundsøkonomisk analyse/redegørelse/vurdering. Vi har

fastholdt at anvende begrebet ”socioøkonomisk”, fordi dette begreb er det anvendte begreb i direktivet, som dækker

både økonomiske og sociale faktorer. De økonomiske faktorer omfatter værditilvækst og produktionsværdi, mens de

sociale aspekter er afgrænset til beskæftigelse. Når vi refererer til vejledninger og de økonomiske konsekvenser for

samfundet anvendes det danske begreb samfundsøkonomisk analyse.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

2017b, OSPAR 2017). Koordineringen med HELCOM og OSPAR følger også EU-

kommissionens vejledning, som henstiller til, at der opnås regional koordinering mellem med-

lemsstaterne og de regionale havkonventioner, og indikatorerne for de socioøkonomiske ana-

lyser og opgørelser. De regionale havkonventioners socioøkonomiske analyser er offentliggjort

i HELCOM’s ”State of the Baltics Sea” (Østersøens tilstand) (HELCOM 2017a), og HELCOM

ESA’s ”supplementary report on ESA”, HELCOM 2017b, samt OSPAR’s Intermediate Asses-

sment 2017 rapport (OSPAR 2017).

De regionale socioøkonomiske analyser og opgørelser, der udføres af HELCOM og OSPAR

for hhv. Østersøen (HELCOM) og Nordsøen (OSPAR), beskrives derfor som del af denne

rapport for de økonomiske opgørelser og analyser, der har relevans i dansk kontekst. Indhol-

det i de socioøkonomiske opgørelser og analyser i HELCOM og OSPAR opfylder i et vist om-

fang vidensbehovet for den danske socioøkonomiske analyse. Der er dog områder, hvor

Danmark har behov for at supplere med nationale analyser og beskrivelser, fordi de regionale

analyser i regi af HELCOM og OSPAR er lavet på et, for Danmark, mangelfuldt datagrundlag.

Dette kan skyldes, at der ikke indgår danske data, fordi data er forældet eller er opgjort med

metoder, der vurderes at være uhensigtsmæssig i en dansk kontekst. Behovet for supplerende

danske analyser er baseret på en vurdering af disse forhold, og især på om der indgår danske

data i OSPAR og HELCOM’s

rapporter.

1.2

Sammenfatning af de vigtigste resultater

I dette afsnit sammenfattes først analysen af den økonomiske og sociale betydning af de dan-

ske havområder, og derefter beskrives det nuværende, men mangelfulde, grundlag for at

udføre en analyse af omkostningerne ved forringelser af havområdernes miljøtilstand ift. god

miljøtilstand (Good Environmental Status, GES). Forringelserne måles ift. definerede indikato-

rer (deskriptorer) for miljøtilstanden: eutrofiering, biodiversitet, ikke-hjemmehørende (invasive)

arter, fiskebestande, havets fødenet, havbunden og hydrografi, mængden af forurenende

stoffer (herunder plast) i havmiljøet, i fisk og skaldyr samt i marint affald. Forringelser måles i

tabet i værdi for samfundet, hvis god miljøtilstand ikke opnås.

Analysen af den økonomiske og sociale betydning af udnyttelsen af de danske havområder er

udført som en opgørelse af indikatorerne produktionsværdi, værditilvækst og beskæftigelse for

udvalgte sektorer og aktiviteter, og der redegøres for disse i kapitel 3 i denne rapport. Opgø-

relsen er udført for de danske havområder, og i de tilfælde, hvor det er muligt, er opgørelsen

fordelt på Nordsøen og Østersøen. Produktionsværdien beskriver indkomsten fra de sektorer

og aktiviteter, der er afhængige af havet, og disse sektorer og aktiviteter formodes derfor at

ville påvirkes af gennemførelsen af havstrategidirektivet. Værditilvæksten måler værdien af

hver sektors produktion, når omkostningerne er trukket fra og giver derfor mulighed for at

sammenligne forskellige sektorers bidrag til samfundsøkonomien. Beskæftigelsen giver et

indtryk af sektoren eller aktivitetens sociale betydning, og opgøres som antal fuldtidsbeskæfti-

gede i sektoren.

Opgørelsen viser samlet, at skibstransport, energi og turisme er de væsentligste marine sekto-

rer, når vi ser på både værditilvækst og beskæftigelse. Skibstransporten og olieudvinding giver

højere værditilvækst end turismen (figur 1), mens turisme er vigtigere for beskæftigelsen (figur

2). Skibstransport har også en stor betydning for beskæftigelsen, mens fiskeriet har en mindre

betydning for begge indikatorer. Som det fremgår af Figur 1 og 2, betyder forarbejdningen af

fisk ganske meget ift. fiskefangsterne, hvilket skyldes import af fisk fra andre lande der forar-

bejdes i Danmark.

De opgjorte indikatorer for værdien af aktiviteter siger dog ikke noget om den mere lokale

betydning af aktiviteterne, for fx fiskeriet og turismen kan den lokale betydning være stor.

Nærværende opdeling i Østersøen og Nordsøen er ikke dis aggregeret nok til, at der kan siges

noget om forskelle i betydning mere lokalt. Der er derudover usikkerhed omkring opgørelsen

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

af turismen, da der ikke er klare definitioner og dataafgrænsninger for, hvornår turismen opgø-

res for aktiviteter, der er knyttet til havet og kysterne. En forbedret opgørelse af turismen er

påkrævet, ikke kun i Danmark, men i hele EU. Dette aspekt er også pointeret af både HEL-

COM og OSPAR.

Figur 1 sammenfatter resultaterne af opgørelsen for hvad de specifikke havrelaterede sektorer

hver i sær bidrager med i forhold til den samlede værditilvækst blandt de medtagede sektorer.

Figur 2 sammenfatter den samlede beskæftigelse inden for de medtagede sektorer. Figuren er

således et udtryk for den viden som indgår at nærværvende rapport. Figurerne beskriver såle-

des ikke, hvordan disse sektorer bidrager til den samlede danske økonomi eller beskæftigelse.

Kystturisme;

10,2%

Udvinding olie &

gas; 42,8%

Skibstransport;

42,4%

Fiskeri; 1,7%

Muslingeopdræt;

0,008%

Havbrug; 0,1%

Forarbejdning

fiskeri; 2,8%

Figur 1: Værditilvæksten for de havtilknyttede sektorer (2014/2015).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Indvindingen af

råstoffer ; 0,5%

Udvinding olie &

gas; 2,5%

Vedvarende

energiproduktion;

14,9%

Fiskeri; 2,1%

Forarbejdning af

fisker og skaldyr;

4,1%

Kystturisme;

53,8%

Fritidsfiskeri /

Lystfiskeri; 3,3%

Havbrug; 0,1%

Skibstransport;

18,6%

Figur 2: Fordelingen af den havtilknyttede beskæftigelse, fordelt på sektorer og aktiviteter (2014/2015

Forringelser af havmiljøet

Der er også udarbejdet en beskrivelse, som redegør for det danske grundlag for opgørelse af

de samfundsmæssige omkostninger, der er knyttet til forringelser af havmiljøet. Disse omkost-

ninger omfatter både markedsomsatte og ikke-markedsomsatte værdier. Der er ikke udarbej-

det baseline-scenarieberegninger

(”Business as Usual”(BAU)),

som er nødvendige for at udfø-

re kvantitative beregninger af konsekvenserne ved forringelser af havmiljøet. På nuværende

tidspunkt er det derfor ikke muligt at kvantificere forringelserne for hverken markeds- eller ikke-

markedsomsatte værdier. Der er i rapporten derfor lagt vægt på, at i) beskrive grundlaget for

at opgøre de ikke-markedsomsatte værdier, og ii) beskrivetilgængelige studier og viden. På

baggrund af disse beskrivelser, konkluderes det, at der er et begrænset datagrundlag for at

opgøre værdien af reduceret eutrofiering, samt at der er grundlag for at vurdere værdien af

rekreation ved kysterne. Der er imidlertid ikke eksisterende datagrundlag til at opgøre, hvordan

disse værdier påvirkes af havets og kysternes beskaffenhed og kvalitet. Værdien af forringel-

ser kan derfor ikke direkte opgøres.

Endvidere er der grundlag for at vurdere værdien af det rekreative fiskeri, dog er der udfor-

dringer med at beregne værdien ift. Parametre, såsom fangster og andre indikatorer for hav-

miljøkvaliteten.

Derudover mangler der viden om værdien af ændringer i havmiljøet som følge af påvirkninger

fra menneskelige aktiviteter for alle havstrategidirektiv-deskriptorer, dog med undtagelse til

deskriptor 5 om eutrofiering. Der er således et meget mangelfuldt grundlag til at udføre en

samlet samfundsøkonomisk analyse af forringelser af havmiljøet. Rapporten har ikke haft til

formål at fremskaffe ny viden, men at bygge på eksisterende data og viden. Vi kan derfor kun

konkludere, at grundlaget for at beskrive og opgøre værdien af ændringer i havet er mangel-

fuldt.

Beskæftigelsen i kystturismen er baseret på en længere tidsrække end 2014-2015, se afsnit 4.25, hvor

dette er beskrevet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

1.3

De regionale analyser under HELCOM og OSPAR

Både HELCOM (Helsinki-konventionen) og OSPAR (Oslo og Paris-konventionen) arbejder nu

med rådgivning til medlemslandene vedrørende økonomiske og sociale analyser (Economic

and Social Analyses - ESA). For HELCOM er dette nyt, mens OSPAR også tidligere har lavet

fælles vejledninger (EFTEC, 2013). Koordinering mellem lande indenfor HELCOM og OSPAR

skal sikre konsistens i de samfundsøkonomiske opgørelser over tid mellem de lande, der deler

de samme havområder. EU-kommissionen henstiller til en styrkelse af koordinationen (Euro-

pean Commission, 2013) i det omfang, dette er foreneligt med nationale krav til data.

HELCOM og OSPAR har grebet koordineringen forskelligt an: HELCOM anvender en top-

down tilgang, hvor en arbejdsgruppe under HELCOM’s anden holistiske opgørelse

”HOLAS

II” (”State of the Baltic Sea”) har

udarbejdet en ESA for alle lande omkring Østersøen, og dis-

kuteret elementerne i opgørelsen med eksperter i medlemslandene. HOLAS II indeholder i

modsætning til tidligere holistiske opgørelser nu også socioøkonomiske analyser. De socio-

økonomiske analyser og opgørelser i forbindelse med HOLAS II udarbejdes med henblik på at

give de deltagende lande fælles datagrundlag for det fælles havområde i Østersøen samt

erfaringsudveksling vedrørende de socioøkonomiske analyser i forbindelse med havstrategidi-

rektivet. Danmark har deltaget i arbejdet i HELCOM HOLAS II (ekspertdeltagelse og myndig-

hedsdeltagelse i form af mødedeltagelse og dataleverancer samt metodiske diskussioner).

ESA arbejdet i HELCOM indgår i den danske socioøkonomisk analyse, og beskrives nærmere

i kapitel 3 og 4.

OSPAR anvender en bottom-up tilgang hvor medlemslandene bidrager til OSPARs samlede

rapport. OSPAR’s hjemmeside “Socioeconomics of the Maritime OSPAR’s area”

(https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/socio-

economics/)

giver en oversigt over de data, OSPAR indsamler og vil indsamle i forbindelse

med havstrategidirektivet. Denne er delt op på emnerne i) ramme for evalueringen, ii) økono-

misk og social analyse af værdien af udnyttelsen af havet, iii) rumlig fordeling af udvalgte akti-

viteter, samt intensitet af disse, iv) mangel på viden og v) referencer. ii) afventer data fra med-

lemslandene i 2018, mens der for iii) er foretaget en kortlægning for udvalgte anvendelser.

Ligeledes er metodegrundlaget for opgørelsen af aktiviteternes værdi beskrevet.

1.4

Tidligere danske analyser

Hasler (2017) gennemgår de danske datakilder til opgørelsen af værdien ved udnyttelse af

havet samt omkostningerne ved forringelser. Disse kilder er fra Havstrategidirektiv Basisana-

lysen fra 2012, (Miljøministeriet, 2012) samt Riemann

et al.

(2015) og Riemann

et al.

(2017).

I Basisanalysen fra 2012; Socioøkonomisk analyse (Miljøministeriet, 2012) blev den totale

økonomiske værdi (TEV) af anvendelsen af havet i udvalgte sektorer beregnet. De udvalgte

sektorer var:



Fiskeri



Akvakultur



Skibsfart



Offshore olie og gas



Offshore vindmøller



Turisme og rekreative aktiviteter



Råstofindvinding.

I opgørelsen af de værdier sektorerne skaber, indgår både de direkte erhvervsøkonomiske

værdier, og de omkostninger og gevinster økosystemerne medfører for sektorerne. Disse

opgørelser anvendes til at beskrive de totale økonomiske værdier skabt af sektorerne. Nogle

effekter, såsom ødelæggelser af havbunden samt effekten på fiskehabitater og fiskeriet er ikke

kvantificeret, men beskrevet kvalitativt. Der henvises til rapporterne for mere detaljeret infor-

mation om dette data-grundlag (Miljøministeriet, 2012). I Basisanalysen blev værdien af om-

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

kostningerne ved forringelse beskrevet i forhold til fremskrivninger af sektorernes udvikling og

under antagelse af, at anden regulering og lovgivning gennemføres som planlagt.

I Riemann

et al.

(2015)

Riemann

et al.

(2017) er der foretaget samlede populærvidenska-

belige analyser af de danske havområder med hensyn til tilstand, presfaktorer og økonomisk

betydning. Rapporterne beskriver samlet set den økonomiske betydning af de væsentligste

sektorer, der udnytter havet, og om de er afhængige af havmiljøets tilstand eller om de påvir-

ker tilstanden. De sektorer, der er identificerede som de væsentlige, er skibsfart, fiskeri, akva-

kultur, offshore aktiviteter (havvindmøller, olie- og gasudvinding samt råstofindvinding), turis-

me og rekreation. Dette er de samme sektorer, som er undersøgt i HELCOM’s HOLAS II ar-

bejde (HELCOM, 2017b). Beskrivelser og opgørelser er baseret på tilgængelige statistiske

data og udførte analyser i publiceret litteratur.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Beskrivelse af tilgange til

samfundsøkonomiske

analyser i

havstrategidirektivet og

geografisk afgrænsning

2.1

Tilgange

De samfundsøkonomiske analyser, der skal udføres under havstrategidirektivets artikel 8.1 c,

omhandler både udnyttelsen af havet og omkostningerne ved forringelser af havmiljøet (costs

of degradation).

De samfundsøkonomiske værdier af

udnyttelsen af havet

omfatter både produktive anven-

delser (fx fiskeri, energi, turisme), infrastruktur (fx transport) og kultur (fx rekreation). Der an-

vendes forskellige metodiske tilgange til opgørelserne af værdierne:



Sektor-tilgangen (water accounting):

Der anvender en regnskabsmæssig tilgang, der

følger de statistiske opgørelser af sektorers og aktiviteters bidrag til samfundsøkonomien.

Disse opgøres vha. forskellige indikatorer: Værditilvækst, omsætning og beskæftigelse.

ndikatorerne er valgt for at repræsentere både økonomiske (værditilvækst og produkti-

onsværdi) og sociale værdier (beskæftigelse).

Økosystemtjeneste-tilgangen:

Med økosystemtjenester menes de tjenester og goder,

som økosystemerne leverer til os mennesker, hvilket både omfatter rene markedsomsat-

te goder som fødevarer (fx fisk) og ikke-markedsomsatte goder (rekreation er et eksem-

pel, ålegræsengenes kystsikrende effekt et andet). Der kan anvendes forskellige metoder

til opgørelse af økosystemtjenesternes værdi:



Til økosystemtjenestetilgangen kan der anvendes data om befolkningens udtrykte

præferencer eller omkostningsbaserede data. I det omfang, hvor der findes mar-

kedsdata, kan disse anvendes.

De metoder, der anvender data om præferencer

–

de præferencebaserede tilgan-

ge - opgør betalingsvilje for et gode. Tilgangen baserer sig både på data, hvor be-

folkningen eller et relevant udsnit er blevet spurgt om deres prioriteter og beta-

lingsvilje eller på markedsdata.

Befolkningens prioriteter kan enten være undersøgt via spørgsmål (såkaldt betin-

get værdisætning, hvor man spørger til folks (erklærede) betalingsvilje eller beder

dem om at foretage valg mellem alternativer).

Analyser på markedsdata analyserer den markedsadfærd folk har udvist ift. goder

forbundet med den tjeneste, der undersøges, og som har betydning for det miljø-

gode, man vil værdisætte (rejser, køb af hus mv.).



Til opgørelsen af

omkostningerne ved forringelser af havmiljøet

kan der anvendes en

økosystemtjenestetilgang

eller

en tematisk tilgang:

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II



Med

økosystemtjenestetilgangen

beskrives og opgøres værdien af ændringer i

økosystemtjenester mellem baseline og opnåelsen af god miljøtilstand (Good En-

vironmental Status, GES). Det er som nævnt forringelserne i forhold til GES der

opgøres og værdisættes. Værdien af forringelserne er således de tabte værdier,

hvis GES ikke opnås.

Den

tematiske tilgang

opgør omkostningerne i forhold til miljøtemaer, baseret på

de beskrivende faktorer (fx eutrofiering), og indebærer ikke værdisætning af tje-

nesterne. Forskellen på de to tilgange er den vægt, der lægges på værdisætning

af ikke-markedsomsatte værdier, hvor værdisætningen foretages med de ovenfor

nævnte præferencebaserede metoder eller metoder baseret på opgørelse af om-

kostninger. Ligesom sektor - og økosystemtjenestetilgangen kan kombineres, så

kan den tematiske tilgang også kombineres med økosystemtjenestetilgangen for

analysen og opgørelsen af værdien af udnyttelsen af havet.



HELCOM (2017 a, b) anvender en kombination af tilgange til den socioøkonomiske analyse,

både for anvendelsen af havet og omkostningerne ved forringelse, hvilket fremgår af Tabel 1.

Tabel 1: Tilgang anvendt i HELCOM HOLAS II (tilstandsredegørelse). Omarbejdet efter HELCOM

(2017b).

Værdien af anvendelsen af havområderne

Omkostninger ved forringelse af havet

Tilgange:

marine sektorregnskaber

økosystem tjenester

Aktiviteter og tjenester:

fisk og skaldyr

akvakultur

turisme og fritid

energiproduktion

transport

Hovedindikatorer:

bruttoværditilvækst

beskæftigelse

konsumentoverskud

Tilgange:

tematisk

økosystem tjeneste

Temaer og tjenester:

eutrofiering

rekreation

biodiversitet

Indikatorer:

betalingsvilje

konsumentoverskud

I HELCOM’s HOLAS II arbejdet (HELCOM,

2017b) kombineres tilgang til opgørelsen af vær-

dien af udnyttelsen af havet, som indebærer at økosystemtjenesterne indgår sammen med de

statistiske opgørelser af sektorernes betydning for økonomien. I analysen af værdien af forrin-

gelser anvender HELCOM en tematisk tilgang kombineret med økosystemtjenestetilgangen.

I forhold til at opgøre værdien af forringelser af havmiljøet har HELCOM valgt en tilgang hvor

resultaterne fra værdisætningsstudier kobles til de 11 deskriptorer i havstrategidirektivet i det

omfang, der er viden til det. Derfor er nogle deskriptorer beskrevet, men kun dem der findes

værdisætningsstudier for. Dette beskrives i kapitel 3 og 4.

I OSPAR er det landene selv, der vælger tilgang, dvs. der arbejdes med en række tilgange.

OSPAR har lavet en oversigt over de tilgange landene anvendte i forbindelse med basisanaly-

serne i 2012.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

I Danmark valgte det tidligere Miljøministerium i den første basisanalyse (Miljøministeriet,

2012) en sektortilgang, men opgjorde også den totale økonomiske værdi (TEV) af ændringer i

udnyttelsen af havet og forringelser af havmiljøet. TEV defineres i Miljøministeriets første ba-

sisanalyse ”Danmarks havstrategi

socioøkonomisk analyse” som ”de

samlede velfærdsge-

vinster, som samfundet oplever”.

En sådan opgørelse inkluderer et estimat af den værdi, som

skabes i de sektorer, der udnytter havområderne, værdien af udnyttelsen for de ikke-

kommercielle brugere samt værdien for ikke-brugere (options- og eksistensværdien) (Miljømi-

nisteriet, 2012, side 13).

2.2

Geografisk afgrænsning af opgørelserne

Figur 3 viser havområderne Nordsøen (inkl. Kattegat afgrænset af Øresundsbroen mod syd)

og Østersøen (inkl. Bælthavet afgrænset af Øresundsbroen mod nord). Områdernes afgræns-

ning følger Danmarks Havstrategi, 2012. (Miljøministeriet, 2012).

Figur 3: Kort med inddeling af havområderne. Kilde: Miljøstyrelsen.

I det omfang hvor det er muligt, opdeles begge opgørelser - både værdien af udnyttelse og

omkostningerne ved forringelser - på de to havområder Nordsøen med Skagerrak og Kattegat

samt Østersøen med Bælthavet. Mulighederne afhænger af hvorvidt data kan fordeles på de

to farvandsområder. Opdelingen er den samme som i de øvrige dele af Havstrategidirektiv-

arbejdet. I de tilfælde, hvor HELCOM og OSPAR’s opgørelser adskiller sig fra denne opdeling,

vil de blive kommenteret i rapporten.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

3. Sektorer og indikatorer der

indgår i opgørelsen af

udnyttelsen af havet

3.1

Sektorer

Udvælgelsen af de sektorer/aktiviteter, der indgår i den danske socioøkonomiske analyse i

forbindelse med Havstrategi II er beskrevet i tabel 2 nedenfor. Udvælgelsen af sekto-

rer/aktiviteter er i overensstemmelse med EU-kommissionens henstilling til hvilke sektorer, der

skal indgå i den socioøkonomiske analyse (EU Kommissionen, 2017, Tabel 2b ).

Den udvælgelse forfatterne har foretaget er baseret på de følgende tre kriterier, som er i over-

ensstemmelse med kriterierne anvendt i HELCOM’s

analyse:



aktiviteternes tilstedeværelse,

indvirkning og afhængighed på/af havmiljøet og

aktiviteternes socioøkonomiske betydning

I appendiks B er der indsat en tabel, der beskriver datagrundlaget og giver en mere detaljeret

beskrivelse af baggrunden for udvælgelsen.

Tabel 2b i EU-kommissionens vejledning erstatter det tidligere Havstrategidirektiv ANNEX III.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Tabel 2: Menneskelige aktiviteter, der påvirker havmiljøet, eller som har betydning for udnyttelsen af de

marine områder.

