MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 547
Offentligt

DISKUSSIONSOPLÆG

Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til

Møde i Det Miljøøkonomiske Råd

tirsdag den 30. april 2019

Klausuleret indtil

tirsdag den 30. april 2019 kl. 12:00

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

MILJØPÅVIRKNING OG FORDELING

LÆKAGE AF DRIVHUSGASUDLEDNINGER

OG DANSK KLIMAPOLITIK

Formandskabet

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

De Økonomiske Råd

Sekretariatet

Emil Møllers Gade 41

8700 Horsens

Tlf.: 51 51 28 00

E-post: [email protected]

Hjemmeside: www.dors.dk

Twitter: @DORsSekretariat

Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Indhold

INDHOLD

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

KAPITEL I

MILJØPÅVIRKNING OG FORDELING

I.1

Indledning

I.2

Teori og litteratur

I.3

Beskrivelse af data

I.4

Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark

I.5

Hvem bor i de mest miljøbelastede boliger

I.6

Sammenfatning

Litteratur

LÆKAGE AF DRIVHUSGASUDLEDNINGER OG

DANSK KLIMAPOLITIK

II.1

Indledning

II.2

Lækage og klimapolitik

II.3

Tidligere analyser af lækagerater

II.4

Data og metode

II.5

Samlet lækagerate for Danmark

II.6

Sektorspecifikke lækagerater

II.7

Begrænsning af lækage fra ikke-kvotesektoren

II.8

Sammenfatning og diskussion

Litteratur

KAPITEL II

111

122

133

145

154

165

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

SAMMENFATNING

ANBEFALINGER

Økonomi og miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Sammenfatning og anbefalinger

giver overblik over konklu-

sionerne i de to kapitler i rapporten om økonomi og miljø

fra 2019.

Det første kapitel i rapporten undersøger, om personer

med lav indkomst i højere grad er udsat for miljøbelastning

end personer med høj indkomst.

Det undersøges også, om det er personer med særlige

socioøkonomiske karakteristika, som bor steder, hvor der

er højest miljøbelastning.

Det andet kapitel fokuserer på, hvordan dansk klimapolitik

kan lede til øget udledning af drivhusgasser i udlandet – et

fænomen der kaldes lækage.

Lækage mindsker effekten på den globale udledning af

drivhusgasser af dansk klimapolitik. I kapitlet præsenteres

beregninger af lækageraten for Danmark som helhed og

for forskellige dele af dansk økonomi.

Økonomi og miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

SAMMENFATNING OG

ANBEFALINGER

Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab inde-

holder følgende to kapitler:

•

Miljøpåvirkning og fordeling

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik

Rapporten er udarbejdet til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 30.

april 2019. Vurderinger og anbefalinger er alene formandsskabets.

KAPITEL I: MILJØPÅVIRKNING OG FORDELING

Fordelingsmæssige

aspekter af selve

miljøpåvirkningen

Der er i den danske debat om miljø og fordeling ofte fokus på de

fordelingsmæssige effekter af grønne afgifter. Der har imidlertid ikke i

Danmark været tilsvarende fokus på fordelingsmæssige aspekter af

selve miljøbelastningen. I udlandet er der lavet flere undersøgelser

af, om personer med lav indkomst i højere grad er udsat for miljøbe-

lastning end personer med høj indkomst. Der er ikke gennemført

tilsvarende analyser af dette på nationalt plan for Danmark.

Kapitel I belyser forskellige aspekter af miljøbelastning og fordeling.

For det første undersøges det, hvor store forskelle der er i den miljø-

belastning, som personer i Danmark udsættes for. For det andet

undersøges det, om der også i Danmark er en sammenhæng mellem

graden af miljøbelastning og personers indkomst. For det tredje er

det undersøgt, om det er personer med særlige socioøkonomiske

karakteristika, som bor i boliger med højest miljøbelastning.

Konkret er der foretaget analyser af miljøbelastning ved støj fra vej-

trafik og luftforurening i form af partikler (PM

2,5

) og kvælstofdioxid

(NO

). Derudover er foretaget analyser af gevinsten ved at bo tæt på

attraktiv natur (skov, sø og kyst). Der findes landsdækkende data for

disse miljøpåvirkninger, som kan knyttes til alle boliger i Danmark.

Data om miljøpåvirkninger er via adresser koblet med oplysninger om

befolkningens indkomst og andre socioøkonomiske karakteristika.

Analyser i kapitlet

Luftforurening, støj

og nærhed til natur

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

Flere

miljøpåvirkninger

end i tilsvarende

udenlandske

analyser

Resultaterne i kapitel I kan ikke generaliseres til at omfatte miljøbelastnin-

ger, som ikke indgår i analysen. Tilgængeligheden af geografisk detaljere-

de landsdækkende data, der kan knyttes til personer, har været med til at

afgrænse, hvilke miljøpåvirkninger, som er medtaget i analysen. Mange

tilsvarende udenlandske analyser ser kun på en enkelt type miljøbelast-

ning. Analysen i kapitlet er således mere bredt dækkende end mange

udenlandske analyser.

FORDELING AF MILJØPÅVIRKNINGER

Lorenz-kurve kan

bruges til at

illustrere ulighed i

miljøbelastning

I analyser af ulighed anvendes ofte Lorenz-kurver til at illustrere graden

af ulighed i fordelingen af indkomst. Lorenz-kurver kan også bruges til

at belyse graden af ulighed i miljøbelastningen mellem personer. Figur

A viser Lorenz-kurverne for luftforurening (PM

2,5

og NO

), støj og nær-

heden til natur. Til sammenligning er i figuren også vist Lorenz-kurven

for fordeling af indkomst. Jo tættere Lorenz-kurven er på 45-grader

linjen, jo mere lige er fordelingen af den pågældende miljøpåvirkning

eller indkomsten.

Det ses, at der er stor forskel på graden af ulighed for de forskellige typer

miljøbelastning og nærheden til natur. Der er relativt lille forskel i miljøpå-

virkning fra PM

2,5

mellem forskellige personer, og uligheden i fordelingen af

2,5

er således væsentligt mindre end uligheden i fordelingen af indkomst.

Der er også relativt små forskelle i koncentrationerne af NO

mellem

personer. Uligheden i fordelingen af NO

er dog større end for PM

2,5

idet uligheden i fordelingen af NO

svarer nogenlunde til uligheden i

fordelingen af indkomst. Den større ulighed for NO

i forhold til PM

2,5

afspejler, at koncentrationen af NO

i højere grad varierer med lokale

kilder, som f.eks. kraftværker, trafik og skibsfart, mens PM

2,5

har mere

regional karakter.

Sammenlignet med de to typer luftforurening er der væsentligt større

forskelle i støjforureningen og i nærheden til natur mellem forskellige

personer. Dette afspejler, at støj og nærhed til natur har meget lokal

karakter.

Uligheden i nærheden til natur kan dog være overvurderet. Nærhed til

natur indgår i analysen, hvis bopælen er indenfor bestemte afstande til

naturen (0,6 til 1 km afhængig af naturtype). Hvis personer også har en

værdi af naturområder, som ligger længere væk end disse afstands-

grænser, overdriver den viste Lorenz-kurve uligheden. Små naturom-

råder indgår heller ikke i analysen, hvilket også kan give en overvurde-

ring af forskelle i nærheden til natur mellem forskellige personer.

Lille ulighed i

fordeling af PM

2,5

Lidt større ulighed i

fordeling af NO

Endnu større

ulighed i støj og

nærhed til natur …

… men ulighed i

nærhed til natur kan

være overvurderet

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

FIGUR A

ULIGHED I MILJØBELASTNING

Uligheden er illustreret ved Lorenz-kurver for PM

2,5

, NO

støj, nærhed til natur og indkomst

Anm.:

Lorenz-kurverne er baseret på oplysninger om koncentration af

luftforurening, støj over 50 dB samt nærhed til natur indenfor 1

eller 0,6 km (afhængig af naturtype). Lorenz-kurven for indkomst

er beregnet ud fra ækvivaleret disponibel indkomst i 2016.

Egne beregninger.

Kilde:

MILJØPÅVIRKNING OG INDKOMST

Litteraturen tyder på

en sammenhæng

mellem lav indkomst

og dårligt miljø

Stor variation i

miljøbelastning

mellem personer

med samme

indkomst

I udlandet er foretaget flere analyser af sammenhængen mellem

personers indkomst og miljøbelastning. Disse analyser viser typisk, at

personer med lav indkomst er mere udsat for miljøbelastning end

personer med høj indkomst.

Ud fra danske data synes sammenhængen mellem miljøbelastning

og indkomst at være svag. Der er til gengæld relativ store forskelle i

niveauet af de forskellige typer miljøpåvirkninger for personer med

samme indkomstniveau. Det fremgår således af figurerne i boks A, at

der er meget større forskel i miljøbelastning mellem personer med

samme indkomst, end der er i den gennemsnitlige miljøbelastning

mellem personer med de højeste og de laveste indkomster. Det tyder

på, at forskelle i indkomst kun spiller en mindre rolle i forhold til at

forklare forskelle i miljøbelastning og nærhed til natur.

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

Personer med lav

indkomst har

dårligere miljø, men

forskellen er

beskeden

Selvom sammenhængen mellem miljøpåvirkninger og indkomst i

Danmark er svag, er der dog en tendens til, at personer med lav

indkomst er lidt mere belastet af dårligt miljø, mens personer med høj

indkomst har lidt bedre miljø, jf. boks A. Beregninger i kapitlet viser

således, at personer, som har en ækvivaleret disponible indkomst,

der er 100.000 kr. højere i gennemsnit, har en mindre miljøbelastning

svarende til en værdi på 30 kr. for PM

2,5

, 30 kr. for NO

og 5 kr. for

støj.

PERSONER MED HØJEST MILJØBELASTNING

De mest miljø-

belastede boliger i

forhold til luft-

forurening og støj

Det er i kapitel I også undersøgt, hvad der karakteriserer de mest

miljøbelastede boliger i Danmark, og hvad der karakteriserer de per-

soner, der bor i disse boliger. De mest miljøbelastede boliger er her

defineret som boliger, hvor de 10 pct. af befolkningen, som er mest

udsat for luftforurening og støj, bor. Nærhed til natur indgår ikke i

udvælgelsen af de mest miljøbelastede boliger.

De fleste af de mest miljøbelastede boliger ligger i hovedstadsområ-

det eller i større byer. Omvendt er boliger med lavest miljøbelastning i

højere grad lokaliseret i mindre byer eller på landet.

Miljøbelastningen knyttet til de enkelte boliger kan omregnes til sam-

let, årlig omkostning opgjort i kroner baseret på såkaldte enheds-

priser. Enhedsomkostningerne afspejler både geneomkostninger,

f.eks. ved støj, og alvorlige helbredseffekter, herunder for tidlig død.

Den beregnede årlige omkostning ved luftforurening og støj er ca.

4.100 kr. større i de mest miljøbelastede boliger sammenlignet med

omkostningen i en bolig med gennemsnitlig miljøbelastning. Dette

svarer til ca. 1,5 pct. af den gennemsnitlige ækvivalerede disponible

indkomst pr. person. En stor del af den højere omkostning ved miljø-

belastning skyldes en øget risiko for at få forkortet levetiden på grund

af sygdom. Størrelsen af den øgede helbredsrisiko svarer til en for-

ventning om 40 timers tidligere død ved at bo et år i en af de mest

miljøbelastede boliger i forhold til en bolig med gennemsnitlig miljøbe-

lastning.

Mest miljøbelastede

boliger er især i

hovedstadsområdet

Ekstra årlig

omkostning på

4.100 kr. pr. år

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

BOKS A

BESKRIVELSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM INDKOMST OG MILJØ

Der vises to figurer, som illustrerer sammenhængen mellem indkomst og henholdsvis koncentrati-

onen af NO

og trafikstøj.

I figurerne er X-aksen den ækvivalerede disponible indkomst inddelt i percentiler. Det vil sige, at

det første punkt på X-aksen består af den ene procent af befolkningen med lavest indkomst, mens

punktet længst til højre repræsenterer den ene procent af befolkningen med de højeste indkom-

ster. De grønne kurve viser det gennemsnitlige niveau af hhv. NO

og støj for alle personer i hver

af de 100 indkomstgrupper.

Det fremgår, at der er en tendens til, at koncentrationen af NO

og støjbelastningen er højere for

personer med lav indkomst og gradvist aftager i takt med stigende indkomst.

FIGUR A

OG INDKOMST

FIGUR B

STØJ OG INDKOMST

Anm.:

Kilde:

Indkomstpercentiler er opgjort ud fra den ækvivalerede disponible indkomst i 2016.

Egne beregninger på baggrund af registerdata og data for luftforurening og støj fra henholdsvis Aar-

hus Universitet og MOE I Tetraplan.

De stiplede linjer i figurerne illustrerer variationen i NO

og støj for hver indkomstgruppe. De sti-

plede linjer viser 5 og 95 pct. fraktiler for NO

og støj, dvs. at 90 pct. af personerne i hver ind-

komstgruppe har et niveau af NO

og støj mellem de stiplede linjer. Det fremgår dermed, at der er

meget større forskel i miljøbelastning mellem personer med samme indkomst, end der er i den

gennemsnitlige miljøbelastning mellem personer med de højeste og de laveste indkomster.

Figurer, som beskriver sammenhæng mellem indkomst og hhv. koncentration af PM

2,5

og nærhed

til natur, leder til samme konklusioner, jf. rapportens afsnit I.4.

Kurverne viser sammenhængen mellem indkomst og hhv. NO

og støj korrigeret for niveauforskelle i ind-

komst, NO

og støj i forskellige dele af Danmark (opgjort ud fra pendlingsoplande).

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

Færre almennyttige

boliger blandt de

mest miljøbelastede

Der er relativt flere lejligheder, andelsboliger og private lejeboliger i

de mest miljøbelastede områder. Til gengæld er der færre almennyt-

tige boliger i de mest miljøbelastede områder. Det vil sige, at almen-

nyttige boliger i relativt mindre grad er blandt de mest miljøbelastede

boliger.

Analyser i kapitlet viser, at der overordnet er beskedne forskelle i de

socioøkonomiske karakteristika af beboere i de mest miljøbelastede

boliger sammenlignet med alle boliger, når der kontrolleres for geo-

grafiske forskelle mellem pendlingsoplande. Der er dog lidt flere enli-

ge og familier uden børn i de mest miljøbelastede boliger sammenlig-

net med beboerne i alle boliger. Der er også relativt flere personer

med videregående uddannelser i de mest miljøbelastede boliger. Til

gengæld er der færre pensionister i de mest miljøbelastede boliger i

forhold til alle boliger. Endelig er der en lidt højere andel af indvandre-

re og efterkommere i de mest miljøbelastede boliger i forhold til alle

boliger.

Børn kan betragtes som en sårbar gruppe. Derfor er det undersøgt,

om børn, der er vokset op i de mest miljøbelastede boliger, har for-

ældre med andre socioøkonomiske karakteristika end andre børn.

Overordnet set er der kun små forskelle mellem forældre til børn, der

er vokset op i de mest miljøbelastede boliger, og børn i almindelig-

hed. Der er dog forholdsvis lidt flere børn af forældre med en videre-

gående uddannelse, som er vokset op i de mest miljøbelastede boli-

ger.

Udenlandske undersøgelser har fundet, at det i høj grad er personer

med lav uddannelse, som bor i de mest miljøbelastede boliger. Nær-

værende analyse viser, at det ikke er tilfældet i Danmark. Tværtimod

er der lidt flere med en videregående uddannelse, som bor i de mest

miljøbelastede boliger i Danmark sammenlignet med alle boliger. Der

er også relativt lidt flere børn, der vokser op i de mest miljøbelastede

boliger, som har forældre med videregående uddannelse.

Kun mindre forskelle

i socioøkonomiske

karakteristika

Lidt flere børn af

højtuddannede

vokser op i de mest

miljøbelastede

boliger …

… i udlandet i højere

grad lavtuddannede

i de mest miljø-

belastede boliger

KAPITEL II: LÆKAGE AF DRIVHUSGASUDLEDNINGER OG

DANSK KLIMAPOLITIK

Dansk målsætning:

reduktion af

nationale CO

udledninger

Danmark har forskellige målsætninger relateret til fremtidige udled-

ninger af drivhusgasser. Efter aftale med EU skal Danmark frem mod

2030 reducere sine nationale CO

e-udledninger i ikke-kvotesektoren

med 39 pct. i forhold til udledningsniveauet i 2005. Herudover har

Danmark en målsætning om at være klimaneutral i 2050.

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

Skal dansk

klimapolitik i stedet

have fokus på global

udledning?

Forpligtelsen for ikke-kvotesekten frem mod 2030 og formuleringen af

målet om klimaneutralitet i 2050 vedrører alene udledninger, der

finder sted fra dansk territorium. I den offentlige debat om dansk

klimapolitik argumenteres imidlertid ofte for, at klimapolitikken skal

indrettes på en måde, som sikrer stor effekt på de globale udlednin-

ger af drivhusgasser.

Klimapolitikken i Danmark fører til en reduktion af de danske CO

udledninger, men kan samtidig betyde, at udledningerne stiger i ud-

landet – et fænomen, der betegnes CO

e-lækage. Hvis der er CO

lækage, vil reduktioner i udledningerne af drivhusgasser i Danmark

føre til en mindre reduktion i de globale udledninger end den inden-

landske reduktion. Den såkaldte lækagerate udtrykker, hvor stor en

andel af den CO

e, som udledningerne reduceres med indenlandsk,

der erstattes af øgede udledninger i udlandet. Hvis lækageraten

eksempelvis er på 50 pct., vil halvdelen af den indenlandske redukti-

on i CO

e blive modsvaret af øgede udledninger i udlandet.

Formålet med kapitel II er at opgøre lækageraten for Danmark. Der

beregnes en samlet lækagerate for Danmark som helhed og lækage-

rater for forskellige sektorer. Derudover diskuteres en række konse-

kvenser af at tage højde for tilstedeværelse af lækage i dansk klima-

politik.

e-lækage

påvirker effekt af

dansk klimpolitik på

globale udledninger

Formål med kapitlet

LÆKAGERATER FOR DANMARK

Lækagerate på 45-53

pct. for Danmark

Analyserne i kapitel II tyder på, at den samlede lækagerate for Dan-

mark er mellem 45 pct. og 53 pct. Det vil sige, at en national CO

reduktion på 1 mio. ton resulterer i en global CO

e-reduktion på ca.

0,5 mio. ton.

Til beregning af lækageraten for Danmark er den såkaldte GTAP-E

model anvendt. GTAP-E er en global model, som beskriver handels-

strømme mellem verdens lande. Samtidig har modellen særligt fokus

på energiforbrug og de dertilhørende drivhusgasudledninger. Model-

len er derfor et godt redskab til at beskrive, hvordan dansk klimaregu-

lering påvirker udledninger i Danmark og udlandet.

Lækageraten for Danmark er konkret beregnet ved at lægge en afgift

på 100 kr. pr. ton CO

e på alle udledninger fra Danmark, herunder

udledninger af drivhusgasser fra landbruget. I praksis er det svært

direkte at lægge afgifter på udledningerne i landbruget, men det er

muligt at lægge afgifter på de aktiviteter i landbruget, der forårsager

Lækage beregnes

med global

handelsmodel …

… ved at lægge en

afgift på dansk CO

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

udledning af drivhusgasser. Dette er nærmere beskrevet i De Øko-

nomiske Råds formandskab (2018).

Lækage kan opstå

via flere kanaler

Der er flere forskellige kanaler, hvorigennem der kan opstå lækage.

Nogle af disse mekanismer indgår direkte i GTAP-E modellen. Men

der er også foretaget en række udvidelser af modellen for at tage

højde for effekten på lækageraten af EU’s klimapolitik og det europæ-

iske CO

-kvotesystem. De forskellige kanaler for lækage er beskrevet

i boks B.

Lækageraten for Danmark påvirkes i høj grad af klimapolitikken i EU.

Indretningen af EU’s kvotesystem betyder, at tiltag, der reducerer de

danske kvoteomfattede udledninger, har en begrænset effekt på de

samlede udledninger fra EU’s kvotesystem på lang sigt. Dette bidra-

ger til, at lækageraten er relativt høj for Danmark.

Omvendt bidrager EU’s klimapolitik til at mindske den danske CO

lækage i den del af økonomien, der ikke er omfattet af EU’s kvotesy-

stem. Det skyldes, at mange af de andre EU-lande har bindende mål

for udledningerne fra deres ikke-kvotesektorer. Det mindsker læka-

gen ved dansk klimapolitik i ikke-kvotesektoren. Effekterne via EU’s

kvotesystem har dog samlet set større betydning for Danmarks sam-

lede lækagerate end effekterne via EU’s bindende mål for ikke-

kvotesektoren.

EU’s kvotesystem

giver høj lækage på

langt sigt

Bindende mål i

andre EU-lande

bidrager til at

mindske lækagen

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

BOKS B

MEKANISMER AF BETYDNING FOR LÆKAGERATEN

I beregningerne tages højde for en række mekanismer, der giver anledning til lækage, eller som

påvirker størrelsen af lækage:

Udenrigshandel:

Danske afgifter på CO

e gør det dyrere for især CO

e-intensive virksomheder at

producere i Danmark. Det svækker de pågældende virksomheders konkurrenceevne, og en del af

den CO

e-udledende produktion, der i dag finder sted i Danmark, flytter til udlandet.

Prisen på fossile brændsler:

Danske afgifter på CO

e reducerer den danske efterspørgsel efter

fossile brændsler, hvilket leder til en (lille) reduktion i verdensmarkedsprisen på fossile brændsler.

Den lavere pris øger forbruget af fossile brændsler i udlandet.

Det europæiske CO

-kvotesystem:

Danske afgifter på CO

e reducerer efterspørgslen efter kvoter i

Danmark. Dette mindsker kvoteprisen, således at der udledes mere CO

i andre EU-landes kvote-

sektorer. I kraft af en reform af kvotesystemet i 2018 vil danske afgifter dog også bidrage til, at det

såkaldte kvoteoverskud øges, og at der derfor permanent fjernes nogle kvoter. Dette reducerer

isoleret set lækagen via kvotesystemet.

Bindende mål i andre EU-landes ikke-kvotesektorer:

Ligesom Danmark har andre EU-lande bin-

dende mål for udledningen af drivhusgasser i deres ikke-kvotesektorer. Hvis strammere dansk

klimapolitik øger den danske efterspørgsel efter CO

-intensive varer fra ikke-kvotesektorer i andre

lande med bindende mål, er disse lande nødsaget til at indføre en strammere klimapolitik for at la-

ve op til sine mål. Størrelsen af lækage fra Danmark vil på samme måde afhænge af, om andre

lande udenfor EU også antages at have bindende klimamål, eksempelvis forankret i Paris-aftalen.

Der er imidlertid også nogle mekanismer, der kan påvirke lækageraten, som ikke indgår i bereg-

ningerne. For eksempel kan strammere klimapolitik i Danmark bidrage til teknologisk udvikling,

som gør det nemmere at mindske udledningen i andre lande. Dette vil trække i retning af en lave-

re lækagerate. Hvis en strammere dansk klimapolitik giver anledning til, at andre lande også øger

deres reduktionsmålsætninger (det såkaldte foregangslands-argument), vil det også trække i ret-

ning af lavere lækagerate. En strammere klimapolitik kan dog også tænkes at mindske incitamen-

tet til at foretage klimapolitiske tiltag andre steder i verden, hvilket i givet fald vil trække i retning af

større lækage.

LÆKAGERATER FOR FORSKELLIGE SEKTORER

Stor variation i

sektorspecifikke

lækagerater

Beregningerne tyder på, at der er store forskelle i lækagen for forskel-

lige sektorer i dansk økonomi. Der er foretaget beregninger af læka-

gen ved at pålægge CO

e-afgifter på seks forskellige sektorer samt

for privat og offentligt forbrug af fossile brændsler (inklusive benzin og

diesel til transport), jf. figur B.

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

FIGUR B

LÆKAGERATER FOR SEKTORER

Lækageraterne er generelt lave for sektorer, der ikke er omfattet

af EU’s kvotesystem. Det gælder dog ikke for landbruget.

Anm.:

Figuren viser lækagerater i et såkaldt grundscenarie. I kapitlet er

lavet beregninger af lækagerater under forskellige antagelser og

justeringer i den anvendte model.

Egne beregninger.

Kilde:

Høje lækagerater for

danske

kvotesektorer …

Lækageraterne er, som det fremgår af figuren, høje for den energiin-

tensive industri samt el- og varmesektorerne, som alle er underlagt

EU’s kvotesystem. De relativt høje lækagerater for disse sektorer skal

blandt andet ses i sammenhæng med, at reduktioner i udledningerne

fra disse sektorer kun i begrænset omfang mindsker den langsigtede

mængde af kvoter i EU’s kvotesystem. Dermed vil et fald i udlednin-

gerne fra de danske kvoteomfattede sektorer i høj grad blive modsva-

ret af en stigning i udledningerne af drivhusgasser i resten af EU i

fremtiden.

Lækageraterne er generelt lavere for de sektorer, som ikke er omfat-

tet af EU’s kvotesystem. Det skyldes blandt andet, at mange EU-

lande forventes at skulle reducere deres udledninger fra ikke-kvote-

sektorerne frem mod 2030. Dermed har disse lande ikke mulighed for

at øge deres udledninger i den del af økonomien som reaktion på en

strammere klimapolitik i Danmark.

Det danske landbrug har en højere lækagerate end de resterende

ikke-kvotesektorer. Den relativt høje lækagerate for landbruget af-

spejler blandt andet, at forbruget af fødevarer er relativt ufølsomt

… mens de er lavere

for mange ikke-

kvotesektorer

Højere lækagerate

for landbruget

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

overfor ændringer i indkomst og priser. Når landbrugsproduktionen

mindskes i Danmark som følge af regulering, vil landbrugsproduktio-

nen og dertil hørende udledninger derfor stige relativt meget i udlan-

det. Lækageraten for landbruget begrænses dog samtidig af, at man-

ge EU-lande også skal reducere deres udledninger i ikke-

kvotesektoren frem mod 2030, jf. ovenfor.

Landbrugets

lækagerate bliver

lavere med klimamål

i flere lande

Der er betydelig usikkerhed forbundet med beregningen af lækagera-

ten ikke mindst for landbruget. Det skyldes, at landbrugets lækagera-

te i høj grad afhænger af, hvordan klimapolitikken udenfor EU er

tilrettelagt. Hvis det lægges til grund, at der er bindende klimamål i en

række lande udenfor EU, viser en følsomhedsanalyse, at landbrugets

lækagerate mere end halveres, mens lækageraterne i andre sektorer

kun ændres lidt.

LÆKAGE OG DANSK KLIMAPOLITIK

Lækage illustrerer

behovet for

internationale

bindende aftaler

Vigtigt at støtte op

om internationalt

samarbejde

En høj lækagerate for Danmark mindsker effektiviteten af dansk

klimapolitik i forhold til at reducere de globale udledninger. Det un-

derstreger vigtigheden af brede internationale aftaler, som søger mod

at begrænse de globale udledninger.

Et forpligtende internationalt samarbejde mellem lande, der påtager

sig at reducere deres udledninger af drivhusgasser, er afgørende,

hvis klimaforandringerne reelt skal modvirkes. Parisaftalen og EU’s

klimapolitik, der omfatter regulering gennem det fælles kvotemarked

og aftaler om reduktioner i landenes ikke-kvotesektorer, er eksempler

på internationale samarbejder. Det bør være en hovedopgave for

dansk klimapolitik at understøtte og udbygge sådanne samarbejder.

Som følge af det internationale samarbejde har Danmark påtaget sig

en reduktionsforpligtigelse frem mod 2030 i ikke-kvotesektoren. Re-

duktionsforpligtelsen vedrører udledninger fra dansk område. Samti-

dig har alle partier i Folketinget tilsluttet sig en målsætning om, at

Danmark skal være drivhusgasneutral i 2050.

Mål om drivhusgas-

neutralitet i 2050

I følsomhedsanalysen antages, at alle lande bortset fra store økonomier som Kina,

Rusland, Indien og USA har bindende mål, så de ikke kan øge deres udledninger. Det

skal understreges, at der er stor usikkerhed om, hvorvidt forskellige lande har binden-

de klimamål i henhold til

‟business-as-usual”.

Som eksempel er det i analyserne an-

taget, at USA ikke har bindende klimamål. USA’s indmeldinger knyttet til Paris-aftalen

vurderes af nogle som bindende, men USA har samtidig tilkendegivet en intention om

at melde sig ud af Paris-aftalen.

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

Stigende CO

e-afgift

kan understøtte mål

om drivhusgas-

neutralitet

I princippet vil ensartede CO

e-afgifter på alle udledninger kunne

sikre en omkostningseffektiv implementering af den nationale mål-

sætning om drivhusgasneutralitet. I praksis kan et omkostningseffek-

tivt forløb frem mod 2050 understøttes af en troværdig annoncering

af, at der bliver indført ensartede CO

e-afgifter på tværs af alle sekto-

rer, som stiger mod 2050. Det vil reducere usikkerheden om de frem-

tidige klimapolitiske rammer og dermed mindske risikoen for, at virk-

somheder, landmænd og bilejere kommer til at foretage langsigtede

investeringer, der fordyrer omstillingen til klimaneutralitet i 2050.

Målet om drivhusgasneutralitet i 2050 omfatter også udledninger fra

kvotesektoren, som i forvejen er reguleret på EU-niveau. En eventuel

-afgift i kvotesektoren bør derfor udformes, så den tager hensyn

til kvoteprisen.

I den offentlige debat benyttes høj CO

e-lækage undertiden som

argument for lempeligere regulering af nogle sektorer, således at

klimaindsatsen i et vist omfang forskydes fra sektorer med store

lækagerater over til sektorer med små lækagerater.

Indretning af et omkostningseffektivt reguleringssystem til at reducere

udledninger af drivhusgasser afhænger grundlæggende af den politi-

ske målsætning med reguleringen. Hvis formålet med dansk klima-

politik er at leve op til målsætningerne om reduktion af CO

udledninger på dansk territorium, opnås dette, som nævnt, mest

omkostningseffektivt ved en (stigende) ensartet CO

e-afgift på tværs

af alle udledningskilder. Der skal således ikke tages hensyn til for-

skelle i lækagerater mellem forskellige sektorer.

Hvis det politisk ønskes at reducere de globale udledninger udover,

hvad der følger af de internationale forpligtigelser eller nationale

reduktionsmålsætninger, bør klimapolitikken i Danmark indrettes så

den tager højde for CO

e-lækage. Hensynet til de globale udlednin-

ger kan opfattes som en supplerende målsætning. Hvis en sådan

supplerende målsætning skal forfølges omkostningseffektivt, skal

klimaindsatsen i et vist omfang forskydes fra sektorer med store

lækageeffekter over til sektorer med små lækageeffekter. En sådan

tilpasning af den danske klimapolitik vil øge de samfundsøkonomiske

omkostninger.

I litteraturen er peget på, at det teoretisk optimale afgiftssystem til at

mindske CO

e-lækage omfatter en ensartet indenlandsk CO

e-afgift

kombineret med importafgifter og eksportsubsidier, som afspejler CO

indholdet i de importerede og eksporterede varer. Det er dog i praksis

næppe muligt for Danmark at indføre importafgifter og eksportsubsidier.

Afgift i kvotesektor

bør tage hensyn til

kvoteprisen

Skal sektorer med

høj CO

e-lækage yde

mindre?

Billigste opfyldelse

af nationale

målsætninger skal

ignorere lækage

Ved mål om global

reduktion skal der

tages højde for

lækage

Optimal

lækagekorrektion

omfatter brug af

handelspolitik

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

Lækagekorrigerede

afgifter er lavere i

sektorer med høj

lækage

En anden mulighed er at indføre en form for lækagekorrigerede afgif-

ter på CO

e, som er lavere for sektorer, hvor lækageraten er høj.

Lækagekorrigerede afgifter vil gøre det samfundsøkonomisk dyrere

at opfylde de rent nationale forpligtelser og målsætninger. Til gen-

gæld kan opnås en større global reduktion af CO

e for denne mer-

pris.

For at illustrere betydningen af regulering med ensartede hhv. læka-

gekorrigerede afgifter er det i kapitel II undersøgt, hvor stor betydning

lækagekorrektion har, hvis man i 2030 skal opnå en reduktion (man-

ko) i udledningen i ikke-kvotesektoren med 4,0 mio. ton for at leve op

til 2030-målet aftalt med EU.

Beregningen kan dog ikke ses som et

forslag til en optimal politik til at mindske de globale udledninger

gennem dansk klimapolitik. Det skyldes, at f.eks. brug af klimadiffe-

rentierede forbrugsafgifter eller reduktion af indvindingen af olie og

gas fra Nordsøen potentielt også kan indgå i en optimal lækagekorri-

geret dansk klimapolitik.

I beregningen tages udgangspunkt i en opgørelse af de samfunds-

økonomiske reduktionsomkostninger i 2030 i forskellige dele af ikke-

kvotesektoren, som blev præsenteret i De Økonomiske Råds for-

mandskab (2018). Her blev det fundet, at de marginale samfunds-

økonomiske reduktionsomkostninger var højere for personbiler end

for landbruget og den øvrige del af ikke-kvotesektoren.

Danmark kan i henhold til aftale med EU også opfylde mankoen ved

årligt at annullere kvoter svarende til 0,8 mio. ton. Beregninger tyder på,

at der på langt sigt er en

negativ

lækagerate af pågældende type kvote-

annulleringer på ca. -53 pct. Kvoteannulleringer har således en effekt på

de globale udledninger, der er

større

end en-til-en. Den negative lækage-

rate afspejler, at der på lang sigt er en ekstra reduktion i den samlede

mængde af kvoter i EU på grund af mekanismer knyttet til reformen af

kvotemarkedet fra starten af 2018.

Beregningerne viser, at de forskellige sektorers bidrag til opfyldelse af

mankoen ikke ændres markant med lækagekorrigerede afgifter i stedet

for en ensartet afgift, jf. figur C. På trods af at lækageraten er højere i

landbruget end for andre dele af ikke-kvotesektoren, skal denne sektor

fortsat bidrage væsentligt, selv om der lækagekorrigeres. Den høje læ-

kagerate bidrager dog til, at reduktionerne i landbruget skal være lidt

mindre ved den lækagekorrigerede politik end ved den ensartede afgift.

2) Beregningen illustrerer den yderligere indsats (manko), der er nødvendig for at opnå

reduktionsbehovet i ikke-kvotesektoren i 2030. Der er usikkerhed om den præcise

størrelse af mankoen, så i kapitlet er også udført beregninger for en manko på 2,5

mio. ton. CO

e i 2030.

Betydningen af

lækagekorrektion

ved målopfyldelse i

ikke-kvotesektoren

Lave omkostninger

ved reduktioner i

landbruget – høje

omkostninger for

personbiler

Negativ lækagerate

ved annullering af

kvoter

Lille forskel på

ensartet og

lækagekorrigeret

politik

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

FIGUR C

ENSARTET OG LÆKAGEKORRIGERET

REGULERING I IKKE-KVOTESEKTOREN

Figuren viser fordelingen af reduktioner ved at opfylde en reduk-

tionsforpligtelse i ikke-kvotesektoren i 2030 på 4,0 mio. ton

CO2e ved en ensartet hhv. en lækagekorrigeret klimapolitik.

Anm.:

De sorte vandrette linjer angiver den globale reduktion, som er

mindre end den indenlandske reduktion på grund af lækage. Bi-

dragene fra hver sektor er beregnet med udgangspunkt i de

marginale omkostningskurver i De Økonomiske Råds formand-

skab (2018). I forhold til lignende beregninger præsenteret i på-

gældende rapport er her anvendt en højere kvotepris på 189 kr.

pr. ton i 2030.

Egne beregninger og De Økonomiske Råds formandskab (2018).

Kilde:

Landbruget skal

fortsat stå for en

væsentlig del af

reduktionerne

Den forholdsvis beskedne effekt på landbrugets andel af reduktioner-

ne ved at anvende lækagekorrigerede afgifter fremfor en ensartet

afgift afspejler, at der i udgangspunktet er en samfundsøkonomisk

gevinst ved at mindske udledningen af drivhusgasser for denne sek-

tor. Det skyldes, at der er sidegevinster ved at mindske udledningen

af drivhusgasser fra landbruget i form af bedre vandmiljø og mindre

luftforurening. En anden måde at anskue dette på er, at man automa-

tisk får de fleste af CO

e-reduktionerne i landbruget, hvis man lever

op til de fastlagte mål for reduktion af kvælstofudledningen fra land-

bruget.

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Sammenfatning og anbefalinger

Annullering af

kvoter, men ikke

yderligere regulering

af personbiler

Selvom lækageraten er meget lille for forbrug af transportbrændsler,

indgår øgede afgifter på CO

fra personbiler ikke i den lækagekorri-

gerede afgiftspolitik. Det skyldes, at de marginale samfundsøkonomi-

ske omkostninger ved yderligere reduktioner er relativt høje, da per-

sonbiler allerede i udgangspunktet er kraftigt reguleret. Beregninger-

ne viser også, at kvoteannulleringer bør udnyttes, hvis mankoen i

2030 er 4,0 mio. ton CO

e, uanset om der benyttes en ensartet eller

lækagekorrigeret afgiftspolitik. Hvis mankoen i stedet kun er 2,5 mio.

e skal kvoteannulleringer kun anvendes, hvis der tages højde for

lækagekorrektion.

På grund af lækagen vil reduktioner i udledningen af drivhusgasser i

ikke-kvotesektoren i Danmark i et vist omfang blive modsvaret af

øgede udledninger i øvrige lande. Reduktionen i de globale udlednin-

ger er angivet ved de vandrette sorte streger i figur C. Det fremgår, at

der er relativ begrænset effekt på de globale udledninger af at indføre

lækagekorrigerede afgifter i stedet for ensartede afgifter. Med en

manko på 4 mio. ton i 2030 er der et fald i den globale udledning på

3,2 mio. ton med ensartede afgifter. Med lækagekorrigerede afgifter

reduceres de globale udledninger med 3,4 mio. ton.

Der er en samfundsøkonomisk merpris ved at bruge lækagekorrige-

rede afgifter. Den samfundsøkonomiske merpris ved den ekstra glo-

bale reduktion er i beregningerne opgjort til hhv. 220 og 660 kr. pr.

ton. ved en manko i ikke-kvotesektoren på hhv. 2,5 og 4,0 mio. ton i

2030. Dette er i nogenlunde samme størrelsesorden som bud på den

globale marginale skadesomkostning for et ton CO

e-udledning – den

såkaldte social cost of carbon.

Udenlandske undersøgelser tyder ligeledes på, at der er relativ be-

grænset effekt af at indføre regulering, som søger at begrænse læ-

kagen. Dette er ikke i sig selv et argument for at undlade at anvende

en lækagekorrigeret klimapolitik, men det er vigtigt ikke at have urea-

listiske forventninger til effekten på de globale udledninger.

Begrænset effekt på

global udledning af

lækagekorrigeret

politik i ikke-

kvotesektoren

Merpris for globale

reduktioner på

niveau med social

cost of carbon

Udenlandske studier

tyder også på

begrænset effekt af

lækagekorrektion

3) I De Økonomiske Råds formandskab (2017 og 2018) angives 563 kr. pr. ton CO

(2017-priser) som et godt bud på social cost of carbon baseret på et oversigtsstudie

af Tol (2013). Det skal dog understreges, at der er stor usikkerhed om størrelsen af

social cost of carbon.

Økonomi og miljø. 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

KAPITEL I

MILJØ-

PÅVIRKNING OG

FORDELING

Økonomi og miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

KAPITEL I

MILJØPÅVIRKNING OG FORDELING

RESUME

Kapitlet belyser forskelle i fordelingen af miljøbelastning af

personer i Danmark ud fra geografisk detaljerede opgørel-

ser af luftforurening (PM

2,5

og NO

), trafikstøj og nærhed til

natur.

Udenlandske undersøgelser har fundet, at miljøbelastning-

en er større for personer med lav indkomst sammenlignet

med personer med høj indkomst. Det er også tilfældet i

Danmark, men sammenhængen er meget svag. Til gen-

gæld er der store forskelle i miljøbelastning mellem person-

er med samme indkomstniveau. Forskelle i indkomst er så-

ledes ikke en væsentlig forklaring på forskelle i miljøbe-

lastning mellem forskellige personer i Danmark.

Andre udenlandske analyser har fundet, at det i højere

grad er arbejdsløse og personer med kort eller ingen ud-

dannelse, som bor i boliger med den højeste miljøbelast-

ning. Det er ikke tilfældet i Danmark. Tværtimod er der i

Danmark lidt flere med en videregående uddannelse, som

bor i boliger med højst miljøbelastning sammenlignet med

alle boliger.

Økonomi og miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Indledning I.1

I.1

Stort fokus på

ulighed og fordeling

INDLEDNING

I dette kapitel belyses forskellige aspekter af miljø og fordeling. For-

deling er generelt et emne, der har stor politisk bevågenhed. Det

gælder især i forhold til indkomstfordeling. Selv om Danmark interna-

tionalt set er et samfund med relativ lille ulighed, fremgår det af De

Økonomiske Råds formandskab (2016), at uligheden i indkomst er

steget i Danmark de seneste 25 år, samt at formuerne i Danmark er

mere ulige fordelte end indkomsten.

I Danmark er der ofte fokus på de fordelingsmæssige effekter af

grønne afgifter. Det fremføres således ofte i debatten, at grønne

afgifter rammer personer med lav indkomst relativt hårdere end per-

soner med høj indkomst. Undersøgelser tyder på, at dette er korrekt

for så vidt angår afgifter på elektricitet, brændsler og vand, men ikke

for bilrelaterede afgifter, jf. Skatteministeriet (2017) og De Økonomi-

ske Råds formandskab (2009).

Der har ikke i Danmark været tilsvarende fokus på fordelingsmæssi-

ge aspekter af selve miljøbelastningen. Det vides således ikke, om

familier med lav indkomst overvejende bor steder med godt eller

dårligt miljø. I dette kapitel er der derfor fokus på fordelingsmæssige

aspekter af miljøbelastning.

I udlandet er foretaget flere analyser af sammenhængen mellem

personers indkomst og miljøbelastning. Disse analyser viser typisk, at

personer med lav indkomst er mere udsat for miljøbelastning i form af

f.eks. luftforurening eller støj end personer med høj indkomst, jf.

f.eks. Banzhaf (2008) og Dias (2017). Det er imidlertid ikke oplagt, at

det samme gør sig gældende i Danmark. Således er den gennem-

snitlige indkomst høj i hovedstadsområdet, samtidig med at der gene-

relt er mere luftforurening og støj end i resten af landet.

Det overordnede formål med kapitlet er at kortlægge forskelle i den

miljøbelastning, som personer i Danmark udsættes for. Derudover

undersøges, om der også i Danmark er en sammenhæng mellem

miljøbelastning og indkomst. Endvidere vurderes det, om der er sær-

lige grupper af befolkningen, som er udsat for høj miljøbelastning. Høj

og langvarig miljøbelastning kan være særlig skadelig for børn. Der-

for undersøges det også, om der blandt børn er særlige grupper, som

lever hele deres barndom i boliger med høj miljøbelastning.

Grønne afgifter

rammer lave

indkomster relativt

hårdere …

… men rammer

miljøbelastningen

også i højere grad

lave indkomster?

Udenlandske studier

tyder på sammen-

hæng mellem lav

indkomst og dårligt

miljø

Kapitlets formål

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Indledning I.1

Luftforurening, støj

og nærhed til natur

undersøges

Konkret ses der i kapitlet på miljøbelastning ved støj fra vejtrafik og

luftforurening i form af partikler (PM

2,5

) og kvælstofdioxid (NO

). Der-

udover ses også på gevinsten ved at bo tæt på skov, sø og kyst. I

kapitlet bruges fællesbetegnelsen

miljøpåvirkninger,

som både omfat-

ter de negative miljøbelastninger fra luftforurening og støj samt ge-

vinsten ved nærhed til natur.

I kapitlet ses på miljøpåvirkningerne ved alle boliger i Danmark. Disse

oplysninger kobles med oplysninger om beboernes indkomst og

andre socioøkonomiske karakteristika. Det gør det muligt at belyse

sammenhængen mellem indkomst og de medtagne miljøpåvirkninger

for hele Danmarks befolkning.

Det har ikke været muligt at medtage alle miljøpåvirkninger i analy-

sen. Tilgængeligheden af landsdækkende og komplette data, der kan

knyttes direkte til bopælen, har været med til at afgrænse, hvilke

miljøpåvirkninger som er medtaget i analysen. Som eksempel findes

der ikke komplette data for befolkningens indtag af pesticider gennem

fødevarer eller eksponering for forskellige kemikalier. Som et andet

eksempel er det ikke oplagt, hvordan afledte gevinster ved biodiversi-

tet kan knyttes til personer i Danmark. Resultater fra kapitlet skal

derfor kun tolkes i forhold til de miljøpåvirkninger, der er inkluderet.

Mange udenlandske undersøgelser ser dog alene på en enkelt type

miljøbelastning, og så vidt vides, er der ikke tidligere gennemført

analyser af fordeling af miljøpåvirkning i Danmark.

I afsnit I.2 gennemgås kort den eksisterende litteratur omkring forde-

ling af miljøpåvirkninger. Her beskrives mekanismer, der kan forklare

sammenhængen mellem indkomst og miljøpåvirkninger. I dette afsnit

opsummeres også udenlandske empiriske undersøgelser, som bely-

ser sammenhængen mellem miljøbelastning og indkomst samt andre

socioøkonomiske variable. I afsnit I.3 beskrives de anvendte data.

Analyser af fordelingen af miljøpåvirkninger præsenteres i afsnit I.4.

Her ses dels på sammenhængen mellem miljøpåvirkning og ind-

komst, dels på om miljøpåvirkningerne i sig selv er ulige fordelt i

befolkningen ud fra bl.a. Lorenz-kurver og gini-koefficienter. I afsnit

I.5 ses på, om der er bestemte grupper af børn, som er udsat for høj

miljøbelastning. Kapitlet afsluttes med en sammenfatning i afsnit I.6.

Analyse ud fra

miljøpåvirkning ved

bopælen

Afgrænsninger

Kapitlets indhold

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Teori og litteratur I.2

I.2

Indhold i afsnittet

TEORI OG LITTERATUR

Dette afsnit starter med en kort præsentation af forskellige teoretiske

forklaringer af sammenhængen mellem indkomst og miljøpåvirkning.

Derefter opsummeres tidligere empiriske analyser af sammenhæn-

gen mellem personers indkomst og miljøpåvirkning. I dele af littera-

turen har der været særlig fokus på sårbare grupper, hvor miljøpå-

virkning kan have alvorligere konsekvenser end for den generelle

befolkning. Dette beskrives sidst i afsnittet.

TEORETISKE FORKLARINGER AF SAMMENHÆNGEN

MELLEM INDKOMST OG MILJØ

Omfattende litteratur

om indkomst, vækst

og miljø

Der er en omfattende miljøøkonomisk litteratur om sammenhængen

mellem indkomst og miljø. En del af denne litteratur er knyttet til den

såkaldte miljø-Kuznetskurve. Denne kurve udtrykker en hypotese om,

at sammenhængen mellem et lands miljøbelastning og indkomst-

niveau har form som et omvendt U. I et land med lavt bruttonational-

produkt (BNP) er miljøbelastningen også lav. Efterhånden som BNP

stiger, vokser miljøbelastningen også, men kun til et vist punkt. Der-

efter begynder miljøbelastningen at falde i takt med øget velstand.

Stigningen i miljøbelastningen skyldes, at der kommer mere forure-

ning, når produktion og indkomst stiger. Det senere fald i miljøbelast-

ningen afspejler en forventning om, at et godt miljø bliver stadig vigti-

gere for borgerne, efterhånden som de materielle behov er opfyldt.

Miljø-Kuznetskurven er primært relateret til miljøbelastning og vækst i

indkomst over tid på nationalt niveau, jf. Kijima mfl. (2010).

Andre dele af den miljøøkonomiske litteratur har fokus på indkomst

og miljøbelastning på individniveau. Her findes overordnet tre forskel-

lige forklaringer på sammenhængen mellem personers indkomst og

miljøpåvirkning. De to af forklaringerne bygger på afvejningen mellem

et godt miljø og andre typer af goder (producerede varer og service-

ydelser). Den tredje forklaring anlægger en mere politisk forklaring på

sammenhængen mellem indkomst og miljø.

En ofte fremført forklaring på en negativ sammenhæng mellem ind-

komst og miljø betegnes her

markedsmekanismen.

Denne forklaring

tager udgangspunkt i, at de fleste personer opfatter en bolig i et om-

råde uden miljøbelastning som et gode, de er villige til at betale mere

for. Dette presser, alt andet lige, boligpriserne (og huslejerne) op i

områder med lav miljøbelastning. Det betyder, at personer med høj

Sammenhæng

mellem indkomst

og miljø på

individuelt niveau

Markeds-

mekanismen

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Teori og litteratur I.2

indkomst har bedre mulighed for at bosætte sig i disse områder.

Omvendt vil personer med relativ lave indkomster have en tendens til

at bosætte sig i områder med højere miljøbelastning grundet de lave-

re boligpriser. Markedsmekanismen tilsiger dermed, at personer med

lav indkomst i højere grad bor i områder med højere miljøbelastning,

jf. f.eks. Banzhaf (2008), Currie (2011) og Bouiver (2014).

Afvejnings-

mekanismen

En anden forklaring betegnes

afvejningsmekanismen,

jf. eksempelvis

Bouiver (2014).

Ud fra afvejningsmekanismen kan der være en posi-

tiv sammenhæng mellem indkomst og miljøbelastning. Mekanismen

bygger på, at indkomstmulighederne varierer mellem områder, og at

der kan være en tendens til, at indkomstpotentialet er størst i de

områder, der er mest miljøbelastede. Det kan eksempelvis være

større byer, hvor der ofte er relativ høj miljøbelastning, men som

samtidig typisk er karakteriseret ved mere velfungerende arbejds-

markeder og bedre infrastruktur, hvilket kan give mulighed for en

højere aflønning. Dette betyder, at den enkelte husstand kan stå over

for en afvejning mellem at bosætte sig i et område med relativ høje

indtjeningsmuligheder og relativ høj miljøbelastning overfor, at bosæt-

te sig i et område med lavere indtjeningsmuligheder, men til gengæld

mindre miljøbelastning. Afvejningsmekanismen tilsiger således, at

personer med lav indkomst (i modsætning til markedsmekanismen) i

højere grad bor i områder med mindre miljøbelastning, jf. f.eks. Crop-

per og Arriaga-Salinas (1980) samt Bouiver (2014).

Den tredje forklaring på en sammenhæng mellem indkomst og miljø-

belastning, betegnes

politisk allokering.

Tankegangen er her, at

personer med relativ lav indkomst har mindre politisk indflydelse. Det

kan f.eks. betyde, at der vil være en tendens til, at modstanden mod

at placere f.eks. en større vej eller en forurenende virksomhed vil

være mindre i områder med relativt lav indkomst. Denne tendens kan

(i lighed med markedsmekanismen) føre til, at personer med lav

indkomst bor i områder med højere miljøbelastning, jf. f.eks. Bouiver

(2014), Dias (2017), Banzhaf (2008) og Pastor mfl. (2001).

De omtalte mekanismer er ikke gensidigt udelukkende og kan derfor

godt være i spil samtidigt, jf. Zwickl mfl. (2014). For eksempel kan

valget mellem, om man vil bosætte sig i forskelle dele af Danmark

være præget af afvejningsmekanismen. Man kan f.eks. bo i hoved-

stadsområdet, hvor der er bedre indkomstmuligheder, men også

1) Afvejningsmekanismen kaldes i den engelsksprogede litteratur for “Trade-off hypot-

hesis”.

