Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 514
Offentligt
2041650_0001.png
NOTAT
Høringsnotat med eksterne høringsparter
Høringsnotat om udkast til nationalt program for reduktion af
luftforurening og tilhørende miljøvurdering
Danmark er af National Emissions Ceilings Directive (NEC-direktivet) forpligtet til at reducere
udledningen af fem luftforurenende stoffer i 2020 og 2030 i forhold til niveauet i 2005 og til hvert
fjerde år at udarbejde et nationalt NEC-program. Programmet skal redegøre for hvilke tiltag, der
forventes gennemført for at nå reduktionsmålene og skal indsendes til EU-Kommissionen senest den
1. april 2019.
Miljø- og Fødevareministeriet har ikke foretaget en egentlig vurdering af, hvorvidt NEC-programmet
falder ind under Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter og dermed
skal miljøvurderes. Den i høringen vedlagte miljøvurdering er derfor foretaget af hensyn til under alle
omstændigheder at sikre en vurdering af programmets indvirkning på miljøet samt af hensyn til
offentlighedens deltagelse.
Udkast til NEC-program og tilhørende miljøvurdering har været i offentlig høring fra d. 24. januar til
11. marts 2019.
Der er modtaget høringssvar til NEC-programmet fra
- Dansk Miljøteknologi (DM)
- Det Økologiske Råd (DØR)
- Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD)
- Københavns Kommune (KK)
- Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB)
- Marine Ingredients Denmark (MID)
- Dansk Bilbrancheråd (DB)
- Danske Havne (DH)
- Landbrug og Fødevarer (LF)
- Kommunernes Landsforening (KL)
- Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne (DAPO)
Samtlige høringssvar er vedlagt i deres fulde længde og ligeledes lagt på høringsportalen.dk. I
nærværende høringsnotat er uddrag fra høringssvarene medtaget i en forkortet udgave. Der er ikke
modtaget høringssvar til miljøvurderingen.
Høringsnotatet er opdelt i følgende seks emneafsnit:
1. Generelle kommentarer
2. Ambitionsniveau og usikkerheder
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)
2041650_0002.png
3.
4.
5.
6.
Reduktion af emissioner fra landbrug
Reduktion af emissioner fra brændeovne
Reduktion af emissioner fra transport
Reduktion af emissioner fra skibsfart
Miljø- og Fødevareministeriets svar på indkomne høringssvar
Ad 1
Generelle kommentarer
ITD støtter op om initiativerne i det nationale program for reduktion af luftforurening for den del, der
berører transport og logistikbranchen.
MID anerkender indsatsen og tiltagene for at forbedre luftkvaliteten i Danmark og Europa, og
understreger, at det er vigtigt at finde den rette balancemellem hensynet til nærmiljøet og
produktiviteten.
KL er generelt positive over for tiltag og initiativer, der begrænser forurening og sikrer et sundere
luftmiljø. De finder, at implementering af initiativerne i forslaget giver et væsentligt bidrag til
Danmarks indsats for reduktion af sundheds- og miljøskadelige emissioner. Dog finder de at
indsatsområderne bør suppleres med konkrete handlingsplaner, der bl.a. sikrer gennemførlighed af de
enkelte indsatsområder, herunder finansiering, placering af ansvar for den udførende instans og
procedure for evaluering af gennemførte handlinger. De finder, at midler skal tildeles den instans, som
har det endelige ansvar for gennemførelse af de enkelte initiativer, som er indeholdt i programmet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Miljø- og fødevareministeriet noterer sig støtten til programmet. MFVM bemærker, at programmet
anviser hvilke virkemidler, det er besluttet at iværksætte med henblik på at nedbringe emissionen af
luftforurenende stoffer. Finansiering og ansvarsfordelingen fastlægges i forbindelse med den konkrete
udmøntning af initiativerne.
Ad 2 Ambitionsniveau og usikkerheder
DØR finder, at NEC-programmet er et godt udgangspunkt for at løse de udfordringer, som Danmark
står overfor i forhold til at reducere luftforurening. Dog gør de opmærksom på, at luftforurening er et
problem selv ved overholdelse af EU's grænseværdier for luftkvalitet, idet grænseværdierne er højere
end anbefalet af WHO samt at opgørelserne ikke medtager indeklima eller lokale forureningskilder.
