MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 514
Offentligt

Nationalt program for

reduktion af

luftforurening

April 2019

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Indhold

RAMME FOR ARBEJDET MED LUFTFORURENING OG LUFTKVALITET I

DANMARK.......................................................................................................... 4

NTERNATIONALE FORPLIGTELSER FOR REDUKTION AF LUFTFORURENING

........... 5

NEC-direk tivet ................................................................................... 5

LRTAP-k onventionen ......................................................................... 5

Luftk valitetsdirek tiverne ...................................................................... 5

Kildespecifik regulering....................................................................... 6

1.2 D

EN DANSKE KLIMAINDSATS

........................................................................ 6

Den dansk e k limaindsats frem mod 2020 ............................................ 6

Den dansk e k limaindsats frem mod 2030 ............................................ 7

2050-mål ........................................................................................... 7

1.1.1

YNDIGHEDSANSVAR FOR BEGRÆNSNING AF LUFTFORURENING I

ANMARK

....... 8

1.3 M

1.1.2

1.1.3

1.1.4

RESULTATER AF NUVÆRENDE POLITIKKER OG TILTAG TIL

REDUKTION AF LUFTFORURENENDE EMISSIONER OG FORBEDRING AF

1.2.1

LUFTKVALITET .................................................................................................. 9

1.2.2

2.1 U

DVIKLING I LUFTFORURENENDE STOFFER TIL LUFTEN

................................... 10

1.2.3

Partik ler (PM

2,5

) ............................................................................... 11

2.1.1.1

2.1.2.1

2.1.3.1

2.1.4.1

Udvikling i partikeludledningen ............................................................................ 12

Udvikling i NO

emission ...................................................................................... 15

Udvikling i ammoniakudledning........................................................................... 18

Udvikling i svovludledning .................................................................................... 21

1.1

Kvælstofoxider (NO

) ....................................................................... 14

Ammoniak (NH

) .............................................................................. 17

Svovldioxid (SO

) ............................................................................. 21

Flygtige organisk e forbindelser på næ r metan (NMV OC) .................... 23

2.2 U

DVIKLING I LUFTKVALITET

........................................................................ 25

2.1.2

2.3 G

RÆNSEOVERSKRIDENDE EFFEKTER AF DANSKE KILDER TIL LUFTFORURENING

. 27

2.1.3

FREMSKRIVNI NG AF EMISSIONER MED NUVÆRENDE REGULERING .. 28

2.1.4

3.1 U

SIKKERHEDER

....................................................................................... 29

2.1.5 Særligt om usikk erhed på partik elfremsk rivningen .............................. 30

Særligt om usikk erhed på ammoniak fremsk rivningen ......................... 30

3.2 F

REMSKRIVNING AF FORBEDRING I LUFTKVALITET

......................................... 31

2.1.1

4.1

INITIATIVER TIL AT REDUCERE LUFTFORURENI NGEN ......................... 35

ILTAG TIL REDUKTION AF EMISSIONER FRA TRANSPORT

................................ 35

3.1.1

Den sidste benzin- og dieselbil sk al være solgt i 2030 ........................ 36

3.1.2 Grønne busser og taxier ................................................................... 37

Ren luft i de store byer

–

miljøzoner up to dat e .................................. 38

Sk rotningsordning for ældre dieselbiler .............................................. 39

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

4.1.1

4.1.2

4.1.3

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Indsats mod NO

-snyd...................................................................... 39

Mere miljøvenlig sk ibsfart på hav og i havn ........................................ 40

4.2 T

ILTAG TIL REDUKTION AF PARTIKEL EMISSIONER FRA BRÆNDEFYRING

............. 41

Partik elk rav til nye brændeovne ........................................................ 41

Accelereret udsk iftning af ældre brændeovne .................................... 42

Kampagner og nudging for at fyre fornuftigt og svanemæ rk ning .......... 43

Tek nologiudvik ling

–

aut omatisk luft- og brændselsstyring mv. ............ 43

4.3 T

ILTAG TIL REDUKTION AF AMMONIAKEMISSION

............................................ 44

4.1.5

Fortsatte ammoniak k rav ved miljøgodk endelse af husdyrbrug ............. 44

4.1.6

Udvalg om ammoniak reducerende tiltag ............................................ 45

Forbedrede stalde ............................................................................ 46

4.2.1

Reduceret fordampning fra handels gødning ....................................... 46

4.2.2 Øvrige tiltag ..................................................................................... 46

4.2.3

4.4 T

IDSPLAN FOR IMPLEMENTERING OG REVURDERING

....................................... 46

4.2.4

Sammenhæng mellem de valgte tiltag og luftk valitetsmål og andre

relevante planer og programmer (energi- og k limaplaner) ............................... 47

4.3.1

4.3.2

4.3.3

ESTIMERET EFFEKT AF V ALGTE INITIATIVER....................................... 48

4.3.4

5.1 R

ESULTAT AF VALGTE INITIATIVER PÅ LUFTKVALITET

....................................... 49

4.3.5

5.2 S

AMLET VURDERING AF EFFEKT

.................................................................. 49

4.4.1

KILDEFORTEGNELS E ............................................................................. 51

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Ramme for arbejdet med

luftforurening og luftkvalitet

i Danmark

Luftforurening er af WHO(WHO, 2014) vurderet til at udgøre en af de største

miljømæssige udfordringer i dag. På EU plan vurderes luftforurening at være

skyld i ca. 400.000 tilfælde af for tidlige dødsfald

(EC, 2018), mens det tilsvaren-

de tal for Danmark er estimeret til 3.200 tilfælde årligt (DCE, 2018a). Derudover

kan luftforurening medføre eller forværre sygdomme, hvilket, udover de menne-

skelige omkostninger, giver direkte udgifter i sundhedssektoren, for eksempel i

forbindelse med indlæggelser eller medicinsk behandling af astma m.v. Desuden

sker der et produktions- og velfærdstab for samfundet som følge af sygedage,

tidlig tilbagetrækning, tabte leveår eller akut død. Luftforurening har således store

menneskelige og økonomiske konsekvenser. I Danmark er skadesomkostninger-

ne som følge af luftforurening tidligere estimeret til ca. 25 mia. kr. årligt (DCE,

2018a). Dette tal for skadesomkostningerne for luftforurening er estimeret høje-

re i dag (DCE, 2019).

Direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer

(NEC-direktivet

) er et EU-direktiv, der har til formål at reducere luftforurenin-

gen i Europa. Målet med direktivet er at reducere skadesomkostningerne og an-

dre negative effekter ved luftforurening så som klimaforandringer og tab af bio-

diversitet. Direktivet stiller krav om, at EU's medlemslande reducerer udlednin-

gen af fem luftforurenende stoffer i forhold til niveauet i 2005. Det drejer sig om

kvælstofoxider (NO

), svovldioxid (SO

), ammoniak (NH

), flygtige organiske

forbindelser undtagen metan (NMVOC) og fine partikler (PM

2,5

For at understøtte landenes arbejde med at nå reduktionsforpligtelserne stilles

der i direktivet krav om, at der hvert fjerde år skal udarbejdes et program, der

beskriver landets arbejde med at reducere luftforurening. Programmet skal dels

fungere som et planlægningsværktøj for landene i arbejdet, dels skal det sikre, at

udviklingen af tiltag til begrænsning af luftforurening sker på en måde, der er

gennemsigtig og forudsigelig for interessenter og borgere.

Programmet skal desuden bidrage til overholdelse af Luftkvalitetsdirektivet og til

at sikre sammenhæng mellem planlægning indenfor andre områder af relevans

for luftforurening, fx planer og programmer indenfor energi, klima, industri,

landbrug og transport.

I denne rapport gennemgås den reguleringsmæssige ramme for reduktion af luft-

forurening i Danmark, samt hidtidige og kommende initiativer i Danmark til at

reducere luftforurening. Desuden gennemgås betydningen af emissioner af luft-

forurenende stoffer og reduktion af disse for luftkvalitet og klima.

Miljø- og Fødevareministeriet

For tidlige dødsfald er defineret som mere end 10 år før forventet.

Slotsholmsgade 12

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016L2284&from=EN

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

1.1

Internationale forpligtelser for reduktion af luftforurening

Der er tre overordnede politiske rammer for det internationale samarbejde om

reduktion af luftforurening: Luftkvalitetsdirektivet, NEC-direktivet og Konven-

tionen for Langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP-

konventionen). Disse opstiller specifikke mål for henholdsvis koncentrationer af

skadelige stoffer i luften og udledningen af luftforurenende stoffer. Den over-

ordnede regulering underbygges af national og international lovgivning, der be-

skæftiger sig med den kildespecifikke begrænsning af luftforurening. Det kan fx

være grænseværdier for udledning af bestemte stoffer fra specifikke typer af virk-

somheder eller anlæg.

NEC-direktivet

Som indledende nævnt er Danmark via NEC-direktivet forpligtet til at nedbringe

emissionerne af de luftforurenende stoffer NO

, svovldioxid, ammoniak,

NMVOC og fine partikler.

Forpligtelsen er formuleret som et reduktionsmål i forhold til udledningen i år

2005. Danmarks forpligtelser fremgår af tabellen nedenfor for perioden fra 2020

og frem til 2030 hhv. perioden efter 2030.

NEC-direktivet er implementeret i dansk lov ved NEC-bekendtgørelsen

TABEL 1.

Nationale reduktionsforpligtelser for luftforurenende stoffer, jf. NEC-direktivet

Reduktionsforpligtelse 2020

Reduktionsforpligtelse 2030

1.1.1

NMVOC

2,5

Reduktionen opgøres i procent af emissionen i 2005

LRTAP-konventionen

Danmark er part til LRTAP-konventionen, som har til formål at begrænse luft-

forurening i en større region bestående af EU, Østeuropa, Kaukasus, Centralasi-

en, USA og Canada. Konventionen indeholder otte protokoller, som stiller krav

om opgørelse og begrænsning af emissioner af en lang række stoffer, herunder

tungmetaller og tjærestoffer. Den senest opdaterede protokol er Gøteborgproto-

kollen, som indeholder reduktionsforpligtelser for de samme stoffer, der er om-

fattet af NEC-direktivet. NEC-direktivet udgør EU's implementering af Gøte-

1.1.2

borgprotokollen, men indeholder desuden et reduktionsmål for 2030, som ikke

indgår i protokollen.

Luftkvalitetsdirektiverne

I Luftkvalitetsdirektiverne er der fastsat mål- og grænseværdier for koncentratio-

nen i luften af bestemte stoffer, og der er krav om, at luftforureningen skal over-

våges. Luftkvalitetsdirektivernes formål er at sikre, at den luft vi indånder, er så

ren, at den ikke udgør et sundhedsproblem. Derfor er der målestationer forskel-

1.1.3

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og

491 af 16/05/2018

BEK nr.

Fødevareministeriet

- se her

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

lige steder i Danmark, hvor luftforeningen måles løbende. Luftkvalitetsdirekti-

verne sætter bl.a. grænseværdier for fine partikler og NO

. Regler for luftkvalitet

er implementeret i den danske luftkvalitetsbekendtgørelse

. Overvågningen fore-

tages af Aarhus Universitet på vegne af Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-

steriet (MFVM).

Kildespecifik regulering

Luftkvalitetsdirektiverne, NEC-direktivet og LRTAP-konventionen understøttes

af en omfattende kildespecifik lovgivning, der skal medvirke til at sikre overhol-

delse af grænseværdierne fastsat i direktiverne og konventionen. Det gælder fx

regulering af brændeovne, køretøjer, skibe og virksomheder. Reguleringen består

af både EU- og nationale regler.

Kildespecifik regulering gennemgås ikke nærmere i indeværende rapport. Der

1.1.4

henvises til

Miljøstyrelsens hjemmeside

for yderligere informationer.

1.2

Den danske klimaindsats

Forpligtelserne på luftområdet spiller tæt sammen med klimamål og

–regulering.

Nedenfor gennemgås de danske forpligtelser og indsatser på klima- og energi-

området (Regeringen, 2018).

Den danske klimaindsats frem mod 2020

Danmark har i kraft af sit EU-medlemskab påtaget sig mål for reduktion af driv-

husgasser indenfor henholdsvis den kvote- og ikke-kvotebelagte sektor. Kvote-

sektoren omfatter energisektoren og de mest energiintensive virksomheder i

EU, mens den ikke-kvotebelagte sektor omfatter transport, landbrug, individuel

bygningsopvarmning, affaldsforbrænding og andre småkilder til drivhusgasser.

I forbindelse med byrdefordelingen af det overordnede reduktionsmål for ikke-

1.2.1

kvotesektoren har Danmark påtaget sig at reducere de nationale udledninger af

drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren med 20 procent i 2020 set i forhold til ni-

veauet i 2005, samt at opfylde årlige delmål på vejen frem mod 2020.

Det forventes, at Danmark overopfylder reduktionsmålet for de samlede ikke-

kvoteomfattede drivhusgasudledninger i perioden 2013-2020.

Udledningerne fra kvotesektoren reguleres på EU-niveau gennem kvotesystemet

(the EU Emissions Trading System, ETS). Danmark har således ikke et særskilt

nationalt mål for kvotesektoren. Danmark ligger væsentligt over EU-

gennemsnittet, når det gælder om at reducere de kvoteomfattede drivhusgasud-

ledninger, og denne tendens forventes at blive øget frem mod 2020.

Frem mod 2020 forventes de danske kvoteomfattede udledninger i den seneste

fremskrivning (april 2018) således at falde med ca. 44 procent i forhold til 2005,

mens det europæiske gennemsnit kun forventes at falde med lidt over 20 pro-

cent.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

af 12/12/2017

BEK nr. 1472

1216 København K

www.mfvm.dk

se her

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Den danske klimaindsats frem mod 2030

EU’s stats- og regeringschefer vedtog i 2014 de overordnede rammer for EU’s

klima- og energipolitik frem mod 2030. 2030-rammen indeholder som et centralt

element et bindende mål om intern reduktion af EU’s drivhusgasudledninger

med mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1990.

For at nå dette mål på en omkostningseffektiv måde skal sektorerne omfattet af

EU’s

kvotehandelssystem reducere udledningerne med 43 procent i 2030 i for-

1.2.2

hold til 2005, mens ikke-kvotesektoren skal reducere drivhusgasudledningerne

med 30 procent i 2030 i forhold til 2005.

Som en del af 2030-rammens mål for kvotesektorerne er der en målsætning om,

at 27 procent af landenes energiforbrug skal stamme fra vedvarende energi. Par-

terne i Energiaftalen fra juni 2018 har aftalt en finansiering, der går videre end

dette og anviser vejen til at nå en vedvarende energi(VE)-andel på ca. 55 pct. i

2030. Samtidig opnår Danmark med aftalen en VE-andel i elforbruget på over

100 pct., og at mindst 90 pct. af fjernvarmebruget er baseret på andre energifor-

mer end kul, olie og gas i 2030.

Som led i konkretiseringen af 2030-rammen for ikke-kvotesektoren har EU-

Kommissionen tildelt hvert medlemsland et national reduktionsmål af drivhus-

gasser for 2030 inden for spændet 0

–

40 procent i forhold til 2005. Det skete

igennem EU’s såkaldte byrdefordelingsaftale.

