Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 549
Offentligt
2051700_0001.png
Danmarks Havstrategi II
Første del
God miljøtilstand
Basisanalyse
Miljømål
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
Dato: April 2019
Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet
Forsidefoto: Lars Laursen/Ritzau Scanpix
ISBN: 978-87-93593-73-2
2
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
Indhold
1.
2.
3.
4.
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.6.1
4.6.2
4.6.3
4.7
4.8
4.9
5.
5.1
5.1.1
5.1.2
5.1.3
5.1.4
5.1.5
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
5.8
6.
6.1
6.2
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
6.7
6.3
6.8
Forord
Dansk resumé
English summary
Indledning
Havstrategidirektivet og havstrategiloven
Økosystembaseret tilgang
Lovmæssig afgrænsning
Sammenhæng med anden lovgivning og planlægning
Regionalt samarbejde
Sammenhæng med internationale mål
FN’s biodiversitetsmål
EU’s biodiversitetsstrategi
Verdensmål for bæredygtig udvikling
Inddragelse af myndigheder og offentlig høring
Indhold og opbygning af Havstrategi II
Referencer
Metode for udarbejdelse af havstrategien
Fastsættelse af god miljøtilstand
Overordnet definition af god miljøtilstand (artikel 3, stk. 5)
Kvalitative deskriptorer (direktivets bilag 1)
Specifikke kriterier (GES-afgørelsen)
Tærskelværdier (fastsættes i samarbejde mellem landene)
God miljøtilstand i Havstrategi II
Basisanalysen
–
vurdering af havmiljøets påvirkning og tilstand
Fastsættelse af miljømål
Indikatorer
Undtagelser fra miljømål eller god miljøtilstand
Tidsserier og manglende viden
Havregioner og subregioner
Referencer
De naturgivne forhold i de danske havområder
Introduktion
Dybdeforhold
Havbundssubstrat
Havbundsmorfologi
Havbundens habitattyper
Temperatur
Isdække
Naturlig turbiditet
–
tilførsler og indhold af silt og sediment
Bølge- og strømforhold
Saltholdighed
1
2
11
21
21
22
24
26
28
30
30
30
31
33
33
35
37
37
38
38
38
39
40
41
42
43
43
43
44
52
53
53
54
55
56
57
62
63
64
65
66
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
6.9
6.10
6.11
6.12
6.13
6.14
7.
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
7.7
7.8
7.9
7.10
7.11
7.12
7.13
7.14
7.15
7.16
7.17
7.18
7.19
7.20
7.21
8.
8.1
8.2
8.3
8.4
9.
10.
10.1
10.2
10.3
10.4
10.5
11.
11.1
11.2
11.3
11.4
11.5
Ferskvandstilførsler, opholdstid og blanding af vandmasser, herunder
upwelling
Iltindhold
Organisk kulstof og primærproduktion
Surhedsgrad (pH-værdi)
Klimaforandringer
Referencer
Menneskelige aktiviteter og påvirkninger i de danske havområder
Introduktion
Sammenhæng mellem menneskelige aktiviteter og deres påvirkninger
Landvinding
Kystbeskyttelse mod oversvømmelser
Omstrukturering af havbundens morfologi, herunder opgravning/uddybning
og klapning af materiale
Indvinding af råstoffer (sand, grus og ral)
Indvinding af olie og gas, herunder tilhørende infrastruktur
Kabelføring af el og kommunikation
Vedvarende energiproduktion (vind, bølge- og tidevandsenergi), herunder
tilhørende infrastruktur
Fangst af fisk og skaldyr (erhvervsmæssigt og rekreativ)
Forarbejdning af fisk og skaldyr
Høst af havplanter
Jagt og indsamling til andre formål
Havbrug, herunder tilhørende infrastruktur
Infrastruktur til transportformål
Skibstransport
Infrastruktur til turisme og fritid
Turist- og fritidsaktiviteter
Militære aktiviteter
Forsknings-, undersøgelses- og undervisningsaktiviteter
Referencer
Sammenfatning af den socioøkonomiske analyse
Introduktion
Udnyttelsen af de danske havområder
Omkostninger ved forringelser af havmiljøet
Referencer
Belastninger og påvirkninger af havmiljøet
Deskriptor 2
–
Ikkehjemmehørende arter
Hvad er god miljøtilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Deskriptor 3
–
Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande
Hvad er god miljøstilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
67
69
70
72
72
74
76
76
76
79
79
80
81
82
84
84
84
85
85
85
86
88
89
90
90
91
92
93
94
94
94
96
97
98
99
100
100
104
105
107
108
109
110
113
114
115
4
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
12.
12.1
12.2
12.3
12.4
12.5
13.
13.1
13.2
13.3
13.4
13.5
14.
14.1
14.2
14.3
14.4
14.5
15.
15.1
15.1.1
15.1.2
15.1.3
15.1.4
15.1.5
15.2
15.2.1
15.2.2
15.2.3
15.2.4
14.2.5
16.
16.1
16.2
16.3
16.4
16.5
17.
17.1
17.2
17.3
17.4
17.5
18.
18.1
18.2
Deskriptor 5
–
Eutrofiering
Hvad er god miljøtilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Deskriptor 6
–
Havbundens integritet (tab og fysiske påvirkninger)
Hvad er god miljøtilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Deskriptor 7
–
Hydrografiske ændringer
Hvad er god miljøstilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden om påvirkninger af hydrografiske ændringer
Referencer
Deskriptor 8
–
Forurenende stoffer
Deskriptor 8
–
Forurenende stoffer (D8C1 og D8C2 om koncentrationer og
arters sundhed)
Hvad er god miljøstilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Deskriptor 8
–
Forurenende stoffer (D8C3 og D8C4 om akutte
forureningshændelser)
Hvad er god miljøstilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Deskriptor 9
–
Forurenende stoffer i fisk og skalddyr til konsum
Hvad er god miljøstilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Deskriptor 10
–
Marint affald
Hvad er god miljøtilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Deskriptor 11
–
Undervandsstøj
Hvad er god miljøstilstand
Hvad er tilstanden
116
117
121
126
128
129
130
131
133
141
142
144
145
146
147
151
151
153
154
154
156
158
168
169
170
172
173
174
178
179
180
181
182
183
188
190
191
192
193
195
198
199
201
203
204
205
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
5
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
18.3
18.4
18.5
19.
19.1
19.1.1
19.1.2
19.1.3
19.1.4
19.2
19.3
19.4
19.5
20.
20.1
21.
22.
22.1
22.1.1
22.1.2
22.1.3
22.1.4
22.1.5
22.2
22.2.1
22.2.2
20.2.3
20.2.4
22.2.5
22.3
22.3.1
22.3.2
22.3.3
22.3.4
22.3.5
22.4
22.4.1
22.4.2
22.4.3
22.4.4
22.4.5
23.
23.1
23.2
23.3
23.4
23.5
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Kumulative menneskelige påvirkninger
Datagrundlag og metode
Rumlig fordeling af presfaktorer
Udbredelsen af økosystemkomponenter
Effektdistancer
Følsomhedsvægte
Resultater
Hvilke påvirkninger er de væsentligste?
Sammenfatning
Referencer
Grænseoverskridende påvirkninger og forhold
Referencer
Havmiljøets tilstand
Deskriptor 1
–
Biodiversitet (arter)
Deskriptor 1
–
Fugle
Hvad er god miljøtilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Deskriptor 1
–
Pattedyr
Hvad er god miljøtilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Deskriptor 1
–
Fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt
Hvad er god miljøstilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Deskriptor 1
–
Pelagiske habitater
Hvad er god miljøstilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Deskriptor 4
–
Havets fødenet
Hvad er god miljøtilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerheder og manglende viden
Referencer
209
209
211
212
212
213
214
215
215
215
217
220
222
223
225
226
227
227
228
231
235
236
237
238
239
241
243
244
245
246
247
248
255
256
257
258
259
259
263
263
265
266
267
269
274
275
276
6
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
24.
24.1
24.2
24.3
24.4
24.5
25.
25.1
25.2
25.3
25.4
26.
27.
Deskriptor 6
–
Havbundens integritet (habitattyper på havbunden)
Hvad er god miljøtilstand
Hvad er tilstanden
Miljømål
Usikkerhed og manglende viden
Referencer
Fremadrettede perspektiver
Havet i fokus
Bedre vidensgrundlag
Samarbejde og sammenhæng
Bæredygtig udnyttelse af havet
Ordliste og definitioner
Bilag
277
278
280
286
287
289
290
290
290
291
292
293
298
298
299
Bilag 1
–
Kvalitative deskriptorer til beskrivelse af god miljøtilstand
Bilag 2
–
EU-kriterier til beskrivelse af god miljøtilstand
Bilag 3
–
Koordinater for opdelingen af de danske havområder i henhold til
HELCOM og OSPAR
307
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
7
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
1. Forord
Det danske hav er dynamisk og mangfoldigt. Mod vest ligger Nordsøens åbne havområder, Skagerrak gemmer
på dybe render mod nord, og mod sydøst findes den brakvandede Østersø. I krydsfeltet mellem indstrømningen
fra Nordsøen og udstrømningen fra Østersøen ligger Kattegat, Øresund og Bælthavet. Den særlige geografiske
udformning med over tusind små og større øer, mange fjorde og en lang kyststrækning skaber en særlig dyna-
mik mellem land og hav.
Et rent hav i balance er grundlaget for at bevare det mangfoldige liv og genoprette det, hvor det er ødelagt.
Havet og havbunden leverer en lang række goder, som vi mennesker nyder godt af. Det leverer føde, energi og
byggematerialer, fungerer som handelsrute og spiller en helt afgørende rolle i at holde vores klima stabilt. I
årtusinder har vi anvendt havet som transportrute, og i nyere tid har vi bundet landsdelene sammen med fær-
ger, broer og tunneller. Vores lange kyststrækning, fjorde og øer giver samtidig mulighed for mange rekreative
aktiviteter ved havet, for eksempel strandliv, vandreture, fritidsfiskeri, surfing og dykning.
De menneskelige aktiviteter på havet og i kystzonen påvirker havets tilstand. Havet skal derfor udnyttes på
bæredygtig vis. På den måde sikrer vi, at også fremtidige generationer kan nyde godt af dets goder.
Det kræver fokus på balancen mellem beskyttelse og benyttelse. Danmark er
–
og har historisk været
–
en
stærk international spiller på det maritime område. Det historiske samspil med havet omkring os betyder, at vi
stadig er helt i front, når det gælder international skibsfart og skibsfartsteknologi. Samtidig har vi en stærk fiske-
risektor, og vi er globalt førende på havvind med virksomheder, der klarer sig i verdensklasse.
Danmark har igennem årtier været i front, når det gælder regulering af miljøfarlige stoffer i produkter og næ-
ringsstoffer i vandmiljøet. På disse områder, hvor vi tidligt har iværksat omfattende og effektive indsatser, er der
ikke mange lette løsninger og lavt hængende frugter tilbage. På nye fokusområder som for eksempel marint
affald og undervandsstøj har vi brug for mere viden, for at vi kan iværksætte mere målrettede tiltag. Vi mangler
fortsat viden om mange af havmiljøets processer og virkningen af vores aktiviteter på det komplekse havmiljø.
At nå et produktivt, rent og sundt hav er et ambitiøst mål, som næppe kan nås for alle aspekter og geografiske
områder i 2020. Vi kan imidlertid nå langt allerede med den foreliggende viden og med den brede opbakning til
målene om et rent og sundt miljø. Danmarks første havstrategi fra 2012 satte for alvor havmiljøet på dagsorde-
nen og har været med til at øge samspillet mellem de forskellige strategier og politikker, der har relevans for
havet.
Nu tager vi hul på anden runde med første del af Danmarks Havstrategi II. Strategien bliver udarbejdet i tre dele
over de kommende år. Denne første del skal skabe overblik over tilstanden i havet og dets påvirkninger og
samtidig sætte miljømål, der sigter mod en god miljøtilstand. Anden del skal sikre et opdateret overvågnings-
program i 2020, der tager højde for ny viden og nye overvågningsmetoder. I 2021 følges miljømålene op med
tredje og sidste del af strategien, som er et indsatsprogram, der skal indeholde de foranstaltninger, der skal
træffes for at opnå eller opretholde den gode tilstand i havet.
Første del af Havstrategi II sætter således scenen for de kommende års bestræbelser for at skabe et fortsat
sundere og bedre havmiljø til glæde for mennesker, planter og dyr
–
både nu og i kommende generationer.
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0010.png
2.
Dansk resumé
Danmarks Havstrategi II bliver udarbejdet i tre dele over de kommende år. Nærværende strategi er første del og
skal skabe overblik over tilstanden i havet og dets påvirkninger og samtidig sætte miljømål, der sigter mod en
god miljøtilstand. Anden del skal sikre et opdateret overvågningsprogram i 2020, der tager højde for ny viden og
nye overvågningsmetoder. I 2021 følges miljømålene op med tredje og sidste del af strategien, som er et ind-
satsprogram, der skal indeholde de foranstaltninger, der skal træffes for at opnå eller opretholde den gode til-
stand i havet.
Strategien er en del af gennemførelsen af havstrategidirektivet og havstrategiloven, der har til formål at fastlæg-
ge rammerne for at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer og muliggøre en bæredygtig
udnyttelse af havets ressourcer. Strategien er derudover udarbejdet på grundlag af EU-Kommissionens kriterier
for god miljøtilstand fra 2017. Nærværende strategi kan således ikke ses som en direkte videreførelse af Hav-
strategi I fra 2012.
I strategien behandles direktivets 11 såkaldte deskriptorer: D1 Biodiversitet, D2 Ikkehjemmehørende arter, D3
Erhvervsmæssigt udnyttede fisk, D4 Havets fødenet, D5 Eutrofiering, D6 Havbunden, D7 Hydrografiske æn-
dringer, D8 Forurenende stoffer, D9 Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum, D10 Marint affald og D11
Undervandsstøj. For hver deskriptor defineres god miljøtilstand, den nuværende tilstand beskrives, og der sæt-
tes miljømål for opnåelsen af god miljøtilstand.
Med henblik på at opfylde direktivets forpligtelser om regionalt samarbejde er der i udarbejdelsen af strategien
så vidt muligt anvendt vurderinger, som er udarbejdet i et samarbejde mellem landene i OSPAR (havkonvention
for Nordsøen) og HELCOM (havkonvention for Østersøen). Samtidig er der anvendt standarder og vurderinger
fra anden EU-lovgivning for at sikre sammenhæng på tværs af politikområder.
På baggrund af vurderingerne i havstrategien kan det konkluderes, at der for flere emner og deskriptorer endnu
ikke er opnået god miljøtilstand i havmiljøet i Danmark, og at der er behov for øget fokus på disse for at nå
målet om god miljøtilstand. Der er dog også positive tegn, idet der på en række punkter vurderes god tilstand
allerede i dag. Dette gælder f.eks. de forurenende stoffer PFOS og benz(a)pyren, eutrofiering i de åbne havom-
råder langt fra kysten i Nordsøen samt tilstanden for spættet sæl. Det vurderes ikke, at der kan opnås god miljø-
tilstand for alle emner og deskriptorer i 2020, hvilket er havstrategidirektivets overordnede formål.
Nedenstående tabel opsummerer for hver deskriptor, hvordan tilstanden er for henholdsvis Nordsøen og Øster-
søen.
Deskriptor
D1
Biodiversitet (fugle)
Nordsøen
Østersøen
For fugle svarer god miljøtilstand til vurderingen under fuglebeskyttelsesdirektivet. Data
fra den seneste afrapportering (2013) af ynglende fugle viser, at visse artsgrupper
overordnet set er stabile eller i fremgang såsom planteædende fugle og fugle, som
fouragerer i vandsøjlen. For grupper som vadefugle og fugle, der fouragerer i overfla-
den, er under 75 % af arterne stabile eller i fremgang.
For overvintrende fugle er hovedparten af artgrupperne stabile, i fremgang eller fluktue-
rende, dog ikke fugle, som søger føde på havbunden.
D1
Biodiversitet (pattedyr)
For havpattedyr svarer god miljøtilstand til
gunstig bevaringsstatus under habitatdi-
rektivet. Der er opnået god miljøtilstand
for spættet sæl. Gråsæler er i fremgang,
For havpattedyr svarer god miljøtilstand til
gunstig bevaringsstatus under habitatdi-
rektivet. Der er god miljøtilstand for spæt-
tet sæl. Gråsæler er i fremgang, men
2
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0011.png
Deskriptor
Nordsøen
men havde ikke opnået god tilstand i
2013. Bestanden af marsvin i Nordsøen
er stabil. Viden om bifangst er begrænset,
særligt for sæler, men for marsvin vurde-
res bifangstraten at være under 1 % af
bestanden.
Østersøen
havde ikke opnået god tilstand i 2013.
Bestanden af marsvin i Bælthavet er
stabil, mens bestanden i Østersøen er
stærkt truet. Viden om bifangst er be-
grænset, særligt for sæler, men for mar-
svin vurderes bifangstraten for bælthavs-
bestanden at være under 1 % af bestan-
den.
Af listen med de 14 udvalgte arter findes
kun en af arterne, nemlig tærben, i Øster-
søen (den vestlige del). Den fanges i
trawlfiskeriet, men landes yderst sjæl-
dent, og den historiske udvikling i fang-
sterne er derfor ukendt. Tilstanden for
kystfisk (skrubber og ålekvabber) er
vurderet ikke god.
D1
Biodiversitet (fisk)
Tilstanden for fisk, der ikke udnyttes
erhvervsmæssigt, er vurderet på bag-
grund af 14 udvalgte arter. I forhold til
fiskeridødeligheden er knap 1/4 af de
undersøgte bestande i god tilstand.
I forhold til populationstætheden er lidt
under halvdelen af de undersøgte be-
stande i god tilstand.
D1
Biodiversitet (pelagiske
habitater)
Overordnet set har planteplanktonbiomassen været jævnt faldende i Nordsøen, Katte-
gat, Bælthavet samt i Østersøen fra 1978-2016
–
dog mest markant for Østersøen. Der
ses en mindre stigning efter 2012 i begge regioner. Der er for få data om dyreplankton
til at vurdere udviklingen.
D2
Ikkehjemmehørende
arter
I både Nordsøen og Østersøen registreres der fortsat nye ikkehjemmehørende arter.
Det forventes ikke, at der kan opnås et fald i ny-introduktioner af ikkehjemmehørende
arter, før bl.a. internationale indsatser
som eksempelvis FN’s ballastvandkonvention
begynder at få effekt. Data er generelt mangelfuldt, men det vurderes umiddelbart, at
der ikke er opnået en god miljøtilstand i Østersøen eller Nordsøen.
Samlet set vurderes miljøtilstanden for de
erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande
som ikke god. Vurderingen er foretaget for
22 udvalgte bestande af fisk, krebs- og
skaldyr. For de 10 bestande er der god
tilstand, mens der er ikke god tilstand for
otte af bestandene.
Samlet set vurderes miljøtilstanden for de
erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestan-
de som ikke god. Vurderingen er foreta-
get for seks udvalgte bestande af fisk,
krebs- og skaldyr i Østersøen. For de to
bestande er der god tilstand, mens der er
ikke god tilstand for tre af bestandene.
D3
Erhvervsmæssigt udnyt-
tede fiskebestande
D4
Havets fødenet
Havets fødenet er vurderet på baggrund af organismer, der repræsenterer forskellige
niveauer i fødenettet, nemlig plankton, fisk, fugle og havpattedyr. Artsdiversiteten for
plankton er opgjort, hvor det har været muligt. For plankton, fisk, fugle og pattedyr er
udviklingen af biomassen over tid præsenteret. Det generelle billede for flere af de
vurderede indikatorer er en svag stigning i biomasse de senere år. For fuglene er
billedet lidt mere broget. Biomassen for fytoplankton har været jævnt faldende fra 1978-
2012, hvorefter der ses en mindre stigning.
På trods af vurderinger af enkelte delelementer i fødenettet er det ikke muligt at vurde-
re, om fødenettet som helhed vil være i god miljøstilstand i 2020.
D5
Eutrofiering
I forhold til eutrofiering er der god tilstand i
de åbne danske havområder i Nordsøen
inklusive Skagerrak, der er beliggende
langt fra land. Der er derimod endnu ikke
opnået god tilstand i de åbne havområder,
der er tættere på land, og ingen af kyst-
vandområderne har nået målopfyldelse.
For eutrofiering er der samlet set dårlig
tilstand i de danske havområder i Øster-
søen inklusive Bælthavet og Kattegat.
Der er dog positive tegn, idet der er
opnået en god miljøtilstand i Kattegat for
total kvælstof, klorofyl
a
og sigtdybde; i
Storebælt for total kvælstof og total fosfor
og i Øresund for sigtdybde. Der er opnået
målopfyldelse i to kystvandområder i
Østersøen.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0012.png
Deskriptor
D6
Havbundens integritet
Nordsøen
Østersøen
Havbunden i Danmark er stærkt udnyttet med forstyrrelsesrater på omkring 85 % i
Nordsøen og 67 % i Østersøen. Det samlede tab er ca. 1 % for henholdsvis Nordsøen
og Østersøen, men for enkelte habitattyper er tabsandelen høj. Data fra stenrev og den
bløde bund i åbne farvande viser, at lysnedtrængning i havet er forbedret, hvilket opti-
merer forholdene for havbundens arter. Der er ikke fastsat tærskelværdier for god
tilstand endnu, men på baggrund af ovenstående opgørelser formodes det, at der ikke
er god tilstand for havbunden i forhold til forstyrrelse og for visse habitattyper heller ikke
i forhold til tab.
Der er registreret permanente hydrografi-
ske ændringer både i vandsøjlen og ved
havbunden. De negative påvirkninger
heraf vurderes at være ubetydelige. Den
største påvirkning pr. habitattype fore-
kommer på infralittoral blandet sediment
og infralittorale klipper og biogene rev.
Der er registreret permanente hydrografi-
ske ændringer både i vandsøjlen og ved
havbunden. De negative påvirkninger
heraf vurderes at være ubetydelige. Den
største påvirkning pr. habitattype fore-
kommer på infralittoral blandet sediment.
D7
Hydrografiske ændrin-
ger
D8
Forurenende stoffer
(koncentrationer og
arters sundhed)
Uden for territorialfarvandene er der samlet set god miljøtilstand for stofferne PFOS og
benz(a)pyren. Der er ikke opnået god miljøtilstand for hverken kviksølv eller gruppen af
bromerede flammehæmmere. For begge stoffer er indholdet i fisk desuden steget over
de senere år. Der er forhøjede niveauer af TBT flere steder, særligt omkring sejlrender
og i havne i Østersøen og Kattegat. Niveauer af fejludviklede unger hos ålekvabbe er
forhøjede, hvilket indikerer, at der er en miljøpåvirkning.
God miljøtilstand kan ikke vurderes for de
akutte forureningshændelser i Nordsøen,
da der i perioden er store årsvariationer af
olie- og kemikaliespild fra olie- og gasin-
stallationer. Der kan ikke derfor ikke
udledes en trend i udviklingen.
Der ses generelt et fald i både antal og
volumen af registrerede ulovlige oliespild
fra skibe i Østersøregionen. Flere af de
vurderede delområder overholder de
opstillede tærskelværdier. Det forventes
derfor, at god miljøtilstand vil være delvist
opnået i 2020 i Østersøregionen.
D8
Forurenende stoffer
(akutte hændelser)
D9
Forurenende stoffer i
fisk og skaldyr til kon-
sum
Der er god tilstand for koncentrationer af tungmetallerne bly, cadmium og kviksølv samt
stoffet benz(a)pyren i fisk og skaldyr til konsum. Der er dog fundet for høje koncentrati-
oner af dioxiner og PCB i makrel, torskelever og laks. Grundet for høje koncentrationer
er der forbud mod at sælge bestemte fisk af en vis størrelse, som er fanget i Østersø-
en.
Affald hører grundlæggende ikke hjemme i naturen, og det vurderes derfor, at der i dag
er for meget affald i det marine miljø. Marint affald udgør pga. strømmæssige forhold
især et problem på de vestjyske strande, og plastik er den dominerende affaldstype. De
højeste niveauer i 2015 sås ved Skagen Strand. Fra 2012-2016 havde 95 % af havfug-
len mallemuk plastik i maven, mens der i 20-30 % af undersøgte fiskemaver blev fun-
det mikropartikler.
En analyse fra 2015 viser, at der registre-
res støjende aktiviteter i form af impulslyd
i Nordsøen og det Nordlige Kattegat.
Lydniveauet er på et niveau, der kan have
en skadelig virkning. Størstedelen af de
danske havområder er påvirket af impuls-
støj i mindre end 10 dage.
Lavfrekvent lyd er ikke undersøgt i Nord-
søen.
Omkring de store skibsruter er niveauet
af lavfrekvent lyd højest. Flere af de store
skibsruter overlapper med leveområder
for de danske marsvinebestande samt
torskens gydeområder. Det er uvist,
hvorvidt denne støj har en væsentlig
negativ effekt på bestandene.
Impulslys er ikke undersøgt i Østersøen.
D10
Marint affald
D11
Undervandsstøj
I havstrategien er der foretaget en kumulativ vurdering på tværs af deskriptorer. Metoderne til at vurdere kumu-
lative effekter skal fortsat udvikles, men analysen indikerer, at de mest betydningsfulde påvirkninger samlet set i
Danmark er forårsaget af tre forskellige kategorier af påvirkninger, nemlig næringsstoffer, som vurderes at være
4
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0013.png
den største presfaktor i de danske havområder, og dernæst ikkehjemmehørende arter og miljøfarlige stoffer. I
Nordsøen og Skagerrak indtager fiskeri dog kategorien som den tredje mest betydningsfulde parameter, mens
støj gør det i Kattegat. En geografisk opgørelse af påvirkningerne viser, at der generelt ses en større koncentra-
tion af påvirkninger i Skagerrak samt visse områder af Kattegat, Storebælt og farvandet omkring Bornholm.
Resultaterne vedrørende potentielle kumulative effekter (påvirkninger kombineret med naturelementer) indike-
rer, at disse generelt er høje i visse fjorde og kystområder, herunder Limfjorden og Vadehavet, men også i Ska-
gerrak, det centrale Kattegat og visse områder omkring Bornholm.
Derudover skal det understreges, at der er meget, vi fortsat ikke ved, og at der på flere områder er behov for
generel vidensopbygning, forbedret overvågning samt udvikling af tærskelværdier og metoder til vurdering af
tilstanden. Særligt vedrørende påvirkningerne fra ikkehjemmehørende arter, påvirkninger og effekter på hav-
bunden, marint affald og undervandsstøj er der behov for mere viden. Samtidig er der væsentlige huller i vurde-
ringerne af tilstanden af habitater, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, bifangst af fugle og pattedyr samt
vurderinger af den samlede tilstand i havets fødenet. Endvidere kan vurderinger af kumulative effekter med
fordel videreudvikles. En stor del af udviklingsarbejdet skal koordineres i et samarbejde mellem landene på
regionalt niveau eller på EU-niveau. Samarbejdet i havkonventionerne OSPAR og HELCOM samt i det uformel-
le EU-samarbejde om havstrategidirektivet kommer således til at spille en stadig større rolle i de kommende år.
I henhold til havstrategidirektivet skal der udarbejdes en samfundsøkonomisk analyse af havområdernes udnyt-
telse og omkostningerne ved forringelser. Miljø- og Fødevareministeriet har på den baggrund anmodet konsor-
tiet for ministeriets ydelsesaftale vedr. ressource- og fødevareøkonomi (Institut for Fødevare- og Ressource-
økonomi ved Københavns Universitet og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet)
om at udarbejde en socioøkonomisk analyse. Analysen beskriver det danske grundlag for opgørelser af de
samfundsmæssige konsekvenser, der er knyttet til forringelser af havmiljøet, og konkluderer, at det ikke er mu-
ligt at kvantificere omkostningerne på baggrund af det nuværende vidensgrundlag. Det er derfor ikke muligt at
opgøre de samfundsøkonomiske omkostninger ved forringelse af havmiljøet. Den samlede socioøkonomiske
analyse er vedlagt som tillæg til Danmarks Havstrategi II
–
Første del.
Opgørelsen af den økonomiske betydning af menneskers anvendelse af havet viser samlet, at skibstransport,
energi og turisme er de væsentligste marine sektorer, målt i både beskæftigelse og værditilvækst. Fiskeriet har
derimod en mindre betydning for værditilvæksten og beskæftigelsen og er overgået af forarbejdningssektoren
som følge af den mængde af importerede fisk, der forarbejdes i Danmark. Disse tal er dog aggregeret for hele
Danmark, og de forskellige sektorer kan derfor have en større eller mindre betydning lokalt i Danmark.
På baggrund af de foretagne vurderinger er der fastsat nedenstående 68 miljømål, hvoraf 29 er operationelle
miljømål (markeret med *), jf. afsnit 5.3:
Deskriptor 1
–
Biodiversitet
1.1
1.2
Utilsigtet bifangst af fugle ligger på et niveau, som ikke truer arten på lang sigt.
For fugle sikres bestande og levesteder opretholdt og beskyttet i henhold til målsætnin-
ger under fuglebeskyttelsesdirektivet.
Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende fastsættelse
af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at tilstanden for biodiversitet er i
overensstemmelse hermed.
* Øget viden om bifangst af havfugle indsamles i medfør af de relevante overvågnings-
programmer.
1.3
1.4
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
5
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0014.png
1.5
* Behov for beskyttelsestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede arter vurderes. Findes
der rødlistede arter, som er truede eller ikke tilstrækkeligt beskyttede, vil Miljø- og Føde-
vareministeriet konkret vurdere behov for og evt. gennemføre yderligere tiltag i samar-
bejde med relevante ministerier.
Utilsigtet bifangst af marsvin reduceres mest muligt og som minimum til et niveau under
1,7 % af den samlede bestands størrelse.
Utilsigtet bifangst af sæler ligger på et tilstrækkeligt lavt niveau, som ikke truer bestande
af sæler på lang sigt.
Marsvin, spættet sæl og gråsæl opnår gunstig bevaringsstatus i overensstemmelse med
den tidshorisont, der er fastsat under habitatdirektivet.
* Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til at fastsætte bestandsspecifikke tærskelvær-
dier for bifangst af marsvin i regionalt regi med henblik på efterfølgende fastsættelse af
miljømål for sårbare bestande af marsvin.
* Øget viden om bifangst af havpattedyr indsamles i medfør af de relevante overvåg-
ningsprogrammer.
* Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører en analyse af bifangsten af hajer og rokker
i danske havområder, og muligheden for en DNA-baseret tilgang til artsbestemmelse
undersøges.
* Miljø- og Fødevareministeriet udvikler en national indikator til bedømmelse af tilstan-
den for danske kystfisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og mulighederne for at
videreudvikle regionale indikatorer undersøges.
Forekomsten af plankton følger langtidsgennemsnittet.
* Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen og forbedrer vidensgrundlaget om
plankton gennem overvågning.
Deskriptor 2
–
Ikkehjemmehørende arter
1.6
1.7
1.8
1.9
1.10
1.11
1.12
1.13
1.14
2.1
Antallet af nye ikkehjemmehørende arter introduceret gennem ballastvand, begroning og
andre relevante menneskelige aktiviteter er faldende.
Udbredelsen af visse invasive arter er så vidt muligt på et niveau således at væsentlige
negative effekter er stabile eller faldende.
Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde om fastsættelse af tær-
skelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at antallet af nye ikkehjemmehørende
arter og påvirkningerne fra invasive arter er i overensstemmelse hermed.
Deskriptor 3
–
Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande
2.2
2.3
3.1
Antallet af kommercielt fiskede bestande, der reguleres efter MSY-principperne i den
fælles fiskeripolitik, stiger.
Inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik er fiskeridødeligheden (F) på niveauer,
der kan sikre maksimalt bæredygtigt udbytte (Fmsy).
Inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik er gydebiomassen (B) over det niveau,
der kan sikre maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY B
trigger
).
3.2
3.3
6
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0015.png
Deskriptor 4
–
Havets fødenet
4.1
Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende fastsættelse
af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at de menneskeskabte påvirknin-
ger af fødenettet og dets delelementer er i overensstemmelse hermed.
* Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til regional videns- og metodeudvikling vedrø-
rende havets fødenet.
* Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen i fødenettet igennem overvågning af
fødenettets enkelte delelementer.
Deskriptor 5
–
Eutrofiering
5.1
Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende fastsættelse
af tærskelværdier og god miljøtilstand for Nordsøen, inkl. Skagerrak og arbejder for, at
menneskeskabt eutrofiering og effekterne heraf er i overensstemmelse hermed.
Dansk andel af tilførsler af kvælstof og fosfor (TN, TP) følger de maksimalt acceptable
tilførsler fastsat i HELCOM.
Kystvande: Målbelastninger og indsatsbehov for fjorde og kystvande fastsat i henhold til
vandrammedirektivet overholdes. Mål og behov fremgår af de danske vandområdepla-
ner.
Deskriptor 6
–
Havbundens integritet (tab og fysiske påvirkninger)
6.1
Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fastsæt-
telse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at tab, fysisk forstyrrelse og
negative effekter på havbunden er i overensstemmelse hermed.
* Vidensgrundlaget om den danske havbund, udbredelsen og beliggenheden af havbun-
dens naturtyper og deres tilstand forbedres i forbindelse med overvågningsprogrammet
(NOVANA).
* Gennem arbejdet regionalt og i EU skabes bedre forståelse af påvirkninger på hav-
bunden i forhold til tab, forstyrrelse og negativ påvirkning.
* I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvur-
dering, fremmer godkendelsesmyndigheden, at udstrækningen af fysisk tab og fysisk
forstyrrelse af havbundens overordnede habitattyper vurderes og indrapporteres til Mil-
jøstyrelsen (overvågningsprogram).
Deskriptor 6
–
Havbundens integritet (habitattyper på havbunden)
6.5
Habitatdirektivets marine naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus i overensstemmelse
med den tidshorisont, der er fastsat af habitatdirektivet.
Det nordlige Øresund udpeges som beskyttet område under havstrategidirektivet, og der
gennemføres et stop for tilladelser til indvinding af råstoffer. Dette medfører ikke ændrin-
ger i forhold til den eksisterende fiskeriregulering.
De væsentlige habitater indeholder de for danske havområder almindeligt forekommen-
de arter og samfund.
4.2
4.3
5.2
5.3
6.2
6.3
6.4
6.6
6.7
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
7
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0016.png
6.8
* Når tærskelværdier for tab, forstyrrelse og negative påvirkninger er fastsat i EU og de
regionale havkonventioner, vil Miljø- og Fødevareministeriet igangsætte et projekt, som
kan danne grundlag for at fastsætte miljømål i overensstemmelse med tærskelværdierne
og god miljøtilstand.
* Behov for beskyttelsestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede naturtyper vurderes.
Findes der rødlistede naturtyper, som er truede eller ikke tilstrækkeligt beskyttede, vil
Miljø- og Fødevareministeriet konkret vurdere behov for og evt. gennemføre yderligere
tiltag i samarbejde med relevante ministerier.
* Behovet for supplerende beskyttede områder eller andre tiltag i Østersøen og Nordsø-
en vurderes, og tilsvarende vurdering foretages for Bælthavet efterfølgende.
Deskriptor 7
–
Hydrografiske ændringer
6.9
6.10
7.1
Menneskeskabte aktiviteter, som især er forbundet med fysisk tab af havbunden, og
som forårsager permanente hydrografiske ændringer
o
o
har alene lokale virkninger på havbunden og i vandsøjlen og
udformes under hensyn til miljøet samt, hvad der er teknisk muligt og økono-
misk rimeligt for at forebygge skadelige virkninger på havbunden og i vandsøj-
len.
7.2
I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvurde-
ring, fremmer godkendelsesmyndigheden, at opgørelse over hydrografiske ændringer og
de negative påvirkninger heraf indrapporteres til Miljøstyrelsen (overvågningsprogram).
Deskriptor 8
–
Miljøfarlige stoffer
8.1
Udledninger af forurenende stoffer i vand, sediment og levende organismer leder ikke til
overskridelser af vedtagne miljøkvalitetsstandarder, der anvendes i den gældende lov-
givning (D8C1 og D8C2).
Emissioner, udledninger og tab af PBDE og kviksølv standses eller udfases.
Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fastsæt-
telse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at mængderne af forurenen-
de stoffer er i overensstemmelse hermed.
Der sker et gradvist fald i niveauer af imposex / intersex hos havsnegle.
* Inden 2021 er der foretaget en kildeopsporing af de forurenende stoffer, som hindrer
opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder i henhold til vandrammedirek-
tivet. Om nødvendigt skal gældende godkendelser og tilladelser revideres i muligt om-
fang.
* Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for, at der fastsættes flere indikatorer for forure-
nende stoffer.
* Miljø- og Fødevareministeriet sikrer, at der sker en øget koordinering mellem politikom-
råder/direktiver, når der fastsættes nye nationale miljøkvalitetskrav for udvalgte stoffer i
matricer, hvor der foreligger overvågningsdata.
* Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for at udvikle yderligere fælles tests for biologi-
ske effekter i regionalt regi.
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
8.7
8.8
8
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0017.png
8.9
Forekomst og omfang af akutte forureningsbegivenheder nedbringes løbende i muligt
omfang gennem forebyggelse, overvågning og risikobaseret dimensionering af bered-
skabet (D8C3).
De negative effekter på havpattedyr og -fugle, når der opstår væsentlige akutte forure-
ningsbegivenheder, forebygges og minimeres i muligt omfang. Dette kan f.eks. sikres
ved brug af flydespærrer samt gennem beredskabsplaner for olieramte havpattedyr og -
fugle (D8C4).
* Frem mod næste overvågningsprogram (2020) undersøger Miljøstyrelsen, hvordan
negative effekter af væsentlige forureningsbegivenheder kan overvåges og registreres i
de konkrete tilfælde (D8C4).
Deskriptor 9
–
Forurenede stoffer i fisk og skaldyr til konsum
8.10
8.11
9.1
Udledning af forurenende stoffer må generelt ikke lede til overskridelser af de til enhver
tid gældende maksimale grænseværdier i fødevarelovgivningen for fisk og skaldyr til
konsum.
Trenden i de samlede danske dioxinudledninger til luften stiger ikke.
* Miljøstyrelsen følger udviklingen i relation til udledninger af POP-stoffer (herunder
dioxin) fra brændeovne og vurderer behov for yderligere tiltag.
* Miljøstyrelsen forbedrer løbende emissionsopgørelserne for POP-stoffer til luften.
* Fødevarestyrelsen fører løbende kontrol med koncentrationer af forurenende stoffer,
særligt dioxiner og PCB, for at følge udviklingen i organismer, der er i risiko for at inde-
holde forhøjede koncentrationer.
Deskriptor 10
–
Marint affald
9.2
9.3
9.4
9.5
10.1
Mængden af marint affald reduceres væsentligt med henblik på at nå FN målet om, at
inden 2025 skal marint affald forebygges og væsentligt reduceres.
Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fastsæt-
telse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at mængderne af marint
affald er i overensstemmelse hermed.
Tab af fiskeredskaber i de danske farvande forebygges med henblik på at nå FN målet
om, at inden 2025 skal marint affald forebygges og væsentligt reduceres.
* Miljø- og Fødevareministeriet implementerer den nationale plastikhandlingsplan og den
dertil hørende politiske enighed om et samarbejde af 30. januar 2019 med henblik på at
forbedre genanvendelse af plast, samt reducere plastaffald og forurening med plastaf-
fald.
* Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for udvikling af indikatorer og målemetoder for
mikroplast i havbundssediment og vandsøjle.
* Fiskeristyrelsen udarbejder et estimat for omfanget af tabte fiskeredskaber i de danske
havområder frem mod 2020.
* Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder et katalog over mulige og målrettede virke-
midler med henblik på at forebygge marint affald.
10.2
10.3
10.4
10.5
10.6
10.7
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
9
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0018.png
Deskriptor 11
–
Undervandsstøj
11.1
Havdyr under habitatdirektivet udsættes så vidt muligt ikke for impulslyde, der medfører
permanente høreskader (PTS). Grænseværdien for PTS vurderes i øjeblikket at være
200 og 190 dB re.1 uPa2s SEL for hhv. sæler og marsvin, der er de arter, hvor der fore-
ligger mest viden. Det må dog forventes, at disse grænser skal revideres, efterhånden
som ny viden på området bliver tilgængelig. Værdierne er lydeksponeringsniveauet
akkumuleret over 2 timer.
Menneskelige aktiviteter, som giver anledning til impulslyd, planlægges på en sådan
måde, at direkte skadelige virkninger på sårbare populationer af havdyr i videst muligt
omfang undgås både i rum, tid og niveau, og at påvirkningerne ikke vurderes at have
langsigtede negative effekter på populationsniveau.
Aktiviteter fra Forsvarsministeriets underliggende myndigheder, som medfører impuls-
støj i havmiljøet, bliver så vidt muligt vurderet og tilpasset for at reducere en mulig nega-
tiv effekt på havdyr under habitatdirektivet, så længe dette ikke strider mod forsvarsfor-
mål eller den nationale sikkerhed. Forsvaret anvender gældende NATO-standarder, når
der foretages miljøvurderinger.
I forbindelse med udførelsen af seismiske forundersøgelser gennemføres tilstrækkelige
afværgeforanstaltninger i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning om stan-
dardvilkår for forundersøgelser til havs.
Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fastsæt-
telse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at omfanget af undervands-
støj er i overensstemmelse hermed.
* I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvur-
dering, fremmer godkendelsesmyndigheden, at indregistreringer om impulsstøj indrap-
porteres til Miljøstyrelsen (overvågningsprogram).
* Miljø- og Fødevareministeriet vil gennem øget overvågning forbedre vidensniveauet
om omfanget og niveauer af lavfrekvent støj i Østersøen og Nordsøen.
11.2
11.3
11.4
11.5
11.6
11.7
10
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0019.png
3.
English summary
The Danish Marine Strategy II will be drawn up in three parts over the years to come. This strategy is the first
part, and provides an overview of the status of and impacts on the marine environment. Furthermore, environ-
mental targets are established, in order to guide progress towards achieving good environmental status. The
second part will contain an updated monitoring programme by 2020 that takes into account new knowledge and
new monitoring methods. In 2021, the environmental targets will be followed up with the third and final part of
the strategy, and this will be a programme of measures which need to be taken in order to achieve or maintain
good environmental status in the marine environment.
This strategy is part of the implementation of the Marine Strategy Framework Directive and the Danish Marine
Strategy Act. The act aims to establish the framework to achieve or maintain good environmental status in the
marine ecosystems, and enable sustainable use of marine resources. Furthermore, the strategy is drawn up on
the basis of the European Commission's criteria on good environmental status of marine waters from 2017.
Therefore, this second strategy should not be seen as a direct continuation of Marine Strategy I from 2012.
The strategy addresses the 11 descriptors in the Directive: D1 Biological diversity, D2 Non-indigenous species,
D3 Commercially exploited fish, D4 Marine food webs, D5 Eutrophication, D6 Sea-floor integrity, D7 Alteration
of hydrographical conditions, D8 Contaminants, D9 Contaminants in fish and other seafood for human con-
sumption, D10 Marine litter and D11 Underwater noise. For each descriptor, the strategy defines good environ-
mental status, describes the current status, and establishes environmental targets for achieving good environ-
mental status.
In order to meet the obligations of the Directive on regional coordination, as far as possible, assessments have
been applied which have been prepared in cooperation between the parties in OSPAR (Convention for the
Protection of the Marine Environment of the Northeast Atlantic) and HELCOM (Convention on the Protection of
the Marine Environment of the Baltic Sea Area). The strategy also applies standards and assessments from
other EU legislation to ensure cohesion across different policy areas.
On the basis of the assessments in the marine strategy, it can be concluded that, for several aspects and de-
scriptors, good environmental status in the marine environment in Denmark has not yet been achieved. In order
to achieve good environmental status, there is a need for more focus on these aspects. However, there are also
positive signs, as the assessments indicate that good status has already been achieved for a number of as-
pects. For example, this applies to the contaminants PFOS and benzo(a)pyrene, eutrophication in open marine
areas far from the coast in the North Sea, as well as the status of harbour seal. It is unlikely that the objective of
the Marine Strategy Framework Directive, to achieve good environmental status for all topics and descriptors by
2020, will be reached.
The table below summarises the status of the North Sea and the Baltic Sea, respectively, for each descriptor.
Descriptor
D1
Biodiversity (birds)
North Sea
Baltic Sea
Good environmental status for birds corresponds to assessments under the Birds
Directive. Data from the most recent report (2013) on breeding birds shows that certain
species groups, such as herbivorous birds and birds that forage in the water column,
are generally stable or increasing. For groups such as wading birds and birds that
forage in the water surface, less than 75% of the species are stable or increasing.
For overwintering birds, the majority of the species groups are stable, increasing or
fluctuating; however not birds that forage on the sea floor.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
11
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0020.png
Descriptor
D1
Biodiversity (mammals)
North Sea
Good environmental status for marine
mammals corresponds to favourable
conservation status under the Habitats
Directive. Good environmental status has
been achieved for harbour seal. Grey seal
populations are increasing, but did not
achieve good status in 2013. The popula-
tion of harbour porpoises in the North Sea
is stable. Knowledge about bycatch is
limited, especially for seals, but by-catch
for harbour porpoise is deemed to be less
than 1% of the population.
Baltic Sea
Good environmental status for marine
mammals corresponds to favourable
conservation status under the Habitats
Directive. Good environmental status has
been achieved for harbour seal. Grey
seal populations are increasing, but did
not achieve good status in 2013. The
population of harbour porpoise in the
Danish Straits is stable, whereas the
population in the Baltic Sea is seriously
endangered. Knowledge about by-catch
is limited, especially for seals, but by-
catch for harbour porpoise in the Danish
Straits population is deemed to be less
than 1% of the population.
Only one species on the list of the 14
species, starry ray (Amblyraja
radiata),
exists in the Baltic Sea (the western part).
It is caught in trawl fishing, but is only
rarely landed, and the historical trends in
catches are therefore unknown. The
status for coastal fish (flounder and eel-
pout) is assessed as not good.
D1
Biodiversity (fish that
are not exploited com-
mercially)
The status for fish that are not exploited
commercially has been assessed on the
basis of 14 selected species. In relation to
fish mortality, a little less than1/4 of the
examined populations have good status.
In relation to population density, just
under half of the examined populations
have good status.
D1
Biodiversity (pelagic
habitats)
Overall, the phytoplankton biomass declined steadily in the North Sea, Kattegat, the
Danish Straits and in the Baltic Sea from 1978-2016
–
although most significantly for
the Baltic Sea. There is a slight increase after 2012 in both regions. There is not
enough data on zooplankton to assess the development.
New non-indigenous species are still being registered in both the North Sea and the
Baltic Sea. It is not likely that a drop in new introductions of non-indigenous species
can be achieved before international interventions such as the United Nations Ballast
Water Management Convention start to have an effect. In general, there is insufficient
data, but it is likely that good environmental status has not been achieved in the Baltic
Sea or the North Sea.
The environmental status for commercial-
ly exploited fish stocks is generally con-
sidered not good. The assessment was
carried out for 22 selected stocks of fish,
crustaceans and shellfish. Ten stocks
have good status, but the status for eight
of the stocks is not good.
The environmental status for commercial-
ly exploited fish stocks is generally not
considered good. The assessment was
carried out for six selected stocks of fish,
crustaceans and shellfish in the Baltic
Sea. Two stocks have good status, but
the status for three of the stocks is not
good.
D2
Non-indigenous species
D3
Commercially exploited
fish stocks
D4
Marine food webs
Marine food webs are assessed on the basis of organisms that represent different
levels in the food web, i.e. plankton, fish, birds and marine mammals. Species diversity
for plankton was calculated, where possible. Trends for biomass for plankton, fish,
birds and mammals have been presented. The general picture for several of the indica-
tors assessed is a slight increase in biomass in recent years. For birds, the picture is
more mixed. Biomass for phytoplankton decreased steadily from 1978-2012, after
which there was a slight increase.
Despite assessments of the individual sub-components in the food web, it is not possi-
ble to assess whether the food web as a whole will have good environmental status in
2020.
12
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0021.png
Descriptor
D5
Eutrophication
North Sea
With regard to eutrophication, the status is
good in the open Danish marine areas
located far from the coast in the North
Sea, including the Skagerrak. However,
good status has not yet been achieved in
the open marine areas closer to the coast,
and none of the coastal areas have met
their targets.
Baltic Sea
For eutrophication, the status is generally
not good in the Danish marine areas in
the Baltic Sea, including the Danish
Straits and Kattegat. However, there are
positive signs, as good environmental
status has been achieved in Kattegat for
total nitrogen, chlorophyll
a
and water
transparency; in the Great Belt for total
nitrogen and total phosphorus and in the
Sound for water transparency. Targets
have been met in two coastal areas in the
Baltic Sea.
D6
Sea floor integrity
The sea floor in Denmark is intensively utilised, with disturbance rates of around 85 %
in the North Sea and 67 % in the Baltic Sea. Total losses are about 1% for the North
Sea and the Baltic Sea, respectively, but for some habitat types, losses are high. Data
from stone reefs and the soft seabed in open waters shows that light penetration in the
sea has improved, and this optimises the conditions for benthic species. No threshold
values for good status have yet been set, but on the basis of the above statistics, it is
likely that the sea floor status is not good in terms of disturbance, or in terms of losses
for some habitat types.
Permanent alteration of hydrographical
conditions has been identified in both the
water column and on the seabed. The
adverse effects of these changes are
assessed to be insignificant. The greatest
impact per habitat type occurs on infralit-
toral mixed sediments, infralittoral rocks
and biogenic reefs.
Permanent alteration of hydrographical
conditions has been identifed in both the
water column and on the seabed. The
adverse effects of these changes are
assessed to be insignificant. The greatest
impact per habitat type occurs on infralit-
toral mixed sediments.
D7
Alteration of hydro-
graphical conditions
D8
Contaminants (concen-
trations and species
health)
Outside territorial waters, there is generally good environmental status for the sub-
stances PFOS and Benzo(a)pyrene. Good environmental status has not been achieved
for either mercury or the group of brominated flame retardants. Moreover, the content
of both these substances in fish has increased over recent years. There are higher
levels of TBT in several places, in particular around shipping lanes and in ports and
harbours in the Baltic Sea and Kattegat. Levels of deformed young eelpout have in-
creased, which indicates an environmental impact.
Good environmental status cannot be
assessed for acute pollution events in the
North Sea, as there are large annual
variations over the period for oil and
chemicals spills from oil and gas installa-
tions. Therefore, it is not possible to de-
rive a trend over the years.
Generally, there is a decrease in both the
numbers and volumes of registered illegal
oil spills from ships in the Baltic region.
Several of the assessed sub-basins
comply with the threshold values set.
Therefore, it is likely that good environ-
mental status will partly be achieved in
2020 in the Baltic Region.
D8
Contaminants (acute
pollution events)
D9
Contaminants in fish
and other seafood for
human consumption.
There is good status regarding concentrations of the heavy metals lead, cadmium,
mercury, as well as benzo(a)pyrene in fish and other seafood for human consumption.
There are, however, too high concentrations of dioxins and PCB in mackerel, cod liver
and salmon. Because of excessive concentrations, there is a ban on selling specific
fish of a certain size caught in the Baltic Sea.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
13
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0022.png
D10
Marine litter
Basically, litter should not be found in nature, and therefore it is assessed that there is
currently too much litter in the marine environment. Primarily because of currents,
marine litter is a particular problem on beaches along the west coast of Jutland, and
plastic is the dominant litter type. The highest levels in 2015 were on Skagen beach.
From 2012-2016, 95 % of fulmar (bird) had plastic in their stomach, while microparticles
were found in 20-30% of the fish stomachs examined.
A 2015 analysis shows that noisy activi-
ties with impulse sound were registered in
the North Sea and the northern part of
Kattegat. The sound level is high enough
to have a harmful effect. The majority of
Danish marine areas were affected by
impulse noise for less than 10 days.
Continuous low-frequency sound has not
been surveyed in the North Sea.
The level of continuous low-frequency
sound is highest around the major ship-
ping routes. Several of the major shipping
routes overlap with habitats for Danish
harbour porpoise populations and cod
spawning areas. It is uncertain whether
this noise has a significantly adverse
effect on stocks.
Impulse sound has not been surveyed in
the Baltic Sea.
D11
Underwater noise
A cumulative assessment across descriptors has been carried out in the marine strategy. The methods to as-
sess the cumulative impacts should continually be developed, but the analysis indicates that the most important
impacts overall in Denmark are caused by three different categories of impacts; nutrients, which are assessed
to cause most pressure in Danish marine areas, and then non-indigenous species and contaminants. In the
North Sea and the Skagerrak, however, fisheries is the third-most important parameter, and the same applies
for noise in Kattegat. A geographical statement of the impacts shows that, in general, there is a larger concen-
tration of impacts in the Skagerrak as well as in certain areas in the Kattegat, the Great Belt and the waters
around Bornholm. The results concerning potential cumulative effects (impacts combined with natural elements)
indicate that such effects are generally high in certain inlets, fjords and coastal areas, including Limfjord and the
Wadden Sea, but also in the Skagerrak, central Kattegat and certain areas around Bornholm.
Furthermore, it should be stressed that on several areas there is a need for general knowledge building, im-
proved monitoring, as well as development of threshold values and methods to assess the status. Specifically,
there is a need for more knowledge regarding impacts from non-indigenous species, impacts and effects on the
sea floor, marine litter and underwater noise. At the same time, there are major gaps in the assessments of the
status of habitats, non-commercial fish species, by-catches of birds and mammals, as well as assessments of
the overall status in the marine food web. Furthermore, assessments of the cumulative impacts should be fur-
ther developed. Much of the development work will be coordinated in cooperation between countries at regional
level or at EU level. Cooperation in the OSPAR and HELCOM marine conventions, as well as in the informal EU
cooperation on the Marine Strategy Framework Directive (Common Implementation Strategy) will therefore
continue to play a still larger role in the years to come.
Pursuant to the Marine Strategy Framework Directive, a socio-economic analysis of exploitation of marine areas
and the costs of impairments should be carried out. On this basis, the Ministry of Environment and Food has
requested the consortium for the Ministry's service agreement regarding resource and food economics (De-
partment of Food and Resource Economics (IFRO) at the University of Copenhagen and the Danish Centre for
Environment and Energy (DCE) under Aarhus University) to prepare a socio-economic analysis. The analysis
describes the Danish basis for calculating the societal consequences linked to impairments in the marine envi-
ronment and it concludes that it is not possible to quantify the costs on the basis of the current knowledge base.
The socio-economic costs of impairments to the marine environment cannot, therefore, be quantified.
Overall, calculations of the economic significance of human use of the sea show that shipping, energy and tour-
ism are the most important marine sectors in terms of both value added and employment. Fisheries, on the
other hand, have less significance for value added and employment and are exceeded by the processing sector
14
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0023.png
as a consequence of the large amount of imported fish processed in Denmark. However, these figures are ag-
gregated for Denmark as a whole, and the different sectors could therefore have a larger or smaller impact
locally in Denmark. The overall socio-economic analysis is enclosed as a supplement to the Danish Marine
Strategy II
–
first part.
On the basis of the assessments completed, the following 68 environmental targets have been set, of which 29
are so-called operational targets (marked with *):
Descriptor 1
–
Biological diversity
1.1
Incidental by-catch of birds is at a level that does not threaten the species in the long
term.
Populations and habitats for birds are conserved and protected in accordance with ob-
jectives under the Birds Directive.
The Ministry of Environment and Food contributes to regional work regarding establish-
ment of threshold values and determination of good environmental status, and works to
ensure that the status for biological diversity is in accordance hereto.
* More knowledge about by-catch of seabirds is collected pursuant to the relevant moni-
toring programmes.
* Need for protection initiatives for HELCOM and OSPAR Red List species is assessed.
If there are any Red List species that are endangered or not sufficiently protected, the
Ministry of Environment and Food will assess specifically the need for further initiatives
in collaboration with relevant ministries.
Incidental by-catch of harbour porpoise is reduced as much as possible, and as a mini-
mum to a level below 1.7% of the total population.
Incidental by-catch of seals is at an adequately low level that does not threaten popula-
tions in the long term.
Harbour porpoise, harbour seal and grey seal achieve favourable conservation status in
accordance with the timeline laid down in the Habitats Directive.
* The Ministry of Environment and Food contributes to setting population-specific
threshold values for by-catches of harbour porpoise in a regional context with a view to
subsequently setting environmental targets for vulnerable populations of harbour por-
poise.
* More knowledge about by-catches of marine mammals is collected pursuant to the
relevant monitoring programmes.
* The Ministry of Environment and Food carries out an analysis of by-catches of shark
and ray in Danish marine areas, and the possibility of a DNA-based approach to deter-
mining species is investigated.
* The Ministry of Environment and Food establishes a national indicator to evaluate the
status of Danish fish that are not exploited commercially, and the opportunities to further
develop regional indicators are investigated.
The abundance of plankton follows the long-term average.
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
1.9
1.10
1.11
1.12
1.13
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
15
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0024.png
1.14
* The Ministry of Environment and Food is tracking developments and improving the
knowledge base about plankton through monitoring.
Descriptor 2
–
Non-indigenous species
2.1
The number of new non-indigenous species introduced through ballast water, ship foul-
ing and other relevant human activities is decreasing.
The distribution of certain invasive species is, as far as possible, at a level so that signif-
icant adverse effects are stable or decreasing.
The Ministry of Environment and Food contributes to regional work regarding establish-
ment of threshold values and determination of good environmental status, and works to
ensure that the number of new non- indigenous species and impacts from invasive spe-
cies are in accordance hereto.
Descriptor 3
–
Commercially exploited fish stocks
2.2
2.3
3.1
The number of commercially exploited fished stocks regulated pursuant to the MSY
principles in the Common Fisheries Policy is increasing.
Within the framework of the Common Fisheries Policy, fish mortality (F) is at levels that
can ensure a maximum sustainable yield (Fmsy).
Within the framework of the Common Fisheries Policy, spawning biomass (B) exceeds
the level that can ensure a maximum sustainable yield (MSY B
trigger
).
Descriptor 4
–
Food webs
3.2
3.3
4.1
The Ministry of Environment and Food contributes to regional work regarding establish-
ment of threshold values and determination of good environmental status, and works to
ensure that the anthropogenic impacts on the food web are in accordance hereto.
* The Ministry of Environment and Food contributes to regional knowledge and method-
ology development on marine food webs.
* The Ministry of Environment and Food is tracking the development in the food web
through monitoring the individual sub-elements of the web.
Descriptor 5
–
Eutrophication
4.2
4.3
5.1
The Ministry of Environment and Food contributes to regional work regarding establish-
ment of threshold values and determination of good environmental status for the North
Sea, including the Skagerrak, and works to ensure that anthropogenic eutrophication
and its effects are in accordance hereto.
Danish inputs of nitrogen and phosphorus (TN, TP) comply with the maximum accepta-
ble inputs stipulated under HELCOM.
Coastal waters: Target loads and needs for measures for fjords, estuaries and coastal
waters determined in accordance with the Water Framework Directive are complied with.
Targets and needs are described in the Danish river basin management plans.
5.2
5.3
16
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0025.png
Descriptor 6
–
Sea floor integrity (losses and physical impacts)
6.1
The Ministry of Environment and Food contributes to work regionally and in the EU re-
garding establishment of threshold values and determination of good environmental
status, and works to ensure that losses, physical disturbance and adverse effects on the
sea floor are in accordance hereto.
* The knowledge base about the Danish sea floor, as well as the abundance and the
location of the benthic habitats and their status, is improved pursuant to the monitoring
programme (NOVANA).
* Through regional work and the work in the EU, better understanding of the impacts on
the sea-floor in relation to losses, disturbances and adverse effects is achieved.
* In connection with licensing offshore activities requiring an environmental impact as-
sessment (EIA), the approval authority encourages assessment and reporting to the
Danish Environmental Protection Agency (monitoring programme) of the extent of physi-
cal losses and physical disturbances of benthic broad habitat types.
Descriptor 6
–
Sea-floor integrity (habitat types on the sea floor)
6.5
The marine habitat types under the Habitats Directive achieve favourable conservation
status in accordance with the timeline laid down in the Habitats Directive.
The northern Sound is designated as a marine protected area pursuant to the Marine
Strategy Framework Directive, and new licences to extract mineral resources are
stopped. This will not result in any changes in relation to the existing fisheries regulation.
The most important habitats contain the typical species and communities for Danish
marine areas.
* When threshold values for losses, disturbances and adverse effects are established
through cooperation at regional and Union level, the Ministry of Environment and Food
will initiate a project to form the basis for establishing environment targets in accordance
with the thresholds and good environmental status.
* Need for protection initiatives for HELCOM and OSPAR Red List habitats is assessed.
If there are any natural habitats on the Red Lists that are endangered or not sufficiently
protected, the Ministry of Environment and Food will assess specifically the need for
further initiatives in collaboration with relevant ministries.
* The need for additional marine protected areas or other initiatives in the Baltic Sea and
the North Sea is assessed, and a similar assessment is subsequently carried out for the
Danish Straits.
Descriptor 7
–
Alteration of hydrographical conditions
7.1
Anthropogenic activities that are particularly associated with physical loss of the sea
floor, and which cause permanent hydrographical changes
o
o
only have local impacts on the sea floor and in the water column, and
are designed to take account of the environment and what is technically possi-
ble and financially reasonable to prevent harmful effects on the seabed and in
the water column.
6.2
6.3
6.4
6.6
6.7
6.8
6.9
6.10
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
17
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0026.png
7.2
In connection with licensing offshore activities requiring an environmental impact as-
sessment (EIA), the approval authority is encouraging reporting to the Danish Environ-
mental Protection Agency (monitoring programme) of hydrographical changes and the
adverse effects of these.
Descriptor 8
–
Contaminants
8.1
Discharges of contaminants in the water, sediment and living organisms do not lead to
exceeding of the environmental quality standards applied in current legislation.
Emissions, discharges and losses of PBDE and mercury are ceased or phased out.
The Ministry of Environment and Food contributes to work regionally and in the EU re-
garding establishment of threshold values and determination of good environmental
status, and works to ensure that the quantities of contaminants are in accordance here-
to.
There is a gradual decrease in the levels of imposex/intersex in marine gastropods.
* By 2021, a process has been carried out to trace the source of the most polluting sub-
stances which prevent meeting the environmental targets laid down for surface water
bodies in the Water Framework Directive. If necessary, the relevant licences and permits
will be revised as far as possible.
* The Ministry of Environment and Food is working to ensure that more indicators for
contaminants are established.
* The Ministry of Environment and Food ensures increased coordination between policy
areas/directives when new national environmental quality requirements are set for se-
lected substances in matrices, where there is monitoring data.
* The Ministry of Environment and Food is working to develop additional regional joint
tests for biological impacts.
The spatial extent and duration of acute pollution events is gradually reduced as much
as possible through prevention, monitoring and risk-based scaling of contingency and
response facilities.
Adverse effects on marine mammals and birds from acute pollution events are prevent-
ed and minimised as much as possible. For example, this may be secured by means of
floating booms as well as through contingency plans for marine mammals and birds
injured in oil spills.
* Up to the next monitoring programme (2020), the Danish Environmental Protection
Agency will examine how the adverse effects of the most significant pollution events can
be monitored and registered in the specific cases.
Descriptor 9
–
Contaminants in seafood for human consumption
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
8.7
8.8
8.9
8.10
8.11
9.1
Emissions of contaminants generally do not lead to exceeding of the maximum residue
levels applicable in the food legislation for seafood.
The trend in total Danish dioxin emissions into the air is not increasing.
9.2
18
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0027.png
9.3
* The Danish Environmental Protection Agency is monitoring developments in relation to
emissions of POPs (including dioxins) from wood-burning stoves to assess the need for
further initiatives.
* The Danish Environmental Protection Agency is gradually improving emission estima-
tions of POPs into the air.
* The Danish Veterinary and Food Administration is inspecting concentrations of con-
taminants, particularly dioxins and PCBs in order to monitor developments in organisms
at risk of containing high concentrations.
Descriptor 10
–
Marine litter
9.4
9.5
10.1
The amount of marine litter is reduced significantly in order to achieve the UN goal that
marine litter is prevented and significantly reduced by 2025.
The Ministry of Environment and Food contributes to work regionally and in the EU re-
garding establishment of threshold values and determination of good environmental
status, and works to ensure that the quantities of marine litter are in accordance hereto.
Losses of fishing gear in Danish waters are prevented in order to achieve the UN goal
that marine litter is prevented and significantly reduced by 2025.
* The Ministry of Environment and Food implements the National Plastics Action Plan
and the associated Political Agreement on collaboration of 30 January 2019, with a view
to improving recycling of plastic and reducing plastic litter and pollution from plastic litter.
* The Ministry of Environment and Food is working to develop indicators and measure-
ment methods for microplastics in seabed sediments and the water column.
* The Danish Fisheries Agency draws up an estimate of the amount of lost fishing gear
in Danish marine areas up to 2020.
* The Ministry of Environment and Food prepares a catalogue of potential and targeted
measures to prevent marine litter.
Descriptor 11
–
Underwater noise
10.2
10.3
10.4
10.5
10.6
10.7
11.1
As far as possible, marine animals under the Habitats Directive are not exposed to im-
pulse sound which leads to permanent hearing loss (PTS). The limit value for PTS is
currently assessed as 200 and 190 dB re.1 uPa2s SEL for seals and harbour porpoise,
respectively. The best knowledge currently available is on these species. However, it is
likely that these limits will be revised as new knowledge on the area becomes available.
The values are the sound-exposure level accumulated over two hours.
Anthropogenic activities causing impulse sound are planned such that direct adverse
effects on vulnerable populations of marine animals from the spatial distribution, tem-
poral extent, and levels of anthropogenic impulsive sound are avoided as far as possible
and such that these effects are assessed not to have long-term adverse effects on popu-
lation levels.
11.2
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
19
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0028.png
11.3
Activities by the authorities under the Ministry of Defence that cause impulse noise in the
marine environment are, as far as possible, being assessed and adapted to reduce
possible adverse effects on marine animals under the Habitats Directive, provided this
does not conflict with national security or defence objectives. Defence Command Den-
mark applies current NATO standards when carrying out environmental assessments.
When conducting preliminary seismic studies, adequate remedial action is taken in ac-
cordance with the Danish Energy Agency's guidelines on standard terms and conditions
for preliminary studies at sea.
The Ministry of Environment and Food contributes to work regionally and in the EU re-
garding establishment of threshold values and determination of good environmental
status, and is working to ensure that the level of underwater noise is in accordance here-
to.
* In connection with licensing offshore activities requiring an environmental impact as-
sessment (EIA), the approval authority is encouraging reporting to the Danish Environ-
mental Protection Agency (monitoring programme) of registrations of impulse noise.
* Through increased monitoring, the Ministry of Environment and Food is improving
knowledge about the extent and levels of low-frequency noise in the Baltic Sea and the
North Sea.
11.4
11.5
11.6
11.7
20
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0029.png
4.
Indledning
4.1
Havstrategidirektivet og havstrategiloven
EU's havstrategidirektiv [1] er implementeret i dansk lov ved havstrategiloven [2]. Loven har til formål at fast-
lægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller opretholde god miljøtilstand i
havets økosystemer og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.
Havstrategiloven pålægger miljø- og fødevareministeren at udarbejde havstrategier for alle danske havområder
for at:
1)
beskytte, bevare og forebygge forringelse af havmiljøet og, hvor det er muligt, genoprette marine økosy-
stemer i områder, hvor de er blevet negativt påvirket,
forebygge og reducere tilførsler til havmiljøet med henblik på gradvis at udfase forureningen og sikre, at der
ikke er nogen væsentlige virkninger på eller risici for havets biodiversitet, de marine økosystemer eller
menneskers sundhed eller retmæssige anvendelse af havet,
sikre de marine økosystemers evne til at håndtere forandringer og
sikre, at det samlede pres fra menneskelige aktiviteter er foreneligt med opnåelse af god miljøtilstand.
2)
3)
4)
God miljøtilstand er beskrevet i lovens bilag 2 (direktivets bilag I) ved hjælp af 11 såkaldte kvalitative deskripto-
rer. Deskriptorerne, som også er listet i bilag 1 til nærværende havstrategi, omhandler:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
Biodiversitet
Ikkehjemmehørende arter
Erhvervsmæssigt udnyttede fisk
Havets fødenet
Eutrofiering
Havbunden
Hydrografiske ændringer
Forurenende stoffer
Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum
Marint affald
Undervandsstøj
I EU-Kommissionens afgørelse fra maj 2017 om kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havom-
råder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering [3]
(herefter benævnt ”GES-
afgørelsen”) er der fastsat nærmere regler for, hvordan deskriptorerne skal konkretiseres, vurderes og overvå-
ges i havstrategierne. Her stilles der blandt andet krav om, at der skal fastsættes tærskelværdier, som skal
indgå i beskrivelserne af god miljøtilstand for en række forskellige kriterier. Tærskelværdierne skal fastsættes
gennem et samarbejde på regionalt niveau (regionale havkonventioner) eller gennem det uformelle EU-
samarbejde om havstrategidirektivet. Generelt lægger direktivet betydelig vægt på regionalt samarbejde, og
havstrategierne skal samordnes med de lande, som Danmark deler havområde med.
Hvert medlemsland skal fastlægge en havstrategi, der dækker en seksårig periode. Havstrategierne består af
en forberedelsesfase, som efterfølges af et indsatsprogram, der første gang skulle iværksættes i 2016 med
henblik på at sikre god miljøtilstand i 2020. Havstrategierne revideres efterfølgende hvert 6. år efter udarbejdel-
sen. Med revisionen sikres det, at ny viden kan inddrages, ligesom indsatserne kan tilpasses de reviderede
behov. Denne rapport, som benævnes ” Havstrategi II – første del” er en revision af første del af Danmarks
Havstrategi, som blev udarbejdet i 2012. Grundet GES-afgørelsen og de krav, der følger heraf, er Havstrategi II
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
21
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0030.png
bygget væsentligt anderledes op end Havstrategi I. Der er med Havstrategi II valgt metodisk at tage udgangs-
punkt i GES-afgørelsen. Det har derfor ikke været muligt i videre omfang at videreføre miljømålene fra Havstra-
tegi I.
En samlet havstrategi skal indeholde følgende dele:
Første del (første gang i 2012, revideres hvert sjette år):
En definition af ”god
miljøtilstand”
i havområderne
En basisanalyse (en analyse af havområdernes væsentlige egenskaber og karakteristika, en analyse af
den nuværende miljøtilstand, en analyse af de væsentlige påvirkninger af havområderne samt en sam-
fundsøkonomisk analyse af havområdernes udnyttelse og af omkostningerne ved en forringelse af havmil-
jøet)
Fastsættelse af miljømål og dertil knyttede indikatorer.
Anden del (første gang i 2014, revideres hvert sjette år):
Et overvågningsprogram med henblik på løbende vurdering af miljøtilstanden i havområderne.
Tredje del (første gang i 2015/2016, revideres hvert sjette år):
Et indsatsprogram med de foranstaltninger, der skal træffes for at opnå eller opretholde god miljøtilstand.
4.2
Økosystembaseret tilgang
Arbejdet med havstrategierne skal tilrettelægges ud fra en økosystembaseret tilgang. Det betyder, at der skal
anvendes en helhedsbetragtning, hvor alle dele af økosystemerne og alle påvirkningerne, også fra menneskeli-
ge aktiviteter, indgår.
Havstrategidirektivet retter sig således mod hele det marine økosystem med dets komplekse sammensætning
af forskellige typer af levesteder for planter og dyr samt det dynamiske samspil mellem plante- og dyrelivet og
med det miljø, der omgiver dem.
Et økosystem er ikke en given størrelse. Størrelsen eller skalaen defineres af det konkrete fokus eller det pro-
blem, der skal håndteres. Det kan være et enkelt stenrev med de planter og dyr, der lever på revet, eller det kan
være et langt større havområde. Det marine miljø er både ét samlet økosystem og en sum af mange mindre
økosystemer.
De enkelte dele af økosystemet er indbyrdes afhængige og påvirker hinanden. Tilsammen danner disse dele en
funktionel enhed. Når økosystemet er sundt og i balance, har delene en høj grad af robusthed og understøtter
hinanden bedst muligt. Et sundt økosystem er samtidig i stand til at håndtere naturlige og menneskeskabte
forandringer. Sammenhængene er dog komplekse, og forskning har langt fra belyst de indbyrdes relationer
mellem økosystemernes organismer og sammenhængen til det miljø, der omgiver dem.
Vores forståelse i dag er dog så stor, at vi ved, at man ikke bare kan se isoleret på en enkelt art. Vi ved for
eksempel, at marsvinet påvirkes af mængden og kvaliteten af de fisk, den lever af, og at de fisk igen er af-
hængige af mængde og kvalitet af andre fisk eller bunddyr, som igen er afhængige af sammensætningen af
plankton. Delene i disse fødekæder påvirkes derudover hver især af det fysiske og kemiske miljø (f. eks. ilt- og
temperaturforhold) og af menneskelige aktiviteter. Vi ved, at der er en sammenhæng, men vores viden om
sammenhængene er ikke dækkende. På nogle områder, såsom effekter af øget påvirkning med næringsstoffer,
er vores viden stor, mens vi ikke ved nok om effekterne af for eksempel vedvarende undervandsstøj.
Begrebet økosystembaseret forvaltning har sin oprindelse i
FN’s Biodiversitetskonvention
[4]. Efterfølgende har
EU og dets medlemslande taget begrebet til sig, og det er ikke kun havstrategidirektivet, der inddrager den
22
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0031.png
økosystembaserede forvaltning. Det ses også i andre EU-politikker såsom den fælles fiskeripolitik, hvor der skal
anlægges en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen
”med henblik på at sikre, at fiskeriets negative
indvirkning på det marine økosystem minimeres, og at det tilstræbes at sikre, at akvakultur og fiskeri ikke ned-
bryder havmiljøet”.
[5]
I EU’s direktiv om maritim fysisk
planlægning [6] er der også krav om anvendelse af en økosystembaseret for-
valtning, blandt andet med henblik på at fremme sameksistensen mellem flere forskellige aktiviteter. Den dan-
ske havplan, der skal være udarbejdet i 2021, skal netop søge at fastlægge en ramme for, hvordan forskellige
aktiviteter kan sameksistere, og dermed fremme økonomisk vækst på et bæredygtigt grundlag.
EU’s Miljøagentur har i 2015 defineret økosystembaseret forvaltning i sin publikation ”State of Europe’s Seas”
[7] på baggrund af et litteraturstudie. Definitionen kan ses i figur 4.1.
Ecosystem-based management is an integrated approach to management that considers the
entire ecosystem including humans.
The goal is to maintain ecosystems in a healthy, clean, productive, and resilient condition, so that
they can continue to provide humans with the services and benefits upon which we depend.
It is a 1) spatial approach that builds around 2) acknowledging connections, 3) cumulative im-
pacts and 4) multiple objectives rather than traditional approaches that address single concerns
e.g. species, sectors, activities or individual national interests.
Figur 4.1:
Definition af økosystembaseret forvaltning ifølge EU’s Miljøagentur
[7].
Under den mere generelle definition om helhedstankegangen og det overordnede formål om at opretholde ha-
vets økosystemer sunde og produktive fremsættes fire punkter:
1)
2)
Økosystembaseret forvaltning er en geografisk tilgang. Det er forvaltning af økosystemkomponenter og
menneskelige aktiviteter, der findes i samme geografiske område.
Økosystembaseret forvaltning handler om at se på sammenhænge
–
ikke blot i økosystemet, men også
mellem økosystem og menneske. I dette ligger også, at mennesket er en integreret del af miljøet
–
og både
en del af dets udfordringer og løsninger.
Økosystembaseret forvaltning har kumulative påvirkninger i fokus. Menneskelige aktiviteter påvirker ofte et
økosystem på en kompleks måde. Her er det vigtigt med viden om, hvilken effekt summen af påvirkninger-
ne har på et økosystem.
Økosystembaseret forvaltning handler om at erkende de mange forskellige formål og interesser, der er på
havet. Et økosystem kan have flere forskellige funktioner (økosystemservices), men måske ikke alle på én
gang. For eksempel kan en sandbanke anvendes til at opstille vindmøller, indvinde sand og grus, bruges
som fiskeplads for fiskere eller være beskyttet levested for fisk. Nogle aktiviteter kan sameksistere, mens
andre ikke kan.
3)
4)
Havstrategi II inddrager de fire punkter på forskellig vis. Hvor det er muligt i forhold til overvågningsresultater,
anvendes altid en geografisk tilgang, idet påvirkningerne og tilstanden vurderes for de relevante dele af havom-
råderne. Samtidig har havstrategien fokus på sammenhængene i det marine miljø. Den tager i del 1 udgangs-
punkt i de enkelte deskriptorer, der vedrører påvirkninger, hvorefter tilstanden for havmiljøets elementer vurde-
res i del 2. Hvor det er muligt, fremhæves sammenhængene mellem påvirkninger og tilstand. Endvidere indgår
der et afsnit om kumulative effekter i havstrategien. Der bliver i forskellige sammenhænge arbejdet videre med
metoder for kumulative effekter, så det er muligt i næste havstrategi at vurdere dem endnu bedre. Kumulative
effekter er derudover i høj grad relevant i forhold til vurderinger af påvirkninger fra konkrete projekter (VVM).
Endelig har Havstrategi II til formål at sikre en balance mellem beskyttelse og benyttelse, således at de mange
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
23
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0032.png
forskellige interesser på havet kan varetages, herunder erhvervsformål, fritidsinteresser og beskyttelsesformål. I
takt med at vi får mere viden om sammenhængene i økosystemerne og mellem økosystem og mennesker, vil
det være muligt at målrette havstrategiens indsatser yderligere.
4.3
Lovmæssig afgrænsning
I henhold til havstrategiloven skal havstrategierne omfatte alle danske havområder, herunder havbund og un-
1
2
dergrund, i territorialfarvandene (søterritoriet) og i den eksklusive økonomiske zone , se kortet nedenfor, figur
4.2.
Figur 4.2: Kort over de danske havområder, som alle er dækket af havstrategidirektivet (dog med undtagelse af særlige mil-
jømæssige aspekter som beskrevet i teksten). Områderne er afbilledet med to nuancer af blå, som afspejler, at Danmarks
havområder ligger i to forskellige havregioner (se evt. afsnit 5.7). Den danske eksklusive økonomiske zone, som er den ydre
afgrænsning af de danske havområder, er afbilledet med en sort stiplet linje. Territorialfarvandene (søterritoriet) er angivet
med rød stiplet linje.
Havstrategiloven finder dog ikke anvendelse på havområder, der strækker sig ud til 1 sømil fra basislinjen (kyst-
vande) i det omfang, de er omfattet af lov om vandplanlægning [8], og indsatser, der indgår i en vedtaget Natura
2000-plan efter miljømålsloven [9]. Afgrænsningen af kystvande fremgår af figur 4.3. Denne afgrænsning har til
formål at udelukke særlige miljømæssige aspekter, som allerede er omfattet af f. eks. vandrammedirektivet [10],
habitatdirektivet [11] og fuglebeskyttelsesdirektivet [12]. Kemisk tilstand i medfør af vandrammedirektivet, gæl-
der dog fra kystvandenes afgrænsning og ud til 12 sømil fra basislinjen. Samtidig er pattedyr og fugle dækket af
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet i alle havområder.
1
Søterritoriet eller territorialfarvandene er det danske havområde regnet fra basislinjen ud til 12 sømil (ca. 22 km) eller ved
grænsen til et nabolands havområde, hvis denne grænse liggere nærmere end 12 sømil.
Den eksklusive økonomiske zone er Danmarks havområder fra søterritoriet og ud til 200 sømil fra basislinjen eller ved
grænsen til et nabolands havområde, hvis denne grænse liggere nærmere end 200 sømil.
2
24
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0033.png
Figur 4.3: Kort over de danske havområder med afbildning af kystvande ud til 1 sømil fra basislinjen (blå farve), territorialfar-
vandene / søterritoriet (blå skravering) og den danske eksklusive økonomiske zone / EEZ (rød stiplet linje).
Ved udarbejdelsen af havstrategien har det derfor været nødvendigt at foretage følgende afgrænsning mellem
de fire direktiver, f. eks.:
Eutrofiering i vandområder, der strækker sig ud til 1 sømil fra basislinjen (kystvande): I de tilfælde, hvor de
særlige miljømæssige aspekter allerede er dækket af implementeringen af vandrammedirektivet, henvises
der hertil.
Forurenende stoffer i vandområder, der strækker sig ud til 12 sømil fra basislinjen (territorialfarvande): I de
tilfælde, hvor de særlige miljømæssige aspekter allerede er dækket af implementeringen af vandrammedi-
rektivet, henvises der hertil.
Tilstand for pattedyr i hele Danmarks havområde: I de tilfælde, hvor de særlige miljømæssige aspekter
allerede er dækket af implementeringen af habitatdirektivet, henvises der hertil.
Tilstand for fugle i hele Danmarks havområde: I de tilfælde, hvor de særlige miljømæssige aspekter allere-
de er dækket af implementeringen af fuglebeskyttelsesdirektivet, henvises der hertil.
De øvrige miljømæssige aspekter i havstrategidirektivet er i havstrategien behandlet for hele det marine områ-
de, også i kystvande og territorialfarvande.
Havstrategiloven omfatter desuden ikke aktiviteter, der alene tjener forsvarsformål eller anden national sikker-
hed. Det forudsættes dog, at sådanne aktiviteter gennemføres på en måde, der er forenelig med målsætningen
om god miljøtilstand, hvor det er rimeligt og praktisk muligt. Således sættes der miljømål for forsvarsaktiviteter
enkelte steder i nærværende havstrategi med henblik på fortsat at have fokus på miljøpåvirkningerne af For-
svarsministeriets aktiviteter på havet.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
25
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0034.png
4.4
Sammenhæng med anden lovgivning og planlægning
Arbejdet med havstrategierne skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem de forskellige politikker, aftaler og
lovgivningsmæssige foranstaltninger, der har indvirkning på havmiljøet. Ved fastsættelsen af miljømål og indika-
torer er der således taget hensyn til miljømål, der er fastsat efter anden lovgivning eller andre planer.
Ifølge havstrategilovens § 18 er statslige, regionale og kommunale myndigheder, ved udøvelse af beføjelser i
medfør af lovgivningen, bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i medfør af Danmarks
Havstrategi.
Det indebærer, at de ved udøvelsen af deres beføjelser inden for lovgivningens rammer skal lægge miljømålene
og indsatsprogrammet i havstrategierne til grund. F.eks. skal det ved meddelelse af tilladelser sikres, at der ikke
gives tilladelser, som vil forhindre, at de fastsatte miljømål i nærværende havstrategi nås, eller som er i strid
med det endeligt vedtagne indsatsprogram fra 2017. Indsatsprogrammet opdateres i 2021.
Havstrategi II er endvidere udarbejdet under behørigt hensyn til anden lovgivning og planlægning. Særligt rele-
vant i denne sammenhæng er naturlovgivningen (Natura 2000-områder og artsforvaltning i medfør af habitatdi-
rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet), vandplanlægningen, som udføres i medfør af vandrammedirektivet og
nitratdirektivet, havplanlægningen,
samt EU’s fælles fiskeripolitik. Men også EU’s fødevarelovgivning, lovgivning
om forurenende stoffer og ikkehjemmehørende / invasive arter samt om miljøvurdering af konkrete projekter
spiller en central rolle.
Nedenfor beskrives forholdet til Natura 2000-planlægning, artsforvaltning, vandplanlægning, nitrathandlingspro-
gram, havplanlægning og fiskeriregulering.
Natura 2000-områder og artsforvaltning (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet)
EU’s naturdirektiver rummer krav om,
at medlemslandene skal udpege, beskytte og aktivt forvalte særlige na-
turområder (Natura 2000-områder) af hensyn til bestemte arter og naturtyper, som er listet i habitatdirektivet
eller fuglebeskyttelsesdirektivet. Naturdirektiverne indeholder tillige bestemmelser, som skal sikre arters overle-
velse og modvirke ødelæggelse af deres yngle- eller rasteområder. Det gælder bl.a. marsvin og fugle.
Danmarks havområder udgør et væsentligt bidrag til EU’s natur, bl.a. på grund af forekomster af marsvin, særli-
ge havnaturtyper som rev og boblerev og internationalt betydende forekomster af vandfugle. Danmark har ud-
peget ca. 18 % af det danske havareal som Natura 2000-områder. Danmark er blandt de EU-lande, der relativt
har udpeget mest havareal som Natura 2000-område.
De to direktiver pålægger medlemslandene at sikre, at Natura 2000-områderne ikke påvirkes negativt af nye
planer og projekter. Der er derfor i de forskellige sektorministeriers lovgivning krav om konsekvensvurdering af
alle planer og projekter, der kan påvirke de udpegede områder væsentligt. Der kan således kun gives tilladelse
m.v. til projekter, hvor det uden rimelig tvivl kan dokumenteres, at områdets miljømæssige udpegningsgrundlag
ikke tager skade.
Der er desuden et krav om en aktiv forvaltning af områderne. Dels skal forringelser fra igangværende aktiviteter
undgås, dels skal der gøres en aktiv indsats for at nå målet om gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. I
Danmark sker denne indsats indenfor rammerne af Natura 2000-planlægningen, som fastsætter en bindende
indsats på baggrund af mål for tilstanden. Planerne revideres hvert sjette år.
I indeværende planperiode er bl.a. vedtaget en indsats for at beskytte rev i de marine områder mod fiskeri og en
forvaltningsplan for marsvin. Hvad angår en indsats for vandkvaliteten, henvises der til den indsats, der er fast-
sat i vandplanlægningen (i medfør af vandrammedirektivet). Der gennemføres en overvågning af arter og natur-
26
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0035.png
typers bevaringsstatus, som dels skal rapporteres til EU, dels indgår som grundlag for indsatsen i kommende
Natura 2000-planer.
I Havstrategi II bliver der henvist til mål og data fra den danske afrapportering til EU i medfør af habitat- og fug-
lebeskyttelsesdirektiverne.
Vandplanlægning (vandområdeplaner)
I medfør af vandområdeplanerne er der sket betydelige reduktioner i kvælstofudledningen fra de landbaserede
kilder. I perioden 1990-2010 er udledningerne af kvælstof fra land omtrent halveret, og udledningerne af fosfor
er reduceret til ca. en tredjedel. Disse reduktioner, sammenholdt med en indsats for yderligere reduktioner i
kvælstofudledningen i medfør af de gældende vandområdeplaner for perioden 2015-2021, leverer et væsentligt
bidrag til opnåelsen af god miljøtilstand i de danske havområder.
Vandområdeplanerne udarbejdes i medfør af vandrammedirektivet med henblik på at nå målet om god tilstand.
Planerne revideres som udgangspunkt hvert sjette år. De gældende vandområdeplaner, der dækker perioden
22. december 2015-22. december 2021, revideres og opdateres for den kommende planperiode 2021-2027.
I nærværende havstrategi bliver der henvist til mål og data fra afrapporteringen af vandområdeplanerne.
Nitrathandlingsprogram
EU’s nitratdirektiv fra 1991 sigter mod at beskytte vandkvaliteten
ved at forebygge og nedbringe forurening af
grundvand og overfladevand, herunder også marine områder, som forårsages af nitrater fra landbruget.
Ifølge nitratdirektivet skal der udarbejdes nitrathandlingsprogrammer bestående af regler, der skal reducere og
forebygge yderligere vandforurening, som skyldes nitrater fra landbruget. Hver medlemsstat er forpligtet til at
vurdere
–
og om nødvendigt revidere
–
sit handlingsprogram mindst en gang hvert fjerde år.
Det danske nitrathandlingsprogram gælder i hele landet og består af en række forskellige foranstaltninger.
Grundlæggende begrænser og regulerer nitrathandlingsprogrammet mængden af kvælstof, der må udbringes
på marken. Nitrathandlingsprogrammet indeholder derudover også bestemmelser, der forbyder gødskning i
nærmere definerede tidsperioder eller på bestemte arealer, hvor der er højere risiko for, at kvælstoffet udledes
til vandmiljøet. Disse bestemmelser spiller sammen med mange andre konkrete regler en helt afgørende rolle
med henblik på at reducere tab af kvælstof fra landbrugsarealer til det danske vand- og havmiljø. Det spiller
således en vigtig rolle i at opnå et rent og sundt havmiljø.
Havplanlægning
Danmark skal inden 31. marts 2021 udarbejde en samlet, fysisk plan for det danske havareal
–
det vil sige en
havplan. Dette skal gøres
i medfør af EU’s direktiv om maritim fysisk planlægning. Hvor havstrategien har til
formål at opnå god miljøtilstand i havet, har havplanlægningen til formål at fremme økonomisk vækst, udvikling
af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. Havplanen skal udgøre en ramme for,
hvordan forskellige aktiviteter kan sameksistere og dermed en ramme for økonomisk vækst på et bæredygtigt
grundlag.
Arbejdet med havstrategien og havplanlægningen er på flere områder relateret og overlappende. For eksempel
indgår flere af de aktiviteter, der i henhold til lov om maritim fysisk planlægning skal udgøre en del af havplan-
lægningen, også i havstrategi-arbejdet. Det gælder bl.a. energiproduktion (havvind og offshore olie/gas-
indvinding), søtransport / skibsfart, fiskeri og akvakultur, råstofindvinding og bevarelse, beskyttelse og forbed-
ring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne. Havstrategien
og havplanlægningen skal desuden begge bygge
på en ”økosystembaseret tilgang til forvaltning” af de menne-
skelige aktiviteter. Det vil sige, at havplanen skal udarbejdes under hensyntagen til det overordnede formål om
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
27
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0036.png
at opretholde havets økosystemer sunde og produktive. Med andre ord skal det samlede pres på økosystemer-
ne være på et niveau i havplanen, der er foreneligt med god miljøtilstand i havstrategien (se afsnit 4.2).
Endelig er det relevant at nævne, at der i forbindelse med udarbejdelsen af havplanen skal foretages en strate-
gisk miljøvurdering, hvilket indebærer, at havplanens samspil med allerede fastsatte miljømål på internationalt
og nationalt plan skal overvejes og vurderes, herunder miljømålene i havstrategien.
Fiskeripolitikken
Det danske fiskerierhverv reguleres som hovedregel via EU’s fælles
fiskeripolitik. Fiskeripolitikken udvikles og
aftales af EU-landene i fællesskab. Den nuværende fiskeripolitik gælder for perioden 2014-2020 og skal herefter
revideres. Fiskeripolitikkens overordnede formål er bevarelse af havets biologiske ressourcer og forvaltning af
fiskeriet, der udnytter disse ressourcer. Dette sikres blandt andet gennem fastsættelse af fiskekvoter, krav om
bestemte fiskeriredskaber og forvaltningsplaner for udvalgte fiskebestande. Det er Udenrigsministeriet, herun-
der Fiskeristyrelsen, der er ansvarlig for gennemførelsen af fiskeripolitikken og for at kontrollere, at fiskerne
overholder reglerne. Fire væsentlige elementer i fiskeripolitikken er:
For at sikre et langsigtet bæredygtigt udbytte af fiskebestandene er der fastsat konkrete målsætninger om,
at maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) skal nås i 2015, hvor det er muligt, og senest i 2020 for alle be-
stande
Forbud mod udsmid af fisk, også kaldet landingsforpligtelse eller discardforbud, som skal implementeres i
perioden 2015-2019
Kobling
mellem EU’s miljølovgivning om forvaltning af havmiljøet og den fælles fiskeripolitik. Den fælles
fiskeripolitik skal således bidrage til at beskytte havmiljøet og til at opnå god miljøtilstand senest i 2020
Regionalt fiskerisamarbejde foregår på flere niveauer. Der findes således regionale samarbejder mellem
fiskerimyndigheder. For Danmarks vedkommende er det Scheveningen-gruppen for Nordsøen, Skagerrak
og Kattegat samt Baltfish, der dækker Østersøen. Herudover er der regionale samarbejdsfora i de såkaldte
regionale rådgivende råd, som består af interesseorganisationer med interesser inden for fiskeriforvaltning
Der er endvidere betingelser om overholdelse af regler i den fælles fiskeripolitik for at kunne opnå bistand
fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
I nærværende havstrategi indarbejdes mål fra den fælles fiskeripolitik.
4.5
Regionalt samarbejde
Havstrategierne skal samordnes med de lande, som Danmark deler havområde med. Havstrategidirektivet
pålægger derudover medlemslandene
–
i videst muligt omfang
–
at anvende de vurderinger og målsætninger,
der allerede er foretaget og aftalt inden for de regionale havkonventioner, i det omfang det er praktisk muligt.
Danmark har en særlig placering i passagen mellem Østersøen og Nordsøen, og de danske havområder er
derfor omfattet af to regionale havkonventioner, HELCOM og OSPAR. Helsinki-konventionen, i daglig tale
HELCOM, dækker Østersøen, herunder farvandet omkring Bornholm, Bælthavet og Kattegat. Oslo-Paris-
konventionen, i daglig tale OSPAR, dækker det nordøstlige Atlanterhav, herunder de danske dele af Nordsøen
og Skagerrak, samt Kattegat. Kattegat hører således ind under begge konventioner, se figur 4.4.
Danmark bidrager aktivt til samarbejdet i både HELCOM og OSPAR, og samarbejdet i de to havkonventioner
udgør Danmarks regionale koordinering som krævet i havstrategidirektivet.
28
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0037.png
Figur 4.4: På kortet til venstre ses de havområder, der er dækket af OSPAR (nordøstlige Atlanterhav). Kortet til højre viser
HELCOM’s geografiske område i Østersøen
med den vestlige afgrænsning mellem Danmark og Sverige ved Skagen. Katte-
gat er omfattet af begge konventioner.
Havenes økosystemer er grænseoverskridende, ligesom de menneskelige aktiviteter og de påvirkninger, aktivi-
teterne har på havet. Havkonventionerne har derfor både en rolle i forhold til at bidrage til fælles metoder for
overvågning og vurdering af tilstanden, men også i forhold til at identificere mulige miljømål og indsatser. Det er
vigtigt, at data mellem de enkelte lande er sammenligneligt, hvis man skal kunne arbejde effektivt mod fælles
mål. Samarbejdet i de kommende år vil have stort fokus på fastsættelse af tærskelværdier for god miljøtilstand
samt en opdatering af de overordnede strategier for havkonventionernes arbejde (HELCOM’s Baltic
Sea Action
Plan [13]
og OSPAR’s North-East
Atlantic Environment Strategy [14]).
I arbejdet inden for havkonventionerne lægger Danmark stor vægt på, at de metoder og retningslinjer, der afta-
les, så vidt muligt er ens i Østersøen og Nordsøen. Dette er specielt relevant, da Kattegatområdet er omfattet af
både HELCOM og OSPAR konventionerne. Koordinering mellem HELCOM og OSPAR bør fortsat have fokus i
de kommende år.
Begge konventioner består af et øverst besluttende organ med en lang række underliggende arbejdsgrupper og
tekniske grupper. Danmark bidrager i de grupper, hvor det er relevant, med henblik på at bidrage med dansk
viden og at sikre danske interesser.
I 2017 offentliggjorde både HELCOM og OSPAR omfattende vurderinger af tilstanden i deres respektive havom-
råder,
”State of the Baltic Sea 2017” og ”Intermediate Assessment 2017”
[15] [16]. Vurderingerne er baseret på
flere års samarbejde mellem parterne og bygger på en lang række temarapporter. Begge analyser er opdateret i
2018.
Danmark har i udarbejdelsen af nærværende havstrategi brugt en række af de vurderinger, der ligger til grund
for ”State of the Baltic Sea 2017” og ”Intermediate Assessment 2017”. De vurderinger, som Danmark har valgt
at anvende i havstrategien, udgør et vigtigt bidrag til den regionale koordination, der skal gennemføres i medfør
af direktivet.
Udover det regionale samarbejde deltager Danmark i EU-arbejdsgrupper om implementeringen af havstrategidi-
rektivet i regi af den såkaldte ”Common Implementation Strategy”. Her udarbejdes
der blandt andet fælles euro-
pæiske vejledninger om implementeringen af havstrategidirektivet. Fremadrettet vil samarbejdet også fokusere
på fastsættelse af tærskelværdier for havbunden, marint affald og undervandsstøj.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
29
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
4.6
Sammenhæng med internationale mål
Ved fastsættelse af miljømålene i havstrategien skal der også tages hensyn til relevante eksisterende mål, der
er fastsat på internationalt niveau. Implementeringen af havstrategidirektivet bidrager blandt andet til at opfylde
internationale naturmål og tilsagn, som EU og Danmark har været med til at vedtage i forskellige sammenhæn-
ge.
Det gælder for eksempel FN’s mål om biodiversitet og om bæredygtig udvikling (Sustainable Development
Goals).
4.6.1
FN’s biodiversitetsmål
Formålet med FN’s biodiversitetskonvention
(CBD
–
Convention on Biological Diversity) er at bevare den biolo-
giske mangfoldighed, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre en rimelig og ret-
færdig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer. Konventionens parter, herunder Danmark,
vedtog i 2010 på den 10. partskonference (COP10) en strategisk plan for biodiversitet 2011- 2020. Planen inde-
holder mål om at standse tilbagegangen af biodiversitet i 2020 med 20 konkrete delmål (Aichi-målene). Havstra-
tegien bidrager til implementering af følgende Aichi-mål:
Delmål 1: Senest i 2020 er befolkningen bekendt med de værdier, der knytter sig til biologisk mangfoldighed og
de skridt de kan tage for at beskytte og udnytte biodiversitet bæredygtigt.
Delmål 6: I 2020 er alle bestande af fisk, hvirvelløse dyr og vandplanter forvaltet og udnyttet bæredygtigt, lovligt
og gennem økosystembaserede metoder, så overfiskeri undgås. Genopretningsplaner og målsætninger er på
plads for alle forringede arter, fiskeri har ingen betydende negativ effekt på truede arter og sårbare økosyste-
mer, og fiskeriets effekt på bestande, arter og økosystemer er inden for sikre økologiske grænser.
Delmål 7: I 2020 er arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltet bæredygtigt, så beskyttelse af biolo-
gisk mangfoldighed sikres.
Delmål 8: I 2020 er forurening, herunder også overskud af næringsstoffer, bragt til niveauer der ikke er skadeli-
ge for økosystemfunktioner og biologisk mangfoldighed.
Delmål 9: I 2020 er invasive arter og deres spredningsveje identificerede og prioriterede, prioriterede arter er
under kontrol eller udryddet, og indsatser for forvaltning af spredningsveje er på plads med henblik på at fore-
bygge invasive arters introduktion og etablering.
Delmål 11: I 2020 er mindst 17 % af landarealet inkl. ferskvandsområder samt 10 % af havarealet og kystområ-
derne, især områder som er særligt vigtige for biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester, beskyttet gen-
nem effektivt og ligeligt forvaltede, økologisk repræsentative og velforbundne systemer af beskyttede områder
og andre effektive områdebaserede foranstaltninger. De er integrerede i bredere hav- og landskaber.
Delmål 12: I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forebygget og deres beskyttelsesstatus, særligt for arter
med størst tilbagegang, er forbedret og opretholdt.
Kollektive fremskridt hen imod Aichi-målene vil blive evalueret i den femte”Global
Biodiversity Outlook” på
COP15 i 2020.
4.6.2
EU’s biodiversitetsstrategi
Som opfølgning på FN’s biodiversitetsmål offentliggjorde
EU-Kommissionen i 2011 en strategi for biodiversitet
[18]. Den overordnede vision for strategien lyder:
”I 2050 er EU’s biodiversitet og de tilhørende økosystemtjene-
ster -
EU’s naturkapital
- beskyttet, værdsat og passende retableret på grund af deres iboende værdi og deres
30
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
væsentlige bidrag til menneskers trivsel og den økonomiske velstand og for at undgå de katastrofale ændringer,
der forårsages
af biodiversitetstab”.
Hovedmålet for 2020 er at standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester og
–
i det om-
fang, det er muligt
– retablere dem. Samtidig er målet at intensivere EU’s bestræbelser på at standse tabet af
biodiversitet på globalt plan.
Udover den overordnede vision og hovedmålet omfatter strategien seks mål og 20 aktioner. Mål 1, 4 og 5 har
relevans for havstrategidirektivet. Den danske havstrategi bidrager
–
sammen med blandt andet implementerin-
gen af
EU’s
naturdirektiver, den
fælles fiskeripolitik, FN’s ballastvandkonvention og forordningen om invasive
arter
–
til at nå disse mål:
Mål 1: Standse statusforringelsen for alle arter og levesteder, der er omfattet af EU-naturlovgivning, og realisere
en mærkbar og målelig forbedring i deres status, således at der i forhold til de nuværende vurderinger i 2020 vil
være: i) 100 % flere levestedsvurderinger og 50 % flere artsvurderinger i medfør af habitatdirektivet, der opviser
en forbedret bevarelsesstatus, og ii) 50 % flere artsvurderinger i medfør af direktivet om fugle, der opviser en
sikker eller forbedret status.
Mål 4: Nå maksimale bæredygtige fangstniveauer senest i 2015. Nå en alders- og størrelsesfordeling for popu-
lationen, der er kendetegnende for en sund bestand, ved hjælp af en fiskeriforvaltning uden nogen væsentlige
negative virkninger på andre bestande, arter og økosystemer med sigte på at nå en god miljøstatus senest i
2020, jf. kravene i havstrategirammedirektivet.
Mål 5: Senest 2020 er invasive fremmede arter og deres migrationsruter identificeret og prioriteret; prioriterede
arter bekæmpes eller udryddes, og migrationsruterne kontrolleres for at forebygge indtrængen og etablering af
nye invasive fremmede arter.
De 20 aktioner gennemgår mere konkret, hvordan EU (Kommissionen og medlemsstaterne) vil sikre, at målene
opfyldes.
4.6.3
Verdensmål for bæredygtig udvikling
I 2015 vedtog FN’s generalforsamling 17 konkrete verdensmål for
en bæredygtig udvikling (Sustainable Deve-
lopment Goals, SDG) frem mod 2030. Biodiversitetskonventionens strategiske plan 2011- 2020 med dens 20
Aichi-mål
og FN’s
2030-dagsorden med de 17 verdensmål og en række delmål har mange fælles berøringsfla-
der.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
31
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0040.png
Figur 4.5: De 17 FN bæredygtighedsmål, hvor mål 14 handler om livet i havet. [20]
Havstrategien bidrager til Danmarks opfyldelse af en række af verdensmålene. Det gælder i særlig grad mål 14
om livet i havet. Mål 14 indeholder 10 delmål om bl.a. forurening, marint affald, næringsstoffer, økosystemer,
fiskeri og beskyttede områder [19]. Fire af delmålene (14.1, 14.2, 14.4 og 14.5) indgår som en integreret del af
havstrategien. For alle delmålene er der udarbejdet fælles FN-indikatorer, som er godkendt af FN's generalfor-
samling.