Tema

Aktivitet

Relevant i dansk

kontekst (x)

Fysisk restrukturering

/omstrukturering af vandløb

(udmundinger til havet), kyst-

linje og/eller havbund

Kystsikring og beskyttelse mod over-

svømmelser

Offshoreanlæg (til andre formål end

olie/gas/vedvarende energi)

Omstrukturering af havbundens morfolo-

gi, herunder opgravning/uddybning og

klapning af materiale

Udvinding af abiotiske res-

sourcer

Indvindingen af råstoffer (bjergarter, me-

talmalme, grus, sand, skaller)

Udvinding af olie og gas, herunder tilhø-

rende infrastruktur

Udvinding af salt

Udvinding af vand

Energiproduktion

Vedvarende energiproduktion (vind, bøl-

ge- og tidevandsenergi), herunder tilhø-

rende infrastruktur

Ikke vedvarende energiproduktion, ud-

over olieproduktion

Kabelføring af el og kommunikation

Landvinding

Kanalbygning og andre ændringer af

vandløb

Udnyttelse af levende (bio-

tisk) ressourcer

Fangst af fisk og skaldyr (erhvervsmæs-

sig, rekreativ)

Forarbejdning af fisk og skaldyr

Høst af havplanter

Jagt og indsamling til andre formål

Akvakultur og dyrkning

Havbrug, herunder tilhørende infrastruk-

tur

Ferskvandsdambrug

Landbrug

Skovbrug

Transport

Infrastruktur til transportformål

Skibstransport

Lufttransport

Landtransport

Bymæssig og industriel an-

vendelse

Bymæssige anvendelsesformål

Industrielle anvendelsesformål

Behandling og bortskaffelse af affald

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Turisme og fritid

Infrastruktur til turisme og fritid

Turist- og fritidsaktiviteter

Forsvar

Militære operationer (omfattet af artikel 2,

stk. 2)

Undervisning og forsvar

Forsknings-, undersøgelses- og under-

visningsaktiviteter

Sikkerhed/forsvar, uddannelse og forskning omfatter aktiviteter, der er relateret til havet. Vær-

dien af disse aktiviteter er svære at opgøre, men der er i) beskæftigelseseffekter samt ii) of-

fentlige forbrugsudgifter forbundet med aktiviteterne. For uddannelse og forskning omfatter

udgifter for både enkeltpersoner og kollektive udgifter, mens der for forsvaret er tale om kollek-

tive forbrugsudgifter i forbindelse med fx forsvar og retsvæsen.

Som det fremgår af tabellen, er det ikke alle de udvalgte sektorer, der foregår til havs, og de

medtagne aktiviteter spænder derfor bredere end det,

man vil kalde ”marine aktiviteter”. Alle

de medtagne sektorer er tæt forbundet med havet, fx forsøges der udledt hvilken del af turis-

me- og rekreationsaktiviteterne, der kan henføres til kysterne og havet.

3.2

Indikatorer til den socioøkonomiske opgørelse

Den danske socioøkonomiske analyse anvender som nævnt i indledningen de samme socio-

økonomiske indikatorer som i HELCOM’s ESA rapport.

Sammenfaldende med

HELCOM’s

ESA rapport er de økonomiske indikatorer i nærværende opgørelse udvalgt ift., at de skal

kunne afspejle betydningen af både de økonomiske og sociale aspekter baseret på datatil-

gængelighed fra statistikker eller andre officielt tilgængelige kilder. Endelig er indikatorerne

også udvalgt i henhold til vejledningen fra EU’s ”Working group for Economic and Social As-

sessment” (EU

WG ESA; EU Commission, 2010).

De tre indikatorer, der anbefales af EU WG ESA, er værditilvækst, produktionsværdi og be-

skæftigelse, og det er også disse tre indikatorer, der anvendes, såfremt danske data haves, i

HELCOM (2017a, 2017b). Her er det vigtigt at være bevidst om de forskellige værditerminolo-

gier, da de ikke altid præciseres.



Produktionsværdien eller omsætningen (Turnover)

i sektoren/aktiviteten beskriver

indkomsten fra sektoren eller aktiviteten - dvs. hvad der omsættes på markedet i løbet af

et år. Produktionsværdien er et udtryk for værdien af den samlede produktion og kan op-

gøres for samfundet (som i Nationalregnskabet) for sektoren eller for den enkelte virk-

somhed. I relation til analyserne i havstrategidirektivet er det relevant at opgøre produkti-

onsværdien/omsætningen for de enkelte sektorer, der er afhængige af havet, da det er

denne del af økonomien, der påvirkes af forbedringer og forringelser af havmiljøet. For fi-

skeriet er det landingsværdien der opgøres (dvs. pris ganget med mængden af fanget

fisk).

Værditilvæksten (Gross Value Added)

er et mål for samfundets samlede værdiskabel-

se, og anvendes i Nationalregnskabet (Appendiks D). Værditilvæksten opgøres som for-

skellen mellem produktionsværdien (omsætningen) og forbruget af rå- og hjælpestoffer

(driftsomkostninger). Samfundsmæssigt set er værditilvæksten lig med den merværdi,

der skabes i samfundet til aflønning af arbejdskraft og kapital, samt det overskud produk-

tionen genererer. Værditilvæksten giver i modsætning til produktionsværdien mulighed

for at sammenligne forskellige sektorers bidrag til samfundsøkonomien, da opgørelsen af

værditilvæksten også omfatter omkostningerne. Værditilvæksten er også det mål, der of-

test anvendes til at beregne produktivitetsstigninger og

–

niveauer som for eksempel

værditilvækst pr. beskæftiget.



Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II



Beskæftigelse (Employment)

indikerer sektorens sociale betydning (iht. EU Commissi-

on, 2010), og indikatoren opgøres som antal beskæftigede, inkl. både betalt og evt. ube-

talt arbejdskraft. Beskæftigelsen måles som antal fultidsarbejdspladser, og der oplyses,

om hvorvidt det er den direkte eller den indirekte beskæftigelse i følgeindustrier, der med-

regnes.

Konsumentoverskuddet:

Markedsprisen på et gode afspejler ikke nødvendigvis hele

godets værdi, og konsumenternes reservationspris, det vil sige villighed til at betale, kan

overstige markedsprisen. Den forskel, der er mellem forbrugerens betalingsvilje og mar-

kedsprisen, betegnes som konsumentoverskuddet (consumer surplus). I de tilfælde, hvor

et gode ikke har en markedspris, kan værdien opgøres som konsumentoverskuddet. I

denne analyse anvendes data fra værdisætningsstudier af fx rekreation, fordi der ikke

findes markedsdata for de fleste rekreative aktiviteter. Konsumentoverskuddet anvendes

som indikator for denne værdi.

I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at opgøre socioøkonomiske indikatorer, anvendes

fysiske

kvantitative opgørelser,

fx antallet af off-shore energi-installationer eller antal

havne. Disse indikatorer kan omregnes til monetære værdier ved anvendelse af antagel-

ser og konverteringsfaktorer, men det er ikke gjort her. Der er således anvendt kvantitati-

ve (fysiske) opgørelser. Den fysiske opgørelse kan i sig selv også anvendes til at vise

udvikling over tid inden for sektoren/aktiviteten - vækst eller reduceret aktivitet. Denne til-

gang

er også anvendt i HELCOM’s ESA.



I en traditionel velfærdsøkonomisk analyse (Møller

et al.

2000; Dubgaard

et al.

2003), fx en

cost-benefitanalyse, medregnes både producent- og konsumentoverskud, dvs. både mar-

kedsomsatte og ikke-markedsomsatte værdier. Producentoverskuddet er overskuddet i pro-

duktionen, mens konsumentoverskuddet er et udtryk for den ekstra værdi, der tillægges et

gode ift. den pris, der faktisk betales på markedet. Dette overskud regnes med på gevinstsi-

den i en cost-benefit analyse ved at summere indtægterne fra salg af produktion med det

beregnede konsumentoverskud af de ikke-markedsomsatte goder, hvis relevant. I havstrategi-

direktivet kan dette eksemplificeres ved, at værdien af fisk i det rekreative fiskeri skal beregnes

som både markedsprisen af fisk plus konsumentoverskuddet, for eksempel fiskernes oplevel-

sesværdi ved at fange fisk.

I havstrategidirektivets første basisanalyse (Miljøministeriet,

2012) samt i HELCOM’s HOLAS

II og OSPAR opgøres de økonomiske værdier af udnyttelsen af havmiljøet iht. den omtalte

”sektortilgang” med udgangspunkt i statistiske data for værditilvækst (brutto, netto), produkti-

onsværdi, omsætning og beskæftigelse for de enkelte sektorer, hvor konsumentoverskuddet

medtages i forskelligt omfang.

I de efterfølgende oversigter over datagrundlaget anvendes de forskellige økonomiske indika-

torer: Værditilvækst, produktionsværdi og beskæftigelse. I de tilfælde, hvor kvantitative mone-

tære data ikke haves, anvendes kvantitative fysiske enheder.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

4. Opgørelse af den

økonomiske og sociale

betydning af væsentlige

sektorer

4.1

Systematik for beskrivelse og opgørelse af

sektorer/aktiviteter

Opgørelsen af den økonomiske og sociale betydning af de marine sektorer foretages ift. de

bidrag, disse sektorer har til samfundsøkonomien, målt ved de indikatorer der er beskrevet i

kapitel 3. Disse indikatorer omfatter ikke de negative eller positive miljømæssige effekter fra

sektorerne på det marine miljø. Sektorerne og aktiviteterne gennemgås en for en med hensyn

til i) data og ii) værdier, og der anvendes data og resultater fra HELCOM HOLAS II, OSPAR

samt danske datakilder.

Det tilgængelige datamateriale varierer meget mellem sektorerne/aktiviteterne, hvor det for

nogle sektorer og aktiviteter er muligt at udføre kvantitative opgørelser i kroner og/eller mæng-

der, mens det for andre kun er muligt at udføre kvalitative beskrivelser.

For hver sektor/aktivitet opgøres de indikatorer, der er illustreret i Tabel 3, i det omfang der er

danske data for indikatoren. Hvis det ikke er muligt at foretage en kvantitativ opgørelse af

disse indikatorer kommenteres det i teksten for hver aktivitet. Tabel 3 er tom, og viser blot

systematikken for opgørelsen af indikatorerne.

Tabel 3: Oversigt over systematikken for opgørelsen af indikatorer for hver sektor/aktivitet.

Produktion

(enhed spe-

cificeres for

hver aktivi-

tet)

Nordsøen

Østersøen

Totalt

Produktionsværdi/

omsætning,

Mia. kr.

Værditilvækst

Mia. kr.

Beskæftigelse

(antal fultids-

beskæftigede)

4.2

Landvinding

Der er mange eksempler på landindvindingsprojekter fra tidligere tider, fx det indvundne om-

råde Lammefjorden, Vejlerne og Vadehavsområdet. I nyere tid er et eksempel på landvin-

dingsprojekter indvindingsprojektet i Nordhavnen i København, hvor 100 hektar af Øresund

fyldes op med jord. 60 % af denne jordmasse er forurenet, og bliver indkapslet med spuns-

vægge. Der er ikke fundet data eller analyser, der kan belyse værdtilvæksten og beskæftigel-

seseffekterne af denne type projekter, men værdien består både af værdien af arealerne til

bebyggelse og andre formål, samt værdien af at afskaffe disse jordmasser.

4.3

Kystsikring og beskyttelse mod oversvømmelser

Klimaændringer vil formentlig betyde, at havet omkring Danmark vil stige i de kommende årti-

er, hvilket betyder et øget pres på de beboede kyster, både hvad angår kysterosion og over-

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

svømmelser. Det er usikkert, hvad omkostningerne til en sikring af de danske kyster vil koste

det danske samfund, og hvad værdien af en sådan sikring vil betyde for Danmark på længere

sigt, bl.a. i form af reducerede skadesomkostninger, men også i herlighedsværdi for de berørte

områder.

Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Social og

Indenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i samarbejde udarbejdet

”Kystanalysen” i 2016 (http://kysterne.kyst.dk/kystanalyse.html).

I analysen konkluderes det, at

”der er i dag overordnet set

er etableret oversvømmelses- og erosionsbeskyttelse, hvor beho-

vet er størst, men det er ikke analyseret om beskyttelsen er tilstrækkelig”. I Kystanalysen

kon-

kluderer Miljø- og Fødevareministeriet og Kystdirektoratet, at den mest omkostningseffektive

kystbeskyttelsesløsning i forhold til kysterosion er sandfodring. En risiko ved denne metode til

kystbeskyttelse er, at sandet eroderes væk over tid, således at levetiden af sandfodringstiltag

er begrænset. Det er også fokus på anvendelsen af vegetation som rørskove og ålegræsenge

som beskyttelsestiltag, men der er ikke fundet samfundsøkonomiske analyser af værdien af

disse foranstaltninger.

Vores viden om de samfundsøkonomiske værdier af kystbeskyttelse er begrænset. Miljø- og

Fødevareministeriet tog derfor initiativ til et udviklingsprojekt med henblik på at bidrage til og

kvalificere beslutningsgrundlaget i forbindelse med overvejelser om investering i sandfod-

ringsprojekter. Arbejdet er udført af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og har resul-

teret i rapporten ”Værdien af Sandfodring, Et husprisstudie af betydningen af sandfodring og

kystens rekreative værdi for 6 forskellige områder i Danmark” (Panduro

et al.,

2017), I analy-

sen konkluderes det, at sandfodring bidrager positivt til huspriserne og dermed giver sandfod-

ring en afledt positiv værdi til samfundsøkonomien, både på grund af sikring mod erosion, men

også på grund af de medfølgende ændringer af selve stranden, hvor sandstrande har en posi-

tiv effekt på huspriserne.

4.4

Omstrukturering af havbundens morfologi (opgravning,

uddybning, klapning)

Klapning omfatter dumpning af oprensnings- og uddybningsmateriale, jf. § 26, stk. 1, i Lov om

Beskyttelse af Havmiljøet. Klapning er således en metode til oprensning af fx havnesedimen-

ter, og der kan udføres almindelig klapning eller klapning under særlige vilkår. Et alternativ til

klapning er deponering på land, hvormed det forhindres, at bl.a. miljøfremmede stoffer fra

sedimenterne forurener havmiljøet. Valget af metode afhænger bl.a. af sedimentets indhold af

forurenende stoffer (kontaminanter). I Danmark klappes årligt ca. 4.500.000 m havbundmate-

riale (Miljøstyrelsen, 2019), men der er ikke fundet data til belysning af de økonomiske gevin-

ster ved klapning eller skadesomkostninger. Gevinsterne ved klapning af materiale fra havne,

sejlrender mv. formodes at være en del af værdien af skibsfart, havne mv., da oprensningen af

havne mv. er en forudsætning for skibsfarten og driften af havnene.

4.5

Indvinding af råstoffer (grus, sand, skaller)

Indvindingen af råstoffer fra havbunden omfatter sand, grus, ral og sten samt fyldsand, hvor

fyldsand udgør den største del. Den samlede indvinding af disse råstoffer fra havet udgjorde i

2014 ca. 6,8 millioner m , hvoraf 4,5 millioner m blev udvundet i Nordsø-farvandet(inkl. Ska-

gerrak og Anholt), og 2,3 millioner m blev udvundet i den danske del af Østersøen (Statistik-

banken; Tabel RST3). Det ska bemærkes at der her anvendes fordelingen af farvande på hhv.

Nordsøen og Østersøen som angivet i figur 3, side 15. Fyldsand udgør ca. 53 % af disse rå-

stoffer, og anvendes typisk til anlægsprojekter, bl.a. til kystsikring.

Der er ikke fundet data til at opgøre de samfundsøkonomiske værdier ved udvindingen af

grus, sand og fyldsand, men idet fyldsand anvendes til anlægsarbejder og kystsikring formo-

des værdien afspejlet i fx kystsikringsprojekter. Antallet af beskæftigede blev opgjort til ca. 340

i Miljøministeriets socioøkonomiske analyse for havstrategidirektivet fra 2012, og der er ikke

fundet nyere data, der kan anvendes til en opdatering.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

4.6

Indvinding af olie og gas

Olie- og gasproduktionen i Nordsøen begyndte i 1972 og toppede i 2004. Produktionen er

siden da ca. halveret (Energistyrelsen 2017a). Produktionen sker i 19 forskellige olie- og gas-

felter, hvor der tilsammen er 55 platforme.

Produktionen af olie og gas har siden starten bidraget væsentligt til den danske økonomi

(Energistyrelsen, 2017b). I perioden 1972 til 2015 har produktionen således givet et samlet

bidrag til statskassen på ca. 415 mia. kr. (Energistyrelsen 2017a).

Olieproduktionen fra de danske felter i Nordsøen var i 2014 på 9.6 millioner m , og gasproduk-

tionen (total) var på 4,5 millioner Nm (Energistyrelsen, 2016c). Produktionen af både olie og

gas forventes at falde de kommende år på grund af renovering af anlæg og udskudt idriftsæt-

telsestidspunkt for nyt felt. Herefter forventes produktionen imidlertid at stige igen til omkring

det nuværende niveau.

Når teknologiske ressourcer og efterforskningsressourcer medregnes skønnes Danmark at

være netto-eksportør af olie og gas indtil hhv. 2032 og 2035, dog med undtagelse af perioden

2019-20 for olie og 2020-21 for gas (Energistyrelsen, 2016b).

Der er ingen olie- og gasproduktion i Østersøen. Hele værdien af aktiviteterne kan derfor til-

skrives Nordsøen.

Data

OSPAR:

I forbindelse med OSPAR (2017) er der udarbejdet et kort over anlæg til indvinding

af olie og gas. Det fremgår af kortet, at alle anlæg ligger relativt langt fra den danske kyst,

samt at der udelukkende findes anlæg i Nordsøen.

HELCOM:

Den socioøkonomiske analyse i HELCOM (2017b) behandler ikke indvinding af olie

og gas, hverken kvalitativt eller kvantitativt. Det er formentlig på grund af, at der reelt ikke

foregår olie og gas indvindingsaktiviteter i Østersøen.

Danske data:



Danmarks Statistik fremstiller statistikker, der belyser aspekter relateret til indvinding af

olie og gas, herunder opgørelse af antal beskæftigede (Statistikbanken; Tabel RAS300og

omsætning (Statistikbanken; Tabel OMS6). Desuden opgøres bruttoværditilvækst, brutto-

faktorindkomst og bruttooverskud for indvinding af olie og gas (Statistikbanken; Tabel

NABP117).



På Energistyrelsens hjemmeside (https://ens.dk/ansvarsomraader/olie-gas) findes en

lang række publikationer omhandlende olie- og gas produktionen i Nordsøen. Der findes

både kvantitative data vedr. produktionen og økonomiske nøgletal.

Der findes også analysemateriale, der belyser olie- og gasindvindingens samfundsøko-

nomiske betydning.



Damvad Analytics (2016) har for Olie Gas Danmark udarbejdet en analyse af Olie-

og gassektorens samfundsøkonomiske betydning, hvor bl.a. beskæftigelse indenfor

sektoren, samt sektorens omsætning og bidrag til BNP opgøres. Opgørelserne i

Damvad Analytics (2016) er baseret på data fra Quartz+co (2012) og Danmarks

Statistik.

I en analyse af den danske olie- og gassektor fra 2012 (Quartz+co, 2012) udarbej-

det af Quartz+co opgøres bl.a. beskæftigelse og skattebetalinger genereret af olie-



Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

og gasindvindingsaktiviteterne i Nordsøen. I analysen estimeres det, hvor mange

arbejdspladser en person, ansat direkte i et olieselskab, genererer i resten af sekto-

ren.



I en analyse fra 2013 udarbejdet af Region Syddanmark (Kortlægning af den dan-

ske Offshore-Branche. Beskæftigelse. Omsætning. Eksport. Potentialer og Barrie-

rer.), opgøres beskæftigelse, omsætning og eksport for offshore branchen. Der la-

ves i analysen en opdeling mellem 1) Offshore olie og gas, og 2) Offshore vind og

bølge. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse samt data fra Dan-

marks Statistik.

I den efterfølgende opgørelse anvendes data fra Danmarks Statistik og Energistyrelsen.

Socioøkonomisk opgørelse for olie og gas

Tabel 4: Socioøkonomisk opgørelse for olie og gas (Nordsøen, 2014).

Produktion

Produktionsværdi

(mia. kr.)

Værditilvækst

(mia. kr.)

Beskæftigelse

(antal fultidsbe-

skæftigede, direkte i

oliebranchen)

Nordsøen

9,6 millioner m

olie (2014), 4,5

millioner Nm

gas (2014)

Østersøen

Totalt

9,6 millioner m

olie (2014), 4,5

millioner Nm

gas (2014)

41,3 (2014)

36,4 (2014)

1.872 (2014)

41,3 (2014)

36,4 (2014, )

1.872 (2014)

Produktion: I 2014 blev der indvundet 9,6 millioner m olie, og 4,5 millioner Nm gas fra de

danske felter i Nordsøen (Energistyrelsen, 2016c).

Den samlede omsætning opgøres til 41,5 mia. kr. i 2014 og 26,5 mia. i 2015 (Statistikbanken;

Tabel OMS6). I en anden opgørelse opgør Danmarks Statistik produktionen for branchen

”indvinding af olie og gas” til

41,3 mia. kr. i 2014, og bruttoværditilvæksten (BVT) opgøres til

36,4 mia. kr. (Statistikbanken; Tabel NABP69). Til sammenligning var bruttoværditilvæksten i

2013 og 2015 på hhv. 44,7 og 21 mia. kr., og de tilsvarende produktionsværdier var hhv. 49,9

og 25 mia. kr. Opgørelsen viser at 2,1 % af den samlede bruttotilvækst i Danmark i 2014 kun-

ne henføres til indvinding af olie og gas (Statistikbanken; Tabel NABP117), hvilket understre-

ger sektorens betydning for den danske økonomi. De store udsving i værditilvækst og produk-

tionsværdi skyldes bl.a. udsving i oliepriserne.

I Energistyrelsen (2016d) anslås den samlede værdi af olie- og gasproduktionen i 2014 at

være 40,7 mia. kr., hvilket svarer til et fald på ca. 18 % ift. værdien i 2013. Af den samlede

produktionsværdi i 2014 kan ca. 33,6 mia. kr. tilskrives olieproduktionen, og de resterende 7,1

kan tilskrives gasproduktionen.

Danmarks Statistik opgør antallet af beskæftigede inden for olie- og gas branchen til 1.872

personer i 2014 (Statistikbanken; Tabel RAS300). Andre steder opgøres antallet af beskæfti-

gede til ca. 15.000 (svarende til 12.700 fuldtidsstillinger) (Damvad Analytics, 2016; Region

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Syddanmark, 2013; Qvartz+co, 2012; Energistyrelsen 2017). Forskellen skyldes hvorvidt op-

gørelsen fokuserer snævert på antallet i beskæftigede i de selskaber, der indvinder olie og

gas, eller om der anvendes en bredere definition af branchen. Damvad Analytics (2016) esti-

merer, at olie- og gasindvindingsaktiviteterne giver anledning til 9.700 afledte og 11.300 indu-

cerede arbejdspladser. Afledte (inducerede) arbejdspladser er de nye arbejdspladser, der

skabes i kraft af, at ansatte i olie og gas sektoren og underleverandører bruger deres penge

hos detailhandel og lignende.

4.7

Vedvarende energiproduktion (vind), samt tilhørende

infrastruktur

Produktionen af energi fra havvindmølleparker begyndte i starten af 1990’erne, men udbyg-

ningen tog først for alvor til 10 år senere. Der er fortsat planer om udbygning af havvindmølle-

kapaciteten. P.t. har tre større parker opnået etableringstilladelse, og etableringen af to af

disse er påbegyndt.

Vindenergi produceret af havvindmøller udgør en væsentlig del af den danske energiforsyning

(den samlede vindenergiproduktion svarede i 2017 til 43,2 % af den indenlandske elforsyning,

og 35,1 % af vindenergiproduktionen kom fra havvindmøller (Energistyrelsen, 2018)). Etable-

ring og drift af parkerne skaber ligeledes betydelig økonomisk aktivitet, som et eksempel er

den samlede pris for etablering af Kriegers Flak anslået til 8,1-9,9 mia. kr. (Vattenfall, 2017),

hvoraf net-tilslutningen alene er budgetteret til 3,5 mia. kr.