Det anføres endvidere, at usikkerhed på opgørelser går begge veje og derfor ikke kan bruges som
begrundelse for ikke at opfylde NEC-direktivet, ligesom det understreges, at der er tale om et
minimumsdirektiv og at det vil være samfundsøkonomisk favorabelt at søge større reduktioner af
ammoniak, NOx og partikler, end målsat.
DM er ligeledes kritisk overfor Danmarks overholdelse af reduktionsforpligtelserne i forhold til især
ammoniak og fine partikler (PM
2,5
). DM anfører, at fremskrivningerne er behæftet med stor
usikkerhed og at man i Danmark bør søge at ligge markant under reduktionsmålene i stedet for blot at
leve op til direktiverne.
KK finder det positivt, at der fremlægges et program med forslag til indsatser, som skal bidrage til at
reducere luftforureningen i Danmark og i resten af Europa. KK anfører dog, at indsatserne er for
uambitiøse ift. kommunens mål om CO2-neutralitet og ren luft i København.
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)
2041650_0003.png
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Formålet med NEC-programmet er at reducere udledningen af luftforurenende stoffer og derigennem
bidrage til bedre luftkvalitet. Det ligger uden for direktivets formål at forbedre indeklima. Det er
korrekt, at grænseværdierne i luftkvalitetsdirektivet er højere end anbefalet af WHO. Bl.a. af den
grund, har regeringen valgt at styrke indsatsen overfor luftforurening i byerne, på trods af, at
luftkvalitetsdirektivets grænseværdier allerede er overholdt i Danmark.
Når omkostningseffektiviteten ved forskellige tiltag beregnes indgår betydningen af direkte påvirkning
fra lokale forureningskilder (NOx og PM2,5 fra trafik og brændeovne) som et "lokalt
eksponeringstillæg". Dansk Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet oplyser i deres
beregninger af helbredseffekter ved luftforurening at dette kan være underestimeret, men at det
sundhedsfaglige miljø i Danmark løbende drøfter disse problemstillinger.
MFVM er opmærksom på, at usikkerheden ved emissionsopgørelser går begge veje og forholder sig
derfor til centralestimatet, når målopfyldelsen skal vurderes. Det er dog samtidig relevant at forholde
sig til usikkerheden på estimatet, inden dette lægges til grund for at iværksætte ny regulering eller
andre tiltag, der påvirker borgere og erhvervsliv direkte.
Når der udvælges virkemidler for at nå de direktivfastsatte reduktionsmål eller en ambition om at nå
endnu længere end målene, vil det altid udtryk for en afvejning mellem miljøhensyn og hensynet til,
hvilke byrder der med rimelighed kan pålægges borgere og erhvervsliv. Regeringen finder, at der med
programmet er fundet en fornuftig balance.
Ad 2.
Reduktion af emissioner fra landbrug
DM noterer sig, at udledningen af ammoniak fra landbruget er behæftet med store
usikkerheder som følge af en potentiel ændret udvikling i antal dyrehold samt forbruget af
handelsgødning. DM finder det nødvendigt at implementere alle teknologier til rådighed for at nå
reduktionsmålet på 24 % for ammoniak i 2020. DM foreslår følgende tiltag:
- Tilskynde brugen af gylleforsuring ved at genindføre de underoptimale gødskningsnormer
- Nye teknologier skal kunne optages midlertidigt på teknologilisten på de samme betingelser
som i dag gælder for udstedelse af en vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen for på den måde
at få teknologi hurtigere i anvendelse.
- udvalget om ammoniakreducerende tiltag i landbruget skal inddrage interesseorganisationer
for den miljøteknologiske branche.
DØR foreslår at beskatte ammoniaktabet fra landbruget som et generelt reguleringsværktøj ud over
den specifikke eksisterede regulering. Afgifter på ammoniakproduktion i landbruget foreslås også af
KK.
