MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 549
Offentligt

NOTAT

Vand og Hav

Den 29. april 2019

Høringsnotat vedr. første del af Danmarks Havstrategi II

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion................................................................................ 1

1.1 Havstrategi II ................................................................................................... 1

1.2 Offentlig høring ............................................................................................... 1

1.3 Notatets indhold og opbygning ..................................................................... 2

2. Overordnede temaer .................................................................. 2

2.1 Sammenhæng med Havstrategi I .................................................................. 2

2.2 Manglende viden ............................................................................................ 3

2.3 Miljømål, herunder tolkning af GES-afgørelsen .......................................... 4

2.4 Ambitionsniveau ............................................................................................ 6

2.5 Sammenhæng indbyrdes og på tværs ........................................................... 7

2.6 Menneskelige aktiviteter og påvirkninger .................................................... 7

2.7 Den socioøkonomiske analyse ....................................................................... 9

3. Deskriptorspecifikke bemærkninger ........................................ 11

3.1 Biodiversitet (arter og pelagiske habitater) (D1) ......................................... 11

3.2 Ikkehjemmehørende arter (D2) ...................................................................12

3.3 Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande (D3) ........................................14

3.4 Havets fødenet (D4)...................................................................................... 15

3.5 Eutrofiering (D5) .......................................................................................... 17

3.6 Havbundens habitater og integritet (D6) ....................................................19

3.7 Hydrografiske ændringer (D7) .................................................................... 22

3.8 Forurenende stoffer (D8) ............................................................................ 23

3.9 Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (D9) .............................. 24

3.10 Marint affald (D10) .................................................................................... 25

3.11 Undervandsstøj (D11) ................................................................................. 27

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

1. Introduktion

1.1 Havstrategi II

Arbejdet med at implementere havstrategidirektivet har i høj grad været med til at sætte havmiljøet på

dagsordenen

–

både i Danmark og i resten af Europa. Internationalt er havmiljøet også kommet i fo-

kus. Marint affald er eksempelvis blevet et af de emner, der får stor international opmærksomhed både

fra politisk side og i internationale organisationer, men også fra borgere og interesseorganisationer.

Samtidig forventes det, at presset på havet fortsat vil stige i takt med øget vækst og udvikling. Konflik-

ter om naturressourcer og arealanvendelse på land vil betyde, at aktiviteter i højere grad ønskes udført

på havet. Havstrategidirektivets fokus på en økosystembaseret tilgang til forvaltning af de menneskeli-

ge aktiviteter skal bidrage til at sikre, at det samlede pres er på et niveau, der er foreneligt med god

miljøtilstand. Det kræver således en bæredygtig udnyttelse af havet, hvor der er fokus på balancen

mellem beskyttelse og benyttelse.

Danmarks første havstrategi blev offentliggjort i 2012 (HSI) og har været med til at øge samspillet

mellem forskellige strategier og politikker af relevans for havet. Havstrategien blev fulgt op af et over-

vågningsprogram i 2014 og et indsatsprogram i 2017.

Danmarks Havstrategi II (HSII) bliver over de kommende år ligeledes udarbejdet i tre dele. Den første

del skal skabe overblik over tilstanden i havet og dets påvirkninger og samtidig sætte miljømål, der

sigter mod en god miljøtilstand. Anden del skal sikre et opdateret overvågningsprogram i 2020, der

tager højde for ny viden og nye overvågningsmetoder. I 2021 følges miljømålene op med tredje og sid-

ste del af strategien, som er et indsatsprogram, der skal indeholde de foranstaltninger, der skal træffes

for at opnå eller opretholde den gode tilstand i havet.

Strategien implementerer havstrategidirektivet og havstrategiloven, der har til formål at fastlægge

rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller opretholde god miljøtilstand

i havets økosystemer og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Første del af Havstrategi II sætter således scenen for de kommende års bestræbelser for at skabe et

fortsat sundere og bedre havmiljø til glæde for mennesker, planter og dyr

–

både nu og i kommende

generationer.

1.2 Offentlig høring

Udkast til første del af Danmarks Havstrategi II har været i offentlig høring i Danmark fra den 29.

november 2018 til den 21. februar 2019. Desuden blev udkastet sendt til EU-Kommissionen, samar-

bejdspartnere (myndigheder og organisationer) i EU samt de lande i HELCOM og OSPAR, som Miljø-

og Fødevareministeriet samarbejder med om havstrategidirektivet.

Miljø- og Fødevareministeriet har i høringsperioden afholdt en workshop om Danmarks Havstrategi II

den 4. februar 2019 for en bred kreds af interessenter. Workshoppen havde til formål at give en over-

ordnet indføring i ministeriets arbejde med havstrategien og at give mulighed for input og faglige dis-

kussioner forud for høringsfristen.

Der er modtaget i alt 28 høringssvar vedrørende udkastet til første del af Danmarks Havstrategi II.

Høringssvarene er afgivet af: Bæredygtig Kystkultur, COWI, Danmarks Fiskeriforening Producent

Organisation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Pro-

ducentorganisation, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Danske Maritime, Danske

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Rederier, Danske Regioner, Danske Tursejlere, DHI, Energistyrelsen, Erhvervsministeriet, Foreningen

for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs, Friluftsrådet, GEUS, Greenpeace,

Københavns Kommune, Oceana Europe, Oil Gas Denmark, Plastindustrien, Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet, WWF Verdensnaturfonden, Øresundsvandsamarbejdet samt et fælles høringssvar fra

seks forskellige organisationer (WWF Verdensnaturfonden, Øresundsakvariet, Danmarks Sportsfi-

skerforbund, Oceana, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening).

Alle høringssvar er gennemgået.

1.3 Notatets indhold og opbygning

Høringsnotatet behandler de indkomne svar tematisk. Høringssvarene er gengivet i hovedtræk, og

flere svar er ofte samlet i en fælles beskrivelse, fordi de vedrører samme emne og indeholder samme

budskaber og synspunkter på havstrategien. Høringssvar, der berører emner, som ligger uden for

rammerne af høringen over Danmarks Havstrategi II, fx gældende lovgivning og anbefalinger om yder-

ligere internationale og nationale reguleringer, fremgår ikke af høringsnotatet.

En række detaljerede bemærkninger vedrørende konkrete formuleringer samt faktuelle og sproglige

præciseringer er imødekommet i den endelige havstrategi, men er ikke afspejlet i høringsnotatet.

2. Overordnede temaer

2.1 Sammenhæng med Havstrategi I

Sammenfatning af høringssvar

WWF Verdensnaturfonden, Øresundsakvariet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Oceana, Greenpeace og

Danmarks Naturfredningsforening, COWI og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri anfører, at der

mangler en vurdering af effekten af HSI, herunder data og trends vedrørende de tidligere miljømål,

idet en evaluering af indsatsen fra den seneste havstrategi ville give et bedre grundlag for efterfølgende

strategier.

WWF Verdensnaturfonden, Øresundsakvariet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Oceana, Greenpeace og

Danmarks Naturfredningsforening mener, at det er beklageligt, at miljømål fra HSI ikke er videreført

til HSII, hvilket bevirker, at dele af havets økosystem ikke længere er omfattet af miljømål. Friluftsrå-

det mener ligeledes, at det er en mangel, og at det forhindrer kontinuitet i arbejdet med havstrategien.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri problematiserer, at henvisninger til essentiel havnatur er fjernet

fra basisanalysen.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Danmark har en lang tradition for at overvåge og beskytte havmiljøet, hvilket har været et godt ud-

gangspunkt for at implementere havstrategidirektivet. Første del af Danmarks Havstrategi fra 2012

(Havstrategi I) bidrog til at øge samspillet mellem forskellige strategier og politikker af relevans for

havet og gav et grundlag for det videre arbejde med at sikre et godt havmiljø. Overvågningsprogram-

met fra 2014 baserede sig på en omfattende eksisterende overvågning, og yderligere overvågning blev

iværksat for en række parametre, blandt andet marint affald og havbunden. På samme måde består

indsatsprogrammet fra 2017 i høj grad af eksisterende indsatser, der beskytter havmiljøet. Her blev

der også iværksat nye tiltag

–

blandt andet udpegning af beskyttede havområder i Kattegat.

Havstrategi I baserede sig dog ikke i særlig høj grad på samarbejde og koordinering med andre lande

og gav heller ikke et klart billede af, hvordan god miljøtilstand skulle vurderes. Dette var tilfældet for

de fleste landes havstrategier. Det var derfor ikke muligt for EU-Kommissionen efterfølgende at sam-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

menligne landenes resultater. Kommissionen vurderede således i sin vurdering

af landenes havstrate-

gier, at der var behov for i betydelig grad at forbedre kvaliteten af og sammenhængen i medlemslande-

nes beskrivelser af en god miljøtilstand. I vurderingen anerkendtes det endvidere, at det regionale

samarbejde skal være kernen i gennemførelsen af direktivet. Den fremhævede desuden nødvendighe-

den af, at medlemslandene mere systematisk tager udgangspunkt i standarder, der er fastsat på grund-

lag af den gældende EU-lovgivning, eller

–

hvis sådanne ikke er fastsat

–

de standarder, der er fastsat i

regionale havkonventioner eller andre internationale aftaler.

På den baggrund fastlagde Kommissionen i 2017 med den såkaldte GES-afgørelse nye kriterier og me-

todiske standarder for god miljøtilstand, som vurderingerne skal foretages på baggrund af (Kommissi-

onens afgørelse (EU) 2017/848). Det betyder, at den tidligere afgørelse fra 2010 (2010/477/EU), som

Havstrategi I er baseret på, er ophævet. Der er således tale om et helt nyt juridisk grundlag, og det er

ikke et krav, at landene foretager en analyse på baggrund af den tidligere, nu ophævede afgørelse.

Havstrategi II kan således ikke ses som en naturlig forlængelse af Havstrategi I. Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet har derfor vurderet, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at lade udarbejdelsen af Havstrate-

gi II tage udgangspunkt i en analyse af Havstrategi I. Havstrategi II følger de nye kriterier, som er fast-

sat af EU-Kommissionen, og er således langt mere målrettet og struktureret end den første havstrategi

fra 2012. På baggrund af høringssvarene er dette præciseret i havstrategien. Miljø- og Fødevaremini-

steriet vil imidlertid sikre, at der for hver deskriptor er et kort afsnit, der samler op på målene fra 2012.

2.2 Manglende viden

Sammenfatning af høringssvar

Danmarks Naturfredningsforening mener, at Miljø- og Fødevareministeriet skal synliggøre sine pro-

jekter til udfyldelse af de konstaterede videnshuller og tidsrammen herfor. DHI finder ligeledes, at det

er uklart, på hvilke områder der allerede er igangsat undersøgelser og analyser.

Danmarks Sportsfiskerforbund fremfører, at de seneste 10-15 års reduktion af overvågning af havmil-

jøet medfører mangel på viden i form af data, og anbefaler, at der fremadrettet indføres øget overvåg-

ning.

Danske Regioner og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri opfordrer til, at Miljø- og Fødevareministe-

riet igangsætter analyser og vidensopbygning som grundlag for det videre arbejde. Friluftsrådet anser

manglende viden for at være en afgørende udfordring og finder det centralt, at nødvendig viden op-

bygges.

Oil Gas Denmark påpeger, at ikke-fortrolige data fra olie- og gasoperatører i højere grad kan benyttes

til at støtte vurderingen af forhold offshore, hvor data synes at være mangelfuld.

WWF Verdensnaturfonden, Øresundsakvariet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Oceana, Greenpeace og

Danmarks Naturfredningsforening fremfører, at der mangler referenceområder i form af fuldt beskyt-

tede og overvågede havområder.

Bæredygtig Kystkultur foreslår at indføre en regional opdeling af de indre danske farvande som grund-

lag for arbejdet med havstrategien og det kommende indsatsprogram med henblik på at klargøre lokal

betydning af menneskelige aktiviteter.

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet

—

Første fase af gennemførelsen af havstrategi-

rammedirektivet (2008/56/EF)

—

Europa-Kommissionens vurdering og vejledning (COM(2014) 97 final af

20.2.2014).

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

COWI anfægter, at der ikke foreligger en cost-benefitanalyse af indsatser for at nå miljømålene.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at der mangler viden på en række områder. For nogle de-

skriptorer har vi allerede præcise definitioner af god miljøtilstand, men for mange parametre mangler

vi fortsat viden til at fastsætte disse definitioner.

