Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 489
Offentligt
2037096_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål AR-AU stillet den 21. februar
2019 af Ida Auken (RV), Christian Rabjerg
Madsen (S), Trine Torp (SF), Øjvind Vilsholm
(EL) og Christian Poll (ALT).
Spørgsmål AR
”Hvad
er ministerens forklaring på, at
Landbrugsstyrelsen ikke har udbetalt
sammenlagt 289 mio. kr. til landmænd, der
ønsker at gøre deres produktion mere miljø- og
dyrevenlig, og som har fået tilsagn om
støttekronerne?”
Spørgsmål AS
”I
svaret på MOF alm. del
–
spørgsmål 545
beklages der, at der har været forsinkelse i
forbindelse med udbetaling af tilsagn fra
Landbrugsstyrelsen. Hvorfor er der ikke blevet
grebet ind tidligere for at sikre, at landmændene
rettidigt får udbetalt midler, de har fået tilsagn
om? ”
Spørgsmål AT
”Hvad
vil ministeren konkret gøre for at løse
problemet med den alt for lange
sagsbehandlingstid i Landbrugsstyrelsen, og
hvordan er ministerens vurdering af den service,
Landbrugsstyrelsen yder landmænd, som har
tilskud til gode hos Landbrugsstyrelsen?”
Spørgsmål AU
”Har
Miljø- og Fødevareministeriet undersøgt
eventuelle miljømæssige og økonomiske
konsekvenser af de manglende udbetalinger?"
1
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 489: Talepapir fra samrådet den 27/3-19 om landbrugsstøttemidler, fra miljø- og fødevareministeren
2037096_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Svar
Tak for spørgsmålene, som jeg besvarer samlet i
det følgende.
”Det talte ord gælder”
1. Hvorfor har Landbrugsstyrelsen ikke
udbetalt i alt 289,1 mio. kr. til
landmændene? (AR)
1.1. Indledning
Det giver sig selv, at man som ansvarlig minister
ikke kan være tilfreds, når landmænd, der har
ydet en indsats for både miljø og dyrevelfærd,
skal vente for længe på den forudsatte betaling.
Både jeg selv og Landbrugsstyrelsens direktør har
derfor også ved flere lejligheder tilkendegivet, at
vi beklager de lange sagsbehandlingstider, som
kendetegner nogle af projektstøtteordningerne på
nuværende tidspunkt.
Men beklagelser gør jo ikke i sig selv noget ved
sagsbehandlingstiderne. Derfor har styrelsen
også igangsat forskellige tiltag for at mindske
tiderne markant i de kommende år. Det skal jeg
vende tilbage til.
Den udfordring, Landbrugsstyrelsen står overfor,
er, at der ved årsskiftet var i alt 524 åbne
udbetalingsanmodninger fra landmænd, der
havde gennemført deres projekter. Det giver
udbetalingsanmodninger for i alt 289,1 mio. kr.
Styrelsen er i fuld gang med at sagsbehandle dem
på nuværende tidspunkt, men ikke alle sager er
lige lette at gå til. Ofte er der fx brug for at
foretage høringer af landmanden for at få
indhentet nødvendige oplysninger. Og det
forlænger selvfølgelig sagsbehandlingstiden.
1.2. Sagsbehandlingstunge ordninger
Jeg ved, at man i Landbrugsstyrelsen arbejder
hårdt på at finde den rette balance imellem
hensyn til både miljø-, klima- og erhverv samt
krav fra national og europæisk lovgivning.
Det betyder, at kompleksiteten kan blive stor, og
derfor arbejder styrelsen også løbende på at
4
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 489: Talepapir fra samrådet den 27/3-19 om landbrugsstøttemidler, fra miljø- og fødevareministeren
2037096_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
forenkle ordningerne så meget som muligt
–
inden for de regler, vi er underlagt fra EU's side.
På projektstøtteområdet har Landbrugsstyrelsen
arbejdet med ordninger, som for eksempel
Modernisering af Kvægstalde 2016, der har vist
sig særdeles vanskelig at sagsbehandle. Meget
ofte er en høring af landmanden nødvendig. Det
vil sige, at sagsbehandleren er nødt til at kontakte
ansøgeren og stille opfølgende spørgsmål til
dokumenter eller andet i forbindelse med
ansøgningen.
Landbrugsstyrelsen skønner, at sagsbehandling
på for eksempel kvægstaldsordningen i
gennemsnit tager 44 timer
per sag.
Det er klart,
at når der er modtaget 145 sager indenfor denne
ordning, så kræver det rigtig, rigtig mange
ressourcer.
Jeg ved, at Landbrugsstyrelsen inddrager den
viden, som man har opnået på baggrund af de
seneste projektstøtteordninger ved opsætning af
nye ordninger, hvor der er stort fokus på både at
gøre det lettere for ansøgere og lettere at
administrere.
1.3. Ufuldstændige ansøgninger
Der har samtidig været problemer med
ufuldstændige ansøgninger med manglende
oplysninger. Ansøgningerne kræver som regel
høring, og det forsinker sagsbehandlingen.
Et samarbejde med PWC på udbudskontrol har
vist, at cirka 60 pct. af høringer kan undgås, hvis
ansøgere sender alle relevante bilag i første
omgang. Det vil sige, at en del af kræfterne på
sagsbehandling vil kunne spares, hvis ikke der
skulle udføres så mange høringer. Dermed vil
også sagsbehandlingstiderne blive kortere til
gavn for både erhvervet og styrelsen.
Mere gennemarbejdede ansøgninger, hvor alle
oplysninger og nødvendige dokumenter er med
fra starten, er et vigtigt redskab til at sikre, at
støttekronerne kommer hurtigere ud til
landmændene.
5
6
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 489: Talepapir fra samrådet den 27/3-19 om landbrugsstøttemidler, fra miljø- og fødevareministeren
2037096_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
1.4. Den lange sagsbehandlingstid skyldes også
afvikling af tidligere sagspukler
Den langtrukne sagsbehandling er dog ikke kun
en konsekvens af komplekse regler og
dokumentationskrav og ufuldstændige
ansøgninger.
Landbrugsstyrelsen stod i den situation i 2017, at
der skulle ske sagsbehandling på en række
komplicerede ordninger med en stor andel af
manuel sagsbehandling. Samtidigt var
sagsbehandlingsenhederne lige flyttet til
Sønderjylland som led i Bedre balance I.
Det medførte stor udskiftning af medarbejdere,
hvilket påvirkede sagsbehandlingen. På samme
tidspunkt måtte Landbrugsstyrelsen prioritere
ressourcer til revision og ikke mindst
tilsagnsgivning, som var vigtigt for at få projekter
i gang.
Den oparbejdede sagspukkel på udbetalingerne
forventede styrelsen oprindeligt at afvikle i løbet
af 2018. Det er midlertidigt ikke sket, og derfor
blev en task force nedsat med arbejdsstart den 1.
7
januar 2019. Jeg vil fortælle mere om task
forcens arbejde i min besvarelse af spørgsmålet
om løsninger.
Jeg kan desuden oplyse, at Landbrugsstyrelsen
efter vurdering fra Kammeradvokaten har
foretaget politianmeldelse i 17 sager, hvor der er
mistanke om svig. De anmeldte sager vedrører
bl.a. nogle formodede overtrædelser af
udbudsloven forbundet med, at ansøger skal
kunne fremvise to tilbud, sådan som
støttereglerne kræver. Det er selvfølgelig meget
beklageligt. Jeg kan ikke gå nærmere ind i
sagerne af hensyn til politiets efterforskning.
1.5. Konklusion
Der har altså været forlængede
sagsbehandlingstider på projektstøtteområdet
bl.a. på grund af komplekse regler og afvikling af
tidligere sagspukler. Hverken jeg eller
Landbrugsstyrelsens direktør er glade for
situationen med de forlængede
sagsbehandlingstider på projektstøtteområdet.
I enkelte tilfælde har nogle landmænd måttet
vente i lang tid, og det kan være med til at påvirke
8
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 489: Talepapir fra samrådet den 27/3-19 om landbrugsstøttemidler, fra miljø- og fødevareministeren
2037096_0005.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
deres økonomi. Jeg har dog en klar forventning
om, at igangsatte tiltag som automatisering af
tilsagnsgivning og øget brug af
standardomkostninger vil være med til at
nedbringe sagsbehandlingstiden, så landmænd
får udbetalt tilskud inden for den tid, de er stillet
i udsigt.
2. Hvorfor blev der ikke grebet ind
tidligere for at forkorte
sagsbehandlingstiden? (AS)
2.1. Indledning
Det giver god mening, at man undrer sig over,
hvordan det kunne komme til, at
sagsbehandlingstiderne blev så lange. Jeg vil dog
gerne benytte lejligheden til at slå fast, at
forsinkelser i sagsbehandling hovedsageligt
vedrører projektstøtteordningerne.
Det er vigtigt for mig at understrege, for når det
kommer til de helt store udbetalinger af bl.a.
direkte arealstøtte til ca. 6 milliarder kroner, så
har landmændene fået deres penge til tiden. Her
ligger Danmark faktisk i front sammenlignet med
de øvrige EU-lande.
2.2. Målrettede tiltag for nedbringelse af
sagsbunken
Landbrugsstyrelsens direktion blev i 2017 gjort
opmærksom på, at anmodninger om udbetalinger
til visse tilskudsordninger var vanskelige at
sagsbehandle. Derfor blev der sat mål for,
hvornår udbetalingsanmodninger modtaget i
2017 skulle være færdigbehandlede. Det endelige
mål blev fastsat til den 31. december 2018. Målet
blev stort set indfriet, bortset fra enkelte sager,
hvor der var helt særlige problemstillinger.
Landbrugsstyrelsen har altså forsøgt at gribe ind,
så hurtigt man kunne, efter man blev
opmærksom på problemets omfang, men som det
fremgår, har det ikke været ligetil.
I begyndelsen af 2018 var der dermed en bunke
sager, som sagsbehandlerne i Landbrugsstyrelsen
skulle afvikle samtidig med, at de også skulle
arbejde på de nyindkomne sager.
9
10
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 489: Talepapir fra samrådet den 27/3-19 om landbrugsstøttemidler, fra miljø- og fødevareministeren
2037096_0006.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Indsatsen medførte, at Landbrugsstyrelsen i 2018
traf afgørelse i knap 20 % flere sager end i 2017.
Det har vist sig at være en omfattende opgave, og
ultimo 2018 nedsatte Landbrugsstyrelsen derfor
task forcen, som skal sagsbehandle
udbetalingsanmodninger modtaget i 2018 inden
1. juli 2019.
2.3. Konklusion
Som sagt tidligere er jeg enig i, at det er
utilfredsstillende for landmændene, at
sagsbehandlingstiderne har været lange, og at
enkelte landmænd har ventet på deres penge i
årevis. Samtidig ved jeg, at Landbrugsstyrelsen
løbende gennemfører tiltag for at sikre rettidig
udbetaling til landmændene.
Det er min forventning, at den nedsatte task force
tager hånd om det akutte problem med
udbetalingsanmodninger fra 2018.
Tilsvarende er det også min forventning, at de
mere langsigtede tiltag, som Landbrugsstyrelsen
har taget omkring en større grad af
11
automatisering i sagsbehandlingen af
ordningerne, vil have en positiv effekt på
sagsbehandlingstiderne.
3. Konkrete løsninger og ministerens
vurdering af LBSTs service (AT)
3.1. Indledning
Nu har vi brugt en del tid på at gennemgå
årsagerne til de lange sagsbehandlingstider, så
jeg er glad for at kunne rette blikket mod
løsninger. Det er min overbevisning, at vi har
igangsat nogle stærke initiativer, så vi kan gøre
det bedre fremover.
3.2. Konkrete tiltag til at løse problemet med
den lange sagsbehandlingstid på visse
projektstøtteordninger
Task force
Jeg vil gerne uddybe lidt om task forcen, selv om
der blev forelagt en detaljeret redegørelse for den
i besvarelsen til MOF-almindelig del spørgsmål
543.
12
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 489: Talepapir fra samrådet den 27/3-19 om landbrugsstøttemidler, fra miljø- og fødevareministeren
2037096_0007.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Ud af de 524 anmodninger, jeg nævnte i starten,
blev 462 modtaget
efter
1. januar 2018. De 462
sager behandles nu af task forcen, som gik i gang
lige efter årsskiftet og skal arbejde til udgangen af
juni.