2) Forklaringen om politisk allokering udspringer af litteraturen om “Environmental

injustice”.

Politisk allokering

Virkeligheden kan

afspejle alle tre

mekanismer

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Teori og litteratur I.2

større miljøbelastning, eller man kan i stedet bo i Vestjylland, hvor

indtjeningsmulighederne er dårligere, men hvor der er mindre miljø-

belastning. Når man har valgt, hvilken landsdel man vil bo i, kan

valget af bolig afspejle markedsmekanismen. Hvis man f.eks. bor i

hovedstadsområdet, så vil den realiserede indkomst (og personlige

præferencer) være afgørende for, om man vælger at bo i et område

med lav eller høj miljøbelastning. Politisk allokering gennem place-

ringen af f.eks. veje eller forurenende virksomheder vil kunne for-

stærke virkningen af markedsmekanismen indenfor en landsdel.

EMPIRISKE ANALYSER AF SAMMENHÆNGEN MELLEM

INDKOMST OG MILJØ

Sammenhæng

mellem indkomst

og miljø belyses i

litteraturen

En række udenlandske studier har undersøgt sammenhængen mel-

lem personers indkomst og miljøpåvirkning. Der er især gennemført

analyser for luftforurening, men der findes også empiriske analyser af

sammenhængen mellem indkomst i forhold til jordforurening, støj

samt nærhed til affaldsanlæg og grønne områder.

De empiriske undersøgelser finder generelt, at personer med lav ind-

komst er udsat for en relativ høj miljøbelastning, jf. tabel I.1. Andre

studier, har set på sammenhængen mellem miljøbelastning og socio-

økonomiske karakteristika som uddannelse og arbejdsløshed, der er

stærkt korreleret med indkomst. Disse studier finder, at personer med

lav uddannelsesgrad og personer berørt af arbejdsløshed er udsat for

en højere miljøbelastning. jf. f.eks. Briggs mfl. (2008) og Mitchell mfl.

(2015).

Derudover belyser flere undersøgelserne også sammenhængen

mellem miljøpåvirkning og etnicitet. Her findes typisk, at etniske mino-

riteter bor i områder med højere miljøbelastning end andre grupper i

samfundet, jf. bl.a. Brooks og Sethi (1997) og Saha og Mohai (2005).

Personer med lav

indkomst har

dårligere miljø

Sammenhæng til

etniske minoriteter

er belyst flere steder

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

TABEL I.1

Økonomi og Miljø, 2019

ANALYSER AF SAMMENHÆNGEN MELLEM MILJØ, INDKOMST OG SOCIOØKONOMISKE KARAKTERISTIKA

Land

USA

Tyskland

USA

Sverige

USA

Miljøpåvirkning

Luftforurening

Luftforurening, støj

Grønne områder

Luftforurening

Variable

Indkomst

Indkomst, etniske minoriteter

Indkomst

Indkomst, uddannelse og beskæftigelse

Indkomst

Etniske minoriteter

Luftforurening

Indkomst

Luftforurening

Etniske minoriteter

Kort uddannelse

Luftforurening

Indkomst

Jord- og industriforure- Indkomst, huspriser

ning, affaldsanlæg

Luftforurening

Arbejdsløshed, lejebolig, ingen bil, mange i

Husstanden

Luftforurening

Indkomst

Etniske minoriteter

Luftforurening

Indkomst

Etniske minoriteter

Luftforurening

Indkomst

Luftforurening

Indkomst

Etniske minoriteter

Sammenhæng

Negativ

Ingen

Negativ

Positiv

Negativ

Negativ, men regional forskel

Negativ

Større belastning

Negativ

Større belastning

Negativ

Større belastning

Miljøpåvirkning og fordeling - Teori og litteratur I.2

Negativ

Større belastning

Negativ

Større belastning

Negativ

Negativ, men regional forskel

Større belastning

Banzhaf og Walsh (2009)

Been og Gupta 1997

Bolte og Fromme (2008)

Bouvier (2014)

Boyce mfl. (2016)

Briggs mfl. (2008)

Brooks og Sethi (1997)

Chaix mfl. (2006)

Currie (2011)

Gray og Shadbegian (2004)

Hanna (2007)

Mitchell mfl. (2015)

Pastor mfl. (2001)

Saha og Mohai (2005)

Vornovytskyy og Boyce (2010) Rusland

Zwickl mfl. (2014)

USA

Anm.:

“Positiv” betyder, at der ved højere indkomst ses adgang til flere grønne områder.

Angivelsen “negativ” betyder, at der ved lavere indkomst, uddannelse og/eller beskæftigelse samt højere arbejdsløshed ses større miljøbelastning. Lit-

teraturen er opstillet i alfabetisk rækkefølge.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Teori og litteratur I.2

GEOGRAFISKE FORSKELLE I FORDELING AF

MILJØPÅVIRKNING

Geografisk variation

i fordeling af

miljøpåvirkninger

Der er ofte geografiske forskelle i miljøbelastningen. For eksempel

finder Boyce mfl. (2016) store geografiske forskelle i niveauet for

luftforurening mellem amerikanske stater, og Briggs mfl. (2008) finder

ligeledes store forskelle i luftforureningen mellem forskellige områder

i England.

Som følge af geografiske forskelle i miljøbelastning argumenteres i

dele af litteraturen for, at mange undersøgelser af sammenhængen

mellem personers indkomst og miljøbelastning har været udført på et

for aggregeret geografisk niveau, jf. Cutter mfl. (1996) og Bowen

(2002). Konsekvensen heraf har angiveligt været, at sammenhængen

mellem indkomst og miljøpåvirkninger er blevet sløret.

Som beskrevet tidligere kan man forestille sig, at der er modsatrette-

de sammenhænge mellem personers indkomst og miljøbelastning,

når man ser på tværs af forskellige områder, og når man ser indenfor

et mere geografisk afgrænset område. Det er således tænkeligt, at

sammenhængen mellem indkomst og miljøbelastning på tværs af

forskellige områder især afspejler afvejningsmekanismen, mens

sammenhængen indenfor et givet område i højere grad kan afspejle

markedsmekanismen. Det er derfor relevant at undersøge sammen-

hængen mellem indkomst og miljøbelastning både mellem områder

og indenfor forskellige geografiske områder, jf. Zwickl mfl. (2014). I

de analyser, der præsenteres i afsnit I.4, ses derfor både på sam-

menhængen mellem indkomst og miljø indenfor pendlingsoplande og

mellem forskellige pendlingsoplande i Danmark.

Pendlingsopland er

valgt som geografisk enhed, fordi personer i høj grad bor og arbejder

i samme pendlingsopland.

Sammenhængen

mellem indkomst og

miljø kan afhænge af

geografisk

aggregeringsniveau

Forskellige

sammenhænge

inden for og mellem

pendlingsoplande

SÅRBARE GRUPPER

Sårbare grupper

Der kan være grupper i samfundet, hvor de helbredsmæssige effekt-

er ved en given koncentration er større end for den generelle befolk-

ning. Det vil sige, at selvom alle i befolkningen var udsat for den

samme grad af luftforurening, kan konsekvenserne for disse grupper

være større end for den generelle befolkning, jf. bl.a. Almond mfl.

(2018), Voorheis (2017) og Mirabelli mfl. (2016). Disse grupper be-

tegnes her som

sårbare

grupper.

3) Se afsnit I.3 og baggrundsnotat for mere information om pendlingsoplande.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Teori og litteratur I.2

Ældre er en

sårbar gruppe

Ældre betragtes ofte som en sårbar gruppe, idet luftforurening kan

have større negative sundhedseffekter for ældre end for den generel-

le befolkning. Studier har vist, at især partikelforurening kan forårsage

en øget mængde af indlæggelser og for tidlig død blandt ældre, jf.

Simoni mfl. (2015). For eksempel har Franklin mfl. (2007) fundet, at

der for individer over 65 år, er forøgede helbredseffekter ved udsæt-

telse for PM

2,5

i forhold til den generelle befolkning.

Børn kan også betragtes som en sårbar gruppe. For eksempel er der

påvist forøgede helbredseffekter forbundet med luftbårne partikler

(PM

2,5

) i forhold til den generelle befolkning, jf. WHO (2013). Konse-

kvenserne af de helbredsmæssige effekter kan betyde, at børns

præstationer senere i livet påvirkes målt på f.eks. uddannelsesniveau

og indkomst, jf. Almond mfl. (2018).

Derudover finder Beverland mfl. (2012), at de skadelige stoffer for-

bundet med luftforurening har en tendens til at akkumulere sig i krop-

pen. Længere tids udsættelse kan derfor medføre større sundheds-

risici. Nogle studier peger også på, at en tidlig eksponering af børn

kan være særligt bekymrende, fordi deres luftveje og immunsystem

ikke er udviklet, og fordi en stærkere reaktion end hos voksne er

sandsynlig, jf. Fan mfl. (2015) og Khalili mfl. (2018). For eksempel er

der 20 gange større risiko for at børn får bronkitis, end det er tilfældet

for voksne og en halv gang større risiko for akut mortalitet grundet

2,5

, jf. Andersen (2018). I litteraturen er det ligeledes vist, at miljø-

belastninger i fosterstadiet også kan have langsigtede konsekvenser

på bl.a. uddannelse og indkomst senere i livet, jf. Currie (2016).

Flere studier finder en sammenhæng mellem forældres baggrund og

indkomst og graden af luftforurening deres børn udsættes for. For

eksempel tyder nogle undersøgelser på, at mødre med kort eller

ingen uddannelse oftere bor i områder med høj luftforurening, jf.

Currie (2011) og Currie og Walker (2011). Andre studier viser end-

videre, at forældre med en lav indkomst er bosatte i områder med høj

luftforurening, jf. Chaix mfl. (2006).

Samlet set giver dette en risiko for, at høj miljøbelastning kan bidrage

til negativ social arv, jf. Currie (2011). Børn af forældre med lav ind-

komst og dårlig uddannelse bor tilsyneladende i højere grad i områ-

der med høj miljøbelastning. Den højere miljøbelastning kan øge

risikoen for, at disse børn får dårligere uddannelse og lavere ind-

komst senere i livet. Det er derfor relevant at undersøge, om det i

Danmark især er børn af personer med kortere uddannelse og lav

indkomst, som vokser op i de mest miljøbelastede områder. Dette

undersøges i afsnit I.5.

Børn er en

sårbar gruppe

Tidlig

miljøbelastning af

børn er særligt

bekymrende

Forældrenes

baggrund og

indkomst har

betydning for graden

af forurening børn

udsættes for

Bidrager

miljøbelastning til

negativ social arv?

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

I.3

Indhold i afsnittet

BESKRIVELSE AF DATA

Formålet med afsnittet er at give et overblik over de data, der anven-

des senere i kapitlet. I kapitlet er det valgt at se på luftforurening, støj

fra vejtrafik og nærhed til natur. Dette valg diskuteres og begrundes

indledningsvist kort. Da de senere analyser blandt andet benytter sig

af en geografisk opdeling efter pendlingsoplande, defineres disse

efterfølgende. Herefter beskrives data for de tre betragtede miljø-

påvirkninger, dvs. data for eksponering af luftforurening, data for

vejtrafikstøj samt data om nærhed til natur. Det beskrives specifikt,

hvordan disse informationer kobles til adresser i Danmark og derefter

til personer. Der er en uddybende beskrivelse af de anvendte data i

et tilhørende baggrundsnotat, der er tilgængelig på www.dors.dk.

MILJØPÅVIRKNINGER I DANMARK

Datatilgængelighed

ligger bag valget af

de analyserede

miljøpåvirkninger

Der findes en række forskellige miljøbelastninger. Mange af disse

varierer geografisk bl.a. afhængig af, hvor de lokale kilder til forure-

ning er placeret. Et væsentligt kriterium for valget af de miljø-

påvirkninger, der indgår i kapitlets analyser, er, at der foreligger geo-

grafisk differentieret data af rimelig kvalitet. For at kunne analysere

sammenhængen mellem miljøpåvirkning og indkomst er det således

nødvendigt med geografisk differentierede data på adresseniveau.

Dette gør det muligt at koble udbredelsen af miljøpåvirkningerne med

boliger og de personer, der bor i dem.

Konkret er det valgt at fokusere på luftforurening, trafikstøj og nærhed

til natur. De undersøgte miljøpåvirkninger vurderes at være samfunds-

økonomisk betydningsfylde og fordelingsmæssigt interessante på

grund af den geografiske og personlige variation i effekter. Luft-

forurening afgrænses til kvælstofdioxid (NO

) og luftbårne partikler

(PM

2,5

). Støj opgøres som støjpåvirkning fra vejtrafik. Nærhed til natur

opgøres ud fra nærhed til skov, sø og kyst.

Luftforurening vurderes at være den største helbredsrelaterede miljø-

trussel i Europa, hvor luftbårne partikler (PM), NO

og Ozon (O

) er

blandt de største bidragsydere. Det Europæiske Miljøagentur har op-

gjort, at PM

2,5

er ansvarlig for ca. 400.000 for tidlige dødsfald om året i

EU, mens det tilsvarende tal for NO

er ca. 75.000, jf. EEA (2017).

Det er valgt at se på

luftforurening,

trafikstøj og nærhed

til natur

Luftforurening er

den største

helbredsrelaterede

miljøtrussel i Europa

4) Ifølge EEA, er O

ansvarlig for ca. 14.000 for tidlige dødsfald om året, jf. EEA (2017).

Også svovldioxid (SO

) bidrager til luftforurening – dog i mindre grad. O

og SO

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

Trafikstøj er det

næststørste

miljøproblem i EU

Tilsvarende vurderes det, at 125 mio. mennesker på europæisk plan

er påvirket af trafikstøj, og at over 20 mio. mennesker er direkte ge-

neret. WHO har derfor udpeget trafikstøj som det næststørste miljø-

problem i EU, kun overgået af luftforurening, jf. Jensen mfl. (2016).

Opgørelse af miljøpåvirkningerne i dette kapitel relateres udelukken-

de til de miljøpåvirkninger, der kan modelleres omkring boligen. Miljø-

påvirkning i forbindelse med ophold uden for boligen indgår dermed

ikke, ligesom miljøpåvirkninger på arbejdspladsen ikke indgår i analy-

serne. Tilsvarende indgår miljøpåvirkning inde i boligen, der skyldes

interne forhold (f.eks. anvendelse af stearinlys eller brug af brænde-

ovn) heller ikke.

Endelig er der en række miljøpåvirkninger som ikke indgår i opgørel-

sen. Dette gælder for eksempel risikoen for at bo på, eller i nærheden

af, en forurenet grund og eksponering for kemiske stoffer i forskellige

produkter. En anden miljøpåvirkning er visuelle gener i forbindelse

med f.eks. vindmøller, fabrikker og veje, og dertil kommer lugtgener i

forbindelse med f.eks. trafik og forskellige typer af produktion. Derud-

over kommer f.eks. risiko for radonpåvirkning i boligen og risici i for-

bindelse med klima og temperaturstigninger, som f.eks. risikoen for

oversvømmelse af sin bolig. Endvidere er der i forbindelse med trafik,

betydelige gener forbundet med trængsel på vejene og risiko for

ulykker. Endelig kan nævnes værdien af flora og fauna (biodiversitet),

der dog er medtaget i et vist omfang i form af værdien af nærhed til

søer, skove og kyststrækninger.

Overordnet set, er luftforurening en meget væsentlig miljøpåvirkning,

hvor størstedelen af helbredsomkostningerne er med i dette kapitel i

form af PM

2,5

og NO

. Støj fra vejtrafik er ligeledes en væsentlig miljø-

påvirkning, hvorom opmærksomheden, ikke mindst i Danmark, er

steget de seneste år, jf. Jensen mfl. (2016). Dermed er der i dette

kapitel medtaget væsentlige bidrag til miljøpåvirkninger i Danmark –

men de kan ikke opfattes som dækkende for den totale miljøpåvirk-

ning, som personer i Danmark udsættes for.

Miljøpåvirkninger

relateres

udelukkende til

boligen

En række

miljøpåvirkninger

indgår ikke

Væsentlige

miljøpåvirkninger

er medtaget

LUFTFORURENING, TRAFIKSTØJ OG NÆRHED TIL NATUR

Data opgøres

pr. bolig …

I det følgende redegøres for data anvendt til opgørelsen af luftforure-

ning, trafikstøj og nærhed til natur. Hver miljøpåvirkning kobles til

boliger i Danmark. Dermed fås et datasæt, hvor der for hver bolig i

ikke medtaget i denne analyse, da opgørelsen af de to stoffer ikke findes på adresse-

niveau.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

Danmark er tilknyttet oplysninger om koncentration af luftforurening,

støj fra vejtrafik, og afstand til natur defineret ved skove, søer og

kyster.

… og pr. person

Til hver person i boligerne knyttes oplysninger om indkomst og andre

socioøkonomiske karakteristika ud fra registerdata fra Danmarks

Statistik. Ud fra eksponering-respons funktioner samt enhedspriser

for luftforurening og trafikstøj er det desuden muligt at tilknytte hel-

bredseffekter og -omkostninger for hver person i boligerne. Yderligere

er det muligt at koble geneomkostninger ved at bo støjnært og gevin-

ster ved at bo tæt på natur til hver person. Alle værdier i data frem-

skrives til 2017-priser ud fra udviklingen i nominel BNP pr. indbygger,

jf. Finansministeriet (2017).

Når miljøpåvirkninger varierer geografisk, vil valget af bolig have

betydning for, hvor store miljøpåvirkninger personerne udsættes for.

Imidlertid er boligvalget ofte afgrænset geografisk af blandt andet

beskæftigelsesmuligheder, mens valg af bolig indenfor det geografi-

ske område typisk vil være bestemt af blandt andet præferencer for

natur, miljø, kvalitet af institutioner og offentlig service. Der foretages

derfor i dette kapitel analyser af fordeling både mellem og inden for

lokale arbejdsmarkeder.

En måde at definere lokale arbejdsmarkeder geografisk er via pend-

lingsoplande. Et pendlingsopland er et område, hvor størstedelen af

de beskæftigede personer både bor og arbejder, samtidig med at

arbejdsgivere også rekrutterer størstedelen af deres ansatte fra om-

rådet. Et pendlingsopland kan således opfattes som et lokalt ar-

bejdsmarked, jf. Danmarks Statistik (2016). Der er i Danmark define-

ret 29 pendlingsoplande, der hver omfatter en række kommuner.

København er det pendlingsopland, der med næsten 2 mio. indbyg-

gere, er klart det største. Herefter kommer Aarhus og Aalborg med

henholdsvis godt en �½ mio. og knap 400.000 indbyggere. I den an-

den ende af størrelsesskalaen ligger Ærø, der med godt 6.000 ind-

byggere, er det mindste selvstændige pendlingsopland.

I det følgende redegøres for data for de udvalgte miljøpåvirkninger,

helbredseffekterne blandt befolkningen og værdisætningen heraf. Til

sidst redegøres for, hvordan disse værdier kobles til hver person i data.

Analyserne

foretages på flere

geografiske niveauer

Pendlingsopland

anvendes som

geografisk

analyseenhed

København er langt

større end de andre

pendlingsoplande

Resten af afsnittet

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

LUFTFORURENING

Luftforureningsdata

fra Aarhus

Universitets EVA-

system

De anvendte data for luftforurening stammer fra modellerede koncen-

trationer af luftforurening fra Aarhus Universitet.

Koncentrationerne

er opgjort for hver bolig i Danmark som årsmiddelkoncentrationen i

2012. På baggrund af Aarhus Universitets EVA-model, som beskriver

sammenhængen mellem luftforurening og helbredseffekter, beregnes

de forventede helbredseffekter og heraf afledte helbredsomkostnin-

ger for alle personer i Danmark.

Luftforurening stammer fra mange forskellige kilder, hvoraf størstede-

len er menneskeskabt. De primære kilder til PM

2,5

er forbrændings-

processer, hvor PM

2,5

dels udledes direkte, dels dannes ved interak-

tion med gasser og andre partikler i atmosfæren. Udover Danmarks

eget bidrag af PM

2,5

, primært gennem forbrænding i brændeovne og

via biltrafik, kommer en stor del af PM

2,5

-luftforureningen fra andre

lande, primært Tyskland og Storbritannien og via skibstrafik, jf. Eller-

mann mfl. (2014) og Brandt mfl. (2015). Dette resulterer i, at koncen-

trationen af PM

2,5

falder jo længere mod nordvest man kommer, jf.

figur I.1.

En stor del af

2,5

forureningen

stammer fra

udlandet

5) Datagrundlaget stammer fra projektet “Luften på din vej”. Nærmere oplysninger om

projektet findes på www.luftenpaadinvej.au.dk. Se Jensen mfl. (2017) for beskrivelse

af data og modelleringstilgang.

)

EVA står for Economic Valuation of Air pollution. EVA-systemet er et integreret

modelsystem, der angiver, hvordan døde- og sygeligheden påvirkes af koncentratio-

ner af forskellige stoffer i luften, herunder PM

2,5

og NO

. I EVA-systemet er desuden

angivet helbredsomkostninger for hver af de integrerede helbredseffekter. EVA-

systemet er udviklet ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus universitet, jf. Brandt mfl.

(2016) og Andersen (2018).

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

FIGUR I.1

2,5

KONCENTRATION

Anm.:

Kortet viser gennemsnitskoncentrationen opgjort pr. sogn. I hen-

hold til de anvendte data, er den laveste koncentration målt på

boligniveau på 5,3 µg/m

, mens den højeste koncentration er

16,2 µg/m

. Opdeling i farvekoden er baseret på kvartiler i forde-

lingen af sogne, således at ¼ af sognene er i hvert interval.

Egne beregninger på baggrund af registerdata og Jensen mfl.

(2017).

Kilde:

stammer

primært fra

forbrændings-

processer

Dannelse af NO

sker primært ved omdannelse af NO i atmosfæren.

NO dannes ved forbrænding ved høje temperaturer, primært i kraft-

værker og gennem forbrændingsprocesser i f.eks. bilmotorer og ved

skibstrafik. Bidragene kommer fra både danske og udenlandske

kilder. Koncentrationen af NO

falder, jo længere mod vest man be-

væger sig, hvilket primært skyldes høje koncentrationer af NO

forbindelse med skibstrafik i Øresund og Storebælt, jf. figur I.2.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

FIGUR I.2

KONCENTRATION

Anm.:

Kortet viser gennemsnitskoncentrationen opgjort pr. sogn. I hen-

hold til de anvendte data, er den laveste koncentration målt på

boligniveau på 3,4 µg/m

, mens den højeste koncentration er på

63,7 µg/m

. Opdeling i farvekoden er baseret på kvartiler i forde-

lingen af sogne, således at ¼ af sognene er i hvert interval.

Egne beregninger på baggrund af registerdata, Jensen mfl.

(2017).

Kilde:

Luftforureningsdata

opgøres med

udgangspunkt i

gadekoncentrationer

Data for luftforurening er opgjort som gadekoncentrationer, der er loka-

le koncentrationer modelleret på adresseniveau. De steder i Danmark,

hvor der ikke er en lokal registreret kilde, anvendes baggrundskoncen-

trationer, der siger noget om gennemsnitsbelastningen indenfor et

større område. I boks I.1 er beskrevet, hvordan koncentrationer af

2,5

og NO

er modelleret og tilknyttet alle boliger i Danmark.

Luftforurening skaber eksterne effekter i form af påvirkning af menne-

skers helbred. Derudover skader luftforurening naturen. De effekter

og omkostninger, der medtages i dette kapitel, er de personlige hel-

bredsomkostninger, da skader på natur ikke umiddelbart kan henfø-

res til enkelt personer eller adresser.

Med udgangspunkt i de modellerede koncentrationer af luftforurening

omkring hver persons bolig beregnes helbredsomkostninger pr. per-

son i boligen. Helbredsomkostningerne pr. person beregnes ud fra

enhedsomkostninger forbundet med de forskellige helbredseffekter

opgjort i EVA-systemet. Beregningen af helbredsomkostninger er

ligeledes beskrevet i boksen. Omkostningerne ved luftforurening

Eksterne effekter af

luftforurening

Helbreds

omkostninger

beregnes pr. person

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

dækker f.eks. køb af medicin og tabte arbejdsdage. Dertil kommer

beregnede omkostninger i forbindelse med for tidlig død opgjort i form

af statistisk liv og tabte leveår, jf. De Økonomiske Råds formandskab

(2016).

De totale

helbredsmæssige

omkostninger ved

luftforurening

undervurderes

I beregningen af de helbredsrelaterede omkostninger ved luftforure-

ning, medtages kun effekten ved eksponering af PM

2,5

og NO

. Der

mangler således effekten fra f.eks. eksponering af ozon og svovl-

forbindelser samt andre NO

-forbindelser. Dermed underestimeres de

helbredsmæssige effekter ved luftforurening i et vist omfang.

BOKS I.1

LUFTFORURENINGSKONCENTRATIONER OG OMKOSTNINGER

Opgørelse af koncentrationer pr. bolig

Modeller til beregning af luftkoncentrationer er baseret på opgørelser af, hvor forureningen kom-

mer fra kombineret med modellering af, hvordan denne spredes. Luftforureningsdata i forbindelse

med PM

2,5

og NO

kommer fra Aarhus Universitet, jf. Jensen mfl. (2017). Bagvedliggende oplys-

ninger om eksponering i forbindelse med trafik fra vejnettet kommer fra Landstrafikmodellen

(LTM), der er udviklet af Transport DTU. Koncentrationerne til nærværende analyse er opgjort

som årsmiddelkoncentrationen i 2012, hvilket på tidspunktet for analysen var nyeste opgørelse af

luftforureningskoncentrationer på adresseniveau.

Opgørelse af luftkoncentrationer på adresseniveau, er opgjort med udgangspunkt i gadekoncen-

trationer. Gadekoncentrationer er en samlet opgørelse af den generelle luftforurening og det direk-

te bidrag fra den nærliggende trafik. Beregningen af gadekoncentrationen medtager lokale forhold

der kan påvirke den lokale koncentration. Dette inkluderer blandt andet trafikmængde samt vejret-

ning og højde på bygninger i forskellige vindretninger. Gadekoncentrationerne er opgjort på

adresseniveau. I de områder i Danmark, hvor der ikke er et direkte bidrag fra lokale kilder og der-

for ikke en beregnet gadekoncentration, anvendes alene den generelle luftforurening opgjort som

baggrundskoncentration. Baggrundskoncentrationer er opgjort inden for et område på 1 x 1 km

uden registrerede kilder. Inden for dette område tildeles alle boliger den samme gennemsnits-

værdi for luftforureningskoncentrationen af henholdsvis PM

2,5

og NO

Data er begrænset af, at gadekoncentrationerne kun er modelleret for boliger langs med vejnettet

i Landstrafikmodellen (LTM). I LTM er ikke medtaget mindre veje, hvilket betyder, at i områder,

hvor der kun er mindre veje, vil bidraget til luftforurening udelukkende bestå af baggrunds-

koncentrationen. Da gadekoncentrationen for mindre veje ikke er inddraget i LTM, vil koncentrati-

onen af både PM

2,5

og NO

være underestimeret. Da det kun er gadekoncentrationen fra mindre

veje, som ikke er medtaget og dermed kun små ekstra koncentrationer, der ikke er med, vurderes

det, at dette ikke vil underestimere det samlede bidrag væsentligt.

Fortsættes

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

BOKS I.1

LUFTFORURENINGSKONCENTRATIONER OG OMKOSTNINGER,

FORTSAT

Beregninger af helbredsomkostninger pr. person

Helbredseffekterne for PM

2,5

og NO

fastlægges med udgangspunkt i såkaldte eksponerings-

respons funktioner (ER-funktioner), der kommer fra Aarhus Universitets EVA-system, jf. Brandt

mfl. (2016) og Andersen (2018). ER-funktionerne angiver, hvordan dødelighed og sygelighed på-

virkes af koncentrationen af henholdsvis PM

2,5

og NO

, og er baseret på empirisk fastlagte sam-

menhænge mellem luftforurening og en række forskellige helbredseffekter.

Helbredseffekterne dækker blandt andet over risiko for bronkitis og astma hos børn og voksne

samt risiko for indlæggelse som følge af åndedrætsbesvær og hjertekarsygdomme. Dertil kommer

risiko for akut død (akut mortalitet) og risiko for død efter længere tids eksponering (kronisk morta-

litet). For hver helbredseffekt der indgår i EVA-systemet er der angivet en enhedsomkostning.

Helbredsomkostningen pr. år pr. helbredseffekt pr. enhed koncentration af henholdsvis PM

2,5

kan derefter beregnes og overføres til personer i Danmark. Den totale helbredsomkostning

pr. person beregnes herefter ud fra den modellerede koncentration af PM

2,5

og NO

ved hver per-

sons bolig. Udover enhedsomkostningerne i EVA-systemet anvendes værdier for statistik liv og

tabte leveår ud fra metoden opgjort i De Økonomiske Råds formandskab (2016). Alle værdier er

opgjort i 2017-priser. I et baggrundsnotat findes yderligere oplysninger om helbredseffekter og

enhedsværdier. Baggrundsnotatet er tilgængeligt på www.dors.dk.

I EVA-systemet er medtaget de væsentligste veldokumenterede sammenhænge mellem koncen-

trationer af stoffer og helbredseffekter. Dermed indgår ikke alle identificerede helbredseffekter. De

samlede helbredsomkostninger vedluftforurening pr. person kan derfor være undervurderede.

ER-funktionerne er typisk estimeret på baggrund af studier af sammenhængen mellem luftforure-

ning på baggrundsniveau og de forskellige helbredseffekter, jf. Andersen (2018) og WHO (2013).

Tidligere opgørelser af helbredseffekter i f.eks. Brandt mfl. (2016) og Ellermann mfl. (2018) an-

vender derfor udelukkende baggrundskoncentrationer. For at udnytte heterogeniteten i data an-

vendes i nærværende analyse både baggrunds- og gadekoncentrationer. Det er ikke givet, at de

samme ER-funktioner gælder for gadekoncentrationer og heller ikke, at den samme proportionale

sammenhæng gælder. Det kan betyde, at gadekoncentrationerne tildeles for store helbreds-

omkostninger. WHO har dog endnu ingen anbefalinger til, hvilke sammenhænge der skal anven-

des, hvis man ser på gadekoncentrationer. Dette kan betyde, at helbredsomkostningerne til en

given koncentration, vil være en anelse overvurderede.

I marts 2019 udgav Aarhus Universitet nye og opdaterede ER-funktioner, jf. Andersen mfl. (2019).

Det har ikke været mulige at medtage disse i nærværende analyse. Opdateringen vedrører bl.a.

nye ER-funktioner for NO

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

UNDERSØGELSER AF LUFTFORURENING

På baggrund af de beskrevne koncentrationer på adresseniveau fra

2012 samt helbredseffekter og enhedsomkostninger fra Aarhus Uni-

versitets EVA-system, kan de samlede helbredsrelaterede omkost-

ninger ved luftforurening fra PM

2,5

og NO

i Danmark opgøres til 62

mia. kr. pr. år (2017-priser). Heraf udgør PM

2,5

langt den største om-

kostning på 53,3 mia. kr. pr. år, mens NO

udgør 8,6 mia. kr. pr. år.

Omkostningerne ved luftforurening i Danmark er tidligere blevet op-

gjort til ca. 42 mia. kr. pr. år (2017-priser), jf. Brandt mfl. (2016) og

De Økonomiske Råds formandskab (2016). Heraf udgør PM

2,5

38,6

mia. kr. pr. år. Opgørelsen medtog ikke NO

, men til gengæld ozon

) og svovldioxid (SO

Som nævnt er der i nærværende analyse brugt gadekoncentratio-

ner, når disse er tilgængelige. Brugen af gadekoncentrationer i

kombination med ER-funktioner fra Aarhus Universitets EVA-system

vurderes, at lede til en mindre overvurdering af de samlede omkost-

ninger ved luftforurening på ca. 3 pct. Endvidere kan de samlede

helbredsomkostninger ved luftforurening være lavere i dag, hvis der

har været et fald i luftforureningen siden 2012. I kapitlet er fokuseret

på at beskrive variation i luftforurening og dertil knyttede omkost-

ninger mellem personer - ikke at vurdere den samlede omkostning

ved luftforurening i Danmark.

TRAFIKSTØJ

Støjdata er beregnet

ud fra Landstrafik-

modellen

Støj opgøres som støjpåvirkning fra vejtrafik. Opgørelsen af støj i

nærværende analyse er modelberegnet med udgangspunkt i Lands-

trafikmodellens (LTM) vej- og trafiknet. Herudfra er støjbelastningen

for alle boliger i Danmark modelleret. Beregningen af støjudbredelsen

er foretaget af Moe|Tetraplan for året 2015.

Støj er betegnelsen for uønsket lyd, der kan virke forstyrrende ved f.eks.

samtale, søvn og afslapning. Hvorvidt støj er forstyrrende, er dog subjek-

tivt. For eksempel kan støj fra en motorcykel være en del af motorcykli-

stens oplevelse, mens samme lyd kan være til gene for andre.

Støj opgøres i decibel (dB). Normal samtale svarer til ca. 60 dB, tra-

fikstøj på en travl gade til 65 dB, mens lastbiler kan støje helt op til 90

dB. Støjen fra vejtrafik er ikke konstant henover dagen. Derfor opgø-

Støj er uønsket

Støj opgøres

i decibel

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

res støjniveauet som et gennemsnit henover døgnet, hvor der er

taget hensyn til, at støj er mere generende i aften- og natteperioden

end i dagtimerne. Korrektionen indebærer, at støj fra trafikken om

natten tæller ti gange så meget som trafikken om dagen, mens trafik-

ken om aftenen tæller ca. 3 gange så meget som trafik i dagtimerne. I

figur I.3 er vist, hvor stor den gennemsnitlige støjbelastning fra vej-

trafik er ved boliger for hvert sogn i Danmark.

Det ses, at den primæ-

re støjbelastning følger motorvejsnettet og til dels de større byer i

Danmark.

FIGUR I.3

STØJ FRA VEJTRAFIK

Anm.:

Kortet viser den gennemsnitlige støjbelastning opgjort pr. sogn.

Støjbelastningen er vist som forskellen mellem 50 dB og den

modellerede værdi. De lavest modellerede støjniveauer på bolig-

niveau er defineret til 50 dB (0 på kortet), mens de højeste støj-

niveauer er på 85 dB (35 på kortet). Opdeling i farvekoden er ba-

seret på kvartiler i fordelingen af sogne, således at ¼ af sognene

er i hvert interval.

Egne beregninger

MOE|Tetraplan.

på

baggrund

registerdata

Kilde:

Eksterne effekter af

støj består både af

helbredseffekter …

Konsekvenserne af støj for det menneskelige helbred dækker over

både kort- og langsigtede effekter. De kortsigtede effekter er f.eks.

irritation, søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær, hvilket fører til

7) Støjbelastningen fra vejtrafik er kun opgjort for boliger med mere end 50 dB. Det vil

sige, at for boliger, hvor støjbelastningen fra vejtrafik er mindre end 50 dB, er denne

sat til 0 dB. Dette skyldes, at tidligere analyser tyder på, at der primært er helbreds-

og geneffekter for støjniveauer over 50 dB, jf. Babisch (2006).

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

forringet livskvalitet og fysiologisk stress. Heraf opstår risikoen for

langsigtede helbredseffekter i form af f.eks. hjertekarsygdomme, jf.

WHO (2018). Det er alene de langsigtede helbredsomkostninger i

forbindelse med risikoen for tidlig død som følge af iskæmisk hjerte-

sygdom

, der medtages i dette kapitel.

… og

geneomkostninger

Opgørelsen af de langsigtede helbredsomkostninger medtager ikke

de kortsigtede helbreds- og geneomkostninger, der kan være i for-

bindelse med støjbelastning. Geneomkostningerne opgøres ud fra

estimerede betalingsviljer for at undgå støj. Da langt de fleste men-

nesker foretrækker stilhed og fravær af trafikrelateret støj, vil der

være en tendens til, at priserne for boliger, der er udsat for trafikstøj,

er lavere end for tilsvarende boliger, der ikke er udsat for trafikstøj.

Dermed kan forskelle i boligpriser, der kan henføres til trafikstøj,

opfattes som et udtryk for betalingsvilligheden for at undgå gene-

omkostninger ved trafikstøj.

Med udgangspunkt i den modellerede støjudbredelse omkring hver

persons bolig, beregnes de samlede omkostninger ved vejtrafik be-

stående af summen af de helbredsrelaterede omkostninger og gene-

omkostninger opgjort ved forskelle i boligpriser, jf. boks I.2.

I opgørelsen af de samlede omkostninger ved trafikstøj indgår kun

støj fra vejtrafik. Således indgår ikke støj fra f.eks. jernbane- og flytra-

fik, men denne type støj berører relativt få boliger sammenlignet med

støj fra vejtrafik. I opgørelsen af helbredsomkostningerne ved støj fra

vejtrafik indgår ikke de kortsigtede helbredsomkostninger i form af

f.eks. søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær. Endvidere er det

ikke alle langsigtede helbredsomkostninger der indgår, men kun

helbredseffekter relateret til iskæmisk hjertesygdom. Hvis helbreds-

effekter ikke har påvirket opgørelsen af geneomkostninger, vil de

samlede omkostninger ved støj fra vejtrafik, opgjort i nærværende

kapitel, være undervurderede.

Opgørelse af de

samlede

omkostninger ved

trafikstøj

Omkostningerne

ved støj fra vejtrafik

kan være

undervurderede …

8) Den sammenhæng, der her er tale om, er iskæmisk hjertesygdom, som dækker over

åreforkalkning, der blandt andet kan føre til blodpropper i hjertet. Der er i litteraturen

også fundet en sammenhæng mellem støj og flere andre sygdomme som f.eks. for-

højet risiko for diabetes, ligesom der er fundet en effekt i forhold til børns læring i sko-

len, jf. EEA (2014), Jensen mfl. (2016) og van Kempen mfl. (2018). I De Økonomiske

Råds formandskab (2011) indgik således også risikoen for forhøjet blodtryk i en op-

gørelse af helbredsomkostningerne ved trafikstøj. WHO har dog senere peget på, at

disse sammenhænge endnu ikke er påvist i et omfang og med en sikkerhed, hvormed

data bør anvendes til at beregne helbredseffekter, jf. WHO (2018). Der er derfor kun

fokuseret på effekten af støj på iskæmisk hjertesygdom i nærværende analyse.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

… men også risiko

for overvurdering af

omkostningerne

Omvendt, hvis betalingsviljen for at undgå støj fra vejtrafik, udover

genen ved trafikstøj, også er påvirket af de helbredsmæssige effekt-

er, der kan være ved at bo i et støjbelastet område, sker der en dob-

belttælling ved anvendelse af både helbredsomkostninger og beta-

lingsviljer målt ved huspriser. Derfor kan de opgjorte omkostninger

ved støj fra vejtrafik også overvurdere de faktiske omkostninger.

BOKS I.2

STØJBELASTNING OG OMKOSTNINGER

Opgørelse af støjbelastning pr. bolig

Støjbelastningen for boliger er modelleret af Moe|Tetraplan med udgangspunkt i Landstrafik-

modellen (LTM) udviklet af Transport DTU. I LTM indgår veje af regional betydning samt større

kommunale veje og trafikoplysninger i tilknytning hertil. Støjudbredelsen langs vejnettet er herefter

beregnet ved brug af en effektberegningsmodel. Opgørelsen er baseret på data fra 2015. De veje,

der indgår i beregningen, omfatter primært veje af regional betydning samt betydende kommunale

veje. Den modellerede støjudbredelse, er efterfølgende koblet til beliggenheden af alle boliger i

Danmark.

Små veje, især i byerne, indgår ikke i beregningerne af støjudbredelsen, hvilket kan betyde, at der

er boligområder, som er støjbelastede, men som ikke indgår i opgørelsen. Derudover betragtes

hver vejstrækning isoleret, hvilket betyder, at støjbelastningen kan være undervurderet i områder,

som belastes af støj fra flere veje. Endelig indgår detaljerede terræn- og afskærmningsforhold i

forhold til at reducere støjbelastningen kun i begrænset omfang. F.eks. indgår støjskærme kun

langs med statsveje. Med modellen er det dog muligt at modellere støjudbredelsen på adresse-

niveau for hele Danmark. Nærmere beskrivelse af støjopgørelsen kan findes i et baggrundsnotat,

der er tilgængelig på www.dors.dk

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

BOKS I.2

STØJBELASTNING OG OMKOSTNINGER, FORTSAT

Opgørelse af omkostninger pr. person

Helbredsomkostningerne

ved trafikstøj opgøres ud fra sammenhængen mellem støj og en forøget

risiko for at dø af hjertesygdom (iskæmisk hjertesygdom). I Danmark tabes der årligt i alt knap

40.000 leveår som følge af hjertesygdom. Opgørelsen er foretaget ved hjælp af Dødsårsags-

registreret. En andel af de tabte leveår skyldes påvirkning fra trafikstøj. Andelen af tabte leveår,

der kan tilskrives trafikstøj, beregnes ud fra sammenhængen mellem støj fra vejtrafik og dødelig-

heden af hjertesygdom opgjort af WHO (2018). Den samlede risiko pr. person beregnes efterføl-

gende, ud fra den modellerede støjbelastning personen er udsat for ved sin boli

. Værdien af de

leveår, hver person mister, beregnes ud fra værdien af tabte leveår opgjort efter metoden i De

Økonomiske Råds formandskab (2016). Beregningen af helbredseffekter er nærmere beskrevet i

et baggrundsnotat, der er tilgængelig på www.dors.dk.

Geneomkostningerne

ved trafikstøj opgøres ud fra folks betalingsvilje for fravær af trafikstøj ved

boligen. Opgørelsen er baseret på en husprisanalyse af solgte boliger i København, jf. De Øko-

nomiske Råds formandskab (2011). Ud fra denne analyse, blev der estimeret en generel efter-

spørgselsfunktion for huse og en for lejligheder. Detaljer omkring værdisætningen af geneomkost-

ninger og estimering af efterspørgselsfunktioner kan findes i De Økonomiske Råds formandskab

(2011) samt Veie (2011). Ud fra de estimerede efterspørgselsfunktioner og oplysninger om støjbe-

lastningen for hver bolig i Danmark er der estimeret en gennemsnitlig betalingsvilje pr. husstand

for hele Danmark. Beregningen af geneomkostninger er nærmer beskrevet i et baggrundsnotat,

der er tilgængelig på www.dors.dk.

I dette kapitel analyseres miljøpåvirkning på individniveau. Betalingsviljen pr. husstand omregnes

derfor til betalingsviljen pr. person. Dette gøres ved, at dele husstandens betalingsvilje med det

gennemsnitlige antal personer i husstande i henholdsvis huse og lejligheder. Der anvendes et

gennemsnit af antal personer i henholdsvis huse og lejligheder, fordi den estimerede betalingsvilje

pr. decibel er et gennemsnitsestimat. Alle værdier er opgjort i 2017-priser.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

UNDERSØGELSER AF TRAFIKSTØJ

De samlede omkostninger ved trafikstøj er i dette kapitel opgjort til 1,3

mia. kr. pr. år (2017-priser), hvoraf de helbredsrelaterede omkostning-

−

opgjort ved fald i boligpriser

−

udgør ca. 0,3 mia. kr. pr. år.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikstøj er tidligere be-

lyst af De Økonomiske Råds formandskab (2011). Her blev de sam-

lede omkostninger ved trafikstøj, opgjort til 2,4 mia. kr. pr. år (2017-

priser), hvoraf de helbredsrelaterede omkostninger udgjorde 0,6

mia. kr. pr. år.

Der er flere forklaringer på forskelle i opgørelsen, herunder, at der i

nærværende undersøgelse kun indgår sammenhængen til iskæ-

misk hjertesygdom, hvor der tidligere også indgik en værdi af risiko-

en for forhøjet blodtryk. Sidstnævnte er ikke med i nærværende

analyse, da WHO nu peger på, at denne sammenhæng endnu ikke

er påvist i et omfang og med en sikkerhed, hvormed data kan an-

vendes til at beregne helbredseffekter, jf. WHO (2018). Derudover

indgår der i nærværende analyse færre støjbelastede personer end

i analysen i De Økonomiske Råds formandskab (2011). Dette skyl-

des formentlig forskellen i metodeopgørelse, hvor der i nærværende

analyse ikke er medtaget boliger langs med mindre veje.

NÆRHED TIL NATUR

Nærhed til natur

påvirker bolig-

priserne skove,

søer og kyster

Nærhed til natur er for de fleste en positiv faktor, der indgår i valget af

bopæl. Det er veletableret i litteraturen, at der er en sammenhæng

mellem nærhed til natur og boligpriser. Dermed kan værdien af (nær-

hed til) natur opgøres ved den såkaldte husprismetode (også anvendt

til opgørelse af geneomkostninger ved støj i dette kapitel).

I dette kapitel værdisættes nærhed til skove, søer og kyststræknin-

ger. Disse tre naturtyper er kortlagte på landsplan, og tidligere studier

finder positive effekter på boligpriserne af nærhed til netop disse tre

naturtyper, jf. Zhou mfl. (2013), Panduro og Thorsen (2014) og Pan-

duro mfl. (2017).

)

Til opgørelse af værdien af natur blev i De Økonomiske Råds formandskab (2014)

anvendt den såkaldte rejseomkostningsmetode. Resultaterne fra denne undersøgelse

kan dog ikke bruges her, da den rekreative værdi blev opgjort for personer i 1x1 km

kvadrater. Fra denne undersøgelse foreligger således ikke resultater på adresseni-

veau.

I kapitlet

værdisættes

nærhed til skove,

søer og kyster

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

Ny analyse viser

effekter ved afstand

på op til 1 km

I analysen til dette kapitel, er der identificeret en positiv effekt på hus-

priser af nærhed til søer og skove op til 600 meter og nærhed til kys-

ter op til 1.000 meter. Analysen og de anvendte data, som er doku-

menteret i Panduro (2019), er baseret på boligsalg i perioden 2011-

2016, jf. boks I.3. I figur I.4 er for hvert sogn i Danmark angivet, hvor

mange boliger der ligger inden for henholdsvis 600 og 1.000 m til sø,

skov eller kyst.

FIGUR I.4

AFSTAND TIL NATUR

Anm.:

Kortet viser, hvor mange boliger i et sogn, der ligger tæt på sø,

skov eller kyststrækning. En bolig kan ligge tæt på alle tre typer

natur og dermed indgå med et indeks mellem 0 og 3. Figuren vi-

ser den gennemsnitlige værdi af indekset for alle boliger i de en-

kelte sogne. Opdeling i farvekoden er baseret på kvartiler i forde-

lingen af sogne, således at ¼ af sognene er i hvert interval.

Egne beregninger på baggrund af registerdata og data fra Pan-

duro (2019).

Kilde:

Den samlede

værdi af natur

undervurderes

Værdien af natur i denne undersøgelse medtager værdien af nærhed

til søer og skove indenfor en afstand af under 600 meter og nærhed

til kyster indenfor en afstand af 1.000 meter, der er medregnet. Ana-

lysen viser, at natur af disse typer der ligger længere væk fra boligen

end disse afstande, har begrænset betydning for ejendomsværdien.

Derudover, er værdien af mindre skove og små søer ikke med i data.

Analyserne i nærværende kapitel medtager alene værdien af, at bo

tættere på naturområder end disse grænser. For eksempel indgår

den brugsværdi, som personer der bor længere væk fra et natur-

områder de bruger ikke. Dermed kan værdien være væsentligt under

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Beskrivelse af data I.3

estimeret. Derudover er det kun værdien af søer, skove og kyst-

strækninger, der er med, hvor det må forventes, at andre naturtyper

ligeledes har en værdi.

BOKS I.3

VÆRDIEN AF NÆRHED TIL NATUR

Der er gennemført en ny analyse, der har til formål at fastslå effekten af nærhed af natur på bolig-

priserne. Analysen er udført af T. Panduro fra IFRO, Københavns Universitet. Analysen er nær-

mere beskrevet i Panduro (2019).

Analysen er baseret på 1.037.857 boliger, der er solgt i perioden 1. januar 2011 til 1. januar 2017.

Alle salgspriser er fremskrevet til 2017-niveau. Oplysninger om salgspriser og karakteristika ved

boligerne er trukket fra den Offentlige Informationsserver (OIS). Med udgangspunkt i observerede

salgspriser og oplysninger om såvel husenes karakteristika, såsom alder, størrelse mv., som af-

stande til natur, er der estimeret en sammenhæng, der beskriver prisen af de betragtede huse

som funktion af de forskellige karakteristika og herunder nærhed til natur.

Med udgangspunkt i den estimerede funktion kan effekten på boligprisen af en ændret afstand til

skov, søer hhv. kyst findes. Den fundne effekt kan opfattes som udtryk for den marginale beta-

lingsvilje for nærhed til den givne naturtype. I undersøgelsen er der fundet en effekt på boligprisen

indenfor en afstand af 600 m til skove og søer og indenfor 1 km til kysten. På baggrund af en ræk-

ke følsomhedsanalyser indgår kun skove, der er større end 18 ha, og søer, der er større end 5 ha,

i den endelige specifikation. Værdien af andre naturtyper end skove, søer og kyststrækninger,

samt værdien af mindre skove og søer, afspejles ikke i boligpriserne i det anvendte datasæt, da

markedet for disse naturtyper er for lille til, at der kunne estimeres en husprisfunktion.

Der er estimeret 48 husprisfunktioner, der beskriver 48 boligmarkeder i Danmark – 36 markeder

for enfamiliehuse og rækkehuse, og 12 markeder for lejligheder. Markederne er defineret ud fra

prisudviklingen i perioden 2000-2015. For hvert marked er der estimeret en husprisfunktion for at

tage højde for, at betalingsviljen for nærhed til natur kan være forskellig i forskellige område af

Danmark. Til analysen af fordelingen af miljø i dette kapitel, er den gennemsnitlige betalingsvilje

for hele landet på tværs af alle markeder benyttet, dog er der skelnet mellem markedet for lejlig-

heder og markedet for huse. De opgjorte værdier kan således fortolkes som indikatorer for den fy-

siske nærhed til natur, der karakteriserer boligerne.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

UNDERSØGELSER AF NÆRHED TIL NATUR

Undersøgelsen af værdien af nærhed til natur ud fra boligpriser

bruges til at opgøre værdien af nærhed til sø, skov og kyst for alle

boliger i Danmark, dvs. inklusive lejeboliger. Summeres værdien for

hver enkelt bolig i Danmark svarer det til i alt ca. 7,6 mia. kr. pr. år.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de 7,6 mia. kr. pr. år

grundlæggende er baseret på marginale værdier for natur. Hvis der

bliver færre naturområder må det således forventes, at disse margi-

nale værdier stiger. De 7,6 mia. kr. pr. år. kan således ikke tolkes

som den samlede betalingsvillighed for nærhed til natur i Danmark.

Værdien af rekreative områder er tidligere undersøgt i De Økonomi-

ske Råds formandskab (2014). Værdien af natur blev analyseret ved

brug af rejseomkostningsmetoden. Den summerede værdi fra dette

studie svarer til 4,7 mia. kr. pr. år (2017-priser). Dette tal kan heller ik-

ke tolkes som en samlet betalingsvillighed for adgang til natur.

Endvidere kan de to tal ikke direkte sammenlignes, fordi de ikke

dækker over de samme værdier af natur. En forskel mellem de to

metoder er bl.a., at rejseomkostningsmetoden alene måler den di-

rekte brugsværdi ved besøg, mens værdien af udsigt til naturen og

værdien af muligheden for at besøge naturen (den såkaldte options-

værdi) også indgår i husprismetoden, jf. McConnell (1990).