Miljøstyrelsen arbejder løbende på at forbedre det marine overvågningsprogram med henblik på at

opnå et tilstrækkeligt datagrundlag. Det bemærkes, at der på finansloven fra 2018 og frem er afsat

midler til styrkelse af den marine overvågning, således at der i alt er afsat ca. 12 mio. kr. årligt til drift

af havstrategiovervågningen, som supplerer den marine overvågning, der udføres efter bl.a. vandram-

medirektivet og habitatdirektivet. Miljøstyrelsen vil herudover i samarbejde med relevante myndighe-

der og interessenter vurdere mulighederne for i endnu højere grad at indsamle data, som indsamles

uden for NOVANA-programmet med henblik på at indgå i de løbende tilstandsvurderinger af havmil-

jøet.

Miljø- og Fødevareministeriet arbejder allerede nu på sammen med andre relevante lande på at fast-

lægge regionalt koordinerede grænseværdier, indikatorer og handleplaner. Dette arbejde sker dels i en

række tekniske arbejdsgrupper i EU-regi, dels inden for rammerne af de regionale havkonventioner.

HELCOM har bl.a. igangsat en opdatering af Baltic Sea Action Plan (BSAP), mens man i OSPAR er i

gang med at opdatere OSPAR’s strategi (NEAES). I begge tilfælde er det en dansk prioritet, at dette

arbejde vil føde ind til den regionale koordination i relation til havstrategidirektivet. Miljø- og Fødeva-

reministeriet spiller derfor aktivt ind til disse processer og har bl.a. påtaget sig lead-roller inden for

HELCOM’s arbejde med undervandsstøj og miljøfarlige forurenende stoffer. Der vil således i de kom-

mende år ske et helt centralt arbejde regionalt, som vil give Danmark et meget bedre udgangspunkt for

at implementere havstrategidirektivet. For at føde ind til disse processer vil ministeriet udarbejde en

samlet handlingsplan for forbedring af vidensgrundlaget i forhold til hver deskriptor.

I forbindelse med arbejdet med udpegning af beskyttede områder i Nordsøen og den centrale Østersø

vil Miljø- og Fødevareministeriet inddrage mulighederne for at udpege marine referenceområder eller

naturvidenskabelige undersøgelsesområder.

Til Bæredygtig Kystkulturs forslag om inddelingen af havområderne kan Miljø- og Fødevareministeriet

oplyse, at medlemslandene har pligt til at sikre, at inddelingen af havområderne er i overensstemmelse

med direktivets inddeling af havområder. Hvor det er relevant er de indre danske farvande allerede

inddelt i mindre områder i nogle af HELCOM’s tilstandsvurderinger. Der er ikke aktuelle planer om at

underinddele havområderne yderligere med henblik på at klargøre den lokale betydning af menneske-

lige aktiviteter i den socioøkonomiske analyse.

Det bemærkes, at cost-benefit-analyser først er relevante i forbindelse med udarbejdelse af indsatspro-

grammet. I den forbindelse vil der blive foretaget analyser i relevant omfang (fx konsekvensanalyser og

cost-benefit-analyser) med henblik på at sikre, at indsatserne er omkostningseffektive og teknisk gen-

nemførlige.

2.3 Miljømål, herunder tolkning af GES-afgørelsen

Sammenfatning af høringssvar

WWF Verdensnaturfonden, Øresundsakvariet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Oceana, Greenpeace og

Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og Friluftsrådet, mener, at en

betydelig del af havstrategiens miljømål ikke opfylder kriterierne for miljømål og snarere beskriver

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

arbejdsprocesser end resultater. Friluftsrådet påpeger, at det tilmed er problematisk, fordi procesmå-

lene ikke vurderes at være retningsgivende for den danske indsats.

COWI og Danmarks Naturfredningsforening ser et problem i, at miljømålene ikke er tilstrækkeligt

kvantificerbare.

COWI og Greenpeace problematiserer, at havstrategien ikke bidrager til udvikling, idet de fleste kon-

krete miljømål baseres på allerede igangværende indsatser og programmer.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at det i forhold til fastsættelsen af fælles tærskelværdier

skal uddybes, hvad Danmark konkret arbejder for regionalt og med hvilken tidsramme.

Friluftsrådet mener ikke, at det bliver begrundet fyldestgørende, hvorfor målene fastsættes, som de

gør.

Greenpeace påpeger, at der for samtlige deskriptorer er listet miljømål, der ikke opfylder definitions-

kriterierne, og forventer, at manglen på miljømål vil umuliggøre udarbejdelsen af konkrete indsatser i

indsatsprogrammet.

Københavns Kommune påpeger, at opdelingen mellem miljømål og supplerende miljømål ikke er klar

og ensartet og efterspørger klarhed i forhold til handlepligt for kommunerne i forhold til de to katego-

rier.

WWF Verdensnaturfonden, Øresundsakvariet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Oceana, Greenpeace og

Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet kritiserer, at man ikke anvender midlertidige mil-

jømål, mens man afventer fælles tærskelværdier og miljømål. Greenpeace anfører, at GES-afgørelsen

ikke fritager medlemslandene fra kravet om fastsættelse af miljømål frem til vedtagelse af fælles tær-

skelværdier mv.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Miljømålene skal sigte imod opnåelsen af en god miljøtilstand i havmiljøet og danner grundlag for

udarbejdelsen af næste indsatsprogram i 2021. Miljø- og Fødevareministeriet understreger, at miljø-

mål ifølge havstrategidirektivet kan være såvel en kvantitativ som en kvalitativ beskrivelse af den øn-

skede tilstand for havmiljøet samt for dets belastninger og påvirkninger. Det er således ikke et direk-

tivkrav, at miljømålene i alle tilfælde er kvantificerbare.

Miljø- og Fødevareministeriet arbejder aktivt i OSPAR, HELCOM og EU for at fastsætte tærskelværdi-

er og definere god miljøtilstand mere præcist for en lang række emner (se afsnit 2.2). Dette vil betyde,

at også miljømålene på sigt kan blive mere præcise. Miljømålene er på baggrund af høringssvarene

blevet gennemgået og justeret i relevant omfang (se specifikke bemærkninger under afsnit 3). I tilfælde

hvor der stadig udestår et regionalt arbejde i forhold til definition af god miljøtilstand og tærskelvær-

dier, er der fastsat et miljømål om, at der skal arbejdes for, at de menneskelige påvirkninger er i over-

ensstemmelse med god miljøtilstand, herunder de kommende tærskelværdier på området. På nuvæ-

rende tidspunkt vurderes det ikke muligt at fastsætte mere præcise eller kvantificerbare mål. Ministe-

riet vil i forbindelse med det kommende indsatsprogram vurdere, om der samtidig er grundlag for en

eventuel opdatering af udvalgte dele af Havstrategi II, såfremt der inden da er fastsat nye regionalt

koordinerede tærskelværdier.

En del af miljømålene var

i udkast til havstrategien benævnt ”supplerende miljømål”. Formålet her-

med var at angive anvisninger til konkrete handlinger for enten at understøtte opfyldelsen af de øvrige

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

mål eller for at anvise, hvad der skulle arbejdes videre med for på sigt at kunne sætte mere præcise

mål. På baggrund af høringssvarene er opdelingen mellem de to typer miljømål blevet gjort mere klar

og ensartet. Derudover har Miljø- og Fødevareministeriet i overensstemmelse med direktivets bilag

IV(2)

erstattet termen ”supplerende miljømål” med ”operative miljømål”. Dette er gjort for, at det fort-

sat er synligt og transparent, at miljømålene har forskellig karakter, men også for at understrege, at

begge typer miljømål er bindende for myndighederne, og at der arbejdes videre med at skabe grundlag

for udvikling af nye miljømål.

2.4 Ambitionsniveau

Sammenfatning af høringssvar

Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace problematiserer, at man forholder sig passivt og

lader manglende viden på nogle områder stå i vejen for en indsats baseret på den foreliggende viden.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri konkluderer, at en implementering af det foreliggende udkast

ikke kan sikre et sundere havmiljø. Greenpeace mener, at udkastet må forventes direkte at forringe

Danmarks indsats for opnåelsen af god miljøtilstand.

Greenpeace vurderer, at Miljø- og Fødevareministeriets tolkning af GES-afgørelsen har resulteret i

manglende miljømål, og at udkastet til første del af Havstrategi II dermed ikke lever op til havstrategi-

direktivets artikel 10.

WWF Verdensnaturfonden, Øresundsakvariet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Oceana, Greenpeace og

Danmarks Naturfredningsforening fremfører, at Danmark med udkast til første del af Havstrategi II

underimplementerer direktivet, idet det står klart, at målsætningen om god miljøtilstand i 2020 ikke

vil blive opfyldt for et eneste dansk havområde.

WWF Verdensnaturfonden, Øresundsakvariet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Oceana, Greenpeace og

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at det vil have betydelige erhvervsøkonomiske konsekven-

ser og stor betydning for havnaturen, hvis Danmark ikke leverer en større indsats for at skabe god

miljøtilstand i havene.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Havstrategidirektivets artikel 10 fastslår, at der skal fastsættes en bred række af miljømål med henblik

på at sigte mod opnåelsen af en god miljøtilstand, hvilket også er hensigten med miljømålene i den

danske havstrategi. Artikel 10 giver fleksibilitet til, at landene selv kan vurdere, hvilke miljømål der er

relevante for at opnå en god miljøtilstand. Miljø- og Fødevareministeriet har på den baggrund vurde-

ret, at der kan sættes konkrete mål for de deskriptorer, hvor der er et tilstrækkeligt vidensgrundlag.

Hvor dette ikke er tilfældet, sættes der operationelle miljømål, jf. ovenfor.

Miljø- og Fødevareministeriet har på baggrund af høringssvarene gennemgået og justeret miljømålene

i relevant omfang (se også afsnit 2.3 samt specifikke bemærkninger under afsnit 3).

Det er korrekt, at første del af Danmarks Havstrategi II ikke i sig selv fører til erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Miljø- og Fødevareministeriet understreger dog, at der endnu ikke foreligger et udkast

til det kommende indsatsprogram. I indsatsprogrammet skal der fastlægges de foranstaltninger, der

skal træffes for at opnå eller opretholde en god miljøtilstand. Miljø- og Fødevareministeriet vil inddra-

ge Kommissionens anbefalinger fra evaluering af Danmarks indsatsprogram for første cyklus i plan-

lægningen af det næste indsatsprogram. I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsprogrammet vil der

blive foretaget de nødvendige økonomiske analyser, og alle relevante interessenter vil blive hørt. Ind-

satsprogrammet skal være udarbejdet senest med udgangen af 2021.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

2.5 Sammenhæng indbyrdes og på tværs

Sammenfatning af høringssvar

Danske Tursejlere mener, at der er behov for at skabe en bedre sammenhæng i ministeriernes love og

bekendtgørelser for anvendelse af og beskyttelse af de danske havområder, og opfordrer til, at de indre

danske farvande og kystområder friholdes for kystnære havvindmølleparker og havanlæg.

DHI efterlyser, at havstrategien sætter større fokus på indbyrdes sammenhænge mellem deskriptorer

samt på sammenhænge med særligt vandrammedirektivet, og at der udvikles tærskelværdier, der både

linker til andre direktiver og går på tværs af de enkelte deskriptorer. GEUS påpeger ligeledes behovet

for at udvikle koblinger til relevante direktiver.

Københavns Kommune mener, at krav om målopfyldelse under havstrategidirektivet foruden link til

vandplanlægning bør ses i sammenhæng med krav til klimatilpasning i byer, fx renseløsninger af regn-

betingede udledninger.

Friluftsrådet mener, at den indledende samlede vurdering af miljøtilstanden bør ske på deskriptorni-

veau.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Forvaltning af aktiviteter på havet henhører ikke alene til Miljø- og Fødevareministeriets ressort. Mil-

jø- og Fødevareministeriet er enig i, at der skal være sammenhæng mellem ministeriernes arbejde

vedr. anvendelse af og beskyttelse af de danske havområder. Ministeriet indgår derfor i tæt dialog og

samarbejde med øvrige relevante ministerier og arbejder løbende på at sikre sammentænkning mellem

ministeriernes love og forvaltningen heraf.