Reduktionsmålene blev tildelt ud

fra landets GDP, og Danmark har i den forbindelse forpligtet sig til at nå en re-

duktion på 39 pct. i 2030 inden for ikke-kvotesektoren.

Under EU’s byrdeforde-

lingsaftale kan EU-landene i målopfyldelsen benytte sig af de såkaldte fleksibili-

tetsmekanismer, som omfatter godskrivninger af reduktioner af kvotemængden

under EU's kvotehandelssystem og godskrivninger som følge af reduceret udled-

ning eller øget CO

-optag i forbindelse med arealanvendelse (skove og landbrug).

2050-mål

Regeringen arbejder for et klimaneutralt samfund senest i 2050, hvor vi ikke ud-

leder flere drivhusgasser, end vi optager. På vejen til det mål ønskes det at skabe

et Danmark uden benzin- og dieselbiler, med ren luft i byerne, et grønnere land-

brug samt skibsfart, boliger og erhverv, der forurener langt mindre end i dag.

Regeringen tog to store skridt i den retning i 2018. I juni 2018 samlede regerin-

gen alle Folketingets partier om en ny energiaftale. I oktober 2018 fremlagde

1.2.3

regeringen sit klima- og luftudspil om en samlet indsats mod både klimaforan-

dringer og luftforurening, da disse to områder er tæt forbundet. Det gælder også

på indsatssiden. Udspillet indeholder derfor både initiativer, der her og nu skærer

i udledningerne af drivhusgasser og forbedrer luftkvaliteten, og tiltag, der lægger

sporene ud for fremtidige reduktioner. Samlet set betyder udspillet, at Danmark

er godt på vej mod at opfylde sit klimamål i EU i 2030 for ikke-kvotebelagte

udledninger. Udspillet indeholder konkrete initiativer på kort sigt, langsigtede

mål og forslag om en styrket forskningsindsats.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

1.3

Myndighedsansvar for begrænsning af luftforurening i

Danmark

I Danmark er reguleringen af luftforurening fordelt mellem flere myndighedsni-

veauer, se tabel 2. Generelt set varetager departementerne den overordnede poli-

tikudvikling og udarbejdelse af regulering. Styrelserne implementerer lovgivnin-

gen og varetager desuden overvågningsopgaver og rapporteringsforpligtelser.

Kommunerne har i langt overvejende grad ansvaret for godkendelse og tilsyn

med virksomheder på nær enkelte større virksomheder, hvor Miljøstyrelsen vare-

tager godkendelses- og tilsynsforpligtelsen.

Ressortansvaret for regulering af luftforurening ligger i Miljø- og Fødevaremini-

steriet. Men der kan være sektorspecifik regulering f.eks. på skatteområdet,

transportområdet og klimaområdet, som kan have kildespecifik betydning for

udledning af luftforurenende stoffer.

TABEL 2.

Ansvarsopgaver fordelt på nationale og lokale myndigheder

Myndighedsniveau

Myndighed

Nationalt

Miljø- og Fødevareministeriets Departe-

ment

Transport-, Bygnings- og Boligministeri-

ets Departement

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets

Departement

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

Implementering

Håndhævelse (tilsyn og tilladelser)

Rapportering og overvågning

Lokalt

Kommuner

Håndhævelse (tilsyn og tilladelser)

Ansvarsopgaver

Politikudvikling

Regulering/Implementering

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Resultater af nuværende

politikker og tiltag til

reduktion af luftforurenende

emissioner og forbedring af

luftkvalitet

Indsatsen for ren luft i Danmark har særligt siden midt-90'erne været en succes

med nedagående trends for emissioner af luftforurenende stoffer. Således er an-

tallet af for tidlige dødsfald relateret til luftforurening i Danmark næsten halveret

siden 1990, og Danmark overholder i dag alle EU's fastsatte grænseværdier for

luftkvaliteten. De positive resultater er i høj grad også et resultat af international

regulering, hvilket har stor betydning, idet ca. 75 pct. af helbredseffekter som

følge af luftforurening i Danmark kan henføres til kilder udenfor Danmark.

Det Miljøøkonomiske Råd (DØRS) opgjorde i 2016, at 70-80 pct. af helbredsef-

fekterne af luftforurening i Danmark skyldes udledninger fra udlandet, primært

fra Tyskland, Storbritannien, Polen og Frankrig og den internationale skibsfart.

Samtidig sender vi en tilsvarende mængde forurening til vores nabolande, pri-

mært Sverige. Der er dog fortsat en del af forureningen, som bliver skabt lokalt.

De centrale luftforurenende stoffer af betydning for miljø og sundhed i Dan-

mark er:



Primære partikler fra særligt brændeovne og trafikken (påvirker sundhe-

den/levetiden mm.).

Ammoniak fra landbruget, som danner sekundære partikler (påvirker

sundheden/levetiden samt naturen).

(= NO og NO

) fra særligt trafikken og kraftværker, som danner

sekundære partikler og nedsætter lungefunktion (NO

Partikler

Den vigtigste parameter i forhold til helbredseffekter af luftforurening vurderes i

dag at være de fine partikler (PM

2,5

)

–

i daglig tale kaldet partikler. Partikler udle-

des dels direkte, fx fra forbrændingsprocesser, dels dannes de ud fra andre stof-

fer, som reagerer i luften. Mens udledningen fra f.eks. trafik er faldet siden

1990erne, har udledningen særligt fra små forbrændingsanlæg fluktueret. Samlet

set har der derfor ikke været så entydigt et fald i den direkte partikeludledning,

som er tilfældet for de andre stoffer.

Kvælstofoxider (NO

)

påvirker både natur og sundhed negativt. Udledningen er blevet væsentligt

reduceret siden 2005. Denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år,

som følge af fortsatte stramninger af reguleringen af transportsektoren.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Ammoniak (NH

)

For ammoniak er Danmark blandt de lande, der har opnået de højeste reduktio-

ner i udledningen med næsten en halvering siden 1990erne. Den samlede udled-

ning ligger dog fortsat på et niveau, der gør det relevant at reducere yderligere,

både af hensyn til miljø og sundhed og af hensyn til vores internationale forplig-

tigelser.

Svovldioxid (SO

)

Svovl var tidligere en væsentlig udfordring både for sundhed og pga. dannelse af

syreregn, men er i dag blevet reduceret til et niveau, hvor det har relativt lille

betydning. Yderligere reduktioner er svære at opnå, men også af relativ lille mil-

jømæssig betydning, da niveauet allerede er meget lavt.

Flygtige organiske forbindelser (VOC)

Miljø- og sundhedseffekten af flygtige organiske forbindelser (VOC'er) afhænger

af, hvilken forbindelse der er tale om. Generelt er de giftige forbindelser som

benzen og formaldehyd reguleret individuelt. Der er sket betydelige reduktioner

af VOC'er siden midt-90'erne. VOC'er emitterer også fra naturlige kilder, som

ikke indgår i reduktionsmålet.

2.1

Udvikling i luftforurenende stoffer til luften

Nationale emissioner af luftforurenende stoffer opgøres årligt fordelt på sekto-

rer. Det er Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet,

der foretager opgørelserne på vegne af Miljøstyrelsen. Opgørelserne kan findes

her:

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/emissioner/.

Af figur 2.1 nedenfor fremgår udviklingen i emissioner til luften for de fem stof-

fer, der skal reduceres i henhold til NEC-direktivet.

Miljø- og Fødevareministeriet

Figur 2.1 Udvikling i emissioner af svovl, NO

, NMVOC, ammoniak og partikler fra 1990

Slotsholmsgade 12

til 2016, DCE (2018c).

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Som det ses af figuren, er der sket markante reduktioner for fire ud af fem stof-

fer. Successen er et resultat af både implementering af internationale forpligtel-

ser, som ovenfor nævnt, men også i høj grad af forudgående og supplerende

danske initiativer og regulering.

Nedenfor gennemgås udviklingen i emissioner for de enkelte luftforurenende

stoffer og hvilke tiltag, der primært har været drivende for udviklingen for det

pågældende stof.

Partikler (PM

2,5

)

Luftbårne partikler består af mange forskellige slags, alle med forskellige fysiske

og kemiske egenskaber. Partiklerne opdeles typisk efter størrelse, hvor fine par-

tikler (PM

2,5

) referer til partikler med en diameter op til 2,5 mikrometer. Netop

fine partikler, som behandles primært i det følgende, regnes for den kategori af

partikler, der har de største negative sundhedseffekter og kan forårsage bl.a. hjer-

tekar- og lungesygdomme samt kræft. Det er samtidig denne kategori, der er

fastsat reduktionsmål for. Ud fra den nuværende viden om helbredseffekter af

2.1.1

luftforurening er partikler samlet set relateret til over 90 pct. af skadesomkost-

ninger, som følger af luftforurening.

Figur 2.1

Fordeling af danske kilder til partikeludledningen i 2016 , DCE (2018c).

Der skelnes mellem primært dannede partikler og sekundært dannede partikler.

Primære partikler udledes direkte fra eksempelvis brændeovne og transportsekto-

ren, mens en stor del af partiklerne i luften stammer fra reaktioner af svovldi-

oxid, ammoniak og NO

i atmosfæren og går derfor under benævnelsen sekun-

dære uorganiske partikler. Disse sekundært dannede, uorganiske partikler udgør

ca. en tredjedel af partiklerne i byerne og indgår i den samlede opgørelse af ska-

desvirkningen af partikler, på linje med andre typer af partikler. Endvidere dan-

nes der også partikler af VOC. De kaldes sekundære organiske partikler. Alle

partikler regnes for lige sundhedsskadelige. Indsatsen for at reducere skadesvirk-

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

ningen af partikler bør derfor omfatte kilder både til direkte og indirekte parti-

keldannelse.

Partikler er langtransporterede og ca. 75 procent af partikelforureningen i Dan-

mark stammer fra udlandet. Ser man på danske kilder til

primære

partikler, udgør

små forbrændingsanlæg (brændeovne, kedler, halmfyr mv.) det største direkte

bidrag til partikelforureningen, mens mindre bidrag kommer fra vejtransport og

andre mobile kilder. Se figur 2.2.

2.1.1.1 Udvikling i partikeludledningen

Figur 2.3 viser reduktionen i udledning af partikler (PM

2,5

)fra 1990 til 2016 for-

delt på kilder.

Figur 2.2 Udvikling i emissioner af partikler fra 1990 til 2016 fordelt på kilder DCE

(2018c).

Som det ses af grafen, har de samlede partikelemissioner fluktueret gennem tids-

serien som et resultat af en stigende tendens for nogle sektorer (især små for-

brændingsanlæg op til 2007) og en faldende tendens fra især transportsektoren.

Samlet set er partikelemissionen faldet med ca. 22 pct. siden 1990. For vejtrans-

portens direkte udledninger af partikler har introduktionen af partikelfiltre på

nyere dieselbiler, varebiler og tunge køretøjer haft stor betydning, idet emissio-

nerne fra udstødning er reduceret i en sådan grad, at partikler fra slid på dæk,

bremser og vejbelægning nu udgør mere end halvdelen af partikelemissionen fra

vejtransport.

Den samlede emission (sort linje) afhænger i vid udstrækning af udledning fra

små forbrændingsanlæg (rød linje), som er den dominerende kilde. Da det er

vanskeligt at skaffe præcise data om brændefyring i husholdninger, er opgørelsen

Miljø- og Fødevareministeriet

af partikeludledning behæftet med stor usikkerhed

–

op mod 50 pct. Generelt er

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

usikkerheden dog lavere på emissionsudviklingen, end det er tilfældet med emissi-

onsniveauet. Partikelemissionen fra små forbrændingsanlæg antages at have været

støt faldende siden 2007-08, som er det år, hvor der i Danmark blev indført bin-

dende emissionsgrænser for partikler for nye små forbrændingsanlæg. Disse reg-

ler medfører et fald i partikelemissionen i takt med at ældre fyringsanlæg udskif-

tes.

I 2015-2016 blev der gennemført en skrotningsordning for gamle brændeovne,

hvor lidt over 20.000 ældre brændeovne blev skrottet. Heraf blev ca. 90 pct.

erstattet af nye, mindre forurenende brændeovne, mens ca. 10 pct. af ildstederne

blev lukket helt. Desuden har Miljøstyrelsen oprettet en informationsportal

(brændefyringsportalen), hvor borgere og kommuner kan tilgå information og

vejledning om brændefyring bl.a. gode fyringsråd og tjekliste for kommuner ved

klager over brænderøg.

Fakta om partikler



Partikler er den mest sundhedsskadelige del af luftforureningen.



Partikler i luften forårsager og forværrer sygdomme såsom hjertekar- og

lungesygdomme, kræft mv.



Gamle brændeovne udleder op til 5 gange så mange partikler som en ny

brændeovn og har samtidig dårligere brændeøkonomi.



Partikler opdeles i fire kategorier efter størrelse:



Ultrafine partikler med diameter mindre end 100 nm stammer primært

fra lokale kilder som trafik og brændeovne.



Fine partikler (PM

2,5

) er partikler med diameter op til 2,5 mikrometer,

som let transporteres over store afstande og er den gruppe med de stør-

ste negative sundhedseffekter.



Grove partikler (PM

) er partikler med diameter op til 10 mikrometer,

der primært stammer fra andre lande, men lokale kilder såsom støvpar-

tikler og havgus bidrager også.



Totale partikler med diameter op til 20 mikrometer.



Ca. to tredjedele af de danske kilder til partikler udgøres af brændeovne,

kedler, halmfyr mv.



75 pct. af den samlede partikelforurening kommer fra udlandet.

Fra 2008-2010 blev der etableret miljøzoner i de fem største danske byer (Kø-

benhavn, Frederiksberg, Aalborg, Aarhus og Odense). Kravene i de nuværende

miljøzoner er, at lastbiler og busser skal være mindst Euro 4-køretøjer eller have

monteret partikelfilter. Miljøzonekravene har betydet en betragtelig reduktion i

partikeludstødningen med 16 pct. i forhold til udstødningen fra alle køretøjskate-

gorier for H.C. Andersens Boulevard i 2010.

Sekundære partikler indgår ikke i figur 2.3 ovenfor, men er ligeledes blevet redu-

Miljø- og Fødevareministeriet

ceret som følge af regulering af ammoniak, kvælstofoxider og svovl samt etable-

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

ringen af tekniske løsninger såsom katalysatorer og renere brændsler. Disse stof-

fer omtales i nedenstående afsnit.

Tidslinje for initiativer

1974

–

Den første miljøbeskyttelseslov giver mulighed for at begrænse udlednin-

ger fra industri og kraftværker.

1990

–

Måling af total suspenderede partikler.

1990

–

Krav til begrænsning af emissioner af støv fra kraftværker.

1997

–

Indførelse af grænser for støv emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg.

2001

–

Måling af grove partikler (PM

) igangsat.

2002

–

Måling af ultrafine partikler igangsat.

2002-3 Skærpede krav til begrænsning af støv fra affaldsforbrændingsanlæg og

kraftværker (EU-direktiv).

2007

–

Måling af fine partikler (PM

2,5

) igangsat.

2006

–

Lov om miljøzoner.