(Energinet, 2017a).

Havvindmølle-

parker kan have konsekvenser ift. bl.a. havmiljøet, andre erhverv som fiskeri, rekreative aktivi-

teter (lystsejlads), og de kan også medføre visuelle gener for strandgæster samt ejere af huse

og sommerhuse med udsigt til havvindmølleparkerne. Omvendt kan placeringen af vindmøller

til havs mindske gener forbundet med den alternative placering af vindmøller til lands. Place-

ringen til havs fremfor på land kan således reducere visuelle gener og støjgener.

Data

OSPAR:

I forbindelse med OSPAR (2017) er der udarbejdet et kort over placeringen af eksi-

sterende, godkendte og planlagte havvindmølleparker i OSPAR området. Det fremgår af kor-

tet, at der eksisterer havvindmølleparker i de danske dele af OSPAR-området, men at det

samlet set er en lille del af havområdet, der anvendes til produktion af vindenergi.

HELCOM:

HELCOM (2017b) indeholder en kvantitativ opgørelse af antallet og kapaciteten af

eksisterende og godkendte havvindmøller, men indeholder ikke nogen opgørelse af den vær-

di, som konstruktionen og driften af havvindmølleparkerne repræsenterer for samfundet.

Danske data:



På Energistyrelsens hjemmeside

(https://ens.dk/ansvarsomraader/vindenergi/eksisterende-havvindmoelleparker-og-

aktuelle-projekter)

findes en oversigt over eksisterende havvindmølleparker, havvindmøl-

leprojekter med etableringstilladelse og aktuelle havvindmølleprojekter (uden etablerings-

tilladelse). Energistyrelsens opgørelse opdateres løbende og er derfor mere aktuel end

opgørelsen i HELCOM (2017b). HELCOM opgørelsen kan dog alligevel være relevant,

idet den formentlig er mere relevant i forhold til sammenligning på tværs af lande, idet

opgørelsen her referer til den samme tidsperiode for alle lande.



I Energistyrelsen (2015) opgøres en række statistikker for produktionen af energi fra

havvindmøller både absolut og relativt ift. samlet energiproduktion og forbrug.

I en analyse fra 2013 udarbejdet af Region Syddanmark (Kortlægning af den danske

Offshore-Branche. Beskæftigelse. Omsætning. Eksport. Potentialer og Barrierer.) opgø-

res beskæftigelse, omsætning og eksport for offshore-branchen. Der laves i analysen en



Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

opdeling mellem 1) Offshore olie og gas, og 2) Offshore vind og bølge. Analysen er base-

ret på en spørgeskemaundersøgelse samt data fra Danmarks Statistik. I analysen be-

handles offshore vind og bølge under et, men det bemærkes, at bølgeenergi udgør en

meget beskeden del af værdikæden. Offshore–erhvervene, som er inkluderet i analysen,

er defineret som ”erhverv, der arbejder med teknologier, viden og/eller komponenter til

anvendelse i hele værdikæden for offshore-energiproduktion”.

Opgørelse af socioøkonomisk betydning

HELCOM (2017b) opgør nuværende og fremtidig (godkendt) vindmøllekapacitet på havet, og

opgørelsen er gengivet i tabel 5 nedenfor. Sammenligning af vindmøllekapacitet på tværs af

landene i HELCOM-området viser, at Danmark er det land, der har den største kapacitet.

Kapaciteten i Danmark er således over dobbelt så stor som i Tyskland, der har den næststør-

ste kapacitet.

Tabel 5: Havvindmøller i Danmark

–

eksisterende og planlagte (godkendte) møller (HELCOM, 2017b).

Antal havvindmøller

–

eksisterende

Kapacitet

–

eksisterende

havmøller (MW)

341

855

Antal planlagte hav-

vindmøller

–

godkendte

Kapacitet af planlag-

te (godkendte) hav-

vindmøller (MW)

Til sammenligning opgøres nuværende havvindmøllekapacitet på Energistyrelsens hjemme-

side (tilgået i august 2017) til i alt 1.271 MW, som produceres af i alt 516 møller med varieren-

de kapacitet. Når Kriegers Flak (600 MW) og Horns Rev 3 (400 MW) igangsættes vil kapacite-

ten stige med 1.000 MW. Derudover er der givet etableringstilladelse til yderligere to kystnære

havmølleparker (Vesterhav Nord og Syd) med en kapacitet på 350 MW og Nissum Bredning

forsøgsmøller med en kapacitet på 28 MW. I tabel 6a og 6b nedenfor er de eksisterende hav-

vindmølleparkers kapacitet og placering angivet. Samlet set er kapaciteten af de eksisterende

parker på 1.271 MW, hvilket svarer til kapaciteten i 2014, idet der ikke er etableret nye parker i

tidsrummet 2014 til 2017.

Tabel 6a: Eksisterende havvindmølleparker samt parker med etableringstilladelse i Danmark, Nordsøen.

Eksisterende havvindmøllepark

Horns Rev I

Rønland

Frederikshavn

Horns Rev II

Anholt

Eksisterende kapacitet, totalt

Havvindmølleparker med etableringstilladelse

Horns Rev 3

Kystnære havvindmølleparker (Vesterhav Nord og Syd) (Etableringstilladelse)

Nissum Bredning (Etableringstilladelse)

Kapacitet, nye parker

400

350

778

Kapacitet (MW)

160

17,2

7,6

209,3

399,6

794

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Tabel 6b: Eksisterende havvindmølleparker samt parker med etableringstilladelse i Danmark, Østersøen.

Eksisterende havvindmøllepark

Vindeby

Tunø Knob

Middelgrunden

Nysted

Samsø

Avedøre Holme

Sprogø

Rødsand II

Eksisterende kapacitet, totalt

Havvindmølleparker med etableringstilladelse

Kriegers Flak

Kapacitet, nye parker

600

Kapacitet (MW)

4,95

165,6

10,8

207

477

Kilde: Egen fremstilling baseret på tal fra https://ens.dk/ansvarsomraader/vindenergi/eksisterende-

havvindmoelleparker-og-aktuelle-projekter

Ifølge Energistyrelsen (2015) var den samlede vindkraftproduktion i 2014 på 47,1 PJ, og 39,5

% af disse blev produceret af havvindmøller (dvs. 18,6 PJ). Til sammenligning var den samle-

de vindkraftkapacitet i 2014 på 4,888 MW, hvoraf havvindmøllerne udgjorde 1.271 MW sva-

rende til ca. 25 %. Denne forskel i andelen af hhv. produktion og kapacitet skyldes, at vind-

kraftanlæg på havet har en højere produktion per installeret kapacitetsenhed end vindkraftan-

læg på land. Den samlede produktion af vindkraft svarede i 2014 som til 38,8 % af den inden-

landske elforsyning.

I Region Syddanmark (2013) opgøres antallet af beskæftigede inden for værdikæden for vind-

og bølgeenergi i Danmark til ca. 11.000 personer i 2012, hvoraf 75 % er ansat i en industri-

virksomhed. Det bemærkes, at der har været en vækst i beskæftigelsen på 32 % i perioden

2010-2012, og det forventes, at væksten i antallet af beskæftigede vil fortsætte. Omsætningen

indenfor vind- og bølgeenergi opgøres tilsvarende til 32 mia. kr. i 2012. (31 mia. kr. i 2011 og

22 mia. kr. i 2010). Endelig opgøres eksporten inden for vind- og bølgeenergi til 15 mia. kr. i

2012, hvilket er en stigning på godt 50 % sammenlignet med 2010, hvor eksporten var på 10

mia. kr. I forhold til opgørelsen af beskæftigelse, omsætning og eksport i Region Syddanmark

(2013) bemærkes det, at tallene referer til ”

værdikæden for vind-

og bølgeenergi”, som bl.a.

omfatter ”en række industri og servicevirksomheder”. Dette indikerer,

at afledte effekter er

inkluderet i opgørelsen, og at de økonomiske indikatorer derfor ikke er direkte sammenligneli-

ge med indikatorerne for de sektorer, hvor opgørelsen er begrænset til at omfatte de direkte

effekter.

Tabel 7: Socioøkonomisk opgørelse, havvindmøller.

Produktion

Produktionsværdi

(mia. kr.)

Værditilvækst

(mia. kr.)

Beskæftigelse (an-

tal fultidsbeskæfti-

gede, direkte)

Nordsøen

Østersøen

Totalt

794 MW (2015)

477 MW (2015)

1271 MW

(2015)/17,4 PJ

(2015)

32 mia. kr. (2012)

11.000 (2012)

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

4.8

Kabelføring af el og kommunikation

Tele- og elkabler er et vigtigt element i samfundets infrastruktur, og en del af disse kabler

findes på søterritoriet. Kabler på søterritoriet ligger som oftest begravet i havbunden, men da

havbunden er dynamisk, kan kablerne flytte sig, og der er derfor en beskyttelseszone på 200

m omkring søkabler, hvor anden udnyttelse af havbunden (fx fiskeri med bundslæbende grej)

ikke er tilladt (Danish Cable Protection Committee, 2017).

Energinet har udarbejdet et kort over forekomsten af elkabler i de danske havområder i 2020

(Energinet,

2017b).

En del af kablerne forbinder de forskellige landsdele, mens andre forbin-

der Danmark med dets nabolande. Der er også en del af kablerne, som forbinder havvindmøl-

leparkerne med det landbaserede elnet. Disse kabler hører under infrastruktur i forbindelse

med vedvarende energiproduktion på havet.

Firmaet Telegeography har udarbejdet et globalt kort over undersøiske kabler til internetkom-

munikation i 2013 (Telegeography, 2013). Om kortet er fyldestgørende for Danmark vides

ikke, men det fremgår af kortet, at der findes kabler til kommunikationsformål i de danske

farvande.

Der er ikke fundet data for længden af søkabler og det samlede areal af beskyttelseszonerne

omkring kablerne. Der er heller ikke fundet data til at beregne den økonomiske betydning af

undersøiske kabler til el og kommunikation. Kablerne må dog forventes at repræsentere bety-

delig økonomisk værdi for samfundet, idet de spiller en væsentlig rolle i forhold til energi- og

kommunikationsstrukturen i samfundet. Aktiviteter i forbindelse med etablering af nye kabler

samt aktiviteter i forbindelse med vedligeholdelse eller udskiftning af eksisterende kabler må

ligeledes formodes at skabe væsentlig økonomisk aktivitet, herunder også beskæftigelse.

Som illustration af den økonomiske værdi af undersøiske elkabler kan nævnes Viking Link

projektet (http://viking-link.dk//), som bl.a. indebærer etablering af elforbindelse mellem Dan-

mark og England. Projektet indebærer en dansk investering på omkring 11 mia. kr., men me-

nes alligevel at give anledning til et samfundsøkonomisk milliardoverskud (Energinet, 2017a).

Kabelføring af el og kommunikation på havbunden er ikke behandlet i hverken OSPAR (2017)

eller i HELCOM (2017b).

4.9

Fangst af fisk og skaldyr

Fiskeri

Dansk fiskeri foregår i Østersøen, inklusive Bælterne, samt i Nordsøen, inklusive Kattegat og

Skagerrak. Den økonomisk mest betydende del af fiskeriet er placeret i nord/vest Jylland, hvor

fisken landes i de største fiskerihavne. Den geografiske placering og koncentration skyldes de

bedre fiskerimuligheder i Nordsøen.

Fiskeriet påvirker de marine økosystemer direkte ved at ændre på den naturlige fiskedødelig-

hed ved fangsten af fisk. Fangsten af fisk og dermed fiskedødeligheden styres via fastsatte

kvoter gennem EU’s fælles fiskeripolitik. En stor del af de europæiske bestande udnyttes til

grænsen af de biologiske muligheder. Øget fokus på en bæredygtig udnyttelse af bestandene

har været med til at vende bestandsudviklingen, hvilket har betydet, at de fleste af de mest

betydende arter/bestande for dansk fiskeri nu er inden for biologisk sikre grænser.

Fra 2003 til 2007 er der blevet gennemført en ny national fiskeriregulering, som blandt andet

har medført en reduktion i antallet af fiskefartøjer og et mere økonomisk bæredygtigt fiskeri.

Reduktionen i antallet af fartøjer har også bidraget til at mindske fiskeriets indirekte effekter på

miljøet (Merayo

et al. 2017).

Reduktionen i antallet af fartøjer har også medført en koncentra-

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

tion på færre aktører, og har også i nogle tilfælde haft negative konsekvenser for de lokalsam-

fund og havne som har haft dette erhverv som omdrejningspunkt.

Indtjeningen fra fiskerierhvervet i Danmark er med til at øge den generelle velfærd ved at ge-

nerere produktionsværdi, værditilvækst og eksport både i primærsektoren og følgeerhverv

som eksempelvis fiskeindustri, samt at den understøtter beskæftigelsen i mere tyndt befolkede

områder i Danmark.

Data

OSPAR:

OSPAR rapporten fra 2013 er baseret på den samlede indkomst og beskæftigelse

for dansk fiskeri og ikke kun den del, der vedrører Nordsøen og Skagerrak.

HELCOM:

Data anvendt i HOLAS II og HELCOM er baseret på data indsamlet til den økono-

miske arbejdsgruppe (EWG 16-03 & 16-07)

under EU’s Scientific,

Technical and Economic

Committee for Fisheries (STECF).

Resultaterne er publiceret i rapporten “The 2016 Annual

Economic Report on the EU Fishing Fleet” (STECF 16-11).

Data er I STECF rapporten

(STECF 16-11) opdelt på havområder efter antallet af aktive fartøjer i en region fordelt på

flådesegmenter, hvor de økonomiske værdier er fordelt efter den indsats (havdage), der er

anvendt i de forskellige farvande (se side 428 (STECF 16-11) med beskrivelse af dis-

aggregering af økonomiske data).

Danske data



Information om danske fiskeres landinger, fartøjer og beskæftigelse indsamles af Miljø-

og Fødevareministeriet, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.



Danmarks Statistik indsamler på baggrund af registrene i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

økonomiske data, der dækker fiskerierhvervet.

Data fra disse to kilder danner tilsammen grundlag for de data, som rapporteres til Eurostat

samt de data, der anvendes i STECF.

Det vurderes, at den fordeling af den danske fiskeflådes fangst og indtjening foretaget i

(STECF 16-11) er et godt grundlag for analyser af det danske fiskeris betydning i forskellige

havområder. Yderligere giver dette datagrundlag et ensartet og sammenligneligt grundlag at

vurdere de forskellige landes fiskeri fordelt på havområder ud fra.

Opgørelse af socioøkonomisk betydning

I 2014 var der i alt 1.956 registrerede fiskefartøjer i Danmark, hvoraf 518 havde status som

inaktive. Af de 1.438 aktive fartøjer var kun 576 registret som kommercielle fartøjer,(jf. Dan-

marks Statistiks definition, dvs. med en indkomst fra fiskeri på mere end 270 000 kr.). Til gen-

gæld stod disse fartøjer for 98 % af fiskeriets samlede omsætning. De danske fiskeres landin-

ger var på 741.900 ton fordelt på 318,9 tusind ton til konsum og 423.000 ton industrifisk.

Tabel 8: Danske fiskeres produktion, omsætning, værditilvækst og beskæftigelse fordelt på havområder.

(NACE 5.01).

2014

Produktion

Tusind ton

Nordsøen

Østersøen

Nordøst Atlanten og

Arktis

Danmark

594,0

55,3

93,7

741,9

Omsætning

(mia. kr.)

2,219

0,245

0,374

2,835

Værditilvækst

(mia. kr.)

1,379

0,094

0,305

1,778

Beskæftigelse (antal

fultidsbeskæftigede)

1.289

280

1.619

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Kilde: The 2016 Annual Economic Report on the EU Fishing Fleet (STECF 16-11). Østersøen er inklusive

Bælterne og den sydlige del af Kattegat (Tabel 4.15, STECF 16-11). Nordsøen er inklusive Skagerrak og

den engelske kanal (Tabel 4.7, STECF 16-11). Nordøst Atlanten og Arktis dækker den resterende del af

dansk fiskeri (Tabel 4.22 og tabel 4.38, STECF 16-11)

(1€=7,46 DDK).

Forarbejdning af fisk og skaldyr

Den danske fiskeindustri er primært lokaliseret ved de større danske havne, specielt i Nord- og

Vestjylland. Den danske fiskeindustri forarbejder og videresælger fisk og fiskeprodukter til det

danske og internationale marked. Da Danmark er indgangen til det europæiske marked fra de

Nordatlantiske fiskepladser, har Danmark traditionelt haft en stor import og eksport af fisk,

hvoraf en stor del udelukkende er handel, mens en mindre del forarbejdes i den danske fiske-

forarbejdningsindustri.

Fiskeforarbejdningsindustrien er afhængig af det råvaregrundlag, der fiskes i dansk og interna-

tionalt farvand samt produktionen af fisk fra akvakultur. Fisk handles på et internationalt mar-

ked, hvilket gør, at prisen også bestemmes internationalt. Dette bevirker, at den danske fiske-

industri handler råvarer globalt, hvor prisen er lavest, frem for lokalt. Det er derfor kun i få

tilfælde, at den danske industri er direkte afhængig af dansk fiskeri og akvakultur. Et eksempel

på at der er en hvis afhængighed, er det danske industrifiskeri, hvor danske fiskemelsfabrikker

er afhængige af danske landinger af industrifisk.

Overordnet set er den danske fiskeforarbejdningsindustri ikke afhængig af dansk fiskeri, og

påvirker kun indirekte havmiljøet. Krav om blandt andet miljøcertificeringer,

som ”Marine Ste-

wardship Council” (MSC), fra forarbejdningsindustrien til fiskerne og fiskeriforeninger har væ-

ret med til at understøtte en mere bæredygtig udvikling af fiskeri og akvakultur. Den produkti-

onsværdi og handel, som den danske fiskeindustri skaber, er med til at øge den generelle

velfærd ved at generere produktionsværdi, værditilvækst og eksport, samt understøtte be-

skæftigelsen i mere tyndt befolkede områder i Danmark (Nielsen og Ståhl, 2017).

Data

Information om den danske forarbejdningsindustri indsamles af Danmarks Statistik. En videre

bearbejdning af data til EU’s Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries

(STECF) sker på Københavns Universitet, Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO).

I de data som rapporteres til STECF indgår alle virksomheder under NACE koden 10.20, in-

klusiv deres handel med fisk, som ikke forarbejdes. IFRO udgiver løbende et specialkapitel til

publikationen Fiskeriets Økonomi vedr. den danske fiskeindustri. I Fiskeriets Økonomi (IFRO)

ses der isoleret set på virksomhedernes forarbejdning af fisk, eksklusiv handel med fisk.

Opgørelse af socioøkonomisk betydning

I 2014 var der 100 fiskeforarbejdningsvirksomheder. Virksomhederne er primært placeret i

nærheden af de større danske fiskerihavne i det nord/vestlige Jylland. Produktion var på i alt

418.000 ton fordelt på 170.000 ton til konsum og 248.000 ton til industri.

Tabel 9: Fiskeforarbejdningsindustriens produktion, omsætning, værditilvækst og beskæftigelse. (NACE

10.20).

2014

Produktion

Tusind ton

Nordsøen

Østersøen

Total

418

Omsætning

(mia. kr.)

17,1

Værditilvækst

(mia. kr.)

2,4

Beskæftigelse (antal

fultidsbeskæftigede)

3.028

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Kilde: Danmarks Statistiks opgørelse af fiskeforarbejdningsvirksomheder placeret i NACE 10.20 bearbej-

det af IFRO, som danner grundlag for rapporteringen til STECF. For årene 2008 til 2012 er data indsamlet

og publiceret i den økonomiske arbejdsgruppe (EWG-13-15) under STECF. Resultaterne er publiceret i

rapporten “The Economic Performance

of the EU Fish Processing Industry (STECF 14-21).

Hvis der er et behov for en mere præcis vurdering af betydningen af dansk fiskeri for den dan-

ske fiskeforarbejdningsindustri, er der behov for en ny dataindsamling, hvor virksomhederne

opgør deres råvareforbrug fordelt på nationalitet, herunder om det er fra fiskeri eller akvakul-

tur. Dette har indtil videre ikke været muligt.

4.10

Fritidsfiskeri/lystfiskeri (rekreativt fiskeri)

Lystfiskeri er en af de mest udbredte fritidsaktiviteter i Danmark, hvor spænding, afstresning

og naturoplevelser er væsentlige bevæggrunde for aktiviteten. Omkring 617.000 danskere,

svarende til 17-18 % af alle danskere mellem 18 og 65 år er på fisketur mindst én gang om

året. Lidt over halvdelen fisker mellem en og fem dage om året, mens et mindretal (1/20) fisker

mere end 40 dage om året. I gennemsnit har en dansk lystfisker i størrelsesordenen 10 fiske-

dage om året, hvilket betyder, at der gennemføres godt seks millioner fisketure om året i

Danmark. Internationalt sammenlignet er udbredelse af lystfiskeri lavere i Danmark end i Sve-

rige og Finland, men højere end i Holland og Tyskland - og nogenlunde på linje med lystfiskeri

i USA (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010).

Størstedelen af fiskeriet foretages af lystfiskere bosiddende i Danmark, og foregår primært ved

kyst og til havs med henholdsvis 37 % og 19 % af det samlede lystfiskeri (COWI, 2010). Om-

kring 192.000 personer købte statens lystfiskertegn i 2016 (Miljø-og Fødevareministeriet,

Landbrugsstyrelsen, 2017) . Derudover er der 31.500 registrerede fritidsfiskere, som har ind-

løst et fritidsfisketegn i 2016, dvs. fiskeri med garn, ruser og lignende, og som også kan an-

vendes som lystfiskertegn. Det er ikke muligt i opgørelserne, at skelne mellem fritidsfiske-

ri/lystfiskeri i saltvand ved kyst og til havs eller i ferskvande som søer og vandløb.

Lystfisketurister fra udlandet repræsenterede omkring 3,1 mio. overnatninger i 2008 (Visit-

Denmark, 2012b), men disse besøg kan ikke udelukkende tilskrives fiskeri, da de fleste turister

har flere formål med deres besøg.

Forskellige værdier for lystfiskeri er opgjort økonomisk og beskæftigelsesmæssigt for lystfiske-

riet i Danmark.

Data

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gennemførte i 2010 et projekt om den sam-

fundsøkonomiske betydning af lystfiskeri i Danmark (COWI, 2010; Jensen et al., 2010; Jacob-

sen et al., 2010). Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) udarbejdede endvidere i

2017 en rapport om status for lystfiskerturismen in Danmark som input til en strategi for lystfi-

skeri og udvikling af lystfiskerturisme i Danmark (Marcussen, 2017).

Projektet om den samfundsøkonomiske betydning af lystfiskeri i Danmark omfattede en række

analyser, der er beskrevet nedenfor.

1. Adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere (COWI, 2010). Analysen bygger

på resultaterne af to spørgeskemaundersøgelser (februar 2009-februar 2010), der havde til

formål, at 1) analysere lystfiskeriets udøvelse, 2) udarbejde segmentanalyse af lystfiskere,

og 3) estimere lystfiskernes

betalingsvillighed

og for forskellige elementer af lystfiskeriet

samt

forbrugeroverskud

ved det nuværende lystfiskeri. 20.000 respondenter svarede på et

Der skelnes ikke mellem fritids-, lyst

–

og rekreativt fiskeri i denne beskrivelse og opgørelse.

