Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 522
Offentligt
2045588_0001.png
12. april 2019
Kære fiskeriminister Eva Kjer Hansen og miljøminister Jacob Ellemann
Vi skriver til Jer, for at vise vores to organisationers opbakning og villighed til, at diskutere løsninger
på de konflikter, der er kommer i vores farvande imellem sæler
både gråsæler og spættet sæl
den ene side og kystfiskeriet på den anden.
At gråsælerne er kommet tilbage i vores farvande og etablerer sig, og at de spættede sæler allerede
er så talrige, er en enorm forvaltningssucces.
På den anden side set oplever stadig flere og flere kystfiskere, der fisker med naturskånsomme
redskaber, at deres fiskeri ikke kan lade sig gøre på grund af sæler. Sælerne æder fiskene i garnene,
og i den østlige Østersø mistrives torsken. Denne mistrivsel kobles sammen med gråsælen. Der er
ingen tvivl om, at torskens leverorm giver torsk dårlig kondition. Men hvorfor får de orm? Er det
fordi de spiser mere brisling? Er det fordi de i forvejen er tynde? Vi ved det faktisk ikke. Men det er
et problem.
I hele landet hører vi også om, at sæler er skyld i, at der i dag er færre fisk ved de danske kyster end
der var for blot 15-20 år tilbage. Men hænger det sådan sammen? Og hvis ja. Hvordan løser vi det?
Vi mener, det er et fælles ansvar at finde en løsning. En løsning hvor der i havet er plads til sæler og
ved de danske kyster kan fanges fisk af det skånsomme kystfiskeri. Vi mener også, at en forvaltning
bør finde sted på et så oplyst grundlag som muligt, og til det er der brug for mere viden om de
dynamikker, der er imellem sæler og det øvrige økosystem og historiske data.
Uden forståelsen af disse dynamikker kan vi måske komme til at stå i den uheldige situation, at vi
regulerer forkert, eller at reguleringen ikke har den ønskede effekt. Dette gælder både i den østlige
Østersø, men også i resten af de danske farvande. Kan det være, at fordi sælerne er vokset i antal, i
et økosystem, der er ude af balance, faktisk kan hindre en genopretning af fiskebestande?
Ikke at handle er også at handle. Uden en indsats for at løse konflikten, risikerer vi at reducere
det skånsomme kystfiskeri i en uacceptabel grad. Dette er ikke til gavn for den marine
biodiversitet eller naturen i havet på lang sigt.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 522: Henvendelse af 12/4-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og Foreningen for Skånsomt Fiskeri om sæler og kystfiskeri
Begge underskrivende organisationer mener og erkender, at sælen ikke operer i et perfekt
økosystem. Havets økosystemer er under stort pres fra både klimaforandringer, eutrofiering,
ødelæggelser, pres på den marine natur og et fiskeri, der ikke altid følger de biologiske anbefalinger
eller foregår mest hensigtsmæssigt i tid og rum.
Hvis man vælger at sætte ind med sælregulering med det mål at genopbygge fiskebestande samt at
få fiskene tilbage til kysterne, er det vigtigt, at denne indsats ikke står alene, men at der sættes ind
med øvrige tiltag til genopretning.
Vores organisationer vil gerne opfordre til, at der sættes ind med målrettet forskning, der kan belyse
de sider af dette problem, som vi ikke kender. Kun på den måde kan vi løse denne konflikt på en
ordentlig og sikker måde.
Det vi foreslår er en langsigtet plan. Imens vi venter på resultater og deres brug, vil stadig flere
kystfiskere måske forlade fiskeriet. Derfor vil vi opfordre til, at der indtil der findes en løsning
arbejdes på at sikre fiskerne kompensation.
Vi opfordrer på det kraftigste jer til at initiere en lang række forskning-projekter.