Danmarks Havstrategi har netop til formål at øge samspillet og skabe sammenhæng på tværs af poli-

tikområder. Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at sikre større

sammenhæng mellem havstrategidirektivet og andre relevante direktiver. Miljø- og Fødevareministe-

riet arbejder derfor generelt for at sikre bedre sammenhæng i implementeringen af relevante direkti-

ver under de givne forudsætninger, fx vandrammedirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdi-

rektivet. I Danmarks første havplan vil det endvidere blive tydeliggjort, hvordan den geografiske an-

vendelse af havet tænkes planlagt for forskellige aktiviteter. Miljø- og Fødevareministeriet henviser til

Energistyrelsen vedr. placering af havvindmølleparker, men understreger, at nye havvindmølleparker

som udgangspunkt placeres mindst 15 km fra kysten.

Vedr. regnvandsbetingede udledninger er Miljø- og Fødevareministeriet enig med Københavns Kom-

mune i, at krav om målopfyldelse og mulige indsatser så vidt muligt bør ses i sammenhæng med kli-

matilpasning.

I forhold til efterspørgslen efter en indledende samlet vurdering af miljøtilstanden har Miljø- og Føde-

vareministeriet gennemgået resuméet og så vidt muligt indskrevet mere overordnede vurderinger af

tilstanden. Det understreges dog, at der for flere deskriptorer ikke er tilstrækkelig viden til at foretage

en samlet vurdering på deskriptor-niveau.

2.6 Menneskelige aktiviteter og påvirkninger

Sammenfatning af høringssvar

Bæredygtig Kystkultur påpeger, at en omlægning til skånsomt kystfiskeri vil kunne løse mange udfor-

dringer i forhold til at få genskabt et naturligt havmiljø i de indre danske farvande, uden det behøver at

få negative samfundsøkonomiske konsekvenser.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Bæredygtig Kystkultur, COWI og Danmarks Jægerforbund savner i analysen af menneskelige aktivite-

ter og påvirkninger fokus på den samlede miljøeffekt af havbrug. Dansk Akvakultur mener, at det bør

fremgå, at der er viden om havbrugenes påvirkning af havbunden, samt at der ikke ses en væsentlig

eller blivende påvirkning af havbunden pga. drift af havbrug.

Danmarks Naturfredningsforening undrer sig over, at dyrkning på land, luft- og landtransport, indu-

striel og bymæssig bebyggelse og affaldshåndtering ikke indgår som presfaktorer af relevans. Frilufts-

rådet efterspørger, at landbrug og akvakultur bredt medtages som kilder til påvirkning.

Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at der er behov for fokus på hurtigfærgernes potentielle fysiske

påvirkning af de marine økosystemer. Dansk Akvakultur mener, at også miljø- og natureffekt af lystfi-

skeri bør medtages og vurderes.

COWI ønsker endvidere, at der arbejdes med betydningen af kystbeskyttelse som relevant tema for

havstrategien.

Dansk Akvakultur mener, at havstrategien skal understøtte det politiske ønske om vækst i akvakultur

gennem tilvejebringelse af miljømæssigt råderum og placeringsmuligheder for etablering af nye hav-

brug i havområder.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og Danmarks Pelagiske Producentorganisation

henviser til, at dansk fiskeri allerede er reguleret gennem EU’s fælles

fiskeripolitik, som sikrer et bære-

dygtigt grundlag for fiskeriet.

Danmarks Naturfredningsforening og DHI påpeger, at metoden benyttet i udarbejdelsen af havstrate-

gien ikke er kumulativ, selvom der tales om kumulative effekter, men snarere en rangordning baseret

på ekspertskøn.

Danske Regioner mener, at havstrategien skal sikre, at de mest egnede arealer også i fremtiden kan

reserveres og udlægges til bæredygtige energianlæg som havvindmøller og bølgeanlæg.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri foreslår, at der laves en national råstofplan, der sigter på en bæ-

redygtig sameksistens imellem fiskeri og råstofindvinding.

Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs savner henvisninger til konsekvenser af en eventuel kattegat-

bro, som af foreningen vurderes at have store negative konsekvenser for havmiljøet.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Miljø- og Fødevareministeriet har noteret sig ovennævnte bemærkninger og synspunkter og har tilret-

tet strategien i relevant omfang. Afsnittet om havbrugsdrifts bidrag til den samlede eutrofiering af

danske havområder er bl.a. blevet præciseret.

Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksom på, at landbaserede aktiviteter kan have væsentlig be-

tydning for havmiljøet. Disse er dog i vidt omfang underlagt anden regulering. For at give en fokuseret

beskrivelse af aktiviteter, der foregår på havet, er ovennævnte landbaserede aktiviteter derfor udeladt.

Det understreges imidlertid, at miljømålene også kan have relevans for landbaserede kilder, og alle

væsentlige kilder vil ved udarbejdelsen af indsatsprogram blive inddraget.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

I forhold til hurtigfærger forventes data fra miljøundersøgelser fremadrettet at indgå under deskripto-

rerne for både havbund og hydrografiske ændringer. Ministeriet anerkender ligeledes, at metoderne til

vurdering af kumulative effekter fremadrettet skal videreudvikles.

Ministeriet kan oplyse, at der pt. ikke er truffet politisk beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes en

national råstofplan. Mulige konsekvenser af en eventuel Kattegatbro vil blive vurderet i forbindelse

med miljøvurdering (VVM) for det konkrete projekt.

2.7 Den socioøkonomiske analyse

Sammenfatning af høringssvar

Bæredygtig Kystkultur, COWI og Friluftsrådet opfordrer til, at man fremadrettet sikrer en bedre sam-

fundsøkonomisk analyse som grundlag for arbejdet og for oplyste politiske beslutninger. Danmarks

Sportsfiskerforbund finder det ligeledes beklageligt, at den socioøkonomiske analyse ikke giver et bed-

re grundlag for i langt højere grad at kunne vurdere værdien af forskellige aktiviteter og indsatser op

imod hinanden.

COWI, Friluftsrådet og Dansk Akvakultur påpeger behovet for, at der etableres et Business as Usual-

scenarie (BAU).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og Dansk Akvakultur udtrykker en generel og prin-

cipiel kritik af den udarbejdede socioøkonomiske analyse, hvori det fremføres, at Miljø- og Fødevare-

ministeriet systematisk undervurderer fiskerierhvervets, fiskeindustriens og akvakulturens samfunds-

økonomiske betydning, mens sportsfiskeriets samfundsøkonomiske betydning overvurderes. Dansk

Akvakultur mener således ikke, at havstrategien i dens nuværende form kan betragtes som et retvisen-

de beslutningsgrundlag.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og Dansk Akvakultur anfører, at den socioøkono-

miske analyse visse steder bygger på forældet data og/eller fejllæsninger. Også Bæredygtig Kystkultur

undrer sig over brug af forældet data.

Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden finder det kritisabelt, at analysen

ikke forholder sig mere uddybende til betydningen for samfundet økonomisk og socialt af et forringet

havmiljø, og at opgørelsen ikke omfatter værdien af økosystemtjenester. WWF Verdensnaturfonden

mener, at analysen generelt mangler informationer om den tabte værdi ved overudnyttelse af biologi-

ske ressourcer.

Danmarks Naturfredningsforening finder det bemærkelsesværdigt, at skibsfart og energi i den socio-

økonomiske analyse vejer relativt tungt, eftersom ingen af sektorerne er afhængige af et sundt havmil-

jø, men kan have stor påvirkning på havmiljøet, hvilket er med til at skævvride analysen; at erhvervsfi-

skeri fx sammenlignet med turisme fylder så lidt økonomisk; og at man ikke opgør værdien af at fiske

udelukkende på fiskebestande på MSY-niveau, som er målet i fiskeripolitikken.

Danske Rederier ønsker, at opgørelsen af den økonomiske betydning, som Det Blå Danmark har for

samfundet, kvalificeres og nuanceres.

Oil Gas Denmark efterspørger, at det formuleres, til hvilket formål resultaterne af den socioøkonomi-

ske analyse vil blive anvendt, herunder om de er blevet eller forventes at blive anvendt til at opstille

eller prioritere miljømål, overvågning og indsatser.

DCE’s bemærkninger

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

I henhold til havstrategidirektivet skal de samfundsøkonomiske konsekvenser af havstrategien beskri-

ves. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor anmodet konsortiet for ministeriets ydelsesaftale vedr.

ressource- og fødevareøkonomi (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Univer-

sitet og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet) om en socioøkonomisk

analyse. Arbejdet har været ledet af DCE. Miljø- og Fødevareministeriet har ikke opstillet miljømål på

baggrund af analysen, men den vil indgå i det videre arbejde med havstrategien.

Miljø- og Fødevareministeriet har anmodet DCE om bemærkninger til de modtagne høringssvar. Be-

mærkningerne fremgår nedenfor.

DCE oplyser, at en række af de foreslåede faktuelle præciseringer er indarbejdet i den endelige socio-

økonomiske analyse, herunder korrektioner af tal og præciseringer af teksten.

DCE oplyser, at de værdier af økosystemtjenester, værdier for forringelser af havmiljø og lignende

indikatorer, som i dag kan værdiansættes, er blevet inddraget. Det bemærkes samtidig, at datagrund-

laget er begrænset, men at man arbejder på at kunne værdisætte flere af konsekvenserne ved ændrin-

ger i havmiljøet. Der er fx igangsat et samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet for at forbedre

datagrundlaget for nogle af de økosystemtjenester, som i dag ikke er værdisat.

På grund af det begrænsede datagrundlag har det ikke været muligt at vurdere de samlede omkostnin-

ger ved forringelser af havmiljøet. Derudover er der stadig stor usikkerhed forbundet med at vurdere,

hvor stor en betydning en ændring i miljøforholdene vil have for den værdi, som skabes i de havbase-

rede sektorer. Dette skyldes, at der i mange tilfælde ikke er etableret et tilstrækkeligt vidensgrundlag

for, hvordan en ændring i miljøforholdene påvirker ressourcegrundlaget, fx fiskebestandene. DCE

oplyser, at opgørelsen af konsekvenser af forringelser af havmiljøet bygger på den samme metodik og

de samme data som HELCOM-landenes opgørelser, i det omfang disse data omfatter danske for-

hold. Opgørelsen er også koordineret med OSPAR.

Etableringen af et Business as Usual-scenarie (BAU) er en væsentlig forudsætning for at kunne foreta-

ge en opgørelse af omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet. Det kan oplyses, at der er igangsat

et arbejde i HELCOM for at etablere et fælles BAU-scenarie for de fælles havområder.

Rapporten indeholder fortsat beskrivelserne af lystfiskeriets økonomiske betydning, idet DCE vurde-

rer, at opgørelserne er relevante som indikatorer for den værdi, som hav- og kystområder har i forhold

til lystfiskeriet. Det er præciseret i rapporten, hvilke data der ligger til grund for opgørelsen af den

økonomiske betydning af lystfiskeri, og rapporten er suppleret med opgørelser fra rapporten ”Status

for lystfiskerturismen i Danmark

– Input til strategi for lystfiskeri og udvikling af lystfiskerturismen”

af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning. Desuden er det præciseret, at

opgørelsen af værdien af lystfiskeri er opgjort med andre metoder end for andre aktiviteter i rappor-

ten, fordi værdien af lysfiskeri ikke udelukkende er fastsat på baggrund af markedspriser. Den potenti-

elle betydning af disse metodemæssige forskelle i forhold til sammenlignelighed på tværs af aktiviteter

er ligeledes præciseret i rapporten.

DCE er enig i, at aktivitetsniveauet inden for skibsfart og energi ikke er direkte afhængigt af miljøtil-

standen. Det er imidlertid relevant at inkludere i analysen, idet eventuelle fremtidige begrænsninger af

sektorernes aktiviteter kan medføre økonomiske tab, som bør indregnes i en samfundsøkonomisk

analyse. Indregning af sådanne tab er en forudsætning for, at der opnås et retvisende billede af den

samlede økonomiske effekt af fremtidige ændringer. Skibsfart og energi indgår

også i EU’s liste over

sektorer, der skal medtages i analysen.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

DCE bemærker endelig, at MSY er et mål for forvaltning af fiskebestanden, og at målet ikke er anvendt

i analysen, idet det ligger uden for analysens afgrænsning. Samtidig bemærkes det, at de økonomiske

konsekvenser for skibsfart, fiskeri m.m. er opgjort for de danske områder og ikke alle havområder, jf.

Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske analyser. Dette er nu præciseret i rapporten.

3. Deskriptorspecifikke bemærkninger

3.1 Biodiversitet (arter og pelagiske habitater) (D1)

Sammenfatning af høringssvar

Greenpeace finder, at fem ud af 11 miljømål ikke opfylder definitionskriterierne.

WWF Verdensnaturfonden mener, at den nuværende udformning af kravene under deskriptoren er

stort set intetsigende, og finder det beklageligt, at en lang række miljømål fra HSI ikke er videreført.

COWI savner beskrivelser af specifikke tiltag for at opnå mere viden om bifangst af fugle og marine

pattedyr samt mål og vurderinger for fisk på flere trofiske niveauer. Virksomheden påpeger, at pro-

blemstillinger med fugle og PBR (potentiel biologisk fjernelse af en art) er et regionalt anliggende, og

at fortrængning af plads (mulige habitater) vil skulle forvaltes af havplaner, der fastsætter fordeling af

havområder mellem sektorer.

Danmarks Jægerforbund mener ikke, at det i forhold til havlit, ederfugl og fløjlsand er tidssvarende at

sammenligne bifangst med jagtlig udnyttelse, idet sidstnævnte tager hensyn til bestanden, og ønsker,

at der til stadighed arbejdes med at overvåge bifangsten af fugle. Forbundet finder det i øvrigt bekym-

rende, at relativt mange fuglearter er i tilbagegang, og er uenige i konklusionen, at der er stabilitet eller

fremgang hos mere end halvdelen af de overvintrende/trækkende fugle.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri undrer sig over, at eneste indikator for fugle er bifangst, og er

uenige i målet om at opnå gunstig bevaringsstatus for spættet sæl og gråsæl, da sælerne påvirker fiske-

ri negativt, og der er behov for mere viden om påvirkningen af særligt den kystnære fiskefauna. For-

eningen mener desuden ikke, at miljømålet for fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, er et miljømål,

eller at en direkte sammenhæng imellem udbredelsen af fisk og den trussel, som fiskeriet kan udøve,

er korrekt, idet fisk også påvirkes af øvrige økosystemfaktorer. Endelig anbefaler de at gøre brug af

MSC-data vedrørende bifangst.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at der er et meget stort antal fiskearter, for hvilke der

endnu ikke foreligger en vurdering, og at der mangler indsatser for at forbedre vidensgrundlaget, og

bemærker, at der for pelagiske habitater ingen detailviden er om hverken plante- eller dyreplankton på

artsniveau. Foreningen konstaterer, at Danmark har valgt ikke at anvende HELCOM’s indikatorer på

kiselalger og furealger, til trods for at der findes danske tidsserier for disse fra 1989 til 2015, samt at

målet for bifangst af marsvin bør laves på bestandsniveau.

DHI mener, det er positivt, at status og målsætninger følger planerne for NATURA-2000-områderne,

men savner sammenhæng med målsætninger i vandplanerne og koblinger til eutrofiering, og opfor-

drer i øvrigt til at søge data og inspiration vedrørende udviklingen af zooplankton-diversiteten i et

internationalt survey samt internationale tidsskrifter o.l.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Tilstanden for havpattedyr og fugle behandles ikke alene under havstrategidirektivet, men også i hen-

holdsvis habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Derfor sættes der overordnet set fælles mål om at

opnå gunstig bevaringsstatus for de to grupper. Dette sikrer sammenhæng mellem direktiverne. Miljø-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

og Fødevareministeriet har tilføjet et operationelt mål om indsatser for rødlistede arter og habitater

under HELCOM og OSPAR.

Hvad angår data og metoder for bifangst af fugle og havpattedyr pågår der et internationalt arbejde

med at identificere behov og igangsætte overvågning af bifangst. Overvågning af bifangst sker blandt

andet som led i EU’s handlingsplan for

havfugle og aftaler om overvågning i HELCOM og OSPAR.

Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksom på problematikken i forhold til påvirkningen af bestande

fra henholdsvis bifangst og jagt. I basisanalysen er afsnittet om bifangst og jagt blevet nuanceret.

Som følge af høringssvaret angående tilstanden for overvintrende fugle er beskrivelsen heraf blevet

specificeret i basisanalysen. Her reflekteres linjerne i de tilstandsvurderinger, som er udarbejdet af

HELCOM og OSPAR.

Miljø- og Fødevareministeriet har noteret sig høringssvaret ang. opnåelse af gunstig bevaringsstatus

for sæler og problematikken mellem sæler og fiskeri. Det bemærkes dog, at bestandene af sæler skal

opnå gunstig bevaringsstatus jævnfør habitatdirektivet og god miljøtilstand under havstrategidirekti-

vet. Konflikten mellem sæler og fiskeri håndteres ikke i Havstrategi II, men håndteres blandt andet

gennem forvaltningsplan for sæler, der er under udarbejdelse.

Til kritikken vedr. manglende brug i basisanalysen af HELCOM’s indikatorer for kiselalger og furealger

kan Miljø- og Fødevareministeriet oplyse, at det er valgt ikke at anvende disse, da der er tale om indi-

katorer, der fortsat er under udvikling af eksperter, og hvor en test af indikatoren kun er gennemført i

få bassiner.

Yderligere planktondata til vurderingen af pelagiske habitater vil ikke blive inddraget i Havstrategi II,

men kilderne noteres og kan inddrages i det fremadrettede arbejde. Miljø- og Fødevareministeriet er i

øvrigt opmærksom på, at overvågningen af plankton skal forbedres, jf. miljømålet om at ministeriet

følger udviklingen og forbedrer vidensgrundlaget om plankton gennem overvågning.

Hvad angår data for bestandsvurderinger af ikke-kommercielt fangede fisk, foreligger der på nuvæ-

rende tidspunkt kun begrænset data for hovedparten af de arter, som ikke fiskes kommercielt. Vurde-

ringen er derfor lavet for udvalgte arter, og et vurderingssystem er under udvikling for yderligere arter.

Landingsforpligtelsen i den fælles fiskeripolitik er implementeret pr. 1. januar 2019 og forventes at

medføre større gennemsigtighed med fangst af utilsigtede arter i forhold til populationsdemografiske

faktorer. Data fra MSC-certificerede fiskerier kan ikke særskilt inddrages, da disse data produceres til

et certificeringsformål og ikke er tænkt som et forvaltningsværktøj.

I forhold til de generelle bemærkninger henvises i øvrigt til svar under afsnit 2 om overordnede tema-

er.

3.2 Ikkehjemmehørende arter (D2)

Sammenfatning af høringssvar

COWI savner fokus på fiskeri og ikkehjemmehørende arter, der indvandrer som følge af klimaforan-

dringer, samt opfølgning på indikatorer og miljømål fra HSI.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at begrænset NOVANA-overvågning kan være årsag til en

tilsyneladende stagnerende tendens i antal fundne arter, og savner en begrundelse for, hvorfor basis-

analysen har særligt fokus på udbredelsen af sortmundet kutling.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Dansk Akvakultur finder ikke, at der er evidens for, at akvakultur er en primær kilde til indførsel af

ikkehjemmehørende arter, idet EU-regulering hindrer nye indførsler af både lokalt fraværende og ik-

kehjemmehørende arter. Greenpeace foreslår derimod, at især akvakultur-aktiviteter fremhæves i et

miljømål.

DHI opfordrer til snarest at igangsætte fokuserede analyser af begroning på fartøjers skrog som spred-

ningsfaktor. Københavns Kommune savner, at der udarbejdes forslag til forholdsregler, som havne og

kommuner bør stille krav om ved rensning af begroning fra skibsskrog.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri mener ikke, at ikkehjemmehørende arter behøver at udgøre en

trussel, men at der skal være fleksible muligheder for fiskeri og markedsføring af nye arter.

Greenpeace finder, at to ud af tre miljømål ikke opfylder definitionskriterierne. WWF Verdensnatur-

fonden mener ikke, at nogen af målene opfylder kriterierne. COWI ønsker kvantitative miljømål samt

mål, som søger at minimere antallet af nyankomne arter og sikrer, at danske økosystemer er robuste

nok til at rumme nye ikkehjemmehørende arter.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Miljø- og Fødevareministeriet har valgt at imødekomme kritikken af, at miljømålet ikke nødvendigvis

omfattede akvakultur. På den baggrund er miljømålet omformuleret til at omhandle et ønsket fald i

antallet af nye ikkehjemmehørende arter introduceret gennem ballastvand, begroning og andre rele-

vante menneskelige aktiviteter. Dette miljømål viderefører miljømålene fra Havstrategi I og dækker

således alle relevante kilder.

I relation til antallet af ny-introducerede ikkehjemmehørende arter fra akvakulturaktiviteter kan Mil-

jø- og Fødevareministeriet i øvrigt oplyse, at der forventes et fald som led i implementeringen af EU-

forordningen om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur (708/2007). Datagrundla-

get er imidlertid stadig relativt begrænset, og da akvakultur regnes for en af de menneskelige aktivite-

ter, der introducerer ikkehjemmehørende arter, vil det i forbindelse med havstrategiens indsatspro-

gram blive vurderet, om der er behov for yderligere indsatser i denne henseende.

Miljø- og Fødevareministeriet understreger, at deskriptor 2 ikke dækker arter, som kommer til på

grund af klimaforandringer, da denne spredning ikke anses som en direkte menneskelig påvirkning, og

arterne dermed ikke opfylder definitionen på ikkehjemmehørende arter.

Med henblik på at imødekomme høringssvarene om typen af miljømål har Miljø- og Fødevareministe-

riet valgt at omformulere målet om invasive arter, så det nu fremgår tydeligere, at målet er at begrænse

de negative effekter heraf. Dette miljømål erstatter de to supplerende miljømål om overvågning og

undersøgelser.

Til spørgsmålet om, hvorfor sortmundet kutling er udvalgt som fokusart, kan Miljø- og Fødevaremini-

steriet oplyse, at arten er blevet overvåget i en længere årrække, og at der samtidig har været forsk-

ningsmæssig fokus på arten. Det har gjort det muligt at sætte fokus på den i havstrategien. Miljøstyrel-

sen arbejder på at supplere overvågningsprogrammet med artsspecifik detektion af arter med eDNA,

hvilket vil gøre det muligt at overvåge flere invasive arter. Miljømål og indikatorer er blevet tilpasset,

så dette afspejles i havstrategien.

Begroning på skibe er relateret til den globale skibsfart, og der er en stigende opmærksomhed på dette

fra dansk såvel som international side. Konkrete indsatser relateret til begroning o.a. vil blive vurderet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

i forbindelse med udarbejdelsen af det kommende indsatsprogram og bliver således ikke behandlet

yderligere i første del af Havstrategi II.

I forhold til de generelle bemærkninger henvises i øvrigt til svar under afsnit 2 om overordnede tema-

er.

3.3 Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande (D3)

Sammenfatning af høringssvar

COWI konstaterer, at de foreslåede miljømål er mindre ambitiøse end i HSI, hvilket ikke er hensigts-

mæssigt, når tilstanden fortsat er ringe, og at målene umuliggør vurdering af målopfyldelsen. Forenin-

gen for Skånsomt Kystfiskeri og WWF Verdensnaturfonden mener ikke, at målene kan kvalificeres

som miljømål. Greenpeace finder, at fire ud af syv miljømål ikke opfylder definitionskriterierne.

COWI, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensna-

turfonden påpeger, at nødvendig viden, data og trends er tilgængelig via ICES og bør inkluderes.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og Danmarks Pelagiske Producentorganisation

mener, at rådgivningen fra ICES er forbundet med stor usikkerhed.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at vurderingen bør omfatte alle erhvervsmæssigt udnyttede

arter på det foreliggende vidensgrundlag samt alle væsentlige ikke-kommercielle bifangstarter.

Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og WWF Verdensnaturfon-

den efterlyser mål og data vedrørende bestandenes alders- og størrelsesfordeling. WWF Verdensnatur-

fonden opfordrer endvidere til, at der som sekundært kriterium inkluderes et mål for antallet af store

bundlevende fisk.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation mener, at en række små arter omfattet af rekrutte-

ringsfiskeri bør undtages fra kriteriet om alders- og størrelsesfordeling, samt at arter, for hvilke der

ikke foreligger brugbare data, bør udgå af tilstandsvurderingen.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og Danmarks Pelagiske Producentorganisation

problematiserer, at fiskeridødeligheden ikke må overstige FMSY, og anbefaler, at der benyttes en an-

den metode til at beskrive god tilstand og miljømålsætningen for fiskeridødeligheden, fx ved brug af

intervaller.