Opgørelsen omfatter uge- og dagstegn, og således er de samlede antal fisketegn er på 191940 i 2016.

http://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Fiskeri/Kort_statistik/Statistik2/Tabel60_Udstedte_

fisketegn_efter_type_og_omraade.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

spørgeskema, der havde til formål at opgøre antallet af lystfiskere, og 1.522 lystfiskere

svarede på et andet og mere detaljeret spørgeskema, der bl.a. indeholdt et værdisæt-

ningsstudie samt spørgsmål om hvilke udgifter de har haft i forbindelse med eget forbrug til

lystfiskeri inden for det seneste år (Cowi, 2010). Forbrugeroverskuddet og betalingsviljen

blev estimeret ved hjælp af ’stated preference’ metoder (betinget værdisætning og valgek-

speriment). Resultaterne omkring forbrugsudgifter i forbindelse med lystfiskeri blev anvendt

i analysen af lystfiskernes bidrag til dansk økonomi (Jacobsen, 2010).

2. Tyske lystfiskerturisters valg af ferieland med fokus på Danmark (Jensen

et al.

2010). Ana-

lysen af tyske lystfiskerturisters valg af ferieland blev foretaget via en internetbaseret spør-

geskemaundersøgelse i Tyskland, som var repræsentativ i forhold til befolkningen i de ty-

ske delstater. 968 respondenters svar indgik i analysen. Analysen havde til formål 1) at fo-

retage en relativ vurdering af de lystfiskerturister, som tager til Danmark i forhold til lystfi-

skerturister, som tager til andre lande (bl.a. Norge, Sverige, Holland), og 2) at analysere

udenlandske turisters

betalingsvillighed

for forskellige faktorer, som har betydning for lystfi-

skeri i Danmark, dvs. bl.a. vandkvalitet, størrelsen af fiskene, sandsynligheden for fangst,

naturoplevelse på fiskepladsen (Jensen

et al.

2010). Betalingsviljen blev estimeret på basis

af ’stated preference’ metode (valgeksperiment).

Lystfiskeriets bidrag til dansk økonomi (Jacobsen, 2010). Analysen anvendte en input-

output model til at beregne effekter på fx beskæftigelse og produktion gennem forbrug re-

lateret til lystfiskeri i Danmark. Forbrugsdata fra danske lystfiskere stammede fra den de-

taljerede spørgeskemaundersøgelse blandt danske lystfiskere (COWI, 2010), og for-

brugsdata for udenlandske lystfiskere kom fra en specialkørsel på VisitDenmarks turistun-

dersøgelse fra 2008 for udenlandske lystfiskere (VisitDenmark, 2010). Samlede årlige ud-

gifter, der kan relateres til lystfiskeri, er inddraget, bl.a. reparation og vedligeholdelse af

både.

I CRT rapporten om status for lystfiskeriet i Danmark (Marcussen, 2017) er beregningerne

baseret på en analyse fra Idrættens Analyseinstitut fra 2015 om danskernes motions og

sportsvaner (Pilgaard og Rask, 2016). Befolkningen blev her spurgt til hvilke aktiviteter de

regelmæssigt har dyrket i løbet af det seneste år, hvor fiskeri indgår som en blandt mange

aktiviteter. CRT rapporten beregner derudfra antallet af danskere som regelmæssigt dyrker

fiskeri som fritidsaktivitet og sammenholder dette med udstedte fisketegn. Ud over udgifter til

fisketegn er øvrige udgifter i forbindelse med fritidsfiskeri baseret på egne antagelser og skøn

omkring tids- og pengeforbrug.

Den ikke-markedomsatte værdi af lystfiskeri

De foreliggende kilder til opgørelser af den økonomiske betydning af fritidsfiskeri (se foregå-

ende afsnit) kan ikke anvendes til at opgøre værditilvæksten af lystfiskeriet. Konsumentover-

skuddet

ved dansk lystfiskeri kan beregnes, dvs. den merværdi som fiskeren oplever at få ved

lystfiskeri ud over sine udgifter til fisketegn, grej, transport og andre udgifter. Konsumentover-

skuddet afspejler udelukkende brugsværdier. Det beskrevne datagrundlag fra COWI (2010)

viser et gennemsnitligt konsumentoverskud på 736 kr./år per lystfisker. Aggregeret over de

616.000 danske lystfiskere svarer dette til en samlet værdi på 453 mio. kr./år. Med en usikker-

hed på +/- 50 % vil det sige fra 226 til 680 millioner kr. Det bemærkes dog i COWI (2010), at

det betingede værdisætningsstudie ikke har overholdt alle de metodiske krav, der er til sådan-

ne undersøgelser, og det fremhæves derfor, at resultatet må betragtes som usikkert. Selv om

resultaterne omkring konsumentoverskuddet er i overensstemmelse med resultaterne i Toivo-

nen

et al.

2000, vurderer vi, at disse resultater ikke bør anvendes pga. metodeusikkerheden i

COWI’s studie.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Det er dog viden i det udførte studie, som kan anvendes til vurderinger af, hvilke faktorer der

påvirker værdien for fiskerne. Det omfatter bl.a. at jo mere man fisker, jo mere vil man betale.

Naturoplevelsen er den væsentligste parameter; næst mest væsentlige parameter er vandets

kvalitet; gode fangstmuligheder og muligheden for at fange store fisk vurderes positivt, men

betalingsviljen for store fisk er begrænset for de fleste typer af fiskere. Adgangsforhold vurde-

res meget forskelligt

–

meget aktive fiskere har ingen positiv betalingsvilje for nem adgang,

mens de mere inaktive fiskere har høj betalingsvilje for nem adgang. Betalingsvilligheden for

de forskellige attributter inkluderet i valgeksperimentstudiet varierede over de forskellige lystfi-

skertyper (Se Tabel 10).

Studiet viser, at værdien af et besøg aftager, når der er mange andre fiskere og indikerer at

vandkvaliteten/fiskevandskvaliteten har positiv betydning for værdien af fiskeoplevelsen.

Estimeringen af

betalingsviljen

blandt

tyske

lystfiskere for ændringer i niveauet for karakteristi-

ka ved fiskestederne viste,

at alle attributniveauer på nær en enkelt (”Størrelse af fisk –

Medi-

um”)

har signifikant betydning for værdien af et fiskested. Der er en positiv betalingsvilje for at

fangstmuligheden øges; ligeledes for størrelsen af fisk, naturoplevelsen og vandkvaliteten,

mens der er en negativ betalingsvilje, når transportafstand til fiskepladsen og antallet af andre

fiskere øges. I en senere analyse på de samme data har man undersøgt forskelle mellem

meget og mindre dedikerede tyske lystfiskere (Bonnichsen

et al.

2016). Resultaterne fra dette

studie fra 2016 er angivet i parentes efter den gennemsnitlige betalingsvilje i Tabel 10.

Tabel 10: Opgørelse af ikke-markedsomsatte værdi af lystfiskeriet.

Økonomisk opgørelse

Konsumentoverskud. Gennemsnit

(+/- 50 % usikkerhed)

Lystfiskeri

453 mio. kr. (226-860 mio. kr.)

Fra lav til stor naturoplevelse (437

–

1.145 DKK),

Fra dårlige til gode fangstmuligheder (249

–

716 DKK)

Betalingsvilje per fisker ved æn-

dret tilstande/kvalitet (danske

lystfiskere)

(Interval)

Fra små til store fisk (0

–

515 DKK),

Fra dårlig til god fiskevandskvalitet (284

–

726 DKK),

Fra få til mange andre lystfiskere (-313

–

0 DKK)

Fra let til svært tilgængelig adgang (-349 - 0 DKK)

Fra lav til høj vandkvalitet: 440 DKK (97

–

723 DKK)

Fra lav til høj fangstmulighed: 327 DKK (30-633 DKK)

Betalingsvilje per fisker ved æn-

dret tilstand/kvalitet (tyske lystfi-

skere)

Gennemsnit (interval)

Fra lav til høj naturoplevelse: 244 DKK (60

–

432 DKK)

Fra lille til stor størrelse af fisk: 136 DKK (15-447 DKK)

Fra kort til høj afstand: - 255 DKK (-447 til -37 DKK)

Fra få til mange antal fiskere: -149 (-373 til -8 DKK)

Kilder:

COWI (2010);

Jensen et al. (2010) & Bonnichsen et al. (2016).

Som nævnt medfører de metodemæssige usikkerheder, at denne værdi (konsumentoverskud-

det) ikke indgår i den samlede opgørelse i nærværende rapport, men resultaterne er beskrevet

her, da de indikerer en betragtelig værdi af fritidsfiskeriet.

Omsætning

Der findes to forskellige analyser af det samlede udgiftsniveau (omsætning) i forbindelse med

fritidsfiskeri/friluftsfiskeri. Det ene estimat opgør den samfundsøkonomiske betydning af

lyst/fritidsfiskeri i Danmark og er baseret på en spørgeskemaundersøgelse specifik omkring

lystfiskeri i Danmark og Tyskland samt en specialkørsel fra VisitDenmarks turistundersøgelse

(COWI, 2010; Jensen et al., 2010). Udgangspunktet for det danske segment er at godt

600.000 danskere mellem 18-65 havde været ude at fiske

mindst én gang

i løbet af et år.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Analysen omfatter direkte og indirekte effekter af forbrug i forbindelse med fritids/friluftsfiskeri,

og følger metoden inden

for ’Economic Impact Analysis’.

Undersøgelsen af danske og uden-

landske lystfiskeres bidrag til den danske økonomi (Jacobsen 2010) viser, at de samlede ud-

gifter kan opgøres til knap 2,9 mia. kr. Fratrækkes skatter og afgifter, bliver det aktivitetsska-

bende forbrug til godt 1,3 mia. kr. Dette forbrug gav i 2008 anledning til en direkte og indirekte

produktion i den danske økonomi på godt 2,1 mia. kr. og en beskæftigelse på i alt 2.473 per-

soner (Jacobsen, 2010).

Det andet estimat (Marcussen, 2017) er baseret på en undersøgelse over motions- og sports-

vaner, som ikke var specifik for lyst/fritidsfiskeri og som har spurgt til

regelmæssig

aktivitet.

Udgangspunktet for det danske segment er at i alt 3.6 %, svarende til ca. 200,000 danskere

dyrker fritidsfiskeri

regelmæssigt,

heraf godt 156.000 danskere mellem 18-64 år. Forbrugsda-

ta er baseret på samlede indbetalinger til fisketegn samt antagelser på basis af generelle tu-

rismeundersøgelser og skøn omkring øvrige udgifter i forbindelse med lystfiskeri. Undersøgel-

sen af forbruget blandt danskere som fisker jævnligt, samt udenlandske turister, kommer frem

til at de samlede udgifter kan opgøres til 1.1 mia. kr. (Marcussen, 2017). Analysen beregner

ikke det aktivitetsskabende forbrug eller beskæftigelseseffekten af forbruget.

Begge analyser omfatter alle fiskeområder i Danmark, hvilket betyder at ingen af undersøgel-

serne muliggør en opdeling mellem lystfiskeri i hhv. ferske og salte vande.

Det kan endvidere tilføjes at fritidsfiskeriet står for omkring 90 % af havørredfangsten i Dan-

mark. Det er således kun omkring 10 % af de fangede havørreder, der bliver fanget af er-

hvervsfiskere (Hasler

et al.

2016b).

Den sammenfattende vurdering af fritidsfiskeriets betydning er baseret på Jacobsens input-

outputanalyse fra 2010, gengivet i tabel 11. Denne undersøgelse opgør både omsætning og

beskæftigelseseffekt.

Tabel 11: Den socioøkonomiske betydning af lystfiskeriet.

2008

Produktion

Tusind ton

Total

Ikke opgjort

Omsætning

(mia. kr.)

2,9

Værditilvækst

(mia. kr.)

Ikke opgjort

Beskæftigelse (antal

fultidsbeskæftigede)

2.473

Note: Omsætning og beskæftigelse er på basis af lystfiskeri i hele Danmark, ikke afgrænset til marine

områder

Kilde: Jacobsen (2010).

4.11

Høst af havplanter

I Danmark dyrkes der tang i forbindelse med fiskeopdræt som kompensation for udledninger-

ne af kvælstof og fosfor. Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har i

den forbindelse registreret en produktion på 10 ton sukkertang i 2014 og et ton i 2015, men

der er ikke opgjort nogen værdi. Ifølge Danmarks Statistiks regnskabsstatistik for akvakultur er

der ikke registreret virksomheder med tangproduktion, men iht. Petersen

et al.

(2016) findes få

etablerede tangdyrkningsanlæg i Danmark, dels til forsknings- og udviklingsprojekter og dels

af kommerciel karakter. Petersen

et al.

Beskriver, at Kystdirektoratet i perioden 2011-2015 har

givet tilladelse til i alt syv tanganlæg, men at der ikke er udstedt nye tilladelser siden august

2015. Der er tale om anlæg, der primært fokuserer på dyrkning af sukkertang, omend der på

enkelte af anlæggene udføres forsøg med øvrige arter, såsom søl og blæretang. Petersen

al.

vurderer, at Hjarnø Havbrug A/S ejer med et anlæg på 1 km ved Hjarnø Hage det største

anlæg i Danmark, samt at Hjarnø er de eneste, der driver tangproduktion i større skala p.t. De

resterende tre anlæg er forskningsanlæg eller mindre privatejede anlæg. Foruden de syv regi-

strerede anlæg behandler Kystdirektoratet i skrivende stund en række ansøgninger om etable-

ring af tang-produktionsanlæg i forbindelse med havhaver, men disse er alene til rekreative

formål.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Der er ikke nogen økonomiske data vedrørende værdien af tang i Danmark, men da produkti-

onen er meget lille kan det konstateres, at denne er ubetydelig på nuværende tidspunkt.

Tangproduktion betragtes på nuværende tidspunkt blot som en udgift i forbindelse med udvi-

delse af fiskeproduktionen, da det ikke er muligt at afsætte den producerede tang i større

mængder, som markedsforholdene er i dag.

4.12

Jagt og indsamling til andre formål

I Danmark drives der ikke jagt på marine pattedyr som sæler og hvaler. Af vildtudbyttestatistik

fra 2014/2015 fremgår det, at den mest betydende jagt, der kan forbindes med marine områ-

der, er jagt på fugle. I 2014 blev der skudt et større antal andefugle og gæs. Andelen af denne

jagt i marine områder og hvor meget miljøtilstanden i de marine områder påvirker jagtudbyttet

kan evt. undersøges med data fra vildtovervågning, men en analyse heraf ligger uden for

denne rapports formål.

4.13

Akvakultur - havbrug, herunder infrastruktur

Opdræt af fisk

I Danmark produceres der fisk i bure i det marine miljø, såkaldte havbrug. Havbrugene er

placeret i de indre danske farvande Østersøen, Bælterne og den sydlige del af Kattegat. Alle

havbrugene er placeret kystnært og ofte i såkaldte yderområder af Danmark.

Produktionen af fisk i havet er afhængig af rent iltholdigt vand. Dette sikres oftest ved at place-

re produktion, hvor der er en stærk gennemstrømning af vand, som i de danske bælter. Hav-

brugsproduktionen er miljømæssigt identificeret som en punktkildeforurening. Ved produktion

udledes der kvælstof, fosfor, medicin og hjælpestoffer til det omgivende miljø, som kan med-

virke til en øget belastning af næringsstoffer i de kystnære områder, hvor brugene er placeret.

Havbrugene kan opfattes som visuelt forstyrrende og i konkurrence med andre kystnære akti-

viteter. Der er en yderligere risiko for interaktion med vilde fiskebestande gennem undslupne

fisk og evt. sygdomsspredning.

Produktionen i Danmark er udelukkende baseret på regnbueørreder, hvor både fisk og rogn

forarbejdes og sælges til konsum, både på det danske marked og internationalt. Produktionen

er med til at øge den generelle velfærd ved at generere produktionsværdi, værditilvækst og

eksport, samt understøtter beskæftigelsen i mere tyndt befolkede områder i Danmark.

Data

Data anvendt som grundlag i HOLAS II, HELCOM og OSPAR er baseret på data indsamlet til

den økonomiske arbejdsgruppe (EWG-16-12) under STECF. Resultaterne er publiceret i rap-

porten “Economic Report of EU aquaculture sector” (STECF 16-19).

Der er ikke behov for

yderligere dansk analyse, da data er baseret på danske data.

Information om danske akvakulturvirksomheders produktion- og miljødata indsamles af Miljø-

og Fødevareministeriet, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Danmarks Statistik indsamler på

baggrund af registrene i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen økonomiske data, der dækker akva-

kulturerhvervet. Data fra disse to kilder danner grundlag for de data, som rapporteres til Euro-

stat, samt de data der anvendes i EU’s Scientific, Technical and Economic Committee

for

Fisheries (STECF).

Opgørelse af socioøkonomisk betydning

I 2014 var der syv havbrugsvirksomheder med 21 produktionssteder. Havbrugene er alle pla-

ceret i de indre danske farvande Østersøen, Bælterne, som regnes til Østersøen/HELCOM, jf.

figur 1. I 2014 beskæftigede havbrugene 155 personer, svarende til 103 fuldtidsbeskæftigede.

Tabel 12: Danske havbrugs produktion, omsætning, værditilvækst og beskæftigelse (NACE 5.02).

2014

Produktion

Omsætning

Værditilvækst

Beskæftigelse (antal

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Tusind ton

Nordsøen

Østersøen

Total

14,239

(mia. kr.)

0,455

(mia. kr.)

0,067

fultidsbeskæftigede)

103

Kilde: Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur. STECF (16-19)

“Economic Report

of EU aquaculture sector”.

Der er på nuværende tidspunkt ingen opgørelser af effekten af den tilhørende infrastruktur til

havbrugserhvervet. Det må dog formodes, at produktionen har positive afledte effekter på

specielt de små havne hvorfra foder og materiel transporteres til og fra, samt når fisken landes

og slagtes. Yderligere indgår fisken som en del af råvaregrundlaget for den danske fiskeindu-

stri.

Lineopdræt, muslinger

I Danmark produceres der muslinger i den marine akvakultursektor. Muslingerne dyrkes på

liner i kystnære områder (fjorde), hvor langt den største produktion finder sted i Limfjorden. De

opdrættede arter af muslinger er hovedsagelig blåmuslinger, men der produceres også lidt

østers.

Produktionen af muslinger i havet er afhængig af tilførsel af planteplankton. Planteplankton

optager næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra vandet. For at sikre gode fødemuligheder for

muslingerne skal der således være gode næringsforhold for planteplantonnet og/eller stor

gennemstrømning af vand, som sikrer tilførslen af føde. Muslingeproduktionen har derfor en

miljømæssigt rensende effekt, hvor specielt kvælstof og fosfor optages i muslingerne. Ved

produktion af muslinger på liner dannes der sedimenter under muslingeopdrættene, som kan

påvirker bunden negativt. Anlæggene kan også opfattes som visuelt forstyrrende og i konkur-

rence med andre kystnære aktiviteter.

Muslingeproduktionen i Danmark er med til at øge den generelle velfærd ved at generere

produktionsværdi, værditilvækst og eksport samt understøtter beskæftigelsen i mere tyndt

befolkede områder i Danmark. Muslinger eksporteres overvejende til andre lande i EU.

Muslingeopdræt i Danmark er blevet udviklet over de sidste 10-15 år, og der er potentiale for

at udvikle produktionen yderligere.

Data

Information om danske akvakulturvirksomheders produktion- og miljødata indsamles af Miljø-

og Fødevareministeriet, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Danmarks Statistik indsamler på

baggrund af registrene i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen økonomiske data, der dækker akva-

kulturerhvervet. Data fra disse to kilder danner grundlag for de data, som rapporteres til Euro-

stat samt de data, der

anvendes i EU’s Scientific, Technical and Economic Committee

for

Fisheries (STECF).

Data anvendt som grundlag i HOLAS II og HELCOM er baseret på data indsamlet til den øko-

nomiske arbejdsgruppe (EWG-16-12) under STECF. Resultaterne er publiceret i rapporten

“Economic Report of EU aquaculture sector” (STECF

16-19).

Der er ikke behov for yderligere dansk analyse, da data er baseret på danske data.

Opgørelse af socioøkonomisk betydning

I 2014 var der 11 muslingeopdrætsanlæg i drift. Alle produktionsanlæg var placeret i Limfjor-

den. Beskæftigelse var på 6 personer, svarende til 3,5 fuldtidsbeskæftigede (FTE). Dette tal er

opgjort af Danmarks Statistik og rapporteret til STECF, men da andre opgørelser fra Dan-

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

marks Statistik har opgjort beskæftigelsen til 66 personer, hvoraf 26 er på fuld tid, jf. Statistik

for akvakultur i Danmark, 2014

– ”Antal beskæftigede inklusiv ejer fordelt på anlægstype”

NaturErhvervstyrelsens Akvakulturregister, 21. oktober 2015, vil tallene rapporteret til STECF

formentlig blive revideret

ved næste udgivelse af rapporten “Economic Report of EU aquacul-

ture sector”.

Tabel 13: Dansk muslingeopdræts produktion, omsætning, værditilvækst og beskæftigelse (NACE 5.02).

2014

Produktion

Tusind ton

Nordsøen

Østersøen

Total

1,566

Omsætning

(mia. kr.)

0,010

Værditilvækst

(mia. kr.)

0,007

Beskæftigelse (antal

fultidsbeskæftigede)

3,5

Kilde: Danmarks Statistiks 2015. Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur. STECF (16-19)

“Economic

Report of EU aquaculture

sector”.

4.14

Transport, inklusive infrastruktur til transportformål

(havne)

Skibsfart

Aktiviteten skibsfart omfatter transport af gods og passagerer samt aktiviteter relateret til byg-

ning og vedligeholdelse af skibe (HELCOM, 2017b).

Dansk skibsfart er samlet set fjerdestørst i verden, og står for ca. 10 % af verdenshandlen målt

i værdi (Riemann et al, 2017). Størstedelen af de skibsfartsrelaterede aktiviteter foregår imid-

lertid uden for de danske farvande, og det er derfor kun en mindre del af aktiviteten inden for

dansk skibsfart, som direkte kan relateres til de danske havområder.

Skibsfarten har betydelig økonomisk værdi for samfundet. Skibsfart er således Danmarks

største eksporterhverv med en årlig eksport på 200 mia. kr. (Danmarks Rederiforening, 2016).

På baggrund af eksisterende viden/data er det ikke umiddelbart muligt at opgøre den andel af

den samlede værdi af skibsfarten, som specifikt kan tilskrives de danske farvande.

Data

I OSPAR-regi er der udarbejdet et kort, der viser intensiteten af skibstransport i OSPAR-

området i en tilfældig uge i februar 2017 (OSPAR, 2017). Af kortet fremgår det, at intensiteten

af skibstransport er relativt høj i de danske farvande, og særligt i Kattegat. Der er imidlertid

ikke lavet nogen økonomiske opgørelser for skibstransport i OSPAR regi.

HELCOM (2017b) opgør på baggrund af Eurostat data fire socioøkonomiske indikatorer for

skibstransport: 1) Årlig værditilvækst (Value-added at factor cost) for godstransport med skib,

2) Antal beskæftigede inden for godstransport med skib, 3) Årlig værditilvækst (Value-added at

factor cost) for passagertransport med skib, og 4) Antal beskæftigede inden for passager-

transport med skib. Opgørelsen indeholder kun tal for Danmark for de to sidstnævnte af de fire

indikatorer.

