Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 540
Offentligt
25. april 2019
Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
O pe sio eri g af cirkuselefa ter
Miljø- og Fødevareministeren har på udvalgets spørgsmål (754) om projektet med cirkuselefanternes
pensionering svaret, at ministeriet er i dialog med cirkus.
Desværre må vi fra Cirkus Trapez meddele, at den dialog er gået i stå. Den købsaftale, vi har fået forelagt, er
ikke tilfredsstillende for os. For eksempel har man fra ministeriel side tænkt, at vi ikke kan deltage i
beslutningen om hvem, der skal overtage vores elefant, når statens konkurrenceprægede ansøgningsrunde
til sin tid er tilendebragt. Vi har heller ingen indflydelse på de kriterier, der vil blive opstillet for udvælgelsen
af den endelige aftager. Den foreslåede købsaftale rummer ingen mulighed for os til at ophæve handelen,
hvis fremtidige afgørelser skulle gå imod de ønsker, vi har for vores elefants fremtid.
Det er vigtigt for os at have medindflydelse på. Der er tale om et dyr, vi har levet sammen med i årevis -
hun er som et familiemedlem. Partner og meddirektør i Cirkus Trapez, Bernhard Kaselowsky, har haft
hende i 36 år. Han har sovet i hendes stald, da hun voksede op. Hun er normalt en glad og tilfreds elefant,
og vi elsker hende. Derfor kan vi ikke gå med til at sætte hende på en transportvogn en dag og lade hende
drage af sted til en ukendt skæbne. Hun kan leve mange år endnu, og det har stor betydning for os, at det
bliver gode år.
Det er paradoksalt i dette projekt, at det, alle parter helst ser ske, lader til at være svært at gennemføre. Vi
ser gerne vores elefant komme til Knuthenborg Safaripark, vi ved, at Knuthenborg gerne vil have hende, og
vi tror på, at man der vil passe godt på hende, så vi kan være trygge ved hendes fremtid. Dyrenes
Beskyttelse støtter op om, at det set fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt er det bedste forslag på bordet,
og vores kolleger i Cirkus Arena er også helt indstillet på, at det er en god løsning for deres elefanter. Både I
som politikere og regeringens embedsmænd har talt for, at det er det, man ønsker. Alligevel står vi i
stampe, fordi den købsaftale, vi har fået forelagt, er utilfredsstillende.
Der tilbydes en købspris, som måske nok kan forekomme rimelig, når vi ser på den enkelte elefants
egenværdi - selv om det er meget vanskeligt at afgøre, når der ikke rigtigt er et åbent marked for elefanter i
denne del af verden - men som ikke tilnærmelsesvist dækker de udgifter og investeringer, der har været
forbundet med at opføre og drive stalde og folde, der egner sig til elefanter. Cirkus Arena, ved vi, har brugt
mange millioner, vi har brugt noget mindre, men vi har dog måttet købe en ejendom med tilstrækkelig
plads til at indrette et anlæg til elefanten. Fælles for os er, at det koster hver eneste dag i foder, vand og
pasning. Vi er på turne med cirkus hele sommeren, og vi kan ikke rejse frem og tilbage dagligt, så derfor har
vi en mand gående, der passer vores elefant, som ellers er vant til at være i selskab med os. Men i denne tid
bliver hun ikke stimuleret som vanligt, så hun keder sig, og er trist, fordi vi er rejst fra hende.
Vi er villige deltagere i processen med at pensionere vores elefant. Vi kan se for os, at hele projektet kan
komme i fremdrift, hvis der
•
fra statens side tilbydes en passende overtagelsessum for vores ene og de tre andre cirkuselefanter
hos Cirkus Arena, der ligger væsentligt højere end de 7 mio., der hidtil er tilbudt via en bevilling på
finansloven. Det ville for os udmærket kunne ske i rater, som ville kunne hjælpe os over den
indtægtsnedgang, vi bliver tvunget ud i ved tabet af vores elefant;
1