I.4

FORDELING AF

MILJØPÅVIRKNINGER I

DANMARK

Afsnittet starter med at beskrive forskelle i miljøbelastning og nærhed til

natur for Danmarks befolkning. Derefter undersøges det, om der er en

sammenhæng mellem personers indkomst og niveauet af miljø-

påvirkning. De fleste analyser i afsnittet udføres for hver miljøpåvirkning

opgjort i fysiske enheder. I nogle analyser ses dog også på den samle-

de miljøomkostning ved alle de medtagne miljøpåvirkninger. Dette

svarer til en vægtet sum af de medtagne fysiske miljøpåvirkninger.

Indhold i afsnittet

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

FORDELING AF MILJØPÅVIRKNINGER

Gini-koefficienten

kan beskrive

fordelingen af

miljøpåvirkninger

Gini-koefficienten

er 0 ved en lige

fordeling

I analyser af ulighed anvendes ofte gini-koefficienten til at beskrive

graden af ulighed i indkomst. Gini-koefficienten kan imidlertid også

bruges til at belyse graden af ulighed i fordelingen af miljøpåvirkninger.

Gini-koefficienten beregnes ved hjælp af Lorenz-kurven, jf. boks I.4

Lorenz-kurven illustrerer, hvordan den samlede miljøpåvirkning af

f.eks. PM

2,5

er fordelt i befolkningen. Hvis miljøpåvirkningen var for-

delt helt lige, så 20 pct. af befolkningen havde 20 pct. af forureningen,

40 pct. af befolkningen havde 40 pct. af forureningen osv., så ville

Lorenz-kurven følge en diagonal, illustreret ved den sorte linje i figur

I.5. Samtidig er gini-koefficienten nul for den helt lige fordeling.

Det fremgår af figur I.5, at der er stor forskel i uligheden af fordeling-

erne af de fire medtagne miljøpåvirkninger. Således er der meget lille

ulighed i fordelingen af PM

2,5

, mens uligheden er lidt større for NO

Som det fremgår af figuren er Lorenz-kurven for NO

nogenlunde

sammenfaldende med den tilsvarende kurve for den ækvivalerede

disponible indkomst, som også er indtegnet i figuren som sammen-

ligningsgrundlag. Endelig er der meget stor ulighed i fordelingen af

nærhed til natur og støj. Lorenz-kurverne for de forskellige miljø-

belastninger er i figur I.5 beregnet ud fra de fysiske miljømål (dvs.

koncentrationer af luftforurening eller decibel for støj). Nærhed til

natur omfatter gevinster ved nærhed til kyst, skov og sø indenfor en

afstand af 600 meter til boligen (1.000 meter til kyst), jf. afsnit I.3.

Gevinsten ved at bo f.eks. 100 meter fra en skov er ikke den samme

som gevinsten ved at bo 100 meter fra kysten. For at få et sammen-

vejet mål for nærhed til disse forskellige naturtyper er derfor brugt

gennemsnitlige værdier af nærhed til de forskellige naturtyper, som

kan fortolkes som et indeks for nærhed til natur.

Stor forskel i

uligheden af

miljøpåvirkninger

10) Bemærk at der i dette afsnit er brugt gennemsnitslige værdi af nærhed til hhv. kyst,

skov og sø for hele Danmark. I de bagvedliggende estimationer i afsnit I.3 til opgørel-

se af værdien af nærhed kan værdien af f.eks. nærhed til skov variere mellem forskel-

lige områder i Danmark. For eksempel kan værdien af nærhed til skov være større i

områder med højere indkomst, og hvor der findes meget lidt skov. Årsagen til, at der i

dette afsnit er brugt en gennemsnitlig værdi, er, at dette i højere grad afspejler varia-

tionen i det fysiske udbud af natur, jf. boks I.3 i afsnit I.3.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

FIGUR I.5

LORENZ-KURVER FOR PM

2,5

, NO

, STØJ,

NÆRHED TIL NATUR OG ÆKVIVALERET

DISPONIBEL INDKOMST

Stor forskel i fordeling af miljøpåvirkninger.

Anm.:

Gini-koefficienterne for PM

2,5

er på 0,07, for NO

på 0,26, for støj

på 0,75, for natur på 0,76 og for indkomst på 0,29. Oplysninger

om indkomst og familiestørrelse er for 2016 og senest tilgænge-

lige miljødata er fra henholdsvis 2012 (PM

2,5

og NO

), 2015 (støj)

og 2011-2016 (nærhed til natur). For støj indgår kun belastninger

over 50 dB og for nærhed til natur kun afstande under en vis

grænse, jf. afsnit I.3. Det er baggrunden for, at mere end halvde-

len af befolkningen ikke er påvirket af disse to faktorer, jf. den

vandrette del af Lorenzkurve for støj og natur.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Kilde:

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

BOKS I.4

BEREGNING AF GINI-KOEFFICIENT

Gini-koefficienten er et mål for ulighed og beregnes ud fra Lorenz-kurven. Lorenz-kurven opgøres

ved at opstille alle personer efter størrelsen af deres miljøpåvirkning eller indkomst. Derefter be-

regnes for hver andel af befolkningen, andelen af den samlede værdi af miljøpåvirkning eller ind-

komst. For eksempel angives for den 10. percentil (1. decil) den andel af den givne miljøpåvirk-

ning, som de 10 pct. af befolkningen med den laveste miljøpåvirkning har tilsammen.

I en befolkning med fuldstændig lighed vil hver percentil af befolkningen have den samme andel af

den samlede miljøpåvirkning. I figur I.5 viser den sorte Lorenz-kurve den helt lige fordeling, mens

f.eks. den grå kurve er Lorenz-kurven for den ækvivalerede disponible indkomst. Gini-

koefficienten beregnes som arealet mellem Lorenz-kurven og kurven for den helt lige fordeling di-

videret med arealet under kurven for den helt lige fordeling (arealet under den sorte kurve).

Lille ulighed for

2,5

afspejler

ensartet

forureningsniveau

i Danmark

Det fremgik af figur I.1 i afsnit I.3, at der er tydelige geografiske for-

skelle i niveauet for PM

2,5,

som især er relativt høje i hovedstadsom-

rådet og de sydøstlige dele af Danmark. Forskellene i koncentratio-

nen af PM

2,5,

er imidlertid relativt små i forhold til for eksempel forskel-

le i ækvivaleret disponibel indkomst, hvilket resulterer i den næsten

lineære Lorenz-kurve og den lille gini-koefficient for PM

2,5,

Der er større ulighed i fordelingen af NO

end for PM

2,5

. Dette skyl-

des, at koncentrationen af NO

i højere grad varierer med lokale

kilder, som f.eks. trafik og skibsfart.

Der er stor ulighed i den opgjorte nærhed til natur og støjbelastning.

Det fremgår således af Lorenz-kurverne, at det kun er ca. 40 pct. af

befolkningen, som er belastet af støj fra vejtrafik (over 50 dB), mens

det ligeledes kun er ca. 40 pct. af befolkningen, som bor så tæt på

natur, ud fra de anvendte afstandsgrænser i opgørelsen, at det påvir-

ker husprisen.

Lorenz-kurverne for støj og nærhed til natur skal dog tolkes forsigtigt,

da der, som beskrevet i afsnit I.3, er brugt tærskelværdier til at fast-

lægge, hvornår støj og nærhed til natur har en påvirkning. For nær-

hed til natur er der kun tillagt en værdi, hvis bopælen er indenfor

fastlagte afstande til de forskellige naturtyper. Hvis personer også har

en værdi af naturområder, som ligger længere væk end disse af-

standsgrænser, overdriver den viste Lorenz-kurve uligheden. Tidlige-

re analyser viser således, at personer i mange tilfælde besøger na-

turområder, som ligger længere væk end 600 meter fra deres bopæl,

jf. f.eks. De Miljøøkonomiske Råds formandskab (2014). Endvidere er

mindre skove og parker i byerne ikke inkluderet i data. Det tilsiger

Lidt større ulighed

for NO

Størst ulighed

fordeling af støj og

nærhed til natur

Uligheden for

nærhed til natur kan

være overvurderet

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

også, at uligheden for nærhed til natur er overvurderet. For støj ses

kun på støj over 50 dB, fordi der normalt ikke kan findes effekter på

boligpriser eller helbred af støj under dette støjniveau.

Samlet miljøulighed

mindre end

indkomstulighed

Der kan opstilles en samlet Lorenz-kurve for alle de medtagne miljø-

påvirkninger baseret på den summerede miljøomkostning i kr. af

2,5

, NO

, støj med fradrag for værdien af nærhed til natur.

Den

samlede Lorenz-kurve for de fire miljøpåvirkninger viser en mindre

ulighed end uligheden i fordelingen af indkomst, jf. figur I.6. Den

samlede Lorenz-kurve for alle fire miljøpåvirkninger ligger mellem

Lorenz-kurven for PM

2,5

og Lorenz-kurverne for de andre miljø-

påvirkninger vist i figur I.5. Årsagen til dette er, at miljøomkostningen

ved PM

2,5

er væsentlig større end for de andre miljøpåvirkninger.

Dette gør, at den samlede Lorenz-kurve for de fire miljøpåvirkninger

er blevet “trukket” op mod kurven for PM

2,5.

Bemærk at kurven for den

summerede miljøpåvirkning kun består af de fire udvalgte miljø-

påvirkninger, og derfor ikke kan tolkes som et samlet ulighedsmål for

alle typer miljøpåvirkninger i Danmark.

Noget af uligheden i miljøpåvirkningerne skyldes forskelle mellem

geografiske områder. For eksempel er personer i hovedstadsområdet

i højere grad udsat for støj end personer i Vestjylland. Som nævnt i

afsnit I.3 er valget af bopæl bestemt af flere overvejelse. Valget mel-

lem områder vil ofte være bestemt af blandt andet beskæftigelses-

muligheder eller familie, mens valget indenfor et område typisk vil

være bestemt af blandt andet præferencer for natur og miljø, men

også af andre overvejelse som kvaliteten af institutioner og offentlig

service mv. Det er derfor relevant at undersøge, hvor meget af ulig-

heden, som afspejler forskelle i miljøpåvirkning mellem forskellige

områder af Danmark, og hvor meget der skyldes forskelle i miljø-

påvirkningen indenfor de forskellige områder. Dette gøres i det føl-

gende med udgangspunkt i de 29 forskellige pendlingsoplande, jf.

afsnit I.3. Et pendlingopland er defineret ved, at de fleste mennesker,

der bor i området, også arbejder der. Pendlingsoplande kan opfattes

som lokale arbejdsmarkeder, indenfor hvilke det er muligt at skifte

bolig uden at skifte arbejde.

Geografiske

forskelle mellem

miljøpåvirkninger

11) Nærhed til natur indgår her som en negativ miljøomkostning (dvs. en gevinst).

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

FIGUR I.6

LORENZ-KURVE FOR SAMLET MILJØ-

PÅVIRKNING (PM

2,5

, NO

, STØJ OG NÆR-

HED TIL NATUR)

Der er mindre ulighed i samlet miljøpåvirkning end i indkomst.

Anm.:

Gini-koefficienten for den samlede miljøpåvirkning er på 0,16 og

for indkomst på 0,29. Oplysninger om indkomst er fra 2016 og

senest tilgængelige miljødata fra henholdsvis 2012 (PM

2,5

), 2015 (støj) og 2011-2016 (nærhed til natur), jf. afsnit I.3.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Kilde:

Theil-indeks bruges

til at opdele i ulighed

mellem og indenfor

pendlingsoplande

Det såkaldte Theil-indeks er, ligesom gini-koefficienten, et summarisk

mål for ulighed, hvor øget ulighed medfører et højere Theil-indeks.

Fordelen ved Theil-indekset er, at den samlede ulighed i miljøpåvirk-

ning kan opdeles i bidrag fra ulighed mellem forskellige pendlings-

oplande og bidrag fra ulighed indenfor pendlingsoplande, jf.boks I.5.

Ligesom Lorenz-kurverne viser de beregnede Theil-indeks, at ulig-

heden er mindst for PM

2,5

, lidt større for NO

og størst for nærhed til

natur og støj, jf. tabel I.2.

12) Næsten 60 pct. af befolkningen i data har et støjniveau under 50 dB, jf. afsnit I.3. Ved

beregning af den relative forskel i støjniveau i forhold til 50 dB vil disse observationer

få værdien nul. For nærhed til natur er problematikken den samme, idet mange boli-

ger ikke har en værdi for nærhed til natur. Hvis de får værdien nul, ekskluderes de fra

beregningen af Theil-indekset. For at inkludere dem i beregningen af Theil-indekset

anvendes derfor en værdi på 0,1 for disse observationer. Modsat gini-koefficienten

kan Theil-indekset også have værdier større end 1.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

BOKS I.5

THIEL-INDEKS OG DEKOMPONERING

Theil-indekset er, ligesom gini-koefficienten, et summarisk mål for ulighed. Fordelen ved Theil-

indekset er, at det kan dekomponeres, så det er muligt at belyse, hvor stor en del af den samlede

ulighed, der skyldes forskelle henholdsvis mellem og indenfor forskellige delgrupper, jf. Theil

(1967). Theil-indekset måler, hvor stor afvigelsen er mellem den faktiske fordeling af miljøpåvirk-

ninger og den fordeling af miljøpåvirkninger, der ville være, hvis miljøpåvirkningerne var ligeligt

fordelt.

Det samlede Theil-indeks (T) beregnes ud fra uligheden mellem pendlingsoplande plus en vægtet

sum af uligheden indenfor det enkelte pendlingsopland. Uligheden indenfor de enkelte pendlings-

oplande opgøres ved følgende udtryk:

hvor

er uligheden indenfor pendlingsopland

i N

er antal individer i pendlingsopland

i, x

er ande-

len af den specifikke miljøbelastning for individ

er individ

n’s

andel af populationen i pend-

lingsopland

Pendlingsopland

i’s

andel af den samlede miljøbelastning, indgår som vægt i den samlede ulig-

hed. Opdelingen af Theil-indekset kan opskrives på denne måde:

hvor er uligheden i hele samfundet, som er delt op i

pendlingsoplande.

er pendlingsopland

i’s

andel af den samlede miljøpåvirkning, mens

er andel af landets samlede befolkning, der bor i

pendlingsopland

i. T

er uligheden i pendlingsopland

Bemærk, at det første led på højre side må-

ler uligheden mellem pendlingsoplande, hvor analyseenheden er pendlingsoplande (i stedet for

individer), mens anden led måler uligheden indenfor pendlingsoplande, hvor analyseenheden er

individer. Således bliver første led nul, hvis miljøpåvirkningerne mellem pendlingslande er fordelt

proportionalt med befolkningen i de enkelte pendlingsoplande

−

og anden led er nul, hvis alle per-

soner indenfor et givet pendlingsopland har den samme miljøpåvirkning.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

TABEL I.2

THEIL-INDEKS FOR MILJØPÅVIRKNINGER

Theil-indekset for samlet ulighed og fordeling heraf på ulighed mel-

lem og indenfor pendlingsoplande.

2,5

Mellem områder

Indenfor områder

Theil-indeks

Anm.:

0,063

0,050

0,113

Støj

0,060

0,955

1,016

Natur

0,044

1,099

1,143

Indkomst

0,003

0,186

0,189

0,006

0,001

0,008

For natur er anvendt samme enhedspris for hele Danmark for vær-

dien af nærhed til de forskellige typer, jf. afsnit I.3. Oplysninger om

indkomst er fra 2016 og senest tilgængelige miljødata fra henholds-

vis 2012 (PM

2,5

og NO

), 2015 (støj) og 2011-2016 (nærhed til na-

tur), jf. afsnit I.3.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Kilde:

Ulighed i

partikelforureningen

er primært mellem

pendlingsområder …

Det fremgår endvidere af tabellen, at det meste af uligheden for PM

2,5

skyldes ulighed i koncentrationen af PM

2,5

mellem pendlingsoplande.

Ud af en samlet ulighed på 0,008, skyldes ca. 80 pct. forskelle mel-

lem pendlingsoplande, mens knap 20 pct. af uligheden skyldes ulig-

hed indenfor pendlingsoplandene.

En stor del af uligheden mellem pendlingsoplande skyldes, at kon-

centrationen af PM

2,5

er relativ høje i København modsat især Aal-

borg og Aarhus, der har relative lav koncentration af PM

2,5

. Dette

afspejler, at PM

2,5

fra udlandet dominerer i forhold til danske kilder,

og at koncentrationsbidraget fra udlandet falder, jo længere mod

nordvest man kommer, jf. afsnit I.3.

Resultatet af dekomponeringen af uligheden i NO

viser, at ca. 55

pct. af den samlede ulighed skyldes forskelle mellem pendlings-

oplande, mens 45 pct. skyldes ulighed indenfor pendlingsoplande.

Igen er det primært pendlingsoplandet København, der har en større

del af forureningen, mens områder i Nordjylland har en mindre andel.

Dette mønster afspejler, at en betydelig del af NO

forurening kom-

mer fra vej- og skibstrafik, som spredes regionalt med vinden.

Uligheden i støj og nærhed til natur skyldes primært ulighed indenfor

pendlingsoplande. Dette afspejler, at støj og nærhed til natur har en

betydeligt mere lokalt afgrænset spredning end luftforurening.

… skyldes især høj

koncentration i

København

For NO

er uligheden

både mellem og

indenfor

pendlingsområder

Ulighed i støj og

natur især indenfor

pendlingsoplande

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

SAMMENHÆNG MELLEM MILJØPÅVIRKNINGER OG

INDKOMST

I det følgende undersøges sammenhængen mellem de forskellige

miljøpåvirkninger og indkomst. Først undersøges den overordnede

sammenhæng mellem miljøpåvirkninger og indkomst og derefter ses

på sammenhængen indenfor – og mellem pendlingsoplande.

Miljøpåvirkning

opdelt på 100

indkomstgrupper

Sammenhængen mellem de forskellige miljøpåvirkninger og indkomst

er illustreret i figur 7-I.10. I disse figurer viser X-aksen den gennem-

snitlige ækvivalerede disponible indkomst efter størrelse for hver

percentil af befolkningen. Det vil sige, at det første punkt på X-aksen

består af den ene procent af befolkningen med lavest indkomst.

Punktet længst til højre på X-aksen – angivet med værdien 100 –

repræsenterer den ene procent af befolkningen med de højeste ind-

komster. Y-aksen i figurerne angiver miljøpåvirkningen i form af hen-

holdsvis koncentrationen af PM

2,5

og NO

, støj over 50 dB og nærhed

til natur. De røde kurver i hver figur viser den gennemsnitlige miljø-

påvirkning for alle personer i hver af de 100 indkomstgrupper.

Det fremgår, at der er en svagt U-formet sammenhæng mellem luft-

forurening (PM

2,5

og NO

) og indkomst, jf. figur I.7 og figur I.8. Det vil

sige, at luftforureningen er lidt højere for personer med de laveste

indkomster og for personer med de højeste indkomster end for per-

soner med mellemindkomster. Forskellen er dog ikke stor.

For støjbelastning er der en svag tendens til, at støjen gradvist afta-

ger med stigende indkomst. Det vil sige, at støjen er højst for person-

er med lav indkomst og lavest for personer med høj indkomst, jf. figur

I.9. Det ses også, at det især er de højeste indkomstgrupper, som bor

i nærhed af natur, jf. figur I.10. For nærhed til natur er tendensen

noget kraftigere end for øvrige miljøpåvirkninger. Udenlandske under-

søgelser af sammenhængen mellem miljø og indkomst, jf. afsnit I.2

finder en tilsvarende sammenhæng.

Lidt højere

luftforurening for

de laveste og de

højeste indkomster

Lidt mindre støj

og mere natur for

personer med høj

indkomst

13) Bemærk at skaleringen af Y-akserne er forskellige i figurerne. Derfor skal man være

varsom med at tolke niveauer og hældninger på kurverne på tværs af figurerne.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

FIGUR I.7

2,5

OG INDKOMST

FIGUR I.8

OG INDKOMST

Anm.:

X-aksen viser indkomstpercentiler for den ækvivalerede disponible indkomst. De røde kurver er den

gennemsnitlige koncentration af luftforurening for pågældende indkomstpercentil. De stiplede kurver

angiver spredning i koncentrationer for personer i hvert indkomstpercentil (målt som 5 pct. og 95 pct.

fraktiler). Oplysninger om indkomst er fra 2016 og senest tilgængelige miljødata fra henholdsvis 2012

(PM

2,5

og NO

), 2015 (støj) og 2011-2016 (nærhed til natur), jf. afsnit I.3.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Kilde:

FIGUR I.9

STØJ OG INDKOMST

FIGUR I.10

NÆRHED TIL NATUR OG

INDKOMST

Anm.:

X-aksen viser indkomstpercentiler for den ækvivalerede disponible indkomst. De røde kurver er den

gennemsnitlige miljøbelastning for pågældende indkomstpercentil. De stiplede kurver angiver spred-

ning i miljøbelastningen for personer i hvert indkomstpercentil (målt som 5 pct. og 95 pct. fraktiler). Op-

lysninger om indkomst er fra 2016 og senest tilgængelige miljødata fra henholdsvis 2012 (PM

2,5

), 2015 (støj) og 2011-2016 (nærhed til natur), jf. afsnit I.3.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Kilde:

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

Stor variation i

miljøpåvirkning

indenfor hver

indkomstgruppe

Det fremgår også af figur I.7-I.10, at der indenfor hver indkomstgrup-

pe er stor variation i miljøpåvirkningen. Dette er illustreret ved de stip-

lede kurver, som for hver indkomstgruppe viser 5 pct. og 95 pct.

fraktiler for miljøpåvirkningen. Det vil sige, at der er 5 pct. af alle per-

soner i hver indkomstgruppe, som har en miljøpåvirkning på et nive-

au, som er under den nederste stiplede linje, mens der er 5 pct. som

har en miljøpåvirkning, der er højere end den øverste stiplede linje.

Således er sammenhængen mellem miljøpåvirkninger og indkomst

svag set i forhold til variationen i miljøpåvirkninger indenfor hver ind-

komstgruppe. Det er illustreret ved, at forskellen mellem de stiplede

linjer for alle indkomstgrupper er væsentlig større end ændringen i

det gennemsnitlige niveau for miljøpåvirkning mellem indkomst-

grupper (de røde kurver) fra venstre mod højre i figurerne.

Der er i litteraturen peget på tre mekanismer (markedsmekanismen,

afvejningsmekanismen og politisk allokering), som alle beskriver en

sammenhæng mellem miljøpåvirkning og indkomst, jf. afsnit I.2. Den

såkaldte afvejningsmekanisme tilsiger en positiv sammenhæng mel-

lem indkomst og miljøpåvirkning, når man sammenligner mellem

større geografiske områder, f.eks. pendlingsoplande. Et pendlings-

opland som hovedstadsområdet kan således have relativt gode ind-

komstmuligheder, men også højere miljøbelastning på grund af mere

trafik og erhvervsaktivitet. Omvendt vil et pendlingsopland i et ud-

kantsområde, som f.eks. Ærø, have dårligere indkomstmuligheder,

men til gengæld et bedre miljø.

Hvis man i stedet betragter sammenhængen mellem indkomst og

miljøpåvirkning indenfor et pendlingsopland som f.eks. hovedstaden,

vil markedsmekanismen omvendt kunne føre til, at personer med høj

indkomst i højere grad end personer med lav indkomst køber eller

lejer de relativt dyrere boliger i områder med relativt godt miljø. Mar-

kedsmekanisme vil derfor kunne føre til en negativ sammenhæng

mellem indkomst og miljøpåvirkning indenfor et givet pendlings-

opland. En sammenhæng som den politiske allokeringsmekanisme vil

kunne forstærkes, hvis myndigheder oftere placerer forurenende

virksomheder og veje tættere på boligområder med lavindkomst-

beboere end på boligområder med højindkomstbeboere. I det følg-

ende ses derfor nærmere på sammenhængen mellem miljøbelastning

og indkomst indenfor pendlingsoplande og mellem pendlingsoplande.

Sammenhængen mellem indkomst og miljø indenfor pendlings-

oplande er vist i figur I.11-I.4. I disse figurer viser de røde kurver de

samme “rå” sammenhænge mellem miljøbelastning og indkomst,

som tidligere blev vist i figur I.7-I.10. De grønne kurver viser sam-

Overordnet svag

sammenhæng

mellem indkomst

og miljøpåvirkning

Afvejnings-

mekanismen

relevant for

forskelle mellem

pendlingsoplande

Markeds-

mekanismen og

politisk allokering

relevant for

forskelle indenfor

pendlingsoplande

Sammenhæng

mellem miljø og

indkomst indenfor

pendlingsoplande

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

menhængen mellem indkomst og miljøpåvirkning korrigeret for for-

skelle mellem pendlingsoplande, både hvad angår indkomstforskelle

og forskelle i miljøpåvirkning. På den måde bibeholdes variationen

mellem indkomst og miljøpåvirkninger indenfor pendlingsoplande,

uden at denne påvirkes af variationen mellem pendlingsoplande. I

praksis er dette gjort ved at korrigere de enkelte miljøpåvirkninger og

indkomsten med forholdet mellem landsgennemsnittet og gennem-

snittet for det enkelte pendlingsopland for hvert enkelt indkomst-

percentil.

Lidt mindre

luftforurening for

personer med høj

indkomst indenfor

pendlingsoplande …

For luftforurening er der forskel på den “rå” sammenhæng mellem

indkomst og miljø og sammenhængen alene indenfor pendlings-

oplande, jf. figur I.11 og I.12. Således viser de korrigerede kurver en

svag tendens til en negativ hældning svarende til, at personer med

høj indkomst i højere grad har mindre luftforurening, når der alene

ses indenfor pendlingsoplande. Dette er konsistent med den sam-

menhæng, som man vil forvente for markedsmekanismen og forkla-

ringen vedrørende politisk allokering.

For støj og nærhed til natur er der næsten ikke forskel på de “rå” sam-

menhænge og sammenhængene alene indenfor pendlingsopland, som

kan ses af de korrigerede kurver, jf. figur I.13 og I.4. De korrigerede

kurver viser således, at også for støj er der indenfor pendlingsoplande

en svag tendens til, at personer med høj indkomst har bedre miljø. For

nærhed til natur er tendensen igen noget kraftigere end for øvrige mil-

jøpåvirkninger. Dette er ligeledes konsistent med markedsmekanismen

og forklaringen vedrørende politisk allokering.

… også lidt mindre

støj og mere natur

for personer med

høj indkomst

14) Forskellen mellem den “rå” kurve og den korrigerede kurve kan f.eks. afspejle, at der i

København bor mange personer med høj indkomst, som også er udsat for høj kon-

centration af luftforurening.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

FIGUR I.11

2,5

OG INDKOMST

(GEOGRAFISK KORRI-

GERET)

FIGUR I.12

OG INDKOMST

(GEOGRAFISK KORRIGE-

RET)

Anm.:

De røde kurver viser de “rå” sammenhænge mellem (gennemsnitlig) miljøpåvirkning for hvert ind-

komstpercentil. De grønne kurver viser de geografisk korrigerede sammenhænge, som alene er udtryk

for sammenhængen indenfor pendlingsoplande. Oplysninger om indkomst er fra 2016 og senest til-

gængelige miljødata fra henholdsvis 2012 (PM

2,5

og NO

), 2015 (støj) og 2011-2016 (nærhed til natur),

jf. afsnit I.3.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Kilde:

FIGUR I.13

STØJ OG INDKOMST

(GEOGRAFISK KORRI-

GERET)

FIGUR I.14

NÆRHED TIL NATUR OG

INDKOMST (GEOGRAFISK

KORRIGERET)

Anm.:

Kilde:

Se figur I.11.

Egne beregninger på baggrund af registerdata for 2016 og data for miljøpåvirkninger, jf. afsnit I.3.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

Økonometrisk

analyse bekræfter

stærkere

sammenhæng

indenfor

pendlingsoplande

For at undersøge konklusionerne fra de grafiske sammenhænge

mellem indkomst og miljøpåvirkninger er der estimeret modeller for

hver af de 4 miljøpåvirkninger, jf. boks I.6. Resultaterne fra disse

estimationer bekræfter, at der er en svag tendens til en negativ sam-

menhæng mellem indkomst og miljøbelastninger og en svag positiv

tendens mellem indkomst og nærhed til natur. Således har personer

med høj indkomst en tendens til i højere grad at have et relativt bedre

miljø end personer med lav indkomst. Endvidere er disse sammen-

hænge lidt mere markante, men stadig svage, når der alene ses på

variationer indenfor pendlingsoplande.

De estimerede modeller belyser også sammenhængen mellem ind-

komst og miljø mellem forskellige pendlingsoplande. Det fremgår, at

pendlingsoplande med høj gennemsnitlig indkomst også har mere

støj, mere NO

og ringere adgang til natur. Dette er konsistent med

den sammenhæng, man ville forvente fra afvejningsmekanismen. Der

er dog ikke fundet tilsvarende sammenhæng for PM

2,5

, og sammen-

hængen var ikke statistisk signifikant for NO

Som det fremgår af figur I.11 og figur I.12 er der en svag U-formet

sammenhæng mellem indkomst og luftforurening ud fra de “rå” tal,

dvs. at luftforureningen er i starten aftagende med stigende indkomst,

men ved de højeste indkomster stiger luftforureningen. Baggrunden

er de modsatrettede sammenhæng mellem indkomst og miljøpåvirk-

ning indenfor og mellem pendlingsoplande. Når der korrigeres for

geografiske forskelle i luftforurening og indkomst, er der ikke en ten-

dens til stigende luftforurening for de højeste indkomster. Forskellen

på de to kurver skyldes, at der især i hovedstadsområdet og i de

større byer er relativ høj luftforurening og samtidig nogle strukturelle

forhold, som gør, at både grupper med lave indkomst og grupper med

høj indkomst relativt hyppigt bosætter sig der. For eksempel er der

forholdsvis mange lejeboliger og flere højtlønnede jobmuligheder,

som gør det attraktivt at søge mod de større byer.

Tendens til højere

miljøbelastning i

pendlingsoplande

med høj indkomst

Modsatrettede

sammenhæng

indenfor og mellem

pendlingsoplande

15) I den estimerede model

mellem

pendlingsoplande betragtes hvert pendlingsopland

som én observation. Hovedstadsområdet er således blot en enkelt observation, selv

om ca. 35 pct. af indbyggerne bor her. Luftforurening og indkomst er generelt høje i

hovedstadsområdet. Hvis der i estimationerne mellem pendlingsoplande vægtes med

antallet af indbyggere i hvert pendlingsopland, viser alle analyser, at der er en positiv

sammenhæng mellem gennemsnitlig indkomst og gennemsnitlig miljøpåvirkning mel-

lem pendlingsoplande, jf. baggrundsnotatet, der er tilgængelig på www.dors.dk.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

BOKS I.6

ØKONOMETRISK ANALYSE AF SAMMENHÆNG MELLEM INDKOMST

OG MILJØ

Der er udført en parametrisk analyse af sammenhængen mellem ækvivaleret disponibel indkomst

og de forskellige miljøpåvirkninger for at understøtte resultaterne af de grafiske analyser. Der

estimeres tre modeller for hver miljøpåvirkning:

Model 1

belyser den overordnede “rå” sammenhæng mellem miljøpåvirkning og indkomst:

ø å

hvor

er den ækvivalerede disponible indkomst for individ

og er fejlleddet. Parameteren

ud-

trykker den overordnede sammenhængen mellem miljøpåvirkning og indkomst.

Model 2

belyser sammenhængen mellem miljøpåvirkning og indkomst indenfor pendlingsoplande:

ø å

hvor

angiver pendlingsopland, mens

er separate konstantled for hvert pendlingsopland. Para-

meteren

udtrykker sammenhængen mellem indkomst og miljøpåvirkning

indenfor

pendlings-

oplande.

Model 3

belyser sammenhængen mellem miljøpåvirkning og indkomst mellem pendlingsoplande:

ø å

hvor

ø å

angiver

den gennemsnitlige miljøpåvirkning og

angiver den gen-

nemsnitlige naturlige logaritme af indkomst i pendlingsopland

Parameteren

udtrykker sam-

menhængen mellem indkomst og miljøpåvirkning

mellem

pendlingsoplande.

Model 1 afspejler overordnet sammenhængen mellem miljøpåvirkning og indkomst svarende til de

“rå” røde kurver i figur I.11-I.13 og estimatet for

svarer til hældningen på de røde kurver. Tilsva-

rende belyser model 2 sammenhængen svarende til de grønne kurver, dvs. indenfor pendlings-

oplande. De økonometriske modeller og figurerne adskiller sig dog på den måde, hvorpå indkomst

indgår (ln-transformeret indkomst og indkomstpercentiler), dvs. der er ikke fuldstændig korrespon-

dance mellem figurerne og de økonometriske modeller.

De estimerede parametre for sammenhængen mellem miljøpåvirkning og indkomst er gengivet i

tabel A. De estimerede parametre for

er negative for miljøbelastningerne og positive for

nærhed til natur. Dette indikerer, at personer med højere indkomst har bedre miljø.

Fortsættes

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Fordeling af miljøpåvirkninger i Danmark I.4

BOKS I.6

ØKONOMETRISK ANALYSE AF SAMMENHÆNG MELLEM INDKOMST

OG MILJØ, FORTSAT

Det fremgår også, at estimaterne for

i alle fire tilfælde er numerisk større end de tilsvarende

estimater for

β.

Dette indikerer, at sammenhængen mellem højere indkomst og bedre miljø er lidt

mere markant, når der alene ses på variationer indenfor pendlingsområder.

De estimerede parametre for

er positive for NO

og støj (dog ikke signifikant for NO

) og nega-

tiv for nærhed til natur. Dette indikerer, at pendlingsoplande med høj gennemsnitlige indkomst, ty-

pisk også har ringere miljø (eller mindre nærhed til natur). For PM

2,5

er sammenhængen modsat.

TABEL A

ESTIMEREDE PARAMETRE

2,5

-0,24**

(0,004)

-0,54**

(0,003)

11,75

(10,21)

0,001

0,008

0,047

5.454.083

Støj

-0,43**

(0,003)

-0,52**

(0,003)

9,06**

(2,56)

0,003

0,005

0,318

5.454.102

Nærhed til natur

150**

(1,73)

159**

(1,44)

-7.482*

(3.385)

0,002

0,153

5.325.452

-0,04**

(0,001)

-0,07**

(0,0003)

-12,55*

(4,86)

0,000

0,008

0,198

5.454.083

(model 1)

(model 2)

(model 3)

Antal observationer

Koefficienten i model 3 regressionen mellem pendlingsoplande er ikke vægtet. Dermed har små pend-

ligsområder samme vægt i regressionen som hovedstadsområdet. Der er også lavet analyser, hvor

der er vægtet i forhold til størrelsen af pendlingsoplande. Disse viser, at koefficienter til PM

2,5,

støj er signifikant positive og koefficienter til natur er signifikant negativ alle på mindst 99,9 pct. niveau.

** angiver et signifikansniveau på 1 pct., * angiver et signifikansniveau på 5 pct., standardfejl er i

parenteser. De fulde regressionsresultater kan ses i baggrundsnotatet, se www.dors.dk. Den lineærer

funktionelle form i regressionerne indenfor pendlingsoplande er valideret i semiparametriske analyser.

Egne beregninger på baggrund af registeranalyser.

Anm.:

Kilde:

Ud fra de estimerede parametre kan størrelsen af sammenhængen mellem indkomst og miljø-

påvirkning beregnes. Tages udgangspunkt i

svarer de estimerede parameter til, at personer,

der i gennemsnit har 100.000 kroner mere i ækvivaleret disponibel indkomst i gennemsnit oplever

et 0,2 dB lavere niveau for støj, en PM

2,5

og NO

koncentration, der er hhv. 0,02 og 0,22 µg/m

la-

vere. Det illustrerer, at selv om sammenhængene mellem indkomst og miljøpåvirkning er statistisk

signifikant er påvirkningen meget begrænset.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Hvem bor i de mest miljøbelastede boliger? I.5

Kun beskeden

samvariation mellem

miljøpåvirkninger og

indkomst

Endelig fremgår det af de estimerede modeller, at miljøpåvirkningerne

kun i meget begrænset grad samvarierer med indkomst, både generelt

og indenfor pendlingsoplande. Således viser R

-værdierne, at under 1

pct. af variationen i miljøpåvirkninger indenfor pendlingsoplande sam-

varierer med indkomst, jf. resultatet for model 2 i boks I.6.

Den svage negative tendens mellem miljøbelastningerne og indkomst og

den tilsvarende svage positive tendens mellem nærhed til natur og ind-

komst illustreres også af størrelsen på ændringerne i miljøpåvirkninger

som følge af en indkomstændring. Som vist i boks I.6, vil en personer,

der i gennemsnit har 100.000 kroner mere i ækvivaleret disponibel ind-

komst, i gennemsnit opleve et støjniveau, der er 0,2 dB lavere, en PM

2,5

koncentration, der er 0,02 µg/m

lavere, og en NO

koncentration, der er

0,22 µg/m

lavere. De fysiske effekter kan også udtrykkes som omkost-

ninger ved at anvende enhedspriser for miljøpåvirkningerne. Således

svarer det til en reduktion i miljøomkostningerne ved de tre miljøbelast-

ninger på hhv. 30 kr. for PM

2,5

, 30 kr. for NO

og 5 kr. for støj, mens en

person, der i gennemsnit har 100.000 kroner mere i ækvivaleret disponi-

bel indkomst også vil have for 63 kr. mere nærhed til natur.

Selvom der findes de sammenhænge mellem miljøpåvirkninger og

indkomst i Danmark, som de forskellige mekanismer beskrevet i

litteraturen tilsiger, viser analyserne, at sammenhængene er svage.

Langt størstedelen af variationen i de medtagne miljøpåvirkninger er

mellem personer med samme indkomst.

Lille forskel i værdi

af miljøpåvirkninger

mellem

indkomstgrupper

Svag sammenhæng

mellem indkomst og

miljøbelastning i

Danmark

I.5

HVEM BOR I DE MEST

MILJØBELASTEDE BOLIGER?

Formålet med dette afsnit er at undersøge, hvor stor forskel i miljø-

belastning der er mellem de mest miljøbelastede boliger og gennemsnit-

ligt miljøbelastede boliger, jf. boks I.7. Det undersøges endvidere, om de

mest miljøbelastede boliger består af særlige boligtyper (f.eks. almennyt-

tige boliger, lejerboliger mv.). Efterfølgende beskrives socioøkonomiske

karakteristika for personer, som bor i de mest miljøbelastede boliger.

Børn er en gruppe, der er særligt sårbare overfor miljøbelastninger. Der-

for vurderes det til sidst, om børn, der vokser op i de mest miljøbelastede

boliger, adskiller sig fra andre børn vurderet ud fra forældrenes socio-

økonomiske karakteristika. Der fokuseres i afsnittet på miljøbelastninger i

form af luftforurening (PM

2,5

og NO

) og støj. Nærheden til natur indgår

således ikke i udvælgelsen af de mest miljøbelastede boliger.

Indhold i afsnittet

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Hvem bor i de mest miljøbelastede boliger? I.5

BOKS I.7

DE MEST MILJØBELASTEDE BOLIGER OG DERES BEBOERE

Boliger i områder med højest miljøbelastning defineres her som de boliger, hvor de 10 pct. af be-

folkningen med største omkostninger ved miljøbelastningerne er bosat. Det er opgjort ud fra den

samlede miljøbelastning af PM

2,5

, NO

og støj. De mest miljøbelastede boliger svarer således til

9,8 pct. af den samlede boligmasse, mens de mindst miljøbelastede boliger svarer til 9,4 pct. af

den samlede boligmasse.

Efterfølgende ses på personerne i disse boliger. Det er de 10 pct. af befolkningen med de største

omkostninger ved miljøbelastningerne. I denne del af analysen inkluderes kun personer over 18

år.

I sidste del af analysen sammenlignes forældres karakteristika på tværs af miljøbelastninger. Kon-

kret ses på forældre til børn født i 2000-2002, der har boet mindst 15 år i en af de boliger med hø-

jest miljøbelastning. Antallet af børn, der har boet mindst 15 år i en af de boliger med højest miljø-

belastning, svarer til ca. 3 pct. af børnene født i perioden 2000-2002.

Alternativt kunne de mest miljøbelastede boliger været defineret ud fra officielle grænseværdier.

Der er imidlertid også sundhedseffekter og gener ved luftforurening og støj under de officielle

grænseværdier, jf. WHO (2013 og 2018). Derudover er der, ud fra de anvendte data, ikke nogen

boliger, hvor grænseværdierne for luftforurening er overskredet. Hvis grænseværdierne anvendes,

vil der derfor alene være miljøbelastede boliger, hvor grænseværdien for støj er overskrevet, jf.

baggrundsnotatet.

MILJØBELASTEDE BOLIGER

Boliger med højeste

miljøbelastninger

findes i store dele af

Danmark …

Den geografiske placering af de mest miljøbelastede boliger i forhold

til den samlede miljøomkostning forbundet med alle tre miljøbelast-

ninger er vist i tabel I.3. Tabellen viser, at boliger med de største

samlede miljøomkostninger tilknyttet miljøbelastningerne PM

2,5

, NO

og støj er repræsenteret i store dele af Danmark.

Selvom de miljøbelastede boliger er fordelt over det meste af landet, så

ligger langt den største del af de miljøbelastede boliger i hovedstads-

området. Det er således omkring 70 pct. af de mest miljøbelastede

boliger, der ligger i hovedstadsområdet. De miljøbelastede boliger er

dermed klart overrepræsenteret i hovedstaden. Omvendt er boliger

med lavest miljøbelastning lokaliseret i mindre byer eller på landet, og

primært i region Nordjylland og region Midtjylland.

… men de fleste

ligger i

hovedstadsområdet

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Hvem bor i de mest miljøbelastede boliger? I.5

TABEL I.3

FORDELINGEN AF MILJØBELASTNINGER

PÅ TVÆRS AF MILJØKVALITET

Højest miljø-

belastning

Alle

-11,6

1,4

Lavest miljø-

belastning

-8,5

1,3

2,5

, koncentration,

μg/m

, koncentration,

μg/m

-15,7

1,4

Støj, dB over 50

Samlede miljøomkostning

af PM

2,5

, NO

og støj, 1.000

kr. pr. år, pr. person

Natur, 1.000 kr. pr. år pr.

person

Bystørrelse

Hovedstadsområdet

Over 50.000 indbyggere

5.000-50.000 indbyggere

Under 5.000 indbyggere

Regioner

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark.

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Kilde:

-------------------- Pct. --------------------

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Fire gange mere støj

og dobbelt så meget

i de miljø-

belastede boliger

Sammenlignes støjbelastningen for de mest miljøbelastede boliger

med støjbelastningen for en gennemsnitlig bolig, ses det, at den er

fire gange så høj for de mest miljøbelastede boliger, mens NO

be-

lastningen er næsten dobbelt så høj. Forskellen i PM

2,5

belastning

mellem de mest og de mindst belastede boliger er meget lille. Samti-

dig ses det, at nærhed til natur er nogenlunde ens på tværs af boliger

med forskellig miljøbelastning.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Hvem bor i de mest miljøbelastede boliger? I.5

Personer bosat i

boliger med højest

miljøbelastning har

en miljøomkostning,

der er 4.100 kr.

højere end

gennemsnittet pr. år

I tabel I.3 er også vist den gennemsnitlige miljøomkostning ved PM

2,5

og støj for de mest miljøbelastede boliger, alle boliger og de

mindst miljøbelastede boliger. Den gennemsnitlige årlige miljøom-

kostning for alle er således på 11.600 kr. Til sammenligning er miljø-

omkostningen på 15.700 kr. pr. år for personer i en bolig, der er

blandt de 10 pct. mest miljøbelastede. Det vil sige, at en gennem-

snitsperson bosat i et område med høj miljøbelastning har en samlet

miljøomkostning, der er ca. 4.100 kr. pr. år større end en person

bosat i en gennemsnitsbolig. 4.100 kr. svarer til ca. 1,5 pct. af den

gennemsnitlige årlige ækvivalerede disponible indkomst. De person-

er, som bor i de mindst miljøbelastede boliger, har til sammenligning

en årlig miljøomkostning på ca. 8.500 kr. pr. år, dvs. ca. 3.100 kr.

mindre end for en gennemsnitsperson.

Cirka 90 pct. af de opgjorte miljøomkostninger dækker over tidlig død

og dermed tab af levetid.

En person bosat i et område med høj miljø-

belastning har en større risiko for at dø tidligere end en person bosat i

et gennemsnitsområde. For en person, der bor et år i et område med

højest miljøbelastning, svarer miljøbelastningen til en forventet reduk-

tion i levetiden svarende til ca. 175 timer, mens en person, der bor i et

gennemsnitsområde i gennemsnit kan forvente at få reduceret leve-

tiden med ca. 136 timer som følge af støj og luftforurening. Dermed

tabes ca. 40 timer af den forventede levetid, hvis en person er bosat i

en bolig med høj miljøbelastning i et år, i forhold til hvis personen var

bosat i en gennemsnitsbolig i et år.

Den miljøfaktor, der bidrager mest

til denne forskel i forventet levetid, er PM

2,5

, jf. tabel I.4.

En person bosat et

år i højest miljø-

belastning taber ca.

40 timers levetid i

fht. en person i en

gennemsnitsbolig

16) Se baggrundsnotatet, der er tilgængelig på www.dors.dk.

17) Kombinationen af tab af 40 timer i forventet levetid og de 4.100 kr. i forskel mellem en

person i et miljøbelastet område og en gennemsnitsperson svarer til en værdi på ca.

900.000 kr. for et tabt leveår.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Hvem bor i de mest miljøbelastede boliger? I.5

TABEL I.4

MILJØOMKOSTNINGER OPGJORT I TABT

LEVETID

Højest miljø-

belastning

Alle

Lavest miljø-

belastning

103

---------------- Timer pr. år pr. person.----------------

2,5

Støj

I alt

Anm.:

Kilde:

139

175

119

136

Kun tab af levetid i form af forøget risiko for at dø eller få forkortet

levetid.

Egne beregninger.

Størst

helbredseffekter

for PM

2,5

Sammenlignes tabel I.3 og tabel I.4 ses, at forskellen i PM

2,5

koncen-

tration mellem de mest og de mindst miljøbelastede boliger er relativ

lille, men at denne forskel bidrager til den største forskel i forventet

levetid. Dette skyldes, at helbredseffekterne relateret til død og tabt

levetid for PM

2,5

er større end for nogle af de andre miljøpåvirkninger.

BOLIGTYPER OG SOCIOØKONOMISKE GRUPPER

Hvilke typer

boliger er mest

miljøbelastet?

Flere lejligheder

blandt boliger

med højest

miljøbelastning

I det følgende afsnit undersøges først, hvilke typer boliger der er mest

miljøbelastede. Derefter undersøges det, om beboerne i de mest

miljøbelastede boliger har særlige socioøkonomiske karakteristika.

Som det fremgik af tabel I.3, ligger boliger med højest miljøbelastning i

høj grad i hovedstadsområdet og i de større byer. Med hensyn til bolig-

typer er næsten ¾ af de mest miljøbelastede boliger således lejlig-

heder, hvilket er udtryk for en overrepræsentation, idet kun 39 pct. af

alle boliger er lejligheder, jf. tabel I.5. Særligt andelsboliger, ligger i

højere grad i områder med højest miljøbelastning sammenlignet med

den gennemsnitlige fordeling af boligtyper. Det er til gengæld en relativ

lille andel af de almennyttige boliger, som er mest miljøbelastede.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Hvem bor i de mest miljøbelastede boliger? I.5

TABEL I.5

BOLIGTYPER MED FORSKELLIGT MILJØ

Højest

miljø-

belastning

Alle

vægtet

Alle

Lavest

miljø-

belastning

-------------------------- Pct. ---------------------------

Boligtype

Ejerbolig

Almennyttig bolig

Privat leje

Andelsbolig

Øvrige boligtyper

Hus/Lejlighed

Hus

Lejlighed

Anm.:

Vægtet for forskelle mellem pendlingsoplande.

“Øvrige boligtyper” dækker tjenesteboliger og uoplyste boligtyper,

“Hus/lejlighed summer ikke altid til 100 pct., idet der er nogle få ob-

servationer, som er missing i data.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Kilde:

Vægtning til

korrektion af

geografiske forskelle

Der er som nævnt ovenfor flere miljøbelastede boliger i hovedstads-

området, og samtidig er der generelt en høj andel af lejligheder i

hovedstadsområdet. At der er relativt mange lejligheder, som er mil-

jøbelastede, kan derfor afspejle, at andelen af lejligheder er ulige

fordelt mellem pendlingsoplande med høj miljøbelastning og lav mil-

jøbelastning. For at neutralisere virkningen af en skæv fordeling af

boliger i miljøbelastede pendlingsoplande, kan opgørelsen for “alle

boliger” vægtes i forhold til andelen af boliger i højeste miljøbelast-

ning i hvert pendlingsopland. Den vægtede fordeling er vist i søjlen

“Alle vægtet” i tabel I.5. Vægtningen er nærmere forklaret i boks I.8.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Hvem bor i de mest miljøbelastede boliger? I.5

BOKS I.8

VÆGTNING TIL KONTROL AF FORSKELLE I MILJØBELASTNING MEL-

LEM PENDLINGSOPLANDE

Der er foretaget en vægtning for bedre at kunne sammenligne karakteristika ved alle boliger med

karakteristika for de miljøbelastede boliger. Dette gøres ved at tildele boligtyper og (senere) socio-

økonomiske karakteristika højere vægte for pendlingsoplande med relativ mange miljøbelastede

boliger, og lavere vægte for pendlingsoplande med relativ få miljøbelastede boliger. Vægtningen

svarer til en standardberegning.

Hvis f.eks. pendlingsopland A har en andel på 10 pct. af alle boliger, men kun en andel på 5 pct.

af alle de miljøbelastede boliger, vil pendlingsopland A få en vægt på 0,5 (0,05/0,10). Hvis pend-

lingsopland B har en andel på 5 pct. af alle boliger, men 10 pct. af de miljøbelastede boliger, vil

pendlingsopland B få en vægt på 2.

Standardberegningen med disse vægte betyder, at det enkelte pendlingsopland har samme vægt

ved beregningen af f.eks. andelen af lejligheder for alle boliger, som det har i beregningen af an-

delen af lejligheder for boliger med højst miljøbelastning. Sammenligningen af boligtyper med den

vægtede fordeling svarer til at sammenligne fordelingen for boliger med højst miljøbelastning med

fordelingen for alle boliger

indenfor

samme pendlingsopland.

Når andelen af lejligheder blandt de mest miljøbelastede (73 pct.) er højere end den vægtede an-

del af alle lejligheder (53 pct.) er det udtryk for, at lejligheder også er overrepræsenteret blandt

miljøbelastede boliger i de pendlingsoplande, hvor de fleste miljøbelastede boliger ligger.

Lejligheder er blandt

de mest miljø-

belastede også efter

vægtning

I den vægtede fordeling af boligkarakteristika er der således korrige-

ret for forskelle mellem pendlingsoplande, således at f.eks. andelen

af lejligheder i den vægtede søjle er justeret op for at tage højde for,

at der er flere lejligheder blandt alle boliger i hovedstadsområdet.

Sammenligningen mellem boliger med højest miljøbelastning og den

vægtede fordeling af boliger viser, at der også indenfor de pendlings-

oplande, hvor de miljøbelastede boliger ligger, er forholdsvis mange

lejligheder, andelsboliger og private lejeboliger blandt de mest miljø-

belastede boliger. Forskellen er dog betydelig mindre, end når der

sammenlignes med den uvægtede fordeling af boliger.

I tabel I.6 sammenlignes socioøkonomiske karakteristika for beboere

i boliger med højest miljøbelastning med hele befolkningen og med

beboere i boliger med lavest miljøbelastning.

