MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 537: Talepapir fra åbent samråd den 24/4-19 om de seneste tal fra NOVANA, der viser, at kvælstofudledningen ikke er faldende, jf. MOF alm. del - samrådsspm. AV, AW, AX og AY, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 537
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Tale ved samråd d. 24. april 2019 om

udviklingen i kvælstofudledningen,

manglende baselineeffekt og fremdrift i

kollektive indsatser

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål AV, AW, AX og AY stillet d. 5.

marts 2019 af Simon Kollerup (S), Søren Egge

Rasmussen (EL), Christian Poll (ALT) og Ida

Auken (RV).

Samrådsspørgsmål AV

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen

forholder sig til de seneste tal fra NOVANA, der

viser, at kvælstofudledningen ikke er faldende, og

til det faktum, at regeringen ikke har formået at

realisere de frivillige kvælstofreducerende

indsatser i overensstemmelse med Fødevare- og

landbrugspakkens kvælstofregnskab, herunder

specifikt baseline-fremskrivningen?

Samrådsspørgsmål AW

Vil ministeren redegøre for, om han mener, der

er behov for nye tiltag, hvor effekten ikke allerede

er indregnet i landbrugspakkens

kvælstofregnskab, for at realisere den ændring i

kvælstoftilførslen på 7.197 t i 2021, som fremgår

af kvælstofregnskabet? Der henvises til tabellen i

bilaget til svaret på spørgsmål nr. S 426 (2015-

2016), som viser Fødevare- og landbrugspakkens

kvælstofregnskab.

Samrådsspørgsmål AX

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen

kan - med statsministerens egne ord - stå vagt om

landbrugspakken, når den seneste NOVANA

opgørelse og oplysninger om regeringens

manglende realisering af frivillige virkemidler

viser, at der er stor usikkerhed om

landbrugspakkens kvælstofregnskab? Der

henvises til artiklen ”Løkke efter kritisk rapport:

Vi står stadig vagt om Landbrugspakken” bragt i

LandbrugsAvisen den 14. januar 2019.

Samrådsspørgsmål AY

Vil ministeren redegøre for, hvilke bekymringer

Kommissionen har rejst overfor regeringen om

vandkvaliteten i Danmark som konsekvens af

regeringens manglende realisering af frivillige

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 537: Talepapir fra åbent samråd den 24/4-19 om de seneste tal fra NOVANA, der viser, at kvælstofudledningen ikke er faldende, jf. MOF alm. del - samrådsspm. AV, AW, AX og AY, fra miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Error! No text of specified style in document.

kvælstofreducerende tiltag, og vil ministeren

oplyse, om ministeren vurderer, at Danmark

fortsat overholder EU's Vandramme-, Nitrat- og

Habitatdirektiver? Der henvises til artiklen

””Alvorlig” advarsel fra EU får eksperter til at slå

alarm: »Vi risikerer sundhedsskadeligt

drikkevand«” bragt på berlingske.dk den 5. marts

2019. Ministeren bedes i forlængelse heraf

oplyse, hvilke konsekvenser, det kan få for

Danmark, hvis Danmark ikke overholder

førnævnte direktiver.

Svar

Tak for samrådsspørgsmålene, som også har

været ledsaget af række skriftlige spørgsmål om

samme emne.

Samrådsspørgsmålene hænger tæt sammen, så

derfor vil jeg besvare dem samlet.

Målene for vandmiljøindsatsen følger af

vandplanerne - og af love og direktiver. Det er

ikke en lille opgaver, men regeringen arbejder

for, at vi skal nå de mål, der er fastsat.

Med fødevare- og landbrugspakken fik vi et

nødvendigt skifte i kvælstofreguleringen - fra

”one-size fits all” til en regulering,

der målrettes,

der hvor problemerne er. Jeg mener fortsat, det

var den rigtige beslutning at forandre måden vi

tænker kvælstofreguleringen på.

Vi er i Danmark rigtig gode til at producere

fødevarer på en bæredygtig måde, og det skal vi

holde fast i. Vi har en forpligtelse til at skabe gode

rammevilkår for dansk landbrug, så det også i

fremtiden vil være muligt at producere

bæredygtige fødevarer i høj kvalitet.

Jeg oplever en kæmpe interesse for at finde nye

løsninger på de udfordringer vi står med.

For eksempel ved at udnytte proteinet i græs ved

bioraffinering. Svinefoder baseret på græs kan

erstatte import af soja og samtidig kan mere græs

reducere udvaskningen af kvælstof. Eller ved at

brug GPS teknologi til at fordele gødningen mere

målrettet.

TALEPAPIR

Error! No text of specified style in document.

Samrådsspørgsmål AV

Manglende fald i kvælstofudledningen

Aarhus Universitet skriver i den seneste

NOVANA rapport, at kvælstofudledningen i 2017

er stort set det samme som i 2016. Men

udledningen er ikke faldet, som prognosen ellers

forudsagde, da Landbrugspakken blev besluttet.

Udledningen har mere eller mindre været på

samme niveau de sidste 9 år.

Jeg har bemærket, at Aarhus Universitet også

skriver, at det er for tidligt at bedømme

konsekvenserne af fødevare- og

landbrugspakken.

Det er ikke muligt alene ud fra tallene i

NOVANA-rapporten at gisne om årsagerne til det

manglende fald. Det manglende fald stiller

spørgsmålstegn ved, om baselineeffekten er

indtruffet i fuldt omfang.