Delmål 14.1
Reduktion af
havforurening
Delmål 14.2
Beskyttelse af
økosystemer
Delmål 14.4
Bæredygtigt fiskeri
Delmål 14.5
Beskyttelse af 10 % af
kyst- og havområder
Figur 4.6 De 4 delmål om livet i havet, som er særligt relevante i forbindelse med havstrategien. [20]
Delmål 14.1 handler om reducering af havforurening. Indikatorerne for delmålet er indeks for eutrofiering i kyst-
vandene samt tætheden af flydende plastaffald. Eutrofiering vurderes i regi af vandrammedirektivet samt i
HELCOM og OSPAR, hvor der er udarbejdet integrerede vurderinger af eutrofiering, som netop udgør sådant et
indeks for eutrofiering. I havstrategiens afsnit om deskriptor 5 beskrives HELCOM og OSPAR vurderingerne, og
der sættes miljømål for eutrofiering med henblik på at minimere forureningen. Plastaffald behandles under de-
skriptor 10 om marint affald. Her sættes der miljømål om at reducere mængderne væsentligt, hvilket lægger sig
op ad formuleringen i delmål 14.1.
Delmål 14.2. handler om beskyttelse og genoprettelse af økosystemer. Indikatoren for delmålet er andelen af
nationale eksklusive økonomiske zoner, der forvaltes ved hjælp af økosystembaseret tilgang. Det er et krav i
32
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
havstrategidirektivet, at havstrategierne skal anvende en økosystembaseret tilgang til forvaltning af menneskeli-
ge aktiviteter. Dette gælder også forvaltning af aktiviteter i den eksklusive økonomiske zone (se også afsnit 4.2).
Delmål 14.4. handler blandt andet om bæredygtigt fiskeri. Indikatoren for delmålet er andelen af fiskebestande
inden for biologisk bæredygtige niveauer. Under havstrategidirektivet anvendes MSY-princippet
–
Maximum
Sustainable Yield (maksimalt bæredygtigt udbytte). Danmark arbejder for, at antallet af kommercielt fiskede
bestande, der reguleres efter MSY-principperne i EU's fælles fiskeripolitik, stiger. Pt. er det vurderingen, at fiske-
ridødeligheden for populationer af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger på eller under niveauer, som kan
producere det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), jf. afsnittet om deskriptor 3.
Delmål 14.5 sætter mål om, at mindst 10 % af kyst- og havområder skal være beskyttet. Indikatoren for dette
delmål er omfanget af havområder, der er beskyttet. Havstrategien bidrager til delmålet ved at skulle sikre et
sammenhængende og repræsentativt net af beskyttede områder. Der sættes blandt andet mål for udpegning af
det nordlige Øresund som beskyttet område.
4.7
Inddragelse af myndigheder og offentlig høring
Havstrategi II er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet og dets tilhørende styrelser i tæt dialog med andre
berørte statslige myndigheder: Udenrigsministeriet (i forhold til fiskeri), Energi- Forsynings- og Klimaministeriet,
herunder Energistyrelsen og Danmarks Meteorologiske Institut, Forsvarsministeriet, Erhvervsministeriet, herun-
der Søfartsstyrelsen, Finansministeriet samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, herunder Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen og Femern A/S. Havstrategien bygger desuden på et omfattende fagligt arbejde og koordine-
ring i regi af de regionale havkonventioner som nævnt i afsnit 4.5.
Havstrategiloven stiller krav om en offentlig høringsperiode på 12 uger, hvor offentligheden har mulighed for at
fremsætte bemærkninger til dens indhold. Udkast til første del af Danmarks Havstrategi II var således i offentlig
høring i Danmark fra den 29. november 2018 til den 21. februar 2019. Udkastet blev desuden sendt til EU-
Kommissionen, samarbejdspartnere (myndigheder og organisationer) i EU samt de lande i HELCOM og
OSPAR, som Miljø- og Fødevareministeriet samarbejder med om havstrategidirektivet.
Miljø- og Fødevareministeriet har i høringsperioden afholdt en workshop om Danmarks Havstrategi II den 4.
februar 2019 for en bred kreds af interessenter. Workshoppen havde til formål at give en overordnet indføring i
ministeriets arbejde med havstrategien og at give mulighed for input og faglige diskussioner forud for høringsfri-
sten.
Under høringsperioden modtog Miljø- og Fødevareministeriet 28 høringssvar. Alle høringssvar er gennemgået,
og udkastet til havstrategi er blevet tilrettet i relevant omfang. Den endelige havstrategi er offentliggjort og rap-
porteret til EU-Kommissionen.
4.8
Indhold og opbygning af Havstrategi II
Havstrategien er opbygget i tre dele:
Kapitel 4 og 5 indeholder kapitlerne Indledning og Metode, hvor der gives en introduktion til havstrategidirekti-
vet. Herudover gennemgås de overordnede metoder, der er anvendt i havstrategien.
Kapitel 6, 7 og 8 giver en overordnet beskrivelse af henholdsvis de naturgivne forhold, de menneskelige aktivite-
ter og de samfundsøkonomiske forhold i relation til
de danske havområder. Dette er en del af ”basisanalysen”
og sætter rammerne for at kunne vurdere god miljøtilstand i forhold til en bæredygtig udnyttelse af havet.
Kapitel 9 til 24 er den centrale del af havstrategien. Her gennemgås og vurderes de 11 deskriptorer i havstrate-
gidirektivet, der dækker både påvirkninger samt miljø- og naturtilstanden. Det er valgt at anvende samme struk-
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
33
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
tur som i Kommissionens GES-afgørelse fra 2017, således at påvirkningerne gennemgås først i kapitlerne 10 til
18 (deskriptorerne 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11). Kapitel 19 indeholder en analyse af kumulative påvirkninger,
som giver et billede af de samlede påvirkninger på havmiljøet, mens kapitel 20 beskriver de grænseoverskri-
dende påvirkninger, der skal tages hensyn til. Kapitel
22 til 24
fokuserer på den deraf afledte tilstand i havet
(deskriptorerne 1, 4 og 6). Hvert kapitel om de 11 deskriptorer indeholder en definition af god miljøtilstand, en
basisanalyse af havets nuværende tilstand samt fastsættelse af miljømål og indikatorer. Afslutningsvis (kapitel
25) beskrives en række fremadrettede perspektiver.
.
34
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
4.9
Referencer
[1] EU Direktiv 2008/56/EF, »Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategi-
rammedirektivet),« 2008.
[2] Lovbekendtgørelse nr. 117, (26/01/2017), »Bekendtgørelse af lov om havstrategi nr.117 af 26/01/2017,«
2017.
[3] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og
metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for
overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017.
[4] Biodiversitetskonventionens 5. partskonference, Nairobi, Kenya, »Decision V/6. Ecosystem approach,« maj
2000. [Online]. Available: https://www.cbd.int/decision/cop/default.shtml?id=7148.
[5] Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) Nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr.
639/2004,« 2013.
[6] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU (23/07/14) , »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning,« 2014.
[7] EEA Report No 2/2015, »State of Europe's seas, European Environment Agency,« 2015.
[8] Lovbekendtgørelse nr. 126, (26/01/2017), »Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning, nr. 126 af
26/01/2017,« 2017.
[9] Lovbekendtgørelse nr. 119, (26/01/2017), »Bekendtgørelse af lov om miljømål, nr. 119 af 26/01/2017,«
2017.
[10] EU Direktiv 2000/60/EF, »Direktiv 2000/60/EF: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger,« 2000.
[11] Rådet for Den Europæiske Union, »Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter,« 1992.
[12] Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,« 2009.
[13] HELCOM, »HELCOM Baltic Sea Action Plan (BSAP), HELCOM Ministerial Meeting, Krakow, Poland, 15.
November 2007, updated 2010 in Moscow and 2013 in Copenhagen«.
[14] OSPAR, »The North-East Atlantic Environment Strategy, Strategy of the OSPAR Commission for the
Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic 2010-2020 (OSPAR Agreement 2010-3).,«
2010.
[15]
HELCOM, »First version of the “State of the Baltic Sea” report –
June 2017. To be updated in 2018,« 2017.
[Online]. Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-
Baltic-Sea_First-version-2017.pdf.
[16] OSPAR, »OSPAR Intermediate Assessment 2017,« 2017.
[17] Biodiversitetskonventionens 10. partskonference, Nagoya, Japan, »The Strategic Plan for Biodiversity
2011-2020 and the Aichi Biodiversity Targets,« oktober 2010. [Online]. Available:
https://www.cbd.int/doc/decisions/cop-10/cop-10-dec-02-en.pdf.
[18] Europa-kommissionen, »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet Det europæiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU’s biodiversitetsstrategi frem til
2020,« 2011. [Online]. Available: http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52011DC0244&from=EN .
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
35
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0044.png
[19]
Regeringen, »Handlingsplan for FN’s verdensmål – Danmarks opfølgning på FN’s verdensmål for
bæredygtig udvikling,« Marts 2017. [Online]. Available:
http://www.stm.dk/multimedia/2017_handlingsplan-
for-fn-verdensmaalene.pdf.
[20]
Verdensmaalene. FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Kommunikationsmateriale.
https://www.verdensmaalene.dk/kommunikationsmateriale.
36
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0045.png
5.
Metode for udarbejdelse af
havstrategien
I henhold til havstrategidirektivet [1] skal medlemsstaterne udarbejde en havstrategi for hver marine region.
Danmark har valgt at udarbejde én havstrategi og dermed én rapport, der dækker samtlige danske havområder
og dermed begge de marine regioner, som Danmark er del af, dvs. Nordsøen og Østersøen. Baggrunden er, at
Danmark i sin hidtidige forvaltningspraksis har lagt særligt vægt på at få sammenhæng mellem principper, krav,
retningslinjer og metoder i alle sine havområder.
Havområderne omkring Færøerne og Grønland er ikke omfattet af havstrategidirektivet og indgår derfor ikke i
havstrategien.
I nærværende metodeafsnit beskrives rammerne for udarbejdelse af havstrategien, samt hvordan Miljø- og
Fødevareministeriet har valgt at udfylde disse rammer.
5.1
Fastsættelse af god miljøtilstand
Pligten til at definere god miljøtilstand for havområderne fremgår af havstrategidirektivets artikel 9, som er im-
plementeret i havstrategilovens § 7 [2]. Definitionen af god miljøtilstand sker ud fra en hierarkisk model, hvor
god miljøtilstand beskrives mere og mere præcist for de enkelte emner:
A) Overordnet definition i
direktivets artikel 3, stk. 5
B) Definition ved hjælp af 11
kvalitative deskriptorer i
direktivets bilag I
C) Definition ved hjælp af
42 specifikke kriterier i
GES-afgørelsen
D) Defintion ved hjælp af
tærskelværdier fastsat på
regionalt niveau, EU- niveau
eller af landene selv
Figur 5.1: Hierarkisk model for definition af god miljøtilstand.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
37
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0046.png
5.1.1
Overordnet definition af god miljøtilstand (artikel 3, stk. 5)
God miljøtilstand er defineret overordnet i havstrategidirektivets artikel 3, stk. 5, som
”havområdernes miljøtil-
stand, når de giver økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive
inden for rammerne af deres naturlige vilkår, og havmiljøet udnyttes på et bæredygtigt niveau, så nuværende og
fremtidige generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sikres, det vil sige:
-
at de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de dermed forbundne fysiografi-
ske, geografiske, geologiske og klimatiske faktorer tillader disse økosystemer at fungere i fuldt omfang og beva-
re deres modstandsdygtighed over for menneskeskabte miljøforandringer. Marine arter og habitater beskyttes,
at menneskeskabt nedgang i biodiversiteten forebygges, og at de forskellige biologiske komponenter fungerer i
indbyrdes balance
-
at økosystemernes hydromorfologiske, fysiske og kemiske egenskaber, herunder dem, der skyldes menne-
skelige aktiviteter i det pågældende område, understøtter ovennævnte økosystemer, og at menneskeskabte
tilførsler af stoffer og energi, herunder støj, i havmiljøet ikke skaber forureningsvirkninger.
Definitionen er meget overordnet, men sætter retning og rammerne for de videre konkretiseringer af god miljø-
tilstand.
5.1.2
Kvalitative deskriptorer (direktivets bilag 1)
Beskrivelsen af god miljøtilstand konkretiseres lidt mere gennem 11 såkaldte kvalitative deskriptorer for god
miljøtilstand, som er fastlagt i lovens bilag 2 (direktivets bilag I). Deskriptorerne er direktivets omdrejningspunkt
og ses således som et af de væsentligste elementer i direktivet. Landene skal i de nationale havstrategier be-
skrive god miljøtilstand på grundlag af disse 11 kvalitative deskriptorer.
Deskriptorerne er gengivet i sin fulde længde i bilag 1 til nærværende havstrategi og omfatter:
1) Biodiversitet,
2) Ikkehjemmehørende arter,
3) Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande,
4) Havets fødenet,
5) Eutrofiering,
6) Havbunden,
7) Hydrografiske ændringer,
8) Forurenende stoffer,
9) Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum,
10) Marint affald og
11) Undervandsstøj.
5.1.3
Specifikke kriterier (GES-afgørelsen)
3
EU-Kommissionen vurderede i sin vurdering af landenes første havstrategier, at der var behov for i betydelig
grad at forbedre kvaliteten af og sammenhængen i medlemslandenes beskrivelser af en god miljøtilstand. I
vurderingen anerkendtes det endvidere, at det regionale samarbejde skal være kernen i gennemførelsen af
direktivet. Den fremhævede desuden nødvendigheden af, at medlemslandene mere systematisk tager ud-
gangspunkt i standarder, der er fastsat på grundlag af den gældende EU-lovgivning, eller
–
hvis sådanne ikke er
fastsat
–
de standarder, der er fastsat i regionale havkonventioner eller andre internationale aftaler.
3
Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet
—
Første fase af gennemførelsen af havstrategirammedirektivet
(2008/56/EF)
—
Europa-Kommissionens vurdering og vejledning (COM(2014) 97 final af 20.2.2014).
38
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
På den baggrund fastlagde Kommissionen i 2017 med den såkaldte GES-afgørelse nye kriterier og metodiske
standarder for god miljøtilstand, som vurderingerne skal foretages på baggrund af (Kommissionens afgørelse
(EU) 2017/848). Det betyder, at den tidligere afgørelse fra 2010 (2010/477/EU), som Havstrategi I er baseret
på, er ophævet. Der er således tale om et helt nyt juridisk grundlag, og Havstrategi II kan ikke ses som en natur-
lig forlængelse af Havstrategi I.
I Kommissionens afgørelse 2017/848/EU om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtil-
stand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af
afgørelse 2010/477/EU (herefter kaldet GES-afgørelsen), specificeres deskriptorerne yderligere i 42 forskellige
kriterier, 29 primære og 13 sekundære kriterier [3]. I bilag 2 ses en oversigt over de 42 kriterier. GES-afgørelsen
fra 2017 erstatter GES-afgørelsen fra 2010, som var gældende under havstrategiernes første cyklus [4].
Inddelingen i primære og sekundære kriterier er nyt i forhold til GES-afgørelsen fra 2010. Det fremgår, at de
primære kriterier som minimum skal anvendes. Sekundære kriterier anvendes til at supplere et primært kriteri-
um, eller når der er risiko for, at havmiljøet ikke opnår eller bevarer en god miljøtilstand for det specifikke primæ-
re kriterium. Således er nogle af de sekundære kriterier i praksis også obligatoriske.
Hvert kriterium har i GES-afgørelsen fået en tal- og bogstavkode. Første ciffer angiver den pågældende de-
skriptor, mens næste ciffer angiver kriteriets nummer under den pågældende deskriptor. For eksempel D1C2,
hvor ”D1” står for deskriptor 1 om biodiversitet, mens ”C2” står for kriterium 2 (”criterion” på engelsk) under den
deskriptor, som i dette tilfælde handler om arters populationstæthed. Disse koder anvendes også i havstrategi-
en.
Havstrategi II følger de nye kriterier, som er fastsat af EU-Kommissionen. Dette betyder også, at nærværende
havstrategi har en helt anden opbygning end Havstrategi I, og at der i nogle tilfælde fokuseres på andre ele-
menter i havmiljøet. Havstrategi II kan således ikke ses som en naturlig forlængelse af Havstrategi I. Miljø- og
Fødevareministeriet har vurderet, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at lade udarbejdelsen af Havstrategi II
tage udgangspunkt i en analyse af Havstrategi I. Den nye opbygning betyder, at strategien er langt mere målret-
tet og struktureret end tidligere. Den udgør således et grundigt udgangspunkt for det videre arbejde med at
forbedre havmiljøet i Danmark.
5.1.4
Tærskelværdier (fastsættes i samarbejde mellem landene)
En anden væsentlig ændring i forhold til den tidligere GES-afgørelse fra 2010 er, at der for en lang række af de
foreslåede
kriterier skal fastsættes såkaldte ”tærskelværdier”. Tærskelværdierne skal fastsættes
af landene
selv, primært via samarbejde på regionalt niveau. I enkelte tilfælde skal tærskelværdierne fastsættes via det
uformelle EU-samarbejde under havstrategidirektivet (Common Implementation Strategy). Det gælder for un-
dervandsstøj, marint affald og forstyrrelse af havbunden. GES-afgørelsen fra 2017 er således udtryk for en
mere stringent tilgang til vurdering af god miljøtilstand og er på nogle områder en skærpelse af den tidligere
afgørelse fra 2010, som ikke stillede krav om fastsættelse af tærskelværdier.
Tærskelværdierne er ikke nødvendigvis i sig selv udtryk for god miljøtilstand. Tærskelværdierne kan ved hjælp
af forskellige metoder integreres til én samlet vurdering af god miljøtilstand, f.eks. på deskriptor-niveau. For
nogle af kriterierne er det angivet, at tærskelværdierne skal integreres og i sådanne tilfælde er det typisk også
angivet hvordan. For de fleste af kriterierne er der dog metodefrihed. På nuværende tidspunkt foreligger der et
udkast til en EU-vejledning, der skal sætte rammerne for integrerede vurderinger af god miljøtilstand. Det for-
ventes, at vejledningen vil være klar til anvendelse i næste cyklus (2024).
Tærskelværdierne og de tilhørende metoder for de enkelte kriterier skal som udgangspunkt fastsættes tids nok
til at kunne anvendes i havstrategierne i 2018. For mange af kriterierne vil dette ikke være muligt, og i så fald
skal de fastsættes så hurtigt som muligt derefter. EU-Kommissionen har udtrykt forståelse for, at medlemslan-
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
39
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
dene ikke vil kunne nå at fastsætte tærskelværdier og metoder for alle relevante kriterier i 2018, idet GES-
afgørelsen blev vedtaget meget sent i forhold til planlægningen af anden cyklus. Samtidig mangler der fortsat
viden eller overvågningsdata til at kunne fastsætte tærskelværdier for flere af kriterierne.
Der er mulighed for, at et medlemsland i særlige tilfælde kan vurdere, at det ikke er relevant at anvende et be-
stemt kriterium og dermed heller ikke fastsætte en tærskelværdi. Danmark har i nærværende havstrategi ikke
fravalgt nogen af kriterierne på baggrund af relevans.
5.1.5
God miljøtilstand i Havstrategi II
I Havstrategi II defineres god miljøtilstand som udgangspunkt både overordnet på deskriptor-niveau og konkret i
forhold til det enkelte kriterium. Hvor tærskelværdier er tilgængelige og relevante, anvendes disse. Alternativt
defineres god miljøtilstand som en trend eller mere ”beskrivende”, dvs. uden tal, men i overensstemmelse med
formuleringen af det enkelte kriterium.
Der foreligger allerede en række ”tærskelværdier” eller standarder, som er fastsat regi af anden EU-lovgivning,
f.eks.
fødevarelovgivningen, naturdirektiverne, fiskeripolitikken og EU’s vandpolitik (herunder vandrammedirek-
tivet). Disse tærskelværdier kan være fastsat direkte i EU-lovgivningen (f.eks. i en forordning eller i et direktiv)
eller i forbindelse med den nationale implementering. Disse værdier anvendes i Havstrategi II, hvor det er rele-
vant.
Der foreligger ligeledes en række tærskelværdier, der er udarbejdet i et samarbejde mellem landene i HELCOM
og OSPAR. Det er især på områderne forurenende stoffer, eutrofiering og biodiversitet. OSPAR’s tærskelværdi-
er er dog ikke egentlige tærskelværdier. De kaldes ”vurderingsværdier”,
og landene er blevet enige om, at de
ikke nødvendigvis er et udtryk for en tærskelværdi for god miljøtilstand. Ved udarbejdelsen af Havstrategi II er
der foretaget konkrete vurderinger af, hvilke tærskelværdier og vurderingsværdier, der benyttes.
Der er ikke identificeret eksisterende og relevante nationale tærskelværdier uden ophæng i EU-lovgivning. Hvor
EU eller regionale tærskelværdier mangler, er god miljøtilstand derfor defineret ud fra trends eller mere over-
ordnede beskrivelser. Det fremgår af GES-afgørelsens artikel 4, stk. 2, at indtil landene i fællesskab har fastlagt
tærskelværdier,
kan
de anvende nationale tærskelværdier, retningsgivende tendenser eller belastningsbasere-
de tærskelværdier som erstatning for tilstandsbaserede. I nærværende havstrategi er der ikke fastsat midlertidi-
ge nationale tærskelværdier, hvilket altså heller ikke er et krav. Fastsættelse af midlertidige nationale tærskel-
værdier ville kræve et stort fagligt udredningsarbejde, som på sigt alligevel skal udføres koordineret med de
øvrige andre.
Der er således anvendt følgende tilgang til anvendelse af tærskelværdier og fastsættelse af god miljøtilstand i
Havstrategi II:
40
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0049.png
3. Trends der beskriver
en positiv udvikling eller
en mere "beskrivende"
definition
1. Tærskelværdier
allerede fastsat i regi af
anden EU-lovgivning
Tilgang til
definition af
"god miljøtilstand"
i Havstrategi II
2. Tærskelværdier fastsat
i HELCOM / OSPAR
Figur 5.2: De forskellige tilgange til at definere god miljøtilstand i Havstrategi II og rækkefølgen, hvormed de er overvejet. Alle
tærskelværdier er vurderet konkret.
Danmark har valgt at afvente færdiggørelsen af EU-vejledningen om integrering af vurderinger af god miljøtil-
stand. På den baggrund foretages der i Havstrategi II udelukkende integrerede vurderinger på deskriptorniveau
i de tilfælde, hvor HELCOM’s vurdering anvendes i Havstrategi II,
og hvor HELCOM har foretaget en integreret
vurdering. OSPAR har ikke foretaget sådanne integrerede vurderinger.
5.2
Basisanalysen
–
vurdering af havmiljøets påvirkning og tilstand
Basisanalysen skal udarbejdes på baggrund af lovens § 6 og bilag 1 (direktivets artikel 8 og bilag III). Havstra-
tegidirektivets bilag III blev revideret i maj 2017, hvorfor også havstrategilovens bilag 1 er blevet opdateret med
det nye bilag. Der er tale om tekniske ændringer, som ikke ændrer de grundlæggende rammer for basisanaly-
serne.
Basisanalysen skal indeholde:
En analyse af havområdernes væsentligste egenskaber og nuværende miljøtilstand, som særligt omfatter de
fysisk-kemiske egenskaber, habitattyper og biologiske egenskaber
En analyse af de væsentligste påvirkninger, herunder fra menneskelige aktiviteter, af havområdernes miljøtil-
stand. Analysen skal omfatte påvirkningernes kvalitative og kvantitative sammensætning og mærkbare ten-
denser samt de vigtigste kumulative effekter og synergivirkninger og tage hensyn til relevante analyser, der er
udarbejdet i medfør af den øvrige lovgivning
En samfundsøkonomisk analyse af havområdernes udnyttelse og af omkostningerne ved forringelse af hav-
miljøet.
Vurderingen skal omfatte de forskellige belastningers kvalitative og kvantitative sammensætning samt mærkba-
re tendenser. Der skal endvidere tages hensyn til grænseoverskridende påvirkninger. Herudover skal de vigtig-
ste kumulative virkninger vurderes.
Basisanalysen skal også tage hensyn til relevante analyser, der er gennemført i medfør af den øvrige lovgiv-
ning. Endelig skal medlemslandene tilstræbe at anvende de samme metoder i den enkelte havregion. Som
nævnt i indledningens afsnit om regionalt samarbejde, deltager Danmark aktivt i både HELCOM for Østersøom-
rådet og OSPAR for Nordsøområdet. Som en del af samarbejdet er der under begge havkonventioner udarbej-
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
41
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0050.png
det statusvurderinger, som kan indgå i de enkelte landes nationale havstrategier, hvis det er relevant og hen-
sigtsmæssigt.
I
udarbejdelsen af ”Havstrategi II – første del”
er de vurderinger, der er gennemført af medlemslandene i fælles-
skab i regi af henholdsvis HELCOM og OSPAR,
så vidt muligt anvendt (HELCOM’s State of the Baltic Sea 2017
[5] og OSPARs Intermediate Assessment 2017 [6]). I visse tilfælde har Miljø- og Fødevareministeriet dog vurde-
ret, at de regionale indikatorer og tilstandsvurderinger ikke er passende for danske forhold, eller at det metodi-
ske grundlag ikke er tilstrækkeligt veldokumenteret. I så fald er det valgt at udføre en national vurdering som
supplement til eller erstatning for de regionale vurderinger. Der er også tilfælde, hvor der slet ikke foreligger
nogen regional tilstandsvurdering. Her har Miljø- og Fødevareministeriet ligeledes udarbejdet et nationalt grund-
lag for havstrategien.
2. Input fra OSPAR's
regionale
tilstandsvurdering
1. Input fra HELCOM's
regionale
tilstandsvurdering
3. Supplerende
nationale vurderinger
Basisanalyse i
Havstrategi II
Figur 5.3: Input til basisanalysen i Havstrategi II.
5.3
Fastsættelse af miljømål
Pligten til at fastsætte miljømål med dertil hørende indikatorer for opnåelsen af god miljøtilstand for de danske
havområder fremgår af havstrategilovens § 8 (direktivets artikel 10). Fastsættelsen af miljømål sker med henblik
på at sigte imod opnåelsen af god miljøtilstand. Miljømålene er bindende for myndigheder, jf. lovens § 18.
Således skal det
–
på baggrund af definitionen af god miljøtilstand og den aktuelle tilstand i havmiljøet
–
vurde-
res, om god miljøstilstand vil blive opnået. Hvis ikke dette er tilfældet, skal der fastsættes miljømål og tilhørende
indikatorer for at sigte imod opnåelsen af god miljøtilstand. Ved fastsættelsen af disse mål og indikatorer skal
medlemslandene sørge for, at relevante eksisterende miljømål, der er fastsat på nationalt niveau, EU-niveau
eller internationalt niveau stadig finder anvendelse.
Miljømålene formuleres kvalitativt (beskrivende) eller kvantitativt i overensstemmelse med definitionen af miljø-
mål i lovens § 3, stk. 3 (direktivets artikel 3, stk. 7). Målene er i relevant omfang fastsat på grundlag af den vej-
ledende liste i forbindelse med fastsættelsen af miljømål, som fremgår af lovens bilag 3 (direktivets bilag IV).
Ved formuleringen af målene tages der også hensyn til direktivets overordnede formål, som bl.a. er at bidrage til
at skabe sammenhæng mellem de forskellige politikker, aftaler og lovgivningsmæssige foranstaltninger, der har
indvirkning på havmiljøet. Havstrategien skal altså ses i sammenhæng med eksisterende mål og indsatser, der
allerede findes for at beskytte havområdernes natur og miljø. Havstrategi II henviser således til gældende mål
og allerede planlagte indsatser under f.eks. naturdirektiverne (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne) og
vandrammedirektivet. Dette er med til at skabe sammenhæng mellem direktiverne.
42
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0051.png
Miljømålene danner grundlag for udarbejdelsen af næste indsatsprogram i 2021 med henblik på at opnå god
miljøtilstand inden for denne cyklus (2018-2023). For at tydeliggøre linket til det næste indsatsprogram er miljø-
målene primært sat for påvirkninger / presfaktorer på havområderne. I tilfælde, hvor der stadig udestår et regio-
nalt arbejde i forhold til definition af god miljøtilstand og tærskelværdier, er der fastsat et miljømål om, at der
skal arbejdes for fastsættelse af disse tærskelværdier og god miljøtilstand, og at de menneskelige påvirkninger
er i overensstemmelse hermed.
Der fastsættes derudover såkaldte operationelle mål, jf. lovens bilag 3, litra 2 (direktivets bilag IV, litra 2). De
anviser enten konkrete handlinger for at understøtte opfyldelsen af de øvrige mål eller for at tydeliggøre, hvad
der skal arbejdes videre med for på sigt at kunne sætte mere præcise mål. Dette kan f.eks. være, at der er
behov for et bedre videnskabeligt grundlag, bedre datagrundlag eller en særlig indsats for at kunne fastsætte et
miljømål i tredje cyklus (2024). Dette er gjort for, at det fortsat er synligt og transparent, at miljømålene har for-
skellig karakter, men også for at understrege, at begge typer miljømål er bindende for myndighederne, og at der
arbejdes videre med at skabe grundlag for udvikling af nye miljømål.
I Danmarks Havstrategi fra 2012 [7] blev der fastsat 53 miljømål, som i de enkelte afsnit af Havstrategi II gen-
nemgås med henblik på at vurdere, hvilke der fortsat er relevante. I Havstrategi II er der i alt fastsat 68 miljømål,
hvoraf de 29 er operationelle miljømål.
5.4
Indikatorer
Ifølge direktivet skal der knyttes en eller flere indikatorer til hvert miljømål med henblik på, at målopfyldelsen kan
overvåges og vurderes. Der skal derudover fastsættes indikatorer, der kan anvendes til at vurdere miljøtilstan-
den.
Ud over de specifikke kriterier indeholder GES-afgørelsen blandt andet også en lang række specifikationer for
overvågning af kriterierne. Flere af indikatorerne er således allerede nævnt under de kriterier i GES-afgørelsen,
der skal anvendes til at vurdere miljøtilstanden, således at valgmulighederne er begrænsede og ikke i sig selv
kræver nogen egentlig præsentation. Således for eksempel de eutrofieringsrelaterede indikatorer såsom ilt,
sigtdybde, klorofyl mv.
Der er i vidt omfang valgt indikatorer, der allerede indgår i de danske overvågningsprogrammer, hvilket gør det
muligt at belyse udviklingen over tid. I nogle tilfælde kan der endnu ikke fastsættes indikatorer. Her sættes der
eventuelt et operationelt miljømål med henblik på at udarbejde en indikator.
5.5
Undtagelser fra miljømål eller god miljøtilstand
Miljø- og fødevareministeren kan i indsatsprogrammet udpege områder, hvor miljømålene eller god miljøtilstand
ikke kan opnås i alle henseender på grund af særlige forhold, og hvis en række specifikke betingelser er opfyldt.
Det kan for eksempel være hensyn til overordnede samfundsinteresser, der tillægges større vægt end de nega-
tive miljøeffekter, eller hvor naturlige forhold umuliggør en forbedring af dele af havområdernes tilstand inden
udgangen af 2020.
Situationer, hvor sådanne undtagelser bringes i anvendelse, skal først beskrives i indsatsprogrammet og altså
ikke her i ”
Havstrategi II
– første del”. I tilfælde, hvor det allerede nu kan forudses, at det vil blive nødvendigt at
bringe direktivets undtagelser i anvendelse, indikeres dette så vidt muligt i beskrivelserne i de enkelte afsnit.
5.6
Tidsserier og manglende viden
Tidsperioden, der vurderes, varierer i de enkelte vurderinger og afhænger af den viden, der var tilgængeligt på
det tidspunkt, hvor det blev skrevet. Generelt er det forsøgt at anvende en fem eller seks års vurderingsperiode.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
43
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0052.png
En række af de opstillede deskriptorer og kriterier omhandler emner, som først med introduktionen af havstrate-
gidirektivet er kommet i fokus. Her er vores viden i dag beskeden. Dette gælder især for områderne marint af-
fald og undervandsstøj, men er også gældende i forhold til de marine økosystemer i vandsøjlen (pelagiske
habitater og havets fødenet) og habitattyperne på havbunden. Dette betyder, at det kan være vanskeligt at
vurdere tilstanden eller at fastsætte mål for en udvikling.
5.7
Havregioner og subregioner
Ifølge havstrategidirektivet kan god miljøtilstand defineres, en tilstandsvurdering udføres og miljømål fastsættes
for en havregion eller en subregion. Dette er udtryk for, at forholdene skal beskrives på det niveau, der er den
mest relevante skala for det element, der ønskes beskrevet. Hvor det er relevant, og hvor data giver grundlag
for det, kan der også anvendes yderligere underinddelinger, som for eksempel Kattegat, Bælthavet eller Born-
holmer-bassinet. I havstrategiens enkelte afsnit er det angivet, hvilke geografiske områder der behandles.
I havstrategidirektivets artikel 4 er de europæiske havområder inddelt i fire havregioner og 10 subregioner .
Efterfølgende har EU-Kommissionen i samarbejde med medlemslandene udarbejdet kort over den geografiske
afgrænsning mellem de forskellige havregioner og subregioner
[8]
. De danske havområder indgår i to af de
europæiske havregioner, nemlig Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav, se figur 5.4.
4
5
4
De fire havregioner er 1) Østersøen, 2) det nordøstlige Atlanterhav, 3) Middelhavet og 4) Sortehavet.
De 10 subregioner er 1) Østersøen, 2) Nordsøen, inkl. Kattegat og Den Engelske Kanal, 3) Det Keltiske Hav, 4) Biscayabug-
ten og den iberiske kyst, 5) den makaronesiske biogeografiske region, som er havområderne omkring Azoerne, Madeira og
de Kanariske Øer i Atlanterhavet, 6) det vestlige Middelhav, 7) Adriaterhavet, 8) Det Ioniske Hav og det centrale Middel-
havsområde, 9) det Ægæisk-Levantiske Hav og 10) Sortehavet.
5
44
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0053.png
40°N
Celtic Seas
Greater
North Sea
Baltic Sea
Bay of Biscay and
the Iberian Coast
30°N
Black Sea
Adriatic Sea
Macaronesia
Western Mediterranean Sea
Ionian Sea and the
Central Mediterranean Sea
20°N
Aegean-Levantine
Sea
30°W
20°W
10°W
0°
10°E
20°E
30°E
Representation of the marine regions and subregions of MSFD Article 4
Baltic Sea
North-east Atlantic Ocean
Greater North Sea, incl. the Kattegat and the English Channel
This map serves as a working
tool only and shall not be
Bay of Biscay and the Iberian Coast
considered as an official or
Macaronesia
legally-binding map
representing marine borders
Mediterranean Sea
in accordance with international
Western Mediterranean Sea
law. This map shall be used
without prejudice to the
Adriatic Sea
agreements that will be
Ionian Sea and the Central Mediterranean Sea
concluded between
Aegean-Levantine Sea
Member States or between
Member States and non-EU
Black Sea
states in respect of their marine
See Note 1.
borders
See Note 2.
Celtic Seas
Note 1:
The area shaded in purple and white indicates an area to which both the United Kingdom and the Gov-
ernment of the Kingdom of Denmark together with the Government of the Faroes have transmitted overlapping
submissions to the Commission on the Limits of the Continental Shelf (CLCS) in fulfilment of their respective rights
and obligations under Article 76 and Annex II to the United Nations Convention on the Law of the Sea in order to
determine entitlement of outer continental shelf areas. This map should not be used in any way to prejudice the
determination of that question by the CLCS in due course.
Note 2:
The area shaded in black and white shows the delineation of the outer limits of the continental shelf
beyond 200 M from the territorial sea baselines of France, Ireland, Spain and the United Kingdom in respect of the
area of the Celtic Sea and the Bay of Biscay, as provided by the four countries to the Commission on the Limits of
the Continental Shelf (CLCS) and included in its recommendations issued on 24 March 2009. The map of the conti-
e tal shelf’s exte t shall e used without prejudi e to the agree e ts that will e
concluded in due course
between these Member States on their marine borders in this area.
Figur 5.4: Kort over de europæiske havregioner og subregioner. Kortet omfatter også havområder, der ikke er under EU-
landenes jurisdiktion, bl.a. det skraverede lilla område, som Færøerne har gjort krav på en del af, se note 1. [8]
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
45
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0054.png
Havregioner, som Danmark er en del af
Som ovenfor nævnt er Danmark en del af de to havregioner Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav. Græn-
sen mellem de to regioner er trukket i Danmarks havområder i Bælthavet og Øresund. I Bælthavet går grænsen
ved en linje fra Mols (Hassensør, lidt øst for Ebeltoft Færgehavn) til Sjællands Odde (Gniben, det vestligste
punkt på Odden). I Øresund går grænsen langs Øresundsbroen, og i Københavns Havn er grænsen trukket lige
nord for Sjællandsbroen. Det vil sige, at Kattegat i havstrategidirektivet er en del af havregionen for det nordøst-
lige Atlanterhav. Se figur 5.5 og 5.6 nedenfor. Koordinater fremgår af bilag 3.
10°E
11°E
12°E
13°E
North-east Atlantic Ocean
Hasenore head
Gniben point
56°N
56°N
Isefjord
Roskilde
Fjord
Øresund /
Öresund
Baltic Sea
55°N
10°E
11°E
12°E
55°N
Figur 5.5: Grænse mellem de to havregioner, som Danmark er en del af: Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav. [8]
46
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0055.png
12°30'E
12°40'E
12°50'E
13°0'E
North-east Atlantic Ocean
Denmark
Øresund /
Öresund
55°40'N
6
5
4
3
2
1
55°40'N
Sweden
Baltic Sea
55°30'N
55°30'N
12°30'E
12°40'E
12°50'E
13°0'E
Figur 5.6: Grænsen i Øresund og Københavns Havn mellem de to havregioner Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav. [8]
Subregioner, som Danmark er en del af
Østersøen er i direktivet ikke inddelt yderligere i subregioner, mens det nordøstlige Atlanterhav er inddelt i fire
subregioner. De danske havområder i Atlanterhavet indgår i den
subregion, som kaldes ”Greater North Sea”
(Større Nordsø). Subregionen Større Nordsø omfatter Kattegat (inkl. den nordlige del af Øresund), Skagerrak
og Nordsøen, hvilket også ses af kortet over de europæiske havregioner og subregioner ovenfor (figur 5.4).
Yderligere underopdeling af subregioner
Ifølge havstrategidirektivet kan der foretages yderligere underopdelinger af havområderne, så længe disse
underopdelinger er i overensstemmelse med subregionerne nævnt ovenfor. I hvert afsnit af havstrategien frem-
går det, hvilken subregion eller underopdeling, der vurderes.
Nedenfor beskrives følgende underopdelinger, som anvendes i havstrategien:
Kattegat
Landegrænser
Underopdelinger i OSPAR og HELCOM.
Kattegat:
Kattegat er et særligt havområde, da det ligger mellem Atlanterhavet og Østersøen og er omfattet af både
HELCOM og OSPAR konventionerne. Som udgangspunkt vurderes Kattegat som en del af det nordøstlige
Atlanterhav (dvs. på baggrund af OSPAR’s vurderinger). I
nogle tilfælde er der dog behov for at vurdere Katte-
gat særskilt eller på baggrund af de vurderinger, der er foretaget i HELCOM. I så fald afgrænses Kattegat mod
nord ved Skagen med samme linje, som afgrænser den nordlige grænse af HELCOM-området (se koordinater i
bilag 3). Den nedre grænse af Kattegat er den samme, som også afgrænser havregionerne Østersøen og det
nordøstlige Atlanterhav. På kortet i figur 5.7 ses den nordlige grænse i Kattegat ved Skagen.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
47
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0056.png
Figur 5.7: Afgrænsning af det nordlige Kattegat fra Skagens spids til Sverige.
Landegrænser
I visse tilfælde er det hensigtsmæssigt, at havstrategien udelukkende præsenterer vurderinger af tilstanden i de
danske havområder. Dette gør sig særligt gældende, hvis Danmark har valgt at udføre en national vurdering
som supplement til eller erstatning for de regionale vurderinger. Dette gælder også, hvor der slet ikke er udført
en regional vurdering i HELCOM eller OSPAR.
I disse tilfælde afgrænses vurderingerne til den danske eksklusive økonomiske zone, og der anvendes opdeling
på subregionalt niveau. Det vil i praksis sige hhv. 1) den danske del af Nordsøen (inkl. Skagerrak og Kattegat)
samt 2) Østersøen (inkl. Bælthavet og havet omkring Bornholm). Som nævnt ovenfor vurderes Kattegat dog i
nogle tilfælde for sig selv.
På nedenstående kort (figur 5.8) ses de danske havområder ud til den eksklusive økonomiske zone, grænsen
mellem Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav samt den nordlige grænse i Kattegat.
48
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0057.png
Figur 5.8: Afgrænsning af de danske havområder.
Den danske del af Nordsøen omfatter således tre sammenhængende farvandsområder:
Den vestlige (åbne) del af Nordsøen
Skagerrak
Kattegat, inkl. den nordlige del af Øresund (nord for Øresundsbroen).
Den danske del af Østersøen udgøres af to farvandsområder, der ikke er sammenhængende:
Et vestligt farvandsområde, der omfatter Storebælt, Lillebælt, Smålandsfarvandet, Femern Bælt, den vestlige
del af Arkonabassinet og den sydlige del af Øresund
Et østligt farvandsområde, der udgøres af havet omkring Bornholm bestående af den østlige del af Ar-
konabassinet og den vestlige del af Bornholmerbassinet.
Hvis det er relevant, er de danske havområder yderligere underopdelt i territorialfarvande (søterritoriet) og kyst-
vande. Territorialfarvande er ligeledes vist på kortet i figur 5.8, mens kystvande fremgår af figur 4.3.
Underopdelinger i OSPAR og HELCOM
I havstrategien anvendes som ovenfor nævnt også geografiske underopdelinger af subregioner fastsat i HEL-
COM og OSPAR. Havkonventionerne anvender forskellige niveauer af underopdelinger. Typisk anvendes det
såkaldte niveau 2, som er opdelinger i
såkaldte ”underbassiner” (subbasins).
Følgende underbassiner i HEL-
COM er relevant for danske havområder, men tager i øvrigt ikke hensyn til landegrænser (se kortet, figur 5.9):
Kattegat, Øresund, Store Bælt, Kiel Bugt, Mecklenburg Bugt, Arkona Bassinet og Bornholmerbassinet. Der
anvendes også opdelinger mellem kystvande og åbne havområder (niveau 3).
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
49
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0058.png
Figur 5.9: Underopdelinger i HELCOM (subbasins, niveau 2), angivet i forskellige farvenuancer.
Følgende underopdelinger i OSPAR er relevant for danske havområder (se kortet, figur 5.10): Sydlige Nordsø,
Nordlige Nordsø, Skagerrak/Kattegat (inkl. Øresund ned til Øresundsbroen). Der anvendes også opdelinger
mellem kystvande og åbne havområder (niveau 3 og 4). OSPARs underinddelinger tager heller ikke højde for
landegrænser.
50
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0059.png
Figur 5.10: Underopdelinger i OSPAR’s
område (assessment areas) markeret med røde streger. Blå farve angiver OSPAR’s
geografiske område (som ikke dækker Øresund).
De blå streger angiver, at OSPAR’s tilstandsvurdering (IA 2017) dog stræk-
ker sig helt ned til grænsen mellem de to havregioner i Øresund for at stemme overens med havstrategidirektivets grænser.
Den lyseblå stiplede linje angiver afgrænsningen af Danmarks havområder (EEZ).
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
51
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
5.8
Referencer
[1] EU Direktiv 2008/56/EF, »Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategi-
rammedirektivet),« 2008.
[2] Lovbekendtgørelse nr. 117, (26/01/2017), »Bekendtgørelse af lov om havstrategi nr.117 af 26/01/2017,«
2017.
[3] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og
metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for
overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017.
[4] EU 2010/477, »Kommissionens afgørelse af 1. september 2010 om kriterier og metodiske standarder for god
miljøtilstand i havområder (2010/477/EU),« 2010.
[5]
HELCOM, »First version of the “State of the Baltic Sea” report –
June 2017. To be updated in 2018,« 2017.
[Online]. Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-
Baltic-Sea_First-version-2017.pdf.
[6] OSPAR, »OSPAR Intermediate Assessment 2017,« 2017.
[7] Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Miljømålsrapport,« Miljøministeriet, 2012. [Online]. Available:
http://mst.dk/media/118435/havstrategi_miljoemaalsrapport.pdf.
[8] Jensen, H. M. & Panagiotidis, P. (ICES), Reker, J. (EEA), »Delineation of the MSFD Article 4 marine regions
and subregions,« Version 1.0. 16. maj 2017.
52
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
6.
De naturgivne forhold i de danske
havområder
6.1
Introduktion
Der er en række naturgivne forhold, som påvirker og til dels er bestemmende for havmiljøets tilstand i de dan-
ske havområder. I nærværende kapitel foretages en beskrivelse af de fremherskende, naturgivne egenskaber
og karakteristika i de danske havområder. Disse forhold indgår ikke i vurderingen af, om god miljøtilstand er
opnået, men sætter de naturlige betingelser for de biologiske forhold. Det er for eksempel vandstrømme, tempe-
ratur, dybdeforhold, saltholdighed og havbundsmorfologi. En række menneskelige aktiviteter påvirker derudover
havmiljøets tilstand, hvilket gennemgås under deskriptor 6 og 7.
Den danske del af Nordsøen, fra Vadehavet til Skagerrak, er påvirket af tidevand og en overordnet cirkulær
strøm modsat urets retning. Samtidig er strømmen i Kattegat primært styret af en udadgående overfladestrøm,
som drives af ferskvandstilførslerne fra floder og elve til Østersøen, og en indadgående bundstrøm af Nordsø-
vand. Nordsøen er således i høj grad påvirket af vand fra Atlanterhavet og fra Den Engelske Kanal, mens Kat-
tegat, Bælthavet og den vestlige Østersø er en blandingszone mellem vandet fra Nordsøen og Østersøen med
lagdeling i store perioder. Sammen med den fysiske udformning af havbunden i de danske havområder udgør
disse forhold vigtige styrende parametre for havmiljøet omkring Danmark. I takt med klimaændringerne kan
disse forhold gradvist forandre sig over tid. Derfor afsluttes kapitlet med et afsnit om klimaændringer.
Kapitlet omfatter en beskrivelse i henhold til havstrategidirektivets artikel 8.1.a samt direktivets reviderede bilag
III (de fysiske, hydrologiske og kemiske karakteristika, som er anført i tabel 1 under ”økosystemer”)
[1] [2].
Afsnittene om dybdeforhold, havbundsmorfologi, havbundssubstrat og havbundens habitater er udarbejdet på
grundlag af notat fra GEUS [3]. Afsnittene om temperatur og isdække er baseret på input fra DMI, og afsnit om
naturlig turbiditet, bølge- og strømforhold, ferskvandstilførsler, saltholdighed, iltindhold, organisk kulstof og sur-
hedsgrad er udarbejdet på grundlag af notat fra DHI [4]. Begge notaterne er udarbejdet for Miljø- og Fødevare-
ministeriet.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
53
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0062.png
6.2
Dybdeforhold
Størstedelen af de danske havområder er forholdsvis lavvandede, hvilket fremgår af figur 6.1 nedenfor.
Figur 6.1: Dybdekort over de danske havområder [3].
I den danske del af
Nordsøen
tiltager vanddybderne gradvist fra øst mod vest. Det vil sige fra vestkysten af
Jylland og vestpå, hvor de største vanddybder nås i Centralgraven-området med en maksimal dybde på om-
kring 80 m. Mod sydvest, i området ved den danske del af Doggerbanke, er dybderne omkring 25 m. Områder
med ringe vanddybde findes i den østlige del af Nordsøen, især over Horns Rev, hvor der er et større område
med vanddybder under 10 m, og hele regionen omkring Horns Rev og Blåvandshuk kendetegnes af vanddyb-
der under 20 m. Jyske Rev er et andet lavvandet område med vanddybder på mellem 15 og 30 m. Øst og nord-
øst for Jyske Rev findes en nord-syd orienteret dal med dybder omkring 40 m.
I
Skagerrak
stiger dybden hurtigt fra Nordjylland mod nord og nordvest, og den maksimale dybde nås med ca.
500 m i den sydlige del af Norske Rende, hvilket er den største vanddybde i dansk havområde.
Store dele af
Kattegat
er lavvandet. Der er således store områder i Aalborg Bugt og omkring Læsø og Anholt,
hvor vanddybderne er under 10 m. Men øst for Læsø og Anholt, nær grænsen til Sverige, er der områder med
større vanddybder;
lokalt nås mere end 50 m og helt ned til omkring 100 meters dybde i enkelte ”huller”. I den
sydlige del af Kattegat er der en del lavvandede grunde, hvoraf nogle er endog meget lavvandede. Dybden over
Lysegrund er således kun 2,2 m. I den danske del af Øresund er vanddybderne hyppigst mellem 5 og 15 m.
Bælthavet
er ligeledes domineret af lavvandede områder, ofte med dybder mellem 5 og 30 m. Især Smålands-
farvandet, området syd for Fyn, Isefjord og tærsklen mellem Falster og Darss er lavvandede. I Lillebælt og især i
Storebælt findes dog dybe render, der ofte er mere end 25 m dybe, og lokalt er de over 50 m dybe. Stærke
strømme holder renderne fri for sediment, og visse steder sker der fortsat erosion. Mod øst er vanddybden over
Krigers Flak omkring 15 m, syd herfor, ved kanten af Arkona Bassinet mellem Skåne og Rügen, er dybden ca.
40 m. I Bælthavet og den sydlige del af Kattegat ses en række bueformede grunde. De tolkes som endemoræ-
ner dannet under sidste istid.
54
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0063.png
I den
Centrale Østersø
ved Bornholm ses stærkt varierende dybder. Mod nordøst, i Bornholmerbassinet, er
vanddybden omkring 100 m, og i Arkona Bassinet vest for Bornholm er dybden op til 55 m. Mod sydvest over
Rønne Banke og Adler Grund er vanddybden til gengæld kun omkring 10 til 15 m.
6.2
Havbundssubstrat
Havbundssubstrater repræsenterer sedimenttyper så som sand eller grus og deres fordeling på havbunden. I de
danske havområder forekommer en række forskellige substrater, som dels afspejler nutidige vanddybder og
energiforhold, dels den geologiske historie. Der kan skelnes mellem områder, hvor der aflejres sediment, områ-
der, hvor der foregår erosion, og områder, hvor der hverken sker aflejring eller erosion. Den danske havbund
kan inddeles i syv substrattyper, og deres fordeling fremgår af figur 6.2. Substraterne er i bund og grund en
inddeling af havbundsammmensætningen i kornstørrelser. Dynd består således primært af fine mineralkorn
mindre end 0,06 mm, mens sand er grovere korn op til 2 mm, og grus igen er grovere. Forskellen på sandet
dynd og dyndet sand er opblandingsforholdene mellem sand og dynd.
Figur 6.2: Havbundssubstrater [3].
I
Nordsøen
er der store udbredte områder med sandbund. På større vanddybder findes dyndet sand, sandet
dynd og dynd. Disse substrat-typer er især udbredt mod vest, mod nord og mod øst. I Vadehavet ses ligeledes
områder med dynd. Her er der tale om tidevandsflader bag barriereøer. Vest for Limfjorden ses ganske store
områder med stenet moræne, grus og groft sand. I den centrale del af den danske del af Nordsøen findes end-
videre større områder med kvartært stenfrit ler og silt.
I
Skagerrak
dominerer sand mod syd, men der findes også en del områder med stenet moræne. Mod nord er
der dynd.
I
Kattegat
er der ligeledes store områder med sand, men mod øst dominerer dyndet sand. Øst, nordøst og
sydøst for Djursland findes mange steder stenet moræne på havbunden, og nord for Odsherred er der temmelig
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
55
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
store forekomster af grus og groft sand. Den nordlige del af Øresund domineres af sand, dyndet sand og stenet
moræneler. Lokalt ved Saltholm findes kalksten på havbunden.
I
Bælthavet
dominerer sand og dyndet sand, men der er også ganske store områder med dynd og sandet
dynd, for eksempel i Aarhus Bugt, nord for Fyn, i sydlige Lillebælt og i Smålandsfarvandet. Stenet moræne på
havbunden findes mest i mindre, usammenhængende områder, men større områder ses nordvest for Lolland,
sydvest for Falster og nord for Møn. Lokalt ses områder med kvartært stenfrit ler og silt, således øst for Falster
og syd for Lolland og Falster. Grus og groft sand findes for eksempel i Faxe Bugt. Nær Stevns Klint og ved
Saltholm er der kalksten på havbunden.
I den
Centrale Østersø
ved Bornholm og på Rønne Banke findes de eneste større forekomster af sedimentære
bjergarter på havbunden i Danmark. Det er især bjergarter fra Trias-, Jura- og Kridttiderne. Der er også større
forekomster af sand, kvartært ler og silt og stenet moræneler ved Bornholm, men ellers er det dynd og sandet
dynd, der dominerer.
Når data over sedimenter kombineres med dybdedata (batymetrien), kan der skabes et morfologisk kort over
havbunden. Fordelingen af havbundssubstrater indgår dermed som et vigtigt element i kortlægningen af hav-
bundsmorfologien, som bliver beskrevet nedenfor. Morfologien inddrager udover substrattyper også data om,
hvorvidt havbunden er flad, om den skråner, eller om der er dale eller rygge.
6.3
Havbundsmorfologi
Havbundsmorfologien er analyseret ud fra eksisterende undersøgelser i dele af det danske område (Nordsøen
og den Centrale Østersø) i Edelvang m.fl. 2018 [5]. Havbundsmorfologien er blevet kortlagt ud fra en kombinati-
on af havbundens forskellige substrattyper og havbundstræk beregnet ud fra dybdeforholdene (batymetri). Hav-
bunden er således inddelt i en række morfologiske typer baseret på substrater og dybdeforhold. Indenfor dynd
og sandet dynd er der skelnet mellem dale, flade områder og stejle skråninger. Indenfor dyndet sand og sand er
der skelnet mellem dale, flade områder, rygge og stejle skråninger. Indenfor grus og groft sand er der skelnet
mellem dale, flade områder og rygge. Inden for moræne er der skelnet mellem dale, flade områder, rygge og
stejle skråninger. For kvartært ler er der skelnet mellem dale, flade områder, rygge og stejle skråninger, og
endelig er der for sedimentære bjergarter skelnet mellem flade områder og rygge. I figur 6.3 er havbundsmorfo-
logien i Nordsøen og den Centrale Østersø afbilledet. Data stammer fra et projekt om Nordsøen og Østersøen,
og omfatter derfor ikke Kattegat og Bælthavet. Der findes på nuværende tidspunkt ikke en tilsvarende opgørelse
af havbundens morfologi for Kattegat og Bælthavet
56
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0065.png
Figur 6.3: Havbundsmorfologi i Nordsøen og den Centrale Østersø omkring Bornholm [3].
I
Nordsøen
dominerer flade områder med sandede sedimenter, men indimellem de flade områder er der ud-
bredte områder med rygge, som ofte er orienterede NNØ til SSV. Mod vest og i de dybe dele af Skagerrak
findes store flade områder med dynd, og i Skagerrak er der desuden et område med en stejl skråning udformet i
dynd. I Jyske Rev-regionen ses udstrakte områder med moræneflader og mindre områder med morænedale og
morænerygge, som stammer fra sidste istid. Flade områder med grus og groft sand er især udbredte i de cen-
trale dele af den danske del af Nordsøen, mens dale og rygge med grus og groft sand er mindre udbredte.
Endelig dækker flader med ler og silt kun mindre områder, og dale og rygge udformet i kvartært ler og silt spiller
en underordnet rolle.
I den
Centrale Østersø
ved Bornholm ses stærkt varierende morfologiske typer, men den mest udbredte type
er flade områder med dynd, som især er udbredt i Bornholmerbassinet nord og øst for øen samt i Arkona Bas-
sinet vest for Bornholm. Mindre dele af disse områder karakteriseres ved dale med dyndbund. Områder med
sand og dyndet sand findes mest syd for øen. Det er mest flade områder, mens dale og rygge udgør mindre
dele. Ved Bornholm, især syd for øen, findes større områder med kvartært ler. Dette ler, der optræder på hav-
bunden, er afsat i den såkaldte Baltiske Issø for cirka 12.000 år siden. Hovedparten af disse områder er flade,
men der er også mindre områder med dale, rygge og stejle skråninger. Et efter danske forhold specielt træk ved
havbunden ved Bornholm er, at der findes ret udstrakte områder med ‘fast fjeld’ på havbunden. Det drejer sig
dels om sedimentære bjergarter, som findes sydvest for øen, nær selve Bornholm og på Adler Grund og Rønne
Banke. Der er både områder med flad bund og områder med rygge. Nord for Bornholm, ved Ertholmene samt
ved lavvandede grunde nordvest for Ertholmene findes grundfjeldsbjergarter med rygge. Her er det prækambri-
ske gnejser og granitter, der optræder på havbunden.
6.4
Havbundens habitattyper
Der findes forskellige måder at kategorisere havbundens habitater på. I Danmark har regulering af marine natur-
typer hidtil primært været efter habitatdirektivets bundtyper.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
57
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
I habitatdirektivet er der defineret otte marine habitattyper, som findes i Danmark, og som skal beskyttes i de
danske Natura 2000-områder. Det drejer sig om sandbanker (med lavvandet vedvarende dække af havvand),
flodmundinger, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og
vige, rev (stenrev og biogenere rev), boblerev og havgrotter, der står helt eller delvis under vand.
Et andet klassificeringssystem er EU’s EUNIS-klassifikation (European Union Nature Information System), som
er et pan-europæisk klassifikationssystem for både terrestriske og marine habitattyper. Det Europæiske Miljø-
agentur erkendte i 2011, at der var behov for en revision af EUNIS. En ny EUNIS klassifikation blev derfor fore-
slået i 2016 [6], men er endnu ikke endeligt vedtaget.
EU-Kommissionen besluttede i en afgørelse fra 2017 (EU 2017/848 [7], bilag 2, tabel 2), at en ny kategorisering
af habitattyper skal anvendes under havstrategidirektivet. Systemet er delvist baseret på det reviderede EUNIS
og består af 22 såkaldte ”overordnede
habitattyper”.
I klassificeringen er
havbundssubstratet inddelt i fem
grupper: 1) klippe, sten og biogent rev, 2) groft sediment, 3) blandet sediment, 4) sand og 5) dynd.
Disse substratgrupper er igen inddelt efter lysgennemtrængningen, som afhænger af dybde og vandets klarhed.
Der er seks dybdegrupper:
a. Littoral, som er tidevandszonen.
b. Infralittoral, som er en konstant vanddækket zone, der har tilstrækkelig lysnedtrængning til, at ålegræs
og grønne makroalger kan leve der. Habitattyperne er domineret af makroalger.
c. Cirkalittoral, som er en zone med svag lystilførsel, der domineres af fauna, men med tilstrækkelig lys til
rød- og brunalger.
d. Offshore cirkalittoral, som er den nederste del af den circalittorale zone. Her er ikke lys nok til planter-
nes fotosyntese.
e. Øverste og nederste bathyal, som er kontinentalskråningen, der i danske havområder kun findes i det
nordligste Skagerrak.
f. Abyssal, som er dybhavet og ikke findes i danske havområder.
Af de 22 habitattyper på listen findes 16 habitattyper i danske havområder.
I Danmark er havbunden hidtil primært kortlagt efter habitatdirektivets habitattyper indenfor Natura 2000-
områderne. Derudover er der også til en vis grad kortlagt områder efter EUNIS-klassifikationen både i forbindel-
se med Miljøstyrelsens kortlægning af råstofforekomster (sand og grus) og i visse Natura 2000-kortlægninger. I
forbindelse med projektet ”EMODNet Seabed Habitat” er der
udarbejdet kort over havbunden baseret på de
overordnede habitattyper fra Kommissionens afgørelse. Dette fremgår af figur 6.4 og 6.5. Opdelingen er baseret
på bedste tilgængelige vidensgrundlag, og dele af den danske havbund er endnu mangelfuldt undersøgt. Der
kan derfor i fremtiden ske ændringer i kortet og arealfordelingen af de enkelte habitattyper, efterhånden som
kendskabet til den danske havbund udbygges.
58
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0067.png
Figur 6.4:
Havstrategidirektivets overordnede habitattyper for Nordsøen, inkl. Kattegat (udarbejdet af projektet ”EMODNet
Seabed Habitat”, som GEUS deltager i).
Figur 6.5: Havstrategidirektivets overordnede habitattyper for Østersøen (Bælthavet og den Centrale Østersø), (udarbejdet af
projektet ”EMODNet Seabed Habitat”, som GEUS deltager i).
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
59
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0068.png
I Nordsøen, inklusiv Kattegat, er det samlede areal af havbunden 74.568 km . Her er de tre mest dominerende
2
habitattyper circalittoralt sand, som udgør 27,3 % (20.322 km ) af regionen, offshore circalittoralt mudder, som
2
2
udgør 24,4 % (18.170 km ) af regionen og offshore circalittoralt sand, som udgør 18,2 % (13.563 km ) af regio-
nen.
I Østersøen, inklusiv Bælthavet, er det samlede areal på 28.559 km . Her de tre mest dominerende habitattyper
2
offshore circalittoralt mudder, som udgør 25,1 % (7.167 km ) af regionen, infralittoralt sand som udgør 17,2 %
2
2
(4.899 km ) af regionen og infralittoralt blandet sediment, som udgør 14,1% (4.021 km ) af regionen. Udbredel-
sen af de overordnede habitattyper i Danmark for henholdsvis Nordsø-regionen (inklusiv Kattegat) og Østersø-
regionen (inklusiv Bælthavet) fremgår af tabel 6.1 og 6.2.
Tabel 6.1: Udbredelse af havstrategidirektivets overordnede habitattyper i den danske del af Nordsøen, inkl. Kattegat. (Be-
regnet af Orth og Bartholdy 2017 [8]).
2
2
Kategori
Littoral
(tidevands-
og kystzo-
ne)
Infralittoral
(vanddæk-
ket zone
domineret
af makroal-
ger, zonen
ophører
ved 1 %
lysned-
trængning)
Circalittoral
(faunado-
mineret
zone, svag
lystilførsel)
Overordnet habitattype i Nordsøen inkl. Kattegat
Dansk (engelsk)
Littoral klippe, sten og biogent rev
(Littoral rock and biogenic reef)
Littoralt sediment (Littoral sediment)
Infralittoral klippe, sten og biogent rev
(Infralittoral rock and biogenic reef)
Infralittoralt groft sediment (Infralittoral coarse sediment)
Infralittoralt blandet sediment (Infralittoral mixed sediment)
Infralittoralt sand (Infralittoral sand)
Infralittoralt mudder (Infralittoral mud)
Total areal,
2
(km )
Andel af sam-
let areal (%)
Ikke kortlagt
Endnu ikke konsekvent kortlagt
men findes i hele Danmark.
21
109
1.347
5.605
1.195
0,0
0,1
1,8
7,5
1,6
Circalittoral klippe, sten og biogent rev (Circalittoral rock and
biogenic reef)
Circalittoralt groft sediment (Circalittoral coarse sediment )
Circalittoralt blandet sediment (Circalittoral mixed sediment)
Circalittoralt sand (Circalittoral sand)
Cirkalittoralt mudder (Circalittoral mud)
Offshore circalittoral klippe, sten og biogent rev (Offshore
circalittoral rock and biogenic reef)
Offshore circalittoralt groft sediment (Offshore circalittoral
coarse sediment)
Offshore circalittoralt blandet sediment (Offshore circalittoral
mixed sediment)
Offshore circalittoralt sand (Offshore circalittoral sand)
Offshore circalittoralt mudder (Offshore circalittoral mud)
Øverste bathyalt klippe, sten og biogent rev (Upper bathyal
rock and biogenic reef)
Øverste bathyalt sediment (Upper bathyal sediment)
Nederste bathyal klippe, sten og biogent revn (Lower bathyal
rock and biogenic reef)
Nederste bathyalt sediment (Lower bathyal sediment)
0,03
4.810
2.915
20.322
1.437
Ikke i Danmark
1.873
2.345
13.563
18.170
Ikke i Danmark
852
Ikke i Danmark
Ikke i Danmark
0,0
6,5
3,9
27,3
1,9
Offshore
circalittoral
(nederste
del af circa-
littoral, ikke
lys til foto-
syntese)
2,5
3,1
18,2
24,4
Bathyal
(kontinen-
talskrånin-
gen)
1,1
60
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0069.png
Abyssal
Abyssal
Uklassificeret
Total
Ikke i Danmark
2
74.568
0,0
100
Tabel 6.2: Udbredelse af havstrategidirektivets overordnede habitattyper i den danske del af Østersøen (Bælthavet og havet
omkring Bornholm). (Beregnet af Orth og Bartholdy 2017 [8]).
Kategori
Littoral
(tidevands-
og kystzo-
ne)
Infralittoral
(vanddæk-
ket zone
domineret
af makroal-
ger, zonen
ophører
ved 1 %
lysned-
trængning)
Circalittoral
(faunado-
mineret
zone, svag
lystilførsel)
Overordnet habitattype i Østersøen inkl. Bælthavet
Dansk (engelsk)
Littoral klippe, sten og biogent rev
(Littoral rock and biogenic reef)
Littoralt sediment (Littoral sediment)
Infralittoral klippe, sten og biogent rev
(Infralittoral rock and biogenic reef)
Infralittoralt groft sediment (Infralittoral coarse sediment)
Infralittoralt blandet sediment (Infralittoral mixed sediment)
Infralittoralt sand (Infralittoral sand)
Infralittoralt mudder (Infralittoral mud)
Total areal,
2
(km )
Andel af sam-
let areal (%)
Ikke kortlagt
Endnu ikke konsekvent kortlagt
men findes i hele Danmark.
171
96
4.021
4.899
2.855
0,6
0,3
14,1
17,2
10,0
Circalittoral klippe, sten og biogent rev (Circalittoral rock and
biogenic reef)
Circalittoralt groft sediment (Circalittoral coarse sediment )
Circalittoralt blandet sediment (Circalittoral mixed sediment)
Circalittoralt sand (Circalittoral sand)
Cirkalittoralt mudder (Circalittoral mud)
Offshore circalittoral klippe, sten og biogent rev (Offshore
circalittoral rock and biogenic reef)
Offshore circalittoralt groft sediment (Offshore circalittoral
coarse sediment)
Offshore circalittoralt blandet sediment (Offshore circalittoral
mixed sediment)
Offshore circalittoralt sand (Offshore circalittoral sand)
Offshore circalittoralt mudder (Offshore circalittoral mud)
Øverste bathyalt klippe, sten og biogent rev (Upper bathyal
rock and biogenic reef)
Øverste bathyalt sediment (Upper bathyal sediment)
Nederste bathyal klippe, sten og biogent revn (Lower bathyal
rock and biogenic reef)
Nederste bathyalt sediment (Lower bathyal sediment)
87
58
2.076
2.522
3.029
Ikke i Danmark
1.282
Ikke i Østersøen
292
7.167
Ikke i Danmark
Ikke i Østersøen
Ikke i Danmark
Ikke i Danmark
Ikke i Danmark
0,5
28.559
0,3
0,2
7,3
8,8
10,6
Offshore
circalittoral
(nederste
del af circa-
littoral, ikke
lys til foto-
syntese)
4,5
1,0
25,1
Bathyal
(kontinen-
talskrånin-
gen)
Abyssal
Abyssal
Uklassificeret
Total
0,0
100
Habitattypernes navne kan være vanskelige at gennemskue. F.eks. tilhører størstedelen af danske stenrev
kategorien "blandet sediment" og ikke "klipper, sten og biogent rev". Det skyldes, at danske stenrev er sten på
f.eks. en sandbund. Habitattypen infralittoral klippe, sten og biogent rev er den eneste habitattype, som omfatter
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
61
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0070.png
en biologisk art som substrat. Her er tale om arter så som muslinger, der danner biogene rev. De medtages, da
det biogene rev ændrer selve bundsubstratet fra en sandbund eller lignende til en hård bund, og dermed æn-
dres de dyre- og plantesamfund, der er tilknyttet i habitattypen. Biogene rev kan i danske havområder ligesom i
eksemplet ovenfor også optræde under sandede eller blandede habitatyper, da biogene rev ofte findes som
småområder af muslinger på en sandet bund i stedet for store sammenhængende substrater af biogene rev.
Der er ikke kortlagt eller opgjort areal for littorale habitattyper i Danmark på nuværende tidspunkt. I Østersøen
og Bælthavet er der stort set ikke en tidevandszone, hvorfor udbredelsen af littorale habitattyper vurderes at
være begrænset i denne region. Littoralt sediment findes dog f.eks. i Vadehavet og syd for Læsø. Fremtidige
opdateringer af EMODnet kortlægningen vil indeholde littoralt sediment i danske havområder.
6.5
Temperatur
Temperatur spiller en væsentlig rolle for, hvilket dyre- og planteliv der kan være til stede i havet. De danske
havområder ligger i den tempererede klimazone. I figur 6.6 er vandtemperaturen i overfladevandet og bundvan-
det illustreret. En analyse af vandtemperaturen i havoverfladen for perioden 2013-2016 viser, at vandet i gen-
nemsnit er omkring 11-12 °C i den danske del af Nordsøen, hvilket er cirka 1-2 °C varmere end vandet i Katte-
gat, Bælthavet og Østersøen omkring Bornholm. I bundvandet på de større vanddybder øst for Bornholm er
vand- og varmeudvekslingen med de øvre vandlag lille. Her er bundvandet i gennemsnit under 6-7 °C, mens
bundvandet i den danske del af Nordsøen er 8-11 °C.
I Nordsøen falder vandets temperatur både i overfladevandet og i bundvandet fra syd mod nord. Det lidt kølige-
re overfladevand fra Østersøen blandes i Kattegat med lidt varmere vand fra Nordsøen, hvilket resulterer i en
meget ensartet temperatur i Kattegatområdet, hvilket også fremgår af figur 6.6.
Temperatur [°C]
4-5
6
7
8
9
10
11
12
13 - 15
62
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0071.png
Temperatur [°C]
4-5
6
7
8
9
10
11
12
13 - 15
Figur 6.6: Vandtemperatur i overfladevandet (øverste figur) og bundvandet (nederste figur), gennemsnit af årene 2013-2016.
Den sorte afgrænsning på figurerne udgør de danske havområder (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). [4].
Der er ikke store forskelle mellem vandtemperaturen i overfladevandet og bundvandet, når årsgennemsnittet
vurderes. Årsgennemsnittet dækker imidlertid over sæsonmæssige variationer, og i overfladen er vandet kolde-
re om vinteren og varmere om sommeren sammenlignet med bundvandet. I de mere lavvandede områder er
den forskel dog væsentlig mindre end i de dybereliggende områder som Skagerrak, Arkona Bassinet (vest for
Bornholm) og Bornholmerbassinet (øst for Bornholm).
6.6
Isdække
Kun i meget strenge vintre forekommer der isdække over en længere periode i de åbne dele af de danske hav-
områder, mens der oftere dannes is i de mere lavvandede områder nær kysten i de indre danske farvande.
Isvintre er forekommet 19 gange i løbet af de seneste 100 år, senest i vinteren 1995-96, men de to vintre i
2009-10 og 2010-11 var også strenge [9].
Sædvanligvis benyttes den såkaldte kuldesum som udtryk for vinterens strenghed (se boks 1 for definition). I
tabellen herunder vises en rangering af de 25 koldeste vintre, regnet efter middeltemperatur for december til
februar.
Tabel 6.3: Rangering af de 25 koldeste vintre inklusiv 19 isvintre i Danmark siden 1900. (Kilde: Vejen 2011 [10])
År
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
1939-1940
1962-1963
1941-1942
1940-1941
1946-1947
1928-1929
1969-1970
1981-1982
1978-1979
1995-1996
1984-1985
1923-1924
Middeltemp. dec-feb
-3,5
-3,5
-3,4
-3,1
-3,0
-2,8
-2,8
-2,8
-2,6
-2,3
-2,2
-1,8
Kuldesum
368,5
300,3
497,5
290,7
378,0
266,7
208,4
218,7
215,2
183,2
273,4
238,8
Officel isvinter
Isvinter
Isvinter
Isvinter
Isvinter
Isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
63
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0072.png
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
2009-2010
1955-1956
1985-1986
2010-2011
1965-1966
1986-1987
1968-1969
1921-1922
1906-1907
1916-1917
1911-1912
1927-1928
1908-1909
-1,5
-1,4
-1,3
-1,2
-1,1
-0,9
-0,9
-0,5
-0,5
-0,5
-0,1
-0,1
0,1
162,8
226,0
193,3
151,3
163,0
266,3
116,2
165,4
121,1
169,5
128,6
110,3
151,6
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
Kuldesummen beregnes ved løbende at summere antallet af frostgrader pr. dag
fra første frostdag til vinteren slutter. Er temperaturen minus 1 °C den 1. decem-
ber, er kuldesummen 1 for døgnet og samlet 1 for vinteren. Er temperaturen
minus 3 °C den 2. december, er kuldesummen 3 for den dag og samlet set 4 for
vinteren, når vi summerer 1. og 2. december. Temperaturerne, der indgår i
kuldesummen, er gennemsnittet for døgnet ved seks kystnære stationer: Ska-
gen Fyr, Gniben, Rømø/Juvre, Gedser Odde, Hammer Odde Fyr og Køben-
havns Lufthavn. Bemærk, at temperaturer over 0° C ikke inkluderes og derfor
heller ikke modregnes i metoden (Kilde: DMI
[9]).
Figur 6.7: Metode for beregning af kuldesummen (Kilde: DMI [9])
6.7
Naturlig turbiditet
–
tilførsler og indhold af silt og sediment
Turbiditet er et mål for uklarhed forårsaget af partikler i vandet. Turbiditet er dermed en vigtig parameter for
vandets gennemsigtighed og nedtrængning af lys og derved også for livet i havet. Andre vigtige faktorer for lyset
i vandet er opløste stoffer og vandets egen svækkelse af lyset gennem vandsøjlen.
Vandets turbiditet skyldes suspension af uorganisk materiale som sand og organisk partikulært stof som plank-
ton og mikroorganismer. Turbiditet øges ved resuspension, hvor havbundens sedimenter opblandes som følge
af bølgepåvirkning og stærk strøm (se figur 6.7) og ekstern tilførsel af uorganiske materialer fra åer og floder.
Bølgeeksponeringen er størst langs den jyske vestkyst og langs kysten af den centrale del af Kattegat, og der-
med er resuspension især vigtig langs den jyske vestkyst og i de mere lavvandede områder i Kattegat og den
sydlige del af Østersøen.
64
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0073.png
Figur 6.7: Eksempel på turbiditet i de danske havområder fra den 1. juni 2017. Især i Skagerrak og i Femern Bælt bærer
billedet præg af øget turbiditet, hvilket ses som ”slør” i vandet. Billedet stammer fra Sentinel 3 satellitten (© ESA, DHI GRAS).
[4].
6.3
Bølge- og strømforhold
Overfladevandets strømhastighed og strømmønster i de danske havområder er vist i figur 6.8. På figuren ses
det indstrømmende Nordsøvands cirkulation i Nordsøen, Skagerrak og udstrømningen af Østersøvand til Katte-
gat og Skagerrak.
Strøm [m/s]
0.00 - 0.02
0.03 - 0.04
0.05 - 0.06
0.07 - 0.08
0.09 - 0.10
0.11 - 0.12
0.13 - 0.14
0.15 - 0.16
0.17 - 0.18
0.19 - 0.20
0.21 - 0.22
0.23 - 0.24
0.25 - 0.26
0.27 - 0.28
0.29 - 0.30
0.31 - 0.80
Figur 6.8: Gennemsnitlige strømhastigheder, 2013-2016. Overordnede strømmønstre er optegnet ud fra gennemsnitlige
overflade-strømretninger fra år 2013-2016 (modeldata) samt delvist efter Nicolaisen m.fl. 2010. [4].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
65
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0074.png
De gennemsnitlige overfladehastigheder i Østersøen og den centrale del af Nordsøen er relativt lave (< 10
cm/sek.), mens de gennemsnitlige hastigheder i Bælthavet, den centrale del af Kattegat, vest for Læsø, sydlige
del af Skagerrak samt langs den svenske vestkyst og norske del af Kattegat er noget højere (>10 cm/sek.). De
gennemsnitlige hastigheder dækker dog over store variationer, og de maksimale hastigheder i de smalle pas-
sager i Bælthavet, den sydlige del af Skagerrak og dele af Kattegat kan blive op til mellem 1-2 m/sek.
Overordnet set er strømretningen bestemt af tidevandsbevægelser og vindretningen. I Nordsøen og Skagerrak
bestemmer den dominerende vestenvind strømretningen i overfladen, der dermed overvejende er i østlig ret-
ning [11]. I Kattegat og i den danske del af Østersøen er strømretningen overvejende udadgående, dvs. i nord-
og nordvestlig retning.
Bølgeforhold er styret af vindstyrke og -retning samt dybdeforhold og den strækning, som vinden kan virke på
vandoverfladen, inden bølgerne f.eks. møder land. På figur 6.9 er vist et kort af gennemsnitshøjden af den hø-
6
jeste tredjedel af bølgerne (signifikant bølgehøjde ) for perioden 2013-2014. Bølgehøjderne er størst (2-3 m) i
den centrale del af Nordsøen, Skagerrak samt de mere åbne dele af Østersøen.
Bølgehøjde [m]
0.17 - 0.50
0.51 - 0.75
0.76 - 1.00
1.01 - 1.25
1.26 - 1.50
1.51 - 1.75
1.76 - 2.00
2.01 - 2.25
2.26 - 2.50
2.51 - 2.75
2.76 - 3.00
3.01 - 3.25
3.26 - 3.50
3.51 - 3.75
3.76 - 4.00
4.01 - 5.00
Figur 6.9: Kort af gennemsnitshøjden af den højeste tredjedel af bølgerne (signifikant bølgehøjde) for perioden 2013-2014.
Bølgehøjderne er størst (2-3 m) i den centrale del af Nordsøen, Skagerrak samt de mere åbne dele af Østersøen. Intervaller-
ne angiver den såkaldte 90-percentil af den signifikante bølgehøjde. Den sorte afgrænsning på figuren udgør de danske
havområder (Eksklusiv Økonomisk Zone, EEZ).
6.8
Saltholdighed
Saltholdigheden i de danske havområder afspejler de overordnede strømmønstre, blandingsforhold og fersk-
vandstilførsler, som er beskrevet tidligere. I Nordsøen er vandet velblandet (det har cirka samme saltholdighed i
bundvandet som i overfladevandet), men der er en stigende saltgradient fra Vestkysten og ud i Nordsøen og fra
Vadehavet fra syd til nord. Ved udløbet af åer og floder er vandet mindre salt, mens den centrale del af den
danske del af Nordsøen har en saltholdighed på omkring 30-32 psu (praktisk enhed for saltholdighed).
Ved Skagen er saltholdigheden omkring 30 psu, mens saltholdigheden ind gennem Kattegat og Bælthavet
falder jævnt, og ved Bornholm er saltholdigheden omkring 8-10 psu, se figur 6.10. I bundvandet ses tydeligt
højere saltholdigheder i den centrale del af Kattegat og Bælthavet, hvilket svarer til den ovenfor beskrevne
6
Signifikant bølgehøje er middelhøjden af den højeste tredjedel af bølgerne, målt fra bølgetop til bølgedal. Det svarer til den
bølgehøjde, man normalt observerer, idet de små bølger bliver overset, mens man lægger mærke til de store.
66
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0075.png
indadgående bundstrøm, mens bundvandets saltholdighed i Nordsøen i stor udstrækning er sammenfaldende
med saltholdigheden i overfladen, altså en velblandet vandsøjle.
De højere saltholdigheder i bundvandet ses helt ind igennem Femern Bælt, Arkona-bassinet (vest for Bornholm)
og Bornholmerbassinet (øst for Bornholm).
Saltholdighed [psu]
0-6
7-8
9 - 10
11 - 12
13 - 14
15 - 16
17 - 18
19 - 20
21 - 22
23 - 24
25 - 26
27 - 28
29 - 30
31 - 32
33 - 34
35 - 38
Figur 6.10: Saltholdighed i overfladevandet (øverste figur) og bundvandet (nederste figur), gennemsnit af årene 2013-2016.
Den sorte afgrænsning på figurerne udgør de danske havområder (Eksklusiv Økonomisk Zone, EEZ).
6.9
Ferskvandstilførsler, opholdstid og blanding af vandmasser,
herunder upwelling
De danske vandområder er påvirket af ferskvand i varierende grad. I Nordsøen er det især de store floder Elben
(Tyskland) og Rhinen-Maas (Holland), der bidrager med ferskvand, og som sammen med den overvejende
østlige strømretning skaber en nordgående kyststrøm langs den danske vestkyst.
En undersøgelse fra 2007 viste, at der gennemsnitligt kommer 133 km /år ferskvand fra hollandske, belgiske og
tyske floder til Nordsøen [12]. Derudover kommer der også et bidrag fra de engelske floder. Efterhånden som
denne kyststrøm bevæger sig mod nord, sker der en løbende opblanding med det mere salte Nordsøvand. På
3
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
67
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0076.png
figur 6.11 ses opblandingszoner i Nordsøen og en mindre del af Kattegat for årene 2012 og 2013. I disse op-
blandingszoner finder vi typisk de største koncentrationer af alger, zooplankton og højere led i fødekæden.
Figur 6.11: Opblandingszoner i Nordsøen og en mindre del af Kattegat for årene 2012 (øverst) og 2013 (nederst). Skalaen
viser antallet af dage mellem juni og september, hvor temperaturforskellen mellem bundvand og overfladevand er mellem 2-4
°C
7
. De blå kystnære områder viser velblandede zoner, mens de blå områder i den åbne del af Nordsøen og Skagerrak er
områder med lagdeling. Imellem de velblandede zoner og de lagdelte zoner findes der områder, som betragtes som tide-
vands-blandingszoner (på figuren de gule/lyseblå områder), og det er i disse zoner, der typisk findes de største koncentratio-
ner af alger, og som derfor er vigtige områder i den marine fødekæde. [4].
Østersøen påvirkes ligeledes af ferskvand fra en række europæiske floder med Neva (Rusland) og Vistula (Po-
3
3
len) som de største. I runde tal ledes der 15.000 m /s ferskvand til Østersøen [13]. Det svarer til ca. 470 km /år
7
Når forskellen mellem bundvand og overfladevand er <2 °C, er vandmasserne typisk velblandede, mens forskelle >4 °C
indikerer lagdeling.
68
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
og betyder, at Østersøen er verdens største brakvandshav med en saltholdighed, der varierer fra 2-5 psu i Den
Botniske Bugt i den nordøstlige del af Østersøen til ca. 20 psu i det Nordlige Bælthav.
I Kattegat og Bælthavet blandes Østersø- og Nordsøvandmasserne. Det salte Nordsøvand løber nordpå langs
Vestkysten og ind i Skagerrak og fortsætter videre ind i Kattegat som en bundstrøm, mens brakvandet i Øster-
søen løber ud gennem Bælthavet og Kattegat som en overfladestrøm. Det forårsager en lagdeling, der er til
stede en stor del af året, men kan opblandes i forbindelse med efterårs- og vinterstorme, hvorefter hele vand-
søjlen er velblandet.
Ved særlige meteorologiske forhold kan det mere salte bundvand fra Bælthavet fortsætte ind gennem den vest-
lige del af Østersøen og helt ind i den dybe del af Østersøen. Dette kaldes et større saltvandsindbrud og tilfører
iltrigt vand til de dybere dele af den centrale Østersø. De sidste saltvandsindbrud er rapporteret i 2013 og 2014.
Før 2013 blev det sidste større saltvandsindbrud registeret tilbage i år 2003.
Grundet den fysiske udformning i og omkring Danmark og de dominerende vindretninger observeres typiske
upwellingzoner eksempelvis øst for Djursland og øst for Langeland. Upwelling betyder, at overfladevandet pres-
ses væk fra kysten, og at det mere næringsrige og saltebundvand trækkes dermed op i overfladen, hvor der er
mere lys.
De danske ferskvandstilførsler er mindre betydende for det overordnede Østersøsystem, men kan lokalt være af
væsentlig betydning.
6.10
Iltindhold
Ilt er vigtig for alle levende væsner, og mangel på ilt kan være kritisk, især over længerevarende perioder. Ilt
tilføres de marine områder delvist gennem primærproduktion (det vil sige planter og planteplanktons produktion)
og delvist gennem udvekslingen med atmosfæren (geniltning). Ilt forbruges derimod i stor udstrækning af bund-
dyr, bakterier og andre mikroorganismer samt ved nedbrydning af organisk materiale i vandsøjlen og i sedimen-
tet.
I de vandområder, som er relativt velblandede, det vil sige i store dele af Nordsøen og Kattegat, er tilførslen af ilt
typisk tilstrækkelig til at modvirke forbruget, og der er derfor for det meste tilstrækkelig ilt til de iltkrævende pro-
cesser og til at undgå iltsvind.
I de områder, der er præget af lagdeling, kan der opstå situationer, hvor iltforbruget i bundvandet er større end
tilførslen. Der kan dermed blive mangel på ilt. Dette kaldes iltsvind. I Danmark defineres iltsvind som situationer,
hvor iltkoncentrationen er <4 mg/l, og kraftigt iltsvind, når koncentrationen er <2mg/l.
Hvorvidt der opstår iltsvind, styres typisk af tilførslerne af næringsstoffer op mod sommeren og de meteorologi-
ske forhold henover sommeren og sensommeren. Der opstår typisk iltsvind i visse danske havområder i perio-
den juli til november. I 2013 til 2015 var iltsvindet i henhold til den årlige nationale marine rapportering [14] [15]
[16] lidt større end langtidsnormalen (perioden 1994-2014).
Mange danske havområder kan rammes af iltsvind
–
fra Limfjorden til Bornholm. Det er ofte dybere områder
f.eks. omkring Fyn og Femern Bælt, som rammes. Områder i Østersøen vest for Bornholm rammes ligeledes
hyppigt af iltsvind. På figur 6.12 er vist et eksempel på iltsvindsudbredelsen i september 2016 [17].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
69
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0078.png
Figur 6.12: Kort over iltsvind i september 2016 (DCE, 2016). [4].
6.11
Organisk kulstof og primærproduktion
Organisk kulstof kan overordnet set deles op i en partikulær del og en opløst del. Det partikulære materiale
kommer fra algevækst (primærproduktion) og detritus (dødt partikulært organisk materiale). Algevækst er om-
sætningen af kulstof og næringssalte ved hjælp af sollys til organisk stof. Der er derfor typisk mere partikulært
organisk kulstof i vandet om foråret og sommeren end henover vinteren. I henhold til Hansen [14] [15] [16] ligger
primærproduktionen i de åbne havområder for perioden 2013-2015 under langtidsmiddel (1977-2014).
Opløst organisk kulstof udskilles af mange organismer, men tilføres også i høj grad til havet via åer og floder
[18]. Især i oplande med meget skov kan der være et relativt stort indhold af organisk materiale i det ferskvand,
der tilføres de marine områder [19]. Der er derfor også relativt meget opløst organisk stof i Østersøen gennem
hele året, og netop mængden af organisk kulstof (både opløst og partikulært) påvirker vandets gennemsigtighed
og dermed også nedtrængningen af lys og primærproduktionen i vandet.
På figur 6.13 og 6.14 er mængden af primærproduktion i Nordsøen og den Centrale Østersø illustreret som en
et gennemsnit over årene 2009-2013.
70
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0079.png
Figur 6.13: Modelleret primærproduktion i Nordsøen. Årligt gennemsnit for årene 2009-2013 (g-C/m
2
/år). [5].
Figur 6.14: Modelleret primærproduktion i den Centrale Østersø. Årligt gennemsnit for årene 2009-2013 (g-C/m
2
/år). [5].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
71
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0080.png
6.12
Surhedsgrad (pH-værdi)
Vandets surhedsgrad, der måles som pH, falder, når vandets koncentration af CO
2
stiger, og samtidig øges
opløseligheden af kalciumcarbonat (kalk). Er faldet i pH tilstrækkeligt stort, vil det i værste fald kunne påvirke
især de kalkdannende organismer i havet [20].
I henhold til Hansen [14] [15] [16] har havvandets pH og alkalinitet ændret sig en del over de seneste 50 år, se
figur 6.15. Ændringer skyldes sandsynligvis flere modsatrettede processer: Den forøgede primærproduktion
som følge af eutrofiering (tilførsel af næringssalte) har medført et større forbrug af CO
2
og en stigning i pH frem
til 1980’erne, mens pH efterfølgende er faldet med omkring 0,1 i fjorde og kystnære vandområder og 0,2 i de
åbne indre danske farvande, formentlig som en kombineret effekt af øget CO
2
i atmosfæren og faldende tilførs-
ler af næringsstoffer fra land og atmosfære. Over de seneste år er variationerne dog væsentligt mindre.
Figur 6.15: Udviklingen i pH i de indre danske farvande fra ca. 1950 frem til år 2012 [21]. [4].
6.13
Klimaforandringer
Nogle af de ændringer, der sker i havmiljøet, sker som reaktion på og som led i klimaforandringer. De danske
marine økosystemer påvirkes af disse klimaforandringer. Mest kendt er problematikken omkring stigende hav-
temperaturer, men også andre klimatiske ændringer har betydning for havmiljøets tilstand og fremtid. Som
beskrevet i afsnittene ovenfor er der variation i tid og rum blandt de naturgivne forhold i de danske havområder
[22] [23].
I Danmarks Havstrategi II adresseres tiltag i forhold til klimaændringer ikke, men beskrives her som led i beskri-
velsen af de rammeskabende forhold og karakteristika for de danske havområder.
IPCC (FN’s klimapanel) slog med sin femte hovedrapport i 2014 fast med endnu større sikkerhed end tidligere,
at den globale opvarmning er en realitet, og at menneskelig påvirkning har været den dominerende årsag til den
observerede opvarmning siden midten af det 20. århundrede. Siden 1850 og frem til 2010 steg den globale
gennemsnitstemperatur med 0,8 °C, og de seneste 30 år har på den nordlige halvkugle været den varmeste
periode i 1400 år. Klimaforandringerne kan indebære væsentlige udfordringer for det danske og det globale
samfund. Den globale opvarmning medfører flere ekstreme vejrbegivenheder som voldsomme hedebølger,
tørkeperioder, ekstremregn og oversvømmelser [24].
Det danske klima forandrer sig også. Siden observationerne begyndte i 1874, er det gennemsnitlige skydække
over Danmark øget med ca. 5 %, og den gennemsnitlige nedbørsmængde er øget med ca. 15 % eller 100 mm
om året. Gennemsnitstemperaturen i Danmark er øget med ca. 1,5C siden slutningen af det 19. århundrede.
Havniveauet omkring Danmark øges med ca. 1,5 mm om året i den sydlige del af landet, mens havniveaustig-
ningen i den nordlige del af landet stort set opvejes af landhævning efter sidste istid [25].
72
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
Klimaændringer kan fortrinsvis vurderes at have negative konsekvenser for havmiljøet. Temperaturstigninger
øger risikoen for iltsvind, mens mere regn og større afstrømninger fra land kan påvirke salt- og næringsstoffor-
holdende. Flere perioder med både kraftige og svage vinde kan have betydning for lysforholdene i havet grun-
det mindre eller større omrøring. Endvidere vil
øget CO
2
i atmosfæren også medføre øget CO
2
i havet og der-
med en lavere pH-værdi, som vil påvirke kiselalger og andre kalkdannende arter. Dette er
alt sammen ændrin-
ger, der kan påvirke vækstbetingelserne for planter og levevilkårene for dyr og andre organismer i havmiljøet
[22].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
73
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
6.14
Referencer
[1] EU Direktiv 2008/56/EF, »Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategi-
rammedirektivet),« 2008.
[2] EU Direktiv 2017/845, »Kommissionens Direktiv (EU) 2017/845 af 17. maj 2017 om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende lister over elementer, der skal
tages hensyn til under udarbejdelsen af havstrategier,« 2017.
[3] Al-Hamdani, Z. , »Beskrivelse af forhold vedhørende havbunden i danske havområder,« GEUS Notat nr.
14-MI-2017-8 udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet, 25. august 2017.
[4] Erichsen, A. C., »Havmiljøets naturgivne forhold,« Notat udarbejdet af DHI for Miljø- og
Fødevareministeriet, 2017.
[5] Edelvang, K., Gislason, H., Bastardie, F., Christensen, A., Egekvist, J., Dahl, K., Goeke, C., Petersen, I. K.,
Sveegaard, S., Heinänen, S., Middelboe, A. L., Al-Hamd, Z., Jensen, J. B., Leth, J., »Analysis of marine
protected areas - in the Danish part of the North Sea and the Central Baltic around Bornholm. Part 1.,«
2017.
[6] Evans, D., Aish, A., Boon, A., Condé, S., Connor, D., Gelabert, E. Michez, N., Parry, M., Richard, D.,
Salvati, E. & Tunesi, L., »Revising the marine section of the EUNIS Habitat classification - Report of a
workshop held at the European Topic Centre on Biological Diversity, 12 & 13 May 2016,« 2016.
[7] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og
metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for
overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.
[8] Orth, H. og Bartholdy, N. , »Deskriptor 6
–
Havstrategidirektivet. Områder af havbunden, der er direkte
påvirket pga. fysisk tab eller forstyrrelse,« Udarbejdet af MOE for Miljøstyrelsen, 28. september 2017.
[9] DMI, »Danmarks Meteorologiske Institut (DMI),« [Online]. Available: www.dmi.dk.
[10] Vejen, F., »Isvinteren der blev væk i kulden, igen igen,« Vejret, 127, (s20-30), 2011.
[11] Nicolaisen, J.F., Jensen, J.B., Schmedes, M.L., Borre, S. Leth, J.O., Al-Hamdani, Z., Addington, L.G.,
Pedersen, M.R., »Marin råstof- og naturtypekortlægning i Nordsøen 2010,« Rapport udarbejdet af GEUS
og ORBICON for Naturstyrelsen, 2010.
[12] Radach, G, og Pätch, J., »Variability of Continental riverine freshwater and nutrients inputs into the North
Sea for the years 1977
–
2000 and its consequences for the assessment of the eutrophication,« Estuarine
Research Federation, .66
–
81, 2007.
[13] HELCOM, »Updated Fifth Baltic Sea pollution load compilation (PLC-5.5). Baltic Sea Environment
Proceedings No. 145. Helsinki Commission, 142 pp. 2015,« 2015. [Online]. Available:
http://www.helcom.fi/Lists/Publications/BSEP145_Lowres.pdf.
[14] Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2013. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for
Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 123, 2015.
[Online]. Available: Available: http://dce2.au.dk/pub/SR123.pdf.
[15] Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2014. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for
Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 167, 2015.
[Online]. Available: Available: http://dce2.au.dk/pub/SR167.
[16] Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2015. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for
Miljø og Energi, 2016.
[17] Hansen, J.W. (red.)., »Marine områder 2016. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for
Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253, 2018.
74
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
[Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR253.pdf.
[18] Harvey, E.T., Kratzer, S. Andersson, A., »Relationships between colored dissolved organic matter and
dissolved organic carbon in different coastal gradients of the Baltic Sea,« AMBIO no. 44 (Suppl. 3):S392–
S401, 2015.
[19] Stepanauskas, R., Jørgensen, N.O.G., Eigaard, O.R., Zvikas, A., Tranvik, L.J., Leonardson, L., »Summer
inputs of riverine nutrients to the Baltic Sea: bioavailability and eutrophication relevance,« Ecological
Monographs 72:579-597, 2002.
[20] Hansen, J.W., Windelin, A., Göke, C., Andersen, J. H., Jørgensen, E. T., Hansen, F. T. og Uhrenholdt, T.,
»Notat 1.1 - Fysiske og kemiske forhold,« DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Notat udarbejdet for Naturstyrelsen, 2011.
[21] Pedersen, J. C., »Nyt paradigme: Forsuring i kystnære farvande styres primært af oplandene,« Aarhus
Universitet, 17 juni 2013. [Online]. Available: http://scitech.au.dk/om-science-and-
technology/aktuelt/nyheder/vis/artikel/nyt-paradigme-forsuring-i-kystnaere-farvande-styres-primaert-af-
oplandene/.
[22] Riemann B, Carstensen J, Dahl K, Gislason H, W. Hansen J, Hasler B, G. Støttrup J og Zandersen M,
Havets ressouorcer, ISSN 2445-4893. 130 sider. Aarhus Universitetsforlag, www.unipress.dk., 2017.
[23] OSPAR, »OSPAR IA 2017: Marine Climate: Prevailing Conditions and Climate Change,« [Online].
Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/climate-and-ocean-
acidification/marine-climate-prevailing-conditions-and-climate-change/.
[24] IPCC, »Climate Change 2014: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the Fifth
Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team, R.K. Pachauri
and L.A. Meyer (eds.)],« IPCC, Geneva, Switzerland, side 151, 2014.
[25] Olesen, M., Madsen, K.S., Ludwigsen, C. A., Boberg, F., Christensen, T., Cappelen, J., Christensen, O. B.,
Andersen, K. K., Christensen, J. H., »Fremtidige klimaforandringer i Danmark,« Danmarks Meteorologiske
Institut, 2014. [Online]. Available:
https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/DKC/2014/Klimaforandringer_dmi.pdf.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
75
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
7.
Menneskelige aktiviteter og
påvirkninger i de danske
havområder
7.1
Introduktion
Der foregår mange menneskelige aktiviteter i de danske havområder, og havmiljøets tilstand er tæt relateret til
de påvirkninger, som følger af aktiviteternes omfang, intensitet og udbredelse. Påvirkningerne kommer både fra
menneskelige aktiviteter på land og direkte fra marine aktiviteter.
Havet er en vigtig del af Danmarks natur og miljø og hjemsted for et stort antal levende organismer. Samtidig er
det essentielt for dele af det danske erhvervsliv og for samfundet som helhed. Havet er både en ressourcebank
og en transportvej, der binder landet sammen, og et sted, der kan benyttes til rekreative formål.
I dette kapitel gives en kort og overordnet beskrivelse af relevante og væsentlige menneskelige aktiviteter, der
forekommer i umiddelbar relation til de danske havområder. Der er valgt at fokusere på de aktiviteter, der finder
sted i de danske havområder for at give en fokuseret beskrivelse og indtryk af, hvilke typer af aktiviteter danske
havområder anvendes til. Kapitlet er således ikke en udtømmende beskrivelse af de aktiviteter, der kan medføre
påvirkninger i de danske havområder, idet landbaserede aktiviteter i sagens natur også kan have en væsentlig
betydning for havmiljøet. Disse vil således også blive taget i betragtning i relevant omfang i forbindelse med det
kommende indsatsprogram.
7.2
Sammenhæng mellem menneskelige aktiviteter og deres påvirkninger
Oftest kan én menneskelig aktivitet give anledning til et antal påvirkninger med forskellige belastninger på miljø-
et. Samtidig kan én påvirkning afspejle summen af flere menneskelige aktiviteter. Figur 7.1 stammer fra HEL-
COM’s tilstandsvurdering
[1] og er et forsøg på at visualisere sammenhængen mellem menneskelige aktiviteter
og miljøpåvirkninger samt den kompleksitet, der er forbundet hermed. Det er på nuværende tidspunkt ikke mu-
ligt at identificere en definitiv sammenhæng mellem menneskelige aktiviteter og påvirkninger. Figuren nedenfor
tjener derfor kun som et illustrativt eksempel på kompleksiteten og ikke som en konklusion på sammenhængen.
76
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0085.png
Figur 7.1: Menneskelige aktiviteter i Østersøen og deres potentielle sammenhæng med menneskeskabte miljøpåvirkninger.
Linjerne viser, hvilken påvirkning der potentielt er afledt af en bestemt menneskelig aktivitet. Listen med menneskelige aktivi-
teter er arrangeret i overensstemmelse med havstrategidirektivets bilag III, tabel 2b, og der er dermed ikke nogen vægtning af
aktiviteternes potentielle påvirkning eller belastning af havmiljøet. [1].
Beskrivelserne i dette kapitel tager udgangspunkt i havstrategidirektivets bilag III, tabel 2b. Der gives alene en
overordnet beskrivelse af de menneskelige aktiviteter og deres potentielle påvirkninger. I den socioøkonomiske
analyse, som er resumeret i kapitel 8, beskrives den økonomiske og sociale betydning af aktiviteterne i relevant
omfang.
Nogle aktiviteter, som fremgår af det omtalte bilag, vurderes ikke at være relevante for de danske havområder
og gennemgås derfor ikke i dette kapitel. Aktiviteterne er udvalgt ud fra eksisterende viden om aktiviteternes
forekomst, indvirkning på og afhængighed af havmiljøet. Havbaserede aktiviteter, som er relevante i dansk
kontekst, er markeret i tabellen nedenfor. Som nævnt er landbaserede aktiviteter udeladt i kapitlet. Alle relevan-
te kilder til påvirkning af havmiljøet vil imidlertid blive inddraget ved udarbejdelsen af indsatsprogrammet.
Tabel 7.1: Menneskelige aktiviteter, der påvirker havmiljøet, eller som er af betydning for udnyttelsen af danske marine områ-
der. Aktiviteter markeret med en stjerne, beskrives med socioøkonomiske indikatorer i den særskilte socioøkonomiske analy-
se [13]
Tema
Aktivitet
Relevant i dansk kon-
tekst (x)
Fysisk restrukturering
/omstrukturering af vandløb (ud-
mundinger til havet), kystlinje
og/eller havbund
Landvinding
Kanalbygning og andre ændringer af vandløb
Kystsikring og beskyttelse mod oversvømmelser
Offshoreanlæg (til andre formål end
olie/gas/vedvarende energi)
X
X
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
77
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0086.png
Omstrukturering af havbundens morfologi, herun-
der opgravning/uddybning og klapning af materiale
Udvinding af abiotiske ressourcer
Udvinding af mineraler (bjergarter, metalmalme,
grus, sand, skaller)
Udvinding af olie og gas, herunder tilhørende
infrastruktur
Udvinding af salt
Udvinding af vand
Energiproduktion
Vedvarende energiproduktion (vind, bølge- og
tidevandsenergi), herunder tilhørende infrastruktur
Ikke vedvarende energiproduktion, ud over olie-
produktion
Kabelføring af el og kommunikation
X
X
X*
X*
X
Udnyttelse af levende (biotisk)
ressourcer
Fangst af fisk og skaldyr (erhvervsmæssig, rekrea-
tiv)
Forarbejdning af fisk og skaldyr
Høst af havplanter
Jagt og indsamling til andre formål
X*
X*
X
X
X*
Akvakultur og dyrkning
Havbrug, herunder tilhørende infrastruktur
Ferskvandsdambrug
Landbrug
Skovbrug
Transport
Infrastruktur til transportformål
Skibstransport
Lufttransport
Landtransport
X*
X*
Bymæssig og industriel anvendelse
Bymæssige anvendelsesformål
Industrielle anvendelsesformål
Behandling og bortskaffelse af affald
Turisme og fritid
Infrastruktur til turisme og fritid
Turist- og fritidsaktiviteter
X
X*
X*
Forsvar
Militære operationer (omfattet af direktivets artikel
2, stk. 2)
Undervisning og forsvar
Forsknings-, undersøgelses- og undervisningsakti-
viteter
X
I det følgende gennemgås de relevante aktiviteter, og deres potentielle påvirkninger beskrives overordnet.