2008

–

Indførsel af brændeovnsbekendtgørelsen, bl.a. med partikelkrav (støv) til

mindre fyringsanlæg på under 300 kW.

2008

–

Skrotningsordning for gamle brændekedler fra 1980 (pulje på 20 mio.

DKK som medførte skrotning af ca. 5.000 gamle kedler).

2008

–

Indførsel af miljøzoner i København og på Frederiksberg.

2009

–

Indførsel af miljøzone i Aalborg.

2009

–

Miljø- og energikrav til taxier.

2010

–

Indførsel af miljøzoner i Odense og Aarhus.

2015

–

Brændeovnsbekendtgørelsens partikelkrav til nye fyringsanlæg til fast

brændsel strammes fra 10 g/kg til 5 g/kg. Anvendelsesområdet udvides fra 300

kW til 1 MW.

2015

–

Partikelkrav til svanemærkede ovne strammes fra 4 g/kg til 3 g/kg (af

Miljømærkning Danmark).

2015

–

Skrotningsordning for gamle brændeovne (pulje på ca. 45 mio. kr., som

medførte skrotning af ca. 20.000 brændeovne fra før 1990).

2017

–

Brændeovnsbekendtgørelsens partikelkrav til nye fyringsanlæg til fast

brændsel strammes fra 5 g/kg til 4 g/kg.

2017

–

Partikelkrav til svanemærkede ovne strammes fra 3 g/kg til 2 g/kg (af

Miljømærkning Danmark).

2017

–

Krav til begrænsning af støv fra kraftværker baseret på BAT-princippet.

2017

–

Grænseværdier for støv for mellemstore fyringsanlæg (EU-direktiv).

2018

–

Forbud mod petrokoks.

Kvælstofoxider (NO

)

er en samlebetegnelse for en række nitrøse gasser. I luftforureningssam-

menhæng er de to vigtigste nitrogen monooxid (NO) og nitrogen dioxid (NO

Disse frigives under forbrændingsprocesser ved høje temperaturer som resultat

af en omdannelse af atmosfærisk nitrogen. De to kvælstofoxider omdannes hur-

tigt til hinanden og bliver derfor vurderet samlet, selv om det kun er NO

, der

vurderes at have en direkte sundhedsskadelig effekt. NO kan desuden dannes

ved nitrifikation af kvælstofholdig gødning på landbrugsjorde. NO

fra land-

2.1.2

brugsjorde indgår dog ikke i reduktionsforpligtelsen under NEC.

Miljø- og Fødevareministeriet

er med et bidrag på

fly (take-off og landing),

Slotsholmsgade 12

til de samlede NO

-udledninger. Se figur 4.

1216 København K

www.mfvm.dk

Transportsektoren, som består af vejtrafik, indenlandsk skibsfart, jernbaner og

ca. 45 pct. den primære danske kilde

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Figur 2.3

Fordeling af danske kilder til NO

emission i 2016, DCE (2018c).

er luftvejsirriterende og kan derfor især være problematisk for personer

med luftvejssygdomme, ældre og børn. Det er især langs trafikerede veje i byer-

ne, at koncentrationerne af NO

(dvs. NO og NO

) er høje. Der er nye undersø-

gelser, der indikerer, at NO

kan have andre direkte helbredseffekter. I det sund-

hedsfaglige miljø i Danmark drøftes løbende ny viden om helbredseffekter som

følge af luftforurening, herunder disse nyere studier.

Udover den direkte effekt kan NO

reagere med ammoniak i luften og danne

sekundære partikler, der er sundhedsskadelige på linje med direkte udledte par-

tikler.

Endeligt kan kvælstof fra luften afsættes på overflader, hvor det har en gødende

effekt. Luftforurening med kvælstofforbindelser kan derfor bidrage til over-

gødskning (eutrofiering), hvilket kan føre til algeopblomstringer i vandområder

og tab af biodiversitet i næringsfattige naturtyper (fx heder). NO

kan ligeledes

oxideres og bidrage til forsuring.

2.1.2.1 Udvikling i NO

emission

Figur 2.5 viser reduktionen i udledning af NO

fra 1990 til 2016 fordelt på kil-

der.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Figur 2.4 Udvikling i emissioner af NO

fra 1990 til 2016 fordelt på kilder, DCE (2018c).

Som det fremgår af grafen, er der sket en stor reduktion i den samlede danske

-udledning fra 1990 til 2016 (sort linje). Dette skyldes især reduktioner i

energi- og transportsektorerne, som følge af tekniske løsninger på kraftværker og

i industrien (blå linje), men også katalysatorkrav i transportsektoren op igennem

1990’erne

(lilla linje). Derudover blev der i 2010 indført afgift på NO

emissioner relateret til forbrænding af fossile brændsler.

Fakta om NOx



Transportsektoren står for 45 pct. af NO

-forureningen i Danmark, heraf

står vejtrafikken for ca. 30 pct.

–

og i gadeniveau i myldretiden en endnu

højere andel.



Der er miljøzoner i fem danske byer; København, Frederiksberg, Aalborg,

Aarhus og Odense.



er en fællesbetegnelse for gasser bestående af NO og NO



påvirker lungerne, er giftige at indånde og er typisk medvirkende til

astmatilfælde.



NO omdannes til NO

, og begge gasser omdannes til andre skadelige stof-

fer i luften.

Fra 2008-2010 blev miljøzoner etableret i de fem største danske byer (Køben-

havn, Frederiksberg, Aalborg, Aarhus og Odense). De nuværende krav i miljø-

zonerne er, at dieseldrevne tunge køretøjer (lastbiler og busser) skal være mindst

Miljø- og Fødevareministeriet

monteret et partikelfilter. Miljøzonekravene har be-

Euro 4-køretøjer eller have

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

tydet en betragtelig reduktion i NO

med 16 pct. i forhold til udstødningen fra

alle køretøjskategorier for H.C. Andersens Boulevard i 2010.

International skibsfart bidrager ligeledes med NO

til luften i Danmark. Da der

ikke er tale om en national kilde, reguleres emissionen ikke via NEC-direktivet,

men via den internationale konvention om forurening til søs, MARPOL. Denne

fastlægger, at nye skibe skal reducere NO

-emissionerne med 80 pct. i de såkald-

te NO

Emission Control Area (NECA-områder). Siden 2016 har der været

NECA-områder langs USA og Canadas kyster, men fra 2021 vil Nordsøen,

Østersøen og Den Engelske Kanal også blive NECA-områder.

Nedenfor er kort fremhævet de væsentligste initiativer på området.

Tidslinje for initiativer

1974

–

Den første miljøbeskyttelseslov giver mulighed for at begrænse udlednin-

ger fra industri og kraftværker.

1990

–

Katalysatorkrav i alle nye benzinbiler (2 år før EU-krav).

1990

–

Krav til begrænsning af emissioner af NO

fra store fyringsanlæg.

1991

–

-kvotesystem for kraftværkerne.

2001

–

Luftvejledning

–

med nationale krav til små og mellemstore anlæg.

2002-3

–

Skærpede krav til begrænsning af NO

fra affaldsforbrændingsanlæg og

kraftværker (EU-direktiv).

2006

–

Lov om miljøzoner.

2008

–

Indførsel af miljøzoner i København og på Frederiksberg.

2009

–

Indførsel af miljøzone i Aalborg.

2009

–

Miljø- og energikrav til taxier.

2010

–

Indførsel af miljøzoner i Odense og Aarhus.

2010

–

Afgift på emissioner af NO

fra forbrænding (NO

-kvotesystemet ophæ-

ves).

2012

–

Omlægning af bilafgifter, så andelen af dieselbiler i nysalg mindskes.

2017

–

Krav til begrænsning af NO

fra kraftværker baseret på BAT-princippet.

2017

–

Skærpede NO

krav til mellemstore fyringsanlæg.

Ammoniak (NH

)

Ammoniak (NH

) stammer langt overvejende fra landbruget. Omtrent halvdelen

af den udledte ammoniak stammer fra håndtering af husdyrgødning i stald og

lager (ca. 47 pct.) og den anden halvdel fra landbrugsjorder i form af udbringning

af handels- og husdyrgødning samt emissioner fra voksende afgrøder (ca. 46

pct.). Dertil kommer et mindre bidrag (7 pct.) fra stationær forbrænding (især

biomasseforbrænding i små anlæg), mobil forbrænding (især vejtransport) og

affaldshåndtering (især kompostering). Se figur 2.6.

2.1.3

I luften kan ammoniak reagere med svovldioxid og kvælstofilter udledt fra for-

brændingsprocesser. Herved omdannes ammoniakken til partikler i form af fx

ammoniumnitrat, som er skadelige for menneskers sundhed og kan transporteres

langt.

Ammoniak påvirker desuden natur og vandmiljø, idet det bidrager til forsuring

og ved at tilføre næringsstoffer til f.eks. næringsfattige naturområder via luften,

hvorved artsrigdommen kan reduceres.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Figur 2.5

Fordeling af danske kilder til ammoniakudledning i 2016, DCE (2018c).

2.1.3.1 Udvikling i ammoniakudledning

Figur 2.7 viser reduktionen i udledning af ammoniak fra 1990 til 2016 fordelt på

kilder.

Figur 2.6 Udvikling i emissioner af ammoniak fra 1990 til 2016 fordelt på kilder , DCE

(2018c).

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Som det ses af grafen faldt den samlede danske udledning af ammoniak fra 1990

til 2016 med ca. 40 pct. Udviklingen skyldes især et fald i emissionen fra land-

brugsjorde (mørkegrøn linje).

Op gennem 1990’erne kom der øget fokus på den miljøpåvirkning, som kvæl-

stoftabet fra husdyrgødningen udgør. Der blev ligeledes fastsat regler om opbe-

varing og udbringning af husdyrgødning, som i dag bidrager væsentligt til at hol-

de ammoniakemissionen fra husdyrgødning nede. Disse virkemidler har bl.a.

fokuseret på bedre udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødning, lovgivning om

udbringningstidspunkter og -metoder, regler for efterafgrøder mv. Nogle af de

mest betydningsfulde initiativer for reduktion af ammoniakemissionen har været

forbud mod bredspredning fra 2002 og kravet om overdækning af gyllebeholdere

fra 1988. Men også forbud mod ludning af halm med ammoniak (med dispensa-

tionsmulighed), krav til nedbringningstiden ved udbringning af husdyrgødning

på ubevoksede arealer og skærpelser af regler om overdækning af beholdere med

flydende husdyrgødning f.eks. krav om logbog, har bidraget til reduktion af am-

moniakudledningen.

Med udmøntning af husdyrbrugloven, der trådte i kraft 1. januar 2007

, blev

husdyrbrug med flere end 15 dyreenheder omfattet af et tilladelseskrav, mens

husdyrbrug med flere end 75 dyreenheder skulle miljøgodkendes. Desuden blev

der for første gang stillet krav om en generel reduktion af ammoniakemissionen

fra stalde som supplement til kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige

teknik (BAT-krav), og der blev fastsat depositionskrav til nærliggende kvælstof-

følsom natur. Disse krav er siden videreført i forskellige former, senest som en

del af BAT-kravet med ændringen af husdyrbrugloven fra 2017

. Depositions-

kravene, BAT-kravet og det generelle reduktionskrav til ammoniak har været

drivende for udbredelsen af lavemissionsstalde, foderoptimering og miljøtekno-

logi til reduktion af ammoniak fra stalde.

Ammoniakbidraget

fra vejtransport steg i begyndelsen af 1990’erne med indfas-

ningen af katalysatorer, siden 2002 har ammoniakemissionerne igen været fal-

dende som følge af mere effektive katalysatorer.

Fakta om ammoniak



94 pct. af den danske ammoniakudledning stammer fra landbruget.



I luften omdannes ammoniak til partikler, som er skadelige for menneskers

sundhed og kan transporteres langt.



Ammoniak skader miljøet ved at bidrage til forsuring og ved at tilføre kvæl-

stof via luften til f.eks. næringsfattige naturområder, hvor det kan bidrage

til, at artsrigdommen reduceres.



Ammoniak er sammen med NO

de væsentligste kilder til forurening med

luftbåren kvælstof. Omkring to tredjedele af den samlede kvælstofdepositi-

on fra luften stammer fra udenlandske kilder.

Lov nr. 1572 af 20. december 2006

Miljø- og Fødevareministeriet

Lov nr. nr. 204

28. februar 2017

Slotsholmsgade

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Nedenfor gennemgås de væsentligste initiativer til at reducere ammoniak.

Tidslinje for initiativer

1987

–

Vandmiljøplan I: Fokus på forurening fra møddinger, fastsættelse af ud-

bringningsperioder for husdyrgødning, krav om sædskifte- og gødningsplan og

krav om plantedække om vinteren (grønne marker) mv.

1988

–

Krav om overdækning af gyllebeholdere (med flydelag).

1998

–

Vandmiljøplan II.

2001

–

Ammoniakhandlingsplan: Begrænsning af ammoniakfordampning bl.a.

gennem brug af bedre teknologi m.v.



Krav til minkfarme om gyllerender/gødningsrender.



Krav om fast overdækning af fast gødning.



Forbud mod bredspredning af gylle.



Forbud mod ludning af halm med ammoniak Skærpelse af nedbringnings-

tiden ved udbringning af husdyrgødning på ubevoksede arealer til 6 timer.



Skærpelser af regler om overdækning af beholdere med flydende husdyr-

gødning f.eks. krav om logbog.

2004

–

Vandmiljøplan III: Fastsættelse af loft over det samlede kvælstofforbrug

på landsplan.

2007

–

Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug (husdyrbrugloven): Krav om, at

husdyrbrug mellem 15 og 75 DE skal have tilladelse til etablering, ændring eller

udvidelse. Husdyrbrug fra 75 DE skal miljøgodkendes ved etablering, ændring

eller udvidelse. Indførelse af bufferzoner, hvor udvidelser og ændringer af hus-

dyrbrug inden for en afstand af 300 m fra sårbare naturområder (bufferzone I)

ikke er tilladt, med mindre udvidelsen eller ændringen ikke vil medføre en mer-

belastning med ammoniak fra husdyrbruget (VMP III).

For husdyrbrug med over 75 DE indføres bekendtgørelseskrav om:



Generelt ammoniakreduktionskrav på 15 % i 2007, 20 % i 2008 og 25 % i

2009 (udegående dyr undtaget fra kravet).



Nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker i buf-

ferzone I og II (0-300 og 300-1000 fra sårbar natur).



Indskærpelse af krav om overdækning af gyllebeholder.



Øget tilsynsfrekvens med husdyrbrug.



Krav om fast overdækning på gyllebeholdere mindre end 300 m fra naboer

eller sårbare naturtyper.



Loft over max mer-deposition i bufferzone II (300-1000 m fra sårbar na-

tur).

2011

–

Krav om nedfældning på græs og sort jord gøres generelt.

2011

–

Ændring af husdyrbrugloven: Det generelle ammoniakreduktionskrav

hæves til 30 % og lægges fast fra januar 2011. Skærpede krav for ammoniakdepo-

sition på særligt følsomme naturområder.

2012

–

Nitrathandlingsplan: Bl.a. lovfæstet grænse på 170 kg N/ha.

2015

–

Aftale om Fødevare og landbrugspakke.