Sammenligning af

socioøkonomiske

karakteristika

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Hvem bor i de mest miljøbelastede boliger? I.5

TABEL I.6

SOCIOØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM BEBOERE I BOLIGER MED

FORSKELLIG MILJØBELASTNING

Højest

miljø-

belastning

Alle

vægtet

Alle

Lavest

miljø-

belastning

----------------------------------- Pct. ----------------------------------

Demografi

Indvandrere og efterkommere

Enlige

Ingen børn

Pensionister (over 65 år)

Uddannelse

Ufaglært

Gym. el. erhvervsfaglig udd.

Videregående uddannelse

Arbejdsmarkedstilknytning

(18-65 år)

Beskæftiget

Ikke beskæftiget

Studerende

Ækvivaleret disp. indkomst

Anm.:

Kilde:

---------------------------------- 1.000 kr. --------------------------------

257,0

248,2

274,9

259,2

Vægtet for forskelle mellem pendlingsoplande.

Videregående uddannelse dækker kort, mellemlang og lang videregående uddannelse.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Flere indvandrere og

højtuddannede i de

mest miljøbelastede

boliger, …

… afspejler i nogen

grad geografisk

bosætning

Det fremgår, at der bor forholdsvis mange indvandrere og efterkom-

mere i de mest miljøbelastede boliger i forhold til hele befolkningen. I

forhold til uddannelse bor der færre ufaglærte og flere med videre-

gående uddannelse i de mest miljøbelastede boliger.

Når der via vægtningen tages højde for forskelle i beboersammen-

sætningen mellem pendlingsoplande, er der dog en væsentlig reduk-

tion i forskellene mellem højtuddannede, indvandrere og efterkomme-

re i de mest miljøbelastede boliger og alle personer. Den høje andel

af personer med en videregående uddannelse, indvandrere og efter-

kommere i de mest miljøbelastede boliger afspejler således delvist

geografiske forskelle i bosætning, dvs. at en forholdsvis stor andel af

personer med en videregående uddannelse samt indvandrere og

efterkommere er bosat i pendlingsoplande, hvor der er mange miljø-

belastede boliger, blandt andet hovedstadsområdet.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Hvem bor i de mest miljøbelastede boliger? I.5

Forholdsvis mange

enlige i de mest

miljøbelastede

boliger

Der er også relativt mange enlige og personer uden børn i de mest

miljøbelastede boliger. Dette gælder også efter, at der via vægt-

ningen korrigeres for forskelle i boboersammensætningen mellem

pendlingsoplande. Den højere andel af enlige i miljøbelastede boliger

kan afspejle, at enlige i højere grad bor i byerne og i lejligheder, som

samtidig er en boligtype, hvor der oftere er en høj miljøbelastning,

som det også fremgår af tabel I.6.

Resultaterne viser også, at der er lidt flere indvandrere og efterkommer

minoriteter og lidt færre pensionister, som bor i de mest miljøbelastede

boliger. Forskellen bliver reduceret efter, at der er foretaget en korrektion

for geografiske forskelle.

Forskellen i ækvivaleret disponibel indkomst mellem personer i boli-

ger med højest miljøbelastning og alle personer er meget lille. Væg-

tes i forhold til pendlingsområder, bliver forskellen større, så personer

i boliger med højest miljøbelastning har en lavere ækvivaleret dispo-

nibel indkomst end alle personer. Dette skyldes, at der før vægtnin-

gen sammenlignes på tværs af pendlingsoplande, hvor forskelle i

indkomst mellem pendlingsoplande har modvirket forskelle i indkomst

indenfor pendlingsoplande. Sammenligningen med de korrigerede

resultaterne viser, at der er en vis sammenhæng mellem lav indkomst

og det at bo i de mest miljøbelastede boliger, når man ser indenfor

pendlingsområder.

Der er udført estimationer for at validere de forskelle i socioøkonomi-

ske karakteristika mellem personer i miljøbelastede boliger i forhold til

personer i andre boliger, som fremgår af tabel I.6, jf. boks I.9. Resul-

taterne her bekræfter, at det i lidt højere grad er personer med vide-

regående uddannelse, enlige, personer uden børn og indvandrere og

efterkommere, som bor i de mest miljøbelastede boliger. Det bekræf-

tes også, at forskellene mindskes, når der korrigeres for forskelle

mellem pendlingsoplande.

Udenlandske undersøgelser har fundet, at personer med lav uddan-

nelse, arbejdsløse og etniske minoriteter oftere bor i de mest miljø-

belastede boliger, jf. afsnit I.2. I ovenstående analyser findes tilsva-

rende resultater for efterkommere og indvandrere, men ikke for lavt

uddannede og for personer, der ikke er i beskæftigelse. Således

svarer andelen af arbejdsløse, og uddannelsesgrupper i miljøbela-

stede boliger stort set til gennemsnittet indenfor samme pendlingsop-

land endog med en tendens i den modsatte retning.

Flere indvandrere

og efterkommere i

de mest miljø-

belastede boliger

Personer i boliger

med højest

miljøbelastning har

lavere indkomst end

andre i samme

pendlingsopland

Estimationer

bekræfter resultater i

tabel I.6

Ikke samme

resultater som i

udenlandske

undersøgelser

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Hvem bor i de mest miljøbelastede boliger? I.5

BOKS I.9

PARAMETRISK ANALYSE AF SOCIOØKONOMISKE KARAKTERISTIKA

FOR PERSONER I DE MEST MILJØBELASTEDE BOLIGER

Der er gennemført en parametrisk analyse for at belyse, hvordan sandsynligheden for at bo i en

miljøbelastet bolig afhænger af socioøkonomiske karakteristika. Analysen har til formål at validere

de forskelle, der fremgik af den beskrivende analyse i tabel I.6.

Der er estimeret en lineær sandsynlighedsmodel, hvor den afhængige variabel har værdien 1, hvis

personen bor i en miljøbelastet bolig (og værdien 0, hvis personen bor i en bolig, som ikke er miljø-

belastet). Som forklarende variable medtages de socioøkonomiske karakteristika, som indgik i tabel

I.3 samt alderskategorier. I modellen er der også korrigeret for forskelle mellem pendlingsoplande.

De estimerede parametre bekræfter resultaterne fra tabel I.6. Således er de estimerede parametre

højst for enlige, personer uden børn og personer med en videregående uddannelse. Modellen vi-

ser blandt andet, at personer med en videregående uddannelse har ca. 3 pct. større sandsynlig-

hed for at bo i en miljøbelastet bolig, mens en person uden børn ca. har 4 pct. større sandsynlig-

hed for at bo i en miljøbelastet bolig. Indvandrere og efterkommere har ca. 1 pct. større sandsyn-

lighed for at bo i en miljøbelastet bolig.

Regressionerne fremgår af et baggrundsnotat

BØRN UDSAT FOR HØJERE MILJØBELASTNING

Børn udsat for

miljøbelastninger

har højere risiko for

dårligt helbred end

voksne

Børn kan betragtes som en sårbar gruppe i forhold til miljøpåvirk-

ning. Især børn, der har været udsat for en høj miljøbelastning i en

længere periode, må formodes at have en forhøjet risiko for dårligere

helbred, jf. afsnit I.2. I det følgende ses derfor på, hvad der karakteri-

serer forældre til børn, der er vokset op i områder med dårligere

miljø. Socioøkonomiske karakteristika for disse børns forældre sam-

menlignes med den gennemsnitlige fordeling for forældre til alle børn

født i 2000-2002.

18) For ældre er der også større helbredseffekter forbundet med specifikke koncentrati-

onsniveauer end for den generelle befolkning. I data er der kun observeret meget få

personer over 65 år, der bor i boliger, hvor disse koncentrationer overskrides. Derfor

ses bort fra ældre som en sårbar gruppe i denne analyse.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Hvem bor i de mest miljøbelastede boliger? I.5

DATA FOR BØRN FRA ÅR 2000

I analysen følges børn født i årene 2000-2002. Ved at fokusere på

denne periode er der tilgængelige data, så det er muligt at identifi-

cere børn, der har boet 15 år eller mere i en bolig med dårligere mil-

jø (dvs. de mest udsatte børn).

Data indeholder information om luftforureningen i år 2012 og for støj

i år 2015, jf. afsnit I.3. Der er ikke oplysninger om miljøpåvirkninger

opgjort på adresseniveau tilbage i tid. Derfor bygger analysen på en

antagelse om, at boliger, der i 2012 og 2015 havde en høj miljø-

belastning, også havde dette tilbage i år 2000. Denne antagelse

understøttes af målinger af luftforurening og trafikmålinger tilbage i

tiden. Se baggrundsnotatet, der er tilgængeligt på www.dors.dk.

Flere børn af

indvandrere vokser

op i miljøbelastede

boliger …

Overordnet er der ikke stor forskel i de socioøkonomiske karakteristi-

ka mellem forældre til børn, der har boet lang tid i miljøbelastede

boliger og forældre til børn i almindelighed. Der er heller ikke nogen

tydelig forskel i den gennemsnitlige indkomst for de to grupper. Der er

dog en større andel af børn af indvandrere og efterkommere, som er

vokset op i boliger med højest miljøbelastning miljø, jf. tabel I.7.

Det fremgår dog, at der ikke er flere børn af indvandrere og efterkom-

merne, når der korrigeres for forskelle mellem pendlingsoplande gen-

nem vægtning på samme måde som i tabel I.5, jf. de kursiverede tal i

tabel I.7. Der bor forholdsvis mange indvandrere og efterkommere med

børn i pendlingsoplande med mange miljøbelastede boliger. Når der

korrigeres for det, er der ikke en større andel af børn af indvandrere og

efterkommere, som er vokset op i de mest miljøbelastede boliger.

Der er også en forholdsvis stor andel af børn af personer med vide-

regående uddannelse, som er vokset op i områder med højest miljø-

belastning. Andelen af børn af personer med videregående uddan-

nelse mindskes, når der vægtes med pendlingsoplande, men der er

fortsat en forskel. Udenlandske undersøgelser finder, at især børn af

forældre med lav uddannelse og lav indkomst bor i områder med

højest miljøbelastning, jf. afsnit I.2. I modsætning hertil er det i Dan-

mark i lidt højere grad børn af veluddannede, som vokser op i områ-

der med højest miljøbelastning.

… men ikke når der

ses på fordeling

indenfor

pendlingsoplande

Flere børn af

højtuddannede i

miljøbelastede

boliger

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Sammenfatning I.6

TABEL I.7

SOCIOØKONOMISKE FORSKELLE FOR FORÆLDRE TIL BØRN I BOLI-

GER MED FORSKELLIG MILJØKVALITET

Højest miljø-

belastning i +15 år

Alle

vægtet

Alle

------------------------------------ Pct. -------------------------------------

Demografi

Indvandrere og efterkommere

Enlige

Pensionister (over 65 år)

Uddannelse

Ufaglært

Gym. el. erhvervsfaglig udd.

Videregående uddannelse

Arbejdsmarkedstilknytning

(18-65 år)

Beskæftiget

Ikke beskæftiget

Studerende

Ækvivaleret disp. indkomst

Anm.:

--------------------------------- 1.000 kr. --------------------------------

243,2

226,0

245,2

Vægtet for forskelle mellem pendlingsoplande.

Videregående uddannelse dækker kort -, mellemlang – og lang videregående uddannelse. Uden for

arbejdsmarkedet dækker over førtidspensionister og øvrige. Barnet er repræsenteret af den forælder

med det højeste uddannelsesniveau. Det samme gør sig gældende for arbejdsmarkedstilknytning. Så-

ledes har et barn, hvor den ene forælder er “Ikke beskæftiget” og den anden “Beskæftiget”, fået tildelt

tilknytningen “Beskæftiget”.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Kilde:

I.6

Fordelingsmæssige

aspekter af selve

miljøpåvirkningen

SAMMENFATNING

Kapitlet har belyst forskellige aspekter af miljø og fordeling. Der er i

Danmark fokus på de fordelingsmæssige effekter af grønne afgifter.

Det fremføres således ofte i debatten, at grønne afgifter rammer

personer med lav indkomst hårdere end personer med høj indkomst.

Der har imidlertid ikke været tilsvarende fokus på fordelingsmæssige

aspekter af selve miljøbelastningen i Danmark. I kapitlet er det derfor

undersøgt, om der er forskelle i den miljøbelastning, som personer i

Danmark udsættes for. Derudover er det vurderet, om der er en

sammenhæng mellem graden af miljøbelastning og personers ind-

komst. Endelig er det undersøgt, om det er personer med særlige

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Sammenfatning I.6

socioøkonomiske karakteristika, som bor i de mest miljøbelastede

boliger i Danmark.

Luftforurening, støj

og nærhed til natur

I kapitlet er der foretaget analyser af miljøbelastning i form af luftforu-

rening (PM

2,5

og NO

) og støj fra vejtrafik. Derudover er også foreta-

get analyser af gevinsten ved at bo tæt på skov, sø og kyst. For disse

miljøpåvirkninger findes landsdækkende data, som kan knyttes til alle

boliger i Danmark. Data om miljøpåvirkninger er herefter koblet med

oplysninger om beboernes indkomst og andre socioøkonomiske

karakteristika.

Resultaterne i kapitlet kan ikke generaliseres til at omfatte miljøbe-

lastninger, som ikke indgår i analysen. Tilgængeligheden af geogra-

fisk detaljerede landsdækkende data, der kan knyttes til personer, har

været med til at afgrænse, hvilke miljøpåvirkninger, som er medtaget

i analysen. Mange tilsvarende udenlandske analyser ser kun på en

enkelt type miljøbelastning, som f.eks. luftforurening. Analysen i ka-

pitlet er således mere omfattende end mange udenlandske analyser.

Flere

miljøpåvirkninger

end i tilsvarende

udenlandske

analyser

FORDELING AF MILJØPÅVIRKNINGER

Lille ulighed i

fordeling af PM

2,5

Der er stor forskel på graden af ulighed i fordelingen af de forskellige

typer miljøbelastning og nærheden til natur mellem personer i Dan-

mark. Således er der relativt lille forskel i miljøpåvirkning fra PM

2,5

mellem forskellige personer. Uligheden i fordelingen af PM

2,5

er så-

ledes lille sammenlignet med uligheden i fordelingen af indkomst.

Der er også relativt små forskelle i koncentrationerne af NO

mellem

forskellige personer. Forskellene i koncentrationen af NO

mellem

personer er dog større end for PM

2,5

. Uligheden i fordelingen af NO

svarer således nogenlunde til uligheden i fordelingen af indkomst.

Den større ulighed for NO

i forhold til PM

2,5

afspejler, at koncentra-

tionen af NO

i højere grad varierer med lokale kilder, som f.eks.

kraftværker, trafik og skibsfart, mens PM

2,5

primært kommer fra ud-

landet og har mere regional karakter.

Sammenlignet med de to typer luftforurening er der store forskelle i

støjforureningen og i nærheden til natur mellem forskellige personer.

Dette afspejler, at støj og nærhed til natur har meget lokal karakter.

Uligheden i nærheden til natur kan dog være overvurderet. Som

eksempel indgår mindre naturområder ikke i analysen, hvilket kan

gøre, at forskelle i nærheden til natur overvurderes.

Lidt større ulighed i

fordeling af NO

Størst ulighed i støj

og nærhed til natur

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Sammenfatning I.6

MILJØPÅVIRKNING OG INDKOMST

Ikke entydigt om

personer med lav

indkomst har bedre

eller dårligere miljø

Der er i litteraturen peget på forskellige mekanismer, som kan medfø-

re en sammenhæng mellem indkomst og miljøbelastning. Den så-

kaldte

afvejningsmekanisme

tilsiger, at personer med lav indkomst

også generelt vil have lavere miljøbelastning. I modsætning hertil

peger

markedsmekanismen

på, at personer med lav indkomst i høje-

re grad vil have en højere miljøbelastning jf. afsnit I.2.

Afvejningsmekanismen

bygger på, at indkomstmulighederne varierer

mellem forskellige geografiske områder. Således er indkomstpoten-

tialet ofte større i store byer, hvor der typisk også er højere miljø-

belastning. Det betyder, at der kan være en tendens til, at personer

der bor i et geografisk område med gode indtjeningsmuligheder også

har relativ høj miljøbelastning, og personer, der bor i et område med

lavere gennemsnitlig indkomst, har mindre miljøbelastning. Denne

mekanisme tilsiger således, at personer med lav indkomst ofte vil

have relativ lav miljøbelastning, mens personer med høj indkomst

ofte kan have højere miljøbelastning.

Markedsmekanismen

tager udgangspunkt i, at de fleste personer

opfatter en bolig i et boligkvarter uden miljøbelastning som et gode,

de er villige til at betale mere for. Dette presser boligpriser (og hus-

lejer) op i boligkvarterer med lav miljøbelastning. Personer med høj

indkomst har derfor bedre mulighed for at bosætte sig i boligkvarterer

med lav miljøbelastning, mens personer med relativt lave indkomster

kan have en tendens til at bosætte sig i boliger med højere miljø-

belastning grundet de lavere boligpriser.

Afvejningsmekanismen og markedsmekanismen giver således an-

ledning til forskellige tendenser i sammenhængen mellem miljø-

påvirkninger og indkomst. I praksis kan begge mekanismer være i

spil på samme tid. Det vil være naturligt at forvente, at afvejningsme-

kanismen primært kan være i spil, når man betragter forskelle mellem

større geografiske områder, f.eks. pendlingsoplande. Omvendt er der

grund til at forvente, at

markedsmekanismen

i højere grad er rele-

vant, når man betragter sammenhængen mellem indkomst og miljø-

påvirkning indenfor de forskellige pendlingsoplande. Analyserne i

kapitlet tyder på, at dette er tilfældet i Danmark.

Personer med lav

indkomst har lav

miljøbelastning ud

fra afvejnings-

mekanismen

Personer med lav

indkomst har høj

miljøbelastning

ud fra markeds-

mekanismen

Mekanismer kan

være forskellige

indenfor og mellem

pendlingsoplande

19) En tredje forklaring, der er fremhævet i litteraturen, kaldet

politisk allokering,

lægger

vægt på, at personer med høj indkomst oftere har større politisk indflydelse end per-

soner med lav indkomst. I givet fald kan det bevirke, at forurenende aktiviteter bliver

placeret tættere på boligområder, hvor indkomsten er lav.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Sammenfatning I.6

Litteraturen tyder på

klar sammenhæng

mellem lav indkomst

og dårligt miljø

I udlandet er foretaget flere analyser af sammenhængen mellem

personers indkomst og miljøbelastning. Disse analyser viser typisk, at

personer med lav indkomst er mere udsat for miljøbelastning end

personer med høj indkomst. Denne sammenhæng er i overens-

stemmelse med

markedsmekanismen.

Baseret på data fra Danmark synes sammenhængen mellem miljø-

belastning og indkomst at være svag. Der er til gengæld betydeligt

større forskelle i niveauet af de forskellige typer miljøbelastning og

nærheden til natur for personer med samme indkomstniveau. Det

tyder på, at forskelle i indkomst kun spiller en mindre rolle i forhold til

at forklare forskelle i miljøbelastning og nærhed til natur.

Analyserne i kapitlet viser dog, at der er en tendens til, at personer

med lav indkomst bor i områder med lidt dårligere miljø, mens perso-

ner med høj indkomst bor i områder med lidt bedre miljø. Denne

sammenhæng er mest udtalt, når man sammenligner variationen i

miljøpåvirkning med variationen i indkomst

indenfor

pendlingsoplan-

de. Dette harmonerer med, at markedsmekanismen især gør sig

gældende indenfor pendlingsoplande.

Sammenhængen mellem indkomst og miljøbelastning er imidlertid

svag. Beregninger i kapitlet viser, at personer, der i gennemsnit har

100.000 mere i ækvivaleret disponibel indkomst, i gennemsnit ople-

ver en reduktion i miljøbelastning, som har en værdi svarende til

henholdsvis 30 kr. for PM

2,5

og NO

og 5 kr. for støj.

Sammenlignes indkomstniveau og miljøbelastning

mellem

forskellige

pendlingsoplande er der for støj og nærhed til natur en tendens til, at

der er mere støj eller dårligere adgang til natur i pendlingsoplande,

hvor den gennemsnitlige indkomst er høj. En lignende sammenhæng

ses også for NO

, selv om den ikke er statistisk signifikant. Sammen-

hængen harmonerer med ideen i afvejningsmekanismen om, at der

er bedre indtjeningsmuligheder i byer og tæt befolkede områder, hvor

der typisk også er dårligere miljø.

Analyserne i kapitlet viser således ud fra danske data sammenhænge

mellem miljøpåvirkninger og indkomst, som er konsistente med de

ulighedsskabende mekanismer, der er beskrevet i den videnskabelige

litteratur. Hovedkonklusionen er imidlertid, at langt størstedelen af

variationen i de medtagne miljøpåvirkninger er mellem personer med

Stor variation i

miljøbelastning

mellem personer

med samme

indkomst

Personer med lav

indkomst bor i

områder med lidt

dårligere miljø …

… men

sammenhængen

er svag

Bedre indkomst,

men også dårligere

miljø i byer

Indkomst forklarer

ikke miljøforskelle

20) Beregningen er alene illustrativ, da sammenhængen mellem indkomst og miljø-

belastning ikke nødvendigvis kan tolkes som en kausal sammenhæng.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Sammenfatning I.6

samme indkomst. Det tilsiger, at indkomstforskelle ikke er en væsentlig

forklaring på forskelle i de undersøgte miljøpåvirkninger i Danmark.

PERSONER MED HØJEST MILJØBELASTNING

De mest miljø-

belastede boliger i

forhold til luft-

forurening og støj

Det er i kapitlet undersøgt, hvad der karakteriserer de mest miljøbe-

lastede boliger i Danmark, og hvad der karakteriserer dem, der bor i

disse boliger. De mest miljøbelastede boliger er her defineret som

boliger, hvor de 10 pct. af befolkningen, som er mest udsat for luftfor-

urening og støj bor. Således indgår nærhed til natur ikke i udvælgel-

sen af de mest miljøbelastede boliger.

De fleste af de mest miljøbelastede boliger ligger i hovedstads-

området eller omkring de større byer i Danmark. Omvendt er boliger

med lavest miljøbelastning lokaliseret i mindre byer eller på landet, og

især i region Nordjylland og region Midtjylland.

Miljøbelastningen knyttet til de enkelte boliger kan omregnes til en

samlet, årlig miljøomkostning opgjort i kroner baseret på såkaldte

enhedspriser. Enhedsomkostningerne afspejler både geneomkost-

ninger, f.eks. ved støj, og alvorlige helbredseffekter, herunder for

tidlig død. Den beregnede årlige miljøomkostning ved luftforurening

og støj er ca. 4.100 kr. større pr. person i de mest miljøbelastede

boliger sammenlignet med miljøomkostningen i en bolig med gen-

nemsnitlig miljøbelastning. Dette svarer til ca. 1,5 pct. af den gen-

nemsnitlige ækvivalerede disponible indkomst pr. person. En stor del

af denne højere miljøomkostning ved miljøbelastning skyldes en øget

risiko for at få forkortet levetiden på grund af sygdom. Størrelsen af

den øgede helbredsrisiko svarer til en forventning om 40 timers tidlig-

ere død ved at bo et år i en af de miljøbelastede boliger i forhold til en

gennemsnitlig bolig.

Der er relativt flere lejligheder, andelsboliger og private lejeboliger i

de mest miljøbelastede områder. Til gengæld er der færre almennyt-

tige boliger i de mest miljøbelastede områder. Det vil sige, at almen-

nyttige boliger i mindre grad er miljøbelastede.

Analyser i kapitlet viser, at der overordnet er beskedne forskelle i de

socioøkonomiske karakteristika af beboere i de mest miljøbelastede

boliger sammenlignet med alle boliger, når der kontrolleres for geo-

grafiske forskelle mellem pendlingsoplande. Der er dog lidt flere enli-

ge og familier uden børn i de mest miljøbelastede boliger sammenlig-

net med beboerne i alle boliger. Der er også relativt flere personer

med videregående uddannelser i de mest miljøbelastede boliger. Til

De mest miljø-

belastede boliger

ligger især i

hovedstadsområdet

Ekstra årlig

miljøomkostning på

4.100 kr. pr. år

Færre almennyttige

boliger er blandt de

mest miljøbelastede

Kun mindre forskelle

i socioøkonomiske

karakteristika

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Sammenfatning I.6

gengæld er der færre pensionister i de mest miljøbelastede boliger i

forhold til alle boliger. Endelig er der en lidt højere andel af indvandre-

re og efterkommere i de mest miljøbelastede boliger i forhold til alle

boliger.

Lidt flere børn af

højtuddannede

vokser op i de mest

miljøbelastede

boliger

Børn kan betragtes som en sårbar gruppe. Derfor er det undersøgt,

om børn, der er vokset op i de mest miljøbelastede boliger, har for-

ældre med andre socioøkonomiske karakteristika end andre børn.

Overordnet set er der kun små forskelle mellem forældre til børn, der

er vokset op i de mest miljøbelastede boliger, og børn i almindelig-

hed. Der er dog forholdsvis lidt flere børn af forældre med en videre-

gående uddannelse, som er vokset op i de mest miljøbelastede boli-

ger.

Udenlandske undersøgelser har fundet, at det i høj grad er personer

med lav uddannelse, som bor i de mest miljøbelastede boliger. Nær-

værende analyse tyder ikke på, at det er tilfældet i Danmark. Tvært-

imod er der relativt lidt flere med en videregående uddannelse, som

bor i de mest miljøbelastede boliger i Danmark. Der er også relativt

lidt flere børn, der vokser op i de mest miljøbelastede boliger, som

har forældre med videregående uddannelse.

Lavt uddannede i

udlandet, men

højtuddannede i

Danmark

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Litteratur

LITTERATUR

Almond, D., J. Currie og V. Duque (2018): Childhood circumstances

and adult outcomes: Act II.

Journal of Economic Literature,

56(4),

1360-1446.

Andersen, M.S. (2018):

Miljøøkonomiske beregningspriser for emis-

sioner 2.0.

Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 19.

juni 2018.

Andersen, M.S., Rasmussen, L.M.F. og Brandt, J. (2019):

Miljøøko-

nomiske beregningspriser for emissioner 3.0.

Notat fra DCE – Natio-

nalt Center for Miljø og Energi. 14. marts 2019.

Babisch, W. (2006):

Transportation noise and cardiovascular risk.

Review and synthesis of epidemiological studies. Dose-effect curve

and risk estimation.

Umwelt Bundes Amt. Für Mensch und Umwelt.

WaBoLu-Hefte 01/06 ISSN 0175-4211, Berlin 2006.

Banzhaf, H.S., (2008):

Environmental Justice: Opportunities Through

Markets.

Political Economy Research Center, Bozeman, Montana.

Banzhaf, H.S. og Walsh, R.P. (2009): Do People Vote with Their

Feet? An Empirical Test of Tiebout's Mechanism.

American Econom-

ic Review,

98(3), 843-863.

Been, V. og Gupta, F. (1997): Coming to the nuisance or going to the

barrios? A longitudinal analysis of environmental justice claims.

Ecol-

ogy Law Quarterly,

24(1), 1–56.

Beverland, I. J., Cohen, G. R., Heal, M. R., Carder, M., Yap, C., Rob-

ertson, C., Hart, C. L., … Agius, R. M. (2012): A comparison of short-

term and long-term air pollution exposure associations with mortality

in two cohorts in Scotland.

Environmental health perspectives,

120(9), 1280-5.

Bolte G. og Fromme H. (2008): Umweltgerechtigkeit als

Themenschwerpunkt der Gesundheits-Monitoring-Einheiten (GME) in

Bayern.

Umweltmedizinischer Informationsdienst,

2, 39–42.

Bouvier, R. (2014): Distribution of income and toxic emissions in

Maine, United States: Inequality in two dimensions.

Ecological Eco-

nomics,

102, 39-47.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Litteratur

Bowen, W. (2002): An analytical review of environmental justice re-

search: What do we really know?

Environmental Management,

29(1),

3-15.

Boyce, J.K., K. Zwickl og M. Ash (2016): Measuring environmental

inequality.

Ecological Economics,

124, 114-123.

Brandt, J., Christensen, J.H. og Jensen, S.S. (2015):

Helbredseffek-

ter af grænseoverskridende luftforurening til og fra Danmark.

Viden-

skabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Nr.

141, 2015. Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab.

Brandt, J., Jensen, S.S., Andersen, M., Plejdrup, M. og Nielsen, O.K.

(2016):

Helbredseffekter og helbredsomkostninger fra emissionssek-

torer i Danmark.

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi. Nr. 182, 2016. Aarhus Universitet, Institut for Miljøvi-

denskab.

Briggs D, Abellan JJ, Fecht D. 2008. Environmental inequity in Eng-

land: small area associations between socio-economic status and

environmental pollution.

Social Science and Medicine.

67(10), 1612–

29.

Brooks, N. og R. Sethi (1997): The distribution of pollution: Communi-

ty characteristics and exposure to air toxics.

Journal of Environmental

Economics and Management,

32(2), 233-250.

Chaix, B., Gustafsson, S., Jerrett, M., Kristersson, H., Lithman, T.,

Boalt, A., og Merlo, J. (2006): Children’s exposure to nitrogen dioxide

in Sweden: investigating environmental injustice in an egalitarian

country.

Journal of Epidemiology and Community Health,

60, 234–

241.

Cropper, M.L. og Arriaga-Salinas, A.S. (1980): Inter-city wage differ-

entials and the value of air quality.

Journal of Urban Economics,

8(2),

236-254.

Currie J. (2011): Inequality at birth: some causes and consequences.

American Economic Review,

101, 1–22.

Currie, J. og Walker R. (2011): Traffic Congestion and infant health:

Evidence from EZPass.

American Economic Journals: Applied Eco-

nomics.

3, 65–90.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Litteratur

Currie, J. (2016): Pollution and infant health.

Child development per-

spectives,

7(4), 237-242.

Cutter, S.L., Holm, D. og Clark, L. (1996): The Role of Geographic

Scale in Monitoring Environmental Justice.

Risk Analysis,

16(4).

Danmarks Statistik (2000-2016): Registerdata 2000-2016.

Danmarks Statistik (2016):

Pendlingsområder – metode.

Danmarks

Statistik. 22. november 2016.

De Økonomiske Råds formandskab (2016):

Dansk Økonomi,

Efterår

2016.

De Økonomiske Råds formandskab (2014):

Økonomi og miljø. 2014.

De Økonomiske Råds formandskab (2011):

Økonomi og miljø. 2011.

De Økonomiske Råds formandskab (2009):

Økonomi og Miljø,

2009.

Diaz, R.S. (2017): Getting to the root of environmental injustice: Eval-

uating claims, causes, and solutions.

The Georgetown Environmental

Law Review,

29, 767-798.

EEA (2014):

Noise in Europe 2014.

EEA report No 10/2014. Europe-

an Environment Agency. Luxenborg 2014.

EEA (2017):

Air quality in Europe – 2017 report.

EEA report No

13/2017. European Environment Agency. Luxenborg 2017.

Ellerman, T., Nyggard, J., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J.,

Christensen, J., Ketzel, M., Massling, A., Bossi, R. og Jensen, S.S.

(2018):

The danish air quality monitoring programme. Annual sum-

mary for 2017.

Scientific report from DCE – Danisch Centre for Envi-

ronment and Energy. No. 281, 2018. Aarhus University, Department

of Environmental Science.

Ellermann, T., Brandt, J., Hertel, O., Loft, S., Andersen, Z.J., Raa-

schou-Nielsen, O., Bønløkke, J. og Sigsgaard, T. (2014):

Luftforure-

ningens indvirkning på sundheden i Danmark.

Videnskabelig rapport

fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Nr. 96, 2014. Aarhus

Universitet, Institut for Miljøvidenskab.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Litteratur

Finanaministeriet (2017):

Vejledning i samfundsøkonomiske konse-

kvensvurderinger.

Fan J, Li S, Fan C, Bai Z, Yang K. (2015): The impact of PM2.5 on

asthma emergency department visits: a systematic review and meta-

analysis.

Environmental Science and Pollution Research Internation-

al,

23(1), 843–50.

Franklin, M., Zeka, A., Biggeri, A. (2007): Association between PM2.5

and all-cause and specific-cause mortality in 27 US communities.

Journal of Exposure Science and Environmental Epidemiology,

17(3),

279-87.

Gray, W.B. og Shadbegian, R.J. (2004): Optimal Pollution Abatement

– Whose Benefits Matter, and How Much?

Journal of Environmental

Economics and Management,

47(3), 510-534.

Hanna. B.G. (2007): House values, incomes, and industrial pollution.

Journal of Environmental Economics and Management,

54, 100-112.

Jensen, A., Petersen, T.H., Sørensen, M., og Lorenzen, K.H., (2016):

Trafikstøj – et overset samfundsproblem.

En hvidbog om løsninger og

udfordringer, Maj 2016.

Jensen, S.S., Ketzel, M., Becker, T., Christensen, J., Brandt, J.,

Plejdrup, M., Winther, M., Nielsen, O.K., Hertel, O. og Ellermann, T.

(2017): High resolution multi-scale air quality modelling for all streets

in Denmark.

Transportation Research Part D,

52, 322-339.

Khalili, R., Bartell, S.M., Hu, X., Liu, Y., Chang, H.H., Belanoff, C.,

Strickland, M.J., Vieira, V.M. (2018): Early-life exposure to PM2.5 and

risk of acute asthma clinical encounters among children in Massa-

chusetts: a case-crossover analysis.

Environmental Health,

17(20).

Kijima, M., Nishide, K. og Ohyama, A. (2010): Economic models for

the environmental Kuznets curve: A survey.

Journal of Economic

Dynamics and Control,

24(7), 1187-1201.

McConnell, K.E. (1990): Double counting in hedonic and travel cost

models.

Land Economics,

66(2), 121-127.

Mirabelli MC, Vaidyanathan A, Flanders WD, Qin X, Garbe P. (2016):

Outdoor PM2.5, ambient air temperature, and asthma symptoms in

the past 14 days among adults with active asthma.

Environ Health

Perspect.

124(12), 1882–90.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Litteratur

Mitchell, G., Norman, P. and Mullin, K. (2015): Who benefits from

environmental policy? An environmental justice analysis of air quality

change in Britain, 2001-2011.

Environmental Research Letters,

10.

doi:10.1088/1748-9326/10/10/105009.

Panduro, T.E. (2019):

The value of living in proximity to a forest, a

lake and the sea – A large scale hedonic house price valuation.

Wor-

king paper, 2019. se www.dors.dk.

Panduro, T. E., Svenningsen, L. S., & Jensen, C. U. (2017): Værdien

af sandfodring: Et husprisstudie af betydningen af sandfodring.

Insti-

tut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

Panduro, T. E., & Thorsen, B. J. (2014): Evaluating two model reduc-

tion approaches for large scale hedonic models sensitive to omitted

variables and multicollinearity.

Letters in Spatial and Resource Sci-

ences, 7(2),

85-102.

Pastor, M., Sadd, J., og Hipp, J. (2001): Which came first? Toxic

facilities, minority move-in, and environmental justice.

Journal of

Urban Affairs,

23, 1–21.

Saha, R., Mohai, P. (2005): Historical context and hazardous waste

facility siting: understanding temporal patterns in Michigan.

Social

Problems,

52(4), 618–648.

Simoni, M., Baldacci, S., Maio, S., Cerrai, S., Sarno, G., Viegi, G.

(2015): Adverse effects of outdoor pollution in the elderly.

Journal of

Thoracic Disease.

7(1), 34-45.

Skatteministeriet (2017):

Skatteministeriet.

Skatteøkonomisk

redegørelse

2017.

Theil, H. (1967):

Economics and Information Theory.

North-Holland

Publishing Company.

van Kempen, E., M. Casas, G. Pershagen og M. Foraster (2018):

WHO Environmental Noise Guidelines for the European Region: A

Systematic Review on Environmental Noise and Cardiovascular and

Metabolic Effects: A Summary.

International Journal of Environmental

Research and Public Health,

15.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Miljøpåvirkning og fordeling - Litteratur

Veie, K.L. (2011):

Dokumentation: Husprisanalysens andet trin:

Efterspørgsel efter fravær af støj.

Dokumentationsnotat. De

Økonomiske Råds Sekretariat.

Voorheis, J. (2017):

Air quality, human capital formation and the long-

term effects of environmental inequality at birth.

CARRA Working

Paper 2017-05.

Vornovytskyy, M. og Boyce, J.K. (2010):

Economic Inequality and

Environmental Quality: Evidence of Pollution Shifting in Russia.

Working paper series No. 2017, PERI, University of Massachusetts.

WHO (2013):

Health Risks of Air Pollution in Europe – HRAPIE Pro-

ject. Recommendations for Concentration-Response Functions for

Cost-Benefit Analysis of Particulate Matter, Ozone and Nitrogen

Dioxide.

WHO (2018):

Environmental noise guidelines for the European Re-

gion.

World Health Organization, 2018.

Zhou, Q., Panduro, T. E., Thorsen, B. J., & Arnbjerg-Nielsen, K.

(2013): Adaption to extreme rainfall with open urban drainage sys-

tem: An integrated hydrological cost-benefit analysis.

Environmental

management, 51(3),

586-601.

Zwickl, K., Ash, M., Boyce, J.K., (2014): Regional variation in envi-

ronmental inequality: industrial air toxics exposure in U.S. cities.

Ecological Economics,

7, 494-509.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

KAPITEL II

LÆKAGE AF

DRIVHUSGAS-

UDLEDNINGER

OG DANSK

KLIMAPOLITIK

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

KAPITEL II

LÆKAGE AF DRIVHUSGASUDLEDNINGER OG

DANSK KLIMAPOLITIK

RESUME

Dansk CO

e-regulering mindsker udledningen af drivhus-

gasser fra Danmark, men kan samtidig øge udledning af

drivhusgasser i udlandet – dette kaldes CO

e-lækage.

Analyser i kapitlet viser, at lækageraten for Danmark er på

45-53 pct. Det vil sige, at dansk CO

e-reduktion på 1 mio.

ton giver en global CO

e-reduktion på ca. 0,5 mio. ton.

Lækageraten er især høj for de danske kvotesektorer på

grund af overlappet med den europæiske kvoteregulering.

I ikke-kvotesektoren er lækageraten generelt lav, og her vil

en ambitiøs dansk klimapolitik lede til relativ store reduk-

tioner i den globale udledning af drivhusgasser.

Lækageraten er dog høj for landbruget. På trods af dette

er det fortsat en samfundsøkonomisk fordel at reducere

landbrugets udledning af drivhusgasser, da det giver afled-

te gevinster i form af mindre udledning af ammoniak og

nitrat.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Indledning II.1

II.1

Danske klimamål

skal bidrage til at

mindske den globale

opvarmning

Strammere dansk

klimapolitik

medfører lækage

INDLEDNING

I den danske klimapolitik er der mål om at mindske udledningen af

drivhusgasser fra Danmark. Nogle af disse mål er aftalt med EU, mens

andre er selvstændige danske målsætninger. Disse målsætninger er

sat for, at Danmark skal bidrage til at mindske den globale opvarmning.

For at mindske udledningen af drivhusgasser fra Danmark i overens-

stemmelse med målsætningerne vil det formentlig være nødvendigt

at indføre en strammere dansk klimapolitik. Det kan for eksempel ske

ved at indføre stigende afgifter på udledning af drivhusgasser. Typisk

vil en sådan stramning ikke kun give anledning til færre danske ud-

ledninger men vil også medføre en øget udledning af drivhusgasser i

udlandet. Dette fænomen kaldes for lækage. Konsekvensen af læka-

ge er, at en stramning af den danske klimapolitik har en mindre effekt

på de

globale

udledninger end på de

danske

udledninger.

Der er flere mekanismer, som kan forårsage lækage. Én mekanisme

er, at dansk regulering gør det dyrere at producere for de danske

virksomheder, der udleder mange drivhusgasser i forbindelse med

deres produktion. Det svækker disse virksomheders konkurrenceev-

ne, og gør det sværere for virksomhederne at afsætte deres varer.

Danske og udenlandske forbrugere vil som konsekvens flytte en del

af deres forbrug fra dansk- til udenlandsk producerede varer. Konse-

kvensen er, at en del af den CO

e-udledende produktion, der i dag

finder sted i Danmark, flytter til udlandet. Det kan både dække over

skift i markedsandele, outsourcing af dele af produktionen eller ud-

flytning af virksomheder.

En anden mekanisme er, at en strammere dansk klimapolitik vil redu-

cere den danske efterspørgsel efter fossile brændsler. Reduktionen

af den danske efterspørgsel vil mindske verdensmarkedsprisen på

fossile brændsler en smule. Den lavere pris øger imidlertid forbruget

af fossile brændsler i udlandet. Derfor vil faldet i udledningerne af

drivhusgasser i Danmark i et vist omfang blive modsvaret af øget

forbrug af fossile brændsler i udlandet.

En tredje mekanisme er, at indretningen af politiske institutioner kan

øge eller reducere lækagen. I EU er det især kvotesystemet (EU

ETS), som giver anledning til lækage. Det skyldes, at en betydelig

andel af de kvoter, som ikke bruges i Danmark som følge af en kli-

mapolitisk stramning, ender med at blive brugt i andre EU-lande i

stedet. Endvidere er der i EU aftalt, at EU-landene skal reducere

Lækage skyldes

udenrigshandel …

… og priseffekt på

fossile brændsler

Lækage fra Danmark

påvirkes af

klimapolitik i EU …

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Indledning II.1

deres udledninger i den såkaldte ikke-kvotesektor. Det kan bidrage til

at reducere lækageeffekterne.

… og i resten af

verden

Lækage kan kun finde sted, hvis andre lande i verden fører en klima-

politik, som tillader, at deres udledninger øges. De lande, som har

bindende forpligtelser eller målsætninger, kan ikke lade deres udled-

ninger øges som konsekvens af dansk regulering. De fleste af vores

nærmeste samhandelspartnere i EU har også bindende målsætnin-

ger for deres udledninger. De fleste af verdens lande har i forbindelse

med Parisaftalen afgivet løfter om, hvor mange udledninger, de vil

tillade i fremtiden. Det kan bidrage til at reducere lækageeffekterne.

Der er ikke lavet videnskabelige analyser af lækage som følge af

dansk klimapolitik. Den økonomiske litteratur indeholder en række

beregninger af lækage, men litteraturen er sparsom, når det kommer

til lækagens størrelse i et lille land som Danmark. Hertil kommer, at

den eksisterende litteratur typisk ikke tager højde for de restriktioner,

som EU pålægger medlemslandenes udledninger. Det gælder kon-

sekvenserne af EU ETS såvel som implikationerne af EU’s politik i

ikke-kvotesektoren, hvor de enkelte EU-lande har fået tildelt nationale

reduktionsforpligtelser frem mod 2030. Det er derfor begrænset, hvor

brugbare den eksisterende lækagelitteraturs resultater er som grund-

lag for dansk klimapolitik.

Formålet med kapitlet er at beregne størrelsesordenen af lækageeffek-

ter for Danmark. I kapitlet beregnes den samlede lækage ved øgede

afgifter på udledning af drivhusgasser, der søger at reducere de dan-

ske udledninger som helhed. Derudover beregnes såkaldte sektor-

specifikke lækagerater, der belyser de lækagemæssige konsekvenser

af klimapolitiske stramninger i forskellige dele af dansk økonomi.

Danmarks målsætninger relateret til udledning af drivhusgasser om-

handler udelukkende de udledninger, som finder sted på dansk terri-

torium. Danmark har aftalt med EU at reducere udledningerne fra den

danske ikke-kvotesektor med 39 pct. frem mod 2030 i forhold til 2005.

Herudover deltager Danmark i EU ETS, som regulerer de samlede

udledninger fra de kvoteomfattede sektorer i EU. På længere sigt er

det målsætningen, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050, hvilket

betyder, at nettoudledningen fra Danmark er nul. De danske målsæt-

ninger er således alene knyttet til udledninger fra dansk territorie.

Hvis klimapolitikkens formål er at opfylde Danmarks målsætninger og

internationale forpligtelser billigst muligt, er det ikke nødvendigt at

tage højde for lækage fra Danmark til udlandet. Hvordan den billigste

reduktion af danske udledninger af drivhusgasser opnås, var ud-

Ingen

videnskabelige

analyser af dansk

lækage

Formål med kapitel:

beregne lækage-

effekter for Danmark

Danmark har

nationale

udlednings-

målsætninger

Billigst opnåelse af

nationale mål-

sætninger tager ikke

højde for lækage

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Indledning II.1

gangspunktet for diskussionen af dansk klimapolitik frem mod 2030 i

De Økonomiske Råds formandskab (2018).

Der kan også være

interesse for at

reducere globale

udledninger

Opfyldelsen af de nationale målsætninger om at mindske udlednin-

gen af drivhusgasser resulterer i lækage. Det har som konsekvens, at

den globale reduktion i udledningen af drivhusgasser er mindre end

reduktionen af udledninger på dansk territorium. I debatten bruges

lækage ofte som argument for, at man bør have en mindre stram

regulering af drivhusgasser i konkurrenceudsatte sektorer, hvor læ-

kageeffekterne formodes at være særligt store.

Hvis det politisk prioriteres at bruge dansk klimapolitik til målrettet at

reducere de

globale

udledninger udover de nationale forpligtelser og

målsætninger, er det nødvendigt at have viden om størrelsen af læ-

kage i forskellige sektorer. Ud over at beregne lækagerater vises det i

kapitlet, hvordan en politik, der omkostningseffektivt når reduktions-

målet for ikke-kvotesektoren i 2030, skal justeres, hvis man politisk

ønsker at opnå større globale CO

e-reduktioner. Denne analyse kan

dermed ses som et supplement til analyserne i De Økonomiske Råds

formandskab (2018), hvor fokus var på billigst muligt at opnå redukti-

onsmålet uden hensyntagen til de afledte udenlandske udledninger.

Analyserne i kapitlet beregner alene lækage fra regulering af udled-

ninger af drivhusgasser i Danmark. Kapitlets analyser inkluderer

således ikke muligheden for at reducere de globale CO

e-udleninger

ved eksempelvis at reducere den danske produktion af olie og gas

eller ved at reducere dansk forbrug af importerede varer, hvis produk-

tion medfører betydelige CO

e-udleninger i udlandet. Kapitlet bidra-

ger således med en vigtig del af det nødvendige grundlag for at kun-

ne fastlægge, hvordan dansk klimapolitik skal justeres, hvis man

omkostningseffektivt ønsker at reducere de globale CO

udledninger, udover hvad der følger af de nationale klimamålsætnin-

ger og forpligtigelser. Det kræver dog mere omfattende beregninger,

der også tager højde for reguleringsformer som eksempelvis for-

brugsafgifter og støtte til vedvarende energi, at bestemme en optimal

omkostningseffektiv reduktion af globale udledninger.

Beregningerne af lækage er foretaget med udgangspunkt i en global

generel ligevægtsmodel, den såkaldte GTAP-E model, jf. Truong m.fl.

(2007). Modellen gør det muligt at beregne de afledte konsekvenser

af danske klimapolitiske tiltag på andre landes produktion og udled-

ninger af drivhusgasser. Ved hjælp af modellen er der foretaget ana-

lyser af lækageeffekterne ved at pålægge en afgift på udledning af

drivhusgasser i Danmark.

Opnåelse af globale

reduktioner kræver

viden om

lækageeffekter

Afgrænsning af

analyserne

Om de gennemførte

analyser

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Lækage og klimapolitik II.2

Model udvidet for at

tage højde for

vigtigste faktorer,

som påvirker lækage

For at inddrage de vigtigste mekanismer, som påvirker lækagen i en

dansk kontekst, er GTAP-E-modellen til brug for analyserne i dette

kapitel udvidet på flere forskellige måder. For det første er der foreta-

get en udvidelse af, hvilke drivhusgasser, der indgår i modellen. Mo-

dellen er udvidet fra kun at medtage CO

til at omfatte alle drivhus-

gasser, herunder udledninger af blandt andet metan og lattergas fra

landbruget. For det andet er der foretaget en modellering af dansk

klimapolitiks påvirkning af kvotemængden i EU ETS. Modelleringen

trækker på den model for EU ETS, som blev brugt i De Økonomiske

Råds Formandskab (2018). For det tredje er der foretaget udvidelser

af modellen, som muliggør inddragelse af de nationale forpligtelser

for ikke-kvotesektoren for EU-medlemslande. Endeligt kan der tages

højde for effekterne af en strammere fremtidig klimapolitik i resten af

verden i forbindelse med Parisaftalen.

Afsnit II.2 beskriver lækageeffekterne i flere detaljer og afsnit II.3

giver et overblik over eksisterende estimater af lækageeffekter i litte-

raturen. Afsnit II.4 beskriver GTAP-E-modellen og den anvendte

analysemetode. Afsnit II.5 og II.6 præsenterer beregninger af læka-

geeffekter ved at pålægge en afgift på udledninger af drivhusgaser på

hhv. hele økonomien og enkelte dele af dansk økonomi. Afsnit II.7

præsenterer en beregning af betydningen af forskelle i lækageraterne

for opfyldelse af målene for ikke-kvotesektoren i 2030. En sammen-

fatning følger i afsnit II.8.

Indhold i kapitlet

II.2

Definition af

e-lækage

LÆKAGE OG KLIMAPOLITIK

Begrebet CO

e-lækage dækker over flere forskellige fænomener i

den økonomiske litteratur, jf. Michalek og Schwarze (2015). Her defi-

neres CO

e-lækage som den forøgelse af CO

e-udledningen i udlan-

det, som tiltag i indlandet medfører.

Ofte måles CO

e-lækage ud fra den såkaldte

lækagerate.

Lækagera-

ten udtrykker, hvor stor en andel af den CO

e, som udledningerne

reduceres med indenlandsk, der erstattes af udenlandske CO

udledninger. Hvis f.eks. Danmark gennemfører et tiltag, som reduce-

rer de indenlandske CO

e-udledninger med 10 ton og øger de uden-

landske udledninger med 3 ton, så er lækageraten 30 pct.

Beregning af

lækagerater

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Lækage og klimapolitik II.2

BEREGNING AF LÆKAGERATER

Lækageraten for et indenlandsk klimapolitisk tiltag kan beregnes

ved formlen:

=−

hvor

er lækageraten for et givent indenlandsk tiltag,

ændringen i de indenlandske CO

e-udledninger, og

er æn-

dringen i den udenlandske CO

e-udledning, som følger af ændrin-

gen i de indenlandske CO

e-udledninger.

Lækageraten kan

være både positiv

og negativ

Lækageraten kan teoretisk set både være negativ, nul og større end

100 pct. Typisk finder videnskabelige studier, at lækageraten er posi-

tiv og mindre end 100 pct. Det vil sige, at indenlandske klimapolitiske

tiltag typisk øger de udenlandske CO

e-udledninger, men at stignin-

gen i udlandet er mindre end den indenlandske reduktion. Med andre

ord falder de globale CO

e-udledninger, men de falder mindre end

den indenlandske reduktion.

Hvor stor lækageraten er, afhænger af en række faktorer, f.eks. hvor

åben økonomien er, hvilket politiske instrument, man benytter, og

hvor ambitiøs den indenlandske klimapolitikken er.

Lækageraten

afhænger af en

række faktorer

TYPER AF CO

e-LÆKAGE

Der findes flere former for CO

e-lækage. I denne gennemgang skel-

nes der imellem fem typer CO

e-lækage.

e-lækage kan

forekomme via

udenrigshandlen, …

Lækage via

udenrigshandlen

sker, når klimapolitiske tiltag forvrider

de relative priser i indlandet. Når et land indfører strammere regule-

ring af CO

e-udledninger, bliver det relativt dyrere at producere

e-intensive varer i det land. Det giver isoleret set et incitament til

at producere mindre CO

e-intensive varer i landet, mens incitamentet

til at importere mere CO

e-intensive varer fra udlandet stiger. Sidst-

nævnte øger den udenlandske produktion af CO

e-intensive varer og

dermed også udlandets udledninger af drivhusgasser.