78
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0087.png
7.3
Landvinding
Ved landvinding inddæmmes havområder, og havbunden bliver efterfølgende tørlagt og opdyrket eller kun for-
bundet til havet via sluser. Lammefjordsområdet på Sjælland og områder langs Limfjorden er eksempler på
landvinding i Danmark. Nyere eksempler på landvinding kan f.eks. ses i forbindelse med udbygning af havne,
byfornyelse, større anlægsprojekter og kystbeskyttelse langs de danske kyster.
Landvinding kan betyde, at dele af havbunden
–
typisk ved fjorde eller tæt på kysten
–
tildækkes af tilført mate-
riale eller befæstes med permanente strukturer.
Inddæmning kan medføre fysisk tab af havbund og eventuelt forstyrrelse af sårbare arter og habitater. Den
negative påvirkning, der kan forekomme i områder med landvinding eller inddæmning, har relation til biodiversi-
tet, fiskebestande og de lokale og regionale hydrografiske forhold. Inddæmninger af havområder er VVM-
8
pligtige , hvorved det sikres, at de negative effekter ved en planlagt landvinding beskrives og vurderes [2].
Landvinding uddybes ikke yderligere i den særskilte socioøkonomiske analyse. Tab af havbund som følge af
landvinding opgøres i forbindelse med deskriptor 6 i kapitel 13.
7.4
Kystbeskyttelse mod oversvømmelser
Kystbeskyttelse mod oversvømmelse fra havet er i stigende grad en nødvendighed i Danmark. Klimaændringer
forventes at bidrage til fortsat havvandsstigning og erosion af kysterne, der tilsammen bidrager til en forhøjet
oversvømmelsesrisiko fra havet [3].
I Danmark foregår der stor aktivitet på de danske kyster
–
for eksempel er der byer og sommerhuse tæt på
kysten, hvilket stiller et øget krav til kystbeskyttelse, hvis aktiviteternes tilstedeværelse og position tæt på ky-
sterne skal kunne fortsætte.
I Danmark ses kystbeskyttelse i form af kystfodring, dæmninger, diger, moler, høfder samt etablering af kunsti-
ge rev. De forskellige løsninger skal alle beskytte mod erosion og oversvømmelse, men kan samtidig have en
negativ effekt på havmiljøets tilstand i form af fysiske forstyrrelser og fysiske ændringer af kysten. Etablering af
kunstige rev anses dog ikke for at have en negativ effekt på havmiljøet [4]. Øget behov for kystbeskyttelse kan
forventes at have effekter på biodiversiteten, de hydrografiske forhold, fiskebestande og havets fødenet.
I forlængelse af et øget behov for kystbeskyttelse har Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet, Er-
hvervsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udarbejdet Kyst-
analysen 2016 [3]. Analysen giver et samlet nationalt billede af, hvor der forekommer erosion og oversvømmel-
se, hvor der kan være behov for kystbeskyttelse, og i hvor høj grad eksisterende regulering og værktøjer under-
støtter en omkostningseffektiv kystbeskyttelsesindsats.
Under havstrategidirektivet håndteres kystbeskyttelse ikke. Dog vurderes kystbeskyttelse at have en velfærds-
værdi for samfundet og er en vigtig del af forvaltningen af de danske kyster. Denne værdi kan imidlertid ikke
opgøres på nuværende tidspunkt grundet begrænset viden. Kystbeskyttelse vil ikke indgå som en aktivitet, der
uddybes yderligere i den særskilte socioøkonomiske analyse.
8
Miljøvurdering
–
foretages af relevant myndighed forud for beslutninger, der kan påvirke miljøet væsentligt.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
79
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0088.png
Figur 7.2: Til venstre: Behov for erosionsbeskyttelse i 2015 og den eksisterende erosionsbeskyttelse. Til højre: Behov for
oversvømmelsesbeskyttelse i 2015 og den eksisterende oversvømmelsesbeskyttelse [3].
Figuren ovenfor illustrerer eksisterende og fremtidige behov for kystbeskyttelsesforanstaltninger i Danmark.
Behovet samt tilstedeværelsen af kystbeskyttelse er størst i områder, hvor risikoen for hhv. erosion og over-
svømmelse er størst.
7.5
Omstrukturering af havbundens morfologi, herunder
opgravning/uddybning og klapning af materiale
Når der skal etableres anlæg på havet og vedligeholdes sejldybder i eksisterende havne og sejlrender, vil det
ofte være nødvendigt at flytte en større eller mindre mængde havbundsmateriale. I den forbindelse skelnes der
mellem oprensninger og uddybninger. Uddybning sker som regel på uberørt havbund, mens oprensning foreta-
ges for at vedligeholde eksisterende dybder.
Materiale fra oprensning og uddybning skal om muligt blive nyttiggjort som kyst- eller revlefodring i nærområdet
for at bevare sedimentet i området. I nogle tilfælde kan materialet nyttiggøres til projekter på land. Hvis nyttiggø-
relse ikke er en mulighed, kan oprensnings- og uddybningsmaterialer klappes (dumpes) på udlagte klappladser
under hensyntagen til, om det er belastet af miljøfarlige stoffer. Uanset hvilket formål de opgravede havbunds-
materialer anvendes til, forudsætter såvel opgravningen som nyttiggørelsen eller klapningen en tilladelse fra
statslige eller kommunale myndigheder.
Ovenstående aktiviteter kan forventes at have effekter på biodiversiteten, fiskebestande, havbunden og de
lokale og regionale hydrografiske forhold. Derudover er miljøfarlige stoffer et særligt fokuspunkt i denne sam-
menhæng. I havne, hvor der typisk sker en ophobning af miljøfarlige stoffer fra skibs- og havneaktiviteter, kan
de ophobede stoffer i sedimentet frigives og spredes i forbindelse med oprensning/uddybning af havnene og
sejlrenderne.
80
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0089.png
Der er omkring 115 klappladser i Danmark (figur 7.3). Klappladserne ligger tæt på kysten og næsten udeluk-
kende inden for 1 sømil fra basislinjen.
Figur 7.3: Danske havne og klappladser.
Aktivitetens socioøkonomiske værdi opgøres ikke i den særskilte socioøkonomiske analyse, da baggrundsdata
og viden ikke er tilstrækkelige på nuværende tidspunkt. Den fysiske forstyrrelse af klappladser opgøres under
deskriptor 6, mens miljøfarlige stoffer i havmiljøet opgøres i forbindelse med deskriptor 8.
7.6
Indvinding af råstoffer (sand, grus og ral)
Der indvindes hvert år råstoffer i form af sand, grus og ral i de danske havområder. Den samlede indvundne
mængde varierer mellem årene alt efter behovene for råstoffer til bygge- og anlægsprojekter samt kystfodrings-
projekter. Også materiale, som er nyttiggjort, dvs. materiale fra oprensning af havne og sejlrender, indgår i op-
gørelser af indvundet materiale.
I de danske havområder er der udlagt ca. 100 indvindingsområder. Ikke alle områder udnyttes hvert år. Det
2
samlede areal, hvor der kan foretages indvinding, er ca. 687 km (figur 7.4). Det svarer til ca. 0,65 % af det
samlede danske havareal.
Råstofindvinding kan ske ved enten stiksugning eller slæbesugning. Ved stiksugning laves huller i havbunden,
som kan være adskillige meter dybe. Ved slæbesugning laves der slæbespor i havbunden. Slæbesugning på-
virker et større areal end stiksugning. Stiksugning har til gengæld en større dybdepåvirkning og længere reetab-
leringsperiode [5].
Råstofindvinding medfører en påvirkning af havbunden i det område, hvor råstofindvindingen finder sted. Hav-
bunden påvirkes, dels fordi der fjernes sediment fra havbunden, og dels fordi der aflejres ophvirvlet sediment på
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
81
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0090.png
havbunden. Derudover kan råstofindvinding have lokal betydning for biodiversiteten, fiskebestande og de hy-
drografiske forhold i de områder, hvor det foregår.
Før der kan gives tilladelse til råstofindvinding i nye områder eller udvidelse af mængder i eksisterende områ-
der, skal ansøger gennemføre miljøundersøgelse af området og miljøkonsekvensvurdering af aktiviteten.
Råstofindvinding indgår ikke i den socioøkonomiske analyse. Nærmere analyser af råstofindvindings socioøko-
nomiske betydning samt betydning for havmiljøet tilstand skal i fremtiden udbygges.
Råstofindvindingsområder opgøres som tabt havbund under deskriptor 6. Dertil håndteres råstofindvinding som
en aktivitet, der potentielt kan give anledning til undervandsstøj, under deskriptor 11.
Figur 7.4: Råstofindvindingsområder i de danske havområder.
7.7
Indvinding af olie og gas, herunder tilhørende infrastruktur
I danske havområder forekommer olie- og gasindvinding udelukkende i Nordsøen. Regeringen har i sommeren
2017 offentliggjort en strategi for fremtidens olie- og gassektor, der viser, at der fortsat er et betydeligt potentiale
for yderligere indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen [6].
Indvinding af olie og gas fra offshoreanlæg i den danske del af Nordsøen kan påvirke havmiljøets tilstand [4].
Bundfaunaen og dyrelivet omkring de enkelte platforme er sensitive overfor olierester og miljøfarlige stoffer, der
ender i havvandet og på havbunden under indvindingsprocessen. I forbindelse med driften af olieinstallationer
udledes der produktionsvand til havet. Miljøstyrelsen administrerer tilladelser for disse udledninger, hvor det
tilstræbes, at miljøpåvirkningen reduceres mest muligt. Alle produktionsanlæg er omfattet af en beredskabsplan,
der tager højde for utilsigtet spild af olie og kemikalier. Beredskabsplanen forelægges Miljøstyrelsen til godken-
delse [7] [8].
82
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0091.png
Støj fra olie- og gasplatforme og skibe kan være forbundet med forstyrrelse af marine pattedyrs migrationsruter,
mens lys fra platforme og skibe kan forstyrre trækfugles migrationsruter.
Indvinding af olie og gas, herunder tilhørende infrastruktur, bidrager til en væsentlig del af den danske økonomi,
men kan samtidig være med til at påvirke havbunden og havmiljøets biodiversitet. Hidtidige havbundsundersø-
gelser omkring offshore-installationer viser, at der generelt kun er tale om lokale påvirkninger.
Indvinding af olie/gas er primært relevant i forhold til kapitlet om akutte forureningshændelser under deskriptor 8
samt deskriptor 11 om undervandsstøj.
Samfundsværdien af Danmarks indvinding af olie og gas kvantificeres i videst muligt omfang i den særskilte
socioøkonomiske analyse.
Figur 7.5: Placering af produktionsanlæg (olie og gas) i Nordsøen [9]
Figur 7.5 ovenfor viser, hvor Danmarks olie- og gasfelter er placeret i Nordsøen samt den tilhørende infrastruk-
tur og rørføring.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
83
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
7.8
Kabelføring af el og kommunikation
Tele- og elkabler er vigtige elementer i samfundets infrastruktur, og en del af disse kabler findes på havbunden.
Kabler på søterritoriet ligger som oftest begravet i havbunden, men da havbunden er dynamisk, kan kablerne
flytte sig. Der er derfor en beskyttelseszone på 200 m omkring søkabler, hvor anden udnyttelse af havbunden
som f. eks. fiskeri med bundslæbende redskaber ikke er tilladt.
Nye undersøgelser har vist, at kabler kan udsende energi og på den måde påvirke det lokale marine miljø. Der
er dog stadig behov for mere viden for at kunne foretage endelige vurderinger af disse påvirkninger.
Under deskriptor 6 vurderes kabelføring at have karakter af fysisk forstyrrelse af havbunden under etable-
ring/anlægs–fasen, når kablerne graves eller spules ned.
Den økonomiske værdi relateret til kabelføring af el og kommunikation på havbunden uddybes ikke i den sær-
skilte socioøkonomiske analyse, da datagrundlaget er mangelfyldt. Kabler på havbunden må dog forventes at
repræsentere betydelig økonomisk værdi for samfundet, idet de spiller en væsentlig rolle i forhold til energi- og
kommunikationsstrukturen i samfundet.
7.9
Vedvarende energiproduktion (vind, bølge- og tidevandsenergi),
herunder tilhørende infrastruktur
Energiproduktion ved havvind- og bølgeenergi bidrager til, at Danmark er med i front i forhold til udvikling af
vedvarende energiproduktion. Særligt er havvindenergi udbredt i Danmark. Danmark har sammenlagt 13 etab-
lerede havvindmølleparker. Udnyttelsen af havet som areal for havvindmøller åbner op for etableringen af flere
og større vindmøller, end det er muligt på land.
Der er i dag fire igangværende bølge- og vandkraft-demonstrationsprojekter, som tester og udvikler metoder til
el-produktion.
Havvindmøller og bølgekraftanlæg etableres direkte i de marine områder, og påvirkningen af havmiljøet er der-
for relateret til den tilhørende infrastruktur. Fysiske forstyrrelser, fysisk tab af havbund og støj er belastninger
som følge af midlertidige og permanente energianlæg på havet. Ved etablering af en havvindmøllepark befæ-
stes et areal med permanente strukturer, som kan påvirke fiskebestande, biodiversiteten og havbunden i form af
mistet havbund, støjforstyrrelser og ændringer i tilstedeværelsen af dyr og planter. Også bølge- og strømforhold
kan blive ændret i og omkring en havvindmøllepark.
Etablering af et anlæg til havs kan være VVM-pligtigt. Ved udarbejdelse af en VVM-redegørelse sikres det, at de
negative effekter beskrives og vurderes, og at alternative muligheder og placeringer undersøges.
Havvindmøllers påvirkning på havmiljøet opgøres under deskriptor 6 og deskriptor 7. Under deskriptor 11 omta-
les etableringen af havvindmøller.
I den socioøkonomiske analyse indgår en kvantitativ opgørelse af havvindmøllers socioøkonomiske værdi.
7.10
Fangst af fisk og skaldyr (erhvervsmæssigt og rekreativ)
Fiskerisektoren i Danmark er afhængig af fiskebestandenes tilstand i de havområder, hvor danske fiskere fisker.
EU’s fælles fiskeripolitik og den danske fiskeriforvaltning har til formål at sikre en langsigtet bæredygtig forvalt-
ning af fiskeressourcerne [1] [4] [10].
Erhvervsfiskeri kan på forskellig måde påvirke havmiljøet. Fiskeri kan påvirke størrelsen og sammensætningen
af fiske- og skaldyrbestandene. Der kan i nogle fiskerier forekomme utilsigtet bifangst af andre fisk, fugle og
havpattedyr. Fiskeri med bundslæbende eller bundskrabende redskaber kan påvirke havbunden [4] [10].
84
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
Tabte fiskeriredskaber kan i forskelligt omfang fortsætte med at fiske, når de ligger på havbunden eller i vand-
søjlen. Der er oftest tale om passive fiskeriredskaber (garn, tejner og ruser), der kan være kilden til utilsigtet
bifangst af både fisk, fugle og havpattedyr. De tabte fiskeriredskaber er populært kaldet spøgelsesnet, og når de
først er mistet, er de ligeledes en væsentlig kilde til marint affald, da fiskeriredskaberne som oftest er lavet af
materialer, der er svært nedbrydelige i havmiljøet.
Fiskeri relaterer sig primært til deskriptor 1, 3 og 4, hvor hhv. biodiversitet og bifangst samt havets fødenet og
fiskebestande, som udnyttes erhvervsmæssigt, beskrives. Under deskriptor 6 opgøres fysisk forstyrrelse af
havbunden som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber, og under deskriptor 10 omtales spøgelsesnet
som kilde til marint affald.
Den socioøkonomiske værdi af erhvervsmæssig fangst af fisk og skaldyr og rekreativt fiskeri (lystfiskeri) uddy-
bes og medregnes i den særskilte socioøkonomiske analyse.
7.11
Forarbejdning af fisk og skaldyr
Den danske fiskeindustri er primært lokaliseret ved de større danske havne, specielt i Nord- og Vestjylland. Den
danske fiskeindustri forarbejder og videresælger fisk og fiskeprodukter til det danske og internationale marked.
Da Danmark er en indgang til det europæiske marked fra de nordatlantiske fiskepladser, har Danmark traditio-
nelt haft en stor import og eksport af fisk. En stor del er udelukkende handel, mens en mindre del forarbejdes i
den danske fiskeforarbejdningsindustri.
Fiskeforarbejdningsindustrien er afhængig af det råvaregrundlag, der fiskes i dansk og internationalt farvand
samt produktionen af fisk fra akvakultur. Den danske fiskeindustri handler råvarer globalt, hvor prisen er lavest,
frem for lokalt. Det er derfor kun i få tilfælde, at den danske industri er direkte afhængig af dansk fiskeri og
akvakultur, og den påvirker således kun indirekte havmiljøet, da fiskeriet foregår uden for danske havområder.
I den særskilte socioøkonomiske analyse opgøres aktivitetens produktion, omsætning, værditilvækst og be-
skæftigelse.
7.12
Høst af havplanter
I Danmark findes der få etablerede tangdyrkningsanlæg. De fleste anlæg indgår som en del af forsknings- og
udviklingsprojekter, og kun enkelte anlæg har kommerciel karakter. Kystdirektoratet har i perioden 2011-2015
givet tilladelse til i alt syv tanganlæg. Der er tale om anlæg, der primært fokuserer på dyrkning af sukkertang,
omend der på enkelte af anlæggene udføres forsøg med øvrige arter, såsom søl- og blæretang. Dertil behand-
ler Kystdirektoratet aktuelle ansøgninger om etablering af tang-produktionsanlæg i forbindelse med havhaver,
men disse er alene til rekreative formål.
Tangproduktion vurderes i noget omfang at binde tilgængelige næringsstoffer fra vandsøjlen.
Den særskilte socioøkonomiske analyse indeholder ikke en kvantitativ opgørelse af høst af havplanter, da data-
grundlaget er mangelfuldt.
7.13
Jagt og indsamling til andre formål
Strand- og havjagt er en gammel jagtform i Danmark og spillede i mange år en vigtig rolle som et supplement til
husholdningen i fiskersamfundene. I dag har jagtformen udelukkende et rekreativt formål, og den frie adgang
gør jagtformen tilgængelig for et bredere udsnit af befolkningen end andre jagtformer. I Danmark har enhver
med fast bopæl i landet og gyldigt jagttegn ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet. I særligt
følsomme områder er jagten reguleret ved hjælp af vildtreservater eller motorbådsjagtfrie områder. Af hensyn til
andre aktiviteter og sikkerheden skal der drives jagt minimum 500 meter fra byzone og 100 meter fra sommer-
husområder.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
85
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
I Danmark drives der for nuværende strand- og havjagt på en lang række fuglearter: gråand, atlingand, krikand,
spidsand, pibeand, skeand, knarand, edderfugl (han), taffeland, troldand, bjergand, hvinand, havlit (han), sor-
tand, fløjlsand (han), grågås, blisgås, kortnæbbet gås, canadagås, sædgås og blishøne. Jagttiderne i Danmark
revideres løbende, og der foretages en større evaluering af jagttiderne hvert fjerde år. Jagttiderne fastsættes i
overensstemmelse med EU’s fuglebeskyttelses-
og habitatdirektiv, og det vurderes løbende, om jagten og den
heraf følgende forstyrrelse fortsat er bæredygtig.
Foruden jagt på fugle forekommer der regulering af spættet sæl og gråsæl uden for deres yngletid. Omkring
faststående fiskeredskaber på fiskeriterritoriet er der mulighed for at søge om tilladelse til regulering af begge
arter. Der er i perioden 2015-2016 givet fem tilladelser til at skyde gråsæl, men der er ikke blevet skudt nogen i
denne periode. For spættet sæl er der givet 79 tilladelser i perioden 2015-2016, og i alt 21 spættet sæler er
blevet skudt.
De senere år er undervandsjagt med harpun blevet populært. Undervandsjagt kan sidestilles med lystfiskeri, og
det kræver ikke jagttegn for at gå på undervandsjagt. Dog gælder regler om fisketegn også for undervandsjagt. I
sådanne tilfælde udtages kun få arter af fisk, og denne form for jagt vurderes ikke at have en væsentlig påvirk-
ning på havmiljøet eller fiskebestande.
Jagt opgøres ikke under de enkelte deskriptorer, men medtages under opgørelser over fugle under deskriptor 1.
Den særskilte socioøkonomiske analyse omhandler ikke jagt og indsamling, da betydningen af jagt i forhold til
socioøkonomiske data relateret til havmiljøet kræver udvidede analyser.
7.14
Havbrug, herunder tilhørende infrastruktur
Opdræt af fisk i det marine miljø foregår i store net, som er forankret på havbunden [12]. Havbrugene er place-
ret kystnært i Østersøen og Bælthavet, som det ses af figur 7.6. I 2018 var der 19 havbrug i Danmark fordelt på
fem virksomheder.
Den danske produktion fokuserer på regnbueørred, som afsættes til både det danske og det internationale
marked. Produktionsperioden er typisk på 7-9 måneder og strækker sig fra april til oktober-december.
Havbrugsdrift medfører en tilførsel af organisk stof, næringsstoffer, medicin og hælpestoffer til havmiljøet. Pro-
duktionen kan dermed bidrage til eutrofiering af de kystnære havområder, hvor havbrugene er placeret. Hav-
brugs bidrag til den samlede næringsstoftilførsel til danske havområder er beskeden, men kan lokalt og i be-
grænsede perioder være større. Havbrugene kan derudover have lokale påvirkninger på havbunden, primært
som følge af bundfældning af organisk stof. Effekten af denne påvirkning begrænses af, at havbrugene typisk er
braklagte i perioden januar-marts. Den lokale påvirkning fra et havbrug afhænger af dets placering, da strøm-
forhold kan påvirke spredning af de udledte stoffer. Der er desuden en mulig risiko for interaktion mellem und-
slupne fisk og vilde fiskebestande samt eventuel sygdomsspredning [12] [13].
86
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0095.png
Figur 7.6: Placering af havbrug i danske havområder i 2017.
Opdræt af muslinger
Muslingeopdrætsanlæg består typisk af liner udspændt mellem opdriftsbøjer eller rør, hvorfra der hænger net,
hvor muslinger kan etablere sig. Opdræt af muslinger finder overvejende sted i Limfjorden, hvor der er 44 an-
læg, og herudover er der syv anlæg i indre farvande (nord for Fyn og i Storebælt). Herudover er der i Limfjorden
udlagt kulturbanker, hvor opdrættede muslinger udlægges til videre vækst.
Muslinger lever af at filtrere vandet for mikroskopiske organismer, især fytoplankton eller mikroalger. Herved
bliver vandet klarere, og den generelle miljøtilstand forbedres. Den positive effekt af filtrationen vil være størst
tættest på muslingeanlægget. Muslinger optager næringsstoffer via de organismer, de filtrerer ud af vandet, og
disse næringsstoffer fjernes fra vandet, når muslingen høstes. Opdræt af blåmuslinger i vandsøjlen medfører
sedimentation af organisk stof under opdrætsanlægget, hvilket kan påvirke havbundens struktur samt iltforhol-
dene. Dette kan have betydning for de bundlevnede dyr.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
87
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0096.png
Figur 7.7: Kort over muslingeopdrætsanlæg (blå stjerner) i Limfjorden. Kilde: Fiskeristyrelsen.
Figur 7.8: Kort over muslingeopdrætsanlæg i indre danske farvande. Kilde: Fiskeristyrelsen.
I den socioøkonomiske analyse indgår en kvantitativ opgørelse af havbrugs socioøkonomiske værdi. Påvirknin-
ger på havmiljøet i relation til havbrug håndteres under deskriptor 5 og 6.
7.15
Infrastruktur til transportformål
Aktiviteten omfatter erhvervshavne samt havnerelaterede aktiviteter som godshåndtering og uddybning af sejl-
render [13]. Danmark har omkring 130 erhvervshavne, der er en vigtig del af dansk infrastruktur og mobilitet. De
danske erhvervshavne er transport- og erhvervscentre, og i alt anløber ca. 23.000 fragtskibe årligt de danske
havne [4].
88
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0097.png
I forbindelse med anlæg af nye eller udvidelse af eksisterende havneanlæg befæstes en del af havbundsarea-
let. Det kan derfor være nødvendigt at omstrukturere havbundens morfologi gennem oprensning af sediment og
uddybning af sejlrender og havne. Marine dyr kan derudover blive påvirket af støj under etableringsfasen.
Havne og havnerelaterede aktiviteter behandles i forbindelse med deskriptor 6, 7 og 11. I den socioøkonomiske
analyse indgår en kvantitativ opgørelse af havne og havnerelaterede aktiviteters socioøkonomiske værdi.
Det bør også nævnes, at der i forbindelse med infrastruktur til transportformål vil kunne forekomme trafikbroer
og -tunneller på havarealet. Her vil der typisk udbores i undergrunden, foretages uddybning, opgravning og
udfyldning og evt. støbning o.l. I den forbindelse vil aktiviteten være relevant i forhold til deskriptor 1, 6, 7 og 11.
7.16
Skibstransport
Intensiteten af skibstransport i dansk farvand karakteriseres som relativt høj. Særligt Kattegat og den centrale
Østersø er interessante, da disse havområder er adgangsvej mellem Nordsøen og Østersøen.
Figur 7.9: intensitet fra skibsfart i de danske havområder. Til højre, skibsfartsintensitet
i OSPAR’s havområde i en
uges inter-
val i februar 2017.
Til venstre, skibsfarts intensitet i HELCOM’s havområde for perioden 2011-2015
(alle skibstyper).
Den høje intensitet i de danske havområder kan bidrage til påvirkninger af havmiljøet. Skibstrafikken påvirker
miljøet på flere måder. Emissioner fra brændstof til skibsfart omfatter blandt andet kuldioxid, svovldioxid og
kvælstofoxider, hvor udledningen af kvælstofoxider bidrager til eutrofiering i havområder. Ikkehjemmehørende
dyre- og plantearter kan introduceres gennem skibsfart, enten som begroning på skibsskrog eller i ballastvand.
Yderligere miljøpåvirkninger omfatter undervandsstøj fra skibets skrue samt risiko for oliespild og marint affald,
som ender i det marine miljø ved et uheld [4].
I Danmarks Havstrategi II håndteres skibsfart under flere deskriptorer, men særligt i relation til deskriptor 2, 8 og
11.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
89
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0098.png
I den socioøkonomiske analyse indgår opgørelser af skibsfarts socioøkonomiske værdi.
7.17
Infrastruktur til turisme og fritid
I Danmark findes der omkring 320 lystbådehavne, og derudover findes der flere mindre broer/ anløbsbroer til
joller. Lystbådehavnene anvendes blandt andet som feriemål for lystsejlere og som udgangspunkt for maritime
sportsgrene. Havnene understøtter således flere anvendelsesformål, og der udbydes forskellige serviceydelser i
form af vinteropbevaringspladser for lystbåde, kranfaciliteter, udlejning af bygninger, parkeringspladser m.fl. [4].
Havneguiden giver en samlet oversigt og beskrivelse af faciliteter for alle lystbådehavne og marinaer i Danmark
[14].
Typen af miljømæssige påvirkninger i forbindelse med lystbådehavne svarer til påvirkninger i forbindelse med
havneanlæg til transportformål (afsnit 7.15). Det kan derfor være nødvendigt at omstrukturere havbundens
morfologi gennem oprensning af sediment og uddybning af sejlrender og havne og efterfølgende bortskaffelse
af materialet [15].
I den socioøkonomiske analyse indgår ikke en kvantitativ opgørelse af infrastrukturens socioøkonomiske værdi.
Lystbådehavne og aktiviteter i relation til disse medtages dog under en samlet socioøkonomisk opgørelse af
turistaktiviteter.
Foto: Rudkøbing Havn på Langeland. Colourbox.dk
7.18
Turist- og fritidsaktiviteter
Kystturismen defineres som ferieophold udenfor Danmarks fire store byer: København, Aarhus, Aalborg og
Odense. Fritidsaktiviteter på havet sker ofte i form af fiskeri og sejlads med lystbåd. Der er omkring 57.000
lystbåde tilknyttet de danske havne, og det estimeres, at 120.000 danskere har været på havfiskeri [4]. I 2015
foretog kyst- og naturturisterne 35,2 mio. overnatninger i Danmark [16], og omsætningen svarer til, at kystturis-
men udgør 30 % af hele turismesektoren [13].
90
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
Kystturisme og rekreative fritidsaktiviteter kan generelt påvirke naturen. I forbindelse med lystsejlads kan der
udledes NO
X
, SO
x
og CO
2
. Støj og forstyrrelser fra vandsport kan desuden forstyrre havfugle og havpattedyr.
Det vurderes dog, at anvendelsen af naturområderne ikke har så stor negativ indflydelse, at det påvirker kvalite-
ten af områderne [4]. Der er et stigende problem med marint affald, men det er svært præcist at opgøre kilderne
til de øgede mængder og herunder turist- og fritidsaktiviteters bidrag til den samlede mængde.
Turist- og fritidsaktiviteter håndteres ikke særskilt under de enkelte deskriptorer, men omtales i forhold til opgø-
relser under deskriptor 10 vedr. marint affald på stranden.
I den socioøkonomiske analyse indgår kvantitative opgørelser af værdien af hhv. kystturisme og fritidsaktivite-
ter/rekreation.
7.19
Militære aktiviteter
Opgaven med at hævde Danmarks suverænitet består bl.a. i at overvåge militære fartøjer, der kommer ind i
dansk farvand. I fredstid består opgaven ligeledes i at foretage militære skydeøvelser eller at foretage spræng-
ninger af efterladte miner fra Anden Verdenskrig samt overvågning med sonar-udstyr.
Forsvarets marine aktiviteter kan påvirke miljøet på flere måder, eksempelvis i forbindelse med undervandsstøj
fra fartøjer, aktivitet i forsvarets øvelsesområder eller ved anvendelse af militær sonar. Militære aktiviteter, der
alene tjener forsvarsformål eller den nationale sikkerhed, er undtaget havstrategidirektivets forpligtigelser jf.
artikel 2 (2). I den forbindelse samarbejder Forsvarsministeriet og underliggende myndigheder om en indsats,
der minimerer eventuelle problematiske påvirkninger af beskyttede arter og naturtyper [17].
Forsvaret, herunder Søværnet, varetager derudover mange andre maritime samfundsopgaver, blandt andet
overvågning og bekæmpelse af forurening til søs og service til skibsfarten [18]. Det er også Søværnets opgave
at inddæmme og opsamle olie i forbindelse med olieforurening på havet. Til det formål har Søværnet et bered-
skab bestående af fire miljøskibe og tre mindre fartøjer, der er klar til at rykke ud. Det er derudover Forsvaret
opgave at varetage det juridiske efterspil i forbindelse med ulovlig olieudledning fra skibe til havet [19].
I den socioøkonomiske analyse indgår en kvantitativ opgørelse af Søværnets samlede økonomiske udgifter i
2016. Forsvarets aktiviteter omtales under deskriptor 11.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
91
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0100.png
Foto: Forsvarets miljøskib, Gunnar Seidenfaden. Colourbox.dk / Gestur Leó Gíslason
7.20
Forsknings-, undersøgelses- og undervisningsaktiviteter
De marine områder er genstand for både forsknings- og uddannelsesaktiviteter. Indenfor det marine miljø og de
marine erhverv findes forskellige typer problemstillinger, som primært undersøges på videregående og speciali-
serede uddannelser. Der er i alt otte maritime uddannelsesinstitutioner i Danmark, hvoraf de fem udbyder pro-
fessionsbachelor-uddannelser (skibsofficer, skibsfører og maskinmester). Eksempler på, at marine problemstil-
linger har relevans i forsknings- og uddannelsesøjemed, ses bl.a. på DTU, som har forskellige kandidatuddan-
nelser med maritimt fokus, samt Aarhus Universitet, hvor der forskes i akvatisk biologi og økologi [13].
Som led i den marine forskning og uddannelse foretages der løbende undersøgelser af havmiljøet, ligesom
myndighederne varetager et overvågningsprogram af havmiljøet. Samtidig foretages der i forbindelse med
VVM-redegørelser typisk undersøgelser af havmiljøet. Alle disse undersøgelsesaktiviteter har en vis påvirkning
på havmiljøet, primært i form af forstyrrelser med lyd og fysisk tilstedeværelse. Påvirkningen vurderes dog at
opvejes af den viden, der opnås.
Forsknings-, undersøgelses- og undervisningsaktiviteter beskrives kun kvalitativt i den socioøkonomiske analy-
se og håndteres ikke særskilt under de enkelte deskriptorer.
92
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
7.21
[1]
Referencer
HELCOM, »First version of the “State of the Baltic Sea” report –
June 2017. To be updated in 2018,« 2017. [Online].
Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-Baltic-Sea_First-
version-2017.pdf.
Lovbekendtgørelse nr. 448, (10/05/2017), »Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM),« 2017. [Online]. Available: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=190145.
Miljø- og Fødevareministeriet, »Kystanalyse,« 2016. [Online]. Available:
https://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/10852/36/Kystanalyse.pdf.
Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi
–
Basisanalyse,« 2012. [Online]. Available:
http://mst.dk/media/118432/basisanalyse-havstrategi2012.pdf .
Orbicon A/S for Miljøstyrelsen, »Stiksugningsprojekt 2016. Konsekvensvurdering af stiksugning,« 2016.
Olie Gas Danmark, »Fremtidens olie- og gassektor i Danmark,« 2017. [Online]. Available:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/nordsoestrategi.pdf.
Miljøstyrelsen, »Olie- og gasproduktion i Nordsøen - oversigt over miljøindsatsen,« 2018. [Online]. Available:
http://mst.dk/erhverv/industri/olie-og-gasproduktion-i-nordsoeen-offshore/.
Miljøstyrelsen, »Offshore beredskabsplaner ved udslip fra olieplatforme,« 2018. [Online]. Available:
http://mst.dk/erhverv/industri/olie-og-gasproduktion-i-nordsoeen-offshore/beredskabsplaner-for-olieudslip/.
Energistyrelsen, »Danmarks Olie- og Gasproduktion 2014,« 2014. [Online]. Available:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/oliegas_aarsrapport.pdf.
Riemann B, Carstensen J, Dahl K, Gislason H, W. Hansen J, Hasler B, G. Støttrup J og Zandersen M, Havets
ressouorcer, ISSN 2445-4893. 130 sider. Aarhus Universitetsforlag, www.unipress.dk., 2017.
Nielsen R & Ståhl L., »Fiskeriets økonomi 2017: Fiskeforarbejdning,« 2017. [Online]. Available:
https://curis.ku.dk/ws/files/186505212/IFRO_Udredning_2017_26.pdf.
Miljøstyrelsen, »Havbrug,« 2018. [Online]. Available: http://mst.dk/erhverv/akvakultur/havbrug/.
Hasler B; Zandersen M; Martinsen L og Nielsen R, »Danmarks Havstrategi II - Socioøkonomisk analyse,« 2018.
Foreningen af lystbådehavne i Danmark, »Havneguide.dk,« 2018. [Online]. Available: https://havneguide.dk/da.
Miljøstyrelsen, »Om klapning på havet,« 2018. [Online]. Available: http://mst.dk/erhverv/klapning/om-klapning-paa-
havet/.
VisitDenmark, »Kyst- og naturturister i Danmark,« 2016. [Online]. Available:
https://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2017/kyst-
_og_naturturisterne_i_danmark.pdf.
Miljøstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Indsatsprogram,« 2017. [Online]. Available:
http://mst.dk/media/131381/danmarks-indsatsprogram-under-havstrategien.pdf.
Forsvaret, »Søværnets opgaver,« 2018. [Online]. Available:
https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/opgaver/Pages/Opgaver.aspx.
Forsvaret, »Havmiljø,« 2018. [Online]. Available:
https://www2.forsvaret.dk/OMOS/ORGANISATION/SOVARNET/ORGANISATION/MARINESTABEN/HAVMILJOE/P
ages/default.aspx.
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
93
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
8.
Sammenfatning af den
socioøkonomiske analyse
8.1
Introduktion
I henhold til havstrategidirektivet [1] skal der udarbejdes en samfundsøkonomisk analyse af havområdernes
udnyttelse og omkostningerne ved forringelser. Miljø- og Fødevareministeriet har på den baggrund anmodet
konsortiet for ministeriets ydelsesaftale vedr. ressource- og fødevareøkonomi (Institut for Fødevare- og Res-
sourceøkonomi ved Københavns Universitet og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Uni-
versitet) om at udarbejde en socioøkonomisk analyse. Den samlede socioøkonomiske analyse er vedlagt som
tillæg til Danmarks Havstrategi Il
Nedenfor sammenfattes først analysens væsentligste opgørelser for udnyttelsen af de danske havområder, og
dernæst sammenfattes analysens beskrivelse af forringelse af havmiljøet.
Det er dog vurderet, at der endnu er et for mangelfuldt grundlag til at udføre en kvantitativ socioøkonomisk
analyse. Der er derfor udført en socioøkonomisk analyse, som opgør værdien af udnyttelsen af de danske hav-
områder samt en beskrivelse af omkostningerne ved forringelser. I analysen beskrives det ligeledes, hvor data-
grundlaget og/eller forudsætningerne er mangelfulde.
8.2
Udnyttelsen af de danske havområder
Opgørelsen af den socioøkonomiske betydning af de marine sektorer/aktiviteter foretages ift. de bidrag, disse
sektorer/aktiviteter har til samfundsøkonomien. De analyserede sektorer er udvalgt med udgangspunkt i EU-
Kommissionens retningslinjer. Værdien af sektorerne er målt ved:
-
Produktion (enhed er specificeret for hver aktivitet)
-
Produktionsværdi/omsætning (mia. kr.)
-
Værditilvækst (mia. kr.)
-
Beskæftigelse (antal fultidsbeskæftigede).
Det tilgængelige datamateriale varierer meget mellem sektorerne/aktiviteterne, hvor det for nogle sektorer og
aktiviteter er muligt at udføre kvantitative opgørelser i kroner og/eller mængder, mens det for andre kun er mu-
ligt at udføre kvalitative beskrivelser.
Opgørelsen af havets økonomiske betydning viser samlet, at skibstransport, energi og turisme er de væsentlig-
ste marine sektorer, når der ses på både værditilvækst og beskæftigelse. Skibstransporten og olieudvinding
giver højere værditilvækst end turismen, mens turisme er vigtigere for beskæftigelsen. Skibstransport har også
en stor betydning for beskæftigelsen, mens fiskeriet har en mindre betydning målt på både værdiskabelse og
beskæftigelse. Målt på disse parametre er forarbejdning af fisk større end fiskeriet, hvilket skyldes import af fisk
fra andre lande, der forarbejdes i Danmark.
Figur 8.1 sammenfatter resultaterne af opgørelsen for, hvad de havrelaterede sektorer hver især bidrager med i
forhold til den samlede værditilvækst blandt de omfattede sektorer. Figur 8.2 sammenfatter den samlede be-
skæftigelse inden for de undersøgte sektorer og beskriver, hvordan beskæftigelsen mht. til aktiviteter i og om-
kring havet er fordelt på de forskellige sektorer. Figuren er således et udtryk for den viden, som indgår i den
vedlagte socioøkonomiske analyse. Figurerne beskriver ikke, hvordan disse sektorer bidrager til den samlede
danske økonomi eller beskæftigelse.
94
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0103.png
Kystturisme;
10,2%
Udvinding olie &
gas; 42,8%
Skibstransport;
42,4%
Fiskeri; 1,7%
Muslingeopdræt;
0,008%
Havbrug; 0,1%
Forarbejdning
fiskeri; 2,8%
Figur 8.1: Værditilvæksten for de havtilknyttede sektorer (2014/2015) [2].
Udvinding
mineraler; 0,5%
Udvinding olie &
gas; 2,5%
Fornybar energy;
14,9%
Fiskeri; 2,1%
Forarbejdning
fiskeri; 4,1%
Fritidsfiskeri /
Lystfiskeri; 3,3%
Havbrug; 0,1%
Kystturisme;
53,8%
Skibstransport;
18,6%
Figur 8.2: Fordelingen af den havtilknyttede beskæftigelse, fordelt på sektorer og aktiviteter (2014/2015)
[2].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
95
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0104.png
8.3
Omkostninger ved forringelser af havmiljøet
”Omkostninger ved forringelser af havmiljøet” omfatter de omkostninger, der vil være for samfundet, hvis mål-
sætningerne i havstrategidirektivet ikke opnås. Omvendt vil omkostninger ved forringelse af havmiljøet repræ-
sentere den gevinst, der er ved at nå målsætningerne under havstrategidirektivet. I den vedlagte socioøkonomi-
ske analyse beskrives den tilgængelige viden, herunder de studier, der i en dansk kontekst kan bruges til at
opgøre de samfundsøkonomiske omkostninger, der potentielt vil være, hvis målsætningerne i havstrategidirekti-
vet ikke opnås.
Ideelt set skal omkostningerne ved forringelse af havmiljøet gøres op som den tabte værdi, hvis god miljøtil-
stand ikke opnås, målt som forskellen mellem baseline-scenariet Business as Usual (BAU) og opnåelsen af
målsætningen for god miljøtilstand. For at udføre en samlet samfundsøkonomisk analyse af forringelser af hav-
miljøet er det således nødvendigt at opgøre forskellen mellem BAU og god miljøtilstand. Dette har ikke været
muligt, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at kvantificere omkostningerne ved forringelser i de
danske havområder. Der er således et mangelfuldt grundlag for at udføre en samlet samfundsøkonomisk analy-
se af forringelser af havmiljøet.
På baggrund af eksisterende studier og tilgængelig viden er følgende studier medtaget i den vedlagte socio-
økonomiske analyse. Disse ses i tabel 8.1.
Tabel 8.1: Oversigt over relevante danske studier mht. opgørelser af omkostninger ved forringelser af havmiljøet.
Tema/
deskriptor
D5 Eutrofiering
Reduktion af eutro-
fiering
Rekreation
Rejseomkostnings-
data per besøg
enhed
Hele Østersøen inkl. DK
Hele Østersøen inkl. DK
Stated preference - Con-
tingent valuation
Rejseomkostningsmeto-
den. Respondenter
spurgt til seneste rejse til
kyster beliggende langs
den østlige kyst af Jyl-
land, Fyn, Sjælland og
Smålandsfarvandet.
Udført i 2012.
Rekreation
Værdi af et besøg
ved et naturområ-
de, (nuværende
tilstand).
Rekreation
Værdi af et besøg
ved kyster med god
vandkvalitet, kyster
uden affald, få
besøgende.
Sjælland
Hele DK
Rejseomkostningsmeto-
den. Studiet udført ift.
alle danske naturområ-
der i 2013.
Rejseomkostninger op-
gjort ved valgeksperi-
ment (choice
experiment), valg mellem
rejseafstande.
Hasler
et al.
(2016a)
(pilotstudie)
Bjørner
et al.
(2014);
DØRS (2014).
Czajkowski
et al.
(2015)
Ahtiainen
et al.
(2014)
Data omfatter
Område
Værdisætningsmetode
Kilde
96
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
8.4
[1]
Referencer
Artikel 8, stk. 1, litra c i EU Direktiv 2008/56/EF, »Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger (havstrategi-rammedirektivet),« 2008.
Hasler et al, 2019. Danmarks Havstrategi II, første del - Socioøkonomisk analyse. Miljø- og Fødeva-
reministeriet & DCE. ISBN: 978-87-93593-74-9
[2]
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
97
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
9.
Belastninger og påvirkninger af
havmiljøet
Denne del omhandler de deskriptorer, der er knyttet til de relevante menneskeskabte belastninger og påvirknin-
ger af havmiljøet.
Deskriptorerne gennemgås enkeltvis, og under hver deskriptor defineres god miljøtilstand (direktivets artikel 9).
Derefter beskrives den aktuelle tilstand i havmiljøet (direktivets artikel 8). Sidst i kapitlet for hver enkelt de-
skriptor fastsættes der miljømål og indikatorer med henblik på at sigte imod opnåelsen af en god miljøtilstand i
havmiljøet (direktivets artikel 10).
Strukturen er udarbejdet i overensstemmelse med GES-afgørelsen. Således gennemgås deskriptor 6 også
under havstrategiens del om ”Havmiljøets tilstand”, hvor der dog fokuseres
på tilstanden af habitattyper på
havbunden i stedet for omfanget af fysisk tab og forstyrrelse.
Delen om ”belastninger og påvirkninger af havmiljøet” afsluttes med en analyse af kumulative menneskelige
påvirkninger og en beskrivelse af grænseoverskridende påvirkninger og forhold.
98
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0107.png
10.
Deskriptor 2
–
Ikkehjemmehørende arter
Arter, der via menneskelige aktiviteter er indført til områder, hvor de ikke findes naturligt, og hvortil de ikke na-
turligt kan spredes, kaldes ikkehjemmehørende arter. Disse arter omfatter både planter og dyr og findes i alle
havområder, dog hovedsageligt i kystvandene. Skibsfart (ballastvand og begroning) og akvakulturaktiviteter
anses som de væsentligste kilder til indførsel af ikkehjemmehørende arter i havet [1]. Udsætninger, fiskeri- og
lystfartøjer mv. menes dog også at være kilder til introduktion af ikkehjemmehørende arter.
Introduktion af ikkehjemmehørende arter indebærer risiko for, at arter etableres, spredes og optræder på en
sådan måde, at de ændrer økosystemets naturlige balance og funktion i en negativ retning
–
i så fald kaldes de
invasive arter. Er der først sket skade på marine økosystemer og bestande af hjemmehørende arter, kan også
erhvervs- og fritidsinteresser påvirkes. Når en ikkehjemmehørende art er etableret i det marine miljø, er den
næsten umulig at udrydde, hvorfor forebyggelse eller en tidlig indsats anses som de mest omkostningseffektive
midler i forhold til begrænsning af ikkehjemmehørende og potentielt invasive arter.
Tabel 10.1: Sammenfatning af kapitlet om ikkehjemmehørende arter
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D2C1 primært: Antallet af nye ikkehjemmehørende arter.
-
D2C2 sekundært: Udbredelse og tæthed af etablerede ikkehjemmehørende
og invasive arter.
-
D2C3 sekundært: Negative ændringer som følge af ikkehjemmehørende og
invasive arter.
EU-kriterier for god
miljøtilstand
Hvad er god miljøtil-
stand?
I forhold til ikkehjemmehørende arter (D2C1):
Indførelsen af ikkehjemmehørende arter via menneskelige aktiviteter er minimeret
og så vidt muligt reduceret til nul.
I forhold til invasive arter (D2C2 og D2C3):
Den geografiske udbredelse af ikkehjemmehørende arter, særligt invasive arter,
introduceret via menneskelige aktiviteter, ligger på et niveau, der ikke medfører
negative effekter på havets arter og naturtyper.
I perioden 2003-2014 er der i OSPAR-områderne registreret et konstant stigende
antal af nye ikkehjemmehørende arter. I HELCOM-områderne er der ligeledes
registreret et konstant stigende antal i perioden 1900-2016. Det betyder, at HEL-
COM’s tærskelværdi endnu ikke er opnået.
I de samlede danske havområder (både i HELCOM og OSPAR) er der i perioden
2011-2015 ikke registreret nye arter i NOVANA-programmet, men via forskellige
forskningsprojekter er der registreret et begrænset antal nye arter. Antallet af
registreringer hænger tæt sammen med overvågningsindsatsen (jo mere overvåg-
ning, jo flere fundne arter).
Det forventes ikke, at der kan opnås et fald i ny-introduktioner af ikkehjemmehøren-
de arter, før bl.a.
internationale indsatser som eksempelvis FN’s ballastvandkon-
vention begynder at få effekt. Data er generelt mangelfuldt, men det vurderes
umiddelbart, at der ikke er opnået en god miljøtilstand i Østersøen eller Nordsøen
og heller ikke ventes det i 2020.
Der er ikke fastsat en tærskelværdi i OSPAR, og der er derfor ikke et tilstrækkeligt
grundlag for at vurdere, hvornår der kan opnås god miljøtilstand i Nordsøen.
Hvad er tilstanden?
Miljømål:
Miljømål
-
-
2.1. Antallet af nye ikkehjemmehørende arter introduceret gennem ballast-
vand, begroning og andre relevante menneskelige aktiviteter er faldende.
2.2: Udbredelsen af visse invasive arter er så vidt muligt på et niveau således
at væsentlige negative effekter er stabile eller faldende.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
99
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0108.png
-
2.3: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde om fast-
sættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at antallet af
nye ikkehjemmehørende arter og påvirkningerne fra invasive arter er i over-
ensstemmelse hermed.
-
Indikatorer
-
2.1: Antallet af nye marine ikkehjemmehørende arter (vurderet over en seks-
årig periode), herunder antallet af nye ikkehjemmehørende arter, som fremgår
af HELCOM/OSPAR’s
Target species lists.
2.2: Udbredelse af visse invasive arter overvåget ved brug af eDNA.
10.1
Hvad er god miljøtilstand
I Kommissionens GES-afgørelse er der fastlagt et primær og to sekundære kriterier for ikkehjemmehørende,
herunder invasive, arter.
D2C1 primært: Antallet af nye ikkehjemmehørende arter.
D2C2 sekundært: Udbredelse og tæthed af etablerede ikkehjemmehørende og in-
vasive arter.
D2C3 sekundært: Negative ændringer som følge af ikkehjemmehørende og inva-
sive arter.
Figur 10.1: GES-afgørelsens kriterier for ikkehjemmehørende arter, deskriptor 2.
Ikkehjemmehørende arter (D2C1)
For kriterium D2C1 om antallet af ikkehjemmehørende arter fastsættes god miljøtilstand som en tilstand, hvor
indførelsen af ikkehjemmehørende arter via menneskelige aktiviteter er minimeret og så vidt muligt reduceret til
nul.
Udviklingen i antallet skal vurderes på baggrund af opgørelser indenfor en periode på seks år. Vurderingen
af god miljøtilstand understøttes af HELCOM’s tærskelværdi for ikkehjemmehørende arter i Østersøområdet.
Denne tærskelværdi indebærer, at der ikke sker nye introduktioner af ikkehjemmehørende arter per vurderings-
område via menneskelige aktiviteter over en vurderingsperiode på seks år. HELCOM nævner dog i forlængelse
af tærskelværdien, at et midtvejsmål om et fald i nyintroduktioner bør overvejes. [3].
Invasive arter (D2C2 og D2C3)
Hvis etablerede ikkehjemmehørende arter skaber risiko for, at god miljøtilstand ikke kan opnås, skal der under
kriterium D2C2 ske en
opgørelse af udbredelsen og tætheden af de etablerede ikkehjemmehørende arter, sær-
ligt invasive arter, som har en væsentligt negative effekt.
Under kriterium D2C3 skal det herefter fastlægges,
hvor stor en andel af en artsgruppe eller habitattype, der må være ændret negativt som følge af ikkehjemmehø-
rende eller invasive arter.
Der er behov for yderligere udvikling af dette også i forhold til samspillet med over-
vågningens muligheder for at kunne opgøre og vurdere dette.
Indtil videre fastsættes god miljøtilstand for kriterium D2C2 og D2C3 om etablerede invasive arter som en til-
stand, hvor den geografiske udbredelse af ikkehjemmehørende arter, særligt invasive arter, introduceret via
menneskelige aktiviteter, så vidt muligt ligger på et niveau, der ikke medfører negative effekter på havets arter
og naturtyper.
10.2
Hvad er tilstanden
Nordsøen
I hele Nordsøområdet har man i perioden 2003-2014 registreret et konstant stigende antal nye ikkehjemmehø-
rende arter, og antallet er nu over 100. I perioden 2011-2014 er stigningen tilsyneladende mindsket (figur 10.2).
100
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0109.png
Figur 10.2: Estimeret antal nye ikkehjemmehørende arter i Nordsøen pr. år (søjler aflæses på venstre skala). Linjen er det
samme datasæt vist som kumulative tal (linjen aflæses på højre skala). Figur gengivet fra [2].
Østersøen inkl. Kattegat
I hele Østersøområdet, inklusiv Kattegat, Storebælt og Bornholmerbassinet er der registreret et konstant stigen-
de antal ikkehjemmehørende arter i perioden 1900-2016 (figur 10.3). Der er nu i alt ca. 140 ikke hjemmehøren-
de arter i området. I Østersøområdet er 14 nye ikkehjemmehørende arter blevet registreret i perioden 2011-
2015. Enkelte af de nye arter er registreret i havområderne Kattegat, Storebælt og Bornholmerbassinet.
Figur 10.3: Øverst: Estimeret antal nye ikkehjemmehørende arter i Østersøen pr. årti (søjler). Den orange søjle angiver obser-
vationer fra 2011 og fremad. Nederst: Det samme datasæt vist som kumulative tal siden 1860. Figur gengivet fra [3].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
101
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0110.png
I HELCOM er der foretaget en vurdering af tærskelværdien om nul ny-introduktioner af ikkehjemmehørende
arter over en periode på seks år. Tærskelværdien er endnu ikke opnået for nogen af områderne i Østersøen.
[3]. Se figur 10.4.
Figur 10.4: Status for tærskelværdierne for indikatoren 'Trends ved ankomst af nye ikke-oprindelige arter' i Østersøen, Katte-
gat og Bælthavet. Grøn betyder, at tærskelværdien er opnået, rød, at tærskelværdierne ikke er opnået. [3].
Samlede danske havområder
I perioden 2011-2015 er der i de samlede danske havområder ikke registreret nye arter i NOVANA-programmet,
men forskellige forskningsprojekter har registreret et begrænset antal nye arter. Miljøstyrelsen har i 2016 fået
analyseret data om forekomster og udbredelse af ikkehjemmehørende arter i de danske havområder for perio-
den 1989-2014, hvor der i alt er registreret 83 arter. I den periode er antallet af registreringer i NOVANA-
programmet steget fra 37 arter i 1989 til 61 arter i 2014, mens der i samme periode er registreret 22 andre arter
fra forskningsprojekter. Det er især antallet af planteplanktonarter og dernæst bundlevende bløddyr, som er
steget. Geografisk har Limfjorden, Bælthavet og Kattegat de fleste registrerede ikkehjemmehørende arter (figur
10.5).
102
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0111.png
Figur 10.5: Antal af ikkehjemmehørende arter (NIS) registreret i danske havområder i perioden A) før 2001 og B) 2002-2014
og deres geografiske fordeling på taksonomiske grupper. Vadehavet indgår i Nordsøen (kun få data), se [4].
Skibsaktiviteten i de danske havområder og danske havne (jf. antal gennemsejlinger og godsmængde) er af-
hængig af de regionale og globale økonomiske konjunkturer. Den udledte mængde af ballastvand i danske
havområder er beskeden i forhold til de mængder, der udledes i større europæiske havne. Det antages derfor,
at nye arter i danske havområder primært er kommet med havstrømme fra disse store europæiske havne (se-
kundær spredning) [3]. Store forskelle i saltholdighed omkring Bælthavet og Øresund antages desuden i nogen
grad at virke som barriere for arter, der spredes fra hhv. Nordsøen og Østersøen, hvilket betyder, at der på
nuværende tidspunkt findes flere arter nord for barrieren end syd for den (figur 10.6).
Visse bestande af invasive arter har stor synlighed i danske havområder bl.a. stillehavsøsters, butblæret sar-
gassotang og amerikansk ribbegople. Især er forekomsten af invasive arter hyppige i Limfjorden [4], [5] og [6].
Desuden har Vadehavet fået store bestande af bl.a. stillehavsøsters, tøffelsnegl og butblæret sargassotang [7].
Den kinesiske uldhåndskrabbe har været observeret sporadisk siden 1927, men den er muligvis ikke invasiv i
Danmark [8] og [9].
Kystfisk indgår generelt ikke i de danske overvågningsprogrammer, hvorfor Miljøstyrelsen i 2016 undersøgte
forekomsten af ikkehjemmehørende arter af kystfisk. Undersøgelsen viser, at der er registreret 17 ikkehjemme-
hørende arter, men at kun sortmundet kutling er invasiv. Den sortmundede kutling har fra 2008 til oktober 2016
spredt sig i den sydøstlige del af de danske havområder. Spredningshastigheden er estimeret til ca. 29 km om
året (figur 10.6).
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
103
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0112.png
Figur 10.6: Udbredelsen af den invasive fiskeart sortmundet kutling indtil oktober 2016. Den første sikre registrering skete på
Bornholm i 2008. Spredningshastigheden er estimeret til ca. 29 km om året [8].
Størstedelen af ikkehjemmehørende arter spreder sig langsomt og har ingen påvist negativ effekt på det naturli-
ge dyre- og planteliv. Andre arter har etableret sig som invasive, som for eksempel sortmundet kutling.
Det forventes ikke, at der kan opnås et fald i ny-introduktioner af ikkehjemmehørende arter, før bl.a. internatio-
nale indsatser som eksempelvis FN’s ballastvandkonvention begynder at
få effekt. Det betyder, at HELCOM’s
tærskelværdi på nul ny-introduktioner af ikkehjemmehørende arter endnu ikke er opnået, og at der dermed ikke
er opnået en god miljøtilstand i Østersøen. Der er ikke fastsat en tærskelværdi i OSPAR, og der er derfor ikke et
tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvornår der kan opnås god miljøtilstand i Nordsøen.
10.3
Miljømål
Det er en stor global opgave at reducere spredningen af ikkehjemmehørende arter, idet komplekse menneskeli-
ge aktiviteter indgår i samspil med havenes natur og havenes globale og regionale miljøforhold. Vigtigst er at få
internationale regler, som bl.a. FN’s ballastvandkonvention, der trådte i kraft i september 2017, fuldt implemen-
teret i alle lande. Konventionen trådte i kraft den 8. september 2017 og indfases over en årrække. Data er gene-
relt mangelfuldt, men det vurderes umiddelbart, at der ikke er opnået god miljøtilstand i Østersøen eller Nordsø-
en, og der forventes således ikke at være opnået god miljøtilstand i 2020.
En forudsætning for god forebyggelse og god forvaltning er bedre viden om de virksomme spredningsveje og
primære kilder for indførsel af nye arter. Ud over et dækkende overvågningsprogram kan det evt. undersøges,
om spredning af ikkehjemmehørende arter kan bremses gennem indførelse af internationale regler og informa-
tion om bl.a. bedre anvendelse af teknologi til fjernelse af begroning på skibe samt at undersøge den nationale
praksis vedr. håndtering af begroning bl.a. på lystbåde.
I 2012 blev der sat følgende miljømål i Havstrategi I:
”skibsbåren
transport af ikkehjemmehørende arter søges
formindsket”
og ”transport
af ikkehjemmehørende arter via fiskeri og akvakultur-aktiviteter søges formindsket”.
Der er fulgt op både internationalt og nationalt
–
blandt andet er indsatser og overvågning forbedret eller under
forbedring. Dette skal dog ses i lyset af, at indførsel, spredning, opblomstring og etablering af arter er svær at
forudsige.
104
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0113.png
I Havstrategi II videreføres miljømålene fra 2012 i det første af nedenstående miljømål.
Miljømål:
-
2.1: Antallet af nye ikkehjemmehørende arter introduceret gennem ballastvand, begroning og andre rele-
vante menneskelige aktiviteter er faldende.
-
2.2: Udbredelsen af visse invasive arter er så vidt muligt på et niveau således at væsentlige negative effek-
ter er stabile eller faldende.
2.3: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde om fastsættelse af tærskelværdier og
god miljøtilstand og arbejder for, at antallet af nye ikkehjemmehørende arter og påvirkningerne fra invasive
arter er i overensstemmelse hermed.
-
Indikatorer:
-
2.1: Antallet af nye marine ikkehjemmehørende arter (vurderet over en seksårig periode), herunder antallet
af nye marine ikkehjemmehørende arter, som fremgår af HELCOM/OSPAR’s Target species lists.
-
2.2: Udbredelse af visse invasive arter overvåget ved brug af eDNA.
10.4
Usikkerhed og manglende viden
I HELCOM har eksperter modtaget data fra forskellige lande og vurderet, at usikkerheden er moderat for den
valgte tærskelværdi for antallet af nye arter. Når usikkerheden beskrives som moderat, hænger det sammen
med en mangelfuld monitering. HELCOM vurderer, at artsbestemmelsens kvalitet er høj for havområderne i
Østersøen, da den er foretaget af faglige eksperter.
I OSPAR har man for havområderne i Nordsøen vurderet usikkerheden for det bagvedliggende datamateriale
fra de forskellige medlemslande. Usikkerheden for den valgte metode er vurderet moderat, fordi den viser
”trends”, altså udvikling i nye arter. OSPAR vurderer datatilgængeligheden som lav pga. mangelfuld monitering.
Årsagerne til usikkerhedsvurderingen er overordnet de samme i både Østersøen og Nordsøen, dvs. en grov
geografisk opdeling og relativt få data i tid og rum. Denne problemstilling er uddybet i afsnittet nedenfor og er for
så vidt også gældende for de danske områder.
Overvågning af ikkehjemmehørende arter skal udvikles
En del af de data, som er præsenteret i dette kapitel, er behæftet med en vis usikkerhed, hvorfor overvågningen
bør målrettes og videreudvikles. Usikkerheden er begrundet i, at data ikke dækker alle væsentlige habitater og
taxonomiske grupper. Det danske NOVANA-program har ikke tidligere været designet til monitering af ikke-
hjemmehørende arter. Den marine NOVANA-overvågning er derfor blevet optimeret fra sommeren 2017 og
suppleret med nye biomolekylære metoder rettet mod identifikation af tilstedeværelsen af ikkehjemmehørende
arter (eDNA). Der foretages forsøgsvis monitering i 16 danske havne med forskellige konventionelle og biomo-
lekylære metoder, og dette er direkte rettet mod påvisning af tilstedeværelsen af ikkehjemmehørende arter.
Miljøstyrelsen planlægger på baggrund af disse resultater en evaluering af overvågningen og dens metoder i
2019.
I Miljøstyrelsens handlingsplan mod invasive arter fra 2017 er der angivet to handlinger, som begge retter sig
mod overvågning af invasive arter i det marine miljø [9]. Disse omfatter handling nr. 8 om marin overvågning
ved brug af eDNA og handling nr. 9 om registrering af invasive arter i fiskerikontrollen. Overvågningsresultater-
ne er påvirket af overvågningens kvalitet, og overvågningen formodes derfor at registrere færre, men større
arter, og underestimerer udbredelse i forhold til, hvad en mere målrettet overvågning ville vise.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
105
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0114.png
Negative og positive effekter af ikkehjemmehørende og invasive arter er kun vurderet generelt, og et mere di-
rekte system hertil mangler.
Manglende viden om begroning på skibe mv.
Viden om kilder til indførsel af ikkehjemmehørende arter er generelt mangelfuld, men det formodes, at indførsel
via begroning på skibe, herunder fjernelse af begroning, er ligeså betydende som transport via skibes ballast-
vand. Området er til en vis grad internationalt reguleret via frivillige FN-vejledninger, men ikke med lovgivning.
Miljøstyrelsen har i 2016 indsamlet viden om praksis vedrørende fjernelse af begroning på skibe under vandlin-
jen, herunder om anvendelse af teknologi til fjernelse af begroning og havnes/kommuners eventuelle forholds-
regler herfor. I 2015 fik kun ét skib renset bunden i en havn, hvorimod mindst 25 skibe fik renset bunden uden
for havneområder. Undersøgelsen peger på mulige transportveje af ikkehjemmehørende arter (for arter, der kan
vokse på den hårde havbund) mellem kommercielle handelsskibe og de ca. 57.000 lystbåde og deres 300-400
marinaer samt på mulige ”hotspots”
for monitering. Det anbefales at målrette information om begroning til bl.a.
sejlere [10].
106
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
10.5
Referencer
[1] Thomsen, M.S., Wernberg, T., Schiel, D.R., »Invasions by non-indigenous species,« i
Marine ecosystems:
human impacts on biodiversity, functioning and services,
Cambridge University Press, Cambridge, pp. 274-
332, 2015.
[2] OSPAR, »Trends in New Records of Non-indigenous Species (NIS) Introduced by Human Activities,« 2017.
[Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/pressures-
human-activities/non-indigenous/.
[3] HELCOM, »Trends in arrival of new non-indigenous species, Core indicator report,« 2018.
[4] Stæhr P.A., Jakobsen H.H., Hansen J.L.S., Andersen P., Storr-Paulsen M., Christensen J., Lundsteen S.,
Göke C., Carausu M.-C., »Trends in records and contribution of nonindig-enous species (NIS) to biotic
communities in Danish marine waters.,« Aarhus University, DCE
–
Danish Centre for Environment and
Energy, 2016. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR179.pdf.
[5] Riisgård, H. U., »Invasion of Danish and adjacent Waters by the comb jelly Mnemiopsis leidyi - 10 years
after,« Open Journal of Marine Science, 7(4), 458-471. DOI: 10.4236/ojms.2017.74032, 2017.
[6] Dansk Skaldyrcenter, »Stillehavsøsters i Limfjorden,« 2018. [Online]. Available: http://e-
learning.skaldyrcenter.dk/produkter/stillehavsoesters/.
[7] Det Trilaterale Vadhavssamarbejde (2017), »Alien Species, Quality Status Report,« 2017. [Online].
Available: http://www.waddensea-secretariat.org/monitoring-tmap/tmap-results/alien-species.
[8] Carl, H., Behrens, J., Møller, P.R., »Status rapport vedr. udbredelsen af ikkehjemme-hørende fiskearter i
danske kystvande,« Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, 2016. [Online]. Available:
http://fiskeatlas.ku.dk/nyheder/Statusrapport_NIS_Fisk_2016.pdf.
[9] Miljøstyrelsen, »Handlingsplan mod invasive arter,« 2017.
[10] Naturstyrelsen, »Non-indigenous species from hull fouling in Danish waters,« 2016.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
107
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0116.png
11.
Deskriptor 3
–
Erhvervsmæssigt
udnyttede fiskebestande
Fiskeri er blandt de menneskelige aktiviteter, der påvirker de erhvervsmæssigt udnyttede fiske- og skaldyrbe-
stande mest. Fiskeritrykket har betydning for fiskebestandenes størrelse, fiskenes alder og størrelsesfordeling,
den genetiske diversitet i en fiskebestand samt andelen af fisk, der har mulighed for at formere sig (gydebio-
massen). På grund af fiskeriets store samfundsmæssige betydning tilrettelægges fiskeriets intensitet således, at
bestandenes størrelse søges holdt inden for sikre biologiske grænser, så fiskeriet kan foregå bæredygtigt. Hvis
fiskeritrykket er for kraftigt, kan resultatet blive, at bestandene bliver for små til at kunne opretholde sig selv på
længere sigt, dvs. at den såkaldte gydebiomasse (Spawning Stock Biomass, SSB) skal holdes over en vis
grænse. Fiskeritrykket har dermed betydning for, om bestanden såvel som fiskerierhvervet kan opretholdes på
langt sigt. Mange fiskearter indtager en central rolle i fødekæden, både som rovdyr og byttedyr. Et højt fiskeri-
tryk kan derfor også have betydning for det økosystem, fiskene indgår i.
Bestandene af langt de fleste arter, der fiskes kommercielt i danske havområder, forvaltes under den fælles
fiskeripolitik i EU-regi. Videnskabelig rådgivning fra bl.a. ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) og
DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer) anvendes i forbindelse med forvaltningen af de enkelte fiskebe-
stande. Kvoterne fastsættes på EU-niveau ud fra mål for det maksimale bæredygtige udbytte (Maximum Susta-
inable Yield, MSY) for en given bestand, i det omfang der er tilstrækkelige videnskabelige informationer til at
fastlægge relevante referencepunkter. De samlede EU-kvoter fordeles mellem medlemslandene efter aftalte
fordelingsnøgler. Medlemslandene fastsætter de nærmere regler for udnyttelsen af disse tildelte kvoter. For en
række vigtige arter fastsættes flerårige forvaltningsplaner. Det overordnede ansvar for udnyttelsen af de enkelte
bestande varetages således på EU-niveau i et samarbejde med medlemslandene.
Tabel 11.1: Sammenfatning af kapitlet om erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande
EU kriterier for god mil-
jøtilstand
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D3C1 (primært): Fiskeridødelighed (F)
-
D3C2 (primært): Gydebiomasse (SSB)
-
D3C3 (primært): Alders- og størrelsesfordeling.
I forhold til fiskeridødelighed (D3C1):
Fiskeridødeligheden for populationer af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger på eller
under niveauer, som kan producere det maksimale bæredygtige udbytte (MSY).
I forhold til gydebiomassen (D3C2):
Gydebiomassen for populationer af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, er over de niveauer,
som kan producere det maksimale bæredygtige udbytte.
Hvad er god miljøtil-
stand?
I forhold til alders- og størrelsesfordelingen (D3C3):
Alders- og størrelsesfordelingen af individer i populationerne af arter, der udnyttes erhvervs-
mæssigt, er betegnende for en sund population. Dette omfatter en høj andel af gamle/store
individer og begrænsede negative effekter på den genetiske diversitet som følge af udnyttel-
sen.
Reguleringen af fiskeriet og fastsættelsen af grænseværdier for det maksimale fiskeritryk og
den minimale gydebiomasse sker gennem EU's fælles fiskeripolitik på baggrund af rådgivning
fra ICES.
Hvad er tilstanden?
Nordsøen inkl. Kattegat samt Bælthavet:
Miljøtilstanden for 22 udvalgte bestande af fisk, krebs- og skaldyr i Nordsøen viser god miljøtil-
stand for 10 bestande, ikke god tilstand for otte bestande, mens tilstanden ikke kan bestemmes
for fire bestande. Fiskeridødeligheden er vurderet til at være for høj i fem af de 22 bestande og
er udefineret i ni af bestandene. Gydebiomassen er for lav i to af de 22 bestande og udefineret
i syv bestande. Samlet set vurderes miljøtilstanden for D3 derfor som ikke god.
108
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0117.png
Østersøen inkl. Skagerrak:
Miljøtilstanden for seks udvalgte bestande af fisk, krebs- og skaldyr i Østersøen viser god
miljøtilstand for to bestande, ikke god tilstand for tre bestande, mens tilstanden ikke kan be-
stemmes for en bestand. Fiskeridødeligheden er vurderet til at være for høj i tre af de seks
bestande og er udefineret i en af bestandene. Gydebiomassen er for lav i to af de seks bestan-
de og udefineret i en bestand. Samlet set vurderes miljøtilstanden for D3 derfor som ikke god.
Den fælles fiskeripolitik indebærer, at de fleste erhvervsmæssigt udnyttede arter skal forvaltes
efter MSY-principper senest i 2020. Der kan dog være enkelte bestande, hvor særlige forhold
indebærer, at det vil tage bestanden længere tid at nå op på MSY-niveau. Dette kan være
tilfældet for kollapsede bestande eller bestande med langsomt reproducerende arter som torsk
i Kattegat. Det forventes derfor, at god miljøtilstand vil være delvist opnået i 2020 for fiskeridø-
delighed (D3C1) og gydebiomasse (D3C2). Der foreligger ikke tilstrækkelig viden om alders- og
størrelsesfordeling (D3C3) blandt de erhvervsmæssigt udnyttede arter, og der er derfor ikke et
tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvornår god miljøtilstand opnås.
Miljømål:
-
3.1: Antallet af kommercielt fiskede bestande, der reguleres efter MSY-principperne
i den fælles fiskeripolitik, stiger.
3.2: Inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik er fiskeridødeligheden (F) på ni-
veauer, der kan sikre maksimalt bæredygtigt udbytte (Fmsy).
3.3: Inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik er gydebiomassen (B) over det
niveau, der kan sikre maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY B
trigger
).
Miljømål i Danmarks
Havstrategi II
-
-
Fastsatte miljømål forfølges gennem EU-samarbejdet på baggrund af rådgivning fra ICES.
-
-
3.1: Andelen af kommercielt fiskede bestande, der reguleres efter MSY principper.
3.2: Andelen af kommercielt fiskede bestande, hvor fiskeridødeligheden er over
F
MSY
.
3.3 Andelen af kommercielt fiskede bestande, hvor gydebiomassen er under MSY
B
trigger
.
Indikatorer
-
11.1
Hvad er god miljøstilstand
I EU’s havstrategidirektiv fra 2008 er god miljøtilstand beskrevet som følger:
Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske
grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
God miljøtilstand skal ifølge GES-afgørelsen vurderes ud fra tre kriterier, ét for fiskeridødelighed (D3C1), ét for
gydebiomassen (D3C2) og ét for alder- og størrelsesfordelingen i en population (D3C3). For at en fiskebestand
er i god tilstand, skal alle kriterier i udgangspunktet opfyldes.
D3C1 (primært): Fiskeridødelighed (F)
D3C2 (primært): Gydebiomasse (SSB)
D3C3 (primært): Alders- og størrelsesfordeling
Figur 11.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. erhvervsmæssigt udnyttede fisk, deskriptor 3.
For nuværende er det dog kun D3C1 og D3C2, der benyttes i vurderingen, idet metoderne til vurdering af stør-
relse og længde af store fisk for D3C3 endnu ikke er validerede. ICES anbefaler derimod, at D3C3 kan anven-
des som en overvågningsindikator i forhold til alders- og størrelsesfordelingen i fiskebestandene [1].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
109
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0118.png
Fiskeridødelighed (D3C1)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:
Fiske-
ridødeligheden for populationer af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger på eller under niveauer, som kan
producere det maksimale bæredygtige udbytte (MSY).
Det vil sige, at fiskeridødeligheden (F) ikke må overstige
den fiskeridødelighed, der i det lange løb vil give det maksimale bæredygtige udbytte (F
MSY
), for at en bestand
kan karakteriseres som værende i god miljøtilstand. For de konkrete bestandsspecifikke tærskelværdier for F
MSY
henvises til den årlige rådgivning om fiskebestande, der anvendes i forbindelse med fastsættelse af fiskerimu-
ligheder [2].
Gydebiomasse (D3C2)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:
Gy-
debiomassen for populationer af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, er over de niveauer, som kan producere
det maksimale bæredygtige udbytte.
Det vil sige, at mængden af fisk, der kan formere sig (gydebiomassen,
SSB), ikke må falde til under et niveau, der svarer til det niveau, der opnås ved at fiske med en fiskeridødelig-
9
hed på F
MSY
, for at en bestand er i god miljøtilstand. For de konkrete tærskelværdier for MSY B
trigger
henvises til
den årlige rådgivning om fiskebestande, der anvendes i forbindelse med fastsættelse af fiskerimuligheder [2].
Alders- og størrelsesfordeling (D3C3)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:
Alders- og størrelsesfordelingen af individer i populationerne af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, er beteg-
nende for en sund population. Dette omfatter en høj andel af gamle/store individer og begrænsede negative
effekter på den genetiske diversitet som følge af udnyttelsen.
Metoderne er for nuværende ikke validerede regi-
onalt eller på EU-niveau i relation til dette kriterium.
11.2
Hvad er tilstanden
En vurdering af miljøtilstanden er foretaget for en række af de erhvervsmæssigt vigtigste bestande, der blev
fisket mest i årene 2012-2016 (tabel 11.2 og 11.3). Bestandene er udvalgt i forhold til, hvad der fiskes mest af i
de danske havområder (de arter, der sammenlagt står for 97 % af de landede fangster), arter, der historisk har
været betydningsfulde (i Kattegat torsk og ål), samt udvalgte arter af høj værdi (tunge og pighvar). Klassifikatio-
nen af miljøtilstand for de enkelte bestande følger rådgivningen fra ICES for kriterier og metodestandarder for
god miljøtilstand i henhold til havstrategidirektivet [3].
For at en bestand klassificeres som værende i god miljøtilstand, skal D3C1 og D3C2 være opfyldt. ICES vurde-
rer, at der er brug for yderligere test af de nødvendige metoder for D3C3, inden dette kriterium kan bruges til at
vurdere, hvorvidt målsætningerne er opfyldt [1]. Dette kriterium indgår derfor ikke på nuværende tidspunkt i
vurderingen af god miljøtilstand for deskriptoren.
For kortlivede arter som tobis, brisling og sperling er det bæredygtige fiskeritryk F
MSY
ikke defineret. Disse arter
forvaltes i stedet efter særlige strategier (MSY B
escapement
og F
cap
). Disse strategier medfører, at god miljøtilstand
kan opnås, selvom D3C3 ikke er opfyldt. Dette sker i anderkendelse af, at disse arter naturligt hverken bliver
særligt store eller særligt gamle. God miljøtilstand vurderes i dette tilfælde at være opnået, hvis D3C2 er opfyldt.
For enkelte bestande, hvor ICES rådgiver om absolutte bestandsstørrelser og fiskeridødelighed, har ICES ikke
fastlagt referencepunkter. I sådanne tilfælde kan miljøtilstanden ikke vurderes ud fra kriterium D3C1 og D3C2,
og miljøtilstanden angives som ”ikke defineret”, hvis ICES eller DTU Aqua ikke har lavet en
kvalitativ vurdering
af bestandens tilstand. Vurderingen er baseret på den seneste rådgivning fra ICES. Der er således anvendt
fiskeridødelighed (F) for 2016 og gydebiomasse (SSB) for begyndelse af 2017 i kombination med ICES’ tær-
9
Den laveste grænseværdi for naturlige svingninger i gydebiomassen omkring B
MSY
110
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0119.png
skelværdier (F
MSY
, MSY B
trigger
). Der foretages ikke samlet vurdering af tilstanden for deskriptoren, da man end-
nu ikke på regionalt eller på EU-niveau har udviklet en fælles metode til at foretage en sådan vurdering.
Nordsøen
Miljøtilstanden for de 22 udvalgte bestande af fisk, krebs- og skaldyr i Nordsøen viser god miljøtilstand for 10
bestande, ikke god tilstand for otte bestande, mens tilstanden ikke kunne bestemmes for fire bestande (tabel
11.2). Fiskeridødeligheden blev vurderet til at være for høj i fem af de 22 bestande og var udefineret i ni af be-
standene. Gydebiomassen var for lav i to af de 22 bestande og udefineret i syv bestande. Miljøtilstanden for
deskriptoren i Nordsøen defineres på denne baggrund som ikke god.
Tabel 11.2: Oversigt over miljøtilstand for bestande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Indikatorerne vurderes hver for sig og
samlet. Grøn indikerer god tilstand, rød ikke-god tilstand, og blå indikerer, at tilstanden på nuværende tidspunkt ikke kan
defineres. Rækkefølgen i tabellen indikerer fiskeriets størrelse, således at de bestande, der fiskes mest, står øverst i tabellen.
Tilstanden for to historisk vigtige arter som ål og torsk samt fire højværdiarter er desuden angivet. Det er derudover angivet,
om arterne er tilknyttet de frie vandmasser (pelagiske arter), havbunden (bundlevende arter), dybhavet eller kysten. Vurderin-
gen er baseret på data fra perioden 2012-2016 [4].
Status
Bestand
Levested
D3C1
(F)
Brisling, Nordsøen
Sild, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Tobis, centrale Nordsø og Dogger Banke
Blåmusling
Makrel, danske havområder (Nordøstatlanten)
Sperling, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Brisling, Skagerrak og Kattegat
Torsk, Nordsøen og Skagerrak
Hjertemusling
Mørksej, Nordsøen og Skagerrak
pelagisk
pelagisk
pelagisk
bundlevende
pelagisk
pelagisk
pelagisk
bundlevende
udefineret
god
udefineret
god
ikke god
udefineret
udefineret
ikke god
D3C2 (SSB)
god
god
god
god
god
god
udefineret
god
udefineret
god
god
udefineret
god
udefineret
ikke god
god
Tilstand
god
god
god
god
ikke god
god
udefineret
ikke god
udefineret
god
god
god
ikke god
udefineret
ikke god
god
bundlevende udefineret
bundlevende
god
god
god
ikke god
Kulmule, Nordsøen og Skagerrak (Nordlig bestand) bundlevende
Jomfruhummer, Skagerrak og Kattegat
Kuller Nordsøen og Skagerrak
Hestereje
Dybvandsrejer, Skagerrak og Norske Rende
Rødspætte, Kattegat, Bælterne og Sundet
bundlevende
bundlevende
bundlevende udefineret
dybhav
bundlevende
ikke god
god
Eksempler på bestande med stor nedgang i landing
Torsk, Kattegat
Ål, danske havområder (Nordøstatlanten)
bundlevende udefineret
kystnær
udefineret
udefineret
udefineret
ikke god
ikke god
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
111
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0120.png
Eksempler på højværdiarter
Pighvar, Nordsøen
Tunge, Nordsøen
bundlevende
bundlevende
god
ikke god
god
god
god
ikke god
udefineret
god
ikke god
ikke god
udefineret
Tunge, Kattegat, Skagerrak og Bælthavet bundlevende
Pighvar, Kattegat og Skagerrak
bundlevende udefineret
Østersøen
Miljøtilstanden for de seks udvalgte bestande af fisk, krebs- og skaldyr i Østersøen viser god miljøtilstand for to
bestande, ikke god tilstand for tre bestande, mens tilstanden ikke kunne vurderes for en bestand (tabel 11.3).
Fiskeridødeligheden blev vurderet til at være for høj i tre af de seks bestande og er udefineret i en af bestande-
ne. Gydebiomassen er for lav i to af de seks bestande og udefineret i en bestand. Der er ikke regionalt eller på
EU-niveau fastsat en metode til at foretage en samlet vurdering af tilstanden. Eftersom under halvdelen af de
undersøgte bestande er i god tilstand, må det dog med rimelighed kunne konkluderes, at tilstanden for nuvæ-
rende ikke er god.
Tabel 11.3: Oversigt over miljøtilstand for bestande i Østersøen. Indikatorerne vurderes hver for sig og samlet. Grøn indikerer
god tilstand, rød ikke-god tilstand, og blå indikerer, at tilstanden på nuværende tidspunkt ikke kan defineres. Rækkefølgen i
tabellen indikerer fiskeriets størrelse, således at de bestande, der fiskes mest på, står øverst i tabellen. Tilstanden for to histo-
risk vigtige arter som ål og torsk samt fire højværdiarter er desuden angivet. Det er derudover angivet, om arterne er tilknyttet
de frie vandmasser (pelagiske arter), havbunden (bundlevende arter), dybhavet eller kysten. Vurderingen er baseret på data
fra perioden 2012-2016 [4].
Status
Bestand
Levested
Pelagisk
Pelagisk
bundlevende
bundlevende
Pelagisk
Pelagisk
D3C1
(F)
god
ikke god
ikke god
ikke god
udefineret
god
D3C2
(SSB)
god
ikke god
god
ikke god
udefineret
god
Tilstand
god
ikke god
ikke god
ikke god
udefineret
god
Brisling, Østersøen
Sild, vestlig Østersø,
Kattegat og Skagerrak
Torsk, østlig Østersø
Torsk, vestlig Østersø
Tobis, Østersøen
Sild, østlig Østersø
Det er væsentligt at pointere, at når tilstanden vurderes som ikke god, indebærer det ikke nødvendigvis, at
bestanden ligger under det ønskede niveau, eller at den ikke er i fremgang. Målsætningen i den fælles fiskeripo-
litik om, at fiskeridødeligheden (F) for populationer af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger på eller under
niveauer, som kan producere det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), indebærer, at fiskeridødeligheden (F)
i de enkelte år kan variere omkring den fastsatte tærskelværdi for denne (F
MSY
). Det betyder, at fiskeridødelig-
heden i nogle tilfælde vil være større end F
MSY
, så der ikke kan opnås god miljøtilstand for en bestand i det
enkelte år, selvom fangsterne ikke overstiger rådgivningen fra ICES, og denne rådgivning følges.
HELCOM og OSPAR
I HELCOM's basisanalyse for Østersøen ("State of the Baltic Sea") har man ligeledes foretaget en analyse af
det erhvervsmæssige fiskeri, der bygger ICES tærskelværdier for F
MSY
og MSY B
trigger
[5]. Analysen bygger på et
gennemsnit af status for bestandene i årene 2011-2015. Den danske analyse præsenteret i dette kapitel bygger
derimod på den biologiske rådgivning fra ICES (2016/2017 afhængig af kriterium og bestand). Vurderingerne er
derfor ikke helt identiske, og den nationale vurdering fra ICES anvendes, idet den inkluderer en analyse af fiske-
riet i Nordsøen.
112
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0121.png
OSPAR foretager vurderinger, der relaterer sig til D3C3 om størrelsesfordelingen i fiskepopulationer [6] og [7].
De beskæftiger sig dog ikke med udviklingen i de enkelte bestande, men laver en vurdering af udviklingen i
andelen af store fisk på tværs af bestande. Vurderingerne er derfor mindre relevante i forhold til den tilstands-
vurdering af de enkelte bestande, der skal foretages under D3C3.
Vurderinger fortaget under de regionale havkonventioner kan findes her:
HELCOM HOLAS II:
http://stateofthebalticsea.helcom.fi/pressures-and-their-status/species-removal-by-fishing-
and-hunting/
OSPAR IA2017:
https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-
status/fish-and-food-webs/
Den fælles fiskeripolitik indebærer, at de fleste erhvervsmæssigt udnyttede arter vil blive forvaltet efter MSY-
principper senest i 2020. Der kan dog være enkelte bestande, hvor særlige forhold indebærer, at det vil tage
bestanden længere tid at nå op på MSY-niveau. Dette kan være tilfældet for kollapsede bestande eller bestande
med langsomt reproducerende arter. Det forventes derfor, at god miljøtilstand vil være delvist opnået i 2020 for
D3C1 og D3C2.
11.3
Miljømål
I december 2013 blev den fælles fiskeripolitik vedtaget i EU-regi, hvilket skabte et stærkere fundament for et
mere bæredygtigt fiskeri og bedre ressourceudnyttelse i fremtiden. Stadig flere bestande udnyttes inden for de
niveauer, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), og denne udvikling er en klar målsætning for den
fælles fiskeripolitik. Målsætningen er, at brug og beskyttelse af havets levende ressourcer kan sameksistere på
et bæredygtigt grundlag, der forpligter til at gen- og opretholde de kommercielle arter over niveauer, der kan
give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i 2015, hvor det er muligt, og senest i 2020 for alle arter.
Det forventes, at de fleste erhvervsmæssigt udnyttede arter vil blive forvaltet efter MSY-principper senest i
2020.
Miljømålene for de erhvervsmæssigt udnyttede fiske- og skaldyrbestande er fastsat og håndteret under EU's
fælles fiskeripolitik. Dette er i tråd med miljømålene fra havstrategien i 2012, der ligeledes tager udgangspunkt i,
at bestandene skal forvaltes efter MSY-principper. Data over alle de væsentlige kommercielle arter er derudover
inkorporeret i vurderingen om god miljøtilstand.
Miljømål:
-
3.1: Antallet af kommercielt fiskede bestande, der reguleres efter MSY-principperne i den fælles fiske-
ripolitik, stiger.
-
3.2: Inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik er fiskeridødeligheden (F) på niveauer, der kan sik-
re maksimalt bæredygtigt udbytte (Fmsy).
3.3: Inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik er gydebiomassen (B) over det niveau, der kan sik-
re maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY B
trigger
).
-
Indikatorer:
-
3.1: Andelen af kommercielt fiskede bestande, der reguleres efter MSY principper.
-
3.2: Andelen af kommercielt fiskede bestande, hvor fiskeridødeligheden er over FMSY.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
113
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
-
3.3: Andelen af kommercielt fiskede bestande, hvor gydebiomassen er under MSY B
trigger
.
Fastsatte miljømål forfølges gennem EU-samarbejdet på baggrund af rådgivning fra ICES.
11.4
Usikkerhed og manglende viden
Kvaliteten af de data, der ligger til grund for denne tilstandsvurdering, er generelt god. Det er dog langt fra alle
fiskebestande, hvor der er tilstrækkelig viden til at opstille mål for maksimalt bæredygtigt udbytte, bestandsstør-
relse og fiskeridødelighed. Det gælder bl.a. hjertemusling, hesterejer, tobis i Østersøen og pighvar i Kattegat og
Skagerrak. I sådanne situationer rådgiver ICES ud fra en forsigtighedstilgang.
Det er forventningen, at der i de kommende år vil være flere bestande, der vil få en MSY-vurdering af bestande-
nes tilstand. Det må dog forudses, at der fortsat vil være bestande, hvor der ikke foreligger en sådan videnska-
belig vurdering. Det kan eksempelvis være bestande, hvor der kun foregår et meget begrænset ikke-målrettet
fiskeri som eksempelvis lange, sømrokke og ising.
Det fremgår af EU’s fælles fiskeripolitik, at der skal anlægges en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltnin-
gen, hvori en landingsforpligtelse af al tilsigtet og utilsigtet fangst indgår. Landingsforpligtelsen trådte i kraft i
januar 2019 og indebærer, at al fangst landes og tælles på kvoterne. Det er dermed også hensigten med den
fælles fiskeripolitik, at fiskebestandene skal forvaltes på en måde, hvor bestandenes indbyrdes interaktioner
indgår i en såkaldt flerartsforvaltning. Det er imidlertid ikke nødvendigvis let at oversætte en enkelt arts MSY-
målsætninger for fiskebestande til en flerartsforvaltning. Maksimeringen af udbyttet fra en enkelt bestand vil
således ofte indebære en anden forvaltningsstrategi end forvaltningen af udbyttet fra flere bestande på én gang
i et givent havområde. Det er derfor forventningen, at MSY-målsætningerne for de forskellige fiskebestande
løbende vil blive justeret som følge af implementeringen af flerartsforvaltningsstrategier i takt med, at den nød-
vendige biologiske viden tilvejebringes og strategiske beslutninger om, hvordan den samlede balance mellem
de forskellige fiskebestande bør se ud i de forskellige havområder.
Der udestår ligeledes en udvikling af indikatorer og tærskelværdier i relation til alders- og størrelsesfordeling
(D3C3). Her er det væsentligt, at der arbejdes videre på regionalt niveau, selvom det fremgår af GES-
afgørelsen, at D3C3 muligvis ikke kan anvendes i 2018-gemmengangen i den indledende vurdering.
114
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
11.5
[1]
Referencer
ICES, "EU request to provide guidance on operational methods for the evaluation of the MSFD criterion
D3C3 (second stage 2017), ICES advice 2017," 2017. [Online]. Available:
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2017/Special_requests/eu.2017.07.pdf.
ICES, "Advice 2017," [Online]. Available: http://www.ices.dk/community/advisory-process/Pages/Latest-
advice.aspx.
ICES, "EU request on revisions to Marine Strategy Framework Directive manuals for Descriptors 3, 4, and
6, ICES advice 2017 book 11.," [Online]. Available:
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2016/Special_Requests/EU_Guiance_on%20
MSFD_D3_assessment.pdf.
DTU Aqua, "Miljøtilstand for danske kommercielle fiskebestande," Notat fra DTU Aqua, 25. august 2017.
HELCOM, "State of the Baltic Sea," 2017 (opdateres i 2018). [Online]. Available:
http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-Baltic-Sea_First-
version-2017.pdf.
OSPAR, "OSPAR IA2017: Proportion of Large fish (Large fish index)," [Online]. Available:
https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-status/fish-and-
food-webs/proportion-large-fish-large-fish-index/.
OSPAR, "OSPAR IA2017: Size Composition in Fish Communities," [Online]. Available:
https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-status/fish-and-
food-webs/size-fish-composition/.
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
115
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0124.png
12.
Deskriptor 5
–
Eutrofiering
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst. Dette
er ikke nødvendigvis negativt for miljøet, men det kan følgevirkningerne være. Øget algevækst kan føre til ilt-
svind og dårlige lysforhold i vandet og dermed forringe forholdene for bundplanter, fisk og andre dyr. Endvidere
kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet,
hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø.
Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder (inklusive via vandløb) og fra atmosfæren,
herunder via skibstrafik (særligt kvælstof i form af NOx). Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af
næringsstoffer mellem de forskellige havområder.
Tabel 12.1: Sammenfatning af kapitlet om eutrofiering
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D5C1 (primært): Næringsstofkoncentrationer (DIN, DIP, TN, TP) i vandsøjlen
-
D5C2 (primært): Klorofyl
a
koncentrationer i vandsøjlen
-
D5C3 (sekundært): Skadelige algeopblomstringer (f.eks. cyanobakterier) i vandsøjlen
-
D5C4 (sekundært): Vandsøjlens fotiske zone (gennemsigtighed)
-
D5C5 (primært): Opløst ilt nederst i vandsøjlen
-
D5C6 (sekundært): Opportunistiske makroalger i bentiske habitater
-
D5C7 (sekundært): Makrofytsamfund (flerårige alger (f.eks Fucus sp.) og ålegræs) i
bentiske habitater
-
D5C8 (sekundært): Makrofaunasamfund i bentiske habitater.
EU-kriterier for god miljø-
tilstand
Menneskeskabt
eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af
biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på hav-
bunden.
God miljøtilstand for de enkelte kriterier fastsættes ved tærskelværdier fastsat i de regionale
havkonventioner OSPAR og HELCOM.
Hvad er god miljøtilstand?
Der er for nuværende fastsat regionalt koordinerede tærskelværdier for flere kriterier under
HELCOM’s indikatorer for havområderne Østersøen inklusive Bælthavet og Kattegat. I
OSPAR, der omfatter de danske havområder i Nordsøen inklusive Skagerrak, er der endnu
ikke fastsat tærskelværdier.
I forhold til eutrofiering i kystvande (indenfor 1 sømil fra basislinjen) fastsættes god økologisk
tilstand ud fra en række kvalitetselementer i henhold til vandrammedirektivet.
Nordsøen inkl. Skagerrak:
OSPAR’s samlede vurdering viser, at der er god tilstand i de åbne danske havområder i Nord-
søen og Skagerrak, der er langt fra land. Der er derimod endnu ikke opnået god tilstand i de
åbne havområder, der er tættere på land. Dette er dog ikke det samme som opnåelse af god
miljøtilstand som defineret under havstrategidirektivet, idet der endnu ikke er fastsat regionale
tærskelværdier i OSPAR. Derfor gives en beskrivende vurdering af tilstanden i forhold til
eutrofiering i Nordsøen og Skagerrak.
Østersøen inkl. Bælthavet og Kattegat:
HELCOM’s samlede vurdering viser, at der er dårlig tilstand i de danske havområder i Kattegat,
Bælthavet og Østersøen. Kattegat og Bælthavet er de danske havområder, der er tættest på at
være i god tilstand. For de enkelte kriterier er opnået god miljøtilstand i Kattegat for total kvæl-
stof (delelement i D5C1), klorofyl
a
(D5C2) og sigtdybde (D5C4). I Storebælt er der opnået god
miljøtilstand for total kvælstof og total fosfor (delelementer i D5C1). I Øresund er der opnået
god miljøtilstand for sigtdybden (D5C4).
I de danske vandområdeplaner er der fastlagt 119 kystvandområder (indenfor 1 sømil) fordelt
på fire vanddistrikter. Overordnet set vurderes tilstanden i vandområderne på baggrund af
indikatorerne (kvalitetselementer) klorofyl, ålegræs og bundfauna. Indikatorerne overvåges i
det nationale overvågningsprogram. Da vandområdeplanerne blev offentliggjort i 2016, havde
to kystvandområder målopfyldelse.
Økosystemer kan respondere med årtiers forsinkelse i forhold til en reduktion i udledninger af
næringsstoffer. Det kommer til udtryk i forhold til Danmarks opfyldelse af HELCOM’s redukti-
onsmål for udledning af næringsstoffer til havet. Disse mål sigter mod at opnå god miljøtilstand.
Danmark har opfyldt disse reduktionsmål for kvælstof i alle danske havområder. Det samme
gør sig gældende for udledning af fosfor med undtagelse af tilførsler til havområdet Den Cen-
trale Østersø. Opnåelse af god miljøtilstand for den samlede vurdering af eutrofiering forventes
Hvad er tilstanden?
116
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0125.png
derfor at blive opnået senere end 2020.
Miljømål:
-
5.1: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende fastsæt-
telse af tærskelværdier og god miljøtilstand for Nordsøen og Skagerrak og arbejder for, at
menneskeskabt eutrofiering og effekterne heraf er i overensstemmelse hermed.
5.2: Dansk andel af tilførsler af kvælstof og fosfor (TN, TP) følger de maksimalt acceptab-
le tilførsler fastsat i HELCOM.
5.3: Kystvande: Målbelastninger og indsatsbehov for fjorde og kystvande fastsat i hen-
hold til vandrammedirektivet overholdes. Mål og behov fremgår af de danske vandområ-
deplaner.
Miljømål i Danmarks Hav-
strategi II
-
-
Indikatorer
Indikatorer:
-1
-
5.1: Udledningsopgørelser fra HELCOM for total kvælstof og total fosfor (ton år )
-1
-
5.2: Koncentrationer af næringsstoffer (DIN, DIP, TN, TP) i vandsøjlen (µmol L )
-1
-
5.3: Koncentrationer af klorofyl
a
i vandsøjlen (µg L )
-
5.4: Koncentrationer af ilt nederst i vandsøjlen (mg L
-1
)
-
5.5: Kvalitetselementer til vurdering af økologisk tilstand i fjorde og kystvande efter
vandrammedirektivet.
12.1
Hvad er god miljøtilstand
Havstrategidirektivet beskriver god miljøtilstand i forhold til eutrofiering som en tilstand, hvor
Menneskeskabt
eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosy-
stemet, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Eutrofiering i vandsøjlen skal ifølge GES-afgørelsen vurderes på baggrund af tre primære og fem sekundære
kriterier (se figur 12.1).
D5C1 (primært): Næringsstofkoncentrationer (DIN , DIP , TN , TP ) i vandsøjlen
D5C2 (primært): Klorofyl
a
koncentrationer i vandsøjlen
D5C3 (sekundært): Skadelige algeopblomstringer (f.eks. cyanobakterier) i vandsøjlen
D5C4 (sekundært): Vandsøjlens fotiske zone (gennemsigtighed)
D5C5 (primært): Opløst ilt nederst i vandsøjlen
D5C6 (sekundært): Opportunistiske makroalger i bentiske habitater
D5C7 (sekundært): Makrofytsamfund (flerårige alger (f.eks
Fucus sp.)
og ålegræs) i
bentiske habitater
D5C8 (sekundært): Makrofaunasamfund i bentiske habitater
1
2
3
4
1
3
Uorganisk kvælstof (dissolved inorganic nitrogen).
2
Uorganisk fosfor (dissolved inorganic phosphorous).
Total kvælstof.
4
Total fosfor.
Figur 12.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. eutrofiering, deskriptor 5.
Det følgende afsnit beskriver, hvordan god miljøtilstand ift. eutrofiering vurderes i de danske havområder. Hav-
strategidirektivet foreskriver, at tærskelværdier fastsat på EU-niveau eller regionalt niveau så vidt muligt skal
benyttes til at vurdere tilstanden i de danske havområder. Den regionale inddeling af havområderne benyttes til
denne vurdering (se figur 4.2 i kapitel 4). For nærværende er der ikke fastsat tærskelværdier på EU-niveau.
Såfremt der på regionalt niveau er fastsat tærskelværdier, benyttes disse til vurderingen, og ellers gives en
beskrivende vurdering af tilstanden.
I OSPAR, der dækker de danske havområder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, er der endnu ikke fastsat
regionalt koordinerede tærskelværdier. I HELCOM, der omfatter de danske havområder i Østersøen, Bælthavet
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
117
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0126.png
og Kattegat, er der fastsat regionalt koordinerede tærskelværdier for næringsstoffer, klorofyl
a,
vandets klarhed
og ilt nederst i vandsøjlen (Tabel 12.12.2). Disse tærskelværdier er fastsat på baggrund af modelberegninger [1]
som opfølgning på ”Baltic Sea Action Plan” i 2007 og i forbindelse med HELCOM-ministererklæringen
fra 2013
[2]. Modellen havde til formål at beregne tærskelværdier for vigtige elementer for på sigt at opnå god miljøtil-
stand i Østersøen.
D5C1
–
Næringsstoffer i vandsøjlen
Tilgængeligheden af kvælstof og fosfor er essentiel for væksten af primærproducenter såsom planteplankton og
makroalger og kan påvirke alle kriterier nævnt i tabel 12.2. Indholdet af kvælstof og fosfor i vandsøjlen påvirkes
direkte af tilførslerne samt frigivelse af næringsstoffer fra havbunden.
Overordnet forekommer kvælstof og fosfor i havet i tre former: 1) opløst uorganisk stof, der primært stammer fra
ovennævnte tilførsler og er direkte tilgængeligt for optagelse af planteplankton, 2) indbygget i organiske partikler
og organismer og på den måde allerede en del af fødenettet og 3) opløst organisk materiale, der tilføres dels via
landbaserede tilførsler og dels via omsætning i systemet som nedbrydning af partikler/organismer og tab i for-
bindelse med vækst eller fødeoptag. Opløst organisk materiale er delvis tilgængelig for optagelse af plante-
plankton enten direkte eller indirekte via bakteriel nedbrydning.
Når god miljøtilstand skal beskrives i forhold til havets indhold af næringsstoffer, kan det enten beskrives ved
koncentrationer af uorganisk kvælstof og fosfor (DIN og DIP) eller koncentrationer af total kvælstof og fosfor (TN
og TP). Ved brug af DIN og DIP ses der på vinterkoncentrationerne, hvor der er lav vækst og dermed de høje-
ste næringsstofkoncentrationer. TN og TP inkluderer alle de tre ovenfor nævnte former og giver dermed et bille-
de af den totale pulje af kvælstof og fosfor.
God miljøtilstand for næringsstoffer i vandsøjlen i de danske havområder defineres ved en tilstand, hvor næ-
ringsstofkoncentrationerne ikke er på niveauer, der indikerer negative eutrofieringseffekter.
Nordsøen inkl. Skagerrak
I forhold til kriterium D5C1 om næringsstoffer i vandsøjlen vurderes god miljøtilstand i Nordsøen og Skagerrak
beskrivende.
Østersøen inkl. Bælthavet og Kattegat
I forhold til næringsstoffer i vandsøjlen fastsættes god miljøtilstand ved en tilstand, hvor de regionalt fastsatte
tærskelværdier for koncentrationer af både uorganisk og total kvælstof og fosfor ikke overskrides (Tabel 12.2).
Tabel 12.2: Tærskelværdier for koncentrationer af kvælstof (DIN, TN) og fosfor (DIP, TP) i µmol L
-1
samt klorofyl
a
(µg L
-1
), sigtdybde (m) og iltgæld (mg L
-1
). Tærskelværdi for DIN og DIP er angivet for
middelkoncentrationer i vintermånederne december til februar, mens tærskelværdier for TN og TP
(og desuden iltgæld) er angivet for årlige middelkoncentrationer. Tærskelværdien for klorofyl
a
og
sigtdybde er angivet for den gennemsnitlige værdi i juni til september.