2017

–

Ændring af husdyrbrugloven: skærpede BAT-krav for æglæggende høns.

Skærpede krav til ammoniakpåvirkning af følsom natur fra 2011 videreføres,

krav om at al fast husdyr gødning nedbringes inden 4 timer.

2017

–

Skærpede krav til begrænsning af ammoniak fra kraftværker baseret på

Miljø- og Fødevareministeriet

BAT-princippet (EU).

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Svovldioxid (SO

)

Luftforurening med svovl skyldes især afbrænding af fossile brændstoffer og

visser typer af biobrændsler, som indeholder svovl. Under forbrændingen iltes

svovlet til svovldioxid (SO

). I atmosfæren omdannes det videre til sulfat (SO

4-2

der afsættes enten som salte eller svovlsyre, og er en væsentlig årsag til, at nedbør

forurenet med svovl bliver sur. Sulfat kan også reagere med ammoniak i luften

og danne sekundære partikler, som er sundhedsskadelige.

De største danske kilder til SO

emission er fremstillingsvirksomheder og energi-

sektoren. Derudover bidrager international skibsfart væsentligt til svovlindholdet

i luften i Danmark.

Udledning af svovl til luften har tidligere udgjort et stort miljøproblem i Dan-

mark, men siden 1980erne er koncentrationen faldet markant, takket være en

effektiv regulering nationalt og internationalt.

2.1.4

2.1.4.1 Udvikling i svovludledning

Figur 2.8 viser reduktionen i udledning af svovl (SO

)fra 1990 til 2016 fordelt på

kilder.

Figur 2.7 Udvikling i emissioner af svovl fra 1990 til 2016 fordelt på kilder, DCE (2018c).

Som det ses af grafen, er emissionen af svovl faldet med 94,2 pct. i perioden

1990-2016 (sort linje). Den store reduktion i udledningen skyldes især installation

af røggasafsvovling på kraft- og kraftvarmeværker samt lavere grænseværdier for

svovlindhold i flydende brændsler (blå linje). På trods af den store reduktion fra

kraftværkssektoren, udgør denne sektor fortsat 25 pct. af emissionen. Svovlud-

ledninger

Fødevareministeriet

fra fremstillingsvirksomhed er i dag den største danske kilde. Små for-

Miljø- og

brændingsanlæg

industrielle processer bidrager dog også væsentligt til svov-

Slotsholmsgade

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

lemissionen. Siden år 2000 har emissionerne af svovl været på et markant lavere

niveau end i de 10 forudgående år, og den faldende tendens fortsætter. Svovle-

missionen faldt fra 2000 til 2016 med 69 pct.

Svovl fra international skibsfart indgår ikke i forpligtelserne under NEC-

direktivet, som kun omhandler nationale kilder. Den internationale skibsfart bi-

drager dog med ca. 20 pct. af svovlindholdet i luften i Danmark og er derfor

relevant at reducere af hensyn til luftkvaliteten. Da man kan spare mange penge

ved at sejle med brændstof med højt svovlindhold, er kontrol og håndhævelse af

svovlemissioner fra skibe et vigtig virkemiddel til reduktion af luftens svovlind-

hold. Danmark har i flere år haft en ekstraordinær kontrol af svovlforureningen

fra skibe.

Internationale svovlkrav betyder, at skibe, der sejler i Nord- og Østersøen, fra 1.

januar 2015 har skullet reducere svovlindholdet i brændstoffet fra 1,0 pct. til 0,1

pct., dvs. med 90 pct. Siden 2015 er svovlindholdet i luften halveret i Danmark,

bl.a. pga. en effektiv håndhævelsesindsats for udledninger fra skibsfart.

Fakta om svovl



Svovl bidrager til syreregn og forsuring af økosystemer.



Svovl kan i luften omdannes til partikler, som er sundhedsskadelige.



Svovlemissioner var et stort problem i 1980'erne, men er i dag reduceret

med over 90 pct.



International skibsfart bidrager med ca. 20 pct. af svovlindholdet i luften i

Danmark.



Ifølge DCE, Aarhus Universitet, er svovlindholdet i luften over Danmark

mere end halveret, siden de skærpede svovlregler for skibe trådte i kraft 1.

januar 2015.



Miljøstyrelsen håndhæver svovlreglerne for skibe og indstiller til en bøde-

størrelse i anmeldelsen af rederier. For små overtrædelser er bøder ca.

30.000

–

75.000 kr.

–

for større overtrædelser indstilles der til bøder på

200.000 og derover. Den største af de hidtidige betalte bøder er på 375.000

kr.

Nedenfor gennemgås de væsentligste initiativer til at reducere svovl.

Tidslinje for initiativer

1972

–

Regulering af svovl i olie.

1974

–

Den første miljøbeskyttelseslov giver mulighed for at begrænse udlednin-

ger fra industri og kraftværker.

1984

–

Reduktion af svovldioxid fra kraftværker.

1985

–

Grænseværdi for svovlindhold i diesel.

1990

–

Krav til begrænsning af emissioner af svovldioxid fra kraftværker.

1997

–

Indførelse af grænser for svovldioxid fra affaldsforbrændingsanlæg.

2005

–

Stramning af grænseværdi for svovlindhold i diesel.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

2005

–

Den international konvention om forebyggelse af forurening fra skibe

inkluderede luftforurening.

2010

–

Krav om målopfyldelse af grænseværdier fremsat af EU-

direktiver/Geneva Konvention for grænseoverskridende luftforurening.

2015

–

Svovlkrav under FN's Søfartsorganisation (IMO): Nord- og Østersøen

bliver svovlemission kontrolområde med krav om max svovlindhold i brænd-

stoffet på 0,1 pct. (SECA).

2017

–

Krav til begrænsning af svovldioxid fra kraftværker baseret på BAT-

princippet (EU).

Flygtige organiske forbindelser på nær metan (NMVOC)

Betegnelsen NMVOC (Non Methan Volatile Organic Compounds) står for flyg-

tige organiske kulbrinter på nær metan. Metan opgøres og reguleres i klimaregi,

og indgår derfor ikke i opgørelsen af luftforurenende stoffer for at undgå dob-

beltregulering. Øvrige VOCer fra landbrug indgår ikke i reduktionsmålet under

NEC.

Flygtige organiske kulbrinter stammer fra en bred vifte af kilder f.eks. fra for-

2.1.5

dampning af benzin og sprinklervæske, ufuldstændig forbrænding, udslip fra

industrielle processer, brug af organiske opløsningsmidler m.m.

Stofferne kan give anledning til lugtgener og være giftige i sig selv. Desuden kan

de medvirke til dannelse af ozon, der er skadelig for åndedrætsorganer og plante-

vækst. Benzen er som den eneste VOC

reguleret via EU’s luftkvalitetsdirektiv,

hvor der dels er fastlagt en grænseværdi og dels er krav om overvågning. Benzen

er kræftfremkaldende.

Figur 2.9 viser reduktionen i udledning af NMVOC fra 1990 til 2016 fordelt på

kilder.

Emissioner af flygtige organiske forbindelser kan opdeles i to hovedgrupper:

ufuldstændig forbrænding og fordampning. De vigtigste kilder til VOC'er fra

forbrændingsemissioner er vejtransport, ikke-vejgående maskiner og -redskaber

samt små forbrændingsanlæg i husholdninger (brændeovne, kedler mv). Emissi-

onerne fra transport og maskiner har været faldende, mens emissionen fra små

forbrændingsanlæg har været stigende. Fordampningsemissionerne kommer ho-

vedsageligt fra landbrug, anvendelse af opløsningsmidler og flygtige emissioner

(udvinding, transport, lagring og raffinering af olie og gas).

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Figur 2.8 Udvikling i emissioner af NMVOC 1990 til 2016 fordelt på kilder.

Som det fremgår af grafen, er den samlede emission faldet med 49 pct. fra 1990

til 2016, drevet af introduktion af katalysatorer, og stadigt strengere emissions-

grænseværdier i vejtransport og for andre mobile kilder. Emissionen fra anven-

delse af opløsningsmidler er også faldet væsentligt pga. lovgivningsmæssig regu-

lering om substitution af opløsningsmidler, hvor det er muligt. Som eksempel

kan nævnes vandbaseret maling. Der er desuden oprettet genvindingsanlæg på

tankstationer for at fange benzindampene. I midten af 1990’erne blev der desu-

den introduceret benzin med et markant lavere indhold af benzen.

Nedenfor gennemgås de væsentligste initiativer til at reducere ammoniak.

Tidslinje for initiativer

1997

–

Indførelse af grænser for emissioner af organiske stoffer fra affaldsfor-

brændingsanlæg.

1989

–

Forbud mod markafbrænding af halm m.v.

1990

–

Katalysatorkrav i nye biler.

1994

–

Første bekendtgørelse om dampgenindvinding ved benzinpåfyldning af

køretøjer (senere ændret i 2001, 2011 og 2016).

1995

–

Første bekendtgørelse om dampgenindvinding for oplag og distribution

af benzin (ændret i 2006 og 2015).

2002

–

Første VOC bekendtgørelse (med senere ændringer i 2009, 2012 og

2015).

2005

–

Første VOC produktbekendtgørelse (ændret i 2015).

2008

–

Brændeovnsbekendtgørelsen emissionskrav til nye brændeovne.

2017

–

Krav til begrænsning af VOC fra kraftværker baseret på BAT-princippet

(EU).

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Fakta om NMVOC



Stammer hovedsageligt fra ufuldstændig forbrænding og fordampning.



Kan være sundhedsskadelige i sig selv (særligt benzen).



Bidrager til dannelsen af jordnær ozon, som er skadelig for mennesker og

planter.



Er reduceret med 49 % siden 1990.



Forpligtelsen omfatter ikke metan, da denne er reguleret som drivhusgas.

2.2

Udvikling i luftkvalitet

Indsatsen for at begrænse udledningen af luftforurenende stoffer til luften i

Danmark og resten af EU har, som beskrevet ovenfor, betydet en nedagående

trend for emissioner af forurenende stoffer siden 1990erne. Som en følge deraf,

overholder Danmark i dag alle EU's fastsatte grænseværdier for luftkvaliteten.

Med henblik på at sikre danskernes sundhed samt overholde kravene i luftkvali-

tetsdirektivet, følges udviklingen i luftkvalitet løbende. Overvågningen varetages

af Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) på vegne

af Miljøstyrelsen, som har det overordnede nationale ansvar for

overvågningsprogrammet.

Det samlede overvågningsprogram udmunder i to årlige rapporter. Den ene rap-

port har fokus på luftkvalitet i relation til sundhed, og den anden har fokus på

påvirkningen af miljøet. Programmet omfatter målinger af 13 forurenende stof-

fer. Resultaterne er tilgængelige på DCEs hjemmeside og kan findes

her.

Hovedkonklusionerne fra den seneste overvågningsrapport fremgår nedenfor

(DCE, 2018a):

For

var grænseværdien i Luftkvalitetsdirektivet som årsmiddelværdi over-

holdt i 2017. Desuden var koncentrationerne af NO

målt på gadestationerne i

2017 faldet i forhold til koncentrationerne målt i 2016. Endvidere indikerer mo-

delberegningerne, at der ikke var overskridelse af grænseværdien i 2017, mens

der i 2016 var overskridelser på 6 ud af 98 beregnede gadestrækninger i Køben-

havn.

For grove partikler (PM

)

var

grænseværdien på 40 μg/m

som årsmiddel-

værdi overholdt i 2017 på alle målestationer. Ligeledes var der ingen målestatio-

ner i måleprogrammet, hvor det tilladte antal overskridelser af den daglige mid-

delværdi for PM

blev overskredet (50

μg/m

må ikke overskrides mere end 35

gange årligt).

For fine partikler (PM

2,5

) var

grænseværdien på 25 μg/m

som årsmiddelværdi

overholdt på alle målestationer i 2017. AEI-værdien (average exposure indikator,

som er defineret som middel af tre års gennemsnit af årsgennemsnittet af fine

partikler i bybaggrund) er faldet med omkring 30 pct. siden 2010. Målværdien,

som det er fastlagt i Luftkvalitetsdirektivet, er allerede nået.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

For ultrafine partikler er der

siden 2002 målt et generelt fald på ca. 40 pct. i

antal partikel med diameter mellem 41

–

550 nm.

Ozonkoncentrationerne

i 2017 var på niveauet som tidligere år. Der var i 2017

ingen overskridelser af målværdierne for beskyttelse af sundhed, mens de lang-

sigtede mål (120 μg/m

) blev overskredet på tre bybaggrundsstationer. Målvær-

dien for ozon trådte i kraft i 2010. Tærsklen for information af befolkningen om

høje ozonniveauer (timemiddel

180 μg/m

) blev ikke overskredet i 2017.

For VOC viste

målinger

af 17 udvalgte VOC’er i bybaggrund i København kon-

centrationsniveauer,

som spænder fra 0,03 μg/m

til 0,87 μg/m

i 2017.

I Danmark skyldes størstedelen af O

langtransport af luftforurening fra centrale

og sydlige dele af Europa.

De øvrige målte stoffer

findes alle i koncentrationer under luftkvalitetsdirekti-

vets grænseværdier, og for flere stoffer (fx benzen, svovldioxid og bly) er kon-

centrationerne faldet markant siden 1990.

PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner)

: Målinger af partikelbundet

PAH bliver fortaget på H.C. Andersens Boulevard i København og i Hvidovre.

Middelværdien for benz[a]pyren var 0,18 ng/m

og 0,29 ng/m

på henholdsvis

H.C. Andersens Boulevard og ved målestationen i Hvidovre. Målværdien på 1

ng/m

var således ikke overskredet i 2017

Helbredseffekter:

Modelberegningerne af helbredseffekterne viser som tidligere

nævnt, at luftforureningen som gennemsnit for 2015-2017 er beregnet til om-

kring 3.200 for tidlige dødsfald per år og en lang række negative helbredseffekter.

Der er dermed omkring 400 færre for tidlige dødsfald per år sammenlignet med

perioden 2014-2016. Årsagerne til dette er generelt faldende udledninger kombi-

neret med lave ozonkoncentrationer i 2017 som følge af de meteorologiske for-

hold. Omkring 770 (24 %) af de for tidlige dødsfald skyldes danske kilder, mens

resten hovedsageligt stammer fra det øvrige Europa. De negative helbredseffek-

ter er faldet med omkring 40 pct. siden 1988-1990.

Beregningerne af helbredseffekterne er behæftet med betydelige usikkerheder

bl.a. fordi modelberegningerne underestimerer partikelkoncentrationerne sam-

menlignet med målingerne, og fordi nyere studier indikerer, at der kan være en

selvstændig sundhedseffekt af NO

, hvilket endnu ikke er integreret i modelbe-

regningerne. I det danske sundhedsfaglige miljø har der de seneste år været øget

fokus på at få mere viden om helbredseffekter som følge af ultrafine partikler

(PM

0,1

) og NO

for at vurdere, om der er behov for at supplere den veletablerede

viden om, at de fine partikler (PM

2,5

) er den vigtigste parameter i forhold til hel-

bredseffekter.