En mere indirekte form for lækage sker via

det internationale marked

for fossile brændsler.

En strammere klimapolitik i indlandet medfører,

at det bliver mindre attraktivt for indenlandske producenter at benytte

… det internationale

marked for fossile

brændsler …

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Lækage og klimapolitik II.2

fossile brændsler i produktionen, som udleder drivhusgasser. Dermed

falder den samlede indenlandske efterspørgsel efter disse brændsler.

Den lavere indenlandske efterspørgsel reducerer imidlertid den interna-

tionale pris på fossile brændsler, hvilket øger forbruget af disse i udlan-

det. Den samlede effekt af det reducerede brændselsforbrug i indlandet

kan således delvist blive modvirket af et merforbrug i udlandet.

… og via

internationalt aftalte

reguleringssystemer

Den tredje type CO

e-lækage fremkommer igennem EU’s kvotesy-

stem (EU ETS) og benævnes her

ETS-lækage.

I EU ETS var mæng-

den af kvoter tidligere givet på forhånd. Dermed ville en reduktion i

den danske kvoteefterspørgsel alene medføre en reduktion i kvote-

prisen, mens det langsigtede forbrug af kvoter fortsat ville være givet

ved det samlede udbud af kvoter. Et sådant system implicerer derfor

en lækagerate på 100 pct. på lang sigt. Dette blev ændret med en

reform af EU ETS i starten af 2018, som havde til formål at mindske

det såkaldte kvoteoverskud. Efter reformen vil en reduktion af den

danske kvoteefterspørgsel i et vist omfang mindske det samlede

udbud af kvoter og dermed udledningen af CO

e i hele den europæi-

ske kvotesektor. Reduktionen i udledningen af CO

e i den samlede

europæiske kvotesektor er dog mindre end reduktionen i efterspørgs-

len efter kvoter i Danmark. Der er derfor fortsat lækage via EU-ETS

systemet, jf. boks II.4 i afsnit II.4. Disse effekter er beskrevet i flere

detaljer af De Økonomiske Råds formandskab (2018) samt Beck og

Kruse-Andersen (2018).

Det kan ikke udelukkes, at CO

e-lækage også kan forekomme via

politiske incitamenter.

En strammere klimapolitik i EU, der bidrager til

at mindske den globale opvarmning, kan f.eks. reducere incitamentet

til at foretage klimapolitiske tiltag andre steder i verden. Omvendt kan

man også forestille sig, at sådanne tiltag kan inspirere eller presse

andre lande til at gøre det samme.

Den sidste type CO

e-lækage virker igennem

teknologiske spillover-

effekter.

Hvis f.eks. klimapolitikken strammes i Europa, øges efter-

spørgslen efter klimavenlige produktionsteknologier, hvilket giver et

større incitament til at udvikle disse teknologier. De klimavenlige

teknologier kan imidlertid benyttes overalt i verden. En sidegevinst

ved den europæiske politik kan derfor være, at lande udenfor Europa

anvender flere klimavenlige produktionsteknologier, hvilket reducerer

e-lækagen.

Internationale politiske aftaler kan modvirke CO

e-lækage, hvis de

overholdes. For eksempel kan Parisaftalen forhindre lande med bin-

dende reduktionsmålsætninger i at øge deres udledninger, som reak-

tion på danske klimapolitiske tiltag. På samme måde kan EU’s krav

e-lækage kan

også forekomme

via politiske

incitamenter

Teknologiske

spillover-effekter

kan reducere

e-lækagen

Internationale aftaler

kan modvirke

e-lækage

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Lækage og klimapolitik II.2

om CO

e-reduktioner i medlemslandenes ikke-kvotesektorer modvir-

ke lækage. Hvis et medlemsland i forvejen skal reducere sine CO

udledninger pga. EU’s reduktionskrav, kan dette medlemsland ikke

øge sine udledninger som reaktion på en strammere dansk politik.

EN FORPLIGTELSE OG EN SUPPLERENDE MÅLSÆTNING

Danmarks

internationale

forpligtelse i

ikke-kvotesektoren

EU har en målsætning om at reducere sine samlede CO

e-udledninger

i ikke-kvotesektoren med 30 pct. i 2030 i forhold til udledningsniveauet i

2005, jf. EU (2014). For at håndtere denne målsætning har EU pålagt

alle medlemslande reduktionsmålsætninger for ikke-kvotesektoren.

Danmark er blevet pålagt en reduktion i ikke-kvotesektoren på 39 pct. i

forhold til udledningsniveauet i 2005, jf. EU (2018). Herudover har

Danmark et mål om at blive klimaneutral i 2050.

Danmarks reduktionsforpligtelse i ikke-kvotesektoren omfatter alene

territoriale drivhusgasudledninger. Det er således underordnet i for-

hold til målopfyldelsen, hvilken effekt danske klimapolitiske tiltag har

på de globale CO

e-udledninger. Hvis danske klimapolitiske tiltag

giver anledning til CO

e-lækage, vil opfyldelsen af EU-forpligtelsen

give anledning til en global reduktion, der er mindre end den inden-

landske reduktion. Det samme vil være tilfældet i forhold til opnåelse

af målet om at blive klimaneutral i 2050.

Hvis man ønsker at bidrage til yderligere globale CO

e-reduktioner,

end hvad der følger af den pålagte nationale reduktionsforpligtigelse

og den langsigtede nationale målsætning, kan dette opfattes som en

supplerende målsætning i klimapolitikken. En supplerende målsæt-

ning vil som udgangspunkt medføre en meromkostning. Dette skyl-

des, at målsætningen kan medføre en afvigelse fra den politik, som

sikrer den laveste omkostning ved at nå den pålagte nationale reduk-

tionsforpligtigelse og det langsigtede nationale mål om klimaneutrali-

tet. For at begrænse denne meromkostning er det vigtigt, at klimapoli-

tikken tilrettelægges omkostningseffektivt.

En effektiv opfyldelse af den supplerende målsætning for globale

e-reduktioner kræver, at klimaindsatsen forskydes fra sektorer

med store lækageeffekter til sektorer med små lækageeffekter. Der-

ved modvirkes CO

e-lækage, hvilket medfører en større global CO

reduktion for en given national reduktion.

Forpligtelse omfatter

alene danske

udledninger

Det vil medføre en

meromkostning

at modvirke lækage

Klimaindsatsen skal

forskydes for at

modvirke lækage

effektivt

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Lækage og klimapolitik II.2

Globale CO

reduktioner er ikke

det samme som et

mindre CO

e-aftryk

Et lands påvirkning på de globale CO

e-udledninger kan måles ved

det såkaldte CO

e-aftryk, der er defineret som CO

e-indholdet i det

nationale forbrug. Selvom der er betydeligt overlap, er en supplerede

målsætning om globale CO

e-reduktioner ikke det samme som en

reduktion i det nationale CO

e-aftryk. Indenlandske klimatiltag, som

mindsker de globale CO

e-udledninger, vil således ikke nødvendigvis

mindske det indenlandske CO

e-aftryk. Dette uddybes i boks II.1.

BOKS II.1

e-AFTRYK OG GLOBALE DRIVHUSGASUDLEDNINGER

Et lands påvirkning af de globale drivhusgasudledninger kan opgøres på forskellige måder:

•

Nationale CO

e-udledninger: CO

e-udledninger, som finder sted på det nationale territorie.

Nationalt CO

e-aftryk: CO

e-udledninger, der forekommer pga. landets forbrug, jf. Aichele og

Felbermayr (2012).

Et lands CO

e-aftryk er således uafhængigt af hvor den CO

e, som forekommer pga. landets for-

brug, geografisk udledes. I modsætninger hertil måler de nationale drivhusgasudledninger alene,

hvor CO

e-udledningerne geografisk finder sted.

I det følgende beskrives det, hvordan nationale klimapolitiske tiltag påvirker det nationale CO

aftryk, de globale CO

e-udledninger og verdens samlede CO

e-aftryk, samt hvilken sammenhæng

der er til CO

e-lækage. Matematisk kan land ’s CO

e-aftryk, , beregnes som summen af de na-

tionale CO

e-udledninger, , og netto CO

e-indholdet i udenrigshandlen, :

Verden kan opdeles i to regioner: (1) indlandet og (2) udlandet. I dette tilfælde vil netto CO

indholdet i udenrigshandlen for indlandet være lig netto CO

e-indholdet i udenrigshandlen for udlan-

det med omvendt fortegn:

= −

. Dette skyldes, at netto CO

e-indholdet i indlandets eksport er

lig netto CO

e-indholdet i udlandets import og omvendt. Dermed er verdens samlede CO

e-aftryk,

, lig verdens samlede drivhusgasudledning:

= +

. Hvis indlandet foretager en re-

duktion af de nationale udledninger, bliver den samlede effekt på verdens CO

e-aftryk svækket af

e-lækage. Matematisk er ændringen i verdens CO

e-aftryk,

, givet ved formlen:

hvor

angiver absolutte ændringer, og

Δ =Δ

er lækageraten, som er lig:

−ΔE /Δ

+ Δ

= Δ

1−

Hvis lækageraten er under 100 pct., vil indenlandske CO

e-reduktioner mindske verdens samlede

e-aftryk. Dog er reduktionen i verdens CO

e-aftryk mindre end reduktionen i de indenlandske

udledninger, hvis lækageraten er større end nul.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Lækage og klimapolitik II.2

BOKS II.1

e-AFTRYK OG GLOBALE DRIVHUSGASUDLEDNINGER, FORTSAT

Et klimapolitisk tiltag i indlandet, som øger udlandets CO

e-udledning (ΔE ), kan både øge og re-

ducere det indenlandske CO

e-aftryk (ΔE

+ ΔU

). Det afhænger af effekten på netto CO

indholdet i udenrigshandlen (ΔU ). For eksempel kan strammere klimapolitik reducere den inden-

landske produktion af CO

e-intensive varer og øge importen af disse. Hvis reduktionen i de inden-

landske udledninger mere end opvejes af en stigning i netto CO

e-indholdet i udenrigshandlen,

øges CO

e-aftrykket i indlandet. Dette kan også være tilfældet selvom lækagen er under 100 pct.

Antag som eksempel, at der indføres en CO

e-regulering af et dansk erhverv, som udelukkende

eksporterer sin produktion. Denne regulering antages at mindske erhvervets forbrug af fossile

brændsler. Dette vil umiddelbart mindske den globale udledning, men vil ikke umiddelbart ændre

e-aftrykket af det nationale forbrug. På grund af faldet i forbruget af fossile brændsler i det ek-

sporterende danske erhverv vil der imidlertid være et lille afledt fald i prisen på fossile brændsler.

Dette prisfald vil medføre en (lille) forøgelse af brugen af fossile brændsler i den udenlandske pro-

duktion. Det kan øge CO

e-indholdet i dansk forbrug, som delvist består af importerede produkter.

Derved kan det indenlandske CO

e-aftryk forøges, selv om reguleringen har reduceret den globa-

le CO

e-udledning.

I det mest plausible tilfælde, hvor lækageraten er mellem nul og 100 pct., vil en strammere klima-

politik i indlandet: (1) reducere nationale udledninger for indlandet, (2) reducere verdens samlede

e-aftryk og (3) enten øge eller reducere det indenlandske CO

e-aftryk. Der er derfor ikke en

simpel sammenhæng mellem ændringen i den globale udledning og ændringen i det indenlandske

e-fodaftryk. Indenlandske klimapolitiske tiltag, som reducerer de globale CO

e-udledninger og

derved reducerer det globale CO

e-aftryk, kan således godt øge det indenlandske CO

e-aftryk.

Generelt finder litteraturen, at de nationale CO

-udledninger overgår CO

-aftrykket i industrialise-

rede lande, jf. Peters og Hertwich (2008) samt Wiebe og Yamano (2016). I perioden 1990-2007

har industrialiserede lande generelt reduceret deres nationale udledninger, mens deres CO

-aftryk

er vokset, jf. Peters mfl. (2011). OECD-landenes CO

-aftryk toppede i 2007, hvorefter CO

aftrykket har ligget på et lavere niveau. Omvendt er både de nationale udledninger og CO

-aftryk

steget systematisk uden for OECD siden årtusindskiftet, jf. Wiebe og Yamano (2016).

De nationale CO

e-udledninger beregnes primært på baggrund af de input (f.eks. olie og kul), der

indgår i nationale aktiviteter. Men opgørelsen kræver også supplerende beregninger af forskellige

aktiviteters udledninger bl.a. i landbruget. Sammenlignet med opgørelsen af de nationale CO

udledninger er opgørelsen af de nationale CO

e-aftryk mere komplicerede og usikre. For at opgø-

re CO

e-indholdet i en varer, skal man kende hele den værdikæde, som varen har været igen-

nem, før det endelige forbrug. Det er derfor en stor regnskabsøvelse at beregne nationale CO

aftryk, som kræver forskellige forsimplende antagelser. Ofte medregner man ikke alle typer driv-

husgasudledninger, og de underliggende data er forbundet med betydelig usikkerhed. Opgjorte

e-aftryk varierer derfor mellem studier, men de overordnede tendenser synes konsistente.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Lækage og klimapolitik II.2

OMKOSTNINGSEFFEKTIV REGULERING

Omkostningseffektiv

opfyldelse af

EU-forpligtelse

Udformningen af klimapolitikken i Danmark afhænger af hvilken mål-

sætning, man ønsker at opfylde. Hvis man alene ønsker at opfylde

Danmarks nationale reduktionsforpligtelse, opnås dette mest om-

kostningseffektivt ved en ensartet CO

e-afgift på tværs af de relevan-

te udledningskilder i Danmark, jf. Baumol og Oates (1971). Idet Dan-

mark alene er forpligtiget til at reducere sine udledninger i ikke-

kvotesektoren, vil en omkostningseffektiv målopfyldelse alene omfat-

te en ensartet afgift på tværs af udledningskilder i denne sektor.

nationalt mål om at reducere alle udledninger i både kvote- og ikke-

kvotesektorerne opnås omkostningseffektivt ved en ensartet afgift på

alle udledninger.

Hvis der i tillæg hertil er en målsætning om at reducere de globale

udledninger udover, hvad der følger af den pålagte nationale redukti-

onsforpligtigelse, bliver den omkostningseffektive klimapolitik mere

kompleks, idet der også skal tages hensyn til CO

e-lækage. Der kan

skelnes mellem to tilfælde. I det første tilfælde er målsætningen for

globale CO

e-reduktioner tilstrækkelig ambitiøs til, at en omkost-

ningseffektiv opfyldelse af denne automatisk sikrer den pålagte natio-

nale reduktionsforpligtigelse. I dette tilfælde skal klimapolitikken alene

tilrettelægges under hensyn til at reducere de globale CO

udledninger. Det er denne situation, som litteraturen har undersøgt,

og som diskuteres først herunder. I det andet tilfælde er den supple-

rende målsætning for globale reduktioner mindre ambitiøs, og en

omkostningseffektiv klimapolitik er nødt til at tage hensyn til begge

mål. Dette tilfælde diskuteres sidst i afsnittet.

Hoel (1996) undersøger, hvordan afgiftssystemet kan indrettes opti-

malt, hvis et land alene har en målsætning om at reducere de globale

udledninger af drivhusgasser. Hoel finder, at det optimale afgifts-

system i så fald indebærer en ensartet indenlandsk CO

e-afgift samt

importafgifter og eksportsubsidier, som afspejler CO

e-indholdet i de

im- og eksporterede varer. Den ensartede afgift i indlandet sikrer

omkostningseffektive CO

e-reduktioner for den indenlandsk produk-

tion. Importafgifterne sikrer, at de indenlandske priser på importerede

varer afspejler den CO

e-udledning, der er forbundet med at produ-

cere varerne i udlandet.

Endelig sikrer eksportsubsidierne, at der

1) At den ensartede CO

e-afgift sikrer en omkostningseffektiv regulering forudsætter

dog, at alle øvrige sideeffekter (f.eks. lokal luftforurening) er reguleret optimalt, jf. De

Økonomiske Råds formandskab (2018). Hvis dette ikke er tilfældet, skal CO

e-afgiften

for visse aktiviteter justeres derefter.

2) Samtidig vil importafgiften øge incitamentet til at producere mere klimavenligt i udlan-

det, hvormed lækageeffekterne dæmpes. Effekten vil sandsynligvis være lille, hvis

Komplekst at

reducere globale

udledninger effektivt

Effektiv regulering

ved målsætning om

globale reduktioner

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Lækage og klimapolitik II.2

tages højde for, at eksporten fortrænger udenlandsk produktion og

derved CO

e-udledning.

Vanskeligt at benytte

importafgifter og

eksportsubsidier

Det er imidlertid vanskeligt at indføre denne type importafgifter og ek-

sportsubsidier i Danmark på grund af lovgivningen for EU’s indre mar-

ked og de generelle WTO-regler. Derudover kan det være administra-

tivt svært at pålægge en importafgift, som svarer til varernes CO

indhold, da det kræver detaljeret viden om, hvordan varerne fremstilles

i udlandet. Endelig kan indførelsen af importafgifter og eksportsubsidier

medføre gengældelse fra handelspartnere i form af forhøjede toldsat-

ser, hvilket reducerer politikkens omkostningseffektivitet.

Hvis man ikke kan benytte importafgifter og eksportsubsidier, skal

den indenlandske regulering afvige fra princippet om ensartede

e-afgifter. I det optimale lækagekorrigerede afgiftssystem sikrer

importafgifter og eksportsubsidier, at der omkostningseffektivt korri-

geres for lækage. Når disse instrumenter ikke kan benyttes, skal der

korrigeres for lækage gennem andre instrumenter, som er mulige at

gennemføre i praksis. Én mulighed er, at indføre differentierede

e-afgifter, som afhænger af lækagen fra forskellige sektorer.

Mere præcist skal der pålægges sektorspecifikke CO

e-afgifter, hvor

mere lækageudsatte sektorer betaler lavere afgifter, jf. Hoel (1996).

En anden mulighed er at indføre en kombination af forbrugsafgifter og

produktionssubsidier, jf. Böhringer mfl. (2017). Under visse forudsæt-

ninger vil en kombination af forbrugsafgifter og produktionssubsidier

opnå samme effekt som kombinationen af CO

e-korrigerede eksport-

subsidier og importafgifter.

Sørensen (2018) finder i lighed med Hoel (1996), at man bør bruge

lækagekorrigerede sektorspecifikke afgifter, hvis målet med regule-

ringen er at opnå globale CO

e-reduktioner i stedet for rent nationale

(territoriale) reduktioner. De lækagekorrigerede afgifter skal sikre en

ensartet afgift på globale udledninger. Udover lækagekorrigerede

e-afgifter foreslår Sørensen (2018) også yderligere instrumenter

for at øge effekten på de globale udledninger. Disse instrumenter

består af CO

e-differentierede forbrugsafgifter og subsidier til vedva-

rende energi. Forbrugsafgifterne vil sammen med de nedsatte (læka-

gekorrigerede) CO

e-afgifter for konkurrenceudsatte sektorer fungere

som en indirekte importafgift: både indenlandske og udenlandske

man betragter en lille økonomi som Danmark. Det bemærkes, at Hoel (1996) ikke har

medtaget denne effekt i sin model.

3) I Hoels model tager beskatningen også højde for effekter på bytteforholdet imellem

ind- og udlandet. Denne effekt ignoreres i det følgende.

Sektorspecifikke

afgifter kan sikre

lækagekorrektion

Forbrugsafgifter og

subsidier til

produktion kan virke

som importafgift

Lækagekorrigerede

e-afgifter kan

kombineres med

forbrugsafgifter

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Lækage og klimapolitik II.2

varer rammes af forbrugsafgiften, men omkostningen modvirkes for

de indenlandske producenter via den nedsatte CO

e-afgift.

Subsidiet

til vedvarende energi skal afspejle, hvor meget den vedvarende

energi fortrænger fossilbaseret udenlandsk elproduktion.

Flere instrumenter

kan øge effektivitet

Grundlæggende vil brugen af flere instrumenter kunne give en mere

omkostningseffektiv regulering. Men dette skal afvejes mod den for-

øgede kompleksitet, som flere instrumenter medfører. Hertil kommer

en afvejning af, hvorvidt man har den fornødne information til at be-

nytte forskellige instrumenter effektivt. Det er for eksempel vanskeligt

at beregne CO

e-indholdet i forbrugsvarer, og beregnede lækagera-

ter er forbundet med usikkerhed.

Endelig kan man være i en situation, hvor den omkostningseffektive

opfyldelse af den supplerende målsætning for globale CO

reduktioner ikke sikrer den internationale reduktionsforpligtigelse for

nationale udledninger. Dermed bliver både den internationale reduk-

tionsforpligtigelse og den supplerende målsætning styrende for kli-

mapolitikken. I dette tilfælde vil den optimale regulering formentlig

ligge et sted imellem en ensartet CO

e-afgift på tværs af udlednings-

kilder og et fuldt lækagekorrigeret afgiftssystem.

Når forpligtigelsen

og målsætningen

ikke nødvendigvis er

opfyldt samtidigt

SAMMENFATNING

Definition på

e-lækage

e-lækage er den merudledning, som finder sted i udlandet, når et

klimapolitisk tiltag gennemføres i indlandet. Der skal være en kausal

sammenhæng imellem det klimapolitiske tiltag i indlandet og mer-

udledningen i udlandet, før man kan tale om CO

e-lækage.

Der kan skelnes mellem fem mekanismer til CO

e-lækage: (1) læka-

ge via udenrigshandlen, (2) lækage via det internationale marked for

fossile brændsler, (3) lækage via EU ETS, (4) lækage via politiske

incitamenter, og (5) lækage via teknologiske spillover-effekter. Ende-

ligt kan internationale, politiske aftaler som eksempelvis Parisaftalen

bidrage til at modvirke lækage. Alle typer af lækage og begrænsnin-

ger kan være vigtige for en lille, åben økonomi som Danmark.

Der findes flere

typer CO

e-lækage

4) Samme tankegang benyttes i Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energi-

området (2018). Her beregnes den samfundsøkonomiske gevinst ved en afgiftsom-

lægning på energiområdet ved uændret dansk forbrug af fossile brændsler samt mer-

omkostningen ved også at sikre en uændret CO

-udledning ved dansk elforbrug via

en elafgift og et tilskud til dansk elproduktion.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Tidligere analyser af lækagerater II.3

En bunden opgave

og en supplerende

målsætning

Danmark er af EU forpligtiget til at reducere sine drivhusgasudlednin-

ger i ikke-kvotesektoren frem mod 2030. Denne bundne opgave og

den nationale målsætning om drivhusgasneutralitet i 2050 omhandler

alene nationale udledninger af drivhusgasser. Hvis man ønsker, at

Danmark skal bidrage til globale CO

e-reduktioner ud over, hvad der

følger af at opfylde EU-forpligtigelsen og neutralitetsmålsætningen,

kan dette opfattes som en supplerende målsætning i klimapolitikken.

Den supplerende målsætning har en omkostning, hvis den medfører

en afvigelse fra den omkostningseffektive politik, der alene sikrer en

opfyldelse af EU-forpligtelsen.

Danmark kan opnå sin EU-forpligtelse mest omkostningseffektivt ved

at lægge en ensartet afgift på alle CO

e-udledninger i ikke-

kvotesektoren. På samme måde kan det nationale reduktionsmål i

2050 opnås billigst muligt ved at lægge en ensartet afgift på alle

e-udledninger. Hvis det politisk ønskes at reducere de globale

udledninger, udover hvad der følger af disse målsætninger, skal

klimapolitikken også tage hensyn til CO

e-lækage. Indretningen af et

omkostningseffektivt reguleringssystem, der reducerer de globale

udledninger, vil afhænge af, hvilke reguleringsinstrumenter der er til

rådighed. Et sådan system vil formodentligt betyde, at der skal an-

vendes lækagekorrigerede CO

e-afgifter. Disse CO

e-afgifter skal

være lavere for sektorer, hvor lækageeffekterne er store.

Supplerende

målsætning kan

motivere sektor-

specifikke CO

afgifter

II.3

TIDLIGERE ANALYSER AF

LÆKAGERATER

Det er vanskeligt rent empirisk at estimere lækagerater. Dette skyl-

des, at man skal fastlægge et givent indenlandsk tiltags kausale

effekt på både de indenlandske og udenlandske CO

e-udledninger.

Derfor er de fleste lækagerater fra litteraturen beregnet via CGE-

modeller, dvs. store makroøkonomiske modeller, som er kalibreret ud

fra bl.a. nationalregnskabstal. Dog understøttes de lækageeffekter,

der forekommer via udenrigshandlen i disse modeller, af en række

empiriske studier, jf. boks II.1.

CGE-modellerne inkluderer typisk hele eller store dele af verden.

Fordelen ved CGE-modeller er, at de tager højde for samspillet mel-

lem de klimapolitiske effekter på tværs af forskellige lande og sekto-

rer. Dette afsnit starter derfor med en diskussion af hvilke effekter,

der kan have betydning for de beregnede lækagerater. Herefter præ-

senteres beregnede lækagerater fra litteraturen. Til sidst i afsnittet

beskrives analyser af effekten af tiltag til at begrænse lækageraten.

Vanskeligt at opgøre

lækagerater rent

empirisk

Lækagerater

beregnes typisk i

modeller med flere

lande

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Tidligere analyser af lækagerater II.3

BOKS II.2

EMPIRISKE STUDIER OM MILJØPOLITIK OG KONKURRENCEEVNE

Generelt bekræfter den empiriske faglitteratur, at en strammere miljøpolitik har en negativ effekt

på de regulerede virksomheders konkurrenceevne (målt på bl.a. handel, beskæftigelse og produk-

tivitet) på kort sigt. Den negative effekt er imidlertid typisk lille sammenlignet med andre faktorer,

der påvirker handel og investeringer, som f.eks. transportomkostninger og adgang til kvalificeret

arbejdskraft. Desuden er effekten typisk drevet af nogle få sektorer, hvor omkostningerne forbun-

det med miljøreguleringen er særligt høje, jf. Dechezleprêtre og Sato (2017).

Derudover bekræfter flere studier, at de forurenede aktiviteter rent faktisk flytter til udlandet. For

eksempel viser Ben-David mfl. (2018), at multinationale virksomheder generelt reducerer deres

-udledninger i indlandet, når miljøpolitikken strammes, mens de øger deres CO

-udledninger i

udlandet. Endvidere finder studiet, at virksomhederne samlet set reducerer deres globale CO

udledninger, når miljøpolitikken strammes i indlandet. Dermed er lækageraten indenfor de under-

søgte virksomheder mindre end 100 pct.

Samlet set bekræfter den empiriske litteratur, at en strammere miljøpolitik svækker konkurrenceev-

nen for især forureningsintensive virksomheder, og at denne svækkelse medfører forureningslæka-

ge. Der er evidens for mekanismen bag CO

e-lækage via udenrigshandlen, men det er ikke muligt at

opgøre makroøkonomiske lækagerater for lande ud fra sådanne empiriske undersøgelser.

FAKTORER SOM PÅVIRKER CO

e-LÆKAGE

Prisfølsomheden på

kulmarkedet er

afgørende

Burniaux og Martins (2012) undersøger, hvilke faktorer der er afgø-

rende for beregnede lækagerater på makroplan i CGE-modeller.

Studiet er baseret på en relativt simpel CGE-model med to regioner:

en stor koalition af industrialiserede lande med en fælles klimapolitik

og en region bestående af lande uden klimapolitik. De finder, at resul-

taterne er sensitive overfor prisfølsomheden for kul. Des mere prisen

på kul reagerer på en reduktion i kulefterspørgslen fra f.eks. Europa,

des mere stiger kulforbruget i den øvrige del af verden. Prisfølsom-

heden på olie er mindre afgørende, hvilket bl.a. skyldes, at substituti-

on fra kul til olie i sig selv medfører en reduktion i CO

-udledningen.

Derudover finder Burniaux og Martins (2012), at de beregnede læka-

gerater afhænger af, hvor svært det er at benytte olie i stedet for kul.

Hvis CO

e-udledningen beskattes hårdere i f.eks. Europa, vil dette

primært medføre et fald i disse landes efterspørgsel efter kul, idet kul

er det mindst energieffektive fossile brændstof pr. CO

-enhed. Der-

med falder verdensmarkedsprisen på kul relativt til olie. Des lettere

det er at substituere fra olie over til kul, des mere vil kulforbruget stige

i den ikke-regulerede del af verden, og des større bliver lækageraten.

Muligheden for at

udskifte kul med olie

er også afgørende

100

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Tidligere analyser af lækagerater II.3

Hvis den regulerede region derimod reducerer forbruget af både olie

og kul, og olieprisen falder mere end kulprisen, kan dette reducere

kulforbruget og øge olieforbruget i den uregulerede region, hvilket

kan gavne klimaet. En større prisfølsomhed for olie kan derfor redu-

cere lækagen, mens det omvendte er gældende for kul.

Lækage via

markedet for fossile

bændsler kan være

betydelig

Typisk finder studier baseret på CGE-modeller, at lækage via marke-

det for fossile brændsler står for en stor del af den samlede lækage-

effekt, jf. Kuik og Hofkes (2010). Resultaterne fra Burniaux og Martins

(2012) bekræfter, at antagelser om markederne for kul og olie er

afgørende for de beregnede lækagerater.

Burniaux og Martins

(2012) finder også, at de beregnede lækagerater ikke er særligt sen-

sitive overfor antagelser om, hvor let det er at substituere imellem

indenlandske og udenlandske varer (Armington elasticiteter).

Teknologisk udvikling kan bidrage til at reducere lækageeffekterne.

Hvis man f.eks. strammer klimapolitikken i EU, kan dette medføre en

øget teknologisk udvikling indenfor CO

e-besparende teknologi.

Denne udvikling kan have positive spillover-effekter til resten af ver-

den, som derfor også gøres mere CO

e-effektiv. Teknologiske spillo-

ver-effekter medfører ifølge Gerlagh og Kuik (2014) en reduceret eller

endda negativ lækagerate. Dog må det forventes, at sådanne spillo-

ver-effekter er beskedne, når man betragter klimapolitiske tiltag i en

lille økonomi som Danmark, fordi effekten på den teknologiske udvik-

ling afhænger af hvor stor en del af det samlede verdensmarked, der

pålægges regulering.

En anden mekanisme virker gennem international kapitalmobilitet.

Typisk argumenteres der for, at kapitalmobilitet forstærker lækage-

effekter, idet en højere grad af international kapitalmobilitet gør det

lettere at flytte den regulerede produktion. Der er imidlertid også en

modsatrettet effekt. Hvis prisen på fossile brændsler øges i indlandet,

substituerer virksomhederne væk fra fossile brændsler og over i

andre produktionsfaktorer som f.eks. kapital. Dette modvirker læka-

geeffekten, idet substitutionen isoleret set trækker ressourcer som

f.eks. kapital væk fra de udenlandske industrier, hvis produktion og

derved CO

e-udledning reduceres, jf. Baylis mfl. (2014). Burniaux og

Martins (2012) finder, at antagelser om kapitalmobilitet imellem lande

ikke påvirker beregnede lækagerater betydeligt i CGE-modeller.

5) Statiske CGE-modeller medtager ikke mekanismerne bag det såkaldte grønne para-

doks beskrevet af Sinn (2008). Hvorvidt dette under- eller overvurderer lækage via

markedet for fossile brændsler afhænger af, hvordan klimapolitiske tiltag udvikler sig

over tid. Generelt kræver mekanismen bag det grønne paradoks, at klimapolitikken

strammes relativt meget over tid, jf. Jensen mfl. (2015). En forholdsvis langsom op-

stramning kan derimod svække denne mekanisme.

Teknologiske

spillover-effekter

kan reducere lækage

Kapitalmobilitet og

lækageeffekter

Økonomi og Miljø, 2019

101

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Tidligere analyser af lækagerater II.3

Lækageraten

afhænger af, hvor

stram politikken er

Typisk finder man, at beregnede lækagerater er højere, des strenge-

re den betragtede klimapolitik er. For eksempel beregner Elliott mfl.

(2010) lækageraten for en større koalition af industrialiserede lande,

som indfører en fælles CO

e-afgift. De finder en lækagerate på 15

pct. ved lave afgiftssatser og en lækagerate på 25 pct. ved høje af-

giftssatser. Et oversigtsstudie af Carbone og Rivers (2017) indikerer

desuden, at lækageraten generelt stiger med det politiske ambitions-

niveau på tværs af studier.

Der kan være betydelig forskel på, hvor lækagefølsomme økonomi-

ens sektorer er. Her kan en række faktorer være afgørende. For det

første må det forventes, at en sektor er relativt mere lækageudsat via

udenrigshandlen, hvis den er CO

e-intensiv og konkurrenceudsat.

Des mere CO

e-intensiv en sektor er, des større bliver omkostnin-

gerne for sektoren for en given stramning af klimapolitikken. Dermed

reduceres konkurrenceevnen relativt mere for CO

e-intensive virk-

somheder, når klimapolitikken strammes. En sektor er konkurrence-

udsat, hvis det er relativt let for forbrugerne at substituere imellem

indenlandske og udenlandske varer produceret i sektoren. Dermed er

forbruget mere prisfølsomt for disse sektorer, og konkurrenceevnen

svækkes derfor relativt mere, når rammevilkårene forringes. Dette er

typisk tilfældet for sektorer, som producerer forholdsvis homogene

varer, og for hvilke transportomkostningerne er lave.

Derudover kan det være afgørende i hvor høj grad, det teknisk er mu-

ligt for de enkelte sektorer at substituere fra fossile brændsler til andre

produktionsfaktorer. Sektorer, som relativt let kan substituere fra fossil-

baseret energi til kapital (f.eks. i form af vedvarende energi eller mere

energieffektive maskiner), vil have lavere omkostninger forbundet med

klimapolitiske stramninger. Dermed vil lækageeffekten via udenrigs-

handlen alt andet lige være svagere i disse sektorer. På samme måde

er det afgørende, hvor omkostningstungt det er at nedbringe udlednin-

gerne ved brug af teknologiske virkemidler for sektorer med store ikke-

energirelaterede CO

e-udledninger (f.eks. landbruget).

Man må desuden forvente, at lækageeffekten via det internationale

marked for fossile brændsler er relativt lille for sektorer, hvor hoved-

parten af den samlede udledning af drivhusgasser ikke opstår i for-

bindelse med brugen af fossile brændsler. Isoleret set vil dette redu-

cere lækageraten. Det danske landbrug er et eksempel på en sektor,

hvor en stor andel af CO

e-udledningerne kommer fra andre aktivite-

ter, jf. Klimarådet (2016).

6) Denne intuition bakkes op ad resultaterne fra empiriske studier, jf. f.eks. Fowlie mfl.

(2016).

Mere CO

e-lækage

fra handelsudsatte

og energiintensive

sektorer

Sektorernes

teknologiske

muligheder er

afgørende

Landbruget har

mindre lækage via

markedet for fossile

brændsler

102

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Tidligere analyser af lækagerater II.3

e-intensiteten

hos konkurrenter

spiller også ind

Lækageeffekterne vil også afhænge af CO

e-intensiteten for konkur-

rerende udenlandske sektorer. En strammere klimapolitik i indlandet

vil medføre, at en del af den indenlandske produktion af CO

intensive varer erstattes af udenlandsk produktion. Des mere CO

intensive de udenlandske virksomheder er i forhold til de indenland-

ske, des stærkere er lækageeffekten.

LÆKAGERATER PÅ MAKRONIVEAU

Litteraturen

fokuserer på store

koalitioner af lande

Makroøkonomiske

lækagerater på 10 til

30 pct.

Litteraturen består primært af beregnede lækagerater fra CGE-

modeller, og disse beregninger er typisk foretaget på store koalitioner

af industrialiserede lande med en fælles klimapolitik.

I et oversigtsstudie af Carbone og Rivers (2017) vises det, at studier

baseret på CGE-modeller typisk finder lækagerater på imellem 10 og

30 pct. Et andet oversigtsstudie af Branger og Quirion (2014) viser, at

CGE-modeller typisk finder lækagerater på imellem 5 og 25 pct. En-

kelte studier finder lækagerater, som afviger meget fra disse spænd.

Babiker (2005) finder f.eks. lækagerater på over 100 pct., når han

afviger fra typiske antagelser for skalaafkast og markedsstruktur.

Derimod finder Gerlagh og Kuik (2014), at lækageraten kan blive

negativ, når man medtager teknologiske spillover-effekter.

Tabel II.1

giver et overblik over beregnede lækagerater fra udvalgte studier, der

er publiceret i internationale, fagøkonomiske tidsskrifter siden 2010.

Den videnskabelige litteratur giver på nuværende tidspunkt ikke no-

get godt bud på lækageraterne for en lille, åben økonomi som Dan-

mark via modeller med velmodellerede handelsmønstre. Bohlin

(2010) finder via en CGE-model for Sverige lækagerater på imellem

35 og 100 pct. Beregningerne bygger imidlertid på den forsimplende

antagelse, at varer produceres med samme CO

-intensitet i Sverige

og i udlandet. Derudover medtages lækage via markedet for fossile

brændsler ikke. Copenhagen Economics (2011) finder en lækagerate

for Danmark på 88 pct. for energiintensive industrier. Dette studie

foretager også en relativt simpel beregning af effekten på udenland-

ske udledninger, og derudover medtager studiet ikke lækage via

markedet for fossile brændsler.

Litteraturen har ikke

et godt bud på

lækagerater for en

lille, åben økonomi

7) Babiker (2005) finder meget høje lækagerater, når han antager stigende skalaafkast.

Dette kan skyldes, at en nedskalering af produktioner i den regulerede region øger

e-udledningen pr. output enhed pga. det stigende skalaafkast. Denne effekt vil

være fraværende under standardantagelsen om konstant skalaafkast.

8) En negativ lækagerate implicerer, at der kommer et fald i de udenlandske CO

udledninger, når den indenlandske klimapolitik strammes.

Økonomi og Miljø, 2019

103

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Tidligere analyser af lækagerater II.3

TABEL II.1

UDVALGTE LÆKAGERATER FRA LITTERATUREN

Tabellen viser udvalgte beregnede lækagerater fra studier, der er publiceret i internationale tids-

skrifter siden 2010. Udgangspunktet er, at en koalition af lande indfører en fælles klimapolitik,

mens den resterende del af verden ikke fører nogen klimapolitik.

Studie

Antimiani mfl. (2013)

Böhringer mfl. (2018)

Böhringer mfl. (2012)

Elliott mfl. (2010)

Fischer og Fox (2012)

Gerlagh og Kuik (2014)

e)f)

Kuik og Hofkes (2010)

Lækagerate

12-13 pct.

14 pct.

15-21 pct.

10-28 pct.

15-25 pct.

7 pct.

3-10 pct.

11 pct.

-reduktion

14 pct.

20 pct.

10-30 pct.

20 pct.

3-15 pct.

11 pct.

Koalition

Anneks I (Kyoto-aftalen)

OECD

EU og EFTA-landene

USA og/eller EU

Anneks B (Kyoto-aftalen)

USA (udvalgte sektorer)

EU (kun kvotesektoren)

Böhringer mfl. (2010)

Anm.:

Kilde:

En reduktion på 10 (30) pct. giver en lækagerate på 15 (21) pct.

Lækageraten på 10 pct. er for USA, mens lækageraten på 28 pct. er for EU. For en koalition beståen-

de af USA og EU er lækageraten på 15 pct.

Tallene for reduktionerne er skønnet ud fra figur 1 i Elliott mfl. (2010), hvor reduktionen på 3 (15) pct.

svarer til den laveste (højeste) afgiftssats og den laveste (højeste) lækagerate.

Scenariet involverer en CO

-afgift på 14 US-dollar pr. ton for energiintensive og handelsudsatte indu-

strier. Det er ikke opgivet, hvor meget denne afgift reducerer den samlede drivhusgasudledning.

Lækageraterne er taget fra tabel 3 i Gerlagh og Kuik (2014), hvor lækageraterne på hhv. 3 og 10 pct.

er med og uden teknologiske spillover-effekter. Forfatterne viser imidlertid, at lækageraten også kan

blive negativ, hvis spillover-effekterne er stærkere.

Det er ikke præcist specificeret, hvordan reduktionen opnås, blot at den marginale reduktionsomkost-

ning er den samme for kvote- og ikke-kvotesektoren.

Scenariet involverer en fast kvotepris således, at prisen på at udlede CO

bliver 20 euro pr. ton. Det er

ikke opgivet, hvor meget denne kvotepris reducerer den samlede drivhusgasudledning.

De angivne CO

-reduktioner er for koalitionen.

Som udgangspunkt benyttes beregnede tal fra basisscenarierne, hvor reguleringen typisk foretages

via en ensartet CO

-afgift eller et kvotesystem. Studierne indeholder også beregnede lækagerater,

hvor klimapolitikken indeholder lækagereducerende tiltag som f.eks. CO

-korrigerede importafgifter.

Antimiani mfl. (2013), Böhringer mfl. (2018), Böhringer mfl. (2012), Böhringer mfl. (2010), Elliott mfl.

(2010), Fischer og Fox (2012), Gerlagh og Kuik (2014) samt Kuik og Hofkes (2010).

Formentlig større

lækagerate for en

lille økonomi

Generelt er der en tendens til, at lækageraten bliver mindre, des

større den regulerede region er, jf. Burniaux og Martins (2012).

OECD (2009) finder f.eks., at lækageraten er på ca. 12 pct., hvis EU

reducerer sit udslip med 50 pct. i 2050 ift. 2005, hvorimod lækage-

raten reduceres til under 2 pct., hvis den samme absolutte reduktion

finder sted for Anneks I-landene fra Kyoto-aftalen.

Intuitivt reduceres

9) Anneks I-landene fra Kyoto-aftalen består af Australien, Østrig, Hviderusland, Belgi-

en, Bulgarien, Canada, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, EU, Finland,

104

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Tidligere analyser af lækagerater II.3

e-lækagen, når koalitionens størrelse forøges, idet produktionen

får færre steder at rykke hen, når klimapolitikken strammes. Man må

derfor forvente højere lækagerater for en lille økonomi som Danmark

sammenlignet med lækagerater for store koalitioner af lande.

Mere åbne

økonomier har

højere lækagerater

Derudover må det forventes, at lækageraten er større, des mere

åben den betragtede økonomi er. CO

e-lækage er grundlæggende et

resultat af samhandel enten via forbrugsgoder, produktionsinput eller

i nogle tilfælde CO

-kvoter. Hvis en økonomi er relativt mere åben,

må det forventes, at samhandlen påvirkes relativt mere af indenland-

ske klimapolitiske tiltag, hvilket øger potentialet for CO

e-lækage.

Endvidere må det forventes, at det velintegrerede elmarked i Nord-

europa øger lækageeffekterne for Danmark, da elproduktionen nemt

kan flyttes til lande med lempeligere klimaregulering. Dette understøt-

tes af et empirisk studie af Fell og Maniloff (2018), som finder store

lækageeffekter for et velintegreret elmarked i det nordøstlige USA.

Desuden vil aftalen omkring EU ETS medføre CO

e-lækage for den

danske kvotesektor. CO

e-reduktioner i den danske kvotesektor redu-

cerer den samlede efterspørgsel efter kvoter på EU-plan, hvilket redu-

cerer kvoteprisen. Dermed reduceres omkostningerne ved at udlede

e i EU’s kvotesektor, hvilket isoleret set øger CO

e-udledningerne

på EU-plan. EU ETS vil imidlertid ikke resultere i en lækagerate på 100

pct. efter den seneste reform af systemet, jf. De Økonomiske Råds

formandskab (2018) samt Beck og Kruse-Andersen (2018).

Omvendt vil EU’s reduktionskrav for medlemslandenes ikke-

kvotesektorer modvirke lækage. De EU-lande, som er blevet pålagt

bindende reduktionskrav, kan ikke øge deres udledninger i ikke-

kvotesektoren som reaktion på danske tiltag. Dog forhindrer redukti-

onskravene ikke, at danske tiltag påvirker sektorsammensætningen i

udlandet. Hvis den danske klimapolitik f.eks. medfører en stigning i

produktionen og derved CO

e-udledningen fra det tyske landbrug, vil

Tyskland være nødt til at reducere sine udledninger i andre dele af

den tyske ikke-kvotesektor for at opfylde EU’s reduktionskrav. Der-

med forskydes den tyske produktion i ikke-kvotesektoren over imod

landbruget på bekostning af andre industrier i ikke-kvotesektoren.

Velintegrerede

elmarkeder øger

lækageraten

EU ETS øger

lækageraten

EU’s reduktionskrav

reducerer

lækageraten

Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Italien, Japan, Letland, Liech-

tenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Monaco, Nederlandene, New Zealand, Norge,

Polen, Portugal, Romanien, Rusland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige,

Schweiz, Tyrkiet, Ukraine, Storbritannien samt USA.

Økonomi og Miljø, 2019

105

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Tidligere analyser af lækagerater II.3

Parisaftalen

reducerer også

lækageraten

På samme måde vil internationale aftaler reducere lækageeffekterne

for Danmark. Hvis Parisaftalen overholdes, sikrer aftalen, at lande

med bindende klimamål ikke kan øge deres udledninger som reaktion

på danske tiltag. Dermed reducerer aftalen potentialet for CO

lækage. Des flere lande, som har bindende klimamål, des mere redu-

ceres lækageeffekterne. Hvis alle lande i verden havde bindende

klimamål, ville lækageraten være nul.

LÆKAGERATER FOR FORSKELLIGE SEKTORER

Få studier med

fokus på forskelle

mellem sektorer

De fleste studier, som relaterer sig til CO

e-lækage, fokuserer på

lækage fra store politiske tiltag, som f.eks. en CO

e-afgift eller et

kvotesystem for drivhusgasser, der dækker hele økonomien eller alle

energiintensive industrier. I sådanne undersøgelser er det vanskeligt

at afgøre, hvor stort bidraget fra forskellige sektorer er, samt hvor

lækagefølsomme de enkelte sektorer er.

En undtagelse er et studie af Paltsev (2001), hvor CO

e-lækagen

dekomponeres i regioner og sektorer i en CGE-model. Udgangs-

punktet er, at en større koalition af industrialiserede lande indfører

nationale kvotesystemer for at opfylde deres reduktionsforpligtelser.

Studiet finder en overordnet lækagerate på 10 pct. for koalitionen

som helhed. Dekomponeringen viser endvidere, at de to energiinten-

sive industrier, kemikalieindustrien samt jern- og stålindustrien bidra-

ger relativt meget til CO

e-lækagen. De to industrier står for ca. 17

pct. af de samlede CO

-udledninger men over 36 pct. af lækagen.

Den samlede lækage kan derfor være drevet af få industrier.

Andre studier forsøger at estimere lækageeffekter for enkelte indu-

strier. Her varierer både de anvendte metoder og de beregnede læ-

kagerater mere henover studierne sammenlignet med den tilsvarende

litteratur for CO

e-lækage på makroplan. Typisk er industrispecifikke

studier baseret på mikroøkonomiske data og økonometriske metoder,

eller også benytter de simple, partielle ligevægtsmodeller. De bereg-

nede lækagerater spænder imellem tæt på nul til omkring 75 pct. For

eksempel undersøger Demailly og Quirion (2008) via en partiel lige-

vægtsmodel, hvordan EU ETS har påvirket den europæiske jern- og

stålindustri. De finder, at EU ETS har haft en meget lille negativ effekt

på konkurrenceevnen for denne sektor, og de beregner lækageraten

til 5 pct. Derudover peger deres sensitivitetsanalyse på, at lækagera-

ten højst sandsynligt ikke overstiger 15 pct. Gielen og Moriguchi

(2002) finder derimod langt højere lækagerater (imellem 35 og 70

pct.) for den samlede japanske og europæiske jern- og stålindustri,

hvis der introduceres en fælles CO

-afgift for industrien i de to regio-

Få industrier kan stå

for en betydelig del

af CO

e-lækagen

Stor variation i

beregnet lækage for

enkelte industrier

106

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Tidligere analyser af lækagerater II.3

ner. Ponssard og Walker (2008) undersøger effekten af EU ETS for

den europæiske cementindustri og finder lækagerater på ca. 70 pct.

De fleste industrier

har lækagerater på

under 20 pct.

Fowlie mfl. (2016) undersøger i et empirisk studie, hvor lækageudsat-

te forskellige industrier i Californien er. Studiet indikerer, at de sektor-

specifikke lækagerater typisk er under 20 pct. Forfatterne bemærker,

at lækageraterne formentlig er overvurderede pga. den empiriske

metode. Omvendt medtager studiet ikke lækage via markedet for

fossile brændsler, hvilket trækker i den modsatte retning.

I et empirisk studie undersøger Fell og Maniloff (2018) lækageeffek-

ten af et CO

-kvotesystem, som dækker elproducenter i dele af det

nordøstlige USA. De finder en lækagerate på ca. 50 pct., men læka-

geraten er formentlig større, end den ville være i en international

sammenhæng pga. relativt små handelsbarrierer i den betragtede

region. I Danmark bliver el og varme i høj grad produceret sammen,

og da varme ikke handles internationalt, er denne produktion ikke

lækageudsat. Dermed kan lækageeffekterne i elsektoren være sva-

gere i en dansk sammenhæng. Omvendt medtager studiet kun de

kortsigtede effekter af kvotesystemet. De langsigtede effekter kan

være større pga. kapitalbevægelser.

Høje lækagerater

indenfor elsektoren

på kort sigt

EFFEKT AF POLITIKKER TIL BEGRÆNSNING AF LÆKAGE

Internationale

aftaler modvirker

e-lækage

e-lækage afspejler grundlæggende, at der er lande, som ikke har

bindende mål for deres udledning af CO

e. Hvis klimapolitik i Dan-

mark bidrager til at øge udledningen i et land med bindende klimamål

er dette land således nødsaget til at indføre tiltag, som begrænser

landets udledninger. Derfor er klimaambitionerne i andre lande vigtige

for størrelsen af CO

e-lækage fra Danmark. En udbredelse og stram-

ning af eksisterende klimapolitiske aftaler må derfor forventes at

modvirke lækageeffekterne fra Danmark.

Lækageeffekterne kan imidlertid også svækkes via nationale tiltag.

e-lækage via udenrigshandelen skyldes, at klimapolitikken redu-

cerer de indenlandske virksomheders konkurrenceevne ved at øge

deres omkostninger. Denne effekt kan svækkes via nationale tiltag,

som enten øger konkurrenceevnen direkte eller reducerer virksom-

hedernes klimapolitiske omkostningsbyrde. Dette afsnit beskriver

e-lækage kan

svækkes via

nationale tiltag

10) De ovennævnte studier har tre metodemæssige begrænsninger: (1) de betragter en

meget begrænset del af økonomien, (2) den udenlandske reaktion på klimapolitiske

tiltag er typisk modelleret meget simpelt, og (3) de medtager ikke CO

-lækage via pri-

serne på fossile brændsler.

Økonomi og Miljø, 2019

107

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Tidligere analyser af lækagerater II.3

hvilke instrumenter, der kan modvirke lækage via varemarkedet, og

hvor effektive disse instrumenter er.

Afgifter og subsidier

kan neutralisere

lækage via

udenrigshandel, …

… men ikke via

brændselsmarkedet

I den optimale lækagekorrigerede regulering er importafgifter og

eksportsubsidier fastsat ud fra varernes CO

e-indhold. Disse instru-

menter neutraliserer i princippet de lækageeffekter, som CO

reguleringen medfører gennem udenrigshandlen.