Havområde
Kattegat
Storebælt
Øresund
Kiel Bugt
Mecklenburg Bugt
Arkonabassinet
Bornholmerbassinet
DIN
5,0
5,0
3,3
5,5
4,3
2,9
2,5
DIP
0,49
0,59
0,42
0,57
0,49
0,36
0,30
TN
17,4
21,0
17,3
-
-
-
-
TP
0,64
0,95
0,68
-
-
-
-
Klorofyl
1,5
1,7
1,2
2,0
1,8
1,8
1,8
Sigtdybde
7,6
8,5
8,2
7,4
7,1
7,2
7,1
Iltgæld
6,37
118
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0127.png
D5C2
–
Klorofyl
a
koncentrationer i vandsøjlen
Alger kræver næringsstoffer for at kunne vokse. Udover lys er kvælstof og fosfor begrænsende for algevæksten
i danske havområder. Stigende næringsstofkoncentrationer medfører en øget algevækst. Det medfører ofte
også en øget koncentration af alger. Koncentrationen af alger bestemmes af forskellen mellem algernes vækst
og græsning fra dyreplankton. En øget koncentration af alger kan have negative konsekvenser for havmiljøet.
Det kan blandt andet være i form af dårligere sigtdybde og et øget forbrug af ilt på bunden, når døde alger ned-
synker og nedbrydes af bakterier under forbrug af ilt. Mængden eller biomassen af alger kan estimeres ud fra
koncentrationen af klorofyl
a.
God miljøtilstand for klorofyl
a
koncentrationer i vandsøjlen i de åbne havområder defineres ved en tilstand, hvor
koncentrationerne ikke er på niveauer, der indikerer negative eutrofieringseffekter.
Nordsøen inklusive Skagerrak
I forhold til kriterium D5C2 om klorofyl
a
koncentrationer i vandsøjlen vurderes god miljøtilstand beskrivende.
Østersøen inklusive Bælthavet og Kattegat
I forhold til klorofyl
a
koncentrationer i vandsøjlen fastsættes god miljøtilstand ved en tilstand, hvor de regionalt
fastsatte tærskelværdier for klorofyl
a
koncentrationer i overfladevandet ikke overskrides (Tabel 12.2).
D5C3
–
Skadelige algeopblomstringer i vandsøjlen
Vandsøjlens sammensætning af planteplanktonarter afhænger af flere faktorer, herunder saltholdighed, tempe-
ratur og næringsstoffer, og der antages at være en sammenhæng mellem opblomstringer af giftige alger og
eutrofiering.
I Danmarks åbne indre havområder forekommer der primært giftige arter af tre slægter: arter indenfor to slægter
af furealger (også benævnt dinoflagellater),
Dinophysis
og
Alexandrium,
og arter indenfor en slægt af kiselalger,
Pseudo-nitzschia.
Derudover har der siden 1998 været indtil flere masseopblomstringer af potentielt fisketoksi-
ske silikoflagellater af slægten
Pseudochattonella
[15].
Potentielt kan opblomstringer af giftige cyanobakterier (tidligere benævnt blågrønalger) også forekomme i dan-
ske havområder. Da cyanobakterier trives bedst ved lavere saltholdighed, vil saltholdigheden i de danske hav-
områder typisk være for høj til, at forekomst af cyanobakterier er relevant.
Ifølge GES-afgørelsen må antallet, den rumlige udstrækning og varigheden af skadelige algeopblomstringer
ikke være på niveauer, der indikerer negative effekter af næringsstofberigelse.
Kriterium om skadelige algeopblomstringer indgår ikke i vurderingen af danske havområder. Baseret på de
relativt få registreringer af skadelige algeopblomstringer i NOVANA-overvågningsprogrammet vurderes det ikke
relevant ift. eutrofiering. Danske data indgår derfor heller ikke i en godkendt OSPAR/HELCOM-indikator.
D5C4
–
Vandsøjlens gennemsigtighed
Vandets klarhed kan udtrykkes ved sigtdybden i vandsøjlen. Det påvirkes primært af mængden af organisk stof,
herunder mængden af planteplankton. Eutrofiering kan ved at forårsage en øget mængde organisk stof sænke
vandets klarhed og dermed have negative følgevirkninger for blandt andet udbredelsen af bundplanter (makro-
alger og ålegræs), der kræver sollys for at vokse.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
119
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0128.png
God miljøtilstand for vandsøjlens gennemsigtighed defineres ved en tilstand, hvor vandsøjlens gennemsigtighed
ikke er reduceret som følge af øget algekoncentration til et niveau, der indikerer negative eutrofieringseffekter.
Nordsøen inklusive Skagerrak
I forhold til kriterium D5C4 om vandsøjlens gennemsigtighed vurderes god miljøtilstand beskrivende.
Østersøen inklusive Bælthavet og Kattegat
I forhold til vandsøjlens gennemsigtighed fastsættes god miljøtilstand ved en tilstand, hvor de regionalt fastsatte
tærskelværdier for sigtdybden ikke overskrides (Tabel 12.2).
D5C5
–
Opløst ilt nederst i vandsøjlen
Iltkoncentrationen i den nederste del af vandsøjlen tættest på havbunden har betydning for de bundlevende
organismer. Lave iltkoncentrationer nederst i vandsøjlen kan være et naturligt fænomen, men kan også afhæn-
ge af mængden af organisk materiale på bunden. Klimaforandringer f.eks. i form af stigende temperatur i havet
kan også påvirke udbredelsen af iltsvind, idet vandets opløselighed af ilt falder, i takt med at temperaturen sti-
ger.
En øget mængde alger i vandsøjlen medfører en stigning i mængden af organisk materiale, der nedsynker til
bunden. Materialet bliver omsat af bakterier under forbrug af ilt. Lave iltkoncentrationer i bundvandet kan derfor
være et udtryk for eutrofiering. Ilt er essentielt for planter, dyr og fisk, der lever ved bunden. Ilt tilføres bunden
via omrøring af vandsøjlen afhængig af vejrforholdene. En øget mængde organisk stof kan medføre en øget
arealudbredelse af iltsvind med negative konsekvenser for plante- og dyrelivet.
Iltkoncentrationen i den nederste del af vandsøjlen kan måles direkte, eller der kan gives et estimat på iltgæld i
dybe
havområder. Iltgæld beregnes/modelleres og er udtryk for den ilt, ”der mangler” i forhold til en mættet
vandsøjle. Iltgæld beskriver således iltforbrug i forhold til iltproduktion/-tilførsel. Jo større iltgæld, jo større grad
af påvirkning. Ved at bruge iltgæld undgås variationer som følge af temperaturkontrolleret opløselighed af ilt. Da
iltgæld kun estimeres på dybt vand, er den kun anvendelig i de dybe havområder omkring Bornholm.
Iltsvind i de danske havområder overvåges nationalt som en del af NOVANA-overvågningsprogrammet i perio-
-1
den juli til november. Her betegnes det som moderat iltsvind, når iltkoncentration i havet er mindre end 4 mg L ,
-1
og som kraftigt iltsvind, når iltkoncentrationen er under 2 mg L . Disse betegnelser kan dog ikke opfattes som
tærskelværdier for god miljøtilstand for ilt i bundvandet, da der ikke nationalt er foretaget en faglig vurdering af,
hvad en sådan tærskelværdi for iltkoncentrationer og arealudbredelsen af iltsvind bør være for de enkelte hav-
områder.
God miljøtilstand for ilt nederst i vandsøjlen defineres ved en tilstand, hvor opløst ilt nederst i vandsøjlen ikke er
reduceret som følge af næringsstofberigelse til niveauer, der indikerer negative effekter på bentiske habitater
(herunder på tilknyttede biota og mobile arter) eller andre eutrofieringseffekter.
Nordsøen inklusive Skagerrak
I forhold til kriterium D5C5 om opløst ilt nederst i vandsøjlen vurderes god miljøtilstand beskrivende.
Østersøen inklusiveBælthavet og Kattegat
I forhold til opløst ilt nederst i vandsøjlen fastsættes god miljøtilstand baseret på en tærskelværdi for iltgæld i
Bornholmerbassinet i Østersøen (Tabel 12.2). I havområderne Bælthavet og Kattegat vurderes god miljøtilstand
beskrivende.
120
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0129.png
D5C6
–
Opportunistiske makroalger i bentiske habitater og D5C7
–
Makrofytsamfund i bentiske habitater
Én- og flerårige makroalger og ålegræs (makrofytsamfundet) forekommer primært i kystvande, da deres udbre-
delse er afhængig af lys. Makroalger kan dog også findes på hård bund som f.eks. sten eller muslinger (revfore-
komster) i åbne lavvandede havområder med gode lysforhold.
Lavere næringsstofkoncentrationer forventes at øge mulighederne for en øget bundvegetation, idet det vil øge
sigtdybden og dermed mængden af lys, der trænger ned gennem vandsøjlen og samtidig typisk også forbedrer
iltforholdene. Opportunistiske makroalger vil derimod respondere hurtigt på øgede næringsstofkoncentrationer.
Den opretstående bundvegetation fungerer som en stabilisator af sedimentet ved at sænke bølgepåvirkningen
og tilfører ilt til bundvandet via deres vækst. Bundvegetation kan derfor give en indikation på miljøtilstanden i
relation til eutrofiering [3].
Ifølge GES-afgørelsen må forekomsten af opportunistiske makroalger ikke være på niveauer, der indikerer
negative effekter af næringsstofberigelse. Endvidere skal artssammensætningen og den relative forekomst eller
dybdefordeling af makrofytsamfund resultere i værdier, der indikerer, at der ikke er nogen negative effekter som
følge af næringsstofberigelse, herunder via mindsket vandgennemsigtighed.
Disse kriterier om opportunistiske makroalger og makrofytsamfund indgår ikke i vurderingen af de danske hav-
områder, da kriterierne primært er relevante i kystvande. Der findes endnu ikke en godkendt indikator i hverken
OSPAR eller HELCOM.
D5C8
–
Makrofaunasamfund i bentiske habitater
Bundfaunaen påvirkes af eutrofiering, miljøfarlige stoffer og fysisk forstyrrelse, f.eks. fra fiskeri. Bundfaunaen og
bunddyr er vigtige for omsætningen af organisk materiale i havbunden. Bunddyr, der filtrerer vandet, kan være i
stand til at regulere mængden af planteplankton i vandsøjlen, hvis vandsøjlen er fuldt opblandet [3]. Bunddyr
fungerer dermed som et vigtigt bindeled mellem planteplankton og fisk og fugle.
En øget mængde organisk materiale til havbunden pga. eutrofiering vil øge mængden af bundfauna, men vil
også føre til et øget iltforbrug. Det kan dermed have negative konsekvenser for bundfaunaen, hvis det forårsa-
ger for lave iltkoncentrationer, ligesom artssammensætningen og forholdet mellem sensitive og tolerante arter
også kan ændre sig ved en øget mængde organisk stof.
God miljøtilstand for makrofaunasamfund i bentiske habitater defineres ved en tilstand, hvor artssammensæt-
ningen og den relative tæthed af makrofaunasamfund resulterer i værdier, der indikerer, at der ikke er nogen
negative effekter som følge af næringsstofberigelse og organisk berigelse.
Dette kriterium bliver ikke dækket af en godkendt HELCOM eller OSPAR-indikator. I forhold til kriterium D5C8
om makrofaunasamfund i bentiske habitater vurderes god miljøtilstand beskrivende.
12.2
Hvad er tilstanden
Danmark har siden midten af 1980’erne gennemført en række initiativer for at mindske tilførslerne af kvælstof
og fosfor til havmiljøet. Disse indsatser har primært været rettet mod at mindske udledningerne fra industri,
byspildevand og landbrug. Danmark har således nedbragt udledningen af fosfor med ca. 70 % og kvælstof med
ca. 50 %.
Kilderne til tilførsel af næringsstoffer til et havområde er ikke kun lokale/nationale. Der sker også en grænse-
overskridende tilførsel via havstrømme og atmosfæren. Danmark vil derfor ikke alene kunne opnå god miljøtil-
stand i et havområde, men er afhængig af andre landes indsatser. Der er i de regionale konventioner OSPAR
og HELCOM fokus på at mindske eutrofiering.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
121
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0130.png
I de danske vandområdeplaner er der fastlagt 119 kystvandområder fordelt på fire vanddistrikter. Overordnet set
vurderes tilstanden i vandområderne på baggrund af indikatorerne (kvalitetselementer) klorofyl, ålegræs og
bundfauna. Indikatorerne overvåges i det nationale overvågningsprogram. Da vandområdeplanerne blev offent-
liggjort i 2016 havde to kystvandområder målopfyldelse, men udviklingen går mod en forbedring af tilstanden. I
medfør af den hidtidige vandmiljøindsats er der sket betydelige reduktioner i kvælstofudledningen fra de land-
baserede kilder. I perioden 1990-2010 er udledningerne af kvælstof fra land omtrent halveret, og udledningerne
af fosfor er reduceret til ca. en tredjedel.
I Nordsøen opgør OSPAR, at medlemslandenes kvælstoftilførsler er faldet med lidt over 20 % og fosfortilførsler
med cirka 50 % siden 1990 [4]. I HELCOM er Østersølandenes samlede kvælstof- og fosfortilførsler til Kattegat
og Bælthavet i 2016 under de maksimalt acceptable tilførsler for at opnå god miljøtilstand. I samme periode er
de samlede tilførsler af både kvælstof og fosfor til havområdet Den Centrale Østersø opgjort til at være over de
maksimalt acceptable for at opnå god miljøtilstand [5]. Læserens opmærksomhed henledes på, at ovenstående
er for Østersølandenes samlede kvælstof- og fosfortilførsler og altså ikke drejer sig om de danske tilførsler ale-
ne.
Tabel 12.3: Vurdering af miljøtilstanden for de enkelte kriterieelementer i havområder, der
inkluderer de danske havområder. Vurderingen af kriterieelementerne er baseret på enten
en regional vurdering ud fra ovennævnte tærskelværdier (markeret med grøn og rød
udfyldning for hhv. god/ikke-god tilstand) i perioden 2011-16 eller en regional beskrivende
vurdering baseret på trends i perioden 1990-2014.
Disse er markeret med ↑ for en signifi-
kant stigende koncentration (markeret med grøn, hvor dette er positivt
for miljøet),
for
signifikant faldende koncentration (markeret med grøn, hvor dette er positivt for miljøet) og
ingen signifikant trend (blå markering). ”-” angiver, at der ikke er muligt at foretage en
tilstandsvurdering. Tabel udarbejdet efter [11] og [14].
Havområde
Nordsøen*
Skagerrak*
Kattegat
Storebælt
Øresund
Kiel Bugt
Mecklenburg Bugt
Arkonabassinet
Bornholmerbassinet
DIN & DIP
↔
TN &TP
-
-
TN & TP
Klorofyl
a
↔
Sigtdybde
-
-
Ilt
↔
↔
↑
-
-
-
-
-
-
-
-
* Offshore-områder med en saltholdighed over 30 i den sydlige Nordsø og Skagerrak.
Tilstanden i de åbne danske havområder i forhold til eutrofiering vurderes dels på kriterieniveau (tabel 12.3) og
dels som en samlet vurdering (Figur 12.2 og 12.3). God miljøtilstand i de danske havområder i forhold til de
enkelte kriterier vurderes primært baseret på OSPAR’s og HELCOM’s godkendte indikatorer, der er regionalt
koordinerede. De tidligere miljømål i Danmark Havstrategis miljømålsrapport fra 2012 [6] benyttes ikke til vurde-
ring af tilstanden. Det skyldes, at disse miljømål er tæt knyttet til arbejdet under vandrammedirektivet, men ikke
sikrer den regionale koordinering, der er krav om i GES-afgørelsen. Miljømålene i Havstrategi II er mere praktisk
anvendelige, idet de inkluderer konkrete værdier.
Tabel 12.3 giver en oversigt over, hvorvidt god miljøtilstand er nået. Det bør bemærkes, at der er fundet fejl i
laboratorieanalyser af danske data for næringsstoffer (total kvælstof og total fosfor) [7]. På nuværende tidspunkt
kendes fejlens størrelse ikke, men det forventes, at koncentrationerne bliver større, hvilket kan have en negativ
betydning for vurderingen af tilstanden i forhold til total kvælstof og total fosfor.
122
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
Til tabellen kan tilføjes, at iltindholdet i bundvandet (D5C5) i perioden juni til november siden midten af
1960’erne
har været relativt stabilt ifølge den nationale iltsvindsovervågning og overordnet har været faldende i
de åbne indre danske havområder (Kattegat og Bælthavet) [3]. Dog har indholdet været relativt stabilt fra 2003
til 2013, hvorefter iltkoncentrationen har været faldende. Lavt iltindhold i havet kan være et naturligt fænomen,
men iltindholdet kan også påvirkes af andre faktorer som eutrofiering og klimaforandringer.
I forhold til vurdering af miljøtilstanden for makrofaunasamfundet i bentiske habitater (D5C8) viser den årlige
NOVANA-overvågning, at blødbundshabitater i Nordsøen/Skagerrak er meget forskellige fra blødbundshabitater
i de indre danske havområder (inklusive kystvande) (baseret på overvågning i 2017) [3]. Derfor er det også
naturligt, at resultaterne viser meget forskellige bundfaunasamfund med forskellige artssammensætninger. Der
foreligger dog endnu ikke en standardiseret og godkendt metode til miljøklassifikation i de åbne havområder [3].
OSPAR’s og HELCOM’s samlede vurderinger af miljøtilstanden for eutrofiering integrerer vurderinger af tilstan-
den for de enkelte kriterier. Den samlede vurdering af miljøtilstanden for eutrofiering i Nordøstatlanten (Figur
12.2) dækket af OSPAR er baseret på medlemslandenes nationale vurdering foretaget efter OSPAR’s procedu-
re [8]. Den dækker de danske dele af Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Øresund. Havområderne opdeles i
problemområder, potentielle problemområder og ikke-problemområder. Denne vurdering inkluderer ikke nød-
vendigvis alle GES-afgørelsens kriterier. Den danske vurdering af miljøtilstanden for eutrofiering i de åbne dan-
ske havområder under OSPAR er baseret på koncentrationer af kvælstof, fosfor og klorofyl
a
koncentrationer
samt i Kattegat på sigtdybde og indeks for makrofauna på bunden (DKI). Vurderingen viser, at der er god til-
stand i dele af Nordsøen og Skagerrak, mens der endnu ikke er opnået god tilstand i de mere kystnære dele af
de åbne havområder i såvel Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Øresund. Dette er dog ikke det samme som
opnåelse af god miljøtilstand som defineret under havstrategidirektivet, idet der endnu ikke er fastsat regionale
tærskelværdier i OSPAR.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
123
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0132.png
Figur 12.2: Den integrerede tilstandsvurdering for eutrofiering i havområder i Nordøstatlanten
dækket af OSPAR [12]. Vurdering af tilstanden i de danske fjorde og kystvande afspejler nationale
vurderinger under vandrammedirektivet.
HELCOM’s integrerede vurdering af miljøtilstanden for eutrofiering (D5C1, D5C2, D5C4, D5C5) i Østersøens
åbne havområder er baseret på HELCOM’s vedtagne kerneindikatorer
(”core indicators”). Med udgangspunkt i
tilstandsvurderinger for de enkelte indikatorer bliver der ved hjælp af et værktøj (HEAT) foretaget en aggrege-
ring og vægtning af indikatorerne for at give en samlet tilstandsvurdering (Figur 12.3). HELCOM’s samlede
vurdering viser, at for HELCOM-områderne, der inkluderer de åbne danske havområder i Kattegat, Bælthavet
og Østersøen, er der ikke god tilstand. Kattegat og Bælthavet er de danske havområder, der er tættest på at
være i god tilstand i forhold til eutrofiering. Den førnævnte underestimering af koncentrationer af kvælstof og
124
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0133.png
fosfor i de danske havområder ventes ikke at få betydning for den samlede tilstandsvurdering, idet alle danske
havområder under HELCOM i forvejen er vurderet til at være i ikke god tilstand.
Figur 12.3: Den integrerede tilstandsvurdering for eutrofiering i havområder i Østersøen dækket af HEL-
COM [11]. Vurdering af tilstanden i de danske fjorde og kystvande afspejler nationale vurderinger under
vandrammedirektivet. Det skal bemærkes, at farverne i de åbne havområder og kystvandene derfor ikke
er direkte sammenlignelige.
Implementering af indsatser under de danske vandområdeplaner forventes at have en positiv indflydelse på
tilstanden i alle åbne danske havområder.
Yderligere information om eutrofiering og de enkelte tilstandsvurderinger herunder kan findes her:
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
125
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0134.png
HELCOM:
http://www.helcom.fi/baltic-sea-trends/indicators/
http://stateofthebalticsea.helcom.fi/
OSPAR:
https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/pressures-human-
activities/eutrophication/
I Nordsøen og Skagerrak er der ikke endnu fastsat tærskelværdier for eutrofiering, og der er derfor ikke et til-
strækkeligt grundlag for at vurdere, hvornår god miljøtilstand opnås. I Østersøen, Bælthavet og Kattegat forven-
tes god miljøtilstand at blive opnået senere end 2020 på grund af økosystemers tidsforsinkede respons. Der
blev i forbindelse med havstrategiens indsatsprogram i 2017 rapporteret en artikel 14-undtagelse for opnåelse
af god miljøtilstand.
I Kattegat er der opnået god miljøtilstand for total kvælstof (delelement i D5C1), klorofyl a (D5C2) og sigtdybde
(D5C4). I Storebælt er der opnået god miljøtilstand for total kvælstof og total fosfor (delelementer i D5C1). I
Øresund er der opnået god miljøtilstand for sigtdybden (D5C4). For de enkelte kriterier, hvor der endnu ikke er
opnået god miljøtilstand, er det ukendt, hvornår de opnår god miljøtilstand.
12.3
Miljømål
Tilgængeligheden af kvælstof og fosfor er den væsentligste faktor for øget algevækst og de heraf afledte effek-
ter. Koncentrationen af næringsstoffer i havet, som påvirkes af tilførslerne, vil derfor være afgørende for opret-
holdelse/opnåelse af god miljøtilstand for de enkelte kriterier. Der fastsættes derfor ikke miljømål for de enkelte
kriterier. De danske miljømål er opstillet med forventning om, at opfyldelse af disse miljømål på sigt vil medføre
opnåelse af god miljøtilstand på kriterieniveau.
Miljømålene i den første havstrategi er som nævnt ikke videreført, da de ikke var praktisk anvendelige. I stedet
er der hvor muligt opstillet miljømål, der angiver konkrete værdier. Fremadrettet vil landenes arbejde vedrøren-
de eutrofiering i de regionale havkonventioner HELCOM og OSPAR bidrage til bedre overensstemmelse på
tværs af landegrænser samt sammenhæng mellem kystvande og åbne havområder under hhv. vandramme- og
havstrategidirektiverne.
I OSPAR er den regionale koordinering endnu ikke så langt, at der er opstillet konkrete mål for den maksimale
tilførsel af næringsstoffer til de enkelte havområder for at opretholde god miljøtilstand eller for på sigt at opnå
god miljøtilstand. I HELCOM er det regionale arbejde længere fremme, og der er opstillet mål for, hvor meget
der skal reduceres i tilførsler af kvælstof og fosfor til de enkelte havområder i Østersøen for at opnå god miljøtil-
stand. Her skal bemærkes, at HELCOM’s opstillede udledningslofter for de enkelte havområder gælder fra
kysten (inkl. indre territorialfarvande) og ud til den danske EEZ, det vil sige, at det også omfatter tilførsler af
kvælstof og fosfor til danske fjorde og kystvande. Under vandrammedirektivet er der opstillet målbelastningstal
for kvælstof til de enkelte vandområder.
Det fremgår af HELCOM’s ministererklæring 2018 [9], at opnåelse af god miljøtilstand i 2021 ikke er sandsynligt
og dermed heller ikke i 2020, som havstrategidirektivet foreskriver det. Danmark er langt i forhold til at reducere
tilførslerne af kvælstof og fosfor til under HELCOM’s lofter. Opnåelse af god miljøtilstand i forhold til eutrofiering
afhænger derfor primært af naturlig respons og en naturlig tidsforsinkelse.
HELCOM’s reduktionsmål og de tilknyttede udledningslofter er fastsat ud fra bedste tilgængelige viden og på
baggrund af modelberegninger. Modelberegningerne estimerer, hvor store tilførsler af kvælstof og fosfor mak-
simalt kan være til et havområde, hvis god miljøtilstand skal kunne opretholdes eller på sigt opnås i forhold til en
126
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0135.png
række elementer/indikatorer. Disse indikatorer svarer til flere af kriterierne i GES-afgørelsen. Opfyldelse af re-
duktionsmålene vil således være et væsentligt bidrag til opnåelse af god miljøtilstand i forhold til eutrofiering.
De danske miljømål i Havstrategi II fastsættes efter regionalt koordinerede værdier, såfremt sådanne findes, jf.
havstrategidirektivet og GES-afgørelsen. HELCOM’s beregnede maksimalt acceptable tilførsler af kvælstof og
fosfor benyttes som dansk miljømål for Kattegat, Bælthavet og Den Centrale Østersø (Tabel 12.4 [13]. De er
fastsat ud fra den danske andel af de samlede tilførsler til de enkelte havområder i referenceperioden 1997-
2003.
De danske miljømål er opstillet med forventning om, at opfyldelse af HELCOM’s maksimalt acceptable tilførsler
af næringsstoffer til havområderne på sigt vil medføre opnåelse af god miljøtilstand for de enkelte kriterier. De er
samtidig fastsat med en erkendelse af, at fosfortilførslerne til Den Centrale Østersø for nuværende overstiger
HELCOM’s maksimalt acceptable tilførsler. Det vurderes derfor vanskeligt at sænke tilførslerne tilstrækkeligt
med de nuværende kendte virkemidler. I forbindelse med havstrategiens indsatsprogram i 2021 vil der blive
taget stilling til eventuelle indsatser.
Tabel 12.4: HELCOM MAI (maximim allowable input) angiver loftet for
maksimalt acceptable tilførsler fra alle medlemslande til et havområde for
at opretholde eller på sigt opnå god miljøtilstand. Dansk andel angiver den
danske andel af de samlede tilførsler til et havområde i referenceperioden
1997-2003. Dansk miljømål svarer til det i HELCOM-regi beregnede loft
for dansk tilførsel af total kvælstof og total fosfor til de enkelte havområder
[13]. Bælthavet inkluderer Storebælt, Lillebælt, Øresund, Kiel Bugt og
Mecklenburg Bugt. Den Centrale Østersø inkluderer Arkona- og
Bornholmerbassinet. Den fysiske afgrænsning af områderne kan ses i
figur 5.9 i kapitel 5.
Kvælstof
Havområde
Kattegat
Bælthavet
Den Centrale Østersø
Fosfor
Havområde
Kattegat
Bælthavet
Den Centrale Østersø
HELCOM
MAI
-1
(ton år )
1.687
1.601
7.360
Dansk
andel
(%)
49
65
0,3
Dansk mil-
jømål
-1
(ton år )
829
1.040
21
HELCOM
MAI
-1
(ton år )
74.000
65.998
325.000
Dansk
andel
(%)
40
46
2,4
Dansk mil-
jømål
-1
(ton år )
29.319
30.313
7.910
Status i forhold til de danske tilførsler af kvælstof og fosfor til Østersøen er, at Danmark til og med 2014 opfylder
de nationale lofter for tilførsler af kvælstof til alle havområder, der inkluderer områder under dansk jurisdiktion
(Kattegat, Bælthavet og Den Centrale Østersø) [10]. Det samme gør sig gældende for de danske tilførsler af
fosfor til de danske havområder med undtagelse af Den Centrale Østersø.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
127
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0136.png
Ved tilrettelæggelsen af de danske vandområdeplaner 2021-2027 vurderes indsatser for at nedbringe danske
tilførsler af kvælstof og fosfor for dermed at sikre koordinering af formulering med de kommende vandområde-
planer efter vandrammedirektivet. Der gennemføres frem til 2019 et projekt, der bl.a. har til formål at identificere
indikatorer, der beskriver de kystnære vandområders fosforfølsomhed. Projektet skal som led i forberedelser af
de danske vandområdeplaner 2021-2027 kategorisere og kortlægge fosforfølsomme vandområder omfattet af
de danske vandområdeplaner.
Miljømål:
-
5.1: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende fastsættelse af tær-
skelværdier og god miljøtilstand for Nordsøen og Skagerrak og arbejder for, at menneskeskabt eutrofi-
ering og effekterne heraf er i overensstemmelse hermed.
-
5.2: Dansk andel af tilførsler af kvælstof og fosfor (TN, TP) følger de maksimalt acceptable tilførsler
fastsat i HELCOM.
5.3: Kystvande: Målbelastninger og indsatsbehov for fjorde og kystvande fastsat i henhold til vand-
rammedirektivet overholdes. Mål og behov fremgår af de danske vandområdeplaner.
-
Indikatorer:
-1
-
5.1: Udledningsopgørelser fra HELCOM for total kvælstof og total fosfor (ton år )
-1
-
5.2: Koncentrationer af næringsstoffer (DIN, DIP, TN, TP) i vandsøjlen (µmol L )
-1
-
5.3: Koncentrationer af klorofyl
a
i vandsøjlen (µg L )
-1
-
5.4: Koncentrationer af ilt nederst i vandsøjlen (mg L )
-
5.5: Kvalitetselementer til vurdering af økologisk tilstand i fjorde og kystvande efter.
12.4
Usikkerhed og manglende viden
Konfidensen for HELCOM’s samlede vurdering af tilstanden i Østersøen er moderat til høj [11], mens den er
ukendt for den tilsvarende samlede vurdering foretaget i OSPAR-regi. Da de samlede OSPAR- og HELCOM-
tilstandsvurderinger ikke er baseret på samme kriterier, er de ikke direkte sammenlignelige, ligesom sammen-
ligningsgrundlaget for den samlede vurdering af de danske OSPAR-områder og de andre OSPAR-
medlemslandes havområder er usikker.
Som tidligere nævnt forventes implementering af indsatser under de danske vandområdeplaner også at have en
positiv indflydelse på tilstanden i de åbne havområder. Det kan dog være vanskeligt at forudsige præcis, hvilken
effekt de får, da marine økosystemer er komplekse. Der mangler faglig viden om fosforvirkemidler og deres
effekter. Som forberedelser af vandområdeplan 2021-2027 gennemføres der frem til 2019 udvikling af et fosfor-
virkemiddelkatalog, der blandt andet har til formål at se på effekt og potentiale af fosforvirkemidler.
Konkrete indsatser for at nå god miljøtilstand med hensyn til eutrofiering defineres i havstrategiens indsatspro-
gram i 2021. Disse indsatser skal udarbejdes på baggrund af miljømål fastsat i Havstrategi II med det mål at
opnå god miljøtilstand i forhold til eutrofiering i de danske havområder.
Ændrede klimatiske forhold såsom højere vandtemperaturer, kraftigere regnskyl og varmere somre betyder, at
grundlæggende forhold for havets økosystemer ændrer sig. Forhøjede CO
2
-mængder og lavere pH-værdier kan
også føre til, at de forhold, som god miljøtilstand defineres ud fra, forandres. Både i OSPAR og HELCOM pågår
arbejde med at få mere viden om klimaændringer og dets mulige effekt på eutrofiering i havet. Det vil fremadret-
tet være relevant at inddrage i arbejdet med havstrategien.
128
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0137.png
12.5
[1]
[2]
Referencer
HELCOM, »Approaches and methods for eutrophication target setting in the Baltic Sea region. No.
133.,« Baltic Sea Environmental Proceedings, 2013.
HELCOM, »HELCOM Copenhagen Ministerial Declaration,« 2013. [Online]. Available:
http://www.helcom.fi/Documents/Ministerial2013/Ministerial%20declaration/2013%20Copenhagen%20Mi
nisterial%20Declaration%20w%20cover.pdf.
J. W. Hansen, »Marine områder 2017,« NOVANA. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Centrer for Miljø
og Energi, 2019.
OSPAR, »Nutrient inputs to the Greater North Sea and the Bay of Biscay and Iberian Coast,« 2017.
[Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-
2017/pressures-human-activities-v2/eutrophication/nutrient-inputs/.
[3]
[4]
[5]
HELCOM (2018) Inputs of nutrients to the sub-basins of the Baltic Sea. HELCOM core indica-
tor report. Available:
http://www.helcom.fi/baltic-sea-trends/indicators/inputs-of-nutrients-to-
the-subbasins
Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Miljømålsrapport,« Miljøministeriet, 2012.
Carstensen, J., Larsen, M. M., Christensen, J. P., Timmermann, K., »Betydningen af oxidationsmetode
for målinger af total kvælstof og total fosfor i marine prøver,« Aarhus Universitet, DCE, 2018.
OSPAR, »Common Procedure,« [Online]. Available: https://www.ospar.org/work-
areas/hasec/eutrophication/common-procedure.
HELCOM, »HELCOM Copenhagen Ministerial Declaration,« 2018. [Online]. Available:
http://www.helcom.fi/Documents/HELCOM%20at%20work/HELCOM%20Brussels%20Ministerial%20De
claration.pdf.
HELCOM, »HELCOM 39-2018,« 2018. [Online]. Available:
https://portal.helcom.fi/meetings/HELCOM%2039-2018-504/MeetingDocuments/3-
3%20Policy%20message%20on%20progress%20towards%20nutrient%20reduction%20targets.pdf.
HELCOM, »First version of the “State of the Baltic Sea” report –
June 2017. To be updated in 2018,«
2017. [Online]. Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-
content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-Baltic-Sea_First-version-2017.pdf.
OSPAR, »Third OSPAR integrated report on the eutrophication status of the OSPAR maritime area,
2006-2014,« 2017.
HELCOM, »Draft policy message on progress towards nutrient input targets« Available:
https://portal.helcom.fi/meetings/HOD%2053-2017-465/MeetingDocuments/3-
9%20Draft%20policy%20message%20on%20progress%20towards%20nutrient%20input%20targets.pdf.
OSPAR, »OSPAR Intermediate Assessment 2017 on eutrophication,« 2017. [Online]. Available:
https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/pressures-human-activities-
v2/eutrophication/
Hansen, J.W. (red.) 2016: Marine områder 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 148 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 208
https://dce2.au.dk/pub/SR208.pdf
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
129
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0138.png
13.
Deskriptor 6
–
Havbundens integritet (tab og
fysiske påvirkninger)
Menneskelige aktiviteter kan direkte påvirke havbunden ved fysisk tab eller fysisk forstyrrelse. Tab af havbund
kan ske ved befæstning og anlæg fra for eksempel havne, strandparker, olie- og gasinstallationer, havvindmøl-
ler mv. samt uddybning i sejlrender og ved råstofindvinding. Fysisk forstyrrelse af havbunden kan ske fra fiskeri
med bundslæbende redskaber såsom bundtrawl og muslingeskrab samt klapning.
Ved aktiviteter, der medfører en forstyrrelse af havbunden, kan skaden genoprettes, hvis aktiviteten ophører,
mens tab defineres som en permanent påvirkning. I hvilken grad havbundens habitattyper bliver negativt påvir-
ket af fysisk forstyrrelse, kan afhænge af habitattypen og dens sårbarhed. Især på grund af bundslæbende
fiskeredskaber er en betydelig del af den danske havbund forstyrret.
Havbunden er levested og opvækstområde for en række arter såsom fisk og krabber på stenrev eller børsteor-
me på blød bund. Havbunden er ligeledes fødesøgningssted for mange andre arter såsom fugle og havpattedyr.
Havbundens integritet er derfor vigtig for havets samlede økosystem.
Kapitlet om havbund er delt i to dele. I denne del, del 1, præsenteres tab og forstyrrelse af havbunden. Del 2
(kapitel 24) omhandler tab pr. habitattype og vurderinger af havbundens tilstand.
Tabel 13.1: Sammenfatning af kapitlet om tab og fysisk forstyrrelse af havbunden
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D6C1 (primært): udstrækning af fysisk tab (permanent ændring) af den
naturlige havbund.
-
D6C2 (primært): udstrækning af fysisk forstyrrelse af havbunden.
-
D6C3 (primært): udstrækning af hver habitattype, som påvirkes negativt af
fysisk forstyrrelse.
EU-kriterier for god
miljøtilstand
Havbundens integritet (overordnet):
Havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktio-
ner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt.
I forhold til rumlig udstrækning og fordeling af fysisk tab (D6C1) og fysisk forstyr-
relse (D6C2) opgøres henholdsvis forstyrrelse og tab af havbunden.
Hvad er god miljøtilstand?
I forhold til rumlig udstrækning af hver habitattype, som påvirkes negativt
(D6C3), omhandler kriteriet en opgørelse over forstyrrelser opgjort under D6C2,
som medfører negative påvirkninger på hver af bundens habitattyper. Der skal
på sigt fastsættes tærskelværdier for disse negative påvirkninger, men det er
endnu ikke sket i hverken HELCOM eller OSPAR.
God miljøtilstand fastsættes derfor ikke kvantitativt for de enkelte kriterier.
Hvad er tilstanden?
Nordsøen inkl. Skagerrak, Kattegat og nordlige del af Øresund:
-
Tabsandelen udgør ca. 404 km
2
, svarende til ca. 1 % af det samlede
område (D6C1)
2
-
Forstyrret havbund udgør ca. 63.500 km , svarende til ca. 85 % af det
samlede område (D6C2)
-
For de enkelte naturtyper forstyrres mellem 0 og 98 % af naturtypens areal.
For flere end 60 % af naturtyperne er mere end 60 % af deres areal forstyr-
ret.
Østersøen inkl. Bælthavet:
-
Tabsandelen udgør 317 km
2
, svarende til ca. 1 % af det samlede område
(D6C1)
-
Forstyrret havbund udgør ca. 19.040 km
2
, svarende til ca. 67 % af det
samlede område (D6C2)
130
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0139.png
-
For de enkelte naturtyper forstyrres mellem 31 og 100 % af habitattypens
areal. For flere end 75 % af naturtyperne er mere end 60 % af deres areal
forstyrret.
Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for tab og fysiske forstyrrelser på
havbunden, og der er derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvornår
god miljøtilstand opnås kvantitativt. Der mangler bl.a. definition af, hvornår en
fysisk forstyrrelse påvirker et havbundshabitat negativt.
Miljømål:
-
6.1: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU
vedrørende fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder
for, at tab, fysisk forstyrrelse og negative effekter på havbunden er i over-
ensstemmelse hermed.
Der henvises endvidere til miljømål fastsat i kapitel 24. vedrørende habitattyper
på havbunden.
Operationelle miljømål vedr. udstrækning af tab og fysisk forstyrrelse:
Miljømål i Danmarks
Havstrategi II
-
6.2: Vidensgrundlaget om den danske havbund, udbredelsen og beliggen-
heden af havbundens naturtyper og deres tilstand forbedres i forbindelse
med overvågningsprogrammet (NOVANA).
6.3: Gennem arbejdet regionalt og i EU skabes bedre forståelse af påvirk-
ninger på havbunden i forhold til tab, forstyrrelse og negativ påvirkning.
6.4: I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en
miljøkonsekvensvurdering, fremmer godkendelsesmyndigheden, at ud-
strækningen af fysisk tab og fysisk forstyrrelse af havbundens overordnede
habitattyper vurderes og indrapporteres til Miljøstyrelsen (overvågnings-
program).
-
-
-
6.1: Data om udstrækning af hver overordnet habitattype (i km
2
for
hver naturtype) (D6C1, D6C2)
6.2: Data om tab og forstyrrelse af havbunden (i km
2
for hver naturty-
pe) (D6C1, D6C2, D6C3, D6C4).
Indikatorer
-
13.1
Hvad er god miljøtilstand
I GES-afgørelsen er der fastlagt fem primære kriterier for deskriptor 6, som omhandler havbundens integritet.
De tre første kriterier vedrører fysisk tab og forstyrrelse af havbunden.
D6C1 (primært): Udstrækning af fysisk tab (permanent ændring) af den naturlige havbund.
D6C2 (primært): Udstrækning af fysisk forstyrrelse af havbunden.
D6C3 (primært): Udstrækning af hver habitattype, som påvirkes negativt af fysisk forstyrrelse.
Figur 13.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. fysisk tab og forstyrrelse af havbunden, deskriptor 6.
De to andre primære kriterier, D6C4 og D6C5, som ikke indgår i figur 13.1 ovenfor, beskrives i afsnit 24.1. D6C4
og D6C5 vedrører udstrækningen og andelen af tab og negative effekter på havbunden fra menneskabte på-
virkninger, hvor disse påvirkninger ikke kun omfatter fysisk tab og fysisk forstyrrelse.
For kriterierne D6C1 og D6C2 skal der i modsætning til kriterierne under de øvrige deskriptorer udelukkende
laves en opgørelse af fysisk tab og fysisk forstyrrelse pr. havregion, men der skal ikke fastsættes tærskelværdi
for god miljøtilstand i henhold til GES-afgørelsen.
D6C1
–
udstrækning af fysisk tab:
EU-Kommissionen definerer fysisk tab som en permanent ændring af havbunden, der har varet eller forventes
at vare mindst 12 år. De fysiske tab kan være permanente ændringer af havbundens naturlige substrat eller
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
131
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0140.png
morfologi via fysisk omstrukturering, infrastrukturudvikling og tab af substrat via for eksempel udvinding af hav-
2
bundsmaterialer. Udstrækningen af den fysisk tabte havbund skal opgøres i km .
D6C2
–
udstrækning af fysisk forstyrrelse
EU-Kommissionen definerer fysisk forstyrrelse som en ændring af havbunden, der kan genoprettes, hvis den
forårsagende aktivitet indstilles. Fiskeri med bundslæbende redskaber defineres i GES-afgørelsen som et ek-
sempel på en aktivitet, der medfører fysisk forstyrrelse. Udstrækningen af den fysiske forstyrrelse skal opgøres i
2
km .
D6C3
–
udstrækning af hver habitattype, som påvirkes negativt af fysisk forstyrrelse
I vurderingen skal der tages stilling til, om den pågældende fysiske forstyrrelse medfører en negativ påvirkning.
Denne vurdering skal foretages for de forskellige fysiske forstyrrelser, som potentielt kan medføre en negativ
påvirkning af havbunden. Hvorvidt en fysisk forstyrrelse vil medføre en negativ påvirkning afhænger af havbun-
dens sårbarhed og tolerance overfor forstyrrelsen, og hvor hurtigt havbundens økosystem regenereres efter
forstyrrelsen. For eksempel forventes en sandet naturtype, som udsættes for stor strøm og bølgepåvirkning at
være mindre sårbar over for visse forstyrrelser, end en naturtype, som normalt ikke berøres af naturlig omrøring
af vandmasserne.
Udstrækningen af hver negativt påvirket habitattype skal opgøres i km eller som en andel (procent) af den
samlede naturlige udstrækning af habitatet i vurderingsområdet. Resultaterne af vurderingen af kriterium D6C2
anvendes til den videre vurdering i kriterium D6C3. Der skal på regionalt eller subregionalt niveau fastlægges
tærskelværdier for, hvornår en fysisk forstyrrelse medfører en negativ effekt for hver habitattype. Sådanne tær-
skelværdier er endnu ikke fastsat hverken i regi af HELCOM eller OSPAR. Der kan ikke laves en kvantitativ
vurdering af god miljøtilstand, før disse tærskelværdier er fastsat.
Kategorisering af tab og forstyrrelse af havbund
Det er endnu ikke endeligt defineret for alle aktiviteter, om de forårsager tab eller forstyrrelse af havbunden.
Visse aktiviteter er lette at kategorisere; for eksempel medfører landindvinding et tab af havbund, og ligeledes
vil en vindmølle på sandbund medføre et tab af sandbund, men samtidig skabes en ny habitattype med stenrev
omkring vindmøllens fundament. Andre kategorier så som klapning og uddybning kan medføre både tab eller
forstyrrelse afhængigt af en række omstændigheder, såsom hvilket materiale og mængder der klappes, hvor
hyppigt der uddybes, strømforhold mv.
Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med Havstrategi II foretaget en vurdering af, hvilke menneskelige
aktiviteter, der forårsager hhv. fysisk tab og fysisk forstyrrelse af havbunden, jf. tabel 13.2. I kategoriseringen af
de menneskelige aktiviteter optræder en aktivitet kun i den kategori
–
tab eller forstyrrelse
–
som den primært
medfører. Udover de aktiviteter, der er vurderet i dette kapitel, kan andre menneskelige aktiviteter muligvis føre
til forstyrrelse af havbunden, men det er vurderet, at det videnskabelige grundlag endnu er for utilstrækkeligt til,
at aktiviteten indgår i denne opgørelse af fysisk forstyrrelse. Det kunne for eksempel være skibstrafik, da skibs-
skruer afhængigt af lokale forhold kan forårsage ophvirvling af havbundssediment.
Kategoriseringen danner grundlag for opgørelsen af udstrækningen (km ) af fysisk tab (D6C1) og fysisk forstyr-
relse (D6C2) for den samlede danske havbund. Tab og forstyrrelse opgøres både samlet og opdelt for de for-
skellige menneskelige aktiviteter. Opgørelsen af fysisk tabt havbund er ligeledes anvendt til en beregning af
andelen af hver tabt habitattype (D6C4, se afsnit 24.1). Opgørelsen af fysisk forstyrret havbund er anvendt til
beregning af andelen af hver habitattype, som er fysisk forstyrret. Denne opgørelse vil være grundlaget for en
fremtidig vurdering af, om disse habitattyper er negativt påvirket (D6C3).
2
2
132
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0141.png
Tabel 13.2: Disse menneskelige aktiviteter indgår i opgørelse af fysisk tab og forstyrrelse.
Fysisk tab
Broer (inkl. landindvinding)
Havne/anlæg (inkl. landindvinding)
Havvindmøller
Olie/gasinstallationer
(platforme og rørledninger)
Råstofområder
Uddybning af sejlrender
Fysisk forstyrrelse
Klapning
Fiskeri med bundslæbende redskaber
Havbrug
Søkabler
Sænketunneller
Muslingeskrab
Nærværende kapitel er skrevet med udgangspunkt i baggrundsrapport om fysisk forstyrrelse og tab af den dan-
ske havbund udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet af MOE A/S [1] suppleret med data for OSPAR’s
tilstandsvurdering [2]. Rapporten er opdateret i efteråret 2018 med supplerende data for tab.
For deskriptor 6 vurderes de danske områder i regionerne i Nordsøen inkl. Skagerrak, Kattegat samt Øresund
og Østersøen inkl. Bælthavet.
Nordsøen, inkl. Skagerrak, Kattegat og Øresund
OSPAR har udarbejdet en indikator for bundtrawlingsforstyrrelse af havbundens forskellige habitattyper. Indika-
toren har skalereret graden af forstyrrelse, men der er endnu ikke fastsat tærskelværdier for, hvornår hver habi-
tattype er negativt påvirket.
Østersøen, inkl. Bælthavet
HELCOM har i statusrapporten ”State of the Baltic Sea – Holistic assessment” (HOLAS)
[3] beskrevet, hvilke
menneskelige aktiviteter der medfører fysisk tab og forstyrrelse af havbunden. I rapporten er udstrækningen af
tabt og forstyrret havbund opgjort. Der er i HELCOM-regi endnu ikke sat tærskelværdier, for hvornår en habitat-
type er negativt påvirket. HELCOM opgør visse elementer af tab og forstyrrelse anderledes end Danmark;
blandt andet medtages sejlads som en forstyrrelse, som Danmark ikke har inkluderet, og ligeledes medfører
hver aktivitet i den danske opgørelse enten tab eller forstyrrelse, mens HELCOM kan have samme aktivitet med
i begge kategorier. Derfor kan den danske opgørelse af tab og forstyrrelse fremstå lavere end HELCOM’s for
visse parametre.
13.2
Hvad er tilstanden
D6C1
–
udstrækning af fysisk tab
Estimeringen af direkte tab af den naturlige havbund, D6C1, er opgjort for ovennævnte presfaktorer (tabel 13.1).
2
Det samlede område af det danske havareal med fysisk tab udgør 721 km , hvilket er ca. 1 % af det samlede
2
danske havareal på 103.127 km . Tabet for både Nordsøen inkl. Skagerrak og Kattegat og for Østersøen inkl.
Bælthavet opgøres til ca. 1 %. I begge områder medfører råstofindvinding det største opgjorte område med
fysisk tab. Det vurderes dog, at estimatet af tab forårsaget af råstofindvinding kan være mindre end det opgjor-
te, da der ikke nødvendigvis foregår råstofindvinding i hele det tilladte indvindingsområde.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
133
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0142.png
Figur 13.2: Samlet tab af havbund i dansk havområde [1].
Nordsøen inkl. Kattegat:
Havområdet Nordsøen inkl. Kattegat (NS) er på 74.568 km . Det estimerede tab for de
2
enkelte presfaktorer og det samlede tab for Nordøen inkl. Kattegat i km samt det relative tab fremgår af tabel
13.3. Råstofindvindingsområderne udgør hovedparten af det fysiske tab efterfulgt af områder med sejlrender.
Tabel 13.3: Fysisk tab af havbund i Nordsøen inkl. Kattegat. Grundet opgørelsens usikkerheder afrundes 0,5 % i den videre
beskrivelse til 1 %.
2
D6C1 tab af havbund, for Nordsøen inkl. Kattegat
Presfaktor
Havne og anlæg
Broer
Råstofområder, samlet
Havvindmøller
Olieplatforme
Rørledninger
Sejlrender
Samlet*
Areal km
2
% tabt areal
Under 0,1
Under 0,1
0,5
Under 0,1
Under 0,1
Under 0,1
Under 0,1
0,5 ~1
1,6
0,3
386
0,5
0,2
1,3
13,9
404
* Det samlede areal for fysisk tabt havbund er mindre end summen af tab for de enkelte presfaktorer, da der forekommer
overlap mellem visse presfaktorer.
Det fremgår af tabellen, at det samlede fysiske tab af havbund fra menneskelig påvirkning for havområdet
2
Nordsøen inkl. Kattegat er på 404 km svarende til ca. 1 % af den totale havbund i Nordsøen inkl. Kattegat.
Østersøen inkl. Bælthavet:
Havområdet Østersøen inkl. Bælthavet (BS) udgør 28.559 km . Det estimerede
2
fysiske tab for de enkelte presfaktorer, det samlede tab for Østersøen inkl. Bælthavet i km samt det relative tab
fremgår af tabel 13.4. I lighed med Nordsøområdet udgør råstofindvindingsområderne hovedparten af det fysi-
ske tab (uanset udnyttelsesgrad) efterfulgt af områder med sejlrender.
2
134
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0143.png
Tabel 13.4: Tab af havbund i Østersøen inkl. Bælterne. Grundet usikkerheder i baggrundsdata afrundes den samlede værdi til
1 %.
D6C1 tab af havbund for Østersøen inkl. Bælterne
Presfaktor
Havne og anlæg
Broer
Råstofområder, samlet
Havvindmøller
Olieplatforme
Rørledninger
Sejlrender
Samlet*
Areal km
2
% tabt areal
Under 0,1
Under 0,1
1
Under 0,1
0
Under 0,1
Under 0,1
1,1 ~ 1
2,1
1,1
302
0,3
0
0,3
11,3
317
* Det samlede areal for fysisk tabt havbund er mindre end summen af tab for de enkelte presfaktorer, da der forekommer
overlap mellem visse presfaktorer, opgørelsen af rørledninger er underestimeret grundet manglende data, men omfatter kun
en rørledning.
Det fremgår af tabel 13.4, at det samlede tab af havbund fra menneskelig påvirkning for havområdet Østersøen
2
inkl. Bælthavet er på 317 km svarende til 1 % af den totale havbund i Østersøen inkl. Bælthavet.
D6C2 - udstrækning af fysisk forstyrrelse
Estimeringen af den fysiske forstyrrelse af havbunden, D6C2, er opgjort for følgende presfaktorer: fiskeri med
bundslæbende redskaber, klapning, havbrug og søkabler (figur 13.5). Det samlede område med fysisk forstyr-
2
relse udgør 82.538 km , hvilket er 80 % af det samlede danske havområde. Fiskeri med bundslæbende redska-
ber er hovedårsagen til fysisk forstyrrelse af den danske havbund.
Figur 13.5: Samlet forstyrrelse af havbund i dansk havområde [1]
.
I Danmark sker fiskeri med bundslæbende redskaber især efter fisk, jomfruhummer og blåmuslinger. Opgørel-
sen af fiskeriets påvirkning omfatter både danske og udenlandske fiskefartøjer over 12 meter og visse mindre
fartøjer og er foretaget for året 2013. Fiskeri efter fisk og jomfruhummer sker ofte på de samme lokaliteter år
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
135
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0144.png
efter år. Et enkelt års data vil derfor overordnet set være en acceptabel afspejling af fiskeriets udbredelse. Det
er dog vigtigt at gøre sig klart, at der lokalt kan være forskelle på fiskeriets udbredelse fra år til år. Ændringer i
fiskebestandene og målarter over tid kan i nogle havområder også have stor betydning for fiskeriets udbredelse.
Det har eksempelvis været tilfældet i Kattegat, hvor der i de senere år ikke har været et målrettet torskefiskeri.
Lokaliteterne for muslingefiskeri kan derimod flytte sig fra år til år. De senere års fysiske forstyrrelse af havbun-
den fra muslingeskrab kan således være underestimeret i opgørelsen.
Der er usikkerheder i opgørelsen af forstyrrelse fra fiskeriet. Det skyldes dels, at hovedparten af fartøjer under
12 m ikke er medtaget. De kan fiske i de samme områder som de øvrige fartøjer (og således ikke påvirke opgø-
relsen), men de kan også fiske andre steder, hvilket vil medføre et underestimat. Samtidig beregnes fiskerfor-
styrrelsen ud fra tilstedeværelse i en kvadrant på 4x4 km. Hele kvadranten opgøres således som forstyrret. Det
er ikke muligt med denne metode at vurdere, hvor stor en del af kvadranten der faktisk er befisket (se også
afsnit 13.4).
Nordsøen inkl. Kattegat
Den estimerede forstyrrelse for de enkelte presfaktorer og den samlede forstyrrelse for Nordsøen inkl. Kattegat
2
opgøres i areal (km ) og andel (%) i tabel 13.5.
Tabel 13.5: Forstyrrelse af havbund i Nordsøen inkl. Kattegat.
D6C2 forstyrrelse af havbund for Nordsøen inkl. Kattegat
Areal
2
Presfaktor
km
% forstyrret areal
Fiskeri med bundslæbende redska-
ber*
Klapning
Havbrug**
Søkabler
Sænketunneller
Samlet***
63.484
45
0
5
0,1
63.499
85,1
0,1
0
Under 0,1
Under 0,1
85,2
~
85
* Fiskeri med bundslæbende redskaber omfatter kun data fra 2013 og underestimerer formodentlig forstyrrelse fra muslingefi-
skeriet. ** Havbrug var medtaget for Nordsøregionen ved en fejl. Der er tale om et lakseopdræt på land. ***Det samlede for-
styrrede areal er ikke lig med summen, da der forekommer overlap mellem enkelte presfaktorer, og da påvirkningen af de
enkelte presfaktorer kun tælles med én gang i den samlede opgørelse.
Det fremgår af tabellen, at 63.499 km , svarende til cirka 85 % af havbunden i Nordsøen inkl. Kattegat, er for-
styrret. Fiskeri med bundslæbende redskaber er den dominerende forstyrrende presfaktor i dette havområde.
Det bemærkes, at forstyrrelsen fra fiskeriet kan være overestimeret pga. metoden anvendt til udarbejdelse af
den arealmæssige opgørelse for fiskeriet, se afsnit 13.4 for usikkerhed.
ICES har udarbejdet nedenstående to kort for fiskeritrykket i Nordsøen og Kattegat fra 2012-2015, som under-
støtter ovenstående data om fiskeri med bundslæbende redskaber i områderne. Ifølge rapporten varierer fiskeri-
redskaberne og fiskeriintensiteten i regionen, og det største fiskeritryk i danske farvande findes omkring Norske
rende [4].
2
136
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0145.png
Figur 13.6 og 13.7: ICES opgørelse af gennemsnitligt område med forstyrrelse fra bundgående fiskeri i Nordsøen fra 2012-
2015. Data er inddelt i henholdsvis ”surface abrasion” defineret som skade på overfladen
og
”subsurface abrasion” defineret
som skade, der påvirker det underliggende sedimentet [4].
Østersøen inkl. Bælthavet
Den estimerede forstyrrelse for de enkelte presfaktorer og den samlede forstyrrelse for Østersøen inkl. Bæltha-
2
vet opgøres i areal (km ) og andel (%) i tabel 13.6.
Tabel 13.6: Forstyrrelse af havbund i Østersøen inkl. Bælthavet.
D6C2 forstyrrelse af havbund for Østersøen inkl.
Bælterne
% forstyrret
2
Presfaktor
Areal km areal
Fiskeri med bundslæ-
19.019
66,6
bende redskaber*
Klapning
Havbrug
Søkabler
Sænketunneller
Samlet**
18
8
2,4
0,02
19.038
0,1
Under 0,1
Under 0,1
Under 0,1
66,7 ~67
* Fiskeri med bundslæbende redskaber omfatter kun data fra 2013 og underestimerer formodentlig forstyrrelse fra muslingefi-
skeriet. ** Det samlede forstyrrede areal er ikke lig med summen, da der forekommer overlap mellem enkelte presfaktorer, og
da påvirkningen af de enkelte presfaktorer kun tælles med én gang i den samlede opgørelse.
Det fremgår af tabellen, at 19.038 km , svarende til mere end 2/3-del af havbunden, i havområdet Østersøen
inkl. Bælterne er forstyrret. Bundtrawling er den overvejende presfaktor. Der kan forekomme mindre årsvariatio-
ner, men grundlæggende er en stor del af de danske havområder forstyrret af bundtrawling.
2
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
137
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0146.png
ICES har udarbejdet nedenstående to kort for fiskeritrykket i Bælthavet og Østersøen fra 2011-2015, som un-
derstøtter ovenstående opgørelser af fiskeri med bundslæbende redskaber i den danske del af regionen. Rap-
porten finder, at fiskeriredskaberne varierer i regionen og viser forskellig fiskeriintensitet, hvoraf det største
fiskeritryk i regionen findes omkring Bornholm og vest og øst herfor [4].
Figur 13.8 og 13.9: ICES opgørelse af gennemsnitligt område med forstyrrelse fra bundgående fiskeri i Østersøen fra 2012-
2015. Data er inddelt i henholdsvis ”surface abrasion” defineret som skade på overfladen og ”subsurface abrasion” defineret
som skade, der påvirker det underliggende sedimentet [4].
D6C3
–
udstrækning af hver habitattype, som påvirkes negativt af fysisk forstyrrelse
Ifølge GES-afgørelsen [5] skal medlemslandene under D6C3 opgøre graden af negativ påvirkning forårsaget af
fysisk forstyrrelse pr. habitattype. Det er endnu ikke muligt at vurdere, i hvor stort omfang denne fysiske forstyr-
relse medfører en negativ påvirkning. Nedenfor vises i stedet en opgørelse over arealet og andelen af hver
habitattype, som er fysisk forstyrret fra fiskeri med bundslæbende redskaber, klapning, havbrug, søkabler
og/eller sænketunneller.
Nordsøen inkl. Kattegat:
Der er foretaget en opgørelse af, hvorledes de enkelte presfaktorer enkeltvis og samlet
kan medføre forstyrrelse på de i GES-afgørelsen definerede habitattyper (se yderligere i kapitel 6). Samlet er
mange habitattyper i Nordsøen inkl. Kattegat i udbredt grad påvirket. Habitattypen circalittoral klippe, sten og
biogent rev berøres slet ikke af bundtrawling, og typerne infralittoralt mudder og infralittoral klippe, sten og bio-
gent rev berøres i mindre grad af fysisk forstyrrelse.
138
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0147.png
Tabel 13.7: Samlet fysisk forstyrrelse i Nordsøen inkl. Kattegat.
Habitat navn
Samlet, D6C2 forstyrrelse af havbund,
Nordsøen inkl. Kattegat
% forstyr-
Total areal af
Forstyrret
ret areal
Habitattype i
2
areal i km
pr. habitat-
2
km
type
49
1378
67
207
1
1341
18957
4380
2427
0
17786
12500
1653
1988
764
1
63.500
1195
5605
109
1347
21
1437
20322
4810
2915
0
18170
13563
1873
2345
853
2
74568
4
25
61
15
4
93
93
91
83
0
98
92
88
85
90
32
85
Infralittoralt mudder
Infralittoralt sand
Infralittoralt groft sediment
Infralittoralt blandet sediment
Infralittoral klippe, sten og biogent rev
Circalittoralt mudder
Circalittoralt sand
Circalittoralt groft sediment
Circalittoralt blandet sediment
Circalittoral klippe, sten og biogent rev
Offshore circalittoralt mudder
Offshore circalittoralt sand
Offshore circalittoralt groft sediment
Offshore circalittoralt blandet sediment
Øverste bathyalt sediment
Uklassificeret
Totalt
De enkelte presfaktorers påvirkning på habitattyperne i Nordsøen inkl. Kattegat fremgår af MOE A/S 2018
De-
skriptor 6
–
Havstrategi direktivet,
marts 2018 [1].
OSPAR
–
forstyrrelse fra bundtrawling
OSPAR har foretaget en vurdering af forstyrrelsesgraden fra fiskeri med bundslæbende redskaber. I vurderin-
gen indgår, hvor hyppigt et havbundsområde er påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber fra skibe over
12 m, fiskeriredskabets nedtrængning i bunden, fordelingen af habitattyperne (EUNIS niveau 3) samt habitatty-
pens sensitivitet over for trawlingudstyret. Forstyrrelsesgraden er inddelt i 10 kategorier, hvor 0 er ingen forstyr-
relse, og 9 er mest forstyrret.
Vurderingen dækker perioden 2010-2015 og viser, at op til 86 % af de vurderede områder i Nordsøen og det
Keltiske Hav viser tegn på fysisk forstyrrelse af havbunden fra fiskeri med bundslæbende redskaber, heraf har
58 % af områderne en større grad af forstyrrelse (kategori 5-9), se figur 13.10 [2].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
139
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0148.png
Figur 13.10: Rumlig fordeling af aggregeret forstyrrelse baseret på data fra 2010-2015 i OSPAR-områderne. Forstyrrelseska-
tegorier 0-9, med 0 = ingen forstyrrelse og 9 = højeste forstyrrelse. Cirkeldiagrammer viser procentdelen af OSPAR-
underområder i forstyrrelseskategorier 0-4 (ingen eller lav forstyrrelse) og 5-9 (høj forstyrrelse) på tværs af rapporteringscy-
klussen (2010-2015), dog undtaget for Biscayabugten og iberiske kyst på grund af manglende data [2].
Østersøen inkl. Bælterne
Konsulenthuset MOE A/S har for Miljø- og Fødevareministeriet foretaget en opgørelse af, hvorledes den fysiske
forstyrrelse fra presfaktorerne fiskeri med bundslæbende redskaber, klapning, havbrug, søkabler og sænketun-
neller berører de forskellige bentiske habitattyper (tabel 13.8). Den samlede forstyrrelse af habitaterne i Øster-
søen inkl. Bælthavet er mindre end forstyrrelsen af bundhabitattyper i Nordsøen, men mange habitater er for-
styrret. I Østersøen er det de kystnære habitattyper med lavest vanddybde infralittoralt mudder, infralittoralt
sand og infralittoralt blandet sediment, der berøres relativt mindst.
Tabel 13.8: Samlet fysisk forstyrrelse i Østersøen inkl. Bælthavet.
Habitat navn
Samlet, D6C2 forstyrrelse af havbund,
Østersøen inkl. Bælterne
% forstyr-
Total areal af
Forstyrret
ret areal
habitattype i
2
areal i km
pr. habitat-
2
km
type
1069
1513
67
1569
139
2398
2855
4899
96
4021
172
3029
37
31
70
39
81
79
Infralittoralt mudder
Infralittoralt sand
Infralittoralt groft sediment
Infralittoralt blandet sediment
Infralittoral klippe, sten og biogent rev
Circalittoralt mudder
140
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0149.png
Circalittoralt sand
Circalittoralt groft sediment
Circalittoralt blandet sediment
Circalittoral klippe, sten og biogent rev
Offshore circalittoralt mudder
Offshore circalittoralt sand
Offshore circalittoralt groft sediment
Offshore circalittoralt blandet sediment
Totalt
2043
42
1669
70
7022
252
3
1182
19.038
2522
58
2076
87
7167
292
4
1282
28.559
81
72
80
81
98
86
100
92
67
De enkelte presfaktorers påvirkning på habitattyperne fremgår af MOE A/S 2018
Deskriptor 6
–
Havstrategi
direktivet,
marts 2018. [1]
Samlet set udgør den fysiske forstyrrelse en andel på 80 % af den danske havbund. I Danmark udgør det fysi-
ske tab således en lille andel (ca. 1 %) af havbunden sammenlignet med den fysiske forstyrrelses andel. For-
styrrelsen i Nordsøen og Kattegat udgør 85 % af det samlede areal, hvilket understøttes af opgørelsen fra
OSPAR, som vurderer, at 86 % af Nordsøen og det Keltiske hav er forstyrret. I Østersøen inkl. Bælterne er
forstyrrelsen opgjort til ca. 67 % af det samlede areal. Der er endnu ikke fastsat tærskelværdier for graden af
fysisk forstyrrelse og lavet opgørelse af, hvornår fysisk forstyrrelse medfører negativ påvirkning. Det er derfor
ikke muligt at vurdere kvantitativt, om der er opnået god miljøtilstand. Opgørelsen viser, at en væsentlig andel af
havbunden i de to danske farvandsregioner er påvirket af fysisk forstyrrelse, og tilstanden af havbunden må
derfor formodes at være dårlig i forhold til forstyrrelse i begge regioner.
Da fiskeri med bundslæbende redskaber er den dominerende årsag til fysisk forstyrrelse, er der behov for øget
kendskab til fiskeriets påvirkning af de enkelte habitater og en øget forståelse for habitaternes sårbarhed.
13.3
Miljømål
Der blev i Danmarks Havstrategi I fra 2012 fastsat tre miljømål om havbundens integritet (øvrige mål om biodi-
versitet på havbunden er relateret til kapitel 24). Det vurderes ikke, at målene er forenelige med GES-
afgørelsens fokus på tab og forstyrrelse. Målene er derfor vurderet ikke længere at være direkte relevante og
indgår derfor ikke i Havstrategi II. To af målene fra Havstrategi I var fokuseret på den bløde bund. Den bløde
bund var fokus for udpegningen og den kommende fiskeriregulering af beskyttede havstrategiområder i Katte-
gat.
Miljømål for D6C1-D6C2 skal primært føre til en bedre opgørelse af eksisterende forstyrrelse og tab samt udfyl-
de manglende huller om koblingen mellem fysisk forstyrrelse og negativ påvirkning. Endvidere skal der gennem
miljømålene sikres, at der fastsættes tærskelværdier vedr. de negative effekter af fysisk forstyrrelse (D6C3). I
dette kapitel sættes derfor primært operationelle miljømål.
Miljømål i relation til den maksimale udstrækning af tab og af negative effekter generelt på havbundens tilstand
fremgår af kapitel 24 om habitattyper på havbunden.
Miljømål for tab og fysisk forstyrrelse af havbunden:
-
6.1: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fastsættelse af
tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at tab, fysisk forstyrrelse og negative effekter på
havbunden er i overensstemmelse hermed.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
141
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0150.png
Operationelle miljømål:
-
6.2: Vidensgrundlaget om den danske havbund, udbredelsen og beliggenheden af havbundens natur-
typer og deres tilstand forbedres i forbindelse med overvågningsprogrammet (NOVANA).
-
6.3: Gennem arbejdet regionalt og i EU skabes bedre forståelse af påvirkninger på havbunden i forhold
til tab, forstyrrelse og negativ påvirkning.
-
6.4: I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, frem-
mer godkendelsesmyndigheden, at udstrækningen af fysisk tab og fysisk forstyrrelse af havbundens
overordnede habitattyper vurderes og indrapporteres til Miljøstyrelsen (overvågningsprogram).
Indikatorer:
2
-
6.1: Data om tab og forstyrrelse af havbunden (i km for hver naturtype)
-
6.2: Data om tab og forstyrrelse af havbunden (i km for hver naturtype) (D6C1, D6C2, D6C3, D6C4).
2
For det sidste operationelle miljømål om data fra miljøkonsekvensvurderinger indsamles data, hvis det er kræ-
vet lovgivningsmæssigt, er en del af tiltagene i en VVM, eller Miljøstyrelsen meddeler til ansøger, at der skal
rapporteres til styrelsen herom.
Påvirkning af havbund som følge af hydrografiske ændringer fra større anlægsarbejder behandles under de-
skriptor 7.
13.4
Usikkerhed og manglende viden
Habitattypekortlægning
Habitattypernes udbredelse er behæftet med usikkerhed. I nogle områder er kendskabet til forekomsten af habi-
tattyper lille, mens der i andre områder er godt kendskab. Der er f.eks. kun indsamlet få oplysninger om hav-
bunden i den vestlige Nordsø og nordøst for Bornholm. Usikkerheden i tolkningen af havbundens habitattyper
varierer dermed, jf. afsnit 6.4 om de naturgivne forhold i danske havområder. Det er vigtigt at opnå større viden
om forekomsten af havbundens habitattyper, da dette er væsentligt for at kunne vurdere andelen af hver habi-
tattype, som kan være påvirket af menneskelige presfaktorer.
Negativ påvirkning fra fysisk forstyrrelse
Hvorvidt de menneskelige aktiviteter medfører en negativ påvirkning på de enkelte habitattyper er ikke vurderet i
opgørelsen af udstrækningen af fysisk forstyrrede habitattyper. Der mangler viden om, hvornår en fysisk forstyr-
relse medfører en negativ påvirkning af de enkelte habitattyper, og der er ligeledes ikke fastsat tærskelværdier
på regionalt niveau for de negative effekter af forstyrrelser.
Opgørelse af fiskeri med bundslæbende redskaber
Områder med fiskeri med bundslæbende redskaber er opgjort af ICES som dansk og udenlandsk fiskeri inden-
2
for en geografisk firkant på 0,05x0,05 grader, svarende til 16-18 km . Opgørelserne er foretaget i disse større
firkanter for at anonymisere de individuelle bundtrawlinger. I områder med lav fiskeaktivitet vil der derfor være
en væsentlig overestimering af området med forstyrrelse fra fiskeri. En undersøgelse udført på detaljeret fiskeri-
2
2
data viste, at når størrelsen af den geografiske firkant, som blev anvendt, steg fra 1-3 km til over 10 km , så
steg det påvirkede areal væsentligt (for Europa med gennemsnitligt 34 %) [6].
For at kunne foretage en mere præcis opgørelse af fysisk forstyrrelse fra fiskeri med bundslæbende redskaber
kræver dette, at der helt eller delvis undlades denne anonymisering af samtlige individuelle fiskebåde, eller at
ICES foretager den samlede opgørelse af de forskellige presfaktorer, som medfører fysisk forstyrrelse. Hvis
ICES samler og opgør fysisk forstyrrelse, kan resultatet forsat vises indenfor ovennævnte firkanter, som den
142
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0151.png
procentvise forstyrrelse inden for hver firkant. Begge løsninger vil kræve enighed med de øvrige lande om me-
toden for opgørelse af fysisk forstyrrelse.
Fiskefartøjer med en længde over 12 meter er underlagt et EU-krav om hver time at angive deres nøjagtige
positioner med satellitsignaler, det såkaldte VMS (vessel monitoring system). Det er derfor kun få skibe under
12 m, der indgår i opgørelsen over forstyrrelser fra fiskeri med bundslæbende redskaber. En stor del af skibene
under 12 m fisker med garn. Det er ikke i den eksisterende opgørelse muligt at vurdere, om bundtrawlere under
12 m fisker de samme steder som de større fartøjer, eller om de fisker i andre områder, og det forhold kan med-
føre et underestimat af opgørelsen af forstyrrelse af havbunden.
Råstofindvinding og klap
Hvad angår råstofindvinding udgør det reelle indvindingsområde et mindre areal inden for et større tilladt råstof-
indvindingsområde. I denne opgørelse er tab opgjort som det maksimalt tilladte råstofindvindingsområde.
Områder til klapning bliver i flere tilfælde ikke udnyttet i hele deres udstrækning. Hele klapområdet er medtaget
under tab i denne opgørelse. Endvidere kan der for klapning være en mindre bufferzone omkring det klappede
område, som vil være fysisk forstyrret. Der er derfor tale om en vis usikkerhed i opgørelsen af udstrækningen af
klapning.
Øvrige mulige påvirkninger
En række aktiviteter såsom skibstrafik er ikke medtaget i dette kapitel. Disse aktiviteter har ikke en direkte berø-
ring af havbunden, men kan muligvis påføre fysisk forstyrrelse på bunden gennem f.eks. oprøring af vandsøjlen.
Omfang af en sådan mulig forstyrrelse afhænger af dybde, havbundssubstrat, områdedynamik og skib. Der er
behov for yderligere kendskab til effekten af sådanne aktiviteter, før deres påvirkning eventuelt kan medtages i
kommende opgørelser af fysisk forstyrrelse på havbunden.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
143
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
13.5
[1]
[2]
Referencer
»Deskriptor 6
–
Havstrategi direktivet,« Rapport til Miljøstyrelsen, MOE A/S, 2018, rev 4.
OSPAR IA 2017, »Havbundstilstand i relation til fysisk påvirkning,« 2017. [Online]. Available:
https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-
status/habitats/extent-physical-damage-predominant-and-special-habitats/.
HELCOM, »HELCOM HOLAS II Dataset: Mussel and scallop dredging,« 2017.
ICES. 2017. Report of the Workshop to evaluate regional benthic pressure and impact indicator(s) from
bottom fishing (WKBENTH), 28 February–3 March 2017, Copenhagen, Denmark. ICES CM
2017/ACOM:40. 233 pp
EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og
metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for
overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848
Amoroso, R.O et all, 2018,
Bottom trawl fishing footprints on the world’s
continental shelves, PNAS, vol. 115, no. 43 s. E10275–E10282
[3]
[4]
[5]
[6]
144
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0153.png
14.
Deskriptor 7
–
Hydrografiske ændringer
De hydrografiske forhold i havet omfatter fysiske egenskaber såsom temperatur, saltholdighed, havstrømme og
bølgepåvirkning. Disse naturlige forhold er af afgørende betydning for de marine økosystemer. De hydrografiske
forhold er i høj grad bestemt af vind, tidevand, lufttryk og ikke mindst klima, men kan også påvirkes af mange
forskellige typer af menneskelige aktiviteter, herunder anlæg som havvindmølleparker, offshore olie- og gasin-
stallationer, broer, havne mv. samt uddybning af sejlrender og anden påvirkning på havbunden.
Ændringer i de hydrografiske forhold kan påvirke de marine økosystemer og potentielt medføre varige ændrin-
ger i et økosystem. Deskriptoren omhandler permanente ændringer i de hydrografiske forhold med fokus på
ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og bentiske habitattyper.
Tabel 14.1: Sammenfatning af kapitlet om hydrografiske ændringer
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D7C1
–
sekundært: Hydrografiske ændringer af havbunden og vandsøjlen (herun-
der tidevandsområder).
-
D7C2
–
sekundært: Bentiske overordnede habitattyper eller andre habitattyper som
anvendt under deskriptor 1 og 6.
EU-kriterier for god miljø-
tilstand
Hvad er god miljøtilstand?
I forhold til hydrografiske ændringer:
Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i
negativ retning.
I forhold til deskriptor 7 vurderes god miljøtilstand beskrivende, da der endnu ikke er fastsat
tærskelværdier i hverken OSPAR eller HELCOM.
Tilstanden vurderes på baggrund af gennemførte eller påbegyndte projekter i perioden 1983-
2016. Vurderingen er baseret på faktiske målinger, inddragelse af hydrodynamiske modeller og
skøn baseret på erfaringstal. Der er stor usikkerhed forbundet med denne tilgang, og derfor er
konfidensen lav.
Nordsøen inkl. Skagerrak:
I de danske havområder forekommer hydrografiske ændringer både knyttet til vandsøjlen og
havbunden (D7C1). Disse er estimeret til cirka 3400 km
2
i vandsøjlen og 4700 km
2
ved hav-
bunden. De negative påvirkninger af hydrografiske ændringer på havbundens habitater (D7C2)
vurderes at være ubetydelig (0,02 % af det samlede areal). Den største negative påvirkning i
forhold til det samlede areal af den enkelte habitattype forekommer på infralittoral blandet
sediment og infralittorale klipper og biogene rev (0,2 %).
Østersøen inkl. Kattegat og Bælthavet:
I Østersøen og Bælthavet vurderes de hydrografiske ændringer knyttet til vandsøjlen til cirka
2
2
200 km , mens hydrografiske ændringer knyttet til havbunden estimeres til cirka 100 km . De
negative påvirkninger på havbundens habitater som følge af hydrografiske ændringer vurderes
at være ubetydelig (0,06 % af det samlede areal). Den største negative påvirkning i forhold til
det samlede areal af den enkelte habitattype forekommer på infralittoral blandet sediment (0,17
%).
Der er endnu ikke fastsat tærskelværdier i forhold til hydrografiske ændringer, og der er derfor
ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvornår god miljøtilstand opnås.
Hvad er tilstanden?
Miljømål:
-
7.1: Menneskeskabte aktiviteter, som især er forbundet med fysisk tab af havbun-
den, og som forårsager permanente hydrografiske ændringer
o
har alene lokale virkninger på havbunden og i vandsøjlen og
o
udformes under hensyn til miljøet samt, hvad der er teknisk muligt og
økonomisk rimeligt for at forebygge skadelige virkninger på havbunden
og i vandsøjlen.
7.2: I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonse-
kvensvurdering, fremmer godkendelsesmyndigheden, at opgørelse over hydrogra-
Miljømål
-
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
145
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0154.png
fiske ændringer og de negative påvirkninger heraf indrapporteres til Miljøstyrelsen
(overvågningsprogram).
-
-
Indikatorer
-
7.1: Areal af hydrografiske ændringer i vandsøjlen og på havbunden (km
2
)
7.2: Areal pr. habitattype, der er negativt påvirket som følge af hydrografiske æn-
2
dringer (km eller % af samlet areal af habitattypen)
7:3 Antal af indberetninger til Miljøstyrelsen af opgørelse over hydrografiske æn-
dringer og de negative påvirkninger heraf.
14.1
Hvad er god miljøstilstand
Havstrategidirektivet definerer god miljøtilstand i havet i forhold til hydrografiske ændringer som en tilstand, hvor
”Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber ikke påvirker de marine økosystemer i negativ retning”.
Vurdering af hydrografiske ændringer skaI ifølge GES-afgørelsen baseres på to sekundære kriterier (se figur
14.1).
D7C1 (sekundært): Hydrografiske ændringer af havbunden og vandsøjlen (herunder tide-
vandsområder) - rumlig udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske betin-
gelser på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysisk tab af den natur-
lige havbund.
D7C2 (sekundært): Bentiske overordnede habitattyper eller andre habitattyper som an-
vendt under deskriptor 1 og 6 - rumlig udstrækning af hver bentisk habitattype, der er på-
virket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske betingelser.
Figur 14.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. hydrografiske ændringer, deskriptor 7.
Det følgende afsnit beskriver, hvordan god miljøtilstand defineres for de hydrografiske egenskaber. Ifølge GES-
afgørelsen skal fastsættelse af tærskelværdier for de negative effekter af permanente hydrografiske ændringer
(D7C2) ske i et (sub)regionalt samarbejde. Der findes endnu ingen tærskelværdier for kriterier under deskriptor
7 i de danske havområder dækket af de regionale havkonventioner OSPAR (Nordsøen) og HELCOM (Østersø-
en).
D7C1: Hydrografiske ændringer af havbunden og vandsøjlen (herunder tidevandsområder)
Kriteriet omfatter ændringer af de hydrografiske egenskaber ved havbunden og i vandsøjlen, der især er for-
10
bundet med fysisk tab af den naturlige havbund . Når god miljøtilstand skal defineres for dette kriterium, inde-
bærer det en opgørelse over den rumlige udstrækning og fordeling af hydrografiske ændringer.
Den rumlige udstrækning af de hydrografiske ændringer kan vurderes dels ved faktiske målinger og dels ved
inddragelse af hydrodynamiske modeller.
I forhold til kriterium D7C1 vurderes udstrækningen af de hydrografiske ændringer beskrivende ud fra det over-
ordnede mål om god miljøtilstand som en tilstand, hvor permanente hydrografiske ændringer ikke påvirker ma-
rine økosystemer i negativ retning.
D7C2: Negative påvirkninger på bentiske habitater
Når god miljøtilstand skal beskrives i forhold til kriterium D7C2, omfatter det en opgørelse over den rumlige
udstrækning af hver habitattype, der er negativt påvirket af permanente hydrografiske ændringer.
10
Yderligere information om fysisk tab af havbunden kan findes i kapitlet om deskriptor 6.
146
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0155.png
Den rumlige udstrækning og fordeling af hydrografiske ændringer (D7C1) anvendes til at vurdere kriterium
D7C2.
I forhold til kriterium D7C2 vurderes god miljøtilstand beskrivende ud fra det overordnede mål om en tilstand,
hvor permanente hydrografiske ændringer ikke væsentligt påvirker marine økosystemer i negativ retning.
For deskriptor 7 vurderes de danske havområder opdelt i to områder, henholdsvis Nordsøen, inklusive Kattegat,
og Østersøen, inklusive Bælthavet.
14.2
Hvad er tilstanden
God miljøtilstand i havet i forhold til hydrografiske ændringer vurderes på baggrundsrapport udarbejdet af MOE
A/S [1] [2]. Vurderingen af deskriptor 7 er som udgangspunkt baseret på samme grundlag som vurderingen af
deskriptor 6.
Vurderingen af deskriptor 7 foretages ved hjælp af faktiske målinger, inddragelse af hydrodynamiske modeller
og skøn baseret på erfaringstal. Det inkluderer tilgængelige VVM-redegørelser, som er udarbejdet i forbindelse
med projekter på havet i henhold til specifik lovgivning, herunder via VVM-lovgivningen. For projekter, hvor der
ikke foreligger en VVM-redegørelse, er der foretaget et skøn af de hydrografiske ændringer baseret på erfaring.
Hvis projektet ved godkendelse er vurderet til ikke at behøve en VVM-redegørelse, antages det, at de hydrogra-
fiske ændringer er 0. Hvis projektet er før 1999 og dermed før implementering af VVM-direktivet i Danmark,
foretages et skøn af projektets påvirkning på de hydrografiske betingelser. Dette skøn er baseret på den gen-
nemsnitlige påvirkning fra lignede projekter med samme presfaktor.
Vurderingen af deskriptor 7 er baseret på gennemførte eller påbegyndte projekter i perioden 1983-2016. Dette
er gjort for at sikre størst mulig sammenhæng med vurderingen under deskriptor 6, kriterium 1 om fysisk tab af
havbunden. I vurderingen af deskriptor 7 indgår der i alt 284 projekter, der omfatter råstofområder, havvindmøl-
ler, sejlrender, havne/anlæg, rørledninger og offshore olie- og gasinstallationer.
I opgørelsen over den rumlige udstrækning af de hydrografiske ændringer (D7C1) foreligger der hydrografiske
vurderinger i cirka 10 % af alle projekter. I opgørelsen over den rumlige udstrækning af negativt påvirkede ben-
tiske habitattyper (D7C2) foreligger der vurderinger i 24 % af alle projekter. For projekter, hvor der ikke er fore-
taget en vurdering af påvirkninger på de hydrografiske forhold, er opgørelsen foretaget ud fra et skøn som be-
skrevet ovenfor. Der har således været en individuel gennemgang af samtlige projekter, hvor der er set på
VVM-redegørelser, baggrundsrapporter og eventuelt foretaget skøn.
Det er første gang, at de samlede påvirkninger på de hydrografiske forhold og på bentiske habitattyper er for-
søgt opgjort på tværs af tid og rum i danske farvande. Miljøvurderingsmetoden og præsentation af data i VVM-
redegørelser er ikke standardiseret, og derfor er der stor usikkerhed forbundet med disse opgørelser. Samtidig
beror vurderingen af de hydrografiske ændringer og deres negative påvirkning på bentiske habitater i meget høj
grad på et skøn. Der er stor usikkerhed forbundet med dette skøn, og derfor er konfidensen for alle opgørelser
under deskriptor 7 vurderet til at være lav. Det uddybes i afsnittet om usikkerheder og manglende viden.
D7C1
–
Hydrografiske ændringer ved havbunden og vandsøjlen
Kriteriet har fokus på hydrografiske ændringer forbundet med fysisk tab. Ved fysisk tab forstås en permanent
ændring af havbunden, der har eller forventes at have en varighed på mindst 12 år, dvs. to rapporteringsrunder
jf. beskrivelsen af deskriptor 6 i GES-afgørelsen. Fysisk tab under deskriptor 7 inddrager alene tab forårsaget af
hydrografiske ændringer. Fysisk tab af havbunden under deskriptor 7 er dermed en delmængde af fysisk tab af
havbunden opgjort under deskriptor 6.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
147
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0156.png
De hydrografiske ændringer inddeles i ændringer ved havbunden, ændringer i vandsøjlen og områder, hvor der
forekommer ændringer både i vandsøjlen og ved havbunden. Figur 14.2 viser områder i danske havområder,
hvor der forekommer hydrografiske ændringer i vandsøjlen eller ved havbunden som følge af fysisk tab af hav-
bund.
Figur 14.2: Arealer, hvor der forekommer ændringer i de hydrografiske forhold som følge af fysisk tab af havbund. De hydro-
grafiske ændringer er inddelt i ændringer ved havbunden (brun), ændringer i vandsøjlen (blå) og områder, hvor der forekom-
mer ændringer både ved havbunden og i vandsøjlen (gul). Figurens arealer er uddybet i tabel 14.2.
Arealerne af de hydrografiske ændringer i de danske havområder er opgjort i tabel 14.2. De hydrografiske æn-
dringer i Nordsøen og Kattegat er væsentlig større end i Østersøen og Bælthavet. I Nordsøen og Kattegat er det
2
vurderet, at der forekommer hydrografiske ændringer i vandsøjlen på cirka 3400 km , mens ændringer ved
2
havbunden er vurderet til at udgøre cirka 4700 km . I Østersøen og Bælthavet vurderes de hydrografiske æn-
dringer at udgøre et væsentlig mindre område, idet det vurderes, at der forekommer hydrografiske ændringer på
2
2
cirka 200 km i vandsøjlen og cirka 100 km ved havbunden. Denne forskel i arealet af de hydrografiske æn-
dringer i Nordsøen i forhold til Østersøen skyldes primært anvendelse af meget små minimumsgrænser for
hydrografiske påvirkninger i VVM-redegørelser for havvindmølleprojekter, der er en af de primære presfaktorer i
Nordsøen, inkl. Kattegat. I forhold til D7C1 er havvindmøller og offshore olie- og gasinstallationer i Nordsøen
dominerende og udgør i alt omkring 98 % af de påvirkede arealer. I Østersøen og Bælthavet er det primært
havvindmøller, der vurderes at udgøre 85 % af de påvirkede arealer.
148
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0157.png
Tabel 14.2: En opgørelse over projekter og deres rumlige udstrækning i de danske havområder ift. hydrografiske ændringer
ved havbunden og i vandsøjlen (D7C1) samt de negative påvirkninger på bentiske habitater (D7C2) [1].
Område
Presfaktor
Antal
projekter
Ændring i
hydrografi -
vandsøjlen
(D7C1) (km )
Nordsøen og
Kattegat
Havne og an-
læg
Broer
Råstofområder
Havvindmøller
Offshore olie-
og gasinstallati-
oner
Rørledninger
Sejlrender
I ALT
Østersøen og
Bælthavet
Havne og an-
læg
Broer
Råstofområder
Havvindmøller
Offshore olie-
og gasinstallati-
oner
Rørledninger
Sejlrender
I ALT
2
36
155
0
0
208
0
0
108
0
0
12,57
3
73
7
0
16,7
0
179
0
6,24
0
91,2
0
9,59
0
1,39
32
20
127
34
0
0
3390
12,4
0
0
4730
10,3
0
0
9,76
1,59
1
37
6
14
19,9
0
2700
616
4,69
0
4160
510
2,65
0
5,40
17
55,4
2
Ændring i
hydrografi -
havbund
(D7C1) (km )
55,2
2
Negativ på-
virkning på
habitater
(D7C2) (km
2
)
1,71
D7C2 - Påvirkning af havbundshabitater
Baseret på projekter i perioden 1983-2016 er havbundens habitater, der er negativt påvirket af permanente
hydrografiske ændringer (D7C2), opgjort (figur 14.3). Det er uddybet i tabel 14.2, der viser en opgørelse af
arealet af de negativt påvirkede bentiske habitater opgjort for de enkelte presfaktorer og opdelt på havområder-
ne Nordsøen, inklusive Kattegat, og Østersøen, inklusive Bælthavet. Selvom der forekommer hydrografiske
ændringer, sker der ikke nødvendigvis en påvirkning af havbunden. Arealet af bentiske habitater påvirket af
hydrografiske ændringer er derfor mindre end arealet, hvor der forekommer hydrografiske ændringer (D7C1).
Arealerne, hvor bentiske habitater er negativt påvirkede, udgør i Nordsøen, inkl. Kattegat, kun cirka 0,3 % af
arealer påvirket af hydrografiske ændringer, mens det tilsvarende tal i Østersøen, inkl. Bælthavet, er 4-8 %.
Broer er den primære presfaktor i forhold til påvirkede bentiske habitater i Nordsøen, inklusive Kattegat. I Øster-
søen, inklusive Bælthavet, er den dominerende presfaktor havvindmøller.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
149
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0158.png
Figur 14.3: Projekter, hvor der forekommer negative påvirkninger af havbundens habitater (D7C2) (violet) som følge af per-
manente hydrografiske ændringer.
De bentiske habitattyper kan inddeles efter sedimenttypen. I tabel 14.3 og 14.4 er habitattyperne opstillet efter
EMOD-net databasen, der anvendes i havstrategidirektivet.
Tabel 14.3: Opgørelse over arealer af hver bentisk habitattype negativt påvirket som følge af permanente hydrografiske æn-
dringer i Nordsøen og Kattegat. Habitattyper er opstillet efter EMOD-net-databasen, der anvendes i havstrategidirektivet.
Habitattyper
Areal i alt (km
2
)
Påvirket areal (km
2
) Andel der påvirkes (%)
Circalittoral coarse sediment
Circalittoral mixed sediment
Circalittoral mud
Circalittoral sand
Infralittoral mixed sediment
Infralittoral mud
Infralittoral rock and biogenic reef
Infralittoral sand
Offshore circalittoral sand
I ALT
4.809
2.916
1.436
20.303
1.349
1.201
21
5.608
2
37.645
0,00
0,00
0,00
0,00
2,2
0,2
0,04
6,6
-
9,1
0
0
0
0
0,2
0,02
0,2
0,1
0,1
0,02
Det samlede areal af negativt påvirkede bentiske habitattyper er vurderet til 9,1 km i Nordsøen inkl. Kattegat
2
(tabel 14.3) og 11,6 km i Østersøen inkl. Bælthavet (tabel 14.4). Da EMODnet-databasens habitattyper ikke
dækker 100 % af havbunden, men 92-93 % af det samlede areal af havbunden, er ovenfor nævnte arealer ikke
identiske med arealer nævnt for D7C2 i tabel 14.2. Den andel af havbunden, der påvirkes, er ubetydelig
–
hen-
holdsvis 0,02 % i Nordsøen inkl. Kattegat og 0,06 % i Østersøen inkl. Bælthavet. Den største negative påvirk-
ning i forhold til det samlede areal af den enkelte habitattype forekommer i Nordsøen inkl. Kattegat på infralitto-
ral blandet sediment (0,2 %) og infralittorale klipper og biogene rev (0,2 %). I Østersøen inkl. Bælthavet er den
største negative påvirkning i forhold til det samlede areal af den enkelte habitattype også på infralittoral blandet
sediment (0,17 %).
2
150
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0159.png
Tabel 14.4: Opgørelse over arealer af hver bentiske habitattype negativt påvirket som følge af permanente hydrografiske
ændringer i Østersøen og Bælthavet. Habitattyper er opstillet efter EMOD-net-databasen, der anvendes i havstrategidirektivet.
Habitattyper
Areal i alt (km
2
)
Påvirket areal (km
2
) Andel der påvirkes (%)
Circalittoral coarse sediment
Circalittoral mixed sediment
Circalittoral mud
Circalittoral sand
Infralittoral mixed sediment
Infralittoral mud
Infralittoral rock and biogenic reef
Infralittoral sand
Offshore circalittoral sand
I ALT
58
2.077
3.012
2.508
4.021
2.854
171
4.900
294
19.895
0,1
0,4
0,4
0,2
6,9
0,4
0,003
3,2
0,1
11,6
0,09
0,02
0,01
0,01
0,17
0,01
0,002
0,07
0,02
0,06
Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier i forhold til hydrografiske ændringer, og der er derfor ikke et tilstrække-
ligt grundlag for at vurdere, hvornår god miljøtilstand opnås.
14.3
Miljømål
Miljømålene for deskriptor 7 skal bidrage til, at der på sigt ikke forekommer væsentlige negative påvirkninger på
marine økosystemer som følge af permanente hydrografiske ændringer. Miljømålene fastsat her indvirker også
på deskriptor 1 og 6 om bentiske habitater. Der er stadig store usikkerheder forbundet med opgørelser indenfor
deskriptor 7, og derfor er det relevant med en øget viden f.eks. om modeller, øget standardisering af miljøvurde-
ringsmetoder og øget tilgængelighed af VVM-data.
Miljømål:
-
7.1: Menneskeskabte aktiviteter, som især er forbundet med fysisk tab af havbunden, og som forårsa-
ger permanente hydrografiske ændringer
o
har alene lokale virkninger på havbunden og i vandsøjlen og
o
udformes under hensyn til miljøet samt, hvad der er teknisk muligt og økonomisk rimeligt for
at forebygge skadelige virkninger på havbunden og i vandsøjlen.
-
7.2: I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvurde-
ring, fremmer godkendelsesmyndigheden, at opgørelse over hydrografiske ændringer og de
negative påvirkninger heraf indrapporteres til Miljøstyrelsen (overvågningsprogram).
Indikatorer:
2
-
7.1: Areal af hydrografiske ændringer i vandsøjlen og på havbunden (km )
-
7.2: Areal pr. habitattype, der er negativt påvirket som følge af hydrografiske ændringer (km eller % af
samlet areal af habitattypen)
7:3 Antal af indberetninger til Miljøstyrelsen af opgørelse over hydrografiske ændringer og de negative
påvirkninger heraf
2
-
14.4
Usikkerhed og manglende viden om påvirkninger af hydrografiske
ændringer
Kortlægningen giver et overordnet indtryk af, hvor der kan være påvirkninger af hydrografiske ændringer. Usik-
kerhederne er dog store, og derfor er konfidensen lav.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
151
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
For 90 % af de 284 projekter er opgørelse i forhold til D7C1 baseret på et skøn, mens det for opgørelsen i for-
hold til D7C2 er 76 % af projekterne, der er baseret på et skøn. Det indebærer dels, at der for det enkelte pro-
jekt er stor usikkerhed på afgrænsningen af påvirkede arealer, dels at den samlede opgørelse hviler på et
grundlag af relativt få VVM-redegørelser.
Opgørelsen i forhold til D7C2 viser, at det kun er en meget lille del af de arealer, der er påvirket af hydrografiske
ændringer, hvor det har været muligt at afgrænse en påvirkning af de bentiske habitater.
Den nærværende opgørelse af arealer påvirket af hydrografiske ændringer afspejler ikke de reelle forskelle, der
findes mellem projekterne. Det afspejler givetvis forskelle i tilgængeligheden af VVM-redegørelsernes bag-
grundsdata, forskelle i anvendte metoder og parametre samt ikke mindst forskelle i de anvendte minimums-
grænser for påvirkninger i de vurderinger, der ligger til grund for opgørelsen f.eks. ved modellering af de indivi-
duelle havvindmølleparker.
Der er umiddelbart ikke nogen enkel vej til vurdering af hydrografiske ændringer, når projekterne er spredt i tid
og rum. F.eks. vil satellitbilleder kunne registrere projekter på land og på små dybder, men ikke til havs. Hydro-
grafiske modeller er velegnet til havs, men kun i mindre områder. En model, der skal medtage store havområder
og mange projekter, kan ikke samtidig registrere små hydrografiske ændringer. I kystområder, hvor mange
anlæg er placeret, kan dynamikken i de hydrografiske forhold være stor, og derfor kan det være vanskeligt at
modellere hydrografiske ændringer i kystområder og de åbne havområder samtidig. Modellering af ændringer
forårsaget af f.eks. en havvindmøllepark støder på udfordringer i forhold til f.eks. bagatelgrænser for ændringer
og påvirkninger, da man i en sådan modellering fokuserer enkeltvis på møllearealerne, der kun udgør små
arealer.
Kortlægningen af D7C1 er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af hydrografiske
påvirkninger mellem de forskellige presfaktorer. Fremadrettet vil det være nyttigt med en drøftelse mellem myn-
digheder og modellører af fastsættelse af bagatelgrænsen og rammer for hydrografiske påvirkninger f.eks. for
strømhastighed i hydrografiske modeller. En sådan drøftelse vil potentielt kunne mindske usikkerheden på disse
opgørelser fremadrettet. Ligeledes vil en øget tilgængelighed af VVM-data også kunne mindske usikkerheden,
hvis det er muligt at overføre data til f.eks. Danmarks Miljøportal. I det fremtidige arbejde med havstrategien vil
muligheden for at lave en kvantitativ modelanalyse af de kumulerede hydrografiske ændringer blive overvejet.
152
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
14.5
Referencer
[1] »Havstrategidirektivet - Deskriptor 7 Hydrografiske virkninger af et fysisk tab af havbund i perioden 1983-
2016,« MOE A/S, 2018.
[2] »Deskriptor 7
–
Havstrategidirektivet. Områder af havbund, der er påvirket negativt pga. permanete
hydrografiske ændringer,« MOE A/S, 2017.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
153
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0162.png
15.
Deskriptor 8
–
Forurenende stoffer
Miljøfarlige stoffer er syntetiske og ikke-syntetiske forbindelser, som kan forårsage negative effekter på dyre- og
planteliv og derigennem skabe uønskede ændringer i det naturlige miljø. Forurening af havmiljøet med miljøfar-
lige stoffer kan forårsage direkte negative biologiske effekter på marine organismer. Samtidig kan stofferne
opkoncentrere sig igennem fødekæden og ende med at forårsage en særlig stor risiko for de marine rovdyr
øverst i fødekæden som f.eks. sæler og havfugle samt mennesker.
Miljøfarlige stoffer stammer fra mange forskellige kilder, hvoraf flere af de kendte allerede er helt eller delvist
reguleret. Mange miljøfarlige stoffer er ud over at være giftige for levende organismer også svært nedbrydelige
og bioakkumulerende. Tidligere udledte og benyttede stoffer forårsager stadig skade på havmiljøet i dag. Det
kaldes ”fortidens syndere”.
Miljøfarlige stoffer opdeles i ”de syntetiske stoffer”, der er defineret ved at være menneskeskabte, og
hvis fore-
komst i miljøet udelukkende skyldes
menneskelig aktivitet, samt ”de ikke syntetiske stoffer”, der forekommer
naturligt i miljøet, men som følge af menneskelig aktivitet har koncentrationer, der er højere end det naturlige
niveau.
Havstrategiens analyse af miljøfarlige stoffer i havmiljøet omfatter to afsnit. Først gennemgås tilstandsanalyser-
ne for de enkelte relevante miljøfarlige stoffer. Dernæst gennemgås tilstandsanalysen for akutte forurenings-
hændelser.
15.1
Deskriptor 8
–
Forurenende stoffer (D8C1 og D8C2 om koncentrationer
og arters sundhed)
Forurenende stoffer er forbindelser, som kan forårsage negative effekter på dyre- og planteliv og derigennem
skabe uønskede ændringer i det naturlige miljø. Forurening af havmiljøet med kemiske stoffer kan forårsage
direkte negative biologiske effekter på de marine organismer. Samtidig kan opkoncentrering af stofferne igen-
nem fødekæden ende med at forårsage en særlig stor risiko for havets rovdyr øverst i fødekæden, f.eks. sæler
og havfugle samt mennesker. Bestemte forurenende stoffer kan også have markante biologiske effekter, f.eks.
hormonforstyrrelser hos marine snegle.
Forurenende stoffer stammer fra mange forskellige kilder, hvoraf flere af de kendte allerede er helt eller delvist
reguleret. Mange forurenende stoffer er ud over at være giftige for levende organismer også
svært nedbrydelige
og bioakkumulerende. Tidligere udledte og benyttede kemiske stoffer forårsager derfor stadig skade på havmil-
jøet i dag.
Tabel 15.1: Sammenfatning af kapitlet om forurenende stoffer i havmiljøet
EU kriterier for god miljø-
tilstand
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D8C1 (primært): Koncentrationer af forurenende stoffer
-
D8C2 (sekundært): Arters sundhed og habitaters tilstand.
154
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0163.png
I forhold til koncentrationer af forurenende stoffer i havmiljøet (D8C1):
Koncentrationerne af forurenende stoffer i kyst- og territorialfarvande overskrider ikke de
miljøkvalitetskrav, der er fastsat i medfør af vandrammedirektivet.
Hvad er god miljøtilstand?
Koncentrationerne af forurenende stoffer uden for kyst- og territorialfarvande overskrider ikke
de i tabel 15.2 opsatte tærskelværdier.
I forhold til negative effekter af forurenende stoffer på arter og habitater (D8C2):
Niveauer af imposex/intersex hos havsnegle i alle danske havområder overskrider ikke de i
tabel 15.3 opsatte tærskelværdier.
Nordsøen inkl. Skagerrak, og Østersøen inkl. Kattegat og Bælthavet:
Inden for kyst- og territorialfarvande:
For de fire vandområdedistrikter henvises der til vandområdeplanerne (2015-2021), som er
udarbejdet i henhold til vandrammedirektivet [1].
Uden for territorialfarvande:
Koncentrationerne af PFOS i fisk og benz(a)pyren i muslinger overholder de opsatte tærskel-
værdier i tabel 15.2 for alle danske havområder i de vurderede perioder, og der vurderes derfor
at være opnået god miljøtilstand for disse to stoffer.
For gruppen af bromerede flammehæmmere (PBDE) blev der i perioden 2012-2016 på alle
målte stationer fundet koncentrationer i fisk, der var højere end den opsatte tærskelværdi på
8,5 ng pr. kg vådvægt fisk.
