Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 484
Offentligt
2035603_0001.png
26. november, 2018
Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CEHOS): Notat 2018
Den nye bevilling til Center for Hormonforstyrrende Stoffer (2018-2021) blev givet med fokus på
kemikaliers rolle for hormonforstyrrelser hos mennesker. Centret har derfor igangsat flere projekter, som
tilsammen adresserer tre vigtige fokusområder med det overordnede formål bedre at kunne beskytte
befolkningen mod hormonforstyrrende effekter i fremtiden. De tre prioriterede områder dækker:
a) Hormonforstyrrelser tidligt i livet og betydning for helbred senere i livet, med fokus på
reproduktion, herunder identificering og verificering af tidlige markører
b) Beskrivelse af virkningsmåder, inklusive nye virkningsmekanismer, som kan føre til
hormonforstyrrelser: ny viden til at udvikle bedre testmetoder for identifikation af kemikaliers
hormonforstyrrende potentiale hver for sig og i kombination
c) Kortlægning af befolkningens udsættelse for hormonforstyrrende stoffer: effekt af regulering og
identificering af data gaps.
Den hidtidige politiske indsats, herunder bevillingen til CEHOS 2018-21, har gjort det muligt at påbegynde
en række aktiviteter, som forventes at frembringe vigtig viden inden for de udvalgte områder. I lyset af
CEHOS bevillingens begrænsede størrelse (30 mill. dkr. over 4 år), står vi dog tilbage med en lang række
ubesvarede spørgsmål. De sidste 40 år er der i de europæiske befolkninger, herunder den danske, født for
få børn til at opretholde befolkningstallet ved fødsler alene
1
. Årsagerne, herunder de hormonforstyrrende
stoffers rolle, er fortsat uafklarede. Ud over de netop igangsatte aktiviteter er der derfor fremadrettet
stadig behov for en betydelig forskningsindsats:
Der bør tages initiativ til et humant biomonitoreringsprogram for hormonforstyrrende stoffer
med tilknytning til forskningsprojekter på gravide, børn og unge med fokus på
hormonforstyrrelser og sygelighed hos børnene.
Nøglen til at forstå hormonforstyrrelser er at forstå hormoner og hormonforstyrrende stoffers
virkemåder, som har vist sig at være langt mere komplekse end tidligere antaget. Udforskning
af disse nyopdagede virkningsmekanismer bør derfor opprioriteres.
Der er behov for udvikling af bedre metoder til undersøgelse af kombinationseffekter hos
mennesker.
I det følgende er rationale for de prioriterede fokusområder (a-c) samt de tilsvarende igangsatte aktiviteter
kort beskrevet. For mere information om de enkelte CEHOS projekter henviser vi til vores hjemmeside
2
.
Hormonforstyrrelser i befolkningen og deres bidrag til de aktuelle reproduktionsproblemer og lave
fødselstal
Ufrivillig barnløshed er et stort samfundsproblem. På trods af udbredt fertilitetsbehandling bliver der hvert
år født alt for få danske børn til at opretholde befolkningstallet, og der er allerede i dag ca. 25% færre
kvinder i den fødedygtige alder,
e d der var i 97 ’er e.
Ny dansk forskning viser at over 20 % af danske
mænd aldrig får børn; det er et mørketal, hvor mange af disse er ufrivilligt barnløse. Vi ved dog, at
sædkvaliteten hos danske mænd generelt er så dårlig, at omkring 20 % af dagens unge mænd formentlig vil
få brug for hjælp for at blive fædre. Der er også andre tegn på, at hormonforstyrrelser påvirker den danske
befolkning. Tidligere og tidligere pubertetsudvikling hos danske skolebørn er et faktum; lavere testosteron
hos voksne mænd end tidligere er et faktum; flere misdannede kønsorganer hos nyfødte danske børn er et
faktum. Sammenholdt med at vi har set en 400 % stigning i forekomsten af testikelkræft, siden
1
2
GBD 2017 Population and Fertility collaborators, Lancet 2018; 392:1995-2051.
CEHOS hjemmeside med beskrivelse af igangværende projekter: www.cend.dk/igangverende-projekter.html
1
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 484: Statusredegørelse 2018 under Ny Fælles Kemiindsats
2035603_0002.png
26. november, 2018
cancerregisteret blev oprettet i 1943, tegner der sig således et alvorligt billede af reproduktionsproblemer i
den danske befolkning Denne udvikling har vidtrækkende betydning for Danmarks fremtidige demografiske
sammensætning. De hurtige ændringer over få årtier viser at miljøfaktorer, inkl. livsstil spiller en stor rolle.
