MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 545: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 24/4-19 om overholdelse af miljømålene i vandrammedirektivet, jf. MOF alm. del

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 545
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål

Spørgsmål AØ

”Det fremgår af et høringssvar fra Miljø-

Fødevareministeriet til Kommissionen af 7. marts

2019, at ”tidsmæssige, naturgivne, praktiske og

økonomiske udfordringer vanskeliggør at nå

miljømålene fuld ud for alle opstillede

kvalitetselementer med udgangen af tredje

planperiode. Der er derfor behov for yderligere

planperioder udover 2027 med henblik på at nå

miljømålene fuldt ud. Samtidig bør

medlemslandene få mulighed for i et vist omfang

at gøre brug af samtlige af direktivets

undtagelsesbestemmelser i artikel 4, nr. 4 efter

2027”, jf. MOF alm. del –

bilag 454. Vil

ministeren på den baggrund

- Redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at

udskyde opfyldelsen af EU’s mål i

vandrammedirektivet om at opnå god

vandkvalitet på ubestemt tid, og hvorfor

regeringen har foreslået, at medlemsstaterne skal

kunne bruge alle direktivets

undtagelsesmuligheder efter 2027?

- Oplyse, hvilke konsekvenser det vil have for det

danske vandmiljø og for vandkvaliteten i søer,

åer, fjorde og havet i Europa, hvis alle

medlemslande følger den danske regerings

eksempel, og Vandrammedirektivet ændres i

overensstemmelse med den danske regerings

ønske?

Oplyse hvilke tidsmæssige, naturgivne, praktiske

og økonomiske udfordringer forhindrer

regeringen i at vedtage de nødvendige

virkemidler for at nå måltilstanden inden 2027,

og hvilke af disse er selvforskyldte? Der henvises

til, at vandrammedirektivet blev vedtaget i 2000,

at Venstre-ledede regeringer har haft flertal

2001-11 og 2015-19, samt at der endnu ikke er

taget stilling til, hvad tredje og sidste planperiode

2021-27

skal indeholde?”

1. Indledning:

Indledningsvist vil jeg gerne forklare baggrunden

for høringssvaret.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 545: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 24/4-19 om overholdelse af miljømålene i vandrammedirektivet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. AØ

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Vandrammedirektivet indeholder en forpligtelse

til, at Kommissionen i 2019 skal tage direktivet

op til fornyet overvejelse og eventuelt foreslå

ændringer til direktivet.

Kommissionen har derfor igangsat en evaluering

af implementeringen af vandrammedirektivet.

Evalueringen forventes afsluttet i efteråret 2019.

Kommissionen vil herefter overveje, om der bør

foreslås ændringer til direktivet.

Kommissionen har opfordret medlemsstater og

interessenter til at komme med input til deres

arbejde.

Miljø- og Fødevareministeriet har i marts 2019

afgivet et høringssvar, der sammenfatter vigtige

danske erfaringer.

Danmark er ikke ved at ansøge om at udskyde

indsatser. Vi giver input til en vigtig debat om

direktivet, som Kommissionen har inviteret til.

Jeg orienterede på lukket samråd i februar

udvalget om høringssvaret, men oplevede ikke på

det tidspunkt helt samme grad af interesse.

2. Vandrammedirektivet fortsætter efter

2027

Der er mange vinkler i vores høringssvar, som

ikke er blevet nævnt i den offentlige debat.

Ministeriet skriver bl.a., at direktivet danner en

virkningsfuld ramme for indsatsen for at sikre et

godt vandmiljø. Vigtigheden af direktivets krav

om ikke-forringelse fremhæves også.

Det fremgår også, at direktivet på visse områder

bør opdateres. Klimaforandringer som stigende

temperaturer og mere regn i vandområderne

giver nye udfordringer. Der var ikke det samme

fokus på klima i 2000, da direktivet blev

vedtaget, som der er i dag.

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Jeg kan dog forstå, at der primært har været

interesse for den del af høringssvaret, der

omhandler direktivet efter 2027.

Det er en udbredt misforståelse, at

vandrammedirektivet slutter i 2027. Det er ikke

korrekt. 2027 er fristen for at nå direktivets

miljømål.

Vi skal fortsat udarbejde 6-årige vandplaner,

sikre vandmiljøet mod forringelse og skabe

løbende forbedringer efter 2027.

Ministeriet ønsker en drøftelse i EU af

situationen efter 2027. Det er ikke det samme

som at ønske slutdatoen generelt udskudt, som

det er blevet udlagt i pressen.