LF er uforstående overfor den danske regerings vilje til at indgå et reduktionsmål på 24 pct., fordi
Danmark i forvejen er et af de lande, der har reduceret mest og at EU’s gennemsnitlige reduktionsmål
for 2020 kun er 6 pct. LF finder, at et reduktionsmål på 24 pct. ikke kan opnås uden
erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget og udtrykker en klar forventning om, at landbruget
kompenseres for dette, da forudsætningen ved indgåelse af målet, var eksisterende tiltag.
LF opfordrer til, at ikke-landbrugsrelaterede kilder til ammoniak bør adresseres i NEC programmet og
i det kommende udvalg for reduktion af ammoniak, da de ligeledes vil kunne bidrage til en vigtig
reduktion i den samlede danske udledning af ammoniak.
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)
2041650_0004.png
LF opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes målrettet på at hæve det internationale og især
EU’s
ambitionsniveau ift. ammoniakreduktion, fordi der på nuværende tidspunkt er store forskelle i den
grad medlemsstaterne leverer på en reduktion af ammoniakudledningen og dermed har stor betydning
for Dansk landbrugs konkurrenceevne. L&F opfordrer ligeledes dette indgår i det kommende
ammoniakudvalg.
LF har ligeledes en række tekstnære bemærkninger, herunder bl.a. et ønske om en præcisering af, at
BAT (Best Available Techniques) fastsættes ud fra et proportionalitetsprincip i overensstemmelse med
EU niveauerne for BAT. Endvidere ønsker L&F en ændring i sprogbrugen for opgaven for det
kommende udvalg om reduktion af ammoniak. LF mener, at det bør fremgå, at en vigtig opgave for
ammoniakudvalget vil være, at fastlægge behovet for økonomisk kompensation til erhvervet, hvis det
viser sig nødvendigt at stille reduktionskrav, der går videre end BAT-niveau.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enige i, at der er et stort potentiale for ammoniakreduktion ved
anvendelse af miljøteknologi.
Miljø- og Fødevareministeriet er enige i, at det er vigtigt at få nye teknologier hurtigst muligt i
anvendelse, af hensyn til både landmænd, teknologiproducenter og miljø. Det skal ske under
hensyntagen til sikkerhed for miljøeffekten og driftsstabiliteten af teknologien, før den kommer bredt
ud på markedet, således at landmænd kan være trygge i investeringen af en ny teknologi, der har
betydning for at hans miljøgodkendelse overholdes. De foreløbige analyser, der ligger til grund for de
vejledende udtalelser, vil ikke efter ministeriets opfattelse give tilstrækkelig sikkerhed.
Det gælder for landbrug, som for anden industri, at BAT-krav om anvendelse af teknologi følger et
proportionalitetsprincip, hvor den miljømæssige gevinst skal vurderes overfor den økonomiske
omkostning for branchen. Der pågår pt. opdatering af det vidensgrundlag, der ligger til grund for de
fastsatte emissionsgrænseniveauer af ammoniakudledning fra bedriften.
Reduktionsmålet for ammoniak i 2020 blev indgået på baggrund af en fremskrivning af gældende
regulering. Ved fastsættelsen af reduktionsmålet var det således hensigten, at målopfyldelsen skulle
være omkostningsneutral. En del af forudsætningerne i den pågældende fremskrivning har dog siden
vist sig ikke at holde stik, hvorved der er opstået en manko til reduktionsmålet. MFVM er opmærksom
på, at landbruget er et konkurrenceudsat erhverv og har af samme grund fokus på at
reduktionsforpligtelsen for ammoniak skal indfris på en måde, der tager hensyn til erhvervets fortsatte
konkurrenceevne. MFVM er enig i, at det grundet det store bidrag til luftforurening fra udlandet, er
vigtigt og relevant at arbejde for et højt ambitionsniveau internationalt.
Det kommende ammoniakudvalg skal afdække mulige modeller, som kan sikre opfyldelse af
reduktionsmålet for ammoniak, uden at kompromittere erhvervets konkurrenceevne. Potentielle
løsningsmodeller kan både omfatte teknologiske løsninger og mere overordnede reguleringsværktøjer.