For kviksølvkoncentrationer i muslinger blev der i perioden 2014-2016 fundet overskridelser af
den opsatte tærskelværdi i hhv. 20, 36 og 44 % af prøverne. For hovedparten af stationerne er
der hverken en signifikant opadgående eller nedadgående trend i perioden, men for enkelte
stationer ses dog en stigning i kviksølvkoncentrationen for muslinger i perioden 2010 til 2015
(Kås bredning og Køge Bugt).
Både indenfor og udenfor kyst- og territorialfarvande:
Siden forbuddet mod brug af TBT i bundmaling fra 2003 er der som følge af fald i nye udled-
ninger og gradvis nedbrydning af stoffet blevet observeret faldende niveauer af hormonforstyr-
relser hos havsnegle. Der er dog stadig forhøjede niveauer mange steder, særligt omkring
sejlrender og i havne.
Samlet set forventes god miljøtilstand ikke opnået inden 2020. Det gælder specifikt for koncen-
trationer af PBDE og kviksølv samt i forhold til negative effekter af forurenende stoffer på arter
(hormonforstyrrelser hos snegle og fejludviklede unger hos ålekvabber). Det skyldes, at stof-
ferne enten ikke nedbrydes eller nedbrydes meget langsomt og derfor stadig vil være til stede i
havmiljøet. På trods af at flere af stofferne er forbudt, vil der være en mindre tilførsel fra hånd-
tering af affald.
Hvad er tilstanden?
Miljømål:
-
-
-
8.1: Udledninger af forurenende stoffer i vand, sediment og levende organismer må ikke
lede til overskridelser af vedtagne miljøkvalitetsstandarder, der anvendes i den gælden-
de lovgivning (D8C1 og D8C2).
8.2: Emissioner, udledninger og tab af PBDE og kviksølv standses eller udfases
(D8C1).
8.3: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende
fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at mængderne af
forurenende stoffer er i overensstemmelse hermed (D8C1).
8.4: Der sker et gradvist fald i niveauer af imposex / intersex hos havsnegle (D8C2).
Miljømål i Danmarks
Havstrategi II
-
Operationelle miljømål:
-
8.5: Inden 2021 er der foretaget en kildeopsporing af de forurenende stoffer, som hin-
drer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder i henhold til vandram-
medirektivet. Om nødvendigt skal gældende godkendelser og tilladelser revideres i mu-
ligt omfang.
8.6: Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for, at der fastsættes flere indikatorer for
forurenende stoffer (D8C1).
8.7: Miljø- og Fødevareministeriet sikrer, at der sker en øget koordinering mellem poli-
tikområder/ direktiver, når der fastsættes nye nationale miljøkvalitetskrav for udvalgte
stoffer i matricer, hvor der foreligger overvågningsdata.
-
-
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
155
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0164.png
-
8.8: Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for at udvikle yderligere fælles tests for bio-
logiske effekter i regionalt regi (D8C2).
8.1:
Koncentration af PFOS i fisk (μg kg-1
vådvægt)
8:2
Koncentration af PBDE i fisk (μg kg-1
vådvægt)
8:3 Koncentration af benz(a)pyren
i muslinger (μg kg-1
vådvægt)
8:4
Koncentration af kviksølv i fisk eller muslinger (μg kg-1
vådvægt)
8:5 Graden af imposex/intersex hos havsnegle (VDSI eller ISI).
Indikatorer
-
-
-
-
-
15.1.1 Hvad er god miljøstilstand
I GES-afgørelsen er der fastlagt to primære og to sekundære kriterier vedr. forurenende stoffer. Kriterier, som
skal være med til at vurdere, hvad der er god miljøtilstand [2].
D8C1 (primært): Koncentrationer af forurenende stoffer
D8C2 (sekundært): Arters sundhed og habitaters tilstand
D8C3 (primært): Akutte forureningshændelser
D8C4 (sekundært): Effekt af akutte forureningshændelser.
Figur 15.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. forurenede stoffer.
I afsnit 15.1 fokuseres der på kriterium D8C1 om koncentrationer af forurenende stoffer samt kriterium D8C2 om
negative effekter af forurenende stoffer på arter og habitater. Kriterium D8C3 og D8C4 vedr. akutte forurenings-
hændelser gennemgås i afsnit 15.2.
Kriterium D8C1
For kriterium D8C1 om koncentrationer af forurenende stoffer fastsættes god miljøtilstand som en tilstand, hvor:
koncentrationerne af forurenende stoffer i kyst- og territorialfarvande overskrider ikke de miljøkvalitetskrav, der
er fastsat i medfør af vandrammedirektivet og koncentrationerne af forurenende stoffer uden for kyst- og territo-
rialfarvande overskrider ikke de i tabel 15.2 opsatte tærskelværdier.
Kyst- og territorialfarvande
Jf. GES-afgørelsens punkt a) under kriterium D8C1 skal tærskelværdierne, der anvendes i havstrategien, være
de samme som dem, der anvendes i medfør af vandrammedirektivet.
Vandrammedirektivet opererer med miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer fastsat i EU (gælder både i kyst-
vandene og i territorialfarvandene) samt miljøkvalitetskrav for stoffer, der udledes i signifikante mængder, som
er fastsat nationalt (gælder kun i kystvandene).
Det følger af den danske implementering af vandrammedirektivet, at koncentrationen af de omfattede forure-
nende stoffer ikke må overstige de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i henhold til direktivet. Dette er ligeledes et
krav i punkt a) i GES-afgørelsens kriterium D8C1 i medfør af havstrategidirektivet.
Der skal dog jf. punkt b) i GES-afgørelsens kriterium D8C1 også tages stilling til, om havstrategien skal anvende
tærskelværdier for et eller flere stoffer i en anden matrice (f.eks. i sediment eller biota), end der anvendes i
medfør af vandrammedirektivet for prioriterede stoffer. Der skal ligeledes tages stilling til, om der skal anvendes
regionale tærskelværdier for de stoffer, der udledes i signifikante mænger. GES-afgørelsen foreskriver således,
at når et forurenende stof måles i en matrice, hvor der ikke er et miljøkvalitetskrav fastsat på EU-niveau, skal
det fastsættes gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau. Indtil der er fastlagt miljøkvalitets-
krav på EU eller regionalt niveau, kan der anvendes nationale krav. Mange af vandrammedirektivets miljøkvali-
tetskrav for prioriterede stoffer, som er fastsat i EU, er fastsat i vand. Det er dog meget vanskeligt at måle ni-
veauerne i vand, hvorfor der er fastsat en række nationale miljøkvalitetskrav i sediment eller biota (f.eks. mus-
linger eller fisk) for de prioriterede stoffer. Der findes regionale tærskelværdier for nogle af de prioriterede stoffer
og for nogle af de stoffer, der udledes i signifikante mængder.
156
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0165.png
For flere af vandrammedirektivets prioriterede stoffer sker den danske overvågning i en anden matrice end den,
hvor der er fastsat miljøkvalitetskrav på EU-niveau. Det drejer sig bl.a. om cadmium, bly og anthracen, hvor der
findes nationale miljøkvalitetskrav og regionale tærskelværdier i den matrice, hvor der overvåges. Nogle af de
regionale værdier er mere lempelige, og nogle er mere restriktive end de danske værdier.
For fire af de stoffer, der udledes i signifikante mængder (og hvor der kun findes nationale miljøkvalitetskrav i
medfør af vandrammedirektivet), er der fastsat værdier på regionalt niveau i andre matricer end de danske. De
danske krav gælder for vand. Det drejer sig om phenanthren, benz(a)pyren, anthracen og chrysen.
Danmark finder ikke, at det er praktisk og hensigtsmæssigt at anvende de regionalt fastsatte værdier i disse
tilfælde, da det
vil underminere mål og indsatser i de danske vandplaner, der implementerer EU’s
vandramme-
direktiv. Det vil tillige kræve ændring af dansk lovgivning.
Dertil kommer et hensyn til miljøbeskyttelse, idet nogle af de regionale værdier for disse stoffer er mere lempeli-
ge end de danske værdier.
I kyst- og territorialfarvande anses fastsættelse af tærskelværdier under kriterium D8C1 derfor som opfyldt via
implementeringen af vandrammedirektivet.
Således benyttes de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt i bekendtgø-
relse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvan-
de og grundvand [3].
Denne bekendtgørelse implementerer EU’s vandpolitik, herunder vandrammedirektivet
(2000/60/EF), og der sikres dermed overensstemmelse mellem implementeringen af havstrategidirektivet og
vandrammedirektivet.
Uden for territorialfarvande
Indledningsvist skal der jf. GES-afgørelsen tages stilling til, hvilke stoffer der skal anvendes i Havstrategi II uden
for territorialfarvandene. Samtidig skal der tages stilling til, hvilke tærskelværdier der skal anvendes, og i hvilke
matricer de skal måles (vand, sediment eller biota).
Det er fastsat i GES-afgørelsens kriterium D8C1, hvilke stoffer der skal vælges uden for territorialfarvandene.
Det er de samme stoffer, der er anvendt i kyst- og territorialfarvande,
hvis
disse stadig kan give anledning til
forureningseffekter uden for territorialfarvandene. Det vurderes, at dette kan være tilfældet, hvis tilstanden for
stoffet er vurderet til at være i ikke god kemisk tilstand ift. vurderingerne under vandrammedirektivet, eller der
findes kilder uden for territorialfarvandene, som kan forårsage, at der kan være fare for forureningseffekter uden
for territorialfarvandet, mens der er god tilstand inden for territorialfarvandet. Sidstnævnte vurderes dog ikke at
være relevant.
Miljøstyrelsen har vurderet ikke god kemisk tilstand for kviksølv, bromerede diphenylethere, PFOS og
11
benz(a)pyren (PAH) i kyst- eller territorialfarvandene . Det antages derfor, at de også kan give anledning til
forureningseffekter uden for territorialfarvandene, og det er således disse fire stoffer, der anvendes i Havstrategi
II uden for territorialfarvandene. Tærskelværdierne fastsættes efter samme princip som i kyst- og territorialfar-
vandene,
i såvel Nordsøen som Østersøen, dvs. værdierne fastsat i EU (EU Environmental Quality Standard
(EQS)) benyttes som tærskelværdier for god miljøtilstand i henhold til havstrategidirektivet.
Miljøkvalitetskravene for koncentrationer af PFOS, PBDE, benz(a)pyren og kviksølv benyttes også som tær-
skelværdier i HELCOM i Østersøregionen, og der sikres således regional koordinering for Østersøen og Katte-
gat. OSPAR’s grænseværdier er af ældre dato og svarer ikke til EU’s og HELCOM’s, hvorfor disse ikke anven-
des i Havstrategi II. Det ville være yderst uhensigtsmæssigt og upraktisk at anvende forskellige tærskelværdier
for forurenende stoffer.
Tærskelværdierne for de fire stoffer er vist i tabel 15.2 nedenfor.
11
For mange af stofferne i vandområdeplanerne er den kemiske tilstand pt. vurderet ukendt. Det må derfor forventes, at der i
næste havstrategi vil være flere stoffer i denne kategori, i takt med at tilstanden for flere stoffer kan vurderes.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
157
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0166.png
Tabel 15.2: Tærskelværdier for god miljøtilstand i Havstrategi II.
Stof
PFOS (Perfluorerede forbindelser)
PBDE (Bromerede diphenyletere)
Benz(a)pyren
Kviksølv
1
Tærskelværdi
-1
1
9,1
μg kg
vådvægt fisk
-1
8,5 ng kg vådvægt fisk
-1
5 μg kg
vådvægt muslinger
-1
20 μg kg
vådvægt fisk
Ifølge bek. 1625 af 19. december 2018 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand træder denne EQS-værdi i kraft 22. december 2018.
Kriterium D8C2
For kriterium D8C2 om negative effekter af forurenende stoffer på arter og habitater fastsættes god miljøtilstand
som en tilstand, hvor
niveauer af imposex/intersex hos havsnegle i alle danske havområder ikke overskrider de i
tabel 15.3 opsatte tærskelværdier.
Der anvendes HELCOM’s tærskelværdier for imposex og intersex i havsnegle i Østersøregionen som vist i
tabel
15.3.
I OSPAR’s vurdering af biologiske effekter
på marine snegle vurderes graden af imposex og intersex for
tre sneglearter: purpursnegl, rødkonk og alm. strandsnegl, som er de relevante arter i Nordsøregionen. Her
benytter OSPAR de samme tærskelværdier som HELCOM. Under OSPAR benævnes vurderingsværdierne
EAC-værdier (Environmental Assessment Criteria). De biologiske effekter på marine snegles reproduktionsor-
ganer er klassificeret efter
Vas Deferens Sequence Index
(VDSI) og et intersex-indeks (ISI), men da de forskel-
lige sneglearter ikke har samme følsomhed overfor udvikling af de tributyltin-inducerede hormonforstyrrelser, er
god status opnået ved forskellige tærskelværdier. Rødkonk og purpursnegl er nogle af de mest følsomme arter,
mens almindelig konk og dværgkonk tilhører mellemgruppen, og almindelig strandsnegl er blandt de mindst
følsomme arter [4].
Tabel 15.3: Tærskelværdier for god miljøtilstand i Havstrategi II.
1
Snegleart
Imposex/intersex hos havsnegle
-
-
-
-
-
-
Stor dynsnegl (Peringa
ilvea)
Purpursnegl (Nucella
lapillus)
Rødkonk (Nepumea
antiqua)
Dværg konk (Hinia
reticulata)
Alm. konk (Buccinum
undatum)
Alm. strandsnegl (Littorina
littorea)
Tærskelværdi
0,1 (VDSI)
2 (VDSI)
2 (VDSI)
0,3 (VDSI)
0,3 (VDSI)
0,3 (ISI)
1
Tærskelværdierne er fastsat efter
Vas Deferens Sequence Index
(VDSI) for alle snegle med undtagelse af alm. strandsnegl,
som er fastsat efter et intersex-indeks (ISI).
15.1.2 Hvad er tilstanden
Inden for kyst- og territorialfarvande
I de danske vandområdeplaner
[1]
er der fastlagt 119 kystvandområder fordelt på fire vanddistrikter. Vandram-
medirektivet skelner mellem vandområdernes kemiske tilstand og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenen-
de stoffer. I vurderingen af den kemiske tilstand indgår de såkaldte prioriterede stoffer og visse andre forure-
nende stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. I vurderingen af den økologiske tilstand indgår øvrige miljø-
farlige forurenende stoffer, som omfatter nationalt udvalgte stoffer.
Et vandområde har god kemisk og økologisk tilstand, for så vidt angår miljøfarlige stoffer, når de målte stofkon-
centrationer ikke overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav. Miljømålet i et vandområde er således opfyldt, når
alle de målte stoffer overholder miljøkvalitetskravene. Omvendt vil et vandområde ikke opfylde miljømålet, hvis
blot ét af de målte miljøfarlige forurenende stoffer overskrider et fastsat miljøkvalitetskrav, jf. vandrammedirekti-
vet.
158
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0167.png
Tilstandsvurderingen bygger på data fra 2007 til og med 2012. På MiljøGIS ses tilstandsvurderingen for de
enkelte vandområder, samt for hvilke konkrete stoffer miljøkvalitetskravene er overskredet.
I tabellen nedenfor fremgår, i hvilket omfang miljømålet for den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige
forurenende stoffer inden for de enkelte vandområdedistrikter vurderes at være opfyldt, hvor målet ikke vurde-
res opfyldt, og hvor målopfyldelsen ikke kan vurderes.
Tabel 15.4: Målopfyldelse for den kemiske- og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer inden for de enkelte
vandområdedistrikter.
12
Jylland og
Fyn (93
a
kystvande )
Sjælland (39
b
kystvande )
Bornholm (3
c
kystvande )
International
(3 kystvande)
a
Økologisk tilstand
Miljømål
Målopfyldelse
opfyldt
ukendt
-
84
-
-
-
33
2
3
Miljømål
ikke opfyldt
-
-
-
-
Kemisk tilstand
Miljømål
Målopfyldelse
opfyldt
ukendt
45
41
16
1
3
18
2
-
Miljømål ikke
opfyldt
7
5
-
-
De 93 kystvande udgøres af 84 kystvande samt af ni områder beliggende mellem kystvandenes ydre grænse og 12-
sømilgrænsen.
b
De 39 kystvande udgøres af 33 kystvande samt af seks områder beliggende mellem kystvandenes ydre grænse og 12-
sømilgrænsen.
c
Heraf er det ene et 12 sømil-område.
Uden for territorialfarvande
HELCOM’s tilstandsanalyse for de fire udvalgte stoffer i
tabel 15.2 anvendes i Havstrategi II med henblik på at
sikre regional koordinering. Analysen dækker Østersøen
og Kattegat. For at sikre overensstemmelse med EU’s
vandpolitik og de danske vandområdeplaner er der udarbejdet en national analyse for områderne i Nordsøen
baseret på EU’s tærskelværdier, som også benyttes i HELCOM’s tilstandsvurdering.
For vurderingen af graden af imposex og intersex hos havsnegle er der benyttet tilstandsanalyser fra både
HELCOM og OSPAR.
Perfluorooctane sulphonate - PFOS
PFOS’er er en række forbindelser, som hører til gruppen af perfluorerede forbindelser (PFAS). PFOS’erne er
svært nedbrydelige, bioakkumulerende og giftige forbindelser med mulige effekter på menneskers og dyrs im-
mun-, reproduktive og udviklingssystemer. PFOS er blevet produceret siden 1950'erne og har været anvendt
kommercielt til at skabe fedt-, olie- og vandresistens i materialer som tekstiler, tæpper og papir. PFOS har des-
uden tidligere været brugt i brandslukningsskum produceret før 2006. Tilsvarende er der med enkelte undtagel-
ser restriktioner på, hvor store koncentrationer af PFOS der må være i bl.a. kemiske produkter, halvfabrikata og
tekstiler, se
http://mst.dk/kemi/kemikalier/regulering-og-regler/faktaark-om-kemikaliereglerne/pfos/.
Tilstedeværelsen af PFOS i biologiske prøver giver information om forureningspåvirkningen i havmiljøet og
afspejler den biotilgængelige del af forureningen. De øverste rovdyr i fødekæden og mennesker udsættes for
stofferne igennem føden ved at spise f.eks. muslinger og fisk [5].
PFOS overvåges årligt i fisk i det nationale overvågningsprogram NOVANA.
12
MiljøGis for vandområdeplaner 2015-2021 kan tilgås på følgende link:
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
159
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0168.png
Nordsøen
I den nationale NOVANA-overvågning måles koncentrationen af PFOS i fiskelever. Tærskelværdien er sat for
fiskemuskel, men PFOS måles ofte i fiskelever, da lever er et vigtigt deponeringsorgan og derfor ofte har højere
koncentrationer end muskelvævet. Artsspecifikke omregningsfaktorer benyttes derfor mellem PFOS i lever- og
muskelvæv [6]. Denne omregningspraksis blev påbegyndt i 2014. For målinger fra 2012 og 2013 sammenlignes
koncentrationer målt i lever direkte med tærskelværdien for muskel. Vurderingerne fra 2012 og 2013 benyttes
derfor ikke i denne analyse. I 2014-2016 blev der ikke fundet overskridelser af tærskelværdien for PFOS i fisk
-1
på 9,1 μg kg
vådvægt fiskemuskel [7] [8] [9] (tabel 15.2). Den højeste koncentration af PFOS i 2015 blev fun-
-1
-1
det i Ho Bugt i Vadehavet og var på 16,1
μg kg
vådvægt i fiskelever,
hvilket svarer til 1,61 μg kg
omregnet til
13
fiskemuskel [6].
På baggrund af ovenstående anses forurening med PFOS ikke som et problem i de åbne danske havområder,
-1
idet tærskelværdien er 9,1 µg kg vådvægt fisk. Nordsøen vurderes at være i god tilstand, for så vidt angår
PFOS i perioden 2014-2016 (figur 15.2).
Figur 15.2: Vurdering af indholdet af forurenende stoffer i fisk (ålekvabbe, skrubbe og rødspætte) indsamlet på
hhv. 12 danske lokaliteter i 2014 (tv) og syv danske lokaliteter i 2015 (th). Farveskalaen med blå, grøn, gul,
orange og rød farve angiver risikokvotienten, som er beregnet som de målte koncentrationer divideret med de
nævnte tærskelværdier. Dvs. grøn og blå henviser til værdier mindre end tærskelværdien, mens gul, orange og
rød henviser til værdier over tærskelværdien. Hvid henviser til, at der ikke er data for stoffet på den viste station
for det pågældende år. [7] [8]
Østersøen, inkl. Kattegat
Koncentrationerne af PFOS i biota har siden 1970'erne og 1980'erne i en lang periode været stigende i Øster-
søregionen og Det Botniske Hav. I de seneste 10 år er der dog observeret nedadgående tendenser af PFOS-
koncentrationer i Østersøen [5]. Koncentrationerne af PFOS i perioden 2011-2016 er faldet, så de nu ligger
-1
under tærskelværdien på
9,1
μg kg
fisk (vådvægt).
Den højeste koncentration af PFOS i 2016 blev fundet i Roskilde Fjord og var på 16,5
μg kg
vådvægt i fiskele-
-1
ver svarende til 1,65 μg kg
vådvægt omregnet til fiskemuskel. Den laveste koncentration målt i danske havom-
-1
råder i perioden 2011-2016
blev observeret i Storebælt og lå på 0,074 μg kg
vådvægt ålekvabbemuskel [5].
-1
13
Der omregnes til muskel/filet, som er den primære spiselige del af fisken, da grænseværdien er fastsat af hensyn til beskyt-
telse af mennesker.
160
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0169.png
Østersøen, inkl. Kattegat vurderes ligeledes at være i god miljøtilstand for så vidt angår PFOS i perioden 2011-
2016 (figur 15.3).
Figur 15.3: HELCOMs vurdering for Øster-
søen og Kattegat vedr. PFOS for perioden
2011-2015 er baseret på stationer med tre
eller flere års data. Grøn betyder, at områ-
det har opnået god miljøtilstand [5].
Polybromerede diphenylethere
–
PBDE
Polybromerede diphenylethere (PBDE'er) er en type af bromerede flammehæmmere, der dækker over flere
typer af bromerede diphenylethere (BDE kongener). Gruppen af stoffer er giftige og svært nedbrydelige og
bioakkumulerer i den marine fødekæde. Stofferne har skadelige effekter på leveren, kan påvirke hormonbalan-
cen og kan muligvis også forårsage fosterskader. Stofferne er påvist stort set overalt, hvor man har ledt efter
dem, også i modermælk og i Arktis. Dette skyldes, at stofferne kan transporteres over lange afstande via luft- og
havstrømme [10].
Stigende koncentrationer af PBDE'er er blevet påvist i miljøet i de seneste årtier, grundet øget kommerciel an-
vendelse til forbedring af materialers brandmodstand. I EU har stofferne været forbudt i elektronik siden 2006,
hvor de blev anvendt som flammehæmmere. Stofferne er ligeledes optaget under Stockholmkonventionen, og
det er derfor forbudt at importere, sælge eller anvende stofferne. Der er ligeledes krav for behandling af affald,
der indeholder stofferne.
BDE-kongenerne 28, 47, 99, 100, 153 og 154 overvåges alle årligt i fisk under det nationale overvågningspro-
gram NOVANA.
Nordsøen
Tilstanden for PBDE’er i havmiljøet er vurderet i forhold til, at summen af de seks BDE-kongener
(28, 47, 99,
-1
100, 153 og 154) skal være under den fastsatte tærskelværdi på 8,5 ng kg vådvægt.
I den nationale NOVANA-overvågning blev der i perioden 2012-2016 på alle målte stationer fundet koncentrati-
-1
oner af summen af PBDE, der var højere end den opsatte tærskelværdi på 8,5 ng kg vådvægt (tabel 15.2) [4]
[7] [8] [9] [11]. De specifikke PBDE kongener tetra-BDE (BDE47) og penta-BDE (BDE100) blev i både 2015 og
2016 fundet i samtlige prøver. Efter normalisering af målingerne til 5 % fedtindhold for fisk, som også tærskel-
-1
værdien er fastsat for, var tærskelværdien på 8,5 ng kg vådvægt overskredet med hhv. 3-17 gange i 2014, 16-
37 gange i 2015 og 15-75 gange i 2016 [7] [8] [9]. På den baggrund vurderes det, at koncentrationerne af PBDE
kan have en væsentlig betydning for miljøtilstanden i de danske havområder og kan udgøre en risiko for fiske-
spisende dyr og mennesker. På baggrund af dette vurderes Nordsøen som værende i ikke god miljøtilstand, for
så vidt angår PBDE i perioden 2012-2016.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
161
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0170.png
Østersøen, inkl. Kattegat
Status for summen af BDE-kongenerne i fisk i perioden frem til 2015 viser, at tærskelværdien overskrides i
Østersøen og Kattegat med omkring en faktor 10 i alle de danske HELCOM områder (figur 15.4). Østersøen og
Kattegat vurderes derfor som værende i ikke god miljøtilstand, for så vidt angår PBDE i perioden frem til 2015.
Figur 15.4: Tv,
HELCOM’s vurdering for Øster-
søen og Kattegat vedr. summen af BDE-
kongenerne (28, 47, 99, 100, 153 og 154) i fisk
i perioden frem til 2015 [12].
Under
–
figuren angiver faktoren for overskri-
delse af tærskelværdien, som angives med
den lodrette streg [12]. De fire nederste måle-
stationer (DEN-009, 012, 014 og 015) er fra
danske områder.
Målte gennemsnitskoncentrati-
oner
sat i forhold til tærskelværdien
Benz(a)pyren
Benz(a)pyren tilhører gruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) også kaldt tjærestoffer. Dette er
en gruppe af organiske forbindelser, som dannes ved forbrændingsprocesser og omdannelse af organisk stof i
naturen. De forekommer i fossile brændstoffer og udsendes ofte til luften i forbindelse med forbrænding fra biler,
ved energiproduktion og skovbrande. Udledningerne af PAH-stoffer har været kraftigt stigende frem til 2007,
primært på grund af brugen af brændeovne og brændefyr, men er siden faldet igen pga. skærpede krav til
brændefyring og dieselmotorer [13]. Olieudslip fra skibe, olieudvinding og spild fra industrielle processer på
havet er også vigtige kilder til PAH-stoffer i havmiljøet [14].
I havmiljøet ophobes PAH-stoffer hovedsageligt i bundsedimentet og i bunddyr som f.eks. muslinger, mens de i
mindre grad ophobes i fisk. Dette skyldes, at fisk har en mere effektiv nedbrydning af PAH-stoffer end f.eks.
muslinger. Nedbrydningsprodukterne herfra, ligesom PAH-stofferne selv, kan have en væsentlig skadelig ind-
virkning på organismer. Forurening med PAH-stoffer i havmiljøet kan forårsage en række effekter hos fisk og
skaldyr. F.eks. er benz(a)pyren potentielt kræftfremkaldende for mennesker og dyr, selv i små mængder. Se
https://echa.europa.eu/information-on-chemicals/cl-inventory-database/-/discli/details/20004
og
https://echa.europa.eu/substance-information/-/substanceinfo/100.000.026.
Benz(a)pyren overvåges årligt i muslinger samt overvåges én gang i sediment i løbet af overvågningsperioden
på fem år.
162
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0171.png
Nordsøen
14
I den nationale NOVANA-overvågning blev der i perioden 2014-2016 ikke fundet overskridelser af tærskel-
værdien for benz(a)pyren [7] [8] [9]. På baggrund af dette vurderes det, at Nordsøen er i god tilstand, for så vidt
angår benz(a)pyren for perioden 2014-2016.
Østersøen, inkl. Kattegat
I HELCOM’s indikatorvurdering for PAH’er er
koncentrationerne af benz(a)pyren i biota i de åbne danske hav-
områder ligeledes generelt lavere end de opsatte grænser for god miljøtilstand (figur 15.5).
I HELCOM’s
analy-
se er der på enkelte stationer fundet koncentrationer, der overskrider grænseværdier. Dette er ikke enslydende
med det, der er vurderet i NOVANA’s rapporter om marine områder. Uoverensstemmelsen skyldes, at der i
HELCOM tages højde for usikkerheder i datasættet, og det derfor er det øverste 95 % konfidensinterval, der
sammenlignes med tærskelværdien. I den danske Havstrategi II vurderes det, at Østersøen og Kattegat er i god
tilstand, for så vidt angår benz(a)pyren for perioden 2011-2015.
Figur 15.5:
HELCOM’s statusvurdering for
benz(a)pyren pr. station
i Østersøen og Kattegat, analyseret for perioden 2011-2015. Grøn
indikerer, at koncentrationen er under tærskelværdien på 5 µg kg
-1
biota (vådvægt), mens rød indikerer, at koncentrationen overskrider
tærskelværdien.
Store fyldte cirkler angiver en stabil status, trekanter, der peger
ned, indikerer en signifikant nedadgående tendens, og trekanter
der peger op indikerer en signifikant opadgående tendens. Små
tomme cirkler angiver foreløbig status (data kun tilgængeligt for 1-2
år) [15].
Kortene er tilgængelige online på:
http://dome.ices.dk/HELCOMHZ2016/main.html
Kviksølv (Hg)
Kviksølv er et tungmetal og forekommer naturligt i havmiljøet med et såkaldt baggrundsniveau. Ved forhøjede
niveauer er kviksølv skadeligt for organismer i vandmiljøet. Menneskeskabt forurening kan give forhøjede vær-
dier både gennem diffus- og punktkildeforurening, som f.eks. fra kulkraftværker og affaldsafbrænding. Kviksølv
er giftig i meget lave koncentrationer for de fleste former af liv og opkoncentreres blandt andet i leveren. Kvik-
sølv har ingen kendt nyttevirkning i organismer [9].
Kviksølv overvåges årligt i fisk og muslinger samt overvåges én gang i sediment i løbet af overvågningsperio-
den på fem år.
Nordsøen
I den nationale NOVANA-overvågning blev der i perioden 2014-2016 fundet overskridelser af tærskelværdien i
hhv. 20, 36 og 44 % af prøverne [7] [8] [9]. Værst ser det ud ved Kalvebod-løbet, som har kviksølvkoncentratio-
ner, der er mere end 10 gange højere end tærskelværdien (figur 15.2) [7] [8]. Der vurderes at være ikke god
tilstand for kviksølv i Nordsøen i perioden 2014-2016.
14
Hovedparten af 2016-prøverne ligger endnu ikke i databasen
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
163
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0172.png
Østersøen, inkl. Kattegat
Også HELCOM’s analyse af kviksølv i det danske havområde viser overskridelser af grænseværdien for langt
de fleste danske stationer (figur 15.6) [16]. Foruden den generelle stigning i antallet af observerede overskridel-
ser er der i perioden 2010 til 2015 observeret en stigning i kviksølvkoncentrationen for muslinger i området Kås
bredning og Køge Bugt (figur 15.7) [9]. For hovedparten af de stationer, der har været overvåget i mere end fire
år, er der ingen signifikant tidslig udvikling.
Der vurderes at være ikke god tilstand for kviksølv i Østersøen inkl. Kattegat i perioden 2011-2015.
Figur 15.6: Vurdering for kviksølv-
koncentrationer i fiskemuskel på de enkelte
stationer. Grøn farve repræsenterer god tilstand,
rød farve repræsenterer ikke god tilstand. Fyldte
store cirkler repræsenterer resultater baseret på
fem eller flere år, små fyldte cirkler repræsente-
rer resultater baseret på tre-fire år, og tomme
cirkler repræsenterer resultater på <3 år. Vurde-
ringen er for perioden 2011-2015 [16].
Figur 15.7: Kviksølv koncentrationen for statio-
nen Lim-3705-1 (Kås Bredning) (øverst) og Sta-
tionen ROS1727 (Køge Bugt) (nederst). Den
stiplede linje repræsenterer tærskelværdien for
kviksølv på 20 µg kg
-1
biota (vådvægt). Gråt
område angiver 95 % konfidensintevaller. Figur
og data er fra HELCOM’s Assessment web-tool
[9].
µg kg biota (vådvægt)
-1
Biologiske effekter af forurenende stoffer
I dette afsnit gives en vurdering af graden af imposex og intersex hos havsnegle. Hertil er benyttet tilstandsana-
lyser fra både HELCOM og OSPAR [17] [18] og de dertil knyttede tærskelværdier. Desuden gives en beskrivel-
se af niveauer af biologiske effekter i ålekvabbe på baggrund af de danske NOVANA-rapporter, marine områder
2014 og 2016 [7] [9]. Hertil er dog ikke tilknyttet en beskrivelse af god miljøtilstand eller grænser for god miljøtil-
stand.
164
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0173.png
Biologiske effekter hos havsnegle
Forekomsten af imposex/intersex i havsnegle anvendes som biologisk indikator for effekter forårsaget af or-
ganotinforbindelsen tributyltin (TBT). TBT blev indtil 2003 anvendt i bl.a. træbeskyttelse og i begroningshæm-
mende bundmaling til skibe. Efter forbuddet af brugen af TBT til bundmaling fra 2003 samt konventionen om
kontrol af skadelige antibegroningsmidler til skibe fra 2008 har den væsentligste kilde til TBT i havmiljøet været
opgravet havnesediment, der klappes på søterritoriet [19]. TBT er giftig for mange marine organismer selv i
meget lave koncentrationer og er forbundet med nedsat reproduktionsevne hos flere bløddyrarter som eksem-
pelvis purpursneglen. Graden af imposex i en population af snegle fra et område beskrives med indeksværdien
VDSI, som er en gennemsnitsværdi af alle observerede imposex stadier. De forskellige arter er ikke lige føl-
somme overfor udviklingen af TBT-inducerede hormonforstyrrelser [4], og tærskelværdierne er derfor sat i for-
hold til artens følsomhed.
Imposex/intersex i havsnegle overvåges hvert andet år i det nationale overvågningsprogram NOVANA.
Forekomsten af imposex i havsnegle i de danske havområder har været faldende siden forbuddet mod brugen
af TBT i 2003. Undersøgelser fra 2015 viste dog, at der stadigvæk i visse områder kan forekomme forhøjede
niveauer af imposex i havsnegle [8].
Nordsøen inkl. Skagerrak
I Nordsøen og Skagerrak er der fortsat niveauer af imposex, der ligger over baggrundsniveauerne, men niveau-
erne af imposex er faldende (fig. 15.8) [17]. For purpursnegl indsamlet ved Skagens Gren var niveauet i 2015
så højt, at VDSI-værdien var større end den opsatte tærskelværdi (VDSI < 2), hvilket svarer til, at 86-100 % af
sneglene udviste imposex. Det betyder, at TBT stadig er et miljøproblem i de danske havområder. Imposex i
den mindre følsomme almindelig konk blev derimod ikke fundet i nogle af de undersøgte områder i de åbne
farvande (fund af VDSI var lig 0) [9].
Samlet set ligger graden af imposex under tærskelværdierne for god miljøtilstand i Nordsøen, som derfor vurde-
res at være i god tilstand, mens niveauet i Skagerrak fortsat ligger over de opstillede tærskelværdier, når det
vurderes sammen med Kattegat, og vurderes derfor i ikke god tilstand (figur 15.8) [17].
Figur 15.8: Tv: gennemsnitlig
Vas Deferens Sequence Index
(2010-2015)
for tre arter af snegle i hvert af OSPAR’s vurde-
ringsområder sat i forhold til tærskelværdierne fra tabel 15.3 (på fig. kaldt EAC) [17]. Th: tidsudvikling for
Vas Deferens
Sequence Index
for tre arter af snegle i hvert af OSPAR’s vurderingsområder
[17].
Østersøen, inkl. Øresund og Kattegat
Niveauerne af imposex i Østersøen og Kattegat er forsat forhøjede for de fleste overvågningsstationer. For
rødkonk indsamlet i de internationale sejlrender i Storebælt og Øresund var VDSI-værdien for flere stationer
fortsat større end 2, men er generelt faldende over tid. På andre stationer, f.eks. i den mere åbne del af Katte-
gat, er der de seneste år målt værdier under 2 (fig. 15.9, 15.10, 15.11). Den nedadgående tendens ses for flere
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
165
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0174.png
af stationerne i Kattegat (Fig. 15.9 og 15.11). Niveauer af imposex er på andre stationer i Kattegat og Øresund
så langt nede, at tilstanden her er under tærskelværdierne. Samlet set vurderes både Øresund og Kattegat i
ikke god tilstand.
Siden forbuddet mod brug af TBT i bundmaling fra 2003 er der som følge af fald i nye udledninger og gradvis
nedbrydning af stoffet blevet observeret faldende niveauer af hormonforstyrrelser hos havsnegle. Der er dog
stadig forhøjede niveauer, specielt omkring sejlrender og havne.
Figur 15.9: Statusvurdering for imposex effekt i havsnegle (VDSI) per prøveudtagning-
station. Grøn farve repræsenterer god tilstand, og den røde farve repræsenterer ikke
god tilstand.
Fyldte store cirkler repræsenterer resultater baseret på fem eller flere år, hvilket svarer
til en fuld evaluering, små fyldte cirkler repræsenterer resultater baseret på tre-fire år,
og tomme cirkler repræsenterer resultater baseret på <3 år. Trekanter angiver nedafgå-
ende tendenser, f.eks. i Göteborg og Storebælt.
Resultater er baseret på en foreløbig statusvurdering. Se
http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/Perfluorooctane%20sulphonate%20PFOS%20
HELCOM%20core%20indicator%202018.pdf
Figur 15.10: VDSI-stadie set hos den
marine snegl rødkonk i Øresund
(øverst) og i Storebælt (nederst). Stiplet
linje repræsenterer den opsatte tær-
skelværdi. Gråt område angiver 95 %
konfidensintevaller. Figur og data er fra
[18].
166
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0175.png
Figur 15.11: VDSI-stadie set hos den
marine snegl almindelig konk i Kattegat.
Stiplet linje repræsenterer den opsatte
tærskelværdi. Gråt område angiver 95
% konfidensintervaller. Figur og data er
fra [18].
Biologiske effekter hos ålekvabbe
Ålekvabbe (Zoarces
viviparus)
benyttes i overvågningen som indikator for forekomst af effekter af forurenende
stoffer. Disse effekter er ikke alle stofspecifikke, men kan skyldes påvirkninger fra en række forskellige stoffer
–
enten alene eller i kombination. Ålekvabbe er en velegnet bioindikator, da den er udbredt, stationær og let kan
indsamles kystnært [4].
I 2014 blev ålekvabber indsamlet på to stationer, hhv. Roskilde Fjord og Køge Bugt. Her sammenholdt man to
biomarkører, CYP1A-aktivitet i fiskelever og PAH-metabolitter i galden, med kemiske målinger af polychlorerede
biphenyler (PCB) i fisk fra 2011-2014. Resultaterne viste en tydelig sammenhæng, hvilket indikerer, at bl.a.
disse organiske miljøfremmede stoffer har potentiale til at forårsage biologiske effekter hos fisk [7]. Sammen-
hængen mellem niveau af påvirkningsgrad og fejludviklede unger er på trods af store områdespecifikke forskelle
mindre tydelig. Tendensen er dog, at forhøjede niveauer af fejludviklede unger forekommer som følge af større
kemisk belastning [7]. I 2015 og 2016 blev der foretaget effektundersøgelser på to stationer, hhv. Roskilde Fjord
og Køge Bugt. Begge stationer viste forhøjede koncentrationer af effektindikatoren CYP1A-aktivitet samt for
PAH-metabolitter i galde ved stationen i Køge Bugt sammenlignet med stationen i Roskilde Bugt. Mens PAH-
metabolitter er specifikke indikatorer for niveauer af PAH, kan CYP1A-aktivitet afspejle både forhøjede niveauer
af PAH og PCB’er. Ved undersøgelserne af ålekvabbeunger blev der desuden fundet forskellige typer af fejlud-
viklede unger (figur 15.12). Niveauerne af fejludviklede unger var for begge stationer i 2015 og 2016 forhøjede,
hvilket indikerer, at en miljøpåvirkning på fiskenes udvikling af unger ikke kan afvises [9]. Biologiske effekter hos
ålekvabber overvåges årligt i det nationale overvågningsprogram NOVANA.
Figur 15.12: Forekomst af fejludviklede unger i kuld fra ålekvabbe fra Køge
Bugt og Roskilde Fjord i 2015 og 2016 angivet som middelværdi af hhv. tidligt
døde unger (type 0), sent døde unger (type A), synligt misdannede unger
(type B-G) og unger med signifikant lavere vækst end resten af kuldet (type I)
[9].
Sammenfatning
Samlet set er der for kyst- og territorialfarvandene vurderet, at målopfyldelsen for den økologiske tilstand er
ukendt for alle kystvandene. I forhold til den kemiske tilstand gælder det, at der er en ligelig fordeling mellem, at
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
167
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0176.png
miljømålet er opfyldt, og at målopfyldelsen er ukendt. Der er dog en mindre del af vandområderne, hvor miljø-
målet ikke er opfyldt.
Uden for territorialfarvandene er der samlet set god miljøtilstand for stofferne PFOS og benz(a)pyren. For grup-
pen af bromerede flammehæmmere (PBDE) blev der i perioden 2012-2016 på alle målte stationer fundet kon-
centrationer i fisk, der var højere end tærskelværdien. Det vurderes derfor, at der ikke er opnået god miljøtil-
stand for PBDE i de danske åbne havområder. For kviksølvkoncentrationer i muslinger blev der i perioden
2014-2016 fundet overskridelser af den opsatte tærskelværdi i hhv. 20, 36 og 44 % af prøverne. For hovedpar-
ten af stationerne er der hverken en signifikant opadgående eller nedadgående trend i perioden, men for enkel-
te stationer ses dog en stigning i kviksølvkoncentrationen for muslinger i perioden 2010 til 2015. Samlet set
vurderes det, at der ikke er opnået god miljøtilstand for kviksølv i de danske åbne havområder.
Siden forbuddet mod brug af TBT i bundmaling fra 2003 er der som følge af fald i nye udledninger og gradvis
nedbrydning af stoffet blevet observeret faldende niveauer af hormonforstyrrelser hos havsnegle. Der er dog
stadig forhøjede niveauer mange steder, særligt omkring sejlrender og i havne. Nordsøen har opnået god miljø-
tilstand, mens resten af de danske havområder (Østersøen, Kattegat og Skagerrak) ikke vurderes at have op-
nået god miljøtilstand. Niveauer af fejludviklede unger hos ålekvabbe var for begge stationer i 2015 og 2016
forhøjede, hvilket indikerer, at der er en miljøpåvirkning på fiskenes udvikling af unger.
15.1.3 Miljømål
Miljømålet fra havstrategien i 2012 var, at
indholdet af forurenende stoffer i vand, sediment og levende orga-
nismer må ikke overskride vedtagne miljøkvalitetsstandarder, der anvendes i den gældende lovgivning.
Miljø-
målet findes fortsat relevant og videreføres som miljømål i Havstrategi II. Mere konkrete mål fastsættes derud-
over for en række forurenende stoffer, som blev vurderet problematiske i henhold til vandrammedirektivets se-
neste basisanalyse [1]. Udvælgelsen af disse stoffer er forklaret ovenfor i afsnit 15.1.2.
Der sættes ikke miljømål for stoffer/stofgrupper, som i denne analyse vurderes at være i god miljøtilstand.
Som i havstrategien fra 2012 fastholdes miljømålet for imposex/intersex niveauer i marine snegle for at følge
udviklingen. Stoffet TBT, som fremkalder denne biologiske forstyrrelse, er reguleret, og brugen er udfaset. Der
kan dog stadig forekomme tilførsler i forbindelse med rensning og slibning af tidligere lag maling på skibe samt
ved klapning af opgravet havnesediment. Miljømålet findes derfor fortsat relevant.
Miljømål:
-
8.1: Udledninger af forurenende stoffer i vand, sediment og levende organismer må ikke lede til over-
skridelser af vedtagne miljøkvalitetsstandarder, der anvendes i den gældende lovgivning (D8C1 og
D8C2).
-
8.2: Emissioner, udledninger og tab af PBDE og kviksølv standses eller udfases (D8C1).
-
8.3: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fastsættelse af
tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at mængderne af forurenende stoffer er i overens-
stemmelse hermed (D8C1).
-
8.4: Der sker et gradvist fald i niveauer af imposex / intersex hos havsnegle (D8C2).
Operationelle miljømål:
-
8.5: Inden 2021 er der foretaget en kildeopsporing af de forurenende stoffer, som hindrer opfyldelse af
de fastlagte miljømål i overfladevandområder i henhold til vandrammedirektivet. Om nødvendigt skal
gældende godkendelser og tilladelser revideres i muligt omfang.
-
8.6: Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for, at der fastsættes flere indikatorer for forurenende stof-
fer (D8C1).
-
8.7: Miljø- og Fødevareministeriet sikrer, at der sker en øget koordinering mellem politikområder/ direk-
tiver, når der fastsættes nye nationale miljøkvalitetskrav for udvalgte stoffer i matricer, hvor der forelig-
ger overvågningsdata.
-
8.8: Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for at udvikle yderligere fælles tests for biologiske effekter i
regionalt regi (D8C2).
168
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0177.png
Indikatorer:
-
-
-
-
8.1: Koncentration
af PFOS i fisk (μg kg
vådvægt)
-1
8:2:
Koncentration af PBDE i fisk (μg kg
vådvægt)
-1
8.3: Koncentration af benz(a)pyren
i muslinger (μg kg
vådvægt)
-1
8.4:
Koncentration af kviksølv i fisk eller muslinger (μg kg
vådvægt)
8.5: Graden af imposex/intersex hos havsnegle (VDSI eller ISI).
-1
-
15.1.4 Usikkerhed og manglende viden
Generelt er tilliden til vurderingerne af de fire valgte forurenende stoffer samt effekter hos havsnegle og åle-
kvabbe i det danske havmiljø høj.
Der vurderes at være god sikkerhed i data og analysemetode. Data dækker
en tidsperiode på flere år, og
tidsserier er tilgængelige for flere stationer.
Data stammer dog fra et varierende antal stationer, og stationerne ligger hovedsagligt kystnært,
hvilket kan give
usikkerheder ift. vurderingen af de åbne havområder, hvor målestationerne ligger mere spredt.
Det trofiske niveau for de fisk, der anvendes til overvågning (overvejende sild, der har et trofisk niveau på ca. 3 i
Østersøen), er desuden lavere, end hvad der anbefales for de fastsatte tærskelværdier i fisk. Det kan føre til
undervurdering af tilstanden.
For vurderingen af PFOS-koncentrationer benyttes en omregning fra niveauerne i lever, hvor stoffet overvåges
til niveauer i muskelvæv, hvor tærskelværdien er sat. Dette medfører en vis usikkerhed i vurderingerne for
PFOS.
På trods af de nævnte usikkerheder vurderes tilliden til vurderingerne at være høj.
Fremadrettet bør der dog
arbejdes på, at regionale værdier i højere grad ensrettes med EU og nationalt fastsatte værdier, og at værdierne
på tværs af regionale havkonventioner ensrettes.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
169
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
15.1.5 Referencer
[1]
[2]
Miljøstyrelsen, »Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021,« 2014. [Online]. Available:
http://mst.dk/media/118754/bilag-1-basisanalyse-19-2.pdf.
EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og
metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for
overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available: https://eur-
lex.europa.eu/legal-content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.
»Bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand,« 2017. [Online]. Available:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196701 .
Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2013. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og
Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 123, 2015. [Online].
Available: Available: http://dce2.au.dk/pub/SR123.pdf.
HELCOM, »HELCOM indikator, Perfluorooctane sulphonate (PFOS),« 2017. [Online]. Available:
http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/PFOS_HELCOM%20core%20indicator-
HOLAS%20II%20component_June%202017.pdf.
Faxneld, S., Danielsson, S. & Nyberg, E., »Distribution of PFAS in liver and muscle of herring, perch, cod,
eelpout, arctic char, and pike from limnic and marine environments in Sweden,« Report no. 9, 2014. Swedish
Museum of Natural History, Department of Environmental Research and Monitoring. 33 pp, [Online]. Available:
http://nrm.diva-portal.org/smash/get/diva2:767385/FULLTEXT01.pdf.
Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2014. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og
Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 167, 2015. [Online].
Available: Available: http://dce2.au.dk/pub/SR167.
Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2015. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi, 2016.
Hansen, J.W. (red.)., »Marine områder 2016. NOVANA,« NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center
for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253, 2018.
[Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR253.pdf.
Miljøstyrelsen, »Brommerede flammehæmmere,« [Online]. Available: https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-
saerlige-stoffer/bromerede-flammehaemmere/.
Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2012. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og
Energi, 162 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 77, 2013. [Online].
Available: http://dce2.au.dk/pub/SR77.pd.
HELCOM, »HELCOM indikator, Polybrominated diphenyl ethers (PBDE),« 2017. [Online]. Available:
http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/PBDE-HELCOM%20core%20indicator%20report%20-
%20HOLAS%20II%20component.pdf.
»Polycyclic aromatic hydrocarbons,« Institut for miljøvidenskab, DCE, [Online]. Available:
http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/emissioner/air-pollutants/pah/. [Senest hentet eller vist den 16 8 2017].
Miljøstyrelsen, »På vej mod et renere havmiljø,« 2000. [Online]. Available:
http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2000/87-7909-574-7/pdf/87-7944-285-4.pdf.
HELCOM, »HELCOM indicator, Status and Trends in the Concentrations of Polycyclic Aromatic Hydrocarbons
(PAHs) in Shellfish,« 2017. [Online]. Available:
http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/PAH%20and%20metabolites%20-
%20HELCOM%20core%20indicator%20report%20-%20HOLAS%20II%20component_June%202017.pdf.
HELCOM, »HELCOM indikator, Metals (lead, cadmium and mercury),« 2017. [Online]. Available:
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
170
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/Heavy%20Metals_HELCOM%20core%20indicator_HOLAS%20II%20c
omponent.pdf.
[17]
OSPAR, »OPSAR indicator »Status and Trends in the Levels of Imposex in Marine Gastropods (TBT in
Shellfish)«,« 2017. [Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-
2017/pressures-human-activities/contaminants/imposex-gastropods/.
HELCOM, »HELCOM indicator, TBT and imposex,« 2017. [Online]. Available:
http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/TBT-and-imposex_HELCOM%20core%20indicator-
HOLAS%20II%20component.pdf.
Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi
–
Basisanalyse,« 2012. [Online]. Available:
http://mst.dk/media/118432/basisanalyse-havstrategi2012.pdf .
[18]
[19]
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
171
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0180.png
15.2
Deskriptor 8
–
Forurenende stoffer (D8C3 og D8C4 om akutte
forureningshændelser)
Olie (f.eks. råolie, diesel og hydraulikolier) og en række andre kemikalier er relevante i forhold til vurdering af
akutte forureningshændelser i medfør af havstrategidirektivet. Oliespild kan udgøre en alvorlig trussel mod
havmiljøet og kan have negative virkninger på marine dyr. Selv små mængder olie på havoverfladen kan skade
vandfugle, fordi det forurener deres fjerdragt, hvilket reducerer deres opdrift og varmeisolering [1].
Olie og kemikalier kan udledes i store mængder, hvis der sker uheld på marine olie- og gasinstallationer. Histo-
risk set har udslip af olie og kemikalier i forbindelse med uheld på danske offshore olie- og gasinstallationer dog
været af meget begrænset omfang. Den største olieudledning fra de danske installationer stammer således fra
den olie, der udledes med produceret vand iht. udledningstilladelser. Miljøstyrelsen meddeler de pågældende
tilladelser til operatørerne på baggrund af beslutninger og anbefalinger vedtaget i OSPAR.
Olie er samtidig hovedbrændstof i de fleste skibe. Olie og andre olieprodukter kan udledes fra skibe til havet
–
enten med vilje eller på grund af uagtsomhed, ofte som olieholdigt maskinrumsvand eller via dumping af olieaf-
fald. Olie kan også frigives ved skibsulykker. De fleste olieudslip fra skibe sker langs de større skibsruter.
Tabel 15.4: Sammenfatning af kapitlet om akutte forureningshændelser af forurenende stoffer
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
EU kriterier for god miljø-
tilstand
-
-
D8C3 (primært): Den rumlige udstrækning og varighed af væsentlige akutte forurenings-
hændelser
D8C4 (sekundært): Negative effekter af væsentlige akutte forureningshændelser.
I forhold til rumlig udstrækning og varighed af akutte forureningshændelser (D8C3):
Nordsøen inkl. Skagerrak:
Omfanget af væsentlige akutte forureningshændelser er minimeret.
Hvad er god miljøtilstand?
Østersøen inkl. Kattegat og Bælthavet:
HELCOM’s tærskelværdier for ulovligt oliespild fra skibe er overholdt i alle delområder.
I forhold til negative effekter af væsentlige akutte forureningshændelser (D8C4):
For alle havområder:
Væsentlige akutte forureningshændelsers negative effekter på arters sundhed og habitaters
tilstand er minimeret og så vidt muligt elimineret.
Nordsøen inkl. Skagerrak:
I redegørelse over olie- og kemikaliespild fra marine olie- og gasinstallationer i perioden 2009-
2014 i Nordsøen inkl. Kattegat er det ikke muligt at udlede en trend, da der er store årsvariatio-
ner, og der ikke er korrigeret for aktivitet. God miljøtilstand kan derfor ikke vurderes for dette
område.
Hvad er tilstanden?
Østersøen inkl. Kattegat og Bælthavet:
I Østersøregionen, som vurderes på baggrund af ulovlige oliespild fra skibe, ses et fald i både
antal og volumen af registrerede oliespild (figur 15.14), og flere af de vurderede delområder i
HELCOM’s analyse overholder de opstillede tærskelværdier (figur 15.15)
[1]. Det forventes
derfor, at god miljøtilstand vil være delvist opnået i 2020 i Østersøregionen.
Miljømål:
-
8.9: Forekomst og omfang af akutte forureningsbegivenheder nedbringes løbende i
muligt omfang gennem forebyggelse, overvågning og risikobaseret dimensionering af
beredskabet (D8C3).
8.10: De negative effekter på havpattedyr og -fugle, når der opstår væsentlige akutte
forureningsbegivenheder, forebygges og minimeres i muligt omfang. Dette kan f.eks.
sikres ved brug af flydespærrer samt gennem beredskabsplaner for olieramte havpatte-
dyr og -fugle (D8C4).
Miljømål i Danmarks
Havstrategi II
-
172
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0181.png
Operationelt miljømål:
-
8.11 Frem mod næste overvågningsprogram (2020) undersøger Miljøstyrelsen, hvordan
negative effekter af væsentlige forureningsbegivenheder kan overvåges og registreres i
de konkrete tilfælde (D8C4).
Nordsøen:
-
8.6: Antal og mængde (ton/år) af olie- og kemikalieudslip ved uheld fra offshore olie- og
gasinstallationer.
Indikatorer
Østersøen og Kattegat:
3
-
8.7: Mængde af ulovligt oliespild fra skibe (m /år).
Foreløbig indikator:
-
8.8: Antal døde/aflivede fugle som følge af væsentlige akutte forureningsbegivenheder
(antal/år).
15.2.1 Hvad er god miljøstilstand
I Kommissionens GES-afgørelse er der fastlagt et primært og et sekundært kriterium vedr. akutte forurenings-
hændelser:
D8C3 (primært): Udbredelse og varighed af væsentlige akutte forureningshændelser
D8C4 (sekundært): Negative effekter af væsentlige akutte forureningshændelser.
Figur 15.13: GES-afgørelsens kriterier og et sekundært kriterium vedr. akutte forureningshændelser.
I Kommissionens afgørelse er det angivet, at olie (f.eks. råolie, diesel og hydraulikolier) og en række andre
kemikalier er relevante i forhold til vurdering af akutte forureningshændelser i medfør af havstrategidirektivet.
Udbredelsen af forureningshændelserne skal ifølge GES-afgørelsen opgøres i km pr. år, og varigheden skal
opgøres i antal dage pr. år. Der skal foretages overvågning efter behov, når den akutte forureningshændelse er
forekommet. Der foretages opgørelser for både Nordsøen (OSPAR) og Østersøen (HELCOM), men under de to
konventioner anvendes andre indikatorer end dem, der efterspørges i GES-afgørelsen. Med henblik på at være
regionalt koordinerede er det valgt at anvende OSPAR’s og HELCOM’s indikatorer.
Kriterium D8C3
Nordsøen
OSPAR foretager opgørelser over antallet og mængden (ton) af olie- og kemikaliespild fra olie- og gasinstallati-
oner i Nordøstatlanten. Da der ikke er olie- og gasinstallationer i Kattegat, er indikatoren ikke relevant for dette
område, og Kattegat vurderes derfor med HELCOM-indikatorer under Østersøen.
OSPAR har ikke fastsat specifikke målsætninger i forhold til akutte spild af olie og kemikalier fra olie- og gasin-
stallationer og heller ikke tærskelværdier for sådanne spild. OSPAR har dog et overordnet mål om at forebygge
og eliminere forurening og om at gennemføre tiltag, der er nødvendige for at beskytte Nordøstatlanten mod
negative effekter af offshore olie- og gasaktiviteter.
God miljøtilstand for kriterium D8C3 i Nordsøen defineres i Havstrategi II som en tilstand, hvor
omfanget af
væsentlige akutte forureningshændelser er minimeret.
2
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
173
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0182.png
Østersøen og Kattegat
3
HELCOM foretager opgørelser af antallet og volumen (m ) af ulovlige oliespild fra skibe i Østersøen. Der er
fastsat en tærskelværdi for volumen af oliespild i hvert delområde defineret på baggrund af en referenceperiode
(2008-2013), hvor den anslåede mængde olieudslip var på et historisk lavt niveau. Det langsigtede mål i HEL-
COM er at reducere ulovlige oliespild til nul.
God miljøtilstand for kriterium D8C3 i Østersøen inkl. Kattegat defineres i Havstrategi II som en tilstand, hvor
HELCOM’s
tærskelværdier for ulovligt oliespild fra skibe er overholdt i alle delområder,
jf. tabel 15.5 nedenfor:
Tabel 15.5: Tærskelværdier for ulovligt oliespild fra skibe i Østersøen [2].
Delområde
Tærskelværdi
(årligt gennemsnit af oliespild i referenceperioden 2008-2013,
m)
3
Bornholmer Bassinnet
Arkona Bassinnet
Mecklenburg Bugt
Kiel Bugt
Øresund
Storebælt
Kattegat
2,8667
7,6978
0,4070
0,1575
0,1121
0,4215
0,4212
Kriterium D8C4
Kriterium D8C4 omhandler, at de negative effekter af akutte forureningshændelser på arters sundhed eller habi-
taters tilstand skal være minimeret og så vidt muligt elimineret. Der skal foretages overvågning efter behov, når
den akutte forureningshændelse er forekommet. Der findes ingen regionalt fastsatte indikatorer for dette emne.
God miljøtilstand for dette kriterium defineres i Havstrategi II som en tilstand, hvor
væsentlige akutte forure-
ningshændelsers negative effekter på arters sundhed og habitaters tilstand er minimeret og så vidt muligt elimi-
neret.
15.2.2 Hvad er tilstanden
De danske offshore-operatører har pligt til straks at indberette akutte forureningshændelser fra olie- og gasin-
stallationer i Nordsøen til Forsvarsministeriet, som videregiver oplysningerne til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen
har ansvaret i forhold til at følge op på hændelserne, herunder at følge operatørernes evt. beredskabsindsats,
hvis der er tale om spild, som kan inddæmmes og/eller bekæmpes. Indsatsen sker i henhold til operatørernes
beredskabsplaner for olie- og kemikaliespild, der godkendes af Miljøstyrelsen.
Der er herudover i regi af den såkaldte Bonn-aftale etableret regelmæssig flyovervågning af Nordsøområdet.
Tilsvarende er der under Det Europæiske Maritime Sikkerhedsagentur (EMSA) etableret satellitovervåning af
bl.a. Nordsøområdet. Informationer om formodede oliespild sendes til Forsvarsministeriet, som videresender
informationerne til Miljøstyrelsen for evt. videre opfølgning overfor operatørerne.
Ulovlige olieudslip fra skibe er i Østersøområdet blevet overvåget ved hjælp af luftovervågning siden 1988.
Overvågning fra luftrummet udføres af alle HELCOM-lande med standardiserede metoder og dækker næsten
hele Østersøen. Indsatsen er fokuseret på de travleste skibsruter [2]. Miljø- og Fødevareministeriet og For-
svarsministeriet fører tilsyn med, at reglerne bliver overholdt, jf. ovenfor. Forsvarsministeriets tilsyn består i
praksis af flybaseret havmiljøovervågning, miljøanråb af skibe samt almindelig farvandsovervågning.
174
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0183.png
Omfang og udbredelse af akutte forureningshændelser
Nordsøen, inkl. Kattegat
I OSPAR’s regionale tilstandsvurdering for det Nordatlantiske Ocean er der udarbejdet en redegørelse over olie-
og kemikaliespild fra marine olie- og gasinstallationer i 2009-2014 [3]. Det er ikke muligt at udlede en trend i
perioden, da der er store årsvariationer. Samtidig er der ikke korrigeret for, hvor stor aktivitet der har været.
Antallet af oliespild i Nordsøen ved uheld ligger mellem 425 og 572 om året i perioden 2009-2014, hvoraf ande-
len i danske havområder er ca. 21-77 spild pr. år. Det fremgår samtidig, at der ved de fleste uheld sker spild på
under 1 ton olie. I årene 2009-2014 var der mellem 10 og 17 spild om året med over 1 ton olie, hvoraf der i de
danske havområder var mellem 0 og 3 pr. år [4].
Antallet af kemikaliespild i Nordsøen ved uheld fra olie- og gasinstallationer er opgjort for perioden 2012-2014.
Her lå antallet på mellem 424 og 487 spild om året, hvoraf kemikaliespild i danske havområder udgjorde hhv. 26
(2012), 40 (2013) og 30 (2014) [4].
Mængden af spildt olie fra uheld på olie- og gasinstallationer varierer meget fra år til år i perioden 2009-2014, jf.
figur 15.14. I 2011 blev der f.eks. spildt 63 tons i regionen, mens niveauet i 2014 var på 230 tons, heraf et
usædvanligt stort spild i dansk farvand på i alt 45 tons i 2014. Det skyldtes en gennemtæring af et tankanlæg,
hvor der forekom et spild på 43 tons olie. De andre år lå Danmarks andel på mellem 1 og 6 tons spildt olie pr. år
[3] [4].
Mængden af spildte kemikalier fra uheld på olie- og gasinstallationer i Nordsøen var i 2012 på 1.205 tons. I
2013 var mængden steget til 1.844 tons, mens den igen faldt i 2014 til 1.095 tons. Heraf udgjorde andelen i
danske havområder hhv. 1 ton (2012), 28 tons (2013) og 11 tons (2014) [4].
Figur 15.14. Omfang (ton) og antal af oliespild i Nordsøen (dækkende område I-IV i OSPAR) fra olie- og gasinstallationer [3].
Østersøen (den centrale Østersø, Bælthavet og Kattegat)
Som nævnt ovenfor vurderes tilstanden i Østersøområdet på baggrund af ulovlige oliespild fra skibe. I HEL-
COM’s regionale tilstandsvurdering for Østersøen
[1] er der udarbejdet en redegørelse over antallet og mæng-
den af ulovlige oliespild fra skibe i perioden 2011-2015 samt en vurdering af, om tærskelværdien for ulovlig
oliespild er overholdt i de enkelte delområder. I alle delområder ses en faldende trend både i antallet af oliespild
og mængden af spildt olie i perioden, jf. figur 15.15. Der ses desuden et væsentligt fald, siden overvågningen
startede i 1989, hvilket anses for meget positivt.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
175
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0184.png
Figur 15.15: Mængden og antallet af ulovlige olieudslip registreret ved flyovervågning fra Østersølandene mellem 1989 og
2015. Antal flyvetimer i regionen er vist med en blå linje. Toppene indikerer, at enkeltolieudslip kan introducere store mæng-
der olie til havmiljøet [2].
I HELCOM’s analyse konkluderes det, at tærskelværdien for ulovligt oliespild er overholdt i de fleste af de del-
områder, der dækker danske havområder (Bornholmer-bassinnet, Arkona-bassinnet, Mecklenburg Bugt, Bælt-
havet og Kattegat), men at tærskelværdien ikke er opnået i Kiel Bugt og Storebælt [1], jf. figur 15.16 nedenfor.
Det understreges, at det langsigtede mål naturligvis er nul, da der er tale om ulovlige hændelser.
176
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0185.png
Figur 15.16: Oversigt over, om
HELCOM’s tærskelværdier for ulovlige oliespild er overholdt
[1].
Negative effekter af akutte forureningshændelser
Udledning af olie og kemikalier til havet kan udgøre en alvorlig trussel mod havmiljøet. De forurenende stoffer
kan optages af marine organismer og ophobes i fødekæden. Særligt udsat er vandfugle, som kan blive indsmurt
i olien. Det kan også medføre ændringer i fødenettet, da disse dyr er en integreret del af økosystemet og spiller
en vigtig rolle i den marine fødekæde. Både i Nordsøen og Østersøen er der områder, hvor der findes særligt
store koncentrationer af bestemte arter af vandfugle. Olie- eller kemikalieudslip i eller nær disse områder kan
udgøre en særligt alvorlig trussel for disse fuglepopulationer i regionen. Forholdsvist små mængder olie på
havoverfladen kan forårsage et alvorligt pres på overvintrende vandfugle, da fuglene bruger det meste af tiden
på havoverfladen. Selv mindre olieforurening kan reducere fuglenes opdrift og varmeisolering [2].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
177
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0186.png
Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for planlægningen og den strategiske tilgang i forhold til den danske
beredskabsplan for fugle og pattedyr fra 1997, mens Naturstyrelsen har ansvaret for selve udførelsen af bered-
skabet. Beredskabsplanen skal sikre hurtig indsamling og aflivning af olieramte fugle samt geografisk registre-
ring af hændelsen. I alle situationer, hvor der iværksættes aflivning af olieramte fugle, skal antallet registreres.
Hvis det er muligt, skal også oplysninger om lokalitet, art, køn og biologisk data registreres. Indsamling af data
fra de olieramte fugle kan bidrage til øget viden om bl.a. køns- og alderssammensætning, sygdomme og døde-
lighed hos olieramte fugle.
Danmark har i samarbejde med Tyskland og Nederlandene foretaget en overvågning af olieramte fugle i Vade-
havet
siden 1970’erne. Denne overvågning er ikke målrettet akutte hændelser, men
er snarere en overvågning
af baggrundspåvirkningen. I den seneste rapport fra 2017 konkluderes det, at antallet at olieramte fugle af alle
arter har været støt faldende i overvågningsperioden [5]. Samlet set vil god miljøtilstand ikke opnås inden 2020.
Sammenfatning
I redegørelse over olie- og kemikaliespild fra marine olie- og gasinstallationer i perioden 2009-2014 i Nordsøen
inkl. Kattegat er det ikke muligt at udlede en trend, da der er store årsvariationer, og der ikke er korrigeret for
aktivitet. God miljøtilstand kan derfor ikke vurderes for dette område.
I Østersøregionen, som vurderes på baggrund af ulovlige oliespild fra skibe, ses et fald i både antal og volumen
af registrerede oliespild (figur 15.15),
og flere af de vurderede delområder i HELCOM’s analyse overholder de
opstillede tærskelværdier (figur 15.16) [1]. Det forventes derfor, at god miljøtilstand vil være delvist opnået i
2020 i Østersøregionen.
15.2.3 Miljømål
Offshore olie- og gasinstallationer er reguleret i lov om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven) samt i be-
kendtgørelser, der bl.a. fastsætter regler om udledninger af olie og kemikalier med produceret vand og om be-
redskab for olie- og kemikaliespild samt om indrapportering af akutte uheld.
Beskyttelsen af havmiljøet mod forurening fra skibe er ligeledes reguleret i havmiljøloven samt i en række be-
kendtgørelser. Ifølge havmiljøloven må udtømning af olie eller flydende stoffer, som transporteres i bulk (dvs.
løst eller uindpakket)
–
bortset fra vand
–
ikke finde sted i dansk søterritorium. For så vidt angår de eksklusive
økonomiske zoner eller andre havområder uden for dansk territorialfarvand, er der fastsat nærmere regler i
bekendtgørelse nr. 539 af 22. maj 2017 om udtømning af olie fra skibe og bekendtgørelse nr. 536 af 22. maj
2017 om kategorisering, klassifikation, transport samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk.
Overtrædelse af havmiljøloven og dens bekendtgørelser er strafbart.
I 2012 blev der sat følgende miljømål i havstrategien:
”Forekomst og omfang af akutte forureningsbegivenheder
søges løbende nedbragt gennem forebyggelse, overvågning og risikobaseret dimensionering af beredskabet”.
Af beskrivelserne ovenfor kan det konkluderes, at akutte forureningshændelser fra olie- og gasinstallationer i
Nordsøen ikke er nedbragt i regionen siden 2012 (der er hverken en nedadgående eller opadgående trend, men
store årlige udsving, der ikke er korrigeret ift. aktiviteten). Ulovlig udledning af olie fra skibe i Østersøen er lø-
bende nedbragt siden 1980’erne. Miljømålet findes derfor fortsat relevant.
Miljømål:
-
8.9: Forekomst og omfang af akutte forureningsbegivenheder nedbringes løbende i muligt omfang
gennem forebyggelse, overvågning og risikobaseret dimensionering af beredskabet (D8C3).
-
8.10: De negative effekter på havpattedyr og -fugle, når der opstår væsentlige akutte forureningsbegi-
venheder, forebygges og minimeres i muligt omfang. Dette kan f.eks. sikres ved brug af flydespærrer
samt gennem beredskabsplaner for olieramte havpattedyr og -fugle (D8C4).
178
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0187.png
Operationelt miljømål:
-
8.11: Frem mod næste overvågningsprogram (2020) undersøger Miljøstyrelsen, hvordan negative ef-
fekter af væsentlige forureningsbegivenheder kan overvåges og registreres i de konkrete tilfælde
(D8C4).
Indikatorer:
Nordsøen:
-
8.6: Antal og mængde (ton/år) af olie- og kemikalieudslip ved uheld fra offshore olie- og gasinstallationer.
Østersøen og Kattegat:
3
-
8.7: Mængde af ulovligt oliespild fra skibe (m /år).
Foreløbig indikator:
-
8.8: Antal døde/aflivede fugle som følge af væsentlige akutte forureningsbegivenheder (antal/år).
Der kan evt. ses på muligheden for at udarbejde regionale indikatorer for udbredelsen af væsentlige akutte
2
forureningshændelser i enheden km /år og varigheden af væsentlige akutte forureningshændelser i enheden
dage/år. I den forbindelse vil Danmark følge arbejdet i OSPAR og HELCOM med udvikling af regionale indikato-
rer.
15.2.4
Usikkerhed og manglende viden
I Østersøregionen er undersøgelser af olieudslip fra luftrummet blevet gennemført med standardiserede meto-
der af landene i HELCOM-samarbejdet i flere år.
HELCOM’s indikatorvurdering
anses derfor for at være høj.
Nedgang i flyvetimer i de senere år kan dog have en negativ indvirkning på tilliden til fremtidige indikatorvurde-
ringer.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
179
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
14.2.5
Referencer
[1]
HELCOM, »First version of the “State of the Baltic Sea” report –
June 2017. To be updated in 2018,« 2017.
[Online]. Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-
Baltic-Sea_First-version-2017.pdf.
[2] HELCOM, »HELCOM core indicator report,« July 2017. [Online]. Available: Operational oil spills from ships.
http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/Operational%20oil-spills%20from%20ships%20-
%20Core%20indicator%20report-HOLAS%20II%20component%202017.pdf .
[3] OSPAR, »OSPAR IA 2017. OSPAR Commission. OSPAR Intermediate Assessment 2017. Pressures from
Human Activities. Offshore Oil and Gas.,« 2017. [Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-
assessments/intermediate-assessment-2017/pressures-human-activities/trends-discharges-spills-and-
emissions-offshore-oil-and-gas-inst/#_ftn1.
[4] OSPAR, »OSPAR Commission. OSPAR report on discharges, spills and emissions from offshore oil and gas
installations in 2014. Offshore Industry Series.,« 2016.
[5] »The Wadden Sea Quality Status Report Synthesis Report 2010.,« 2010. [Online]. Available:
http://www.waddensea-secretariat.org/management/publications/the-wadden-sea-quality-status-report-
synthesis-report-2010.
180
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0189.png
16.
Deskriptor 9
–
Forurenende
stoffer i fisk og skalddyr til
konsum
Mange af de forurenende stoffer, der findes i havmiljøet, optages i havets organismer, og nogle af stofferne
ophobes gennem fødekæden. Stofferne kan komme fra menneskelige aktiviteter på havet såsom skibsfart,
akvakultur og udvinding af olie og gas eller fra landbaserede kilder såsom industri, byer og landbrug. Der er
også naturlige kilder til forurenende stoffer, f.eks. indeholder vulkansk aske kviksølv, som kan sprede sig med
vinden over meget store afstande.
Et for højt indhold af sundhedsskadelige kemiske stoffer kan være et problem i fisk og fiskevarer, der indtages
af mennesker. Der er derfor som en del af EU’s fødevarelovgivning fastsat grænseværdier for, hvor høje kon-
centrationer af forurenende stoffer, der må være i fisk og skalddyr til humant konsum.
Fødevarelovgivningen fokuserer udelukkende på grænseværdierne i forhold til, om fødevarerne må sælges.
Nedenstående analyse skal bidrage til at identificere tilstanden i de danske havområder og dermed behovet for
eventuelle indsatser i forbindelse med havstrategiens næste indsatsprogram, således at der kan opnås god
miljøtilstand i havet, herunder sunde fødevarer.
Tabel 16.1: Sammenfatning af kapitlet om forurenende stoffer i fisk og andre spiselige organismer til konsum
EU kriterier for god
miljøtilstand
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterium:
-
D9C1 (primær): Koncentrationen af forurenende stoffer i fisk og skaldyr.
Hvad er god miljøtil-
stand?
I forhold til forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (D9C1):
Der er ikke signifikante overskridelser af de til enhver tid gældende maksimalgræn-
seværdier i fødevarelovgivningen for fisk og skaldyr til konsum.
Tærskelværdierne for langt de fleste stoffer og arter er overholdt, men der er fundet
for høje koncentrationer af dioxiner og PCB i makrel, torskelever og laks. Det er
forbudt at sælge fisk til konsum med for høje koncentrationer af forurenende stoffer,
hvilket berører visse fiskerier og fangster i Østersøen. Dioxin og PCB er meget giftigt
og bliver ophobet i fedtvævet i fisk, pattedyr og mennesker. I for høje mængder over
længere tid kan det give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne og im-
munforsvar hos mennesker.
De samlede nationale dioxinudledninger til luften ligger efterhånden omkring et
stabilt niveau. Det vurderes således, at de væsentlige kilder til dioxin i fødevarerne
er dioxin ophobet i miljøet fra historiske udslip og nedfald af dioxin fra atmosfæren
fra kilder uden for landets grænser.
Enkelte steder i kystområder eller havneområder er der forhøjede koncentrationer af
forurenende stoffer grundet industriaktivitet gennem tiderne.
God miljøtilstand for forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum er opnået for de
fleste stoffer. På trods af den omfattende indsats for at reducere udledningerne af
dioxin og PCB kan det dog ikke forventes, at niveauerne falder til under tærskelvær-
dierne frem mod 2020 i alle fiskearter.
Hvad er tilstanden?
Miljømål i Danmarks
Havstrategi II
Miljømål:
-
9.1: Udledning af forurenende stoffer må generelt ikke lede til overskridelser af
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
181
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0190.png
-
de til enhver tid gældende maksimale grænseværdier i fødevarelovgivningen
for fisk og skaldyr til konsum (D9C1).
9.2: Trenden i de samlede danske dioxinudledninger til luften stiger ikke
(D9C1).
Operationelle miljømål:
-
-
-
9.3: Miljøstyrelsen følger udviklingen i relation til udledninger af POP-stoffer
(herunder dioxin) fra brændeovne og vurderer behov for yderligere tiltag.
9.4: Miljøstyrelsen forbedrer løbende emissionsopgørelserne for POP-stoffer til
luften.
9.5: Fødevarestyrelsen fører løbende kontrol med koncentrationer af forure-
nende stoffer, særligt dioxiner og PCB, for at følge udviklingen i organismer,
der er i risiko for at indeholde forhøjede koncentrationer (D9C1).
-
Indikatorer
-
9.1: Koncentrationer af bly, cadmium, kviksølv, dioxin og dioxinlignende PCB,
ikke dioxinlignende PCB og benz(a)pyren (mg/kg vådvægt) i de arter af fisk og
skaldyr som er udvalgt under Havstrategi II
9:2: Årlig udledning til luft af dioxiner (g I-Teq) og PCB (kg).
16.1
Hvad er god miljøstilstand
I havstrategidirektivet er god miljøtilstand i forhold til forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overordnet
beskrevet, som følger:
Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fast-
lagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder.
I Kommissionens GES-afgørelse er der fastsat ét kriterium for forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum
(D9C1) (figur 16.1):
D9C1 (primær): Koncentrationen af forurenende stoffer i fisk og skaldyr.
Figur 16.1
:
GES-afgørelsens kriterium vedr. forurenede stoffer i fisk og skaldyr til konsum
I sin fulde ordlyd henviser kriteriet til maksimal grænseværdierne i EU’s forordning 1881/2006 om fastsættelse
af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EU 1881/2006) [1]. Disse grænseværdier skal
derved anvendes som tærskelværdier for god miljøtilstand under deskriptor 9 i henhold til havstrategidirektivet.
I Havstrategi II fastsættes god miljøtilstand som en tilstand, hvor:
Der er ikke signifikante overskridelser af de til
enhver tid gældende maksimalgrænseværdier i fødevarelovgivningen for fisk og skaldyr til konsum.
I forordning 1881/2006 er der fastsat grænseværdier for forurenende stoffer i fisk, skaldyr (krebsdyr og muslin-
ger) og blæksprutter som fødevarer. Blæksprutter som fødevarer vurderes på nuværende tidspunkt ikke rele-
vant i havstrategien, da det ikke er blandt de mest fangede arter i Danmark til konsumformål. De relevante stof-
fer for fisk og skaldyr i forordning 1881/2006 er bly, cadmium, kviksølv, dioxiner, PCB (Poly-Chlorerede Biphe-
nyler) og benz(a)pyren. Stofferne måles typisk i dyrenes muskelkød eller fedtvæv.
I tabel 16.2 er angivet den liste over arter, som er udvalgt til anvendelse i Havstrategi II. Arterne er nogle af de
mest almindelige spisearter med oprindelse i danske eller tilgrænsende havområder. Arterne er derudover ud-
valgt på baggrund af risikoen for overskridelser af grænseværdierne. Dette er særligt relevant vedr. dioxin, hvor
blandt andet de fede fisk er i særlig risiko for ikke at overholde grænseværdierne. I højre kolonne er tærskel-
værdierne for god miljøtilstand angivet. Tærskelværdierne stemmer overens med maksimalgrænseværdierne i
forordning 1881/2006 med senere ændringer.
182
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0191.png
Tabel 16.2: Stoffer og dyrearter, som er udvalgt i Havstrategi II samt tærskelværdier for god miljøtilstand.
Stof
Dyreart (væv)
Fisk: Sild, makrel, rødspætte og torsk (muskelkød)
Tærskelværdi
(vådvægt)
0,30 mg/kg
0,50 mg/kg
1,5 mg/kg
0,050 mg/kg
0,10 mg/kg
0,50 mg/kg
1,0 mg/kg
0,50 mg/kg
0,50 mg/kg
0,5 mg/kg
6,5 pg/g
Bly
Krebsdyr: Rejer (muskelkød fra lemmer og bagkrop)
Toskallede bløddyr: Muslinger
Fisk: Sild, rødspætte og torsk (muskelkød)
Fisk: Makrel (muskelkød)
Cadmium
Krebsdyr: Rejer (muskelkød fra lemmer og bagkrop)
Toskallede bløddyr: Muslinger
Fisk: Sild, makrel, rødspætte og torsk (muskelkød)
Kviksølv
Krebsdyr: Rejer (muskelkød fra lemmer og bagkrop)
Toskallede bløddyr: Blåmuslinger
Fisk: Sild (fra den centrale Østersø), stenbider, makrel, smelt og laks
Sum af dioxiner og
dioxinlignende PCB’er
(muskelkød)
Fisk: Ål (muskelkød)
Fisk: Torskelever
Fisk: Sild (fra den centrale Østersø), stenbider, makrel, smelt og laks
Ikkedioxinlignende
PCB
(muskelkød)
Fisk: Ål (muskelkød)
Fisk: Torskelever
Benz(a)pyren
Toskallede bløddyr: Muslinger
300 ng/g
200 ng/g
5,0 μg/kg
10 pg/g
20 pg/g
75 ng/g
Grænseværdierne i 1881/2006 er typisk fastsat som et kompromis mellem det sundhedsskadelige niveau og
niveaet for
As Low As Reasonably Achievable
(ALARA), som er det niveau, der er opnåeligt for det pågældende
stof i fisken. EFSA (European Food Safety Authority) har en database, hvor alle medlemslandene indberetter
data for forurenende stoffer i fødevarer. Denne database er anvendt som grundlag for fastsættelse af grænse-
værdierne i 1881/2006.
Fisk må ikke markedsføres til humant konsum, hvis indholdet er højere end grænseværdierne i forordning
1881/2006. Analyseusikkerheden skal tages i betragtning ved vurdering af analyseresultaterne. Det betyder, at
en grænseværdi skal være signifikant overskredet for at betragtes som en overskridelse. Regler for prøvetag-
ning og analyser for metaller og benz(a)pyren er fastsat i Kommissionens forordning 333/2007 [2] og ændringer
hertil, mens det for dioxin og PCB er fastsat i Kommissionens forordning 2017/644 [3].
Der er ikke fastsat tærskelværdier i HELCOM eller OSPAR for indholdet af forurenende stoffer i relation til føde-
varer, men HELCOM har i enkelte vurderinger af forurenende stoffer i miljøet anvendt EU’s grænseværdier for
fødevarer, f.eks. vedr. ikke dioxinlignende PCB. Se i øvrigt afsnit 15.1 vedr. forurenende stoffer i miljøet.
16.2
Hvad er tilstanden
Fødevarestyrelsen analyserer indhold af kemiske forureninger i spisefisk og skaldyr som et led i fødevarekon-
trollen. Hvilke fiskearter, der kontrolleres, udvælges risikobaseret ud fra de arter, som kan forventes at bidrage
til danskernes kost, og som fiskes i danske havområder. Data indrapporteres regelmæssigt til EU i EFSA-
databasen. Databasen er ikke offentligt tilgængelig, men Kommissionen kan bede EFSA om forskellige udtræk
af data. Tilsvarende kan eksterne parter anmode om anonymiserede udtræk. I Havstrategi II anvendes data fra
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
183
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0192.png
2015, 2016 og 2017 fra EFSA-databasen. Vedr. dioxin og PCB i laks er de nyeste data fra 2013. Resultaterne
af stikprøvekontrollerne kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside og er ligeledes opsummeret nedenfor.
Vedr. benz(a)pyren i blåmuslinger er der anvendt data fra NOVANA-overvågningen til at opgøre koncentratio-
nerne af de forurenende stoffer.
Tungmetaller
Indhold af tungmetaller i fødevarer kan i større mængder give alvorlige negative effekter. For eksempel kan bly
og kviksølv påvirke centralnervesystemets udvikling, herunder evnen til at lære og huske, mens cadmium kan
påvirke nyrernes funktion [4].
I tabel 16.3-16.5 nedenfor er det angivet, om grænseværdierne for bly, cadmium og kviksølv er overholdt. Prø-
verne er udtaget landsdækkende i første omsætningsled inden for Fødevarestyrelsens kontrolområde (tæt ved
kilden). Alle prøver er taget i fisk eller skaldyr, der er landet i Danmark. Oprindelseslandet er Danmark, med-
mindre andet er angivet.
Tabel 16.3: Oversigt over tærskelværdier for bly, målte værdier og om de er overholdt. Kilde: [5] [6] [7] [8].
Art
Tærskelværdi
(mg/kg
vådvægt)
Sild
0,30
Målte værdier, min-max er angivet med mindre der kun er en må-
ling, (mg/kg vådvægt)
2015
0,0006*-0,0015*
2016
0,0007*-0,0024*
2017
0,0*-0,0008*
Er tærskelværdien
overholdt?
(ja/nej)
Ja
Makrel
0,30
0,0001*-0,0003*
0,0006*-0,0009*
(Note 1)
0,0*-0,028
Ja
Rødspætte
0,30
0,0005*
0,0008*
0,0004*
Ja
Torsk
Rejer
Blåmuslinger
0,30
0,50
1,5
0,0002*
0,0047-0,0048
-
0,0009*
0,0032
-
0,0039
0,0030*-0,0038
0,036-0,29
Ja
Ja
Ja
*Angiver, at værdierne er mindre end detektionsgrænsen.
Note 1: Oprindelseslandet for de kontrollerede fisk er England.
Tabel 16.4: Oversigt over tærskelværdier for cadmium, målte værdier, og om de er overholdt. Kilde: [5] [6] [7] [8].
Art
Tærskelværdi
(mg/kg
vådvægt)
Sild
Rødspætte
Torsk
Makrel
0,050
0,050
0,050
0,10
Målte værdier, min-max er angivet med mindre der kun er en måling
(mg/kg vådvægt)
2015
0,0061-0,0093
0,0001*
0,0001*
0,0059-0,056
2016
0,0027-0,0034
0,0001*
0,0001*
0,0056-0,0058
(Note 1)
Rejer
Blåmuslinger
0,50
1,0
0,0087-0,022
-
0,0056
-
0,0095-0,011
0,051-0,091
Ja
Ja
2017
0,0022-0,0048
0,0001*
0,0001*
0,0048-0,0069
Er tærskelværdien over-
holdt?
(ja/nej)
Ja
Ja
Ja
Ja
184
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0193.png
*Angiver, at værdierne er mindre end detektionsgrænsen.
Note 1: Oprindelseslandet for de kontrollerede fisk er England.
Tabel 16.5: Oversigt over tærskelværdier for kviksølv, målte værdier og om de er overholdt. Kilde: [5] [6] [7] [8].
Art
Tærskelværdi
(mg/kg
vådvægt)
Sild
Makrel
0,50
0,50
Målte værdier, min-max er angivet med mindre der kun er en må-
ling, (mg/kg vådvægt)
2015
0,052-0,064
0,048-0,067
2016
0,034-0,042
0,044-0,053
(Note 1)
Rødspætte
Torsk
Rejer
Blåmuslinger
0,50
0,50
0,50
0,5
0,043
0,090
0,026
-
0,028
0,20
0,032
-
0,083
0,17
0,020-0,024
0,0046-0,012
Ja
Ja
Ja
Ja
2017
0,051-0,075
0,034-0,15
Er tærskelværdien over-
holdt?
(ja/nej)
Ja
Ja
*Angiver, at værdierne er mindre end detektionsgrænsen.
Note 1: Oprindelseslandet for de kontrollede fisk er England.
Det kan konkluderes, at de målte koncentrationer af de forurenende stoffer (bly, cadmium og kviksølv) generelt
er langt under tærskelværdierne, og at alle tærskelværdier er overholdt i alle kontrollerede tilfælde.
Det bør dog nævnes, at kystnære områder igennem tiderne har været belastet med forureninger fra industriel
aktivitet af varierende karakter. Disse forureninger har betydet, at der har været fiskeforbud i mindre afgrænse-
de områder. Eksempler på dette er Københavns Havn, hvor der er et delvist fiskeforbud samt ved høfderne ved
Harboøre Tange.
Dioxin og PCB
Dioxin og PCB er meget giftigt og bliver ophobet i fedtvævet i fisk, pattedyr og mennesker. I for høje mængder
over længere tid kan det give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne og immunforsvar hos menne-
sker [4]. Anvendelse af PCB er i dag forbudt, og selv om udledningen af dioxin er blevet væsentlig reduceret i
Danmark, findes stofferne stadig i miljøet, da de nedbrydes meget langsomt. De transporteres gennem luft,
vand og migrerende arter og er derved et grænseoverskridende problem [9].
I tabel 16.6-16.7 nedenfor er det angivet, om tærskelværdierne for summen af dioxin og dioxinlignende PCB
samt ikkedioxinlignende PCB er overholdt. Prøverne er udtaget for Fødevarestyrelsen af DTU Aqua på togter i
Nordsøen, indre danske havområder og Østersøen.
Tabel 16.6: Tærskelværdier og målte værdier for summen af dioxin og dioxinlignende PCB i 2015-2016 i udvalgte fisk. Østlige
Østersø er øst for Bornholm, mens vestlige Østersø er vest for Bornholm. De målte værdier er middelværdier i en pulje af
prøver. Kilde: [10] [11].
Art
Tærskelværdi
(pg/g vådvægt)
Målte værdier
(pg/g vådvægt)
2015
Makrel
Smelt
6,5
6,5
8,9
5,3
2016
17
-
Østlige Østersø
Østlige Østersø
Nej
Ja
Område
Er tærskelværdien overholdt?
(ja/nej)
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
185
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0194.png
Stenbider
Sild (fra den centrale Østersø)
Sild (fra den centrale Østersø)
Sild (fra den centrale Østersø)
Ål
Torskelever
Torskelever
6,5
6,5
6,5
6,5
10
20
20
2,6
4,3
3,4
-
7,9
21
-
-
2,9
2,5
1,1
2,3
-
41
Østlige Østersø
Østlige Østersø (forår)
Østlige Østersø (efterår)
Vestlige Østersø
Vestlige Østersø
Nordsøen
Vestlige Østersø
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Tabel 16.7: Tærskelværdier og målte værdier for ikkedioxinlignende PCB i 2015-2016 i udvalgte fisk. Kilde: [10] [11].
Art
Tærskelværdi (ng/g
vådvægt)
Målte værdier (ng/g
vådvægt)
2015
Makrel
Smelt
Stenbider
Sild (fra den centrale
Østersø)
Sild (fra den centrale
Østersø)
Sild (fra den centrale
Østersø)
Ål
Torskelever
Torskelever
300
200
200
60
102
-
15
-
385
Vestlige Østersø
Nordsøen
Vestlige Østersø
Ja
Ja
Nej
75
-
6,4
75
14
11
75
75
75
75
42
14
11
17
2016
88
-
-
15
Østlige Østersø
Østlige Østersø
Østlige Østersø
Østlige Østersø
(forår)
Østlige Østersø
(efterår)
Vestlige Østersø
Ja
Ja
Område
Er tærskelværdien over-
holdt?
(ja/nej)
Nej
Ja
Ja
Ja
Der er kun i enkelte tilfælde målt koncentrationer, der er over tærskelværdierne. Det drejer sig om makrel og
torskelever.
Makrel: Summen af dioxin og dioxinlignende PCB i makrel blev målt i den østlige Østersø i 2015 til 8,9 pg/g
vådvægt og i 2016 til 17 pg/g (tærskelværdien er 6,5 pg/g). Mens ikkedioxinlignende PCB i makrel blev målt i
den østlige Østersø i 2016 til 88 ng/g (tærskelværdien er 75 ng/g).
Torskelever: I torskelever blev der også målt for høje koncentrationer af summen af dioxin og dioxinlignende
PCB i både 2015 og 2016. Det drejer sig om Nordsøen, hvor der blev målt koncentrationer på 21 pg/g, og den
vestlige Østersø, hvor der blev målt koncentrationer på 41 pg/g (tærskelværdien er 20 pg/g). For ikkedioxinlig-
nende PCB i torskelever blev der i den vestlige Østersø i 2016 målt koncentrationer på hele 385 ng/g (tærskel-
værdien er 200 ng/g).
186
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0195.png
Dioxin og PCB i laks fra Østersøen
I 2013 foretog Fødevarestyrelsen særskilte undersøgelser af dioxin og PCB i laks fra Østersøen [12]. Resulta-
terne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB blev sammenlignet med resultater fra 2006 og 2011, jf.
figur 16.2 nedenfor.
Figur 16.2: Indholdet af summen af dioxiner og dioxinlignende PCB i trimmede laks fra Østersøen i 2006, 2011 og 2013 [12].
Resultaterne viser, at niveauerne af dioxin og dioxinlignende PCB i østersølaks fortsat er høje, og at de fleste
prøver af trimmede laks over 5-6 kg indikerer, at grænseværdierne er overskredet. Årsagen til de lavere kon-
centrationer i 2011 er ukendt, men kan skyldes ringere fødegrundlag, da fedtindholdet i laksene generelt var
lavere i 2011 end de to øvrige år [12].
Koncentrationerne af ikkedioxinlignende PCB lå under grænseværdierne for alle vægtklasser [12].
Særlige forhold vedr. Østersøen: dioxiner og PCB i fisk og skaldyr til konsum
Kommissionen har i henstilling 2016/688 anmodet medlemslandene om overvågning og forvaltning af forekom-
sten af dioxiner og PCB i fisk og fiskevarer fra Østersøregionen (EU 2016/688 [13]). Baggrunden for dette er, at
visse fisk og fiskevarer fra Østersøregionen jævnligt overskrider EU-grænseværdierne, som det også kan læses
ovenfor.
Det er ikke muligt at kontrollere, om hvert enkelt parti fisk og fiskevarer overholder grænseværdierne. For at
sikre, at kun fisk og fiskevarer, som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, markedsføres, er der i henstil-
lingen derfor blevet udarbejdet en liste over fisk fra Østersøregionen, hvor manglende overholdelse af grænse-
værdierne kan forventes. Denne liste er udarbejdet på baggrund af tilgængelige data og skal ajourføres regel-
mæssigt.
I henstillingen er der også fastsat særlige risikohåndteringsforanstaltninger for fisk og fiskevarer fra Østersøre-
gionen, for hvilke der ikke kan sikres overholdelse af grænseværdierne på grundlag af de tilgængelige data om
forekomsten af forurenende stoffer. Dette er for at sikre, at kun fisk og fiskevarer, som er i overensstemmelse
med EU-lovgivningen, markedsføres. Listen omfatter primært sild, brisling, laks og ørred, men nævner også
torsk, rødspætte, flodlampret, rødding, flire, ål, brasen, skrubbe, aborre, gedde, sandart, skalle, heltling, horn-
fisk, smelt, pighvar, vimme, helt-slægt og hvilling. Følgende mere specifikke oplysninger om problemer med
overholdelse af EU grænseværdierne (EU 2016/688 [13]) fremgår desuden:
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
187
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0196.png
Torskelever fra torsk fanget i Østersøregionen overholder med stor sandsynlighed ikke grænseværdien.
Samtlige partier bør derfor analyseres for at bevise, at de overholder grænseværdien, inden de markeds-
føres i EU.
For sild fra den nordlige Østersø er der mistanke om, at sild større end 17 cm ikke overholder grænse-
værdierne.
Laks fra Østersøen mellem 2 og 5,5 kg vil nok kun overholde grænseværdien, såfremt de er dybdetrim-
met (fedtlaget under skindet fjernes). Laks mellem 5,5 kg og 7,9 kg vil nok kun kunne overholde grænse-
værdierne, såfremt den ventrale del fjernes, og laks større end 7,9 kg vil slet ikke kunne overholde græn-
seværdierne.
Havørred fra Østersøen større end 4,5 kg bør dybdetrimmes, og den ventrale del fjernes.
Brisling fra den nordlige Østersø større end 12,5 cm vil nok ikke kunne overholde grænseværdierne.
Alle disse forhold er relateret til fangstområderne i Østersøen, dog findes de højeste koncentrationer af dioxin
og PCB i den nordligste del af Østersøen, dvs. uden for de danske havområder. Danmark har med bekendtgø-
relse nr. 1487 af 5/12/2016 om risikostyringsforanstaltninger ved markedsføring af visse fiskearter med oprin-
delse i Østersøregionen iværksat en række tiltag, der følger Kommissionens henstilling beskrevet ovenfor.
Benz(a)pyren
Vedr. benz(a)pyren i blåmuslinger er der anvendt data fra NOVANA-overvågningen til at analysere koncentrati-
onerne af de forurenende stoffer. Resultaterne viser, at tærskelværdien ikke var overskredet i nogen af de un-
dersøgte blåmuslinger i 2015 eller 2016 [14] [15].
Sammenfatning
Sammenfattende kan det konkluderes, at tærskelværdierne for langt de fleste stoffer og arter er overholdt. Der
er dog fundet for høje koncentrationer af dioxiner og PCB i makrel, torskelever og laks. Grundet for høje kon-
centrationer er der forbud mod at sælge bestemte fisk af en vis størrelse, som er fanget i Østersøen.
Enkelte steder i kystområder eller havneområder er der forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer grun-
det industriaktivitet gennem tiderne.
God miljøtilstand for forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum er opnået for de fleste stoffer. På trods af
den omfattende indsats for at reducere udledningerne af dioxin og PCB kan det dog ikke forventes, at niveauer-
ne falder til under tærskelværdierne frem mod 2020 i alle fiskearter.
16.3
Miljømål
I 2012 var Danmarks miljømål, at indholdet af forurenende stoffer i fisk og skaldyr ikke må overstige de niveau-
er, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder. Af beskrivelserne ovenfor kan det
konkluderes, at der stadig er overskridelser for visse stoffer. Miljømålet findes derfor fortsat relevant. Det er
særligt dioxiner og PCB, hvor der findes for høje koncentrationer, hvorfor det vurderes, at miljømålene i 2018
bl.a. bør fokusere herpå. Med henblik på fastsættelse af miljømålene sættes nedenfor fokus på kilderne til ud-
ledning af dioxin og PCB.
Fokus på kilder til udledning af dioxiner og PCB
Danmark er bundet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 850/2004 [16] om persistente organiske mil-
jøgifte (POP-forordningen). POP-forordningen implementerer Stockholmkonventionen, som både Danmark og
EU har tiltrådt, og som har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod persistente (svært ned-
brydelige) organiske miljøgifte, der ophobes i fødekæden og transporteres over lange afstande (herunder dioxin
og PCB), blandt andet ved at minimere og om muligt eliminere udslip af disse stoffer.
188
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0197.png
POP-forordningen pålægger Danmark at udarbejde og ajourføre fortegnelser over udslip af blandt andet dioxi-
ner og PCB i henholdsvis luft, vand og jord. Herudover skal Danmark udarbejde og gennemføre nationale hand-
lingsplaner, som skal tjene til at identificere, beskrive og mindske udslip af stofferne. Danmark har i 2012 udar-
bejdet en opdateret national implementeringsplan for Stockholmkonventionen [9].
Den vigtigste kilde til dioxin i Østersøen er nedfald fra luften. I den nationale handlingsplan fremgår det, at at-
mosfæriske udslip af dioxin i Danmark er blevet markant reduceret. I 2010 var de samlede danske udslip fra
punktkilder reduceret til 3,5 % af 1990-niveauet. I 1990 var forbrænding af affald i affaldsforbrændingsanlæg
den største kilde til forurening med dioxin. Indførelsen af krav om bedre forbrænding og rensning af røgen har
ført til, at de samlede udslip er faldet med 94 %
–
til trods for, at mængden af forbrændt affald er mere end
fordoblet. I industrien er udslippene faldet med hele 99 %, dels som en følge af at industrien har tilpasset sig
lavere grænseværdier, dels som følge af at omsmeltning af aluminium, jern og stål er ophørt i Danmark. Det
vurderes derfor, at der ikke er behov for nye initiativer til begrænsning af dioxiner fra punktkilder [9].
De foreløbige opgørelser af emissioner til luft af PCB indikerer, at der ikke er kilder i den kemiske industri eller i
metalindustrien i Danmark, der giver anledning til særlige udledninger. Det er dog påvist, at der er visse emissi-
oner af PCB fra shredderanlæg stammende fra PCB i affaldet, som tilføres anlæggene [9].
Indsatsen overfor industri og affaldsforbrændingsanlæg har bevirket, at udledninger fra fyring med biomasse i
private husholdninger og i landbruget nu er den største nationale kilde til forurening af det danske miljø med
dioxin. Afbrænding af træ og anden biomasse, herunder halm, i mindre anlæg hos private husstande og i land-
bruget udgjorde i 2010 71 % af det samlede danske udledning af dioxin. Ildebrande er den næststørste kilde i
dag, idet ildebrande stod for 23 % af det samlede danske udslip. Opgørelsen af udslip fra ildebrande er dog
meget usikkert bestemt [9].
De tiltag, der er gjort for at nedbringe udslip af partikler og PAH-stoffer fra brændeovne, viser sig at have mindre
effekt mht. at begrænse udledning af dioxiner. Måleserier på dioxinudslip fra gamle og nye brændeovne viser
ingen klar sammenhæng mellem dioxin-udslip og alder på anlægget. Med den nuværende viden er der ikke
nogle enkle metoder til yderligere at nedbringe emissionen af dioxin fra brændeovne udover generelt at reduce-
re brændselsforbruget, da der allerede er forbud mod at brænde affald i ovnene [9]. Der er en forventning om, at
15
der er et fald i det samlede antal brændeovne i Danmark som følge af initiativer i klima- og luftpakken , hvilket
ventes at resultere i mindre udledning af dioxin [17].
Det vurderes, at de væsentlige kilder til dioxin i fødevarerne er dioxin ophobet i miljøet fra historiske udslip og
nedfald af dioxin fra atmosfæren fra kilder uden for landets grænser [9].
Dioxiner ophober sig i havbundens sediment og kan i praksis opholde sig der uendeligt, da nedbrydningstiden
er meget lang [18]. På trods af den omfattende indsats for at reducere udledningerne kan det således ikke for-
ventes, at niveauerne af dioxin i makrel, torskelever og laks falder til under tærskelværdierne frem mod 2020. I
forbindelse med indsatsprogrammet skal det således overvejes, om Danmark skal anvende en af direktivets
undtagelsesbestemmelser.
På den baggrund fastsættes følgende:
Miljømål:
-
9.1: Udledning af forurenende stoffer må generelt ikke lede til overskridelser af de til enhver tid gæl-
dende maksimale grænseværdier i fødevarelovgivningen for fisk og skaldyr til konsum (D9C1).
-
9.2: Trenden i de samlede danske dioxinudledninger til luften stiger ikke (D9C1).
15
Regeringens klima-
og luftudspil, Sammen om en grønnere fremtid, ’Grøn omstilling af boliger og erhverv’, oktober 2018.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
189
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0198.png
Operationelle miljømål:
-
9.3: Miljøstyrelsen følger udviklingen i relation til udledninger af POP-stoffer (herunder dioxin) fra
brændeovne og vurderer behov for yderligere tiltag.
-
9.4: Miljøstyrelsen forbedrer løbende emissionsopgørelserne for POP-stoffer til luften.
-
9.5: Fødevarestyrelsen fører løbende kontrol med koncentrationer af forurenende stoffer, særligt dioxi-
ner og PCB, for at følge udviklingen i organismer, der er i risiko for at indeholde forhøjede koncentrati-
oner (D9C1).