Greenpeace mener, at forklaringen af, hvorfor visse bestande ikke vil nå op på MSY-niveau i 2020, bør

nuanceres, idet dette vurderes at være politisk såvel som biologisk betinget. WWF Verdensnaturfon-

den mener, at det er i strid med den fælles fiskeripolitik, når målet i havstrategien blot er at arbejde

for, at antallet af kommercielle fisk med et højere fiskeritryk end FMSY falder. Danmarks Naturfred-

ningsforening finder det ligeledes stærkt utilfredsstillende, at målet ikke er, at alle bestande snarest

opnår MSY-målene.

DHI henstiller til, at arbejdet med deskriptoren, for så vidt angår gydebiomassen, kobles til andre de-

skriptorer, herunder vedrørende eutrofiering.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri bemærker, at indikatorerne ikke nødvendigvis er realistiske.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Det er korrekt, at der i havstrategien ikke er et miljømål tilkoblet kriteriet for alders- og størrelsesfor-

deling. Miljø- og Fødevareministeriet kan oplyse, at ICES anbefaler, at kriteriet for alders- og størrel-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

sesfordeling kun betragtes som en indikator, der kan bruges til overvågning, indtil deres metoder er

validerede.

Det er således ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at inddrage ICES’ data for

alder og størrelse for kommercielle fiskearter i havstrategien.

Miljø- og Fødevareministeriet anerkender, at man ideelt skulle inddrage alle erhvervsmæssigt udnyt-

tede arter. De 22 arter i havstrategien er imidlertid udvalgt, da det er dem, der i Danmark blev fisket

mest i årene 2012-2016, idet der er mest data til rådighed og længst tidsintervaller for de arter, der

fiskes mest.

Det kan i øvrigt oplyses, at kortlivede arter (tobis, brisling, sild, blåhvilling, og sperling) allerede for-

valtes efter særlige strategier, som medfører, at god miljøtilstand kan opnås, selvom kriteriet om al-

ders- og størrelsesfordeling ikke opfyldes. Dette sker i anerkendelse af, at disse arter naturligt hverken

bliver særligt store eller gamle.

Fra dansk side støtter man helt generelt målsætningerne om bæredygtigt fiskeri i EU’s fælles fiskeripo-

litik. Der er i de seneste år blevet udarbejdet en række flerårige forvaltningsplaner, der understøtter

disse målsætninger. Som generelt princip støtter man, at kvoterne fastsættes på grundlag af videnska-

belig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af

den fælles fiskeripolitik og de fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.

I situationer med bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning, eller hvor der er manglende

eller begrænsede bestandsoplysninger, støtter man fra dansk side, at den totale tilladte fangstmængde

fastsættes under hensyn til forsigtighedsprincippet og ud fra en konkret vurdering, der inddrager øvri-

ge relevante informationer med udgangspunkt i ICES-rådgivning. Det er en tilgang, der især er rele-

vant i forbindelse med implementeringen af landingsforpligtelsen, som betyder, at al utilsigtet bifangst

skal landes og afskrives på kvoterne. Her kan bestande med små kvoter, der er bifangster i andre fiske-

rier, risikere at lukke for store og vigtige fiskerier efter andre arter. Der er i den forbindelse tale om

mindre bestande, der ikke fylder meget i de samlede landede mængder.

Kvoter for en række vigtige bestande fastsættes i forhandlinger mellem EU og andre lande. I disse for-

handlinger vil det i nogle tilfælde ud fra en konkret vurdering ikke være muligt at opnå et resultat, der

ligger inden for ICES MSY-rådgivning, eller rådgivningen i henhold til en vedtaget forvaltningsplan i

det pågældende år. I en sådan vurdering vil man under tiden tage hensyn til både biologiske og socio-

økonomiske aspekter.

For kommentarer om ikke-kommercielle arter henvises til afsnit 3.1.

I forhold til de generelle bemærkninger henvises i øvrigt til svar under afsnit 2 om overordnede tema-

er.

3.4 Havets fødenet (D4)

Sammenfatning af høringssvar

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at deskriptoren burde beskrives ud fra diversiteten af

trofiske niveauer, balancen af fordelingen mellem trofiske niveauer, størrelsesfordelingen af individer

på tværs af trofiske niveauer samt produktivitet, men at der ingen data eller beskrivelser leveres.

Danmarks Sportsfiskerforbund og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri bemærker, at forskning indi-

kerer, at arten strandkrabbe kan påvirke udbredelse af ålegræs, og opfordrer til, at man i indsatspro-

grammerne adresserer den ubalance, strandkrabben forårsager. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

mener

–

idet ålegræs er en vigtig brik i optag af CO

–

desuden, at havstrategidirektivet har en væsent-

lig rolle at spille i løsningen af klimaudfordringer.

DHI påpeger manglende synergi mellem målsætninger for eutrofiering og biodiversitet, som jf. afsnit

3.1 også kommer til udtryk i behandlingen af havets fødenet, hvor man henviser til manglende værktø-

jer til kvantificering af trofiske sammenhænge i de danske farvande, og ønsker, at det i havstrategien

oplyses, hvilke initiativer der forventes igangsat for at indhente manglende viden og værktøjer.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri opfordrer til, at Danmark ikke afventer, at balancen i havets fø-

denet justerer sig selv, men at man gør en aktiv indsats herfor.

Greenpeace, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og WWF Verdensnaturfonden finder, at ingen af de

tre miljømål opfylder definitionskriterierne.

WWF Verdensnaturfonden mener, det fremgår af materialet, at der eksisterer væsentlige tidsserier,

der ville kunne danne grundlag for målsætninger for de trofiske niveauer, men konkluderer, at dette

–

i modstrid med direktivet

–

ikke sker.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Samspillet mellem arter i et fødenet er komplekst og i konstant variation, hvilket gør det vanskeligt at

identificere mål, der skal sikre opnåelsen af god miljøtilstand. Der er derfor behov for en bedre viden-

skabelig forståelse af konsekvenserne af ændringer i fødenettet for økosystemet samt af fødenettets

struktur og samspil generelt. Ideelt skal alle komponenter af fødenettet overvejes i beskrivelsen af

denne deskriptor, men i praksis er deskriptoren operationel ved at omfatte de fødenetkomponenter,

der effektivt kan overvåges ved hjælp af robuste metoder.

Ifølge EU-Kommissionens GES-afgørelse skal valget af de trofiske niveauer, der benyttes til vurderin-

gen af fødenet, baseres på ICES’ liste over trofiske niveauer. I Havstrategi II vurderes tilstanden af

plankton, fisk, pattedyr og fugle under deskriptor 1 (biodiversitet), og disse benyttes i vurderingen af

deskriptor 4 (fødenet). Valget af disse grupper lever op til GES-afgørelsens krav om, at der skal vurde-

res på mindst tre trofiske niveauer, hvoraf to ikke må være fisk. Desuden skal mindst ét trofisk niveau

repræsentere en primærproducent, ligesom både toppen, midten og bunden af fødenettet skal være

repræsenteret.

Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at en ubalance i fødenettet ikke nødvendigvis justerer sig selv,

men at fødenettet som helhed vil forbedres og bringes i god tilstand, i takt med at fødenettets enkelte

del-elementer bringes i god miljøtilstand. Den handlingsplan for vidensopbygning, som Miljø- og Fø-

devareministeriet vil udarbejde (se afsnit 2.2), vil indeholde initiativer, der er relevante ift. bedre at

kunne belyse ubalancer i fødenettet samt at kvantificere de trofiske sammenhænge, herunder også

hvilke initiativer der kan igangsættes for at indhente manglende viden og værktøjer.

Miljø- og Fødevareministeriet har i muligt omfang præciseret og uddybet beskrivelsen af den nuvæ-

rende tilstand for fødenet i det danske havmiljø samt præciseret, hvilke miljømål under de øvrige de-

skriptorer, der er relevante for deskriptoren om fødenet.

Til spørgsmålet om klimaændringer bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at Havstrategi II ikke

adresserer mål eller tiltag i forhold til klimaændringer, men klimaudfordringen beskrives som en del af

de rammeskabende forhold og fremherskende karakteristika for de danske havområder. Havstrategi-

direktivet skal ikke løse klimaudfordringerne, da det skal ske i regi af andre politikker. Ved fastsættelse

af tærskelværdier og god miljøtilstand bør det dog fremadrettet overvejes, hvordan de ændrede klima-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

tiske forhold skal tænkes ind. Således skal tærskelværdier, jf. GES-afgørelsens artikel 4, stk. 1(i),

”af-

spejle økosystemets naturlige dynamik, herunder relationer mellem rov- og byttedyr og hydrologisk og

klimatisk variation, idet det også anerkendes, at økosystemet eller dele deraf kan genoprettes, hvis det

forringes, til en tilstand, der afspejler fremherskende fysiografiske, geografiske, klimatiske og biologi-

ske betingelser, i stedet for at vende tilbage til en tidligere bestemt tilstand”.

I forhold til de generelle bemærkninger henvises i øvrigt til svar under afsnit 2 om overordnede tema-

er.

3.5 Eutrofiering (D5)

Sammenfatning af høringssvar

COWI mener ikke, at miljømålet for åbne havområder i Nordsøen og Skagerrak kan betegnes som et

miljømål, savner opfølgning på målene fra HSI og fremfører, at der er behov for miljømål for de åbne

havområder, der ikke reguleres af vandrammedirektivet, idet der her fortsat er betydelige problemer

med målopfyldelsen. Greenpeace finder, at to ud af fem miljømål ikke opfylder definitionskriterierne.

WWF Verdensnaturfonden mener ikke, at der er fastsat nogen korrekte mål for eutrofieringstilstanden

i de danske farvande. Friluftsrådet mener, at det for eutrofiering er særligt problematisk, at der opstil-

les procesmål frem for resultatmål.

COWI opfordrer til, at man inkluderer nedbringelse af NO

fra skibstrafik som element i strategien.

Danmarks Naturfredningsforening mener, der er en diskrepans mellem strategiens tilstandsbeskrivel-

se, nemlig at

”udviklingen går mod en forbedring af tilstanden”,

og NOVANA-data og foreløbige vurde-

ringer af påviste systematiske fejlanalyser, som antyder mere negative trends.

Danmarks Sportsfiskerforbund og Friluftsrådet fremhæver, at Danmark har ændret ordlyden i beskri-

velsen af den kvalitative deskriptor for eutrofiering i forhold til havstrategidirektivets bilag I.

Danmarks Sportsfiskerforbund, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og Friluftsrådet opfordrer til, at

der med henblik på at mindske eutrofieringen i kystnære vande tilføjes mål om, at der ikke etableres

nye havbrug.

Dansk Akvakultur påpeger, at alle havbrug i Danmark er beliggende kystnært uden for havstrategiom-

rådet, at de reguleres efter vandområdeplanerne, og at der ikke i vandområdeplanerne er anført ind-

satser rettet mod udledninger fra havbrug.

DHI bemærker, at der i arbejdet med fastsættelse af tærskelværdier bør sikres bedre sammenhæng

med andre direktiver, herunder vandrammedirektivet.

Københavns Kommune søger svar på, om kommunerne skal regulere større udledninger af bundet

kvælstof, som typisk vil være transporteret ud af kystvande, inden det er nedbrudt nok til direkte at

bidrage til eutrofiering.

WWF Verdensnaturfonden bemærker, at sammenhængen mellem vandområdeplanernes mål for re-

duktion af kvælstoftilførsel til havet og HELCOM’s MAI-mål

mangler at blive beskrevet, og at MAI-

målene i øvrigt ikke tager forventet øget kvælstofafstrømning som følge af klimaforandringer med i

betragtning.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Eutrofiering er en af de få deskriptorer, hvor der er tilstrækkelig viden og data til at fastsætte konkrete

tærskelværdier i flere havområder. Det afspejles også i, at der i Havstrategi II er et konkret miljømål

om, at tilførslerne af kvælstof og fosfor til Østersøen, Bælthavet og Kattegat holdes under de maksimalt

acceptable tilførsler fastsat af østersølandene i HELCOM, dvs. det miljømæssige råderum.