Danmarks Statistik producerer statistikker, der belyser aspekter relateret til skibsfart, herunder

opgørelse af antal beskæftigede, samt brutto-værditilvækst og netto-værditilvækst, for skibs-

fart (Statistikbanken; Tabel RAS300 og NABP69). Danmarks Statistik opgør ligeledes omsæt-

ning og beskæftigelse i relation til ”Fremstilling af skibe og andre transportmidler” (Statistik-

banken; Tabel OMS6 og ATR116). Fælles for disse opgørelser er imidlertid, at det ikke umid-

delbart kan opgøres hvor stor en andel af værdien/arbejdsforbruget, der kan henføres til speci-

fikke havområder (danske/internationale, Østersøen/Nordsøen).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Brancheforeningen Danske Rederier udgiver to gange årligt publikationen ”Skibsfarten i tal”

(https://www.danishshipping.dk/analyse/), som indeholder en række nøgletal vedrørende den

danske handelsflåde og international skibsfart. Publikationen indeholder bl.a. oplysninger om

størrelsen og sammensætningen af den danske handelsflåde (skibsstørrelse og -type), skibs-

bygning og investeringer, eksport, valutaindtjening, fragtrater og beskæftigelse.

I 2013 udkom rapporten ”Skibsfartens betydning for Dansk Økonomi –

nye lokale vinkler på

rederierne og det blå Danmark”. Rapporten er udarbejdet af COWI på baggrund

af finansiering

fra Den Danske Maritime Fond. Rapporten indeholder tal vedrørende antal beskæftigede og

omsætning inden for dansk skibsfart, og værditilvæksten er opgjort for de 5 kommuner, der

har den højeste værditilvækst relateret til skibsfart.

Opgørelse af socioøkonomisk betydning

I HELCOM (2017b) er den årlige værditilvækst for passagertransport i Danmark angivet til

517,3 millioner Euro, og antallet er beskæftigede inden for passagertransport i Danmark er

angivet til 5.653 personer. Reference året er 2014. Begge tal er opgjort på nationalt niveau og

refererer dermed ikke udelukkende til Østersøen.

Danmarks Statistik opgør antallet af beskæftigede inden for skibsfart til 12.623 personer i 2014

(Statistikbanken; Tabel RAS300), og brutto- og nettoværditilvæksten for skibsfart til hhv. 36,3

og 24,2 mia. kr. i 2014 (Statistikbanken; Tabel NABP69). Den samlede produktion inden for

skibsfart opgøres til 202 mia. kr. i 2014 (Statistikbanken; Tabel NABP69). For branchen

”Fremstilling af skibe og andre transportmidler” opgøres den samlede omsætning

i 2014 til 3,2

mia. kr. (Statistikbanken; Tabel OMS6) og antallet af beskæftigede til 2.442 personer (Stati-

stikbanken; Tabel ATR116). Hvor stor en andel af det, der kan tilskrives skibsbygning frem for

fremstilling af andre transportmidler, er ikke opgjort.

Af ”Skibsfarten i tal Maj 2015” opgøres den samlede danske handelsflåde til at bestå af

658

skibe, hvoraf 83 er færger/passagerskibe. Rederiernes netto-skibsinvesteringer til dansk flag

ses at variere betydeligt mellem år, og er for 2014 opgjort til 12.075 mio. kr. Den samlede

værdi af eksport er opgjort til 205 mia. kr. i 2014. I forhold til beskæftigelse i danske rederier er

antallet af søfarende i 2014 opgjort til 17.113, hvoraf 7.786 er danske. Ud over de søfarende

er der desuden opgjort at være 5.935 kontoransatte i Danmark. Det samlede antal beskæfti-

gede danskere er dermed 13.721, og det totale antal beskæftigede på tværs af nationaliteter

er 23.048.

I COWI-rapporten fra 2013 er beskæftigelsen i rederierne opgjort til 15.300 årsværk i 2013, og

rederiernes omsætning er opgjort til 190 mia. kr. Den samlede værditilvækst for branchen er

ikke opgjort, men den skibsfartsrelaterede værditilvækst er opgjort for de fem kommuner med

den største værditilvækst, se tabel 14. Geografisk er omsætningen koncentreret omkring ho-

vedstaden, hvorimod beskæftigelsen er mere jævnt fordelt og har også stor betydning i yder-

kommunerne, hvor omkring halvdelen af de beskæftigede bor.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Tabel 14: Værditilvækst af skibsfart: De fem kommuner med højst værditilvækst.

Kommune

Værditilvækst

Mio. kr. (2013)

København

Gentofte

Århus

Svendborg

Ålborg

Kilde: COWI, 2013.

114.284

19.295

1.033

575

531

Tabel 15: Den socioøkonomiske betydning af skibsfart.

2014

Produktion

Produktionsværdi/

omsætning

(mia. kr.)

Totalt

202

36,3

Værditilvækst

(mia. kr.)

Beskæftigelse (antal

fuldtidsbeskæftige-

de)

12.623

Den socioøkonomiske betydning af skibsfart er ikke opgjort særskilt for de to farvandsområ-

der.

Den socioøkonomiske værdi af skibsfart som opgjort i tabel15, er baseret på tal fra Danmarks

Statistik. Jf. COWI (2013) er værditilvæksten koncentreret omkring hovedstaden. Danmarks

Statistik. I forhold til beskæftigelse bemærkes det, at tallene fra Danmarks Statistik er lidt lave-

re end tallene fra hhv. Danske Rederier (2015) og COWI (2013),

I forhold til tolkningen af indikatorerne er det væsentligt at huske, at størstedelen af rederier-

nes aktiviteter foregår i andre farvande end de danske, og at det derfor kun er en mindre andel

af værdien, der specifikt kan tilskrives de danske farvande.

Infrastruktur til transportformål

Aktiviteten omfatter havne samt havne relaterede aktiviteter som godshåndtering og uddyb-

ning af sejlrender (HELCOM, 2017b).

Data

I OSPAR (2017)

er der udarbejdet et kort, som viser placeringen af havne i OSPAR’s havom-

råder. Af kortet ses det, at havnetætheden er relativt høj i Danmark, særligt i de indre danske

farvande. OSPAR-opgørelsen indeholder imidlertid ikke økonomiske data. Der er således

ingen information relateret til indikatorerne: Beskæftigelse, produktion, omsætning og værditil-

vækst.

HELCOM (2017b) indeholder en kvantitativ opgørelse af de 4 socioøkonomiske indikatorer

relateret til marin transport infrastruktur, men indeholder ingen information om den økonomi-

ske værdi af aktiviteten. De 4 indikatorer er: 1) Antal havne, 2) Total havne trafik opgjort i ton,

3) Bruttovægt af håndteret gods, og 4) Antal årlige passagerer. Danmarks Statistik (Tabel:

SKIB101) er angivet som kilde til tallene i HELCOM (2017b) vedr. bruttovægt af håndteret

gods og antal årlige passagerer. Idet intet andet er noteret formodes det, at tallene er opgjort

således, at de udelukkende referer til de landsdele, der omkranser Østersøen.

Danmarks Statistik laver en række opgørelser vedr. godsomsætning i større danske havne,

samt opgørelser relateret til passagertransport, hvor antal passagerer, køretøjer mv. opgøres

for forskellige nationale såvel som internationale færgeruter.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Opgørelse af socioøkonomisk betydning

HELCOM’s opgørelse er baseret på havne, der omsætter

minimum 50.000 tons gods om året,

både indenrigs og udenrigs, og denne tilgang er også implementeret i nærværende opgørelse.

Opgørelsen i Tabel 16 af antal havne, årlig godsomsætning og antal passagerer er baseret på

udtræk fra Danmarks Statistik for 2014 (Statistikbanken; Tabel: SKIB101), og opdelingen af

havne på havområder er foretaget på baggrund af den afgrænsning af havområderne, som

fremgår af Figur 1.

Det bemærkes, at opgørelsen i Tabel 16 adskiller sig fra HELCOM’s opgø-

relse; forskellene skal tilskrives forskelle i afgrænsningen af havområder.

Tabel 16: Tonnage og passagerer, danske havne i Nordsøen og Østersøen (havne med godsomsætning

på min. 50.000 tons årligt).

Antal hav-

ne (2014)

Årlig godsom-

sætning

(1.000 ton;

2014)

Østersøen

Nordsøen

60.694

31.043

17.854

18.428

Antal passagerer, årligt

(af- og påstigninger i alle danske havne)

(1.000 personer, 2014)

Kilde: Danmarks Statistik.

Der er ikke data til opgørelse af produktionsværdi/omsætning, værditilvækst og beskæftigelse

ved havnene.

4.15

Turist aktiviteter, inklusive infrastruktur til turisme

Kystturisme

Kystturismen er nært knyttet til havet, og er derfor en aktivitet, der medtages i den samfunds-

økonomiske analyse af udnyttelsen af havet. Kystturismen er knyttet til både kysterne og ha-

vet, og i det efterfølgende skelnes der ikke mellem aktiviteter til havs eller ved kysterne.

Kystturismen defineres som turismeaktiviteter

uden for

de fire store byer i Danmark (Køben-

havn, Aarhus, Odense og Aalborg). En større del af disse turister benytter sig af det marine

miljø på den ene eller anden måde. Det kan være sejlture, badning, fiskeri, gåture mv. Det

forudsætter dog ikke altid et godt havmiljø. Undersøgelser af årsagerne til valg af kystområder

i Danmark som feriedestination viser, at 70 % af kystturisterne motiveres af Danmarks kyst-

strækning og generelt af naturoplevelser (VisitDenmark, 2013). Natur og kyst er de væsentlig-

ste faktorer for valg af ferie i kystturisme kommunerne hos 70 % af de adspurgte, efterfulgt af

gode overnatningsmuligheder, tryghed, renlighed og børnevenlighed (VisitDenmark, 2013).

Kystturismens omsætning beløber sig til 28,2 mia. kr. (2014-værdier) med en direkte værditil-

vækst på 8,7 mia. kr., svarende til 30 % af hele turismesektoren. I alt skønnes beskæftigelsen

inden for kystturismen, inklusive afledte effekter, at være på ca. 40.000 årsværk (35 % af den

samlede sektor).

Krydstogter og sejllads i lystbåde er turist- og fritidsaktiviteter, hvor folk direkte oplever en

værdi ved at udnytte vandressourcen. Over 900.000 overnatninger fandt sted i 2016 i danske

lystbådehavne (Danmarks Statistik, 2016), mens 647.000 overnattede på krydstogtskibe (Vi-

sitDenmark, 2016, Appendiks 2).

I Danmark er der mellem 300 og 400 lystbådehavne, og i alt er der mere end 57.000 lystbåde i

de danske havne (Miljøstyrelsen, 2014).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Data

Information om turismens økonomiske betydning analyseres af VisitDenmark og Center for

Regional og Turismeforskning, Københavns Universitet. Analyserne foretages på nationalt,

regionalt og kommunalt niveau ved hjælp af særtræk fra Danmarks Statistik samt modellering

af turismeforbrugets økonomiske effekter på en lang række brancher.

Turisme relateret til kystområder i Danmark er hidtil blevet defineret som turismeaktiviteter i

kommuner uden for de fire største byer: København By og Omegn, Odense Kommune, Aar-

hus Kommune og Aalborg (Appendiks C). Opgørelsen af turismens økonomiske betydning

omfatter alene ferieophold og udelader forretningsrejsende.

Data på danske lystbådehavne og risici i forhold til anti-begroningsmidler og kemiske stoffer i

ballastvand er foretaget i 2013 for Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 2014). Overnatninger i lyst-

bådehavne registreres af Danmarks Statistik på månedlig basis i perioden maj til september

på frivillig basis.

Opgørelse af socioøkonomisk betydning af kystturismen

Overordnet set repræsenterer turismeerhvervet i Danmark en væsentlig økonomisk sektor

med en samlet omsætning på 94,7 mia. kr. (2014 tal). Den samlede beskæftigelse i turismeer-

hvervet, inklusive afledte effekter beløber sig til 114,900 årsværk (VisitDenmark, 2016).

Tabel 17: Opgørelse af kystturismens socioøkonomiske betydning.

Produktionsværdi/omsætning

(mia. kr.)

Totalt

28,2

Værditilvækst

(mia. kr.)

8,7

Beskæftigelse (antal

fultidsbeskæftigede)

39.779

Den seneste officielle opgørelse af økonomiske nøgletal for kystturismen i Danmark stammer

fra VisitDenmark (2014) med data fra 2012. Økonomiske nøgletal for kystturisme for 2014 er

beregnet på basis af VisitDenmark (2016) og gengivet i tabel 16. Metoden til beregning er

beskrevet i Appendiks C.

Kystturisternes forbrug på 28,2 mia. kr., svarer til 30 % af det samlede turismeforbrug i Dan-

mark i 2014. Kystturismeerhvervet har derfor en stor betydning for jobskabelsen både direkte

og indirekte med i størrelsesordenen 40.000 årsværk (Se Tabel C1). Den direkte værditilvækst

fra kystturisme aktiviteter (8,7 mia. kr.) svarer til 30 % af den samlede direkte værditilvækst fra

turismeerhvervet. Kystturismen er koncentreret i Region Syddanmark og Region Midtjylland,

som står for 47 % af forbruget.

Ud fra eksisterende data er det ikke muligt at afgrænse, hvor meget havturisme og havets

økosystemtjenester betyder i forhold til turismen og afledte effekter heraf. I forhold til overnat-

ninger er det ikke muligt ud fra den seneste analyse (VisitDenmark, 2016) at beregne overnat-

ninger specifikt for kystturisme. Samlet set foretages der ca. 112 millioner overnatninger (Vi-

sitDenmark, 2016) fordelt på kommercielle overnatningsformer som lejede feriehuse, og hotel-

ler og ikke-kommercielle former som eget sommerhus, lånt sommerhus og overnatning hos

familie og venner. De seneste opgørelser af overnatninger i kystturismekommuner beløber sig

til 34,2 millioner overnatninger (VisitDenmark, 2013 Bilag 1, 2011 data). Specifikt for lystbåde-

havne fandt der i 2011 lidt over 1 million overnatninger sted (VisitDenmark 2013, Bilag 1).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Figur 4: Samlede antal turisme overnatninger, 2014. Kilde: VisitDenmark (2016, Appendiks 2).

4.16

Fritidsaktiviteter/rekreation

I dette afsnit behandles værdien af rekreative aktiviteter ved kysterne og til havs, idet der ses

på aktiviteter,

som ikke går ind under ”turismeaktiviteter”, som er behandlet i afsnit

4.15.

Danmarks lange kystlinje, samt de mange fjorde og øer, indbyder til utallige muligheder for

friluftsliv lige fra undervandsaktiviteter over badning og sejllads til cykel- og gåture langs med

kysten. Værdien af rekreation er ikke opgjort i markedspriser, men opgørelsen af konsument-

overskuddet viser, at der er betydelige samfundsøkonomiske værdier forbundet med de rekre-

ative anvendelser af kystområderne.

Data

En undersøgelse fra 2013 af danskernes brug af naturområder til rekreation fandt, at skov var

den hyppigst besøgte naturtype med ca. 45 % af de adspurgtes besøg, efterfulgt af besøg i

større parker i byerne, åbne naturområder samt strande og kystområder ( Bjørner et al. 2014).

Omkring hver fjerde af de adspurgtes rekreative besøg gik til strand og kyst. Undersøgelsen

viste også, at over halvdelen af de rekreative besøg går til steder, der ligger mindre end tre

kilometer fra hjemmet, dvs. lokale udflugter. Resultaterne harmonerer overordnet med en

tidligere undersøgelse fra Københavns Universitet og Friluftsrådet fra 2007-08, som også

viste, at skovene blev mest besøgt efterfulgt af strand og kyst. I sommermånederne besøges

kyst dog mere end skov. Også medlemskab i foreninger med fokus på friluftsaktiviteter vidner

om en hyppig rekreativ brug af naturen med mere end en million personer i Danmark registre-

rede medlemmer (Friluftsrådet, 2013). Omkring 13 foreninger med fokus på det danske hav

tæller en medlemsskare varierende fra mere end 60.000 medlemmer i Dansk Sejlunion, over

ca. 20.000 medlemmer i hver af vinterbadere, sportsfiskere og kano/kajak forbund til 810 med-

lemmer i Træskibs Sammenslutningen.

I en undersøgelse fra 2009 (Söderqvist et al., 2010) blev et repræsentativt udsnit af befolknin-

gerne i alle lande rundt om Østersøen spurgt om deres brug af havet og kystområderne til

rekreative aktiviteter. Undersøgelsen viste, at 90 % af den voksne befolkning i Danmark havde

været ved havet mindst en gang på et tidspunkt i deres liv, og at 68 % af de adspurgte dan-

skere over det forgangne år havde tilbragt i gennemsnit 10 dage ved kysten i sommerhalvåret,

og tre dage i vinterhalvåret. Ophold ved strand og kyst (gåture, solbadning, picnic og besøg af

turist- eller kulturområder) er den langt mest foretrukne aktivitet (89 % af de adspurgte), efter-

fulgt af svømning og badning (60 %) (figur 5). Omkring en tredjedel af de adspurgte var aktive

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

inden for bådsport (sejlads, speedbåde, roning, kano/kajak). Mindre hyppige aktiviteter omfat-

tede vindsurfing (10 %), dykning og lystfiskeri (7 - 8 %) samt vinterfornøjelserne (stå på skøjter

eller ski).

Danskernes friluftsaktiviteter ved kyst og

hav

100

Ophold ved

strand og kyst

Badning

Krydstogt eller

brug af færge

Bådsport

Vindsurfing

Dykning

Lystfiskeri

Skøjte/ski

Opgørelse af den socioøkonomiske betydning af rekreation langs kysterne

Den samfundsøkonomiske opgørelse af friluftsaktiviteter i forhold til kyst og naturområder i

Danmark er opgjort i konsumentoverskud baseret på rejseomkostningsmetoden.

Baseret på rejseomkostningsanalyser foretaget af Czajkowski et al. (2015) er det samlede

konsumentoverskud ved kystbesøg beregnet til 5,4 mia. kr. i Danmark. Dette er beregnet ved

et gennemsnitligt konsumentoverskud på 234 kr. per person per tur. Det samlede konsument-

overskud er beregnet ved at multiplicere det gennemsnitlige antal ture til havet i Danmark per

person (5.44 ture) og den samlede voksne befolkning (4,266,800), dvs. 5,4 mia. kr. per år

(Söderqvist et al., 2010; Czajkowski et al., 2015) (Se Tabel 21).

Bjørner et al. (2014) opgør værdien af besøg ved kysterne rumligt specifikt, dvs. per område,

med udgangspunkt i rejseomkostninger. Den geografiske lokalisering betyder meget fordi der

er forskelle mellem kystområderne både mht. hvor mange potentielle gæster der er til natur-

område (dvs. indbyggertallet i området) og kystområdets beskaffenhed og karakteristika. Op-

gjort

med

en rumlig specifikation af værdier per område, hvor

alle

naturområder i Danmark

indgår, varierer konsumentoverskuddet per område per år fra 21.000 kr. til mere end 78 mio.

kr. (Bjørner et al, 2014). Konsumentoverskuddet per person per besøg er beregnet til gen-

nemsnitligt 25 kr. (Bjørner et al., 2014), dvs. en tiendedel af det beregnede konsumentover-

skud i Czajkowski et al (2015). Forskellen i resultater mellem de to studier skyldes forskelle i

hvor langt respondenterne i undersøgelsen har oplyst, at de rejser for at komme til havet

/kysten i forbindelse med rekreative besøg.

Værdien per besøg, som de to studier kommer frem til, er således vidt forskellige, og for at

kunne anvende resultaterne er det nødvendigt med yderligere analyser af rejseafstande, hvil-

ket ligger udenfor denne rapports rammer. Studierne er medtaget for at vise, at der er et

grundlag for at vurdere værdien af rekreative besøg, men konklusionen er, at yderligere un-

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

Figur 5: Danskernes friluftsaktiviteter ved kyst og til havs. Kilde: Baseret på data indsamlet i forbindelse

med projektet IMAGE, delvist publiceret i Söderqvist

et al.,

2010 og Hasler et al., 2016b. Note: De re-

spondenter, som besøgte kysten/havet inden for de forgangne 12 måneder, blev spurgt, hvor mange

dage de brugte på de forskellige aktiviteter. Figuren omfatter den procentdel, der svarede mindst 1 dag

for den pågældende aktivitet og summerer til mere end 100 % da respondenterne kunne markere mere

end en aktivitet.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

dersøgelser er nødvendige, før dette grundlag kan bruges ift. opgørelser af den samfunds-

økonomiske værdi ift. havstrategidirektivet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Tabel 18: Opgørelse af socioøkonomisk betydning, rekreation.

Samfundsøkonomisk opgørelse

Konsumentoverskud per person per

besøg (gennemsnit)

Konsumentoverskud per år hele

befolkningen (gennemsnitligt)

Konsumentoverskud per person per

besøg (gennemsnit)

Konsumentoverskud per naturområ-

de per år (skala)

Friluftsaktiviteter

234 kr.

Kilde

Czajkowski et al., 2015

5,4 mia. kr.

Czajkowski et al., 2015

25 kr.

Bjørner et al., 2014

21.000 kr. - 78,5 mio. kr.

Bjørner et al., 2014

Bjørner et al. (2014) har opgjort værdien af rekreative besøg, fordelt på områder, og den geo-

grafiske fordeling af den årlige brugsværdi per hektar er vist i figur 6. Områderne er inddelt i

fire lige store grupper (kvartiler) afhængig af værdien per hektar.

Figur 6: Årlig rekreativ værdi af naturområder per hektar i Danmark. Note: Undersøgelsen blev ikke udført

på Bornholm, som derved fremstår uden markeringer. Kilde: Bjørner

et al.

(2014).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

4.17

Forsvar

Forsvaret, og herunder i særdeleshed Søværnet, varetager en lang række nationale såvel

som internationale opgaver på havet. Søværnets nationale opgaver inkluderer: 1) Suveræni-

tetshævdelse og overvågning, 2) Ammunitions- og minerydning, 3) Overvågning af havmiljø

og Bekæmpelse af olieforurening, 4) Istjeneste og 5) Eftersøgning og redning (Forsvaret,

2017). En del af de suverænitetshævdende aktiviteter vedrører farvandene omkring Grønland

og Færøerne. Søværnet råder over i alt 41 fartøjer, herunder kongeskibet og to skoleskibe,

som anvendes til de nationale såvel som internationale opgaver.

Data

I Forsvarskommandoens Årsberetning for 2015 findes der information om budget og forbrug

på de forskellige opgaveområder, som søværnet varetager, samt udgifterne til opretholdelse af

operativ kapacitet (Værnsfælles Forsvarskommando, 2015). Udgifterne (dvs. det reelle for-

brug) fremgår af tabel 19 nedenfor. Søværnets samlede udgifter var i 2015 på 1.157 mio. kr.,

og i 2016 var de på 1.194 mio. kr. (Værnsfælles Forsvarskommando, 2016). Disse udgifter

dækker dog over nationale såvel som internationale aktiviteter, så det er kun en del af dem,

der kan henføres specifikt til de danske havområder. Hvor stor en andel, der her er tale om, er

ikke oplyst.

Tabel 19: Økonomisk opgørelse af forbrug på specifikke opgaver, 2015

Opgave

Opretholdelse af operativ kapacitet

Maritim suverænitetshævdelse

Eftersøgnings- og redningstjeneste

Havmiljøkapaciteter

Skibsbaserede havmiljø kapacitet

Forbrug (mio. kr.)

962,1

43,3

75,5

9,6

51,1

Tal fra Værnsfælles Forsvarskommando (2015).

Der var i 2015 omkring 2.900 ansatte i søværnet (Forsvaret, 2018), hvilket er et fald i forhold til

2011, hvor der var ca. 3.300 ansatte (Forsvaret, 2010).

Marinehjemmeværnet er søværnets frivillige beredskab, og som søværnet varetager de en

række opgaver nært knyttet til de danske farvande. Marinehjemmeværnets opgaver omfatter

rednings- og miljøopgaver, farvandsovervågning og diverse bevogtningsopgaver.

Marinehjemmeværnet har i alt ca. 5.000 medlemmer, og det råder over 30 fartøjer, som er

jævnt fordelt ud over landet, så værnets responstid er kort (Marinehjemmeværnet, 2017).

Hjemmeværnet er opdelt i tre værn, hvoraf marinehjemmeværnet er det ene (Forsvarsministe-

riet, 2017). Hjemmeværnet har i alt omkring 50.000 medlemmer, hvilket vil sige, at marine-

hjemmeværnet kun udgør ca. 10 % af den samlede hjemmeværnsstyrke. Det årlige budget for

hjemmeværnet er knap 500 mio. kr., men det er ikke oplyst hvor stor en andel af det samlede

budget, der tilfalder marinehjemmeværnet. Med reference til marinehjemmeværnets størrelse i

forhold til størrelsen af det samlede hjemmeværn må det formodes at det er en relativt lille del

af det samlede budget, der går til marinehjemmeværnet.

Med reference til den brede vifte af aktiviteter som Søværnet og Marinehjemmeværnet vareta-

ger i de danske farvande, samt størrelsen af de udgifter, der er forbundet med gennemførslen

af disse aktiviteter, vurderes det rimeligt at konkludere, at de danske havområder repræsente-

re betydelig økonomisk værdi i forhold til forsvarsrelaterede aktiviteter.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Det må dog konkluderes, at der ikke eksisterer tilstrækkelig data til at den økonomiske værdi

af aktiviteterne kan opgøres.

4.18

Uddannelse og forskning

De marine områder vurderes at repræsentere en væsentlig værdi i forhold til forskning og

uddannelse qua den rolle som det marine miljø og de marine erhverv har som forskningsem-

ner og selvstændige vidensområder. I forhold til uddannelse er det primært i forhold til de

videregående og mere specialiserede uddannelser, at de marine områder har værdi. Eksem-

pler på at marine problemstillinger har relevans i forsknings- og uddannelsesøjemed ses bl.a.

på

DTU,

som

har

adskillige

kandidatuddannelser

med

maritimt

fokus

(http://www.maritime.dtu.dk/Uddannelse) og Aarhus Universitet, hvor der forskes i Akvatisk

biologi og økologi (http://bios.au.dk/forskning/).

Data

Uddannelse og forskning behandles hverken i HELCOM

(2017) eller i OSPAR’s IA 2017.

Danmarks Statistik laver flere statistikker relateret til forskning og uddannelse, men ingen af

dem anvender en opdeling, hvor det er muligt at identificere forsknings- og uddannelsesaktivi-

teter relateret til det marine område. Opdelingen, der anvendes i eksisterende statistikker er

således typisk mere generel, hvor der i relation til forskningsbevillinger eksempelvis skelnes

mellem naturvidenskab, sundhedsvidenskab, humaniora osv. (Statistikbanken; Tabel:

FOUOFF09)

eller kategorier som ”forureningsbekæmpelse og naturbeskyttelse”, ”Landbrug,

skovbrug, jagt og fiskeri” (Statistikbanken;

Tabel: FOBUD5) som eksempelvis begge må for-

modes at omfatte marine problemstillinger. For uddannelse skelnes der mellem eksempelvis

kemi, matematik, biologi, arkæologi osv. (Statistikbanken; Tabel:

UDDAKT70).

Marinrelateret

forskning og uddannelse må forventes at optræde i flere af de opgjorte kategorier, og omvendt

er der ingen kategorier, som udelukkende er centreret omkring marine emner.

I 2015 udarbejdede Deloitte analysen ”Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser”,

hvor uddannelsesomkostningerne på landets universiteter, professionshøjskoler, erhvervs-

akademier og maritime uddannelsesinstitutioner analyseres nærmere.

Der er i alt otte maritime uddannelsesinstitutioner i Danmark, hvoraf de fem udbyder professi-

onsbachelor-uddannelser (Skibsofficer, Skibsfører og maskinmester). Analysen i Deloitte

(2013) er baseret på de fire største af disse institutioner, som til sammen optog 592 studeren-

de i 2013. De samlede uddannelsesomkostninger på institutionerne var 202 mio. kr.

I analysen af universiteterne i Deloitte (2013) anvendes der ikke en opdeling, som kan anven-

des til belysningen af betydningen af marine områder og problemstillinger i forhold til uddan-

nelse.

Opgørelse af socioøkonomisk betydning

På grund af mangel på data er det ikke muligt at kvantificere betydningen af marine områder i

forhold til forskning og uddannelse, og der kan følgelig heller ikke opgøres en økonomisk vær-

di af marint relateret forskning og uddannelse. Det er dog væsentligt at præcisere, at dette

ikke er ensbetydende med, at der ikke er nogen væsentlig værdi.

4.19

Samlet opgørelse af værdien af udnyttelsen af havet

Tabel 20 giver en samlet oversigt over opgørelsen af produktion, produktionsværdi, værditil-

vækst og beskæftigelse for de beskrevne sektorer og aktiviteter.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Tabel 20: Sammenfatning af opgørelsen af den socioøkonomiske betydning af udnyttelsen af havmiljøet

Aktivitet

Udvinding/udnyttelse af ressourcer

Indvindingen af råstoffer (bjergarter,

metalmalme, grus, sand, skaller)

(Nordsøen)

Indvindingen af råstoffer (bjergarter,

metalmalme, grus, sand, skaller)

(Østersøen)

Udvinding af olie og gas, herunder

tilhørende infrastruktur (Nordsøen

2014)

Vedvarende energiproduktion (vind,

bølge- og tidevandsenergi), herunder

tilhørende infrastruktur (Nordsøen)

Vedvarende energiproduktion (vind,

bølge- og tidevandsenergi), herunder

tilhørende infrastruktur (Østersøen)

Omstrukturering af havbundens

morfologi, herunder opgrav-

ning/uddybning og klapning af mate-

riale

Høst af havplanter

Jagt og indsamling til andre formål

Fiskeri

Fangst af fisk og skaldyr (erhvervs-

mæssig, rekreativ)

Østersøen (2014)

Fangst af fisk og skaldyr (erhvervs-

mæssig, rekreativ)

Nordsøen (2014)

Fritidsfiskeri / Lystfiskeri (2008)

Forarbejdning af fisk og skaldyr

Havbrug, herunder tilhørende infra-

struktur (2014)

Muslingeopdræt, herunder tilhørende

infrastruktur (2014)

Turisme/Fritidsaktiviteter

Turist- og fritidsaktiviteter, inkl.

infrastruktur (2014)

Transport

Skibstransport (passager og gods-

transport) (2014)

Andre aktiviteter

Infrastruktur til transportformål (hav-

ne)

Kabelføring af el og kommunikation

Landvinding

Kystsikring og beskyttelse mod over-

svømmelser

Militære operationer (omfattet af

artikel 2, stk. 2)

Antal havne beskrevet

Ikke kvantificeret, men beskrevet kvalitativt

Ikke opgjort

202

36,3

12.623

Ikke opgjort

28,2

8,7

39.800

Ikke opgjort

418.000 ton

14.239 ton

1.566 ton

2,9

17,1

0,455

0,010

Ikke opgjort

2,4

0,067

0,007

2.473

3.028

103

3,5

594.000 ton

2,219

1,379

1.289

55.300 ton

0,245

0,094

280

9,6 mio. m

(olie)

4,5 Nm

(gas)

794 MW (kapaci-

tet; 2014)

32 (2012)

477 MW (kapaci-

tet; 2014)

4,5 mio. m

hav-

bunds materiale

(generelt gennem-

snit)

Meget lille produktion. Ikke kvantificeret, men beskrevet kvalitativt

Ikke kvantificeret, men beskrevet kvalitativt

Ikke opgjort

11.000 (2012)

41,3

36,6

1.872

2,3 mio. m

(2014)

Ikke opgjort

4,5 mio. m

(2014)

Ikke opgjort

Ca. 340 (2012)

Produktion (årlig)

Produktionsværdi/

omsætning (mia.kr.)

Værditilvækst

Beskæftigelse

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Omsætning og beskæftigelse er på basis af lystfiskeri i hele Danmark, ikke afgrænset til marine områder

Den samlede analyse viser, at skibsfart og kystturisme udgør store andele af den samlede

værdi som følge af marine aktiviteter målt på værditilvækst og beskæftigelse. Datagrundlaget

for opgørelsen af turismen er usikkert, da det på foreliggende grundlag er svært at skelne

turismeaktiviteter inde i land og kystturismen, og også at adskille de forskellige aktiviteter turi-

ster foretager sig. De tilgængelige undersøgelser giver også meget forskellige resultater.

Olie og gas har stor betydning for værditilvæksten, men denne har varieret meget over årene,

med fluktuationer i priserne. Den fornybare energi (vindmøller) har relativt stor betydning for

beskæftigelsen fra de marine sektorer (ca. 14 %), hvilket kun er lidt lavere end skibsfart.

Fiskeriet betyder mindre for begge indikatorer, men analysen opgør ikke regionale forskelle,

og disse kan være store, og fiskeriet har stor betydning i nogle områder. Det fremgår også af

analysen, at fritidsfiskeriet har større betydning for beskæftigelsen (den afledte) end det øvrige

fiskeri. Forarbejdningen af fisk har også en stor økonomisk betydning på grund af den importe-

rede fisk til forarbejdning.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

5. Omkostningerne ved

forringelse af havmiljøet

5.1

Formål og afgrænsning af opgørelsen af omkostningerne

ved forringelse af havmiljøet

”Omkostninger ved forringelser af havmiljøet” omfatter,

som nævnt i kapitel 1, de omkostnin-

ger, der vil være for samfundet, hvis målsætningerne i havstrategidirektivet ikke opnås. I dette

kapitel beskriver vi tilgængelig viden, herunder de studier, der i en dansk kontekst kan bruges

til at opgøre de samfundsøkonomiske omkostninger, der potentielt vil være, hvis målsætnin-

gerne i Havstrategidirektivet ikke opnås.

Som nævnt kan der anvendes en økosystemtjenestetilgang eller en tematisk tilgang i opgørel-

sen af de samfundsmæssige omkostninger ved forringelse af havmiljøet. I lighed med HEL-

COM (2017) anvendes der her en kombineret tilgang, hvor økosystemtjeneste tilgangen an-

vendes til at opgøre værdien af ændringer i økosystemtjenester mellem baseline og opnåelsen

af god økologisk tilstand. Den tematiske tilgang anvendes også, hvor omkostningerne opgøres

i forhold til miljøtemaer, baseret på deskriptorerne (fx eutrofiering).

Ideelt set skal omkostningerne ved forringelse af havmiljøet gøres op som den tabte værdi,

hvis god miljøtilstand ikke opnås, målt som forskellen mellem baseline-scenariet Business as

Usual (BAU) og opnåelsen af målsætningen for god miljøtilstand. For at udføre en samlet

samfundsøkonomisk analyse af forringelser af havmiljøet er det således nødvendigt at opgøre

forskellen mellem BAU og GES. Det er ikke en del af opdraget for nærværende analyse at

beregne Baseline scenariet, og beregningen er heller ikke foretaget andetsteds. Der er derfor

ikke foretaget en analyse af de tabte samfundsøkonomiske værdier af de aktiviteter, der er

gennemgået i kapitel 4, da det kræver specificering af BAU.

Kapitlet omfatter derfor en redegørelse for det eksisterende, samt det nødvendige, videns-

grundlag for at opgøre værdien af ændringer i de økosystemtjenester, der berøres.

Det er flere kriterier, der skal være til opfyldt, for at værdien af ændringen mellem BAU og

GES kan måles for de tjenester, der berøres:

ii)

at ændringen er opgjort for deskriptorerne (jf. HELCOMs tilgang nævnt ovenfor),

at det er muligt at kvantificere hvilken effekt ændringen i deskriptoren har for leverin-

gen af godet/tjenesten (fx hvordan fiskebestandene og fiskefangsterne påvirkes af

ændringer i deskriptorerne for biodiversitet eller eutrofiering) og

at det er muligt at sætte en værdi på ændringen, og anvende denne værdi på ii).

iii)

Generelt er der en meget mangelfuld viden om, hvordan ændringer i miljøtilstanden påvirker

goder og tjenester, både dem der er markedsomsatte og de tjenester der ikke har en mar-

kedspris. En stor del af omkostningerne ved forringelse af havmiljøet kan ikke opgøres ved

anvendelse af markedspriser, og det er derfor nødvendigt at anvende metoder, der er egnede

til at opgøre de ikke-markedsomsatte værdier.

Den største del af HELCOM’s (2017b)

arbejde

med at opgøre omkostningerne ved forringelser af havmiljøet har bestået i at beskrive grund-

laget for at værdisætte de ikke markedsomsatte effekter af forringelser af havmiljøet. I det

følgende gennemgås den eksisterende viden på området.

I princippet kan der også være gevinster.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

5.2

Valg af metodiske tilgange til opgørelsen af

omkostningerne

For de markedsomsatte effekter kan markedspriser anvendes.

Værdisætning af ikke-markedsomsatte værdier kan baseres på observeret adfærd og hypote-

tisk værdisætning.

Observeret markedsadfærd, fx rejseomkostninger, har den begrænsning, at det ikke altid kan

findes en simpel sammenhæng mellem den afslørede betalingsvillighed og det gode, der øn-

skes værdisat. Hypotetisk værdisætning bygger oftest på, at der opstilles en hypotetisk situati-

on, hvor respondenter enten direkte eller indirekte bliver bedt om at angive deres betalingsvilje

for at opnå godet. Den hypotetiske værdisætning, der baseres på de værdier som adspurgte

erklærer at have, er de eneste metoder der kan anvendes til at opgøre ikke-brugsværdier, og

disse kan være omfattende. Ikke-brugsværdierne omfatter bl.a. den nytte befolkningen oplever

ved at vide, at havmiljøet er i en god miljøtilstand.

For de ikke markedsomsatte effekter kan der anvendes nøgletal til værdisætningen, men der

er ikke fastsat danske nøgletal for de eksternalitetseffekter, der er forbundet med forringelser

af havmiljøet (Miljø og Fødevareministeriet, 2018). For en mere udførlig beskrivelse af værdi-

sætningsmetoder og nøgletal henvises til Zandersen et al (2018).

I det følgende beskrives resultaterne fra studier, der er udført både med observeret markeds-

adfærd og hypotetiske metoder, men analysen afgrænses til studier, hvor der indgår danske

data. Det vil sige, at de studier der indgår i HELCOM’s undersøgelse, og som baserer sig på

overførsel af resultater fra et land til et andet, såkaldt benefit transfer, ikke medtages, med

mindre der indgår danske data.

5.3

Studier af ikke-markedsomsatte værdier ved havmiljøet

Tabel 21 indeholder en oversigt over de studier, der er fundet relevante for Østersøen i HEL-

COM (2017b). Tabellen er en gengivelse af HELCOMs oversigt, og inklusionen i oversigten

betyder derfor ikke nødvendigvis, at studierne er egnede i dansk sammenhæng. Denne eg-

nethed vurderes efterfølgende.

Tabel 21: Studier der anvendes til opgørelse af omkostninger ved forringelser i HELCOM (2017b).

Deskriptor

Biodiversitet,

Data omfatter

Stigning i mængden af

flerårig vegetation, forbed-

ring af vegetationens til-

Fødekæder

D2 Ikke

hjemmehør

ende arter

Eutrofiering

stand

Størrelsen af fiskebestande

Forebyggelse af introdukti-

onen af nye ikke-

hjemmehørende arter

Reduktion af effekterne af

eutrofiering

Marine områder

tilhørende Let-

land og Estland

Østersøen

Alle 9 lande med

kyst til Østersøen,

inkl. Danmark

Rekreation

Tilgængelighed af kystde-

stinationer for rekreation,

afstand til kyst er opgjort.

Der er viden om respon-

denternes selvoplevede

vandkvalitet

Østersøen

Alle 9 lande med

kyst til Østersøen,

inkl. Danmark

Czajkowski

et al.

(2015)

Letland, Estland

Pakalniete

et al.

(2013); Tuhkanen

al.

(2013, 2016)

Ahtiainen

et al.

(2014)

Område

Finsk-svenske

skærgård, Litaui-

ske kyst

Lande involveret

Finland, Sverige,

Litauen

Kilde

Kosenius & Ollikainen

(2015)

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Kilde: gengivet efter HELCOM (2017).

HELCOM-projektet konkluderer, ligesom Hasler

et al.

(2016a), at det bedste grundlag for at

koble værdisætningsresultater til deskriptorer findes inden for temaet

eutrofiering,

samt at der

er foretaget relativt mange værdisætningsstudier ift. økosystemtjenesten rekreation, inklusive

et studie, der er lavet for hele Østersøen.

Tabel 22 beskriver hvilke metoder, der er anvendt til værdisætningen i HELCOMS oversigt, og

datagrundlaget fra disse studier.

Tabel 22: Værdisætningsstudiernes metodevalg til værdisætningen, samt datagrundlag.

Tema/

deskriptor

Biodiversitet,

Fødekæder

Forbedring af tilstan-

den af flerårig vegeta-

tion, samt størrelsen af

fiskebestande

Finsk-svenske skær-

gård, Litauiske kyst

Data omfatter

Område

Værdisætnings-

metode

Stated preference -

valgeksperiment

(Choice experiment)

215-274 kr./person, i

alt mellem 931-1.177

millioner kr. per år for

at opnå god miljøtil-

stand.

D2 Ikke hjem-

mehørende

arter

Ikke-hjemmehørende

arter

Marine områder tilhø-

rende Letland og Est-

land

Stated preference -

valgeksperiment

(Choice experiment)

234 kr. per besøg per

person. I Riemann et

al. (2017) beregnet til

en samlet årlig værdi

for befolkningen på 5,4

mia. kr.

Eutrofiering

Reduktion af effekter-

ne af eutrofiering

Østersøen

Stated preference -

Contingent valuation)

Værdien per hektar

eller per besøg af-

hænger af område.

Rekreation

Tilgængelighed af

kystdestinationer for

rekreation, og afstand

til kyst er opgjort. Der

er viden om respon-

denternes selvopleve-

de vandkvalitet.

Østersøen

Rejseomkostningsme-

toden

Resultaterne er fra et

pilotstudie og derfor

ikke egnede til anven-

delse. Hovedundersø-

gelse udføres i 2018.

Ahtiainen et al.

Data

Kilde

Kosenius & Olli

(2015)

Pakalniete et al

(2013);

Tuhkanen et al.

2016)

Czajkowski et a

(2015)

Studierne beskrevet i Ahtiainen

et al.

(2014) og Czajkowskij

et al.

(2015) omfatter i begge

tilfælde danske studier, hvor den danske befolknings betalingsvilje for god miljø tilstand til

havs opgøres. Begge undersøgelser er udført ift. de danske havområder, der hører ind under

Østersøen, dvs. de østlige kyster og havområder som er østkysten af Jylland, hele Fyn og

Sjælland samt Smålandsfarvandet.

De øvrige studier i HELCOM’s analyser, for deskriptorerne Biodiversitet (D1), Fødekæder (D4)

og Invasive arter, er ikke udført for Danmark, og kan derfor ikke anvendes for danske forhold,

hvorfor de ikke underkastes yderligere vurdering her.

Dette betyder, at der er et meget mangelfuldt grundlag for at koble værdisætningsresultater til

deskriptorerne, hvor den eneste undtagelse er eutrofiering.

De studier der er relevante at anvende til en opgørelse af omkostninger ved forringelser af

havmiljøet i dansk kontekst er beskrevet samlet i tabel 23, som omfatter både Østersøstudier

og rene danske studier. Tabel 23 omfatter, ud over de nævnte studier af Ahtiainen et al.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

(2014) og Czajkowski et al. (2015), studier af rekreation ved forskellige naturtyper i Danmark,

inklusive kysterne. Disse studier er refereret som en del af opgørelsen af den rekreative værdi

i kapitel 4.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Tabel 23: Oversigt over relevante danske studier mht. opgørelser af omkostninger ved forringelser af

havmiljøet.

Tema/

deskriptor

D5 Eutrofiering

Reduktion af eutro-

fiering

Rekreation

Rejseomkostnings-

data per besøg

enhed

Hele Østersøen inkl. DK

Stated preference - Con-

tingent valuation

Rejseomkostningsmeto-

den. Respondenter

spurgt til seneste rejse til

kyster beliggende langs

den østlige kyst af Jyl-

land, Fyn, Sjælland og

Smålandsfarvandet.

Udført i 2012.

Rekreation

Værdi af et besøg

ved et naturområ-

de, (nuværende

tilstand).

Rekreation

Værdi af et besøg

ved kyster med god

vandkvalitet, kyster

uden affald, få

besøgende.

Sjælland

Hele DK

Rejseomkostningsmeto-

den. Studiet udført ift.

alle danske naturområ-

der i 2013.

Rejseomkostninger op-

gjort ved valgeksperi-

ment (choice

experiment), valg mellem

rejseafstande.

Hasler

et al.

(2016a)

(pilotstudie)

Bjørner

et al.

(2014);

DØRS (2014).

Czajkowski

et al.

(2015)

Ahtiainen

et al.

(2014)

Data omfatter

Område

Værdisætningsmetode

Kilde

Eutrofiering

Ahtiainen

et al.

(2014) opgør danskernes betalingsvilje for forbedringer af havmiljøet i hele

Østersøen ved hjælp af den betingede værdisætningsmetode. Resultaterne afspejler en beta-

lingsvilje for et forbedret havmiljø (god miljøtilstand) i 2040 på 215-274 kr. per person, svaren-

de til mellem 931-1.177 millioner kr. per år. Studiet anvendte betalingskortformatet, hvor re-

spondenten bliver bedt om at vælge ét beløb ud af en lang række foreslåede beløb. Studiets

resultater kan anvendes til en vurdering af størrelsesordenen af omkostningerne forbundet

med ikke at opnå god miljøtilstand, når det gælder eutrofiering. Denne vurdering bygger på, at

studiet er gennemført med en metode, der inden for den mijøøkonomiske disciplin, er en aner-

kendt værdisætningsmetode (betinget værdisætning) og studiet er publiceret i et anerkendt

videnskabeligt tidsskrift med peer review. Da resultaterne er baseret på hypotetiske ændringer

i havmiljøkvaliteten og respondenternes tilkendegivelser af, hvad de vil betale, og ikke faktisk

betaling, er der ikke sikkerhed for, at befolkningen i praksis vil betale de erklærede beløb.

Dette er den primære usikkerhed ved denne type metode, og omfanget af denne usikkerhed

kan ikke kvantificeres. Endvidere er der kun udført et studie, hvilket er et begrænset grundlag

for opgørelsen af den værdi, der vil være ved at forbedre vandmiljøet gennem reduceret eutro-

fiering.

