MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 487: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 27/3-19 om udbetaling af landbrugsstøttemidler, jf. MOF alm. del

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 487
Offentligt

TALEPAPIR

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål AR-AU stillet den 21. februar

2019 af Ida Auken (RV), Christian Rabjerg

Madsen (S), Trine Torp (SF), Øjvind Vilsholm

(EL) og Christian Poll (ALT).

Spørgsmål AR

”Hvad

er ministerens forklaring på, at

Landbrugsstyrelsen ikke har udbetalt

sammenlagt 289 mio. kr. til landmænd, der

ønsker at gøre deres produktion mere miljø- og

dyrevenlig, og som har fået tilsagn om

støttekronerne?”

Spørgsmål AS

”I

svaret på MOF alm. del

–

spørgsmål 545

beklages der, at der har været forsinkelse i

forbindelse med udbetaling af tilsagn fra

Landbrugsstyrelsen. Hvorfor er der ikke blevet

grebet ind tidligere for at sikre, at landmændene

rettidigt får udbetalt midler, de har fået tilsagn

om? ”

Spørgsmål AT

”Hvad

vil ministeren konkret gøre for at løse

problemet med den alt for lange

sagsbehandlingstid i Landbrugsstyrelsen, og

hvordan er ministerens vurdering af den service,

Landbrugsstyrelsen yder landmænd, som har

tilskud til gode hos Landbrugsstyrelsen?”

Spørgsmål AU

”Har

Miljø- og Fødevareministeriet undersøgt

eventuelle miljømæssige og økonomiske

konsekvenser af de manglende udbetalinger?"

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 487: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 27/3-19 om udbetaling af landbrugsstøttemidler, jf. MOF alm. del - samrådsspm. AR, AS, AT og AU.

TALEPAPIR

Svar

Tak for spørgsmålene, som jeg besvarer samlet i

det følgende.

”Det talte ord gælder”

1. Hvorfor har Landbrugsstyrelsen ikke

udbetalt i alt 289,1 mio. kr. til

landmændene? (AR)

1.1. Indledning

Det giver sig selv, at man som ansvarlig minister

ikke kan være tilfreds, når landmænd, der har

ydet en indsats for både miljø og dyrevelfærd,

skal vente for længe på den forudsatte betaling.

Både jeg selv og Landbrugsstyrelsens direktør har

derfor også ved flere lejligheder tilkendegivet, at

vi beklager de lange sagsbehandlingstider, som

kendetegner nogle af projektstøtteordningerne på

nuværende tidspunkt.

Men beklagelser gør jo ikke i sig selv noget ved

sagsbehandlingstiderne. Derfor har styrelsen

også igangsat forskellige tiltag for at mindske

tiderne markant i de kommende år. Det skal jeg

vende tilbage til.

Den udfordring, Landbrugsstyrelsen står overfor,

er, at der ved årsskiftet var i alt 524 åbne

udbetalingsanmodninger fra landmænd, der

havde gennemført deres projekter. Det giver

udbetalingsanmodninger for i alt 289,1 mio. kr.

Styrelsen er i fuld gang med at sagsbehandle dem

på nuværende tidspunkt, men ikke alle sager er

lige lette at gå til. Ofte er der fx brug for at

foretage høringer af landmanden for at få

indhentet nødvendige oplysninger. Og det

forlænger selvfølgelig sagsbehandlingstiden.

1.2. Sagsbehandlingstunge ordninger

Jeg ved, at man i Landbrugsstyrelsen arbejder

hårdt på at finde den rette balance imellem

hensyn til både miljø-, klima- og erhverv samt

krav fra national og europæisk lovgivning.

Det betyder, at kompleksiteten kan blive stor, og

derfor arbejder styrelsen også løbende på at

TALEPAPIR

forenkle ordningerne så meget som muligt

–

inden for de regler, vi er underlagt fra EU's side.