Den negative betydning af miljøfaktorer optager også befolkningen, hvilket ses i pressen (f.eks. indslag i
TV2 nyhederne 21 okt. 2018
3
). Konsekvenserne af reproduktionsproblemer og hormonforstyrrende stoffer
er belyst i talrige videnskabelige undersøgelser
4
.
I CEHOS har vi i 2018 igangsat en undersøgelse af kønsudvikling og sædkvalitet hos de voksne sønner
fra en eksisterende mor-barn fødselskohorte etableret i 1997. Undersøgelsen er vigtig, fordi det vil
være første gang, man direkte kan undersøge en voksen mands reproduktive helbred i forhold til data
indsamlet fra graviditet og de første leveår. Resultater fra projektet forventes rapporteret fra 2021.
Der er i Centret i år også igangsat flere projekter, som i laboratorieforsøg med humane celler og
væv og i dyr undersøger effekter af specifikke stoffer på kønsudviklingen. Resultater fra projekterne
vil foreligge fra 2019-2021.
Data gaps mht. til stoffers hormonforstyrrende egenskaber samt befolkningens udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer
I oktober 2018 offentliggjordes resultatet af et CEHOS projekt
5
, der havde til formål at prioritere formodede
hormonforstyrrende stoffer i forhold til deres risiko for mennesker eller dyreliv. Lister med mere end 7.000
mistænkte, hormonforstyrrende stoffer fra
forskellige y digheder og NGO’er
blev gennemgået og
kemikalierne prioriterede efter om, der var a) tilstrækkelige data til at vise kemikaliets hormonforstyrrende
egenskaber og b) om der var data tilgængelige mht. befolkningen eller dyrelivets udsættelse for kemikaliet.
Projektet viste tydeligt, at for en stor del af de listede kemikalier var der ikke tilstrækkelige data tilgængelig
til at foretage en risikovurdering. Der er således et stort data gap for rigtig mange af de kemikalier, der er
på markedet i dag; enten fordi de ikke er blevet testet ordentlig for hormonforstyrrende egenskaber, fordi
der ikke foreligger data for udsættelse for stofferne, eller begge dele.
Ny viden om hormoners og hormonforstyrrende stoffers virkemåder
Der er mange tusinde kemikalier i brug og vi mangler viden om hovedparten af dem for at kunne estimere
risikoen for befolkningen. Manglende viden om farevirkninger for enkelt-kemikalier er efter vores mening
den største flaskehals i den forbindelse. Der er derfor behov for mere basal forskning i stoffernes
farevirkninger og virkningsmekanismer
–
hver for sig og i kombination.
Det er ofte funktionen af kønshormonerne, som kemikalier i vores miljø synes at påvirke; formentlig
fordi mange moderne kemikalier er opbygget på samme måde, som de naturlige kønshormoner
testosteron og østrogen. For de naturlige kønshormoner ved man, at binding og aktivering af klassiske
hormonreceptorer er vigtig for kønsudvikling, pubertet, seksualliv og reproduktion. Men kønshormonerne
har også effekter på hjerte, muskler, hjerne samt stofskifte bl.a. via andre, mindre undersøgte mekanismer.
I den forbindelse er det tankevækkende, at nedsat frugtbarhed har vist sig at være forbundet med øget
sygelighed generelt. For hormonforstyrrende stoffer kan deres effekter heller ikke altid forklares ud fra
interaktion med de klassiske hormonreceptorer. Det er vigtigt at oparbejde viden om alternative
mekanismer af hormonforstyrrelser for bedre at forstå effekterne og ikke mindst for at kunne benytte
relevante tests til at fange disse egenskaber, når man tester kemikalier. Viden om virkningsmekanismer er
helt afgørende for, at kunne udvikle nye relevante screeningsmetoder til at teste for kemikaliernes
sikkerhed.
3
Indslag i TV2 nyhederne 21. oktober 2018 som opfølgning på Kronik i Berlingske af Laurits Andreasen. Se også
vedlagt bilag 1.