Der er også udført studier af befolkningens præferencer for vandkvalitet i danske fjorde (Käll-

strøm

et al.,

2010; Hasler

et al.,

2009) (Aquamoney-studiet), og disse studier omhandler også

eutrofiering. Resultaterne fra Aquamoney-studiet er blevet anvendt til en cost-benefit analyse

af vandrammedirektivets målsætninger om god økologisk tilstand (Jensen

et al.,

2013). Studi-

erne nævnes her, da de kan anvendes som grundlag for at bedømme de ikke-

markedsomsatte værdier ved god vandkvalitet. De er dog udført ift. danske fjorde, der regule-

res af Vandrammedirektivet, og studierne er derfor ikke direkte anvendelige. Dette gælder

også for ældre danske studier, samt nogle af de studier, der er udført for det rekreative fiskeri.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Produktionen af fisk i havet er afhængig af tilførsel af næringsstoffer, der danner grundlag for

planter og dyr længere nede i fødekæden, som igen danner basis for fiskenes føde. I rappor-

ten ”Socio-economic importance of nitrogen nutrient load in the environment” lavet for Nordisk

Ministerråd af Nielsen

et al.

(2017) peges der på, at der kan hentes velfærdsgevinster ved en

regulering af fiskeriet, men resultaterne i rapporten indikerer, at begrænsning eller forøgelser i

næringsstofbalancen i Østersøen formentlig ikke vil påvirke det økonomiske udbytte fra fiske-

riet. I samme rapport analyseres næringsstofpåvirkningen af havet som følge af akvakulturan-

læg. Analysen er udført på norske havbrug i Bokna Fiord, og her peges der på, at den enkelte

producent selv har en interesse i at bevare et godt marint miljø omkring produktionsenheder-

ne, da det ellers vil påvirke produktionen negativt. Dette har resulteret i at de norske hav-

brugsvirksomheder har flyttet deres produktion længere væk fra kysten, samt at de monitore-

rer alle miljøforhold i og omkring produktionen. I rapporten konkluderes

at: ”Kvælstofudlednin-

ger kan reducere produktiviteten i havbrug, som følge af iltsvind ved alge opblomstringer.

Dette har været en udfordring for norsk lakseopdræt i 1990'erne (Johnsen og Sakshaug,

2000). Havbrugene har derfor et stærkt incitament til at ændre produktionspraksis for at undgå

eller mindske konsekvenserne af eutrofiering. De norske havbrug har historisk set været gode

til at løse sådanne udfordringer, der påvirker produktiviteten. Tveterås (2002) har vist at dette

har været tilfældet ved anvendelse

af antibiotika og kemikalier i produktionen”.

Rekreation

DØRS (Bjørner

et al.

2014), har udført et studie, der kortlægger rekreationsaktiviteter på land-

skabsniveau, som inkluderer alle de forskellige økosystemer, der er relevante for rekreation,

inklusive kysterne.). I forbindelse med studiet blev der udviklet en rekreationsmodel, der byg-

ger på 1) kort over den geografiske fordeling af befolkningen, 2) digitalt vejnet, der anvendes

til at beregne transportafstanden mellem bopæl og de forskellige rekreationsområder, og 3)

spørgeskemadata over hvor folk tager hen. Idet datagrundlaget for modellen inkluderer infor-

mation om samtlige rekreative områder, kan modellen bruges til at analysere hvilke faktorer,

der har betydning i forhold til folks valg, og den bruges til at belyse den substitution mellem

områder, der potentielt kan ske, hvis udbuddet af rekreative områder ændres enten kvalitativt

eller kvantitativt. For at kunne anvende modellen er det nødvendigt at kende den geografiske

lokalisering af de rekreative områder. Bjørner

et al.

(2014)-studiet er anvendt som grundlag for

en del af Miljø- og Fødevareministeriets Nøgletalskatalog (Miljøministeriet, 2014). Studiet har

ikke indarbejdet forskelle i vandkvalitet, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at bruge mo-

dellen til at beregne ændringer i de rekreative værdier som følge af ændringer i havmiljøet.

Czajkowski

et al.

(2015) har som nævnt i kapitel 3 udført et studie, hvor omkring 1.000 repræ-

sentativt udvalgte respondenter blev interviewet per telefon i Danmark. I studiet blev rejseom-

kostningsmetoden anvendt til at beregne værdien af besøg ved kysten. Resultaterne fra Czaj-

kowskij

et al.

(2013) indikerer, at værdien ved en enkelt tur til kysten i Danmark er 234 kr.,

hvilket i Riemann

et al.

(2017) er omregnet til en samlet årlig værdi for befolkningen på 5,4

mia. kr. for Danmark. Disse estimater kan anvendes som et estimat for den rekreative værdi af

hav/kystmiljøet i den nuværende tilstand, men de siger ikke noget om, i hvilken udstrækning

værdien reduceres ved forringelser af kvaliteten, eller hvad værdien vil være, hvis havmiljø-

kvaliteten forbedres. Studiet omfatter data om respondenternes selvoplevede vandkvalitet,

men denne svarer ikke nødvendigvis til kravene til god miljøtilstand.

De to udførte studier (Bjørner et al 2014, Czajkowski et al 2015) indikerer, at de rekreative

værdier forbundet med havrelateret rekreation er store, men da de ikke kan bruges til at be-

stemme, hvordan ændringer i havmiljøet påvirker værdien, kan de ikke bruges direkte til opgø-

relse af omkostningerne ved forringelser af havmiljøet uden at der tilføjes viden om havmiljøet

til beregningerne. Dette ligger uden for dette projekts rammer.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

5.4

Sammenfattende vurdering af vidensgrundlaget vedr. de

ikke-markedsomsatte værdier der kan kvantificeres

Sammenfattende kan der konkluderes, at de nyeste og mest dækkende studier vedrørende de

danske havområder, er Ahtainen

et al.

(2014) og Czajkowski

et al.

(2015), som anvender både

stated preference-tilgangen og rejseomkostningsmetoden til at etablere et datagrundlag for

opgørelse af værdien af reduceret eutrofiering, og rekreation ved kysten. Ahtiainen

et al.

(2014) anvender metoden betinget værdisætning (contingent valuation), mens Czajkowski

al.

(2015) anvender rejseomkostningsmetoden. Begge studier omfatter danske kyster og hav-

områder, men kun Østersøen og Kattegat. Værdien er således ikke opgjort for kyst- og hav-

områderne i tilknytning til Nordsøen.

Det er dog kun Ahtiainen et al (2014), som opgør værdien ift. havmiljøet tilstand, inkl. ændrin-

ger i eutrofiering, og det er derfor kun dette studie, der kan anvendes, da de øvrige studier

ikke forholder sig til miljøkvaliteten.

De eutrofieringsrelaterede omkostninger ved forringelse af havmiljøet i Ahtiannen et al. (2015)

er opgjort af HELCOM (2017b) og studiet bruges til at opgøre omkostningerne ved forringelser

per person.

Tabel 24: Eutrofieringsrelaterede omkostninger ved forringelse af havmiljøet.

Land

Omkostninger ved for-

ringelse (kr./person/år,

2015)

Danmark

216-270

4,28

Befolkning 18-80 år

(millioner i 2015)*

Omkostninger ved forrin-

gelse (millioner kr./år,

2015)

930-1.177

Kilde: HELCOM HOLAS II 2017. * Eurostat, undtagen Rusland: Russian Federation Federal State Stati-

stics Service. Den for Rusland angivne befolkning inkluderer befolkningen over 15 år i den vestlige del af

Rusland.

Værdiestimaterne i tabel 24 er opgjort i 2015_priser. De totale omkostninger ved forringelser

er beregnet ved at gange den gennemsnitlige betalingsvilje per person med antallet af perso-

ner i befolkningen i 2015.

Datagrundlaget for at opgøre værdien af reduceret eutrofiering er således begrænset til et

enkelt studie, der kvantificerer omkostningerne ved forringelser af havmiljøet. Det vurderes, at

det ene studie udgør et for spinkelt grundlag til opgørelse af en dækkende værdi for værdien

af forringelser.

Der er en del undersøgelser, der opgøre værdien af rekreation, og også mere specifikt af det

rekreative fiskeri, men studierne kan ikke anvendes til at beregne værdien ift. ændringer i

indikatorer for havmiljøkvaliteten. Ligeledes mangler der viden for Danmark forhold til at vær-

disætte ændringer i relation til havstrategidirektivets deskriptorer, dog med undtagelse til de-

skriptor 5 om eutrofiering.

Den samlede vurdering er, at der er et meget mangelfuldt grundlag til at udføre en socioøko-

nomisk analyse af forringelser af havmiljøet for de danske havområder

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

6. Samlet vurdering af

usikkerhed og manglende

viden ved opgørelsen af

udnyttelsen af de marine

områder og omkostninger

ved forringelser

De udførte analyser i denne rapport viser, at turisme og rekreation har stor betydning for vær-

dien af udnyttelsen af de marine områder, når vi ser på beskæftigelsen og værditilvæksten.

Skibsfart og energiproduktion (olie, gas og vind) har ligeledes stor betydning for værditilvæk-

sten og beskæftigelsen. Det videnskabelige grundlag samt relaterede data til at opgøre værdi-

en af udnyttelsen af de marine områder er relativt godt, og sikkerheden hvormed værdien

opgøres er således også relativt god. Men som det også fremgår af opgørelsen, eksisterer der

ikke kvantitative data for alle sektorer og aktiviteter; og der er heller ikke et datagrundlag til at

opgøre værditilvækst, produktionsværdi og beskæftigelse for alle aktiviteter og sektorer.

Opgørelse af ændringer i værdien af udnyttelsen af de marine områder ift. ændringerne mel-

lem baseline (Business as Usual)

og opnåelsen af ”God miljøtilstand” har heller ikke været

muligt, da der ikke foreligger en sådan baseline. Det skyldes dels at Business as Usual scena-

riet for havmiljøet ikke er beskrevet, men også at der ikke er fuld viden og datagrundlag til at

beskrive, hvad ændringer i miljøtilstanden vil betyde for sektorerne og aktiviteterne. Det anta-

ges, at både fiskeri og turisme er afhængige af miljøtilstanden i de marine områder, men data-

grundlaget er ikke til stede i forhold til at bedømme omfanget. I afsnittet om fiskeri kan det ikke

påvises via økonomiske data og videnskabelige artikler, at der er en negativ økonomisk sam-

menhæng mellem det nuværende niveau af næringsstoffer i havmiljøet og bestandene af fisk.

Der er dog andre typer af miljøpåvirkning, fx miljøfremmede stoffer, der kan påvirke fiskebe-

standene og fiskeriet, og effekterne heraf er ikke kvantificerede. Der er derfor behov for yderli-

gere analyser og data på dette område. For turisme foreligger der ikke undersøgelser og data,

der kan anvendes til at påvise, hvorvidt turisme- og rekreations aktiviteter og -omfang er af-

hængige af miljøtilstanden, herunder graden af eutrofiering samt de øvrige deskriptorer. Yder-

ligere viden om sammenhængen mellem presfaktorer, deskriptorer og den fremtidige udvikling

inden for sektorerne vil kunne medvirke til et forbedret vidensgrundlag på dette område. For

udnyttelsen af havbunden til udvinding af råstoffer (grus mv.) er der kvantitative data, men ikke

økonomiske data.

En samlet opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forringelser af havmiljøet

er ikke mulig på nuværende tidspunkt på grund af manglende data- og beregningsgrundlag.

Manglerne medfører, at det ikke er muligt at opgøre værdien af ændringer i de marine økosy-

stemtjenester mellem baseline (Business

as Usual) og opnåelsen af ”God miljøtilstand”, lige-

ledes er det heller ikke muligt, at opgøre værdien ift. en mere tematisk tilgang, hvor omkost-

ningerne opgøres i forhold til miljøtemaer, baseret på deskriptorer. Beskrivelsen i kapitel 6

viser, at der for eutrofiering er et vist grundlag for at beregne værdien ved forringelser, men at

dette er den eneste deskriptor, hvor dette er muligt. Hovedårsagerne til de manglende mulig-

heder for at opgøre værdien af forringelser er dels, at de fleste ændringer i marine økosystem

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

tjenester ikke er værdisat, og dels at Business as Usual (BAU, baseline) ikke er beskrevet.

Som beskrevet er der to kriterier, der skal være opfyldt for, at man kan måle værdien af æn-

dringen mellem BAU/Baseline og ”God miljøtilstand” –

GAP analysen - for de tjenester, der

berøres: For det første er det en forudsætning, at ændringen fra BAU til GES kan beskrives og

opgøres kvantitativt for deskriptorerne. For det andet er det en forudsætning, at det er muligt

at kvantificere effekten af ændringen i deskriptoren for godet/tjenesten, og at det er muligt at

sætte en værdi på denne ændring.

Generelt er der en meget mangelfuld viden om, hvordan ændringer i miljøtilstanden påvirker

såvel de endelige goder fra havet, som de tjenester, der er forbundet med havets økosyste-

mer. Det gælder både markedsomsatte og ikke-markedsomsatte goder. En stor del af om-

kostningerne ved forringelse af havmiljøet kan ikke opgøres ved anvendelse af markedspriser,

og det er derfor nødvendigt at anvende metoder, der er egnede til at opgøre de ikke-

markedsomsatte værdier.

Den største del af HELCOM’s (2017b)

arbejde med at opgøre om-

kostningerne ved forringelser af havmiljøet har bestået i at beskrive grundlaget for at værdi-

sætte de ikke markedsomsatte effekter ved forringelser af havmiljøet. Når grundlaget er til

stede for at værdisætte flere af de marine goder og tjenester, der ikke er markedsomsatte, end

hvad der er tilfældet i dag, kan resultaterne inddrages i beregninger af værdien af ændringen

fra baselin til den definerede god miljøtilstand. Værdien af denne ændring svarer til omkost-

ningen ved, at GES ikke bliver opfyldt. HELCOM arbejder videre med, hvordan denne pro-

blemstilling kan håndteres i et større regionalt projekt kaldet SPICE, og resultaterne fra dette

arbejde vil evt. kunne bidrage til den fremtidige specificering af BAU (Business as usual) sce-

narier, også i Danmark. Arbejdet i SPICE-projektet er imidlertid i en tidlig fase, og det er derfor

uvist, i hvilket omfang metoder og resultater fra projektet vil kunne anvendes til specificering af

Business as usual scenarier i en dansk kontekst.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Referencer

Ahtiainen, H., Artell, J., Czajkowski, M., Hasler, B., Hasselström, L., Huhtala, A., Meyerhoff, J., Smart,

J.C.R., Söderqvist, T., Alemu, M.H., Angeli, D., Dahlbo, K., Fleming-Lehtinen, V., Hyytiäinen, K.,

Karlõševa, A., Khaleeva, Y.,

Maar, M., Martinsen, L., Nõmmann, T., Pakalniete, K., Oskolokaite, I. &

Semèniènè, D. (2014): 'Benefits of meeting nutrient reduction targets for the Baltic Sea

–

a contingent

valuation study in the nine coastal states' Journal of Environmental Economics and Policy, vol 3, no. 3, pp.

278-305. DOI: 10.1080/21606544.2014.901923

Ahtiainen, H. &Öhman, M. (2014): Ecosystem services in the Baltic Sea: valuation of marine and coastal

ecosystem services in the Baltic Sea . Nordic Council of Ministers.

Bjørner, T.B., Jensen, C.U., Termansen, M., (2014): Den rekreative værdi af naturområder i Danmark.

Arbejdspapir 2014:1. De Økonomiske Råd.

Bonnichsen, O., Jensen, C.L., & Olsen, S.B. (2016): An empirical investigation of German tourist

anglers’

preferences for angling in Denmark. Department of Food and Resource Economics, University of Copen-

hagen. (IFRO Working Paper; No. 2016/10).

Czajkowski, M., Ahtiainen, H., Artell, J., Budziński, W., Hasler, B., Hasselström, L., Hanley, N., (2015):

‘Valuing the commons: An international study on the recreational benefits of the Baltic Sea’. I: Journal of

Environmental Management, 156: 209–17.

http://doi.org/10.1016/j.jenvman.2015.03.038.

COWI (2010): Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere. Udarbejdet som del af

projektet ”Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark”. Udarbejdet for Fødevareministeriet.

http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Servicemenu/Publikationer/Lystfiskeri_i_Danm

ark.pdf.

COWI (2013): Skibsfartens betydning for Dansk Økonomi

–

nye lokale vinkler på rederierne og det blå

Danmark. Tilgængelig på:

https://www.danishshipping.dk/presse/nyheder/rapport-viser-nye-sider-af-

rederierhvervet-i-danmark/

CRT (Center for Regional- og Turismeforskning) (2012): Kystturismen i Danmark. Videncenter for Kysttu-

risme.

https://www.livogland.dk/files/dokumenter/publikationer/kystturisme_i_danmark_slutrapport_2012.pdf

Damvad Analytics (2016): Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning;

http://www.oilgasdenmark.dk/nye-tal-olie-gassektorens-samfundsoekonomisk e-betydning/)

Danish Cable Protection Committee (2017): Tilgået 6. September 2017.

http://www.dkcpc.dk/

Danmarks Rederiforening (2016): Dansk Skibsfart

–

Årsberetning 2016.

https://www.danishshipping.dk/publikationer/publikationer-om-skibsfart/?q=?&page=2

Danmarks Statistik (2015): Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur. Danmarks Statistik.

http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=23472

Danmarks Statistik (2016): LYST1 Overnatninger i lystbådehavne efter område, gæstens nationalitet og

periode

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Danske Rederier (2015): Skibsfarten i tal maj 2015. Tilgængelig på:

https://www.danishshipping.dk/analyse/

Deloitte (2015): Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser.

https://ufm.dk/publikationer/2015/filer/omkostningsanalyse-af-de-videregaende-uddannelser.pdf

DØRS (2014): Økonomi og Miljø 2014.

Dubgaard A., Kallesøe M., Petersen M., Damgaard, C., Erichsen E. (2003): Velfærd og økonomi i relation

til biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Den Kgl Veterinær og Landbohøjskole, København.

EFTEC (2013): Strategic Support for the OSPAR Regional Economic and Social Analysis. OSPAR Com-

mission, Biodiversity Series.

Energinet (2017b): Netkort. Tilgængeligt på: https://www.energinet.dk/El/Data-om-

energisystemet/Download-netdata-og-kort

Energinet (2017a): Kriegers Flak: Nettilslutning af havvindmøllepar. Tilgået 5. september 2017.

https://www.energinet.dk/kriegers-flak

Energinet (2016): Danmark vil få milliardgevinst af kabel til England og ny ledning til Tyskland. Tilgået 5.

september 2017.

https://www.energinet.dk/Anlaeg-og-projekter/Projektliste/Endrup-Graensen/News-

List/Danmark-vil-fa-milliardgevinst-af-elkabel-til-England-og-ny-ledni

Energistyrelsen (2018): Energistatistik 2017. Data, tabeller, statistikker og kort. November 2018.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/pub2017dk.pdf

Energistyrelsen (2017a): Fremtidens olie- og gassektor i Danmark. Hvordan sikrer vi en optimal udnyttelse

af vores ressourcer? Udvalget vedrørende udarbejdelse af en olie- og gasstrategi, juli 2017.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/nordsoestrategi.pdf¨

Energistyrelsen (2017b): Om olie og gas. Tilgået 5. september 2017.

https://ens.dk/ansvarsomraader/olie-

gas/om-olie-og-gas

Energistyrelsen (2016a): Økonomi. Februar 2016.

https://ens.dk/ansvarsomraader/olie-gas/rapporter-om-

olie-og-gasaktiviteter

Energistyrelsen (2016b): Ressourcer og prognoser. 29. august 2016.

https://ens.dk/ansvarsomraader/olie-

gas/rapporter-om-olie-og-gasaktiviteter

Energistyrelsen (2016c): Produktion. 20. december 2016.

https://ens.dk/ansvarsomraader/olie-

gas/rapporter-om-olie-og-gasaktiviteter

Energistyrelsen (2016d): Danmarks olie- og gasproduktion 2014. Årsrapport 2014.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/oliegas_aarsrapport.pdf

Energistyrelsen (2015): Energistatistik 2014. Data, tabeller, statistikker og kort.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik_2014.pdf

European Commission (2017): Reporting on the 2018 update of articles 8, 9 & 10 for the Marine Strategy

Framework Directive. DG Environment, Brussels. Pp 71 (MSFD Guidance Document 14).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

European Commission (2013): The Common Implementation Strategy for the Marine Strategy Framework

Directive "Learning the lessons and launching a re-enforced phase of implementation" (Strategic docu-

ment including a work programme for 2014 and beyond) [Final version, 5/12/2013]

EU commission (2010): Economic and social analysis for the initial assessment for the marine strategy

framework directive. A guidance document. A non-legal binding document. 21. December 2010. Working

group for Economic and Social Assessment.

EU kommissionen (2017): Kommissionens direktiv (EU) 2017 /845 af 17. maj 2017 om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende lister over elementer, der skal

tages hensyn til under udarbejdelsen af havstrategier.

Forsvaret (2010): Fakta om Forsvaret.

https://www2.forsvaret.dk/omos/publikationer/Publications/Attachments/9/Fakta%20om%20Forsvaret_DK.

pdf

Forsvaret (2017): Søværnets opgaver. Tilgået 1. september 2017.

https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/opgaver/Pages/Opgaver.asrpx

Forsvaret (2018): Søværnet. Tilgået 12. marts 2018.

https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/Pages/Soevaernet2.aspx

Forsvarsministeriet (2017):

http://www.fmn.dk/omos/ministeromraade/Pages/hjemmevaernet.aspx

Fødevareministeriet (2010): Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere.

Fødevareministeriet.

Hasler, B., Brodersen, S.L., Christensen, L.P., Christensen, T., Dubgaard, A., Hansen, H.E., Kataria, M.,

Martinsen, L., Nissen, C.J. & Wulff. A.F. (2009): Assessing Economic Benefits of Good Ecological Status

under the EU Water Framework Directive. Testing practical guidelines in Odense River basin. Case study

report, Aquamoney. Tilgængelig fra:

http://www.ivm.vu.nl/en/Images/D40_Case_study_report_Odense_Denmark_tcm234-188873.pdf

Hasler B., Ahtiainen H., Hasselström L., Heiskanen A.S, Soutukorva Å., Martinsen L. (2016a): Marine

Ecosystem Services. Marine Ecosystem Services in Nordic marine waters and the Baltic Sea

–

possibili-

ties for valuation. TemaNord 2016:501.

Hasler, B., Dubgaard, A., Eberhardt, J. M., Koed, A., Martinsen, L., Nielsen, J., Støttrup, J., Wisz, M.

(2016b): Samfunds- og sektorøkonomisk analyse af vandmiljøindsatsen i Landdistriktsprogrammet (LDP)

og Fiskeriprogrammet (EHFF). Analyse af mulighederne for at opgøre de økonomiske effekter baseret på

det eksisterende vidensgrundlag. Videnskabelig rapport nr. 214 fra DCE

–

Nationalt Center for Miljø og

Energi, Aarhus Universitet.

HELCOM (2017a): First version of the ‘State of the Baltic Sea’ report

2017

–

June 2017. Available at:

http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-Baltic-Sea_First-

version-2017.pdf

HELCOM (2017b): Economic and social analyses in the Baltic Sea region - supplementary report to the

first version of the HELCOM ‘State of the Baltic Sea’ report 2017. Available at:

http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-

con-

tent/uploads/2017/07/HELCOM_Economic_and_social_analyses_Supplementary_report_first_version_20

17.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Jacobsen, L. B. (2010): Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns

Universitet. (Rapport / Fødevareøkonomisk Institut; Nr. 206).

Jensen, C.L., Jacobsen, B.H., Olsen, S.B., Dubgaard, A.&

Hasler, B.