Instrumenterne neutraliserer dog ikke lækageeffekterne gennem

markedet for fossile brændsler. Som nævnt i afsnit II.2 kan det være

vanskeligt at implementere importafgifter og/eller eksportsubsidier i

praksis pga. internationale aftaler for frihandel. Instrumenterne synes

derfor ikke relevante i en dansk kontekst.

Böhringer mfl. (2012a) samler resultaterne fra 12 forskellige CGE-

modeller, som benyttes til at beregne effekten af CO

e-korrigerede

importafgifter og eksportsubsidier. Det antages, at en større koalition

af industrialiserede lande indfører en ensartet CO

-afgift samt CO

korrigerede importafgifter og eksportsubsidier, som sikrer en CO

reduktion på 20 pct. Böhringer mfl. (2012a) finder, at lækageraten

uden CO

e-korrigerede importafgifter og eksportsubsidier i gennem-

snit er 12 pct., mens dette tal reduceres til 8 pct., hvis man indfører

disse afgifter og subsidier. Altså kan lækagen reduceres med en

tredjedel via disse instrumenter. Importafgifterne og eksportsubsidi-

erne reducerer imidlertid ikke de globale omkostninger ved klimapoli-

tikken væsentligt, men omkostningsbyrden lægges i højere grad over

på landene udenfor koalitionen.

Hvor effektivt CO

e-korrigerede importafgifter og eksportsubsidier

kan modvirke lækage afhænger af, hvor præcist CO

e-indholdet af

diverse varer eller produktkategorier antages at kunne beregnes. Des

mere upræcist det egentlige CO

e-indhold i de im- og eksporterede

varer beregnes, des mindre effektivt kan politikken imødegå CO

lækagen. Böhringer mfl. (2018) finder f.eks., at lækageraten ved en

20 pct. CO

-reduktion i OECD via et fælles CO

-kvotesystem er ca.

14 pct. Perfekte CO

-korrigerede importafgifter kan reducere lækage-

raten til ca. 5 pct., mens mere realistiske CO

-korrektioner reducerer

lækageraten til omkring 10 pct.

Importafgifter og

eksportsubsidier har

en væsentlig effekt

på lækagen …

… men effekten

svækkes ved

upræcis beregning

af CO

e-indhold

11) Hvis importafgifterne er perfekt CO

-korrigerede, vil afgiftssatsen være givet ud fra

-indholdet for den enkelte importvare, hvor der også tages højde for den indirekte

-udledning forbundet med produktionen af mellemprodukter. Böhringer mfl.

(2018) betragter også flere mere praktisk implementerbare systemer, for eksempel

importafgifter som kun pålægges de direkte CO

-udledninger forbundet med produkti-

onen af importerede varer.

108

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Tidligere analyser af lækagerater II.3

Afgiftsbetaling

og forvridnings-

omkostninger

En alternativ reguleringsform er at benytte CO

e-afgifter eller kvote-

systemer for drivhusgasser, hvor statens provenu fra reguleringen

tilbageføres til virksomhederne. Når man regulerer virksomheders

e-udledninger via en CO

e-afgift eller et kvotesystem for drivhus-

gasser, vil reguleringen have to typer omkostninger for virksomhe-

derne. For det første vil virksomhederne bære en omkostning i form

af afgiftsbetalinger eller køb af kvoter. Derudover vil virksomhederne

forsøge at reducere deres afgiftsbetaling eller udgift til kvotekøb ved

at omstille deres produktion således, at de udleder mindre CO

e pr.

produceret enhed. Denne adfærdspåvirkning er selve formålet med

reguleringen, men den har en omkostning for virksomhederne, som

kaldes en forvridningsomkostning.

Hvis man ønsker at reducere omkostningsbyrden for virksomhederne

ved en CO

e-afgift, kan dette gøres ved at tilbageføre hele eller dele

af afgiftsprovenuet. Reguleres virksomhederne via et kvotesystem,

kan den samme effekt opnås ved at tildele virksomhederne kvoter

gratis. Selvom hele afgiftsprovenuet tilbageføres eller alle kvoter

tildeles gratis, vil virksomhederne fortsat bære forvridningsomkost-

ningen. En omkostningseffektiv regulering kræver, at tilbageførelsen

af afgiftsprovenuet eller tildelingen af kvoter ikke påvirker virksomhe-

dernes incitament til at reducere deres CO

e-udledning.

En måde at tilbageføre en del af afgiftsprovenuet er at indføre et

bundfradrag på afgiftsbetalingen. Hvis bundfradraget fastsættes

således, at virksomhederne fortsat skal betale afgiften på de sidste

ton CO

e-udledning, vil de fortsat have et incitament til at reducere

deres udledninger. Virksomhederne kan have meget forskellige stør-

relser. Det kan derfor være nødvendigt at indføre differentierede

bundfradrag for at opnå den ønskede effekt.

Litteraturen finder generelt, at en tilbageførelse af afgiftsprovenu eller

gratis tildeling af kvoter har en begrænset effekt på lækageraten. For

eksempel undersøger Böhringer mfl. (2010) effekten af forskellige

politikker, som har til formål at begrænse CO

e-lækagen fra energiin-

tensive virksomheder via en CGE-model for hele verden. Udgangs-

punktet er indførelsen af et CO

-kvotesystem, hvor kvoterne auktio-

neres, for USA og/eller Europa. Böhringer mfl. (2010) finder, at en

tilbageførelse af provenuet fra kvoteauktioneringerne reducerer læ-

kageraten for Europa fra ca. 28 pct. til ca. 24 pct., men lækageraten

for USA reduceres fra 10 pct. til ca. 9 pct. Studiet finder således, at

en tilbageførelse af provenuet fra kvoteauktionerne har en lille effekt

på de beregnede lækagerater.

Tilbageførelse af

provenu reducerer

omkostninger

Afgiftsprovenuet kan

tilbageføres som et

bundfradrag

Begrænset effekt på

lækageraten af

kvotetildelinger

Økonomi og Miljø, 2019

109

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Tidligere analyser af lækagerater II.3

Regelregulering

reducerer omkost-

ninger men kræver

meget information

Regelregulering er et alternativ til en CO

e-afgift eller et kvotesystem,

hvor provenuet tilbageføres. Indførsel af regelregulering vil alene give

anledning til en forvridningsomkostning for virksomhederne. Det er dog

vanskeligt at implementere regelregulering lige så omkostningseffektivt

som en CO

e-afgift eller et kvotesystem, da myndighederne ikke har

detaljeret information om den enkelte virksomheds omkostninger.

Omkostningerne kan også reduceres for udvalgte industrier ved helt

at undtage dem fra regulering. Dette vil dog typisk ikke være omkost-

ningseffektivt, da man ikke udnytter billige reduktionsmuligheder i de

fritagne industrier. Selvom de fritagne industrier kun udgør en mindre

del af den samlede økonomi, kan de samfundsøkonomiske omkost-

ninger ved fritagelsen være betydelige, jf. Böhringer og Rutherford

(1997). Det skyldes, at reduktionsbyrden øges for den regulerede del

af økonomien, hvor de billigste reduktioner allerede er opbrugt.

Litteraturen bekræfter, at undtagelser er en omkostningsfuld måde at

modvirke CO

e-lækage. I Böhringer mfl. (2012b) sammenlignes for-

skellige instrumenter til at reducere CO

e-lækage i forhold til deres

omkostningseffektivitet og byrdefordeling. Udgangspunktet er et CO

kvotesystem, som opnår en given reduktion for en given koalition af

lande. Studiet viser, at en undtagelse af energiintensive industrier fra

regulering har en lille effekt på lækageraten, mens omkostningen ved

at reducere det sidste ton CO

e (givet ved kvoteprisen) stiger. Gratis

kvoteallokeringer kan typisk opnå den samme effekt på lækageraten

til en lavere reduktionsomkostning for det sidste ton CO

e og med et

mindre produktionstab for de energiintensive industrier.

Drivhusgasreduktioner kan også opnås via subsidier til vedvarende

energi og energibesparelser. Subsidierne reducerer CO

udledningen mindre omkostningseffektivt end en CO

e-afgift. Dette

skyldes, at subsidierne kun indirekte påvirker CO

e-udledningen,

hvorimod en CO

e-afgift direkte øger omkostningerne ved CO

udledning. For eksempel vil støtte til vedvarende energi i elsektoren

indirekte reducere CO

e-udledningen, idet støtten øger udbuddet af

el produceret via vedvarende energi, hvilket delvist fortrænger brugen

af fossile brændsler i elproduktionen. Men støtten vil også øge den

samlede elproduktion, hvormed prisen på el reduceres. Dermed øges

forbruget af el, som produceres både af vedvarende energi og fossilt-

baseret energi. Dermed reduceres den samlede effekt på CO

udledningen af støtten til vedvarende energi.

Subsidier til vedvarende energi og energibesparelser medfører desu-

den en direkte omkostning for staten. Subsidierne vil derfor lægge

omkostningsbyrden over på skatteyderne.

Undtagelser kan

have betydelige

omkostninger

Dyrt at modvirke

e-lækage via

undtagelser

Støtte til vedvarende

energi er mindre

omkostnings-

effektivt …

… og byrden

pålægges

skatteyderne

110

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Data og metode II.4

SAMMENFATNING

Lækagerater for

store koalitioner af

lande på 10-30 pct.

Den internationale litteratur om CO

e-lækage fokuserer primært på

store koalitioner af industrialiserede lande. For disse koalitioner ligger

lækageraterne typisk på mellem 10 og 30 pct. Endvidere indikerer

litteraturen, at de sektorspecifikke lækagerater kan variere betydeligt.

Litteraturen giver derimod ikke noget klart svar på hvilke lækagerater,

man kan forvente for en lille, åben økonomi som Danmark. Dog peger

litteraturen på, at lækageeffekterne er større, des mindre den regulere-

de region er. Samtidig forstærkes lækageeffekterne i EU-lande af EU

ETS. Omvendt må Parisaftalen og EU’s reduktionskrav for medlems-

landenes ikke-kvotesektorer forventes at modvirke CO

e-lækage.

Overordnet set tyder litteraturen på, at indenlandske tiltag, der har til

formål at reducere lækageeffekter, har forholdsvis små effekter på de

beregnede lækagerater. De eneste undtagelser er importafgifter og

eksportsubsidier, som kan have betydelige effekter, men som også er

vanskelige at benytte i praksis. En væsentlig grund til, at det er van-

skeligt at modvirke lækage er formodentligt, at de instrumenter, der er

til rådighed, ikke kan modvirke den lækage, der foregår via det inter-

nationale marked for fossile brændsler.

Uvist hvor store

lækageraterne er for

små økonomier

Vanskeligt at

modvirke lækage

gennem

indenlandske tiltag

II.4

Analyser af

lækagerater baseres

på GTAP-E-modellen

DATA OG METODE

I dette afsnit beskrives den model, GTAP-E, der i de følgende afsnit

II.5 og II.6 anvendes til at beregne lækagerater for dansk økonomi

som følge af indførelse af CO

e-afgifter. I det følgende beskrives først

GTAP-E-modellen i sin oprindelige form. Herefter beskrives en række

ændringer til modellen, som gør modellen mere velegnet i forhold til

at beregne lækagerater for dansk økonomi. Blandt andet medtages

udledninger af andre drivhusgasser end CO

fra eksempelvis land-

bruget. Slutteligt beskrives relevant data fra GTAP-databasen, og

disse data sammenlignes med data fra Danmarks Statistik.

GTAP-E-modellen er en global, generel ligevægtsmodel (CGE mo-

del), som har et særligt fokus på modellering af energiforbrug samt

de dertil hørende udledninger af drivhusgasser, jf. boks II.3. De en-

kelte lande i modellen er bundet sammen igennem international han-

del, og ændringer i dansk klimapolitik påvirker derfor de andre lande

gennem udenrigshandlen. Ændringer i handelsmønsteret giver an-

ledning til forskydninger af produktion og forbrug i udlandet, hvilket

igen påvirker de enkelte landes CO

-udledninger.

GTAP-E er en global

handelsmodel med

fokus på energi

Økonomi og Miljø, 2019

111

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Data og metode II.4

BOKS II.3

GTAP-E-MODELLEN

Denne boks beskriver GTAP-E-modellen uden de ændringer, der er foretaget til nærværende ka-

pitel. GTAP-E er en komparativ statisk ligevægtsmodel, der beskriver produktion og forbrug i for-

skellige lande, og som har en udbygget modellering af energiforbrug og de dertilhørende drivhus-

gasudledninger (McDougall 2003a og 2003b; Truong m.fl. 2007; Corong m.fl. 2017).

GTAP-E beskriver ændringen i de forskellige landes kapitalapparat, produktion og forbrug, der

følger af ændret politik. Dermed kan de relaterede ændringer i indenlandske og udenlandske

e-udledninger beregnes. I GTAP-E beskrives de enkelte lande af relativt simple modeller. I

hvert land er økonomien inddelt i forskellige sektorer, der hver især producerer en enkelt vare. I

produktionen indgår både primære produktionsfaktorer og materialeinput fra de andre sektorer. I

den oprindelige version af GTAP-E er udledning af drivhusgasser udelukkende knyttet til forbrug

af fossile brændsler i virksomheder samt i det private og offentlige forbrug. I modellen indgår et

marked for fossile brændsler, så den globale markedspris på fossile brændsler påvirkes af efter-

spørgslen i de enkelte lande. Udenrigshandel og muligheden for at påvirke markedsprisen på fos-

sile brændsler udgør de centrale kanaler, hvorigennem dansk klimapolitik kan påvirke udlednin-

gen af drivhusgasser i udlandet.

Den samlede mængde af arbejdskraft, jord og naturressourcer i hvert land er eksogent givet, men

kan i nogen grad flytte på tværs af sektorer. Størrelsen af kapitalapparatet og fordelingen heraf

mellem sektorerne bestemmes, så nettoafkastet på kapital er ens på tværs af lande og sektorer.

Modellen er statisk, og beskriver dermed ikke tilpasningsstien fra én ligevægt til en anden. Der-

med indgår de tilpasningsomkostninger, der må forventes, når arbejdskraft og kapital skal skifte

fra en sektor til en anden, heller ikke i modellens velfærdsmål. Modellen tager heller ikke højde for

de midlertidige gevinster eller omkostninger, der fremkommer, hvis det samlede kapitalapparat i

den nye ligevægt er forskelligt fra den oprindelige ligevægt. Hvis kapitalapparatet eksempelvis er

mindre i den nye ligevægt, må der i virkeligheden være en periode, hvor investeringer er lavere,

og forbruget dermed kan være større. Udeladelsen af disse effekter gør, at man skal være påpas-

selig med at fortolke velfærdseffekterne i modellen.

Databasen, der ligger bag modellen, indeholder en konsistent opgørelse af produktion, forbrug og

handelsstrømme for størstedelen af verden for 2011 (Aguiar m.fl. 2016). I de foretagne analyser

benyttes den nyeste version af GTAP-databasen, version 9, som har 2011 som basisår. GTAP-

databasen indeholder 120 lande og herudover 20 landeaggregater. Disse 140 regioner dækker til-

sammen 98 pct. af verdens BNP og 92 pct. af verdens befolkning. Hver regions økonomi er opdelt

i 57 sektorer. Til den foretagne analyse er der foretaget en aggregering af GTAP-databasen til i alt

30 regioner og 18 sektorer. Aggregeringen er foretaget med henblik på at reducere modellens

løsningstid og stadig bibeholde de vigtigste forskelle i sektorstruktur såvel som en høj detalje-

ringsgrad i forhold til Danmarks vigtigste samhandelspartnere.

En yderligere beskrivelse af GTAP-E-modellen, herunder de tilpasninger, der er foretaget til ana-

lyserne i dette kapitel, samt databasen, kan findes i dokumentationsnotatet til kapitlet.

112

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Data og metode II.4

GTAP-E indeholder

to kanaler til lækage:

Udenrigshandel og

prisen på fossile

brændsler

Udenrigshandlen er dermed en vigtig kanal for CO

-lækage, som

indgår i GTAP-E. En anden kanal til CO

-lækage er markedet for

fossile brændsler, som også indgår i GTAP-E, jf. boksen. I sin oprin-

delige form indeholder GTAP-E således to vigtige kanaler til CO

lækage. I den version, der anvendes til beregningerne i dette kapitel,

er der tilføjet en tredje kanal, der relaterer til klimapolitikken i EU og

resten af verden. Denne tilføjelse beskrives senere. Lækage via

politiske incitamenter og teknologiske spillover-effekter indgår ikke i

beregningerne i dette kapitel.

GTAP-E-modellen er bygget op omkring en global database, som

indeholder data for størstedelen af verdens lande. Databasen afspej-

ler de økonomiske forhold i 2011 og er opgjort konsistent på tværs af

landene. Databasen indeholder blandt andet data for produktions- og

forbrugssammensætning, virksomhedernes forbrug af produktions-

faktorer samt im- og eksport mellem landene i modellen. Herudover

er der data for CO

e-udledningerne forbundet med forbrug af fossile

brændsler i virksomhederne samt i den offentlige og private sektor.

En ulempe ved at bruge GTAP-E-modellen til nærværende analyse

er, at den har en relativt simpel beskrivelse af de enkelte landes

institutionelle forhold, hvilket også gør sig gældende for Danmark.

Fortolkningen af modellens resultater skal tages med det forbehold.

Til denne analyse er en model med globale handelsstrømme nød-

vendig, og man må derfor leve med den mindre detaljerede beskri-

velse af dansk økonomi.

Den simple beskrivelse af dansk økonomi i GTAP-E-modellen afspej-

ler sig blandt andet ved, at faldet i BNP ved indførelse af en CO

afgift er større end ved indførelse af en tilsvarende afgift i den såkald-

te REFORM-model. REFORM-modellen er udviklet specielt for

Danmark, og er ligesom GTAP-E-modellen en statisk komparativ

generel ligevægtsmodel, jf. Stephensen mfl. (2015). De to modeller

adskiller sig på en række punkter. REFORM-modellens beskrivelse af

dansk økonomi er mere detaljeret og afstemt danske forhold. Om-

Data opgøres

konsistent på tværs

af lande

Globalt perspektiv

medfører

begrænsninger

Større fald i BNP i

GTAP-E-modellen

sammenlignet med

dansk model …

12) I GTAP-E-modellen falder Danmarks BNP med 0,5 pct. ved indførelse af en afgift på

100 kr. pr. ton CO

e, jf. afsnit II.5. I REFORM-modellen fås et fald i BNP på 0,1 pct.,

når der indføres en tilsvarende afgift. I en tidligere analyse blev der foretaget en be-

regning af de samfundsøkonomiske effekter af at blive fossilfri i 2050, jf. De Økono-

miske Råds formandskab (2016). Her blev det fundet, at fossilfrihed i 2050 ville med-

føre et fald i BNP på 0,4 pct. Til denne beregning blev REFORM-modellen anvendt til

analysen. Det er årsagen til den relativt lave effekt på BNP sammenlignet med analy-

serne i dette kapitel, hvor GTAP-E modellen er anvendt. I analyserne af effekterne

ved omlægning til fossilfrihed i 2050 blev der endvidere taget højde for, at teknologi-

ske fremskridt inden for vedvarende energi frem mod 2050 bidrager til at sænke om-

kostningen ved fossilfrihed.

Økonomi og Miljø, 2019

113

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Data og metode II.4

vendt opererer REFORM-modellen kun med ét samlet udland, mens

GTAP-E har en detaljeret beskrivelse af samhandelen mellem alle

lande og en modellering af prisdannelsen for fossile brændsler. Da

der skal tages højde for klimapolitikken i andre lande, er REFORM-

modellen ikke velegnet til at opgøre lækageraten for Danmark.

… betyder ikke, at de

beregnede

lækagerater er

forkerte

Fokus i kapitlet er på opgørelse af lækageraten og ikke på de abso-

lutte ændringer i produktionen og udledningerne af drivhusgasser.

Selvom produktionen reagerer mere på indførelsen af CO

e-afgifter i

GTAP-E end i REFORM, er det ikke afgørende for den beregnede

lækagerate. Lækageraten ser på det relative forhold mellem stignin-

gen i udledningen af drivhusgasser i udlandet for et givet fald i udled-

ningen i Danmark, jf. afsnit II.2. En væsentlig del af forskellen i effek-

ten på BNP kan tilskrives, at der sker et væsentlig større fald i kapi-

talapparatet i GTAP-E- end i REFORM-modellen.

Selvom lækage-

raten ikke er følsom overfor denne forskel, illustrerer dette, at bereg-

ningerne i kapitlet er behæftet med usikkerhed.

GTAP-E-modellen omfatter størstedelen af verdens lande, hvilket

muliggør analyse af globale handelsstrømme, som er essentielle for

at beregne CO

e-lækage. Samtidig medtager modellen effekterne af,

at dansk klimapolitik kan have en lille påvirkning på verdensmarkeds-

prisen på fossile brændsler, hvilket ifølge litteraturen kan være en

potentielt vigtig kanal, jf. afsnit II.3. I modellens datagrundlag tages

højde for, at CO

e-intensiteterne varierer på tværs af lande, således

at produktion kan være mere eller mindre forurenende i udlandet i

forhold til Danmark.

I sin oprindelige form tager GTAP-E-modellen højde for to typer

e-lækage; lækage igennem udenrigshandlen og lækage via mar-

kedet for fossile brændsler. Lækage igennem udenrigshandlen af-

spejles i modellen ved, at virksomheder og forbrugere har mulighed

for at skifte mellem forbrug af indenlandsk producerede varer og

importerede varer, afhængigt af de relative priser. En CO

e-afgift i

Danmark vil give anledning til en forøget import af især CO

intensive varer, hvilket vil øge udledningerne i udlandet. Lækage via

markedet for fossile brændsler opstår, fordi verdensmarkedsprisen på

fossile brændsler falder, når efterspørgslen efter disse mindskes i

Danmark. Det vil som udgangspunkt øge forbruget af fossile brænds-

ler i udlandet og dermed give anledning til CO

e-lækage.

Globalt perspektiv

har også en række

fordele

Lækage opstår

igennem

udenrigshandel og

marked for fossile

brændsler

13) Hvis det i GTAP-E-modellen antages, at kapitalapparatet ikke ændres, fås et fald i

BNP på 0,2 pct.

114

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Data og metode II.4

Standard-modellen

har mangler ift.

dansk kontekst

Til beregning af lækagerater i en dansk kontekst er der imidlertid

nogle mangler i den oprindelige GTAP-E model. For det første er der

ikke taget højde for eksistensen og effekterne af EU’s CO

kvotesystem (EU ETS). For det andet er der ikke taget højde for, at

nogle lande har klimapolitiske begrænsninger på deres udledninger.

For det tredje er der i modellen ikke udledninger af andre drivhusgas-

ser end CO

For at gøre modellen bedre egnet til at besvare spørgsmål om læka-

ge i relation til dansk klimapolitik, er det i analyserne søgt at tage

højde for disse umiddelbare svagheder på forskellig vis. For det før-

ste er modellen udvidet til at tage højde for, hvordan dansk klimapoli-

tik i kvotesektoren påvirker mængden af kvoter i EU’s CO

kvotesystem, jf. boks II.4. For det andet inkluderes muligheden for, at

nogle lande har bindende udledningsbegrænsninger, således at

udledningerne herfra ikke kan stige, når der indføres CO

e-afgifter i

Danmark. Disse begrænsninger relaterer sig til regulering af ikke-

kvotesektorerne i EU samt til målsætningerne i Parisaftalen. For det

tredje er modellen blevet udvidet til at tage højde for udledningerne af

andre drivhusgasser end CO

. Dermed afspejler lækageraterne ikke

blot ændringer i CO

-udledningerne forbundet med afbrænding af

fossile brændsler, men eksempelvis også udledninger af metan og

lattergas fra landbruget.

Udvidelser:

• EU’s kvotemarked

• Non-ETS og Paris

• Metan, lattergas

mv.

Økonomi og Miljø, 2019

115

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Data og metode II.4

BOKS II.4

UDVIDELSER TIL GTAP-E-MODELLEN

Til denne analyse er der foretaget tre udvidelser og modifikationer af GTAP-E-modellen. Formålet

med disse udvidelser er at få modellen til at afspejle forhold, som kan have betydning for opgørel-

sen af lækageraten for Danmark. Udvidelserne gør det muligt at tage højde for effekter via EU’s

kvotesystem, bindende reduktionsmål for CO

e-udledninger i andre lande og udledninger af andre

drivhusgasser end CO

. Udvidelserne er yderligere beskrevet i dokumentationsnotatet til kapitlet.

Effekter i EU’s kvotesystem (EU ETS)

Modellen er modificeret til at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for de sekto-

rer – de såkaldte kvotesektorer – der er underlagt EU’s kvotesystem (EU ETS). Tidligere var

mængden af kvoter i EU ETS givet på forhånd. En reduktion af udledningerne fra de danske kvo-

tesektorer ville dermed reducere kvoteprisen, mens det langsigtede forbrug af kvoter ville være gi-

vet ved det fastsatte udbud af kvoter. På lang sigt ville den danske reduktion af udledninger fra

kvotesektorerne ikke påvirke udledningerne fra EU ETS, og dermed ville lækageraten igennem

EU ETS være 100 pct.

I starten af 2018 blev dette ændret ved en reform, som havde til formål at reducere det såkaldte

kvoteoverskud. Reformen ændrer de oprindelige principper for EU ETS, idet den samlede mæng-

de af kvoter på lang sigt ikke længere er bestemt på forhånd. Det medfører, at en dansk reduktion

af udledninger fra kvotesektorerne i et vist omfang kan reducere det samlede forbrug af kvoter, og

dermed udledning af drivhusgasser, i EU ETS. Hvor stor en effekt danske reduktioner har på det

samlede forbrug af kvoter afhænger i høj grad af to forhold.

For det første afhænger effekten på det samlede forbrug af kvoter af, om man anskuer den kort-

eller langsigtede effekt. På kort sigt giver danske reduktioner anledning til et større fald i de sam-

lede udledninger i EU ETS, end det er tilfældet på lang sigt. Dette skyldes regler knyttet til den så-

kaldte markedsstabilitetsreserve.

For det andet har det betydning, hvornår reduktionen fra de danske kvotesektorer finder sted. Det

skyldes, at en del af kvoterne annulleres, hvis kvoteoverskuddet er højt. De kommende år vurde-

res kvoteoverskuddet at være højt, og derfor giver danske reduktioner i disse år anledning til, at

en stor del af de overskydende kvoter annulleres. Fra slutningen af 2030’erne vurderes kvote-

overskuddet ikke at være højt, og reduktioner herefter vil ikke give anledning til kvoteannulleringer.

Dermed vil reduktioner i de danske kvotesektorer efter slutningen af 2030’erne resultere i 100 pct.

lækage igennem EU ETS. Derfor vil klimapolitik, der

midlertidigt

reducerer udledningerne fra de

danske kvotesektorer i de kommende år, mindske udledningerne i EU ETS mere end regulering,

der

permanent

reducerer udledningerne fra de danske kvotesektorer. Disse effekter er beskrevet i

flere detaljer af De Økonomiske Råds formandskab (2018) samt Beck og Kruse-Andersen (2018).

116

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Data og metode II.4

BOKS II.4

UDVIDELSER TIL GTAP-E-MODELLEN, FORTSAT

I grundscenariet, der præsenteres i afsnit II.5 og II.6, tages der udgangspunkt i den langsigtede

effekt af en klimapolitik, der reducerer udledningerne fra de danske kvotesektorer

permanent.

disse beregninger lægges det til grund, at den samlede mængde af kvoter i EU ETS reduceres

med 17 pct. af reduktionen i de danske kvotesektorer. I afsnittene præsenteres også en alternativ

beregning, hvor det antages, at der gennemføres danske tiltag, der

midlertidigt

reducerer de dan-

ske udledninger fra kvotesektoren. I dette tilfælde vurderes den samlede kvotemængde i EU ETS

at blive reduceret med 57 pct. af reduktionen i de danske kvotesektorer. Denne beregning medfø-

rer derfor, at reduktioner i de danske kvotesektorer i højere grad bidrager til at reducere udlednin-

gerne i EU, end det er tilfældet i grundscenariet.

Udledningsbegrænsninger i nogle lande

Modellen er modificeret til at kunne tage højde for, at nogle lande har bindende udledningsbe-

grænsninger, enten for landet som helhed eller i dele af økonomien. Denne egenskab benyttes

både til ikke-kvotesektorerne i nogle EU-lande og for lande udenfor EU i scenariet omkring Paris-

aftalen. For disse lande holdes udledninger konstante, når der indføres CO

e-afgifter i Danmark.

Begrænsningerne for ikke-kvotesektorerne påføres Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland,

Italien, Holland, Polen, Sverige, Storbritannien og Østrig. I scenariet omkring Parisaftalen pålæg-

ges begrænsninger på alle lande udenfor EU med undtagelse af Kina, Indien, USA og Rusland.

Inklusion af andre drivhusgasser end CO

Modellen er udvidet til at inkludere udledninger af andre drivhusgasser end CO

fra et supplerende

datasæt i GTAP-databasen. Udledninger af metan, lattergas og flourgasser er inkluderet. Disse ud-

ledninger er knyttet til forbrug af forskellige inputs (bl.a. brug af kunstgødning i landbruget) og til den

producerede mængde (bl.a. i det animalske landbrug og visse kemiske produktionsprocesser).

De anvendte 17 pct. og 57 pct. er baseret på beregninger ud fra en model for EU ETS, der blev benyttet i

De Økonomiske Råds formandskab (2018), jf. Beck og Kruse-Andersen (2018). I beregningerne indtræ-

der et permanent og et midlertidigt stød i 2020, der reducerer den årlige kvoteefterspørgsel med 1,2 mio.

ton. I denne model er der ikke flere EU ETS udledninger efter 2060, hvormed det permanente stød kan

opfattes som et 41-årigt stød. Det midlertidige stød fortsætter i 20 år.

DATASAMMENLIGNING: GTAP-E OG DANMARKS STATISTIK

Der kan være forskel

mellem GTAP-E og

Danmarks Statistik

…

GTAP-databasen dækker konsistent størstedelen af verdens lande

og de internationale handelsmønstre. Udgangspunktet for GTAP-

databasen er de enkelte landes nationalregnskaber, men hertil fore-

tages der en række justeringer for at afstemme handelsstrømme og

andre forhold. Justeringerne kan give anledning til afvigelser mellem

GTAP-databasen og opgørelserne fra Danmarks Statistik.

Økonomi og Miljø, 2019

117

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Data og metode II.4

… men overordnet

høj grad af

konsistens

Overordnet set er der dog en høj grad af konsistens imellem GTAP-

databasens og Danmarks Statistiks opgørelse af Danmarks samlede

produktionsværdi, mens der er nogle forskelle, når sammenligningen

opgøres på enkelte sektorer, jf. boks II.5. For drivhusgasudledninger-

ne er der større afvigelser både for Danmarks samlede udledninger

og for udledninger fordelt på sektorer. Det skal blandt andet ses i

lyset af, at GTAP-databasen hverken medtager de såkaldte LULUCF-

udledninger eller CO

-udledninger forbundet med kalkopvarmning i

cementproduktionen. Betydningen af nogle af disse forskelle under-

søges i følsomhedsanalyserne i afsnit II.6.

BOKS II.5

SAMMENLIGNING AF GTAP-DATABASEN OG DANMARKS STATISTIK

I denne boks sammenlignes GTAP-databasens opgørelse af produktion og udledninger af driv-

husgasser for Danmark for 2011 med opgørelserne i Danmarks Statistik.

GTAP-databasen tager udgangspunkt i hvert lands nationalregnskab. Der foretages dog en række

justeringer, der sikrer, at de enkelte landes BNP er konsistent med Verdensbankens database, og

at verdenshandlen balancerer. Herudover benyttes et særligt input-output-datasæt fra det Interna-

tionale Energiagentur til at overskrive data for energiproduktion og forbrug af energi. Samtidigt re-

viderer Danmarks Statistik jævnligt nationalregnskabet, og den nuværende opgørelse kan derfor

være forskellig fra dengang, da GTAP-databasen blev konstrueret. Sammenligningen mellem

Danmarks Statistik og GTAP-databasen på sektorniveau kompliceres samtidig af definitoriske for-

skelle i sektorinddelingen. Forskellene mellem det nationale data fra Danmarks Statistik og tallene

i GTAP-databasen diskuteres nærmere i dokumentationsnotatet til kapitlet.

En sammenligning med det danske nationalregnskab viser, at der på det overordnede plan er en

høj grad af konsistens mellem de to fremstillinger af dansk økonomi. Overordnet er der således en

forskel på blot 0,2 pct. i Nationalregnskabets produktionsværdi og GTAP-databasens produktions-

værdi for Danmark. På sektorniveau er der dog i nogle tilfælde lidt større forskelle.

Der er forskelle mellem Danmarks Statistiks og GTAP-databasens opgørelser af udledninger af

drivhusgasser. Disse forskelle kan i høj grad forklares af definitoriske forskelle i sektorinddelingen

og forskelle i opgørelsesmetoder. De primære forskelle er, at Danmarks Statistiks Grønne Natio-

nalregnskab bruger en anden opgørelse af udledninger forbundet med bunkring i luft-og vand-

transportsektorerne, og at GTAP-databasen henregner alle ikke-private udledninger fra landtrans-

port, inkl. erhvervenes transportbehov, til transportydelsessektoren. Når der korrigeres for disse

definitionsforskelle, er GTAP-databasens udledninger 4 pct. højere end Danmarks Statistiks.

Værdien af produktionen tages fra nationalregnskabet (NABP117) og udledningerne af drivhusgasser ta-

ges fra emissionsregnskabet (MRU1) i Statistikbanken.

118

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Data og metode II.4

BOKS II.5

SAMMENLIGNING AF GTAP-DATABASEN OG DANMARKS STATISTIK,

FORTSAT

Der er to mangler ved GTAP-databasens dækning af CO

e-udledninger. For det første er CO

udledninger, der ikke finder sted i forbindelse med afbrænding af fossile brændsler, ikke dækket.

Den primære kilde til sådanne udledninger opstår ved opvarmning af kalk i forbindelse med pro-

duktionen af cement. I 2011 blev der udledt 0,9 mio. ton CO

fra kalkopvarmning i Danmark, jf. Ni-

elsen m.fl. (2018). For det andet dækker modellen ikke udledninger forbundet med ændringer i

jordens kulstofbalance (såkaldte LULUCF-udledninger). I 2011 havde Danmark en negativ netto-

udledning fra LULUCF på 2,4 mio. ton, jf. Nielsen m.fl. (2018).

BESKRIVELSE AF DATA I GTAP-DATABASEN

Beskrivelse af

centrale forhold i

GTAP-databasen

I de næste afsnit præsenteres beregninger af både en generel læka-

gerate og sektorspecifikke lækagerater. Det følgende beskriver cen-

trale forhold i GTAP-databasen, som påvirker beregningerne. I be-

skrivelsen fokuseres primært på CO

e-intensiteter, handelsandele og

klimapolitiske forhold.

Til beregning af de sektorspecifikke lækagerater pålægges syv over-

ordnede sektorer i dansk økonomi skiftevis en afgift. Seks af de over-

ordnede sektorer består af egentlige produktionssektorer. Den sy-

vende sektor består af det private og offentlige forbrug. Person-

bilstransport indgår i det private forbrug, mens virksomhedernes

transportbrug indgår i sektoren for transportydelser. Inddelingen af

sektorer forsøger at afspejle, hvordan man meningsfyldt kan indrette

dansk regulering af drivhusgasser. Eksempelvis forsøger inddelingen

at tage højde for opdelingen mellem kvote- og ikke-kvotesektorer,

som ofte behandles forskelligt på grund af EU ETS. Udskillelsen af en

separat forbrugssektor skyldes, at husholdningerne og den offentlige

sektor i praksis ofte reguleres anderledes end virksomhederne.

Der er stor forskel på sektorernes karakteristika, og dermed hvordan

reaktionen er i Danmark og udlandet, når der indføres en CO

e-afgift

i Danmark. En vigtig faktor for størrelsen på lækageraterne er produk-

tionssektorernes CO

e-intensiteter. For de sektorspecifikke lækage-

rater har det betydning, hvor CO

e-intensiv sektoren er i forhold til de

øvrige danske sektorer. I Danmark har el- og varmeproduktionen den

største CO

e-intensitet, målt i ton CO

e pr. BVT, jf. figur II.1. Land-

brug og transportydelser har også relativt høje CO

e-intensiteter.

Omvendt har handel og service, øvrig industri og energiintensiv indu-

stri relativt lave CO

e-intensiteter.

Syv overordnede

sektorer pålægges

skiftevis en afgift

Store forskelle i

e-intensitet

mellem sektorer

Økonomi og Miljø, 2019

119

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Data og metode II.4

FIGUR II.1

e-INTENSITETER PÅ SEKTORER

Figuren viser CO2e-intensiteterne i 2011 fra GTAP-databasen

opdelt på syv sektorer opdelt for Danmark, resten af EU og re-

sten af verden.

Anm.:

Kilde:

e-intensiteten for resten af verdens el- og varmeproduktion

er 3,42 ton CO

e pr. 1000 kr. bruttoværditilvækst (BVT).

Transportydelser består af landtransport forbundet med produk-

tion. Dette indbefatter bl.a. logistik, taxikørsel såvel som anden

transport, der finder sted som en integreret del af anden produk-

tion

e-intensiteten måles som ton CO

e pr. 1000 kr. bruttoværdi-

tilvækst (BVT), og er udregnet som et gennemsnit for EU ekskl.

DK og RaV, hvor RaV (Resten af Verden) står for alle lande

udenfor EU. Land- og vandtransport samt udvinding af olie og

gas i Nordsøen indgår ikke i nogen af de syv sektorer.

GTAP-databasen og egne beregninger.

Lækagerate påvirkes

af CO

e-intensitet i

forhold til udlandet,

…

Både den generelle lækagerate og de sektorspecifikke lækagerater

påvirkes også af, hvor CO

e-intensiv produktionssektorerne er i for-

hold til de samme sektorer i udlandet. En høj CO

e-intensitet i udlan-

det i forhold til Danmark vil isoleret set give anledning til en høj læka-

gerate. I stort set alle sektorer har Danmark lavere CO

e-intensitet

end udlandet, og generelt er der lavere CO

e-intensiteter i EU-

landene end i resten af verden.

e-intensiteten for hver af de syv sektorer afspejler et vægtet gen-

nemsnit af CO

e-intensiteterne i de underliggende erhverv, der indgår

i den givne sektor. CO

e-intensiteten i de syv sektorer kan være høj,

hvis en stor del af produktionen i sektoren består af erhverv, der

… som kan variere

på grund af branche-

sammensætning

120

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Data og metode II.4

producerer varer, som har et stort energiforbrug. Forskelle i CO

intensiteterne imellem landene er derfor ikke nødvendigvis et udtryk

for, at virksomhederne indenfor den givne sektorer er mere eller

mindre CO

e-effektive i produktionen af de enkelte varer.

e-intensitet i

landbrug afspejler

forskel ml.

vegetabilsk og

animalsk landbrug

I landbruget som helhed er der kun begrænsede forskelle i CO

intensiteten mellem landene. Det dækker over, at den vegetabilske

produktion i Danmark er lidt mere CO

e-intensivt end i EU, mens den

danske animalske produktion er lidt mindre CO

e-intensivt end den

europæiske animalske produktion. I forhold til lande udenfor EU er

e-intensiteterne i det vegetabilske landbrug omtrent de samme

som i Danmark. Anderledes er det for det animalske landbrug, hvor

Danmark er ca. halvt så CO

e-intensivt som landene udenfor EU.

e-lækage afhænger også af, i hvor høj grad produktionen i udlan-

det påvirkes, når klimapolitikken strammes i Danmark. Dette afhænger

blandt andet af, hvor eksponeret sektoren er overfor udenlandsk kon-

kurrence, hvilket i nogen grad kan forklares ud fra sektorens eksport-

og importandele. Den energiintensive industri har de højeste eksport-

og importandele på hhv. ca. 51 pct. og 54 pct., mens de er lavest i el-

og varmeproduktionen med hhv. ca. 10 pct. og 9 pct., jf. tabel II.2. De

lave eksport- og importandele i el- og varmesektoren skal ses i lyset af,

at fjernvarme ikke eksporteres eller importeres.

Endelig påvirkes lækageraten også af den klimapolitik, der føres i

udlandet. Således er den energiintensive industri samt el- og varme-

sektoren underlagt EU ETS, hvor antallet af kvoter som udgangs-

punkt er bestemt på EU-niveau, men hvor dansk klimapolitik i be-

grænset omfang kan påvirke mængden, jf. boks II.4. For den øvrige

del af økonomen, den del af økonomien, der ikke er en del af kvote-

systemet, har EU pålagt de enkelte lande begrænsninger på de sam-

lede udledninger, således at udledningerne herfra ikke kan øges, når

der indføres klimapolitik i Danmark.

Lækagerate påvirkes

også af graden af

international

konkurrence

EU’s klimapolitik

påvirker sektorer

forskelligt

14) Import- og eksportandelene for landbruget afspejler, hvor stor udenrigshandlen er for

produktionen i landbruget. Disse tager ikke højde for, hvor meget der handles med

forarbejdede fødevarer, som i stedet er indeholdt i import- og eksporten for den øvrige

industri.

Økonomi og Miljø, 2019

121

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Samlet lækagerate for Danmark II.5

TABEL II.2

CENTRALE STØRRELSER FOR SYV DANSKE SEKTORER

Tabellen viser deskriptiv statistik i 2011 fra GTAP-databasen opdelt på syv sektorer.

Handel og ser-

vice

Energiintensiv

industri

Øvrig industri

El og varme

Transport-

ydelser

Landbrug

Forbrug

Nej

BVT, pct. af total

Udledninger, mio. ton CO

Eksportandel, pct.

Importandel, pct.

Omfattet af EU ETS

Nej

Sektorerne i GTAP-databasen er ikke fuldt kompatible med opdelingen i EU’s kvote- og ikke-

kvotesektorer. Opdelingen på ETS og non-ETS er foretaget, så det bedst muligt afspejler denne opde-

ling.

BVT-andelene summerer ikke til 100, da luft- og vandtransport samt udvinding af olie og gas indgår i

totalen men ikke i nogle af de syv sektorer. Eksportandelen måler, hvor stor en del af sektorens pro-

duktion der eksporteres, mens importandelen måler, hvor stor en del af det danske forbrug af sekto-

rens varer og tjenester, der importeres.

GTAP-databasen og egne beregninger.

Anm.:

Kilde:

II.5

SAMLET LÆKAGERATE FOR

DANMARK

Dette afsnit præsenterer opgørelser af en samlet lækagerate, som

beregnes ved indførelse af en ensartet CO

e-afgift i Danmark. Den

beregnede lækagerate afhænger af klimapolitikken i andre lande. Af-

snittet afsluttes derfor med en undersøgelse af lækageratens følsom-

hed overfor centrale forudsætninger omkring klimapolitik i udlandet.

Konkret beregnes lækageraten, når der pålægges en CO

e-afgift på

100 kr. pr. ton på udledninger af drivhusgasser relateret til privat og

offentligt forbrug samt udledninger forbundet med virksomhedernes

produktion. Afgiften pålægges stort set alle danske aktiviteter og

Afsnittet analyserer

den samlede

lækagerate for

dansk økonomi …

… ved at pålægge en

generel CO

e-afgift

122

Økonomi og Miljø, 2019

I alt

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Samlet lækagerate for Danmark II.5

sektorer.

Der er i forvejen CO

-afgifter og energiafgifter på fossile

brændsler i Danmark, mens der ikke er afgifter på f.eks. udledninger

af metan og lattergas fra landbruget. Den indførte CO

e-afgift lægges

ovenpå de allerede eksisterende skatter. Afgiften giver derfor en

ensartet stigning i prisen på CO

e-udledninger men ikke et ensartet

afgiftsniveau på CO

e-udledninger mellem sektorer.

Afgifter pålægges

beregnede

udledninger i

landbruget

Det er i praksis ikke muligt at indføre CO

e-afgifter på den faktiske

udledning af ikke-energirelaterede udledninger fra landbruget, jf. De

Økonomiske Råds formandskab (2018). Det skyldes, at det eksem-

pelvis ikke er muligt at måle udledninger af metan fra den enkelte ko.

I stedet kan det vælges at lægge en afgift på den beregnede udled-

ning fra aktiviteterne i landbruget, som f.eks. den gennemsnitlige

udledning pr. ko. Denne tilgang anvendes til beregningerne i dette

kapitel ved at lægge afgifter på produktionen af animalske og vegeta-

bilske produkter svarende til deres gennemsnitlige udledninger af

ikke-energirelaterede emissioner.

Beregningerne af lækageraterne bygger på GTAP-databasen, som er

opgjort for 2011. Dermed afspejler GTAP-databasen ikke nødvendig-

vis de aktuelle eller fremtidige økonomiske forhold i Danmark eller

resten af verden, som kan have betydning for danske lækagerater.

Eksempelvis kan det have betydning for lækageraterne, hvis CO2e-

intensiteter i forskellige lande og sektorer er anderledes, end hvad

der er indeholdt i GTAP-databasen. Såfremt ændringerne sker for-

holdsvist symmetrisk på tværs af sektorer og lande, vurderes det dog

ikke at have stor betydning for lækageraternes størrelser. Siden 2011

er CO

e-udledningerne faldet betydeligt i den danske el- og varme-

produktion. Betydningen af den lavere CO

e-intensitet i denne sektor

analyseres i afsnit II.6.

I beregningerne er der medtaget effekter af klimapolitikken i EU, jf.

boks II.4 i afsnit II.4. For en række EU-lande pålægges en restriktion

på udledningerne fra de dele af økonomien, som ikke er omfattet af

EU’s kvotesystem, de såkaldte ikke-kvotesektorer. Baggrunden her-

for er, at EU-kommissionen har foreslået landespecifikke udlednings-

reduktioner for alle EU-landes udledninger fra ikke-kvotesektorerne.

Der er dog forskel på, hvor ambitiøse disse reduktionskrav er for

forskellige EU-lande. I analyserne lægges til grund, at der en binden-

15) Det er kun indenlandsk brændselsforbrug, som afgiftspålægges. Afgiften pålægges

ikke udledninger fra luft- og vandtransport, fordi de i praksis er vanskelige at afgiftspå-

lægge. Det skyldes, at disse udledninger opgøres i GTAP-databasen som udlednin-

ger forbundet med danske virksomheders forbrug af fossile brændsler i Danmark og i

udlandet. Udledninger forbundet med udvinding af olie og gas i Danmark pålægges

heller ikke afgiften.

Beregninger tager

udgangspunkt i 2011

Beregninger tager

højde for

klimapolitik i EU

Økonomi og Miljø, 2019

123

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Samlet lækagerate for Danmark II.5

de begrænsning på udledningerne fra i alt 11 EU-lande, jf. Klimarådet

(2016). Det er primært østeuropæiske lande samt Spanien, som ikke

skønnes at have bindende begrænsninger. Restriktionen påføres

således, at de samlede udledninger fra ikke-kvotesektorerne i disse

lande er uændrede, når CO

e-afgiften indføres i Danmark. Herudover

medtages effekterne af, at udledningsreduktioner i de danske kvote-

sektorer kun i begrænset omfang vurderes at mindske den samlede

mængde af kvoter i EU. Det medfører, at en stor del af CO

reduktionerne fra de danske kvotesektorer modsvares af stigninger i

udledningerne i de øvrige EU-landes kvotesektorer.

e-afgift øger

prisen på udledning

af CO

e i Danmark

e-afgiften medfører, at omkostningen på brug af fossile brænds-

ler i Danmark stiger i virksomhederne samt i den private og offentlige

sektor, hvilket mindsker efterspørgslen efter disse brændsler. For

virksomhederne betyder det, at de kan mindske afgiftsbetalingerne,

hvis de skifter over mod andre inputs, herunder mindre CO

intensive brændsler. Dette er ikke tilfældet med beskatningen af

udledninger i forbindelse med virksomhedernes produktion, hvor

virksomhederne må mindske produktionen for at mindske afgiftsbeta-

lingerne. Eksempelvis er en stor del af udledningerne i det animalske

landbrug forbundet med udledninger fra køer, og beregningerne

forudsætter, at udledninger herfra kun kan mindskes ved at mindske

produktionen i det animalske landbrug. Hvis der er mulighed for re-

duktioner gennem skift i sammensætningen af inputs, vil omkostnin-

gerne og produktionsfaldet som følge af reguleringen blive mindre og

e-reduktionerne større.

Indførelse af den ensartede CO

e-afgift giver i beregningerne et fald i

de danske CO

e-udledninger på ca. 4,5 mio. ton, svarende til ca. 5,7

pct. af de samlede danske udledninger, jf. figur II.2. Faldet modsva-

res i nogen grad af en stigning i CO

e-udledninger i EU på ca. 2,3

mio. ton, mens udledningerne i landene udenfor EU er omtrent uæn-

drede. Samlet set giver det en lækagerate på ca. 52 pct.

Lækagerate på ca.

52 pct. for Danmark

124

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Samlet lækagerate for Danmark II.5

FIGUR II.2

ÆNDRING I CO2E-UDLEDNINGER VED

ENS-ARTET STIGNING I CO

e-AFGIFT

Figuren viser ændringer i CO2e-udledninger fra forskellige sekto-

rer i Danmark, EU og resten af verden som følge af en ensartet

CO2e-afgift i Danmark på 100 kr. pr. ton.

Anm.:

Figuren viser ændringer i udledninger fra forskellige dele øko-

nomien i Danmark, EU og resten af verden (RaV). Kategorien

“Øvrig” dækker over energiintensiv industri, handel og service,

øvrig industri samt privat og offentligt forbrug, som er beskrevet i

afsnit II.4. Herudover indeholder denne kategori også indvinding

af olie, gas og kul samt luft- og vandtransport.

Egne beregninger.

Kilde:

e reduceres

primært i el- og

varmesektor i

Danmark …

El- og varmesektoren bidrager med over halvdelen af CO

reduktionerne i Danmark, hvilket blandt andet skyldes, at denne sek-

tor har de største udledninger i udgangspunktet. Det store fald i ud-

ledningerne fra el- og varmesektoren skal også ses i lyset af, at der i

denne sektor sker en substitution væk fra fossile brændsler over mod

kapital. Dette kan fortolkes som en større andel af vedvarende energi

i produktionen. Samtidig sker der også et skift i brugen af fossile

brændsler, hvor produktionen i mindre grad baseres på afbrænding af

kul, som er relativt CO

e-intensivt, og i højere grad benytter benzin-

og dieselprodukter, som er mindre CO

e-intensive.

Herudover bidrager landbruget og sektoren for transportydelser også

betydeligt til faldet i de danske CO

e-udledninger. Disse sektorer har

ligesom el- og varmesektoren relativt store udledninger i udgangs-

punktet. Landbruget har ikke samme mulighed for at substituere væk

… men også i

landbrug og

sektoren for

transportydelser

Økonomi og Miljø, 2019

125

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Samlet lækagerate for Danmark II.5

fra forurenende input i produktionen, fordi en betydelig del af udled-

ningerne finder sted i forbindelse med den animalske produktion.

Derfor medfører faldet i udledninger fra denne sektor i højere grad et

fald i produktionen, end det er tilfældet for el- og varmesektoren.

Der er CO

e-lækage

igennem

udenrigshandlen …

e-lækage opstår blandt andet som følge af, at CO

e-intensive

varer i højere grad produceres i udlandet end i Danmark, dvs. lækage

igennem udenrigshandlen. Dermed reduceres dansk eksport af disse

varer, mens importen til Danmark øges. Et yderligere bidrag til CO

lækage igennem udenrigshandlen kommer fra, at produktionen af

varer gennemsnitligt er mere CO

e-intensiv i udlandet end i Danmark.