Deltagerkreds mv. vil blive fastlagt ved den konkrete udmøntning af initiativet. På baggrund af
tekstnære bemærkninger fra L&F justeres programteksten fsva. fakta om ammoniak og BAT. Mht.
ammoniakudvalget fremgår det allerede af programmets punkt 4.3.2, at forslaget til løsning ikke må
kompromittere erhvervets konkurrenceevne, og bemærkningerne imødekommes derfor ikke.
Ad 3.
Reduktion af emissioner fra brændeovne
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)
2041650_0005.png
DM finder, at en skrotningsordning for ældre brændeovne er ineffektiv og dyr med henvisning til Det
Økonomiske Råds rapport fra 2016, og kan ikke støtte et sådant forslag. LOB fremfører samme
synspunkter.
DM opfodrer i stedet, at der skal stilles yderligere emissionskrav til brændeovne f.eks. krav om
eftermontering af renseudstyr. DM, DØR og KK opfodrer alle til et forbud mod fyring i områder med
høj befolkningstæthed og KK finder, at der bør være mulighed for at indføre forbud mod brug af
brændeovne i større byer, hvor der er fjernvarme. DØR foreslår, at indføre en beskatning af
partikelforurening fra brændeovne
DAPO er enig i de bemærkninger, udkastet til nationalt handlingsprogram har om vigtigheden af at få
de gamle brændeovne udfaset for at reducere det samlede danske partikeludslip hurtigt, og finder det
positivt, at skrotningsordninger for gamle brændeovne og tvungen udfasning af de ældste brændeovne
ved boligejerskifte indgår i rækken af besluttede tiltag. DAPO opfordrer imidlertid til, at man går
skridtet videre og indarbejder en generel trinvis udfasning af ældre brændeovne som man f.eks. har
gjort i Tyskland. DAPO anbefaler, at en trinvis udfasning indføres som national lovgivning og ikke,
eventuelt gøres til en kommunal administreret ordning.
LOB ønsker en større politisk opmærksomhed om skadelige stoffer i brænderøg herunder dioxin,
benzen og polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH), samt en mere virkelighedstro måling af
omfanget af eksponering fra brænderøg i boligområder. DØR fremhæver endvidere, at kampagner bør
fokusere på at få folk til at anvende renere varmekilder som fx fjernvarme og suppleres med
information om helbredsskader ved brændefyring.
DAPO kvitterer for de positive kommentarer om producenternes evne til at udvikle brændeovne, så de
i dag er blandt de miljømæssigt førende på alle markeder, men opfordrer et mindre fokus på
Svanemærket i kampagner om brændeovne, idet 2 ud af 13 brændeovnsproducenter i DAPO anvender
Svanemærket, mens samtlige dansk producerede brændeovne lever fuldt op til de lovmæssigt fastlagte
emissionskrav i Brændeovnsbekendtgørelsen.
KL ønsker, at programmet også indeholder indsatser til reduktion af emissioner som følge af
energiforbrug i erhvervsbygninger og i boliger, udover reduktion af emissioner fra brændeovne.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Brændefyring er den største danske kilde til fine partikler. En reduktion i udledningen fra brændeovne
er central for at nå reduktionsmålene for partikler og vil samtidig i mange tilfælde være det mest
omkostningseffektive område at sætte ind overfor. I forbindelse med regeringens klima- og luftudspil
blev en række mulige virkemidler overvejet. Ud fra en afvejning mellem miljøeffekt og hvilken byrde,
regeringen ønskede at pålægge borgerne, blev skrotningsordningen og ejerskifteordningen valgt som
de mest hensigtsmæssige løsningsmodeller for yderligere at reducere partikelemissionerne fra
brændeovne. Desuden støttes udviklingen af ny miljøteknologi løbende gennem udviklings- og
demonstrationsprogrammet MUDP.
MFVM er enig i, at det i forbindelse med kampagner vil være relevant at informere om
skadeseffekterne ved brænderøg, samt muligheden for at anvende alternative kilder til opvarmning,
hvilket ligeledes indgår i Miljøstyrelsens brændefyringsportal.dk, som samler al relevant viden om
brændefyring.
I relation til spørgsmålet om dioxin henvises til Miljøstyrelsens besvarelse ved høring over
skrotningsordningen for brændeovne.