(2013): 'A

practical CBA-based

screening procedure for identification of river basins where the costs of fulfilling the WFD requirements

may be disproportionate

–

applied to the case of Denmark'

Journal of Environmental Economics and

Policy, vol. 2, no. 2, pp. 164-200. DOI:

10.1080/21606544.2013.785676

Jensen, C.L., Nissen, C.J.V., Olsen, S.B. & Boesen, M.V. (2010): Analyse af tyske lystfiskerturisters valg

af ferieland - med fokus på Danmark. Rapport nr. 203. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universi-

tet. (http://forskning.ku.dk/find-en-forsker/?pure=files%2F44693294%2FFOI_rapport_203.pdf)

Jordal-Jørgensen, J., Kvist, A., Rønnest, Ladenburg, J., Aarestrup, K., Skov, C. & Koed, A. (2014): Den

lokaløkonomiske værdi af laksefiskerie ti Skjern Å. DTU Aqua-rapport nr. 287-2014.

Johnsen, G. & Sakshaug, E. (2000): Monitoring of harmful algal blooms along the Norwegian coast using

bio-optical methods.

S. Afr. J. Mar. Sci.

22, 309–321. https://doi.org/10.2989/025776100784125726

Kosenius A.K. & Ollikainen, M. (2015): Ecosystem benefits from coastal habitats - a three country choice

experiment. Marine Policy, 58, issue C. 15-27.

Källstrøm, M.N.,

Hasler, B.,

Olsen, S.B., Brodersen, S.L.,Ørby,

P.V. & Levin, G.

(2010): 'Testing

different

approaches to Benefit Transfers between two sites in the same country, valuing the improvement of water

quality'

Paper presented at, Oldenburg, Germany, 22/08/2010 - 25/08/2010.

Ladenburg, J. (2009):

Onshore and Offshore Locations for Wind Power Development - What Does the

Public Prefer and Should It Matter?

Modern Energy Review - Copenhagen Edition, 1.

Ladenburg, J. & Dubgaard, A. (2007) Willingness to pay for reduced visual disamenities from offshore

wind farms in Denmark. Energy Policy, vol. 35(8), 4059-4071.

Lundhede, T., Panduro, T.E. & Strange, N. (2017):

Udvikling og afprøvning af metode til modellering af

økosystemtjenester og biodiversitetsindikatorer - med henblik på kortlægning af synergier og konflikter ved

arealtiltag.

vol. 226, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Marinehjemmeværnet (2017):

http://www.hjv.dk/oe/MHV/velkommen/Sider/default.aspx

Marcussen, C.H. (2017): Status for lystfiskerturismen i Danmark: Input til strategi for lystfiskeri og udvikling

af lystfiskerturismen. Center for Regional-og Turismeforskning, Nexø.

https://crt.dk/media/84369/Status_for_lystfiskerturismen_i_Danmark.pdf

Merayo, E., Nielsen, R., Hoff, A. & Nielsen, M. (2017): Are individual transferable quotas the panacea for

overfishing and overcapacity? Evidence from Danish fisheries, Forthcoming in Marine Policy.

Miljøministeriet (2012): Danmarks Havstrategi. Socioøkonomisk analyse. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Tilgængelig på: http://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/havet/havmiljoe/danmarks-havstrategi/

Miljøministeriet (2014): Nøgletalskatalog. Baggrundsdokumentation. December 2014. Miljøministeriet.

Miljøstyrelsen (2019): Om klapning på havet. Tilgået 20. marts 2019.

https://mst.dk/erhverv/klapning/om-

klapning-paa-havet/

Miljøstyrelsen (2014): Kortlægning af danske lystbådehavne. København.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2010): Lystfiskeri i Danmark

–

Hvem? Hvor meget? Hvor-

dan? København.

MSFD

–

2008/56/EC. Directive 2008/56/EC of the European Parliament and of the Council of 17 June

2008 establishing a framework for community action in the field of marine environmental policy (Marine

Strategy Framework Directive).

http://data.europa.eu/eli/dir/2008/56/oj

Møller F., Andersen, S.P., Grau, P., Huusom, H., Madsen, T., Nielsen, J., Strandmark, L. (2000): Sam-

fundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og Skov og

Naturstyrelsen, København.

Nielsen, R. & Ståhl, L. (2017): Fiskeriets økonomi. Fiskeforarbejdning. Institut for Fødevare og Ressour-

ceøkonomi, Københavns Universitet. 2017/26.

Nielsen. M., Hoff. A., Nielsen. R., Waldo. S., Hammerlund. C., Bartolino. V., Asche. F. & Abolofia. J.

(2017): Nordic fisheries and aquaculture. Socio-economic importance of nitrogen nutrient load in the envi-

ronment. Nordic Council of Ministers 2017.

http://dx.doi.org/10.6027/TN2017-504

OSPAR (2017): OSPAR Intermediate Assessment 2017.

https://oap.ospar.org/en/ospar-

assessments/intermediate-assessment-2017/Pakalniete,

K., Fedorovica, K., Murasko, A., Strake, S. &

Aigars, J. (2013): Valuing benefits of reaching the MSFD targets by applying the ‘Choice Experiment’

method. Latvian study report. GES-REG report, December 2013. Available online:

http://gesreg.msi.ttu.ee/download/WP5%20GES-

REG%20WT5.3%20Valuation%20study%20LV%20Report.pdf

Panduro, T.E., Svenningsen, L.S. & Jensen, C.U. (2017): Værdien af Sandfodring, Et husprisstudie af

betydningen af sandfodring og kystens rekreative værdi for 6 forskellige områder i Danmark. IFRO Doku-

mentation Nr. 2017/6, Københavns Universitet.

Petersen, J.K., Bjerre, A., Hasler, B., Thomsen, M., Nielsen, M.M. & Nielsen, P. (2016): Blå biomasse

–

potentialer og udfordringer for opdræt af muslinger og tang. 2. udg. ed. Charlottenlund: Institut for Akvati-

ske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 2016. 37 p. (DTU Aqua-rapport; No. 312-2016).

Pilgaard, M., Rask, S., 2016. Danskernes motions- og sportsvaner 2016. Idrættens Analyseinstitut.

https://www.loa-fonden.dk/media/5713/danskernes-motions-og-sportsvaner-2016_idan.pdf

Quartz+co (2012): The

Danish oil and gas sector’s development and social impact (1992-2020).

http://www.oilgasdenmark.dk/wp-content/uploads/2016/01/Quartz-2012-UK.pdf

Rederforeningen (2015):

https://www.shipowners.dk/dansk-skibsfart/statistik-og-analyse/

Region Syddanmark, 2013: Kortlægning af den danske Offshore-Branche. Beskæftigelse. Omsætning.

Eksport. Potentialer og Barrierer.

http://www.offshoreenergy.dk/Files/Filer/OldOffshore_DK/files/Haandbooks/Kortlaegning_af__%20offshor

ebranchen.pdf

Riemann, B. (red.), Carstensen, J., Markager, S., Olsen, B.E., Dahl, K., Hansen, J.W., Hasler, B., Zander-

sen, M., Nielsen, H.Ø.,

Gislason, H. & Støttrup, J. (2015):

Status og muligheder for det danske hav.

Aar-

hus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus.

Riemann B., Carstensen J., Dahl K., Gislason H., Hansen J.W., Hasler B., Støttrup J.G. & Zandersen M.

(2017): Havets Ressourcer. ISSN 2445-4893. 130 sider. Aarhus Universitetsforlag, www.unipress.dk.

STECF 16-11 (2016): The Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries (STECF). The

2016 Annual Economic Report on the EU Fishing Fleet; Publications Office of the European Union, Lux-

embourg. DOI:10.2788/842673. URL:

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

https://stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/1481615/2016-07_STECF+16-11+-

+AER+2016_JRC103591.pdf

STECF 16-19 (2016): The Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries (STECF). Econom-

ic Report of EU aquaculture sector. Publications Office of the European Union, Luxembourg. URL:

https://stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/1491449/_2016-10_STECF+16-19+-

+EU+Aquaculture_JRCxxx.pdf

STECF 14-21 (2014): The Scientific,

Technical and Economic Committee for Fisheries (STECF). “The

Economic Performance of the EU Fish Processing Industry”. Publications Office of the European Union,

Luxembourg. doi:10.2788/968527. URL:

https://stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/861045/2014-

12_STECF+14-21+-+EU+Fish+Processing+Industry_JRC93340.pdf

Söderqvist & Hasselström (2008): The economic value of ecosystem services provided by the Baltic Sea

and Skagerrak Existing information and gaps of knowledge. Report 5874. Naturvårdsverket.

Telegeography (2013): Submarine cable map.

http://submarine-cable-map-2013.telegeography.com/

Termansen, M., Levin., G., Hasler, B., Jacobsen, J., Lundhede, T. & Thorsen, B.J. (2015): Status for

kortlægning af økosystemer, økosystemtjenester og deres værdi i Danmark. Videnskabelig rapport fra

DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 147. Tilgængelig fra:

http://dce2.au.dk/pub/SR147.pdf

Termansen, M., Konrad, M.T.H., Levin, G., Hasler, B., Thorsen, B.J., Aslam, U., Andersen, H.E., Bojesen,

M., Hedemark Lundhede, T., Panduro, T.E. & Strange, N. (2017): Udvikling og afprøvning af metode til

modellering af økosystemtjenester og biodiversitetsindikatorer - med henblik på kortlægning af synergier

og konflikter ved arealtiltag. vol. 226, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Toivonen, A.L., Appelblad, H., Bengtsson, B., Geertz-Hansen, P., Gudbergsson, G., Kristofersson, D.,

Kyrkjebo, H., Navrud, S., Roth E., Tuunainen P. & Weissglas, G. (2000):

Economic Value of Recreational

Fisheries in the Nordic Countries.

Nordic Council of Ministers, 2000.

Tuhkanen, H.,

Piirsalu, E., Nõmmann, T., Karlõševa, A., Nõmmann, S., Czajkowski, M., & Hanley, N.

(2016): Valuing the benefits of improved marine environmental quality under multiple stressors. Science of

the Total Environment, 551-552:367-375.

Tuhkanen, H. Urbel-Piirsalu, E. & Karloseva, A. (2013): Valuing the Estonian benefits and costs of im-

proved environmental quality of the Baltic Sea: a discrete choice experiment approach. Estonian case

study report. GES-REG report, December 2013. Available online:

http://gesreg.msi.ttu.ee/download/WP5%20GES-

REG%20WT5.3%20Valuation%20study%20EST%20Report.pdf

Turner, R.K., Hadley, D., Luisetti, T., Lam V.W.Y. & Cheung, W.W.L. (2010): An introduction to socio-

economic assessment within a Marine Strategy Framework. Department for Environment, Food and Rural

Affairs (Defra). London, UK.

https://tethys.pnnl.gov/sites/default/files/publications/Socio-

Economic_Assessment_with_Marine_Strategy_Framework.pdf

Tveterås, S. (2002): Norwegian salmon aquaculture and sustainability: the relationship between environ-

mental quality and industry growth,

Marine Resource Economics

17(2):121–132.

https://doi.org/10.1086/mre.17.2.42629356

Vattenfall, 2017: Om Kriegers Flak. Tilgået 5. september 2017.

https://corporate.vattenfall.dk/vores-

vindmoller-i-danmark/vindprojekter/kriegers-flak/om-kriegers-flak/

VisitDenmark (2010): På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

VisitDenmark (2011a): Turisternes ferieønsker. En analyse af Danmarks position som ferieland.

VisitDenmark (2011b): Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt

–

har vi en udfordring?

VisitDenmark (2012a): Oplæg til klyngeanalyse af kystferieturismen i Danmark.

VisitDenmark (2012b): Turismens økonomiske betydning 2010.

VisitDenmark (2013): Kystturisterne i Danmark. En ABC med regionalt fokus. Viden og Analyse.

VisitDenmark (2014): Kyst- og naturturisme

–

Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012.

Viden og Analyse.

VisitDenmark (2016): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014. Viden & Analyse.

Værnsfælles Forsvarskommando (2015): Årsberetning for 2015.

https://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Documents/-

%20Værnsfælles%20Forsvarskommandos%20årsberetning%202015%20[DOK596325]

Værnsfælles Forsvarskommando (2016): Årsberetning for 2016.

http://www.fmn.dk/videnom/Documents/aarligredegoerelse/Bilag1-VFK-aarsberetning-2016.pdf

Appendiks

Appendix A: Samlet vurdering af sektorer til den danske socioøkonomiske analyse

Sektor/Aktivitet

Tilstede-

værelse

Indvirk-

ning på

havet

Socio-

økonomisk

betydning

Vurdering af

data for socio-

økonomisk

analyse

Landvinding

Ikke opgjort i

øvrige kilder

Kanalbygning og an-

dre ændringer af

vandløb

Kan

medføre

effekt for

transport

af næ-

ringsstof-

fer til

havet

Kystsikring og beskyt-

telse mod oversvøm-

melser*

Offshoreanlæg (til

andre formål end

olie/gas/vedvarende

energi)

Nej

Ja, men ikke

opgjort i

øvrige kilder

Ikke vurderet da der ikke er tilstedeværelse

Kun delvist data-

grundlag

Relevant, delvist

kvalitativt

Ikke opgjort i

øvrige kilder

Nej

Vurderet som

relevant i

dansk kon-

tekst (x)

Samlet vurde-

ring af relevans

i dansk kon-

tekst

Relevant, kvalita-

tivt

Ikke relevant for

havstrategidirek-

tivet

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Omstrukturering af

havbundens morfologi,

herunder opgrav-

ning/uddybning og

klapning af materiale*

Indvindingen af råstof-

fer (bjergarter, metal-

malme, grus, sand,

skaller)*

Udvinding af olie og

gas, herunder tilhø-

rende infrastruktur*

Udvinding af salt

Ikke opgjort i

øvrige kilder

Nej

Relevant, kvalita-

tivt

Dårlig, ikke-

opdateret data-

grundlag

Relevant, delvist

kvantitativt

Relevant, kvanti-

tativ

I meget

ringe

omfang

Ikke vurderet da der kun er lille tilstedeværelse

Udvinding af vand*

Vedvarende energi-

produktion (vind, bøl-

ge- og tidevandsener-

gi), herunder tilhøren-

de infrastruktur*

Ikke vedvarende

energiproduktion

Kabelføring af el og

kommunikation*

Fangst af fisk og skal-

dyr (erhvervsmæssig,

rekreativ)*

Forarbejdning af fisk

og skaldyr*

Høst af havplanter*

Nej

Ikke vurderet da der ikke er tilstedeværelse

Relevant, kvanti-

tativ

Ja, men det er kun olie og gas der er relevant, opgøres som egen kategori. Derfor ikke relevant.

Ikke opgjort i

øvrige kilder

Kun delvist

Relevant, kvalita-

tivt

Relevant

Ikke opgjort i

øvrige kilder

Ringe betydning

pga. ringe om-

fang

Relevant at

kommentere

Jagt og indsamling til

andre formål*

Havbrug, herunder

tilhørende infrastruk-

tur*

Ferskvandsdambrug

Landbrug

Skovbrug

Infrastruktur til trans-

portformål*

Skibstransport

Lufttransport

Landtransport

Bymæssige anvendel-

Ikke opgjort i

øvrige kilder

Ringe data-

grundlag

Relevant, kvalita-

tivt

Relevant, kvanti-

tativt

Vurderet som ikke-relevant for havstrategidirektivet da

sektorernes indvirkning på havet reguleres i vandrammedi-

rektiv

Kvalitativt

Relevant, kvalita-

tivt

Relevant

Er tilstede og kan have indvirkning på havet, men er omfattet af andre reguleringer og vurderes ikke rele-

vant for havstrategidirektivet

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

sesformål

Industrielle anvendel-

sesformål

Behandling og bort-

skaffelse af affald*

Infrastruktur til turisme

og fritid*

Ikke opgjort i

øvrige kilder

Nej

Ikke relevant,

omfattet af turist

og fritidsaktivite-

ter

Turist- og fritidsaktivi-

teter*

Øvrige kilder

modsatrette-

de konklusi-

oner

Militære operationer

(omfattet af artikel 2,

stk. 2)

Forsknings-, undersø-

gelses- og undervis-

ningsaktiviteter*

Ikke omfattet

af øvrige

kilder

Ikke omfattet

af øvrige

kilder

Nej

Relevant, kvalita-

tivt, men kræver

præcisering

Nej

Relevant, kvalita-

tivt

Data kun delvist

markeds-

baserede

Relevant, kvanti-

tativt

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Appendix B: Oversigter over datakilder og datagrundlag danske kilder og HELCOM, sektorer

Sektor

Fiskeri: Industri-

og spisefisk,

muslinger

Data omfatter

Værdi af landinger

Beregnet profit

Brutto-værditilvækst

Brutto-omsætning

Beskæftigelse

Akvakultur, dyrk-

ning og høst af

plantemateriale,

muslinger og fisk

Omsætning

Salgsvolumen

Brutto-værditilvækst

Beskæftigelse

For alger: høstet mængde

STECF 16-19. (2016)

Danmarks Statistik

Datakilder

STECF 16-11. (2016)

STECF 14-21. (2014)

Danmarks Statistik

Turisme og re-

kreation

Årlig værdi af rekreative besøg (mia.

EUR), beregnet som konsument-

overskuddet, dvs. viljen til at betale

for et gode.

Antal dagsbesøg og overnatninger

inden for de seneste 12 måneder.

Landinger fra rekreativt fiskeri, ton

per år (2011-2014)

Czajkowski et al. (2015)

ICES. 2015

STECF 2014

Energi

Kapacitet af havvindmøller (MW);

antal vindmølleturbiner sat op, antal

godkendt til opsætning på havet;

kapacitet (MW) af godkendte og

allerede etablerede

http://latenemaps.com/?product=eur

ope-offshore-wind-farm-projects.

https://windeurope.org/wp-

content/uploads/files/about-

wind/statistics/EWEA-European-

Offshore-Statistics-2015.pdf); EWEA

Transport

Værditilvækst opgjort med faktorpri-

ser, og opgørelsen er derfor ikke

konsistent med opgørelse af værdi-

tilvækst for de øvrige sektorer

http://ec.europa.eu/eurostat/docume

nts/3859598/5902521/KS-RA-07-

015-EN.PDF/dd5443f5-b886-40e4-

920d-9df03590ff91?version=1.0

DST anvendt for havne (godstrans-

port og passagerer)

Omarbejdet efter Hasler (2017).

Appendiks C

–

Kystturisme

Kystturismen defineres bredt som turismeaktiviteter

uden for

de fire store byer i Danmark

(København, Aarhus, Odense og Aalborg) (VisitDenmark, 2014). Turismeaktiviteter kan opgø-

res som overnatning og aktiviteter foretaget i forbindelse med forretningsrejser eller i forbin-

delse med privat ferie. Den nedenstående analyse omfatter alene aktiviteter i forbindelse med

privat ferie. I praksis er turismeforbruget opgjort på kommuneniveau. Turismeaktiviteter i føl-

gende kommuner anses iflg. VisitDenmark (2014) for

ikke

at omfatte kystturisme og er derfor

udeladt af analysen af kystturismens nøgletal.

Region Hovedstaden:

Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe,

Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk,

Rødovre, Tårnby, Vallensbæk, Frederiksberg, København.

Odense

Region Syddanmark:

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Region Midtjylland:

Region Nordjylland:

Aarhus

Aalborg

De seneste opgørelser fra 2014 over turismens økonomiske betydning har ikke specifikt ana-

lyseret kystturismen (VisitDenmark, 2016). Turismeforbruget er til gengæld opgjort for de en-

kelte kommuner (Appendiks 1, VisitDenmark, 2016). Ved at udelukke ovennævnte kommuner

med de største fire byer er det muligt for 2014 at beregne økonomiske nøgletal for kystturis-

men efter samme metode som for 2012 (VisitDenmark, 2014).

Tabel A.1 præsenterer kystturismeforbruget per region eksklusiv kommercielle overnatnings-

former. Den direkte og afledte beskæftigelseseffekt er beregnet ved hjælp af multiplikatorer på

regionsniveau for beskæftigelse (Jensen & Zhang, 2016) og for værditilvækst på nationalt

niveau (VisitDenmark, 2016).

Tabel A.1: Nøgletal for kystturisme

–

forbrug, beskæftigelse og værditilvækst, 2014.

Forbrug

Region

Region Nordjylland

2014

Region Midtjylland

2014

Region Syddanmark

2014

Region Sjælland

2014

Region Hovedstaden

2014

I alt Kystturisme

Kilder

28.165

100 %

n/a

39.779

100 %

8.731

VisitDenmark, 2016

5.980

21 %

1,42

8.492

21 %

5.445

19 %

1,42

7.732

19 %

7.691

27 %

1,43

10.998

28 %

5.563

20 %

1,38

7.677

19 %

Mio. kr.

3.486

Pct.

12 %

Beskæftigelse

Multiplikator

1,40

Årsværk

4.880

Pct.

12 %

Værditilvækst*

Mio.kr.

VisitDenmark, 2016

Jensen & Zhang, 2016

Appendiks D

–

Værditilvækst

I Nationalregnskabet opgøres tre former for værditilvækst: Bruttonationalproduktet (BNP),

bruttoværditilvækst (BVT) og bruttofaktorindkomst (BFI), og forskellen omfatter hvorledes

skatter, afgifter og subsidier inddrages. Bruttonationalproduktet er det overordnede begreb og

indeholder samtlige skatter, afgifter og subsidier. Bruttoværditilvæksten er ekskl. de varetil-

knyttede skatter og afgifter og inkl. de varetilknyttede subsidier, mens bruttofaktorindkomsten

er renset for både varetilknyttede og ikke varetilknyttede skatter og afgifter og tillagt alle former

for subsidier. Bruttoværditilvæksten beskriver en sektors samlede bidrag til samfundsøkono-

mien, men er også det mål, der oftest anvendes til at beregne produktivitetsstigninger og

–

niveauer, som for eksempel værditilvækst pr. beskæftiget. Bruttoværditilvækst anvendes der-

for som mål for væksten i en sektor.

Værditilvækst opgøres ligesom produktionsværdien både netto og brutto. Nettoopgørelsen kan

være forskellen mellem to bruttostørrelser, fx mellem bruttoindtægter og bruttoudgifter (som

svarer til nettoindtægten), eller nettoopgørelsen kan være beregnet ud fra brutto fratrukket

forbrug af fast realkapital (Nationalregnskabet,

www.statistikbanken.dk).

Både værditilvækst og produktionsværdi opgøres i markedspriser, basispriser og faktorpriser.

Markedsprisen er den pris, som produktionsværdiens varer og tjenester rent faktisk bliver solgt

til, og indeholder indirekte skatter, men er fratrukket subsidier. Basisprisen fås ved at trække

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

produktskatter, fx moms og punktafgifter fra markedsprisen. Produktsubsidier lægges til. Ba-

sisprisen bruges til at opgøre erhvervenes produktionsværdi og værditilvækst. Faktorpriser er

basispriser fratrukket andre produktionsskatter, fx vægtafgifter og ejendomsskatter, mens

produktionssubsidier er lagt til. Opgørelsen i Danmarks Statistik er både i årets priser (løbende

priser) og faste priser (2000-priser). Eurostat opgør værditilvæksten i faktorpriser efter at sub-

sidier og indirekte afgifter er fratrukket, mens afskrivninger mv. ikke er fratrukket. Dette princip

svarer

til de danske vejledninger i samfundsøkonomiske opgørelser. STEFC’s data (The

Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries) opgøres på lignende vis, men

ikke helt overensstemmende.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II

–

Socioækonomisk analyse

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Danmarks Havstrategi II

- Første del

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K