Beregningerne viser, at højere CO

e-indhold i udlandets produktion

bidrager med ca. 9 pct.point til lækageraten.

e-lækage forekommer også igennem det internationale marked

for fossile brændsler. CO

e-afgiften medfører i beregningerne, at

efterspørgslen efter fossile brændsler falder i Danmark, hvilket giver

anledning til et fald i verdensmarkedsprisen på disse. Det bidrager til

en øget efterspørgsel efter fossile brændsler i udlandet og forårsager

dermed CO

e-lækage.

I EU stiger CO

e-udledningerne primært i el- og varmesektoren, hvil-

ket blandt andet skyldes, at den danske import af el og varme stiger.

Importen af el og varme øges i Danmark for at kompensere for faldet

i den danske produktion. Samtidig substituerer virksomheder og

forbrugere over mod input fra denne sektor og væk fra fossile

brændsler. Den forholdsvis store stigning i udledningerne fra kvote-

sektorerne i EU kan også tilskrives effekterne igennem EU ETS. Det

skyldes, at faldet i udledningerne fra de danske kvotesektorer i høj

grad vil blive modsvaret af en stigning i udledningerne fra kvotesekto-

rerne i resten af EU.

De samlede udledninger fra ikke-kvotesektorerne i EU er relativt

upåvirkede af den danske CO

e-afgift. Det skyldes, at målene om

reduktion i mange EU-landes ikke-kvotesektorer bidrager til at be-

grænse lækagen. Dermed begrænses udflytningen af CO

e-intensiv

produktion til nogle af Danmarks største samhandelspartnere inden-

for EU. Udledningerne kan dog godt stige indenfor nogle af ikke-

kvotesektorerne, så længe dette modsvares af et fald i udledningerne

fra andre dele af ikke-kvotesektoren.

I landene udenfor EU er de samlede udledninger omtrent uændrede,

hvilket dækker over stigninger i landbrugets udledninger og fald i

udledninger fra udvinding af olie, gas og kul. Stigningen i landbrugets

e-udledninger skyldes blandt andet, at forbruget af landbrugspro-

… og markedet for

fossile brændsler

Stigning i

udledninger fra EU’s

el- og varmesektor

Udledninger i EU’s

ikke-kvotesektorer

begrænses

e-udledninger i

lande udenfor EU er

omtrent uændrede

126

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Samlet lækagerate for Danmark II.5

dukter er relativt upåvirket af ændringer i priser og indkomst. Produk-

tionsfaldet i Danmark skal derfor i rimelig høj grad modsvares af

produktionsstigninger i udlandet. Landbrugsproduktionen er delvist

begrænset i EU på grund af klimapolitikken for ikke-kvotesektorerne.

Derfor forekommer størstedelen af produktionsstigningen, og de

heraf afledte udledninger, i landene udenfor EU. Faldet i udlednin-

gerne i forbindelse med indvinding af olie, gas og kul i landene uden-

for EU skal ses i lyset af, at efterspørgslen efter fossile brændsler

samlet set falder i verden, inklusiv Danmark. Det medfører et fald i

produktionen af fossile brændsler udenfor EU.

e-afgift mindsker

dansk BNP

Indførelsen af CO

e-afgiften fører i GTAP-E-modellen til, at dansk

BNP falder med ca. 0,5 pct. Dette skyldes primært, at virksomheder-

nes produktionsomkostninger forøges, hvilket giver et fald i kapitalaf-

kastet og et deraf følgende fald i kapitalapparatet i Danmark. Dette

skal ikke tolkes som en vurdering af størrelsesordenen af effekterne

af en CO2e-afgift på dansk økonomi, jf. diskussionen om GTAP-E-

modellen i afsnit II.4.

Faldet i BNP ved brug af GTAP-E dækker over betydelig forskel på,

hvor stor en produktionsnedgang, de enkelte sektorer oplever. Pro-

duktionen falder mest i de sektorer, hvor CO

e-intensiteten er høj, og

hvor CO

e-afgiften derfor udgør en relativt større del af virksomhe-

dernes samlede omkostninger, jf. figur II.3.

Det bliver derfor attrak-

tivt at flytte kapital og arbejdskraft over i de sektorer, hvor der er

relativt få udledninger forbundet med produktionen, og hvor afgiften

dermed ikke udgør så stor en omkostning. Der er dog ikke nogen

sektorer, der oplever en stigning i produktionen, hvilket blandt andet

afspejler et generelt fald i kapitalapparatet og indkomsten.

Produktion falder

mest i CO

intensive

virksomheder

16) Landbrugssektoren er delt op i animalsk og vegetabilsk landbrug i denne figur for at

fremhæve forskelle i CO

e-intensitet og produktionsreaktion mellem de to.

Økonomi og Miljø, 2019

127

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Samlet lækagerate for Danmark II.5

FIGUR II.3

PRODUKTIONSÆNDRINGER OG CO

INTENSITET

Figuren viser sammenhængen mellem de danske produktions-

sektorers CO

e-intensitet i GTAP-databasen og den procentvise

produktionsændring ved indførelsen af den ensartede CO

afgift.

Anm.:

Produktionsændringen måles som den mængdemæssige pro-

centvise ændring i produktionen i de danske sektorer. CO

intensiteten måles som ton CO

e pr. 1000 kr. BVT.

GTAP-databasen og egne beregninger.

Kilde:

EFFEKT PÅ LÆKAGERATEN AF KLIMAPOLITIK I UDLANDET

Fem scenarier

omkring udlandets

klimapolitik

Det kan potentielt have stor betydning for lækageraten, hvad der

antages om klimapolitikken for Danmarks samhandelspartnere både i

og udenfor EU. I det følgende opstilles derfor fem alternativscenarier,

som undersøger, hvordan forskellige forudsætninger om klimapolitik-

ken påvirker lækagerater for dansk økonomi, jf. tabel II.3.

Lækageraterne sammenlignes med grundscenariet, som blev præ-

senteret i figur II.2. Som beskrevet tidligere forudsættes det i grund-

scenariet, at en række EU-lande har begrænsninger på udledninger-

ne fra deres ikke-kvotesektorer, og at dansk klimapolitik kun i be-

grænset omfang mindsker kvotemængden i EU ETS på lang sigt. I

fire alternativscenarier undersøges derfor, hvordan antagelserne om

EU’s klimapolitik påvirker den danske lækagerate.

Fire scenarier om

effekterne i EU

128

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Samlet lækagerate for Danmark II.5

TABEL II.3

FORUDSÆTNINGER I SCENARIER OM UDLANDETS KLIMAPOLITIK

Tabellen beskriver forskelle i forudsætningerne i grundscenariet og i følsomhedsanalyserne for-

bundet med udlandets klimapolitik.

Scenarie

Grund-

scenarie

Beskrivelse

EU ETS:

Permanent reduktion af udledningerne fra de danske kvotesektorer

bruges til at bestemme den langsigtede effekt på kvotemængden, sva-

rende til en effekt på 17 pct., jf. boks II.4 i afsnit II.4.

Begrænsninger på udledninger fra ikke-kvotesektorerne i 11 EU-lande.

Ingen begrænsning på udledningerne fra lande udenfor EU.

Langsigtet effekt på kvotemængden af en permanent reduktion (17 pct.).

Ingen begrænsninger på udledninger fra ikke-kvotesektorerne i EU.

Ingen begrænsning på udledningerne fra lande udenfor EU.

Ingen kvoteregulering i EU.

Begrænsninger på udledninger fra ikke-kvotesektorerne i 11 EU-lande.

Ingen begrænsning på udledningerne fra lande udenfor EU.

Midlertidig reduktion (i årene 2020-2039) i udledningerne fra de danske

kvotesektorer bruges til at bestemme effekten på kvotemængden i EU

ETS på lang sigt. Effekten på den langsigtede kvotemængde er 57 pct.,

jf. boks II.4 i afsnit II.4.

Begrænsninger på udledninger fra ikke-kvotesektorerne i 11 EU-lande.

Ingen begrænsning på udledningerne fra lande udenfor EU.

Ingen kvoteregulering i EU.

Ingen begrænsninger på udledninger fra ikke-kvotesektorerne i EU.

Ingen begrænsning på udledningerne fra lande udenfor EU.

Langsigtet effekt på kvotemængden af en permanent reduktion (17 pct.).

Begrænsninger på udledninger fra ikke-kvotesektorerne i 11 EU-lande.

Alle lande udenfor EU forudsættes at have begrænsninger på de samle-

de udledninger med undtagelse af Kina, Rusland, Indien og USA.

Uden non-

ETS

Uden ETS

Midlertidig

ETS effekt

Non-ETS:

Parisaftalen:

EU ETS:

Non-ETS:

Parisaftalen:

EU ETS:

Non-ETS:

Parisaftalen:

EU ETS:

Uden EU

politik

Parisaftale

Non-ETS:

Parisaftalen:

EU ETS:

Non-ETS:

Parisaftalen:

EU ETS:

Non-ETS:

Parisaftalen:

Midlertidig reduktion

i kvotesektorer øger

reduktion af

kvotemængde i EU

ETS

Et af scenarierne undersøger, hvordan lækageraten påvirkes af, at

danske reduktioner i kvotesektorerne har en større effekt på den

langsigtede mængde af kvoter i EU ETS. Dette scenarie illustrerer

konsekvensen af, at den danske klimapolitik midlertidigt reducerer

danske udledninger fra kvotesektorerne i årene fra 2020 til 2039 i

stedet for den permanente reduktion, der danner grundlag for effek-

ten i grundscenariet. Med denne forudsætning er den langsigtede

effekt på mængden af kvoter i EU ETS 57 pct. i stedet for en effekt på

17 pct. i grundscenariet, jf. boks II.4 i afsnit II.4.

Økonomi og Miljø, 2019

129

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Samlet lækagerate for Danmark II.5

Et scenarie om

begrænsninger

udenfor EU

I et scenarie om den såkaldte

Parisaftale

undersøges effekterne af, at

nogle lande udenfor EU har bindende begrænsninger på udlednin-

gerne. I denne illustrative beregning forudsættes det, at alle lande

udenfor EU, med undtagelse af Kina, Rusland, Indien og USA, har en

sådan begrænsning i henhold til deres indmeldinger til Parisaftalen.

I scenariet

Uden non-ETS

forudsættes, at der ikke er udledningsre-

striktioner i ikke-kvotesektorerne i EU. Herved stiger lækageraten til

godt 58 pct., når den ensartede CO

e-afgift på 100 kr. pr. ton indføres

i Danmark, jf. tabel II.4. Når ikke-kvotesektorerne i andre EU-lande

ikke er underlagt denne klimapolitiske begrænsning, kan de i højere

grad øge produktionen som reaktion på, at CO

e-afgiften forværrer

danske CO

e-intensive virksomheders konkurrenceevne. Det medfø-

rer derfor, at de samlede udledninger i ikke-kvotesektorerne i EU

stiger, hvilket øger lækageraten.

Lækagerate stiger,

hvis andre EU-lande

kan øge udledninger

i ikke-kvotesektorer

TABEL II.4

BETYDNING AF UDLANDETS KLIMAPOLITIK FOR LÆKAGERATEN

Tabellen præsenterer de beregnede lækagerater for en ensartet afgift under forskellige forudsæt-

ninger om udlandets klimapolitik.

Grund-

scenarie

Lækagerate, pct.

Permanent ETS effekt

Midlertidig ETS effekt

Non-ETS begrænsninger

Parisaftale-begrænsninger

Anm.:

Kilde:

Uden

non-ETS

nej

Uden

ETS

nej

Midlertidig Uden EU

ETS effekt politik

nej

Paris-

aftale

nej

Forudsætninger i modellen

Under forudsætninger i modellen angiver “ja”, at politikken er medtaget i modellen, mens “nej” betyder,

at det er udeladt fra det givne scenarie.

Egne beregninger.

Stort fald i

lækagerate uden EU

ETS

I scenariet

Uden ETS,

hvor effekten på kvotemængden i EU ETS ikke

modelleres, falder lækageraten betydeligt til ca. 14 pct. Det viser, at

størstedelen af Danmarks CO

e-lækage skyldes effekter igennem EU

ETS. Den lavere lækagerate skyldes, at de udenlandske CO

udledninger – især indenfor EU – stiger mindre end i grundscenariet,

mens reduktionen i de danske udledninger stort set er som i grund-

scenariet. Den mindre stigning i udledningerne i EU er næsten ude-

lukkende et resultat af, at den europæiske produktion af el og varme

stiger mindre end i grundscenariet.

130

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Samlet lækagerate for Danmark II.5

Større effekt på

kvotemængden i EU

ETS mindsker

lækagerate

I scenariet

Midlertidig ETS effekt

beregnes den langsigtede effekt på

kvotemængden i EU ETS på baggrund af en midlertidig reduktion i

udledningerne fra de danske kvotesektorer. Herved reduceres læka-

geraten for Danmark til 30 pct. Det skyldes, at udledningerne i de

øvrige EU-landes kvotesektorer ikke stiger i samme grad, når udled-

ningerne reduceres i de danske kvotesektorer.

I scenariet

Uden EU politik

falder lækageraten til ca. 19 pct. Faldet i

lækageraten er et resultat af de to modsatrettede effekter fra forud-

sætningerne omkring EU ETS og ikke-kvotesektorerne. Resultatet

indikerer dermed, at effekten fra EU ETS er stærkere end effekterne

fra begrænsningerne i ikke-kvotesektorerne.

Med Parisaftalen fra 2015 forpligtede 196 lande sig til at fremlægge

nationale reduktionsbidrag, der skal bidrage til at reducere de globale

drivhusgasudledninger. Det har betydning for Danmarks lækagerate,

om de enkelte landes indmeldte reduktionsbidrag reelt medfører, at

landene skal indføre tiltag, der begrænser CO

e-udledningen, dvs.

om begrænsningen er bindende. Hvis begrænsningen ikke er bin-

dende, betyder det, at landet kan øge udledninger i nogle sektorer,

som reaktion på indførslen af en strammere regulering i Danmark,

uden at skulle begrænse udledningerne andre steder i økonomien.

Til brug for denne analyse er det antaget hvilke lande, der har bin-

dende målsætninger på baggrund af UN Environment (2018). Kon-

kret forudsættes i scenariet

Parisaftale,

at alle lande udenfor EU har

en bindende begrænsning med undtagelse af Kina, Indien, USA og

Rusland.

EU’s indmelding til Parisaftalen antages at udgøre en

bindende begrænsning på EU’s samlede udledninger. Det forud-

sættes i dette scenarie, at EU’s kvotesystem samt reglerne om ud-

ledninger i hvert lands ikke-kvotesektorer opfylder EU’s reduktions-

målsætning i Parisaftalen. På den baggrund lægges der ikke yderli-

gere begrænsninger på EU-landene end i grundscenariet.

Indførsel af udledningsrestriktioner på landene udenfor EU i henhold

til Parisaftalen, giver i beregningerne en lille stigning i lækageraten til

53 pct. Det er umiddelbart kontraintuitivt, at en strammere klimapolitik

i landene udenfor EU bidrager til at øge lækageraten. Forklaringen er,

Klimapolitikken i EU

øger lækageraten

Parisaftalen kan

begrænse

udledninger …

… i lande udenfor

Parisaftale kan øge

lækageraten for

Danmark en smule

17) Forudsætningen kan indebære, at begrænsningerne pålægges lande, som reelt ikke

er bundet af Parisaftalen, og beregningerne skal derfor betragtes som illustrative. Ki-

na, Indien og Rusland har alle indmeldt udledningsmål for 2030 som er højere end

deres udledninger i 2015. Da det ikke har været muligt at få et estimat for deres ud-

ledninger i et “business-as-usual” scenarie i 2030, beror vurderingen af, at de ikke har

bindende begrænsninger i henhold til Paris-aftalen, på sammenligning mellem deres

indmeldte reduktionsmål og udledningerne i 2015.

Økonomi og Miljø, 2019

131

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Samlet lækagerate for Danmark II.5

at der i grundscenariet er en samlet reduktion i udledningerne fra

disse lande, og derfor er lækageraten større i scenariet med Parisaf-

talen, hvor disse udledninger holdes konstante. I grundscenariet

forbedres konkurrencedygtigheden for virksomheder i EU ETS, og

derfor flytter produktion til de kvoteomfattede sektorer i EU fra lande

udenfor EU.

Kvotesektorerne i EU er mindre CO

e-intensive, end

de er udenfor EU. Derfor falder de globale udledninger indenfor disse

sektorer i grundscenariet, hvilket giver anledning til det samlede fald i

udledningerne fra gruppen af lande udenfor EU, som har bindende

begrænsninger under Parisaftalen. I scenariet

Parisaftale

holdes de

samlede udledninger uændrede for de lande udenfor EU, der forud-

sættes at have bindende begrænsninger, fordi det antages, at disse

lande gennemfører klimapolitik, så de netop når deres indmeldte

målsætninger.

Overordnet afspejler den lille ændring i lækagera-

ten, at restriktioner i andre lande end EU som følge af Parisaftalen

har en begrænset effekt på den samlede lækagerate i Danmark.

Ingen lækage, hvis

alle lande har

bindende mål

Den lille stigning i lækageraten for Danmark i scenariet med Parisaf-

talen gælder ikke, hvis der i beregningen indføres bindende be-

grænsninger på udledninger i alle verdens lande. I dette tilfælde fås

en lækagerate på nul, dvs. det resultat, man logisk må forvente.

Beregningerne af den samlede lækagerate i grundscenariet indikerer,

at lækageraten er højere for Danmark, end hvad der oftest findes i

litteraturen for andre lande, jf. afsnit II.3. Lækageraten minder dog

mere om tidligere analyser, når man ligesom i disse analyser ikke

tager højde for klimapolitik i udlandet. Beregningerne viser også, at

det specielt er inddragelse af EU ETS, der bidrager til den høje læka-

gerate. Dette er ikke en effekt, der tidligere er belyst i litteraturen.

Endeligt viser beregningerne, at klimapolitikken for ikke-kvote-

sektorerne i EU bidrager til at mindske lækageraten.

Større lækagerater

end i tidligere

analyser

18) Dette skyldes, at stigningen i udledningerne fra kvotesektorerne i resten af EU bereg-

ningsteknisk opnås ved at give et subsidium til CO

e-udledninger i disse sektorer. Det

kan fortolkes som et fald i kvoteprisen, hvilket øger konkurrenceevnen for kvotesekto-

rerne i resten af EU i forhold til resten af verden.

19) Beregningsteknisk holdes udledningerne uændrede ved at pålægge en CO

e-afgift. I

dette scenarie pålægges en række lande udenfor EU en negativ afgift, altså et subsi-

dium, hvilket tilskynder til at øge udledningerne i forhold til grundscenariet. Hvis der

kun pålægges en positiv afgift på de lande, som skal begrænse udledningerne, vil læ-

kageraten være lavere.

20) Lækageraten på nul fås i et scenarie, som ikke medtager effekter via EU ETS. Hvis

effekter via EU ETS medtages, vil der fortsat være en positiv lækagerate for Dan-

mark, da danske reduktioner i kvotesektoren delvist vil blive flyttet til kvotesektorerne i

andre EU-lande.

132

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sektorspecifikke lækagerater II.6

II.6

SEKTORSPECIFIKKE

LÆKAGERATER

I beregningen af den generelle lækagerate for Danmark er der bety-

delig forskel på, hvordan udledningerne påvirkes i forskellige dele af

økonomien i både Danmark og udlandet. Det gør det relevant at

beregne sektorspecifikke lækagerater, som præsenteres i dette af-

snit. Afsnittet præsenterer først resultater fra et grundscenarie, som

bygger på de samme forudsætninger som grundscenariet for den

generelle lækagerate. Herefter præsenteres følsomhedsanalyser, der

belyser effekterne af centrale forudsætninger i modellen.

De sektorspecifikke lækagerater beregnes ved skiftevis at pålægge en

afgift på syv overordnede sektorer, som blev beskrevet i afsnit II.4.

Sektoropdelingen forsøger at afspejle, hvordan man meningsfyldt kan

indrette dansk regulering af drivhusgasser for at tage højde for lækage.

I det foregående afsnit blev den generelle lækagerate beregnet ved

at lægge en ensartet afgift på 100 kr. pr. ton CO

e på stort set alle

udledninger i Danmark, dvs. alle sektorer blev pålagt afgiften samti-

digt. I dette afsnit beregnes de sektorspecifikke lækagerater ved

skiftevis at lægge afgiften på én sektor ad gangen. For produktions-

sektorerne pålægges afgiften alle udledninger forbundet med produk-

tionen, dvs. både udledninger forbundet med forbrug af fossile

brændsler og øvrige udledninger forbundet med produktionen. De

øvrige udledninger kan eksempelvis være metan og lattergas fra den

animalske landbrugsproduktion. For forbrugssektoren afgiftspålæg-

ges alle udledninger forbundet med det private og offentlige forbrug

af fossile brændsler. Lækageraterne udregnes på baggrund af æn-

dringen i de samlede udledninger i Danmark og udlandet, uanset om

ændringerne forekommer i den afgiftspålagte sektor eller andre sek-

torer, for at tage højde for generelle ligevægtseffekter i modellen.

Afsnit beregner

sektorspecifikke

lækagerater …

… for syv danske

sektorer

e-afgift

pålægges en sektor

ad gangen

SEKTORSPECIFIKKE LÆKAGERATER I GRUNDSCENARIET

Store forskelle på

sektorspecifikke

lækagerater

Beregningerne indikerer, at der er store forskelle i lækageraterne på

tværs af de syv sektorer. Den øvrige industri har den laveste lækage-

rate på -15 pct., mens landbruget har den højeste på 75 pct. med de

antagelser, der er brugt i grundscenariet, jf. tabel II.5.

Økonomi og Miljø, 2019

133

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sektorspecifikke lækagerater II.6

TABEL II.5

SEKTORSPECIFIKKE LÆKAGERATER

Tabellen angiver resultater fra beregningerne, hvor der skiftevis indføres en CO2e-afgift på hver af

de syv sektorer.

Handel og ser-

vice

Energiintensiv

industri

Øvrig industri

-15

-10

-0,2

-0,1

El og varme

Transport-

ydelser

Landbrug

Lækagerate, pct.

- heraf bidrag fra forskelle i CO

e-intensitet,

pct.point

Samlede CO

e-udledninger, pct.

Sektorens produktion, pct.

Anm.:

-0,7

-3,3

-0,1

-0,4

-3,3

-6,0

-7

-0,7

-1,3

-0,4

-0,0

-0,3

De samlede CO

e-udledninger angiver den procentvise ændring i Danmarks samlede udledninger.

Sektorens produktion angiver den procentvise produktionsændring i den danske sektor, hvor afgiften

indføres.

Egne beregninger.

Kilde:

Sektorspecifikke

afgifter reducerer

danske udledninger

…

Sektorspecifikke CO

e-afgifter mindsker i alle tilfælde de samlede

udledninger af drivhusgasser i Danmark. Afgifter på de sektorer, der

har de største initiale udledninger, giver størst reduktion i de danske

udledninger. Det skyldes, at mængden af udledninger, der beskattes,

er relativt større. Ved en afgift på el- og varmesektoren, som initialt

har de største udledninger på 16,3 mio. ton, jf. tabel II.2 i afsnit II.4,

ses således det største fald på 3,3 pct. af de samlede danske udled-

ninger. Omvendt er faldet i udledningerne mindst ved en afgift på den

energiintensive industri, hvor de initiale udledninger er mindst.

Alle sektorer oplever en nedgang i produktionen, når de pålægges en

afgift, fordi produktionsomkostningerne stiger. Dette angives ved

sektorens produktionsændring, som måler den procentvise ændring i

produktionen fra den danske sektor, hvor afgiften pålægges. Produk-

tionsnedgangen er i høj grad relateret til sektorernes CO

e-intensitet.

Det skyldes, at indførelse af CO

e-afgiften medfører en større stig-

ning i omkostningerne pr. produceret enhed i de virksomheder, hvor

e-intensiteten er høj. Omvendt påvirkes produktionsomkostnin-

gerne i sektorer med lav CO

e-intensitet i begrænset omfang af afgif-

ten. Derfor mindskes produktionen mest i el- og varmesektoren, med

ca. 6,0 pct., hvor CO

e-intensiteten er højest, og mindst i handel og

service, med mindre end 0,1 pct., hvor CO

e-intensiteten er lavest.

… og produktion

134

Økonomi og Miljø, 2019

Forbrug

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sektorspecifikke lækagerater II.6

Forskel på sektorers

evne til at

substituere væk fra

e-intensive input

Faldet i produktionen afspejler blandt andet, i hvor høj grad virksom-

hederne kan mindske deres udledninger ved at substituere væk fra

e-intensive input i produktionen. Eksempelvis er mange af udled-

ningerne fra landbruget forbundet med produktionsmængden af f.eks.

animalske produkter, og derfor kan man i mindre grad skifte fra

e-intensive produktionsinput til mindre CO

e-intensive input i

landbruget. Det er blandt andet derfor, at produktionen falder betyde-

ligt mere i landbruget, end det er tilfældet for sektoren for transport-

ydelser, selvom reduktionen i de samlede udledninger er omtrent ens

for de to afgifter.

Energiintensiv industri samt el- og varmesektoren tilhører kvotesekto-

ren. Reduktioner af udledningen af drivhusgasser i Danmark mind-

sker kun i begrænset omfang den langsigtede mængde af kvoter i EU

ETS. Effekten er beregnet på baggrund af modellen for EU ETS i De

Økonomiske Råds formandsskab (2018). Det betyder, at størstedelen

af reduktionerne i kvotesektorerne i Danmark modsvares af stigninger

i udledninger indenfor EU ETS i de øvrige EU-lande. Det er den pri-

mære grund til, at lækageraterne er høje, på hhv. 72 pct. og 68 pct.,

for den energiintensive industri samt el- og varmesektoren.

De fleste ikke-kvotesektorer har lave lækagerater. De lave lækagera-

ter afspejler blandt andet, at nogle EU lande har bindende begræns-

ninger på deres udledninger fra ikke-kvotesektorerne. Begrænsnin-

gen bevirker, at de samlede udledninger fra hvert af disse landes

ikke-kvotesektorer ikke kan stige, når CO

e-afgiften indføres i Dan-

mark. Denne begrænsning for nogle af Danmarks største samhan-

delspartnere trækker i retning af at begrænse lækageraterne for ikke-

kvotesektorerne.

Landbruget har imidlertid en høj lækagerate, selvom landbruget er en

del af ikke-kvotesektoren. Det skyldes primært tre forhold. For det

første er forbruget af landbrugsprodukter på verdensplan relativt lidt

følsomt overfor ændringer i pris og indkomst. Det gør, at den globale

produktion af fødevarer i mindre grad påvirkes af afgiften, end det er

tilfældet for andre sektorer. For det andet falder produktionen i det

danske landbrug relativt meget i forhold til, hvor meget de danske

udledninger reduceres med. Det skyldes, at landbruget ikke i samme

grad kan substituere over mod andre inputs for at mindske udlednin-

gerne. Når det danske produktionstab i høj grad skal modsvares af

en produktionsstigning i udlandet for at tilfredsstille efterspørgslen

giver dette i højere grad anledning til lækage end det er tilfældet for

andre sektorer. For det tredje er CO

e-intensiteten i den animalske

landbrugsproduktion udenfor EU ca. dobbelt så høj som i Danmark.

e-afgiften rammer især det danske animalske landbrug, så når

Kvotesektorer har

høj lækagerate

Begrænsninger i EU

påvirker lækagerate

for ikke-

kvotesektorer

Lækageraten er høj i

landbruget …

Økonomi og Miljø, 2019

135

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sektorspecifikke lækagerater II.6

denne produktion udflyttes til lande udenfor EU, trækker forskelle i

e-intensitet i retning af en høj lækagerate. Beregningerne viser,

at 31 pct.point af lækageraten kan tilskrives, at CO

e-intensiteterne er

større i udlandet end i Danmark. Det har til gengæld en dæmpende

effekt på lækageraten, at der er begrænsninger på udledningerne i

ikke-kvotesektorerne i nogle EU-lande. For landbruget er der også en

begrænset substitution væk fra energiinputs. Derfor er lækagen gen-

nem markedet for fossile brændsler mindre end for andre sektorer.

Lav lækagerate for

handels- og

servicesektoren

Handels- og servicesektoren har en relativt begrænset lækagerate på

1 pct. Den primære forklaring herpå er, at serviceydelser i beskedent

omfang handles internationalt. Sektoren er dermed ikke i samme

omfang som de andre sektorer udsat for international konkurrence,

og dermed vil produktionen ikke i samme grad flytte til udlandet, når

afgiften indføres i Danmark.

Analyserne tyder på, at lækageraten er negativ for den øvrige indu-

stri. Dette skyldes, at de samlede udledninger i udlandet

reduceres.

e-afgiften i Danmark giver øvrig industri i udlandet en komparativ

fordel relativt til Danmark. Produktionen øges derfor i den øvrige

industri i udlandet, hvilket isoleret set øger CO

e-udledningerne i

udlandet. Stigningen i produktionen i den øvrige industri i udlandet

lægger imidlertid beslag på en større del af den tilgængelige kapital

og arbejdskraft i udlandet, og produktionen reduceres derfor i den

resterende del af økonomien i udlandet. Det medfører isoleret set et

fald i CO

e-udledningerne i udlandet. Da CO

e-intensiteten i resten af

økonomien er højere end i øvrig industri, er faldet i CO

udledningerne i resten af økonomien større end stigningen i udled-

ningerne i øvrig industri. Resultatet er et fald i de samlede udenland-

ske udledninger og dermed en negativ lækagerate.

Lækageraten beregnes til 14 pct., når CO

e-afgiften pålægges ud-

ledninger forbundet med privat og offentligt forbrug af fossile brænds-

ler. Stigningen i udlandets udledninger forårsages igennem markedet

for fossile brændsler, hvor prisen falder på grund af en efterspørg-

selsreduktion i Danmark. Det tilskynder virksomheder og husholdnin-

ger i udlandet til at efterspørge flere fossile brændsler.

Der argumenteres ofte for, at en afgift på brug af benzin i Danmark vil

kunne give anledning til øget grænsehandel i form af køb af benzin i

Tyskland og Sverige, jf. f.eks. Skatteministeriet (2017). En stigning i

danskeres køb af benzin i Tyskland og Sverige vil implicere, at ud-

ledningerne i disse lande stiger. GTAP-E-modellen tager ikke ekspli-

cit højde for grænsehandel. Det er dog ikke oplagt, at udeladelsen af

grænsehandlen har nævneværdig betydning for de beregnede læka-

Lækageraten er

negativ for den

øvrige industri

Lækage for forbrug

sker igennem

markedet for fossile

brændsler

Grænsehandel

vurderes at have lille

effekt på

lækagerater

136

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sektorspecifikke lækagerater II.6

gerater. Det skyldes, at både Sverige og Tyskland er underlagt bin-

dende begrænsninger for deres samlede udledninger i ikke-

kvotesektoren frem mod 2030. Det betyder, at der ikke i praksis kan

forventes at finde en merudledning sted i disse lande som følge af

øget grænsehandel.

Hvis danskere øger deres køb af benzin i

Tyskland og Sverige, er disse lande nødt til at indføre andre tiltag, der

mindsker deres udledninger, for at nå deres aftalte målsætning.

FØLSOMHEDSANALYSER PÅ UDLANDETS KLIMAPOLITIK

Klimapolitik i

udlandet kan påvirke

sektorspecifikke

lækagerater

Ligesom med den generelle lækagerate kan forudsætningerne om-

kring klimapolitikken i udlandet have betydning for de sektorspecifikke

lækagerater. I det følgende undersøges derfor effekten af, at Parisaf-

talen lægger en bindende begrænsning på udledningerne fra lande

udenfor EU. Herudover beregnes lækageraterne, når effekten igen-

nem EU ETS beregnes på baggrund af en midlertidig reduktion i

udledningerne fra de danske kvotesektorer. Antagelserne bag de to

følsomhedsanalyser er de samme som for den generelle lækagerate.

I scenariet

Midlertidig ETS effekt

falder lækageraterne betragteligt for

kvotesektorerne, mens effekten er begrænset for ikke-

kvotesektorerne. Scenariet illustrerer konsekvensen af, at den dan-

ske klimapolitik midlertidigt reducerer danske udledninger fra kvote-

sektorerne i årene 2020-2039. Det giver anledning til et større fald i

mængden af kvoter i EU ETS, end det er tilfældet i grundscenariet,

hvor reduktionen forudsættes at være permanent, jf. boks II.4 i afsnit

II.4. Dermed kan udledningerne fra kvotesektorerne i de øvrige EU-

lande ikke stige i samme grad, når udledningerne mindskes fra kvo-

tesektoren i Danmark. Beregningerne indikerer dermed, at en reduk-

tion af udledningerne fra kvotesektorerne på kort sigt i mindre grad

giver anledning til lækage.

For ikke-kvotesektorerne er der forskel på, hvordan scenariet omkring

Parisaftalen påvirker de sektorspecifikke lækagerater. Lækageraten

for landbruget er betydeligt mindre i dette scenarie end i grundscena-

riet, og lækageraterne for handel og service samt forbruget mindskes

også af begrænsningerne i Parisaftalen. Omvendt er lækageraten for

den øvrige industri større end i grundscenariet, mens lækageraten for

transportydelser er omtrent uændret, jf. tabel II.6.

21) Der kan dog være effekter af grænsehandel igennem en ændring i skatteprovenuet,

som ikke tages højde for i nærværende analyser. Isoleret set trækker udeladelsen af

disse i retning af en overvurdering af lækageraten, fordi indkomsten i Danmark over-

vurderes. En lavere indkomst vil umiddelbart trække i retning af lavere forbrug og og-

så dermed lavere udledninger.

Effekt på

kvotemængde i EU

ETS påvirker

kvotesektorer

Forskel på effekter

af Parisaftale for

ikke-kvotesektorer

Økonomi og Miljø, 2019

137

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sektorspecifikke lækagerater II.6

TABEL II.6

FØLSOMHEDSANALYSER FOR SEKTOR-

SPECIFIKKE LÆKAGERATER

Tabellen viser sektorspecifikke lækagerater under forskellige anta-

gelser omkring udlandets klimapolitik.

Energiintensiv

industri

Øvrig industri

-15

-14

-7

El og varme

Transport-

ydelser

Handel og

service

Landbrug

----------------------------- pct. -----------------------------

Grundscenarie

Midlertidig

ETS effekt

Parisaftale

Anm.:

Kilde:

-2

Tabellen viser sektorspecifikke lækagerater under forskellige anta-

gelser om udlandets klimapolitik.

Egne beregninger.

Lækagerate

mindskes for

landbrug …

Den store reduktion af landbrugets lækagerate under Parisaftalen

skal blandt andet ses i lyset af, at landbrugets lækagerate er betyde-

ligt større, end den er for de øvrige ikke-kvotesektorer i grundscena-

riet. Når udledningerne i de fleste EU landes ikke-kvotesektorer er

begrænset af den europæiske klimapolitik, er udledningsstigninger i

ikke-kvotesektorerne udenfor EU den primære kilde til lækage. Når

udledningerne fra mange af disse lande holdes konstante i scenariet

med Parisaftalen, giver det et betragteligt fald i lækageraten for land-

bruget. Det indikerer, at der er en betydelig usikkerhed forbundet med

lækageraten for landbruget, som afhænger af reduktionsmålsætnin-

gerne i resten af verden.

De sektorspecifikke lækagerater for de to kvoteomfattede sektorer

(energiintensiv industri samt el og varme) er større i scenariet med

Parisaftalen end i grundscenariet. Som beskrevet i afsnit II.5 er årsa-

gen til dette kontraintuitive resultat, at udledningerne falder i grund-

scenariet fra gruppen af lande udenfor EU, som antages at få bin-

dende begrænsninger i henhold til Parisaftalen. I scenariet med Pa-

risaftalen, hvor udledningerne fra disse lande holdes konstante, er de

samlede udledninger fra denne gruppe lande derfor større end i

grundscenariet, hvilket giver højere lækagerater.

… men øges for

kvotesektorer

138

Økonomi og Miljø, 2019

Forbrug

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sektorspecifikke lækagerater II.6

Lækagerate for øvrig

industri stiger

Den øvrige industris lækagerate falder til -7 pct. i scenariet med Pa-

risaftalen. Dermed er lækageraten større for denne sektor under

Parisaftalen end i grundscenariet, ligesom det er tilfældet for kvote-

sektorerne. Grunden hertil er ligeledes, at udledningerne fra Parisaf-

tale-landene falder i grundscenariet men fastholdes i scenariet med

Parisaftalen, hvor udledningerne skal være uændrede.

FØLSOMHEDSANALYSER PÅ GTAP’S OPGØRELSE AF

UDLEDNINGER

Mangler i GTAP-

databasens

opgørelse af CO

for nogle sektorer

For enkelte sektorer er der nogle udledninger, som ikke er medtaget i

GTAP-databasens opgørelse. Herudover er der sektorer, hvor der er

sket væsentlige ændringer i udledningerne siden 2011, som er basis-

året for GTAP-databasen. Forholdene drejer sig især om udledninger

fra landbruget, cementproduktionen samt el- og varmesektoren. Det

følgende præsenterer følsomhedsanalyser, som illustrerer effekterne

af disse forhold på de sektorspecifikke lækagerater samt på den

generelle lækagerate.

Følsomhedsanalyserne bygger i flere tilfælde på justeringer af GTAP-

databasen, hvilket medfører brud med det sæt af indbyrdes princip-

per, som ligger bag konstruktionen af GTAP-databasen. Af denne

grund er justeringerne ikke medtaget i grundscenariet, men præsen-

teres i stedet som følsomhedsanalyser, der indikerer en retning og en

størrelsesorden på den usikkerhed, som er forbundet med de identifi-

cerede mangler i GTAP-databasen.

Der er to forhold vedrørende landbrugets udledninger, hvis effekt

forsøges vurderet gennem en følsomhedsanalyse. For det første er

landbrugets udledninger fra ændringer i jordens kulstofbalance, de

såkaldte LULUCF-udledninger, ikke er medtaget i GTAP-databasens

opgørelse, jf. tabel II.7. For det andet er udledningerne af lattergas

O) fra dansk landbrug lavere i GTAP-databasen end i Danmarks

Statistiks opgørelse. I følsomhedsanalysen beregnes lækagerater,

når der korrigeres for disse to forhold. LULUCF-udledningerne inklu-

deres for både Danmark og udland, og justeringen kan dermed give

mere realistiske lækageeffekter for landbruget i modellen. Omvendt

justeres udledningerne af lattergas kun for Danmark. Såfremt udled-

ningerne af lattergas i GTAP-databasen også afviger fra de nationale

opgørelser i andre lande, giver dette ikke nødvendigvis mere realisti-

ske lækageeffekter for landbruget.

Følsomhedsanalyser

med justeringer af

GTAP-databasen

To forhold

undersøges for

landbruget

Økonomi og Miljø, 2019

139

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sektorspecifikke lækagerater II.6

TABEL II.7

FORUDSÆTNINGER I FØLSOMHEDSANALYSER

Tabellen beskriver forudsætningerne bag følsomhedsanalyser på GTAP’s opgørelse af CO

udledninger.

Scenarie

Beskrivelse

Korrektion

Følsomhedsanalyse for landbrug

Inklusiv LULUCF

og øgede latter-

gasudledninger

e-udledningerne forbundet med produktionen i dansk land-

brug øges med ca. 3,3 mio. ton i henhold til opgørelsen af LU-

LUCF-udledninger, jf. Nielsen m.fl. (2018). Udledningerne forde-

les proportionalt mellem vegetabilsk og animalsk landbrug med

deres brug af landbrugsjord. Herudover øges udledningerne i

resten af verden med skøn for deres LULUCF-udledninger på

baggrund af data fra FAOSTAT-databasen.

Danmark og

udland

(LULUCF)

Udledningerne af lattergas (N

O) fra dansk landbrug øges, så de Kun Dan-

svarer til opgørelsen i Danmarks Statistik. De danske udlednin-

mark

ger af lattergas i landbruget er ca. 20 pct. lavere i GTAP’s data-

(lattergas)

base end i Danmarks Statistiks opgørelse for 2011.

Følsomhedsanalyse for energiintensiv industri (cementproduktion)

Øgede udled-

ninger i cement-

produktion

-udledningerne forbundet med cement- og kalkstensproduk-

tion i Danmark øges med ca. 0,9 mio. ton. I udlandet øges ud-

ledningerne under forudsætning af, at udledningsintensiteterne

forbundet med denne produktion er de samme i udlandet som i

Danmark. I den anvendte GTAP-aggregering indgår cementpro-

duktion som en del af den energiintensive industri.

Danmark og

udland

Følsomhedsanalyse for el- og varmesektoren

Lavere CO

intensitet i el og

varme

Udledningerne mindskes med 44 pct. i den danske el- og varme- Kun Dan-

sektor, mens produktionen holdes uændret. Faldet i udlednin-

mark

gerne svarer til det fald, der ifølge Danmarks Statistik har været

fra sektoren fra 2011 til 2015. Det gøres ved at give et subsidie

til kapital i sektoren og pålægge en afgift på brugen af kul. Mo-

delleringen kan fortolkes som en kortsigtet effekt, hvor en større

VE-andel opnås igennem VE-støtte.

Anm.:

Følsomhedsanalyserne er nærmere beskrevet i dokumentationsnotatet til kapitlet, hvor der også er

præsenteret supplerende følsomhedsanalyser.

Landbrugets

udledninger har

begrænset effekt på

generel lækagerate

Følsomhedsanalyserne indikerer, at den generelle lækagerate ikke

påvirkes af antagelserne om LULUCF- og lattergasudledninger fra

landbruget, jf. tabel II.8. Intuitionen bag resultatet er, at landbrugets

udledninger udgør en relativt lille andel (ca. 14 pct.) af Danmarks

samlede udledninger. Derfor har de en begrænset effekt på den

generelle lækagerate.

140

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sektorspecifikke lækagerater II.6

TABEL II.8

FØLSOMHEDSANALYSER PÅ GTAP’S OP-

GØRELSE AF UDLEDNINGER

Tabellen viser beregnede generelle og sektorspecifikke lækagerater

for følsomhedsanalyser på GTAP’s opgørelse af udledninger for

udvalgte sektorer.

Sektorspecifik læ-

kagerate

Energiinten-

siv industri

El og varme

141

----------------- pct. -----------------

Grundscenarie

Følsomhedsanalyse for landbrug

Inklusiv LULUCF og øgede latter-

gasudledninger

Følsomhedsanalyse for energiintensiv industri

Øgede udledninger i cementpro-

duktion

Følsomhedsanalyse for el- og varmesektoren

Lavere CO

e-intensitet i el og

varme

Anm.:

Kilde:

Egne beregninger.

Landbrug

Generel

lækage-

rate

Forudsætningerne bag scenarierne er beskrevet i tabel II.7.

LULUCF- og N

O-

udledninger kan

sænke landbrugets

lækagerate

Den sektorspecifikke lækagerate for landbruget påvirkes imidlertid i

højere grad af forudsætningerne omkring LULUCF- og N

O-

udledninger. Lækageraten for landbruget falder til 65 pct., hvis man

medtager LULUCF-udledninger i både Danmark og udlandet samt

opjusterer udledningerne af lattergas for Danmark. Faldet i lækagera-

ten skyldes, at det danske landbrug i denne beregning er mere CO

intensivt end i grundscenariet. Det leder til, at en given dansk produk-

tionsændring nu fører til en større ændring i de danske udledninger.

Det trækker i retning af en lavere lækagerate. Denne effekt modgås

dog i nogen grad af, at CO

e-intensiteten også øges i udlandet.

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sektorspecifikke lækagerater II.6

Medtagelse af

udledninger fra

cementproduktion …

GTAP-databasens opgørelse indeholder ikke CO

-udledninger, der

opstår i forbindelse med opvarmning af kalksten i cementproduktio-

nen, som i modellen indgår i den energiintensive industri. Følsom-

hedsanalysen beregner derfor lækagerater, når disse udledninger

inkluderes for Danmark og udlandet. Udlandets udledninger justeres

under forudsætning af, at udledningsintensiteterne forbundet med

denne produktion er de samme som i Danmark. Såfremt denne for-

udsætning ikke er retvisende, giver beregningen ikke nødvendigvis

mere realistiske lækageeffekter for den energiintensive industri. In-

klusion af udledningerne ved cementproduktion påvirker kun i mindre

grad den generelle lækagerate, hvilket ligesom med landbruget skal

ses i lyset af, at udledningerne fra den energiintensive industri udgør

en relativt beskeden andel af Danmarks samlede udledninger.

Når udledningerne tillægges cementproduktionen i Danmark og ud-

landet, stiger den sektorspecifikke lækagerate for den energiintensive

industri fra 72 pct. i grundscenariet til 84 pct. Dette kan synes kontra-

intuitivt, idet en tilsvarende inklusion af flere udledninger i landbruget

gav anledning til et fald i lækageraten. Forklaringen på dette er, at de

ekstra udledninger er pålagt produktionsmængden, hvorimod de

fleste andre udledninger fra den energiintensive industri stammer fra

afbrænding af fossile brændsler. De ekstra udledninger kan derfor

kun reduceres i Danmark, hvis sektoren mindsker produktionen. Det

giver anledning til, at den danske produktion i den energiintensive

industri falder mere, end det er tilfældet i grundscenariet. Isoleret set

trækker det i retning af en højere lækagerate, fordi produktionen i

højere grad foregår i udlandet. Samtidig bidrager den øgede CO

intensitet i resten af verden til, at lækageraten øges for denne sektor.

Følsomhedsanalysen for el- og varmesektoren motiveres af, at der er

et fald på 44 pct. i udledningerne fra den danske el- og varmesektor

fra 2011, som er basisåret i GTAP-databasen, til 2015 i Danmarks

Statistiks opgørelse. Faldet i udledninger af drivhusgasser afspejler

blandt andet en gradvis udfasning af kul og en højere andel af vedva-

rende energi (VE), blandt andet forårsaget af teknologisk modning af

VE-teknologier såvel som støtte til disse teknologier. Den væsentlig

større CO

e-intensitet i 2011 for el- og varmesektoren i forhold til

senere år kan have betydning for lækageraten.

Lækageraterne er derfor beregnet i en følsomhedsanalyse, hvor der i

udgangspunktet er opnået en øget VE-andel igennem støtte til VE, og

hvor der er opnået et mindsket kulforbrug igennem en afgift herpå.

Det bemærkes, at der ikke ændres på produktion, udledninger, tekno-

logi eller tilskudsordninger udenfor Danmark. I realiteten må det for-

ventes, at teknologiske fremskridt indenfor VE også på sigt kan bi-

… øger lækagerate

for energiintensiv

industri

Udledninger er faldet

i el- og varme-

sektoren fra 2011 til

2015

Scenarie om lavere

e-intensitet i el-

og varmesektoren …

142

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sektorspecifikke lækagerater II.6

drage til at sænke CO

e-intensiteten i andre landes el- og varmesek-

torer. Såfremt udledningsintensiteterne i udlandet også er faldet siden

2011, giver dette scenarie ikke nødvendigvis mere retvisende læka-

geeffekter for el- og varmesektoren.

… reducerer generel

lækagerate

I dette scenarie mindskes den generelle lækagerate til 45 pct. Intuiti-

onen bag faldet er, at udledningerne i el- og varmesektoren i dette

scenarie udgør en mindre andel af Danmarks samlede udledninger.

El- og varmesektoren er en af de sektorer, der har en høj lækagerate,

og bidrager til at trække den generelle lækagerate op. Når udledning-

erne fra denne sektor mindskes, bliver sektorens “andel” af den sam-

lede lækagerate mindre, hvilket får den generelle lækagerate til at

falde. Den sektorspecifikke lækagerate for el- og varmesektoren øges

til 95 pct. fra 68 pct. i grundscenariet.

Forklaringen herpå er, at den

lavere CO

e-intensitet i Danmark giver en større forskel imellem

e-intensiteterne i Danmark og udlandet. For en given produkti-

onsforøgelse i udlandet øges udledningerne derfor mere i forhold til

det danske udledningsfald, end det er tilfældet i grundscenariet.

SAMMENFATNING

Beregninger angiver

spænd for

lækagerater, …

Beregningerne i dette kapitel angiver en række skøn for den generel-

le lækagerate og de sektorspecifikke lækagerater for Danmark. Stør-

relsen på lækageraterne afhænger af forudsætninger om udlandets

klimapolitik og datamæssige justeringer af GTAP-databasen. De

forskellige forudsætninger giver derfor anledning til spænd for læka-

geraternes størrelser, jf. tabel II.9.

I spændene indgår de beregnede lækagerater i scenariet om Parisaf-

talen. Lækageraterne beregnet i scenarierne med alternative forud-

sætninger om EU ETS og uden restriktionerne på udledningerne fra

ikke-kvotesektorerne medtages ikke i spændene. Det skyldes, at

disse scenarier alene var medtaget for at illustrere betydningen af

EU’s klimapolitik. Spændene inkluderer til gengæld de beregnede

lækagerater fra de netop præsenterede scenarier, hvor der foretages

justeringer til GTAP-databasen. Justeringerne af GTAP-databasen

har den fordel, at udledningerne i højere grad er i overensstemmelse

med andre opgørelser fra blandt andet Danmarks Statistik. Ulempen

22) Dette kan opfattes som et scenarie, hvor en større VE-andel er opnået igennem VE-

støtte. Hvis man i stedet har opnået faldet i el- og varmesektorens udledninger på 44

pct. igennem et forøgelse af kapitalapparatet, øges den sektorspecifikke lækagerate

til 87 pct. i stedet for 95 pct. Dette scenarie kan opfattes som en langsigtet effekt, hvor

VE-teknologi er blevet mere produktiv relativt til teknologier, der bruger fossile

brændsler.

… som baseres på

forskellige

forudsætninger

Økonomi og Miljø, 2019

143

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sektorspecifikke lækagerater II.6

herved er imidlertid, at justeringerne bryder med de indbyrdes prin-

cipper, som skaber konsistens i GTAP-databasen. Det er derfor ikke

entydigt, om justeringerne af GTAP-databasen fører til mere realisti-

ske lækagerater for Danmark.

TABEL II.9

SPÆND FOR LÆKAGERATER

Tabellen viser spænd for den generelle og de sektorspecifikke lækagerater.

Energiintensiv

industri

Øvrig industri

-15

-7

El og varme

Generel

lækagerate

Transport-

ydelser

Handel og

service

Landbrug

----------------------------------- pct. -----------------------------------

Lav

Grundscenarie

Høj

Anm.:

-2

Lav og høj viser resultaterne fra udvalgte scenarier, som danner det mest realistiske spænd for danske

lækagerater. Spændene inkluderer beregningerne i grundscenariet, scenariet om Parisaftalen og sce-

narierne, hvor der foretages justeringer af GTAP-databasen.

Egne beregninger.

Kilde:

Forskel i

lækagerater på

tværs af dansk

økonomi

Beregningerne indikerer, at lækageraten for Danmark er højere, end

hvad der ofte er fundet i litteraturen for andre lande. Beregningerne

tyder på, at den generelle lækagerate for Danmark er mellem 45 pct.

53 pct. Beregningerne viser også store forskelle i lækageraterne for

forskellige sektorer i dansk økonomi. Lækageraterne beregnes til at

være høje for de to kvotesektorer (energiintensiv industri samt el- og

varmeproduktionen) og formentlig også for landbruget. Omvendt

peger resultaterne på, at lækageraterne er relativt lave for de øvrige

ikke-kvotesektorer. Der er betydeligt usikkerhed omkring størrelsen

på lækageraten for landbruget, hvilket især skyldes usikkerhed om,

hvor ambitiøs klimapolitikken forventes at blive i landene udenfor EU.

For kvotesektorerne er der også en vis usikkerhed omkring lækagera-

terne. Det skyldes primært, at GTAP-databasen i nogle aspekter

afviger fra opgørelserne i andre datakilder, og at GTAP-databasens

opgørelse af 2011 ikke afspejler nuværende danske forhold.