5
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)
2041650_0006.png
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/c3b2bc17-b914-4602-b14c-
ebba22f25b32/H%C3%B8ringsnotat.pdf
I forhold til eksponering for brænderøg i boligområder, blev der i det nationale
luftovervågningsprogram i 2016 opsat en målestation i et boligområde med mange brændeovne, for på
den måde at få bedre data om eksponeringen fra lokale brændeovnskilder. De målte emissioner kan
følges løbende på DCE's hjemmeside.
Ad 4.
Reduktion af emissioner fra transport
KK, DØR og DM anfører, at kravene i miljøzoner bør skærpes. Alle tre høringsparter kommer med
konkrete forslag til, hvor dette praktisk kan ske. KL gør opmærksom på at miljøzonekravene kan
betyde, at kommuner, gennem deres trafikselskaber, kan få ekstra omkostninger til vognmænd, der
efter eksisterende kontrakter har ret til at bruge diesel til busser og store taxier i 10 til 15 år endnu.
KK anfører desuden at
- Der bør åbnes for muligheden for storskalaforsøg med intelligent roadpricing
- der bør være en mere ambitiøs og klar plan for stramningen af miljøkrav til taxier i 2025
Supplerende anfører KK, at programmet mangler en vinkel på den overordnede omstilling for
mobilitet i byområder, hvor cykel, gang og kollektiv trafik i højere grad kan bidrage til mindre
forurening og CO2-udledning. De finder heller ikke at programmet forholder sig til hvordan
fremtidens mobilitet vil se ud, og hvilke behov der vil være på lang sigt.
ITD støtter op om initiativerne i det nationale program for reduktion af luftforurening for den del, der
berører transport og logistikbranchen og anerkender generelt nødvendigheden af at drive forretning
under hensyntagen til klimaet. ITD støtter overordnet den grønne omstilling af transport- og
logistikbranchen, såfremt det foregår på fair og lige vilkår.
DB kritiserer at langt størstedelen af de initiativer, der findes i NEC-programmet, er målrettet
transportsektoren. Det bifaldes fra DB's side, at programudkastet giver udtryk for nødvendigheden af
et afgiftssystem, der understøtter den teknologiske udvikling og indstiller til, at køretøjernes samlede
livscyklus tages i betragtning, hvorved elbiler ikke vil fremstå som værende uden emissioner.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Skærpelse af miljøzoner er ét blandt flere initiativer i regeringens Klima- og luftudspil, der
understøtter en grøn omstilling af bilparken ved at tilskynde en generel fornyelse af
erhvervskøretøjerne. Tiltagene på transportområdet sigter til at reducere både CO2, NOx og partikler.
Fælles for initiativerne er, at formålet er at sikre renere luft, uden at det rammer erhverv eller enkelte
borgeres økonomi og hverdag unødigt. Der henvises i øvrigt til MFVM's høringsnotat over lovforslaget
om skærpelse af miljøzoner, se høringsportalen:
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/d660cd01-9384-4754-8538-
06eac9a7bab5/H%C3%B8ringsnotat.pdf
Ad 5.
Reduktion af emissioner fra skibsfart
DM foreslår at de danske myndigheder skal stille krav om eftermontering af renseudstyr (retrofitte)
den eksisterende indenlandske skibsflåde samt nye skibe. Derudover foreslås det, at de danske
6
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)
2041650_0007.png
myndigheder skal sætte et krav om genindvinding af emissioner fra omlastning af råolie til havs og
henviser til norske erfaringer på området.
KK anfører, at der bør opstilles konkrete mål for etablering af landstrømanlæg til krydstogtskibe og
færger.
DH er enige i initiativet om fortsat effektiv håndhævelse og kontrol af luftemissioner fra skibene,
således at det ikke kan betale sig at forurene i de danske farvande. De anfører, at de støtter fremme af
miljøvenlig krydstogtturisme og håber derfor, at kunne deltage og bidrage til samarbejdsprojektet for
at fremme mere miljøvenlig krydstogtturisme.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig forslagene. Mht. krydstogtskibe vil muligheden for at
udbrede anvendelsen af landstrøm indgå i det arbejde, som MFVM har igangsat som opfølgning på
regeringens Klima- og luftudspil.
7