4
Skakkebaek NE, Rajpert-De ME, Buck Louis GM, Toppari J, Andersson AM, Eisenberg ML, et al. Male Reproductive
Disorders and Fertility Trends: Influences of Environment and Genetic Susceptibility. Physiol Rev. 2016;96(1):55-97
5
Se rapport og appendix på www.cend.dk/ed-liste.html
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 484: Statusredegørelse 2018 under Ny Fælles Kemiindsats
2035603_0003.png
26. november, 2018
Flere af de igangværende projekter i CEHOS har fokus på at undersøge virkningsmåder, herunder også
nye mekanismer, hvorved kemikalier kan være hormonforstyrrende. Projekterne inkluderer både
dyremodeller for effekter på hanlig og hunlig reproduktion, undersøgelser i celler og væv fra rotter og
mennesker, samt in silico (computermodellering). Også kombinationseffekter undersøges. Resultater
fra disse projekter forventes at rapporteres fra 2019 og frem.
Befolkningens udsættelse for hormonforstyrrende kemikalier
De sidste 10-15 års forskning har tydeliggjort, at det humane foster er særligt følsom overfor eksponeringer
til hormonforstyrrende stoffer gennem mødrenes eksponering. Desuden er børn før puberteten særligt
udsatte for hormonforstyrrelser, som kan give anledning til tidlig brystudvikling. Måling af en lang række
stoffer i både urin og serum fra børn, unge og gravide kvinder og i brystmælk har tydeligt vist for de
undersøgte stoffer, at stort set hele befolkningen, herunder gravide kvinder, er udsat for adskillige af disse
stoffer samtidig.
For mange formodede hormonforstyrrende stoffer har vi dog slet ingen måledata. Dette skyldes
både mangel på metoder og midler til at måle stofferne i humane prøver. Der er ikke noget kommercielt
incitament i at udføre human biomonitorering, hvorfor hovedparten af den biomonitorering, der foregår i
Danmark udføres i akademiske kredse for forskningsmidler. Det burde dog være en samfundsopgave at
vide, hvilke skadelige kemikalier, befolkningen er udsat for. Et nyt humant biomonitoreringsprogram bør
være tilknyttet undersøgelser af gravide, børn og unge, hvor børn følges op med hensyn til de potentielle
skader, som kan være forvoldt af eksponering til kemikalierne før og efter fødslen.
To af de igangværende projekter i CEHOS leverer data på befolkningens udsættelse for hormonfor-
styrrende stoffer. I det første projekt måles en række phthalater i prøver fra nyfødte og deres
forældre. Projektet vil dels give ny viden om befolkningens udsættelse for nogle af de phthalater, som
man formoder i stigende
grad bruges til at erstatte ”ældre” phthalater. Dels vil projektet give
information om sammenhæng mellem familiemedlemmers eksponering og dermed give fingerpeg til
mulige kilder til eksponering. Resultaterne af phthalatmålingerne forventes at blive rapporteret i
starten af 2019. Projektet er tilknyttet en større undersøgelse af de nyfødte gennem første leveår. De
kemiske målinger vil således efterfølgende kunne sammenholdes med børnenes vækst, udvikling og
kliniske markører.
I det andet projekt undersøges ændringer over tid fra 2009
–
2017 af befolkningens udsættelse
for en række phthalater og bisphenoler. De første resultater tyder på, at udsættelsen for nogle af de
mest problematiske phthalater er faldet i den danske befolkning over samme periode som stofferne
er blevet reguleret. Over samme periode er udsættelse for nogle af de stoffer, som bruges som
erstatning for de problematiske phthalater, steget. Ud fra vores nuværende viden er de nye
phthalater ikke så problematiske. Reguleringen ser således ud til at have virket og befolkningen i dag
er mindre udsat for risiko for hormonforstyrrelser fra phthalater. Vi ser også, at danskerne i dag er
mindre udsat for bisphenol A (BPA) end tidligere. Men samtidig ser vi en stigning i udsættelsen for
nogle af de bisphenoler, som erstatter BPA, såsom BPF og BPS.
De ”nye” bisphenoler har
tilsyneladende de samme hormonforstyrrende egenskaber som BPA. En ændring i udsættelse for
stoffer fra samme stofgruppe medfører således ikke altid mindre risiko. Der regnes stadig på data,
som forventes at blive endeligt rapporteret i starten af 2019.
Sikker udfasning og erstatning af problematiske kemikalier er netop emnet for et tredje
igangværende CEHOS projekt, hvor en række organophosphat-flammehæmmere bliver karakteriseret
mht. deres mulige hormonforstyrrende egenskaber. Organophosphat-flammehæmmere benyttes i
stigende grad som erstatning for brommerede-flammehæmmere, fordi de er mindre persisterende i
miljøet. Men hvor brommerede flammehæmmeres toksiske og hormonforstyrrende egenskaber er
kendt, er organophosphat-flammehæmmerne endnu ikke grundigt undersøgt mht. mulige hormon-
forstyrrende effekter.
3