I arbejdet med at få stablet task forcen på benene,
har det været en prioritet, at medarbejderne i
task forcen skulle være så operative som muligt
fra start. Derfor har styrelsen valgt at nedsætte et
team delt imellem Sønderjylland og København,
hvor man inddrager erfarne medarbejdere,
forlænger vikaransættelser samt ansætter nye
vikarer til at klare opgaven med at sagsbehandle
alle de 462 sager inden for kun 6 måneder.
Nu har vi haft teamet i gang i godt to måneder, og
indtil videre går sagsbehandlingen godt, og
styrelsen forventer at nå i mål med udgangen af
juni. Der er nu truffet afgørelse i mere end 20 %
af sagerne, og sagsbehandling pågår i de
resterende.
Jeg bemærker i den forbindelse, at der i de
afgjorte sager samlet var anmodet om udbetaling
13
af knap 35 mio. kr., mens styrelsen har alene
fundet grundlag for at udbetale godt 31 mio. kr. i
de nu afgjorte sager. I mere end 20 % af de
afgjorte sager er der sket en reduktion eller givet
afslag på udbetalingen.
Forskellen på det anmodede beløb og det
udbetalte beløb siger noget om sagernes
kompleksitet.
Landbrugsstyrelsen har en klar ambition om at
nå det fastsatte mål om at afslutte samtlige sager
med udbetaling eller afslag senest den 30. juni
2019, på nær sager som viser sig berørt af forhold
som svig, konkurser, dødsboer eller sager, der
som følge af øvrige forhold hos ansøgeren ikke er
fuldt oplyste.
Nu undrer man sig sikkert: ”Men hvad så med de
62 andre udbetalingssager, som ikke indgår i task
force?”.
Her er 6 sager afgjort, mens
sagsbehandling fortsat pågår i de resterende.
Som tidligere nævnt er det sager, hvor der er helt
særlige udfordringer. Sagsbehandlingen af disse
sager forventes også afsluttet inden 30. juni 2019,
med samme forbehold som tidligere, dvs.
14
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 489: Talepapir fra samrådet den 27/3-19 om landbrugsstøttemidler, fra miljø- og fødevareministeren
2037096_0008.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
på nær sager som viser sig berørt af forhold som
svig, konkurser, dødsboer eller sager, der som
følge af øvrige forhold hos ansøgeren ikke er fuldt
oplyste.
Jeg vil også gerne fortælle om de mere
langsigtede tiltag, som Landbrugsstyrelsen har
igangsat for at få pengene hurtigere ud til
landmændene:
Automatisering
Styrelsen har igangsat flere
automatiseringsprojekter. Det drejer sig om at
undgå manuel sagsbehandling til projekter, som
eksempelvis skal forbedre miljø eller dyrevelfærd.
Styrelsen har et mål om, at 55 pct. af
sagsbehandlingen på projektstøtteordningerne i
2022 skal ske automatisk, det vil sige uden
involvering af en sagsbehandler. Til
sammenligningen er automatiseringsgraden på
den nuværende projektordning vedr. tilskud til
farestalde opgjort til 29 pct.
Med automatisering af sagsbehandling på
tilsagnsgivningen frigøres ressourcer til at andre
og mere krævende opgaver som for eksempel
sagsbehandling af projektændringer eller netop
udbetalingsanmodninger.
Et godt eksempel herpå er ansøgningsrunden på
tilskudsordningen for etablering af løsdrift i
farestalde i 2018, hvor alle 38 tilsagn blev
sagsbehandlet på under 2 måneder, heraf 11 helt
automatisk.
De erfaringer, Landbrugsstyrelsen har høstet i
forbindelse med farestaldsordningen, skal nu
bruges på flere af styrelsens kommende
projektstøtteordninger. Og det står allerede nu
klart, at fokus på en højere automatiseringsgrad
vil betyde en væsentlig effektivisering til gavn for
erhvervet såvel som styrelsen.
Standardomkostninger
Landbrugsstyrelsen arbejder også med at
udbrede de såkaldte standardomkostninger. Det
betyder, at styrelsen prøver at forkorte
sagsbehandlingstider og mindske antallet af fejl i
ansøgningerne ved at tage udgangspunkt i et
16
15
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 489: Talepapir fra samrådet den 27/3-19 om landbrugsstøttemidler, fra miljø- og fødevareministeren
2037096_0009.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
standardiseret udgiftsbehov i stedet for de
faktiske udgifter.