Jordnær ozon dannes dannes ud fra NOx og VOCer i kombination med høje temperaturer og sollys. Ved

høje koncentrationer kan ozon give akutte luftvejsgener.

Miljø- og Fødevareministeriet

PAH er en fællesbetegnelse for en række tjærestoffer, som dannes ved ufuldstændig forbrænding. PAH-

Slotsholmsgade 12

stofferne er kræftfremkaldende.

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

2.3

Grænseoverskridende effekter af danske kilder til

luftforurening

Luftforurening er grænseoverskridende og en stor del af luftforureningen i

Danmark kommer fra udlandet, ligesom luftforurening fra danske kilder trans-

porteres til vores nabolande og omgivende farvande. Nedenstående tabel viser

de største landemodtagere af hhv. svovloxider, kvælstofoxider, reduceret kvæl-

stof (ammoniak og ammonium) og fine partikler fra Danmark.

TABEL 3

Modtagere af luftforurening fra danske kilder (andel i procent af den samlede emis-

sion fra Danmark).

Modtager

Polen

Rusland

Sverige

Nordsøen

Danmark

Østersøen

Atlanterhavet

Andre

SOx

NOx

/NH

Kilde: European Monitoring and Evaluation Programme (EMEP)

Som det ses af tabellen, er Danmark selv og havene omkring Danmark den stør-

ste modtager af den svovl og ammoniak fra luften, der afsættes fra danske kilder.

For NO

afsættes en mindre del i Danmark, mens det for alle tre stoffer gælder,

at Sverige er den største modtager uden for Danmarks grænser.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Fremskrivning af

emissioner med nuværende

regulering

Emissioner af luftforurenende stoffer fremskrives ca. hvert andet år, med hen-

blik på at kunne følge udviklingen på området og sikre, at de internationale for-

pligtelser for reduktion nås.

Det er DCE på Aarhus Universitet, der udarbejder fremskrivningerne på bag-

grund af hidtidige og igangværende initiativer til nedbringelse af luftforurening af

, svovldioxid, ammoniak, NMVOC og fine partikler.

I tabel 4 nedenfor ses de fremskrevne emissioner for 2020, 2025 og 2030. Resul-

taterne af basisfremskrivningen viser, at der for alle stoffer med undtagelse af

svovl sker et fald i emissionerne fra det seneste historiske år (2016) til 2020 og

yderligere fald mellem 2020 og 2030. For svovl er der i fremskrivningerne forud-

sat, at emissionerne vil stige både fra 2016 til 2020 og mellem 2020 og 2030. Det-

te skyldes, at der i fremskrivningen arbejdes ud fra en "Frozen Policy" tilgang,

hvor der kun medtages politikker, der allerede er besluttet. Det vil konkret sige,

at man ikke medtager det danske energiselskab Ørsteds udmelding fra 2017 om,

at ville udfase brugen af kul fra 2023 i alle deres kraftværker. Indregnes denne

oplysning i fremskrivningen, får det særligt betydning for emissionerne af svovl,

som viser et fald på 60 pct. fra 2005 til 2030. Resultatet af denne fremskrivning

ses i tabel 12 i afsnit 5 og er også angivet i parentes i tabel 4 nedenfor.

TABEL 4

Fremskrevne emissioner (fremskrevet i 2018 med 2016 som seneste historiske år).

Em issioner [tons]

26.212

10.727

11.548

12.217

188.117

78.985

68.733

58.880

NMVOC

88.552

72.581

72.589

72.038

2,5

2005

2020

2025

2030

Reduktion i pct. siden 2005

2020

2025

2030

Reduktions-forpligtelser i pct.

2020

2030

108.577

61.713

60.270

58.832

25.636

18.470

16.732

15.204

59 [60*] ± 8**

56 [60*] ± 8**

53 [60*] ± 8**

58 ± 15**

63 ± 15**

69 ± 15**

43 ± 30**

44 ± 30**

46 ± 30**

18 ± 15**

19 ± 15**

28 ± 40**

35 ± 40**

41 ± 40**

*Inkl. forventning om udfasning af kul på kraftværker.

** usikkerhedsinterval angivet i procentpoint.

Kilde: DCE, 2018c

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Af tabel 4 fremgår hvor meget udledningen er reduceret siden år 2005, der er

basisår for NEC- forpligtelsen, som Danmark har indgået. Endelig angives, hvad

reduktionsforpligtelsen er for de enkelte stoffer i hhv. 2020 og 2030.

Som det fremgår af tabellen, forventes reduktionsmålene for NO

, svovldioxid

og NMVOC at blive opnået i kraft af eksisterende tiltag, mens fremskrivningen

indikerer en risiko for, at målene for partikler og ammoniak i 2020 og 2030 ikke

vil opnås, med mindre der iværksættes yderligere tiltag, om end fremskrivningen

er baseret med væsentlige usikkerheder, som gennemgås nedenfor.

3.1

Usikkerheder

I en fremskrivning vil der altid være usikkerheder forbundet med aktivitetsdata. I

det omfang det er muligt, baserer emissionsfremskrivningen sig på officielle

fremskrivninger af aktivitetsniveauet, f.eks. den officielle danske energifrem-

skrivning foretaget af Energistyrelsen.

Af de fremskrevne stoffer er den største usikkerhed forbundet med partikelemis-

sionen. DCE vurderer således, at partikelemissionen er forbundet med usikker-

heder på op mod

50 procentpoint. Det skyldes, at den største danske kilde til

partikler er brændefyring, som der i dag kun findes ganske få centrale oplysnin-

ger om. For de øvrige luftforurenende stoffer vurderer DCE, at usikkerheden er

størst for NMVOC. Dette skyldes de mange betydelige kilder til NMVOC-

emission og de store usikkerheder, der er knyttet til f.eks. opgørelsen for mindre

fyringsanlæg og opløsningsmidler.

Der er også usikkerheder forbundet med de fremtidige emissionsfaktorer for

vejtransport, da historiske data har påvist, at emissionsfaktorerne i den virkelige

verden ikke altid lever op til de forventninger, der er gjort på basis af de lovmæs-

sige grænseværdier, jf. dieselskandalen.

Andre usikkerheder inkluderer emissionsfaktorerne for små biomassefyrede for-

brændingsanlæg, der ikke er genstand for kontinuerte målinger. Den forventede

stigning i anvendelse af biomasse til el- og varmeproduktion understreger vigtig-

heden i, at der udvikles bedre emissionsfaktorer for disse anlæg.

TABEL 5

Usikkerheder på emissionsudviklingen frem til 2030.

Stof

NOx

SO2

NH3

NMVOC

Udvikling

2005-2030

-71 %

-60 %

-19 %

-47 %

± 10-25 %-point

± 3-10 %-point

± 10-25 %-point

± 25-50 %-point

± 15 %-point

± 8 %-point

± 15 %-point

± 30 %-point

Usikkerhed

Centralestimat

partikler

-55 %

± 25-50 %-point

± 40 %-point

Kilde: DCE, 2018c

For NOx og NMVOC er der ikke medregnet emissioner fra husdyr og landbrugsjorde.

Udtrykt ved 95 % konfidensinterval, dvs. det interval, hvor resultatet med mindst 95 % sandsynlighed

ligger indenfor.

Det mest sandsynlige estimat.

Når usikkerhederne vurderes, skelnes der mellem usikkerheden på emissionsni-

Miljø- og

usikkerheden på

veauet og

Fødevareministeriet

emissionsudviklingen. Generelt er usikkerheden lave-

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

re på emissionsudviklingen, end det er tilfældet med emissionsniveauet. Dette

skyldes, at en stor del af usikkerheden på emissionsniveauet vil være konsistent

over år, og at det dermed forventes at have lige stor effekt i både basisåret og

målåret. Dermed vil det have mindre effekt på emissionsudviklingen.

I Tabel 5 er vist udviklingen i emissioner samt den vurderede usikkerhed på

trenden.

Usikkerheden for 2020 vil være mindre end usikkerheden for 2030. Det er DCEs

vurdering, at usikkerheden på udviklingen for både 2020 og 2030 ligger inden for

de angivne intervaller.

Særligt om usikkerhed på partikelfremskrivningen

Som ovenfor nævnt er partikelemissionen fra brændefyring behæftet med stor

usikkerhed. Eftersom der ikke findes centrale opgørelser af samlet brændefor-

brug, antal brændeovne, kedler mv. og disses alder, er det nødvendigt at foretage

en række skøn for at opgøre partikelemissionen fra brændeovne, kedler mv.

De bagvedliggende antagelser i fremskrivningerne ændres løbende som følge af

ny viden. I den seneste fremskrivning fra 2018 har DCE således på visse punkter

3.1.1

lagt andre antagelser til grund end i fremskrivningen fra 2017. Bl.a. er der i den

seneste fremskrivning regnet med en kortere levetid for ovnene end tidligere.

Den ændrede antagelse om levetiden for brændeovne er afgørende i beregningen

af manko til reduktionsmålet. Regnes der med en kort levetid, vil antallet af de

ældste ovne med en meget høj partikeludledning være relativt lavt i 2005 (refe-

renceåret, som Danmarks reduktionsmål beregnes på baggrund af) og tiltag, der

er iværksat efter 2005, vil derfor kun få begrænset gennemslag i fremskrivningen.

Data fra spørgeundersøgelser, hvor man spørger et bredt udsnit af brændeovns-

ejere om alderen på deres anlæg (Energistyrelsen og Miljøstyrelsen 2016) og op-

lysninger fra skorstensfejerlauget indikerer, at der i dag er langt flere gamle bræn-

deovne i brug, end hvad der antages i emissionsfremskrivningen for 2018.

Med henblik på at skaffe et mere konsolideret grundlag for at vurdere den nuvæ-

rende partikeludledning og mankoen til reduktionsmålet, pågår der derfor i øje-

blikket et arbejde med at kvalificere de nuværende antagelser i fremskrivningen.

Bl.a. gennemføres der en ny spørgeundersøgelse for Energistyrelsen. Dette ar-

bejde forventes afsluttet i 2019, så det reviderede grundlag kan indgå i emissi-

onsopgørelsen i 2020.

Særligt om usikkerhed på ammoniakfremskrivningen

For ammoniak gælder ligeledes, at den beregnede emission i 2020 og 2030 byg-

ger på en række antagelser, som er behæftet med usikkerhed. Herunder har anta-

gelserne om udviklingen i husdyrproduktion og anvendelse af handelsgødning

særlig stor betydning for beregningen. Husdyrproduktionen har historisk set

ligget på et relativt konstant niveau. I fremskrivningen har DCE dog indregnet

en forventet stigning på 26 pct. i produktionen af mink, samt en forventet stig-

ning i antallet af malkekvæg med 9 pct. Den ændrede antagelse følger dels af en

3.1.2

vurdering af markedspotentialet for mink, dels af en forventning om, at mælke-

Miljø- og Fødevareministeriet

produktionen vil

Slotsholmsgade 12

vokse efter ophævelsen af EU's mælkekvoter i 2015. Antagel-

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

sen om en stigning i antal husdyr vil alt andet lige medføre en stigning i ammoni-

akemission. I forhold til status quo, vil en stigning i husdyrproduktionen medfø-

re en merudledning på 1.313 tons i 2020 og 3.271 tons i 2030.

På tilsvarende vis var forbruget af handelsgødning i perioden 1998 til 2016 be-

grænset af underoptimale normer for, hvor meget kvælstof det var tilladt at an-

vende per hektar. Fra 2016 blev den reducerede norm ophævet. I fremskrivnin-

gen er det antaget, at landbruget fremover vil anvende en større mængde han-

delsgødning, således at forbruget vil stige fra ca. 200 mio. kg N i 2014 til 250-260

mio. kg i 2017 og 273 mio. kg i 2020. Hvis forbruget af handelsgødning i stedet

antages at stagnere på 240 mio.kg N per år i perioden frem til 2030, vil det bety-

de en forskel på 1.003 tons ammoniak i 2020 og 1.058 tons i 2030. Se tabel 6

nedenfor.

Hvis antallet af husdyr produceret og mængden af handelsgødning anvendt, an-

tages at forblive på niveau med 2016 (seneste historiske år) i stedet for at stige,

som antaget i den nuværende fremskrivning, vil det således betyde at, at manko-

en til reduktionsmålet reduceres til 2,3 procentpoint i 2020, og at reduktionsmå-

let forventes overopfyldt i 2030, som vist i tabel 6. Dertil kommer effekten af

øvrige igangsatte virkemidler.

TABEL 6.

Følsomhedsberegning for ammoniakemission.

2020

Ton

Effekt af husdyrproduktion status quo

Effekt af handelsgødningsforbrug

status quo

Reduktion

Kilde: IFRO (2019) samt egne beregninger.

1.313

1.003

%-point

1,5

1,1

21,7

Ton

3.271

1.058

2030

%-point

3,7

1,2

24,8

Følsomhedsberegningen i tabel 6 illustrerer betydningen af de underliggende

antagelser i fremskrivningen og dermed, hvad der ligger til grund for usikkerhe-

den på den forventede ammoniakreduktion.

3.2

Fremskrivning af forbedring i luftkvalitet

For at undersøge hvilken betydning en reduktion i udledning af luftforurenende

stoffer vil have på luftkvaliteten, er der gennemført en række modelberegninger.

Beregningerne tager udgangspunkt i et basisscenarie, som afspejler den udvikling

i emissioner, der forventes at følge af gældende regulering.

Til beregning af forureningsbidraget fra de øvrige medlemslande i EU anvendes

landendes reduktionsforpligtelser i NEC-direktivet og landenes officielle frem-

skrevne emissioner, såfremt disse overholder reduktionsmålene i NEC-

direktivet.

Fremskrivningen viser, at koncentrationen af samtlige modellerede luftforure-

nende stoffer i luften i Danmark vil falde yderligere frem mod 2030, som følge af

de reducerede emissioner. Som gennemsnit for hele Danmark forventes koncen-

trationerne af fine partikler at blive reduceret med 9 pct. i 2020 og 20 pct. i 2030

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

i forhold til 2016, mens koncentrationen af NO

forventes at blive reduceret

med hhv. 11 og 25 pct. i 2020 og 2030. Figur 3.1 nedenfor viser, hvordan den

fremskrevne udvikling i koncentrationer af PM

2,5

og NO

fordeler sig over

Danmark, pånær Bornholm.

2016

2020 for basisfremskrivning

2030 for basisfremskrivning

2016

2020 for basisfremskrivning

2030 for basisfremskrivning

Figur 3.1

Udvikling i luftens koncentrationer af partikler (PM

2,5

)og NO

over Danmark (på nær

Bornholm) under antagelse om en udvikling i emissioner, som angivet i basisfremskrivningen

(DCE, 2019).

Som det ses af figuren, afhænger koncentrationerne af partikler (PM

2,5

) og NO

høj grad af grænseoverskridende forurening fra syd og sydvest. For NO

er der

ligeledes en lokal effekt fra trafik i de større byer.

Udover negative helbredseffekter kan NO

og ammoniak bidrage til overgødsk-

ning af naturområder. En reduktion i emissioner af NO

og ammoniak vil derfor

medføre en forbedret naturtilstand, særligt i følsomme naturområder.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Figur 3.2 viser den forventede udvikling i kvælstofafsætning fordelt over landet.

