Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 523
Offentligt
EU og Internationalt
Ref. MOMWE
Den 11. april 2019
ORIENTEREDE NOTAT TIL FOLKETINGETS MILJØ- OG FØDEVARE-
UDVALG
om resultaterne af
fjerde møde i FN’s Miljøforsamling i Nairobi, Kenya
den 11.-15. marts 2019
Fjerde møde i FN’s
Miljøforsamling (United Nations Environment Assembly
–
UNEA), fandt sted den
11.-15
marts 2019 i Nairobi i regi af FN’s Miljøprogram (UNEP). Temaet for mødet
var innovation og
bæredygtigt forbrug og produktion, med tæt relation til implementering af 2030 Dagsordenen
(FN’s
Verdensmål), herunder særligt Verdensmål 12, om netop bæredygtigt forbrug og produktion. Der blev
vedtaget en ministerdeklaration og 26 resolutioner og beslutninger, herunder om bæredygtig produk-
tion og forbrug, sikker håndtering af kemikalier og affald og marint affald og mikroplast. Et væsentligt
resolutionsforslag fra EU og EU's medlemsstater om afskovning relateret til forsyningskæder i forhold
til landbrug kunne desværre ikke vedtages. Desuden vedtog man en ny strategi for marin- og kystom-
rådet under
FN’s Miljøprogram
samt en implementeringsplan mod forurening. Mødet blev også brugt
til at lancere
FN’s Miljøprograms
6. globale miljøtilstandsrapport, Global Environment Outlook
(GEO6), og til at promovere tre andre væsentlige nye UNEP rapporter: Global Resources Outlook
2019; Global Chemicals Outlook II; og Frontiers 2018/19-Emerging Issues of Environmental Concern.
Ministerdeklarationen
Ministerdeklarationen understreger, at nye og bedre tilgange og løsninger er nødvendige for bæredyg-
tig udvikling, herunder for implementering af 2030 Dagsordenen. Man vil generelt fremme innovation
i forhold til miljøpolitiske tilgange, samt finansiering og forretningsmodeller for tiltag til miljøforbed-
ring, samt bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, herunder gennem cirkulær økonomi og res-
sourceeffektive og økonomier med lav kulstofudledning. Blandt konkrete fokusområder kan nævnes
indsats for:
Implementering af
FN’s 10-årige
rammeprogram for bæredygtigt forbrug og produktion, som
også er et delmål under Verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion (10YFP)
Væsentligt at nedbringe brugen af engangsplastprodukter pr. 2030
Beskyttelse af marine områder og kyst-økosystemer, relateret til en ny strategi under
FN’s Miljø-
program på området
At støtte nye globale post-2020 rammeværk for henholdsvis biodiversitet og kemikalier og affald
Bedre, sammenlignelige miljødata, herunder støtte til en 2025 datastrategi under
FN’s Miljøpro-
gram
Resolutioner
Resolutionerne sigter generelt mod at bidrage til implementering af 2030 Dagsordenen og Verdens-
målene, både gennem at pålægge UNEP konkrete indsatser og gennem indsatser i landene selv, samt
gennem at opfordre organisationer og andre relevante interessenter til at handle. Der blev vedtaget 23
resolutioner: De følgende fire, som var prioriteret af EU og EU's medlemsstater, herunder Danmark,
skal fremhæves. To af disse resolutioner var foreslået af EU og EU's medlemsstater.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk