Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 508
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 4. april 2019
Sagsnummer: 2019-172
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesrets-
akt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af stempelstænger i bil- og togmotorer i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 12. april 2019.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der
ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig
om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Regeringen finder dog, at risici for
både arbejdstagerne og den generelle befolkning via miljøet overstiger et acceptabelt niveau. Regeringen
agter på den baggrund ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet regeringen lægger afgørende vægt
på, at risikoen skal reduceres væsentligt for arbejdstagerne. Det kan gøres ved at stille skærpede krav til ind-
kapsling, procesudsug og brug af effektive personlige værnemidler ved enhver risiko for udsættelse. Regerin-
gen lægger desuden afgørende vægt på, at risikoen for den generelle befolkning via miljøet skal reduceres.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
ww.mfvm.dk