Miljømålene i den første havstrategi er tæt knyttet til arbejdet under vandrammedirektivet, men sikrer

ikke den regionale koordinering, der er krav om i havstrategidirektivet og GES-afgørelsen. Derfor har

Miljø- og Fødevareministeriet valgt ikke at føre disse videre i Havstrategi II. I stedet er der hvor muligt

opstillet mere praktisk anvendelige miljømål, der angiver konkrete værdier. Fremadrettet vil landenes

arbejde vedrørende eutrofiering i de regionale havkonventioner, HELCOM og OSPAR, bidrage til bed-

re overensstemmelse på tværs af landegrænser samt sammenhæng mellem kystvande og åbne havom-

råder under hhv. vandramme- og havstrategidirektiverne.

På baggrund af høringssvarene har Miljø- og Fødevareministeriet tilføjet et nyt miljømål om udarbej-

delsen af regional koordination, og at der arbejdes for, at menneskeskabt eutrofiering er i overens-

stemmelse med de kommende tærskelværdier og god miljøtilstand for Nordsøen og Skagerrak, som

fastsættes på regionalt niveau. I OSPAR er startet en proces, som skal lede til regionalt koordinerede

tærskelværdier. Disse tærskelværdier forventes indarbejdet i havstrategiarbejdet, men er endnu ikke

klar, og miljømålet kan således ikke på nuværende tidspunkt fastsættes mere præcist.

Miljømålet for Nordsøen og Skagerrak er på baggrund af høringssvarene blevet ændret til et operatio-

nelt miljømål, og de to supplerende miljømål udgår. Derudover er der blevet tilføjet en indikator til

brug ved vurderingen af opfyldelse af miljømålet for kystvande.

Vedrørende kommunal regulering bemærker ministeriet, at statslige, regionale og kommunale myn-

digheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen ifølge havstrategiloven er bundet af de

miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i medfør af Danmarks Havstrategi. Det indebærer fx,

at det skal sikres, at der ikke gives tilladelser, som vil forhindre, at de fastsatte miljømål i nærværende

havstrategi nås. I praksis betyder det, at tilførslerne af total kvælstof og total fosfor, som indgår i de

danske udledningsopgørelser (findes i NOVANA-rapporter om stoftransport og HELCOM’s PLC-

produkter), skal holde sig under de maksimalt acceptable tilførsler fastsat i HELCOM. Det geografiske

anvendelsesområde er blevet præciseret i forbindelse med høringen, og Miljø- og Fødevareministeriet

forventer at udarbejde en vejledning vedrørende forvaltning af dette. Vejledningen vil samtidig im-

plementere indsatsen i Havstrategi I, der går på udarbejdelse af administrationsgrundlag for havbrug i

Danmarks indre åbne farvande.

Vedrørende diskrepans mellem tilstandsbeskrivelser bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at der

ikke nødvendigvis er fuld overensstemmelse mellem havstrategiens tilstandsvurdering og tilstands-

vurderinger under andre direktiver, idet de kan være baseret på forskellige indikatorer. Valget af indi-

katorer afhænger af direktivforpligtelser og indikatorernes relevans i de områder, der vurderes. Hav-

strategiens tilstandsvurdering af eutrofiering er baseret på regionale indikatorer, hvor danske data

indgår, mens vurderingerne under vandrammedirektivet er nationalt udarbejdet. Ministeriet har på

baggrund af høringssvarene tilrettet Havstrategi II, så der er en bedre beskrivelse af sammenhæng og

forskel mellem vandområdeplanernes mål for reduktion af kvælstoftilførsel til kystvande og HEL-

COM’s maksimalt acceptable tilførsler af næringsstoffer.

Miljø- og Fødevareministeriet er under høringsfasen blevet opmærksom på, at beskrivelsen af god

tilstand bør ændres,

så den matcher havstrategidirektivets beskrivelse af ’god miljøtilstand’.

Dette er

således blevet gjort.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Miljø- og Fødevareministeriet anerkender, at skibstrafik også kan være en kilde til kvælstoftilførsler til

de marine områder, hvilket er blevet tilføjet i havstrategien.

Ministeriet er opmærksom på, at ændrede klimatiske forhold såsom højere vandtemperaturer, krafti-

gere regnskyl og varmere somre betyder, at grundlæggende forhold for havets økosystemer ændrer sig,

hvilket derfor også fremadrettet vil være relevant at inddrage i arbejdet med havstrategien. Forhøjede

-mængder og lavere pH-værdier kan også føre til, at de forhold, som god miljøtilstand defineres ud

fra, forandres. Miljø- og Fødevareministeriet har

under afsnittet ’Usikkerheder og manglende viden’

tilføjet tekst om klimaændringers mulige effekt på eutrofiering.

I forhold til de generelle bemærkninger henvises i øvrigt til svar under afsnit 2 om overordnede tema-

er.

3.6 Havbundens habitater og integritet (D6)

Sammenfatning af høringssvar

COWI undrer sig over, at miljømål fra HSI om at bevare havbunden ikke er overført til HSII, og anbe-

faler, at der introduceres miljømål vedrørende henholdsvis reduceret brug af bundslæbende redskaber

i dele af de indre danske farvande og minimering af brugen af hård kystsikring samt et supplerende

miljømål vedrørende udvikling af værktøjer til at kortlægge havbundens sensitivitet over for fysisk

forstyrrelse.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation mener, at der i strategien sker en væsentlig over-

estimering af områder med forstyrrelser på baggrund af opgørelsen af fiskeri med bundslæbende red-

skaber, idet der ifølge organisationen eksisterer store havområder i farvandene omkring Danmark,

hvor der stort set aldrig fiskes.

Danmarks Jægerforbund opfordrer til, at der sikres et bedre datagrundlag, og at alt bundslæbende

fiskeri overvåges. Herunder mener forbundet, at muslingeskrab bør kategoriseres som tab af havbund

og ikke blot som forstyrrelse.

Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og Greenpeace fremfører, at

virkningen af forstyrrelser fra bundtrawl ikke med rimelighed kan drages i tvivl, og mener ikke, at

strategien i tilstrækkelig grad beskriver velkendte og veldokumenterede negative konsekvenser af brug

af bundslæbende redskaber.

Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace mener, at der mangler sammenhængende arealer til

havs, som kan betragtes som uforstyrrede og således er fri for enhver menneskelig aktivitet. Forenin-

gen for Skånsomt Kystfiskeri opfordrer til, at man i indsatsprogrammerne udpeger områder forbeholdt

skånsomt kystfiskeri. Oceana Europe betoner, at strategien mangler at beskrive, hvordan Danmark vil

leve op til direktivets krav om, at de udpegede minimum 10 % af havområderne som beskyttede områ-

der skal udgøre et samlet og repræsentativt netværk.

Danmarks Naturfredningsforening stiller sig undrende over for, at Danmark ikke anvender HEL-

COM’s

opgørelse af tabt areal pr. habitattype.

Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden og Foreningen for Skånsomt Kystfiske-

ri mener, at Danmark i overensstemmelse med HELCOM bør anerkende, at akvakulturanlæg giver et

tab af habitatnatur og havbund og ikke kun en forstyrrelse. Sidstnævnte mener ligeledes, at klapning

bør defineres som tab.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Danmarks Sportsfiskerforbund og Friluftsrådet opfordrer til, at der opstilles egentlige mål for forstyr-

relser af havbunden, fx vedrørende udlæg af flere områder, der friholdes for trawlfiskeri og råstofind-

vinding, og mål om reetablering af stenrev. Danmarks Sportsfiskeriforbund mener endvidere, at opgø-

relserne af tab og forstyrrelse afspejler et uholdbart pres på havbunden.

Dansk Akvakultur efterspørger dokumentation for, at drift af havbrug vil medføre væsentlige forstyr-

relser af havbunden under danske forhold, og bemærker, at eventuelle påvirkninger af havbunden

under havbrug er forbigående.

Danske Regioner finder det afgørende vigtigt, at der arbejdes videre i regi af EU med at fastsætte tær-

skelværdier for tab og fysiske forstyrrelser på havbunden.

DHI henstiller til, at der sker en større sammenkædning af deskriptor 5 og 6.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri efterspørger større fokus på konsekvenser af råstofindvinding.

GEUS pointerer, at en fulddækkende og detaljeret kortlægning af havbunden er et centralt element i

forhold til fastsættelse af tærskelværdier, forbedret kvantificering af indikatorer og udvikling af indika-

torer med inddragelse af havbundens strukturer og funktioner.

Greenpeace finder, at otte ud af ni miljømål ikke opfylder definitionskriterierne. Foreningen for Skån-

somt Kystfiskeri mener ikke, at de fastsatte miljømål kan kvalificeres som sådan.

Oceana Europe støtter udpegningen af Øresund som beskyttet område, efterspørger mere information

herom og opfordrer til, at Kilen omfattes af forbud mod trawlfiskeri.

Oil Gas Denmark bemærker, at

der i Danmark ikke findes faste installationer i kategorien ’boreplat-

forme’,

og at produktionsplatforme kun giver anledning til midlertidig forstyrrelse af havbunden, samt

at de fleste rørledninger til transport af olie og gas er gravet ned under havbundsniveau, og at langt

størstedelen af rørledningsnettet ikke har nogen indflydelse på havbundens tilstand.

WWF Verdensnaturfonden mener, at aktiviteter, der har stået på i en årrække, bør karakteriseres som

permanente, og at basisanalysen vedrørende habitattyper på havbunden er for mangelfuld. Generelt

finder organisationen det problematisk, at der særligt for denne deskriptor ikke opstilles midlertidige

miljømål, samt at habitattyper, indikatorer og miljømål medtaget i HSI ikke er behandlet i eller videre-

ført til HSII, ligesom der ikke sikres en opfølgning på tidligere mål.

Øresundsvandsamarbejdet bakker op om udpegelse af det nordlige Øresund som beskyttet område,

der omfatter forbud mod trawlfiskeri og stop for nye tilladelser til indvinding af råstoffer.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

I forhold til bemærkningerne om at der bør sættes et miljømål om at bevare havbunden, har Miljø- og

Fødevareministeriet tilføjet et nyt miljømål for havbunden, som præciserer, at ministeriet bidrager til

det regionale arbejde om definition af god miljøtilstand og tærskelværdier, og at der arbejdes for, at

den menneskeskabte påvirkning af havbunden overholder kommende tærskelværdier og den maksi-

malt tilladte udstrækning. I EU er der nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at fastsætte tær-

skelværdier for udstrækningen af negative effekter og udstrækningen af tab pr. habitattype. Danmark

deltager i dette arbejde, og resultaterne heraf vil blive inddraget i det kommende havstrategiarbejde,

når de foreligger. Når tærskelværdierne er udarbejdet, kan der sættes mere specifikke mål.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

De eksisterende mål foreslået i basisanalysen er på baggrund af høringssvarene henholdsvis blevet

tilpasset, og visse er blevet kategoriseret som operationelle miljømål. Derudover har ministeriet tilføjet

et operationelt miljømål om at vurdere indsatsbehovet for regionalt rødlistede habitater og arter.

Miljø- og Fødevareministeriet har forholdt sig til bemærkningerne vedrørende mangel på konklusioner

angående tilstanden for havbunden og har på den baggrund foretaget ændringer. Basisanalysen er

blevet opdateret med en konklusion vedrørende tilstanden baseret på opgørelser over tab og forstyr-

relse. Trods endnu ikke fastsatte tærskelværdier og usikkerheder i data viser graden af forstyrrelse, at

der ikke er god miljøtilstand for havbunden.

I forhold til under- og overestimater af fiskeriets påvirkning på havbunden har ministeriet fastholdt at

beskrive påvirkningen af fiskeri, da fiskeri udgør mere end 99 % af forstyrrelsen på havbunden med

den anvendte opgørelsesmetode. Forklaringen er blevet uddybet i forhold til de usikkerheder, der lig-

ger i opgørelsesmetoden. I basisanalysen opgøres forstyrrelse af fiskeri i tilstedeværelse inden for en

kvadrant på 4x4 km, som enten opgøres som forstyrret eller uforstyrret. Metoden tager ikke højde for,

om der er fiskeri i hele eller kun dele af kvadranten, og kan dermed føre til en overestimering. Samti-

dig medtages fiskefartøjer under 12 meter ikke i opgørelsen, hvilket kan føre til en underestimering.

Dele af dette fiskeri vil dog finde sted i de samme områder som det øvrige fiskeri. Basisanalysen er

blevet suppleret med et oversigtskort over VMS-data for bundslæbende redskaber.