Sagsbehandling på baggrund af faktiske udgifter
påvirker sagsbehandlingstiden negativt, da det
betyder, at alle udbetalingsanmodninger skal
gennemgås manuelt for at verificere bilagene. Det
fører ofte til høringer hos de landmænd, som
mangler at indsende nødvendige dokumenter.
3.3. Vurdering af Landbrugsstyrelsens service
overfor de landmænd, hvor der udestår
udbetaling af tilskud
I forhold til hvordan jeg vurderer den service,
Landbrugsstyrelsen yder til landmænd, som har
tilskud til gode på specifikke ordninger og har
måttet vente i flere år er svaret, at jeg ikke er
tilfreds. Og det er Landbrugsstyrelsen i øvrigt
heller ikke selv.
Det er derfor, styrelsen har nedsat en task force
og også er i fuld gang med en række tiltag
omkring automatisering, som skal forbedre
sagsbehandlingstiderne.
17
Når det så er sagt, er der også en lovgivning, som
skal overholdes, og derfor kan det være
nødvendigt med høringer mv., som kan forlænge
sagsbehandlingen.
Det er også vigtigt at holde sig for øje, at når det
kommer til de helt store udbetalinger af
landbrugsstøtten, er vi i Danmark blandt de
bedste i EU til at få pengene hurtigt ud.
Men det skal ikke skygge for, at der er en bunden
opgave med at få afviklet de gamle sager samtidig
med, at der ikke opstår nye bunker.
For de nye udbetalingsanmodninger på
projektstøtteområdet, som indkommer i 2019,
har Landbrugsstyrelsen som mål, at
sagsbehandle mindst 60 pct. af dem senest 90
dage efter modtagelsen.
4. Vurdering af miljømæssige og
økonomiske konsekvenser (AU)
4.1. Indledning
18
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 489: Talepapir fra samrådet den 27/3-19 om landbrugsstøttemidler, fra miljø- og fødevareministeren
2037096_0010.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Nu er vi nået til det sidste spørgsmål. Udvalget
spørger om der er blevet lavet vurdering af
miljømæssige eller økonomiske konsekvenser af
manglende udbetalinger. Jeg kan oplyse, at der
ikke er blevet lavet nogen undersøgelser af de
miljømæssige eller økonomiske konsekvenser af
de manglende udbetalinger.
4.2. Miljømæssige konsekvenser af de
manglende udbetalinger
For så vidt angår de miljømæssige konsekvenser,
vil det ifølge Landbrugsstyrelsen ikke være en
nem opgave at udregne. Udbetalinger sker typisk,
når projektet allerede er bygget, så rent
miljømæssigt er det uvæsentligt, om landmanden
har fået pengene udbetalt fra Landbrugsstyrelsen
eller ej, idet projektet
er
realiseret.
Det kan ikke udelukkes, at enkelte landmænd
afholder sig fra at søge tilskud til at gennemføre
projekter, der ellers ville påvirke miljøet positivt,
da de kan frygte, at styrelsen til tider har lange
sagsbehandlingstider. Det er dog ikke
Landbrugsstyrelsens vurdering, at sådanne
overvejelser generelt set afholder landmænd fra
at søge om tilskud.
Således modtog Landbrugsstyrelsen ansøgninger
for i alt 538 mio. kr. til en pulje på 110 mio. kr.
ved sidste ansøgningsrunde til tilskudsordningen
”Modernisering af Kvægstalde” i efteråret 2018.
4.3. Økonomiske konsekvenser af de manglende
udbetalinger
Samtidig er det oplagt, at det desværre har
økonomiske konsekvenser for den enkelte
landmand, når han skal vente på penge i længere
tid. Landbrugsstyrelsen har ikke gennemført
nogen økonomisk analyse af konsekvenserne,
men både jeg og styrelsen er meget bevidste om,
at det skaber frustrationer, bekymringer og pres
på kassekreditten, når landmændene ikke får
deres penge til tiden. Og netop derfor har vi også
fokus på initiativer til forbedringer, som jeg har
oplistet i dag.
19
20