Indikatorer:
-
9.1: Koncentrationer af bly, cadmium, kviksølv, dioxin og dioxinlignende PCB, ikke dioxinlignende PCB
og benz(a)pyren (mg/kg vådvægt) i de arter af fisk og skaldyr som er udvalgt under Havstrategi II.
-
9:2: Årlig udledning til luft af dioxiner (g I-Teq) og PCB (kg).
16.4
Usikkerhed og manglende viden
For metaller er Fødevarestyrelsens data baseret på fisk landet i Danmark og omsat på fiskeauktioner. Det nøj-
agtige fangststed er normalt ikke oplyst for disse fisk.
På baggrund af EU henstilling 2016/688 om indsamling af data for dioxin og PCB i fisk fra Østersøen [13] for-
ventes det, at der inden for de kommende år vil komme en mere omfattende viden om dioxin og PCB i de enkel-
te fiskearter samt i forhold til fiskenes levested og størrelse.
Danske emissionstal for dioxin og PCB er baseret på udledning til luften. Der foretages ikke kontinuerlige esti-
mater for udledning til jord og vand. Da dioxin og PCB er persistente organiske miljøgifte, der transporteres over
store afstande, er det ikke muligt at koble de målte koncentrationer af dioxin og PCB i fisk fra Østersøen direkte
til opgørelser for udledning af dioxiner og PCB fra kilder i Danmark.
Grænseværdierne i 1881/2006 ændres løbende. Løbende ændringer medtages ikke i Havstrategi II, men kom-
mende ændringer i grænseværdierne medtages i arbejdet med en ny havstrategi, Havstrategi III (2024). Æn-
dringerne skyldes ny viden på området.
190
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0199.png
16.5
[1]
[2]
Referencer
EU 1881/2006, »Kommissionens forordning (EF) Nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af
grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer«.
EU 333/2007, »Kommisionens forordning (EF) Nr. 333/2007 af 28. marts 2007 om prøveudtagnings- og
analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af visse stoffer i fødevarer,« 2007. [Online]. Available:
https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:2007R0333:20120901:DA:PDF.
EU 2017/644, »Kommissionens forordning (EU) 2017/644 af 5. april 2017 om prøveudtagnings- og
analysemetoder til kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i
visse fødevarer og om ophævelse af forordning (EU) nr. 589/2014,« 2017. [Online]. Available: https://eur-
lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX:32017R0644.
Fødevarestyrelsen, »Information om kemi i fødevarer,« [Online]. Available: www.fvst.dk.
Fødevarestyrelsen, »Centralt koordinerede laboratorieprojekter. Slutrapport. Tungmetaller i fisk og
fiskevarer landet i DK. Kontrolresultater 2015«.
Fødevarestyrelsen, »Centralt koordinerede laboratorieprojekter. Slutrapport. Tungmetaller i fisk og
fiskevarer landet i DK. Kontrolresultater 2016«.
Fødevarestyrelsen, »Centralt koordinerede laboratorieprojekter. Slutrapport. Kemiske forureninger,
tungmetaller m.m. i toskallede bløddyr (muslinger) fra opdrætsanlæg og produktionsområder.
Kontrolresultater 2017«.
Fødevarestyrelsen, »Centralt koordinerede laboratorieprojekter. Slutrapport. Metaller i fisk og fiskevarer
landet i DK. Kontrolresultater 2017«.
Miljøstyrelsen, »Opdateret national implementeringsplan for Stockholmkonventionen 2012. Om
persistente organiske miljøgifte. Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2013«.
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10] Fødevarestyrelsen, »Laboratorieprojekter. Slutrapport. Dioxin og PCB i fisk fra Østersøen og dioxin og
PCB i fisk fra Danmark. Kontrolresultater 2015«.
[11] Fødevarestyrelsen, »Projekter
–
Slutrapport. Dioxin og PCB i fisk fra danske farvande. Kontrolresultater
2016«.
[12] Fødevarestyrelsen, »Laboratorieprojekter. Slutrapport. Dioxin og PCB i laks fra Østersøen.
Kontrolresultater 2013«.
[13] EU 2016/688, »Kommissionens henstilling (EU) 2016/688 af 2. maj 2016 om overvågning og forvaltning af
forekomsten af dioxiner og PCB'er i fisk og fiskevarer fra Østersøregionen«.
[14] Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2015. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for
Miljø og Energi, 2016.
[15] Hansen, J.W. (red.)., »Marine områder 2016. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for
Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253,
2018. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR253.pdf.
[16] EU 850/2004, »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om
persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF,« 2004. [Online]. Available:
https://publications.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/e849ca54-f5a3-4258-a497-
7754671b7e22/language-da.
[17] Regeringen, »Klima- og luftudspil. Sammen om en grønnere fremtid. Oktober 2018«. [Online].
https://www.efkm.dk/media/12370/klimaministeriet_klimaogluftudspil_digital_tilg.pdf.
[18] Miljøstyrelsen, »Miljøprojekt Nr. 796 2003. Kortlægning af dioxinforurening samt kilder til dioxinforurening i
Østersøen,« Allan Astrup Jensen dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
191
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0200.png
17.
Deskriptor 10
–
Marint affald
Marint affald er affald, som er efterladt på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand,
fra land eller luften.
Omkring 70-90 % af det marine affald består af plast [1] [2]. Det globale forbrug af plast er stigende, og plastaf-
fald kan opholde sig i havmiljøet i mange hundrede år. Plast i havmiljøet kan udgøre en risiko for dyrelivet, idet
bl.a. havpattedyr og havfugle kan indtage og ophobe plast i maven og risikere at sidde fast i plaststykker eller
blive kvalt. Marint affald opdeles i makroaffald og mikroaffald, hvor mikroaffald er affald, hvis partikelstørrelse er
mindre end 5 mm. Dyreplankton, muslinger og en lang række andre marine dyr indtager mikroplast, og mikro-
plast spredes derved i fødekæden.
Marint affald har også samfundsøkonomiske konsekvenser bl.a. i form af øgede udgifter til kommunal strand-
rensning samt gener for fiskerierhvervet, som risikerer at få ødelagt net eller fangster, hvortil kommer gener for
rekreative aktiviteter og turisme på og ved havet.
Tabel 17.1: Sammenfatning af kapitlet om marint affald
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D10C1 (primært): Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af affald.
-
D10C2 (primært): Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af mikroaffald.
-
D10C3 (sekundært): Affald og mikroaffald indtaget af havdyr.
-
D10C4 (sekundært): Marint affalds påvirkning af dyrelivet.
EU-kriterier for god
miljøtilstand
I forhold til marint affald (overordnet):
Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet.
I forhold til marint affald (D10C1):
Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af affald langs kysten og på havbun-
den er på niveauer, der ikke skader kyst- og havmiljøet.
Hvad er god miljøtil-
stand?
I forhold til mikroaffald (D10C2):
Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af mikroaffald i vandsøjlens overflade-
lag og i havbundssediment er på niveauer, der ikke skader kyst- og havmiljøet.
I forhold til affald og mikroaffald indtaget af havdyr (D10C3):
Den mængde affald og mikroaffald, som havdyr indtager, er på et niveau, der ikke påvirker de
berørte arters sundhed negativt.
I forhold til marint affalds påvirkning af dyrelivet (D10C4) er der ikke udviklet indikatorer på
nuværende tidspunkt. God miljøtilstand fastsættes derfor ikke i Havstrategi II.
Hvad er tilstanden?
Det globale forbrug af plast er stigende, og plastaffald kan opholde sig i havmiljøet i mange
hundrede år. Plast i havmiljøet kan udgøre en risiko for dyrelivet og har også samfundsøkono-
miske konsekvenser. Selvom der endnu ikke eksisterer et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at
kunne fastsætte tærskelværdier baseret på skadelige effekter af affald og mikroaffald, hører
affald grundlæggende ikke hjemme i naturen. Det vurderes derfor, at der i dag er for meget
affald i det marine miljø. Da der endnu ikke er fastsat tærskelværdier, er der ikke tilstrækkeligt
fagligt grundlag for at vurdere kvantitativt, hvornår god miljøtilstand opnås. I de regionale hav-
konventioner for Østersøen (HELCOM) og Nordsøen (OSPAR) samt i nationale supplerende
rapporter er det beskrevet, hvilke niveauer af affald der aktuelt er registreret i kyst- og havmil-
jøet.
Marint affald udgør pga. strømmæssige forhold især et problem på strandene langs den jyske
vestkyst. De højeste niveauer af affald på strande i 2015 blev registreret ved Skagen med
2.146-9.137 stykker affald pr. 100 m. Plastik var den dominerende materialetype. Fiskeri,
turisme og andre rekreative aktiviteter er de dominerende kilder til affald.
Affald på havbunden overvåges via bundtrawl-undersøgelser. Plast er den type affald, der
hyppigst fanges i trawlene, da det er til stede på næsten alle målestationer.
Affald indtaget af havfugle overvåges via indsamling af strandede døde mallemukker. I årene
2012-2016 havde 95 % af mallemukkerne plastik i maven. I danske undersøgelser af mikro-
192
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0201.png
plast i fiskemaver blev der fundet mikropartikler i ca. 20-30 % af fiskemaverne.
Mikroplastik overvåges i Danmark også i havbunden. De mindste partikelstørrelser er domine-
rende, og fibre er den hyppigste type af partikler.
Miljømål:
-
-
10.1: Mængden af marint affald reduceres væsentligt med henblik på at nå FN målet om,
at inden 2025 skal marint affald forebygges og væsentligt reduceres.
10.2: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende
fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at mængderne af ma-
rint affald er i overensstemmelse hermed.
10.3: Tab af fiskeredskaber i de danske farvande forebygges med henblik på at nå FN
målet om, at inden 2025 skal marint affald forebygges og væsentligt reduceres.
-
Miljømål
Operationelle miljømål:
-
10.4: Miljø- og Fødevareministeriet implementerer den nationale plastikhandlingsplan og
den dertil hørende politiske enighed om et samarbejde af 30. januar 2019 med henblik på
at forbedre genanvendelse af plast, samt reducere plastaffald og forurening med plastaf-
fald.
10.5: Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for udvikling af indikatorer og målemetoder
for mikroplast i havbundssediment og vandsøjle.
10.6: Fiskeristyrelsen udarbejder et estimat for omfanget af tabte fiskeredskaber i de
danske havområder frem mod 2020.
10.7: Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder et katalog over mulige og målrettede
virkemidler med henblik på at forebygge marint affald.
-
-
-
-
-
Indikatorer
-
-
-
10.1: Antal affaldsstykker på referencestrande i Danmark (pr. 100 meter)
10.2: Plast i maveindholdet i strandede mallemukker (gram plastik og antal plastikstykker
pr. fugl)
10.3: Affald på havbunden (antal affaldsstykker pr km
2
)
10.4: Antallet af indrapporteringer af tabte fiskeredskaber
10.5: Kommende indikator for mikroaffald/mikroplast.
17.1
Hvad er god miljøtilstand
Havstrategidirektivet beskriver god miljøtilstand i forhold til marint affald som en tilstand, hvor
egenskaberne ved
og mængderne af affald i havet ikke skader kyst- og havmiljøet.
God miljøtilstand for marint affald skal ifølge GES-afgørelsen vurderes på baggrund af to primære og to sekun-
dære kriterier [3].
D10C1 (primært): Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af affald.
D10C2 (primært): Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af
mikroaffald.
D10C3 (sekundært): Affald og mikroaffald indtaget af havdyr.
D10C4 (sekundært): Marint affalds påvirkning af dyrelivet.
Figur 17.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. marint affald, deskriptor 10.
Der findes endnu ikke et tilstrækkeligt fagligt grundlag og enighed om metoderne til at kunne fastsætte tærskel-
værdier for sammensætning, mængde og fordeling af affald og mikroaffald, havdyrs indtag af marint affald og
marint affalds påvirkning på dyrelivet. Fremadrettet skal der fastsættes tærskelværdier for D10C1 og D10C2
gennem et samarbejde på EU-niveau. Arbejdet med fastsættelse af EU-tærskelværdier er gået i gang, og det
forventes, at tærskelværdier for affald på strande vil blive udarbejdet først. God miljøtilstand for kriterierne
D10C1, D10C2 og D10C3 i Danmarks Havstrategi II fastsættes derfor indtil videre kun beskrivende i overens-
stemmelse med GES-afgørelsen.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
193
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0202.png
D10C1
–
Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af affald
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
I OSPAR anvendes to indikatorer: affald på strande og affald på havbunden. For affald på strande anvendes et
mål om en signifikant nedadgående trend i mængden af de mest hyppige affaldstyper. De mest hyppige affalds-
typer dækker 80 % af den totale mængde registreret affald. Der mangler stadig at blive defineret en baseline,
således at der blandt andet er enighed om, hvilken periode reduktionerne skal sammenlignes med. For affald på
havbunden er der ikke fastsat tærskelværdier for havområder dækket af OSPAR.
I OSPAR-samarbejdet anvendes også en indikator for plastindtaget af havfuglen mallemuk. Idet fuglen søger
føde i havoverfladen, kan indikatoren ses som en indirekte indikator for plastaffald i havoverfladen. Både affald,
som falder indenfor makroaffald og mikroaffald, registreres. OSPAR har som langsigtet mål, at maksimalt 10 %
af fuglene må indeholde mere end 0,1 g plast i maven. Målet er baseret på de niveauer, der observeres i relativt
upåvirkede områder såsom dele af Arktis. En egentlig tærskelværdi baseret på effekter af indtaget plast er ikke
fastsat.
Østersøen og Bælthavet
I HELCOM-samarbejdet er indikatorer for marint affald på strande og på havbunden under udvikling, men der er
endnu ikke udviklet tærskelværdier.
Ifølge GES-afgørelsen er det obligatorisk at overvåge og vurdere affald langs kysten. Danmark overvåger her-
udover affald på havbunden.
I forhold til kriterium D10C1 defineres god miljøtilstand som en tilstand, hvor
sammensætningen, mængden og
den rumlige fordeling af affald langs kysten og på havbunden er på niveauer, der ikke skader kyst- og havmiljø-
et.
D10C2
–
Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af mikroaffald
Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og Østersøen
I både HELCOM og OSPAR er indikatorer for mikroaffald ved at blive udviklet. Ifølge GES-afgørelsen er det
obligatorisk at overvåge og vurdere mikroaffald i vandsøjlens overfladelag og i havbundssediment.
I forhold til kriterium D10C2 defineres god miljøtilstand, som en tilstand, hvor
sammensætningen, mængden og
den rumlige fordeling af mikroaffald i vandsøjlens overfladelag og i havbundssediment er på niveauer, der ikke
skader kyst- og havmiljøet.
D10C3
–
Affald og mikroaffald indtaget af havdyr
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
I OSPAR anvendes indikatoren for plastpartikler indtaget af havfuglen mallemuk. Som beskrevet tidligere har
OSPAR et langsigtet mål om, at maks. 10 % af fuglene må indeholde mere end 0,1 g plast i maven. En tærskel-
værdi baseret på effekter af indtaget er dog ikke fastsat.
Østersøen og Bælthavet
Der er endnu ikke udviklet indikatorer for affald indtaget af havdyr i HELCOM-området.
I forhold til kriterium D10C3 defineres god miljøtilstand som en tilstand, hvor
den mængde affald og mikroaffald,
som havdyr indtager, er på et niveau, der ikke påvirker de berørte arters sundhed negativt.
194
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0203.png
D10C4
–
Marint affalds påvirkning af dyrelivet
Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og Østersøen
Der er endnu ikke udviklet indikatorer for marint affalds påvirkning af dyrelivet i HELCOM- eller OSPAR-
området. D10C4 er et sekundært kriterium, og da der ikke er udviklet indikatorer på nuværende tidspunkt, fast-
sættes god miljøtilstand ikke i Havstrategi II for dette kriterium.
17.2
Hvad er tilstanden
Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for marint affald, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at
vurdere, hvornår god miljøtilstand opnås. I de regionale hav-konventioner for Østersøen (HELCOM) og Nordsø-
en (OSPAR) samt i nationale supplerende rapporter er det beskrevet, hvilke niveauer af affald der aktuelt er
registreret i kyst- og havmiljøet. Affald hører grundlæggende ikke hjemme i naturen, og det vurderes derfor, at
der i dag er for meget affald i det marine miljø.
Affald på strande
I OSPAR-området varierer mængden af affald på strande, men især på strandene i Skagerrak findes forholds-
vist høje mængder affald, hvilket formentlig skyldes, at affald fra en stor del af Nordsøen driver i land her pga.
havstrømmene. På strandene i den nordlige del af Nordsøen, som også omfatter de to danske referencestrande
ved Nymindegab og Skagen, udgør plastik ca. 90 %. Fiskerirelateret affald (net og reb), plastfragmenter, embal-
lage og vatpinde er nogle af de mest almindelige typer af affald i dette område. Der er ingen overordnede regio-
nale trends i mængden af affald registreret i perioden 2009-2014, men der ses signifikante trends i både op- og
nedadgående retning for flere affaldskategorier på individuelle strande.
Figur 17.2: Marint affald på strande opgjort som antal stykker/objekter per 100 meter strand. Kort fra OSPAR’s Intermediate
Assessment [2].
I HELCOM området udgør plast ca. 70 % af den samlede affaldsmængde [1]. Mængden af affald målt som antal
stykker/objekter er lidt lavere i HELCOM-området end i OSPAR-området. Mængden og typen af affald varierer
mellem havbassinerne og skyldes til dels, at landene har valgt at overvåge forskellige typer af strande med
forskellig grad af belastning fra lokale aktiviteter såsom strandgæster, men også i hvor høj grad der foretages
strandrensning mellem overvågningerne. De hyppigst fundne affaldskategorier på de danske strande i Bæltha-
vet og Østersøen er fragmenter af plast, fragmenter af polystyren, paraffin, skumstykker (svampe, skumgummi,
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
195
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0204.png
isoleringsskum), patronhylstre, snor og reb (baseret på rangordning af data fra 2015-2016, ikke offentliggjort).
Paraffin blev målt i høje mængder i 2016, formentlig primært som følge af en større skibsrelateret paraffinforu-
rening i Østersøen i januar 2016.
Figur 17.3: Marint affald på strande opgjort som antal per 100 meter strand fordelt på otte forskellige materialekategorier. Data
fra HELCOM [1].
Forskellen mellem OSPAR- og HELCOM-regionen bekræftes af de nationale danske data, idet den første kort-
lægning af marint affald på fem danske strande [4] viste en stor regional variation i mængden af opskyllet affald.
Marint affald udgør pga. strømmæssige forhold især et problem på strandene langs den jyske vestkyst. De
højeste niveauer af affald i 2015 blev registeret på Skagerrak-stranden ved Skagen med 2146-9137 stykker
affald pr. 100 m, efterfulgt af 191-413 stykker affald ved Nymindegab, og 31-204 stykker affald pr. 100 m ved
strandene i Østersøen og Roskilde Fjord. Plastik var den dominerende materialetype og udgjorde 48-84 %.
Mængden af affald på de danske strande ligger over middel sammenlignet med vores nærmeste nabolande.
Formentlig skyldes fordelingen af affald primært havstrømmene. Undersøgelsen vurderede, at fiskeri, turisme
og andre rekreative aktiviteter er de dominerende kilder til affald. Ifølge rapporten er fiskeri den dominerende
kilde til affald på de danske strande ved Nordsøen/Skagerrak (Nymindegab og Skagen), hvorimod affald fra
turisme og andre rekreative aktiviteter udgør en lige så stor kilde som fiskeri omkring østersøstrandene (Roskil-
de Fjord, Amager og Falster). Hovedparten af affaldet kan dog ikke umiddelbart relateres til specifikke kilder.
Da marint affald kan transporteres over store afstande, er det vanskeligt at vurdere, hvilke sektorer i Danmark
der er de største bidragsydere, og hvilken andel danske kilder udgør i forhold til andre kilder. I Danmark starte-
de den nationale overvågning af affald på strande i 2015, og dataserien er derfor for kort til at kunne sige noget
om trends.
Affald på havbunden
Affald på havbunden overvåges via bundtrawl-undersøgelser. I OSPAR-området er plast det dominerende ma-
teriale målt som antal stykker/objekter. Mængden er højere, jo længere sydpå man kommer i Nordøst Atlanten.
Dette skyldes, at flydende og synkende affald ikke transporteres på samme måde i havmiljøet, og mønstret
følger derfor ikke fordelingen af affald på strande [4] [5]. I HELCOM-området udgør naturlige materialer såsom
træ og papir en større andel end plast på havbunden i de fleste sub-bassiner målt i vægt, mens plastik var det
hyppigst forekomne materiale i det samlede Østersøområde målt som antal [6]. I den seneste danske nationale
opgørelse af affald på havbunden [5] er affaldets statistiske fordeling stærkt asymmetrisk, med mange små
fangster og enkelte meget store fangster. I perioden 2011-2016 er der i alt udført 203 træk i alt i dansk farvand.
196
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
Plast er det overvejende affald, der fanges i trawlene, da det er til stede på næsten alle stationer. Den højeste
2
mængde plast i perioden 2011-2016 er på 4,52 kg/km . Hvis der i stedet for vægt ses på antal affaldsstykker, er
dataserien kortere, da registrering af antallet blev inkluderet i overvågningsmetoden senere. Antallet af plast-
2
2
stykker i perioden 2013-2016 ligger mellem 5,5 og 7,6 stk./km i Nordsøen og mellem 3,1 og 3,8 stk./km i
Østersøen. Det kan ikke konkluderes, om der er signifikante trends, da tidsserierne endnu er for korte.
Såfremt fiskeredskaber såsom garn eller trawl tabes til havs under fiskeri, kaldes de tabte fiskeredskaber for
”spøgelsesnet”, fordi de i større eller mindre grad kan fortsætte med at fange fisk. Herudover er der også risiko
for, at fugle, havpattedyr og bunddyr kan blive viklet ind i redskaberne. Fra andre lande ved man, at spøgelses-
net kan være et stort problem, men omfanget i danske havområder kendes ikke. DTU Aqua har gennemført et
pilotprojekt [7] for Miljøstyrelsen, som kortlægger de steder i danske havområder, hvor der teoretisk set er størst
risiko for at miste fiskeredskaber, og hvor man derfor kan forvente at finde flest spøgelsesnet. Dykkere angiver
især vrag som et problem i danske farvande. FN’s Fødevareorganisation (FAO) vurderer, at fiskeredskaber
udgør op mod 10 % af det samlede plastaffald, som findes i havet globalt set [8].
Mikroaffald
Mikroplast overvåges i Danmark i havbunden. I 2015 blev der indsamlet og analyseret sedimentprøver fra både
Nordsøen og de indre danske farvande for mikroplast i størrelsen 20-5000 µm. Resultaterne viser, at der fore-
kommer mikroplast i alle prøverne i mængder på 192-3511 partikler per kg sediment (tørvægt). De mindste
partikelstørrelser er dominerende, og fibre er den hyppigste type af partikler. Med hensyn til farvesammensæt-
ning udgjorde blå partikler den største gruppe, men en kemisk analyse af plastiktypen er ikke foretaget [9] [10].
Analyseresultaterne skal dog anvendes med forsigtighed, da metoderne til indsamling, behandling og analyse
er under stadig udvikling.
Data for mikroplast i dansk overfladevand er få og ikke systematisk indsamlet. Der foreligger data vedr. mikro-
plast i dansk overfladevand for følgende områder: Nordsøen, Kattegat/Nordlige Øresund, Bælthavet og Øster-
søen. Mikroplast forefindes i alle de områder, hvor der er indsamlet data, dog i koncentrationer der er betydelig
lavere end i de marine opkoncentreringszoner, der f.eks. er observeret i Atlanterhavet, Stillehavet, det indiske
ocean samt Middelhavet. Data er indsamlet med en række forskellige metoder, og der mangler standardiserede
metoder til indsamling og analyse [11].
Miljøstyrelsen udgav i 2015 en baggrundsrapport om forekomst, kilder og effekter af mikroplast i Danmark.
Rapporten vurderer, at primært mikroplast (mikroplast, som fra starten er produceret som mikroplast, og som
indgår som tilsætning eller råmateriale i produkter) udgør cirka 1 procent af de samlede landbaserede kilder til
mikroplast. Sekundær mikroplast (mikroplast, som kan være dannet ved slid og nedbrydning af større plaststyk-
ker) udgør omkring 99 procent af de samlede landbaserede kilder til mikroplast. Rapporten vurderer, at hoved-
kilderne til mikroplast i Danmark er slid fra bildæk, maling, sko, vejstriber og tøj. Tilsammen vurderes disse
hovedkilder at stå for over 75 procent af udslippet af mikroplast fra land til vandløb og hav. Miljøstyrelsens rap-
port har ikke undersøgt, hvor meget mikroplast der stammer fra nedbrydning af større plastaffald i havet om-
kring Danmark, da der generelt ikke findes viden om dette [12].
Affald i havdyr
Affald indtaget af havfugle overvåges via indsamling af strandede døde mallemukker i Nordjylland. I årene
2012-2016 havde 95 % af mallemukkerne plastik i maven. I gennemsnit havde de 23 plastpartikler i maven med
en samlet vægt på 0,25 gram. 47 % af fuglene havde over 0,1 gram plastik i maven. OSPAR’s langsigtede mål
om, at maksimalt 10 % af fuglene må have over 0,1 gram plastik i maven er dermed ikke nået. Tallet for fugle-
ne, som er indsamlet i Danmark, er dog en anelse lavere end gennemsnittet for hele Nordsøen og indikerer
dermed, at farvandene nær Danmark er renere end gennemsnittet for den samlede Nordsø. De danske prøve-
størrelser er meget små, og det er derfor vanskeligt at påvise en statistik signifikant trend [19]. Når der ses på
det samlede OSPAR-område, observeres der dog heller ikke en signifikant trend over de sidste 10 år [2]. Her-
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
197
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
udover fik Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) i 2013 og 2016 lavet undersøgelser af mikroplast i fiskemaver, hvor
der blev fundet mikropartikler i ca. 20-30 % af fiskemaverne [13] [14].
Effekter af marint affald
De skadelige effekter fra marint affald kan opdeles i tre overordnede kategorier [21]:
Økologisk
–
sundhedsskadelig effekt på fisk, dyr og planter enten ved direkte fysisk kontakt med det
marine affald eller grundet afledte effekter forårsaget af indtag og optag af marint affald, herunder
mikropartikler samt dertil adsorberede miljøfarlige stoffer. Affald, som flyder på havoverfladen, kan
desuden udgøre et transportmedie for utilsigtet spredning af ikke-hjemmehørende arter
Social
–
reduktion af den æstetiske og rekreative værdi samt offentlighedens sikkerhed og sundhed
Økonomisk
–
tab af indtægter pga. nedgang i turisme, beskadigelse af fartøjer og fiskeudstyr, påvirk-
ning af akvakultur og kølevandsindtag o.l. i industrien samt omkostninger til oprydning og bortskaffelse.
De større stykker affald såsom tabt fiskeudstyr eller forskellige former for plastemballage kan gøre skade på det
marine dyreliv ved, at dyrene kan risikere at sidde fast i plaststykker eller blive kvalt. Der er dokumenterede
effekter på individer af en lang række arter indenfor fugle, pattedyr og fisk. For enkelte arter af havfugle, sæler
og fisk er der også indikationer på effekter af indfiltring på populationsniveau [20].
Havpattedyr, fugle og fisk kan også forveksle det marine affald med fødeemner. Negative effekter af dette ind-
tag kan være forstoppelse, skader på mave/tarm-systemet og nedsat fødeindtag [20].
For mikroplast er de potentielle skadelige effekter i havmiljøet utilstrækkeligt belyst. Det er dokumenteret, at
dyreplankton, muslinger og en lang række andre marine dyr indtager mikroplast, og at mikroplasten derved
spredes i fødekæden [16]. Effekterne af dette indtag kan f.eks. være vægttab eller en betændelsesreaktion.
Hovedparten af studierne er dog udført ved høje koncentrationer sammenlignet med virkeligheden, og det er
derfor usikkert, om de observerede effekter også forekommer i miljøet. Det er derfor ikke muligt på nuværende
tidspunkt at vurdere, om der er en risiko for miljøet ved de koncentrationer, som er målt i de danske farvande.
Der tilsættes ofte kemikalier i plastikproduktionen såsom blødgørere, biocider, flammehæmmere m.m. Flere
studier indikerer, at mikropartiklerne kan være medvirkende til at overføre kemikalier fra plastikken til dyrene
[17] [18]. Se også yderligere oplysninger under afsnit 16.4 om usikkerhed og manglende viden.
17.3
Miljømål
Det globale forbrug af plast er stigende, og plastaffald kan opholde sig i havmiljøet i mange hundrede år. Selv-
om der endnu ikke eksisterer et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at kunne fastsætte tærskelværdier baseret på
skadelige effekter af affald og mikroaffald, hører affald grundlæggende ikke hjemme i naturen.
De danske miljømål for marint affald fra 2012 [15] havde fokus på kortlægning og igangsættelse af overvågning
af marint affald, at affald fra strandgæster er faldende og generelt at opnå væsentlige reduktioner i 2025 sam-
menlignet med 2015. I 2015 blev overvågningsprogrammet for marint affald igangsat. Programmet indbefatter
overvågning af marint affald på strande, på havbunden, plastik i mallemukker, mikroplastik i fisk samt mikropla-
stik i sediment. I takt med at dataserierne bliver længere, vil det blive muligt at etablere robuste referenceni-
veauer for flere parametre. Havstrategiens indsatsprogram fra 2017 omfatter som følge af miljømålene fra 2012
vidensindsamling, overvågning og informationskampagner. På grund af de allerede igangsatte tiltag og det
ændrede regelgrundlag [3] har det ikke været relevant at videreføre miljømålene fra 2012 uændrede.
Plastaffald i havet er et globalt problem, og affald kan transporteres langt omkring. Affaldet, der skyller i land på
de danske kyster, stammer derfor ikke kun fra danske kilder. Danmark vil bidrage til, at mængderne af marint
affald nedbringes, og støtter op om de regionale og globale mål om væsentlige reduktioner. Miljømålet omfatter
alt marint affald, dvs. også mikroaffald/mikroplast, selvom der endnu ikke er udviklet egentlige indikatorer for
mikroplast.
198
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0207.png
De operationelle miljømål har til formål at angive konkrete handlinger for enten at understøtte opfyldelsen af de
øvrige mål eller for at anvise, hvad der skal arbejdes videre med for på sigt at kunne sætte mere præcise mål
eller forbedre muligheden for at iværksætte målrettede tiltag i næste indsatsprogram.
Miljømål:
-
10.1: Mængden af marint affald reduceres væsentligt med henblik på at nå FN målet om, at inden
2025 skal marint affald forebygges og væsentligt reduceres (indikator 1, 2, 3 og 5).
-
10.2: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fastsættelse af
tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at mængderne af marint affald er i overensstem-
melse hermed.
10.3: Tab af fiskeredskaber i de danske havområder forebygges med henblik på at nå FN målet om, at
inden 2025 skal marint affald forebygges og væsentligt reduceres (indikator 4, suppleret med relevante
data for fiskerirelateret affald fra indikator 1 og 3).
-
Operationelle miljømål:
-
10.4: Miljø- og Fødevareministeriet implementerer den nationale plastikhandlingsplan og den dertil hø-
rende politiske enighed om et samarbejde af 30. januar 2019 med henblik på at forbedre genanvendel-
se af plast, samt reducere plastaffald og forurening med plastaffald.
-
10.5: Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for udvikling af indikatorer og målemetoder for mikroplast i
havbundssediment og vandsøjle.
10.6: Fiskeristyrelsen udarbejder et estimat for omfanget af tabte fiskeredskaber i de danske havområ-
der frem mod 2020.
10.7: Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder et katalog over mulige og målrettede virkemidler med
henblik på at forebygge marint affald.
-
-
Indikatorer:
-
10.1: Antal affaldsstykker på referencestrande i Danmark (pr. 100 meter)
-
10.2: Plast i maveindholdet i strandede mallemukker (gram plastik og antal plastikstykker pr. fugl)
2
-
10.3: Affald på havbunden (antal affaldsstykker pr km )
-
10.4: Antallet af indrapporteringer af tabte fiskeredskaber
-
10.5: Kommende indikator for mikroaffald/mikroplast.
17.4
Usikkerhed og manglende viden
Der er stadig begrænset præcis viden om forekomst, kilder og især virkning af mængderne af marint affald. Der
er behov for bedre kildeopsporing ift. affaldet på strandene og behov for mere viden om, hvilken andel danske
kilder udgør i forhold til andre kilder.
For de større affaldsstykker er de skadelige effekter på enkeltindivider indenfor en lang række arter dokumente-
ret, men generelt set mangler der stadig viden om effekter på populationsniveau [20].
For mikroplast er de potentielle skadelige effekter i havmiljøet utilstrækkeligt belyst. Et stigende antal studier har
undersøgt effekterne af mikroplast, men hovedparten af studierne er udført ved høje koncentrationer sammen-
lignet med virkeligheden, og det er derfor usikkert om de observerede effekter også forekommer i miljøet. De
anvendte partikler afspejler typisk heller ikke den diversitet, som partikler i havmiljøet har, for så vidt angår stør-
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
199
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
relse, former og plasttyper [22]. For mikroplast mangler der standardiserede og harmoniserede målemetoder,
og Danmark vil derfor bidrage aktivt til udvikling heraf i både regionale og EU-fora.
Det er sandsynligt, at mikroplast kan nedbrydes til endnu mindre partikler i nanostørrelse, og potentielt kan
nanoplast trænge igennem tarmvæggen og ud i det omgivende væv. Viden om både mængder og effekter af
nanoplast er dog meget begrænset.
200
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
17.5
Referencer
[1] HELCOM, »State of the Baltic Sea
–
Second HELCOM holistic assessment 2011-2016. Baltic Sea
Environment Proceedings 155,« 2018. [Online]. Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/pressures-
and-their-status/marine-litter/.
[2] OSPAR, »OSPAR Intermediate Assessment 2017,« 2017. [Online]. Available:
https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/pressures-human-
activities/marine-litter/.
[3] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og
metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for
overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.
[4]
Strand, J., Tairova, Z. & Metcalfe, R. d’A., »Status on beach litter monitoring in Denmark 2015. Amounts
and composition of marine litter on Danish reference beaches.,« Aarhus University, DCE
–
Danish Centre
for Environment and Energy, 42 pp., 2016. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR177.pdf.
[5] Mortensen, L. O., & Rindorf, A., »Analyse af affald i trawl survey fangster (HSD deskriptor 10). Notat fra
DTU Aqua.,« 2017.
[6] HELCOM, »SPICE report: Task 2.1.2 Development of baselines of marine litter
–
Litter on the seafloor in
the HELCOM area - analyses of data from BITS trawling hauls 2012-2016,« 2018ae.
[7] Egekvist, J., Mortensen, L.O. & Larsen, F., »Ghost nets—A pilot project on derelict fishing gear. DTU Aqua
Report No. 323-2017.,« National Institute for Aquatic Resources, Technical University of Denmark, 46 pp. +
appendices., 2017.
[8] Macfadyen, G., Huntington, T., Cappell, R., »Abandoned, lost or otherwise discarded fishing gear.,« UNEP
Regional Seas Reports and Studies, No. 185; FAO Fisheries and Aquaculture Technical Paper, No. 523.
Rome, UNEP/FAO, 2009.
[9] Strand, J. & Tairova, Z., »Microplastic particles in North Sea sediments 2015,« Aarhus University, DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy, 20 pp. Scientific Report from DCE
–
Danish Centre for
Environment and Energy No. 178, 2016. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR178.pdf .
[10] Strand, J., Lundsteen S & Murphy F., »Microplastic-like particles in seabed sediments from inner Danish
waters 2015,« 2019 . Aarhus University, DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy, 22 pp.
Scientific Report No. 320.
[11] RUC, »Vurderingsark, D10C2« 2017.
[12] Lassen, C., Hansen, S.F., Magnusson, K., Hartmann, N.B., Rehne J.P., Nielsen, T.G.,; Brinch, A.,
»Microplastics : Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark,« Danish
Environmental Protection Agency, 2015. 206 p., 2015.
[13] Sørensen, T. K., Stedmon, C., Enders, K., & Henriksen, O., »Analyse af marint affald i sild og hvilling fra
det nordlige Storebælt,« DTU Aqua, 2013 .
[14] Lenz, R., Enders, K., Beer, S, Sørensen, T.K., Stedmon, C.A., »Analysis of microplastic in the stomachs of
herring and cod from the North Sea and Baltic Sea,« DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources.
Technical University of Denmark, 2016.
[15] Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Miljømålsrapport,« Miljøministeriet, 2012. [Online]. Available:
http://mst.dk/media/118435/havstrategi_miljoemaalsrapport.pdf.
[16] Cole, M, Lindeque, P, Halsband, C & Galloway, T.S., »Microplastics as contaminants in the marine
environment: A review.,« Marine Pollution Bulletin. (62): 2588–2597., 2011.
[17] Bakir, A., Rowland, S. J. & Thompson, R. C, »Enhanced desorption of persistent organic pollutants from
microplastics under simulated physiological conditions,« Environ. Pollut. 185, 16–23., 2014.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
201
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
[18] Teuten, E.L., Saquing, J.M., Knappe, D.R.U., Barlaz, M.A., Jonsson, S., BjÃrn, A., Rowland, S.J.,
Thompson, R.C., Galloway, T.S., Yamashita, R., Ochi, D., Watanuki,Y., Moore, C., Viet, P.H., Tana, T.S.,
Prudente, M., Boonyatumanond, R., and others, »Transport and release of chemicals from plastics to the
environment and to wildlife.,«
Philosophical Transactions of theRoyal Society B: Biological Sciences 364,
2027–2045.,
2009.
[19] Van Franeker, J.A., Kühn, S., Pedersen, J. & Hansen, P.L., »Fulmar Litter EcoQO monitoring in Denmark
2002-2016.,« Report for the Danish Environmental Protection Agency. Wageningen Marine Research Den
Helder, The Netherlands. 24pp., 2017.
[20] Werner Werner, S., Budziak, A., van Franeker, J., Galgani, F., Hanke, G., Maes, T., Matiddi, M.,Nilsson, P.,
Oosterbaan, L., Priestland, E., Thompson, R., Veiga, J. and Vlachogianni, T.; 2016; Harm caused by
Marine Litter. MSFD GES TG Marine Litter - Thematic Report; JRC Technical report; EUR 28317
EN;doi:10.2788/690366.
[21] Hansen, J. W., Andersen, J.H., Strand, J., Sørensen, T. K., 2011: Notat 2.4 - Affald i havet. Nationalt
Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Notat udarbejdet for Naturstyrelsen.
[22] SAPEA, Science Advice for Policy by European Academies. (2019). A Scientific Perspective on
Microplastics in Nature and Society. Berlin: SAPEA. https://doi.org/10.26356/microplastics
202
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0211.png
18.
Deskriptor 11
–
Undervandsstøj
Lyd forekommer naturligt i havmiljøet som følge af bl.a. bølger, vind og vejr og aktivitet fra de dyr, der lever der.
Der er derudover menneskeskabte lyde, der frembringes i forbindelse med f. eks. anlægsarbejder på havet,
råstofefterforskning, havbundsundersøgelser, militære øvelser og skibsfart.
Undervandslyd kan påvirke havets dyr på mange forskelige måder. Kraftige kortvarige lyde kan forsage fysiske
skader og påvirke dyrenes hørelse. For havpattedyr som f.eks. sæler og marsvin er hørelsen vigtig både i for-
bindelse med fødesøgning og for at kunne kommunikere med artsfæller. Den lavfrekvente og mere konstante
lyd, der frembringes ved f.eks. skibsfart kan potentielt påvirke dyrenes adfærd, mulighed for at kommunikere
med hinanden og lyst til at opholde sig i bestemte områder. Selvom der efterhånden er en del viden om effekten
af menneskeskabt støj på enkelte individer og arter, er der ikke tilstrækkelig viden om konsekvenserne på be-
standsniveau [1].
Tabel 18.1: Sammenfatning af kapitlet om undervandsstøj
EU kriterier for god
miljøtilstand
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D11C1 (primært): Menneskeskabte impulslyde i vand
-
D11C2 (primært): Menneskeskabt vedvarende lavfrekvent lyd i vand.
I forhold til undervandsstøj (overordnet):
Undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker arter i negativ retning.
Dette vurderes for to typer af støj: impulsstøj og lavfrekvent støj.
I forhold til impulsstøj (D11C1):
Den rumlige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne af menneskeskabte
impulslyde overstiger ikke niveauer, som påvirker populationer af havdyr negativt.
I forhold til lavfrekvent støj (D11C2):
Den rummelige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne af menneskeskabt
vedvarende lavfrekvent lyd overstiger ikke niveauer, som påvirker populationer af havdyr
negativt.
Der er endnu ingen tærskelværdier for, hvilke niveauer af undervandsstøj der er forenelig med
god miljøtilstand, hverken nationalt eller internationalt.
Hvad er god miljøtil-
stand?
I de regionale havkonventioner for Østersøen (HELCOM) og Nordsøen (OSPAR) har man
opgjort, hvilke niveauer af lyd der forekommer i havmiljøet på nuværende tidspunkt.
Impulslyd:
Analyser viser, at der i de danske havområder i 2015 er registreret støjende aktiviteter i Nord-
søen og det Nordlige Kattegat. Lydniveauet er karakteriseret som værende på et niveau, der
kan have en skadelig virkning. Størstedelen af de danske havområder er påvirket af impulsstøj
i mindre end 10 dage.
Hvad er tilstanden?
Lavfrekvent lyd:
Udbredelsen af lavfrekvent lyd fra skibe er modelleret for Østersøområdet. Her ses et tydligt
overlap mellem de store skibsruter og områder, hvor niveauet af lavfrekvent lyd er højest. Det
ses desuden, at flere af de store skibsruter overlapper med leveområder for de danske marsvi-
nebestande samt torskens gydeområder. Hvorvidt denne støj har en væsentlig negativ effekt
på bestandene er dog uvist.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig viden om effekten af hverken impuls-
lyd (D11C1) eller lavfrekvent vedvarende lyd (D11C2) på populationer af havdyr. Der pågår i
øjeblikket arbejde i EU-regi ift. at fastlægge tærskelværdier for impulslyd og lavfrekvent vedva-
rende lyd. Indtil disse værdier er fastlagt, er det ikke muligt at vurdere, om god miljøtilstand nås
før eller efter 2020.
Miljømål i Danmarks
Havstrategi II
Miljømål for impulslyd (D11C1):
-
11.1: Havdyr under habitatdirektivet udsættes så vidt muligt ikke for impulslyde, der
medfører permanente høreskader (PTS). Grænseværdien for PTS vurderes i øjeblikket at
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
203
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0212.png
være 200 og 190 dB re.1 uPa2s SEL for hhv. sæler og marsvin, der er de arter, hvor der
foreligger mest viden. Det må dog forventes, at disse grænser skal revideres, efterhån-
den som ny viden på området bliver tilgængelig. Værdierne er lydeksponeringsniveauet
akkumuleret over 2 timer [8].
-
11.2: Menneskelige aktiviteter, som giver anledning til impulslyd, planlægges på en
sådan måde, at direkte skadelige virkninger på sårbare populationer af havdyr i videst
muligt omfang undgås både i rum, tid og niveau, og at påvirkningerne ikke vurderes at
have langsigtede negative effekter på populationsniveau.
11.3: Aktiviteter fra Forsvarsministeriets underliggende myndigheder, som medfører
impulsstøj i havmiljøet, bliver så vidt muligt vurderet og tilpasset for at reducere en mulig
negativ effekt på havdyr under habitatdirektivet, så længe dette ikke strider mod forsvars-
formål eller den nationale sikkerhed. Forsvaret anvender gældende NATO-standarder,
når der foretages miljøvurderinger.
11.4: I forbindelse med udførelsen af seismiske forundersøgelser gennemføres tilstræk-
kelige afværgeforanstaltninger i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning om
standardvilkår for forundersøgelser til havs.
11.5: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende
fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at omfanget af under-
vandsstøj er i overensstemmelse hermed
-
-
-
Miljømål for lavfrekvent lyd (D11C2):
Der mangler endnu tilstrækkeligt fagligt grundlag for, om lavfrekvent lyd har effekt på populati-
onsniveau. Operationelle miljømål opstilles derfor med henblik på at øge vidensniveauet.
Operationelle miljømål:
-
11.6: I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvens-
vurdering, fremmer godkendelsesmyndigheden, at indregistreringer om impulsstøj ind-
rapporteres til Miljøstyrelsen (overvågningsprogram).
11.7 Miljø- og Fødevareministeriet vil gennem øget overvågning forbedre vidensniveauet
om omfanget og niveauer af lavfrekvent støj i Østersøen og Nordsøen.
-
-
11.1: Antallet af indberettede aktiviteter der forårsager impulslyde.
11.2: Antal dage med
impulslyde (dB re 1 μPa
2
.s) eller lydtrykniveau (dB re 1 μPa m)
målt over frekvensbåndet 10 Hz-10 KHz fra udvalgte menneskelige aktiviteter.
Indikatorer
-
18.1
Hvad er god miljøstilstand
I EU’s havstrategidirektiv fra 2008 er god miljøtilstand beskrevet,
som følger:
Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i negativ
retning.
I GES-afgørelsen er der fastsat to kriterier for undervandsstøj: et for impulslyd (D11C1) og et for vedvarende
lavfrekvent lyd (D11C2). Impulslyd er en kortvarig høj lyd, som frembringes i forbindelse med f.eks. seismiske
undersøgelser, ramning af pæle til f.eks. vindmøllefundamenter, eksplosioner eller brug af sonar. Kraftige im-
pulslyde kan forsage fysiske skader hos bl.a. fisk og marine pattedyr og påvirke deres adfærd. Det er bl.a. vist,
at høje impulslyde kan give permanente eller midlertidige høreskader hos marsvin. Vedvarende lavfrekvent lyd
skyldes bl.a. skibsfart og kan påvirke dyrenes adfærd. Der er ligeledes mistanke om, at den lavfrekvente støj
kan påvirke kommunikationen mellem artsfæller og dyrenes evne til at orientere
sig, hvis der sker en ”maske-
ring” af deres lydsignaler.
D11C1 (primært): Menneskeskabte impulslyde i vand
D11C2 (primært): Menneskeskabt vedvarende lavfrekvent lyd i vand.
Figur 18.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. undervandsstøj, deskriptor 11
204
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0213.png
Forsvarsmæssige aktiviteter som brug af sonar og sprængninger i forbindelse med militære øvelser er i ud-
gangspunktet undtaget havstrategidirektivet og de generelle forpligtigelser i forhold til at opnå god miljøtilstand.
Ved udførelse af militære øvelser, der kan medføre impulsstøj, er Forsvarets aktiviteter omfattet af BEK 1458 af
2010 [2]. Det betyder blandt andet, at der forud for øvelsesaktiviteter foretages en konkret vurdering af hver
øvelse for at sikre, at aktiviteten ikke er i strid med habitatdirektivets regler om beskyttelse af særligt udpegede
arter og naturtyper. For mere information henvises til havstrategiens indsatsprogram, bilag 2 [3].
Impulslyd (D11C1)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med den overordnede beskrivelse af god miljøtilstand i GES-
afgørelsen:
Den rumlige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne af menneskeskabte impulslyde
overstiger ikke niveauer, som påvirker populationer af havdyr negativt.
Vedvarende lavfrekvent lyd (D11C2)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med den overordnede beskrivelse af god miljøtilstand i GES-
afgørelsen:
Den rummelige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne af menneskeskabt vedva-
rende lavfrekvent lyd overstiger ikke niveauer, som påvirker populationer af havdyr negativt.
Der findes endnu ikke et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at kunne fastsætte tærskelværdier for, hvilket niveau af
impulslyd eller vedvarende lavfrekvent lyd der er foreneligt med god miljøtilstand. Der er derfor ikke fastsat
hverken regionale eller nationale tærskelværdier. Fremadrettet skal der ifølge GES-afgørelsen fastsættes tær-
skelværdier gennem et samarbejde mellem landene på EU-niveau.
18.2
Hvad er tilstanden
I de regionale havkonventioner for Østersøen (HELCOM) og Nordsøen (OSPAR) er det vurderet, hvilke niveau-
er af lyd der er i havmiljøet på nuværende tidspunkt.
Impulslyd
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) oprettede i 2016 et fælles støjregister for OSPAR og HELCOM,
hvor medlemslandene kan indrapportere aktiviteter, der giver anledning til impulstøj. Danmark har leveret data
for større seismiske undersøgelser samt ramning af vindmøllefundamenter i 2015. Udover Danmark har Sveri-
ge, Tyskland, Belgien, Nederlandene og England leveret data til registret. Baseret på disse data er der foretaget
en analyse af antallet af dage, hvor der forekommer menneskeskabt impulsstøj, samt en analyse af, hvor høje
niveauerne af støj er på en femtrinskala fra meget høj til meget lav. Registret indeholder kun lydniveauer, der
vurderes at kunne have en skadelig effekt på marine dyr. Dette medfører, at niveauer betegnet ”meget lavt”
eller
”lavt”
også kan have en skadelig effekt.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
205
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0214.png
Figur 18.2: Antallet af dage (Pulse block days) med impulstøj i Nordsøen i
2015. Kortet stammer fra OSPAR’s
intermediate
assesment [4]
Nordsøen inkl. Skagerrak og Kattegat
I de danske havområder er der i 2015 registreret støjende aktiviteter i Nordsøen og det Nordlige Kattegat. Stør-
stedelen af de danske havområder var påvirket af impulsstøj i mindre end 10 dage (se figur 18.2). Lydniveauet
af aktiviteterne i de danske havområder var desuden karakteriseret som lavt eller meget lavt [5], hvilket dog
stadig kan medføre en skadelig påvirkning.
Eftersom vurderingen bygger på et enkelt års data, og eftersom det data, der blev meldt ind til registret i 2015,
ikke er komplet, er det ikke nødvendigvis den reelle forekomst af impulslyd, der er afbilledet. Når der fremadret-
tet gives tilladelse til aktiviteter på havet, der giver anledning til impulsstøj, skal myndighederne sørge for, at
aktiviteterne registreres i det fælles støjregister. Der må derfor forventes et mere komplet billede og større sik-
kerhed om data i fremtidige opgørelser.
Østersøen inkl. Bælthavet
Der er ikke registreret større seismiske undersøgelser eller ramninger i de danske områder af Østersøen i 2015.
Data for andre HELCOM lande kan ses i det samlede støjregister på ICES hjemmeside [5].
Vedvarende lavfrekvent lyd
Nordsøen inkl. Skagerrak
Der er endnu ikke udviklet en model, der kan modellere niveauerne af lavfrekvent støj i Nordsøen. En sådan
model forventes udviklet i løbet af de næste par år. I 2018 igangsættes der et fælles projekt for Nordsølandene.
Her vil man ligesom i Østersøen etablere overvågning af støj og udvikle en model, der kan modellere den tidsli-
ge og rumlige fordeling af støjen.
Østersøen inkl. Bælthavet og Kattegat
I Østersøen er der på baggrund af bl.a. et omfattende måleprogram og data for skibstrafikken udviklet en model,
der kan modellere den rumlige og tidslige fordeling samt intensiteten af støjen i området [6]. Støjen beregnes i
1/3 oktav-frekvensbånd af 63 Hz og 125 Hz, som det kræves i forbindelse med vurderingen, der skal foretages i
henhold til havstrategidirektivet. Disse frekvenser er interessante, da de kan bruges som et mål for skibsaktivi-
206
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0215.png
tet. Vurderingen foretages derudover ved 2000 Hz, hvor bl.a
.
sæler, marsvin og fisk har en rimelig god hørelse
[6].
Resultaterne af modelleringen viser som forventet, at de foretrukne og fastlagte skibsruter i Østersøen er be-
stemmende for forekomsten af områder med forhøjede lydniveauer (figur 18.3).
Figur 18.3: Kort, der viser den rumlige fordeling og intensiteten af støjen i 1/3 oktav-frekvensbånd af 63 Hz, 125 Hz og 2000
Hz i 2014. Resultaterne er blevet ekstraheret vha. af et ”soundscape planning tool” udviklet i forbindelse med projektet ”Baltic
Sea Information on the Acoustic Soundscape”
[7].
Kortet stammer fra HELCOM’s rapport ”State of the Baltic Sea”
[6].
Eftersom man endnu ikke har tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag, kan man ikke vurdere, om de modellerede
lydniveauer har en negativ effekt på populationerne af marine dyr. I stedet kan man undersøge, i hvilke områder
der er overlap mellem særligt betydningsfulde områder for arter, der potentielt kunne påvirkes, og forhøjede
lydniveauer. En sådan undersøgelse gør det muligt at målrette fremtidige undersøgelser og mulige indsatser til
potentielle risikoområder, når man får fastsat tålegrænser for støj.
For Østersøområdet har man fremstillet et sådant kort, der viser den foreløbige vurdering af, hvor der er overlap
mellem områder af betydning for havdyr og forhøjede lydniveauer (figur 18.4). For de danske områder er der
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
207
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0216.png
især overlap mellem høje støjniveauer og forekomsten af marsvin samt torskens gydeområder. Hvorvidt denne
støj har en væsentlig negativ effekt på bestandene er dog uvist. Kortet er ikke komplet og skal opdateres løben-
de, efterhånden som ny viden om arters udbredelse bliver tilgængelig. F.eks. er der for sæler kun medtaget
yngleområder på land, hvor dyrene ikke er direkte udsatte for støj.
Figur.18.4: Kort der viser overlap mellem lavfrekvent lydniveau og områder, der vurderes at være af særlig betydning for arter
som marsvin, gråsæl, spættet sæl, ringsæl og torsk, der potentielt kan påvirkes negativt. Kortet stammer fra HELCOM’s rap-
port ”State of the Baltic Sea”
[6].
Vurderinger fortaget under de regionale havkonventioner kan findes her:
-
HELCOM HOLAS II:
http://stateofthebalticsea.helcom.fi/pressures-and-their-status/underwater-sound/
-
OSPAR IA2017:
https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-
2017/pressures-human-activities-v2/distribution-reported-impulsive-sounds-sea/
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig viden om effekten af hverken impulslyd (D11C1) eller
lavfrekvent vedvarende lyd (D11C2) på populationer af havdyr. Der pågår i øjeblikket arbejde i EU-regi ift. at
208
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0217.png
fastlægge tærskelværdier for impulslyd og lavfrekvent vedvarende lyd. Indtil disse værdier er fastlagt, er det ikke
muligt at vurdere, om god miljøtilstand nås før eller efter 2020.
18.3
Miljømål
Miljømål for impulslyd (D11C1):
-
11.1: Havdyr under habitatdirektivet udsættes så vidt muligt ikke for impulslyde, der medfører permanente
høreskader (PTS). Grænseværdien for PTS vurderes i øjeblikket at være 200 og 190 dB re.1 uPa2s SEL
for hhv. sæler og marsvin, der er de arter, hvor der foreligger mest viden. Det må dog forventes, at disse
grænser skal revideres, efterhånden som ny viden på området bliver tilgængelig. Værdierne er lydekspone-
ringsniveauet akkumuleret over 2 timer [8].
-
11.2: Menneskelige aktiviteter, som giver anledning til impulslyd, planlægges på en sådan måde, at direkte
skadelige virkninger på sårbare populationer af havdyr i videst muligt omfang undgås både i rum, tid og ni-
veau, og at påvirkningerne ikke vurderes at have langsigtede negative effekter på populationsniveau.
11.3: Aktiviteter fra Forsvarsministeriets underliggende myndigheder, som medfører impulsstøj i havmiljø-
et, bliver så vidt muligt vurderet og tilpasset for at reducere en mulig negativ effekt på havdyr under habitat-
direktivet, så længe dette ikke strider mod forsvarsformål eller den nationale sikkerhed. Forsvaret anvender
gældende NATO-standarder, når der foretages miljøvurderinger.
11.4: I forbindelse med udførelsen af seismiske forundersøgelser gennemføres tilstrækkelige afværgefor-
anstaltninger i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning om standardvilkår for forundersøgelser
til havs.
11.5: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fastsættelse af tær-
skelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at omfanget af undervandsstøj er i overensstemmelse
hermed.
-
-
-
Miljømål for lavfrekvent lyd (D11C2):
Der mangler endnu tilstrækkeligt fagligt grundlag for at vurdere, om lavfrekvent lyd har effekt på populationsni-
veau. Operationelle miljømål opstilles derfor med henblik på at øge vidensniveauet.
Operationelle miljømål:
-
11.6: I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, fremmer
godkendelsesmyndigheden, at indregistreringer om impulsstøj indrapporteres til Miljøstyrelsen (overvåg-
ningsprogram).
-
11.7 Miljø- og Fødevareministeriet vil gennem øget overvågning forbedre vidensniveauet om omfanget og
niveauer af lavfrekvent støj i Østersøen og Nordsøen.
Indikatorer:
-
11.1: Antallet af indberettede aktiviteter der forårsager impulslyde.
-
11.2:
Antal dage med impulslyde (dB re 1 μPa
2
.s) eller lydtrykniveau (dB re 1 μPa m) målt over frekvens-
båndet 10 Hz-10 KHz fra udvalgte menneskelige aktiviteter.
18.4
Usikkerhed og manglende viden
Der er efterhånden flere studier, der viser, at høje impulslyde kan give fysiske skader på individuelle dyr. Til
gengæld mangler der viden i forhold til, om adfærdsmæssige ændringer hos dyrene, som skyldes støj, vil påvir-
ke en bestand af dyr negativt og i hvilken grad. I forhold til den vedvarende lavfrekvente støj kan støjen påvirke
dyrenes adfærd og muligvis maskere de lydsignaler, de bruger til at kommunikere med. Man ved dog endnu
meget lidt om, hvad dette kan have af betydning på bestandsniveau.
I Østersøen har man en støjovervågning samt en model, der kan modellere niveauerne og den rumlige fordeling
af støj. En tilsvarende model er endnu ikke udviklet for Nordsøen, og man kender derfor ikke niveauet af støj
der. Danmark vil bidrage til et regionalt projekt om modellering af lavfrekvent støj i Nordsøen. Der er derudover
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
209
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
kun begrænset viden i forhold til, hvilke dyr der potentielt er påvirket af støj. Således ved man på nuværende
tidspunkt meget lidt om f.eks. bardehvalers hørelse, ligesom der mangler viden om, hvordan fisk og dykkende
fugle påvirkes af undervandsstøj [1]. Det er nogle af de områder, der skal undersøges nærmere for at kunne
fastsætte relevante tærskelværdier for, hvilke støjniveauer der kendetegner god miljøtilstand.
210
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
18.5
Referencer
[1] Tougaard, J., »Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organismer. Del 1 -Målemetoder,
enheder og hørelse hos marine organismer,« Teknisk rapport nr. 44 fra DCE
–
Aarhus Universitet,
2014. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/TR44.pdf.
[2] Bekendtgørelse nr 1458, (14/10/2010), »Bekendtgørelse om administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår forsvarets aktiviteter,«
[Online]. Available: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134796.
[3] Miljøstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Indsatsprogram,« Miljø- og Fødevareministeriet,
Miljøstyrelsen, 2017. [Online]. Available: https://mst.dk/media/131381/danmarks-indsatsprogram-
under-havstrategien.pdf.
[4] OSPAR AI2017 Basisanalyse , »Distribution of Reported Impulsive Sounds,« 2017. [Online].
Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/pressures-
human-activities/distribution-reported-impulsive-sounds-sea/.
[5] ICES, »ICES støjregister,« [Online]. Available: http://underwaternoise.ices.dk/map.aspx.
[6] HELCOM, »State of the Baltic Sea, 1.udgave,« 2017. [Online]. Available:
http://stateofthebalticsea.helcom.fi/pressures-and-their-status/underwater-sound/.
[7] BIAS, »BIAS støjmodel for Østersøen,« [Online]. Available: https://biasproject.wordpress.com/.
[8] Tougaard, J., »Input to revision of guidelines regarding underwater noise from oil and gas activities-
Effects on marine mammals and mitigation measures,« Scientific Report from DCE
–
Danish Centre
for Environment and Energy No. 202, 2016. [Online]. Available:
http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/bfab5516-9f79-4d4a-a8f6-
9021ca12010b/Input_to_Revision_of%20Guidelines%20_SR202_13012017.pdf.
[9] IMO, »Guidelines for the reproduction og underwater noise from commercial shipping to address
adverse impacts on marine life,« 2014. [Online]. Available:
http://www.imo.org/en/MediaCentre/HotTopics/Documents/833%20Guidance%20on%20reducing%20
underwater%20noise%20from%20commercial%20shipping,.pdf#search=imo%20mepc%2E1%2FCirc
%2E833.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
211
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
19.
Kumulative menneskelige
påvirkninger
Alle dele af det danske havmiljø er i dag i større eller mindre grad påvirket af menneskelige aktiviteter. Påvirk-
ningerne kommer både fra menneskelige aktiviteter på land og egentlige marine aktiviteter. I havstrategidirekti-
vet er der krav om, at der i basisanalysen skal indgå en analyse af menneskelige påvirkninger og effekter heraf,
og at analysen omfatter de vigtigste kumulative påvirkninger og effekter.
Kumulative påvirkninger
benyttes som betegnelse for flere samtidige aktiviteter eller presfaktorer. For havmiljøet
kan et eksempel herpå være, at der indenfor samme område både fiskes og forefindes en problematisk stor
bestand af en ikkehjemmehørende art. Visse presfaktorer kan forstærke hinandens effekt på havmiljøet, hvilket
betegnes kumulative effekter, mens andre presfaktorer påvirker forskellige arter og habitater i havmiljøet, såle-
des at effekten fra disse presfaktorer ikke forstærkes. De betegnes additive effekter.
Når havmiljøet udsættes for en given påvirkning fra en menneskelig aktivitet, vil den samme påvirkning af for-
skellige havområder kunne have forskellig effekt afhængigt af områdernes sårbarhed overfor den givne påvirk-
ning. For eksempel vil et olieudslip nær kysten typisk have en større negativ effekt på fuglelivet, end et olieud-
slip på det åbne hav vil have. Det skyldes, at koncentrationen af fugle ofte er større langs kysten end på det
åbne hav.
For at vurdere effekten af en påvirkning er det nødvendigt at vide, hvilke dele af havets økosystem der udsættes
for en given påvirkning. Det er også nødvendigt at kende både økosystemets sammensætning og dets geogra-
fiske udbredelse. Endelig er det også nødvendigt at vurdere, hvor følsomt økosystemet er overfor de enkelte
typer af påvirkninger. En sådan analyse er foretaget for det samlede danske havområde, og analysens metode
og resultater præsenteres herunder [1].
19.1
Datagrundlag og metode
For at én eller flere påvirkninger fra menneskelige aktiviteter (benævnt presfaktorer i den videre tekst) kan have
en potentiel effekt på et element i økosystemet, skal både påvirkning og økosystemkomponent være til stede.
Det er muligt at kortlægge tilstedeværelsen af en lang række menneskelige aktiviteter og dermed også de muli-
ge påvirkninger, som aktiviteterne forårsager. Ligeledes er det muligt at kortlægge tilstedeværelsen af forskelli-
ge elementer af økosystemer såsom fugle, stenrev, havpattedyr mv. Hvorvidt visse af disse påvirkninger har en
konkret effekt på de forskellige komponenter i økosystemet vides ikke med sikkerhed på baggrund af det data-
grundlag, som er til rådighed og benyttet i analysen. Der er derfor benyttet en metode, hvor den potentielle
risiko for, at en påvirkning har en effekt på havmiljøet, vurderes, og effekterne omtales derfor som potentielle
effekter. Metoden anvender betegnelsen kumulative påvirkninger og effekter, men der er reelt set tale om en
additiv metode, hvor der ikke tages højde for interaktion mellem presfaktorerne (f. eks. synergistiske eller anta-
gonistiske effekter). Metodens tilgang er i stedet, at jo flere påvirkninger, der er koncentreret i et givent område,
og jo flere komponenter af økosystemet, der er til stede, desto større vurderes risikoen for, at påvirkningerne
har en uønsket effekt.
For at kunne beregne de potentielt kumulative effekter med denne metode kræves fire typer information:
1.
2.
3.
4.
Et kort med den rummelige fordeling af presfaktorer
Et kort over udbredelsen af økosystemkomponenter
Oplysninger om effektdistancen, dvs. hvor langt væk en presfaktor kan resultere i en påvirkning
Følsomhedsvægte, dvs. sensitiviteten af økosystemkomponenter overfor specifikke presfaktorer.
212
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0221.png
Med metodens anvendte software, EcoImpactMapper [2], kan ovennævnte fire informationstyper kombineres og
bearbejdes, så et effektindeks for de potentielt kumulative effekter kan beregnes for 1 x 1 km gitterceller i de
danske havområder (figur 19.1).
2
Figur 19.1: Modelskitse. Baseret på [3].
19.1.1
Rumlig fordeling af presfaktorer
Kortet med den rumlige fordeling af presfaktorer består af 29 kortlag
–
hver med sin kortlægning af en menne-
skelig aktivitet, såsom industrihavne, vindmøller og fiskeri (tabel 19.2). De 18 typer af påvirkninger, der er nævnt
i havstrategidirektivet, er dækket af de 29 kortlag, såfremt de er relevante for danske forhold. Med hensyn til
miljøfarlige stoffer er der nogle steder anvendt andre grænseværdier end under analysen af D8 i nærværende
rapport.
Tabel 19.1: Oversigt over de 29 kortlag, som beskriver den rumlige fordeling af presfaktorer. Fra [1].
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
Presfaktorer
Broer og dæmninger
Klimaanomalier
Miljøfarlige stoffer
Klappladser
Dumpet kemisk ammunition
Industrihavne
Marin akvakultur
Mikroplastik i sediment
Militære områder
Nitrogen, vinter koncentration (DIN)
Støj (impulsiv)
Støj (63 Hz)
Støj (125 Hz)
Ikkehjemmehørende arter
Olie- og gasinstallationer
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
213
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0222.png
Nr.
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
Presfaktorer
Havvindmøller
Olie- og gasledninger
Olieudslip
Fosfor, vinter koncentrationer (DIP)
Lystbådssejlads
Søkabler
Råstofindvinding
Skibsfartsintensitet
Fiskeri - bomtrawl
Fiskeri - skovltrawl
Fiskeri - skrab
Fiskeri - pelagisk
Fiskeri - langline
Fiskeri - Set net
19.1.2
Udbredelsen af økosystemkomponenter
Kortet over udbredelsen af forskellige økosystemkomponenter består af 47 kortlag
–
hver med en komponent af
et økosystem, f.eks. udbredelsen af forskellige fugle- og fiskearter (tabel 19.3).
Tabel 19.2: Oversigt over de 47 kortlag, som beskriver udbredelsen af forskellige økosystemkomponenter. Fra [1].
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
Økosystemkomponent
Samfund tilknyttet hårdbund infralittoralzonen
Samfund tilknyttet sand i infralittoralzonen
Samfund tilknyttet mudder i infralittoralzonen
Samfund tilknyttet blandet sediment i infralittoralzonen
Samfund tilknyttet hårdbund i circalittoralzonen
Samfund tilknyttet sand i circalittoralzonen
Samfund tilknyttet mudder i circalittoralzonen
Samfund tilknyttet blandet sediment i circalittoralzonen
Samfund tilknyttet estuarier
Potentiel fordeling af Ålegræs,
Zostera marina
Iltsvind
Marine planktonsamfund
Torsk,
Gadus morhua
Sej,
Pollachius virens
Panserulk,
Agonus cataphractus
and havtaske,
Lophius piscatorius
Almindelig Tunge,
Solea solea
Ising,
Limanda limanda
Småplettet rødhaj,
Scyliorhinus caniculus
Pighaj,
Squalus acanthias
Skrubbe,
Platichthys flesus
Kuller,
Melanogrammus aeglefinus
Sild,
Clupea harengus
Stenbider,
Cyclopterus lumpus
Makrel,
Scomber scombrus
Dubhavsreje,
Pandalus borealis
Jomfruhummer,
Nephrops norvegicus
214
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0223.png
Nr.
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
Økosystemkomponent
Sperling,
Trisopterus esmarkii
Rødspæte,
Pleuronectes platessa
Hestereje,
Crangon crangon
Brisling,
Sprattus sprattus
Tærbe,
Raja radiata
Pighvar,
Psetta maxima
Hvilling,
Merlangius merlangus
Alkefugle, Alcidae 12
Sortand,
Melanitta nigra
Lommer, Gavia
Edderfugle,
Somateria mollissima
Mallumuk,
Fulmarus glacialis
Sule,
Morus bassanus
Ride,
Rissa tridactyla
Havlit,
Clangula hyemalis
Toppet skallesluger,
Mergus serrator
Gråsæl,
Halichoerus grypus
Spættet sæl,
Phoca vitulina
Marsvin,
Phocoena phocoena
Vågehval,
Balaenoptera acutorostrata
Hvidnæsen,
Lagenorhynchus albirostris
19.1.3
Effektdistancer
Effektdistancer er kun anvendt for presfaktorer af punktkarakter, f.eks. broer, havne og vindmølleparker. Effekt-
distancen er fastsat ud fra en ekspertvurdering (spørgeskemaundersøgelse med 22 nationale fagpersoner og
en matrix af 47 økosystemkomponenter og 29 presfaktorer). Effektdistancen af råstofindvinding er sat til 0,5 km.
jf. gældende national regulering, og effektdistancen for klapning er af Miljøstyrelsen fastsat til 0,5 km. For pres-
faktorer, som ikke er punktdata, f.eks. støj og forurenende stoffer, er den rumlige udbredelse i det enkelte data-
lag anvendt, og der er således ikke tilført nogen yderligere effektdistance. En oversigt over de anvendte effekt-
distancer kan ses i [1].
19.1.4
Følsomhedsvægte
Følsomhedsvægte, som anvendes til at kombinere den enkelte presfaktor med en enkel økosystemkomponent,
er ligeledes fastsat på baggrund af en ekspertvurdering foretaget af fagpersoner (spørgeskemaundersøgelse
med 22 nationale fagpersoner og en matrix af 47 økosystemkomponenter og 29 presfaktorer). Brugen af ek-
spertvurderinger er begrundet i, at der for hovedparten af relationerne mellem presfaktorer og økosystemkom-
ponenter (29 x 47 = 1363 mulige kombinationer) ikke foreligger en viden eller et datagrundlag, der muliggør en
numerisk fastlæggelse, evt. i form af en funktionel relation. For følsomhedsvægtene er der benyttet medianvær-
dier af fagpersonernes scores for at forhindre
outliers
i at påvirke følsomhedsvægten uhensigtsmæssigt meget.
En oversigt over de anvendte følsomhedsvægte findes i [1].
19.2
Resultater
Resultaterne af de gennemførte rumlige analyser er præsenteret i de følgende to kort, som viser hhv. den geo-
grafiske udbredelse af presfaktorer i et presfaktorindeks (figur 18.2) og de potentielt kumulative effekter (figur
19.3).
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
215
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0224.png
Figur 19.2: Presfaktorindeks for de danske havområder. Presfaktorer er defineret i henhold til havstrategidirektivet og derfor
uden klimaanomalier (n = 28). Presfaktorindekset viser, hvor i det danske havområde der er påvirkninger, og hvor mange
påvirkninger der er kumuleret i samme geografiske område (i hver enkelt celle på 1x1 km
2
).
På figur 19.2 ses det tydeligt, at visse områder er udsat for flere presfaktorer end andre. Bl.a. ses en større
koncentration af presfaktorer i Skagerrak, visse områder af Kattegat, Storebælt og farvandet omkring Bornholm.
Kortet viser ikke tilstanden af havområderne, men hvor mange påvirkninger der er kumuleret i et givent geogra-
fisk område.
Figur 19.3: Effektindeks for de danske havområder. Analysen er baseret på 28 presfaktorer og 47 økosystemkomponenter
samt effektdistancer for punktdata og følsomhedsvægte for hver kombination af økosystem og presfaktor.
Som det fremgår af figur 19.3, er der ligeledes stor variation i udbredelsen af de potentielt kumulative effekter.
De potentielle kumulative effekter er generelt høje i visse fjorde og kystområder, herunder Limfjorden og Vade-
havet. De er desuden også høje i de dele af de åbne havområder, hvor der enten sejler mange skibe eller er
aktiviteter relateret til olie- og gasproduktion. Det skal også her understreges, at figuren ikke fortæller noget om
tilstanden, men om de steder hvor der er risiko for, at de tilstedeværende påvirkninger belaster havmiljøet.
216
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0225.png
19.3
Hvilke påvirkninger er de væsentligste?
2
For at kunne vurdere betydningen af de enkelte presfaktorer er effekterne for hver enkelt 1x1 km celle lagt
sammen for de samlede danske havområder, for hvert havområde (Nordsøen/Skagerrak, Kattegat og de dan-
ske dele af Østersøen), og der er foretaget en rangordning af presfaktorerne. Denne tilgang betyder, at en pres-
faktor, der påvirker et stort areal, umiddelbart vil fremgå som en mere betydende påvirkning end en presfaktor
med en lille arealpåvirkning.
Det skal endvidere understreges, at rangordningen af presfaktorerne er et udtryk for den relative potentielle
risiko for en effekt på havmiljøet fra de forskellige påvirkninger. Det afspejler ikke nødvendigvis en faktisk effekt
på miljøet. Det gælder generelt for alle presfaktorerne, men i særdeleshed for de presfaktorer, hvor effekterne
endnu ikke er fuldt belyste. Det ses eksempelvis for mikroplastik i sediment, hvor effekterne på miljøet endnu er
forholdsvis ukendte. Det gælder til dels også for ikkehjemmehørende arter, hvoraf det for nogle arter er uvist, i
hvilket omfang de påvirker havmiljøet, og om effekterne fra to ikkehjemmehørende arter potentielt kan modvirke
hinanden. For visse ikkehjemmehørende arter foreligger der dog dokumentation for negative effekter (bl.a.
sortmundet kutling og stillehavsøsters), mens der for andre arter ikke er dokumenteret en stor negativ påvirk-
ning på havmiljøet.
Figur 19.4: Rangordning af de potentielt kumulative effekter i Danmarks havområder. Farverne indikerer, hvilke overordnede
grupper de enkelte presfaktorer kan inddeles i.
Rangordningen i figur 19.4 viser, at fem ud af 28 presfaktorer står for mere end 70 % af den potentielle samlede
effekt. Det er henholdsvis DIN (opløst uorganisk kvælstof), DIP (opløst uorganisk fosfor), ikkehjemmehørende
arter, mikroplastik i sediment og olieudslip. Ti presfaktorer står for mere end 90 % af den potentielle samlede
effekt, og 18 presfaktorer bidrager kun i mindre grad til den samlede effekt på landsplan (ca. 10 %). Det skal i
den forbindelse understreges, at en presfaktor kan have stor lokal betydning uden at bidrage i nævneværdig
grad på landsplan.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
217
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0226.png
Der kan opnås et bedre overblik ved at inddele de 28 presfaktorer i otte overordnede grupper (figur 19.5). F.eks.
samles DIN, DIP og akvakultur under overskriften næringsstoffer og de forskellige fiskerityper under fiskeri.
Figur 19.5: Rangordning af potentielt kumulative påvirkninger i Danmark.
Resultatet viser, at de mest betydningsfulde påvirkninger er forårsaget af tre forskellige kategorier af påvirknin-
ger, nemlig næringsstoffer, som er den største presfaktor i de danske havområder, og dernæst ikkehjemmehø-
rende arter og miljøfarlige stoffer. Den presfaktor, som på landsplan har mindst betydning, er fysisk modifikati-
on, men denne kan dog have stor lokal betydning.
Derudover er der foretaget en rangordning på regionalt niveau for henholdsvis A) Nordsøen/Skagerrak, B) Kat-
tegat og C) de danske dele af Østersøen (figur 19.6).
A) Nordsøen/Skagerrak
218
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0227.png
B) Kattegat
C) Østersøen
Figur 19.6: Rangordning af potentielt kumulative effekter i A) Nordsøen/Skagerrak, B) Kattegat og C) Østersøen.
Som det fremgår af figur 19.6, er der visse forskelle mellem de tre områder.
Næringsstoffer
er den væsentligste
presfaktor i alle områder, mens betydningen af presfaktorer som
fiskeri
og
støj
varierer mellem de forskellige
områder. Ligesom der er forskelle mellem havområderne, er der også forskelle mellem åbne farvande og kyst-
vande. Som det ses af figur 19.7, er der en større potentiel effekt fra
næringsstoffer
i fjorde og kystvande, hvortil
de tilføres fra oplandet via vandløb og fra udledninger af spildevand, end i de åbne farvande. Omvendt kan man
se, at
fiskeri
har en større potentiel effekt i de åbne farvande end i kystvandene.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
219
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0228.png
A) Åbne havområder
B) Fjorde og kystnære farvande
Figur 19.7: Rangordning af potentielt kumulative påvirkninger i A) de åbne dele af de danske havområder og B) fjorde og
kystnære farvande.
19.4
Sammenfatning
Samlet set kan det ud fra analysens resultater konkluderes, at der kan observeres variationer i graden af på-
virkninger mellem de forskellige havområder. De potentielle kumulative effekter er generelt højest i fjordene og i
kystvandene og i de åbne havområder, hvor der enten sejler mange skibe eller er aktiviteter relateret til olie- og
gasproduktion. Lavere potentielle kumulative effekter finder man f.eks. i de åbne havområder, hvor der ikke er
aktiviteter relateret til sejlads eller olie- og gasproduktion.
Rangordning af de potentielt kumulative effekter af menneskelige påvirkninger indikerer, at næringsstoffer er
den væsentligste påvirkningsfaktor med ca. 40 % på landsplan og ca. 50 % i de kystnære områder. Når tallet på
landsplan ikke er større, skyldes det bl.a., at en stor del af de åbne havområder i Nordsøen og Skagerrak ikke
er eutrofierede. Analyserne indikerer, at presfaktorer som f.eks. ikkehjemmehørende arter, miljøfarlige stoffer,
støj og fiskeri kan være væsentlige. Fysisk modifikation er vurderet som værende af begrænset betydning på
landsplan, dog kan der lokalt være væsentlige effekter.
220
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
For forståelsen af resultaterne er det centralt at tage i betragtning, at der ikke eksisterer et 1:1-forhold mellem
de potentielt kumulative effekter og den økologiske tilstand. Med det menes, at den aktuelle økologiske tilstand
ikke er en afledt konsekvens af det samlede pres fra de kumulative effekter, men snarere et resultat af specifik-
ke påvirkninger af sensitive økosystemkomponenter som f.eks. kombinationer af næringsstoffer, ålegræs, un-
dervandsstøj og havpattedyr.
Forvaltningen af de danske havområder kan således ikke alene baseres på en beregning af summen af påvirk-
ninger/effekter og en generel reduktion af dette ’tryk’, men på viden om interaktioner mellem de forskellige på-
virkninger og økosystemkomponenter. Man skal således ikke tolke resultaterne sådan, at man ud fra et forvalt-
ningsperspektiv frit kan vælge, hvilken af de fremtrædende presfaktorer i et område der igangsættes indsatser
overfor og på den måde opnå den tilstræbte gode miljøtilstand. Eksempelvis vil man ikke kunne opnå god miljø-
tilstand alene gennem bekæmpelse af ikkehjemmehørende arter i et område, der er stærkt næringsstofberiget
og lider under øgede algeopblomstringer og måske endda iltsvind. I forhold til indsatser kræver det hver gang
en konkret vurdering af det enkelte område.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
221
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
19.5
Referencer
[1] Andersen, J. H., E. Kallenbach. C. Murray, »Vurdering af menneskelige påvirkninger og deres potentielt
kumulative effekter i de danske havområder,« NIVA Denmark Report, 73 sider., 2017.
[2] Stock, A., »Open Source Software for Mapping Human Impacts on Marine Ecosystems with an Additive
Model,« J. Open Res. Softw. 4, 7. doi:10.5334/jors.88., 2016.
[3] Stock, A. & F. Micheli, »Effects of model assumptions and data quality on spatial cumulative human impact
assessments,« Glob. Ecol. Biogeogr. 25, 1321–1332. doi:10.1111/geb.12493., 2016.
222
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
20.
Grænseoverskridende
påvirkninger og forhold
På havområdet er det kendetegnende, at en lang række menneskelige påvirkninger kan have grænseoverskri-
dende effekter. Havstrømme, vind og en del af dyrelivet på havet bevæger sig upåvirket af menneskeskabte
landegrænser. Det kan derfor ikke undgås, at nabolande påvirker hinandens havområder. Den Jyske Kyststrøm
er et eksempel herpå. Strømmen fører vand fra Tyske Bugt med sig nordpå, op langs den jyske vestkyst og i
mindre grad ind i Kattegat. Tyske Bugt modtager vand fra bl.a. Elben og Rhinen, så vandet i bugten er nærings-
rigt. Derved kan Den Jyske Kyststrøm bidrage til en næringsberigelse af vandet langs den jyske vestkyst og i
nogen grad også i Kattegat.
Ved Østersøen ses også generelle strømforhold, og her er vandet lagdelt. Dette forårsager en udadgående
overfladestrøm med det relativt brakke vand fra Østersøen og en indadgående bundstrøm af det tungere og
mere salte vand fra Kattegat og Bælthavet. Det vand, der strømmer fra Østersøen og ud i Bælthavet og Katte-
gat, medbringer også kvælstof, men kun en meget lille del af dette kvælstof er biologisk aktivt. Årsagen til dette
er, at vandet typisk har opholdt sig så længe i Østersøen, at størstedelen af næringsstofferne er fjernet ved
denitrifikation og permanent deponering i havbunden [1].
Ud over grænseoverskridende påvirkninger forårsaget af havstrømme kan kvælstof tilføres til både egne og
nabolandes havområder via atmosfæriske aflejringer. Atmosfæriske aflejringer kan eksempelvis stamme fra
emissioner fra landbruget i form af fordampning af ammoniak fra husdyrhold og fra afbrænding af fossile
brændstoffer. Fra atmosfæren bringes kvælstoffet især med nedbøren til havmiljøet og kan derved have en
tilsvarende, grænseoverskridende effekt [1].
Havstrømme er ligeledes potentielle spredningskorridorer for ikkehjemmehørende marine arter. Når en ikke-
hjemmehørende art introduceres i et lands havområde, kan der således efterfølgende ske en såkaldt sekundær
introduktion til nabolandes havområder. Det antages, at nye arter i danske farvande primært er kommet til via
sekundær introduktion. Dette understøttes af, at den udledte mængde af ballastvand i danske farvande er be-
skeden sammenlignet med de mængder, der udledes i de største europæiske havne. Der er desuden kendskab
til, at visse af de ikkehjemmehørende arter i danske farvande er introduceret til landets nabolande f.eks. i for-
bindelse med opdræt i akvakultur. Det er derfor sandsynligt, at disse arter har spredt sig til Danmark derfra. Det
er stillehavsøsters i Vadehavet et eksempel på. Stillehavsøsters kommer oprindelig fra Japan og Sydøstasien
og blev introduceret til Holland og Tyskland med henblik på dyrkning i akvakultur. Den stigende vandtemperatur
har sidenhen betydet, at stillehavsøsters nu kan reproducere og sprede sig i europæiske havområder, og arten
ses nu bl.a. i den danske del af Vadehavet [2].
Tilsvarende gør det sig eksempelvis gældende for marint affald, hvor lette typer affald, der kan flyde, kan trans-
porteres over større afstande med havstrømmene. Havstrømme og vind har en betydelig indflydelse på aflejring
af affald. Det kan betyde, at nogle områder kan modtage affald fra fjerntliggende kilder. Det ses eksempelvis
ved Skagen, idet Skagerrak udgør et såkaldt hotspot for affald grundet områdets havstrømme, som dels fører
affald med sig, og dels aflejrer det på nogle af kysterne, der omkranser Skagerrak [3] og [4].
Det er dog ikke kun effekter af menneskelige påvirkninger, der krydser landegrænserne. Det gør havets dyreliv
også. Særligt visse arter af fugle og havpattedyr er kendt for at kunne bevæge sig over større distancer. Det
gælder bl.a. den lille hval marsvinet, som er almindelig udbredt i Nordsøen og de indre danske farvande. Da
nogle bestande af marsvin bevæger sig over store områder, kan det være svært at få et samlet overblik over
bestandsstørrelsen og over negative påvirkninger på bestandene f.eks. fra bifangst ved fiskeri. Af den årsag er
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
223
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
en lang række lande gået sammen om at koordinere dele af deres overvågning af marsvin og andre hvaler
under et EU-projekt kaldet SCANS (Small Cetaceans in European Atlantic waters and the North Sea). Projektet
skal sikre, at overvågningen af bestandene bliver så retvisende som mulig. SCANS-projektet blev gennemført
for tredje gang i 2016 [5].
Netop på grund af de grænseoverskridende påvirkninger og forhold er det internationale og regionale samar-
bejde om at sikre en balance mellem benyttelse og beskyttelse af havmiljøet ofte afgørende. I Danmark priorite-
res dette samarbejde gennem EU
–
herunder en række EU-direktiver om havstrategi og anden naturbeskyttel-
se. Den nationale og fælles indsats i EU støtter sig i mange tilfælde til samarbejde i specialiserede regionale
samarbejdsfora. Centralt i den forbindelse står de to regionale havkonventioner, HELCOM og OSPAR. Andre
fora omfatter FN, som har opstillet en række verdensmål for bæredygtig udvikling, hvorunder mål 14 omfatter
havet, samt Vadehavssamarbejdet og Nordisk Råd.
For en uddybende beskrivelse af de vigtigste regionale samarbejdsfora henvises til kapitel 4, afsnit 4.5 ovenfor.
I de enkelte faglige kapitler omtales det internationale samarbejdes mere konkrete betydning i forhold til udvik-
ling af metoder, tærskelværdier, mv. på de enkelte indsatsområder.
224
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
20.1
Referencer
[1] Christensen, P. B., Hansen, O. S. og Ærtebjerg, G, »Iltsvind,« Forlaget Hovedland, 2004.
[2] Miljøstyrelsen, »Faktaark, invasive arter, Stillehavsøsters eller Japansk østers,« [Online]. Available:
http://mst.dk/media/116410/fakta_stillehavsoesters.pdf. [Senest hentet eller vist den 15 12 2017].
[3]
OSPAR, »OSPAR IA 2017, Indicator assessment “Beach Litter
-
Abundance, Composition and Trends”,«
2017.
[4]
OSPAR, »OSPAR IA 2017, Indicator assessment “Composition and spatial distribution of litter on the
seafloor”,«
2017.
[5] SCANS 3 , »Small Cetaceans in European Atlantic waters and the North Sea,« 2016. [Online]. Available:
https://synergy.st-andrews.ac.uk/scans3/background/.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
225
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
21.
Havmiljøets tilstand
Denne del omhandler de deskriptorer, der er forbundet med tilstanden af relevante økosystemelementer i hav-
miljøet. Det vil sige:
-
artsgrupper af fugle, pattedyr og fisk samt pelagiske habitater (deskriptor 1),
-
havets fødenet (deskriptor 4) og
-
habitattyper på havbunden (deskriptor 6).
Deskriptorerne gennemgås enkeltvis, og under hver deskriptor defineres god miljøtilstand (direktivets artikel 9).
Derefter beskrives den aktuelle tilstand i havmiljøet (direktivets artikel 8). Sidst i kapitlet for hver enkelt de-
skriptor fastsættes der miljømål og indikatorer med henblik på at sigte imod opnåelsen af en god miljøtilstand i
havmiljøet (direktivets artikel 10).
Strukturen er udarbejdet i overensstemmelse med GES-afgørelsen. Således gennemgås deskriptor 6 også
under havstrategiens del om ”Belastninger
og påvirkninger af havmiljøet”,
hvor der
dog fokuseres på fysisk tab
og forstyrrelse i stedet for tilstanden af habitattyper på havbunden.
226
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0235.png
22.
Deskriptor 1
–
Biodiversitet (arter)
Formålet med deskriptor 1 er at sikre, at biodiversiteten opretholdes. For havets forskellige dyrearter vil det sige,
at udbredelsen og tætheden af dyrene skal svare til de fremherskende fysiske, geografiske og klimatiske for-
hold, der er i havmiljøet. Man kan sige, at de arter, der på grundlag af de fremherskende forhold naturligt lever i
et bestemt havområde, rent faktisk også er til stede og har sunde bestande.
For at kunne vurdere, om dette er tilfældet, skal god miljøtilstand fastsættes for en række forskellige parametre,
som beskriver arternes udbredelse og sundhedstilstand. Det indbefatter blandt andet grænser for arternes ud-
bredelsesområde og deres levesteder, bifangst i fiskenet, og at populationerne ikke påvirkes negativt af menne-
skeskabte belastninger.
Ifølge GES-afgørelsen skal der fokuseres på fem forskellige grupper af dyr i havet: fugle, pattedyr, krybdyr, fisk
og blæksprutter. I Danmarks Havstrategi II fokuseres på fugle, pattedyr og fisk, da det er de fremherskende
arter i danske farvande. Bundlevende organismer behandles indirekte under havbunden, mens plankton be-
handles under pelagiske habitater.
Biodiversiteten i havet påvirkes af en række menneskelige påvirkninger fra eutrofiering, fiskeri og støj. Yderlige-
re information beskrives under de enkelte delkapitler for biodiversitet nedenfor.
22.1
Deskriptor 1
–
Fugle
Danmark har en betydende placering for en lang række fugle. Havstrategiens beskyttelse for fugle omhandler
havfugle, som er fugle, der på forskellig vis er knyttet til havet, primært på grund af fødesøgning på havet. I alt
overvintrer mere end tre mio. af sådanne fugle i danske havområder hvert år.
Fugle indgår i øverste lag af havets fødekæde, da de kun i mindre omfang er føde for andre arter i havet. Fugle
spiser forskellige fødeemner f.eks. havplanter, orme, muslinger og fisk. Hvis der sker ændringer i fuglenes fø-
degrundlag, kan det afspejle sig i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Menneskelig
aktivitet kan således have stor indflydelse på fuglenes tilstand. Øgede næringsstofudledninger til havet kan
eksempelvis forøge muslingeproduktionen og dermed forbedre visse fugles fødegrundlag. Omvendt kan øgede
koncentrationer af næringsstoffer mindske udbredelsen af havplanter eller forårsage iltsvind og dermed mindske
fødegrundlaget for andre fugle. Trafik og andre fysiske, menneskelige aktiviteter kan forstyrre og derved for-
trænge fuglene. Bifangst af fugle kan forekomme ved f.eks. garn- og rusefiskeri. Bifangst forekommer hovedsa-
geligt i vinterhalvåret, hvor flere fuglearter opholder sig på havet. Fuglene påvirkes ligeledes negativt af marint
affald. F.eks. havde 95 % af undersøgte strandede malemukker i Danmark i 2012-2016 plastikaffald i maven. [1]
Tabel 22.1: Sammenfatning af kapitlet om fugle
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D1C1 (primært): Dødelighed pr. art som følge af bifangst
-
D1C2 (primært): Artens populationstæthed
-
D1C3 (sekundært): Artens populationsdemografiske kendetegn
-
D1C4 (sekundært): Arternes udbredelsesområde
-
D1C5 (sekundært): Arternes habitat, tilstand og udstrækning
EU-kriterier for god
miljøtilstand
Hvad er god miljøtil-
stand?
I forhold til biodiversitet for fugle helt overordnet:
Biodiversiteten opretholdes, og tætheden af arter svarer til de fremherskende
fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.
I forhold til bifangst (D1C1):
Dødeligheden pr.fugleart fra bifangst er under niveauer, der truer arten på lang sigt.
Der er endnu ikke fastsat tærskelværdier for bifangst af fugle i OSPAR. I HELCOM
er der kun foreløbige tærskelværdier for tre fuglearter. Disse tærskelværdier anven-
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
227
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0236.png
des ikke af Danmark i Havstrategi II.
I forhold til arters populationstæthed (D1C2) og udbredelsesområde (D1C4) vurde-
res de to kriterier at svare til henholdsvis vurdering af populationsstørrelse og
udbredelse af yngelområder under fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 12-
afrapportering.
I forhold til fuglearters populationsdemografiske kendetegn (D1C3) er der endnu
ikke fastlagt tærskelværdier.
I forhold til fuglearters habitat (D1C5):
Habitatet har den nødvendige udstrækning og tilstand til at understøtte artens
livscyklus.
Nordsøen inkl. Skagerrak, Kattegat og Øresund:
Bifangst-rater af fugle er endnu ikke opgjort (D1C1).
Østersøen inkl. Bælthavet:
Bifangst-rater af fugle er endnu ikke opgjort (D1C1).
Danmark indrapporterede i 2013 udviklingstrends for en række danske fugle til EU
under fuglebeskyttelsesdirektivet. Data herfra gengives som status for populations-
tæthed (D1C2) og artens udbredelsesområde (D1C4). Vurderingen dækkede hele
det danske havområde. Vurderingen af ynglende fugle viste, at visse artsgrupper
overordnet set er stabile eller i fremgang såsom planteædende fugle og fugle, som
fouragerer i vandsøjlen. Andre artsgrupper såsom vadefugle og fugle, der fourage-
rer i overfladen opnår ikke 75 % af arter, som er stabile eller i fremgang.
For overvintrende fugle er hovedparten af grupperne stabile, i fremgang eller fluktu-
erende. Det er ikke tilfældet for fugle, som søger føde på havbunden (D1C2).
Hvad er tilstanden?
Miljømål for fugle:
-
-
-
1.1: Utilsigtet bifangst af fugle ligger på et niveau, som ikke truer arten
på lang sigt.
1.2: For fugle sikres bestande og levesteder opretholdt og beskyttet i
henhold til målsætninger under fuglebeskyttelsesdirektivet.
1.3: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde ved-
rørende fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder
for, at tilstanden for biodiversitet er i overensstemmelse hermed.
Miljømål i Danmarks
Havstrategi II
Operationelle miljømål for fugle:
-
-
1.4: Øget viden om bifangst af havfugle indsamles i medfør af de rele-
vante overvågningsprogrammer.
1.5: Behov for beskyttelsestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede ar-
ter vurderes. Findes der rødlistede arter, som er truede eller ikke til-
strækkeligt beskyttede, vil Miljø- og Fødevareministeriet konkret vurdere
behov for og evt. gennemføre yderligere tiltag i samarbejde med rele-
vante ministerier.
Indikatorer
-
-
1.1: Bifangst af havfugle (antal) (D1C1)
1.2: Bestandsstørrelse af havfugle (antal) (D1C2).
22.1.1
Hvad er god miljøtilstand
Der findes på EU-niveau og gennem internationale konventioner en række beskyttelsesforanstaltninger for fugle
såsom fuglebeskyttelsesdirektivet (direktiv 2009/147/EF) fra 1979 og Ramsar-konventionen fra 1971. For at
sikre levesteder og bestande af fugle i Danmark er der derfor udpeget beskyttede områder for fugle. Fuglebe-
skyttelsesområder har til formål at sikre levesteder og bestande for de fuglearter, som områderne er udpeget
for. De marine fuglebeskyttelsesområder i Danmark udgør samlet set 11 % af Danmarks havareal. En lang
række fugle er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets målsætninger for bestande og levesteder.
Der skal i henhold til GES-afgørelsen, være overensstemmelse mellem de beskyttelsesprincipper og vurderin-
ger, der benyttes og foretages i regi af hhv. havstrategidirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet [2]. I henhold til
havstrategidirektivet skal fuglearternes langsigtede overlevelse sikres. Dette skal håndteres ved at fastsætte
228
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0237.png
tærskelværdier for de fem kriterier, som bidrager til artens tilstand og sikrer, at der er tale om sunde bestande.
Det indbefatter blandt andet tærskelværdier for bifangst og for sikring af arternes udbredelsesområde.
I GES-afgørelsen er der fastlagt to primære og tre sekundære kriterier for fugle.
D1C1 (primært): Dødelighed pr. art som følge af bifangst.
D1C2 (primært): Artens populationstæthed.
D1C3 (sekundært): Artens populationsdemografiske kendetegn.
D1C4 (sekundært): Arternes udbredelsesområde.
D1C5 (sekundært): Arternes habitat, tilstand og udstrækning.
Figur 22.1: Kriterier for fugle, deskriptor 1.
Det fremgår af GES-afgørelsen, at havfuglene skal inddeles i fem fuglegrupper baseret på fuglenes fødesøg-
ningsområde. ICES har nærmere defineret fødesøgningsmønsteret og typisk fødegrundlag for de fem fugle-
grupper [3], jf. tabel 22.2.
Tabel 22.2: GES-afgørelsens
opdeling af havfugle i fem fuglegrupper med ICES’ definition og inddeling ud fra fødesøgemøn-
steret og typisk fødegrundlag [3].
Fuglegruppe
Planteædende fugle
Vadefugle
Fugle, der søger føde i
overfladen
Fugle, der søger føde i
vandsøjlen
Fugle, der søger føde
ved bunden
Typisk fødemønster og føde
Græssende i vadeflader og på lavt vand efter planter (f. eks.
ålegræs, saltmarksplanter, alger).
Invertebrater (bløddyr, ledorme mv).
Småfisk, zooplankton og andre invertebrater. Føde indenfor 1-
2 m fra overfladen. Overfladen er dykkedybden for styrtdyk-
kende havfugle, undtaget suler.
Fisk i vandsøjlen og fra havbunden samt invertebrater (f. eks.
blæksprutte, zooplankton). Inkluderer fugle som aktivt svøm-
mer under vand.
Invertebrater fra havbunden (f. eks. bløddyr, pighuder).
Danmark har anvendt disse grupper i vurderingen af fuglene. Det skal bemærkes, at der indenfor hver gruppe
findes arter med meget forskelligartede økologiske behov, og deres bestandsudvikling kan være betinget af en
række forhold ud over fødesøgning. Visse fuglearter kan endvidere tilhøre flere grupper, hvis de f.eks. både kan
karakteriseres som vadefugle og plantespisere. Danmark vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt kan
laves en retvisende samlet tilstandsvurdering for hver fuglegruppe.
Bifangst (D1C1)
Dødeligheden pr. art som følge af bifangst skal være under det niveau, der truer arten og dermed dens langsig-
tede overlevelse.
Datagrundlaget for bifangst af fugle er generelt meget begrænset. OSPAR har ikke vedtaget nogen tærskel-
værdier for bifangst af fugle. HELCOM har foreslået tærskelværdier for bifangst af tre fuglearter (tabel 22.3).
Tabel 22.3: Foreløbige tærskelværdier fastsat i HELCOM til brug for vurdering af god miljøtilstand for bifangst af tre fuglearter.
PBR står for potentiel biologisk fjernelse af en art og kan inkludere flere faktorer ud over bifangst så som jagt og død forårsa-
get af olieskader [4].
Art
Bestand
Tærskelværdi
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
229
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0238.png
Havlit
Bjergand
Lomvie
Vestlig palearktisk bestand
Vestlig palearktisk bestand
Baltisk yngle bestand
PBR = 22.600 fugle (inkl. oliefugle og jagt)
PBR = 3.700 fugle (inkl. oliefugle og jagt)
PBR = 620 fugle (inkl. oliefugle)
Tærskelværdierne er kun foreløbige og skal ifølge indikatoren tilpasses. Værdierne indeholder endvidere jagt og
oliefugle for hele HELCOM-området. Af den årsag benyttes de ikke som udtryk for god miljøtilstand i Havstrategi
II.
Populationstæthed (D1C2)
Artens overlevelse på lang sigt skal sikres ved at sørge for, at artens populationstæthed ikke påvirkes negativt
af menneskeskabte belastninger.
HELCOM og OSPAR har udarbejdet indikatorer og tærskelværdier/vurderingsværdier for bestandsstørrelser for
grupper af overvintrende og ynglende fugle. OSPAR har desuden en indikator for ynglesucces. Resultaterne fra
OSPAR’s og HELCOM’s vurderinger beskrives sidst i kapitlet.
Populationsdemografiske kendetegn (D1C3)
Kriteriet er sekundært for fugle og har et indirekte ophæng i fuglebeskyttelsesdirektivet gennem udpegningen af
beskyttelsesområder for havfugle. I henhold til D1C3 skal det sikres, at populationer af fugle skal være sunde
vurderet ud fra en naturlig fordeling af aldersklasser, køn, reproduktionsrater og overlevelsesrater.
Udbredelse af yngleområder (D1C4)
Kriteriet er sekundært for fugle. Arternes udbredelsesområde skal være i overensstemmelse med de fysiske,
geografiske og klimatiske betingelser.
Udstrækning og tilstand af habitat (D1C5)
Kriteriet er sekundært for fugle. Under D1C5 skal det sikres, at en fuglearts habitat er tilstrækkeligt til at under-
støtte faserne i artens livscyklus.
Det fremgår af GES-afgørelsen, at vurderinger, som er foretaget efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 12, så
vidt muligt skal anvendes i vurderingen af deskriptor 1 for D1C2 (populationstæthed) og D1C4 (udbredelsesom-
råde). For fugle svarer kriteriet D1C2 (populationstæthed) til
”populationsstørrelse”,
som opgøres for ynglefugle
og overvintrende fugle i fuglebeskyttelsesdirektivet. Kriteriet D1C4 (udbredelsesområde) svarer til
”udbredelse
af yngleområder”,
som opgøres for ynglefugle under fuglebeskyttelsesdirektivet.
Senest har EU-landene i 2013 afrapporteret trends for fugle i henhold til artikel 12 under fuglebeskyttelsesdirek-
tivet [5]. Danmark har afrapporteret trends for 48 ynglende fugle og 37 trækfugle baseret på data frem til 2011.
Afrapporteringen indeholder estimerede bestandsstørrelser for 2011 eller nærmeste tidligere år, en trendvurde-
ring af bestandsstørrelser over kort tid (1999-2011) og en trendvurdering over lang tid (1980-2011). Afrapporte-
ringen indeholder ligeledes trends for udbredelsen af yngleområder over kort og lang tid. Denne afrapportering
foretages hvert sjette år. Vurderingen foretages for hele landet og opdeles ikke på regioner.
Indikatorerne for bestandsstørrelse i de regionale havkonventioner og vurderingsmetoder anvendt under fugle-
beskyttelsesdirektivet opgør bestandene forskelligt
–
både metodemæssigt og periodemæssigt. De regionale
tærskelværdier er således ikke koordineret med vurderingen under fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 12, hvortil
der anvendes nationale vurderingskriterier. På denne baggrund benytter Danmark ikke de regionale indikatorer i
HELCOM og OSPAR for fugle til vurdering af bestandsstørrelse og tilstandsvurdering, men anvender i stedet
vurderingerne lavet under fuglebeskyttelsesdirektivet. Det skal sikre størst mulig sammenhæng mellem imple-
mentering af havstrategidirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
230
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0239.png
22.1.2
Hvad er tilstanden
Bifangst (D1C1)
HELCOM har ud fra de foreløbige tærskelværdier foretaget en vurdering af bifangst af havlit, bjergand og lom-
vie. Denne vurdering er dog usikker, da både den foreløbige tærskelværdi og de estimerede bifangster af fugle
er behæftet med stor usikkerhed. Det vurderes derfor, at opgørelsen fra HELCOM ikke på nuværende tidspunkt
kan bruges til at vurdere miljøtilstanden i Østersøen. Tilstanden for bifangst er ikke vurderet i OSPAR.