Miljø- og Fødevareministeriet har taget bemærkningerne angående klassificering af aktiviteter, som

medfører enten tab eller forstyrrelse, til efterretning. Der er dog ikke ændret på opgørelsen i basisana-

lysen. Det skyldes, at der fortsat udestår usikkerheder på klassificeringerne. Der ses således også mod-

stridende holdninger til klassificeringer i de modtagne høringssvar. I forbindelse med arbejdet i oven-

nævnte EU-arbejdsgruppe om havbunden forventes det, at klassificeringen af aktiviteter vil blive til-

passet og aftalt på EU-niveau. Dog tilpasses sprogbrug i forhold til klassificering af boreplatforme.

Miljø- og Fødevareministeriet har noteret sig bemærkningerne om manglende sammenfatning af på-

virkningerne mellem forskellige deskriptorer så som havbundens tilstand og eutrofiering, hvilket også

er omfattet af GES-afgørelsen. På nuværende tidpunkt er fokus på at få udarbejdet tærskelværdier og

mål for de enkelte emner og sikre vidensgrundlaget for, at ministeriet fremadrettet kan vurdere og

forvalte i forhold til sammenhængen mellem deskriptorer.

Miljø- og Fødevareministeriet indsamler gennem overvågningsprogrammet artsdata og kortlægning

over havbundstyper, således at der sikres et bedre datagrundlag angående havbunden.

Miljø- og Fødevareministeriet har iværksat en proces med henblik på at undersøge behovet for udpeg-

ning af beskyttede områder i Nordsøen og den centrale Østersø. Muligheden for udpegning af referen-

ceområder eller naturvidenskabelige undersøgelsesområder vil blive undersøgt i denne forbindelse.

Processen skal bidrage til at sikre et sammenhængende netværk af beskyttede områder i danske far-

vande og dermed efterlevelse af havstrategidirektivet, Aichi-målene, bæredygtighedsmålene mv.

Ydermere er der i Havstrategi II blevet indskrevet et operationelt mål om at vurdere behov for udpeg-

ninger af supplerende beskyttede områder i Bælthavet.

I forhold til udpegning af et beskyttet område i Øresund vil det beskyttede område svare til omfanget

af den råstofbeskyttelse i Øresund, som trådte i kraft den 1. januar 2019. Det vil ikke ændre på fiskeri-

forvaltningen i området. Bundtrawling kan således fortsætte under uændrede vilkår i Kilen.

I forhold til de generelle bemærkninger henvises i øvrigt til svar under afsnit 2 om overordnede tema-

er.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

3.7 Hydrografiske ændringer (D7)

Sammenfatning af høringssvar

Danmarks Naturfredningsforening konkluderer, at det i Danmark i forbindelse med væsentlige an-

lægsarbejder til havs generelt søges at begrænse de hydrografiske effekter.

DHI nævner, at det er muligt at lave en kvantitativ modelanalyse af samlede ændringer, som vil kunne

vise om de overordnede strømningsmønstre og transporter er ændret over tid, og undrer sig over hav-

strategiens vurdering af modelusikkerheder.

GEUS opfordrer til en tæt kobling mellem deskriptor 6 og 7.

Greenpeace finder, at et ud af to miljømål ikke opfylder definitionskriterierne.

Københavns Kommune påpeger, at hydrografiske ændringer også kan have afledte kumulative effekter

fx på fortyndingsforhold for allerede meddelte udledningstilladelser, og spørger, om kommunerne i

deres behandling af miljøkonsekvensvurderinger skal vurdere disse i forhold til kumulation med ud-

ledninger i området.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Ved udarbejdelsen af kapitlet om hydrografiske ændringer har Miljø- og Fødevareministeriet søgt at

sikre størst mulig sammenhæng med kapitlet om havbundens integritet, da de er tæt forbundne. En

baggrundsrapport fra en ekstern konsulent ligger til grund for tilstandsvurderingen inklusive vurde-

ringen af usikkerheder i forhold til hydrografiske ændringer og er baseret på nogenlunde samme data-

grundlag som vurderingen af havbundens integritet.

Miljø- og Fødevareministeriet har forholdt sig til kritikken af havstrategiens vurdering af modelusik-

kerheder. Opgørelsen af hydrografiske ændringer er forbundet med en række usikkerheder, som alle-

rede er beskrevet i kapitlet. Usikkerhederne skyldes særligt manglende data og mangel på fælles stan-

darder for afgrænsning af hydrografiske påvirkninger mellem de forskellige presfaktorer. Ved vurde-

ringen af presfaktorers betydning for hydrografiske ændringer indgår ofte modelanalyser. Ministeriet

har på den baggrund ikke fundet det nødvendigt at foretage ændringer.

Miljø- og Fødevareministeriet har noteret sig muligheden for at lave en kvantitativ modelanalyse af de

kumulerede hydrografiske ændringer, hvilket vil blive overvejet i det fremtidige arbejde med havstra-

tegien. Denne mulighed fremgår nu af strategien.

Vedrørende kommunal regulering bemærker ministeriet, at statslige, regionale og kommunale myn-

digheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen ifølge havstrategiloven er bundet af de

miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i medfør af Danmarks Havstrategi. Det indebærer fx,

at det skal sikres, at der ikke gives tilladelser, som vil forhindre, at de fastsatte miljømål i nærværende

havstrategi nås.

Miljø- og Fødevareministeriet har tilføjet en indikator til brug ved vurdering af opfyldelse af det opera-

tionelle miljømål.

I forhold til de generelle bemærkninger henvises i øvrigt til svar under afsnit 2 om overordnede tema-

er.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

3.8 Forurenende stoffer (D8)

Sammenfatning af høringssvar

COWI problematiserer, at forvaltningen af miljøfarlige stoffer fortsat sker med udgangspunkt i tær-

skelværdier for enkeltstoffer, og anbefaler at forberede industrisektoren på udfasning af tilførsler af Hg

og i øvrigt at introducere nye overvågningsteknologier, så eksponering og tilhørende effekter bedre kan

overvåges. Endvidere efterlyser organisationen, at det gøres klart, hvordan man vil sætte ind for at

kunne vurdere tilstand i de områder, der har ukendt tilstand på grund af manglende viden.

Danmarks Jægerforbund forventer, at overvågningen af olieudslip fra østersølandene opretholdes.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at der for en række EU-prioriterede stoffer overvåges i

andre matricer, end EU har fastsat kvalitetskrav for, og at det bør stå klart, hvor nationale krav er

skærpede i forhold til EU eller regionale krav, og opfordrer til, at relevante godkendelser og tilladelser

af relevans for emissioner, udledninger og tab af PBDE og kviksølv efter kildeopsporing revideres med

henblik på, at udledningerne sikrer målopfyldelse. For så vidt angår akutte forureningshændelser kon-

kluderer organisationen, at det danske olieberedskab gennem årtier har været for ringe udstyret til at

gribe hurtigt og effektivt ind over for olieforureninger.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri mener, at al udledning af forurenende stoffer til naturen bør

stoppes, og at et oplagt yderligere tiltag ville være ikke at give tilladelser til klapning.

Greenpeace finder, at fire ud af otte miljømål ikke opfylder definitionskriterierne.

Københavns Kommune påpeger, at der som følge af klimatilpasningskrav må forventes udledning til

havet af stoffer, som der ikke er analyseret målrettet for gennem tiden, og at man bør iværksætte en

analyse for at identificere andre potentielt problematiske stoffer.

WWF Verdensnaturfonden er bekymrede over manglen på data for miljøfremmede stoffer i kystvan-

dene og fra områder uden for territorialfarvandet og opfordrer til, at der anvendes et forsigtigheds-

princip, indtil der er større viden, herunder at der sættes grænseværdier for forurenende stoffer uden

for territorialfarvandet. Organisationen påpeger, for så vidt angår akutte forureningshændelser, at det

ikke er korrekt, at man i alle delområder ser en faldende trend for ulovlige olieudledninger i HELCOM-

området, og at der mangler et miljømål for Nordsøen.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Miljø- og Fødevareministeriet anerkender det problematiske i, at der er ukendt tilstand for et vist antal

forurenende stoffer. Ministeriet arbejder for at kunne gennemføre flere tilstandsvurderinger, bl.a. ved

at fastsætte miljøkvalitetskrav nationalt og i samarbejde med andre lande. Samtidig ses der på, om

overvågningsprogrammet for forurenende stoffer bør tilpasses, så der overvåges i de matricer, hvor der

er fastsat miljøkvalitetskrav. I havstrategien er der blevet tilføjet et yderligere operationelt miljømål

om, at der arbejdes på at fastsætte flere indikatorer for forurenende stoffer i regi af vandrammedirek-

tivet. Samtidig er miljømålet om kildeopsporing blevet omformuleret, så det fremgår, at der inden

2021 foretages en kildeopsporing af de forurenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastsatte mil-

jømål i overfladevandområder.

Som beskrevet i havstrategien overvåges biologiske effekter af forurenende stoffer i Danmark ved at

vurdere graden af imposex og intersex hos havsnegle samt ved at følge niveauer af fejludviklede unger

af ålekvabber. I EU (i regi af vandrammedirektivet) og i OSPAR og HELCOM arbejdes der for at udvik-

le yderligere tests for biologiske effekter. For flere af de allerede foreslåede tests kræves yderligere

forskning for at kunne koble målte effekter til forurenende stoffer. Konkret har Miljø- og Fødevaremi-

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

nisteriet i havstrategien tilføjet et yderligere operationelt mål om, at der arbejdes for at udvikle yderli-

gere fælles tests for biologiske effekter i regionalt regi. Samtidig er det operationelle miljømål om

gradvist fald i niveauer af imposex/intersex hos havsnegle blevet sat til et egentligt miljømål.

Bemærkninger i forhold til akutte forureningshændelser er videresendt til Forsvarsministeriet, der har

oplyst, at Danmark lever op til de gensidigt aftalte forpligtelser om flybåren havmiljøovervågning, som

er anført i HELCOM’s anbefalinger. Endvidere modtager Danmark et betydeligt antal overvågningssa-

tellitbilleder fra EU’s

søsikkerhedsagentur EMSA. Endelig overvåger Forsvarsministeriets maritime

enheder havmiljøet i forbindelse med øvrig maritim opgaveløsning. Den generelle konklusion af For-

svarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedr. havmiljø (2008) var, at det danske beredskab var risi-

kodimensioneret og netop tilstrækkeligt til at imødegå et udslip på 5.000 tons på tre dage under favo-

rable vilkår. Det skal bemærkes, at de opsatte miljømål om nedbringelse af forekomst og omfang af

akutte forureningsbegivenheder samt forebyggelse og minimering af negative effekter på havpattedyr

og -fugle dækker alle danske havområder. Der er således ikke foretaget ændringer i strategien på dette

punkt.

I forhold til de generelle bemærkninger henvises i øvrigt til svar under afsnit 2 om overordnede tema-

er.

3.9 Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (D9)

Sammenfatning af høringssvar

Danmarks Jægerforbund ønsker, at man undersøger indholdet af forurenende stoffer i fugle på lige fod

med fisk og skaldyr.

Danmarks Naturfredningsforening anfører, at der er store problemer med retvisende måling af dioxin-

emissioner, og mener, at der bør være en klar ambition om, at disse emissioner ikke må stige.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri finder, at man bør gøre en større indsats i forhold til at begrænse

udledningerne af dioxin.

Greenpeace finder, at tre ud af fire miljømål ikke opfylder definitionskriterierne.

Københavns Kommune påpeger, at også

emission af tungmetaller, PCB’er og PAH’er fremover

meget

vel kan stige som følge af klimatilpasning i byer.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at indhold af forurenende stoffer i havfugle er et område, der

er begrænset belyst, og vil tage problemstillingen op i de regionale havkonventioner med henblik på at

undersøge mulighederne for at etablere mere viden på området.