På projektstøtteområdet har Landbrugsstyrelsen

arbejdet med ordninger, som for eksempel

Modernisering af Kvægstalde 2016, der har vist

sig særdeles vanskelig at sagsbehandle. Meget

ofte er en høring af landmanden nødvendig. Det

vil sige, at sagsbehandleren er nødt til at kontakte

ansøgeren og stille opfølgende spørgsmål til

dokumenter eller andet i forbindelse med

ansøgningen.

Landbrugsstyrelsen skønner, at sagsbehandling

på for eksempel kvægstaldsordningen i

gennemsnit tager 44 timer

per sag.

Det er klart,

at når der er modtaget 145 sager indenfor denne

ordning, så kræver det rigtig, rigtig mange

ressourcer.

Jeg ved, at Landbrugsstyrelsen inddrager den

viden, som man har opnået på baggrund af de

seneste projektstøtteordninger ved opsætning af

nye ordninger, hvor der er stort fokus på både at

gøre det lettere for ansøgere og lettere at

administrere.

1.3. Ufuldstændige ansøgninger

Der har samtidig været problemer med

ufuldstændige ansøgninger med manglende

oplysninger. Ansøgningerne kræver som regel

høring, og det forsinker sagsbehandlingen.

Et samarbejde med PWC på udbudskontrol har

vist, at cirka 60 pct. af høringer kan undgås, hvis

ansøgere sender alle relevante bilag i første

omgang. Det vil sige, at en del af kræfterne på

sagsbehandling vil kunne spares, hvis ikke der

skulle udføres så mange høringer. Dermed vil

også sagsbehandlingstiderne blive kortere til

gavn for både erhvervet og styrelsen.

Mere gennemarbejdede ansøgninger, hvor alle

oplysninger og nødvendige dokumenter er med

fra starten, er et vigtigt redskab til at sikre, at

støttekronerne kommer hurtigere ud til

landmændene.

TALEPAPIR

1.4. Den lange sagsbehandlingstid skyldes også

afvikling af tidligere sagspukler

Den langtrukne sagsbehandling er dog ikke kun

en konsekvens af komplekse regler og

dokumentationskrav og ufuldstændige

ansøgninger.

Landbrugsstyrelsen stod i den situation i 2017, at

der skulle ske sagsbehandling på en række

komplicerede ordninger med en stor andel af

manuel sagsbehandling. Samtidigt var

sagsbehandlingsenhederne lige flyttet til

Sønderjylland som led i Bedre balance I.

Det medførte stor udskiftning af medarbejdere,

hvilket påvirkede sagsbehandlingen. På samme

tidspunkt måtte Landbrugsstyrelsen prioritere

ressourcer til revision og ikke mindst

tilsagnsgivning, som var vigtigt for at få projekter

i gang.

Den oparbejdede sagspukkel på udbetalingerne

forventede styrelsen oprindeligt at afvikle i løbet

af 2018. Det er midlertidigt ikke sket, og derfor

blev en task force nedsat med arbejdsstart den 1.

januar 2019. Jeg vil fortælle mere om task

forcens arbejde i min besvarelse af spørgsmålet

om løsninger.

1.5. Konklusion

Der har altså været forlængede

sagsbehandlingstider på projektstøtteområdet

bl.a. på grund af komplekse regler og afvikling af

tidligere sagspukler. Hverken jeg eller

Landbrugsstyrelsens direktør er glade for

situationen med de forlængede

sagsbehandlingstider på projektstøtteområdet.

I enkelte tilfælde har nogle landmænd måttet

vente i lang tid, og det kan være med til at påvirke

deres økonomi. Jeg har dog en klar forventning

om, at igangsatte tiltag som automatisering af

tilsagnsgivning og øget brug af

standardomkostninger vil være med til at

nedbringe sagsbehandlingstiden, så landmænd

får udbetalt tilskud inden for den tid, de er stillet

i udsigt.