For alle danske farvande
Hvad skyldes det, at fiskene forsvinder fra kysterne? Er det eutrofiering, klimaforandringer
(varmere vand/temperaturgradient), råstofindvinding? At der er færre fisk overordnet set?
Og hvilken rolle spiller sælerne. Både den grå og den spættede? Kan reduktion af sæler
både gråsæl og spættet sæl - give flere fisk?
Identifikation af hvilepladser og potentiel konflikt med kystfiskeri.
Kan gråsælerne ”tvinges”
eller lære at bruge andre lokationer, og kan man drive gråsælerne til at have en anden rumlig
distribution, for på den måde at skabe sameksistens imellem fiskere og gråsæler?
Kan der konstrueres historiske dynamikker imellem sæler (grå og spættet sæl) og kystnære
fiskebestande. Jager sæler
både grå og spættet sæl - generelt kystnært? Og er det noget der
historisk der bakker op om, at kystnært fiskeri efter større fisk (torsk, stenbider m.fl.) i
realiteten kun er en mulighed, når der ingen sæler er?
Kan sælerne være ”en regulerende faktor” i forhold til at visse fiskebestande ikke kommer
sig? Og kan sælerne være en medvirkende årsag til at fiskebestande ikke kommer sig?
Kan fremtidige lokale prædations-rater for gråsæl modelleres? Både i Østersøen men også
øvrige farvande. Så man kan forudse konfliktområder imellem gråsæl og kystfiskeri? Og kan
det samme gøres for den spættede sæl?
Særligt for den østlige Østersø:
En beskrivelse/modellering af sammenhængene mellem alle de vigtige faktorer: Salinitet,
torskens leverorm, bestands-størrelser og rumlig fordeling af torskens byttefisk, fiskeriets
udtag, og antallet af gråsæler. Herunder hvordan eutrofiering og følgende iltmangel
påvirker bundfaunaen og dermed torskens fødevalg. Og den helt overordnede faktor:
Temperatur og klimaændringernes betydning for torsken og bestands-størrelsen af gråsæler.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 522: Henvendelse af 12/4-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og Foreningen for Skånsomt Fiskeri om sæler og kystfiskeri
2045588_0003.png
Historiske dynamikker i den østlige Østersø imellem torsk, fisk, sæler og torskens leverorm.
(evt. ved brug af russisk data). Der er behov for, at konstruere en tidslinje, der forklare og
beskriver dynamikkerne. På den måde kan vi blive klogere på, hvordan vi regulerer.
Kan der identificeres kerneområder i Østlige Østersø, hvor torsken har det godt, og hvor der
er store torsk. Hvordan er de påvirket af parasitter? Evt. de særlige kysttorsk? Og vil det
være muligt at beskytte disse torsk fuldstændigt, så de kan bidrage til at sikre bestanden?
Hvad betyder et udtag af næsten en halv million tons sild, tobis og brisling årligt? Bør
brisling forvaltes mere detaljeret rumligt af hensyn til torsken? Og kan det modelleres, hvad
en sådan forvaltning ville betyde for torsken? Hvad ved vi om tilgængeligheden af bunddyr
for torsken i dag og historisk? Kan manglen på bunddyr være en medvirkende faktor til
torskens store inficeringsrate med parasitter?
Ilt i Østersøens bundvand afhænger af hyppigheden af betydelige saltvandsindbrud fra
Kattegat/Skagerrak. Det er en kendsgerning/antagelse at langt mellem saltvandsindbrud
fører til en fortynding af haloklinen, og hermed at laget med passende saltholdighed for
torskens æg synker evt. ned i iltfattig zone
har det nogen betydning?
En kopi af dette brev er ligeledes sendt til Folketingets miljø- og fødevareudvalg.
Med venlig hilsen
Morten Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Naturfredningsforening
Hanne Lyng Winter, biolog i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
Kontakt venligst Hanne Lyng Winter på:
[email protected]
eller på tlf.: 2810 9059 ved
spørgsmål eller andet.