På den ene side skal vi i 2027 have opnået

direktivets miljømål. På den anden side får vi

løbende ny viden om vandmiljøets tilstand.

Vandmiljøindsatsen er med andre ord dynamisk.

Der er brug for klarhed om, hvordan vi skal

forholde os til en udvikling, der ikke var kendt, da

direktivet blev vedtaget.

3. Fastholdelse af ambitionsniveauet

Lad mig gøre det meget klart: Regeringen ønsker

at fastholde det overordnede ambitionsniveau i

vandrammedirektivet.

Men vi kan se, at det bliver meget svært at sikre,

at alle vandområder har opnået målopfyldelse for

alle kvalitetselementer i 2027.

Ingen medlemsstater er på nuværende tidspunkt

i mål. Kommissionen har da også tilkendegivet, at

det bliver meget udfordrende.

Derfor mener jeg, at vi sammen med

Kommissionen må lægge en realistisk plan for,

hvordan medlemsstaterne kan komme i mål.

Direktivets undtagelsesbestemmelser bør

anvendes, når det af forskellige grunde ikke er

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

realistisk at komme i mål. Og der skal selvfølgelig

foretages en konkret vurdering i de enkelte

vandområder.

Vi åbner ikke for, at medlemsstaterne skal kunne

gøre brug af alle direktivets

undtagelsesbestemmelser. Men derimod at der

skal være mulighed for at bruge bestemmelsen

om fristforlængelse på udvalgte områder. På den

måde fastholder vi ambitionsniveauet, men

medlemsstaterne får lidt længere tid på udvalgte

områder.

Hvis ikke vi vil se udfordringerne i øjnene og

fastholder den nuværende tidsramme uden at

erkende, at medlemsstaterne ikke kan følge med,

så gambler vi med opbakningen til selve

miljømålet. Og vi må se i øjnene, at der givetvis

vil være nogen, som ”kører over for rødt lys”

simpelthen, fordi de ikke kan følge med. Det

ønsker jeg ikke, hverken for vandmiljøets eller

erhvervets skyld.

Vores vandmiljø er nemlig afhængigt af, at alle

yder en indsats. Vi kan således kun opnå god

økologisk tilstand i kystvandene, hvis de andre

lande i regionen så-at-sige yder deres del af

indsatsen.

4. Hvorfor er det ikke muligt at komme i

mål inden 2027?

Jeg mener, vi skal være ambitiøse med at arbejde

for at nå målene i vandrammedirektivet.

Jeg tror dog også, at vi i et historisk perspektiv

har undervurderet, hvor ambitiøst

vandrammedirektivet rent faktisk er, og hvor dyrt

det ville blive at implementere, da man

forhandlede direktivet på plads.

Der er tale om tunge indsatser, og der findes ikke

hurtige løsninger, men derimod et langt, sejt træk

for et bedre vandmiljø.

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

I den planperiode, vi befinder os i nu, er der

indsatser, der medfører omkostninger for ca. 6,2

milliarder kroner. Indsatsen for at hindre

næringsstoffer i vandmiljøet udgør ca. halvdelen

af udgiften. Det er enorme summer, der skal til,

og det tager tid at udrulle indsatserne.

De lavest hængende frugter er for længst plukket,

og det bliver sværere og økonomisk mere

indgribende at hente de sidste tons.

Vi er i gang med en meget omfattende udvikling

af det faglige grundlag. Det er derfor for tidligt at

vurdere, hvor det lander, men det er sandsynligt,

at vi også til 3. planperiode vil have betydelige

indsatsbehov.

Hvor meget ekstra tid der bliver behov for, ved vi

ikke endnu, men der vil blive behov for mere tid

på udvalgte områder, af praktiske, tekniske eller

økonomiske årsager.

Direktivets princip om ikke-forringelse sikrer

mod tilbagefald i vandmiljøtilstanden. Der vil

derfor ikke blive tale om øget algevækst og

fiskedød.

Det er en fælleseuropæisk udfordring at skabe et

godt vandmiljø. Og jeg vil hellere give nogle

ekstra år til at nå det, og sikre grundlaget for, at

alle EU-medlemslande løfter i flok end at risikere,

at vi ikke når det.

Det handler ikke om partifarve, og om hvem der

har gjort hvad, hvornår. Det handler om at sikre

opbakning til målsætningen og lægge en

realistisk plan for, hvordan vi når hen til målet.