2. Hvorfor blev der ikke grebet ind

tidligere for at forkorte

sagsbehandlingstiden? (AS)

TALEPAPIR

blev stort set indfriet, bortset fra enkelte sager,

hvor der var helt særlige problemstillinger.

2.1. Indledning

Det giver god mening, at man undrer sig over,

hvordan det kunne komme til, at

sagsbehandlingstiderne blev så lange. Jeg vil dog

gerne benytte lejligheden til at slå fast, at

forsinkelser i sagsbehandling hovedsageligt

vedrører projektstøtteordningerne.

Det er vigtigt for mig at understrege, for når det

kommer til de helt store udbetalinger af bl.a.

direkte arealstøtte til ca. 6 milliarder kroner, så

har landmændene fået deres penge til tiden. Her

ligger Danmark faktisk i front sammenlignet med

de øvrige EU-lande.

2.2. Målrettede tiltag for nedbringelse af

sagsbunken

Landbrugsstyrelsens direktion blev i 2017 gjort

opmærksom på, at anmodninger om udbetalinger

til visse tilskudsordninger var vanskelige at

sagsbehandle. Derfor blev der sat mål for,

hvornår udbetalingsanmodninger modtaget i

2017 skulle være færdigbehandlede. Det endelige

mål blev fastsat til den 31. december 2018. Målet

Landbrugsstyrelsen har altså forsøgt at gribe ind,

så hurtigt man kunne, efter man blev

opmærksom på problemets omfang, men som det

fremgår, har det ikke været ligetil.

I begyndelsen af 2018 var der dermed en bunke

sager, som sagsbehandlerne i Landbrugsstyrelsen

skulle afvikle samtidig med, at de også skulle

arbejde på de nyindkomne sager.

Indsatsen medførte, at Landbrugsstyrelsen i 2018

traf afgørelse i knap 20 % flere sager end i 2017.

Det har vist sig at være en omfattende opgave, og

ultimo 2018 nedsatte Landbrugsstyrelsen derfor

task forcen, som skal sagsbehandle

udbetalingsanmodninger modtaget i 2018 inden

1. juli 2019.

2.3. Konklusion

Som sagt tidligere er jeg enig i, at det er

utilfredsstillende for landmændene, at

sagsbehandlingstiderne har været lange, og at

TALEPAPIR

enkelte landmænd har ventet på deres penge i

årevis. Samtidig ved jeg, at Landbrugsstyrelsen

løbende gennemfører tiltag for at sikre rettidig

udbetaling til landmændene.

Det er min forventning, at den nedsatte task force

tager hånd om det akutte problem med

udbetalingsanmodninger fra 2018.

Tilsvarende er det også min forventning, at de

mere langsigtede tiltag, som Landbrugsstyrelsen

har taget omkring en større grad af

automatisering i sagsbehandlingen af

ordningerne, vil have en positiv effekt på

sagsbehandlingstiderne.

3. Konkrete løsninger og ministerens

vurdering af LBSTs service (AT)

3.1. Indledning

Nu har vi brugt en del tid på at gennemgå

årsagerne til de lange sagsbehandlingstider, så

jeg er glad for at kunne rette blikket mod

løsninger. Det er min overbevisning, at vi har

igangsat nogle stærke initiativer, så vi kan gøre

det bedre fremover.

3.2. Konkrete tiltag til at løse problemet med

den lange sagsbehandlingstid på visse

projektstøtteordninger

Task force

Jeg vil gerne uddybe lidt om task forcen, selv om

der blev forelagt en detaljeret redegørelse for den

i besvarelsen til MOF-almindelig del spørgsmål

543.

Ud af de 524 anmodninger, jeg nævnte i starten,

blev 462 modtaget

efter

1. januar 2018. De 462

sager behandles nu af task forcen, som gik i gang

lige efter årsskiftet og skal arbejde til udgangen af

juni.