Som beskrevet i havstrategien er udslip af dioxiner fra forbrændingsanlæg og industri i Danmark fal-

det til under 5

% af niveauet i 1990’erne

bl.a. som konsekvens af indførelse af en grænseværdi for ud-

slip af dioxiner på EU-niveau. De væsentligste kilder til dioxinudslip er i dag afbrænding af biomasse i

brændeovne og mindre fyringsanlæg samt brande og bål. Brændeovne og andre mindre fyringsanlæg

står således for omkring 60 % af de samlede udslip. Bedre fyringsteknikker, som kan mindske udslip af

partikler og PAH (polyaromatiske hydrocarboner) fra brændeovne, har desværre vist sig ikke at have

en virkning på udslip af dioxiner. Nyere danske undersøgelser kan heller ikke bekræfte, at udslippene

generelt er væsentligt lavere fra nye brændeovne, men peger på, at brændets sammensætning formo-

dentlig har større indflydelse på dannelsen af dioxiner. Der er en forventning om, at der er et fald i det

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

samlede antal brændeovne i Danmark som følge af initiativer i klima- og luftpakken

, hvilket ventes at

resultere i mindre udledning af dioxin. Miljø- og Fødevareministeriet har således ikke foretaget æn-

dringer i strategien på dette område.

For at tage hånd om udledningen af andre forurenende stoffer end dioxin har ministeriet tilføjet et

miljømål om, at udledning af forurenende stoffer generelt ikke må lede til overskridelser af de til en-

hver tid gældende maksimale grænseværdier i fødevarelovgivningen for fisk og skaldyr til konsum.

I forhold til de generelle bemærkninger henvises i øvrigt til svar under afsnit 2 om overordnede tema-

er.

3.10 Marint affald (D10)

Sammenfatning af høringssvar

COWI efterspørger status for de opstillede miljømål i HSI, baggrund for de nye miljømål samt data

vedrørende affald på de danske strande og understreger, at de nye miljømål kræver, at der fastlægges

et referenceniveau.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation mener ikke, at man kan udtale sig i generelle ter-

mer om, at alle fiskere har prøvet at miste deres fiskeriredskab.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri påpeger, at der i dag stort set ikke indrapporteres tabte fiskered-

skaber, og at indikatoren dermed ikke er relevant, men støtter, at der udarbejdes et estimat for omfan-

get af tabte fiskeredskaber i de danske havområder.

Friluftsrådet opfordrer til, at området analyseres mere detaljeret, så kilder kan defineres præcist, her-

under skelnen mellem nationale og internationale kilder, og de mest effektive indsatser kan identifice-

res.

Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening finder, at seks ud af syv miljømål ikke opfylder de-

finitionskriterierne.

Sidstnævnte problematiserer, at man ikke beskriver, hvordan FN’s mål om at re-

ducere og forebygge marint affald inden 2025 skal nås.

Københavns Kommune påpeger, at der pt. ikke er nogen reguleringsmuligheder ift. mikroplast og -

gummi, og efterspørger en løsning, hvis FN-målet om marint affald omfatter mikroaffald, og kommu-

nerne således forventes at regulere det.

Plastindustrien henstiller til, at havstrategiens initiativer bliver tilrettelagt og iværksat på en sådan

måde, at der er tæt koordination med de mange øvrige aktiviteter inden for dette felt

–

både nationalt

og internationalt.

WWF Verdensnaturfonden anfører, at basisanalysen bør indeholde økotox-effekten af mikroplast, at

miljøtilstanden yderligere bør vurderes ud fra HSI-mål om nedbrydningsstoffer og marint affalds evne

til at sprede invasive arter, og at der bør tages højde for associerede kemikalier og nanopartikler. WWF

mener desuden, at en statistisk signifikant nedadgående trend vil være relevant som miljømål. I for-

hold til tabte fiskeredskaber mener organisationen, at forebyggelse og oprensning bedst nås ved

mærkning af redskaberne, meldepligt og sanktioner for ikke-meldte tabte redskaber.

Regeringens klima- og luftudspil, Sammen om en grønnere fremtid,

’Grøn omstilling af boliger og erhverv’, ok-

tober 2018.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksom på, at flere af miljømålene vil kræve referenceniveauer

for at være målbare. I 2015 blev overvågningsprogrammet for marint affald igangsat. Programmet

indbefatter overvågning af marint affald på strande, på havbunden, plastik i mallemukker, mikropla-

stik i fisk samt mikroplastik i sediment. I takt med at dataserierne bliver længere, vil det blive muligt at

etablere robuste referenceniveauer/baselines for flere parametre.

Teksten vedrørende tab af fiskeredskaber afspejler DTU Aquas rapport ”Ghost

nets—A pilot project on

derelict fishing gear”. Miljø- og Fødevareministeriet har præciseret teksten sprogligt, så det fremgår, at

det ikke er noget, alle fiskere

ofte

oplever. Ift. indikatoren for tabte fiskeredskaber er det korrekt, at

den valgte indikator ikke kan stå alene, da det kan ses som en positiv udvikling, såfremt der indrappor-

teres flere tabte redskaber. I forhold til miljømål om tab af fiskeredskaber er denne indikator derfor

blevet suppleret af relevante data for fiskerirelateret affald

fra indikatoren ”antal affaldsstykker på

referencestrande” samt relevante

data for fiskerirelateret affald

fra indikatoren ”affald på havbunden”.

Miljømålet om at reducere og forebygge marint affald inden 2025 omhandler både makroaffald og

mikroaffald, hvilket er blevet præciseret i havstrategien. Miljø- og Fødevareministeriet har forståelse

for, at regulering af mikroplast er en svær dagsorden, men finder, at det stigende problem med mikro-

plast i vandmiljøet bør håndteres. EU-Kommissionen har i deres plastikstrategi også fokus på mikro-

plast og er ved at udarbejde og undersøge flere forskellige tiltag i forhold til mikroplast, såsom at redu-

cere afgivelse af mikroplast fra dæk og forbud mod mikroplast i kosmetik. I regeringens plastikhand-

lingsplan indgår også en række initiativer rettet mod mikroplast. Selvom der stadig mangler meget

viden, er der allerede mange tiltag i gang, som forventes at bidrage til at reducere problemet.

Det er også blevet yderligere konkretiseret, hvilke indikatorer der knytter sig til miljømålet, således at

det fremgår tydeligere, hvordan målopfyldelse vil blive målt. Idet miljømålet lægger sig op af ordlyden

i FN-målet om en væsentlig reduktion, har ministeriet bibeholdt ordlyden af miljømålet og ikke æn-

dret til en statistisk signifikant reduktion. I øvrigt kan det oplyses, at Miljø- og Fødevareministeriet

arbejder aktivt i OSPAR, HELCOM og EU for at fastsætte tærskelværdier og definere god miljøtilstand

mere præcist. Dette vil betyde, at også miljømålene på sigt kan blive mere præcise.

Miljø- og Fødevareministeriet har forholdt sig til bemærkningerne vedrørende de supplerende miljø-

mål og har derfor konkretiseret miljømål om udvikling af indikatorer og målemetoder for mikroplast,

således at det fremgår, at man fra dansk side vil lægge væsentlige ressourcer i at få udviklet indikatorer

og målemetoder for mikroplast. Herudover er det supplerende miljømål om udarbejdelse af en plast-

handlingsplan udgået, da plastikhandlingsplanen er blevet offentliggjort under høringsperioden.

Miljø- og Fødevareministeriet vil tage ønsket om forbedret kildeopsporing af marint affald i betragt-

ning i forbindelse med forarbejdet til udarbejdelsen af indsatsprogram frem mod 2021, således at mu-

ligheden for at iværksætte målrettede tiltag kan forbedres.

Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at basisanalysen bør udbygges i forhold til økotoksikologiske

effekter, og har derfor suppleret tilstandsvurderingen med yderligere tilgængelig viden om de miljø-

mæssige effekter af marint affald, herunder mikroplastik.

I forhold til de generelle bemærkninger henvises i øvrigt til svar under afsnit 2 om overordnede tema-

er.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

3.11 Undervandsstøj (D11)

Sammenfatning af høringssvar

COWI bemærker, at man ved usikkerhed om skader på dyr ved brug af teknologier bør gå ud fra forsig-

tighedsprincippet og anvende grænseværdier, som ligger under niveauet for midlertidige høreskader

på marsvin, som er på 165 dB.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at eksisterende EU-tærskelværdier for impulsstøj må

justeres i takt med øget indsigt for forskellige grupper af havdyr, og at en vejledning i afværgeforan-

staltninger også skal omhandle anlægsarbejder.

Danske Rederier opfordrer til, at arbejdet med udvikling af tærskelværdier i videst muligt omfang

harmoniseres med internationale bestræbelser, og at man tager højde for igangværende initiativer for

at udbrede innovation og viden i relation til lavstøjende skibsdesign.

Greenpeace finder, at fire ud af syv miljømål ikke opfylder definitionskriterierne.

Oil Gas Denmark påpeger, at det bør være målet at definere PTS-niveauer for marine pattedyr og ikke

for alle havdyr.

WWF Verdensnaturfonden savner data om omfanget af impulsstøj fordelt på presfaktorer og mener, at

miljømålet knyttet til militærets påvirkning med impulslyde er for vagt formuleret.

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger

Miljømålet om, at havdyr så vidt muligt ikke udsættes for impulslyde, der medfører permanente høre-

skader, er en gengivelse af den nuværende forvaltningsmæssige situation. Der mangler generelt viden

om effekterne af undervandsstøj på det marine dyreliv, samt hvordan dette giver sig til udtryk på po-

pulationsniveau. Der er i EU-regi nedsat en arbejdsgruppe, der skal fastsætte tærskelværdier for god

miljøtilstand for undervandsstøj. Her skal medlemslandene sammen definere og fastsætte de grænse-

værdier, der skal overholdes for at opnå og fastholde den gode tilstand. Danmark deltager i dette ar-

bejde. Ministeriet vil i forbindelse med det kommende indsatsprogram vurdere, om der samtidig er

grundlag for en eventuel opdatering af de i havstrategien definerede grænseværdier.

I det internationale arbejde om undervandsstøj bestræber de danske myndigheder sig på at opnå så

stor international harmonisering som muligt. Dette gælder også i forhold til fastsættelse af grænse-

værdier for undervandsstøj. Til brug for nationalt, internationalt og regionalt arbejde med under-

vandsstøj har Miljø- og Fødevareministeriet nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe. Gruppen skal

øge fokus på området og sikre koordinering på tværs af myndigheder.

Miljømålet om permanente høreskader henviser til, at alle havdyr så vidt muligt ikke udsættes for lyd-

niveauer, der medfører permanente høreskader, da havstrategidirektivet og GES-afgørelsen omfatter

alle marine dyr og ikke kun havpattedyr. Miljø- og Fødevareministeriet kan oplyse, at der er en fejl i

den engelske oversættelse af det danske miljømål i høringsversionen, hvor miljømålet oversættes til, at

marine pattedyr så vidt muligt ikke må udsættes for permanente høreskader. Denne fejl er rettet i den

endelige udgave af Havstrategi II.

Energistyrelsens vejledning

”Standardvilkår for forundersøgelser til havs” fra

august 2018 beskriver

afværgeforanstaltninger og benyttes i forbindelse med forundersøgelser til anlægsarbejde. Miljømålet

er ændret til, at vejledningen skal overholdes. Afværgeforanstaltninger i forbindelse med opstilling af

havvindmølleparker er defineret ved konkrete vilkår i etableringstilladelserne, hvor der angives et

maksimalt niveau for den støjende aktivitet (nedramning af vindmøllefundamenter).

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Høringsnotat og første del af Danmarks Havstrategi II

Den indrapporterede impulsstøjsdata for 2015, som er gengivet i Havstrategi II, stammer fra dansk

side primært fra pæleramning og undersøgelser med airgun, men er ikke udtømmende ift. disse og

andre aktiviteter. Miljø- og Fødevareministeriet kan oplyse, at der i takt med, at indberetningen af

impulsstøjsdata bliver systematiseret fra dansk side, forventes et mere fyldestgørende datasæt, hvoref-

ter det vil give bedre mening at opdele impulsstøjen fordelt på presfaktorer. ICES-databasen giver pt.

mulighed for at opdele i fem kategorier.

For så vidt angår høringsvar om miljømål for militærets påvirkning med impulslyde, kan Miljø- og

Fødevareministeriet oplyse, at Forsvarets aktiviteter er undtaget fra havstrategidirektivet. Forsvaret er

dog generelt opmærksom på, hvilke påvirkninger deres aktiviteter medfører, og om der er mulighed

for at tilpasse eller reducere påvirkningerne på havmiljøet.

I forhold til de generelle bemærkninger henvises i øvrigt til svar under afsnit 2 om overordnede tema-

er.