144

Økonomi og Miljø, 2019

Forbrug

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Begrænsning af lækage fra ikke-kvotesektoren II.7

II.7

BEGRÆNSNING AF LÆKAGE

FRA IKKE-KVOTESEKTOREN

Modelberegningerne i de foregående afsnit tyder på, at der er betyde-

lige forskelle i lækageraterne på tværs af forskellige sektorer i Dan-

mark. Dermed vil de globale udledninger reduceres mere, når udled-

ningerne reduceres i danske sektorer med lave lækagerater, end når

udledningerne reduceres i danske sektorer med høje lækagerater.

Hvis der i Danmark er et ønske om at reducere de globale udlednin-

ger mere, end hvad der følger af den pålagte nationale reduktionsfor-

pligtigelse og den langsigtede nationale målsætning, kan dette opfat-

tes som en supplerende målsætning i klimapolitikken. En sådan sup-

plerende målsætning gør det relevant at vurdere, om et afgiftssystem,

som tager højde for de store forskelle i lækage i forskellige danske

sektorer, kan øge effekten på de globale udledninger. Det er også

relevant at vurdere, hvad meromkostningen er ved en sådan politik.

I dette afsnit præsenteres derfor beregninger, som illustrerer forskel-

len på de globale udledninger og de samfundsøkonomiske omkost-

ninger ved dansk klimapolitik, som enten ignorerer eller tager højde

for forskelle i lækagerater for forskellige sektorer. Konkret ses på

omkostningen ved øget reduktion af globale drivhusgasudledninger i

forbindelse med opnåelse af 2030-målet for udledning af drivhusgas-

ser fra den danske ikke-kvotesektor.

Øges den globale

reduktion af CO

hvis danske afgifter

tager højde for

lækage?

Beregning for ikke-

kvotesektor

illustrerer effekt af

lækagekorrigerede

afgifter

METODE

Der skelnes mellem

to typer regulering i

beregningerne

Der skelnes i analysen mellem to typer af regulering af udledninger af

e fra Danmark. Den ene type regulering har alene fokus på at

minimere de danske omkostninger ved at opnå en given national

målsætning om (eller internationalt aftalt forpligtelse til) at mindske

udledningen af drivhusgasser fra dansk territorium. Den anden type

regulering sigter mod omkostningseffektivt at opnå globale reduktio-

ner, samtidig med at Danmark opnår den givne nationale målsætning

for reduktionen af sine nationale udledninger af drivhusgasser.

Grundlæggende opnås de billigste nationale reduktioner ved at sikre

ensartede marginale omkostninger på

nationale

udledninger på tværs

af forskellige sektorer. Denne regulering tager dermed ikke højde for

forskelle i lækage mellem forskellige sektorer. Tilsvarende kan der

argumenteres for, at de billigste globale reduktioner opnås ved at

Afgifter med og

uden korrektion for

forskelle i lækage

Økonomi og Miljø, 2019

145

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Begrænsning af lækage fra ikke-kvotesektoren II.7

sikre, at de marginale omkostninger ved

globale

reduktioner er ens

på tværs af sektorer, jf. afsnit II.2. Det betyder i praksis, at afgiften på

udledning af CO

e skal være mindre i sektorer med høj lækage,

mens der tilsvarende skal være højere afgifter i sektorer med lavere

lækage.

Samfundsøkonomisk vil det være dyrere at opnå en natio-

nal målsætning med lækagekorrigerede afgifter. Til gengæld opnås

en større endelig effekt på de globale udledninger. I boks II.6 er der

en illustration af effekten af de to typer regulering.

Opnåelse af

reduktion på 39 pct. i

ikke-kvotesekter

I det følgende vurderes effekten på globale udledninger og sam-

fundsøkonomiske omkostninger ved at nå målet om en 39 pct. reduk-

tion i udledningen af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren i 2030 i for-

hold til 2015. Der skelnes mellem politik, hvor målet alene er at mini-

mere omkostningerne ved at reducere nationale udledninger (sva-

rende til punkt

i figuren i boks II.6), og politik, der som supplerende

målsætning ønsker at reducere de globale udledninger omkostnings-

effektivt (svarende til punkt

i figuren).

De præsenterede beregninger bygger videre på en analyse i De

Økonomiske Råds formandskab (2018). I denne analyse blev der

foretaget beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved

at opfylde Danmarks forpligtelse for udledningsreduktioner i ikke-

kvotesektoren frem mod 2030 på den samfundsøkonomisk billigste

måde (svarende til punktet

i figuren i boks II.6).

Til dette formål blev de samfundsøkonomiske omkostninger ved at

reducere udledningerne af CO

e i 2030 for de forskellige dele af ikke-

kvotesektoren beregnet. Konkret blev de marginale samfundsøkono-

miske reduktionsomkostninger opgjort for personbiler, landbruget og

den øvrige del af ikke-kvotesektoren, jf. figur II.4. De forbehold for

omkostningskurverne, som er beskrevet i De Økonomiske Råds

formandskab (2018) gælder også for den nærværende analyse.

Bygger videre på

analyser fra sidste

års miljøøkonomiske

rapport

Opgørelse af

omkostningerne ved

at reducere

udledning af CO

23) I en generel model er dette instrumentsæt ikke nok, jf. afsnit II.2 og Sørensen (2018).

Således kræves der typisk også afgifter på CO

e-indholdet i importerede varer (her-

under importeret el) samt et tilskud til produktion af vedvarende energi. Idet ikke-

kvotesektoren ikke omfatter el- og varmesektoren vurderes det, at denne udfordring

er mindre i ikke-kvotesektoren, hvorfor det kan være en rimelig tilnærmelse i praksis

at se bort fra sådanne yderligere instrumenter.

24) De marginale reduktionsomkostninger for landbrug og personbiler var baseret på nye

beregninger, mens de marginale reduktionsomkostninger for den øvrige del af ikke-

kvotesektoren var baseret på tidligere undersøgelser. Den øvrige del af ikke-

kvotesektoren omfatter boligopvarmning, tung transport samt erhverv, som ikke er

omfattet af kvotesektoren.

146

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Begrænsning af lækage fra ikke-kvotesektoren II.7

BOKS II.6

REGULERING MED OG UDEN KORREKTION FOR LÆKAGE

Der kan skelnes mellem afgifter, som alene sigter mod at mindske den samfundsøkonomiske om-

kostning ved at opnå reduktion af udledningerne i Danmark, og danske afgifter, som mindsker

omkostningen ved at opnå globale reduktioner.

Principperne bag disse to typer regulering er vist i figur A. I figuren angiver X-aksen reduktioner i

udledningen fra Danmark, mens Y-aksen viser de hertil knyttede globale reduktioner. Den grønne

kurve illustrerer en klimapolitik, der billigst reducerer de

nationale

udledninger. Dette opnås gen-

nem en ensartet afgift, der sikrer ensartede omkostninger pr. indenlandsk reduceret udledning.

Grundet lækage vil effekten på de globale udledninger være lavere end effekten på de danske ud-

ledninger. Hvis man igennem indenlandske reduktioner i ikke-kvotesektoren i stedet vil reducere

globale

udledninger på en omkostningseffektiv måde, gøres dette ved at bruge lækagekorrige-

rede afgifter, der sikrer ensartede omkostninger pr. global reduktion. Dette er illustreret ved den

røde kurve i figuren. Et sådant afgiftssystem vil i et vist omfang mindske lækagen og giver dermed

større globale reduktioner pr. ton dansk CO

-reduktion. Der vil dog fortsat være nogen grad af læ-

kage, hvorfor de globale reduktioner fortsat vil være mindre end de danske udledningsreduktioner.

FIGUR A

BETYDNINGEN AF LÆKAGEKORRIGEREDE

AFGIFTER

Den billigste opnåelse af en given national målsætning for danske reduktioner er i figuren illustre-

ret ved punktet

Hvis man ønsker at reducere de globale udledninger mere, end hvad der opnås

ved denne politik, samtidig med at den nationale reduktionsmålsætning opfyldes, kan man indføre

lækagekorrigerede afgifter, svarende til punktet

Ved denne politik opnås større globale redukti-

oner, men den vil samtidig medføre en større samfundsøkonomisk omkostning for en given dansk

reduktion, jf. afsnit II.2. Hvis det ønskes at opnå større globale reduktioner, kan man fortsætte

med at hæve afgifterne, der sikrer ensartede omkostninger pr. global reduktion. Dette vil imidlertid

også medføre en overopfyldelse af den danske målsætning.

Økonomi og Miljø, 2019

147

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Begrænsning af lækage fra ikke-kvotesektoren II.7

FIGUR II.4

SAMFUNDSØKONOMISK OMKOSTNING

VED AT MINDSKE UDLEDNINGEN AF

Figuren viser de marginale samfundsøkonomiske omkostninger

ved at mindske udledningen af CO2e i 2030 i forskellige dele af

ikke-kvotesektoren.

Anm.:

De marginale reduktionsomkostninger er i starten negative for

landbrug og den øvrige del af ikke-kvotesektoren på grund af

sidegevinster i form af bl.a. reduceret luftforurening.

De Økonomiske Råds formandskab (2018).

Kilde:

Store forskelle i

reduktions-

omkostninger

Det fremgår, at den samfundsøkonomiske omkostning ved at mind-

ske udledningen fra personbiler er væsentlig højere end for landbru-

get og den øvrige del af ikke-kvotesektoren. Den høje samfundsøko-

nomiske omkostning for personbilerne afspejler bl.a., at personbilerne

i forvejen er underlagt en omfattende beskatning. Den generelt lavere

og i starten negative samfundsøkonomiske omkostning ved at mind-

ske udledningen fra landbruget afspejler dels, at landbrugets udled-

ning af drivhusgasser ikke er direkte reguleret, og dels at der er afled-

te miljøgevinster af CO

e-reduktioner i landbruget i form af bedre

vandmiljø og mindre luftforurening.

Den oprindelige analyse blev foretaget for skøn for den nødvendige

reduktion i CO

e – den såkaldte manko – på 1 mio. ton, 2,5 mio. ton

og 4 mio. ton i 2030. Det centrale skøn for den nødvendige reduktion

var 2,5 mio. ton. Efter offentliggørelsen af De Økonomiske Råds

formandskab (2018) er der blevet offentliggjort en ny basisfremskriv-

ning af dansk energiforbrug og CO

e-udledning, der peger i retning af

Beregninger for en

manko på 2�½ og 4

mio. ton i 2030

148

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Begrænsning af lækage fra ikke-kvotesektoren II.7

en øget manko i ikke-kvotesektoren, jf. Energistyrelsen (2018). Der er

derfor regnet på omkostningerne ved lækagekorrektion ved en man-

ko på hhv. 2,5 og 4 mio. ton i 2030.

Muligheden for at

annullere kvoter

indgår også i

beregning

Højere kvotepris gør

det dyrere at

annullere kvote

Ud over at mindske udledningen af CO

e i de tre dele af ikke-

kvotesektoren vist i figur II.4 er det også muligt at annullere CO

-kvoter

svarende til i alt 0,8 mio. ton CO

e årligt, som del af målopfyldelsen i

ikke-kvotesektoren. Dette er en af de såkaldte fleksibilitetsmekanismer.

Ud fra en økonomisk betragtning bør man anvende denne fleksibili-

tetsmekanisme, hvis omkostningen ved at annullere kvoter – dvs. den

forventede fremtidige kvotepris – er lav i forhold til omkostningen ved

at mindske udledningen i ikke-kvotesektoren. I løbet af 2018 er kvo-

teprisen steget væsentligt. Der anvendes derfor en højere kvotepris i

analysen i forhold til de præsenterede beregninger i De Økonomiske

Råds formandskab (2018).

I analysen benyttes de sektorspecifikke lækagerater fra grundscena-

riet beregnet i afsnit II.6. Landbruget har således den største lækage-

rate på 75 pct., mens de er betydeligt lavere for personbiler og de

øvrige ikke-kvotesektorer på hhv. 13 pct. og 7 pct.

For kvoteannulleringer anvendt til målopfyldelse i ikke-kvotesektoren

er anvendt en negativ lækagerate på -53 pct. Den negative lækagera-

te afspejler, at pågældende type kvoteannulleringer på langt sigt

medfører en ekstra reduktion i den samlede mængde af kvoter på

grund af mekanismer knyttet til reformen af kvotemarkedet fra starten

af 2018, jf. De Økonomiske Råds formandskab (2018).

Givet de marginale reduktionsomkostningskurver og de ovennævnte

lækagerater for de forskellige dele af ikke-kvotesektoren samt for

kvoteannullering findes de ønskede reduktioner ved at lækagekorri-

gere de marginale reduktionsomkostninger og prisen på kvoter. Der-

efter findes den kombination af reduktioner og annullering af kvoter,

som giver en ensartet reduktionsomkostning pr. globalt reduceret ton

e i ikke-kvotesektoren i 2030.

Store forskelle i

lækagerater

Der er negativ

lækage ved

annullering af kvoter

Omkostningerne ved

at mindske CO

korrigeres for

forskelle i

lækagerater

25) Prisen på at bruge kvoteannulleringer beror på Finansministeriets skøn for kvotepri-

sen på 189 kr. pr. ton i 2030, jf. Energistyrelsen (2018). I De Økonomiske Råds for-

mandskab (2018) blev der brugt en kvotepris på 88 kr. pr. ton i 2030.

26) Konkret tages udgangspunkt i lækageraterne i det såkaldte grundscenarie. Lækage-

raten for personbiler er sat lig den sektorspecifikke lækagerate for det private forbrug,

hvor den private personbilstransport indgår. Lækageraten for de øvrige ikke-

kvotesektorer er sammenvejet af de sektorspecifikke lækagerater for transportydel-

ser, opvarmning, handel og service og øvrig industri.

Økonomi og Miljø, 2019

149

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Begrænsning af lækage fra ikke-kvotesektoren II.7

Beregningen er ikke

udtryk for optimal

klimapolitik til at

mindske globale

udledninger

Beregningen er illustrativ og ser alene på en supplerende målsætning

om øget global CO

e-reduktion i forbindelse med opfyldelse af reduk-

tionsmålet i ikke-kvotesektoren for 2030. Beregningerne viser, hvor-

dan man med en lækagekorrigeret regulering omkostningseffektivt

skal fordele indsatsen mellem sektorer. Beregningerne skal ikke ses

som en optimal politik til at mindske de globale udledninger igennem

dansk klimapolitik som helhed. Det skyldes blandt andet, at bereg-

ningerne alene inkluderer regulering i form af afgifter og kvoteannulle-

ringer. En omkostningseffektiv reduktion af globale udledninger i

forbindelse med opnåelse af det langsigtede mål om klimaneutralitet i

2050 kræver mere omfattende beregninger, der også tager højde for

reguleringsformer som eksempelvis forbrugsafgifter og støtte til ved-

varende energi. Beregningerne er nærmere beskrevet i dokumentati-

onsnotatet til kapitlet.

RESULTATER

Uden lækage-

korrektion skal

reduktioner ske i

landbrug og øvrig

ikke-kvotesektor

Når der tages udgangspunkt i en manko på 2,5 mio. ton CO

e i 2030,

og hvis man alene ønsker at mindske de samfundsøkonomiske om-

kostninger ved den nationale reduktion, skal 43 pct. af reduktionerne

foretages i landbruget, mens de resterende reduktioner skal foreta-

ges i den øvrige del af kvotesektoren, jf. tabel II.10. Der skal således

ikke foretages reduktioner for personbiler, hvor den samfundsøkono-

miske omkostning ved yderligere reduktioner er meget høj. Ligeledes

skal der ikke anvendes kvoteannulleringer. Det afspejler, at kvotepri-

sen er høj i forhold til omkostningerne ved at mindske udledningen af

drivhusgasser i landbruget og i den øvrige ikke-kvotesektor.

Ifølge beregningerne er der en samfundsøkonomisk gevinst på 0,36

mio. kr. pr. år ved at opnå reduktionen på 2,5 mio. ton i 2030. At der

er en gevinst i stedet for en omkostning afspejler, at reduktionen af

drivhusgasser i landbruget og øvrig ikke-kvotesektor giver sidegevin-

ster i form af bedre vandmiljø og renere luft.

Samfundsgevinst

skyldes bedre

vandmiljø og renere

luft

27) I den tilsvarende beregning præsenteret i De Økonomiske Råds formandskab (2018)

skulle kvoteannulleringer stå for 17 pct. af reduktionen på 2,5 mio. ton CO

e. Dette

afspejler, at der i daværende analyse blev anvendt en forventet kvotepris i 2030 på 88

kr. pr. ton, mens der her anvendes en forventet kvotepris på 189 kr. pr. ton baseret på

skøn fra Finansministeriet.

150

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Begrænsning af lækage fra ikke-kvotesektoren II.7

TABEL II.10

LÆKAGEKORRIGERET POLITIK I IKKE-KVOTESEKTOREN

Tabellen viser effekterne på den globale reduktion, de samfundsøkonomisk omkostninger og for-

delingen af reduktionerne i ikke-kvotesektoren med og uden lækagekorrektion.

Uden lækagekorrektion

Med lækagekorrektion

----------------- Mio. tons CO

e i 2030 -----------------

Indenlandsk reduktionsmål i 2030

Global reduktion

Global merreduktion ved lækagekorrektion

Andel af samlede reduktioner

Landbrug

Personbiler

Øvrig ikke-kvotesektor

Kvoteannullering

2,5

1,6

4,0

3,2

2,5

2,0

0,4

4,0

3,4

0,2

-------------------------- Pct. --------------------------

------------------------ Mia. kr. pr. år ------------------------

Omkostning

Meromkostning ved lækagekorrektion

-0,36

0,05

-0,27

0,09

0,19

0,13

---------------------- Kr. pr. ton CO

e ----------------------

Gns. meromkostning pr. global merreduktion

Anm.:

Kilde:

220

660

Angiver merreduktion på global udledning og meromkostning ved lækagekorrektion i forhold til samme

reduktionsmål uden lækagekorrektion.

En nærmere beskrivelse af beregningerne findes i dokumentationsnotatet til kapitlet.

Egne beregninger på baggrund af lækagerater beregnet i afsnit II.6 og reduktionsomkostninger bereg-

net i De Økonomiske Råds formandskab (2018).

Annullering af kvoter

bruges, hvis

mankoen af højere

Hvis mankoen i 2030 i stedet er på 4 mio. ton, er det økonomisk

fordelagtigt at annullere kvoter svarende til 20 pct. af de 4 mio. ton.

Det svarer til den maksimale årlige annullering på 0,8 mio. ton. De

resterende reduktioner skal foretages i landbruget og i den øvrige

ikke-kvotesektor.

Med lækagekorrektion bliver kvoteannulleringer mere attraktive på

grund af den negative lækagerate. Når mankoen er 2,5 mio. ton skal

en del af målopfyldelsen således ske ved kvoteannulleringer. Kvote-

annulleringer bliver også mere fordelagtige med lækagekorrektion,

når mankoen er på 4 mio. ton, men her bruges det maksimalt tilladte

antal kvoteannulleringer allerede, selv når der ikke tages højde for

lækage.

Kvoteannulleringer

mere attraktive, hvis

lækage skal

begrænses

Økonomi og Miljø, 2019

151

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Begrænsning af lækage fra ikke-kvotesektoren II.7

Færre reduktioner i

landbruget …

I beregningerne i afsnit II.6 er lækageraten højere for landbruget end

for de øvrige dele af ikke-kvotesektoren. Når der lækagekorrigeres,

skal landbruget derfor stå for en mindre del af reduktionerne sam-

menlignet med en situation, hvor der ikke lækagekorrigeres.

Som det fremgår af tabel II.10, skal landbruget fortsat stå for en væ-

sentlig del af reduktionerne (29-33 pct.), hvis man ønsker at opnå

globale reduktioner mest omkostningseffektivt. Grunden til, at land-

bruget stadig skal stå for en væsentlig del af reduktionerne på trods

af den høje lækagerate er, at den samfundsøkonomiske omkostning

ved at mindske udledningerne af drivhusgasser fra landbruget er lav.

Selv hvis lækageraten i landbruget er 100 pct. i stedet for de bereg-

nede 75 pct. i grundscenariet, skal landbruget fortsat stå for ca. en

tredjedel af reduktionerne med en manko på 2,5 mio. ton. At landbru-

gets andel af reduktionerne er stort set uændret trods den højere

lækagerate afspejler, at der er en afledt samfundsøkonomisk gevinst

fra bedre vandmiljø og mindre luftforurening ved små reduktioner i

landbrugets udledninger.

Billedet ændrer sig imidlertid for større reduktioner. Med en manko på

4 mio. ton skal landbrugets andel af reduktionerne reduceres fra 29

pct. til 20 pct., hvis landbrugets lækagerate er 100 pct. i stedet for 75

pct. Det afspejler, at en højere lækagerate i landbruget gør det mere

attraktivt at foretage større reduktioner i den øvrige del af ikke-

kvotesektoren i stedet for i landbruget.

Hvis landbrugets lækagerate derimod kun er 27 pct. svarende til

landbrugets lækagerate i scenariet, hvor Parisaftalen lægger en bin-

dende begrænsning på udledningerne fra lande udenfor EU, jf. tabel

II.6 i afsnit II.6, skal landbruget stå for en større del af reduktionerne. I

dette tilfælde øges landbrugets andel af reduktionerne fra 33 pct. til

37 pct. med en manko på 2,5 mio. ton og fra 29 pct. til 35 pct. med en

manko på 4 mio. ton.

Lækage betyder, at den globale reduktion er mindre end reduktioner-

ne i Danmark. Ved en ensartet afgift vil en dansk reduktion på 4 mio.

ton medføre en global reduktion på 3,2 mio. ton. Med lækagekorrek-

tion stiger den globale reduktion til 3,4 mio. ton. Dette er en relativ lille

stigning i den globale reduktion på 0,2 mio. ton, svarende til en for-

øgelse på ca. 6 pct. Dette harmonerer med tidligere analyser, som

har fundet, at tiltag til begrænsning af lækage generelt har en relativ

lille effekt på lækageraten, jf. afsnit II.3. Forskellen i den globale ud-

ledning med og uden lækagekorrektion er dog større, hvis mankoen i

2030 kun er 2,5 mio. ton. Den større forskel afspejler, at kvoteannul-

… men landbruget

skal stadig stå for

knap

⅓

reduktionerne

For små reduktioner

gælder dette selv

med en lækagerate

på 100 pct. …

… men ikke for

større reduktioner

Større reduktioner i

landbruget med en

lækagerate på 27

pct.

Afgifter til

begrænsning af

lækage har relativ

lille effekt

152

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Begrænsning af lækage fra ikke-kvotesektoren II.7

leringer medtages som virkemiddel, når der lækagekorrigeres. Det

har relativ stor effekt på de globale udledninger på grund af den ne-

gative lækagerate ved kvoteannulleringer. Bemærk, at den negative

lækagerate alene gælder for kvoteannulleringer foretaget til opfyldel-

se af mål i ikke-kvotesektoren.

Stigende

omkostninger ved at

mindske lækage

Der er en yderligere samfundsøkonomisk omkostning i Danmark ved

at opnå reduktionerne på 2,5 og 4 mio. ton i 2030 ved lækagekorrige-

ret politik på henholdsvis 0,09 og 0,13 mia. kr. pr. år, jf. tabel II.10.

Det svarer til, at den gennemsnitlige meromkostning ved yderligere

globale reduktioner er på ca. 660 kr. pr. ton, når den lækagekorrige-

rede politik indføres for en manko på 4 mio. ton. Når mankoen er 2,5

mio. ton, er den gennemsnitlige meromkostning ved lækagekorrekti-

on kun på ca. 220 kr. pr. yderligere reduceret globalt ton CO

Når man politisk beslutter hvor store omkostninger, den danske sam-

fundsøkonomi skal pålægges for at reducere de globale CO

udledninger, kan det være relevant at kende størrelsesordenen af

gevinsterne for verdensøkonomien ved denne reduktion. Gevinsterne

for verdensøkonomien af reduktioner i Danmark kan udtrykkes ved

den globale marginale skadesomkostning af et ton CO

e-udledning –

den såkaldte social cost of carbon. De 220-660 kr. pr. ton er i samme

størrelsesorden som litteraturens bud på social cost of carbon. Base-

ret på et oversigtsstudie af Tol (2013) angives 563 kr. pr. ton CO2e

(2017-priser) som et godt bud på social cost of carbon, jf. De Øko-

nomiske Råds formandskab (2017 og 2018). Det skal dog understre-

ges, at der er stor usikkerhed om størrelsen af social cost of carbon.

Lækageraten for kvoteannulleringer foretaget via fleksibilitetsmeka-

nismen afhænger i høj grad af hvilket tidsperspektiv, der anskues.

Lækageraten på -53 pct. i ovenstående beregninger afspejler effekter

på kvotemarkedet, som også forekommer efter 2050. Hvis man i

stedet alene anskuer effekten på udledningerne i EU ETS frem til

2050, er lækageraten for dette instrument -14 pct. i stedet for -53 pct.

Hvis denne lækagerate benyttes i beregningerne, ændrer det ikke det

overordnede billede i forhold til tabel II.10. Dog skal kvoteannullerin-

ger under lækagekorrektion kun bidrage med 9 pct. af reduktionen,

når mankoen er 2,5 mio. ton. Samtidig vil de globale reduktioner

være mindre for alle scenarier, hvor der bruges kvoteannulleringer.

Dette skyldes, at kvoteannulleringer i mindre grad mindsker de globa-

le udledninger frem til 2050.

Merpris for globale

reduktioner på

niveau med social

cost of carbon

Det overordnede

billede ændres ikke

med et kortere

tidsperspektiv

28) Effekten af kvoteannulleringer (brugt som fleksibilitetsmekanisme) over tid er beskre-

vet i tabel III.4 i De Økonomiske Råds formandskab (2018).

Økonomi og Miljø, 2019

153

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sammenfatning og diskussion II.8

Dyrt at reducere

udledningen fra

personbiler selv om

lækageraten er lav

Alt i alt peger beregningerne i afsnittet på, at kvoteannulleringer er

fordelagtige, hvis man ønsker at mindske de globale udledninger i

stedet for alene at opnå nationale målsætninger. Hvis man ønsker

globale reduktioner, skal landbruget stå for en mindre andel af reduk-

tionerne i ikke-kvotesektoren. Landbruget skal dog stadig stå for en

betydelig del – knap

⅓

– af reduktionerne i ikke-kvotesektoren. Da

omkostningskurverne for landbruget og den øvrige ikke-kvotesektor

ligger tæt på hinanden, jf. figur II.4, kan ændringer i disse kurver dog i

et vist omfang give anledning til forskydninger mellem landbrugets

andel og den øvrige ikke-kvotesektors andel af reduktionerne i ikke-

kvotesektoren. Selvom lækageraten er lav for personbiler, skal der i

ingen af beregningerne foretages yderligere reduktioner af CO

e fra

personbiler. Det skyldes, at der er høje samfundsøkonomiske om-

kostninger ved yderligere reduktioner for personbiler.

II.8

SAMMENFATNING OG

DISKUSSION

Danmark har forskellige målsætninger relateret til fremtidige udled-

ninger af drivhusgasser. Efter aftale med EU skal Danmark frem mod

2030 reducere sine nationale CO

e-udledninger i ikke-kvotesektoren

med 39 pct. i forhold til udledningsniveauet i 2005. Herudover har

Danmark en målsætning om at være klimaneutral i 2050, hvilket

betyder, at nettoudledningen fra Danmark skal være nul.

Klimapolitikken i Danmark fører til en reduktion af de danske CO

udledninger, men kan samtidig betyde, at udledningerne stiger i ud-

landet – et fænomen der betegnes CO

e-lækage. CO

e-lækage be-

tyder, at opfyldelsen af de nationale målsætninger medfører en global

reduktion, der er mindre end den indenlandske reduktion.

I den offentlige debat benyttes CO

e-lækage som argument imod

visse former for regulering. Hvis der er et politisk ønske om, at Dan-

mark skal bidrage til globale CO

e-reduktioner, som ligger udover de

reduktioner, der følger af de nuværende danske målsætninger, kan

det opfattes som en supplerende målsætning. Hvis en sådan supple-

rende målsætning skal forfølges omkostningseffektivt, skal klimaind-

satsen i et vist omfang forskydes fra sektorer med store lækageeffek-

ter over til sektorer med små lækageeffekter. De nuværende danske

forpligtelser og målsætninger henholder sig dog alene til de udlednin-

ger, der finder sted fra dansk territorium.

Dansk målsætning:

reduktion af

nationale CO

udledninger

e-lækage

påvirker effekt af

dansk klimpolitik på

globale udledninger

Fokus på globale

udledninger kan ses

som supplerende

målsætning

154

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sammenfatning og diskussion II.8

Lækageraten

beregnes med en

global handelsmodel

…

Lækageraten for Danmark er i kapitlet beregnet med udgangspunkt i

GTAP-E-modellen. GTAP-E-modellen er en global model, som beskri-

ver handelsstrømme mellem verdens lande. Samtidig har modellen et

særligt fokus på energiforbrug og de dertilhørende drivhusgasudled-

ninger. Modellen er derfor et godt redskab til at beskrive, hvordan

dansk klimaregulering påvirker udledninger i Danmark og i udlandet.

Lækageraten for Danmark er konkret beregnet ved at lægge en afgift

på 100 kr. pr. ton CO

e på udledninger fra Danmark. Denne afgift

omfatter også udledninger af drivhusgas fra landbruget. I praksis er

det svært direkte at lægge afgifter på udledningen af drivhusgasser i

landbruget. Imidlertid kan man i stedet lægge afgifter på de aktiviteter

i landbruget, der forårsager udledning af drivhusgasser. Dette er

nærmere beskrevet i De Økonomiske Råds formandskab (2018).

Der er flere forskellige kanaler, hvorigennem der kan opstå lækage.

Lækage kan forekomme gennem udenrigshandlen. Når klimapolitiske

stramninger gør det dyrere at producere CO

e-intensive varer i Dan-

mark, kan udlandets produktion af disse varer stige. Lækage kan

også opstå igennem det internationale marked for fossile brændsler,

såfremt et fald i den danske efterspørgsel efter fossile brændsler

medfører et øget forbrug af disse i udlandet. Der opstår også lækage

ved dansk klimapolitik i kvotesektoren, fordi en mindre dansk efter-

spørgsel efter kvoter i høj grad vil blive opvejet af øget brug af kvoter

i andre EU-lande. Omfanget af lækage vil også blive påvirket af, om

andre lande har bindende klimamål eller ej, idet bindende klimamål-

sætninger i andre lande vil reducere lækagen ved dansk klimapolitik.

Alle disse kanaler og effekter er der taget højde for i beregningerne.

Nogle mulige kanaler indgår imidlertid ikke i beregningerne. Hvis en

strammere dansk klimapolitik giver anledning til, at andre lande også

øger deres reduktionsmålsætninger (det såkaldte foregangslands-

argument), kan dette øge effekten af dansk klimapolitik på de globale

udledninger. En strammere klimapolitik i f.eks. EU kan dog også

tænkes at mindske incitamentet til at foretage klimapolitiske tiltag

andre steder i verden. Strammere klimapolitik kan også medføre

teknologisk udvikling, som gør det nemmere at mindske udledningen

i andre lande. Det vil trække i retning af lavere lækagerater, selv om

en sådan teknologisk effekt formentlig er lille for rent danske tiltag.

Disse effekter indgår ikke i den anvendte GTAP-E model.

… ved at lægge en

afgift på CO

e i

Danmark

Lækage kan opstå

igennem flere

kanaler

Teknologisk

udvikling kan give

mindre lækage

Økonomi og Miljø, 2019

155

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sammenfatning og diskussion II.8

LÆKAGERATER FOR DANMARK

Lækagerate på 45-53

pct. for Danmark …

Analyserne i kapitlet peger på, at den samlede lækagerate for Dan-

mark er mellem 45 pct. og 53 pct. Det vil sige, at en national CO

reduktion på 1 mio. ton resulterer i en global CO

e-reduktion på ca.

0,5 mio. ton.

Lækageraten for Danmark påvirkes i høj grad af klimapolitikken i EU.

Indretningen af EU’s kvotesystem (EU ETS) betyder, at tiltag, der

reducerer udledningerne i de danske kvotesektorer, kun har en be-

grænset effekt på de samlede udledninger fra EU på lang sigt. Dette

bidrager til, at Danmarks lækagerate er høj. Omvendt peger bereg-

ningerne på, at EU’s klimapolitik mindsker den danske CO

e-lækage i

den del af økonomien, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem.

En høj lækagerate for Danmark mindsker effektiviteten af dansk

klimapolitik i forhold til at reducere de globale udledninger. Det un-

derstreger vigtigheden af at lave internationale aftaler, som søger

mod at begrænse de globale udledninger.

Da EU’s klimapolitik er vigtig for størrelsen af lækageraten for Dan-

mark, har antagelserne om effekterne i EU ETS også stor betydning

for den opgjorte lækagerate. I starten af 2018 blev der vedtaget en

reform af EU ETS, som medfører, at den samlede mængde af CO

kvoter ikke længere kan antages at være bestemt på forhånd. Refor-

men gør det komplekst at vurdere effekten af dansk klimapolitik i

kvotesektoren og dermed i sidste ende også lækageraten for Dan-

mark. Hvor stor effekt danske reduktioner i kvotesektoren har på det

samlede forbrug af kvoter i EU – og dermed den samlede udledte

mængde drivhusgasser – afhænger i høj grad af to forhold.

For det første afhænger effekten på det samlede forbrug af kvoter i

EU af, om man ser på det samlede forbrug af kvoter i EU på kort eller

langt sigt. På lang sigt giver danske reduktioner i brugen af kvoter

anledning til et mindre fald i det samlede forbrug af kvoter i EU end

på kort sigt. For det andet har det betydning, hvornår reduktionen i

efterspørgslen af kvoter i Danmark finder sted. Det skyldes, at en del

af kvoterne annulleres, når det samlede kvoteoverskud er stort. I de

kommende år er kvoteoverskuddet stort. Derfor giver danske redukti-

oner i efterspørgslen i de kommende år anledning til, at en relativ stor

mængde kvoter annulleres, hvilket medfører en stor reduktion i det

samlede forbrug af kvoter i EU på lang sigt. Fra slutningen af

2030’erne vurderes kvoteoverskuddet i EU at være så lavt, at danske

reduktioner i efterspørgslen efter kvoter ikke vil bidrage til at mindske

det samlede forbrug af kvoter i EU.

… påvirkes i høj

grad af EU’s

klimapolitik

Lækage begrænser

klimapolitikkens

globale effekt

Komplekst at

fastlægge effekter

via kvotesystemet

Tidshorisont og

timing af politik er

afgørende for effekt

via kvotesystem

156

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sammenfatning og diskussion II.8

I analysen ses på

langsigtet effekt på

samlet kvotemænge

af permanent

klimapolitik

I beregningen af lækagerater er taget udgangspunkt i den langsigte-

de effekt på forbruget af kvoter af tiltag i Danmark, som permanent

reducerer efterspørgslen efter kvoter. Dette leder frem til den anførte

lækagerate for Danmark på 45 til 53 pct. Ses i stedet på en midlerti-

dig politik, som mindsker efterspørgslen efter kvoter i Danmark i en

periode, hvor det vil give anledning til en stor reduktion i forbruget af

kvoter i EU, vil man få en lavere samlet lækagerate for Danmark. Det

samme er tilfældet, hvis man alene ser på forbruget af kvoter på

kortere sigt (f.eks. år 2030) i stedet for langt sigt.

Modelberegningerne tyder på, at der er store forskelle på lækagera-

terne i forskellige sektorer i dansk økonomi. Lækageraterne i forskel-

lige sektorer er vist i figur II.15.

Stor variation i

sektorspecifikke

lækagerater

FIGUR II.5

LÆKAGERATER FOR SEKTORER

Der er stor forskel i lækageraten for forskellige sektorer.

Anm.:

Figuren viser lækageraterne for forskellige sektorer og (privat og

offentligt) forbrug i grundscenariet. Der er usikkerhed om størrel-

sen af lækageraterne, hvilket er belyst i en række forskellige

scenarier og følsomhedsanalyser, jf. afsnit II.6. Sektoren “Trans-

portydelser” består af købte transportydelser. Forbrug af f.eks.

benzin til privat bilkørsel indgår under “Forbrug”.

Egne beregninger.

Kilde:

29) Figuren viser lækageraterne med antagelserne i grundscenariet. Som beskrevet i

afsnit II.6 og dokumentationsnotatet giver forskellige antagelser og justeringer af da-

tagrundlaget anledning til forskelle i de beregnede lækagerater.

Økonomi og Miljø, 2019

157

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sammenfatning og diskussion II.8

Høje lækagerater for

danske

kvotesektorer …

Lækageraterne er høje for den energiintensive industri samt el- og

varmesektorerne, som er underlagt EU ETS. De relativt høje lækage-

rater for disse sektorer skal blandt andet ses i sammenhæng med, at

reduktioner i udledningerne fra disse sektorer kun i begrænset om-

fang mindsker den langsigtede mængde af kvoter i EU ETS. Dermed

vil et fald i udledningerne fra de danske kvoteomfattede sektorer i høj

grad blive modsvaret af en stigning i de langsigtede udledninger af

drivhusgasser i kvotesektorerne i resten af EU.

Lækageraterne er generelt lavere for de danske sektorer, som ikke er

omfattet af EU ETS. Det skyldes blandt andet, at mange EU-lande

forventes at skulle reducere deres udledninger fra ikke-kvote-

sektorerne frem mod 2030. Dermed kan disse lande ikke øge deres

udledninger i denne del af økonomien som reaktion på en strammere

klimapolitik i Danmark. For handels- og servicesektoren findes læka-

gerater, som er tæt på nul. Det afspejler, at denne sektor kun i be-

grænset omfang er udsat for international konkurrence.

Det danske landbrug har en højere lækagerate end de resterende

ikke-kvotesektorer. De relativt høje lækagerater for landbruget skyl-

des bl.a., at den globale landbrugsproduktion er mindre påvirket af

e-afgiften, end det er tilfældet for andre sektorer. Det afspejler, at

forbruget af fødevarer i mindre grad påvirkes af ændringer i indkomst

og priser. Derfor stiger udledningerne mere fra de udenlandske pro-

duktionssektorer, når landbrugsproduktionen mindskes i Danmark.

Lækageraten for landbruget begrænses dog samtidig af, at mange

EU-lande også skal reducere deres udledninger i ikke-kvotesektoren

frem mod 2030, jf. ovenfor.

Beregningerne tyder dog på, at der er betydelig usikkerhed forbundet

med beregning af lækageraten for landbruget, som i høj grad afhæn-

ger af, hvordan klimapolitikken udenfor EU er tilrettelagt. Hvis der er

bindende klimamål i mange lande udenfor EU, tyder en følsomheds-

analyse på, at landbrugets lækagerate mere end halveres, mens

lækageraterne i andre sektorer kun ændres relativ lidt.

… mens de er lavere

for mange ikke-

kvotesektorer

Høj lækagerate for

landbruget

Lækagerate for

landbruget afhænger

af klimapolitik

udenfor EU

30 I pågældende følsomhedsanalyse er det antaget, at alle lande bortset fra store øko-

nomier som Kina, Rusland, Indien og USA har bindende mål, så de ikke kan øge de-

res udledninger. Det skal understreges, at der er stor usikkerhed om, hvorvidt forskel-

lige lande har bindende klimamål i henhold til “business-as-usual”. Som eksempel er

det i nærværende analyse antaget, at USA ikke har bindende klimamål. USA’s ind-

meldinger knyttet til Paris-aftalen vurderes af nogle som bindende, men USA har

samtidig tilkendegivet en intention om at melde sig ud af Paris-aftalen.

158

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sammenfatning og diskussion II.8

Lille negativ

lækagerate for den

øvrige industri

Der findes i beregningerne en lille negativ lækagerate for den ikke-

energiintensive del af industrien. Dette afspejler, at der i beregninger-

ne er afledte forskydninger i sammensætningen af produktionen i

udlandet, der giver anledning til et lille fald i de samlede udenlandske

udledninger – og dermed til en negativ lækagerate.

LÆKAGE OG DANSK KLIMAPOLITIK

Billigste opfyldelse

af nationale

målsætninger skal

ignorere lækage

Indretning af et omkostningseffektivt reguleringssystem til at reducere

udledninger af drivhusgasser afhænger af den politiske målsætning.

Hvis formålet med dansk klimapolitik er at leve op til målsætningerne

om reduktion af CO

e-udledninger på dansk territorium, opnås dette

mest omkostningseffektivt ved en ensartet CO

e-afgift på tværs af

udledningskilder. Denne målsætning vil i nogen grad også mindske

de globale udledninger, afhængigt af graden af CO

e-lækage.

Hvis det politisk ønskes at reducere de globale udledninger udover,

hvad der følger af de internationale forpligtigelser eller nationale

reduktionsmålsætninger, skal klimapolitikken i Danmark indrettes, så

der tages hensyn CO

e-lækagen. Det teoretisk optimale afgiftssy-

stem til at mindske CO

e-lækage omfatter en ensartet indenlandsk

e-afgift samt importafgifter og eksportsubsidier, som afspejler

e-indholdet i de importerede og eksporterede varer. Det er dog i

praksis næppe muligt for Danmark at indføre importafgifter og ek-

sportsubsidier. Når disse ikke kan benyttes, er der en række andre

instrumenter, som kan indgå i et omkostningseffektivt reguleringssy-

stem, der begrænser CO

e-lækage. Således er der i litteraturen pe-

get på, at CO

e-afgiften kan være differentieret, så lækageudsatte

sektorer betaler lavere “lækagekorrigerede” afgifter. Derudover kan

en lækagebegrænsende politik formentlig også omfatte tilskud til

vedvarende energi og differentierede afgifter på varer, der afspejler

e-indholdet i forskellige varer, jf. Hoel (1996) og Sørensen

(2018). En lækagekorrigeret klimapolitik vil uundgåeligt øge de sam-

lede omkostninger i forhold til en klimapolitik, der alene sikrer opfyl-

delsen af de rent nationale målsætninger.

De store forskelle i de sektorspecifikke lækagerater peger i retning af,

at den omkostningseffektive klimapolitik ved en global reduktionsmål-

sætning potentielt kan afvige betydeligt fra den omkostningseffektive

opfyldelse af rent nationale reduktionsmålsætninger. Beregningerne

tyder således på, at de lækagekorrigerede CO

e-afgifter generelt skal

være lavere for kvotesektorerne end for ikke-kvotesektorerne. Endvi-

dere indikerer beregningerne, at den lækagekorrigerede afgift skal

være lavere for landbruget end for de øvrige ikke-kvotesektorer. En

Ved mål om global

reduktion skal der

tages højde for

lækage

Lækagekorrigerede

afgifter

Økonomi og Miljø, 2019

159

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sammenfatning og diskussion II.8

lækagekorrigeret afgift for landbruget skal dog være større, end der

er lagt til grund i beregningen, hvis Parisaftalen bliver en succes, så

flere lande får bindende mål.

Regulering med

national og globalt

reduktionsmål …

Selvom en sektor er forholdsvis lækagefølsom, bør sektoren som ud-

gangspunkt, ikke fritages fra regulering. Man må her opveje omkost-

ningerne ved at reducere CO

e-udledninger i sektoren imod den effekt,

reguleringen har på både de indenlandske og globale CO

udledninger. I De Økonomiske Råds formandskab (2018) blev det

undersøgt, hvordan Danmark bedst opfylder sine forpligtelser indenfor

ikke-kvotesektoren i 2030, hvis målet er billigst muligt at reducere

Danmarks udledninger uden at tage højde for de afledte effekter på de

globale udledninger. I nærværende kapitel er det undersøgt, hvordan

disse resultater ændrer sig, når reguleringen tager højde for CO

lækage, dvs. regulering ud fra en målsætning om globale reduktioner.

Beregningerne korrigerer de marginale omkostningskurver for land-

bruget, personbiler og den øvrige ikke-kvotesektor med deres respek-

tive lækagerater fra grundscenariet, som fremgik af figur II.5. Herud-

fra findes, hvor stor en andel af det samlede reduktionsbehov i ikke-

kvotesektoren i 2030, den såkaldte manko, som skal komme fra hver

sektor. Der kan være usikkerhed omkring den præcise størrelse på

denne manko, hvorfor beregningerne er udført for en manko på både

2,5 og 4,0 mio. ton CO

e i 2030.

Danmark kan også opfylde en del af mankoen ved årligt at annullere

kvoter svarende til 0,8 mio. ton. Beregninger ved brug af en model for

kvotemarkedet tyder på, at der på lang sigt er en negativ lækagerate

af pågældende type kvoteannulleringer på ca. -53 pct. Kvoteannulle-

ringerne har således en mere end en-til-en effekt på de globale ud-

ledninger på lang sigt. Det skyldes mekanismer knyttet til reformen af

kvotemarkedet fra starten af 2018, jf. De Økonomiske Råds formand-

skab (2018) og Beck og Kruse-Andersen (2018).

Beregningerne tyder på, at sammensætningen af de forskellige sek-

torers bidrag ikke ændres markant ved lækagekorrigerede afgifter i

stedet for en ensartet afgift, jf. figur II.6. På trods af en relativ høj

lækagerate for landbruget på 75 pct. skal denne sektor fortsat bidra-

ge til at opfylde mankoen, når afgifterne lækagekorrigeres. Den høje

lækagerate mindsker dog reduktionerne i landbruget ved lækagekor-

rigeret politik i forhold til en ensartet afgift.

31) Den negative lækagerate ved kvoteannulleringer på -53 pct. gælder på meget langt

sigt. Ses alene på effekten frem til 2050 vil den negative lækagerate af kvoteannulle-

ringer ud fra beregninger ved brug af modellen i Beck og Kruse-Andersen (2018) væ-

re på -14 pct., dvs. noget mindre, men stadig negativ.

… indenfor ikke-

kvotesektoren i 2030

Negativ lækage ved

kvoteannulleringer

Lille forskel på

ensartet og

lækagekorrigeret

politik

160

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sammenfatning og diskussion II.8

FIGUR II.6

ENSARTET OG LÆKAGEKORRIGERET

REGULERING I IKKE-KVOTESEKTOREN

Figuren viser reduktionsbidragene ved at opfylde en reduktions-

forpligtelse i ikke-kvotesektoren i 2030 på hhv. 2,5 og 4,0 mio.

ton CO

e ved en ensartet hhv. en lækagekorrigeret klimapolitik.

Anm.:

De sorte vandrette linjer angiver den globale reduktion, som er

mindre end den indenlandske reduktion på grund af lækage. Bi-

dragene for hver sektor er beregnet med udgangspunkt i de

marginale omkostningskurver i De Økonomiske Råds formand-

skab (2018). I forhold til lignende beregninger præsenteret i på-

gældende rapport er her anvendt en højere kvotepris på 189 kr.

pr. ton i 2030.

Egne beregninger og De Økonomiske Råds formandskab (2018).

Kilde:

Landbruget skal

fortsat stå for en

betydelig del af

reduktionerne

Den forholdsvis beskedne effekt på landbrugets andel af reduktioner-

ne ved at anvende lækagekorrigerede afgifter fremfor en ensartet

afgift afspejler, at der er en samfundsøkonomiske gevinst ved at

mindske udledningen af drivhusgasser fra denne sektor. Det skyldes,

at der er sidegevinster ved at mindske udledningerne af drivhusgas-

ser fra landbruget i form af bedre vandmiljø og mindre luftforurening.

Selv hvis lækageraten for landbruget havde været 100 pct., skulle der

fortsat være en reduktion af drivhusgasudledningerne fra landbruget.

En anden måde at anskue dette på er, at man automatisk får de

fleste af reduktionerne i landbruget, hvis man lever op til de fastlagte

mål for reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget. Nogle føl-

somhedsanalyser viser lavere lækagerater for landbruget end de 75

pct. Det vil mindske effekten af lækagekorrektion, hvis der anvendes

en lavere lækagerate for landbruget.

Økonomi og Miljø, 2019

161

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sammenfatning og diskussion II.8

Annullering af kvoter

er effektive, hvis

man ønsker globale

reduktioner

Med en manko på 4 mio. ton CO

e, viser beregningerne, at det fulde

potentiale for kvoteannulleringer bør udnyttes, hvad enten der benyt-

tes en ensartet eller lækagekorrigeret afgiftspolitik. Med en manko på

2,5 mio. ton CO

e indgår kvoteannulleringer kun i den omkostningsef-

fektive løsning, såfremt man benytter en lækagekorrigeret politik.

Forskellen mellem den ensartede og lækagekorrigerede politik kan

tilskrives den negative lækagerate for dette instrument.

Der er ikke nogen af scenarierne, hvor øgede afgifter på brug af

personbiler indgår i den omkostningseffektive opfyldelse af makoen.

Det skyldes, at biler allerede i udgangspunktet er kraftigt reguleret, og

at de marginale samfundsøkonomiske omkostninger ved yderligere

reduktioner derfor er relativt høje.

På grund af lækagen vil reduktioner i udledningen af drivhusgasser i

Danmark i et vist omfang blive modsvaret af øgede udledninger i

øvrige lande. Reduktion af udledningen af drivhusgasser i ikke-

kvotesektoren i Danmark i 2030 på 2,5 og 4 mio. ton CO

e giver

således anledning til en mindre reduktion på globalt plan. Den opgjor-

te reduktion i de globale udledninger er angivet ved de vandrette

sorte streger i figur II.6. Det fremgår, at der er relativ begrænset effekt

på de globale udledninger af at indføre lækagekorrigerede afgifter i

stedet for ensartede afgifter. Med en manko på 4 mio. ton i 2030 er

der et fald i den globale udledning på 3,2 mio. ton med ensartede

afgifter. Med lækagekorrigerede afgifter er faldet i den globale udled-

ning på 3,4 mio. ton. Udenlandske undersøgelser tyder ligeledes på,

at der er relativ beskeden effekt på lækagen af at indføre regulering,

som søger at begrænse lækagen. Samtidig viser analyserne for ikke-

kvotesektoren, at omkostningerne ved at opfylde mankoen stiger ved

den lækagekorrigerede politik. Den samfundsøkonomiske omkost-

ning ved den ekstra globale reduktion er opgjort til 660 kr. per ton ved

en manko i ikke-kvotesektoren på 4,0 mio. ton i 2030.

De præsenterede beregninger er ikke nødvendigvis udtryk for en

omkostningseffektiv regulering af Danmarks drivhusgasudledninger

under en global reduktionsmålsætning. Dette skyldes, at beregning-

erne kun er baseret på CO

e-afgifter som regulering. Det er muligt, at

et optimalt lækagekorrigeret reguleringssystem også skal indeholde

andre instrumenter end CO

e-afgifter, såsom støtte til vedvarende

energi og forbrugsafgifter. Disse elementer er ikke medtaget i nær-

værende kapitel, hvilket potentielt kan overvurdere omkostningerne

ved lækagekorrigeret politik. På den anden side er der risiko for, at et

reguleringssystem med mange instrumenter kan lede til en forkert

dosering af de forskellige instrumenter. I så fald kan dette undervur-

dere omkostningerne ved lækagekorrigeret politik.

Personbiler skal

heller ikke bidrage,

selvom der tages

højde for lækage

Begrænset effekt på

global udledning af

lækagekorrigerede

afgifter

Beregninger er ikke

udtryk for

omkostningseffektiv

regulering

162

Økonomi og Miljø, 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 547: Det Miljøøkonomiske Råd - vismandsrapport 2019

Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik - Sammenfatning og diskussion II.8

DISKUSSION

Vigtigt at støtte op

om internationalt

samarbejde

Et forpligtigende internationalt samarbejde mellem lande, der påtager