Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 484
Offentligt
Forskningsindsats fra Videncenter for Allergi i 2018
-
Med forslag til fremtidig indsats
I 2018 har Videncenter for Allergi offentliggjort 32 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter. Der er
afsluttet 2 ph.d.-studier, et om årsager til nikkelallergi og om effekten af generelle miljøpåvirkninger af
huden, som kan føre til eksem. Sidstnævnte som et samarbejdsprojekt. Af de videnskabelige artikler er 60%
udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og amerikanske forskere, hvilket er en stigning i
forhold til tidligere, men også et tal som må forventes at variere.
Videncenter for Allergi har i 2018 haft en bevilling fra Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 på 4.725.000 kr. til
sine aktiviteter. Herudover har Videncenteret haft yderligere bevillinger fra forskellige fonde, så budgettet
har været på ca. 10 mio.kr. i direkte udgifter. Herudover estimeres at der er tilført værdier i form af
arbejdskraft, laboratorieundersøgelser mm i forbindelse med samarbejde om projekterne på ca. 4 mio. kr.
Udover forskningsaktiviteten har Videncentret en stor formidlingsaktivitet med mange videnskabelige og
populære foredrag, nyhedspresse og drift af hjemmeside.
Hyppighed af allergi over for kemiske stoffer i Danmark
I Danmark er der ikke foretaget en undersøgelse af hyppigheden af allergi i befolkningen siden 20o6, hvor
10% af voksne danskere fik påvist allergi over for kemiske stoffer. Vi har derfor gennemgået alle
offentliggjorte artikler (n=28) i perioden 2007-2017, om allergi over for kemiske stoffer i befolkningen i
forskellige geografiske områder. Vi fandt at gennemsnittet for allergi over for kemiske stoffer for Europa var
20.1%, heraf 24.0% hos kvinder, 11.5% hos mænd og 15.4% for børn og unge
1
. Den seneste og mest
omfattende befolkningsundersøgelse i flere Europæiske lande er fra 2016 og viste at 27% af voksne
europæere havde allergi over for kemiske stoffer. Der er således grund til at tro at forekomsten af allergi over
for kemiske stoffer i Danmark også har udviklet sig siden 2006, også selvom der har været foretaget
forebyggende tiltag. Således er der tegn på stigning i parfumeallergi bedømt ud fra hvor mange patienter, der
får påvist parfumeallergi og mange har udviklet allergi over for konserveringsmidlet MI, der blandt andet har
været anvendt i kosmetiske produkter.
Forslag til indsats:
Der er behov for en stor dansk befolkningsundersøgelse. Dette kan ikke gennemføres
inden for den aktuelle bevilling, da en undersøgelse for at give pålidelige resultater skal omfatte mange
tusinde personer, foregå flere steder i landet og kræver fremmøde flere gange af deltagerne.
Allergi hos børn
Allergi over for kemiske stoffer er også et problem hos børn og unge. Forebyggelse af allergi hos børn og unge
kræver en særlig indsats og er et fokusområde. Som udgangspunkt for indsatsen er hyppigheden af allergi
blandt børn og unge, som er blevet allergitestet, opgjort for 5 års perioden 2012-2016. I alt 24.5% af børnene
havde en eller flere allergier over for kemiske stoffer, hyppigst var nikkel og koboltallergi, efterfulgt af
parfumeallergi og allergi over for isothiazolinone (som MI). I sammenligning med perioden 2003-2011 sås en
stigning i parfume og MI allergi og et fald i nikkelallergi fra 9.7% i den første periode til 7.0% i anden
periode
2
.
Alinaghi F, Bennike NH, Egeberg A, Thyssen JP, Johansen JD. Prevalence of contact allergy in the general population: A systematic
review and meta-analysis. Contact Dermatitis. 2019 Feb;80(2):77-85
2
Contact allergy in Danish children: Current trends. Simonsen AB, Foss-Skiftesvik MH, Thyssen JP, Deleuran M, Mortz CG, Zachariae
C, Skov L, Osterballe M, Funding A, Avnstorp C, Andersen BL, Vissing S, Danielsen A, Dufour N, Nielsen NH, Thormann H,
Sommerlund M, Johansen JD. Contact allergy in Danish children: Current trends. Contact Dermatitis. 2018 Nov;79(5):295-302
1
1