Man kan med rette spørge, hvorfor der ikke har

været et fald i udledningerne– hvorfor passer

kort og terræn ikke sammen?

Samtidig ser det ud til, at landmændene har

brugt mindre gødning end forudsat i Fødevare-

og landbrugspakken, og foreløbige opgørelser af

nye forsøg fra Aarhus Universitet peger på, at en

mindre

andel af det ekstra kvælstof, der bruges,

bliver udvasket fra markerne.

Der er altså ting, der trækker i hver sin retning.

Derfor er Aarhus Universitet blevet bedt om at

opdatere grundlaget for både baseline og

lempelserne i landbrugspakken. Resultatet

forventes at blive færdigt i efteråret. Derefter skal

regeringen træffe politisk beslutning om, hvad

der skal gøres. Vi har klare mål om en forbedring

af vandmiljøet, og dem skal vi selvfølgelig nå.

Samrådsspørgsmål AW

Behov for nye tiltag?

I første omgang mener jeg, at der er behov for at

få speedet de allerede besluttede kollektive

TALEPAPIR

Error! No text of specified style in document.

indsatser op, så vi når de mål, der er sat i 2021.

Det tager jeg på mig som mit ansvar.

Etablering af store vådområder er en

langsommelig proces, men når først vådområdet

er etableret, så leverer det en varig effekt - hvert

år. Det ændrer ikke på, at vi skal justere

ordningerne, så de fungerer og leverer. Jeg har

netop sammen med KL og L&F drøftet de

kollektive virkemidler, og vi har nedsat en task-

force, som skal arbejde videre med at finde

løsninger på udfordringerne. Det arbejde er

allerede i gang, så vi sikrer et godt samarbejde

om de kollektive virkemidler fremover.

Jeg kan i øvrigt nævne, at der i første

ansøgningsrunde i 2019 for vådområder er

ansøgt om projekter med en betydelig

kvælstofreduktion, det er gode nyheder for

fremdriften.

Ved siden af de kollektive virkemidler ligger den

målrettede regulering og målrettede

efterafgrøder, og her går udrulningen af

indsatserne som forudsat.

Med hensyn til en indsats derudover mener jeg,

at vi skal afvente den opdatering af det faglige

grundlag, der er sat i gang. Vi har brug for mere

viden om, hvorfor vi ikke har set det forventede

fald i kvælstofudledningen, før vi træffer nye

beslutninger.

Samrådsspørgsmål AX

Holder landbrugspakken?

Den målrettede regulering var en klar anbefaling

fra Natur- og Landbrugs-kommissionen i 2013.

Behovet for reduktion af kvælstof er meget

forskelligt fra opland til opland. Nogle steder er

der et lille eller intet behov, mens der andre

steder er store indsatsbehov. Dette tages der

højde for i den målrettede regulering.

Desuden er jordenes evne til at fjerne kvælstof

meget forskellige, nogle områder har stor

TALEPAPIR

Error! No text of specified style in document.

fjernelse af kvælstof, andre kun lidt. Den viden

skal bygges ind i reguleringen.

Derfor mener jeg, at omstillingen af

miljøreguleringen i landbrugspakken er helt

rigtig, men det er vigtigt, at der bliver leveret på

alle indsatserne

–

også de kollektive indsatser.

Samrådsspørgsmål AY

Dialog med EU-Kommissionen om vandkvalitet

og fremdrift i de kollektive indsatser

Miljø- og Fødevareministeriet er løbende i dialog

med EU-Kommissionen. Kommissionen er også

orienteret om den seneste status for indsatserne

og udviklingen i kvælstofudledningen.

Vi skal naturligvis overholde vores EU-

forpligtelser, det er der ikke tvivl om. Vores

aktuelle dialog handler ikke om, hvorvidt

Danmark skal gøre endnu mere for at forbedre

vandmiljøets kvalitet– det er vi jo helt enige om.

Dialogen handler om, hvordan indsatserne skal

løftes for at sikre størst mulig effekt for pengene.

Vi er opmærksomme på, at landmændenes

miljøindsats har konsekvenser for driften af den

enkelte ejendom. Derfor arbejder vi for, at vi kan

bruge landbrugsstøtten til at kompensere den

målrettede regulering. Det har vi drøftet med EU-

Kommissionen i gennem længere tid. Og vi har

på uformelt niveau fået bekræftet, at

Kommissionen er indforstået med det.

Jeg vil gerne tilføje om nitrat i drikkevand, at den

gennemførte nationale kvælstofregulering siden

midten af 1980’erne har haft en positiv effekt på

grundvandets nitratindhold. Med de seneste

overvågningsdata for 2017 er der konstateret den

hidtil laveste nitratkoncentration i grundvandet i

30 år.

Spørgsmålene, der handler om, hvorfor vi ikke

ser et fald i kvælstof til kystvande er stadigvæk

ubesvarede og skal undersøges af forskerne. Jeg

vil invitere udvalget til en gennemgang af deres

arbejde, når det er klar til efteråret.

TALEPAPIR

Error! No text of specified style in document.

Jeg tager et ansvar på mig og tager fat om det,

som jeg kan gøre noget ved. Landbruget har givet

udtryk for, at de også tager ansvaret på sig. Lad

os nu få gennemført de kollektive indsatser i

Landbrugspakken– de er klar og pengene til dem

er afsat. Nu handler det om, at få det ud og virke.