I Danmark er der foretaget en videnskabelig undersøgelse af bifangst af fugle fra området omkring Ærø i perio-
den december 2001 til april 2004 [6]. Resultaterne af undersøgelsen viser, at edderfugl er den art, som hyppigst
bliver genstand for bifangst. Bifangsten for edderfugle var 598 i forsøgsperioden, svarende til 0,4 % af edderfug-
le i undersøgelsesområdet (142.000 edderfugle). Til sammenligning blev 24.485 edderfugle (svarende til 17,2 %
af edderfugle i undersøgelsesområdet) nedlagt af jægere. Disse resultater tyder således på, at bifangst af fugle
til sammenligning med jagt kan være af mindre betydning. I modsætning til bifangst forvaltes jagt med henblik
på levedygtige bestande. Således fastsættes jagttider, så arterne beskyttes i træk- og ynglesæsonen. Jagt for
visse fuglearter reguleres endvidere, så kun han-fugle må jages. Samme selektivitet findes ikke inden for bi-
fangst.
Danmark har siden 2012 overvåget bifangst på forsøgsbasis i garnfiskeriet, men der foreligger endnu ikke til-
strækkelig data til vurdering af god miljøtilstand. For at vurdere omfanget og dermed tilstanden for bifangst af
havfugle i fremtiden er der behov for yderligere data.
Populationstæthed (D1C2)
Danmark afrapporterede i 2013 trends for 48 ynglende fuglearter efter artikel 12 i fuglebeskyttelsesdirektivet [5].
I tabel 22.4 ses en sammenstilling af den bestandsudvikling, som er opgjort i den danske artikel 12-
afrapportering. Der er danske ynglefugle i alle fem fuglegrupper jf. tabel 22.2. Bestandsudviklingen er opgjort på
en kort tidsserie fra 1999-2011 og en lang tidsserie fra 1980-2011.
Tabel 22.4: Ynglende havfugle. Grupperne af havfugle er inddelt i de skitserede fuglegrupper: 1) planteædende, 2) vadefugle,
3) overfladevand, 4) vandsøjle og 5) havbund. Tabellen viser trends for bestandsstørrelser og udbredelse. I kolonnen
Trend
er fremgang og tilbagegang vist med hhv. ”+” (grøn) og ”-” (rød), er bestanden stabil eller fluktuerende, er det vist med ”0”
(blå) og ”F” (gul). ”x” angiver, at trend er ukendt.
Faktor
angiver, hvor mange gange bestanden er større eller mindre end
udgangsbestanden ved periodens start. [5]
Bestandsstørrelse og udbredelse
Bestand
1999-2011
Gruppe
Dansk navn
Videnskabeligt navn
Bestand
Trend
Faktor
Udbredelse
1980-2011
Trend
Faktor
1999-2011
1980-2011
1
1
1
1
1
1
1
1/2
1/2
2
2
Grågås
Blishøne
Knopsvane
Bramgås
Skeand
Canadagås
Pibeand
Gråand
Spidsand
Vibe
Rødben
Anser anser
Fulica atra atra
Cygnus olor
Branta leucopsis
Anas clypeata
Branta canadensis
Anas penelope
Anas platyrhynchos platyr-
hynchos
Anas acuta
Vanellus vanellus
Tringa totanus
11.000
6.800
3.600
2.000
800
25
+
-
-
+
0
0
-
x
1 - 10
0,5 - 1
0,2 - 0,3
10 - 100
+
0
0
+
+
0
x
0
-
1 - 10
0
0
0
+
0
0
0
-
+
+
0
-
0
-
100 -
1000
0,3 - 0,5
+
-
-
-
0
20.000
25
20.000
9.000
0
0
-
-
0,3 - 0,5
0,2 - 0,3
0,5 - 1
0,5 - 1
0,5 - 1
-
0
0
-
-
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
231
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0240.png
Bestandsstørrelse og udbredelse
Bestand
1999-2011
1980-2011
Trend
Faktor
Udbredelse
1999-2011
1980-2011
Gruppe
Dansk navn
Videnskabeligt navn
Bestand
Trend
Faktor
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2/3
2/3
2/3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
4
4
4
4
4
4
4
4/5
Strandskade
Klyde
Stor præstekrave
Gravand
Storspove
Engryle
(almindelig ryle)
Skestork
Tinksmed
Hvidbrystet
Præstekrave
Krikand
Brushane
Stenvender
Hjejle
Sølvmåge
Stormmåge
Sildemåge
Splitterne
Havterne
Svartbag
Fjordterne
Dværgterne
Ride
Sortterne
Sorthovedet måge
Dværgmåge
Toppet lappedykker
Toppet skallesluger
Lomvie
Tejst
Gråstrubet
Lappedykker
Alk
Stor skallesluger
Skarv
Haematopus ostralegus
Recurvirostra avosetta
Charadrius hiaticula
Tadorna tadorna
Numenius arquata arquata
Calidris alpina schinzii
Platalea leucorodia leuco-
rodia
Tringa glareola
Charadrius alexandrinus
alexandrinus
Anas crecca crecca
Philomachus pugnax
Arenaria interpres
Pluvialis apricaria
Larus argentatus
Larus canus
Larus fuscus intermedius
Sterna sandvicensis
Sterna paradisaea
Larus marinus
Sterna hirundo
Sterna albifrons albifrons
Rissa tridactyla
Chlidonias niger
Larus melanocephalus
Larus minutus
Podiceps cristatus cristatus
Mergus serrator
Uria aalge aalge
Cepphus grylle
Podiceps grisegena grise-
gena
Alca torda
Mergus merganser
merganser
Phalacrocorax carbo sinen-
sis
7.000
2.400
1.500
1.500
330
135
101
94
56
50
43
30
3
65.000
33.000
5.000
5.800
4.500
1.800
425
410
340
53
17
2
3.500
3.100
2.900
1.530
1.400
1.300
66
32.548
-
-
0
-
0
-
+
+
0
0
-
0
0
+
+
+
+
-
0
-
0
-
-
+
0
0
+
0
+
+
+
+
-
0,2 - 0,3
0,5 - 1
0,2 - 0,3
0,2 - 0,3
10 - 100
0,3 - 0,5
-
-
-
-
+
-
+
0
F
-
0,2 - 0,3
0,3 - 0,5
0,2 - 0,3
0,5 - 1
1 - 10
0,5 - 1
10 - 100
0
0
-
0
-
-
+
0
+
0
-
0
-
-
+
-
-
-
-
-
-
+
-
+
-
0
+
0
-
0
-
+
-
0
-
0
+
+
+
+
+
0-0
0,5 - 1
0,5 - 1
1 - 10
0,5 - 1
1 - 10
0,5 - 1
1 - 10
0,3 - 0,5
0,3 - 0,5
1 - 10
0,3 - 0,5
0
-
-
-
F
0
-
+
-
0
+
0
0
-
0,5 - 1
-
+
-
0,3 - 0,5
0,3 - 0,5
0,3 - 0,5
0,5 - 1
0,5 - 1
0,3 - 0,5
0,2 - 0,3
0,2 - 0,3
1 - 10
+
+
+
+
-
+
-
0
0
-
+
0
-
0,5 - 1
1 - 10
0,3 - 0,5
0,3 - 0,5
1 - 10
1 - 10
0,3 - 0,5
1 - 10
1 - 10
10 - 100
0
+
x
0
-
0
+
+
-
+
0
0,5 - 1
0,5 - 1
0,5 - 1
0,5 - 1
0,5 - 1
0,3 - 0,5
-
+
+
+
+
+
+
5
5
5
5
Edderfugl
Troldand
Taffeland
Hvinand
Somateria mollissima
Aythya fuligula
Aythya ferina
Bucephala clangula
23.000
900
280
100
0
0
-
+
0,2 - 0,3
0,5 - 1
+
+
-
+
1 - 10
0,3 - 0,5
0,5 - 1
100 -
1000
0
-
-
+
+
+
-
+
232
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0241.png
HELCOM og OSPAR anvender begge en tærskelværdi, hvor 75 % arterne i en artsgruppe skal være i god til-
stand for, at artsgruppen kan vurderes at være i god tilstand. Anvendes samme princip i forhold til ovenstående
trends til at vurdere trenden for artsgruppens, skal 75 % af arterne udvise trends, som er stabile, fluktuerende
eller i fremgang for, at artsgruppen vurderes at være god.
For planteædende fugle er bestandsudviklingen i fremgang eller stabil for alle arter over en lang tidsserie, mens
75 % ikke opnås over en korttidsserie, hvor blishøne og knopsvane er i tilbagegang. Vadefugle og fugle, der
fouragerer i vandoverfladen, opnår ligeledes ikke over 75 %. For arter, der henholdsvis søger føde i vandsøjlen
eller på bunden, er hovedparten af arterne i fremgang eller stabile.
Tilsvarende har Danmark afrapporteret bestandsstørrelse og trends for overvintrende/trækkende fugle under
fuglebeskyttelsesdirektivet (tabel 22.5). Nogle af fuglearterne er både overvintrende og ynglende i danske far-
vande og indgår derfor på begge lister.
Tabel 22.5: Overvintrende/trækkende havfugle. Bestandsstørrelser og udviklingstrend i den korte periode 1999-2011 og den
lange periode 1980-2011. Symboler, farvekoder og fuglegrupper som i tabel 22.4. [5]
Bestandsstørrelse
Gruppe
1
1
1
1
1
1
1
1
1/2
1/2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
4
4
4
4
4
4/5
5
5
Dansk navn
Blishøne
Pibeand
Grågås
Knopsvane
Sangsvane
Bramgås
Blisgås
Pibesvane
Gråand
Spidsand
Strandskade
Gravand
Islandsk ryle
Storspove
Krikand
Sandløber
Sortgrå ryle
Strandhjejle
Lille kobbersneppe
Stor skallesluger
Toppet skallesluger
Rødstrubet lom
Lille skallesluger
Sortstrubet lom
Skarv
Troldand
Edderfugl
Videnskabeligt navn
Fulica atra atra
Anas penelope
Anser anser
Cygnus olor
Cygnus cygnus
Branta leucopsis
Anser albifrons albifrons
Cygnus columbianus bewickii
Anas platyrhynchos platyrhynchos
Anas acuta
Haematopus ostralegus
Tadorna tadorna
Calidris canutus
Numenius arquata arquata
Anas crecca crecca
Calidris alba
Calidris maritima maritima
Pluvialis squatarola
Limosa lapponica
Mergus merganser merganser
Mergus serrator
Gavia stellata
Mergellus albellus
Gavia arctica arctica
Phalacrocorax carbo sinensis
Aythya fuligula
Somateria mollissima
Bestand
187.000
62.000
61.000
54.400
24.300
16.800
6.300
34
135.000
4.780
43.000
32.400
27.000
15.300
14.600
326
280
200
138
13.850
9.600
6.000
2.080
180
24.000
162.000
140.000
0
+
+
0
F
F
0
F
0
+
0
0
F
+
+
F
x
F
F
0
0
0
+
0
+
+
-
0,3 - 0,5
0,3 - 0,5
0,5 - 1
1 - 10
0-0
0-0
0-0
1 - 10
1 - 10
0-0
10 - 100
0-0
0-0
0-0
1 - 10
1 - 10
1999-2011
Trend
Faktor
0
+
+
0
+
+
+
F
0
F
+
0
F
+
+
F
x
F
F
-
-
0
+
0
+
0
-
0,5 - 1
0,3 - 0,5
1 - 10
0-0
0-0
0,3 - 0,5
0,3 - 0,5
0-0
4-5
1 - 10
0-0
0-0
0,5 - 1
1-2
10 - 100
10 - 100
0-0
1 - 10
10 - 100
1980-2011
Trend
Faktor
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
233
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0242.png
Bestandsstørrelse
Gruppe
5
5
5
5
5
5
Dansk navn
Sortand
Hvinand
Taffeland
Bjergand
Havlit
Fløjlsand
Videnskabeligt navn
Melanitta nigra nigra
Bucephala clangula
Aythya ferina
Aythya marila
Clangula hyemalis
Melanitta fusca fusca
Bestand
136.000
65.000
17.250
15.400
2.500
600
1999-2011
Trend
+
0
+
+
F
-
0,5 - 1
0,5 - 1
0-0
0,5 - 1
Faktor
0,3 - 0,5
1980-2011
Trend
F
+
0
-
F
-
0,5 - 1
0-0
0,5 - 1
Faktor
0-0
0,5 - 1
Der er havfugle i fire af de fem fuglegrupper, idet der i Danmark ikke er overvintrende arter af havfugle som
søger føde i overfladevand. For alle artsgrupperne på nær fugle, der søger føde på havbunden, er mere end 75
% stabile, fluktuerende eller i fremgang. For fugle, der søger føde ved bunden, er 75 % af arterne stabile, fluk-
tuerende eller i fremgang over en kort tidsserie, men ikke over en lang tidsserie fra 1980 til 2011.
Udbredelse af yngleområder (D1C4)
I tabel 22.4 kan trends for fuglenes udbredelsesområder ses. Fugle, der søger føde i vandsøjlen, har den stør-
ste fremgang af yngleområde. For de øvrige fuglegrupper er der fremgang for mellem 50-75 % arterne over en
kort tidsserie og mellem 33-85 % af arterne over en lang tidsserie
Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for fugle, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at vurdere,
hvornår god miljøtilstand opnås.
Regional tilstandsvurdering af havfugle
Der er lavet tilstandsvurderinger af havfugle i både HELCOM og OSPAR. Resultaterne anvendes ikke i til-
standsvurderingen i Havstrategi II, da fokus har været på den nationale koordinering med fuglebeskyttelsesdi-
rektivet i henhold til GES-afgørelsen. De regionale vurderinger af tilstanden for havfugle opsummeres nedenfor.
Data indeholder ikke kun en vurdering af danske farvande.
HELCOM:
I HELCOM er bestandsstørrelse for henholdsvis ynglefugle og overvintrende fugle vurderet. For ynglende fugle
er der god tilstand i Storebælt og Øresund. Der er god status for overvintrende fugle i store dele af Østersøen,
dog ikke Kattegat, Storebælt og Øresund. Det samlede overblik vises i tabel 22.6 nedenfor, hvor rød angiver
ikke god tilstand og grøn angiver god tilstand. [8]
234
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0243.png
Tabel 22.6: opsummeret oversigt over tilstanden for ynglende og overvintrenden fugle i danske HELCOM-farvande. Data pr.
fugleart er opsummeret i fuglegruppe baseret på fuglenes fødesøgningsmønster [8].
Artsgrupper
Kattegat
Bælthavet
Kiel Bugt, Mecklenburg Bugt,
farvand omkring Bornholm
og Arkona Basinnet
Ynglende fugle
Planteædende fugle
Vadefugle
Fugle, der søger føde i overfladen
Fugle, der søger føde i vandsøjlen
Fugle, der søger føde ved bunden
Overvintrende fugle
Planteædende fugle
Vadefugle
Fugle, der søger føde i overfladen
Fugle, der søger føde i vandsøjlen
Fugle, der søger føde ved bunden
OSPAR:
OSPAR vurderer tilstanden af havfugles bestandsstørrelse (D1C2) og ynglesucces (D1C3). OSPAR har blandt
andet lavet vurderingen for ”the greater North Sea” svarende til farvandet fra Kattegat til østkysten af Storbritta-
nien. Her er bestandsstørrelse og udvikling vurderet for 53 overvintrende arter og 32 ynglende arter. Opsumme-
ret i artsgrupper (svarende til tabel 22.2) er alle grupper af overvinterende fugle sunde, bortset fra de fugle, der
søger føde ved bunden. For ynglende arter er det derimod kun fugle, der søger føde i vandsøjlen, og de, der
søger føde ved bunden, der er sunde. [9]
Ynglesucces vurderes i forhold til mængden af unger, som har udviklet tilstrækkelige fjerdragt til at flyve pr.
par/rede. Vurderingen anvendes som et tegn på populationens sundhed. Overordnet set har 35 % af de 20
vurderede arter ikke succes med at yngle, og det vurderes at være et stigende problem [10].
22.1.3
Miljømål
Der er ikke i den danske miljømålsrapport fra 2012 fastsat miljømål for bifangst af fugle. Der vil heller ikke på
nuværende tidspunkt blive fastsat et kvantitativt mål for bifangst af havfugle under Havstrategi II grundet util-
strækkeligt datagrundlag.
I Danmarks Havstrategi I fra 2012 er der fastsat miljømål for fire fuglearters udbredelsesområde for deres over-
vintringslokaliteter (lom, sortand, edderfugl og havlit). Disse miljømål er ikke i overensstemmelse med GES-
afgørelsen og overføres derfor ikke til nærværende havstrategi.
Miljømål for fugle:
-
1.1: Utilsigtet bifangst af fugle ligger på et niveau, som ikke truer arten på lang sigt
-
-
1.2: For fugle sikres bestande og levesteder opretholdt og beskyttet i henhold til målsætninger under
fuglebeskyttelsesdirektivet.
1.3: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende fastsættelse af tær-
skelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at tilstanden for biodiversitet er i overensstemmelse
hermed.
Operationelle miljømål:
-
1.4: Øget viden om bifangst af havfugle indsamles i medfør af de relevante overvågningsprogrammer.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
235
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0244.png
-
1.5: Behov for beskyttelsestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede arter vurderes. Findes der rødli-
stede arter, som er truede eller ikke tilstrækkeligt beskyttede, vil Miljø- og Fødevareministeriet konkret
vurdere behov for og evt. gennemføre yderligere tiltag i samarbejde med relevante ministerier.
Indikatorer:
-
1.1: Bifangst af havfugle (antal) (D1C1)
-
1.2: Bestandsstørrelse af havfugle (antal) (D1C2).
Indikator om bifangst af fugle sættes som indikator trods det, at der på nuværende tidspunkt er utilstrækkelig
data. Datagrundlaget søges forbedret fremadrettet.
22.1.4
Usikkerhed og manglende viden
Bifangst
Der er stor usikkerhed forbundet med data for bifangst i begge havregioner, og HELCOM’s indikator for bifangst
er derfor behæftet med væsentlige usikkerheder. Fastsættelsen af de foreløbige tærskelværdier er beregnet ud
fra bestandsstørrelserne af fuglene på havet, men der er stor usikkerhed i forhold til estimering af bestande af
fugle på havet, da kun få HELCOM-lande foretager monitering ved overflyvninger.
I Danmark foretages tællinger af overvintrende fugle på havet ved overflyvning af større dele af de danske hav-
områder. Der foretages ikke en systematisk indberetning eller overvågning af bifangst af fugle.
Bestandsstørrelse og udbredelse af yngleområder
Fuglebeskyttelsesdirektivets afrapportering af bestandsstørrelse og udbredelse er foretaget af Naturstyrelsen
efter rådgivning fra DCE, Aarhus Universitet. Afrapporteringen består af en kombination af overvågningsdata fra
det danske NOVANA-program samt af oplysninger fra Dansk Ornitologisk Forening, herunder DOF-basen og
DOF-Atlasprojektet, der er kvalitetssikret af DCE. Data fra Danmark er relativt omfattende og dækkende i sam-
menligning med andre EU-landes data. Der er dog et øget behov for især data om populationsstørrelse og
udbredelse af yngleområder vedr. havfugle fra andre lande for at opnå sammenhæng med det data, der er
behov for i forhold til havstrategidirektivet.
236
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0245.png
22.1.5
[1]
[2]
Referencer
Van Franeker, Jan & Kühn, Susanne & Pedersen, John & L Hansen, Poul. (2017). Fulmar Litter EcoQO
monitoring in Denmark 2002-2016. 10.13140/RG.2.2.14080.94721.
EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og
metodiske st andarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for
overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.
ICES, »Report of the Joint ICES/OSPAR Working Group on Seabirds (JWGBIRD), 17–21 November
2014, Copenhagen, Denmark. ICES CM 2014/ACOM:30. 115 pp.,« 2015.
HELCOM, »Number of drowned mammals and waterbirds in fishing gear,« 2017.
Pihl, S. og Fredshavn, J.R., »Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel 12 rapportering til
Fuglebeskyttelsesdirektivet,« Videnskabelig rapport fra DCE nr. 176, 44 s., Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 2015. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf.
Degel, H., Petersen, I.K., Holm, T.E. & Kahlert, J., »Fugle som bifangst i garnfiskeriet, Estimat af utilsigtet
bifangst af havfugle i garnfiskeriet i området omkring Ærø,« DTU Aqua-rapport nr. 227-2010, 2010.
Miljøstyrelsen, »Natura 2000-planer 2016-21,« [Online]. Available: https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-
2000/natura-2000-planer/natura-2000-planer-2016-21/.
HELCOM, »HELCOM Thematic assessment of biodiversity 2011-2016. Supplementary report to the
‘State of the Baltic Sea’ report«,
2018
OSPAR, »Marine Bird Abundance«
https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-
assessment-2017/biodiversity-status/marine-birds/bird-abundance/,
2017
OSPAR, »Marine Bird Breeding Success / Failure«,
https://oap.ospar.org/en/ospar-
assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-status/marine-birds/marine-bird-breeding-
success-failure/,
2017.
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
237
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0246.png
22.2
Deskriptor 1
–
Pattedyr
I de danske havområder forekommer bestande af spættet sæl, gråsæl og marsvin samt forekomster af hvidnæ-
set delfin og vågehval. De mest udbredte arter er spættet sæl (Phoca
vitulina),
gråsæl (Halichoerus
grypus)
og
marsvin (Phocoena
phocoena)
[1]. Disse arter er i fokus i dette kapitel, da de tre arter er typiske for danske
havområder og har hele deres livscyklus her.
Sæler og marsvin udgør det øverste led i fødekæden i de danske havområder og er derfor gode indikatorer for
f.eks. miljøfarlige stoffer, der ofte hobes op gennem fødekæden. Sælerne lever kystnært i kolonier. De enkelte
kolonier er sårbare overfor forstyrrelser og epidemier, mens marsvin er følsomme overfor presfaktorer som
eutrofiering, miljøfarlige stoffer, bifangst og støj [1].
Begge sælarter er listet på habitatdirektivets bilag II (arter for hvilke, der skal udpeges habitatområder) og bilag
V (arter for hvilke, indsamling og udnyttelse kan reguleres for beskyttelse af arten), mens marsvin er listet på
habitatdirektivets bilag II og IV (arter på bilag IV skal beskyttes i hele deres udbredelsesområde). De tre arter er
således omfattet af habitatdirektivets målsætning om at opnå gunstig bevaringsstatus, og der er udpeget en
række beskyttede områder, hvor de særligt beskyttes.
I Danmark findes der tre bestande af marsvin: Nordsøbestanden, som lever i det nordlige Kattegat, Skagerrak
og Nordsøen, Bælthavsbestanden, som lever i de indre danske farvande (inkl. Bælthavet, Øresund, sydlige
Kattegat og vestlige Østersø), og Østersøbestanden, som lever i Østersøen fra omkring Bornholm og østover
[2].
Spættet sæl findes i fire genetisk adskilte bestande i den vestlige Østersø, i Limfjorden, i Kattegat og Vadeha-
vet. Gråsælen i Danmark findes i to genetisk adskilte bestande i henholdsvis Nordsøregionen og Østersøregio-
nen [2].
Tabel 22.6: Sammenfatning af kapitlet om pattedyr
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
EU-kriterier for god
miljøtilstand
-
-
-
-
-
D1C1 (primært): Dødelighed pr. art som følge af bifangst
D1C2 (primært): Artens populationstæthed
D1C3 (sekundært): Artens populationsdemografiske kendetegn
D1C4 (primært): Arternes udbredelsesområde
D1C5 (primært): Arternes habitats udstrækning og tilstand
I forhold til biodiversitet for havpattedyr (overordnet):
Biodiversiteten opretholdes, og tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske,
geografiske og klimatiske forhold.
I forhold til bifangst (D1C1):
Dødeligheden pr. art fra bifangst er under niveauer, der truer arten på lang sigt.
Hvad er god miljøtilstand?
I forhold til marsvin:
Der er endnu ikke fastsat tærskelværdier for god miljøtilstand for marsvin i OSPAR. I HELCOM
er der kun fastsat foreløbige tærskelværdier, som ikke anvendes af Danmark, da usikkerhed
forbundet med disse værdier er uhensigtsmæssigt stor. For bifangst af sæler er der endnu ikke
fastsat tærskelværdier i hverken HELCOM eller OSPAR.
I forhold til havpattedyrs populationstæthed (D1C2), udbredelsesområde (D1C4) og habitat
(D1C5):
God miljøtilstand vurderes samlet at svare til gunstig bevaringsstatus under habitatdirektivet.
D1C1 - bifangst
Nordsøen inkl. Skagerrak:
I OSPAR estimeres den utilsigtede bifangstrate af marsvin for Nordsøbestanden til 0,36-0,58 %
af bestanden. For Bælthavsbestanden vurderes dødeligheden af utilsigtet bifangst at være
0,39-0,62 % bestanden.
Østersøen inkl. Kattegat og Bælthavet:
HELCOM vurderer, at bifangstraten er under 1 % af bælthavsbestanden, men over 0 for Øster-
søbestanden.
Hvad er tilstanden?
238
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0247.png
Der er stor usikkerhed forbundet med estimerede bifangstrater, men de nuværende formodede
niveauer i danske havområder tyder på, at bifangstraten er under det opstillede miljømål i
Havstrategi I fra 2012 om en rate under 1,7 %.
D1C2 - populationstæthed, D1C4 - udbredelsesområde, D1C5 - habitat
Som følge af GES-afgørelsen vurderes god miljøtilstand for ovenstående kriterier at svare til
gunstig bevaringsstatus under habitatdirektivet. Tilstanden for havpattedyr i de danske havom-
råder vedr. populationstæthed, udbredelsesområde og artens habitat (kriterium D1C2, D1C4
og D1C5) blev i 2013 vurderet under habitatdirektivet. Her blev følgende vurderet:
Nordsøregionen:
-
Spættet sæl og marsvin: gunstig bevaringsstatus.
-
Gråsæl: ugunstig bevaringsstatus.
Østersøregionen:
-
Spættet sæl: gunstig bevaringsstatus
-
Gråsæl og marsvin: ugunstig bevaringsstatus.
Miljømål for pattedyr i Havstrategi II:
-
-
-
-
1.6: Utilsigtet bifangst af marsvin reduceres mest muligt og som minimum til et niveau
under 1,7 % af den samlede bestands størrelse.
1.7: Utilsigtet bifangst af sæler ligger på et tilstrækkeligt lavt niveau, som ikke truer
bestande af sæler på lang sigt.
1.8: Marsvin, spættet sæl og gråsæl opnår gunstig bevaringsstatus i overensstemmelse
med den tidshorisont, der er fastsat under habitatdirektivet.
1.9: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til at fastsætte bestandsspecifikke tærskel-
værdier for bifangst af marsvin i regionalt regi med henblik på efterfølgende fastsættelse
af miljømål for sårbare bestande af marsvin.
Miljømål i Danmarks Hav-
strategi II
-
-
Operationelle miljømål:
1.10: Øget viden om bifangst af havpattedyr indsamles i medfør af de relevante overvåg-
ningsprogrammer.
1.5: Behov for beskyttelsestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede arter vurderes. Fin-
des der rødlistede arter, som er truede eller ikke tilstrækkeligt beskyttede, vil Miljø- og Fø-
devareministeriet konkret vurdere behov for og evt. gennemføre yderligere tiltag i samar-
bejde med relevante ministerier.
Der sættes ikke specifikke miljømål for bestandstæthed, udbredelsesområde og artens habitat,
da det håndteres i henhold til habitatdirektivet.
-
1.3: Bifangst af sæler og marsvin (antal) (D1C1)
1.4: Bestandsstørrelse af sæler og marsvin (antal) (D1C2)
1.5: Spæklagets tykkelse (mm) (D1C3)
1.6: Udbredelsesområde (km ) (D1C4).
2
Indikatorer
-
-
-
22.2.1
Hvad er god miljøtilstand
I GES-afgørelsen er der fastlagt fire primære og et sekundært kriterie vedr. havpattedyr [3].
D1C1 (primært): Dødelighed pr. art som følge af bifangst
D1C2 (primært): Artens populationstæthed
D1C3 (sekundært): Artens populationsdemografiske kendetegn
D1C4 (primært): Arternes udbredelsesområde
D1C5 (primært): Arternes habitats udstrækning og tilstand
Figur 22.2: Kriterier vedr. pattedyr, deskriptor 1.
I dette kapitel tages der udgangspunkt i de fire primære kriterier, D1C1, D1C2, D1C4 og D1C5. Vurderingen af
kriterium D1C3 håndteres ikke for marsvin og sæler på nuværende tidspunkt, da kriteriet kun er primært for fisk
og blæksprutter, som udnyttes erhvervsmæssigt.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
239
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0248.png
D1C1
–
Bifangst
Under kriterium D1C1 skal dødeligheden pr. art som følge af utilsigtet bifangst være under niveauer, der truer
artens langsigtede overlevelse.
Der skal sættes tærskelværdier for dødeligheden på regionalt eller subregionalt plan. Til vurdering af god miljø-
tilstand benyttes så vidt muligt de vurderinger, der er udarbejdet i regionalt regi, dvs. i hhv. OSPAR og HELCOM
[4] [5]. Der er på nuværende tidspunkt kun foreløbige tærskelværdier for god miljøtilstand for marsvin i HEL-
COM, mens der ikke er tærskelværdier for marsvin i OSPAR-regi. For sæler er der ikke tærskelværdier i hver-
ken HELCOM eller OSPAR.
Nordsøen, inkl. Skagerrak, Kattegat og Øresund
OSPAR’s vurdering for bifangst af marsvin er primært beskrivende, og der er ikke sat en egentlig tærskelværdi
for god miljøtilstand. Dette skyldes, at styrken og dækningen af de bagvedliggende data vurderes for utilstræk-
kelige til at kunne lave en retvisende, dækkende og stærk analyse af bifangstraten.
Østersøen inkl. Bælthavet
I HELCOM er der udarbejdet en indikator, som skal anvendes i vurderingen af omfanget af bifangst for fugle og
havpattedyr, hvoraf tærskelværdier for bifangst også skal fremgå. I indikatoren er der opstillet forslag til tærskel-
værdier for bifangst af de to bestande af marsvin i HELCOM-området, se tabel 22.7 nedenfor [4].
Tabel 22.7: Foreløbige tærskelværdier fastsat i HELCOM til brug for vurdering af god miljøtilstand for
bifangst af marsvin [5].
Art
Marsvin
Marsvin
Bestand
Østersøbestanden
Bælthavsbestanden
Tærskelværdi
Nul utilsigtede bifangede dyr
< 1 % utilsigtet bifangst baseret på bedst
mulige bestandsestimat
Tærskelværdierne er kun foreløbige og skal tilpasses. Af den årsag og grundet den store
usikkerhed forbundet med disse grænseværdier benyttes de ikke som udtryk for god miljøtil-
stand i Havstrategi II.
I Havstrategi I blev der fastsat et miljømål om god miljøtilstand for marsvin i forhold til bifangst [6]. Heraf fremgår
det, at den utilsigtede bifangst af marsvin skal reduceres mest muligt og som minimum til et niveau under 1,7 %
af den samlede bestands størrelse. Målet er sat for alle danske bestande. Det stammer fra en målsætning i
16
Ascobans i 2000. Det fremgår endvidere heraf, at for bestande, hvor der er usikkerheder om bestandspara-
metre, bør tærsklen sættes lavere end 1,7 %. Det vil primært omfatte Østersøbestanden.
Grundet manglende data og tærskelværdier kan god miljøtilstand ikke vurderes for sæler i forhold til bifangst på
nuværende tidspunkt.
D1C2, D1C4 og D1C5
–
Populationstæthed, udbredelsesområde og arternes habitats tilstand og udstrækning
Kriterierne for god miljøtilstand for D1C2, D1C4 og D1C5 svarer i henhold til GES-afgørelsen til kriterierne for
gunstig bevaringsstatus i henhold til habitatdirektivet [3]. Der skal ifølge GES-afgørelsen fastsættes tærskel-
værdier for hvert kriterium på regionalt niveau, men disse skal samtidig være i overensstemmelse med kriterier-
ne for habitatdirektivets vurdering af gunstigbevaringsstatus. Der er i medfør af habitatdirektivet ikke fastsat
regionalt koordinerede tærskelværdier. Ifølge habitatdirektivet defineres gunstig bevaringsstatus således [7]:
16
Ascobans står for Agreement on the Conservation of Small Cetaceans of the Baltic, North East Atlantic, Irish and North
Seas.
240
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0249.png
Populationstæthed
Bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en
levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder.
Udbredelsesområde
Artens naturlige udbredelsesområde formindskes ikke.
Artens habitat
Artens levested er tilstrækkeligt stort til på langt sigt at bevare bestanden.
I HELCOM er der udviklet tre indikatorer for sæler med fastsatte tærskelværdier, som blandt andet anvendes til
at vurdere udbredelsesområde og populationstæthed. I OSPAR er der udviklet to indikatorer til at vurdere sæler
for henholdsvis bestandsstørrelse og udbredelse såvel som ungeproduktionen for gråsæler. I HELCOM og
OSPAR er der endnu ikke indikatorer for marsvin. Ikke alle tærskelværdierne anvendt i indikatorerne stemmer
med vurderingen af gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet. I Havstrategi II har Danmark valgt at henhol-
de sig til vurderingen af gunstig bevaringsstatus under habitatdirektivet. Derfor anvendes HELCOM’s indikatorer
og tærskelværdier for god miljøtilstand for sæler ikke.
22.2.2
Hvad er tilstanden
D1C1
–
Bifangst
Bifangst af marsvin i dansk fiskeri sker i nedgarn (sættegarn) og bundgarn. I bundgarn drukner marsvinene ikke
og kan derfor frigives, når garnene tilses. Den største bifangst ses i stormaskede garn. Studier tyder på, at
bifangst af marsvin varierer meget afhængigt af lokalitet og årstid. Sæler bifanges i nedgarn og tobisfiskeri og
kan også bifanges i ruser [8]. Kendskabet til omfang af bifangst af marsvin og særligt af sæler er endnu meget
begrænset.
I Danmark gives der tilladelse til jagt på både spættet sæl og gråsæl i Danmark, men omfanget af jagten er
meget begrænset.
Nordsøen, inkl. Skagerrak, Kattegat og Øresund
OSPAR vurderer bifangstraten til 0,36-0,58 % af Nordsøbestanden og 0,39-0,62 % for Bælthavsbestanden [4].
Østersøen inkl. Bælthavet
HELCOM vurderer bifangsten af marsvin i Østersøbestanden til at være større end den foreslåede foreløbige 0
% grænseværdi grundet en registreret bifangst fra 2014 [5]. Den faktiske bifangst er formodentlig højere, da der
tidligere år har været registreret væsentligt flere bifangster. For Bælthavsbestanden vurderer HELCOM, at bi-
fangstraten er tæt på den foreløbige tærskelværdi på 1 %. HELCOM vurderer samtidig, at det grundet den store
datausikkerhed ikke er muligt at lave en egentlig vurdering af, om der er opnået god miljøtilstand [5].
Data for bifangstrate fra OSPAR og HELCOM tyder på, at miljømålet fra 2012 om bifangstrater under 1,7 % af
bestanden er nået. Der er dog væsentlige usikkerheder i forhold til bifangst af marsvin i danske havområder. På
regionalt niveau forventes tærskelværdierne at blive forskellige fra 1,7 %. Der er på nuværende tidspunkt ikke
grundlag for en vurdering af bifangst af sæler.
Der gives tilladelse til regulering af både gråsæl og spættet sæl. Sælreguleringen må ikke foregå på hvileplad-
ser. Regulering sker på bæredygtig vis. Yderligere beskrivelse af regulering af sæler kan findes på Naturstyrel-
sens hjemmeside og i en kommende sælforvaltningsplan, som er under udarbejdelse.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
241
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0250.png
D1C2
–
Populationstæthed
I henhold til habitatdirektivets artikel 17 afrapporteres tilstanden for henholdsvis den atlantiske region og Øster-
søregionen. Der vil dermed både for sæler og marsvin ske en opgørelse af deres tilstand på tværs af arternes
naturlige bestandsgrænser. I afrapporteringen fra 2013 vurderes populationstætheden for spættet sæl at være i
gunstig bevaringsstatus i begge de marine regioner. Arten er i fremgang i alle områder undtagen i Limfjorden og
forekommer i alle danske havområder. Gråsælen vurderes derimod at være i ugunstig bevaringsstatus i begge
regioner grundet begrænset udbredelse og lav ynglerate, men populationerne er i fremgang i hele det danske
havområde og i de tilstødende havområder.
For marsvin vurderes populationstætheden i god bevaringsstatus samt stabil i den atlantiske region, som omfat-
ter Nordsøbestanden og en del af Bælthavsbestanden. Marsvin vurderes derimod at være i ugunstig bevarings-
status i Østersøregionen, som omfatter Bælthavsbestanden og den sårbare Østersøbestand [8].
D1C4
–
Udbredelsesområde
I henhold til habitatdirektivet vurderes udbredelsesområdet for både spættet sæl, gråsæl og marsvin at være
stabilt og i god bevaringsstatus [1].
D1C5
–
Arternes habitat
I henhold til habitatdirektivet vurderes habitaterne for både spættet sæl og gråsæl at være stabile og i god beva-
ringsstatus. Marsvinets habitat vurderes til at være stabilt, men i ukendt bevaringsstatus [1].
Tabel 22.8: Status for havpattedyr i henhold til habitatdirektivet som afrapporteret i 2013 (tabel modificeret fra [1]).
Arealet for udbredelse og habitatareal er angivet i km
2
. (FRR) er Favorable Reference Range, og (FRP) er Favorable Refe-
rence Population. I tabellen er bevaringsstatus vist som
gunstig
(grøn),
stærkt ugunstig
(rød) eller
ukendt
(hvid). Udviklingen
vises som enten
stigende
(+),
faldende
(–),
stabil
(=) eller
ukendt (×).
Status for udbredelsesareal er vurderet i forhold til et
referenceniveau, Favorable Reference Range (FRR). I oversigtstabellen er med symboler vist, om FRR
svarer til
(≈),
er 0 til
10 pct. større end
(>) eller
er mere end 10 pct. større
end (>>) det observerede areal. Bemærk, at bestandsopgørelserne for
marsvin inkluderer hele populationen, der rækker ud over Danmarks grænser, mens de to sælarter er optalt på dansk territori-
um. Selve tilstandsvurderingen er dog udarbejdet indenfor de nationale grænser [8].
Noter:
1
FRP står for Favourable Reference Population. FRP kan ikke anvendes isoleret for Danmark for sælernes vedkommende, da bestan-
dene deles med nabolandene (Sverige hhv. Vadehavslandene). FRP i den atlantiske region omfatter eksempelvis den samlede bestand af
gråsæler i Vadehavs-området, selvom der kun er en meget lille del af bestanden, der yngler i Danmark.
2
Den ugunstige status for marsvin i den marine baltiske region kan især tilskrives den truede delbestand i østlige Østersø.
Jf. habitatdirektivets artikel 17-rapportering var gråsælens populationstæthed i de danske havområder samt
marsvinenes populationstæthed i den baltiske region ikke i gunstig bevaringsstatus [1]. Spættet sæls populati-
onstæthed i begge danske regioner og marsvin i Nordsøregionen vurderedes derimod at være i gunstig beva-
ringsstatus. Vurderingerne efter habitatdirektivet omhandler årene 2007-2012.
Senere overvågningsdata og trends
Marsvin overvåges i danske havområder gennem en række undersøgelser. Siden 2010 viser data, at der er
større tætheder af marsvin i Øresund end tidligere. I 2016 blev bestandene af hvaler i den europæiske del af
Atlanterhavet samt Kattegat og Bælthavet talt for tredje gang i det såkaldte SCANS III-projekt. Denne tælling
242
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0251.png
samt data fra det danske overvågningsprogram viser, at bestanden af marsvin i Nordsøen samt Bælthavsbe-
standen har været stabile over den 22 år lange periode, hvor SCANS-tællingerne er gennemført. Bælthavsbe-
standen estimeres til ca. 42.000 individer, mens hele Nordsøbestanden er estimeret til 345.000 individer. Data
for bestanden i Nordsøen viser et skift i udbredelsesområdet for marsvin fra nord mod syd i Nordsøen. De høje-
ste tætheder af marsvin blev fundet i den sydvestlige Nordsø og nord og øst for Danmark [9] [10]. Tilstanden for
Østersøbestanden er derimod langt mere kritisk. I 2016 blev SAMBAH-projektet afsluttet. Det havde til formål at
bestandsestimere Østersøbestanden af marsvin. Her blev bestanden vurderet til ca. 500 individer [11].
Gråsæl og spættet sæl tælles på hvilepladser i deres fælde- og yngleperioder. Vækstraterne for spættet sæl i
Danmark tyder på, at arten generelt nærmer sig miljøets bæreevne, og i Vadehavet ses nu en negativ be-
standsudvikling. Der blev i 2016 talt 16.000 spættede sæler i danske havområder. Gråsælen har generelt været
i fremgang de seneste 10 år. I 2017 blev der talt 46 gråsæler i Kattegat, 332 i Vadehavet og 730 i den danske
del af Østersøen. Der er registreret op til 15 gråsælunger på fem lokaliteter i danske havområder. Fremgangen
for gråsæl kan på sigt påvirke bestanden af spættet sæl grundet konkurrence mellem de to arter [9].
20.2.3
Miljømål
I Havstrategi I fra 2012 var der fastsat en række miljømål om sæler og marsvin. Målet om bifangst af marsvin er
videreført til Havstrategi II. De resterende mål i Havstrategi I omhandlede primært bestandsstørrelse, ynglerate
og udbredelse. Disse mål videreføres ikke direkte, men håndteres i Havstrategi II gennem reference til habitatdi-
rektivet. For en række mål om stabile eller stigende bestande og udbredelsesområde for sæler og marsvin
vurderes målene opnået.
Forstyrrelse forårsaget af skibsfart, anlægsarbejde (f.eks. broer og havmølleparker) og fritidsaktiviteter på havet
kan påvirke havpattedyr i form af støj, habitatreduktion og fysiske forstyrrelser. Utilsigtet bifangst er en anden
væsentlig faktor, som kan påvirke bestanden af marsvin. Miljøfremmede stoffer kan desuden påvirke helbred og
forplantning hos alle omtalte arter, da stofferne opkoncentreres gennem fødekæden og forekommer i de højeste
koncentrationer hos toprovdyr som sæler og marsvin. Der opstilles i Havstrategi II miljømål for mange af disse
faktorer i andre af havstrategiens kapitler. For at sikre havpattedyrenes langsigtede overlevelse opstilles endvi-
dere følgende miljømål og indikatorer:
Miljømål for pattedyr:
-
1.6: Utilsigtet bifangst af marsvin reduceres mest muligt og som minimum til et niveau under 1,7 %
samlede bestands størrelse.
-
-
-
17
af den
1.7: Utilsigtet bifangst af sæler ligger på et tilstrækkeligt lavt niveau, som ikke truer bestande af sæler på
lang sigt.
1.8: Marsvin, spættet sæl og gråsæl opnår gunstig bevaringsstatus i overensstemmelse med den tidshori-
sont, der er fastsat under habitatdirektivet.
1.9: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til at fastsætte bestandsspecifikke tærskelværdier for bifangst af
marsvin i regionalt regi med henblik på efterfølgende fastsættelse af miljømål for sårbare bestande af mar-
svin.
Operationelle miljømål:
-
1.10: Øget viden om bifangst af havpattedyr indsamles i medfør af de relevante overvågningsprogrammer.
-
1.5: Behov for beskyttelsestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede arter vurderes. Findes der rødlistede
arter, som er truede eller ikke tilstrækkeligt beskyttede, vil Miljø- og Fødevareministeriet konkret vurdere
behov for og evt. gennemføre yderligere tiltag i samarbejde med relevante ministerier.
17
Miljømålet stammer fra Ascobans 2000
.
Ascobans står for Agreement on the Conservation of Small Cetaceans of the Baltic,
North East Atlantic, Irish and North Seas.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
243
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0252.png
Der sættes ikke specifikke miljømål for bestandstæthed, udbredelsesområde og artens habitat, da det håndte-
res i henhold til habitatdirektivet.
Indikatorer:
-
1.3: Bifangst af sæler og marsvin (antal) (D1C1)
-
-
-
1.4: Bestandsstørrelse af sæler og marsvin (antal) (D1C2)
1.5: Spæklagets tykkelse (mm) (D1C3)
1.6: Udbredelsesområde (km ) (D1C4).
2
I forhold til miljømål om bifangst af marsvin anerkendes det, at der skal tages særligt hensyn til den sårbare og
truede Østersøbestand. Der er derfor sat operationelle miljømål, hvor behov for operationelle miljømål for bi-
fangst af sårbare bestande fremgår. Miljømål for populationstæthed, udbredelsesområde og artens habitat
sættes og håndteres i henhold til habitatdirektivet.
20.2.4
Usikkerhed og manglende viden
Der er stor usikkerhed forbundet med vurderingen af bifangst af marsvin. Dette er både grundet mangel på
systematisk indsamlede data og i høj grad på grund af den usikkerhed, der knytter sig til populationsestimatet.
Data for bifangst indsamles primært på frivillig basis ved kameraovervågning af visse fiskefartøjer og gennem
fiskerikontrollen, som løbende tjekker opsatte garn.
Populationstæthed og udbredelsesområde for marsvin er behæftet med stor usikkerhed, idet de egentlige ob-
servationer ekstrapoleres til en estimeret bestandsstørrelse. De seneste år er der dog etableret et bedre kend-
skab til bestandsstørrelser i takt med, at flere tællinger er gennemført. Udover tællinger fra fly og båd gennem-
føres også bestandsvurderinger med lytte-bøjer, som er opsat i udvalgte områder i en længere periode. De
opgjorte data ekstrapoleres dog stadig til en estimeret populationstæthed.
Dataindsamling for sæler foretages i forbindelse med yngle- og fældeperioder. Data deles i et samarbejde med
Tyskland, Holland, Sverige, Estland og Finland. Da en stor andel af sælerne opholder sig på land i tælleperio-
den, er populationsopgørelser for sæler væsentligt mere sikre end for marsvin. Opgørelserne er dog stadig et
estimat i forhold til observerede individer og derfor behæftet med en usikkerhed.
Tilstandsvurderingen blev foretaget under habitatdirektivet i 2013 for marsvin og sæler. Vurderingen er udarbej-
det ud fra en kombination af overvågningsdata fra 2006-2012 fra det danske overvågningsprogram samt af
ekspertvurderinger. Meget data særligt for marsvin er først indsamlet efter 2012. Vurderingen af den er derfor
behæftet med usikkerhed særligt for Østersøbestanden af marsvin, som er undersøgt første gang i det såkaldte
SAMBAH-projekt, som blev afsluttet i 2016. Der laves en ny vurdering baseret på opdateret data under habitat-
direktivet i 2019.
244
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0253.png
22.2.5
[1]
Referencer
Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L. S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K., Sveegaard, S.,
Galatius, A., Teilmann, J., »Bevaringsstatus for naturtyper og arter,« Aarhus Universitet, DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi, 2014. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.
Søgaard, B., Wind, P., Sveegaard, S., Galatius, A., Teilmann, J. Therkildsen, O.R., Mikkelsen, P. & Bladt,
J. 2018. Arter 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. -
Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 262
http://dce2.au.dk/pub/SR262.pdf
EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og
metodiske st andarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for
overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.
OSPAR, »Harbour Porpoise Bycatch,« 2017. [Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-
assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-status/marine-mammals/harbour-porpoise-
bycatch/.
HELCOM, »Number of drowned mammals and waterbirds in fishing gear,« 2017. [Online]. Available:
http://www.helcom.fi/baltic-sea-trends/indicators/number-of-drowned-mammals-and-waterbirds-in-fishing-
gear/.
Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Miljømålsrapport,« Miljøministeriet, 2012. [Online]. Available:
http://mst.dk/media/118435/havstrategi_miljoemaalsrapport.pdf.
Naturstyrelsen, »Kriterier for gunstig bevaringsstatus,« [Online]. Available:
https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/life-overdrev/overdrev/gunstig-bevaringsstatus/.
Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen, »Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl
(Halichoerus gryphus) i Danmark,« 2005.
Hansen, J.W. (red.) 2019: Marine områder 2017. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center
for Miljø og Energi, 128 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 308
http://dce2.au.dk/pub/SR308.pdf.
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10] Hammond PS et al, »Estimates of cetacean abundance in European Atlantic waters in summer 2016 from
the SCANS-III aerial and shipboard surveys, SCANS III,« 2017.
[11] SAMBAH, »Static Acoustic Monitoring of the Baltic Sea Harbour Porpoise (SAMBAH). Final report under
the LIFE+ project LIFE08 NAT/S/000261. Kolmårdens Djurpark AB, SE-618 92 Kolmården, Sweden.
81pp." In.,« 2016.
[12] Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi
–
Basisanalyse,« 2012. [Online]. Available:
http://mst.dk/media/118432/basisanalyse-havstrategi2012.pdf .
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
245
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0254.png
22.3
Deskriptor 1
–
Fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt
I de danske havområder findes ca. 200 marine fiskearter. Der er flere arter i Nordsøens salte vand end i
Østersøens mere brakke vand. Omkring halvdelen af arterne kan betegnes som almindelige hjemmehørende,
f.eks. torsk, sild, rødspætte og skrubbe. Langt de fleste af de hjemmehørende arter er bundlevende fisk, mens
andre arter som f.eks. sild, makrel og brisling lever i de frie vandmasser [1]. Alle fiskearter indtager en central
rolle i fødekæden som enten rovdyr og byttedyr. Forekomsten og udbredelsen af de forskellige fiskearter har
derfor betydning for de fødenet, de indgår i.
De væsentligste erhvervsmæssigt udnyttede bestande af fisk beskrives under deskriptor 3. Hovedvægten i
nærværende afsnit lægges på at beskrive tilstanden for de fiskearter, der er følsomme over for fiskeri og andre
menneskelige presfaktorer, selvom der ikke er et målrettet fiskeri efter dem. Kendetegnende for mange af disse
er, at de har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt, bliver kønsmodne og reproducerer sig sent
og dermed er tilpasset til at leve længe og blive gamle. Det er især hajer og rokker, også kaldet bruskfisk, men
også almindelige benfisk som lange og havtaske. Selvom en art ikke udnyttes erhvervsmæssigt, kan den være
udsat for et fiskeripres, hvis den opholder sig samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes
efter. På den måde kan den blive genstand for utilsigtet bifangst. Det kan være et problem, fordi artens biologi-
ske tilpasning kan være en udfordring, når den skal kompensere for et hårdt fiskeripres. Påvirkninger af arternes
levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes
tilstand. Det gælder også arter, der tilbringer en del af deres liv i ferskvandsmiljøer som f.eks. ål, ørred og lamp-
retter. De er sårbare, hvis enten deres marine eller ferske habitat er under pres.
Tabel 22.9: Sammenfatning af kapitlet om fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D1C1 (primært): Dødelighed pr. art som følge af bifangst
-
D1C2 (primært): Artens populationstæthed
-
D1C3 (sekundært): Artens populationsdemografiske kendetegn
-
D1C4 (sekundært): Arternes udbredelsesområde
-
D1C5 (sekundært): Arternes habitat, tilstand og udstrækning.
EU kriterier for god
Miljøtilstand
I forhold til biodiversitet for fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt (overordnet):
Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og
tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.
I forhold til bifangst (D1C1):
Dødeligheden pr. art som følge af utilsigtet bifangst er under niveauer, der truer arten på lang
sigt.
I forhold til populationstæthed (D1C2):
Artens populationstæthed påvirkes ikke negativt af menneskeskabte belastninger, så artens
overlevelse på langt sigt er sikret.
I forhold til artens populationsdemografiske kendetegn (D1C3):
Artens populationsdemografiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelse eller aldersklassestruktur,
kønsfordeling, reproduktionsrater, overlevelsesrater) angiver en sund population, som ikke er
negativt påvirket af menneskeskabte belastninger.
I forhold til udbredelsesområde (D1C4) og habitat (D1C5) for fisk, der ikke udnyttes erhvervs-
mæssigt, vurderes god miljøtilstand til at svare til gunstig bevaringsstatus under habitatdirekti-
vet.
Hvad er god miljøtilstand?
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en regionalt koordineret liste vedr. bifangsten af
fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. DTU Aqua har derfor udarbejdet en liste med 14 arter,
der vurderes at være følsomme over for fiskeri i danske havområder, og for hvilke der findes
tilstrækkeligt med data til at vurdere den tidsmæssige udvikling.
Hvad er tilstanden?
Eftersom mange af arterne ikke har været genstand for større fiskeri, er der ofte ikke data-
grundlag til at vurdere den absolutte bestandsstørrelse af arterne. I stedet angives udviklingen i
bestandsstørrelsen ved hjælp af et antals-index, der bygger på data fra videnskabelige togter
koordineret af ICES.
Nordsøen inkl. Skagerrak:
-
Over de sidste 10 år har der været et fald i fiskeridødeligheden. For en del arter er
der dog ikke datagrundlag til at bedømme deres nuværende tilstand. Der er ingen
eksempler på arter, hvor udviklingen i fangster og fiskeridødelighed er mere negativ
246
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0255.png
-
-
-
de seneste 10 år end i de tidligere 10 år.
I forhold til fiskeridødeligheden er knap 1/4 af de undersøgte bestande i god til-
stand, 1/7 i ikke god tilstand, mens tilstanden ikke kunne defineres i ca. 2/3 af til-
fældene.
I forhold til populationstætheden er lidt under halvdelen af de undersøgte bestande
i god tilstand, ca. 1/3 i ikke god tilstand, og for resten kunne tilstanden ikke define-
res.
Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt data til at bestemme bestands-
størrelser af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt.
Østersøen inkl. Kattegat og Bælthavet:
-
Af listen med de 14 udvalgte arter findes kun tærben i Østersøen (den vestlige del).
Den fanges i trawlfiskeriet, men landes yderst sjældent, og den historiske udvikling i
fangsterne er derfor ukendt. Der kan ikke påvises en signifikant tendens i udviklin-
gen i antallet af tærber i Østersøen.
Kystområder:
-
Miljøtilstanden for kystfisk bygger på fangstrater af skrubber og ålekvabber i dansk
rekreativt fiskeri. Analysen viser, at der har været et fald i fangstraterne for begge
arter, og tilstanden vurderes derfor som ikke god.
Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt.
Operationelle miljømål:
-
1.11: Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører en analyse af bifangsten af hajer
og rokker i danske havområder, og muligheden for en DNA-baseret tilgang til arts-
bestemmelse undersøges.
1.12: Miljø- og Fødevareministeriet udvikler en national indikator til bedømmelse af
tilstanden for danske kystfisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og mulighederne
for at videreudvikle regionale indikatorer undersøges.
1.3: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende
fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at tilstanden for
biodiversitet er i overensstemmelse hermed
.
Miljømål i Danmarks Hav-
strategi II
-
-
Indikatorer
-
1.7: Bifangst af hajer og rokker (antal).
22.3.1 Hvad er god miljøstilstand
I havstrategidirektivet er god miljøtilstand beskrevet som følger:
Artens populationsdemografiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelse eller aldersklassestruktur, kønsfordeling,
reproduktionsrater, overlevelsesrater) angiver en sund population, som ikke er negativt påvirket af menneske-
skabte belastninger.
For at vurdere den generelle miljøtilstand for fisk indeholder GES-afgørelsen fem primære kriterier [2]. D1C1
omhandler specifikt bifangst af arter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, mens der under D1C2 inkluderes
vurderinger af erhvervsmæssigt udnyttede arter foretaget under D3C2. D1C3 er primært møntet på erhvervs-
mæssigt udnyttede fisk og blæksprutter og vurderes derfor under D3C3. D1C4 samt D1C5 er primært målrettet
arter, der forvaltes under habitatdirektivet.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
247
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0256.png
D1C1 (primært): Dødelighed pr. art som følge af bifangst
D1C2 (primært): Artens populationstæthed
D1C3 (primært for arter der udnyttes erhvervsmæssigt, sekundært for andre ar-
ter): Artens populationsdemografiske kendetegn
D1C4 (primært for arter under habitatdirektivet og sekundært for andre arter):
Arternes udbredelsesområde
D1C5 (primært for arter under habitatdirektivet og sekundært for andre arter):
Tilstand og udstrækning af arternes habitat.
Figur 22.3: Kriterier vedr. fisk, deskriptor 1.
For de fleste arter af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, findes der ikke regionale eller nationale tærskel-
værdier.
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:
Døde-
lighed pr. art som følge af utilsigtet bifangst er under niveauer, der truer arten, således at artens langsigtede
overlevelse sikres.
Artens populationstæthed (D1C2)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:
Artens
populationstæthed påvirkes ikke negativt af menneskeskabte belastninger, så artens overlevelse på langt sigt er
sikret.
Artens populationsdemografiske kendetegn (D1C3)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:
Artens
populationsdemografiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelse eller aldersstruktur, kønsfordeling, reproduktionsra-
ter, overlevelsesrater) angiver en sund population, som ikke er negativt påvirket af menneskeskabte belastnin-
ger.
Kriteriet er primært for arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, og benyttes derfor udelukkende i vurderingen
af D3C3.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastsætte konkrete tærskelværdier på artsniveau, der relaterer til
god miljøtilstand. Frem mod næste cyklus under havstrategien vil ICES og de regionale havkonventioner [3]
arbejde med at udvikle relevante indikatorer for dette kriterium.
Arternes udbredelsesområde (D1C4) samt tilstand og udstrækning af arternes habitat (D1C5)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen for
D1C4:
Arternes udbredelsesområde og evt. -mønster er i overensstemmelse med de fremherskende fysiografi-
ske, geografiske og klimatiske betingelser,
og D1C5:
Arternes habitat har den nødvendige udstrækning og
tilstand til at understøtte de forskellige faser i arternes livscyklus.
Kriterierne for god miljøtilstand for D1C4 og D1C5 svarer i henhold til GES-afgørelsen til kriterierne for gunstig
bevaringsstatus i henhold til habitatdirektivet [4]. Der er på disse punkter overensstemmelse mellem kravene til
implementeringen af havstrategidirektivet og habitatdirektivet.
22.3.2 Hvad er tilstanden
For arter, der vurderes under deskriptor 3, henvises til tilstandsvurderingen under deskriptor 3. For arter af fisk,
der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og som er identificeret som sårbare overfor fiskeri, mangler der ofte interna-
248
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0257.png
tionalt aftalte tærskelværdier for fiskeridødelighed og populationsstørrelse. Bestandsstørrelse vurderes derfor
ud fra en trendanalyse på antals-indekset, der er et relativt mål for bestandsstørrelsen.
Ifølge GES-afgørelsen indgår kystfisk i indeværende deskriptor. For skrubber benyttes vurderingen foretaget af
HELCOM i forbindelse med udarbejdelsen af
Abundance of key coastal species
[3] samt vurderinger foretaget
af ICES. Tilstanden bedømmes ud fra en trendanalyse på fangstrater fra danske nøglefiskere i perioden 2008-
2015. Hvis der er en stigning i fangstraten (positiv trend) bedømmes tilstanden som værende god, hvorimod
den vurderes at være dårlig, hvis der er en negativ eller ingen trend. For ålekvabber benyttes en række tidsse-
riedata udarbejdet af DTU Aqua [8]
For arter, der er beskyttet under habitatdirektivet, benyttes de vurderinger der er foretaget i forbindelse hermed
[4].
Der foretages ikke en samlet vurdering af deskriptor 1 for fisk og deskriptor 3 for erhvervsmæssigt udnyttede
fisk i indeværende kapitel.
Tabel 22.10. Ifølge GES-afgørelsen inddeles fisk i D1 efter, hvor de lever i vandsøjlen [9]. Her ses de 14 arter i de danske
havområder, hvis følsomhed over for fiskeri var større end erhvervsmæssigt udnyttede målarters, og for hvilke der fandtes
tilstrækkelige data til at foretage en vurdering. [5] Det ses, at 12 ud af 17 arter er bundlevende og dermed sårbare for bund-
slæbende fiskeriredskaber.
Habitat
Kystfisk
Pelagiske fisk (lever i
frie vandmasser)
Demersale fisk
(bundlevende)
Dybhavsfisk
Arter af benfisk
Ålekvabbe og skrubbe
Arter af bruskfisk
Gråhaj
Skælbrosme, helleflynder, lange, havkat, hav-
taske, sort havtaske
Skolæst
Skade, tærbe, sømrokke, storplettet
rokke, stjernehaj og glathaj
Havmus
D1C1
–
bifangst
Ifølge GES-afgørelsen skal medlemsstaterne fastlægge en regionalt koordineret liste over fiskearter, der ikke
udnyttes erhvervsmæssigt, og som trues af bifangst. Da der ikke foreligger en sådan regionalt koordineret liste,
har DTU Aqua udarbejdet en tilstandsvurdering for fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og som vur-
deres at være følsomme over for fiskeri i danske havområder. Udvælgelsen af arter er baseret på fiskenes sår-
barhed overfor fiskeri kombineret med deres fangbarhed i bundslæbte fiskeredskaber [5].
Der blev identificeret i alt 14 arter i de danske havområder, hvis følsomhed over for fiskeri var større end er-
hvervsmæssigt udnyttede målarters, og for hvilke der fandtes tilstrækkelige data til at foretage en vurdering
(tabel 22.1). Nogle af arterne på listen er værdifulde spisefisk (f.eks. helleflynder og havtaske).
For de udvalgte arter blev udviklingen i totale fangster i de erhvervsmæssige fiskerier vurderet samt
–
hvor
muligt
–
udviklingen i en proxy for fiskeridødelighed. Analysen er baseret på officielle fangster indrapporteret til
FAO (FN's fødevare- og landbrugsorganisation) og ICES, observatørdata fra det erhvervsmæssige fiskeri samt
data fra videnskabelige undersøgelser. Rokker og hajer bliver sjældent artsbestemt og ilandbragt, hvorfor om-
fanget af udsmid stadig er ukendt for størstedelen af arterne. Særligt kan nogle af rokkearterne være vanskelige
at artsidentificere, da de ligner hinanden til forveksling. Landinger af disse arter kan derfor ikke bruges som
pålidelige indikatorer for fiskeriets totale påvirkning af arterne. Det vurderes derfor, at yderligere data om disse
arter er nødvendig. Fangster i det rekreative fiskeri er ukendte for alle arterne [5].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
249
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0258.png
D1C2
–
populationstæthed
Eftersom mange af arterne i tabel 22.11 ikke har været genstand for målrettet fiskeri, er der ofte ikke datagrund-
lag til at vurdere en absolut bestandsstørrelse. I stedet angives udviklingen i bestandsstørrelsen ved hjælp af et
antals-indeks. Et antals-indeks viser den relative udvikling i bestandsstørrelsen over tid, dvs. om der bliver flere
eller færre fisk. Data for bestandsstørrelser bygger på videnskabelige togter koordineret af ICES. For alle de
undersøgte arter gælder det, at der over en længere periode er observeret et fald i bestandsstørrelsen [5]. For
nogle arter er bestandsstørrelsen dog gennem de seneste 10 år begyndt at stige igen [5]. Ingen af arterne når
dog i nærheden af tidligere bestandsstørrelser. Hvis der er en signifikant positiv trend i udviklingen af bestands-
størrelsen, er det ensbetydende med, at bestanden er i fremgang på trods af et både historisk og nuværende
fiskeripres, og tilstanden beskrives i så fald som god. Hvis der ikke er en signifikant positiv trend, beskrives
tilstanden som ikke god.
Særligt for kystområder
Der gives flere vurderinger af tilstanden for kystfisk i danske farvande. I HELCOM’s vurdering indgår skrubber
fra Kattegat og Bælthavet [3], og ICES har foretaget vurdering af tilstanden for skrubber i danske havområder
[6] [7]. Der er dog væsentligt at påpege, at HELCOM’s metoder ikke indeholder en vurdering af bifangst/ fiskeri-
dødelighed (D1C1), og at
ICES’
metoder ikke indeholder en vurdering af populationstæthed/gydebiomasse
(D2C2). I denne havstrategi
anvendes både ICES’ og HELCOM’s vurderinger,
da ingen af vurderingerne er fuldt
dækkende, og der heller ikke findes tilsvarende vurdering for OSPAR. For ålekvabber anvendes vurdering fra
DTU Aqua, der bygger på de metoder, der indgår i HELCOM’s vurdering.
Samlet set er der endnu ikke på regionalt niveau fastlagt en tilgang for integrationen af tilstandsvurderinger. Der
er ej heller fastlagt tærskelværdier for opnåelse af god miljøtilstand for fisk som helhed. Tilstandsvurderingerne i
dette kapitel er derfor udtryk for arternes aktuelle tilstand i det danske havmiljø, men der er ikke grundlag for en
samlet vurdering af, om god miljøtilstand af fisk er opnået eller ej.
Resultaterne af vurderingerne kan ses i tabel 22.11, 22.12 og 22.13.
D1C1
–
bifangst
For de bundlevende fisk lange, arter af havkat og havtaske er det muligt at lave et estimat for fiskeridødelighe-
den, men da der endnu ikke er fastsat grænseværdier for disse, er det ikke muligt at vurdere kvantitativt, om
den er i overensstemmelse med god tilstand (tabel 22.11). I den sidste 10 års periode har der været et fald i
fiskeridødeligheden for de fire arter, der er sammenfaldende med et fald i fangstmængden. Det betyder, at
andelen af individer, der dør som følge af fiskeri, er faldende (se figur 22.4 for havkat). For resten af arterne i
tabel 22.10 er det ikke muligt at estimere fiskeridødeligheden, men for de bundlevende arter helleflynder og den
pelagiske gråhaj, samt for dybhavsfisken skolæst, viser historiske landingstal et fald i fangsterne i den seneste
10 års periode (2007
–
2017) i forhold til den tidligere 10-årsperiode (1997 - 2007). For de bundlevende fisk
skade, tærbe, sømrokke, skælbrosme, storplettet rokke, stjernehaj og glathaj samt dybhavsfisken havmus er
der ikke pålidelige historiske fangsttal. Selvom der for visse arter nu indsamles landingsdata, er omfanget af
udsmid stadig ukendt for størstedelen af arterne [5].
Der er ingen eksempler på arter, hvor fangster og fiskeridødelighed er højere i de seneste 10 år end i de tidlige-
re 10 år. For en gennemgang af vurderinger for de enkelte arter henvises til DTU's rapport [5].
250
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0259.png
Figur 22.4: Til venstre: Historiske fangsttal af havkat i Nordsøen 1990-2017 rapporteret til FAO. Antallet af havkat var støt
stigende 1945-1992, men er faldet drastisk de sidste 30 år. Til højre: Proxy for fiskeridødelighed. Landinger i forhold til fangst-
rater fra videnskabelige togter 1982-2017 er ligeledes faldet. Modificeret fra [5].
D1C2
–
populationstæthed
Der er ikke tilstrækkelig data til at bestemme absolutte bestandsstørrelser af fisk, der ikke udnyttes erhvervs-
mæssigt. I stedet analyseres udviklingen i fangstrater fra de videnskabelige trawlundersøgelser, der koordineres
af ICES. (Se eksempel for havkat fig. 22.5). Blandt de fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, som vurderes at
være særligt sårbare over for fiskeri pga. utilsigtet bifangst, er der en signifikant positiv tendens i bestandsudvik-
lingen de sidste 10 år for lange, arterne af havtaske samt skælbrosme. Tilstanden vurderes derfor til god (tabel
22.12). For resten af arterne er udviklingen ikke signifikant, og tilstanden vurderes derfor til ikke-god. Der er dog
en positiv tendens i bestandsudviklingen for arterne havkat, sømrokke, gråhaj, havmus, storplettet rokke, stjer-
nehaj og glathaj, mens tendensen er negativ for skade, helleflynder og tærbe. Samlet set er udviklingen i den
seneste 10-års periode mere positiv end i den foregående periode. Bestanden af skade er fortsat på et meget
lavt niveau og viser ikke tegn på at være i stigning [5].
Figur 22.5: Til venstre: Bestandsstørrelse af havkat: Gennemsnitlige fangstrater fra 1983-2017 (antal fisk pr. 30 minutters
træk) af havkat i ICES surveys. Til højre: Tidsmæssig udvikling i det relative antal af havkat i Nordsøen. Antallet af havkat er
faldet drastisk de sidste 30 år, og selvom arten har været i stigning de seneste 10 år, er antallet fortsat kun på 42 % af antallet
i begyndelsen af dataserien.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
251
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0260.png
Tabel 22.11: Vurdering af tilstanden for fisk i Nordsøen, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Der er ikke fastsat tærskelværdier
for fiskeridødeligheden af de udvalgte arter. I stedet er angivet de steder, hvor der er observeret et fald i fiskeridødeligheden
de senere år. For D1C1 om bifangst er tilstanden vurderet på baggrund af udviklingen i totale fangster i kommercielle fiskerier
samt udviklingen i fiskeridødelighed (fangst/fangstrater i videnskabelige trawl-undersøgelser målrettet mod fisk) af de enkelte
arter i henholdsvis den historiske periode (1900 - 2006/2007 - 2016/2017) og den seneste 10-årige periode (2006/2007 -
2016/2017 i højre kolonne). For hver art er der angivet, om trenden er positiv (+) eller negativ (-). Det er desuden angivet, om
trenden er signifikant positiv (grøn) eller signifikant negativ (rød) eller ikke signifikant (gul). Hvis der er en signifikant positiv
trend i mængden af bifangst i den seneste 10-årige periode, vurderes kriteriet i god miljøtilstand. Hvis der ingen signifikant
trend er, vurderes kriteriet som i ikke god tilstand.
Nordsøen
Bruskfisk
Art
Levested
D1C1
historisk
periode
D1C1
sidste 10
år
Vurderingsmetode
Skade, Nordsøen
Tærbe, Nordsøen, Skager-
rak og Kattegat
Storplettet rokke, Nordsøen
Sømrokke, Nordsøen
Glathaj, Nordsøen
Stjernehaj, Nordsøen
Gråhaj, Nordsøen
Havmus, Nordsøen
bundlevende
bundlevende
bundlevende
bundlevende
bundlevende
bundlevende
pelagisk
dybhavet
-
-
+
-
+
+
-
+
-
-
+
+
+
+
+
+
trend
trend
trend
trend
trend
trend
trend
trend
Benfisk
Art
Levested
D1C1
historisk
periode
D1C1
sidste 10
år
Vurderingsmetode
Skælbrosme, Nordsøen og
Skagerrak
Havtaske og sort havtaske,
Nordsøen og Skagerrak
Lange, Nordsøen og Ska-
gerrak
Havkat, Nordsøen & Ska-
gerrak
Helleflynder, Nordsøen og
Skagerrak
Skolæst
bundlevende
bundlevende
bundlevende
bundlevende
bundlevende
dybhavet
-
+
-
-
+
ikke vur-
deret
+
+
+
+
-
ikke
vurderet
trend
trend
trend
trend
trend
trend
Der er ikke foretaget en samlet tilstandsvurdering af D1C1 og D1C2. Kriterierne er derfor vurderet hver for sig i
tabel 22.12.
252
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0261.png
Tabel 22.12: Overblik over tilstanden for ikke-erhvervsmæssigt udnyttede arter i Nordsøen. Der er ikke foretaget en samlet
tilstandsvurdering, men en vurdering af de enkelte kriterier baseret på en udvikling i antals-indekset som beskrevet i tabel
22.11. Vurderingen er baseret på perioden 2006/2007-2016/2017.
Bruskfisk
Art
Skade, Nordsøen
Tærbe, Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat
Storplettet rokke, Nordsøen
Gråhaj, Nordsøen
Glathaj, Nordsøen
Stjernehaj, Nordsøen
Sømrokke, Nordsøen
Havmus, Nordsøen
Levested
bundlevende
bundlevende
bundlevende
pelagisk
bundlevende
bundlevende
bundlevende
dybhavet
D1C1
Udefineret
Udefineret
Udefineret
Udefineret
Udefineret
Udefineret
Udefineret
Udefineret
D1C2
ikke god
ikke god
ikke god
ikke god
ikke god
ikke god
ikke god
ikke god
Benfisk
Art
Skælbrosme, Nordsøen og Ska-
gerrak
Havtaske og sort havtaske, Nord-
søen og Skagerrak
Lange, Nordsøen og Skagerrak
Skolæst
Helleflynder, Nordsøen og Skager-
rak
Havkat, Nordsøen & Skagerrak
Levested
bundlevende
bundlevende
bundlevende
dybhavet
bundlevende
bundlevende
D1C1
Udefineret
fald i fiskeridøde-
lighed
fald i fiskeridøde-
lighed
Udefineret
Udefineret
fald i fiskeridøde-
lighed
D1C2
god
god
god
ikke god
ikke god
ikke god
Østersøen
Fra listen med de 15 udvalgte arter findes kun tærben i Østersøen (den vestlige del). Tærben er en rokkeart,
der bliver op til 68 cm lang, og som har en høj fangbarhed i bundslæbte fiskeredskaber. Den fanges regelmæs-
sigt i trawlfiskeriet, men landes yderst sjældent, og den historiske udvikling i fangsterne er derfor ukendt. Dansk
udsmid af tærbe fanget i Østersøen var i gennemsnit i perioden 2002-2016 på 2,6 ton pr år. Der er ikke en signi-
fikant tendens i udviklingen i antallet af tærber i Østersøen [5].
Kystområder
I HELCOM har man undersøgt miljøtilstanden for kystfisk [3]. For de danske havområder bygger vurderingen på
udviklingen af antallet af fangster af skrubber. Skrubber fanges primært i det rekreative fiskeri, og derfor bygger
analysen på data fra de danske nøglefiskere, der årligt indberetter fangstrater fra de samme områder med de
samme garntyper. Samlet set viser analysen, at der har været et fald i antallet af skrubber fanget af nøglefiskere
i perioden 2008-2015, og tilstanden karakteriseres derfor som ikke god.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
253
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0262.png
ICES vurderer også, at der for skrubber i Nordsøen inkl. Skagerrak og Kattegat ikke er en klar trend i populati-
onstæthed. Skrubber i Bælthavet og Øresund fanges ofte som bifangst i torske- og blandet fiskeri af fladfisk.
Udsmidet vurderes til 200-500 ton/året siden 2014 [6]. Tilstanden for fiskeridødelighed vurderes som god.
For ålekvabber er 19 kystområder i Danmark vurderet. Ud af disse 19 områder, opnåede kun tre steder god
miljøtilstand. Tilstanden karakteriseres derfor som ikke god. Da vurderingen bygger på de metoder, der indgår i
HELCOM’s rapport, indgår data for fiskeridødelighed ikke. [8].
Tabel 22.13: Overblik over tilstanden for ikke-erhvervsmæssigt udnyttede arter i Østersøen. Der er ikke foretaget en samlet
tilstandsvurdering, men en vurdering af de enkelte kriterier baseret på en udvikling i antals-indekset som beskrevet i tabel
22.12. Vurderingen er baseret på perioden 2006/2007-2016/2017 for tærbe, perioden 2008-2015 for skrubber og perioden
2002
–
2017 for ålekvabber.
Østersøen
Art
Tærbe,
vestlige
Østersø
Levested
bundlevende
D1C1
udefineret
Kystfisk
Art
Skrubbe
Ålekvabbe
Levested
Kyst
Kyst
D1C1
God
ej vurderet
ikke god
ikke god
D1C2
D1C2
ikke god
Vurdering af habitatarters tilstand
Fisk beskyttet under habitatdirektivet, der er relevante i en havstrategisammenhæng, er de fisk, der tilbringer en
del af livet i havet, men gyder i ferskvandsystemet. Det gælder bl.a. havlampret, flodlampret, helt og laks.
For at sikre bedst mulig overensstemmelse mellem vurderinger foretaget under forskelige direktiver benyttes de
tilstandsvurderinger, der er foretaget under habitatdirektivet (se figur 22.6). Vurderingen foretages hvert sjette
år, og den sidste vurdering blev foretaget i 2013 og bygger på data fra 2007-2012. Den næste tilstandsvurdering
skal afrapporteres i 2019. For fisk foretages vurderingen under habitatdirektivet i de områder, der vurderes af
størst betydning for arternes livscyklus dvs. i de ferske systemer, hvor de gyder/vokser op. Tilstandsvurderingen
er opdelt i en atlantisk region (der vender ud mod Nordsøen) og en kontinental region (der vender ud mod
Østersøområdet).
Der er ikke registreret bifangst af disse arter i det erhvervsmæssige fiskeri. Der er dog fangster af laks i det
erhvervsmæssige fiskeri.
254
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0263.png
Figur 22.6: Status for fiskearter i henhold til habitatdirektivet (tabel modificeret fra [4]).
Arealet for udbredelse og habitatareal er angivet i km
2
. (FRR) er Favorable Reference Range, og (FRP) er Favorable Refe-
rence Population. I figuren er bevaringsstatus vist som
gunstig
(grøn),
stærkt ugunstig
(rød) eller
ukendt
(hvid). Udviklingen
vises som enten
stigende
(+),
faldende
(–),
stabil
(=) eller
ukendt (×).
Status for udbredelsesareal er vurderet i forhold til et
referenceniveau, Favorable Reference Range (FRR). Det er med symboler vist, om FRR
svarer til
(≈),
er 0 til 10 pct. større
end
(>) eller
er mere end 10 pct. større
end (>>) det observerede areal.
Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og der er ikke tilstrække-
ligt fagligt grundlag for at vurdere kvantitativt, hvornår god miljøtilstand opnås.
22.3.3 Miljømål
Der blev ikke sat miljømål for fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, i Havstrategi I fra 2012, men da de ud-
valgte arter alle er særligt følsomme overfor fiskeri og repræsenterer biodiversitet, er det centralt at beskytte
disse for at sikre et bæredygtigt økosystem. Menneskelige presfaktorer såsom fiskeri, eutrofiering og fysiske
forstyrrelser på levesteder kan have en væsentlig indflydelse på bestanden af fisk. Det vurderes, at der på nu-
værende tidspunkt ikke er datamæssigt grundlag for at udvikle en regional indikator for kystfisk. For at beskytte
de ikke-erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter og dermed en væsentlig del af basis for en bæredygtigt økosy-
stem opstilles følgende miljømål:
Operationelle miljømål for fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt:
-
1.11: Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører en analyse af bifangsten af hajer og rokker i danske
havområder, og muligheden for en DNA-baseret tilgang til artsbestemmelse undersøges.
-
1.12: Miljø- og Fødevareministeriet udvikler en national indikator til bedømmelse af tilstanden for dan-
ske kystfisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og mulighederne for at videreudvikle regionale indika-
torer undersøges.
1.3: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende fastsættelse af tær-
skelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at tilstanden for biodiversitet er i overensstemmelse
hermed.
-
Indikatorer:
-
1.7: Bifangst af hajer og rokker (antal)
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
255
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
Miljømål for udbredelsesområde (D1C4) og artens habitat (D1C5) sættes og håndteres i henhold til habitatdirek-
tivet. For arter, der administreres under den fælles fiskeri politik, henvises til relevante miljømål herunder.
22.3.4 Usikkerhed og manglende viden
For at lave en tilstandsvurdering for både hajer og rokker mangler der data. Det betyder, at der skal fokuseres
på at øge mulighederne for at indsamle data. Der udvikles metoder, så monitoreringen af disse i fremtiden kan
give et billede af, hvordan arternes tilstand er i de danske havområder, og hvorvidt der er opnået god miljøtil-
stand for de pågældende arter.
For en række arter, der kan optræde som bifangst, mangler der pålidelige historiske fangsttal. Der indsamles
dog landingsdata, men omfanget af udsmid er stadig ukendt for størstedelen af arterne. Ydermere er der gene-
relt for de fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, usikkerheder forbundet med vurderingen af fangbarhed, da
denne vurderes i forhold til morfologi og tilknytning til bunden. Det betyder, at de arter, der lever i f.eks. huler,
huller og vrag, kan vurderes fejbehæftet, fordi deres særlige leveområder er svært trawlbare, selvom de fore-
kommer på havbunden [5].
Det er væsentligt at anerkende, at flere arter puljes sammen i vurderingerne, da de ligner hinanden til forveks-
ling. I DTU Aquas rapport er f.eks. stjernehaj og glathaj samt de to arter af havtaske vurderet sammen.
I fremtidige vurderinger kan det være hensigtsmæssigt at indarbejde arternes overlevelsesrater efter udsmid.
En del af arterne kan have en vis overlevelse, hvis de smides ud, straks de trækkes om bord og dermed ikke
lider større fysiske belastninger. Denne overlevelse er ukendt og derfor ikke inkluderet i indeværende afsnit.
Fra rekreativt fiskeri mangler der fangsttal på antallet af tilsigtet eller utilsigtet fangst af de fiskearter, der ikke
udnyttes erhvervsmæssigt. Fangsttallet på skrubber og tilstandsvurderingen for kystfisk beror generelt på
fangsttallet af skrubber. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke dybdegående viden om, hvorfor fangsttallet
af skrubber var faldende i perioden 2007-2012. Der er ikke basis for at vurdere, om det er en generel tendens
hos de kystlevende arter. Det er derfor heller ikke muligt at vurdere tilstanden og eventuelle nødvendige tiltag.
Der er ikke registreret bifangst for arter under habitatdirektivet i det erhvervsmæssige fiskeri. Arterne optræder
desuden meget sjældent i overvågningsdata, hvilket betyder, at det ikke er muligt at foretage en tilstandsvurde-
ring for andre arter end laks. Det betyder, at der omkring de arter, der har en del af deres cyklus i ferskvand, er
stor usikkerhed i forbindelse med den nuværende tilstand. Det kan være problematisk, da disse arter kan være
truet af dårlige forhold i ferskvand. De kan dermed have en høj følsomhed, selvom eventuel fangbarhed i fiske-
redskaber er lav [5].
256
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0265.png
22.3.5
Referencer
[1] Muus, B. J.; Nielsen, J. G., Havfisk og Fiskeri i Nordvesteuropa, årg. 7. udgave, Gyldendal, 2017.
[2] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og
metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for
overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017.
[3] HELCOM (2018) Abundance of coastal fish key species. HELCOM core indicator report. [Online]. Available:
http://www.helcom.fi/baltic-sea-trends/indicators/abundance-of-key-coastal-fish-species
ISSN 2343-2543
[4] Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L. S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K., Sveegaard, S.,
Galatius, A., Teilmann, J., »Bevaringsstatus for naturtyper og arter,« Aarhus Universitet, DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi, 2014. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.
[5] Gialason, H., Rindorf, A., Håkansson, K., og Vinther M. , »Abundance and catch of sensitive non-commercial
species in Danish waters,« 2017.
[6] ICES, »ICES advise on fishing opportunities, catch and effort
–
Baltic Sea Ecoregion » Flounder (Platichthys
flesus) in subdivisions 22 and 23 (Belt Seas and the Sound),« 31. maj 2017.
[7] ICES, »ICES advise on fishing opportunities, catch and effort
–
Greater North Sea region »Flounder
(Platichthys flesus) in Subarea 4 and divison 3.a (North Sea, Skagerrak and Kattegat),« 30. juni 2017.
[8] Støttrup, JG., Kokkalis, A. 2018. Development of indicators for Danish coastal areas. Abundance of key fish
species; eelpout. Internal report, DTU Aqua.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
257
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0266.png
22.4
De biologiske processer i det pelagiske habitat (de åbne vandmasser) drives af solens indstråling og tilgænge-
ligheden af næringsstoffer. Solens lys omdannes ved fotosyntese og optag af næringsstoffer, f.eks. kvælstof, til
planteplankton-biomasse. Fotosyntesen varetages i det pelagiske habitat af planteplankton, der hovedsagligt
består af éncellede organismer (primærproducenter). Primærproducenterne græsses af dyreplankton (sekun-
dærproducenter). Dyreplankton er et vigtigt led i økosystemet, idet de kobler primærproducenterne med dyr
højere i fødekæden. Udviklingen i det pelagiske planktonsamfund er derfor bestemt af faktorer såsom nærings-
stoffer, lys, temperatur og græsning.
I de danske fjord- og kystnære områder er de pelagiske habitater under stærk påvirkning af vand- og stoftilførsel
fra land. Grundet de generelt høje næringsstofkoncentrationer er der stor vækst af primærproducenter, og der
optræder jævnligt perioder med iltsvind. I dele af de åbne havområder er fiskebestandene påvirket af fiskeri, og
der forekommer således reducerede forekomster af store fisk. Dette medfører flere planktivore fisk, der medfø-
rer en øget prædation på dyreplankton, og øget opblomstring af planteplankton. Klimaændringer påvirker de
pelagiske habitater ved stigende temperaturer, lavere saltholdighed, lavere iltkoncentration og større respiration
[1]. Plankton danner fødegrundlaget for økosystemet bl.a. i det pelagiske habitat. Det er derved essentielt, at
dette trofiske niveau er i god miljøtilstand. Der fokuseres derfor i indeværende deskriptor på plankton.
Tabel 22.13: Sammenfatning af kapitlet om pelagiske habitater
Deskriptor 1
–
Pelagiske habitater
EU kriterier for god
miljøtilstand
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D1C6 primært: Habitattypens tilstand
Hvad er god miljøtil-
stand?
I forhold til habitattypernes tilstand (D1C6):
”Habitattypens
tilstand, herunder den biotiske og abiotiske struktur og dens funktioner (f.eks.
den typiske artssammensætning og deres relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller
sårbare arter, eller arter som har en vigtig funktion i økosystemet, eller arters størrelsesstruk-
tur) påvirkes ikke negativt af menneskeskabte belastninger.”
For D1C6 vurderes god miljøtilstand beskrivende, da der på nuværende tidspunkt ikke regio-
nalt eller subregionalt er fastsat koordinerede tærskelværdier for god miljøtilstand i det pelagi-
ske habitat.
Tilstandsvurderingerne er baseret på ekspertvurderinger fra DTU Aqua og DCE.
Primærproducenter (planteplankton):
Overordnet set har planteplanktonbiomassen været jævnt faldende i Nordsøen, Kattegat,
Bælthavet samt i Østersøen fra 1978-2016
–
dog mest markant for Østersøen. Der ses en
mindre stigning efter 2012 i begge regioner.
Sekundærproducenter (dyreplankton):
Der er for få eksisterende data til, at udviklingen af zooplankton diversiteten overordnet set kan
beskrives.
OSPAR har foreløbigt vurderet, at der sker vigtige forandringer lokalt og regionalt for både
plante- og dyreplankton. Det vurderes derfor som et muligt forvarsel på, at der potentielt er et
problem for det marine økosystem [2].
Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for pelagiske habitater, der ikke udnyttes erhvervs-
mæssigt, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at vurdere, om god miljøtilstand opnås
inden 2020.
Hvad er tilstanden?
Miljømål:
Plankton er sensitivt overfor flere af de presfaktorer, der behandles i Havstrategi II. Det antages
derfor, at diversiteten og tætheden af plankton forbedres i takt med, at miljømål for presfaktorer
opnås.
Miljømål i Danmarks
Havstrategi II
-
-
1.13: Forekomsten af plankton følger langtidsgennemsnittet.
1.3: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende
fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at tilstanden for
biodiversitet er i overensstemmelse hermed.
258
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0267.png
Operationelt miljømål:
-
1.14: Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen og forbedrer vidensgrundla-
get om plankton gennem overvågning.
Indikatorer
-
1.8: Ændringer i biomassen af plankton (D1C6).
22.4.1 Hvad er god miljøstilstand
I havstrategidirektivet er god miljøtilstand beskrevet som følger:
Artens populationsdemografiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelse eller aldersklassestruktur, kønsfordeling,
reproduktionsrater, overlevelsesrater) angiver en sund population, som ikke er negativt påvirket af menneske-
skabte belastninger.
For at vurdere den generelle miljøtilstand for de pelagiske habitater er der opsat ét primært kriterium i GES-
afgørelsen [3].
D1C6 primært: Habitattypens tilstand
Figur 22.7: Kriterier vedr. pelagiske habitater, deskriptor 1.
Habitattypens tilstand (D1C6)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:
Habi-
tattypens tilstand, herunder den biotiske og abiotiske struktur og dens funktioner (f.eks. den typiske artssam-
mensætning og deres relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller sårbare arter, eller arter som har en vigtig
funktion i økosystemet, eller arters størrelsesstruktur), påvirkes ikke negativt af menneskeskabte belastninger.
Medlemsstaterne skal gennem regionalt samarbejde fastlægge tærskelværdier for habitattypens tilstand. Disse
tærskelværdier skal være forenelige med de relaterede værdier, der er fastsat under deskriptor 2 om ikke-
hjemmehørende arter, deskriptor 5 om eutrofiering og deskriptor 8 om miljøfarlige stoffer [3]. Sådanne tærskel-
værdier er endnu ikke fastsat. Der er derfor under denne deskriptor valgt at beskrive tilstanden for plante- og
dyreplankton, der begge er essentielle dele af det pelagiske habitat. Ændringer i biomasse og/eller artssam-
mensætning kan have en vidtrækkende effekt på de andre organismer i dette habitat. Ændringer her kan her-
udover give et forvarsel om ændringer på højere trofiske niveauer [2]. Vurderinger af andre trofiske niveauer,
herunder fisk, vurderes særskilt under deskriptor 1 og 3. I forhold til deskriptor 1, kriterium D1C6 vurderes god-
miljøtilstand beskrivende, da der på nuværende tidspunkt ikke regionalt eller subregionalt er fastsat koordinere-
de tærskelværdier for god miljøtilstand i det pelagiske habitat.
22.4.2 Hvad er tilstanden
Planteplankton
Diversiteten af primærproducenter (planteplankton) styres af årstid, hydrografi, fysiske (vind og havstrømme) og
kemiske forhold (saltholdighed og næringsstoffer). Ændringer i disse forhold kan derfor påvirke artssammen-
sætningen og derved det pelagiske habitat i sin helhed.
De mest almindelige planteplanktonarter er kiselalger og furealger. Der er udtaget prøver med disse arter fra
1989-2015 på flere stationer i danske havområder (se figur 22.8).
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
259
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0268.png
Figur 22.8 viser udvikling i artsantallet for planteplankton i fire havområder fra 1988 til 2016. A og C tilhører Nordsøregionen,
mens B og D hovedsageligt tilhører Østersøregionen [4].
Der er færrest registrerede arter rapporteret fra Nordsøen. Det kan skyldes, at der er lavere næringsstofbelast-
ning i Nordsøen, og derfor er strukturen af arter her generelt præget af mindre arter. Disse arter registreres ofte
ikke i NOVANA-programmet, der ikke medtager arter mindre end 5 µm [4]. Der kan således være tale om et
underestimat.
HELCOM har lavet en indikatorvurdering af kiselalger og furealger [5]. Indikatoren er dog fortsat under udvikling
af eksperter, og der er kun gennemført test af indikatoren i få bassiner. Indikatoren medtages derfor ikke i Hav-
strategi II.
Planteplanktonbiomassen har overordnet været jævnt faldende i Nordsøen, Kattegat, Bælthavet samt i Øster-
søen fra 1978-2016. Dette er dog mest markant for Østersøen. Der ses en mindre stigning efter 2012 i begge
regioner (se figur 22.9).
Figur 22.9: Kulstofbiomasse (mg C m
-3
) fordelt på Nordsøen/Kattegat samt Bælthavet/Østersøen for årene 1979-2016 [6].
260
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0269.png
Zooplankton
Der er for få eksisterende data til, at udviklingen af zooplankton diversiteten overordnet set kan beskrives [4].
Data indsamlet af DTU Aqua og DCE i Nordsøen viser zooplankton-biomassen i Nordsøen større end 2000 µm.
Af figur 20.10 kan det ses, at biomassen i 2017 var under middel for 2012-2015 og væsentligt under den høje-
ste værdi fra 2014. Fødeforholdene for både filtrerende (f.eks. sild) og partikulære (f.eks. tobis) spisende fisk er
således noget under middel i sommerperioden i 2017. I 2017 var den højeste zooplankton-koncentration i den
danske del af Nordsøen-regionen i Skagerrak og Nordsøen, mens koncentration i Kattegat var lavere (figur
22.10). Tidsserien er for kort til, at tendenser kan beskrives for længere perioder. Biomassen i 2017 er dog
højere end i 2012-2013 [6].
Figur 22.10: Biomasse af zooplankton i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra observationer. Arealet af cirklerne angiver bio-
massen af zooplankton. Målene er i mg/m2 [6].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II
–
første del
261
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0270.png
For artsdiversiteten i Østersøen er dataserien baseret på prøvetagning fra en-to stationer
udtaget i sommerhalvåret. Dette giver ikke et retvisende billede for området. Antallet af arter
varierede uden en klar tendens fra 1979-2009 (se figur 22.11), hvorefter der ikke findes data
[4].
20
Antal arter
15
10
5
0
1978
1988
1998
2008
År
Figur 22.11: Antallet af registrerede zooplankton arter pr. prøve i Østersøen for årene 1979-2009 [4].
Biomassen for dyreplankton for Østersøen er baseret på årsgennemsnit for 1979-2009 (figur
22.12) og viser, at der er en stigning i biomassen efter 1998 [6].
Calanoid
Cyclopoide
Cladocera
total biomasse
Zooplankton biomass (mgC m
-3
)
Østersøen
20
10
0
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
År
Figur 22.12: Biomassen for tre forskellige typer af dyreplankton (zooplankton) angivet i mg/cm^3 [6].
OSPAR har foreløbigt vurderet, at der sker vigtige forandringer på lokalt og regionalt niveau
for både plante- og dyreplankton, og vurderer det som et muligt forvarsel på, at der potentielt
er et problem for det marine økosystem [2]. Der foreligger endnu ikke nogen vurdering for
zooplankton fra HELCOM for danske havområder [5].
Samlet set kan ingen af de vurderede indikatorer angives som i god miljøtilstand, idet data-
grundlaget på nuværende tidspunkt er for spinkelt, og der ikke er fastlagt regionalt eller subre-
gionalt koordinerede tærskelværdier. Den samlede oversigt af tendenser relateret til de for-
skellige indikatorer ses i tabel 22.14.
262
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0271.png
Tabel 22.14: Samlet oversigt over indikatorernes tilstand i Nordsøen og Østersøen på bagrund af analyse
foretaget i et samarbejde mellem DTU Aqua og DCE. Tegnforklaring:
:
ingen tendens,
:
positiv ten-
dens,
:
negativ tendens, ?: tendens ukendt, blank: intet data. Tabel modereret fra [4] og [6].
Indikator
Artsdiversitet planteplankton
Andel af zooplankton>2000 µm
Artsdiversitet zooplankton
Planteplankton biomasse
Mikro- og mesozooplankton (dyre-
plankton) fra model
Biomasse af zooplankton fra
observationer
Nordsøen
-2009
2010-
2016
?
?
?
?
?
Østersøen
-2009
2010-
2016
?
?
?
?
Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for pelagiske habitater, der ikke udnyttes erhvervs-
mæssigt, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at vurdere, hvornår god miljøtilstand
opnås.
22.4.3 Miljømål
Miljømål fra Havstrategi I (2012) om, at forekomsten af plankton følger langtidsgennemsnittet,
er ikke opnået, da foreløbige resultater tyder på, at biomassen af vandlopper er halveret [7].
Der skal opbygges et vidensgrundlag, der kan afgøre årsag herfor og klargøre, hvilken indsats
der kræves for at bringe bestanden i god miljøtilstand. Dette miljømål videreføres derfor i Hav-
strategi II.
Miljømål for pelagiske habitater:
Plankton er sensitivt overfor flere af de presfaktorer, der behandles i Havstrategi II. Det anta-
ges derfor, at diversiteten og tætheden af plankton forbedres i takt med, at miljømål for pres-
faktorer opnås.
-
-
1.13: Forekomsten af plankton følger langtidsgennemsnittet.
1.3: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende fast-
sættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at tilstanden for biodi-
versitet er i overensstemmelse hermed.
Operationelt miljømål:
-
1.14: Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen og forbedrer vidensgrundlaget
om plankton gennem overvågning.
Indikatorer:
-
1.8: Ændringer i biomassen af plankton (D1C6).
22.4.4 Usikkerhed og manglende viden
På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere tilstanden
for dyreplankton. Det betyder, at det ikke kan bestemmes, hvordan de partikulære fisks vækst
begrænses. For Nordsøen (herunder Kattegat og Skagerrak) er dataserien endnu for kort, og
det må forventes, at flere års data skal indsamles for at kunne give et bedre billede af tilstan-
den. For Østersøen og Bælthavet er analysen baseret på en-to moniteringsstationer, hvilket
ikke giver et dækkende billede af tilstanden for hele området [6].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
263
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
For at vurdere grundlaget for de pelagisk habitater og for at kunne estimere betydningen for
fisk på højere trofiske niveauer, er der helt generelt brug for et bedre datagrundlag for dyre-
plankton. Danmark vil igennem de opsatte miljømål bidrage til, at vidensniveauet højnes.
264
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
22.4.5 Referencer
[1] »D1C6 Generel beskrivelse af de pelagiske habitater og deres karakteristika i de danske
havområder,« DTU Aqua & DCE, 2017.
[2] OSPAR AI2017 Basisanalyse , »Distribution of Reported Impulsive Sounds,« 2017.
[Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-
2017/pressures-human-activities/distribution-reported-impulsive-sounds-sea/.
[3] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse
af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer
og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse
2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available: https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.
[4] »Vurderingsark vedr. D4C1,« DTU Aqua & DCE, 2017.
[5] HELCOM, »HELCOM Core Indicators,« [Online]. Available: http://www.helcom.fi/baltic-sea-
trends/indicators.
[6] »Vurderingsark vedr. D4C2,« DTU Aqua & DCE, 2017.
[7] Miljøstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Indsatsprogram,« Miljø- og Fødevareministeriet,
Miljøstyrelsen, 2017. [Online]. Available: https://mst.dk/media/131381/danmarks-
indsatsprogram-under-havstrategien.pdf.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
265
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0274.png
23.
Deskriptor 4
–
Havets fødenet
Havets fødenet er føderelationerne mellem alle organismerne i havet: fra top-rovdyr som mar-
svin, sæler, visse fugle og store fisk til mindre fisk, zooplankton og planteplankton, der er ha-
vets primærproducenter og danner fødegrundlag for hele havets økosystem. Et dyrs trofiske
niveau er det trin, det indgår på i fødekæden, hvor en organisme bliver spist af en anden or-
ganisme, der dernæst bliver spist af en tredje organisme osv. Der er dog i naturen ofte tale om
et fødenet, idet en organisme ofte bliver spist af flere andre dyr end bare en enkelt art. Alle de
mange relationer danner et stort og komplekst fødenet i havet, hvor de forskellige organismer
er afhængige af hinandens tilstedeværelse i de rette mængder for at kunne overleve. Der er
altså tale om et komplekst sammenspil mellem havets mange arter. Det er derfor vigtigt, at
diversiteten i hvert trofisk niveau opretholdes, da hver art/artsgruppe spiller en rolle i fødenet-
tet f.eks. som føde eller prædator på et andet trofisk niveau. Balancen mellem de trofiske
niveauer er ligeledes vigtig. Hvis biomassen af zooplankton eksempelvis er høj, kan det enten
betyde, at fødemængden i form af planteplankton er høj, eller at prædationen fra de plankton-
spisende fisk er reduceret.
Balancen i havmiljøet er dermed essentiel for opretholdelse af et sundt økosystem, og føde-
nettet som helhed er i høj grad afhængig af de enkelte delelementer. Havets fødenet er derfor
sårbart overfor forandringer i de enkelte delelementer. Dette betyder, at fødenettet kan påvir-
kes af samtlige presfaktorer, der omfattes af havstrategidirektivet.
Tabel 23.1: Sammenfatning af kapitlet om havets fødenet
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D4C1 (primært): Diversiteten indenfor de enkelte trofiske niveauer.
-
D4C2 (primært): Balancen mellem de trofiske niveauer (biomasse eller antal indivi-
der).
-
D4C3 (sekundært): Størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske ni-
veauer.
-
D4C4 (sekundært): Produktiviteten af de enkelte trofiske niveauer
EU kriterier for god
Miljøtilstand
Alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekommer med normal tæthed og
diversitet samt er på niveauer, som sikre en stabil artstæthed og opretholdelse af arternes fulde
reproduktionsevne.
I forhold til diversiteten indenfor de enkelte trofiske niveauer (D4C1):
Diversiteten (artssammensætning og deres relative tæthed) af de enkelte trofiske niveauer
påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte belastninger.
I forhold til balancen af biomasse eller antal individer mellem de trofiske niveauer (D4C2):
Balancen mellem de trofiske niveauer påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte
belastninger.
I forhold til størrelsesfordelingen af individer på tværs af de enkelte trofiske niveauer (D4C3):
Størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske niveauer påvirkes ikke negativt som
følge af menneskeskabte belastninger.
Kriteriet er sekundært.
I forhold til det trofiske niveaus produktivitet (D4C4):
Produktiviteten af de enkelte trofiske niveauer påvirkes ikke negativt som følge af menneske-
skabte belastninger.
Kriteriet er sekundært og anvendes kun, i det omfang det findes nødven-
digt, som støtte for D4C2.
Hvad er god miljøtilstand?
Hvad er tilstanden?
Havets fødenet er afhængigt af de forskellige artsgruppers tilstand, og da der endnu ikke er
fastsat tærskelværdier for kriterierne om fødenet, henvises der i nogle tilfælde til vurderingerne
for de enkelte artsgrupper under deskriptor 1. Om god miljøtilstand opnås for deskriptor 4 om
fødenet, afhænger bl.a. af, om fødenettets enkelte delelementer opnår god miljøtilstand.
D4C1:
Artsdiversiteten af fytoplankton udviser store år-til-år-udsving, men ingen tendens over tid.
Antallet af arter varierer imidlertid forholdsvis lidt, når dette opgøres på Nordsø- og Østersøska-
la, og der ses her fortsat ingen tidslige tendenser. For artsdiversiteten for zooplankton i Øster-
266
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0275.png
søen er datamaterialet ikke dækkende og giver ikke nødvendigvis et retvisende billede på
artsdiversiteten i området. Data viser dog, at antallet af arter varierer uden en klar tendens fra
1979 til 2009.
Samlet set kan artsdiversiteten for hverken fytoplankton eller zooplankton angives som væren-
de i god miljøtilstand, idet datagrundlaget på nuværende tidspunkt er for spinkelt til at kunne
vurdere dette.
D4C2:
Overordnet set har fytoplanktonbiomassen været jævnt faldende i Nordsøen, Kattegat, Bæltha-
vet samt i Østersøen fra 1978-2016
–
dog mest markant for Østersøen. Der ses en mindre
stigning efter 2012 i begge regioner.