I arbejdet med at få stablet task forcen på benene,

har det været en prioritet, at medarbejderne i

task forcen skulle være så operative som muligt

fra start. Derfor har styrelsen valgt at nedsætte et

team delt imellem Sønderjylland og København,

hvor man inddrager erfarne medarbejdere,

forlænger vikaransættelser samt ansætter nye

TALEPAPIR

vikarer til at klare opgaven med at sagsbehandle

alle de 462 sager inden for kun 6 måneder.

Nu har vi haft teamet i gang i godt to måneder, og

indtil videre går sagsbehandlingen godt, og

styrelsen forventer at nå i mål med udgangen af

juni. Der er nu truffet afgørelse i mere end 20 %

af sagerne, og sagsbehandling pågår i de

resterende.

Jeg bemærker i den forbindelse, at der i de

afgjorte sager samlet var anmodet om udbetaling

af knap 35 mio. kr., mens styrelsen har alene

fundet grundlag for at udbetale godt 31 mio. kr. i

de nu afgjorte sager. I mere end 20 % af de

afgjorte sager er der sket en reduktion eller givet

afslag på udbetalingen.

Forskellen på det anmodede beløb og det

udbetalte beløb siger noget om sagernes

kompleksitet.

Landbrugsstyrelsen har en klar ambition om at

nå det fastsatte mål om at afslutte samtlige sager

med udbetaling eller afslag senest den 30. juni

2019, på nær sager som viser sig berørt af forhold

som svig, konkurser, dødsboer eller sager, der

som følge af øvrige forhold hos ansøgeren ikke er

fuldt oplyste.

Nu undrer man sig sikkert: ”Men hvad så med de

62 andre udbetalingssager, som ikke indgår i task

force?”.

Her er 6 sager afgjort, mens

sagsbehandling fortsat pågår i de resterende.

Som tidligere nævnt er det sager, hvor der er helt

særlige udfordringer. Sagsbehandlingen af disse

sager forventes også afsluttet inden 30. juni 2019,

med samme forbehold som tidligere, dvs.

på nær sager som viser sig berørt af forhold som

svig, konkurser, dødsboer eller sager, der som

følge af øvrige forhold hos ansøgeren ikke er fuldt

oplyste.

Jeg vil også gerne fortælle om de mere

langsigtede tiltag, som Landbrugsstyrelsen har

igangsat for at få pengene hurtigere ud til

landmændene:

Automatisering

Styrelsen har igangsat flere

automatiseringsprojekter. Det drejer sig om at

TALEPAPIR

undgå manuel sagsbehandling til projekter, som

eksempelvis skal forbedre miljø eller dyrevelfærd.

Styrelsen har et mål om, at 55 pct. af

sagsbehandlingen på projektstøtteordningerne i

2022 skal ske automatisk, det vil sige uden

involvering af en sagsbehandler. Til

sammenligningen er automatiseringsgraden på

den nuværende projektordning vedr. tilskud til

farestalde opgjort til 29 pct.

Med automatisering af sagsbehandling på

tilsagnsgivningen frigøres ressourcer til at andre

og mere krævende opgaver som for eksempel

sagsbehandling af projektændringer eller netop

udbetalingsanmodninger.

Et godt eksempel herpå er ansøgningsrunden på

tilskudsordningen for etablering af løsdrift i

farestalde i 2018, hvor alle 38 tilsagn blev

sagsbehandlet på under 2 måneder, heraf 11 helt

automatisk.

De erfaringer, Landbrugsstyrelsen har høstet i

forbindelse med farestaldsordningen, skal nu

bruges på flere af styrelsens kommende

projektstøtteordninger. Og det står allerede nu

klart, at fokus på en højere automatiseringsgrad

vil betyde en væsentlig effektivisering til gavn for

erhvervet såvel som styrelsen.

Standardomkostninger

Landbrugsstyrelsen arbejder også med at

udbrede de såkaldte standardomkostninger. Det

betyder, at styrelsen prøver at forkorte

sagsbehandlingstider og mindske antallet af fejl i

ansøgningerne ved at tage udgangspunkt i et

standardiseret udgiftsbehov i stedet for de

faktiske udgifter.

Sagsbehandling på baggrund af faktiske udgifter

påvirker sagsbehandlingstiden negativt, da det

betyder, at alle udbetalingsanmodninger skal

gennemgås manuelt for at verificere bilagene. Det

fører ofte til høringer hos de landmænd, som

mangler at indsende nødvendige dokumenter.

3.3. Vurdering af Landbrugsstyrelsens service

overfor de landmænd, hvor der udestår

udbetaling af tilskud

TALEPAPIR

I forhold til hvordan jeg vurderer den service,

Landbrugsstyrelsen yder til landmænd, som har

tilskud til gode på specifikke ordninger og har

måttet vente i flere år er svaret, at jeg ikke er

tilfreds. Og det er Landbrugsstyrelsen i øvrigt

heller ikke selv.

Det er derfor, styrelsen har nedsat en task force

og også er i fuld gang med en række tiltag

omkring automatisering, som skal forbedre

sagsbehandlingstiderne.

Når det så er sagt, er der også en lovgivning, som

skal overholdes, og derfor kan det være

nødvendigt med høringer mv., som kan forlænge

sagsbehandlingen.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at når det

kommer til de helt store udbetalinger af

landbrugsstøtten, er vi i Danmark blandt de

bedste i EU til at få pengene hurtigt ud.

Men det skal ikke skygge for, at der er en bunden

opgave med at få afviklet de gamle sager samtidig

med, at der ikke opstår nye bunker.

For de nye udbetalingsanmodninger på

projektstøtteområdet, som indkommer i 2019,

har Landbrugsstyrelsen som mål, at

sagsbehandle mindst 60 pct. af dem senest 90

dage efter modtagelsen.

4. Vurdering af miljømæssige og

økonomiske konsekvenser (AU)

4.1. Indledning

Nu er vi nået til det sidste spørgsmål. Udvalget

spørger om der er blevet lavet vurdering af

miljømæssige eller økonomiske konsekvenser af

manglende udbetalinger. Jeg kan oplyse, at der

ikke er blevet lavet nogen undersøgelser af de

miljømæssige eller økonomiske konsekvenser af

de manglende udbetalinger.

4.2. Miljømæssige konsekvenser af de

manglende udbetalinger

For så vidt angår de miljømæssige konsekvenser,

vil det ifølge Landbrugsstyrelsen ikke være en

nem opgave at udregne. Udbetalinger sker typisk,

når projektet allerede er bygget, så rent

miljømæssigt er det uvæsentligt, om landmanden

TALEPAPIR

har fået pengene udbetalt fra Landbrugsstyrelsen

eller ej, idet projektet

realiseret.

Det kan ikke udelukkes, at enkelte landmænd

afholder sig fra at søge tilskud til at gennemføre

projekter, der ellers ville påvirke miljøet positivt,

da de kan frygte, at styrelsen til tider har lange

sagsbehandlingstider. Det er dog ikke

Landbrugsstyrelsens vurdering, at sådanne

overvejelser generelt set afholder landmænd fra

at søge om tilskud.

Således modtog Landbrugsstyrelsen ansøgninger

for i alt 538 mio. kr. til en pulje på 110 mio. kr.

ved sidste ansøgningsrunde til tilskudsordningen

”Modernisering af Kvægstalde” i efteråret 2018.

4.3. Økonomiske konsekvenser af de manglende

udbetalinger

Samtidig er det oplagt, at det desværre har

økonomiske konsekvenser for den enkelte

landmand, når han skal vente på penge i længere

tid. Landbrugsstyrelsen har ikke gennemført

nogen økonomisk analyse af konsekvenserne,

men både jeg og styrelsen er meget bevidste om,

at det skaber frustrationer, bekymringer og pres

på kassekreditten, når landmændene ikke får

deres penge til tiden. Og netop derfor har vi også

fokus på initiativer til forbedringer, som jeg har

oplistet i dag.