Som det fremgår af figuren, modtager Danmark et stort bidrag sydfra. Dette er

primært i form af NO

, mens lokale kilder til ammoniak primært forekommer i

områder af Jylland.

2016 Kvælstofafsætning

2020 for basisfremskrivning

2030 for basisfremskrivning

Figur 3.2

Udvikling i kvælstofdeposition under antagelse om en udvikling i emissioner, som

angivet i basisfremskrivningen (DCE, 2019).

For at afspejle hvilken eksponering for luftforurening, som befolkningen i byer-

ne udsættes for, kan der beregnes en såkaldt gennemsnitlig eksponeringsindika-

tor. Denne angiver et treårigt gennemsnit af koncentrationer af fine partikler i

bybaggrunden. Dvs. koncentrationen i luft, der ikke påvirkes direkte af forbikø-

rende trafik. Luftkvalitetsdirektivet opstiller et mål på 15 pct. reduktion i ekspo-

neringsindikation i 2020 i forhold til 2010. De seneste målinger fra 2017 viser en

reduktion på 30 pct. siden 2010 og målet er dermed allerede overholdt. Tabel 7

nedenfor viser den forventede udvikling i eksponeringsindikator frem mod 2020

og 2030.

TABEL

Udvikling i eksponeringsindikator for partikler (PM

2,5

) (modelleret)

København

Odense

Aarhus

Aalborg

2016

8.1

8.6

8.2

6.9

2020

7.3

7.7

7.4

6.3

Forskel

2020/2016

-9%

-10%

-9%

2030

6.5

6.7

6.6

5.7

Forskel

2030/2016

-19%

-22%

-20%

-18%

Kilde: DCE, 2019

Tabel 7 viser et forventet fald i eksponering i byerne på omkring 10 pct. i perio-

den 2016 til 2020 og på ca. 20 pct. frem mod 2030.

Udviklingen i bybaggrundskoncentrationer ligger sammen med udviklingen i

emissioner i trafikken til grund for de koncentrationer af luftforurenende stoffer,

Miljø- og Fødevareministeriet

som forekommer på gadeniveau.

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

For NO

forventes den gennemsnitlige gadekoncentration i København at falde

fra 29 µg/m

i 2016 til 24 µg/m

i 2020 og videre til 15 µg/m

i 2030, se figur

3.3. Reduktionerne i gadekoncentrationerne er primært drevet af reduktionen i

emissionen fra trafikken i den pågældende gade.

Årsmiddelværdi [µg/m3]

2015

2020

2025

2030

Figur 3.3

Udvikling i gennemsnitlig NO

koncentration på 98 gader i København. Udarbejdet

på baggrund af DCE (2019)

Som følge af det forventede fald i særligt fine partikler (PM

2,5

), pga. reduktion i

danske og udenlandske emissioner, er antallet af for tidlige dødsfald som følge af

luftforurening estimeret til at falde fra omkring 3.350 i 2016 til omkring 3.050 i

2020 og yderligere til omkring 2.800 i 2030.

Den samlede rapport om udvikling af luftkvalitet frem mod 2020 og 2030 fra

DCE på Aarhus Universitet kan findes

her.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Initiativer til at reducere

luftforureningen

I oktober 2018 lancerede regeringen klima- og luftudspillet "Sammen om en

grønnere fremtid" med en række initiativer, der skal bidrage til at nå Danmarks

internationale mål på klima- og luftområdet, samt bidrage til en bedre luftkvalitet

særligt i byerne.

Tiltagene vil give en mærkbar reduktion af emissionerne, hvilket dels vil gøre

luften renere og dels medvirke til, at Danmark overholder sine internationale

forpligtigelser. Initiativerne er gennemgået nedenfor fordelt på tre kilder

1. Initiativer indenfor transportområdet

2. Initiativer indenfor brændefyring

3. Initiativer indenfor landbrug

4.1

Tiltag til reduktion af emissioner fra transport

Partikelemissionerne fra vejtrafik udgør ca. 10 pct. af de danske partikelemissio-

ner. En omstilling til lav- og nulemissionsbiler vil give betydelige reduktioner, om

end trafikken fortsat vil være kilde til partikelforurening fra dæk-, bremse- og

vejslid. Endvidere vil omstillingen give betydelige reduktioner af NO

udledningerne, da vejtrafikken står for ca. 30 pct. af NO

-forureningen i Dan-

mark

–

og i gadeniveau i myldretiden med en højere andel.

I det følgende gennemgås nogle af de væsentligste regeringsinitiativer på trans-

portområdet.

TABEL 8.

Besluttede og overvejede tiltag til at reducere emissioner fra transportområdet

Tiltag

Stop for salg af

fossile biler i 2030.

Grøn omstilling af

personbiler.

6 tiltag nu og her til

at fremme elbiler

mv. + Kommission

for grøn transport.

Slut med udledning

af CO

og luftforu-

rening fra busser

fra 2030.

Tiltagets formål og indhold

Stop for salg af fossile biler i 2030.

Mål om at alle nye biler i 2035 er

nulemissionsbiler (elbiler m.v.).

Bane vejen for elbiler.

Reduceret stof

, PM

2,5

, CO

, PM

2,5

, CO

, PM

2,5

, CO

Forventet reduk-

tionseffekt i tons

: 3-4 mio.

N/A

N/A (stor forventet

effekt af mål i

2030)

: 1,5 mio.

2,5

: 360 tons*

: 13.000 tons*

I 2020 skal alle

nye

busser være

, PM

2,5

, CO

-neutrale. I 2025 udleder nye

busser i byerne ikke luftforurening og

og i 2030 må ingen busser i

byerne udlede luftforurening eller

I 2030 skal alle

taxier være nule-

missionsbiler.

Energikravene til nye taxier vil blive NO

, PM

2,5

, CO

strammet i 2019, 2022 og 2025, så

ingen nye taxier udleder CO

Miljø- og Fødevareministeriet

fra 2025. Taxivogn-

luftforurening

: 0,4 mio. tons

2,5

: 65 tons**:

970 tons**

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

mænd med grønne taxier gives

garanti for licens + fordele til grønne

taxier.

Miljøzoner up to

date.

Skrotningsordning

dieselbiler.

Nye miljøkrav til lastbiler, busser og

varebiler fra 2020-2025.

NOx, PM2,5, CO

PM2,5: 77

NOx: 2.225

CO2: 15.000

PM2,5: 40

NOx: 250

N/A

Pulje på 100 mio. kr. til midlertidigt at NO

, PM

2,5

, CO

hæve skrotningspræmien for ældre

dieselbiler fra før 2006.

Håndhævelse og

kontrol med NO

snyd af lastbiler.

Fortsættelse af

kontrol af svovlforu-

rening fra skibe.

6 mio. kr. til en intensiveret udvik-

lings- og håndhævelsesindsats.

12 mio. kr. til håndhævelse af

svovlreglerne fra 2019 til 2022.

Pr. 1. januar 2019 muligt at offent-

liggøre de alvorligste overtrædel-

ser af svovlreglerne.

N/A

Fremme miljøvenlig

krydstogtturisme.

10 mio. kr. fra 2019-2022 til et in-

ternationalt samarbejdsprojekt for

at fremme mere miljøvenlig kryds-

togtturisme i Østersøregionen i

samarbejde med erhvervet, kom-

muner og turistorganisationer.

, PM

2,5

, CO

N/A

* perioden 2021-2030

** Vedr. alene nye energikrav i perioden 2021-2030.

I det følgende gennemgås initiativerne nærmere.

Den sidste benzin- og dieselbil skal være solgt i 2030

Regeringen har i 2018 sat et mål om stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra

2030. Fra 2035 skal der heller ikke sælges nye plug-in hybridbiler. Alle nye per-

sonbiler skal således være lavemissionsbiler fra 2030, og fra 2035 skal alle nye

biler være nulemissionsbiler. En udfasning af de traditionelle benzin- og dieselbi-

ler vil give renere luft, reducere støjen og mindske klimabelastningen.

Målet

4.1.1

om stop for salg af nye benzin- og dieselbiler betyder, at der i 2030 kan

være over én million elbiler eller tilsvarende grønne biler i Danmark.

Det vil kræve en stor indsats at hjælpe de reneste biler på vej, f.eks. infrastruktur

til opladning og et afgiftssystem, der kan understøtte den teknologiske udvikling.

Danmark vil presse på udviklingen igennem EU. EU skal være med til at skabe

rammevilkårene og samtidig sende et klart signal til bilindustrien om, at hele EU

vil en grønnere vej.

Samtidig er der nedsat en kommission for grøn omstilling af personbiler, der skal

analysere tiltag til udbredelse af grønne biler i stor skala i Danmark. Kommissio-

nen skal også se på, hvordan vi fjerner barrierer, udbygger og omstiller infra-

strukturen til de nye biltyper og forbereder samfundet økonomisk til en storska-

laudrulning af grønne biler samtidig med, at hensynet til statens finanser tilgode-

ses. I 2020 skal der tages stilling til de videre konkrete initiativer på baggrund af

Miljø- og Fødevareministeriet

rapporteringen fra den nedsatte kommission.

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

På den korte bane er besluttet følgende 6 initiativer for at fremme grønne biler:

Ingen registreringsafgift på grønne biler under 400.000 kr. i 2019 og

2020.

Indfasningen af elbiler mv. i registreringsafgiften udskydes med ét år,

samtidig med at bundfradraget i registreringsafgiften forhøjes i to år. Det be-

tyder, at indfasningen forbliver på 20 pct. af den fulde registreringsafgift i

2019, og at elbiler med en pris op til 400.000 kr. vil være friholdt for registre-

ringsafgift i 2019 og 2020 som følge af det forhøjede bundfradrag.

Det skal være hurtigere at oplade sin lavemissionsbil.

Der vil blive afsat

en pulje til hurtigladestandere.

Billigere parkering i byerne for grønne biler.

Kommunerne får friere

rammer til at give rabat til grønne biler.

Sikkerhed for parkeringspladser med ladeplads.

Hvis man bor i etage-

byggeri, skal kommunerne sikre tilstrækkeligt mange parkeringspladser med

lademuligheder.

5. Kommunerne kan give tilladelse til kørsel i busbaner for lavemissions-

biler.

Forskning i elbilers samspil med energisystemet.

Energisystemet skal

forberedes til et stort antal elbiler i fremtiden.

Grønne busser og taxier

Som en del af den grønne omstilling af bilparken skal miljø- og klimaaftrykket fra

rutebusser og taxier reduceres. Hensigten er, at rutebusser i byerne og taxier ikke

udleder luftforurenende partikler og NO

fra 2030.

Grøn omstilling af rutebusserne

Det skal ske i tre trin:

2020:

Nye

busser skal være CO

-neutrale.

4.1.2

2025:

Nye

busser i byerne hverken må udlede luftforurening eller CO

2030:

Ingen

busser i byerne må udlede luftforurening eller CO

Benzin og diesel skal ud af taxidriften inden 2030

Taxier kører mange kilometer hver dag, og de kører ofte der, hvor der bor man-

ge mennesker. Det er derfor naturligt, at taxierhvervet ligesom den offentlige

bustrafik går foran i den grønne omstilling. Målet er, at senest i 2030 skal alle

taxier være nulemissionsbiler.

Strammere miljø- og energikrav og garanti for taxilicens til grønne taxier

Regeringen vil stramme miljø- og energikravene til nye taxier i 2019, 2022 og

2025, så ingen nye taxier udleder CO

eller luftforurening fra 2025. Omsætningen

i taxiflåden ventes at sikre, at den grønne omstilling er fuldt gennemført inden

2030.

I 2019 og 2020 er antallet af nye taxilicenser begrænset til 500 om året, som for-

deles ved lodtrækning. 300 af disse tilladelser er reserveret til nulemissionsbiler.

Fordele for grønne taxier

Det skal være nemmere for passagererne at vælge en grøn taxi ved at gøre det

muligt for kommuner at reservere særlige pladser til grønne taxier ved stationer

Miljø- og Fødevareministeriet

og andre lignende trafikknudepunkter. Dertil skal grønne omstilling af taxier

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

støttes gennem initiativet om at etablere flere og hurtigere ladestandere, hvor der

ved placeringen af standere bliver taget særlige hensyn til taxierhvervets behov.

Ren luft i de store byer

–

miljøzoner up to date

For at skabe ren luft til danskerne og reducere partikeludledningen gives de fem

største byer mulighed for at indføre miljøzoner med skærpede krav til diesel last-

biler, busser og varebiler. Reglerne indføres smidigt og trinvist frem til 2025.

Miljøkravene til dieselkøretøjerne vil blive baseret på køretøjets alder flugtende

med de gældende miljøstandarder for køretøjer kaldet ”Euronormerne”. Når

køretøjet falder for aldersgrænsen, defineret ved første registreringsdato, kan

4.1.3

køretøjet kun fortsat få adgang til en miljøzone, hvis køretøjet får eftermonteret

et partikelfilter.

For dieseldrevne tunge køretøjer sker stramningen i to trin i juli 2020 og juli

2022, hvor der først stilles krav svarende til Euro 5 for at køre i miljøzoner, og

fra juli 2022 stilles krav svarende til Euro 6.

Dieseldrevne varebiler bliver også omfattet af reglerne for første gang i Dan-

mark. For varebiler gælder reglerne fra juli 2020 og strammes derefter i juli 2022

og juli 2025. Først stilles der krav svarende til Euro 4, og i 2022 stilles krav sva-

rende til Euro 5 og i 2025 krav svarende til Euro 6. Varebiler, der får eftermonte-

ret et partikelfilter, vil samtidig spare den årlige partikelfilterafgift.

Når lovforslaget er fuldt implementeret, vil alle dieseldrevne lastbiler, busser og

varebiler leve op til, hvad der svarer til Euronorm 6 eller have et partikelfilter i

miljøzonen.

Euro 6 har meget avanceret rensning af udstødningen, der fjerner den største del

af forureningen, herunder partikler. Euronormen blev obligatorisk for alle nye

varebiler i 2016. For lastbiler og busser blev Euro 6 obligatorisk for alle nye last-

biler og busser i 2014 som følge af den fælles EU regulering af området.

Samtidig er der afsat 3,5 mio. kr. i 2019, 9,5 mio. kr. i 2020 og 12 mio. kr. årligt i

2021 og 2022 til at stramme op på håndhævelsen af miljøzonereglerne ved at

digitalisere ordningen og automatisere håndhævelsen.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Skærpelse af miljøzonekravene til de tunge køretøjer og varebiler forventes at

reducere den samlede NO

udledning fra bilernes udstødning med 5 pct. og par-

tikelforureningen fra udstødningen med 25 pct. Effekten vil være størst i zoner-

ne, men også gælde i andre byer i det omfang de udskiftede køretøjer kører i

andre byer.

Skrotningsordning for ældre dieselbiler

De ældste dieselbiler bidrager uforholdsmæssigt meget til luftforureningen i by-

erne og har samtidig en højere CO

-udledning end nyere dieselbiler. Der afsættes

derfor en pulje til midlertidig at hæve skrotningspræmien for gamle dieselbiler fra

før 2006. Ejere af dieselbiler fra før 2006 vil således kunne få en skrotpræmie på i

alt 5.000 kr. ved skrotning af deres bil. Ordningen løber i 2019 og 2020.