Biomassen af små pelagiske fisk omkring Danmark er steget svagt i perioden fra 2010 til 2016,
mens biomassen af mellemstore pelagiske fisk generelt lå på et højt niveau i perioden fra 2010
til 2016. Biomassen af store fiskespisende fisk omkring Danmark steg svagt fra 2010-2016 i
Nordsøen, mens der i Østersøen ikke var en signifikant ændring.
Danmark indrapporterede i 2013 udviklingstrends for en række danske fugle til EU under
fuglebeskyttelsesdirektivet. Vurderingen dækkede hele det danske havområde. Bestandsudvik-
lingen varierer mellem arter. Antallet af måger og alkefugle er f.eks. overordnet set i fremgang,
mens ternerne med undtagelse af splitterne er i tilbagegang. For overvintrende fugle er det
svært at beskrive en ensartet trend.
I Nordsøregionen var både spættet sæl og marsvin i gunstig bevaringsstatus, mens gråsæl var
i ugunstig bevaringsstatus. For Østersøregionen var spættet sæl i gunstig bevaringsstatus,
mens gråsæl og marsvin var i ugunstig bevaringsstatus.
På trods af vurderinger af enkelte delelementer i fødenettet er det på nuværende tidspunkt ikke
muligt at vurdere, om fødenettet som helhed er i god miljøstilstand i 2020. Fremadrettet udestår
derfor arbejde i de regionale konventioner med udvikling af relevante indikatorer og fastsættel-
se af relevante tærskelværdier. Til dette skal det sikres, at der er tilstrækkeligt godt datagrund-
lag.
Samlet vurdering:
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere, om fødenettet som helhed vil være i god
miljøstilstand i 2020. Det forventes dog, at balancen i havets fødenet forbedres i takt med, at
miljømålene for presfaktorer og tilstand under de øvrige deskriptorer opnås.
Miljømål:
-
4.1: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende
fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at de menne-
skeskabte påvirkninger af fødenettet og dets delelementer er i overensstemmelse
hermed.
Miljømål i Danmarks Hav-
strategi II
Operationelle miljømål:
-
4.2: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til regional videns- og metodeudvikling
vedrørende havets fødenet.
4.3: Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen i fødenettet igennem overvåg-
ning af fødenettets enkelte delelementer.
-
I tabel 23.3
under afsnittet ”miljømål” ses de miljømål
og tilhørende indikatorer, som er relevan-
te ift. at opnå god miljøtilstand under deskriptor 4 (fødenet), men som er fastsat under de-
skriptor 1 (biodiversitet) og deskriptor 3 (erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande).
Indikatorer
Se tabel 23.3.
23.1
Hvad er god miljøtilstand
I EU’s havstrategidirektiv fra 2008 er god miljøtilstand beskrevet
som følger:
Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer
med normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig arts-
tæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.
For at vurdere den generelle miljøtilstand for havets fødenet har GES-afgørelsen fastlagt to
primære og to sekundære kriterier [1]. D4C1 omhandler biodiversiteten indenfor de trofiske
niveauer, mens D4C2 omhandler balancen af den samlede biomasse eller antal individer på
tværs af de trofiske niveauer. D4C3 omhandler størrelsesfordelingen af individer på tværs af
de trofiske niveauer og D4C3 det trofiske niveaus produktivitet.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
267
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0276.png
D4C1 primært: Diversiteten indenfor de enkelte trofiske niveauer.
D4C2 primært: Balancen mellem de trofiske niveauer (biomasse eller antal individer).
D4C3 sekundært: Størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske niveauer.
D4C4 sekundært: Produktiviteten af de enkelte trofiske niveauer.
Figur 23.1: Kriterier vedr. Havets fødenet, deskriptor 4.
For nuværende er det dog kun D4C1 og D4C2, der benyttes i vurdering for fødenet, idet der
mangler viden ift. at lave en retvisende vurdering af D4C3 og D4C4. Nedenfor beskrives defi-
nitionerne på god miljøtilstand for alle fire kriterier.
Overordnet set beskrives god miljøtilstand for fødenet som følgende:
Alle kendte elementer i
havets fødenet er til stede, og forekommer med normal tæthed og diversitet samt er på ni-
veauer, som sikrer en stabil artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.
Diversiteten indenfor de enkelte trofiske niveauer (D4C1)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-
afgørelsen:
Diversiteten (artssammensætning og deres relative tæthed) af de enkelte trofiske
niveauer påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte belastninger.
Balancen af biomasse eller antal individer mellem de trofiske niveauer (D4C2)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-
afgørelsen:
Balancen mellem de trofiske niveauer påvirkes ikke negativt som følge af menne-
skeskabte belastninger.
Størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske niveauer (D4C3)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-
afgørelsen:
Størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske niveauer påvirkes ikke
negativt som følge af menneskeskabte belastninger.
Produktiviteten af de enkelte trofiske niveauer (D4C4)
God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-
afgørelsen: Produktiviteten
af de enkelte trofiske niveauer påvirkes ikke negativt som følge af
menneskeskabte belastninger.
Kriteriet er sekundært og anvendes kun, i det omfang det fin-
des nødvendigt som støtte for D4C2.
Alle kriterierne for fødenet knytter sig helt naturligt til kriterierne under D1 om biodiversitet,
hvor medlemsstaten blandt andet skal sikre, at arter på en række trofiske niveauer sikres,
således at deres dødelighed, populationstæthed demografiske kendetegn mv. ikke påvirkes af
menneskeskabte påvirkninger. D1 rummer blandt andet tilstandsvurdering for fugle, pattedyr,
fisk og pelagiske habitater. Der henvises derfor i dette kapitel til vurderingerne lavet under
deskriptor 1 om biodiversitet.
For flere af de trofiske niveauer er der kendskab til tilstanden for de enkelte arter inden for det
pågældende trofiske niveau, men der er ikke tilstrækkeligt kendskab til balancen på tværs og
imellem de trofiske niveauer. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke fastsat regionalt koor-
dinerede tærskelværdier for kriterierne under deskriptor 4.
Ifølge EU-Kommissionens GES-afgørelse skal valget af de trofiske niveauer, der benyttes til
vurderingen af fødenet, baseres på ICES’ liste over trofiske
niveauer [1] (se tabel 23.2). I
Danmarks Havstrategi II vurderes tilstanden af plankton, fisk, pattedyr og fugle under de-
268
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0277.png
skriptor 1 (biodiversitet), og disse benyttes i vurderingen af deskriptor 4 (fødenet). Disse grup-
per står på ICES’ liste over trofiske niveauer (tabel 23.2) og lever samtidig op til GES-
afgørelsens krav om, at der skal vurderes på mindst tre trofiske niveauer, hvoraf to ikke må
være fisk. Mindst ét trofisk niveau skal desuden repræsentere en primærproducent, ligesom
både toppen, midten og bunden af fødenettet skal være repræsenteret. De udvalgte trofiske
niveauer skal være koordineret på regionalt eller subregionalt niveau. Udvalg af de trofiske
niveauer har dog endnu ikke fundet sted på regionalt eller subregionalt niveau, og Danmark
har derfor vurderet, at de relevante trofiske niveauer er plankton, fisk, havpattedyr og fugle.
Tabel 23.2. Oversigt over grupper af dyrearter, der udnytter samme type føderesurse på samme måde (på
engelsk: guilds) [5]. X angiver, hvor de taksonomiske grupper bidrager væsentligt til hver gruppering.
Nekton omfatter benfisk, elasmobranchier og blæksprutter.
23.2
Hvad er tilstanden
Tilstanden af havets fødenet er afhængig af, at fødenettes delelementer i er god tilstand. De
forskellige artsgrupper skal altså være i god tilstand. Der skal desuden være balance mellem
de trofiske niveauer. Dette kan vurderes ud fra den samlede biomasse for hvert enkelt trofisk
niveau. Der er endnu ikke fastsat metoder og koordinerede tærskelværdier til brug for vurde-
ring af kriterierne om fødenet. For kriterium D4C1 gives der i dette afsnit en kort statusbeskri-
velse baseret på fagligt bidrag fra DTU og DCE [2]. For kriterium D4C2 vurderes det mest
hensigtsmæssigt at henvise til vurderingerne for de enkelte artsgrupper under deskriptor 1. I
dette afsnit gengives derfor en kort beskrivelse af statusvurderingerne for fugle, pattedyr, fisk
og pelagiske habitater fra deskriptor 1, som suppleres af en kort statusbeskrivelse baseret på
fagligt bidrag fra DTU og DCE [3].
D4C1
–
diversiteten indenfor de enkelte trofiske niveauer
Under kriterium D4C1 er der fokuseret på at beskrive diversiteten af hhv. fyto- og zooplankton,
da disse er bestemmende for stofomsætning i havet og er essentielle i form af deres funktion
som føde for de højere trofiske niveauer.
Fytoplankton:
Diversiteten af fytoplankton styres af årstid, fysiske (vind og havstrømme), hydrografiske (hav-
strømme) samt kemiske forhold (salinitet og næringssalte). Ændringer i disse variabler kan
påvirke artssammensætningen og derved forskyde fødenettets transport mellem de trofiske
niveauer.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
269
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0278.png
Fordelingen af fytoplankton udviser store år-til-år-udsving (se figur 22.8 under D1), men ingen
tendens over tid. Antallet af arter varierer imidlertid forholdsvis lidt, når dette opgøres på Nord-
sø- og Østersøskala, og der ses her fortsat ingen tidslige tendenser (se tabel 22.14 under D1).
Der er færrest registrerede arter rapporteret fra Nordsø-stationerne
[
2
]
.
Zooplankton:
Diversiteten af zooplankton styres af en kombination af fødetilgængelighed og prædation.
Høje zooplanktonbiomasser kan afspejle høj fødetilgængelighed i form af primærproduktion
afledt af f.eks. høj næringssaltbelastning, mens mangel på zooplankton kan føre til nedsat
fødetilgængelighed for de planktonspisende fisk. De primære zooplanktongrupper i Østersøen
er to typer vandlopper, calanoide og cyclopoide vandlopper. De to typer adskiller sig fra hinan-
den ved den måde, de søger føde på. Calanoide vandlopper ernærer sig som filtratorer, mens
de cyclopoide vandlopper, som er mindre arter, oftest ernærer sig ved aktivt at søge og angri-
be sit bytte. Dafnier ernærer sig som filtratorer på typisk meget små fødepartikler. Dafnier er
karakteristiske for ferskvand, men optræder i Østersøen pga. vandets lave saltholdighed.
Diversiteten af arter vil derfor afspejle ændringer i fødenettets struktur [2].
For artsdiversiteten for zooplankton i Østersøen er dataserien baseret på prøvetagning fra en-
to stationer udtaget i sommerhalvåret. Dette er ikke dækkende og giver ikke nødvendigvis et
retvisende billede på artsdiversiteten i området. Antallet af arter varierer uden en klar tendens
fra 1979 til 2009, hvorefter der ikke findes data (figur 23.3) [2].
20
Antal arter
15
10
5
0
1978
1988
1998
2008
År
Figur 23.3: Gengiver figur 20.11, som viser antallet af registrerede zooplankton-arter per prøve i Østersø-
en for årene 1979-2009 [2].
Samlet set kan diversiteten af hverken fytoplankton eller zooplankton angives som værende i
god miljøtilstand, idet datagrundlaget på nuværende tidspunkt er for spinkelt, og der ikke er
fastlagt regionalt eller subregionalt koordinerede tærskelværdier. Den samlede oversigt af
tendensen hos de forskellige indikatorer ses i tabel 22.14 under deskriptor 1.
D4C2 - balancen af biomasse eller antal individer mellem de trofiske niveauer
Størrelsen af de enkelte organismer stiger mange størrelsesordner op igennem fødenettets
21
trofiske niveauer. En hval vejer f.eks. ca. 10 gange mere end en bakterie. Mængden af til-
gængelig biomasse på de enkelte trofiske niveauer er derfor afgørende for, at der er tilstræk-
keligt med føde til de overliggende trofiske niveauer og dermed til opretholdelse af fødenettes
balance. Tages der højde for, at små organismer nederst i fødenettet har et relativt højere
stofskifte og hurtigere generationstid end de større organismer længere oppe i fødekæden, og
sammenlignes med større organismer længere oppe i fødenettet, kan man vise, at den totale
270
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0279.png
biomasse af organismer skal være omtrent den samme for alle størrelsesklasser [4]. Påvirkes
et enkelt trofisk niveau af naturlige forhold eller pga. menneskelige aktiviteter, kan det skabe
ubalance i hele fødenettet.
Herunder beskrives tilstanden samt biomasserne for fire udvalgte artsgrupper, plankton, fisk,
pattedyr og fugle, ift. at vurdere, om der er tidsmæssige trends.
Plankton:
Planteplanktonbiomassen har overordnet været jævnt faldende i Nordsøen, Kattegat, Bæltha-
vet samt i Østersøen fra 1978-2016
–
dog mest markant for Østersøen. Der ses en mindre
stigning efter 2012 i begge regioner (se figur 23.4).
Figur 23.4: Gengivelse af figur 20.9: Kulstofbiomasse af fytoplankton (mg C m
-3
) fordelt på Nordsø-
en/Kattegat samt Bælthavet /Østersøen for årene 1979-2016 [3].
Zooplankton er essentielle for transporten af energi fra primærproducenter til fisk og højere
trofiske niveauer i økosystemet. Biomassen af zooplankton afspejler to modsatrettede forhold,
nemlig vækst og dødelighed. Mangel på zooplankton kan føre til nedsat produktion af de
planktonspisende fisk, mens høje zooplanktonbiomasser kan afspejle høj fødetilgængelighed i
form af primærproduktion afledt af f.eks. høj næringssaltbelastning. Andelen af zooplankton
forventes derfor at afspejle balancen mellem fødeforhold for de planktivore fisk, der er i stand
til at udnytte mesozooplankton (sild, brisling og juvenile fisk af andre arter), og arter, der er
partikulære spisere (snapper efter enkelte fødeemner, f.eks. tobis) [3].
Data fra Nordsøen viser, at andelen af zooplankton-biomassen,
der er over 2000 μm, i 2017
var under middel for 2012-2015 og væsentligt under den højeste værdi fra 2014. Dermed er
fødeforholdene for både filtrerende (f.eks. sild) og partikulære (f.eks. tobis) spisende fisk noget
under middel i sommerperioden i 2017. Tidsserien er for kort til, at tendenser kan beskrives for
længere perioder [3].
Fisk
Biomassen af små pelagiske fisk omkring Danmark er steget svagt i perioden fra 2010 til
2016, idet der er set stigninger hos både Nordsø-sild, Nordsø-brisling og Østersø-brisling.
Fødeudbuddet for prædatorer på disse arter er dermed steget i de seneste år. Særligt brisling
spises af mange fugle og fiskearter. Biomassen af mellemstore pelagiske fisk omkring Dan-
mark var på et højt niveau i perioden fra 2010 til 2016, da makrelbestanden efter en periode
med lave biomasser nu atter er steget. Dette indebærer sandsynligvis øget fødekonkurrence
med andre planktivore fisk og øget dødelighed af sild, tobis, brisling og sperling. Biomassen af
store fiskespisende fisk (piscivore) omkring Danmark er steget svagt i perioden fra 2010 til
2016 i Nordsøen, mens der i Østersøen ikke ses en signifikant ændring (figur 23.5) [3].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
271
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0280.png
Figur 23.5: Udvikling i biomassen af store piscivore fisk i Nordsøen inkl. Skagerrak og Kattegat (tv) og
Østersøen inkl. Bælthavet (th) [3].
Havpattedyr
Der forekommer adskillige arter af havpattedyr bl.a. vågehval og hvidnæsedelfin i danske
farvande, men spættet sæl, gråsæl og marsvin er de mest almindelige og de eneste, der med
sikkerhed yngler her. Derfor fokuserer denne vurdering på disse tre arter. Tilstanden for hav-
pattedyrene kan ofte ses som en god indikator for fødekædens samlede tilstand, da tilstanden
for denne gruppe arter er afhængig af tilstanden af de underliggende trofiske niveauer.
Den samlede havpattedyrbiomasse er stabil eller steget fra 1994 til 2016. Biomassen i 2005
var lavere end i 1994 (figur 23.6). Marsvin udgør 82-89 % af biomassen alle år, og de samlede
tal for havpattedyr styres dermed hovedsageligt af biomassen af marsvin. Spættet sæl er
steget i antal fra 1994 til 2005 og fra 2005 til 2016 i begge områder. Gråsæl var stort set ikke
forekommende i 1994 og 2005, men i 2016 er antallet steget betydeligt i begge områder, især
ved Bornholm.
Figur 23.6: Udviklingen over tid (1994-2016) af biomasse for marsvin, spættet sæl og gråsæl samt samlet
for havpattedyr for hhv. det geografiske område Nordsøen, Skagerrak og Limfjorden (til venstre) og Born-
holm og Bælthavet (til højre) [3].
På baggrund af ovenstående analyse og set i lyset af, at der ikke er sat grænseværdier for
god miljøtilstand for havpattedyrene, er det ikke muligt at vurdere, om god miljøtilstand er
opnået.
Ifølge GES-afgørelsen vurderes god miljøtilstand for sæler og marsvin imidlertid at svare til
gunstig bevaringsstatus beskrevet under habitatdirektivet. Tilstanden for havpattedyr i de dan-
ske havområder blev i 2013 vurderet under habitatdirektivet. Her blev følgende vurderet:
272
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
I Nordsøregionen var både spættet sæl og marsvin i gunstig bevaringsstatus, mens gråsæl var
i ugunstig bevaringsstatus. For Østersøregionen var spættet sæl i gunstig bevaringsstatus,
mens gråsæl og marsvin var i ugunstig bevaringsstatus.
Fugle (resumé fra D1)
For fugle svarer god miljøtilstand til vurderingen under fuglebeskyttelsesdirektivet. Data fra
den seneste afrapportering (2013) af ynglende fugle viser, at visse artsgrupper overordnet set
er stabile eller i fremgang såsom planteædende fugle og fugle, som fouragerer i vandsøjlen.
For grupper som vadefugle og fugle, der fouragerer i overfladen, er under 75 % af arterne
stabile eller i fremgang.
For overvintrende fugle er hovedparten af artgrupperne stabile, i fremgang eller fluktuerende,
dog ikke fugle, som søger føde på havbunden.
Opsamling
Artsdiversiteten af fytoplankton udviser store år-til-år-udsving, men ingen tendens over tid.
Antallet af arter varierer imidlertid forholdsvis lidt, når dette opgøres på Nordsø- og Østersø-
skala, og der ses her fortsat ingen tidslige tendenser. For artsdiversiteten for zooplankton i
Østersøen er datamaterialet ikke dækkende og giver ikke nødvendigvis et retvisende billede
på artsdiversiteten i området. Data viser dog, at antallet af arter varierer uden en klar tendens
fra 1979 til 2009.
Samlet set kan artsdiversiteten for hverken fytoplankton eller zooplankton angives som væ-
rende i god miljøtilstand, idet datagrundlaget på nuværende tidspunkt er for spinkelt til at kun-
ne vurdere dette.
Overordnet set har fytoplanktonbiomassen været jævnt faldende i Nordsøen, Kattegat, Bælt-
havet samt i Østersøen fra 1978-2016
–
dog mest markant for Østersøen. Der ses en mindre
stigning efter 2012 i begge regioner.
Biomassen af små pelagiske fisk omkring Danmark er steget svagt i perioden fra 2010-2016,
mens biomassen af mellemstore pelagiske fisk generelt lå på et højt niveau i perioden fra
2010-2016. Biomassen af store fiskespisende fisk omkring Danmark steg svagt fra 2010-2016
i Nordsøen, mens der i Østersøen ikke var en signifikant ændring.
Danmark indrapporterede i 2013 udviklingstrends for en række danske fugle til EU under fug-
lebeskyttelsesdirektivet. Vurderingen dækkede hele det danske havområde. Bestandsudvik-
lingen varierer mellem arter. Antallet af måger og alkefugle er f. eks. overordnet set i frem-
gang, mens ternerne, med undtagelse af splitterne, er i tilbagegang. For overvintrende fugle er
det svært at beskrive en ensartet trend.
Tilstanden for havpattedyr i de danske havområder blev i 2013 vurderet under habitatdirekti-
vet. I Nordsøregionen var både spættet sæl og marsvin i gunstig bevaringsstatus, mens grå-
sæl var i ugunstig bevaringsstatus. For Østersøregionen var spættet sæl i gunstig bevarings-
status, mens gråsæl og marsvin var i ugunstig bevaringsstatus.
På trods af vurderinger af enkelte delelementer i fødenettet er det på nuværende tidspunkt
ikke muligt at vurdere, om fødenettet som helhed er i god miljøstilstand i 2020. Fremadrettet
udestår derfor arbejde i de regionale konventioner med udvikling af relevante indikatorer og
fastsættelse af relevante tærskelværdier. Til dette skal det sikres, at der er tilstrækkeligt godt
datagrundlag.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
273
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0282.png
23.3
Miljømål
Opretholdelsen af et sundt økosystem kræver et solidt fødenet. Der er imidlertid mange fakto-
rer, der kan påvirke fødenettet, hvilket kan gøre levegrundlaget for arter usikkert. Det er derfor
vigtigt at sørge for, at alle elementer i fødenettet er i god tilstand. Hvorvidt god miljøtilstand
kan nås afhænger således af, i hvor høj grad der er mulighed for at sørge for, at de enkelte
dele bringes i god miljøtilstand. For at opnå god miljøtilstand for havets fødenet er det derfor
vigtigt at se på fødenettets enkelte delementer, så presfaktorer, der har negative effekter på
disse delelementer, kan håndteres. I takt med at miljømålene for presfaktorer og tilstand under
de øvrige deskriptorer opnås, forventes det, at balancen i havets fødenet forbedres.
I Havstrategi I fra 2012 fastsatte Danmark en række miljømål for fødenet. Enkelte af disse er
videreført i Havstrategi II under deskiptor 1, hvor de passer bedre ind efter revisionen af GES-
afgørelsen. Andre er ikke videreført til Havstrategi II, da de er fundet ikke-relevante efter GES-
afgørelsens reviderede krav.
Grundet manglende datagrundlag for vurderingen af fødenettets tilstand er der i Havstrategi II
indsat et operationelt miljømål, som skal sikre tilstrækkelig data fremadrettet.
Miljømål:
-
4.1: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det regionale arbejde vedrørende fast-
sættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at de menneskeskab-
te påvirkninger af fødenettet og dets delelementer er i overensstemmelse hermed.
Operationelle miljømål:
-
4.2: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til regional videns- og metodeudvikling
vedrørende havets fødenet.
-
4.3: Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen i fødenettet igennem overvåg-
ning af fødenettets enkelte delelementer.
Indikatorer:
-
Der henvises til indikatorer for de relevante miljømål under deskriptor 1. I tabel 23.3
ses en oversigt over relevante miljømål og tilhørende indikatorer.
Ud over miljømål sat i dette afsnit henvises til de relevante miljømål fastsat under deskriptor 1
om biodiversitet, gengivet i tabel 23.3.
Tabel 23.3: Miljømål samt tilhørende indikatorer opstillet under andre deskriptorer i Havstrategi II af rele-
vans for D4.
Artsgruppe
Plankton
Relevante miljømål fra D1
Forekomsten af plankton følger langtidsgennem-
snittet.
* Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen
og forbedre vidensgrundlaget om plankton gen-
nem overvågning.
* Miljø- og Fødevareministeriet udvikler en natio-
nal indikator til bedømmelse af tilstanden for
danske kystfisk, der ikke udnyttes erhvervsmæs-
sigt, og mulighederne for at videreudvikle regiona-
le indikatorer undersøges.
* Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører en
analyse af bifangsten af hajer og rokker i danske
havområder, og muligheden for en DNA-baseret
tilgang til artsbestemmelse undersøges.
Utilsigtet bifangst af fugle ligger på et niveau, som
ikke truer arten på lang sigt.
For fugle sikres bestande og levesteder opretholdt
og beskyttet i henhold til målsætninger under
Tilhørende indikatorer
-
Ændringer i biomassen af
plankton
Fisk
Fugle
-
-
Bifangst af havfugle (antal)
Bestandsstørrelse af havfug-
le (antal)
274
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0283.png
Pattedyr
fuglebeskyttelsesdirektivet.
Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det
regionale arbejde vedrørende fastsættelse af
tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder
for, at tilstanden for biodiversitet er i overens-
stemmelse hermed.
Utilsigtet bifangst af marsvin reduceres mest
muligt og som minimum til et niveau under 1,7 %
1 af den samlede bestands størrelse
Utilsigtet bifangst af sæler ligger på et tilstrække-
ligt lavt niveau, som ikke truer bestande af sæler
på lang sigt.
Marsvin, spættet sæl og gråsæl opnår gunstig
bevaringsstatus i overensstemmelse med habitat-
direktivet.
Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til det
regionale arbejde vedrørende fastsættelse af
tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder
for, at tilstanden for biodiversitet er i overens-
stemmelse hermed.
* Øget viden om bifangst af havpattedyr indsamles
i medfør af de relevante overvågningsprogram-
mer.
-
Bifangst af sæler og marsvin
(antal)
Bifangst af sæler og marsvin
(antal)
Bestandsstørrelse af sæler
og marsvin (antal)
Udbredelsesområde (km
2
)
Spæklagstykkelse (mm)
-
-
-
-
23.4
Usikkerheder og manglende viden
For flere af de trofiske niveauer er der godt kendskab til tilstande for de enkelte arter, men et
datagrundlag for enkelte artsgrupper mangler forsat. Der mangler desuden tilstrækkeligt kend-
skab på tværs af trofiske niveauer til på nuværende tidspunkt at kunne fastsætte tærskelvær-
dier for kriterierne opstillet i GES-afgørelsen. Der findes ikke regionale eller nationale referen-
ceværdier for størrelsesfordeling og diversiteten, som også er meget farvandsafhængigt.
Det er kompliceret at bestemme årsager til ændringer i fødenettet, idet årsagsvirkningerne er
komplekse. Helt generelt er der stadig behov for mere viden og udvikling af værktøjer for at
forstå og kvantificere sammenhænge i havets fødenet. Yderligere vil Danmark gennem de
operationelle miljømål i hele Havstrategi II bidrage til, at der udvikles et bedre vidensgrundlag i
forhold til havets fødenet.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
275
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0284.png
23.5
Referencer
[1] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og
metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for
overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.
[2] »Vurderingsark vedr. D4C1,« DTU Aqua & DCE, 2017.
[3] »Vurderingsark vedr. D4C2,« DTU Aqua & DCE, 2017.
[4] »Naturen i Danmark - Havet« © 2006 Forfatterne og Gyldendalske Boghandel, Nordisk forlag A/S,
København.
[5] ICES: 1.6.2.1 EU request on revisions to Marine Strategy Framework Directive manuals for Descriptors 3,
4, and 6. Available:
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2015/Special_Requests/EU_Revisions_to_M
SFD_manuals_for_Descriptors_346.pdf.
276
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0285.png
24.
Deskriptor 6
–
Havbundens integritet
(habitattyper på havbunden)
Havbunden består af flere forskellige substrattyper aflejret på den danske havbund under
istiderne, f.eks. sten, sand og mudder med forskellig kornstørrelse, fra groft sand til fint mud-
der. De danske havområder er relativt lavvandede, og lysnedtrængningen er tilstrækkelig til, at
der kan foregå fotosyntese på ca. halvdelen af havbunden. Det er kombinationen af disse
forskellige sedimenttyper, dybdeforhold og andre forhold såsom saltkoncentration og nærings-
stoffer i vandsøjlen, der giver ophav til forskelligartede habitattyper og dermed levesteder for
mange forskellige arter på havbunden (se mere i kapitel 6). Havbundens integritet afspejler
alle disse karakteristika, både de fysiske, kemiske og biologiske.
Menneskelige aktiviteter kan påvirke havbunden. Der kan være aktiviteter, der fører til fysisk
tab af den naturlige havbund og andre, som medfører en forstyrrelse af havbunden, dvs. en
påvirkning, som kan genoprettes, hvis aktiviteten ophører. Aktiviteterne, der kan påvirke hav-
bunden, kan være i direkte kontakt med havbunden, f.eks. fiskeri med bundslæbende redska-
ber og råstofindvinding. Den kan også være indirekte, f.eks. indførsel af ikke-hjemmehørende
arter, som kan forskubbe balancen i en naturtype ved at påvirke den naturlige artssammen-
sætning, næringsstofpåvirkning, hvor øgede næringsstofkoncentrationer kan føre til reduceret
lysnedtrængning, samt ændrede iltforhold eller miljøfarlige stoffer, der kan påvirke havbun-
dens arters evne til f.eks. reproduktion.
Tabel 24.1: Sammenfatning af kapitlet om havbundens integritet
–
habitattyper på havbunden
EU-
kriterier for god
miljøtilstand
God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:
-
D6C4 (primært): Udstrækning og andel af tab pr. habitattype som følge af
menneskeskabt påvirkning.
-
D6C5 (primært): Udstrækning og andel af negative effekter pr. habitattype
som følge af menneskeskabt påvirkning.
Hvad er god miljø-
tilstand?
I forhold til havbundens integritet:
Biodiversiteten er opretholdt, og udstrækning af tab (D6C4) og negative effekter
(D6C5) pr habitattype overstiger ikke kommende tærskelværdier fastsat i EU med
hensyn til ændringer af biotiske og abiotiske strukturer og funktioner.
Der forventes at blive fastsat tærskelværdier for henholdsvis udstrækning af tab og
negative effekter pr. habitattype i EU-regi.
God miljøtilstand fastsættes derfor ikke kvantitativt for de enkelte kriterier.
Da der endnu ikke er fastsat tærskelværdier for god miljøtilstand, kan dette ikke
opgøres. I stedet er der foretaget en vurdering af andelen af hver habitattype, som
er påvirket af tab eller forstyrrelse, samt en overordnet kvalitativ vurdering. Endvide-
re indgår andre vurderinger af habitater i danske havområder.
Nordsøen inkl. Skagerrak
-
Råstofindvinding forårsager det største arealtab (D6C4)
-
Tabet pr. habitattype ligger fra 0-4,8 %. Tre habitattyper har tab højere end 1
%. Infralittoralt groft sediment har det højeste tab (4,84 %). Arealmæssigt er
infralittoralt sand den habitattype, som der tabes mest af (D6C4)
-
Tilstanden for D6C5 kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.
Østersøen inkl. Kattegat og Bælthavet
-
Tabet pr. habitattype ligger fra 0-52,2 %. Det vurderes, at der er tabt ca. 52,2
% af infralittoralt groft sediment. Ingen øvrige habitattyper har tab over 10 %,
og otte habitattyper har tab på 1 % eller derunder (D6C4)
-
Råstofindvinding forårsager det største arealtab. Arealmæssigt er infralittoralt
sand den habitattype, som der tabes mest af (D6C4)
Hvad er tilstanden?
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
277
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0286.png
-
Tilstanden for D6C5 kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.
Miljømål:
-
6.1: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU
vedrørende fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder
for, at tab, fysisk forstyrrelse og negative effekter på havbunden er i overens-
stemmelse hermed.
6.5: Habitatdirektivets marine naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus i
overensstemmelse med den tidshorisont, der er fastsat af habitatdirektivet.
6.6: Det nordlige Øresund udpeges som beskyttet område under havstrategi-
direktivet, og der gennemføres et stop for tilladelser til indvinding af råstoffer.
Dette medfører ikke ændringer i forhold til den eksisterende fiskeriregulering.
6.7: De væsentligste habitater indeholder de for danske havområder alminde-
ligt forekommende arter og samfund.
-
-
-
Miljømål i Dan-
marks Havstrategi II
Der henvises endvidere til miljømål fastsat for deskriptor 6 i kapitel 13.
Operationelle miljømål:
-
6.8: Når tærskelværdier for tab, forstyrrelse og negative påvirkninger er
fastsat i EU og de regionale havkonventioner, vil Miljø- og Fødevareministeriet
igangsætte et projekt, som kan danne grundlag for at fastsætte miljømål i
overensstemmelse med tærskelværdierne og god miljøtilstand.
6.9: Behov for beskyttelsestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede naturty-
per vurderes. Findes der rødlistede naturtyper, som er truede eller ikke til-
strækkeligt beskyttede, vil Miljø- og Fødevareministeriet konkret vurdere be-
hov for og evt. gennemføre yderligere tiltag i samarbejde med relevante mini-
sterier.
6.10: Behovet for supplerende beskyttede områder eller andre tiltag i Øster-
søen og Nordsøen vurderes, og tilsvarende vurdering foretages for Bælthavet
efterfølgende.
2
-
-
-
6.3: Udstrækning af negativt påvirket habitat opgøres i km og som andel af
habitattypens samlede udstrækning. (D6C5)
6.4: Artssammensætning og eller biomasse pr habitattype (D6C5)
Indikatorer
-
Indikatorer fastsat for de øvrige kriterier under deskriptor 6 (se kapitel 13) er også
relevante for dette kapitel.
24.1
Hvad er god miljøtilstand
I GES-afgørelsen er der fastlagt fem primære kriterier for havbundens integritet. De tre første
kriterier om fysisk tab og fysisk forstyrrelse af havbunden beskrives i kapitel 13. De to sidste
kriterier, D6C4 og D6C5, vedrører den samlede menneskeskabte påvirkning af havbundens
habitattyper og beskrives i dette afsnit.
D6C4 (primært): Udstrækning og andel af tab pr. habitattype
som følge af menneskeskabt påvirkning.
D6C5 (primært): Udstrækning og andel af negative effekter pr.
habitattype som følge af menneskeskabt påvirkning.
Figur 24.1: Kriterier vedr. havbundens integritet, deskriptor 6.
Både kriterium D6C4 og D6C5 skal vurderes i forhold til de enkelte habitattyper, som er fast-
lagt i GES-afgørelsen. Se kapitel 6, afsnit 6.4 for en nærmere beskrivelse af havbundens habi-
tattyper.
278
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0287.png
D6C4
—
Udstrækningen af tab af habitattypen
Udstrækningen af tab af hver habitattype som følge af menneskeskabte påvirkninger må ikke
overstige en bestemt andel af habitattypens naturlige udstrækning i vurderingsområdet. Det
samlede tab af den samlede danske havbund i henholdsvis Nordsøen og Østersøen er vurde-
ret i D6C1. Data herfra anvendes i vurderingen af D6C4 suppleret med en tabsopgørelse pr.
habitattype. Den tilladte andel af tabt habitat pr. habitattype skal fastsættes på EU-niveau. Da
der endnu ikke er fastsat tærskelværdi for maksimal tilladt udstrækning af habitattab på EU-
niveau, kan god miljøtilstand for habitaterne ikke vurderes kvantitativt på nuværende tidspunkt.
I OSPAR foreligger på nuværende tidspunkt ikke opgørelser af tab af habitattyper. I HELCOM-
regi er andel af tabt areal pr. habitattype forsøgt opgjort. Denne opgørelse er ikke anvendt, da
den blandt andet ikke indeholder en vurdering af alle danske habitattyper. Samtidig medtages
aktiviteter såsom akvakulturanlæg i HELCOM’s opgørelse over tab. Miljø- og Fødevaremini-
steriet vurderer, at akvakultur medfører forstyrrelse og ikke tab.
D6C5
—
Udstrækningen af negative effekter pr. habitattype
Udstrækningen af negative påvirkninger på hver habitattypes tilstand skal vurderes i forhold til
andelen af habitattypens naturlige udstrækning i vurderingsområdet. Heri skal vurderingen af
negativ fysisk forstyrrelse under D6C3 (se kapitel 13) indgå. Vurderingen skal suppleres med
andre menneskelige aktiviteter, der ligeledes påvirker habitattyperne negativt. Det omfatter
indirekte påvirkninger fra næringsstoffer, invasive arter og miljøfarlige stoffer, som påvirker en
habitattypes tilstand negativt. I vurderingen af en habitattypes tilstand kan indgå ændring af
dens biotiske og abiotiske struktur og dens funktioner (f.eks. dens typiske artssammensætning
og deres relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller sårbare arter, eller arter, som har en
vigtig funktion i økosystemet eller arters størrelsesstruktur).
Der skal på EU-niveau sættes tærskelværdier for negative effekter på hver habitattypes til-
stand. Disse tærskelværdier skal være forenelige med tærskelværdier fastsat under deskriptor
2 om invasive arter, deskriptor 5 om eutrofiering, deskriptor 7 om permanente ændringer i
hydrografiske egenskaber og deskriptor 8 om miljøfarlige stoffer. Ligeledes skal der på EU-
niveau sættes tærskelværdier for den maksimalt tilladte arealmæssige andel af hver habitatty-
pe, der påvirkes negativt. Arbejdet vil pågå de kommende år, således at havbundens tilstand
kan vurderes samlet med fokus på, hvordan flere presfaktorer påvirker havbunden.
Regionalt arbejde
Der pågår stadig arbejde i OSPAR og HELCOM med udvikling af indikatorer for vurdering af
tilstanden af forskellige habitattyper. I dette kapitel er anvendt resultater fra dansk overvåg-
ning, hvor artsrigdommen på havbunden vurderes efter det såkaldte dansk bundfaunaindeks
eller DKI.
Tilstanden i kystnære områder efter EU’s vandrammedirektiv
Danmark har sat miljøkvalitetskrav for
”makroalger og angiospermer” og ”bentisk invertebrat-
fauna” i henhold til bekendtgørelse nr. 439 af 19. maj 2016 om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Denne bekendtgørelse implemen-
terer EU’s vandpolitik, herunder
vandrammedirektivet [1]. Disse krav til havbundens flora og
fauna i kystnære områder benyttes for at sikre overensstemmelse mellem implementeringen
af havstrategidirektivet og vandrammedirektivet.
Tilstanden af habitatdirektivets habitattyper
Under habitatdirektivet beskyttes otte marine naturtyper (se nærmere i kapitel 6). Tilstanden af
disse afrapporteres til EU hvert sjette år. Der er ikke en én-til-én-sammenhæng mellem hav-
strategidirektivets bentiske habitater og de marine naturtyper under habitatdirektivet. Der er
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
279
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0288.png
dog overlap mellem naturtyperne. For at sikre overensstemmelse mellem implementeringen af
havstrategidirektivet og habitatdirektivet henvises der for kriterierne D6C4 og D6C5 til vurde-
ringen af de otte marine habitattyper fra den seneste afrapportering i 2013.
Tabel 24.2: Oversigt over sammenhængen mellem havstrategidirektivets overordnede habitattyper og
habitatdirektivets habitattyper. Ud over nævnte kan Bugter (1160) være overlappende med alle sediment-
typerne i infralittoral zone.
Habitatnavn
Habitattyper med mudder
Overlappende habitater
Vadeflade (1140) kan svare til littoral
mudder.
Vadeflade (1140) kan svare til littoral sand.
Sandbanker (1110) kan svare til øvrige
sandtyper dog ikke de dybeste.
Afhængig af grovhed af sediment kan
habitattyperne være overlappende med
sandbanker (1110)
Rev (1170) (stenrev) vil ofte være
overlappende med denne sedimenttype
Rev (1170) (biogene rev og stenrev) vil
være overlappende med denne type
sediment.
Habitattyper med sand
Habitattyper med groft sediment
Habitattyper med blandet sediment
Habitattyper med klippe, sten og
biogent rev
24.2
Hvad er tilstanden
De fleste danske vurderinger af havbundens tilstand af habitattyper (D6C5) er foretaget som
nationale vurderinger i forhold til vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Undersøgelserne er
primært foretaget i kystnære områder. Fra det regionale samarbejde er der kun ét resultat fra
HELCOM, som bidrager med yderligere vurdering af vores havbund. Der er ikke noget enty-
digt billede af, om tilstanden er god/ikke god, men vurderingerne har overvejende peget på en
ikke-god tilstand både for Nordsøen med Kattegat og Østersøen. Det pointeres, at viden om
havbundens tilstand fortsat er mangelfuld, så de nuværende vurderinger giver ikke nødven-
digvis et dækkende billede af havbundens tilstand.
D6C4
—
Udstrækningen af tab af habitattypen
Den dominerende aktivitet, som medfører tab af havbundens habitattyper (D6C4), er råstof-
indvinding, både i Nordsøen inkl. Kattegat og i Østersøen inkl. Bælthavet, jf. afsnit 7.5 under
kriterium D6C1. Da det særligt er sand og grus, der indvindes, er det også habitattyper bestå-
ende af de substrater, som primært tabes. Råstofindvinding er tilladt på ca. 1 % af den danske
havbund. Den faktiske råstofindvinding vil typisk kun foregå på en mindre del af det tilladte
areal.
Nordsøen inkl. Kattegat
I dette havområde er det habitattyper med sandet sediment, der arealmæssigt tabes mest af,
efterfulgt af habitattyper baseret på gruset sediment. I Nordsøen sker de største tab på lidt
dybere vanddybder (cirkalittoral) end i Østersøen. Andelen af tabt habitattype afhænger af
udbredelsen af den enkelte habitattype. Den højeste tabsandel er af infralittoral groft sediment
med en tabsandel på 5 %, jf. tabel 24.3. Tabsandelen af de øvrige habitattyper varierer mel-
lem 0-2 %, og for hele havområdet drejer det sig om ca. 0,5 % af arealet [2].
280
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0289.png
Tabel 24.3: Tab af habitattyper i Nordsøen inkl. Kattegat [2]
Habitatnavn
Samlet, D6C1 tab af havbund, Nordsøen inkl. Kattegat
Befæstning,
Total areal af
% tabt areal pr. habi-
Råstofområder,
2
havvindmøller, etc
habitattype (km ) tattype
2
(km )
1,3
29,1
5,3
5
0,03
0,1
211,4
108,3
35,6
0
1
4,8
1
1,2
0
0
404
1195
5605
109
1347
21
1437
20.322
4810
2915
0
18.170
13.563
1873
2345
853
2
74.568
0,1
0,5
5
0,4
0,1
mindre end 0,1
1
2
1
0
mindre end 0,1
mindre end 0,1
mindre end 0,1
mindre end 0,1
0
0
0,5 ~ 1
Infralittoralt mudder
Infralittoralt sand
Infralittoralt groft sediment
Infralittoralt blandet sediment
Infralittoral klippe, sten og biogent rev
Circalittoralt mudder
Circalittoralt sand
Circalittoralt groft sediment
Circalittoralt blandet sediment
Circalittoralt klippe, sten og biogent rev
Offshore circalittoralt mudder
Offshore circalittoralt sand
Offshore circalittoralt groft sediment
Offshore circalittoralt blandet sediment
Upper bathyal sediment
Uklassificeret
Total
Østersøen inkl. Bælthavet
Arealmæssigt er sand-substratet den habitattype, som der tabes mest af. De største tab af
habitattyperne er dernæst grus og blandet sediment. De største tab sker på lavere vanddybder
(infralittoral), hvor råstoffer er lettere tilgængelige. Andelen af tabt habitattype afhænger af
udbredelsen af den enkelte habitattype. Tabsandelen af infralittoral groft sediment er derfor på
52 %, da forekomsten af denne habitattype er begrænset i Østersøen inkl. Bælthavet, jf. tabel
24.4. Tabsandelen af de øvrige habitattyper er væsentligt mindre og varierer mellem 0-8 %,
dog er de fleste berørt med mindre end 1 %. For hele havområdet drejer det sig om ca. 1 % af
arealet [6].
Tabel 24.4: Tab af habitattyper i Østersøen inkl. Bælthavet [2]
Habitatnavn
Samlet, D6C1 tab af havbund, Østersøen inkl. Bælterne
Befæstninger,
havvindmøller,
Total areal af
% tabt areal pr. habi-
2
råstofområder, etc. habitattype, (km ) tattype
2
(km )
28
152,3
50,3
49,6
5,7
7,3
12,9
4,4
4,9
2855
4899
96
4021
172
3029
2522
58
2076
1
3
52
1
3
0,2
0,5
8
0,2
Infralittoralt mudder
Infralittoralt sand
Infralittoralt groft sediment
Infralittoralt blandet sediment
Infralittoral klippe, sten og biogent rev
Circalittoralt mudder
Circalittoralt sand
Circalittoralt groft sediment
Circalittoralt blandet sediment
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
281
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0290.png
Circalittoral klippe, sten og biogent rev
Offshore circalittoralt mudder
Offshore circalittoralt sand
Offshore circalittoralt groft sediment
Offshore circalittoralt blandet sediment
Uklassificeret
Totalt
1,6
0,1
0,1
0
0,005
0
317
87
7167
292
4
1282
0,05
28.559
2
mindre end 0,1
mindre end 0,1
0
mindre end 0,1
0
1,1 ~ 1
D6C5
—
Udstrækningen af habitattypen med negativ påvirkning
Det har ikke været muligt at foretage en samlet opgørelse over tilstanden af de enkelte habi-
tattyper i de to danske havområder. Det skyldes dels, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke
tidligere har arbejdet med bentiske overordnede habitattyper, samt manglende grænseværdier
for negative påvirkninger. Forskellige havbundsvurderinger, som er foretaget i danske havom-
råde, gennemgås i stedet nedenfor.
Fra vandområdeplanerne
I de kystnære områder
er der foretaget en tilstandsvurdering af bundfauna og ålegræs i for-
bindelse med Vandområdeplan 2015-2021 [3]. Vurderingerne er foretaget for delområder nær
kysten for hele Danmark (figur 24.2 og 24.3). Ålegræs har sin altovervejende hovedudbredelse
kystnært inden for 1 sømil fra kysten, og karakteriseringen og beskyttelsen af ålegræs er der-
for primært knyttet til vandområdeplanerne. For området Nordsøen, inkl. Skagerrak og Katte-
gat, er tilstanden af bundfauna fra moderat til høj, mens tilstanden for ålegræs er fra dårlig til
god. For området
Østersøen, inkl. Bælthavet
er tilstanden af bundfauna hovedsagligt mellem
ringe til god, dog er nogle små afgrænsede områder henholdsvis dårlig og høj. Tilstanden for
ålegræs i området er fra dårlig til god.
Figur 24.2: Bundfauna-status i basisanalysen i Vandområdeplanen 2015-2021 [3].
282
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0291.png
Figur 24.3: Ålegræsudbredelse i basisanalysen i Vandområdeplanen 2015-2021 [3].
Nordsøen inkl. Kattegat
OSPAR har anvendt de danske tilstandsvurderinger for bundfauna og ålegræs i en indikator til
at vise sammenhæng mellem næringsstofberigelse og tilstanden af kystnære havbundshabita-
ter. OSPAR har opsummeret tilstandsvurderingerne som god og ikke-god, hvor god inkluderer
de danske vurderinger god og høj, mens ikke-god omfatter de danske vurderinger dårlig, ringe
og moderat. OSPAR har herefter beregnet den arealmæssige fordeling af områder med hhv.
god og ikke-god tilstand. I hele OSPAR’s europæiske område er mere end 90 % i god tilstand.
OSPAR fremhæver, at den danske tilstand ikke er god [4]. I denne vurdering indgår dog ikke
alle data, pga. manglende dataindlevering, hvilket ses ved sammenligning af nedenstående
figur 24.4 og 24.5 med figur 24.2 og 24.3.
Figur 24.4 og figur 24.5. Figuren viser OSPAR’s opgørelse af sammenhængen mellem næringsstofberi-
gelse og tilstanden af kystnære havbundshabitater [4]. Opgørelsen er baseret på den danske vurdering af
tilstand for henholdsvis kystnær bundfauna og ålegræs og kystnære makroalger lavet i regi af vandområ-
deplanerne. De grå områder angiver områder, hvor OSPAR har manglet dansk data.
Østersøen inkl. Bælthavet:
I HELCOM’s kumulative vurdering fra 2018 indgår nedenstående kort (figur 24.6), som viser
omfanget af potentielle påvirkninger på havbunden [5]. I vurderingen indgår til dels andre pres-
faktorer, end der indgår i dette kapitel, således er skibstrafik medtaget. Zoner for påvirkninger
fra de forskellige aktiviteter, der påvirker havbunden, drøftes stadig i HELCOM-regi, men kor-
tet er medtaget som en illustration af udbredelsen af presfaktorer.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
283
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0292.png
Figur 24.6: Kort over potentielle kumulerede påvirkninger af bentiske habitater i Østersøen. De kumulere-
de påvirkninger er beregnet ved hjælp af HELCOM’s Baltic Sea Impact Index, baseret på HELCOM’s
opgørelser over fysisk tab og forstyrrelse af havbunden [5].
Habitatdirektivets habitater
Der foretages vurdering af tilstanden af otte naturtyper på den danske havbund gennem habi-
tatdirektivet, en såkaldt artikel 17-afrapportering for perioden frem til 2011 [6]. Nedenstående
tabel 24.5 viser en opsummering af den danske afrapportering til EU for de otte marine habi-
tattyper. Statusvurderingen for struktur og funktion svarer til en vurdering efter kriterium D6C5.
Der er ingen af de otte habitattyper, som i dansk havområde har en god struktur og funktion,
hverken i
Nordsøen, inkl. Skagerrak og Kattegat
(marin atlantisk region jf. habitatdirektivet)
eller
Østersøen, inkl. Bælthavet
(marin baltisk region jf. habitatdirektivet). Flodmunding i
Østersøen har dog en ukendt status for struktur og funktion, og samtidig er bevaringsstatus
vurderet gunstig. Der er ingen øvrige habitattyper, som opnår gunstig bevaringsstatus [7].
Tabel 24.5: Tabellen viser en status for hver af de otte marine habitattyper defineret i habitatdirektivet.
Vurderingen er fra 2013. Arealet for udbredelse og forekomst er af habitattypen er angivet i km
2
. (FRR) er
Favorable Reference Range, og (FRA) er Favorable Reference Area. N2000 pct. er procentdelen af det
samlede forekomstareal, der ligger i Natura 2000-områder. De farvede cirkler med et trendsymbol for
udviklingen; stigende (+), faldende (–), stabil (=) eller ukendt (×). [7]
284
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0293.png
NOVANA-vurderinger (2015 og 2017)
Overvågningsresultater af makroalger på stenrev viser, at der har været en signifikant positiv
udviklingstendens i både makroalgernes gennemsnitlige totale og kumulerede dækningsgrad
på stenrev. Af rapporten fremgår det, at der var høje dækningsgrader af algevegetation på fem
udvalgte stenrev, og ligeledes var algernes dybdeudbredelse god både i 2015, 2016 og 2017.
De fundne udbredelser af makroalger svarede i flere tilfælde til modellerede udbredelser for
scenarier, hvor kvælstoftilførsel var stærkt reduceret. Den positive udvikling skyldes formo-
dentlig en forbedret vandkvalitet [8].
Den kystnære bundfauna i 2017 var præget af iltsvind i sommer og efteråret 2016. Bundfau-
naen i de åbne indre farvande var til gengæld generelt god. Data fra NOVANA-rapporten for
marine områder i 2015 viste, at bundfauna i de seneste år har vist en positiv udvikling i de
åbne havområder. Artsantallet på 21 HELCOM-stationer i de åbne havområder er således
steget siden 2013 og er på det næsthøjeste niveau siden 1994, se figur 24.7 [9].
Figur 24.7: Udvikling i alfa-diversitet udtrykt som gennemsnitligt antal arter pr. haps-prøve i Kattegat,
Øresund og Bælthavet målt i perioden 1982-2015 [9].
Der er i 2015 for første gang indsamlet prøver fra 10 nye overvågningsstationer i Nordsøen og
fra syv stationer i Kattegat. Undersøgelsen fra Kattegat viser høj artsdiversitet. Tilstandsvurde-
ringen i tre af de beskyttede områder er god, og for de tre andre områder er tilstanden vurde-
ret at være høj [9]. Vurderingen af bundfaunadata er baseret på danske kvalitetsindeks (DKI),
som også bruges til vurdering af bundfaunatilstanden i henhold til EU's vandrammedirektiv.
I sammenligning med Kattegat viser overvågningen af Nordsøen væsentligt lavere værdier for
tæthed og artsantal. Årsagen til den lave biodiversitet i Nordsøen er ukendt [9].
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
285
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0294.png
Figur 24.8: Seks udpegede beskyttede havstrategi-områder i Kattegat, hvor område C og D består af flere
områder.
Opsummering af resultater
Der er i flere sammenhænge lavet vurderinger af havbundens tilstand, som er afhængige af
forskellige menneskelige aktiviteter (D6C5). I Danmark har havbunden ikke hidtil været forval-
tet efter den opdeling af habitattyper, som fremgår af GES-afgørelsen. Der er derfor ikke fore-
taget specifikke vurderinger af tilstanden af de enkelte habitattyper i Danmark. De danske
undersøgelser af havbundens tilstand giver ikke et entydigt billede af, om tilstanden er god
eller ikke-god, men i hovedparten af undersøgelsesområderne er havbunden i ikke-god til-
stand. Der har dog været tegn på forbedringer af tilstanden, hvilket er afspejlet i øget udbre-
delse af ålegræs og øgede tætheder af makroalger samt ændringer i bundfaunasammensæt-
ningen.
Der er endnu ikke fastsat tærskelværdier for havbundens integritet. Der kan ikke foretages en
kvantitativ vurdering af tilstanden for havbunden i forhold til tab pr. habitattype (D6C4). Opgø-
relsen viser, at en væsentlig andel af enkelte habitattyper er tabt i Østersøregionen, og tilstan-
den af havbunden må derfor formodes at være dårlig for disse habitatyper i forhold til tab. I
forhold til udstrækningen af negative effekter på havbunden (D6C5) mangler der viden og
opgørelsesmetoder for at vurdere tilstanden.
24.3
Miljømål
Det vurderes, at miljømål fastsat i Danmarks Havstrategi fra 2012 på baggrund af GES-
afgørelsen ikke var egnede at videreføre i Havstrategi II. Det skyldes, at de enten omfattede
geografiske begrænsninger eller habitattyper ikke omfattet af GES-afgørelsens overordnede
habitattyper. Miljømål fra Havstrategi I om den hårde bund er i høj grad håndteret gennem
indsatser under habitatdirektivet. I stedet er der nedenfor indsat et bredere mål om tilstanden
og artsammensætningen for væsentlige habitater.
Der er flere typer af menneskelig aktivitet, som er årsag til, at den danske havbund generelt
set ikke er i god tilstand. Kommissionens afgørelse fra 2017 peger på flere både direkte og
286
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0295.png
indirekte menneskelige aktiviteter, som skal indgå i vurderingen af kriterium D6C5 om hav-
bundens habitater (se afsnit 24.1). De direkte fysiske forstyrrelser og tab af havbund fremgår
af afsnit 24.4. Fiskeri med bundslæbende redskaber skaber den største arealmæssige fysiske
forstyrrelse. I hvilken grad fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker havbunden negativt
afhænger bl.a. af habitattypen, typen af bundslæbende redskaber og intensiteten af fiskeriet
med bundslæbende redskaber. En væsentlig indirekte menneskelig påvirkning er næringsstof-
tilførsler til havmiljøet, som har en generel negativ påvirkning på havbunds habitattyper. Der er
således mange menneskelige aktiviteter, som direkte eller indirekte kan påvirke havbunden.
Ved ophør eller begrænsning af menneskelige aktiviteter vil der være en varierende træghed i
forbedring af habitattypernes tilstand.
Miljømål:
-
6.1: Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fast-
sættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at tab, fysisk forstyrrelse
og negative effekter på havbunden er i overensstemmelse hermed.
-
-
6.5: Habitatdirektivets marine naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus i overensstem-
melse med den tidshorisont, der er fastsat af habitatdirektivet.
6.6: Det nordlige Øresund udpeges som beskyttet område under havstrategidirektivet, og
der gennemføres et stop for tilladelser til indvinding af råstoffer. Dette medfører ikke æn-
dringer i forhold til den eksisterende fiskeriregulering.
6.7: De væsentligste habitater indeholder de for danske havområder almindeligt fore-
kommende arter og samfund.
-
Operationelle miljømål:
-
6.8: Når tærskelværdier for tab, forstyrrelse og negative påvirkninger er fastsat i EU og de
regionale havkonventioner, vil Miljø- og Fødevareministeriet igangsætte et projekt, som
kan danne grundlag for at fastsætte miljømål i overensstemmelse med tærskelværdierne
og god miljøtilstand.
-
6.9: Behov for beskyttelsestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede naturtyper vurderes.
Findes der rødlistede naturtyper, som er truede eller ikke tilstrækkeligt beskyttede, vil Mil-
jø- og Fødevareministeriet konkret vurdere behov for og evt. gennemføre yderligere tiltag i
samarbejde med relevante ministerier.
6.10: Behovet for supplerende beskyttede områder eller andre tiltag i Østersøen og Nord-
søen vurderes, og tilsvarende vurdering foretages for Bælthavet efterfølgende.
-
Indikatorer:
2
-
6.3: Udstrækning af negativt påvirket habitat opgøres i km og som andel af habitattypens
samlede udstrækning (D6C5)
-
6.4: Artssammensætning og eller biomasse pr habitattype (D6C5).
Miljømål og indikatorer fra de øvrige kriterier under deskriptor 6 (se kapitel 13) er også rele-
vante fra dette kapitel.
Miljømål, som relaterer sig til enkelte menneskelige aktiviteter, som kan påvirke havbundens
habitater negativt, fastsættes under deskriptorerne 2, 5, 7 og 8 (ikkehjemmehørende arter
(D2), eutrofiering (D5), hydrografiske ændringers effekter (D7) og miljøfarlige stoffer (D8)).
24.4
Usikkerhed og manglende viden
Habitattypekortlægning
Habitattypernes udbredelse er behæftet med usikkerhed, hvilket påvirker sikkerheden i vurde-
ringen af tab af havbundens habitattyper. I nogle områder er forekomsten af baggrundsdata
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
287
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
lille, mens der i andre områder er god opløsning af data. Der er for eksempel kun indsamlet få
oplysninger om havbunden i den vestligste Nordsø eller nordøst for Bornholm. Usikkerheden i
tolkningen af havbundens habitattyper varierer dermed, se afsnit 6.4. Det er vigtigt at opnå
større viden om forekomsten af havbundens habitattyper, da dette er væsentligt for at kunne
vurdere andelen af hver habitattype, som kan være påvirket af menneskelige presfaktorer.
Tilstandsvurdering
Vurdering af havbundshabitattypernes tilstand er kompleks, da der både kan foretages en
direkte undersøgelse og vurdering af målestationer i havet samt foretages en vurdering af
tilstanden ud fra kendte menneskelige aktiviteter, som medfører negative påvirkninger af hav-
bundens habitattyper.
I ovenstående afsnit er vurderingen af havbundens tilstand foretaget ud fra direkte undersø-
gelser af målestationer. Disse vurderinger mangler at blive foretaget i forhold til de overordne-
de bentiske habitattyper, jf. GES-afgørelsen. Den overordnede habitattype bør derfor be-
stemmes for de nuværende marine målestationer i NOVANA-overvågningsprogrammet, og
data tolkes på baggrund af områdets specifikke habitattype.
Der mangler viden om sammenhængen mellem de menneskelige aktiviteter og den effekt og
tilstand, som disse aktiviteter vil medføre på forskellige habitattyper på havbunden. Disse
sammenhænge er essentielle at kende for nærmere at kunne modulere, hvilken effekt de
forskellige menneskelige aktiviteter har på havbundshabitattyperne.
288
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
24.5
[1]
Referencer
EU Direktiv 2000/60/EF, »Direktiv 2000/60/EF: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger,« 2000.
MOE A/S, »Deskriptor 6
–
Havstrategi direktivet. Rapport til Miljøstyrelsen,« 2018.
»Vandplanområdernes tilstandsvurdering af bundfauna og ålegræs,« [Online]. Available:
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016.
OSPAR, »Havbundstilstand i relation til næringsstoffer,« [Online]. Available:
https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-
status/habitats/condition-of-benthic-habitat-defining-communities/condition-benthic-
habitat-communitites-assessment.
HELCOM, »Thematic assessment of cumulative impacts on the Baltic Sea 2011-2016.,«
2018. [Online]. Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/about-helcom-and-the-
assessment/downloads-and-data .
»Artikel 17 afrapportering 2013 til EU efter habitatdirektivet,« [Online]. Available:
https://bd.eionet.europa.eu/activities/Reporting/Article_17/Reports_2013/Member_State_
Deliveries.
Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L. S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K.,
Sveegaard, S., Galatius, A., Teilmann, J., »Bevaringsstatus for naturtyper og arter,«
Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2014. [Online]. Available:
http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.
Hansen, J.W. (red.) 2019: Marine områder 2017. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 128 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 308 http://dce2.au.dk/pub/SR308.
Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2015. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi, 2016.
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10] Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, »Blødbundsfauna. Undersøgelser i beskyttede
områder i Kattegat (havstrategiområder),« 2017. [Online]. Available:
http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2017/jan/bloedbundsfauna-
undersoegelser-i-beskyttede-omraader-i-kattegat-havstrategi-omraader/.
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
289
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
25.
Fremadrettede perspektiver
25.1
Havet i fokus
På mange måder er nærværende havstrategi langt mere målrettet og struktureret end den
første havstrategi fra 2012. Dette er resultatet af et udviklingsarbejde, der løbende er sket
siden 2012, nationalt, regionalt og på EU-niveau. Arbejdet med at implementere havstrategidi-
rektivet har i høj grad været med til at sætte havmiljøet på dagsordenen
–
både i Danmark og i
resten af Europa. Internationalt er havmiljøet også kommet i fokus. Marint affald er eksempel-
vis blevet et af de emner, der får stor international opmærksomhed både fra politisk side, men
også fra borgere og interesseorganisationer.
Danmark har en lang tradition for at overvåge og beskytte havmiljøet, hvilket har været et godt
udgangspunkt for at implementere havstrategidirektivet. Havstrategiens overvågningsprogram
fra 2014 baserede sig således på en omfattende eksisterende overvågning, ligesom indsats-
programmet fra 2017 i høj grad består af eksisterende indsatser, der beskytter havmiljøet.
25.2
Bedre vidensgrundlag
Der skal fortsat arbejdes videre for at nå det overordnede mål om god miljøtilstand, som end-
nu ikke er nået for alle deskriptorer. I første del af Havstrategi II står det samtidig klart, at der
fortsat skal udvikles nye overvågningsmetoder, indikatorer, tærskelværdier og vurderingsme-
toder for at kunne give et endnu bedre billede af havmiljøets tilstand i fremtiden.
En række af de opstillede deskriptorer og kriterier i havstrategidirektivet omhandler emner,
som først med introduktionen af havstrategidirektivet reelt er kommet i fokus. Her er vores
viden fortsat beskeden. Det gælder især for marint affald og undervandsstøj, men også i for-
hold til ikkehjemmehørende arter, de marine økosystemer i vandsøjlen (pelagiske habitater og
havets fødenet) samt naturtyperne på havbunden. Derfor baseres tilstandsvurderingerne i
nærværende havstrategi i nogle tilfælde på korte eller ufuldstændige dataserier. Det betyder,
at det har været vanskeligt at vurdere tilstanden eller at fastsætte mål for en udvikling. Over-
vågningsmetoder og indikatorer er fortsat under udvikling, hvilket forventes at skulle tages i
betragtning i det reviderede overvågningsprogram i 2020. Samtidig er der løbende behov for
at forbedre og målrette overvågningen af havmiljøet, så nye metoder tages i brug, samtidig
med at relevante historiske dataserier bevares og videreføres. Miljøstyrelsen arbejder løbende
på at forbedre det marine overvågningsprogram med henblik på at opnå et tilstrækkeligt data-
grundlag. Miljøstyrelsen vil herudover i samarbejde med relevante myndigheder og interessen-
ter vurdere mulighederne for i endnu højere grad at indsamle data, som indsamles uden for
NOVANA-programmet med henblik på at indgå i de løbende tilstandsvurderinger af havmiljøet.
Forud for næste indsatsprogram (2021) kan der være behov for at indsamle mere viden med
henblik på at kunne tilrettelægge et indsatsprogram, der er så effektivt og målrettet som mu-
ligt. Eksempelvis vil det være relevant at få mere viden om effekter og omkostninger med
henblik på at kunne vælge de mest omkostningseffektive tiltag. Det kan for eksempel være
relevant at undersøge mulighederne for nationale indsatser for at minimere marint affald. Sam-
tidig ved vi fortsat meget lidt om mulige indsatser for at bekæmpe invasive arter, der har etab-
leret sig i det danske havmiljø; også på andre områder vil der være behov for løbende videns-
udvikling.
Effekten af forskellige presfaktorer ved vi heller ikke altid nok om. Vi kender ofte mere til ud-
bredelsen af presfaktorerne, end vi kender til effekterne. Det betyder samtidig, at det er van-
skeligt at vurdere de kumulative og synergistiske effekter af flere forskellige presfaktorer i
290
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
samme område. I nærværende havstrategi er der udarbejdet et bud på de potentielle kumula-
tive effekter, men metoderne kan med fordel videreudvikles og forbedres.
Frem mod næste tilstandsvurdering i 2024 skal der udvikles flere tærskelværdier og vurde-
ringsmetoder. En stor del af udviklingsarbejdet skal koordineres i et samarbejde mellem lan-
dene på regionalt niveau eller på EU-niveau. Samarbejdet i havkonventionerne OSPAR og
HELCOM samt i EU om havstrategidirektivet kommer således til at spille en stadig større rolle
i de kommende år. Især i OSPAR udestår der meget arbejde med at fastsætte tærskelværdier
og metoder til at fastsætte god miljøtilstand. Dette vil betyde, at også miljømålene på sigt kan
blive mere præcise.
Overvejelser om klimaforandringer vil blive mere og mere relevant at inddrage. Ændrede kli-
matiske forhold såsom højere vandtemperaturer, kraftigere regnskyl og varmere somre bety-
der, at de grundlæggende forhold for havets økosystemer ændrer sig. Forhøjede CO
2
-
mængder og lavere pH-værdier kan også føre til, at de fremherskende forhold, som god miljø-
tilstand skal defineres ud fra, forandres. Havstrategidirektivet skal ikke løse klimaudfordringer-
ne, da det skal ske i regi af andre politikker, men det bør fremadrettet overvejes, hvordan de
ændrede klimatiske forhold skal tænkes ind, når god miljøtilstand defineres.
Endelig har vi ikke den tilstrækkelige viden til at kunne vurdere, hvad forringelserne af havmil-
jøet koster for samfundet. Vi mangler viden om, hvordan ændringerne i miljøtilstanden påvirker
vores mulighed for at nyde godt af havet
–
det vil sige de goder og tjenester, der er forbundet
med havets økosystemer. En sådan viden er en forudsætning for at kunne beregne værdien af
både forringelser og forbedringer af havmiljøet.
For at fokusere og strukturere det videre faglige arbejde vil Miljø- og Fødevareministeriet ud-
arbejde en samlet handlingsplan for forbedring af vidensgrundlaget i forhold til at implemente-
re direktivet. På baggrund af dette omfattende faglige arbejde og med henblik på at fastlægge
rammerne for opnåelsen af god miljøtilstand så godt som muligt vil Miljø- og Fødevareministe-
riet vurdere, om der i forbindelse med det kommende indsatsprogram er grundlag for en even-
tuel opdatering af udvalgte dele af Havstrategi II, såfremt der inden da er fastsat nye regionalt
koordinerede tærskelværdier mv.
25.3
Samarbejde og sammenhæng
Miljø- og Fødevareministeriet arbejder allerede nu på sammen med andre relevante lande på
at fastlægge regionalt koordinerede grænseværdier, indikatorer og handleplaner. Dette arbej-
de sker dels i en række tekniske arbejdsgrupper i EU-regi, dels inden for rammerne af de
regionale havkonventioner. HELCOM har bl.a. igangsat en opdatering af Baltic Sea Action
Plan (BSAP), mens man i OSPAR er i gang med at opdatere OSPAR’s strategi for Nordøst
Atlanten (NEAES). I en opdateret BSAP vil der blive sat fælles mål og forslag til tiltag med
henblik på at opnå god miljøtilstand i Østersøen. I både OSPAR og HELCOM er det en dansk
prioritet, at arbejdet vil føde ind til den regionale koordination i relation til havstrategidirektivet.
Dette vil sikre en højere grad af koordinering på tværs af landegrænser, og så vidt det er mu-
ligt bidrage til fælles mål og indsatser. Miljø- og Fødevareministeriet spiller derfor aktivt ind til
disse processer og har bl.a. påtaget sig lead-roller
inden for HELCOM’s arbejde med under-
vandsstøj og miljøfarlige forurenende stoffer. Der vil således i de kommende år ske et helt
centralt arbejde regionalt, som vil give Danmark et meget bedre udgangspunkt for at imple-
mentere havstrategidirektivet. Ovennævnte handlingsplan for forbedring af vidensgrundlaget
skal blandt andet føde ind til dette arbejde.
Det vurderes ligeledes, at der generelt er behov for yderligere at sammentænke havstrategidi-
rektivet med de natur- og miljødirektiver, som i øvrigt gælder på havområdet. Forholdet til
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
291
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
vandrammedirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er ikke helt klart. For
eksempel har direktiverne forskellige målsætninger, cyklusser og vurderingsmetoder. Fremad-
rettet bør der arbejdes på at sammentænke implementeringen af direktiverne i højere grad
–
både på nationalt, regionalt og EU-niveau.
25.4
Bæredygtig udnyttelse af havet
Det forventes, at presset på havet fortsat vil stige i takt med øget vækst og udvikling. Samtidig
kan konflikter om naturressourcer og arealanvendelse på land betyde, at aktiviteter i højere
grad ønskes udført på havet. Det kan være vindmøller, råstofindvinding, havbrug, transport
eller andre aktiviteter. Havstrategidirektivets fokus på en økosystembaseret tilgang til forvalt-
ning af de menneskelige aktiviteter skal bidrage til at sikre, at det samlede pres holdes på et
niveau, der er foreneligt med god miljøtilstand. Det kræver således en bæredygtig udnyttelse
af havet, hvor der er fokus på balancen mellem beskyttelse og benyttelse.
Den første danske havplan, som skal være udarbejdet i 2021, har netop til formål at fremme
økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt
grundlag. Havplanen skal blandt andet bestemme den fysiske fordeling af en række aktiviteter
i de danske havområder og skal ligesom havstrategie
n
anvende en økosystembaseret tilgang.
Havplan og havstrategi vil således komme til at spille tæt sammen fremover.
Miljø- og Fødevareministeriet vil over de kommende år arbejde videre med havstrategiarbejdet
nationalt, regionalt og i EU og arbejde for større sammenhæng mellem de forskellige politikker
med relevans for havmiljøet. At nå god miljøtilstand i havet er et ambitiøst mål, som ikke for-
ventes at kunne nås for alle aspekter og geografiske områder i 2020. Vi kan imidlertid nå langt
allerede med den foreliggende viden.
292
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
26.
Ordliste og definitioner
Arter
Defineres som en gruppe af organismer, der kan parre sig med
hinanden og samtidig få afkom, der kan formere sig.
Bromeret di-phenyl-ether, flammehæmmer.
Karakterisering af levested for levende organismer, der lever på
eller ved havbunden. Afledt af græsk ord benthos (havets dyb).
Havbundens dyreliv benævnes ofte benthos, som en samlebe-
tegnelse.
Tilhører gruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner
(PAH’er) også kaldet tjærestoffer.
Ved belastning (engelsk: pressure) forstås eksempelvis tilførsel
af næringstoffer, miljøfarlige stoffer, eller omfanget af andre
menneskelige aktiviteter, som har en påvirkning af havmiljøets
tilstand.
Forkortelse for biologisk diversitet (artsrigdom).
Rev hvor den hårde struktur er baseret på f.eks. muslinger i
stedet for sten.
Vægten af organismer i et bestemt område, enten rumfang eller
areal.
Levested med tilhørende samfund af arter.
Dyr, som lever på og i havbunden.
Fiskeri med bundslæbende redskaber.
EU's fælles fiskeripolitik (Common Fisheries Policy).
Cirkalittoral zone ligger dybere end infralittoralzonen. Her er
lystilførslen svag og zonen domineres af fauna, men med til-
strækkelig lys til rød- og brunalger.
Værktøj eller emner, som i havstrategidirektivet anvendes til at
beskrive god miljøtilstand. Der indgår i alt 11 deskriptorer i direk-
tivets bilag I.
Eksklusive økonomiske zone, som afgrænser landenes ydre
areal.
Konsekvensen af en påvirkning, f.eks. fiskedød som følge af
iltsvind.
Effektdistancen angiver den afstand fra en presfaktor, hvor der
BDE
Bentisk
Benzo(a) pyren
Belastning
Biodiversitet
Biogent rev
Biomasse
Biotop
Bundfauna
Bundtrawl
CFP
Cirkalittoralzone
Deskriptor
EEZ
Effekt
Effektdistance
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
293
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
er en effekt. Denne distance kan variere mellem ’lokal effekt’ og
’mere end 50 km’. Effektdistancer anvendes kun på presfaktorer,
der er punktdata f.eks. råstofindvinding.
Effektindeks
En beregning af potentielt kumulative effekter, hvor økosystem-
komponenter og deres sensitivitet er inddraget.
Tilførsel af næringsstoffer, der gør et område næringsrigt. Det
kan være en naturlig proces, men udtrykket bruges hyppigst om
menneskeskabte tilførsler af kvælstof og fosfor. Kommer af
græsk og betyder ‘velnæret’.
Eunis står for European Nature Information System. I regi af
EUNIS er der blandt andet lavet klassificeringssystemer for arter
og habitattyper.
Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter EU's medlemslande til at
bevare udvalgte fuglearter, der er karakteristiske, sjældne eller
truede i EU.
En gruppe organismer, der lever af samme type føde (f.eks.
fugle søger deres føde ude på det åbne hav).
Kæde af organismer, som beskriver, hvorledes føden føres
gennem økosystemet fra primærproducenterne til de største
byttedyr: Eksempel fra marint økosystem: alger > ciliater > vand-
lopper > fisk > sæler.
Beskrivelse af, hvem der spiser hvem i et økosystem. I sin sim-
pleste form en fødekæde, men hyppigst et net, hvor flere grup-
per af organismer kan spise den samme føde.
Følsomheden eller sensitiviteten af en økosystemkomponent
overfor en specifik presfaktor.
Good Environmental Status (=God miljøtilstand). GES er define-
ret i havstrategidirektivts artikel 3 og beskriver den ønskede
tilstand for havmiljøet og dens bestanddele.
Term der i habitatdirektivet anvendes om arter eller habitater,
der opfylder direktivets målsætning.
Levested eller naturtype.
Habitatdirektivet forpligter EU's medlemslande til at bevare ud-
valgte naturtyper og arter, der er karakteristiske, sjældne eller
truede i EU.
Helsinki Kommissionen, samarbejde om Østersøens havmiljø
(www.helcom.fi).
Den anden HOLlistic ASsessment of the Baltic marine environ-
Eutrofiering
EUNIS
Fuglebeskyttelsesdirektivet
Funktionel gruppe
Fødekæde
Fødenet
Følsomhedsvægt
GES
Gunstig bevaringsstatus
Habitat
Habitatdirektivet
HELCOM
HOLAS II
294
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
ment.
HSD
ICES
Forkortelse for havstrategidirektivet.
International Council for the Exploration of the Sea, fungerer
som rådgiver for medlemsstaterne og indsamler data om havmil-
jøet.
Situationer, hvor iltkoncentrationen er meget lav. Hvornår kon-
centrationen af iltbliver kritisk, afhænger af vandområdets vand-
temperaturer og saltholdigheder. Lave iltkoncentrationer opstår
normalt kun i de bundnære vandlag.
Anvendes til at vurdere miljøets tilstand eller fremskridt i forhold
til miljømål.
Infralittoralzone starter efter tidevandszonen, og er en konstant
vanddækket. I zonen er der tilstrækkelig lysnedtrængning til, at
ålegræs og grønne makroalger kan leve der.
Intersex indeks (ISI) er et indeks der anvendes til klassificering
af biologiske effekter på marine snegles reproduktionsorganer.
Bortskafning af sand eller lign fra f.eks uddybninger af havne.
En bestanddel af økosystemet, f.eks. bestanden af en art.
Littoralzonen er tidevandszonen, den mest kystnære zone som
blottes ved lavvande.
Store alger, tang.
Stoffer, som er giftige for levende organismer. De fleste af stof-
ferne er svære at nedbryde i miljøet. De miljøfarlige stoffer om-
fatter både menneskeskabte syntetiske stoffer og naturlige stof-
fer, f.eks. tungmetaller.
En kvalitativ eller kvantitativ beskrivelse af den ønskede tilstand
eller presfaktor.
Samlebetegnelse, der dækker over tilsyns- og overvågningsakti-
viteter, se også ‘tilsyn’ og ‘overvågning’.
Maximum Sustainable Yield (Maksimale bæredygtige udbytte).
Fiskeri efter muslinger.
Beskyttede områder under habitat- og fuglebeskyttel-
sesdirektiverne.
Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.
Er stoffer, som er nødvendige for, at levende organismer kan
Iltsvind
Indikator
Infralittoralzone
ISI
Klapning
Komponent
Littoralzone
Makroalger
Miljøfarlige stoffer
Miljømål
Monitering
MSY
Muslingeskrab
Natura 2000
NOVANA
Næringsstoffer
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
295
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
opretholde deres livsfunktioner. I miljøsammenhæng taler man
oftest om planternes næringsstoffer. Her er kvælstof- og fosfor-
forbindelser de vigtigste.
Opportunistisk art
Er en art, hvis levevis er tilpasset omskiftelige forhold med en
hurtig vækst og en hurtig reproduktionsevne.
Offshore cirkalittoral er den nederste del af den circalittorale
zone. Her er ikke lys nok til planternes fotosyntese.
Oslo-Paris Kommissionen, samarbejde om Nordsøens havmiljø
(www.ospar.org).
Liste over 22 generelle habitattyper som Danmark under hav-
strategidirektivet skal vurdere havbunden ud fra.
Polycycliske aromatiske hydrocarboner er tjærestoffer fra bl.a.
forbrændingsprocesser og oliespild.
Polybromerede diphenylethere er en type af bromerede flamme-
hæmmere.
Polychlorerede biphenyler, kemisk stofgruppe med klor-atomer,
der bl.a. dannes ved afbrænding af plast i saltholdige miljøer.
Anvendtes desuden tidligere i kondensatorer. Sammensætning
af de enkelte PCB-forbindelser kaldes congenmønster og kan
afspejle forureningskilden.
Perfluorooctane sulphonate, er en række forbindelser, der hører
til gruppen af perfluorerede forbindelser.
Står for Persistent Organic Pollutant og er en betegnelse der
anvendes for organiske stoffer der er persistente og derfor kan
bioakkumuleres i mennesker og dyr.
Om organisme, som lever i de frie vandmasser. Pelagiske orga-
nismer omfatter bl.a. mange fisk og plankton. Modsat benthisk,
bundlevende. Afledt af græsk pelag, der betyder det åbne hav.
De organismer, der svæver rundt i vandet i havet, søer eller
vandløb. Plankton inddeles i planteplankton eller dyreplankton.
En menneskelig aktivitet, som kan fungere som pres på én eller
flere økosystemkomponenter. En presfaktor kan skyldes aktivite-
ter til havs såvel som på land.
Summen af presfaktorlagenes værdier per celle.
Rovdyr.
Den faktor, der ved sin virkning medfører en effekt (engelsk:
impact) i økosystemet.
Offshore cirkalittoralzone
OSPAR
Overordnede habitattyper
PAH
PBDE
PCB
PFOS
POP
Pelagisk
Plankton
Presfaktor
Presfaktorindeks
Prædator
Påvirkningsfaktor
296
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
Referencepunkt
Det punkt eller tilstand en efterfølgende måling af tilstanden
sammenlignes med.
Mængden af salte i vandet. Ofte angivet som gram salt pr. kilo
vand = saltpromille (‰). I havvand er natriumklorid det salt, der
findes i størst mængde og derfor også det salt, som stort set
bestemmer saltholdigheden. Natriumklorid er også det vigtigste
salt i køkkensalt.
Tributyltin.
Rovdyr i toppen af fødekæden (se fødekæde).
Er små krebsdyr, typisk 0,5-4 mm lange, der lever i de frie
vandmasser, på bunden eller som parasitter. Deres navn skyl-
des, at de ofte svømmer i små hop ved at bevæge deres lange
antenner.
EU’s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen
af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner
o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande.
Vas Deferens Sequens Index (VDSI) er et indeks der anvendes
til klassificering af biologiske effekter på marine snegles repro-
duktionsorganer.
Vurdering af Virkninger på Miljøet, dvs. en redegørelse for hvor-
dan et projekt vil påvirke det omgivende miljø.
Komplekset af planter, dyr og mikroorganismer og deres ikke-
levende miljø, der tilsammen udgør en funktionel enhed.
En del af et økosystem. Det kan være et habitat, en art, et sam-
fund m.m. Disse kan påvirkes af én eller flere presfaktorer.
Saltholdighed
TBT
Toppredator
Vandlopper
Vandrammedirektivet
VDSI
VVM
Økosystem
Økosystemkomponent
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
297
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
27.
Bilag
Bilag 1
–
Kvalitative deskriptorer til beskrivelse af god
miljøtilstand
D1
Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter
svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.
Ikke-hjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer økosy-
stemerne i negativ retning.
Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt ligger inden for sikre biologiske
grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæt-
hed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arter-
nes fulde reproduktionsevne.
Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet,
forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden.
Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at
især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt.
Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning.
Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirkninger.
Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fællesskabslov-
givningen eller andre relevante standarder.
Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet.
Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i ne-
gativ retning.
D2
D3
D4
D5
D6
D7
D8
D9
D10
D11
298
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0307.png
Bilag 2
–
EU-kriterier til beskrivelse af god miljøtilstand
Deskriptor 1
D1C1
—
primært:
Dødeligheden pr. art som følge af utilsigtet bifangst er under niveau-
er, der truer arten, således at artens langsigtede overlevelse sikres.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdierne for dødeligheden pr.
art som følge af utilsigtet bifangst gennem et samarbejde på regio-
nalt eller subregionalt niveau.
D1C2
—
primært:
Artens populationstæthed påvirkes ikke negativt af menneskeskabte
belastninger, så artens overlevelse på lang sigt er sikret.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for hver art gennem et
samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau under hensynta-
gen til den naturlige variation i populationsstørrelse og dødelighed
udledt af D1C1, D8C4 og D10C4 og andre relevante belastninger.
For arter, der er omhandlet i direktiv 92/43/EØF, skal disse værdier
være i overensstemmelse med de værdier for gunstig referencepo-
pulation, som de relevante medlemsstater har fastsat i henhold til
direktiv 92/43/EØF.
D1C3
—
primært for
fisk og blæksprutter,
der udnyttes er-
hvervsmæssigt, og
sekundært for andre
arter:
Artens populationsdemografiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelse
eller aldersklassestruktur, kønsfordeling, reproduktionsrater, overle-
velsesrater) angiver en sund population, som ikke er negativt påvir-
ket af menneskeskabte belastninger.
fastlægger tærskelværdier for angivne kendetegn for hver art gen-
nem et samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau under
hensyntagen til negative effekter på deres sundhed udledt af D8C2,
D8C4 og andre relevante belastninger.
Arternes udbredelsesområde og evt. -mønster er i overensstemmel-
se med de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske
betingelser.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for hver art gennem et
samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau. For arter, der er
omhandlet i direktiv 92/43/EØF, skal disse værdier være i overens-
stemmelse med de værdier for gunstig referencepopulation, som de
relevante medlemsstater har fastsat i henhold til direktiv 92/43/EØF.
Arternes habitat har den nødvendige udstrækning og tilstand til at
understøtte de forskellige faser i arternes livscyklus.
D1C4
—
primært for
arter, der er omfattet
af bilag II, IV eller V til
direktiv 92/43/EØF, og
sekundært for andre
arter:
D1C5
—
primært for
arter, der er omhandlet
i bilag II, IV og V til
direktiv 92/43/EØF, og
sekundært for andre
arter:
D1C6
—
primært:
Habitattypens tilstand, herunder dens biotiske og abiotiske struktur
og dens funktioner (f.eks. dens typiske artssammensætning og de-
res relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller sårbare arter,
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
299
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0308.png
eller arter som har en vigtig funktion i økosystemet, eller arters stør-
relsesstruktur), påvirkes ikke negativt af menneskeskabte belastnin-
ger.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for hver habitattypes
tilstand, som er forenelige med de relaterede værdier, der er fastsat
under deskriptor 2, 5 og 8, gennem et samarbejde på regionalt eller
subregionalt niveau.
Deskriptor 2
D2C1
—
primært:
Antallet af ikkehjemmehørende arter, som via menneskelige aktivite-
ter nyindføres i naturen pr. vurderingsperiode (seks år) og målt fra
referenceåret som rapporteret for den indledende vurdering i hen-
hold til artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, er minimeret og så vidt
muligt reduceret til nul.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdien for antallet af nytilførs-
ler af ikkehjemmehørende arter gennem et samarbejde på regionalt
eller subregionalt niveau.
D2C2
—
sekundært:
Udbredelse og tæthed af etablerede ikkehjemmehørende arter,
særligt invasive arter, som bidrager væsentligt til negative effekter på
bestemte artsgrupper eller overordnede habitattyper.
Andel af artsgruppen eller den rumlige udstrækning af den overord-
nede habitattype, som er ændret negativt som følge af ikkehjemme-
hørende arter, særligt invasive ikkehjemmehørende arter.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdierne for den negative
ændring af artsgrupper og overordnede habitattyper som følge af
ikkehjemmehørende arter gennem et samarbejde på regionalt eller
subregionalt niveau.
Deskriptor 3
D3C1
—
primært:
Fiskeridødeligheden
for populationer af arter, der udnyttes er-
hvervsmæssigt, ligger på eller under niveauer, som kan producere
det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). De relevante videnska-
belige organer høres i overensstemmelse med artikel 26 i forordning
(EU) nr. 1380/2013.
Gydebiomassen
for populationer af arter, der udnyttes erhvervs-
mæssigt, er over de niveauer, som kan producere det maksimale
bæredygtige udbytte. De relevante videnskabelige organer høres i
overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Alders- og størrelsesfordelingen af individer i populationerne af arter,
der udnyttes erhvervsmæssigt, er betegnende for en sund populati-
on. Dette omfatter en høj andel af gamle/store individer og begræn-
sede negative effekter på den genetiske diversitet som følge af ud-
nyttelsen.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier gennem et samarbejde
D2C3
—
sekundært:
D3C2
—
primært:
(1)
D3C3
(1) (2)
—
primært:
300
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0309.png
på regionalt eller subregionalt niveau for hver population af arten
ifølge videnskabelig rådgivning indhentet i henhold til artikel 26 i
forordning (EU) nr. 1380/2013.
(1)
D3C2 og D3C3 er tilstandsbaserede kriterier for fisk og skaldyr, der udnyttes erhvervsmæs-
sigt, men vises under del I af hensyn til overskueligheden.
(1)
D3C3 kan muligvis ikke anvendes i 2018-gennemgangen af den indledende vurdering og
beskrivelsen af en god miljøtilstand i henhold til artikel 17, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/56/EF.
Deskriptor 4
D4C1
—
primært:
Diversiteten (artssammensætning og deres relative tæthed) af de
trofiske niveauer påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskab-
te belastninger.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier gennem et samarbejde
på regionalt eller subregionalt niveau.
D4C2
—
primært:
Balancen i den samlede fordeling på tværs af de trofiske niveauer
påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte belastninger.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier gennem et samarbejde
på regionalt eller subregionalt niveau.
D4C3
—
sekundært:
Størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske klasser
påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte belastninger.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier gennem et samarbejde
på regionalt eller subregionalt niveau.
D4C4
—
sekundært
(anvendes om nød-
vendigt til støtte for
kriterium D4C2):
Det trofiske niveaus produktivitet påvirkes ikke negativt som følge af
menneskeskabte belastninger.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier gennem et samarbejde
på regionalt eller subregionalt niveau.
Deskriptor 5
D5C1
—
primært:
Næringsstofkoncentrationer er ikke på niveauer, der indikerer nega-
tive eutrofieringseffekter. Tærskelværdierne er følgende:
a)
b)
i kystvande: værdier, der er fastsat i henhold til direktiv
2000/60/EF
uden for kystvande: værdier, der er i overensstemmelse
med dem, der er fastsat for kystvande i henhold til direktiv
2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger disse værdier
gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt ni-
veau.
D5C2
—
primært:
Klorofyl a-koncentrationer er ikke på niveauer, der indikerer negative
effekter af næringsstofbelastningen. Tærskelværdierne er følgende:
a)
i kystvande: værdier, der er fastsat i henhold til direktiv
2000/60/EF
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
301
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0310.png
b)
uden for kystvande: værdier, der er i overensstemmelse
med dem, der er fastsat for kystvande i henhold til direktiv
2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger disse værdier
gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt ni-
veau.
D5C3
—
sekundært:
Antallet, den rumlige udstrækning og varigheden af skadelige alge-
opblomstringer er ikke på niveauer, der indikerer negative effekter af
næringsstofberigelse.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for disse niveauer gen-
nem et samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau.
D5C4
—
sekundært:
Vandsøjlens fotiske zone (gennemsigtighed) er ikke reduceret, som
følge af øget algekoncentration, til et niveau, der indikerer negative
effekter af næringsstofberigelse som følge af øget algekoncentration.
Tærskelværdierne er følgende:
a)
b)
i kystvande: de værdier, der er fastsat i henhold til direktiv
2000/60/EF
uden for kystvande: værdier, der er i overensstemmelse
med dem, der er fastsat for kystvande i henhold til direktiv
2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger disse værdier
gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt ni-
veau.
D5C5
—
primært (kan
erstattes af D5C8):
Koncentrationen af opløst ilt er ikke reduceret som følge af nærings-
stofberigelse til niveauer, der indikerer negative effekter på bentiske
habitater (herunder på tilknyttede biota og mobile arter) eller andre
eutrofieringseffekter.
Tærskelværdierne er følgende:
a)
b)
i kystvande: værdier, der er fastsat i henhold til direktiv
2000/60/EF
uden for kystvande: værdier, der er i overensstemmelse
med dem, der er fastsat for kystvande i henhold til direktiv
2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger disse værdier
gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt ni-
veau.
D5C6
—
sekundært:
Forekomsten af opportunistiske makroalger er ikke på niveauer, der
indikerer negative effekter i form af næringsstofberigelse.
Tærskelværdierne er følgende:
a)
b)
i kystvande: værdier, der er fastsat i henhold til direktiv
2000/60/EF
hvis dette kriterium er relevant uden for kystvande: værdier,
som er i overensstemmelse med værdierne fastsat i hen-
hold til direktiv 2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger
disse værdier gennem et samarbejde på regionalt eller
subregionalt niveau.
D5C7
—
sekundært:
Artssammensætningen og den relative forekomst eller dybdeforde-
ling af makrofytsamfund resulterer i værdier, der indikerer, at der
ikke er nogen negative effekter som følge af næringsstofberigelse,
herunder via mindsket vandgennemsigtighed:
a)
i kystvande: værdier, der er fastsat i henhold til direktiv
2000/60/EF
302
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0311.png
b)
hvis dette kriterium er relevant uden for kystvande: værdier,
som er i overensstemmelse med værdierne fastsat i hen-
hold til direktiv 2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger
disse værdier gennem et samarbejde på regionalt eller
subregionalt niveau.
D5C8
—
sekundært
(dog ikke, når det
anvendes som erstat-
ning for D5C5):
Artssammensætningen og den relative tæthed af makrofaunasam-
fund resulterer i værdier, der indikerer, at der ikke er nogen negative
effekter som følge af næringsstofberigelse og organisk berigelse:
a)
b)
i kystvande: de værdier for bentiske biologiske kvalitets-
elementer, der er fastsat i henhold til direktiv 2000/60/EF
uden for kystvande: værdier, der er i overensstemmelse
med dem, der er fastsat for kystvande i henhold til direktiv
2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger disse værdier
gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt ni-
veau.
De vejledende dokumenter, der er offentliggjort i forbindelse med den fælles gennemførel-
sesstrategi (Common Implementation Strategy), som er udarbejdet med henblik på direktiv
2008/56/EF, kan være relevant for denne vurdering (f.eks. nr. 13
—
»Overall Approach to the
Classification of Ecological Status and Ecological Potential« og nr. 23
—
»Eutrophication As-
sessment in the Context of European Water Policies«)
Deskriptor 6
D6C1
—
primært:
Rumlig udstrækning og fordeling af fysisk tab (permanent ændring)
af den naturlige havbund.
Rumlig udstrækning og fordeling af fysisk forstyrrelse af havbunden.
Rumlig udstrækning af hver habitattype, som påvirkes negativt af
fysisk forstyrrelse gennem ændring i dens biotiske og abiotiske
struktur og dens funktioner (f.eks. gennem ændringer i artssammen-
sætning og deres relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller
sårbare arter, som har en vigtig funktion, eller arters størrelsesstruk-
tur).
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for de negative effekter
af fysisk forstyrrelse gennem et samarbejde på regionalt eller subre-
gionalt niveau.
D6C4
—
primært:
Udstrækningen af tab af habitattypen som følge af menneskeskabte
belastninger overstiger ikke en bestemt andel af habitattypens natur-
lige udstrækning i vurderingsområdet.
Medlemsstaterne fastlægger den maksimalt tilladte udstrækning af
habitattabet som en andel af habitattypens totale naturlige udstræk-
ning gennem et samarbejde på EU-niveau under hensyntagen til
særlige regionale eller subregionale forhold.
D6C5
—
primært:
Udstrækningen af negative effekter af menneskeskabte belastninger
på habitattypen tilstand, herunder ændring af dens biotiske og abio-
tiske struktur og dens funktioner (f.eks. dens typiske artssammen-
sætning og deres relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller
sårbare arter, eller arter som har en vigtig funktion i økosystemet,
(1)
D6C2
—
primært:
D6C3
—
primært:
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
303
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0312.png
eller arters størrelsesstruktur), overstiger ikke en bestemt andel af
habitattypens naturlige udstrækning i vurderingsområdet.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for negative effekter på
hver habitattypes tilstand, som er forenelige med de tilhørende vær-
dier, der er fastsat under deskriptor 2, 5, 6, 7 og 8, gennem et sam-
arbejde på EU-niveau under hensyntagen til særlige regionale eller
subregionale forhold.
Medlemsstaterne fastlægger den maksimalt tilladte udstrækning af
disse negative effekter som en andel af habitattypens totale naturlige
udstrækning gennem et samarbejde på EU-niveau under hensynta-
gen til særlige regionale eller subregionale forhold.
Deskriptor 7
D7C1
—
sekundært:
Rumlig udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske
betingelser (f.eks. ændringer i bølgepåvirkninger, strømme, salthol-
dighed og temperatur) på havbunden og i vandsøjlen, som især er
(1)
forbundet med fysisk tab af den naturlige havbund.
Rumlig udstrækning af hver bentisk habitattype, der er påvirket ne-
gativt (fysiske og hydrografiske egenskaber og tilknyttede biologiske
samfund) som følge af permanent ændring af de hydrografiske be-
tingelser.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for de negative effekter
af permanente ændringer af hydrografiske betingelser gennem et
samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau.
D7C2
—
sekundært:
(1)
Fysisk tab forstås som omhandlet i punkt 3 i specifikationerne under deskriptor 6.
Deskriptor 8
D8C1
—
primært:
I kyst- eller territorialfarvande: koncentrationerne af forurenende
stoffer overstiger ikke følgende tærskelværdier:
a)
b)
a) for forurenende stoffer fastlagt i punkt 1), litra a under kri-
terieelementer: de værdier, der er fastlagt i henhold til direk-
tiv 2000/60/EF
når forurenende stoffer i litra a) måles i en matrix, for hvil-
ken en værdi ikke er fastlagt i direktiv 2000/60/EF, fastlæg-
ges koncentrationen af disse forurenende stoffer i matricen
af medlemsstaterne gennem et samarbejde på regionalt el-
ler subregionalt niveau
for yderligere forurenende stoffer valgt i punkt 1), litra b),
under kriterieelementer: koncentrationerne for en bestemt
matrix (vand, sediment eller biota), som kan give anledning
til forureningseffekter. Medlemsstaterne fastlægger disse
koncentrationer gennem et samarbejde på regionalt eller
subregionalt niveau under hensyntagen til deres anvendel-
se i og uden for kyst- og territorialfarvande.
c)
Uden for territorialfarvande: koncentrationerne af forurenende stoffer
304
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0313.png
overstiger ikke følgende tærskelværdier:
a)
for forurenende stoffer valgt i punkt 2), litra a), under krite-
rieelementer: de værdier, der er relevante i kyst- og territo-
rialfarvande
for forurenende stoffer valgt i punkt 2), litra b), under krite-
rieelementer: koncentrationerne for en bestemt matrix
(vand, sediment eller biota), som kan give anledning til foru-
reningseffekter. Medlemsstaterne fastlægger disse koncen-
trationer gennem et samarbejde på regionalt eller subregio-
nalt niveau.
b)
D8C2
—
sekundært:
Arters sundhed og habitaters tilstand (f.eks. deres artssammensæt-
ning og relative tæthed på steder med vedvarende forurening) påvir-
kes ikke negativt af forurenende stoffer, herunder kumulative effekter
og synergieffekter.
Medlemsstaterne fastlægger disse negative effekter og deres tær-
skelværdier gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt
niveau.
D8C3
—
primært:
Den rumlige udstrækning og varighed af væsentlige akutte forure-
ningsbegivenheder er minimeret.
De negative effekter af væsentlige akutte forureningsbegivenheder
på arters sundhed og habitaters tilstand (f.eks. deres artssammen-
sætning og relative tæthed) er minimeret og så vidt muligt elimineret.
D8C4
—
sekundært
(anvendes, når en
væsentlig akut forure-
ningsbegivenhed er
forekommet):
Deskriptor 9
D9C1
—
primært:
Koncentrationen af forurenende stoffer i spiseligt væv (muskel, lever,
rogn, kød og bløddele) af fisk og skaldyr (herunder fisk, krebsdyr,
bløddyr, pighuder, tang og andre havplanter) indfanget eller høstet i
naturen (ekskl. fisk fra havbrug) overstiger ikke:
a)
for forurenende stoffer anført i forordning (EF) nr.
1881/2006 de maksimumskoncentrationer, der er fastlagt i
denne forordning, som er tærskelværdierne, for så vidt an-
går denne afgørelse
for yderligere forurenende stoffer, der ikke er anført i for-
ordning (EF) nr. 1881/2006, de tærskelværdier, som med-
lemsstaterne fastlægger gennem et samarbejde på regio-
nalt eller subregionalt niveau.
Deskriptor 10
D10C1
—
primært:
Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af affald
langs kysten, i vandsøjlens overfladelag og på havbunden er på
niveauer, der ikke skader kyst- og havmiljøet.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for disse niveauer gen-
nem et samarbejde på EU-niveau under hensyntagen til særlige
regionale eller subregionale forhold.
D10C2
—
primært:
Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af mikroaf-
b)
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
305
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0314.png
fald langs kysten, i vandsøjlens overfladelag og i havbundssediment
er på niveauer, der ikke skader kyst- og havmiljøet.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for disse niveauer gen-
nem et samarbejde på EU-niveau under hensyntagen til særlige
regionale eller subregionale forhold.
D10C3
—
sekundært:
Den mængde affald og mikroaffald, som havdyr indtager, er på et
niveau, der ikke påvirker de berørte arters sundhed negativt.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for disse niveauer gen-
nem et samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau.
D10C4
—
sekundært:
Det antal individer af hver art, som er påvirket negativt af affald,
f.eks. ved indfiltring, andre typer skader eller dødelighed eller sund-
hedseffekter.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for de negative effekter
af affald gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt ni-
veau.
Deskriptor 11
D11C1
—
primært:
Den rumlige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne
af menneskeskabte impulslyde overstiger ikke niveauer, som påvir-
ker populationer af havdyr negativt.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for disse niveauer gen-
nem et samarbejde på EU-niveau under hensyntagen til særlige
regionale eller subregionale forhold.
D11C2
—
primært:
Den rumlige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne
af menneskeskabt vedvarende lavfrekvent lyd overstiger ikke ni-
veauer, som påvirker populationer af havdyr negativt.
Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for disse niveauer gen-
nem et samarbejde på EU-niveau under hensyntagen til særlige
regionale eller subregionale forhold.
306
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0315.png
Bilag 3
–
Koordinater for opdelingen af de danske havområder i
henhold til HELCOM og OSPAR
10°E
11°E
12°E
13°E
North-east Atlantic Ocean
Hasenore head
Gniben point
56°N
56°N
Isefjord
Roskilde
Fjord
Øresund /
Öresund
Baltic Sea
55°N
10°E
11°E
12°E
55°N
Figur 1: Grænse mellem de to havregioner, som Danmark er en del af: Østersøen og det nordøstlige
Atlanterhav
18
.
Tabel 1: Koordinater for grænsen ved Sjællands Odde / Mols mellem de to havregioner, som Danmark er
en del af: Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav
15
.
Name
Gniben point
Hasenore Head
Latitude
56° 00’ 28.8’’ N
56° 08’ 31.2’’ N
Longitude
11° 16’ 37.2’’ E
10° 42’ 57.6’’ E
18
Jensen, H. M. & Panagiotidis, P. (ICES), Reker, J. (EEA), »Delineation of the MSFD Article 4 marine
regions and subregions,« Version 1.0. 16. maj 2017
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
307
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0316.png
12°30'E
12°40'E
12°50'E
13°0'E
North-east Atlantic Ocean
Denmark
Øresund /
Öresund
55°40'N
6
5
4
3
2
1
55°40'N
Sweden
Baltic Sea
55°30'N
55°30'N
12°30'E
12°40'E
12°50'E
13°0'E
Figur 2: Grænsen i Øresund og Københavns Havn mellem de to havregioner Østersøen og det nordøstli-
ge Atlanterhav
15
.
Tabel 2: Koordinater for grænsen i Øresund og Københavns Havn mellem de to havregioner Østersøen
og det nordøstlige Atlanterhav
15
.
No
1
2
3
4
5
6
Name
Sweden
Östra Pepparholmen
Västra Pepparholmen
Denmark
Amager
Copenhagen
Latitude
55° 33’ 56.1’’ N
55° 35’ 20.1’’ N
55° 36’ 40.2’’ N
55° 37’ 47.8’’ N
55° 38’ 33.6’’ N
55° 38’ 36.3’’ N
Longitude
12° 53’ 30.3’’ E
12° 46’ 37.4’’ E
12° 43’ 35.0’’ E
12° 40’ 49.6’’ E
12° 33’ 09.1’’ E
12° 33’ 02.0’’ E
308
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0317.png
Figur 3: Afgrænsning af det nordlige Kattegat fra Skagens spids til Sverige.
Tabel 3: Koordinater for Afgrænsning af det nordlige Kattegat fra Skagens spids til Sverige
Name
Pater Noster
Skagen
Latitude
57° 53' 36,398" N
57° 44' 25,410" N
Longitude
11° 42' 28,955" E
10° 38' 17,999" E
Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del
309
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II
2051700_0318.png
Danmarks Havstrategi II
-
første del
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
www.mfvm.dk