4.1.4

Der er afsat 70 mio. kr. 2019, 29 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021. Herudover

er afsat 29,2 mio. kr. i 2019 og 23,5 mio. kr. i 2020 til finansiering af afledte øko-

nomiske konsekvenser af initiativet. Initiativet har positive afledte konsekvenser i

2021 på 0,3 mio. kr.

Indsats mod NO

-snyd

Der er i dag skrappe miljøkrav fra EU til nye køretøjer. Nye lastbiler udleder i

dag en tiendedel NO

i forhold til, hvad ældre modeller udleder. Men dieselskan-

dalen for personbiler og NO

-snyd med lastbiler har desværre betydet, at luftfor-

ureningen ikke er faldet så meget som forventet.

Det har vist sig, at en del lastbiler har fået installeret snydeudstyr, der øger foru-

reningen med NO

. En lastbil uden aktivt NO

-rensesystem kan forurene op til

4.1.5

45 gange mere end lastbiler, der ikke snyder.

Omfanget af snyd med NO

-rensesystemer kendes ikke, men kontroller udført af

dansk politi har vist, at omkring hver fjerde lastbil, der er udtaget efter en meget

målrettet kontrol, har frakoblet rensesystemet for at spare penge på drift og ved-

ligehold.

Der igangsættes derfor et projekt om at udvikle og implementere bedre metoder

og værktøjer til brug for håndhævelsen af reglerne om lastbilers udledning af

luftforurening. Der er afsat 3 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til den styrkede ind-

sats mod NO

-snyd.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Parallelt hermed er bødeniveauet forhøjet for snyd med renseudstyret pr. 1. ja-

nuar 2018. Bødeniveauet for snyd med lastbilers NO

-udledning hæves til 15.000

kr. for første overtrædelse, hvor det tidligere blev straffet med en bøde på 1.000

kr.

Desuden stiger bødeniveauet i tilfælde af gentagne overtrædelser, indtil den mak-

simale bødestraf på 115.000 kr. udløses ved seks gentagne overtrædelser.

Mere miljøvenlig skibsfart på hav og i havn

For skibe vil der blive arbejdet med to initiativer. For det første er der afsat 12

mio. kroner fra 2019 til 2022 til at fortsætte en effektiv håndhævelse og kontrol

af svovludledning fra skibe i dansk farvand

–

også for at sikre lige og fair kon-

kurrence blandt rederierne. Kontrollen består i dag af en stationær svovl-sniffer

på Storebæltsbroen og en mobil svovlovervågning, som foregår på åbent hav.

Samtidigt tages der ekstra svovlprøver om bord på skibene i havn. Dertil er

der pr.

4.1.6

1. januar 2019 trådt nye regler i kraft, som gør det muligt at offentliggøre

de alvorligste overtrædelser af svovlreglerne.

Der er ligeledes afsat 10 mio. kr. i 2019-2022 til et internationalt samarbejdspro-

jekt for at fremme mere miljøvenlig krydstogtturisme i Østersøregionen i samar-

bejde med erhvervet, kommuner og turistorganisationer.

Det nye internationale samarbejde skal især se på, hvilke fælles initiativer der kan

tages fremadrettet i forhold til at fremme mere miljøvenlig krydstogtturisme i

vores region.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

4.2

Tiltag til reduktion af partikelemissioner fra brændefyring

Der gennemføres ligeledes initiativer til at reducere partikelemissionen fra min-

dre fyringsanlæg i Danmark, da emissioner herfra udgør ca. 70 pct. af den samle-

de danske udledning af partikler.

Nedenfor gennemgås skematisk nogle af de væsentligste tiltag, der enten er be-

sluttet eller har været overvejet for at reducere luftforureningen fra brændeovne

(tabel 9).

TABEL 9

Besluttede og overvejede tiltag til at reducere emissioner fra brændefyring

Tiltag

Fastholde partikel-

krav til nye bræn-

deovne.

Skrotningsordning

gamle brændeov-

ne.

Udskiftning af æl-

dre brændeovne

ved ejerskifte af

bolig.

Tiltagets formål og indhold

Påvirket stof

Forventet redukti-

onseffekt i tons

Krav til nye brændeovne er skærpet i PM

2,5

, Black car-

2015 og 2017.

bon, dioxin m.fl.

46 mio. kr. afsat til at ny skrotnings- PM

2,5

, Black car-

ordning for gamle brændeovne.

bon, dioxin m.fl.

Brændeovne fra før 2003 skrottes

2,5

, Black car-

eller udskiftes ved ejerskifte af bolig. bon, dioxin m.fl.

Medfører at ca.

19.000 gamle ovne

erstattes med nye.

2,5

: 535 i 2030

(akkumuleret effekt

frem til 2040: 9.340)

2,5

: 3.000 i 2030

Trinvis udfasning af Efter tysk model. Ikke besluttet.

2,5

, Black car-

ældre brændeovne Det er valgt at fokusere på udfasning bon, dioxin m.fl.

–

national eller

ved ejerskifte af bolig.

kommunalt.

Kampagner og

nudging ift. at fyre

fornuftigt og sva-

nemærkede ovne.

Økonomisk støtte

til teknologiudvik-

ling.

Korrekt fyring og flere svanemærke- PM

2,5

, Black car-

de ovne nedbringer emissioner.

bon, dioxin m.fl.

N/A

Fortsat støtte til at udvikle brænde-

ovne med lavere emissioner, filtre

mv. gennem MUDP.

2,5

, Black car-

bon, dioxin m.fl.

N/A

Partikelkrav til nye brændeovne

En hjørnesten i den danske indsats for at reducere partikelemissionen fra bræn-

defyring er at udskifte gamle fyringsanlæg. Gamle anlæg udleder i gennemsnit 5

gange så mange partikler som et moderne anlæg. På et normalår er det vurderet,

at der udskiftes ca. 15-20.000 brændeovne i Danmark, ud af den samlede be-

stand.

Denne udvikling har været understøttet af, at der siden 2008 har været partikel-

4.2.1

krav til alle nye brændeovne i brændeovnsbekendtgørelsen, som løbende er ble-

vet strammet og i dag er 4 g per kg træ, mod 10 g/kg træ i 2008. Mange ældre

brændeovne fra før 1990 vurderes at udlede 20 g/kg eller mere.

Det betyder, at der løbende sker en fornyelse og foryngelse af den danske be-

stand af brændeovne, hver gang en ældre brændeovn udskiftes. De danske skor-

stensfejere bidrager til at sikre en effektiv håndhævelse af de danske grænsevær-

dier.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Grænseværdien for nye brændeovne i Danmark vil fortsat bidrage til et fald i de

samlede partikelemissioner fra brændefyring i takt med, at bestanden af brænde-

ovne løbende udskiftes.

Frem til 2022 vil grænseværdien blive fastholdt på 4 g/kg træ. Fra 2022 vil Eco-

design-direktivet medføre, at kravene til nye brændeovne harmoniseres i hele

EU. Det betyder, at de danske partikelkrav til nye brændeovne forventes justeret

op til 5 g/kg. Tilsvarende indføres Eco-design krav til brændekedler fra 2020.

Eco-design-kravene gælder i hele EU, hvilket forventes at give store reduktioner

i luftforureningen, da mange lande i dag ikke har miljøkrav til nye brændeovne

og brændekedler. Dette vil også reducere luftforureningen i Danmark, da meget

partikelforurening er grænseoverskridende.

Accelereret udskiftning af ældre brændeovne

Skrotningsordning for gamle brændeovne

For at accelerere den positive udvikling med udskiftning af ældre anlæg, er der

afsat en pulje på 46 mio. kr. til en ny midlertidig national skrotningsordning for

gamle brændeovne, tilsvarende en tidligere effektiv skrotningsordning, som løb i

2015-2016.

4.2.2

Ejere af gamle brændeovne kan ansøge om en godtgørelse på 2.215 kr., hvis de

skrotter deres gamle ovn fra før 1995.

Ordningen er trådt i kraft den 4. februar 2019 og vil køre efter først til mølle

med afslutning senest december 2020, eller når midlerne i puljen er opbrugt.

Ordningen vil blive fulgt af en effektiv kommunikationsindsats målrettet alle

brændeovnsejere med fokus på de miljø- og privatøkonomiske fordele, der er

ved at udskifte ældre brændeovne. Ordningen forventes at fjerne ca. 20.000 af de

ældste og mest forurenende brændeovne, svarende til at nedbringe partikelud-

ledningen med ca. 200 tons i 2020. Effekten er beregnet ud fra, at mindst halvde-

len af de 20.000 skrotninger vurderes at være ekstra i forhold til antal skrotnin-

ger, der alligevel ville være sket i 2019 og 2020.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Skrotning af brændeovne ved ejerskifte af bolig

Det er besluttet at indføre en ordning, hvor der stilles krav om, at gamle bræn-

deovne fra før ca. år 2003 skal udskiftes i forbindelse med ejerskifte af boligen.

Den danske ejerskiftemodel er inspireret af den tyske model om trinvis udfas-

ning af ældre brændeovne.

Ordningen forventes at træde i kraft i 2020 efter gennemførelse af en lovæn-

dring. Ordningen forventes at betyde en ekstra udskiftning af ca. 50.000 ældre

brændeovne frem mod 2030 i forhold til den udvikling (udskiftning), der ville

være sket af sig selv. Dette vil i år 2030 betyde en reduceret partikeludledning på

535 tons, hvilket svarer til en akkumuleret effekt i perioden 2020 -2030 på 4.370

ton partikler og frem mod 2040 til en samlet effekt over perioden på 9.340 ton

partikler.

Kampagner og nudging for at fyre fornuftigt og svanemærkning

Mange nye brændeovne opfylder udover lovkravet også den endnu skrappere

standard, der gælder for miljømærket den nordiske Svane. Her er kravet senest i

2017 strammet til 2 g/kg træ (hvor lovkravet er 4 g/kg). Miljøgevinsten ved en

udskiftning bliver dermed endnu større, hvis folk skifter til en svanemærket

brændeovn med lavere udledning.

Det er branchens vurdering, at ca. halvdelen af salget af nye brændeovne i dag

4.2.3

udgøres af svanemærkede modeller. Der er en løbende dansk informationsind-

sats fra miljømyndighederne om at fyre korrekt og fordelene ved at vælge sva-

nemærkede ovne (fx på

Miljøstyrelsens brændefyringsportal).

Endvidere har Mil-

jøstyrelsen fået gennemført projekter og analyser, der skal afklare, hvordan f.eks.

nudging kan anvendes til at skabe bedre rammer for, at brændeovnsejerne nemt

kan træffe de miljørigtige valg i forhold til at udskifte gamle brændeovne og fyre

korrekt.

Teknologiudvikling

–

automatisk luft- og brændselsstyring mv.

Danske brændeovnsproducenter er førende indenfor brændeovne med lave

emissioner, og der er gode eksportmuligheder på området. Enkelte producenter

har udviklet modeller med meget lavere udslip end miljøkravene foreskriver.

Endvidere begynder pilleovne med automatisk luft- og brændselskontrol at vinde

større udbredelse. Denne type anlæg har meget lavere emissioner, og automatik-

ken mindsker risikoen for at brugeren fyrer forkert med forhøjede emissioner til

følge.

4.2.4

Udvikling af et effektivt partikelfilter er også et stort potentiale, og enkelte pro-

ducenter arbejder fortsat på at udvikle et effektivt filter til en konkurrencedygtig-

pris.

I Danmark støttes udviklingen af renere brændeovne og brændefyring, blandt

andet gennem det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram

(MUDP). Det er tidligere opgjort, at MUDP har støttet ren luft-løsninger med 86

mio. kroner i perioden 2007-2017.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

4.3

Tiltag til reduktion af ammoniakemission

Tiltagene til regulering af ammoniakemission fra husdyrgødning og

–stalde

har

betydet, at landbruget næsten har halveret ammoniakemissionen siden 1990erne,

uden at reducere antallet af dyr.

Nedenfor gennemgås skematisk nogle af de væsentligste tiltag, der enten er be-

sluttet eller overvejes til begrænsning af ammoniakemission.

TABEL 10.

Besluttede og overvejede tiltag til at reducere emissioner fra landbruget

Tiltag

Krav om yderligere anven-

delse af ammoniakreduce-

rende teknologi ved ud-

bringning af gylle.

Udvalg vedr. ammoniakre-

ducerende tiltag i landbru-

get.

Tiltagets formål og indhold Påvirket

stof

Forbedret håndtering af

husdyrgødning. Ikke vedta-

get.

Skal komme med forslag til

yderligere ammoniakredu-

cerende tiltag. 160 mio.

afsat til udvalg og opfølg-

ning på arbejdet.

Forventet yderligere re-

duktionseffekt i tons

Ca. 2.800 tons afhængig af,

hvordan kravet stilles

Ammoniakreduktionen

vil afhænge af sam-

mensætningen af initia-

tiver, som konkret

igangsættes som op-

følgning på udvalgets

anbefalinger. Initiati-

verne skal dog sikre, at

reduktionsmålet for

ammoniak nås

Vil afhænge af endelig ud-

formning samt søgning af

puljen.

Drivende for udbredelsen af

miljøteknologi i stald og

lager

Tilskud til ammoniak- og

klimagasreducerende tek-

nologi i stalde.

Fortsat krav om ammoniak-

reduktion ved miljøgodken-

delser.

Opdaterede BAT-krav.

Investeringsstøtteordning til

slagtesvinestalde med mil-

jøteknologi.

Krav til max ammoniakud-

ledning per m

, CH

Vidensgrundlaget for de

, [CH

] Vil afhænge af, om opdate-

nuværende BAT-krav opda-

ringen giver grundlag for en

teres.

skærpelse af kravet.

Krav om at de mest emitter-

ende typer af handelsgød-

ning udbringes på en måde,

der begrænser fordampnin-

gen.

930 tons/år

Krav ved udbringning af

handelsgødning med høj

emission.

Præcisionsjordbrug,

Lækage fra biogas

Jordfordelingfond,

Udtagning af organiskejor-

de.

Forbedret management

O, NH

med henblik på at reducere

emissioner.

N/A

Fortsatte ammoniakkrav ved miljøgodkendelse af husdyrbrug

Ammoniakemissionen fra stalde reguleres via miljøgodkendelse ved etablering,

udvidelse eller ændring af husdyrbrug. For husdyrbrug med en samlet emission

på mere end 750 kg ammoniak-N stilles der krav om, at emissionen ikke må

overstige den maksimale emission, der svarer til anvendelsen af den bedste til-

Miljø- og Fødevareministeriet

gængelig teknik (BAT). Desuden er der fastsat grænseværdier for, hvor stor en

Slotsholmsgade 12

1216 København K

4.3.1

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

ammoniakafsætning husdyrbruget maksimalt må give anledning til på beskyttede

naturområder. Kravene til ammoniakreduktion kan imødekommes ved etable-

ring af lavemissionsstalde eller miljøteknologi.

I dag er ca. halvdelen af alle husdyrbrug omfattet af en miljøgodkendelse. Efter-

som mekanismen i loven er, at husdyrbrug skal miljøgodkendes ved udvidelse,

ændring eller etablering, vil en større andel af husdyrbrugene løbende blive regu-

leret af en miljøgodkendelse og deraf følgende ammoniakkrav. Dette betyder, at

der løbende sker en større udbredelse af ammoniakreducerende teknologi.

I 2018 blev der igangsat et arbejde for at opdatere det vidensgrundlag, der ligger

til grund for fastsættelsen af de tilladte niveauer for udledning af ammoniak fra

forskellige staldløsninger (BAT-niveauerne). Det er forventningen, at opdaterin-

gen af vidensgrundlaget for BAT kan bidrage til at mindske emissionen af am-

moniak. Fastlæggelsen af BAT-nivauerne vil ske efter principperne for proporti-

onalitet og i overensstemmelse med EU's niveauer for BAT.

Udvalg om ammoniakreducerende tiltag

Som en del af processen med Klima- og luftudspillet, blev det overvejet at stille

krav om reduktion af ammoniakemissionen i forbindelse med udbringning af

husdyrgødning. Arbejdet viste, at der er stort potentiale for ammoniakreduktion

ved at regulere udbringningen yderligere, men samtidig at tiltaget vil være relativt

byrdefuldt for landbrugserhvervet, hvad der blev vurderet vanskeligt at kompen-

sere for.

4.3.2

Det er derfor besluttet at nedsætte et udvalg, der nærmere skal undersøge mulig-

hederne og komme med forslag til en balanceret løsning, der kan bidrage til at

nedbringe ammoniakemissionen uden at kompromittere erhvervets konkurren-

ceevne. Udvalget vil blive nedsat primo 2019 og vil forventes at komme med

foreløbige anbefalinger til initiativer i efteråret 2019 med henblik på politisk be-

slutning. Herefter skal initiativer færdigudvikles og implementeres. Initiativerne,

som udvalget skal præsentere, vil skulle kunne bringe Danmark i mål med dets

reduktionsforpligtelser.

For at understøtte udvalgets arbejde og sikre konkret opfølgning på anbefalin-

gerne, er der afsat 160 mio. kr., der skal give mulighed for fx at iværksætte pilot-

projekter eller etablere støtteordninger med henblik på en reduktion af ammoni-

akudledningen fra landbruget. Ammoniakreduktionen som følge af tiltaget vil

Miljø- og Fødevareministeriet

afhænge af sammensætningen af initiativer, som konkret igangsættes som op-

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

følgning på udvalgets anbefalinger. Initiativerne skal som nævnt dog sikre, at

reduktionsmålet for ammoniak nås.

Forbedrede stalde

Der er afsat 2,4 mio. kr. i 2019 til etablering af en EU-finansieret tilskudsordning

under Landdistriktsprogrammet til investeringer i nye slagtesvinestalde, der

fremmer udbredelse af ammoniak- og drivhusgasreducerende teknologi, f.eks.

gylleforsuringsanlæg.

Reduceret fordampning fra handelsgødning

Det gøres mere attraktivt for landmænd at benytte de typer af handelsgødning,

der har de laveste emissioner af ammoniak til luften, så udledning af ammoniak

fra handelsgødning begrænses. Dette sker ved at stille krav om, at svovlsur am-

moniak og urea (både i fast og flydende form), der har en særlig høj ammoniak-

fordampning i forhold til anden handelsgødning, udbringes på en måde, der be-

grænser fordampningen eller i tilstrækkeligt omfang tilsættes en ureaseinhibitor.

Disse to gødningstyper udgør i dag til sammen omkring 3 pct. af det samlede

4.3.4

danske gødningssalg opgjort i tons kvælstof, mens de står for 10 pct. af den sam-

lede emission fra handelsgødning. Ved at stille krav til udbringning af de to gød-

ningstyper, forventes emissionen fra handelsgødning at blive reduceret med ca.

930 tons om året. Tiltaget forventes gennemført i 2019 gennem en tilføjelse til

husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Øvrige tiltag

4.3.3

Endelig vil en række af de tiltag, som bliver iværksat for at nedbringe klimagasser

fra landbruget potentielt kunne have en positiv effekt på ammoniakemissionen.

Det drejer sig om arbejdet med fremme af præcisionsjordbrug, etablering af en

jordfordelingsfond på 150 mio. kroner og udtagningen af organiske jorde. End-

videre har regeringen i 2018 afsat 90 mio. til klimaforskning på landbrugområdet.

4.4

4.3.5

Tidsplan for implementering og revurdering

Den foreløbige tidsplan for vedtagelse, implementering og revurdering af de

valgte tiltag fremgår af tabel 11.

Effekten af de valgte tiltag følges løbende i kraft af overvågningsprogrammet

(NOVANA), emissionsopgørelser og -fremskrivninger. Derudover vil der blive

gjort status i forbindelse med opdateringen af NEC-programmet hvert 4. år.

For både partikler og ammoniak gælder dog, at effekten af de igangsatte tiltag vil

blive evalueret midtvejs i forløbet, dvs. ved udgangen af 2020, med henblik på at

vurdere opfyldelsen af NEC-forpligtelsen.

TABEL 11

Foreløbig tids plan for vedtagelse, implementering og revurdering af de valgte tiltag

Tiltag

Planlagt år for

vedtagelse

2018

Planlagt år for

im plementering

2019-2030

Planlagt år for

revurdering

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

til taxier

Energi- og miljøkrav

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Stop for salg af nye benzin- og dieselbiler

Stop for salg af plug-in hybridbiler

Lav- og nulemissions rutebusser

Miljøzoner

Skrotningsordning, dieselbiler

NOx snyd

Svovl fra skibe

Ejerskifte, brændeovne

Skrotningsordning, brændeovne

Ammoniakudvalg

Pulje til udmøntning

Staldstøtteordning

Revurdering af BAT-krav

Reduceret fordampning fra handelsgødning

Øvrige landbrugstiltag (klima)

2018

2019

2018

2019

2018

2030

2035

2020-2030

2020-2025

2019

2019-2022

2020

2019

2019-2022

2020

2021

2020

2024

2021

Sammenhæng mellem de valgte tiltag og luftkvalitetsmål og

andre relevante planer og programmer (energi- og klimaplaner)

Danmark overholder allerede alle luftkvalitetsmål. De ovennævnte tiltag til re-

duktion af udledning af luftforurenende stoffer vil bidrage til en generel forbed-

ring af luftkvaliteten og til målet om renere luft til danskerne. Samtidig under-

støtter tiltagene de internationale klimamål og mål om øget brug af vedvarende

energi.

4.4.1

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Estimeret effekt af valgte

initiativer

Basisfremskrivningen er, som beskrevet i kapitel 3 ovenfor, baseret på en såkaldt

frozen policy tilgang, hvor der udelukkende inkluderes allerede besluttede tiltag .

Ud over basisfremskrivningen har DCE også udarbejdet en emissionsfremskriv-

ning på basis af en prognose for den forventede udvikling i brændselsforbrug.

Det vil konkret sige en udfasning af kul på kraftværker. Derudover er der bereg-

net en forventet reduktionseffekt for de enkelte initiativer valgt til at nedbringe

luftforureningen.

Resultatet af en forventet udfasning af kulkraft samt øvrige tiltag til nedbringelse

af luftforurenende emissioner fremgår af tabel 12 nedenfor. Dog indgår effekten

af ammoniakudvalget og de afsatte midler ikke, da denne ikke kan estimeres, før

der ligger en beslutning om konkrete tiltag. Ligeledes vil effekten frem mod 2030

af et mål for lav-emissionsbiler først kunne vurderes, når der som opfølgning på

den nedsatte kommission er truffet beslutning om model for indfasning.

TABEL 12

Fremskrevne emissioner med implementering af tiltag (fremskrevet i 2018 med

2016 som seneste historiske år).

Em issioner

[tons]

2005

2020

2025

2030

Reduktion i

% siden 2005

2020

2025

2030

Reduktions-

forpligtelser

2020

2030

60 ± 8**

61± 15**

67 ± 15**

74 ± 15**

43 ± 30**

45 ± 30**

47 ± 30**

19 ± 15**

20 ± 15**

29 ± 40**

39 ± 40**

46 ± 40**

SO2

26.212

10.362

10.576

10.531

NOx

188.117

74.196

62.348

49.483

NMVOC

108.577

61.604

59.563

58.059

NH3*

88.552

71.619

71.525

70.955

PM2,5

25.636

18.250

15.649

13.794

*Effekt af ammoniakudvalg ikke indregnet

***Usikkerhedsinterval angivet i procentpoint.

Af tabel 12 ses det, at reduktionsmålene for svovl, kvælstofdioxider og flygtige

organiske forbindelse forventes overholdt med de allerede igangsatte og nye til-

tag i programmet og med en væsentlig margin. For ammoniak er effekten af et

krav om udbringningsmetode ved brug af høj-emissions gødning indregnet med

en forventet effekt på ca. 900 ton per år. Imidlertid udestår en effektvurdering af

hovedparten af de valgte tiltag, da denne vil afhænge af de konkrete tiltag, der

iværksættes. Det nedsatte ammoniakudvalg skal fremlægge forslag til en model

der, sammen med de afsatte midler, kan sikre, at reduktionsmålet for ammoniak

nås.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

For ammoniak gælder ligesom for partikler, at den beregnede manko bygger på

en række antagelser, herunder om udviklingen i husdyrproduktion og anvendelse

af handelsgødning, som er behæftet med betydelig usikkerhed jf. afsnit 3.1 og

følsomhedsanalysen i tabel 6. En række forbedringer af emissionsopgørelsen for

ammoniak er planlagt i 2019.

For partikelemissionen viser beregningen umiddelbart en risiko for manglende

målopfyldelse. Som nævnt under afsnit 3.1 er emissionsfremskrivningen for par-

tikler imidlertid behæftet med betydelig usikkerhed

–

op mod 50 procentpoint

–

pga. utilstrækkelige data i relation til brændefyring. Det er dog forventningen, at

de kommende tiltag indenfor transport og brændefyring vil bidrage substantielt

til en reduktion af emissionen i 2020 og 2030.

Danmark har de senere år fået unikke data om placeringen af fyringsanlæg via

data fra Skorstensfejerlauget. Der er dog en række oplysninger af betydning for

emissionen fra brændefyring, der fortsat ikke er kendt, fx aldersfordeling af

brændeovnsbestanden, brændeforbrug mv. Pga. de betydelige usikkerheder er

det derfor for nuværende vanskeligt at vurdere, hvorvidt reduktionsmålet i 2030

vil nås. DCE planlægger at foretage en række forbedringer af partikelopgørelsen i

løbet af 2019.

5.1

Resultat af valgte initiativer på luftkvalitet

Alle luftkvalitetszoner og EU grænseværdier for luftkvalitet er overholdt i dag og

vil dermed også være det ved en yderligere reduktion af luftforurenende stoffer.

Som følge af de valgte initiativer forventes et yderligere fald i kvælstofafsætning

og udledning af luftforurenende stoffer. Særligt vil den forventede reduktion i

den direkte udledning af fine partikler (PM

2,5

) og udledningen af stoffer, som

bidrager til dannelsen af sekundære partikler i atmosfæren, kunne betyde, at an-

tallet af for tidligt døde vil falde som følge af de nye initiativer.

5.2

Samlet vurdering af effekt

Med forbehold for den række af usikkerheder, der er peget på, er det Miljø- og

Fødevareministeriets forventning, at det med de foreslåede tiltag i dette program,

vil være muligt for Danmark på sigt at nå reduktionsforpligtelserne for alle fem

stoffer under NEC-direktivet.

Af hensyn til den usikkerhed, der er forbundet med fremskrivningerne, og den

deraf følgende risiko for manglende målopfyldelse særligt for ammoniak og par-

tikler, vil ministeriet fortsat følge udviklingen i emissioner tæt. Desuden vil der i

2019 blive arbejdet for at konsolidere antagelserne bag fremskrivningerne af

ammoniak og partikler.

Senest i 2020 vil Miljø- og Fødevareministeriet evaluere effekten af de valgte

virkemidler med henblik på at vurdere behovet for eventuelle nye tiltag, der kan

sikre, at Danmark når reduktionsforpligtelserne for alle luftforurenende stoffer

under NEC-direktivet. Evalueringen vil ske under hensyntagen til, at effeken af

igangsatte tiltag sker med en vis tidsmæssig forsinkelse. I den forbindelse skal det

samtidig understreges, at detaljeringsgraden i de danske emissionsopgørelser er

meget høj, og at mindre udsving i aktivitetsniveau derfor kan få uforholdsmæssig

stor betydning for den opgjorte reduktionsprocent i et given år. Danmark vil

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

derfor som udgangspunkt evaluere og eventuelt iværksætte nye tiltag i forbindel-

se med udarbejdelsen af de nationale programmer for reduktion af luftforure-

ning, dvs. hvert fjerde år.

Derudover vil Danmark fortsat arbejde løbende for at sikre et højt internationalt

ambitionsniveau på luftområdet. Tre-fjerdedele af luftforureningen i Danmark

stammer fra udlandet, hvilket understreger behovet for, at andre medlemslande

bidrager med reduktioner i samme udstrækning som Danmark. Særligt i forhold

til reduktion af ammoniak vil en holdbar løsning for naturen og for landbruget

som konkurrenceudsat erhverv indebære et stærkt internationalt engagement fra

dansk side.

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Kildefortegnelse

DCE, 2018a: The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual summery

for 2017. Scientific report nr. 281 (https://dce2.au.dk/pub/SR281.pdf).

DCE, 2018b: Miljøøkomoniske beregningspriser for emissioner 2.0.

(http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2018/Miljoeoekon

omiske_beregningspriser_for_emissioner_2.0.pdf).

DCE, 2018c: Fremskrivning af emissioner. SO2, NOx, NMVOC, NH3, PM2,5

og sod. Videnskabelig rapport nr. 298 (https://dce2.au.dk/pub/SR298.pdf).

DCE, 2019: Udvikling I luftkvalitet og helbredseffekter for 2020 og 2030 i relati-

on til Nationalt program for reduktion af luftforurening. Videnskabelig rapport

nr. 300 (http://dce2.au.dk/pub/SR300.pdf).

De Økonomiske Råd, 2016: Økonomi og Miljø 2016

(https://dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2016/kapitel-ii-

luftforurening)

Europa Kommissionen, 2018: REPORT FROM THE COMMISSION TO

THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN

ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF

THE REGIONS

(http://ec.europa.eu/environment/air/pdf/clean_air_outlook.pdf)

European Monitoring and Evaluation Programme, 2018: Transboundary air pol-

lution by main pollutants (S, N, O3) and PM Denmark

(http://emep.int/publ/reports/2018/Country_Reports/report_DK.pdf)

IFRO, 2019: Omkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af

ammoniakemission i 2020 og 2030 (under udarbejdelse)

Regeringen, 2018: Draft Integrated National Energy and Climate Plan - under

the REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE

COUNCIL on the Governance of the Energy Union and Climate Action.

WHO, 2014:

http://www.who.int/mediacentre/news/releases/2014/airpollution/en/

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

www.mfvm.dk

Miljø- og Fødev areministeriet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Nationale program for reduktion af luftforurening (NEC-program)

Nationalt program for reduktion af luftforurening

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K